FIV, Alm.del - 2011-12 - Bilag 61: Publikation: Det værdiskabende universitet - forskningens rolle i en vækstdagsorden, fra Danmarks Forskningspolitiske Råd

IntroduktionI det seneste årti har de danske universiteter gennemgået store ændringer. Lovgivningen på området erændret. Ledelsesforholdene og måden, hvorpå universiteterne finansieres, er også ændret. I samme peri-ode er de generelle offentlige midler til forskning og udvikling (FoU) øget væsentligt, og en række initiati-ver er taget for at fremme samarbejde med – og spredning af viden fra universiteterne til – samfundet.I samme periode har de forskningspolitiske diskussioner i stor udstrækning handlet om universiteternesrammebetingelser, om hvilke puljer der kan bidrage til at finansiere forskningen ved universiteterne, ogom hvor mange ressourcer der kommer ind ad døren hos universiteterne. Diskussionerne har været in-putorienterede, fragmenterede og uden et samlet perspektiv på universiteternes ændrede ansvar og rolle idet globale vidensamfund.Universiteternes samfundsmæssige berettigelse har forandret sig over tid. Derfor har vi brug for at tage enpejling i forhold til den verden, som universiteterne i dag skal fungere i, og se på hvordan universiteternepå de indre linjer fungerer, når det handler om at honorere krav og forventninger fra samfundet. Vi måforstå, hvilken rolle universiteterne har i en vækstdagsorden. I denne sammenhæng har vi brug for at for-holde os til, hvilke værdier vi skal bygge videre på. Vi bør se på, hvordan forskellige incitamentsstrukturerfungerer, når universiteterne, forskningen og den enkelte forsker forventes at bidrage til værdiskabelsen isamfundet.Det er udgangspunktet for at stille skarpt på ”Det værdiskabende universitet”.

Universitetet er en gammel institution i vores samfund. Mere end 600 års traditioner og videnskabeligkultur indgår i universiteternes selvopfattelse og præger den måde, hvorpå universiteterne definerer deresvirke og rolle i samfundet. Men det omkringliggende samfund ændrer sig løbende, og det gør universite-terne også. Særligt de sidste årtier har medført store ændringer i samfundets syn på universiteternes rolleog ansvar. Der er tale om ændringer, der markant udfordrer universiteterne.Det globale vidensamfund har ændret den kontekst universiteterne skal agere i og byder på nye udfordrin-ger. Hvor universiteterne tidligere var nationalt forankrede højere læreanstalter, er de i dag centrale spil-lere i vidensamfundet og en del af et globalt videnmarked, hvor der konkurreres på alle parametre. Samti-dig spiller såvel det private erhvervsliv som den offentlige sektor langt større roller end hidtil som aftagereaf viden og kandidater, som samarbejdspartnere og som producenter af viden. Denne udvikling har åbnetnye muligheder for universiteterne og den offentlige forskning men også skabt nye forventninger.

Vidensamfundets indtog og det private erhvervslivs ændrede rolleTraditionelt har universiteternes virke været fokuseret på selvsupplering til det akademiske liv og påuddannelse til offentlige erhverv. Desuden har forskningsaktiviteter især været forankrede på universiteterne.Overgangen fra industrisamfund til vidensamfund betyder, at forskning og uddannelse i dag indtager enrolle i samfundet, der er markant anderledes end for blot få årtier siden, og at forskning og uddannelse erplaceret helt centralt på den politiske dagsorden. Tabel 1 viser omfanget og udviklingen af den samledeforskning og udvikling i Danmark siden starten af 1980erne.Den stigende betydning af viden er især markant i den private sektor. Af tabel 1 fremgår det, at det privateerhvervsliv i dag står for to tredjedele af den forskning og udvikling, der bliver genereret i Danmark, mensforskning udført ved offentlige forskningsinstitutioner, herunder universiteterne, udgør en tredjedel, se iøvrigt tabel 6, der viser udviklingen i antallet af personaleårsværk i Danmark, der er beskæftiget med FoU.Tabel 1 dvikling i udgifter til FoU for Danmark og erhvervslivet som andel af BNP1U Samlede udgifter til forskning og udvikling i procent af BNPErhvervslivets udgifter til forskning og udvikling i procent af BNP1981 1,040,521990 1,550,882001 2,391,642009 3,092,10

sektor, er nu større end i den offentlige sektor, jf. tabel 2, og selv om antallet af beskæftigede ph.d.er fortsater størst i den offentlige sektor, vil dette muligvis ændre sig i de kommende år, jf. tabel 3.Tabel 2 Beskæftigede kandidater fordelt på den offentlige og den private sektor2 Antal i altOffentligPrivat1999 128.99651 %49 %2001 139.10849 %51 %2005 160.24148 %52 %2010 194.28546 %54 %

Universiteternes centrale rolle i vidensamfundet stiller nye krav til universiteterne som organisation og ska-ber også en større forventning fra samfundet om, at universiteterne og forskningen tager ansvar, forholdersig og bidrager aktivt til udvikling og værdiskabelse, fordi viden er universiteternes kernekompetence.Samtidig skabes ny viden i høj grad i den private sektor, der også har en stadig større betydning for beskæf-tigelsen af nyuddannede kandidater og forskere.

Refleksioner•Er universiteterne, forskningen og forskerne gearet til de nye forventninger og ønsker,som udspringer af universiteternes centrale rolle i vidensamfundet? Har vi en fællesvision for, hvordan universiteterne og den offentlige forskning skal bidrage til værdi·skabelse i samfundet?•Hvordan påvirker det universiteterne, at forskning i større grad også produceres af andreaktører i samfundet end universiteterne selv, og hvordan kan universiteterne optimaltindgå i dette samspil?

Ny viden til den offentlige sektorDet er ikke blot de øgede forskningsinvesteringer og udviklingen i det private erhvervsliv, der skaber æn-drede rammer for universiteterne. Også den offentlige sektor har undergået markante ændringer. Ser manpå tiden fra 1970 til i dag, er der sket en væsentlig og mangfoldig udvikling af den offentlige sektor. Stignin-gen i de offentlige udgifter på forskellige områder er relativt set vokset mere end stigningen i den samledesamfundsproduktion, jf. tabel 4, og det offentlige tilbyder i dag en bredere variation af ydelser. Universite-terne har et ansvar for at bringe den nyeste viden i spil.Tabel 4 dvikling i Danmarks bruttonationalprodukt og udgifterne til den offentlige sektor efter Ufunktion siden 1971 (1971 = indeks 100)4 Bruttonationalprodukt, BNPDe samlede offentlige udgifter De enkelte funktionsområder:– Generelle offentlige tjenester– Social beskyttelse– Sundhedsvæsen– Undervisning– Fritid, kultur og religion– Boliger og offentlige faciliteter– Offentlig orden og sikkerhed– Miljøbeskyttelse– Økonomiske anliggender– Forsvar1001001001001001001001001001006614003293133315182843552152872.0239585996046639826172784614722.4491.5249031.0011.0542.1518408845965792.8672.3441.5771.4891.4561.3481.336976789715 1971 100100 1980 286361 1990 611810 2000 9411.204 2010 1.2671.748

Der foregår allerede megen nyudvikling i den offentlige sektor. Alligevel er der også behov for videnbase-rede løsninger på udfordringer og for en løbende kvalificering og effektivisering af ydelserne. Ny og bane-brydende viden bør i langt højere grad finde vej til den offentlige sektor eller skabes i samspil mellem denoffentlige forskning og den offentlige sektor. Universiteterne kan levere relevant forskningsbaseret videnog uddanner kandidater, der kan bære den nyeste viden og nye teknikker med sig til arbejdspladser i denoffentlige sektor. Der er behov for, at ny viden og nye erkendelser bliver omsat til gavn for innovation ogfornyelse i den offentlige sektor.

Refleksioner•Hvordan kan universiteternes forskning og uddannelse bedst understøtte innovativeprocesser og nye løsninger i den offentlige sektor?•Hvordan fungerer incitamentsstrukturerne på universiteterne i forhold til at fremmedenne proces?•I hvor stor udstrækning er den offentlige sektor gearet til at kunne omsætte nyforskningsbaseret viden fra universiteterne i forbindelse med sine ydelser?

I konkurrence på det globale marked for videnUniversiteterne skal ikke kun forholde sig til vidensamfundet i en national kontekst. Markedet for viden erglobalt, og konkurrencen på dette marked kommer til udtryk i global positionering og i konkurrence omforskere og studerende, om samarbejdspartnere og om forskningsmidler.I de senere år har nye teknologier gjort det muligt på globalt plan at sammenligne universiteter på kvalitetog forskningsresultater. Bibliometriske opgørelser og søgefaciliteter inden for bibliometri indebærer, atuniversiteter, forskningsområder, forskningsmiljøer og sågar individuelle forskere er i direkte og globalsammenlignelig konkurrence. Tilsvarende får de globale universitetsrangordningslister en stadig størrebetydning for universiteternes mulighed for at positionere sig globalt. Tidligere har man inden for egetfagfelt haft en viden om, hvem der placerede sig i toppen internationalt, men i dag er denne informationforsøgt oversat til kvantificerbare indikatorer, der er gjort globalt tilgængelig for alle.

Tabel 5 o eksempler på globale universitetsrangordningslister – verdens bedste 20 universiteter på Thenholdsvis QS og ARWU 20115QS World University Rankings 2011 / 2012 1234567891011121314151617181920Universitet University of CambridgeHarvard UniversityMITYale UniversityUniversity of OxfordImperial College LondonUniversity College LondonUniversity of ChicagoUniversity of PennsylvaniaColumbus UniversityStanford UniversityCalifornia Institute of TechnologyPrinceton UniversityUniversity of MichiganCornell UniversityJohn Hopkins UniversityMcGill UniversityETH ZurichDuke UniversityUniversity of EdinburghAcademic Ranking of World Universities 2011 (Shanghai) 1234567891011121314151617181920UniversitetHarvard UniversityStanford UniversityMITUniversity of California, BerkeleyUniversity of CambridgeCalifornia Institute of TechnologyPrinceton UniversityColumbia UniversityUniversity of ChicagoUniversity of OxfordYale UniversityUniversity of California, LACornell UniversityUniversity of PennsylvaniaUniversity of California, San DiegoUniversity of WashingtonUniversity of California, San FranciscoThe John Hopkins UniversityUniversity of Wisconsin · MadisonUniversity College London

I den bedste ende på opgørelser over verdens 500 bedste universiteter placerer ARWU i 2011 KøbenhavnsUniversitet som nr. 43, Aarhus Universitet som nr. 86 og Danmarks Tekniske Universitet i feltet nr. 151 –200. QS World University Rankings 2011/2012 placerer Københavns Universitet som nr. 52, Aarhus Univer-6 Det værdiskabende universitet – forskningens rolle i en vækstdagsorden

sitet som nr. 79 og Danmarks Tekniske Universitet som nr. 150. Andre rangordningslister giver andre pla-ceringer til de danske universiteter. Sådanne rangordningslister opgør universiteternes virksomhed vedhjælp af forskellige typer af indikatorer, og de er med rette eller urette en del af den virkelighed, som uni-versiteterne må forholde sig til.En anden type globale opgørelser, der med tilsvarende interesse bliver brugt til internationale sammenlig-ninger, er bibliometriske opgørelser. Figur 1 viser, hvordan dansk FoU placerer sig i forhold til OECD-lan-denes gennemsnit på to anerkendte forskningskvalitetsparametre: antallet af videnskabelige publikatio-ner med forfattere fra danske forskningsinstitutioner samt hvor ofte disse videnskabelige publikationerbliver citeret. Figuren er fra Konkurrenceevneredegørelsen 2011 og illustrerer, hvordan bibliometriske op-gørelser anvendes til internationale sammenligninger.Figur 1 10

For det danske samfund er det ikke uvæsentligt, hvordan de danske universiteter klarer sig i den globalekonkurrence. Stærke universiteter tiltrækker talentfulde studerende, dygtige forskere og betydningsfuldesamarbejdspartnere. Desuden er universiteternes position også en faktor i konkurrencen om globale FoU-investeringer. Subra Suresh, der er direktør for National Science Foundation i USA, anslog i august 2011, atkøb af FoU-tjenester globalt er fordoblet fra 1996 til i dag, så de nu udgør $ 1,1 billioner7; universiteter ogprivate virksomheder er i konkurrence om en stor del af disse midler. Endelig er stærke forskningsmiljøerog universitetsuddannelser af høj kvalitet en faktor, når private virksomheder vælger, hvor nye investerin-ger skal placeres.Hvad enten det handler om menneskelige ressourcer i form af studerende og forskere, adgang til viden quasamarbejde eller finansielle ressourcer i form af globale FoU-investeringer, herunder fra det private er-hvervsliv, så styrker de grundlaget for universiteternes forskning og uddannelse. Dermed har de danskeuniversiteters konkurrenceposition på det globale marked for viden konsekvenser for værdiskabelsen veduniversiteterne og i samfundet i bredere forstand.

Større og mere internationalt orienterede universiteterSamlet set betyder den globale konkurrence og videnøkonomiens indtog, at universiteterne skal forholdesig til en helt anden virkelighed end den, der var velkendt for få årtier siden. Den ændrede virkelighed harda også medført synlige forandringer på universiteterne.Som det fremgår af tabel 6 er antallet af personaleårsværk i Danmark, der er beskæftiget med forskning ogudvikling, mere end femdoblet siden 1970. Heraf er andelen af forskere vokset fra 38 % af årsværkene i 1970til 61 % i 2009. Selvom en stor del af forskerårsværkene i dag er placeret i den private sektor, er antallet afforskerårsværk i den offentlige sektor, herunder universiteterne, også øget markant.

Samtidig har væksten i studerende på universiteterne været iøjefaldende, jf. tabel 7 og 8. Inden for de sidste20 år er det årlige optag af nye studerende mere end fordoblet, og antallet af studerende, der får tildelt enkandidatgrad fra et universitet, er næsten tredoblet. Universiteterne uddanner også mange flere forskere.Inden for de sidste 10 år er det årlige antal nye ph.d.-studerende fordoblet, og fra 2014 forventes det antalpersoner, der opnår en ph.d.-grad, også at være fordoblet. Denne markante vækst er udtryk for en væsent-lig samfundsøkonomisk satsning på videregående uddannelse og forskning, som universiteterne har bi-draget til at løfte.Tabel 7Antal studerende ved universiteterne i Danmark, udvalgte år fra 1953-54 til 201191953-54Antallet af nye studerende(nyimmatrikulerede) veduniversiteterneAntal kandidater (fuldførte)fra universiteterne1966-67198019902000200920102011

Endelig er der i de senere år sket en øget internationalisering af forskerstaben på universiteterne. Inden fornogle fagområder er det da også en forudsætning for at klare sig i konkurrencen om forskerstillinger, atman som forsker tilbringer nogle år ved et udenlandsk universitet. Den seneste opgørelse over besættel-serne af videnskabelige stillinger på danske universiteter viser, at hver femte nyansatte forsker umiddel-bart før ansættelsen kom fra en stilling i udlandet. Denne andel er fordoblet siden år 2000, og det er tilsy-neladende sket på bekostning af de forskere, der kom fra en anden stilling ved det samme universitet.Tabel 9 A nsættelser på professor-, lektor- og adjunktniveau fordelt efter den ansattes seneste ansættelsessted forud for den aktuelle ansættelse112001-2003 1.76973 %9%2%5%9%2%2004-2006 1.80372 %8%2%5%12 %1%2007-20093.32862 %10 %1%4%21 %2%

Gennemgangen i kapitel 1 fremhæver nogle områder, hvor der er sket store forandringer i rammerne foruniversiteternes virke. Disse ændringer betyder samtidig, at interaktionen med og forventningerne fra detomkringliggende samfund har ændret sig. Universiteter, forskere og kandidater forventes at være innova-tive, entreprenante og forholde sig aktivt til samfundets og arbejdsmarkedets behov. Hvordan kan og børuniversiteterne agere i forhold til at leve op til disse forventninger?Det er vigtigt at fremme en fælles vision for universiteternes og den offentlige forsknings ansvar og rolle ividenøkonomien. Hvilke grundlæggende værdier skal universiteterne bygge videre på, og hvordan agereruniversiteterne optimalt i den nye virkelighed i forhold til at levere den værdi, samfundet efterspørger.Universiteterne og den offentlige forskning besidder et særligt potentiale, som bør udnyttes til fulde.

Hvordan omsættes den offentlige forskning til værdi for samfundet?Ifølge universitetsloven er de danske universiteters primære opgave at drive forskning og give forsknings-baseret uddannelse på højeste internationale niveau. Samtidig skal universiteterne udbrede kendskabet tilde resultater, der udspringer af forskningen. Universiteternes grundlag for at skabe værdi i det danskesamfund udgøres altså af forskning, uddannelse og videnspredning.Som det fremgår af figur 2, er de danske forskeres produktion af videnskabelige artikler mere end fordobleti perioden fra begyndelsen af 1980erne til i dag fra ca. 20.000 til 50.000 artikler over femårs intervaller. Derudgives nu mere end 10.000 artikler pr. år med danske forskere som (med)forfattere. Tilsvarende stignin-ger i antallet af publikationer ses i andre lande og er i det hele taget et globalt fænomen.De øgede investeringer i forskning har altså resulteret i en øget produktion af forskningsresultater. Rege-ringen og Folketingets partier har siden 1980erne i stadig højere grad betonet, at løbende investeringer iforskning skal bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse i samfundet. Af det aktuelle regeringsgrundlagfremgår det, at man vil skabe et nationalt partnerskab mellem universiteter, erhvervsliv og offentlige myn-digheder om at nyttiggøre forskningen til gavn for samfundet.

Politikernes forventninger til den offentlige forskning er kun en af de faktorer, der er med til at lægge etpres på de danske universiteter for i stadig højere grad at bidrage til at generere samfundsmæssig ’value-for-money’ på baggrund af forskningsresultater. En del af universiteternes forskningsresultater omsættesallerede i dag kommercielt eller resulterer i andre former for forskningssamarbejde med det private er-hvervsliv. Universiteterne anvendte i 2010 ca. 50 fuldtidspersonaleårsværk til teknologioverførsel. IfølgeForsknings- og Innovationsstyrelsens kommercialiseringsstatistik var de samlede udgifter til teknologi-overførsel på ca. 30 mio. kr., mens indtægterne var på ca. 42 mio. kr. På halvdelen af universiteterne over-steg indtægterne de udgifter, man havde på denne konto.

Tabel 10 Kommercialisering af forskningsresultater på universiteterne i 201013Universitet Indberet- tede op- findelser AUCBSDTUITUKURUCSDUAAU4908764041653Patentan- søgninger indgivet 1104621111113Udstedte Licens, salgs- patenter og options- aftaler 00602000170220181335Samlet licens- portefølje 21010058189Spinout- Forsknings- virksom- aftaler med heder virksomheder402000043313580273067276391

Det var med den store universitetsreform i 2003, at der blev sat fokus på videnspredning, herunder på uni-versiteternes incitamenter til at arbejde for øget videnspredning og kommercialisering i samarbejde meddet private erhvervsliv. Samspillet er søgt fremmet bl.a. ved at styrke puljer og aktører, der har til formål attilskynde samspil og videnoverførsel fra universiteterne til det private erhvervsliv. Der har også været fo-kus på universiteternes samspil med aktører i den offentlige sektor – dog i væsentlig mindre grad.Samtidig har ændringer i ophavsretten til patenter betydet nye incitamenter for universiteterne til at op-dyrke videnspredning. Tidligere var det den enkelte forsker alene, der havde ophavsretten til sine godeideer. I dag tilfalder ophavsretten i udgangspunktet det universitet, hvor den pågældende forsker er ansat.Endelig er antallet af universitetskandidater steget. Mere end 13.000 personer bevægede sig i 2009 ud påarbejdsmarkedet med en kandidatgrad fra et dansk universitet i bagagen sammenlignet med knap 8.000personer i 2001. En stadig større andel af disse kandidater finder efterfølgende arbejde i den private sektor.Det er sandsynligt, at denne udvikling vil fortsætte. Det er regeringens målsætning, at 25 % af en ungdoms-årgang i 2020 skal have en lang videregående uddannelse, og regeringen har fokus på, at arbejdsmarkedetsbehov for veluddannet arbejdskraft skal opfyldes. Det betyder, at der i stadig stigende grad stilles krav frasamfundets side til ikke blot kvaliteten men også relevansen af de kompetencer, som de forskningsbase-rede uddannelser på universiteterne giver. Dette ses bl.a. i kriterierne for akkreditering af universitetsud-dannelser.

Refleksioner•Hvordan understøtter universiteterne bedst, at der skabes mere samfundsmæssig værdimed udgangspunkt i de godt 10.000 forskningsartikler, der udgives årligt?•Hvordan understøtter de forskningspolitiske rammebetingelser optimalt spredningen afny forskningsbaseret viden til både den private og den offentlige sektor?•Er den forskningsbaserede uddannelse gearet til et stadigt større fokus på samfundsrele·vans og til samfundets forventning om, at universitetskandidater skal bidrage til at skabeinnovation i såvel den private som den offentlige sektor?

En attraktiv samarbejdspartner for det private erhvervsliv?Det private erhvervslivs forskning og udviklingsindsats er vokset markant i de sidste årtier og i særdeles-hed i de seneste 15 år. Blandt de forskningstunge virksomheder foregår innovation i dag i vid udstrækningi globale innovationsnetværk. Nedenstående tabel 11 viser danske virksomheders køb af FoU-tjenester. Op-gørelsen giver et billede af, hvor attraktive danske universiteter er i forhold til udenlandske universitetersom samarbejdspartnere for danske virksomheder, og af hvor godt de klarer sig i den internationale kon-kurrence om FoU-investeringer på dette område.Tabel 11 Danske virksomheders køb af FoU-tjenester, mio. kr.14 Købte FoU·tjenester i altHeraf købte FoU·tjenester i Danmark i alt· heraf fra offentlige forskningsinstitutionerHeraf købte FoU·tjenester i udlandet i alt· heraf fra offentlige forskningsinstitutioner mv. i udlandet2001 5.6602.1933553.4661442003 6.0992.4773423.6222742005 5.9362.6872923.251592007 10.6596.0032434.62942200910.4432.6243047.819955

Forsknings- og Innovationsstyrelsen offentliggjorde i 2011 en analyse af de økonomiske effekter af er-hvervslivets forskningssamarbejde med offentlige videninstitutioner, herunder universiteter. Af denneanalyse fremgår det, at det er en god forretning for det private erhvervsliv at indgå i vidensamspil med of-fentlige videninstitutioner. Således er produktiviteten per medarbejder, især de første fem år, signifikanthøjere for forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, der samarbejder med universiteter og højere ud-dannelsesinstitutioner i forhold til statistisk sammenlignelige virksomheder, der ikke har samarbejdet isamme periode. I gennemsnit er produktiviteten per medarbejder årligt 9 % højere i forsknings- og udvik-lingsaktive virksomheder med samspil sammenlignet med forsknings- og udviklingsaktive virksomhederuden samspil. Det samme gælder for værditilvæksten per virksomhed.15Samspillet mellem universiteter og virksomheder i Danmark kan også illustreres gennem opgørelser oversamarbejdsprojekter. Heraf fremgår det, at antallet af samarbejdsprojekter er stigende blot inden for deseneste par år. Samarbejder mellem universiteter og erhvervsliv bliver således en vigtigere del af universi-teternes portefølje.Tabel 12De danske universiteters samarbejde med erhvervslivet16Antal tilskudsfinansieredeforskningsprojekter20082009201014.87115.02216.923Antal projektermed erhvervslivet(private kilder)6.1786.9228.398Økonomisk omfangaf samarbejde mederhvervslivet i mio. kr.1.4351.6651.817

I den forbindelse er det væsentligt at afklare de gensidige forventninger. Hvad skal den offentlige forskningog universiteterne tilbyde for at være en interessant samarbejdspartner for det private erhvervsliv, og hvadmener universiteterne og den offentlige forskning at kunne få ud af at samarbejde med erhvervslivet?Forventningerne til universiteterne fra det private erhvervsliv varierer naturligvis afhængig af branche,virksomhedsstørrelse, virksomhedens egen forskningskapacitet m.v., men det er centralt for et godt sam-arbejde, at der er gensidigt kendskab til og forståelse for, hvordan man hver især kan bidrage for at skabedet mest optimale resultat til gavn for begge parter og for samfundet.

Refleksioner•Hvad er årsagen til og de langsigtede konsekvenser af, at danske virksomheder tilsyne·ladende i stadig større grad finder udenlandske forskningsinstitutioner mere attraktivesom samarbejdspartnere end danske universiteter?•Er de nationale forskningspolitiske rammebetingelser gearet til, at universiteterne indgår iet globalt FoU·samarbejde med det private erhvervsliv?•Hvad kan vi gøre for at understøtte og opmuntre til offentlig·private partnerskaber i langthøjere grad end i dag?

Hvilke rammer for værdiskabelse sætter det eksterne forskningsfinansierende system?Det værdiskabende universitet er i udgangspunktet underlagt forskellige rammebetingelser, der blandtandet henlægger en væsentlig del af styringen, ledelsen og prioriteringen af universitetets aktiviteter udenfor universiteternes egne rammer. Mest i øjenfaldende er her den eksterne finansiering af forskningsakti-viteter, der foregår ved universiteterne.Den eksterne finansiering spiller en meget væsentlig rolle for universiteterne og de ansatte forskere i kraftaf den prestige, det medfører at få god ekstern finansiering, og den meritering ekstern finansiering giverde forskere, der opnår finansiering i åben konkurrence. Endelig giver ekstern finansiering specielle mulig-heder som driver for særlige indsatsområder m.v. Udfordringen er imidlertid at sikre, at den eksterne fi-nansiering – ikke blot med udgangspunkt i den enkelte bevilling men som generel rammebetingelse – spil-ler hensigtsmæssigt sammen med universitetets øvrige aktiviteter og dermed med universiteternes rollesom værdiskabende aktør i samfundet.I 2011 var statens forskningsbudget på 16,2 mia. kr. Heraf gik 8,8 mia. kr. til universiteterne som såkaldtebasismidler og 4,5 mia. kr. til forskningsråd og –fonde i den såkaldte konkurrencestreng. Det generelle bil-lede er, at den offentlige forskning over en årrække har været finansieret med omkring 60 % i basismidlerdirekte til universiteterne og omkring 40 % i konkurrencestrengen. Hovedparten af midlerne i konkurren-cestrengen ender på universiteterne. Desuden bidrager en række private fonde med væsentlige bidrag tilforskningsaktiviteterne på universiteterne, og det private erhvervsliv finansierer forskning på universite-terne igennem samarbejdsaftaler m.v.

Eksterne bevillinger, der går til universiteterne, gives normalt til én hovedansøger. Ved større bevillingerhar hovedansøgeren mulighed for at knytte andre forskere, herunder ph.d.-studerende, postdocs m.v., tilen bevilling. Det er altid et krav, at bevillingen skal bruges til det formål, der fremgår af ansøgningen, ogder er desuden forskelligartede betingelser eller bindinger knyttet til bevillingen afhængig af, hvorfra manmodtager en bevilling. Det gælder for danske, europæiske eller øvrige internationale, eksterne finansie-ringskilder. Endelig kan der være forskelligartede krav omkring formidling, samarbejde, afrapportering,

overhead m.v. Disse samlede rammebetingelser udgør et eksternt styringselement i forhold til ledelsen afuniversiteterne, herunder for så vidt angår de enkelte forskere.Udfordringen er ikke i forhold til den individuelle bevilling. Ser man imidlertid på den samlede mængdeekstern finansiering, der tilflyder universiteterne, kan det være en udfordring på aggregeret niveau at sikreen optimal udnyttelse af, og det mest hensigtsmæssige samspil med, den eksterne finansiering, når detgælder fremme af målsætningen om det værdiskabende universitet.

Refleksioner•Hvilke incitamenter er de konkurrenceudsatte midler med til at skabe for universiteterneog for den enkelte forsker?•På hvilken måde bidrager de konkurrenceudsatte midler til at understøtte det værdiska·bende universitet og til at skabe vækst? Er midlerne for eksempel med til at øge mobilitet,videnspredning og samarbejde med det private erhvervsliv og den offentlige sektor?•Fungerer den samlede eksterne finansiering på universiteterne tilstrækkeligt hensigts·mæssigt i forhold til at fremme værdiskabelse?

Forskningsledelse, kultur og incitamenterDen kultur og de incitamenter, der er på de danske universiteter – fra de nystartede ph.d.-studerende tilden øverste universitetsledelse – har stor indflydelse på, hvordan personalet ser på værdiskabelse. Det harindflydelse på, hvilke roller og hvilket ansvar individer og institutioner påtager sig i forhold til at tænke ogskabe samfundsmæssig værdi i relation til forskning, uddannelse og videnspredning. I den forbindelsespiller strategierne på de forskellige ledelsesniveauer på universiteterne en central rolle.Med universitetsloven fra 2003 etablerede man en enstrenget ledelsesstruktur på universiteterne med uni-versitetsbestyrelser og en ansat ledelse på rektor-, dekan- og institutlederniveau. I praksis foregår envæsentlig del af den faglige forskningsledelse dog på lavere niveauer i de forskningsgrupper og centre, derer mere eller mindre formelt etablerede. Det betyder, at det i stor udstrækning er den faglige forskningsle-delse, der skal løfte opgaven med at skabe en kultur og en incitamentsstruktur, der understøtter et værdi-skabende mindset og et fokus på videnspredning.

Imidlertid påvirkes universiteternes styringsmekanismer, strategier og incitamenter også væsentligt viaden eksterne finansiering. Forskningsledelsen og universitetet som helhed skal forholde sig til en rækkeudefrakommende forventninger og krav, fordi forskningsledelse foregår i et mere eller mindre eksplicitsamspil med de parter, der finansierer forskningen, hvad enten det er stat, regioner og kommuner, råd ogfonde eller det private erhvervsliv. Det betyder, at ledelsen og kulturen omkring forskningen ikke nødven-digvis alene kan defineres med udgangspunkt i universitetets og forskningsmiljøets prioriteter.På den baggrund er det relevant at overveje, om der er enighed om eller en entydig vision for, hvordanforskningsledelsen, kulturen og incitamenterne i hele spektrummet fra forskergruppe til universiteternesøverste ledelse skal og bør indgå i den værdiskabelse, som genereres med udgangspunkt i den offentligeforskning.

Refleksioner•Hvordan er sammenhængen mellem den ansatte ledelses ambitioner og strategier og dendaglige og konkrete ledelse af forskerteams?•Hvordan er sammenhængen mellem universitetets, forskningens og den enkelte forskersincitamenter for at sætte fokus på videnspredning og indgå i samarbejde med offentligeog private virksomheder?•Hvad skal der til for, at hensynet til såvel forskningskvalitet som samfundsrelevans frem·mes på universiteterne?

NoterOECD, MSTI variables. samt nyeste danske 2009·tal fra ”Nyt fra Danmarks Statistik” nr. 175, 14. april 2011.Universitets· og Bygningsstyrelsens beregninger på data fra Danmarks Statistik. Tabellen indeholder kun kandidater frauddannelser, der er omfattet af universitetsloven.Universitets· og Bygningsstyrelsens beregninger på data fra Danmarks Statistik. Tabellen indeholder kun ph.d.er fra uddannelser,der er omfattet af universitetsloven.Danmarks Statistik: NAT01 og OFF23.http://www.topuniversities.com/university·rankings/world·university·ranking/2011;http://www.shanghairanking.com/arwu2011.html.Økonomi· og Erhvervsministeriet: Danmark i den globale økonomi. Konkurrenceevneredegørelsen 2011, figur 7.1, s. 39.I figuren er publikationer angivet i antal tusind pr. mio. indbyggere summeret over en femårig periode og sat i forhold til antalindbyggere det seneste år i intervallet (seneste år angivet), samt antal citationer pr. publikation i samme periode. Alle fagområderekskl. humaniora og jura. Antallet af publikationer dækker både privat og offentligt ansatte forskere (offentligt ansatte udgørhovedparten). Tallene er Thompson Reuters National Science Indicators, Standard Version 2004·2010 og IMF (indbyggertal).Moving Towards Global Science, Science, Vol. 333, 12. august 2011.Forskningsstatistik 1970, tabel I.3; øvrige år OECD: R·D personnel by sector of employment and occupation, full time equivalent.Betegnelsen ”forskere” omfatter videnskabeligt uddannet personale.Universitets· og Bygningsstyrelsen: Universitetsuddannelser i tal · et historisk strejftog igennem mere end 100 år (2007),s. 5; Universitets· og Bygningsstyrelsen: Notat om hovedtal vedr. optag 2011.

10 Forskningsstyrelsen: Fra Forskerakademiet til FUR 1986·2003, (2003), s. 45 og 51; Universitets· og Bygningsstyrelsen: Notat omph.d.·uddannelsen.11 Bertel Ståhle: En forskerstab i forandring. Forskerpersonale og forskerrekruttering på danske universiteter 2001·2003 (2005),tabel 5.5; Ståhle: Fornyelse i forskerstaben. Forskerpersonale og forskerrekruttering på danske universiteter 2004·2006 (2007), tabel4.5 og Ståhle: En forskerstab i vækst. Forskerpersonale og forskerrekruttering på danske universiteter 2007·2009 (2011),tabel 4.5.12 Thompson Reuters National Science Indicators, Standard Version 2010.13 Forsknings· og Innovationsstyrelsen: Kommercialisering af forskningsresultater (2010), s. 25.14 Danmarks Statistik: Erhvervslivets FoU 2007 og 2009; Dansk Center for Forskningsanalyse, tabelsamling, 2003 og 2005, Analyse·institut for Forskning, tabelsamling, 2001. Tallene er bl.a. usikre pga. flere databrud.15 Forsknings· og Innovationsstyrelsen: Økonomiske effekter af erhvervslivets forskningssamarbejde med offentlige videninstitutioner;Innovation: Analyse og evaluering 02/2011, juli 2011.16 Universiteternes årsrapporter: KU 2010, AU 2009 og 2010, SDU 2010, RUC 2009 og 2010, AAU 2010, DTU 2010, ITU 2009 og 2010.CBS er ikke inkluderet i opgørelserne, fordi universitetet anvender en anden opgørelsesmåde.17 Finansloven for 2011, § 19.41.14.10 (pulje til forskningsinfrastruktur), § 19.41 (Det Frie Forskningsråd og Det StrategiskeForskningsråd), § 19.55.07 (Højteknologifonden), § 19.74.01 (Rådet for Teknologi og Innovation); Danmarks Grundforskningsfond:Årsrapport 2010.

OM DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅDDanmarks Forskningspolitiske Råd har til formål at fremme udviklingen afdansk forskning til gavn for samfundet. Rådet har ansvar for at give ministerenfor forskning, innovation og videregående uddannelser uafhængig og sagkyn-dig rådgivning om forskning på overordnet niveau, herunder om kommendeforskningsbehov, og skal sikre, at rådgivningen inddrager relevante nationaleog internationale erfaringer og tendenser.