FIV, Alm.del - 2011-12 - Bilag 38: Henvendelse af 16/11-11 fra Teknologirådet vedr. "Nedlæggelse af Teknologirådet"

VIDERE UDVIKLING AFTEKNOLOGIRÅDETTeknologirådet er godt 25 år gammelt og Lov om Teknologirådet godt 15 år gammel. Meget har ændret sigundervejs, både med hensyn til Rådets rammer, til Rådets egen udvikling og til det samfund, Rådet servicererog agerer i. Det giver derfor mening at give den vante tankegang et serviceeftersyn:Hvordan har virkeligheden flyttet sig og hvad kræver det af tilpasning?Hvilke opgaver og roller skal Rådet have i fremtiden?Bliver Rådet brugt nok, f.eks. i lyset af behovet for at finde fælles løsninger på de store aktuellesamfundsmæssige udfordringer?Skal der skrues på Rådets prioriteringer mht. vægtningen af teknologivurdering, borgerinddragelse,debat, oplysningsindsats, metoder, rådgivning, samarbejde med politiske beslutningstagere…?Har Rådet alle de nødvendige kompetencer ift. fremtidens krav?Har Rådet de nødvendige rammer?Derfor har Teknologirådet gennemført en visionsproces. Det vedlagte visionsoplæg beskriver delsTeknologirådets situation, behovet for at justere på rammerne for Rådets arbejde, og en række roller, somRådet kunne, eller måske snarere burde, have mulighed for at udfylde i fremtiden.En fremadrettet analyse af rådets udviklingsmuligheder skal forankres i de gode og unikke egenskaber, somkarakteriserer Teknologirådet og som afspejler Rådet eksistensberettigelse. Rådets uafhængighed oghelhedsorienterede tilgang til analyse, debat og rådgivning er således helt central og bør bevares og så vidtmuligt styrkes i fremtiden. Rådet skal fortsat bidrage til at styrke demokratiet ved at inddrage borgere,politikere, interessenter og eksperter i dets arbejde og sikre en informeret og kvalificeret debat om viden ogteknologi. Politikerne har behov for analyser, langsigtede strategier og debat, der er målrettet politikernesvirkelighed, og Rådets tilgang til rådgivning skal derfor ikke nødvendigvis ændres, men gerne styrkes.Rådets metoder bygger først og fremmest på at indkalde ekspertise og videns-ressourcer udefra, hvilket giverRådet en vigtig rolle som facilitator og formidler af den bedste viden – en rolle, som bør bevares med øje for,at Rådet også skal have en tilstrækkeligt høj faglig kompetence til at kunne spille rollen kvalificeret.At udpege udviklingsmuligheder for Teknologirådet er derfor i høj grad et spørgsmål om at fastholde deteksisterende, supplere det og udbygge det.Teknologirådet fremlægger oplægget i håb om, at det kan bidrage til en positiv dialog om, hvordan man ifremtiden kan få endnu bedre nytte af den særlige rolle og de kompetencer, Teknologirådet har.

VISION FORTEKNOLOGIRÅDETTeknologirådet har været i konstant udvikling.I de første 10 år af dets liv, 1985-1995, udviklede det daværende Teknologinævnet en unik dansk model forteknologivurdering, der bygger på inddragelse af eksperter, borgere, interesser, politikere og embedsværk i atskabe vurderinger af emner, der berørte forholdet mellem teknologi, samfund og det enkelte individ.Teknologinævnet brugte især vurderingerne til at skabe oplysning og debat, og dets funktion overfor detpolitiske niveau var relativt svag.I 1995 blev Teknologirådet etableret og det videreførte Teknologinævnets arbejde. Men i lovforberedelsenblev der lagt vægt på, at Teknologirådet skulle fokusere mere på Folketinget, regeringen og andre politiskebeslutningstagere, og mindre på den bredere oplysning. Rådet udviklede derfor blandt andet nogle modellerfor høringer og fremtidspaneler for Folketinget, og Rådets projektarbejde blev i højere grad fokuseret på atkunne bidrage med strategier og handlingsoplæg til det politiske niveau.I de sidste 10 år har Rådet udvidet sine aktiviteter gennem eksternt finansierede projekter i samarbejde medregeringen, kommuner, regioner, Europaparlamentet og EU Kommissionen. Det er en konsekvens af totendenser. Dels spiller de decentrale og de transnationale niveauer en større og større rolle i forhold tilforskning, innovation, teknologi og marked, og derfor skal Rådets arbejde følge med i den bevægelse. Dethar f.eks. betydet, at Teknologirådet har udviklet kompetencer til at gennemføre store borgerkonsultationer –f.eks. på tværs af regionerne eller globalt. Dels har Teknologirådet oplevet en nedgang i bevilling, som Rådethar kompenseret for gennem eksternt finansieret aktivitet. I kraft af denne udvikling er der nu færreaktiviteter, der retter sig mod Folketinget, og flere, der de aktivitet retter sig mod andre aktører.I udgangspunktet er der således nogle forhold omkring Teknologirådet, som det er vigtigt at notere sig:Rådet har et meget stærkt ’brand’ som troværdig, upartisk og professionel rådgivende institution iDanmark. Men faktisk er Rådets omdømme endnu stærkere internationalt. Det er vigtigt, eftersomalle spørgsmål om teknologi er under stærk internationalisering.Rådet er et en frontløber i borgerinddragelse og inddragende metoder i forbindelse med rådgivningaf den politiske proces. Disse kompetencer har muliggjort et betydeligt udgiftsdækket samarbejdemed EU, Europaparlamentet, regioner og kommuner. Disse aktiviteter kan med fordel øgesyderligere.Bevillingen er kommet ned under smertegrænsen, hvad angår Rådets mulighed for at gennemførehøringer, egne projekter, rådgivning og offentlig debat i det omfang, bemærkningerne til loven i sintid antydede (dvs. i størrelsesordenen 10 mio.kr. i 1995-værdi). Rådet får derfor behov for afklaringom dets opgaver i fremtiden og deres sammenhæng med bevillingens størrelse.I takt med at proces-kompetencerne er styrket kan der være grund til at styrke de indholdsmæssigekompetencer. Det er kompetencer, som Rådet altid har skullet have for at sikre at indhold og proceshænger sammen, men måske kan man også styrke det traditionelt analytiske arbejde i Rådet. Detville give en udvikling hen imod de kompetencer, man typisk finder i Rådets mere analytisk rettedesøsterorganisationer i udlandet.Siden 1995 har der været større fokus på Folketingets arbejde og Rådet har i perioder været megetaktiv både med at lave f.eks. høringer for folketingets udvalg og med at sikre at rådets projekterhavde relevans for Folketinget. Gennem de sidste år er aktiviteten overfor Folketinget faldet, hvilkettil dels nok kan tilskrives en periode med udpræget blokpolitik, men der er måske behov for endybere analyse af, hvad Folketinget efterspørger og om Rådet er på forkant.Den folkeoplysende rolle er blevet svækket. Dels finder man nu næsten kun Rådet på de elektroniskemedier. Dels er der ingen nævneværdig samarbejdsflade med den etablerede folkeoplysning,fagforbundene, efteruddannelser, højskoleverdenen mv. Der produceres kun ganske få

Der er et særligt vigtigt perspektiv i forhold til antallet afprojekter, bestyrelsen skal være i stand til at igangsætte, som handler om risikovillighed. Teknologirådet skalbryde ny jord med sine projekter, være på forkant og være med til at modne samfundet til at kunne tage nyeudfordringer op. Derfor skal Rådet kunne igangsætte risikofyldte projekter og der skal være plads til at kunneramme ved siden af nu og da. Det bliver sværere og sværere at leve op til, jo færre aktiviteter, der kan sættesi værk, fordi Rådet i sidste ende vil blive målt på om dets aktiviteter var brugbare. Så, jo færre projekter, desmindre må man forvente, at risikovilligheden er.En særlig finansierings-situation, som kun til dels er realiseret nu, er bevillinger, som andre har afsat til enfast samarbejdsrelation med Teknologirådet. Eksempelvis har Videnskabsministeriet haft en bevilling på500.000 kr årligt til igangsættelse af et projekt hos Teknologirådet indenfor IT sikkerhed. Man kunneforestille sig lignende konstruktioner i fremtiden – f.eks., at Folketinget havde et fast budget, som udvalgkunne byde ind på til igangsættelse af projekter eller høringer hos Teknologirådet.Gennem de sidste 10 år har Rådet udvidet sin eksternt finansierede aktivitet betydeligt. Under en situationmed faldende bevilling ligger Rådets udviklingsmuligheder i yderligere at forstærke den eksterntfinansierede aktivitet. Flere aktiviteter med et moderat dækningsbidrag (fremfor få med et højt krav tildækningsbidrag) giver således både indholdsmæssig vækst og øget økonomisk stabilitet. Den eksterneaktivitet kan dels initieres af bestyrelsen selv ved at søge finansiering til Rådets egne ideer til aktiviteter, delskan den initieres af andre gennem opslag (forskningsprogrammer eller udbud), eller ved at etableresamarbejdsprojekter med Teknologirådet.

Der er vigtige områder, både metodisk, indholdsmæssigt og med hensyn til målgrupper, som det ikke errealistisk at finde ekstern finansiering til. Derfor er Teknologirådets finansiering ikke et nulsums-problem,hvor ekstern finansiering og bevilling bare sammen skal udgøre et vist beløb - vil man have den fulde nytteaf Rådet er svaret at kombinere en øget bevilling med øget eksternt finansieret aktivitet.Det er bestyrelsens vurdering, at Teknologirådet er en institution, der leverer en stor produktion og relevansfor de midler, man modtager. I dag er godt 1/3 af Teknologirådets budget finansieret af andre organisationer iform af forsknings- og samarbejdsprojekter. For at holde Teknologirådet intakt vil denne andel værevoksende over de kommende år. Det skyldes, at købekraften af Rådets finanslovstilskud på 10,4 mio kr vilfalde, hvilket den har gjort igennem mange år i kraft af årlige bevillingstab. Det betyder, at Rådet bliver mereog mere afhængigt af eksterne kilder, og samtidig bliver der mindre og mindre aktivitet for det politiskemiljø, som Rådet er sat i verden for at betjene. Selvom Teknologirådet også gør meget vigtigt arbejde påbasis af ekstern finansiering, så er det Rådets hovedopgave at gennemføre uafhængige aktiviteter, somhjælper det danske samfund og danske beslutningstagere med at anvende og tilpasse teknologien tilsamfundets bedste. Rådets ophæng og opgaver for de folkevalgte skal ikke svækkes, men styrkes i fremtiden.

Store samfundsmæssige udfordringerDe store samfundsmæssige udfordringer (grand challenges) kan ikke løses uden at alle niveauer i samfundetdeltager aktivt. Der skal formuleres strategier og skabes forandring på både internationalt niveau, nationalt,regionalt, kommunalt, lokalt, af den enkelte virksomhed og af den enkelte borger. Og der skal formidlesviden, så aktørerne selv bliver i stand til at handle. Teknologirådet har en særlig institutionel rolle, metoderog kompetencer til at bidrage stærkt i den proces.Inddragelse af borgere og interessenter i skabelse af effektive og samfundsmæssigt robuste løsninger er enmeget væsentlig strategi i forhold til de store udfordringer. Rådet har som uafhængig part store mulighederfor at bidrage hertil, gennem yderligere udvikling af Rådets, allerede internationalt anerkendte, anvendelse afdialog- og konsultationsmetoder. Specifikt kan der peges på en række tiltag, som går i den rigtige retningVisioner og fremsyn,hvor borgere og interessenter deltager i at formulere ønsker til samfundets udvikling,kan bidrage til, at samfundets strategier først og fremmest tager fat, der hvor der er størst opbakning til atgøre noget, eller at modsætninger bliver bearbejdet, så der kan findes løsninger. Det kan både være indenforsektorer (f.eks. trafikken, sundhedsområdet), i problemløsning (f.eks. lokal bæredygtig energiplanlægning),og på strategiske områder (f.eks. for at afdække fremtidens forsknings- og innovationsbehov, eller afsøgenye vækstområder). Rådet kan således bidrage til, at den danske sociale og miljømæssige bevidsthedanvendes konstruktivt til at udvikle nye løsninger, der også kan være med til at sikre Danmarks økonomi pålængere sigt. Alle vil have vækst – den vigtige diskussion ligger i, hvilken slags vækst. Rådets metoder er

særligt anvendelige i strategisk analyse af innovationsmuligheder, fordi det netop kræver åben og tillidsfulddialog mellem mange forskellige aktører. Rådet har samtidig en vigtig udsigtspost i forhold til at skaberelevant fremsyn og kan derfor være med til at spotte ny udvikling og tendenser, som kan få betydning ifremtiden. I forhold til det nationale niveau vil en forstærket indsats kræve bevilling, hvorimod man ift. detinternationale og regionalt/kommunalt/lokalt niveau helt eller delvist kunne basere indsatsen på finansieringfra samarbejdspartnerne. På flere af områderne kan man godt forestille sig at der kan etableres alliancer medf.eks. regioner og kommuner, men måske også med Strategisk Forskningsråd eller Rådet for Teknologi ogInnovation.Lokal mobiliseringaf borgere, virksomheder, politikere og organisationer kan også være en vej til atimødegå nogle af de store udfordringer – f.eks. indenfor energi-besparelse og lokale energiplaner. Man kaneksempelvis forestille sig at der udvikles et koncept for en ”energi-weekend”, gennemført i alliance med etpar kommuner, lokale organisationer og erhvervsliv. Programmet kan både rumme borgerinddragelse, sområdgiver politikerne (borgerhøring/borgertopmøde/konsensuskonference…), undervisning, tematiskedebatter, og udstillinger fra erhvervslivet. Det ville typisk være en aktivitet, som ville kræve bevilling for atkunne blive etableret, men som også ville skulle rumme finansiering lokalt.Rådet kan etablere enkursusrække i inddragende metoder– rettet mod embedsværk og politikere og i direkteforlængelse af Rådets lancering af ”Nye politiske arbejdsformer” overfor især regionerne. Baggrunden fordenne lancering var netop erkendelsen af, at mange af de udfordringer, man som beslutningstager har med atgøre, er meget komplekse, indeholder stor usikkerhed i vidensgrundlaget og er derfor meget svære at giveendegyldige løsninger på (såkaldte ’wicked problems’). Derfor er det vigtigt at inddrage aktørerne –herunder borgerne – og forhandle sig frem til løsninger sammen med dem. Rådet kan gennem sådannekursusaktiviteter bidrage til, at procesfagligheden udbredes, så man lokalt selv bliver i stand til atgennemføre inddragende processer og så kvaliteten i den borgerinddragelse, som kommuner og regionerallerede laver en del af, bliver høj og ensartet. En sådan aktivitet vil desuden have de positive effekter, at denforbedrer Rådets netværk i kommuner og regioner og dermed nedsætter tærsklen til at samarbejde om nogleaf aktiviteterne.Online borgerinddragelseudgør en ny metodisk mulighed, men er også på nuværende meget umodent. Mendet kan udvikles til et niveau, der er et seriøst supplement til ansigt-til-ansigt mødeformerne, som Rådetallerede mestrer. Det skal ske i respekt for, hvad der kan gøres over Internettet og hvad der kræver atmennesker mødes ansigt til ansigt. Rådet har kompetencerne til at gå i front med udvikling af høj-kvalitetsnetbåret borgerinddragelse. Motivet for denne udvikling er eksempelvis at muliggøre tusindvis af deltagere,at kunne nå ud til alle med en internet-forbindelse, at kunne gennemføre trans-national borgerinddragelse, atetablere et metodisk lag mellem stormøderne og spørgeundersøgelsen, at reducere transport og tidsforbrug,og at nedbringe deltagerprisen i borgerinddragelse. Netop i forbindelse med håndtering af store udfordringerligger der nogle endnu uudnyttede muligheder i den opskalering af borgerinddragelsen, som kan realiseresover nettet.En velinformeret offentligheder afgørende, hvis befolkningen skal have mulighed for selv at lave deresvurderinger og tage affære. I tilknytning til Rådets aktiviteter er det oplagt at bidrage til dette behov foroplysning. Det kan være i form afTematiske hjemmesiderStreaming, podcasts og videocasts, som giver adgang til oplæg og debatterTrykte materialer, som kan distribueres ved arrangementer og gennem de tematiske websider.Debatarrangementer i Rådets lokaler.Webinars og webkonferencer om aktuelle emner.I tilknytning hertil kunne man forestille sig, at Rådets tidligere tilskudsordning til lokal debat blevgenoplivet.

Sammenhængende projektforløbTeknologirådet skal kunne være aktivt på et område så stærkt og så længe, at resultaterne af Rådets arbejdenår ud til alle nødvendige aktører og når at bundfælde sig og blive udmøntet i handling. Det kræver både detrette miks af kompetencer, fleksibel planlægning, og ressourcer til at satse stort, når det er nødvendigt.Storetematiske satsningerbør supplere de mange mindre projekter, så Rådet kan justere størrelsen afindsatsen til situationen. Nogle emner – f.eks. det vedvarende energisystem, bæredygtig transport,prioritering i sundhedsvæsenet – kan ikke meningsfyldt behandles gennem kortvarende mindre projekter.Der skal større satsninger til, hvor projekter kombineres til et forløb, løbende justeret til situationensudvikling. Især på områder, hvor gennemslag er betinget af, at der opbygges alliancer med andreorganisationer – både nationalt og internationalt – er der behov for længerevarende engagement. Der er ogsåområder, hvor en større og længerevarende kommunikationsindsats er nødvendig for at ”bryde igennem”. Isidste ende handler dette kun om bevilling, der muliggør det – vi ved allerede, hvad der skal til.Der skal være en godbalance mellem de faglige og de proces-faglige kompetencer,så Rådets sekretariatbåde kan lede processerne kyndigt og være fagligt i stand til at styre projektdeltagerne mod projektets mål.Dette har meget at gøre med sammensætningen af projekt-porteføljen. Mange små projekter vil betyde, atprojektlederne skifter emne ofte og derfor ikke får den nødvendige faglige kompetence opbygget ellerfastholdt. Mange store projekter betyder, at projektlederne specialiseres, hvilket nedsætter Rådetsfleksibilitet. Aktuelt er der et behov for at sikre, at Rådet kan gennemføre forløb over 3-5 år, uden at det gårud over bredden i de emner, Rådet tager op. Internt i Teknologirådets sekretariat vil større projektermuliggøre tematiske teams, som over en periode arbejder sammen om flere projekter. Det vil betyde størrefleksibilitet, kreativitet, og ikke mindst kontinuitet og risikominimering. Sådanne tematiske teams kaneventuelt suppleres med særlig ekspertise på tidsbegrænset ansættelse eller i særlige tilfælde ansættelse afanalytikere indenfor et temaområde.Tematiske websiderer en mulighed for at knytte Rådets aktiviteter indenfor et emneområde sammen – altsåen særlig indgang til indholdet på Rådets hjemmeside. En del af en temaside kan rette sig modundervisningssektoren og oplysningen - stedet, man altid besøger, hvis man vil orientere sig indenfor etteknologisk emneområde – f.eks. når man skal skrive stil. En redaktionsgruppe kan løbende opdateretemasiderne og præsentere både rådets og andres materiale – fundet gennem åbne redaktionsmøder medandre organisationer. Det kan også overvejes at gøre brug af ”Tekno-TV” på nettet – dvs. video-dokumentation fra events, interviews med eksperter og politikere, video til brug i undervisning,projektrapportering og –dokumentation. Man kan eventuelt forestille sig et produktionsfællesskab med andreråd og institutioner.

Rådgivning af folkevalgteEn absolut kerne i Teknologirådets arbejde er de analyser og debatter, der giver folkevalgte mulighed for atfå indsigt i viden, holdninger og løsningsforslag i en form, som direkte er tilpasset politikernes behov.Fremtidens rådgivning handler om at være der her-og-nu med relevant indhold, at få forskellige beslutnings-rum bundet sammen, og ikke mindst om at kunne lave konstruktive processer.Teknologirådet bør være til foralle politiske beslutningstagerei Danmark – og en del udenfor Danmark –men have et særligt fokus på Folketinget. I de første 10 år af Rådets liv var fokus især på den offentligedebat, blandt andet med baggrund i store udfordringer omkring a-kraft, informationsteknologi ogbioteknologi. De næste 10 år kom der et forstærket fokus på Folketinget, med stor aktivitet omkringhøringer, fremtidspaneler mv. Især de sidste 5 år er der sket en udvidelse både til det internationale (EU og

globalt) og til regioner og kommuner. Det skyldes, at beslutninger om teknologi flytter opad og udad –transnational politik spiller en stor rolle på forsknings-, innovations- og teknologiområdet, og ansvaret forstore og vigtige teknologiområder ligger nu indenfor kommunerne og regionerne. Og som nævnt ovenforskal mange af tidens udfordringer både håndteres globalt, i EU, nationalt, regionalt og lokalt, hvis de skalløses.Formidling af dialog på tværs af de politiske niveauerer en opgave, som bør overvejes som en væsentligrolle for Teknologirådet i fremtiden. Det drejer sig for eksempel om at udføre teknologivurdering både påeuropæisk og nationalt niveau, og i forbindelse hermed, at samle alle niveauer til debat om de politiskehandlemuligheder. Det vil kræve udvikling af metoder, et lovgrundlag til at påtage sig opgaven, og bevilling,der muliggør et nyt aktivitetsområde. Særligt i forhold til EU kunne Rådet spille en vigtig rolle ved at væremed til at kommunikere/oversætte den europæiske udvikling til Folketinget og andre beslutningstagere –hvad kan den betyde for Danmark på sigt?Den lovforberedende proceser som sådan ikke et arbejdsområde for Teknologirådet som uafhængiginstitution. Men i kraft af Rådets rådgivende funktion overfor Folketinget sker det, at Rådet får til opgave atformidle viden, give indsigt i interesser og holdninger, overblik over mulige løsninger, og at skabe dialog iforbindelse med Folketingets forberedelse af lovbehandling. Spørgsmålet er, om tiden er moden til at tagenæste skridt – at sætte denne funktion mere i system? Man kan forestille sig, at Rådet kan servicereFolketinget ved at have et beredskab til at lave høringer og seminarer med kort frist, give hurtig respons påkonkrete spørgsmål (hurtige udredninger, RTT, informationsmøder mv.), eller sikre ’lukkede rum’, hvortanker og ideer kan prøves af (lukkede seminarer, ”spørgemøder”). Det kunne også ske ved, at et udvalgbesluttede en ”Time-out” i behandlingen af et lovforslag for at få fakta på plads og overblik over problemerog politiske handlemuligheder (kortvarige projekter). Man kan også forestille sig, at et udvalg beder Rådetigangsætte vurderingsprojekter specifikt med henblik på, at der forventes lovgivning på et tidspunkt – detkunne f.eks. realiseres ved at Folketinget eller Teknologirådets bestyrelse havde en pulje, indenfor hvilkenudvalgene årligt kunne igangsætte et vist antal projekter.Skelne mellemRådet som rådgivende af egen kraft og Rådet som ”metodehus”.Der er stor efterspørgselefter Rådets metodiske ekspertise til rådgivning af folkevalgte – også på områder, som ikke er knyttet tilforholdet teknologi/samfund/borger. For eksempel har mange udvalg i Folketinget henvendt sig og bedtRådet om at lave høringer på socialområdet, retsområdet, finansielle problemstillinger mv. Rådet harvurderet, at vi med den nuværende lov ikke kan anvende vores bevilling hertil. Tilsvarende kommer Rådet iet dilemma, hvis en region ønsker at samarbejde om borgerinddragelse om emner udenfor teknologiområdet– f.eks. om integration. Da Rådet har en helt særlig metodisk ekspertise, som ikke kun er anvendelig påteknologiområdet, kan det være værd at overveje, om ordet ”teknologi” altid skal være begrænsende forRådets leveringsevne. Man kunne forestille sig, at en lovændring på et tidspunkt gav mulighed for, at alleFolketingets udvalg kan serviceres indenfor bevillingen. Skulle Rådet mangle faglig viden kan derkompenseres herfor gennem alliancer med videnscentre, universiteter mv. Lovgrundlaget kan altså bringes tilat afspejle, at Rådet besidder proces-kompetencer, hvis relevans ikke er begrænset til at vurdere teknologi.Men de aktiviteter Rådet selv igangsætter, bør naturligvis fortsat knytte an til viden, innovation og teknologi.

møder og video-møder. Det er naturligvis også centralt at gennemføre trans-nationale projekter bådeindenfor EU og globalt. Man kan forestille sig, at den slags samarbejde ville nyde godt af etablering af etglobalt netværk for teknologivurdering og teknik/samfund-forskning, som rækker ud over det eksisterendenetværk for parlamentarisk teknologivurdering i Europa (EPTA). Teknologirådet er allerede en af de mestaktive spillere internationalt og globalt (eksemplificeret ved World Wide Views projekterne og deteuropæiske PACITA-projekt), men ud over projekt-niveauet er der et stort behov for institutioneltsamarbejde. På dansk grund kan Rådet udgive en særlig udgave af Fra-Rådet-til-Tinget, som rapporterer frasøsterorganisationernes arbejde, og den anden vej oversætte de vigtigste projekt-resultater til engelsk.Hele dette indsatsområde ville blive hjulpet godt på vej af en øget bevilling og et lovgrundlag, der i forholdtil det internationale strækker sig meget længere end den nuværende lov.Bidrage til atudfylde det demokratiske tomrumi især internationale forhandlinger. Mange internationalepolitiske debatter tages uden kontakt til en international offentlighed, uden formidling af befolkningernesholdninger, og uden et uafhængigt analyse-grundlag. Det har ført til en udbredt holdning om, atinternationale forhandlinger unddrager sig mange af de demokratiske spilleregler, der har at gøre medgennemsigtighed og oplyst debat. Det ligger lige for, at parlamentarisk teknologivurdering har en rolle atspille i den sammenhæng. World Wide Views metoden, som under stærk koordinering kan gennemføreborgerhøringer i mange lande, har et stort potentiale, og der kan skabes flere metoder, som vil være egnede.Teknologirådet har en international status som et højt kompetent ’center of excellence’, og som en troværdigkoordinator og samarbejdspartner i internationale projekter. Hvis rammerne er til det, kan Teknologirådetderfor blive en særdeles vigtig drivkraft i udviklingen af den demokratiske dimension af europæiske ogglobale forhandlinger.