FIV, Alm.del - 2011-12 - Bilag 45: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 5-6/12-11 (forskningsdelen)

Rumdelen:Punkt 1: Rumrådets betragtninger om «Rummets værdi og Side 3fordele for de europæiske borgeres sikkerhed»Der foreligger ikke noget KOM dokument- VedtagelseForskningsdelen:Punkt 2: Rammeprogrammet for Forskning og Innovation - Side 6Horizon 2020- Udveksling af synspunkterPunkt 3:a) (evt) Forslag til Rådets beslutning om Det Europæi-ske Atomenergifællesskabs rammeprogram for forsk-ning og uddannelse på det nukleare område (2012 -2013)b) (evt) Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammetfor gennemførelse af indirekte aktioner under DetEuropæiske Atomenergifællesskabs rammeprogam forforskning og uddannelse på det nukleare område (2012-2013).c) (evt) Forslag til Rådets afgørelse omsærprogrammet for Det Fælles Forskningscentersgennemførelse af direkte aktioner under DetEuropæiske Atomenergifællesskabs rammeprogam forforskning og uddannelse på det nukleare område(2012-2013).Side 20

d) (evt) Forslag til Rådets forordning (Euratom) omregler for virksomheders, forskningscentres oguniversiteters deltagelse i indirekte aktioner under DetEuropæiske Atomenergifællesskabs rammeprogramog for formidling af forskningsresultater (2012-2013).- Politisk aftalePunkt 4:Lancering af fem fælles programlægningsinitiativer til Side 30rådskonklusioner; 1) Sunde og produktive have ogoceaner ('Healthy and Productive Seas and Oceans'),2) Urbane Europa ('Urban Europe - Global UrbanChallenges, Joint European Solutions'), 3) Klimavidenfor Europa ('Connecting Climate Knowledge for Eu-rope'), 4) Vandudfordringer for en forandrende ver-den 'Water Challenges for a Changing World' og 5)Antimikrobiel resistens ('The Microbial Challenge -An Emerging Threat to Human’)- Vedtagelse af rådskonklusionerRådskonklusioner om partnerskaber inden for forsk-ning og innovation- Vedtagelse af rådskonklusionerSide 34

Rumdelen:Punkt 1:Rumrådets retningslinier om «Rummets værdi og fordele for deeuropæiske borgeres sikkerhed»Der foreligger ikke noget KOM dokument- Vedtagelse af retningslinier1. ResuméMed vedtagelse af Lissabontraktaten har EU bekræftet en højere prioritet forrummet, som nu er blevet et selvstændigt anliggende i traktaten. På EU-ESARumrådsmødet den 6. december 2011 forventes retningslinjer om værdien ogfordelene ved rummet for de europæiske borgeres sikkerhed vedtaget.Det polske formandskab har med udkastet til retningslinjer fra Rumrådet omværdien og fordelene ved rummet for de europæiske borgeres sikkerhed ønsket atsætte fokus på vigtigheden af rummet i forhold til sikkerhed og bæredygtig udvik-ling.Det polske formandskabs udkast til retningslinjer forventes vedtaget på EU-ESAMinisterrådsmøde den 6. december 2011.

2. BaggrundMed vedtagelsen af Lissabontraktaten har EU bekræftet en højere prioritet forrummet, som nu er et selvstændigt anliggende i traktaten. Med Lissabontraktatenblev EU ligeledes inviteret til at etablere relevante samarbejder med Den Euro-pæiske Rumorganisation (ESA).Det polske formandskabs udkast til retningslinjer forventes vedtaget på EU-ESAMinisterrådsmøde den 6. december 2011.3. Formål og indholdDet polske formandskab har med udkastet til retningslinjer fra Rumrådet omværdien og fordelene ved rummet for de europæiske borgeres sikkerhed ønsket atsætte fokus på vigtigheden af rummet i forhold til sikkerhed og bæredygtig ud-vikling.Rumrådsbetragtningerne fokuserer på tre dele: 1) Rum for sikkerhed og bæredyg-tig udvikling 2) Rumaktiviteters og ruminfrastrukturers sikkerhed og bæredygtig-hed og 3) Udforskning af rummet.I forhold til fokus på 1) Rum for sikkerhed og bæredygtig udvikling bekræftesdet, at det er en prioritet for EU at sikre udvikling og udnyttelse af bæredygtigeGMES-tjenester og –infrastrukturer, og at der er behov for at sikre, at infrastruk-turer og tjenester er tilgængelige efter 2013. GMES er et vigtigt europæisk bidragtil at forstå klimaændringerne og for at kontrollere og modvirke klimaændringer-nes virkninger. Miljøovervågningssystemet GMES (General Monitoring for En-vironment and Security) fremhæves endvidere som vigtigt til anvendelse af sik-kerhedsformål f.eks. i forbindelse med kriseoperationer.Kommissionen opfordres til i samråd med interessenter at foreslå en organisato-risk ramme, styring og oprettelse af de planlagte operationelle tjenester og herun-

der til at fastlægge en passende datapolitik på grundlag af fuld og åben adgang tilinformation produceret af GMES-tjenesterne og data indsamlet gennem GMES-infrastrukturen.Endvidere bliver satellitkommunikation fremhævet som en central kapacitet i kri-sereaktions- og krisestyringsoperationer. Kommissionen opfordres derfor til atarbejde hen imod en sikker og garanteret adgang til kommerciel og statslig satel-litkommunikation til brug for kriseaktions- og krisestyringsaktører.I forhold til 2) Rumaktiviteters og ruminfrastrukturers sikkerhed og bæredygtig-hed understreges det, at kollisionsrisiko og betydning af vejrforholdene i rummetudgør en alvorlig trussel mod rumaktiverne, hvorfor beskyttelse af rumaktiverskal sikres, og der derfor er behov for at udvikle en Space Situational Awareness(SSA) kapacitet, som skal dække over overvågning og sporing af objekter ikredsløb, forudsigelse og overvågning af vejrfænomener i rummet og deres virk-ninger og overvågning af objekter nær jorden. Danmark deltager ikke for nuvæ-rende i ESA’s forberedende SSA-program.Desuden opfordres der til på multilateralt plan at fortsætte drøftelser om en inter-national adfærdskodeks for aktiviteterne i det ydre rum. Endelig tilskyndes der tilat undersøge nye instrumenter, der kan øge rumaktiviteternes bæredygtighed ogøkonomiske udvikling, samt sikre en fortsat europæisk kapacitet på løfteraketom-rådet.I forhold til 3) Udforskning henviser retningslinjerne til drøftelserne blandt euro-pæiske og internationale partnere på en konference i Lucca1den 10. november2011, hvor der blev vedtaget en erklæring, der erkender behovet for en fortsat ogstruktureret politisk dialog om udforskning af rummet. Hensigten er at pege på po-tentialet i oprettelsen af globale partnerskaber blandt andet ved at dele krævende ogfredelige mål, tilskynde til videnskabeligt fremskridt, stimulere fremtidige opdagel-ser samt tackle globale udfordringer i rummet og på jorden gennem brug af innova-tiv teknologi og nye erhvervsmuligheder.Kommissionen, ESA og medlemsstaterne opfordres til at fortsætte drøftelser på eu-ropæisk plan og med internationale partnere om en strategi efter 2020 og den euro-pæiske deltagelse heri, der skal godkendes i løbet af 2012.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetIkke relevant.6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforEn vedtagelse af retningslinjerne har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser (for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauet)Retningslinjerne har ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,miljøet eller beskyttelsesniveauet, idet der er tale om retningslinjer og ikke enforordning eller noget retsligt bindende dokument.8. HøringSagen behandles i EU-specialudvalget for forskning.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er generel enighed om vigtigheden af ruminfrastrukturs bidrag i forhold tilløsning af samfundsmæssige udfordringer inden for bl.a. sikkerhed og bæredyg-tig udvikling.10. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter generelt et øget fokus på nytteværdien af ruminfrastruktur ogrumsystemer i forhold til løsning af samfundsmæssige udfordringer.Regeringen er enig i fremhævelsen af rumsystemers værdifulde bidrag til klima-overvågning og støtter op om ambitionen om at sikre kontinuitet af jordobserva-tioner.Regeringen bakker op om den opfordring, at Kommissionen i samråd med inte-ressenter foreslår en organisatorisk ramme, styring og oprettelse af de planlagteoperationelle tjenester samt fastlægger en passende datapolitik produceret afGMES-tjenesterne og data indsamlet gennem GMES-infrastrukturen.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

1.ResuméKommissionens forslag vedrørende Horizon 2020 dækker perioden 2014-2020.Forslaget vedrørende Horizon 2020 er på linje med Europas vækststrategiEU2020, der identificerer forskning og innovation som centrale mål til at opnåintelligent, bæredygtig og inkluderende vækst. Kommissionens forslag består afforslag til hovedafgørelse, særprogram dækkende indsats vedrørende ’Excellentvidenskabsbase’ ’Industrielt lederskab og konkurrencedygtige rammer’ samt’Tackling af samfundsmæssige udfordringer’. Endvidere omfatter Horizon 2020forordning om regler for deltagelse samt den nukleare del af rammeprogrammet,(Euratomtraktaten).Kommissionens forslag til regler for virksomheders, forskningscentres og univer-siteters deltagelse i foranstaltninger under Horizon 2020 og Euratom-rammeprogrammet (herefter ”regler for deltagelse”) fastlægger de nærmere ret-tigheder og forpligtelser for enheder, der ønsker at deltage i Horizon 2020 ogEuratom-rammeprogrammet og opstiller principper for anvendelse og formidlingaf resultaterne af deres deltagelse.Fællesskabets forsknings- og uddannelsesaktiviteter på det nukleare område om-fatter alle aktiviteter vedrørende forskning, teknologisk udvikling, internationaltsamarbejde, formidling og nyttiggørelse samt uddannelse. Dette omfatter be-handling og opbevaring af nukleart affald fra fission, energi på grundlag af fusi-onsforskning samt sikkerhed ved nukleare anlæg.Det forventes, at lovforslaget vedrørende Horizon 2020 vil blive præsenteret påkonkurrenceevnerådsmødet 5. - 6. december 2011. I den forbindelse vil der bliveudvekslet indledende synspunkter om rammeprogrammet.2. BaggrundKommissionen forventes at vedtage sin lovpakke vedrørende Horizon 2020 ulti-mo november 2011 med henblik på vedtagelse i 2013 og igangsættelse i 2014.Horizon 2020 er endvidere en del af de flerårige finansielle rammer for 2014 -2020, hvorfor forhandlingerne om Horizon 2020 først kan afsluttes, når der er enaftale om den flerårige finansielle ramme. Budgettet for Horizon 2020 fastsættessåledes som led i de samlede forhandlinger om den flerårige finansielle ramme.Med henblik på at sætte dagsordenen for en bred europæisk høring om indholdetaf det kommende rammeprogram præsenterede Kommissionen sine tanker omindretningen af det fremtidige forsknings- og innovationssamarbejde i sin grøn-bog af 9. februar 2011 KOM(2011) 48 ’Fra udfordringer til muligheder: Mod enfælles strategisk ramme for EU-finansiering af forskning og innovation’. I grøn-bogen lagde Kommissionen op til en fælles strategisk ramme for det nuværendeRammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (FP7),rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) og Det EuropæiskeInstitut for Innovation og Teknologi (EIT).Forskning- ogInnovationsstyrelsen

Samtidigt lagde Kommissionen op til, at det kommende rammeprogram skaladressere ’samfundsmæssige udfordringer’, ’styrkelse af konkurrenceevnen’ og’styrkelse af Europas videnskabsgrundlag og det europæiske forskningsrum’.Disse tanker har Kommissionen arbejdet videre med og har blandt andet afholdten række seminarer struktureret efter disse tre mål. Tankerne er i store træk vide-reført i Kommissionens forslag til Horizon 2020.Kommissionens forslag om Horizon 2020 er vedtaget med hjemmel i TEUF arti-kel 172 og artikel 182 og skal behandles efter den almindelige lovgivningsproce-dure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Kommissionens forslag om Horizon 2020’s særprogram er vedtaget med hjem-mel i TEUF artikel 172 og artikel 182 og skal behandles efter TEUF artikel 182stk. 4, hvorefter Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet ogDet Økonomiske og Sociale Udvalg. Rådet træffer afgørelse med kvalificeretflertal.Kommissionens forslag om regler for deltagelse er vedtaget med hjemmel i arti-kel 173, 183 og 188 og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedu-re i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Kommissionens forslag om Euratom-rammeprogram er vedtaget med hjemmel iartikel 7 og 10 i Euratom-traktaten og kan vedtages af Rådet, der træffer afgørel-se med enstemmighed.3. Formål og indholdKommissionens forslag består af 1) rammeprogram for Horizon 2020, 2) særpro-gram for Horizon 2020, 3) et separat forslag for de dele af Horizon 2020 der ved-rører Euratomtraktaten og 4) regler for deltagelse.3.1 Beslutningen om rammeprogrammet for Horizon 2020ArtiklerKommissionen foreslår, at beslutningen om Horizon 2020 tager udgangspunkt i16 artikler. Nedenstående gennemgang er baseret på foreløbigt udkast.I artikel 1 foreslås et syvårigt rammeprogram svarende til længden af den kom-mende flerårige finansielle ramme for EU for perioden 2014 - 2020.I artikel 2 foreslås, at Horizon 2020 skal spille en central rolle i leveringen af Eu-ropas vækststrategi EU2020.I artikel 3 foreslås, at Horizon 2020 skal have tre strategiske mål: ’Excellent vi-denskabsbase’ ’Industrielt lederskab og konkurrencedygtige rammer’ og ’Tack-ling af samfundsmæssige udfordringer’, og at Horizon 2020 skal dække aktivite-ter som forskning, teknologisk udvikling, demonstration og innovation, inklusivespredning og udnyttelse af resultater. Herigennem skal EU’s vækststrategiEU2020 og andre EU politikker understøttes, såvel som opnåelsen og realiserin-gen af det europæiske forskningsrum.I artikel 4 foreslås et samlet budget på [ ] mia. euro, svarende til en forøgelse afmidlerne i forhold tilsyvenderammeprogram på [ ] %. %. Det samlede budget

fastlægges som led i forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014- 2020.I artikel 5 foreslås det, at Horizon 2020 skal være åben for associering af tredje-lande.I artikel 6 foreslås, at Horizon 2020 skal implementeres gennem et særprogramog et bidrag til det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).Ifølge artikel 7 skal tværgående aktioner implementeres både mellem særpro-grammer og inden for særprogrammer.Ifølge artikel 8 skal Horizon 2020 implementeres på en måde, der tager hensyntil, at behov ændres og til den løbende udvikling inden for forskning, teknologi,innovation, markeder og i samfundet.Ifølge artikel 9 skal der være fokus på fremme af ligestilling mellem køn.I artikel 10 foreslås det, at alle aktiviteter under Horizon 2020 skal udføres ioverensstemmelse med etiske principper. Det foreslås, at hvor relevant skal be-villingshavere søge om godkendelse af nationale eller lokale etiske komiteer føraktiviteter igangsættes, og at Kommissionen også vil gennemføre en etisk vurde-ring af projektforslag, der omhandler særligt sensitive områder. Det foreslås, atfølgende områder ikke kan blive finansieret:1. forskning i reproduktiv kloning af mennesker2. forskning, der sigter mod at ændre menneskers arvemasse på en måde,der gør ændringerne arvelige3. forskning, der sigter mod at skabe menneskelige embryoner alene tilforskningsformål eller for at fremskaffe stamceller.Ifølge artikel 11 skal der gives særlig opmærksomhed på at sikre tilstrækkeligdeltagelse af SMV’er i Horizon 2020, og at Horizon 2020 har tilstrækkelig inno-vationseffekt for SMV’er. Som en del af målene med særprogrammet ’tackling afsamfundsmæssige udfordringer’ og programmet ’lederskab i muliggørende ogindustrielle teknologier’ skal der indføres særlige foranstaltninger for SMV’ermed innovationspotentiale, og der skal afsættes et øremærket beløb til disse for-anstaltninger.Ifølge artikel 12 kan dele af Horizon 2020 gennemføres gennem offentlig-privatepartnerskaber, der skal identificeres baseret på en række fastlagte kriterier. I etbegrænset antal tilfælde, kan der ydes støtte til eksisterende fællesforetagenderetableret under det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udviklingog demonstration, nye offentlig-private partnerskaber baseret på art. 187 TFEUog organer baseret på privatret. I andre tilfælde kan offentlig-private partnerska-ber gennemføres baseret på kontraktlige aftaler mellem partnerne i overensstem-melse med reglerne i særprogrammerne.Ifølge artikel 13 skal Horizon 2020 bidrage til at styrke offentlig-offentlige part-nerskaber, hvor aktioner og programmer på nationalt og regionalt niveau imple-menteres fælles inden for EU. Særlig opmærksomhed skal gives til fælleseuropæ-isk programlægning mellem EU’s medlemslande. Offentlig-offentlige partner-Forskning- ogInnovationsstyrelsen

skaber kan støttes gennem et ERA-NET instrument og gennem artikel 185-initiatver.I artikel 13 foreslås det, at Horizon 2020 skal være åben for deltagelse af juridi-ske enheder i tredjelande og internationale organisationer. Internationalt samar-bejde vil blive fremmet i Horizon 2020. Særlige aktiviteter til at fremme interna-tionalt samarbejde vil blive gennemført i Horizon 2020 som en del af den sam-fundsmæssige udfordring ’Inkluderende, innovative og sikre samfund’.Ifølge artikel 15 skal aktiviteter vedrørende kommunikation og udbredelse af re-sultater anses som en integreret del af alle aktiviteter.I artikel 16 foreslås det, at Horizon 2020’s kontrolsystemer skal sikre en passendebalance mellem tillid og kontrol.I artikel 17 foreslås det, at beskyttelsen af EU’s finansielle interesser sikres gen-nem forordning nr. 2988/55 og forordning (Euratom, EC) nr. 2185/96.Ifølge artikel 18 skal Kommissionen årligt systematisk monitorere gennemførel-sen af Horizon 2020, særprogrammer og EIT og rapportere og udbrede resulta-terne af monitoreringen.Ifølge artikel 19 skal Kommissionen med hjælp fra eksterne eksperter udføre enmidtvejsevaluering af Horizon 2020 senest i 2017 og en evaluering senest i 2023.Ifølge artikel 20 skal denne forordning ikke påvirke fortsættelsen under projekterfinansieret af det sjette eller det syvende rammeprogram.Ifølge artikel 21 skal denne forordning træde i kraft fra 1. januar 2014.3.2 Særprogrammet i Horizon 2020Særprogrammet indeholder tre indsatser: ’Excellent videnskabsbase’ ’Industrieltlederskab og konkurrencedygtige rammer’ og ’Tackling af samfundsmæssige ud-fordringer’. Dertil kommer et særskilt program dækkende de direkte aktioner un-der det Fælles Forskningscenter.I særprogrammet beskrives varighed, formål, budget, finansieringsinstrumenter,regler for deltagelse og monitorering, der alle er en reflektering af hovedafgørel-sen om Horizon 2020. For særprogrammerne ’Excellent videnskabsbase’ ’Indu-strielt lederskab og konkurrencedygtige rammer’ og ’Tackling af samfundsmæs-sige udfordringer’ etableres arbejdsprogrammerne af Kommissionen assisteret afen programkomité. Disse programkomiteer etableres ifølge forordning 182/2011.I arbejdsprogrammerne skal udvælgelseskriterier specificeres. For særprogrammet ’Det Fælles Forskningscenter’ etablerer Kommissionen alene arbejdspro-grammerne. Aktiviteter vedrørende kommunikation og udbredelse af resultateranses som en integreret del af alle aktiviteter.For særprogrammerne ’Industrielt lederskab og konkurrencedygtige rammer’ og’Tackling af samfundsmæssige udfordringer’ kan der etableres kontraktlige of-fentlig-private partnerskaber på basis af en aftale mellem Kommissionen og deprivate partner(e).Forskning- ogInnovationsstyrelsen

Excellent videnskabsbaseSærprogrammet ’Excellent videnskabsbase’ indeholder fire overordnede aktivi-tetsområder: ’Det Europæiske Forskningsråd’, ’fremtidige og nye teknologier’,’Marie Curie-aktioner’ og ’europæisk forskningsinfrastruktur’.Det Europæiske ForskningsrådMålet er at styrke kvaliteten, dynamikken og kreativiteten i europæisk forskning.Det europæiske forskningsråd skal støtte forskerinitieret grundforskning indenfor alle forskningsdiscipliner. Det eneste evalueringskriterium er excellence.ERC’s aktiviteter bestemmes af ERC’s eget videnskabelige råd, der skal arbejdeefter principperne videnskabelig excellence, autonomi, effektivitet, transparensog ansvarlighed. Det Europæiske Forskningsråds videnskabelige råd etablererstrategi, årligt arbejdsprogram og procedurer for evaluering af projektforslagUnder det nuværende rammeprogram er aktiviteterne:ERC Starting Grantsderprimært er målrettet kommende forskningsledere, som er i gang med at etablereeller konsolidere et uafhængigt forskerhold. Ordningen er målrettet lovende for-skere, der har bevist, at de har potentiale til at blive uafhængige forskningsledere.ERC Advanced Grantser primært målrettet erfarne forskere, som allerede haretableret sig som uafhængige forskningsledere.ERC Synergy Grantsyder støttetil en mindre gruppe forskere med henblik på at udnytte synergien i gruppen. OgERC Proof of Concept,der er en støttemulighed målrettet igangværende ellernetop afsluttede ERC projekter med henblik på at fremme innovationspotentialeti projektet.Fremtidige og nye teknologierMålet er at skabe radikalt nye teknologier gennem en forskerinitieret tilgang ba-seret på høj-risiko nye ideer. Ved at yde fleksibel støtte til målrettet og tværfag-ligt forskningssamarbejde på forskellige niveauer - fra små til store - og ved atindføre innovative forskningspraksisser er målet at identificere og realisere mu-ligheder på lang sigt til gavn for borgerne, økonomien og samfundet.De overordnede aktivitetsområder i forslaget er: ’Fremme af nye idéer’, ’ Frem-me af nye temaer og forskermiljøer’ og ’forfølge store og tværfaglige forsk-ningsmæssige og teknologiske udfordringer’.Marie Curie-aktionerMålet er at sikre en optimal udvikling og dynamisk udnyttelse af Europas intel-lektuelle kapital med henblik på at generere nye kompetencer og innovation ogdermed at realisere sit fulde potentiale på tværs af alle sektorer og regioner.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ”Fremme af nye færdighedergennem fremragende grundlæggende uddannelse af forskere”, ’ Fremme af excel-lence gennem grænseoverskridende og tværsektoriel mobilitet’, ’ Stimulering afinnovation gennem samspil af viden’, ’Forøgelse af strukturelle effekter ved sam-finansiering af aktiviteter’ og ’ Særlig støtte og politiske tiltag’.Europæisk forskningsinfrastruktur

Målet er at udstyre Europa med verdensklasse forskningsinfrastrukturer, der ertilgængelige for alle forskere i og uden for Europa, og fuldt ud at udnytte derespotentiale for videnskabelige fremskridt og innovation.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’ Udvikling af europæiskeforskningsinfrastrukturer for 2020 og frem’, ’Fremme af forskningsinfrastrukturog dens menneskelige kapitals innovationspotentiale’ og ’ Styrkelse af den europæ-iske forskningsinfrastrukturpolitik og internationalt samarbejde’.Industrielt lederskab og konkurrencedygtige rammer’Industrielt lederskab og konkurrencedygtige rammer’ indeholder tre aktivitets-områder ’Lederskab i muliggørende og industrielle teknologier’, ’Adgang til risi-kofinansiering’ og ’Innovation i SMV’er’Lederskab i muliggørende og industrielle teknologierMålet er at fastholde og opbygge globale lederskab i muliggørende teknologierog rumforskning og ruminnovation, der understøtter industriens konkurrenceevnepå tværs af en række eksisterende og nye sektorer. Programmet indeholder aktivi-teter inden for informations- og kommunikationsteknologi, nanoteknologi, avan-cerede materialer, bioteknologi, avanceret produktion og forarbejdning og rum-met.Adgang til risikofinansieringMålet er at afhjælpe mangler på markedet angående adgang til risikofinansieringaf forskning og innovation.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Gældsfinansiering af forskningog innovation via instrumentet: ’EU låne- og garantiservice til forskning og inno-vation’’ og ’Egenkapitalfinansiering af forskning og innovation via instrumentet:’EU egenkapital til forskning og innovation’’.Innovation i SMV’erMålet er at stimulere vækst ved at øge niveauet af innovation i små og mellem-store virksomheder (SMV'er), som omfatter de forskellige innovationsbehov i lø-bet af hele innovationscyklusen for alle typer innovation, og derved skabe merehurtigtvoksende, internationalt aktive SMV'er.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Integrering af SMV-støtte’,’Støtte til forskningsintensive SMV'er’ og ’Styrkelse af SMV'ernes innovations-kapacitet’.Tackling af samfundsmæssige udfordringer’Tackling af samfundsmæssige udfordringer’ indeholder seks samfundsmæssigeudfordringer; ’Sundhed, befolkningsmæssige forandringer og velvære’, ’Fødeva-resikkerhed, bæredygtigt landbrug og bioøkonomi’, ’Sikker, ren og omkostnings-dygtig energi’, ’Intelligent, grøn og integreret transport’, ’Klima, ressourceeffek-tivitet inklusive råstoffer’ og ’Inkluderende, innovative og sikre samfund’.Ud over særprogrammet vil Horizon 2020 også finansiere Det Europæiske Insti-tut for Innovation og Teknologi og de direkte aktioner under det Fælles Forsk-ningscenter.

Ikke-nukleare direkte aktioner under det Fælles ForskningscenterFormålet er at levere kundedrevet videnskabelig og teknisk støtte til EU-politiskeprioriteter, som Europa 2020, Borgernes Dagsorden og Europa i Verden og sam-tidigt reagere fleksibelt på nye politiske krav.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er at fokusere på EU’s politiske pri-oriteter og samfundsmæssige udfordringer, som dem, der er på linje med Europa2020 og dets vigtigste mål for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, Borger-nes Dagsorden, og Europa i verden. Det Fælles Forskningscenters centrale kom-petenceområder vil være energi, transport, miljø og klimaændringer, landbrug ogfødevaresikkerhed, sundhed og forbrugerbeskyttelse, informations- og kommuni-kationsteknologi, referencematerialer, og sikkerhed (herunder nuklear sikkerhed iEuratom-programmet).3.3 FinansieringsinstrumenterRammeprogrammet indeholder en række forskellige finansieringsinstrumenter.Støtte til forskning og innovationDette instrument er det primære finansieringsinstrument i Horizon 2020. Aktivi-teterne kan omfatte alle eller nogle dele af det fulde spektrum af forsknings- oginnovationsaktiviteter, herunder grundforskning, industriel forskning og udvik-ling, uddannelse, mobilitet og karriereudvikling, fremstilling af prototyper og de-sign, formidling, demonstration, piloter, test og brugerinddragelse, markedsintro-duktion, støtte til forsknings- og innovationsinfrastrukturer, fastsættelse af stan-darder, netværk og koordination.Støtte til uddannelse og mobilitetDette instrument kan give støtte til enkelte modtagere, finansieringsorganer ellertværnationale konsortier til at gennemføre projekter eller aktiviteter, der specifiktvedrører uddannelse, mobilitet og karriereudvikling for forskere. Denne finansie-ringsordning skal anvendes bl.a. til gennemførelse af Marie Curie-aktioner.Støtte til medfinansiering af programmerDette instrument finansierer støtte til organer, der forvalter ikke-EU-midler tilforsknings- og innovationsprogrammer til støtte for aktiviteter, herunder netværkog samordning mellem programmerne i de forskellige lande, samt medfinansie-ring af budgettet for enkelte opslag og aktioner af organer, der har en tværnatio-nal karakter.Samordning og støtteDette instrument kan give støtte til ledsageforanstaltninger bortset fra indkøbs-kontrakter, bl.a.: formidling, bevidstgørelse og kommunikationstiltag, netværk,koordinering eller støttetjenester, politiske dialoger og gensidig læringsøvelser ogekspertstøtte (fx til evaluering, vurdering eller gennemgang), undersøgelser (her-under designundersøgelser for ny infrastruktur).Lånefinansiering og egenkapitalfinansieringSe beskrivelsen under ’Adgang til risikofinansiering’PriserForskning- ogInnovationsstyrelsen

Præmierne kan tage form af enten en belønning for tidligere resultater eller somtilskyndelsepræmier, der skal tildeles for opnåelsen af et på forhånd fastsat mål.IndkøbDette består af to typer indkøb:Offentlige prækommercielle indkøb,til erhvervelse på markedsvilkår af forsk-nings- og udviklingstjenester, der indebærer en risikodeling og hvor der er en ad-skillelse af F & U-fasen fra serieproduktion af slutprodukter.Offentlige indkøb af innovative løsninger,som refererer til det tilfælde, hvor or-dregivende myndigheder køber innovative varer eller tjenesteydelser, der er end-nu ikke tilgængelige på et storstilet kommercielt grundlag.Direkte aktionerEU vil iværksætte aktiviteter, der gennemføres af Det Fælles Forskningscenter,og som benævnes direkte aktioner.3.4 Euratom-rammeprogrammet for 2014-2018Kommissionen foreslår, at beslutningen om Euratom-rammeprogrammet tagerudgangspunkt i 18 artikler.I artikel 1 foreslås et femårigt rammeprogram fra 2014-2018.I artikel 2 foreslås, at Euratom-rammeprogrammet skal have tre gensidigt for-stærkende strategiske mål: Det skal forbedre den nukleare sikkerhed, det skalfremme strålingsbeskyttelse, og det skal bidrage til den langsigtede afkarbonise-ring af energisystemet på en sikker og effektiv måde.I artikel 3 foreslås et samlet budget på [ ] mia. euro. Det samlede budget fastlæg-ges som led i forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014 -2020.I artikel 4 foreslås det, at Euratom-rammeprogrammet skal være åben for associe-ring af tredjelande.I artikel 5 foreslås de forskellige typer finansieringsinstrumenter.Ifølge artikel 6 fastsættes reglerne for deltagelse i indirekte aktioner under Eura-tom-programmet i anneks III og disse gælder for direkte aktioner, hvor det er an-givet.Ifølge artikel 7 skal tværgående aktioner implementeres mellem de aktioner, derer beskrevet i anneks 1 og eller dem, der implementerer formålene med Horizon2020.I artikel 8 foreslås det, at alle aktiviteter i Euratom-rammeprogrammet skal udfø-res i overensstemmelse med etiske principper.Ifølge artikel 9 skal implementeringen af euratom-rammeprogrammet ske gen-nem arbejdsprogrammer vedtaget af Kommissionen.Forskning- ogInnovationsstyrelsen

Ifølge artikel 10 skal Kommissionen være ansvarlig for implementeringen af dedirekte aktioner, mens Kommissionen skal assisteres af rådgivende komiteer forde indirekte aktioner.Ifølge artikel 11 vil gennemførelsen af Euratom-programmet tage hensyn til råd-givning gennem en række høringsprocesser.Ifølge artikel 12 kan dele af euratom-rammeprogrammet gennemføres gennemoffentlig-private partnerskaber og offentlig-offentlige partnerskaber baseret på ar-tikel 5 i Euratom-traktaten, på finansieringsinstrumentet samfinansiering beskre-vet i anneks 2 eller gennem kontraktlige aftaler mellem partnerne.I artikel 13 foreslås det, at euratom-rammeprogrammet skal være åben for delta-gelse af juridiske enheder i tredjelande og internationale organisationer. Interna-tionalt samarbejde vil blive fremmet i euratom-rammeprogrammet.Ifølge artikel 14 skal formidling og kommunikation betragtes som en integreretdel af opgaverne under alle de foranstaltninger, der støttes af Euratom-programmet.I artikel 15 foreslås det, at Euratomrammeprogrammets kontrolsystemer skal sik-re en passende balance mellem tillid og kontrol. Det foreslås, at det totale antalbevillingshavere, der vil blive udsat for revision under Euratomrammeprogram-met ikke må overstige 7 %.I artikel 16 foreslås det, at beskyttelsen af EU’s finansielle interesser sikres gen-nem forordning nr. 2988/55 og forordning (Euratom, EC) nr. 2185/96.Ifølge artikel 17 skal Kommissionen årligt systematisk monitorere gennemførel-sen af euratom-rammeprogrammet og rapportere og udbrede resultaterne af moni-toreringen.Ifølge artikel 18 skal Kommissionen med hjælp fra eksterne eksperter udføre enmidtvejsevaluering af euratom-rammeprogrammet senest i 2017 og en evalueringsenest i 2022.Ifølge artikel 19 skal denne forordning ikke påvirke fortsættelsen under projekterfinansieret af det syvende Euratom-rammeprogram eller dets forsættelse i 2012-2013.Ifølge artikel 21 skal denne forordning træde i kraft fra 1. januar 2014.Aktiviteter i Euratom-rammeprogrammetMålene i Euratom-rammeprogrammet (2014-2018) er at forbedre den nuklearesikkerhed og strålingsbeskyttelse, og bidrage til den langsigtede dekarboniseringaf energisystemet på en sikker og effektiv måde.Ved at opnå sine mål, vil Euratom-rammeprogrammet styrke de tre strategiskemål i Horizon 2020: Excellence i videnskabsbasen, industrielt lederskab og kon-kurrencedygtige rammer og tackling af samfundsmæssige udfordringer. Pro-grammet vil især støtte overgangen til et pålideligt, bæredygtigt og konkurrence-Forskning- ogInnovationsstyrelsen

dygtigt energisystem i fremtiden på trods af stigende ressourceknaphed, stigendeenergibehov og klimaændringer.FusionHer vil være fokus på forvaltning og styring af den internationale såvel som deneuropæiske ITER organisation samt levering af europæiske komponenter til kon-struktionen af ITER. Desuden skal ITER’s drift forberedes gennem et målrettetfysik- og teknologiprogram til at benytte fusionsforskningsprojektet JET (JointEuropean Torus) og andre ITER relevante anlæg med magnetisk indeslutning.Herudover er der begrænsede teknologiaktiviteter til forberedelse af DEMO-kraftværket for eksempel yderligere udvikling af fusionsmaterialer og nøgletek-nologier samt forberede opførelsen af den internationale fusionsmaterialebestrå-lingsanlæg (IFMIF).FissionAktiviteterne inkluderer deponering af radioaktivt affald i undergrunden herunderforskning relateret til dyb geologisk deponering af brugt brændsel og langlivetradioaktivt affald samt støtte til udvikling af en fælles europæisk holdning til cen-trale spørgsmål i forbindelse med håndtering og bortskaffelse af affald.Vedrørende reaktorsystemer fokuseres der på forskning med henblik på at under-bygge en sikker, effektiv og mere bæredygtig drift af alle relevante reaktorsyste-mer (herunder brændselskredsløbsanlæg), som er i brug eller under udvikling iEuropa, herunder affaldshåndteringsaspekter, som f.eks. separation og om-dannelse (transmutation) af langlivet affald til kortlivet i forbindelse med brænd-stofkredsløbet.Vedrørende strålingsbeskyttelse fokuseres der på forskning med henblik på atkunne vurdere risikoen ved lave strålingsdoser, medicinske anvendelser og hånd-tering af uheld for at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for et robust, ret-færdigt og socialt acceptabelt beskyttelsessystem, som ikke i unødvendigt om-fang begrænser den nyttige og udbredte anvendelse af stråling på det medicinskeområde og i industrien.Det Fælles Forskningscenters (JRC’s) nukleare aktiviteterVedrørende håndtering af radioaktivt affald og virkningen på miljøet fokuserespå at reducere tvivl og løse aktuelle problemer inden for affaldshåndtering for atudvikle effektive løsninger til håndtering af højradioaktivt affald gennem de toalmindeligste optioner (direkte deponering eller separation og transmutation).Desuden fokuseres der på at udvikle aktiviteter til fremme af forståelsen og mo-dellering af fysiske, kemiske og grundlæggende egenskaber ved actinider samtopsætning af en database for præcise nukleare referencedata vedrørende nuklearenergi og ikke-nukleare anvendelser (f.eks. medicinsk anvendelse). Derudoverudvikling af miljømodeller af radioisotop spredning i kombination med overvåg-ningsprøver inden for miljømæssig radioaktivitet.Inden for nuklear sikkerhed (safety) skal der fokuseres på forskning i såvel eksi-sterende som nye brændselskredsløb og i reaktorsikkerhed for nuværende reakto-rer i EU, og reaktorsikkerhed for nye innovative reaktorsystemer. JRC skal ogsåForskning- ogInnovationsstyrelsen

koordinere den europæiske deltagelse i ”Generation IV International Forum R&DInitiative” – kaldet GIF.Inden for nuklear sikring (security) skal der fokuseres på støtte til opfyldelsen afEU’s tilsagn, herunder navnlig udvikling af metoder til kontrol af brændsels-kredsløbsanlæg, gennemførelse af tillægsprotokollen, herunder indsamling afmiljøprøver og integrerede kontrolforanstaltninger (safeguards) samt forebyggel-se af spredning af nukleart og radioaktivt materiale i forbindelse med ulovlighandel af disse materialer, herunder nuklear eftersporing.FinansieringsinstrumenterSamme som for Horizon 2020, se ovenfor.Regler for deltagelseSamme som Horizon 2020, se beskrivelse nedenfor.Deltagelse i JRCsdirekteaktiviteter omfattes ikke af Horizon 2020 reglerne fordeltagelse.3.5 Euratom-rammeprogrammetFormålet med forslaget til regler for deltagelse er at fastsætte rettigheder og for-pligtelser for juridiske enheder, der ønsker at deltage i rammeprogrammet og op-stille principper for anvendelse og formidling af resultaterne af deres deltagelse.Forslaget indeholder fire overordnede kapitler og en række underkapitler:I. Indledende bestemmelser, art. 1-4II. Regler for deltagelse, 5-38i. Generelle principper, art. 5-7ii. Tilskud, art. 8-34iii. Priser, indkøb og finansielle instrumenter art. 35-37iv. Eksperter, art. 38III. Regler for udbredelse af resultater, art. 48-52i. Tilskud, art. 39-47ii. Priser og indkøb, art. 48-49IV. Afsluttende bestemmelser, art. 50-52

Ad I. Indledende bestemmelser, art. 1-4Kapitlet indeholder en række definitioner, der anvendes i resten af forordningen.Det gælder f.eks. ”forgrundsviden”, der er resultater, herunder viden, der opstårunder de indirekte aktioner, ”baggrundsviden”, der er viden der er nødvendig forat gennemføre forskning eller nyttiggøre resultaterne af indirekte aktioner, ”asso-cieret land”, ”partnerland for internationalt samarbejde”, ”smv’er”, mv. De indle-dende bestemmelser fastlægger desuden, hvilke aktiviteter de pågældende reglerregulerer. Endelig indeholder kapitlet en artikel om fortrolighed og om Kommis-sionens informationsforpligtigelser.Ad II Regler for deltagelseAd IIi. Generelle principper, art. 5-7Enhver juridisk enhed må deltage i aktioner. Som minimum skal der i hver aktiondeltage tre uafhængige juridiske enheder, der hver er etableret i forskellige med-

lemsstater eller associerede stater. De konkrete arbejdsprogrammer kan dog stilleyderligere krav eksempelvis udelukkelse af juridiske enheder etableret i tredje-lande. Nærmere bestemmelser om juridiske enheders interne uafhængighed i enaktion fastlægges.Ad IIii. Tilskud, art. 8-34Tilskud kan være af hvilken som helst type beskrevet i EU’s finansforordningHorizon 2020 kan finansiere op til 50 % af omkostningerne til prototyper, test,demonstration, eksperimentel udvikling der leder til produkter, pilotinitiativer,markedsreplikation og samfinansiering.Horizon 2020 kan finansiere op til 100 % af omkostningerne til Det EuropæiskeForskningsråds frontforskningsaktiviteter, trænings- og mobilitetsaktiviteter ogkoordinerings- og støtteaktiviteter.For alle andre aktiviteter er medfinansieringsraten 75 %.Indirekte omkostninger skal refunderes med 75 % af de totale omkostninger dogkun 20 % for Det Europæiske Forskningsråds aktiviteter, trænings- og mobili-tetsaktiviteter og koordinerings- og støtteaktioner.Projektforslag skal evalueres efter kriterierne excellence, effekt og plan for ud-nyttelse af resultater, dog undtaget for Det Europæiske Forskningsråd, hvor ex-cellence er eneste vurderingskriterium.Ad IIiii Priser, indkøb og finansielle instrumenter art. 35-37Kommissionen eller et tilskudsorgan kan uddele priser. Indkøb i form af præ-kommercielle eller innovative løsninger skal foretages ifølge finansforordningen.Finansielle instrumenter (for eksempel lån eller garantier) kan anvendes.Ad IIiiii. Eksperter, art. 38Kommissionen kan bistås af uafhængige eksperter ved bedømmelsen af forslag.Eksperterne findes og udvælges på grundlag af indkaldelse af ansøgninger fraenkeltpersoner samt indkaldelse henvendt til nationale forskningsorganer, institu-tioner eller virksomheder med henblik på opstilling af lister over egnede kandida-ter. Kommissionen kan udpege eksperter uden for disse lister. Kommissionen of-fentliggør lister over eksperter, der har deltaget i evalueringer.Ad III.Regler for udbredelse af resultater, art. 48-52Ad IIIi Tilskud, art. 39-47Resultater ejes af deltageren, der producerer dem. Hvis resultaterne kan anvendeserhvervsmæssigt, skal dens ejere sikre, at den beskyttes under behørig hensynta-gen til de berettigede interesser, især kommercielle, som deltagerne i den pågæl-dende aktion har.Deltagerne skal nyttiggøre resultater eller sørge for, at de bliver nyttiggjort. Skerdette ikke, kan Kommissionen formidle disse resultater. Denne formidling mådog ikke krænke intellektuelle rettigheder og ejerens berettigede interesser. Endeltager, der påberåber sig berettigede interesser, skal påvise, at han vil få påførtForskning- ogInnovationsstyrelsen

Ad IIIii Priser og indkøb, art. 48-49Støtte kan gives i form af priser, indkøb, prækommercielle indkøb og offentligindkøb af innovative løsninger.Ad IV Afsluttende bestemmelser, art. 50-52Kommissionen skal assisteres af en komité ifølge forordning nr. 182/2011.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.5. NærhedsprincippetKommissionen angiver i sit forslag, at det fuldt ud respekterer subsidiaritetsprin-cippet, idet den angiver, at der er tale om et forslag, der fokuserer på aktiviteter,der ikke effektivt kan realiseres af medlemslandene alene.Regeringen er enig i denne betragtning, og at nærhedsprincippet er overholdt.6. Gældende dansk retForslaget har ingen konsekvenser for dansk ret.7. KonsekvenserKommissionen foreslår, at der afsættes 80 mia. euro til forslaget. Det endeligebeløb bliver dog først fastlagt som led i forhandlingerne om de flerårige finan-sielle rammer for 2014-20. Danmarks bidrag afhænger derfor af den samlede af-tale om den flerårige finansielle ramme.8. HøringMed henblik på præsentationen og udveksling af synspunkter i Rådet den 6. de-cember 2011 behandles forslaget i EU-specialudvalget for forskning. Forslagetvil endvidere blive sendt i skriftlig høring.9. ForhandlingssituationenForhandlingerne er ikke påbegyndt.10. Regeringens generelle holdningRegeringen finder, at forslaget til rammeprogrammet har et indhold, som kan ydeet vigtigt bidrag til realiseringen af EU’s vækststrategi EU2020.Regeringen hilser det velkomment, at rammeprogrammet i højere grad end tidli-gere sigter mod at styrke koblingen mellem forsknings- og innovationsaktiviteter.Regeringen vil efter høringen om forslaget fremlægge en mere detaljeret hold-ning.

Forslag til Rådets beslutning om Det Europæiske Atomenergi-fællesskabs rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare om-råde (2012 - 2013)1.ResuméKommissionens forslag vedrører en to-årig forlængelse af det nuværenderammeprogram (2207-2011), hvorved man opnår den samme tidsmæssige rammesom det ikke-nukleare rammeprogram (2007-2013). Formålet er at sikre, at denEU-finansierede nukleare forskning videreføres i yderligere to år. Euratom-ram-meprogrammet for 2012-2013 indeholder således i det store hele de samme vi-denskabelige, tekniske og strategiske mål og bruger de samme finansieringsme-kanismer som det nuværende Euratom rammeprogram. På fusionsområdet er debrede mål for dette rammeprogram for årene 2012 og 2013: at udvikle en tek-nologi for en sikker og miljøvenlig samt økonomisk bæredygtig energikilde –primært gennem en realisering af ITER; og på fissionsområdet (inkl. strålingsbe-skyttelse) at forøge sikkerheden samt ressource- og omkostningseffektiviteten afnuklear fission og anden brug af stråling inden for industri og medicin.Det merfinansieringsbehov på 1,3 mia. euro til konstruktionen af ITER (bygnin-gerne) i 2012 og 2013, som Rådet blev enige om på rådsmødet den 12. juli 2010,er indarbejdet i forslaget.Under forudsætning af at Rådet og Europa-Parlamentet når til enighed om enbudgetaftale, vil der på på konkurrenceevnerådsmødet den 6. december 2011blive indgået en politisk aftale.2. BaggrundKommissionen offentliggjorde den 7. marts 2011 sit forslag til rammeprogramfor forskning og uddannelse på det nukleare område (2012-2013) med henblik påbehandling og vedtagelse i 2011.Kommissionen fremsatte samtidig forslag til to særprogrammer: særprogrammetfor gennemførelse af indirekte aktioner på det nukleare område (fusion og fis-sion, inkl. strålingsbeskyttelse) og særprogrammet for Det Fælles Forsknings-centers gennemførelse af direkte aktioner i samme periode. Da de to særpro-grammer skal udmønte rammeprogrammet, er indholdet i dem mere specifikt,men indholdet i dem er i overensstemmelse med rammeprogrammet.Endelig fremsatte Kommissionen desuden den 7. marts dels forslag til regler forvirksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i de indirekte akti-oner og dels forslag til formidling af forskningsresultater (2012-2013). Bortsetfra en vis forenkling er der tale om en fortsættelse af de nuværende regler.Kommissionen anfører, at hjemmelsgrundlaget for dette program er artikel 1, 2, 4og 7 i Euratomtraktaten.

73. Formål og indholdHovedformålet er at sikre, at den EU-finansierede forskning på disse områder vi-dereføres i yderligere to år på linje med de aktiviteter, der er blevet gennemført iperioden 2007-2011.Rammeprogrammet er som nævnt en del af en lovgivningspakke, som indeholderforslag til afgørelser om selve rammeprogrammet, to særprogrammer (for direkteog indirekte aktioner) og deltagelsesregler. Programmet dækker også konstrukti-onen af ITER (den internationale forsøgsreaktor vedr. fusion), det ledsagende(fusionsenergiforsknings-) program samt aktiviteter vedrørende fission og strå-lingsbeskyttelse, foruden Det Fælles Forskningscenters direkte aktioner vedrø-rende nuklear sikkerhed.Euratom-rammeprogrammet for 2012-2013 indeholder i det store hele de sammevidenskabelige, tekniske og strategiske mål og bruger de samme finansierings-mekanismer som det nuværende 7. Euratom-rammeprogram (2007-2011).De generelle målfor dette rammeprogram for årene 2012 og 2013 er således:På fusionsområdet at udvikle en teknologi for en sikker, bæredygtig ogmiljømæssigt forsvarlig og økonomisk levedygtig energikilde;På fissionsområdet (inkl. strålingsbeskyttelse) at fremme sikkerhedensamt ressource- og omkostningseffektiviteten inden for nuklear fission oganvendelser af stråling inden for industri og lægevidenskab og at fremmenuklear sikkerhed (nuklear sikkerhedskontrol, ikke-spredning, bekæm-pelse af ulovlig handel og nuklear eftersporing).

ITERDe oprindelige budgetbevillinger til forskning på det nukleare område i den fler-årlige finansielle ramme for 2009-2013 er utilstrækkelige på grund af markanthøjere udgifter til ITER-grundforskningsprojektet, jf. mandatet fra FEU givetforud for Rådsmøde den 12. juli 2010.Baggrunden for de øgede udgifter blev analyseret i Kommissionens meddelelse”Status og femtidsperspektiver for ITER projektet” (KOM(2010) 226).Rådet understregede den 12. juli 2010 sit engagement til ITER, anerkendte deøgede finansieringsbehov og fastsatte en række retningslinjer for omkostningsbe-grænsning og –styring, herunder ikke mindst at ITER designet fremover skal føl-ge budgettet og ikke omvendt. Rådet traf en beslutning om en øvre grænseværdipå 6,6 mia euro (2008-niveau) for det europæiske bidrag til konstruktionen af

ITER indtil 2020, hvor den grundlæggende maskine forventes at være klar, hvil-ket har medført et forslag fra Kommissionen om ændring af den flerårige finan-sielle ramme med henblik på dækning af finansieringsbehovet til ITER-grundforskningsprojektet.Rådet gav desuden Kommissionen mandat til at støtte vedtagelsen af ITER-grundscenariet. Grundscenariet blev vedtaget på det ekstraordinære møde i ITER-rådet den 28. juli 2010. Euratoms støtte blev godkendt ad referendum, hvorforEuropa-Parlamentet og Rådet stadig skal godkende Kommissionens foreslåedeændringer.Det blev i forbindelse med forberedelsen af rådsmødet den 25.-26. november2010 konstateret, at merfinansieringsbehovet kunne reduceres fra 1,4 mia euro til1,3 mia euro, som primært skal gå til konstruktionen af bygningerne, herunder re-aktorbygningen.De vigtigste aktiviteter på fissionsområdet (inkl. strålingsbeskyttelse)Deponering af radioaktivt affald i undergrunden: Forskning relateret tildyb geologisk deponering af brugt brændsel og langlivet radioaktivt af-fald. Støtte til udvikling af en fælles europæisk holdning til centralespørgsmål i forbindelse med håndtering og bortskaffelse af affald.Reaktorsystemer: Forskning med henblik på at underbygge en sikker, ef-fektiv og mere bæredygtig drift af alle relevante reaktorsystemer (herun-der brændselskredsløbsanlæg), som er i brug eller under udvikling i Eu-ropa, herunder affaldshåndteringsaspekter, som f.eks. separation og om-dannelse (transmutation) af langlivet affald til kortlivet i forbindelse medbrændstofkredsløbet.Strålingsbeskyttelse: Forskning med henblik på at kunne vurdere risikoenved lave strålingsdoser, medicinske anvendelser og håndtering af uheldfor at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for et robust, retfærdigtog socialt acceptabelt beskyttelsessystem, som ikke i unødvendigt om-fang begrænser den nyttige og udbredte anvendelse af stråling på det me-dicinske område og i industrien.Forskning- ogInnovationsstyrelsen

Derudover foreslås de nukleare aktiviteter påDet Fælles Forskningscenter(Joint Research Center – JRC)at fortsætte i 2012 og 2013. Det drejer sig pri-mært omHåndtering af radioaktivt affald og virkningen på miljøet.Nuklear sikkerhed (safety): Forskning i såvel eksisterende som nyebrændselskredsløb og i reaktorsikkerhed for nuværende reaktorer i EU ogreaktorsikkerhed for nye innovative reaktorsystemer.Nuklear sikring (security), herunder indsamling af miljøprøver og inte-grerede kontrolforanstaltninger (safeguards) samt forebyggelse af spred-ning af nukleart og radioaktivt materiale i forbindelse med ulovlig handelaf disse materialer, herunder nuklear eftersporing.

I forhold til betragtningerne anfører EP bl.a., at der er baggrund af ulykken påatomkraftværket i Fukushima i Japan den 11. marts 2011 er behov for yderligereforskning inden for sikkerhed i forbindelse med nuklear fission for at forsikreUnionens borgere om, at sikkerheden på de nukleare anlæg i Unionen fortsat op-fylder de højeste internationale standarder.I forhold til artiklerne anfører EP bl.a., at maksimalbeløbet for gennemførelse aframmeprogrammet i 2012 - 2013 skal være 2,1 euro.EP accepterer Kommissionens forslag til budget for fissionsforskning og strå-lingsbeskyttelse på 118,2 mio. euro og budgettet for Det Fælles Forskningscenterpå 233,2 mio. euro. EP ønsker således, at fusionsforskningen reduceres med 460,mio. euro.5. NærhedsprincippetI forhold til spørgsmålet om nærhedsprincippet anfører Kommissionen, at merværdienfor Euratoms inddragelse i nuklear forskning er tæt forbundet med grænseoverskri-dende virkning, stordriftsfordele og medvirken til løsning af markedssvigt. Med Eura-tomprojekter inden for fission, fusion og strålingsbeskyttelse kan der opnås den nød-vendige kritiske masse, samtidig med at den forretningsmæssige risiko mindskes, ogder dannes grobund for private investeringer. Euratom-aktioner har også central be-tydning for overførslen af nukleare færdigheder og viden på tværs af grænser ogfremmer derved topkvalitet inden for forskning og innovation ved at styrke færdighe-der, kvalitet og konkurrence i hele Europa og højne den menneskelige kapacitet gen-nem uddannelse, mobilitet og karrierer udvikling.Regeringen er enig i disse betragtninger, hvorfor regeringen finder, at nærhedsprin-cippet er overholdt.6. Gældende dansk retForslaget har ikke konsekvenser for dansk ret.7. KonsekvenserForslaget har ikke statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningen på EU’sbudget. Forslaget medfører en udgift på EU’s budget på 2.327 mio. euro i 2012og 2013. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig ud-gift ved programmet på ca. 349 mio. kr. for de to år.8. HøringSagen behandlet i EU-specialudvalget for forskning.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer vil i uge 47 blive optaget trialoger mellem Rådet og Parlamentet om en aftaleom finansieringen af merudgifter inden årets udgang.10. Regeringens generelle holdningMed hensyn til fusionsforskningen støtter regeringen denne, herunder konstruktionenaf ITER, idet man fra dansk side arbejder for at finansieringen i 2012 og 2013 skerved et miks af finansieringsmuligheder, der i videst muligt omfang friholder danskeprioriteter, og at der samtidig sikres en effektiv omkostningskontrol og en realistisk

tidsplanlægning for projektet, jf. mandatet fra Folketingets Europaudvalg forud forRådsmødet den 12. juli 2010 og den 11. november 2010 (ECOFIN-budget).Hvad angår fissionsforskningen, er regeringen skeptisk overfor investeringer i nye re-aktorsystemer og mener generelt, at budgetmidlerne bør koncentreres om sikkerhedog affaldshåndtering i forbindelse med eksisterende reaktorer samt om strålingsbe-skyttelse.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgFolketingets Europaudvalg har fået fremsendt et grundnotat om forslaget i april2011. I forbindelse med spørgsmålet om merfinansieringsbehovet for grund-forskningsprojektet ITER har udvalget fået forelagt denne sag tidligere, senestforud for Rådsmøde den 12. juli 2010, hvor mandatgivning fandt sted, forud forRådsmødet (ECOFIN-budget) den 11. november 2010 og i forbindelse med be-handlingen af rådsmødet den 25.-26. november 2010. Forud for Konkurrenceev-nerådet den 30. -31. maj 2011 gav Folketinget mandat til forlængelse af det 7.Euratom-program.

Punkt 3b-d: b)(evt) Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet forgennemførelse af indirekte aktioner under Det EuropæiskeAtomenergifællesskabs rammeprogam for forskning oguddannelse på det nukleare område (2012-2013).c) (evt) Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet for DetFælles Forskningscenters gennemførelse af direkte aktionerunder Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogamfor forskning og uddannelse på det nukleare område (2012-2013).d) (evt) Forslag til Rådets forordning (Euratom) om regler forvirksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse iindirekte aktioner under Det EuropæiskeAtomenergifællesskabs rammeprogram og for formidling afforskningsresultater (2012-2013).- Politisk aftale/vedtagelse1.ResuméKommissionens forslag vedrører en 2-årig forlængelse af de nuværende to sær-programmer og den nuværende forordning om deltagelsesregler mv. (2007-2011for Euratom). Forslagene til de to særprogrammer for henholdsvis indirekte ogdirekte aktioner indeholder således i det store hele de samme videnskabelige,tekniske og strategiske mål og bruger de samme finansieringsmekanismer som denuværende to særprogrammer. Med hensyn til forslag til forordning til regler forvirksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i de indirekte akti-oner og dels forslag til formidling af forskningsresultater (2012-2013) er derbortset fra en vis forenkling ligeledes tale om en fortsættelse af de nuværenderegler.De brede mål for det foreslåede særprogram vedrørende de indirekte aktioner forårene 2012 og 2013 er på fusionsområdet at udvikle en teknologi for en sikker ogmiljøvenlig samt økonomisk bæredygtig energikilde – primært gennem en realise-ring af ITER. På fissionsområdet (inkl. strålingsbeskyttelse) er målet at forøgesikkerheden samt ressource- og omkostningseffektiviteten af nuklear fission oganden brug af stråling inden for industri og medicin. Det brede mål for det fore-slåede særprogram vedrørende de direkte aktioner, som foretages af Det FællesForskningscenter, er at give videnskabelig og teknisk støtte til EU’s politik på detnukleare område.Under forudsætning af at Rådet og Europa-Parlamentet når til enighed om enbudgetaftale, vil der på på konkurrenceevnerådsmødet den 6. december 2011blive indgået en politisk aftale.2. BaggrundKommissionen offentliggjorde den 7. marts 2011 sit forslag til rammeprogramfor forskning og uddannelse på det nukleare område (2012-2013). Forslaget in-deholdt også den nødvendige ekstrafinansiering af konstruktionsomkostningernefor ITER på 1,3 mia. euro. I Rådets gruppe for forskning og nukleare spørgsmåler der opnået generel enighed om en tilgang til forlængelsen af Euratom-

rammeprogrammet. Spørgsmålet om ekstrafinansieringen til ITER på 1,3 mia.euro forventes forhandlet i regi af de almindelige budgetforhandlinger for 2012.Samtidig med fremlæggelsen af forslaget til Euratom-rammeprogrammet for2012 og 2013 fremsatte Kommissionen forslag til to særprogrammer. Det drejersig dels om særprogrammet for gennemførelse af indirekte aktioner på det nukle-are område (fusion og fission, inkl. strålingsbeskyttelse) og særprogrammet forDet Fælles Forskningscenters gennemførelse af direkte aktioner i samme periode.Da de to særprogrammer skal udmønte rammeprogrammet er indholdet mere spe-cifikt, hvorimod hovedindholdet er det samme som i rammeprogrammet. Kom-missionens forslag er fremsendt med hjemmel i Euratom-traktatens artikel 1, 2, 4og 7 og skal behandles efter Euratom-traktatens artikel 7, hvorefter Rådet træfferafgørelse med enstemmighed efter forslag fra Kommissionen, der rådfører sigmed Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg.Med Kommissionens forslag til Euratoms rammeprogram for 2012-2013 følgerendvidere et forslag til forordning til regler for virksomheders, forskningscentresog universiteters deltagelse i de indirekte aktioner og for formidling og nyttiggø-relse (herunder adgangsret til forgrunds- og baggrundsviden) samt de særlige reg-ler for deltagelse i aktiviteter inden for fusionsenergiforskning. Forslaget er base-ret på artikel 7 og 10 i Euratom-traktaten. Kommissionens forslag er fremsendtmed hjemmel i Euratom-traktatens artikel 7 og 10 og skal behandles efter Eura-tom-traktatens artikel 7, hvorefter Rådet træffer afgørelse med enstemmighed ef-ter forslag af Kommissionen, der rådfører sig med Det Videnskabelige og Tekni-ske Udvalg.3. Formål og indholdHovedformålet er at sikre, at den EU-finansierede forskning på disse områder vi-dereføres i yderligere to år på linje med de aktiviteter, der er blevet gennemført iperioden 2007-2011.De generelle mål for forslaget til særprogram vedrørende indirekte aktioner forårene 2012 og 2013 er således:På fusionsområdet at udvikle en teknologi for en sikker, bæredygtig ogmiljømæssigt forsvarlig og økonomisk levedygtig energikilde.På fissionsområdet (inkl. strålingsbeskyttelse) at fremme sikkerhedensamt ressource- og omkostningseffektiviteten inden for nuklear fission oganvendelser af stråling inden for industri og lægevidenskab og at fremmenuklear sikkerhed (nuklear sikkerhedskontrol, ikke-spredning, bekæm-pelse af ulovlig handel og nuklear eftersporing).Det generelle mål for forslaget til særprogram vedrørende direkte aktioner, derskal udføres af Det Fælles Forskningscenter, er at give videnskabelig og tekniskstøtte til EU’s politik på det nukleare område.Hvad angår forslaget til deltagelsesregler mv. sigter disse på, at rammeprogram-met skal gennemføres så effektivt som muligt, idet der tages hensyn til, at detskal være let tilgængeligt for alle deltagere gennem forenklede procedurer. Reg-lerne skal endvidere gøre det lettere at udnytte intellektuelle ejendomsrettigheder,der skabes af en deltager, idet der også tages hensyn til, hvordan den pågældendeForskning- ogInnovationsstyrelsen

deltager måtte have indrettet sig internationalt, samtidig med at de øvrige delta-geres og EU’s legitime interesser beskyttes.Påfusionsområdetdrejer de vigtigste aktiviteter sig om at virkeliggøre ITERmed fokus på forvaltning og styring af den internationale såvel som den europæi-ske ITER organisation. Derudover skal man forberede ITER’s drift gennem etmålrettet fysik- og teknologiprogram til at benytte fusionsforskningsprojektetJET (Joint European Torus) og andre ITER-relevante anlæg med magnetisk inde-slutning.ITER er et forskningsprojekt, hvor resultaterne på langt sigt forventes at kunnebidrage væsentligt til verdens energiforsyning i konkurrence med kul og olie.Energiproduktion ved fusion vil i givet fald i modsætning til traditionel kerne-kraft være baseret på frit tilgængelige råstoffer, og der vil forventeligt kun væreubetydelige risici forbundet med denne energiform.Spørgsmålet om ekstrafinansieringen til ITER på 1,3 mia. euro udestår. Der vil iuge 47 blive optaget trialoger mellem Rådet og Parlamentet om en aftale om fi-nansieringen af merudgifter inden årets udgang.Påfissionsområdeter de væsentligste aktiviteter behandling af radioaktivt affaldog sikkerheden i eksisterende reaktorer og nye reaktorsystemer. Der er i det væ-sentlige to måder at behandle langlivet radioaktivt affald på: Gennem dyb geolo-gisk deponering og/eller ved at omdanne langlivet affald til kortlivet affald gen-nem en særlig proces. Hvad det andet emne angår, forskes der i, hvordan de eksi-sterende reaktorsystemer kan gøres mere sikre, og hvordan man kan optimeresikkerheden på nye reaktorsystemer og desuden reducere affaldsproblemet.Påstrålingsbeskyttelsesområdetdrejer det sig primært om aktiviteter vedrøren-de forskning med henblik på at kunne vurdere risikoen ved lave strålingsdoser,medicinske anvendelser af stråling og beredskabsmæssige aspekter, herunderspørgsmål relateret til truslen fra nuklear og radiologisk terrorisme.PåDet Fælles Forskningscenter (JRC)vedrører de væsentlige aktiviteter hånd-tering af radioaktivt affald og virkningen på miljøet. Dertil kommer aktivitetervedrørende nuklear sikkerhed (safety), dvs. forskning i såvel eksisterende somnye brændselskredsløb og i reaktorsikkerhed for nuværende reaktorer i EU, ogreaktorsikkerhed for nye innovative reaktorsystemer. Endelig beskæftiger JRCsig med nuklear sikring (security), hvor man støtter opfyldelsen af EU’s tilsagn,herunder navnlig udvikling af metoder til kontrol af brændselskredsløbsanlæg,gennemførelse af tillægsprotokollen, herunder indsamling af miljøprøver og inte-grerede kontrolforanstaltninger (safeguards) samt forebyggelse af spredning afnukleart og radioaktivt materiale i forbindelse med ulovlig handel af disse mate-rialer, herunder nuklear eftersporing.Hvad angårdeltagelsesreglerne,fastsætter disse rettigheder og forpligtelser forjuridiske enheder, der ønsker at deltage i rammeprogrammet. Der er tale om mi-nimumsbetingelser for deltagelse, proceduremæssige forhold, herunder mindsteantal deltagere, disses etableringssted, indsendelse og bedømmelse af forslag,gennemførelse af tilskudsaftaler, tilsyn med projekter og EU’s finansieringsbi-drag. Reglerne opstiller også principperne for anvendelse og formidling af resul-Forskning- ogInnovationsstyrelsen

taterne for deres deltagelse. Kommissionens beslutning af 24. januar 2011 omvisse administrative forenklinger gælder også for dette forslag.Bortset fra en vis forenkling er der tale om en fortsættelse af de nuværende reg-ler. Dette gælder reglerne for deltagelse, herunder minimumsbetingelserne. Li-geledes foreslås bedømmelsesprocessen videreført uden væsentlige ændringer.Endvidere er tilskudsformerne de samme, idet hovedreglen vil være godtgørelsesvarende til 50 % af de støtteberettigede omkostninger, men for visse deltagertyper(SMV’er, universiteter, forskningsorganisationer) kan der suppleres med højst 25% til forskningsaktiviteter. Endelig er bestemmelserne om formidling, nyttiggørel-se og adgangsret til viden mv. de samme som i Euratom-rammeprogrammet (2007-2011). Dette gælder også de særlige associeringsaftaler på fusionsenergiforsk-ningsområdet.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har udtalt sig om forslagene den 16. november 2011.EP har vedtaget en række mere specifikke ændringsforslag til de to særprogram-mer under rammeprogrammet. Det drejer sig dels om ændringer til særprogram-met vedr. indirekte aktioner på såvel fusions- som fissionsområdet og dels omsærprogrammet vedr. de af Det Fælles Forskningscenters direkte aktioner på detnukleare område.Der er tale om ændringsforslag, som uddyber de vedtagne ændringsforslag i for-bindelse med rammeprogrammet, jf. pkt. 3a om forslag til Rådets beslutning omDet Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogram for forskning og uddan-nelse på det nukleare område (2012 - 2013).5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retForslagene har ikke konsekvenser for dansk ret.7. KonsekvenserForslagene har ikke statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningen på EU’sbudget. Forslagene medfører en udgift på EU’s budget på 2.327 mio. euro i 2012og 2013. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgiftved programmet på ca. 349 mio. kr. for de to år.8. HøringSagen behandles i EU specialudvalget for forskning.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer vil i uge 47 blive optaget trialoger mellem Rådet og Parlamentet om en aftaleom finansieringen af merudgifter inden årets udgang.10. Regeringens generelle holdningMed hensyn til fusionsforskningen støtter regeringen denne, herunder konstruktionenaf ITER under forudsætning af, at der sikres en effektiv omkostningskontrol og en re-alistisk tidsplanlægning for projektet.

Hvad angår fissionsforskningen, er regeringen skeptisk overfor investeringer i nye re-aktorsystemer og mener generelt, at budgetmidlerne bør koncentreres om sikkerhedog affaldshåndtering i forbindelse med eksisterende reaktorer samt om strålingsbe-skyttelse.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgFolketingets Europaudvalg har fået fremsendt et grundnotat om forslaget i april2011. Forud for konkurrenceevnerådsmødet den 30.-31. maj 2011 gav Folketin-gets Europaudvalg mandat til forlængelsen af det 7. Euratom-rammeprogram.Særprogrammet blev forelagt Folketinget i forbindelse med drøftelsen heraf påKonkurrenceevnerådet den 29. – 30. september 2011.

1. ResuméSom led i etableringen af Det Europæiske Forskningsrum udarbejdede Kommis-sionen i 2008 en meddelelse med forslag til en proces, der kan føre til flere ogbedre fælles programlægningsinitiativer i EU. I meddelelsen lagde Kommissio-nen op til, at der udarbejdes en fælles vision for, hvordan større samfundsmæssi-ge udfordringer skal imødekommes. Kommissionen har indstillet fem fælles pro-gramlægningsinitiativer til vedtagelse gennem rådskonklusioner; 1) Sunde ogproduktive have og oceaner ('Healthy and Productive Seas and Oceans'), 2) Ur-bane Europa ('Urban Europe - Global Urban Challenges, Joint European Soluti-ons'), 3) Klimaviden for Europa ('Connecting Climate Knowledge for Europe'),4) Vandudfordringer for en forandrende verden ('Water Challenges for a Chan-ging World') og 5) Antimikrobiel resistens ('The Microbial Challenge - An Emer-ging Threat to Human’). Det forventes, at der på konkurrenceevnerådsmødet den6. december 2011 vil blive vedtaget rådskonklusioner.2. BaggrundSiden 2000 har det været en central målsætning for det europæiske forsknings-rum (European Research Area – ERA) at sikre koordinering af nationale og regi-onale forskningsprogrammer og forskningsprioriteringer i spørgsmål af europæ-isk interesse.I Kommissionens grønbog ”Nye perspektiver på det europæiske forskningsrum”fra 2007 blev der lagt op til betydelige offentlige forskningsinvesteringer, somskal planlægges i fællesskab på europæisk plan, og som omfatter fælles priorite-ringer, koordineret gennemførelse og fælles evaluering.På baggrund af Grønbogen og ”Follow up the ERA Green Paper – Developingthe Partnership” fra 2008 har Kommissionen haft drøftelser med adskillige med-lemslande og associerede lande om fælles programmer og gensidig åbning af na-tionale programmer.Udbyttet af disse drøftelser tjente som indspil til Kommissionens meddelelse”Towards Joint Programming in research: Working together to tackle commonchallenges more effectively”. Formålet med meddelelsen var at igangsætte enstrategisk og struktureret proces, der skulle føre til øget programkoordinering ogsamarbejde som udgangspunkt for flere og bedre fælles programinitiativer i EU.På konkurrenceevnerådsmødet den 1.-2. december 2008 blev det besluttet atnedsætte en high level gruppe (Groupe de Programmation Conjointe - GPC).GPC fik til opgave at identificere store europæiske og globale samfundsmæssige

udfordringer, som kunne gøres til genstand for fælles programlægning (JointProgramming – JP). Endvidere blev der besluttet, at der skulle oprettes et pilot-fællesprogramlægningsinitiativ vedrørende neurodegenerative sygdomme, speci-elt Alzheimers.GPC har i løbet af 2009 og 2010 drøftet frivillige rammebetingelser for de kom-mende fælles programlægningsinitiativer, og medlemslandene har præsenteretforslag til temaer for fælles programlægning.Den første bølge med tre fælles programlægningsinitiativer blev med vedtagelseaf rådskonklusioner på konkurrenceevnerådsmødet den 12. oktober 2010 god-kendt til implementering. De tre fælles programlægningsinitiativer var inden fortemaerne: 'Landbrug, fødevaresikkerhed og klimaændringer', ‘Kulturarv og glo-bal forandring: en ny udfordring for Europa’ og ‘Sund kost giver et sundt liv’.I foråret 2011 besluttede GPC at godkende en anden bølge med seks fællesprogramlægningsinitiativer som modne, hvor ”More Years Better Lives” som detførste blev vedtaget på rådsmødet d. 29.- 30. september 2011. De øvrige fem erinkluderet i disse rådskonklusioner.3. Formål og indholdDen overordnede idé bag fælles programlægningsinitiativer er:En ny måde at tænke forskningssamarbejde på.En proces ledet af medlemsstaterne og de associerede lande for at øgeforskningssamarbejdet i Europa.Strategisk udvælgelse af temaer og problemstillinger af storsamfundsmæssig betydning.Samarbejde om at definere, udvikle og implementere strategiskeforskningsdagsordener.Finansieringen skal hovedsageligt komme fra de deltagende lande. Deter op til det enkelte land at beslutte, hvad det vil bidrage med af midlereller andre såkaldte ”in-kind”-ressourcer.Fælles Programlægning kan indebære et samarbejde mellem eksisterendenationale forskningsprogrammer eller oprettelsen af helt nyeprogrammer.At medlemslandene og de associerede lande udvælger og implementererinstrumenter til realiseringen af fælles programlægningsinitiativer.Endvidere skal de evaluere og monitorere udviklingen.Mere specifikt for de fem initiativer fremhæves følgende:1) med hensyn til initiativet ”Sunde og produktive have og oceaner”, at initiativetskal give den videnskabelige base og forskningsinfrastruktur, der er nødvendig forat definere, overvåge og bibeholde en god miljømæssig status for de europæiskehavmiljøer.2)med hensyn til initiativet ’Urbane Europa’, at initiativet skal fremme forskningindenfor forståelsen af komplekse urbane systemer. Forslaget sigter mod at udnyttespirende teknologier og governanceløsninger for at hjælpe udviklingen af et euro-pæisk område i vækst.Forskning- ogInnovationsstyrelsen

3)med hensyn til initiativet‘Klimavidenfor Europa’, er formålet at sikre en bed-re forståelse af klimaforandringer. Klimaforandringer forstås i denne sammenhængbredt og inkluderer mange forskellige videnskabelige forståelser af årsager og kon-sekvenser på omkostninger, risici og fordele ved klimaforandringer samt muligemåde at imødekomme disse på.4) med hensyn til initiativet ’Vandudfordringer for en forandrende verden’, atformålet er at sikre adgang til stabil og vedvarende vandforsyning til sikring af hel-bred, landbrug og økonomisk sikkerhed. Forskningsindsatsen fokuseres på tre ho-vedområder: Resourceadministration, teknologiske mål, sociale, politiske og øko-nomiske mål.5) med hensyn til initiativet ’Antimikrobiel resistens’, at antibiotikaresistens er ethastigt stigende problem, der udgør en seriøs trussel mod den globale helbredstil-stand. Forskningsindsatsen fokuseres på to hovedområder: Medicinske udfordrin-ger og sociale udfordringer.Forskning- og

Danmark har deltaget i de fem initiativer siden opstartsfasen, og følgerudviklingen nøje. På et senere tidspunkt vil det skulle besluttes, hvorvidt der skalfokuseres særligt på visse initiativer, og hvorvidt Danmark skal støtteinitiativerne finansielt.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetIkke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserUdkastet til rådskonklusioner har i sig selv ingen statsfinansielle konsekvenser,administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.I det omfang Danmark vælger at deltage i det kommende fælles programlægningsinitiativ, vil finansieringen blive afholdt inden for eksisterende midler.8. HøringSagen bliver behandlet i EU-Specialudvalget for Forskning.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerMedlemslandene har gennem GPC støttet udvælgelsen af temaer, og opbaknin-gen til de fem programlægningsinitiativer har været stor. Det forventes derfor, atRådet vedtager rådskonklusioner på mødet den 6. december 2011.10. Regeringens generelle holdningTendensen i Europa og i resten af verden viser, at der bliver et markant behov forforskning og udvikling inden for de områder, der berøres af de identificerede ud-fordringer. Den danske regering er enig i, at disse udfordringer kræver koordine-ring på EU-plan og støtter op om de fælleseuropæiske initiativer på de identifice-

rede områder, der skal samle de bedste forskere og sikre EU en stærk global posi-tion, hvor det giver europæisk merværdi.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forudfor rådsmødet (konkurrenceevne) den 25.-26. september 2008, forud for rådsmø-det (konkurrenceevne) den 2. december 2008, forud for rådsmødet (konkurrence-evne) den 3.-4. december 2009, forud for rådsmødet (konkurrenceevne) som endel af rådskonklusionerne ’Fremtidig udvikling af det europæiske forskningsrum’den 25.-26. maj 2010, forud for rådsmødet (konkurrenceevne) som en del afrådskonklusionerne om iværksættelse af de tre fælles programlægningsinitiativer:'Landbrug, fødevaresikkerhed og klimaændringer', ‘Kulturarv og global foran-dring: en ny udfordring for Europa’, og ‘Sund kost giver et sundt liv’ den 11.-12.oktober 2010, samt forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 29.-30. septem-ber 2011, som en del af rådskonklusionerne om iværksættelse af det fælles pro-gramlægningsinitiativ ”Flere år – bedre liv”.

1. ResuméKommissionen vedtog den 22. september 2011 en meddelelse om partnerskaber.På denne baggrund vil Rådet vedtage rådskonklusioner. Der eksisterer på EU-niveau en række forskellige typer partnerskaber. De bliver opdelt i ’offentlig-offentlige partnerskaber’ (Public-Public Partnerships) og ’offentlig-private part-nerskaber (Public-Private Partnerships). I udkastet til rådskonklusioner aner-kender Rådet fordelene ved offentlig-offentlige og offentlig-private samarbejder,og at de blandt andet kan bidrage til at adressere store samfundsmæssigeudfordringer, bidrage til realiseringen af det europæiske forskningsrum ogfacilitere en mere optimal brug af ressourcer i tider med stramme offentligebudgetter.Det forventes, at Rådet vil vedtage rådskonklusionener påKonkurrenceevnerådsmødet den 5.-6. december 2011.2. BaggrundKommissionen vedtog den 22. september 2011 en meddelelse om partnerskaber.I denne meddelelse beskriver Kommissionen forskellige typer partnerskaber i Eu-ropa. Heri beskriver Kommissionen, at der på EU-niveau eksisterer en række for-skellige typer partnerskaber. De bliver opdelt i ’offentlig-offentlige partnerska-ber’ (Public-Public Partnerships) og ’offentlig-private partnerskaber (Public-Private Partnerships). De offentlig-offentlige partnerskaber er samarbejder mel-lem forskellige offentlige institutioner, primært samarbejde mellem forskelligeeuropæiske lande. Det drejer sig eksempelvis om ERA-NET, ERA-NET PLUS,artikel 185-initiativer og fælleseuropæisk programlægning.De offentlig-private partnerskaber er samarbejder mellem offentlige og privateaktører mellem forskellige europæiske lande. Det drejer sig eksempelvis om fæl-leseuropæiske teknologiinitiativer, uformelle offentlig-private samarbejder, vi-dens- og innovationsmiljøer under Det Europæiske Institut for Innovation ogTeknologi, den europæiske strategiske energiteknologiplan og senest de europæi-ske innovationspartnerskaber.3. Formål og indholdI udkastet til rådskonklusioner anerkender Rådet fordelene ved offentlig-offentlige og offentlig-private samarbejder, og at de blandt andet kan bidrage tilat adressere store samfundsmæssige udfordringer, bidrage til realiseringen af deteuropæiske forskningsrum og facilitere en mere optimal brug af ressourcer i tidermed stramme offentlige budgetter. Rådet understreger samtidigt nødvendighedenaf at forbedre betingelserne for at deltage i partnerskaber, mens deres frivilligeform skal bibeholdes. Samtidigt skal reglerne forenkles. Rådet noterer ogsåbehovet for at rationalisere landskabet af programmer og instrumenter og undgåunødige overlap.Hvad angårintention omplus og serunderstregeroffentig-offentlige partnerskaber noterer Rådet Kommissionensat fusionere eksisterende instrumenter som ERA-net og ERA-netfrem til at disktuere det i kontekst af Horizon 2020. Rådetsamtidigt, at fælleseuropæisk programlægning er en frivilligForskning- ogInnovationsstyrelsen

medlemsstatsdrevet proces, og at synergier skal opnås mellem fælleseuropæiskprogramlægning og rammeprogrammets instrumenter.Hvad angår offentlig-private partnerskaber erklærer Rådet sig enig i behovet foren analyse af det juridiske grundlag for at etablere fremtidige fællesteknologiintiativer og ser frem til at diskutere Kommissionens forslag om etspecifikt partnerskabsorgan.Hvad angår europæiske innovationspartnerskaber mener Rådet, atmedlemslandene skal indrages i beslutninger om innovationspartnerskaber. Rådetser frem til Kommissionens meddelelse, hvor Kommissionen videregiver denstrategiske implementeringsplan for pilotinnovationspartnerskabet om sund ogaktiv aldring.Rådet hilser til sidst velkommen Kommissionens intention om at udvikle etfælles sæt regler for alle initiativer under Horizon 2020 med det sigte at forenkledeltagelse samtidigt med, at der tages højde for forskellige instrumenters formål.4. Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetIkke relevant.6. Gældende dansk retDrøftelserne har ingen konsekvenser for dansk ret.7. KonsekvenserDrøftelserne har ingen statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser fordet offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.8. HøringSagen bliver behandlet i EU-Specialudvalget for Forskning på et møde fredagden 18. november 2011.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerEn række lande ønsker, at Kommissionen præsenterer en meddelelse om den strategi-ske implementeringsplan for pilotinnovationspartnerskabet om sund og aktiv aldringfør der igangsættes nye innovationspartnerskaber. Det forventes at der opnås enighedom dette punkt, således at rådskonklusionerne bliver vedtaget af Rådet.10. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter brugen af offentlig-offentlige partnerskaber og offentlig-privatepartnerskaber som eksempelvis de fælleseuropæiske programlægningsinitiativer og deeuropæiske innovationspartnerskaber som værende tilgange, der skal være med til atadressere de store samfundsmæssige udfordringer, som Europa står over for og bidra-ge til vækst i Europa. Det skal sikres, at partnerskaberne er komplementære, og atduplikation derved undgås.

Punkt 3a: