Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12
FIV Alm.del Bilag 303
Offentligt
Redegørelse – Om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
Forord ................................................................................................................................................................ 1
1. Indledning....................................................................................................................................................2
2. Oversigt over de videregående uddannelser under Uddannelsesministeriet ....................2
2.1 Danmarkskort over de videregående uddannelser.................................................................. 2
2.2 Videregående uddannelser på flere niveauer............................................................................. 4
3. Rammerne for de videregående uddannelser ................................................................................6
3.1 Styring og organisering af de videregående uddannelser ..................................................... 6
3.2 Økonomiske rammer for de videregående uddannelser ....................................................... 6
3.3 Status for kvalitetssikringen på de videregående uddannelser .......................................... 7
3.4 Udfordringer og næste skridt: Nye rammer for de videregående uddannelser ........... 8
3.4.1 Én lov for alle videregående uddannelser ....................................................................................................... 8
3.4.2 Harmonisering af styringsredskaber ................................................................................................................ 9
3.4.3 Taxameter – og bevillingsreform for de videregående uddannelser................................................10
3.4.4 Nyt akkrediteringssystem for alle videregående uddannelser ............................................................10
4. Vejene gennem de videregående uddannelser ........................................................................... 11
4.1 Status for omfang, studietider, frafald, overgange, supplering, merit og efter- og
videreuddannelse på de videregående uddannelser ............................................................ 11
4.2 Udfordringer og næste skridt: En uddannelsespolitisk vision om de videregående
uddannelser .......................................................................................................................................... 16
4.2.1 Fleksible uddannelsesvalg på - og på tværs af - institutioner..............................................................16
4.2.2 Samarbejde om videngrundlag ..........................................................................................................................16
4.2.3 Afskaffelse af supplering .......................................................................................................................................17
4.2.4 Meritgaranti ...............................................................................................................................................................18
4.2.5 Efter- og videreuddannelse hele livet igennem...........................................................................................18
4.2.6 Innovation og entreprenørskab .........................................................................................................................19
4.2.7 Praktik og erhvervssamarbejde .........................................................................................................................19
5.0 Mere sammenhæng i de videregående uddannelser .............................................................. 19
5.1 Reform af rammerne for de videregående uddannelser ..................................................... 20
5.2 Reform af de videregående uddannelser .................................................................................. 20
Bilag 1: Styringsredskaber/rammer for institutioner under Uddannelsesministeriet .... 21
Bilag 2: Tilskud til institutioner under Uddannelsesministeriet .............................................. 23
 FIV, Alm.del - 2011-12 - Bilag 303: Redegørelse – Om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
Forord
Bedre og mere uddannelse er afgørende for at fremtidssikre Danmark. Vi kan ikke blive for kloge.
Regeringen vil investere i mennesker, og vores samfund er baseret på en arbejdsstyrke, der er
produktiv, kompetent og innovativ. Veluddannede mennesker skal også i fremtiden sikre, at vi har
produktive og innovative virksomheder, der skaber vækst og jobs samt en effektiv og moderne
offentlig sektor med høj og relevant service.
Med denne redegørelse ønsker jeg at præsentere et overblik over det danske videregående
uddannelsessystem og komme med en række konkrete bud på, hvad Uddannelsesministeriet
ønsker at arbejde på for at understøtte udviklingen mod et endnu mere sammenhængende
videregående uddannelsessystem.
De politiske sigtelinjer, der præsenteres i redegørelsen, vil blive foldet ud i dialog med sektoren og
med respekt for allerede indgåede politiske aftaler, ligesom de vil indgå i det igangværende
ministerudvalgsarbejde om de videregående uddannelser.
God læsning!
Morten Østergaard
Minister for forskning, innovation og videregående uddannelser
1
 FIV, Alm.del - 2011-12 - Bilag 303: Redegørelse – Om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
1. Indledning
Regeringen har fastsat nye ambitiøse mål om, at 60 procent af en ungdomsårgang skal have en
videregående uddannelse, og 25 procent skal have en lang videregående uddannelse. Samtidig skal
kvaliteten af uddannelserne styrkes, og de unge skal hurtigere gennem uddannelsessystemet.
Målsætningerne er ambitiøse, men også nødvendige.
Demografiske udfordringer, nye teknologier og en global konkurrence betyder bl.a., at
professioners traditionelle faggrænser overlapper i opgavevaretagelsen, og at uddannelsesgrænser
nedbrydes. Det eneste forudsigelige om de fremtidige behov på arbejdsmarkedet er, at der er brug
for en mangfoldighed af kompetencer, og at der ingen standardmodel er for, hvilken
kompetencepalet der efterspørges i fremtiden.
Regeringens målsætning er at skabe bedre sammenhæng i det videregående uddannelsessystem,
og det er bl.a. baggrunden for dannelsen af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående
Uddannelser (Uddannelsesministeriet). Langt størstedelen af de videregående uddannelser er
dermed blevet samlet i ét ministerium, hvor de tidligere har været på fire forskellige
ministerområder.
Institutioner under Uddannelsesministeriet har været igennem en kolossal udvikling de sidste 10-
15 år. Der har været en periode med meget fokus på de institutionelle forhold, fusioner og
sammenlægninger samt etableringen af nye ledelser og ledelseslag. Selvom der fortsat er enkelte
udeståender hér, så er der nu behov for i højere grad at tage udgangspunkt i uddannelserne og de
studerende.
Den uddannelsespolitiske vision er at få skabt mere sammenhængende rammer for alle
videregående uddannelser og at give de studerende fleksible uddannelsesvalg på langs og på tværs
af de videregående uddannelser.
Mere sammenhæng betyder bl.a., at vi udnytter vores ressourcer bedre; der bliver færre
blindgyder og eksempelvis bedre meritpraksis. Det betyder også, at de studerende kommer
hurtigere igennem uddannelserne. Det skal bl.a. ske ved at afskaffe supplering og forbedre
overgange. Og endelig betyder mere sammenhæng, at de studerende får flere uddannelses-
muligheder, bl.a. ved hjælp af indførelsen af fleksible uddannelsesvalg for studerende.
Det skal afslutningsvis understreges, at selvom sammenhængen i forhold til ungdomsuddan-
nelserne naturligvis også er vigtig, så falder det uden for denne redegørelses genstandsfelt at
behandle dette emne.
2. Oversigt over de videregående uddannelser under Uddannelsesministeriet
2.1 Danmarkskort over de videregående uddannelser
De videregående uddannelser under Uddannelsesministeriet udbydes af erhvervsakademier,
professionshøjskoler, maritime uddannelsesinstitutioner, kunstneriske og kulturelle
uddannelsesinstitutioner og universiteter.
Erhvervsakademier
Der er i alt ni selvstændige erhvervsakademier. I Region Nordjylland er erhvervsakademiet
fusioneret med professionshøjskolen.
2
 FIV, Alm.del - 2011-12 - Bilag 303: Redegørelse – Om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
1535009_0004.png
Erhvervsakademierne udbyder erhvervsakademiuddannelser primært på det tekniske og
merkantile område af en varighed på typisk to år. Erhvervsakademierne udbyder endvidere
professionsbacheloruddannelser i forlængelse af deres erhvervsakademiuddannelser samt
videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser.
I henhold til gældende lovgivning skal et erhvervsakademis bestyrelse inden 1. januar 2015 træffe
beslutning om, hvorvidt det vil fusionere med en professionshøjskole i den region, hvor det ligger.
Hvis et erhvervsakademi efter den dato fortsætter som erhvervsakademi, overgår dets udbudsret
til professionsbacheloruddannelser til en professionshøjskole.
Professionshøjskoler
Der er i alt syv professionshøjskoler. Der er en til to professionshøjskoler i hver region i Danmark.
Hertil kommer Danmarks Medie- Journalisthøjskole samt Ingeniørhøjskolen i København.
Professionshøjskolerne udbyder primært professionsbacheloruddannelser – bl.a. på
velfærdsområdet, hvoraf de tre største uddannelser er lærer-, pædagog- og sygeplejerske-
uddannelserne. Professionshøjskolerne udbyder endvidere visse erhvervsakademiuddannelser og
videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser.
Professionshøjskolerne kan indgå partnerskabsaftaler med erhvervsakademierne i deres
respektive regioner om erhvervsakademiernes udbud af tekniske og merkantile
professionsbacheloruddannelser.
Maritime uddannelsesinstitutioner
Der er i alt otte maritime uddannelsesinstitutioner og to skoleskibe. Uddannelsesinstitutionerne er
fordelt rundt om i Danmark, herunder i fx Marstal og Skagen. Der er primært tale om mindre
uddannelsesinstitutioner (fra 68 til 500 årselever) med en stærk binding til aftagerkredsen og
forankring i lokalområderne. De maritime uddannelsesinstitutioner udbyder i et lille
sammenhængende uddannelsessystem alle uddannelser til den danske handelsflåde samt
skipperuddannelser til fiskerierhvervet. Skibsofficers- og skibsføreruddannelserne på SIMAC samt
maskinmesteruddannelserne er professionsbacheloruddannelser.
Kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner
De fire uddannelsesinstitutioner udbyder alle kunstneriske og kulturelle bachelor- og
kandidatuddannelser efter samme struktur, som findes på universiteterne. Arkitektskolerne, Det
Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) og Konservatorskolen har gennem en længere årrække
haft den universitære bachelor- og kandidatstruktur, mens strukturen på designskolerne først blev
indført med en ny bekendtgørelse i juni 2011.
Universiteter
Der er i alt otte universiteter, og de udbyder primært uddannelser omfattet af universitetsloven,
dvs. bachelor-, kandidat- og masteruddannelser, men også i et vist omfang andre videregående
uddannelser, særligt diplomingeniøruddannelser.
Nedenstående tabel 1 giver et overblik over uddannelsesinstitutionerne under
Uddannelsesministeriet.
Tabel 1: Uddannelsesinstitutioner under Uddannelsesministeriet
Erhvervsakademier
Professions-
Maritime
Kunstneriske
Universiteter
3
 FIV, Alm.del - 2011-12 - Bilag 303: Redegørelse – Om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
1535009_0005.png
højskoler
Erhvervsakademi
Sjælland
Erhvervsakademi
Dania
Professionshøjskolen
University College
Capital (UCC)
Professionshøjskolen
Metropol, University
College
Professionshøjskolen
Sjælland University
College
Professionshøjskolen
Lillebælt University
College
Professionshøjskolen
UC Syddanmark
Professionshøjskolen
VIA University
College
Professionshøjskolen
University College
Nordjylland
Danmarks Medie- og
Journalisthøjskole
Ingeniørhøjskolen i
København
uddannelses-
institutioner
Fredericia
Maskinmesterskole
Københavns
Maskinmesterskole
og Elinstallatørskole
MARTEC
SIMAC
Århus
Maskinmesterskole
Skagen Skipperskole
Marstal
Navigationsskole
Svendborg
Søfartsskole
Skoleskibet
DANMARK
Skoleskibet GEORG
STAGE
uddannelses-
institutioner
Arkitektskolen
Aarhus
Det Kongelige Danske
Kunstakademis
Skoler for Arkitektur,
Design og
Konservering (KADK)
Det Informations-
videnskabelige
Akademi
Designskolen Kolding
Københavns
Universitet
Aarhus Universitet
Erhvervsakademi
Kolding
Erhvervsakademi
Lillebælt
Copenhagen Business
Academy
Erhvervsakademi
SydVest
Erhvervsakademi
MidtVest
Århus
Erhvervsakademi
Københavns
Erhvervsakademi
(KEA)
Danmarks Tekniske
Universitet
Syddansk Universitet
Aalborg Universitet
Handelshøjskolen i
København
Roskilde Universitet
IT-Universitetet i
København
2.2 Videregående uddannelser på flere niveauer
De ordinære videregående uddannelser under Uddannelsesministeriet fordeler sig på følgende fire
niveauer og uddannelsestyper:
Erhvervsakademiuddannelser
Professionsbacheloruddannelser, bacheloruddannelser, kunstneriske bacheloruddannelser
Kandidatuddannelser, kunstneriske kandidatuddannelser
Ph.d.-uddannelser (behandles ikke i denne redegørelse)
Derudover udbydes efter- og videreuddannelse svarende til et års fuldtidsstudier på følgende
niveauer:
Videregående voksenuddannelse: Svarer til erhvervsakademiniveau
Diplomuddannelser: Svarer til bachelorniveau
Masteruddannelser: Svarer til kandidatniveau.
Tabel 2: Oversigt over videregående uddannelser under Uddannelsesministeriet
Ordinær uddannelse
Efter- og videreuddannelse
Erhvervsakademiuddannelser
En praksisnær videregående heltidsuddannelse, der som
hovedregel varer to år, inklusiv minimum et kvart års praktik.
Uddannelserne kobler teori med praktisk undervisning, praktik i
virksomheder, institutioner og lignende. Videngrundlag er
Videregående voksenuddannelser
Kaldes også akademiuddannelse.
Tilrettelægges oftest på deltid over to
år og har et samlet omfang svarende til
et år. Uddannelserne tager
4
 FIV, Alm.del - 2011-12 - Bilag 303: Redegørelse – Om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
1535009_0006.png
erhvervs- og professionsbasering samt udviklingsbasering. Som
hovedregel er adgangskravet en gymnasial eksamen eller en
erhvervsuddannelse samt opfyldelse af eventuelle specifikke
adgangskrav.
Uddannelsen retter sig oftest mod et bestemt erhvervsområde som
fx finansøkonom, laborant og skibsfører.
udgangspunkt i relevant
erhvervspraksis og anvendt teori.
Adgangskravet er en relevant
erhvervsuddannelse, en relevant
grundlæggende voksenuddannelse
eller en gymnasial uddannelse samt
mindst to års relevant
erhvervserfaring.
Der er deltagerbetaling. Eksempler er
akademiuddannelsen i skatter og
afgifter samt akademiuddannelsen i
finansiel rådgivning.
Diplomuddannelser
En videregående uddannelse for
voksne med erhvervserfaring.
Tilrettelægges oftest på deltid over to
år og har et samlet omfang svarende til
et år. Deltagernes erhvervserfaring
udgør grundlaget for et tæt samspil
mellem teori og praksis. Adgangskravet
er en relevant uddannelse mindst på
niveau med en
erhvervsakademiuddannelse eller en
relevant videregående
voksenuddannelse samt mindst to års
relevant erhvervserfaring efter
adgangsgivende eksamen.
Der er deltagerbetaling på en
diplomuddannelse. Eksempler er de
pædagogiske diplomuddannelser og
diplom i ledelse.
Professions-
bachelor-
uddannelser
En professions-
rettet
videregående
heltidsuddannelse,
der normalt har en
varighed på tre-
fire år, inklusiv
minimum et halvt
års praktik.
Uddannelserne
kobler teori med
praktisk under-
visning, praktik i
virksomheder,
institutioner o.l.
Videngrundlag er
erhvervs- og
professionsbaserin
g samt udviklings-
basering.
Som hovedregel er
adgangskravet en
gymnasial
eksamen eller
relevant
erhvervsuddannel
se samt opfyldelse
af eventuelle
specifikke
adgangskrav.
Uddannelsen
retter sig oftest
mod et bestemt
erhverv- eller
professions-
område som fx
sygeplejerske, eller
maskinmester.
Bachelor-
uddannelser
En forskningsbaseret
heltidsuddannelse
med en varighed på
tre år.
Adgang forudsætter
en gymnasial
uddannelse,
opfyldelse af
specifikke
adgangskrav
(herunder en
eventuel
adgangsprøve) samt
opfyldelse af
eventuelle
karakterkrav.
Uddannelsen skal
give den studerende
grundlag for
udøvelse af
erhvervsfunktio-ner
og kvalificere til
optagelse på en
kandidatuddan-
nelse.
Uddannelserne
udbydes inden for
humaniora, teologi,
samfunds-videnskab,
naturvidenskab,
sundhedsviden-skab
og teknisk
videnskab.
Kunstneriske
bachelor-
uddannelser
En kunstnerisk
og/eller
forskningsbaseret
heltidsuddannelse
med en varighed på
typisk tre år.
Uddannelsernes
videngrundlag er
kunstnerisk
udviklingsvirksom-
hed, kunstnerisk
praksis og
forskning.
Adgang forudsætter
typisk en gymnasial
eksamen og/eller
en bestået
optagelsesprøve
eller andre
specifikke
adgangskrav.
Uddannelsen skal
give den
studerende
grundlag for
udøvelse af
erhvervsfunktioner
og kvalificere til
optagelse på en
kandidatuddannels
e.
Kandidatuddannelser
En forskningsbaseret
Kunstneriske
kandidatuddannelser
Masteruddannelser
En forskningsbaseret og/eller
5
 FIV, Alm.del - 2011-12 - Bilag 303: Redegørelse – Om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
1535009_0007.png
heltidsuddannelse med en
varighed på to år.
Adgang forudsætter
relevant
bacheloruddannelse eller
anden relevant dansk eller
udenlandsk uddannelse på
samme niveau, fx
professions-
bacheloruddannelse.
Uddannelsen udbygger de
kundskaber og den indsigt,
som den studerende har
opnået i bacheloruddan-
nelsen. Uddannelsen skal
give den studerende
mulighed for at varetage
mere specialiserede
erhvervsfunktioner og at
deltage i videnskabeligt
udviklingsarbejde samt
kvalificere til videre-
uddannelse, herunder
ph.d.-uddannelse.
Uddannelserne udbydes
inden for humaniora,
teologi,
samfundsvidenskab,
naturvidenskab,
sundhedsvidenskab og
teknisk videnskab.
En kunstnerisk og/eller
forskningsbaseret
heltidsuddannelse med en varighed
på to år.
Adgang forudsætter en relevant
bacheloruddannelse eller anden
relevant dansk eller udenlandsk
uddannelse på samme niveau, fx en
professionsbacheloruddannelse.
Uddannelsen udbygger de
kundskaber og den indsigt, som
den studerende har opnået i
bacheloruddannelsen. Uddannelsen
skal give den studerende mulighed
for at varetage mere specialiserede
erhvervsfunktioner og til at deltage
i kunstnerisk og/eller
videnskabeligt udviklingsarbejde
samt kvalificere til
videreuddannelse, herunder til
ph.d.-uddannelse.
kunstnerisk deltidsuddannelse, der
har et omfang svarende til et års
heltidsstudier.
Adgang forudsætter 1) en relevant
bacheloruddannelse, en relevant
professionsbacheloruddannelse, en
relevant mellemlang videregående
uddannelse, en relevant
diplomuddannelse eller en relevant
udenlandsk uddannelse på samme
niveau
samt 2) mindst to års relevant
erhvervserfaring efter
adgangsgivende eksamen.
Der er deltagerbetaling på
masteruddannelser.
Uddannelserne udbydes inden for
samme områder som bachelor- og
kandidatuddannelser.
3. Rammerne for de videregående uddannelser
3.1 Styring og organisering af de videregående uddannelser
Helt overordnet gælder det, at de videregående uddannelser reguleres i en række forskellige
lovgivninger. De fleste videregående uddannelsesinstitutioner har i dag en form for selvejestatus,
ansat ledelse og bestyrelse. Bilag 1 indeholder en oversigt over de styrings- og rammebetingelser,
der gælder for de videregående uddannelser under Uddannelsesministeriet.
Alle institutioner indgår udviklingskontrakter med uddannelsesministeren. På trods af disse
ligheder er der dog forskellige former for, hvordan styringsrelationen varetages i praksis.
3.2 Økonomiske rammer for de videregående uddannelser
Sammensætningen af de forskellige institutionstypers finansieringsgrundlag, herunder
statstilskuddet, varierer for de videregående uddannelser. Bilag 2 indeholder en komplet oversigt
over de økonomiske rammer for uddannelsesinstitutionerne under Uddannelsesministeriet.
Erhvervsakademier
Erhvervsakademierne modtager et fast institutionstilskud på 1,5 mio. kr. årligt (svarende til 0,5 til
4,5 procent af deres samlede statstilskud). Hovedparten af statstilskuddet består således af
6
 FIV, Alm.del - 2011-12 - Bilag 303: Redegørelse – Om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
1535009_0008.png
aktivitetsafhængige uddannelsestilskud (taxametertilskud) (90-96 procent af statstilskuddet). Der
findes 30 forskellige uddannelsestakster for hhv. erhvervsakademiuddannelser,
professionsbachelorer og de maritime uddannelser.
Erhvervsakademierne modtager også en mindre andel af midlerne fra globaliseringspuljen til
kvalitetsløft og styrket sammenhæng mellem teori og praksis. Disse tilskud udgør i 2011 i alt knap
30 mio. kr. svarende til mellem to og fire procent af institutionernes statstilskud.
Professionshøjskoler
Professionshøjskolerne modtager et årligt institutionstilskud på baggrund af deres geografiske
dækningsområde og deres størrelse (uddannelsesaktivitet) (svarende til ca. 2,5 til fire procent af
deres samlede statstilskud). Hovedparten af statstilskuddet består af aktivitetsafhængige tilskud
(taxametertilskud) (75-90 procent af de samlede statstilskud).
En andel af statstilskuddet til professionshøjskolerne er givet fra globaliseringspuljen. Midlerne
gives blandt andet til kvalitetsudvikling, styrket sammenhæng mellem teori og praksis og
systematisk videnopbygning. (mellem 5 og 7,5 procent af de samlede statstilskud).
Maritime uddannelsesinstitutioner
De maritime uddannelsesinstitutioner modtager et årligt grundtilskud på 1,3-3 mio. kr. (delvist
afhængig af størrelsen) svarende til 2-12 procent af det samlede statstilskud. 88-98 procent af
statstilskuddet består således af taxametertilskud.
Kunstneriske uddannelsesinstitutioner
De kunstneriske uddannelsesinstitutioner har rammebevillinger på finansloven
1
. Til
rammebevillingerne er knyttet et fast aktivitetskrav i form af et fastsat antal aktive studerende. Da
uddannelserne alle er dimensionerede, er aktivitetskravet samtidig udtryk for loftet over deres
aktivitet. Bevillingerne har været suppleret med midler fra globaliseringspuljen til forskning. I
modsætning til de øvrige videregående uddannelser er de kunstneriske uddannelser ikke omfattet
af et taxametersystem.
Den samlede bevilling til kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelsesministeriet
udgør i 2012 513 mio. kr.
Universiteter
Universiteternes indtægter består af to hovedkilder: Bevillingerne opført på finansloven;
basistilskud til forskning, uddannelse og andre formål samt indtægter fra eksterne kilder,
herunder fx tilskudsfinansierede forskningsmidler fra de statslige forskningsråd, EU eller private
virksomheder samt eventuelle indtægter fra forskningsbaseret myndighedsbetjening mv. Om
uddannelsesbevillingerne, der udgør 25 procent af universiteternes økonomi, gælder, at
universiteter er underlagt et taxametersystem med tre forskellige takster.
3.3 Status for kvalitetssikringen på de videregående uddannelser
De europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse har
fokus på hhv. intern kvalitetssikring, ekstern kvalitetssikring samt kvalitetssikring af eksterne
kvalitetssikringsorganisationer.
1
Designskolen i Kolding er formelt selvejende, men modtager tilskuddet efter samme principper som
statsinstitutionernes bevillinger.
7
 FIV, Alm.del - 2011-12 - Bilag 303: Redegørelse – Om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
Siden 2007-2008 er ekstern kvalitetssikring af de videregående uddannelser i form af
uddannelsesakkreditering blevet varetaget af Akkrediteringsrådet. Ved en
uddannelsesakkreditering vurderes relevans og kvalitet af hver enkelt uddannelse set i forhold til
faste kriterier.
Akkrediteringen af på den ene side universitetsuddannelserne og på den anden side
erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt kunstneriske uddannelser sker i dag
efter to forskellige måder. Akkrediteringsrådet træffer afgørelser om akkreditering af alle nye og
eksisterende videregående uddannelser og udbud på baggrund af akkrediteringsrapporter fra
hhv. ACE Denmark, for så vidt angår universitetsuddannelserne, og Danmarks
Evalueringsinstitut for så vidt angår de øvrige uddannelser og udbud.
Akkrediteringsrådet godkender endvidere nye bachelor-, kandidat- og masteruddannelser, mens
nye uddannelser inden for de øvrige uddannelsestyper forudsætter ministerens godkendelse.
3.4 Udfordringer og næste skridt: Nye rammer for de videregående uddannelser
Som nævnt i indledningen, har institutioner og uddannelser under Uddannelsesministeriet været
igennem en meget omfattende udvikling de sidste 10-15 år. Det gælder ikke mindst
universiteterne, professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. Antallet af institutioner er
reduceret betydeligt. Mange institutioner har været gennem langstrakte og vanskelige
fusionsprocesser. Uddannelsesstrukturen er omlagt. I samme periode er optaget steget markant.
Det er nu tid til at have fokus på de studerende og deres uddannelser.
3.4.1 Én lov for alle videregående uddannelser
De studerendes muligheder for at gennemføre og få kompetencer, der er efterspurgt på
arbejdsmarkedet, skal være det centrale for fremtidens videregående uddannelser. Et fleksibelt
uddannelsessystem skal gøre det muligt for den enkelte at udnytte sit potentiale uden at møde
uhensigtsmæssige barrierer og blindgyder.
Den enkelte skal kunne opbygge, videreudvikle og udbygge sine kompetencer hele livet uden
unødigt tidsforbrug og dobbeltuddannelse. Der skal være flere afstigningsmuligheder i hele det
videregående uddannelsessystem, der gør det muligt at indgå i arbejdsstyrken i en periode for
efterfølgende eller parallelt med et arbejde at videreuddanne sig med henblik på faglig
opkvalificering og erhvervelse af nye kvalifikationer, herunder på et højere kompetenceniveau.
Uddannelsesministeriets uddannelsespolitiske vision tager udgangspunkt i de studerende. Et
forbedret og mere sammenhængende uddannelsessystem kan sikres gennem én samlet lov for de
videregående uddannelser. Loven skal sætte rammer for en samlet og sammenhængende struktur
for de videregående uddannelser. For så vidt angår love, hvor der på nuværende tidspunkt både er
bestemmelser om institutioner og uddannelser, fx universitetsloven, vil bestemmelser om
uddannelse blive flyttet til én samlet uddannelseslov på ministeriets område. Arbejdet sættes i
gang i 2012.
Vi skal se mindre på eksisterende institutionsspecifikke forskelle, og vi skal sikre en markant
større fleksibilitet i de videregående uddannelser. Det betyder ikke, at alle studerende skal
uddannes til konkrete jobfunktioner, men at alle studerende i deres uddannelse skal erhverve
kompetencer, der kan give dem gode beskæftigelsesmuligheder.
8
 FIV, Alm.del - 2011-12 - Bilag 303: Redegørelse – Om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
1535009_0010.png
Det er afgørende, at en ny uddannelsesstruktur sikrer, at de studerende kan foretage nogle mere
kvalificerede valg, når de vælger uddannelse. Her skal de vide, hvilke uddannelser deres valgte
uddannelse giver adgang til. På den måde kan meget af den supplering, der i dag finder sted
mellem fx bachelor- og kandidatuddannelser, overflødiggøres.
Alle studerende på videregående uddannelser skal i fremtiden være i det samme system, og
reglerne for opbygning af uddannelser, merit og overgange skal ensartes på tværs af
uddannelsesinstitutioner.
For at uddanne til fremtiden har vi brug for mange forskellige kompetenceprofiler. Vi har også
brug for, at uddannelser – i respekt for den faglige progression – kan sammensættes bredere. De
studerende skal i større udstrækning individuelt kunne sammensætte deres egen uddannelse på
en måde, så de skærper deres beskæftigelsesmuligheder. Det indebærer bl.a., at der bliver
mulighed for fx kandidatuddannelser med forskellige profiler, herunder fx kandidatuddannelser,
der forbereder de studerende på en forskerkarriere, som det bl.a. kendes fra den såkaldte 4+4
model.
Én lov for alle videregående uddannelser:
Visionen er én samlet og sammenhængende struktur i
de videregående uddannelser med fokus på gennemsigtighed og større fleksibilitet.
Uddannelserne skal både på erhvervsakademi-, bachelor- og kandidatniveau give de studerende -
brede eller smalle – erhvervskompetencer.
3.4.2 Harmonisering af styringsredskaber
Med respekt for de forskelligheder, der skal være på tværs af de videregående
uddannelsesinstitutioner, vil vi i dialog med institutionerne om, hvordan vi kan udvikle rammerne
for de videregående uddannelser. I dialog med institutionerne under Uddannelsesministeriet vil vi
have fokus på at udvikle styringsredskaber og i særdeleshed udviklingskontrakter, taxameter- og
bevillingsinstrumenter samt den eksterne kvalitetssikring.
Fremadrettet ønsker vi harmonisering af styringen af institutionerne på Uddannelsesministeriets
område, hvor det understøtter større sammenhæng i uddannelsessystemet. Eventuelle forskelle
skal kunne begrundes, og der skal ske en målrettet udvikling af meningsfulde og ambitiøse
udviklingskontrakter med færre og klarere mål. Arbejdet vil tage udgangspunkt i den
igangværende dialog med universiteterne om målepunkter i relation til de pligtige overordnede
mål, der er meldt ud for universiteternes udviklingskontrakter.
Nye enkle udviklingskontrakter:
Alle institutioner skal have nye kontrakter, hvor fokus
er på gennemsigtighed samt færre og klarere mål, herunder hvordan institutionerne er
med til at skabe bedre sammenhæng i uddannelsessystemet.
Universiteternes udviklingskontrakter
Universiteterne har med det nye koncept for udviklingskontrakter fået større frihed til selv at
komme med deres individuelle forslag til løsningerne af de overordnede samfundsmæssige
udfordringer, som universiteterne skal bidrage til at løse. Formålet med udviklingskontrakterne er
bl.a. at fremme den strategiske udvikling og skabe synlighed om universitetets arbejde.
Universitetet udarbejder et kontraktudkast, der indeholder 4 pligtige mål, som
uddannelsesministeren har meldt ud, og 3-5 selvvalgte mål, som universitetet selv fastlægger.
9
 FIV, Alm.del - 2011-12 - Bilag 303: Redegørelse – Om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
1535009_0011.png
Derefter fastsættes ambitionsniveauet i konkrete målepunkter i en forhandling med
Uddannelsesministeriet.
3.4.3 Taxameter – og bevillingsreform for de videregående uddannelser
Som det fremgår ovenfor, er der tydeligvis forskelle på de videregående uddannelsesinstitutioners
økonomiske rammer, herunder de taxametersystemer, de finansieres efter.
Fx har erhvervsakademier, professionshøjskoler og maritime uddannelsesinstitutioner et
taxametersystem med i alt 30 uddannelsestakster, universiteternes system har 3, mens de
kunstneriske uddannelsesinstitutioner ikke finansieres gennem et taxametersystem.
Taxameter- og bevillingsreform:
Inden for den eksisterende ramme vil vi i 2012
igangsætte et arbejde med at ændre tilskudssystemet på tværs af alle videregående
uddannelsesinstitutioner. Et fremtidigt bevillingssystem skal være enkelt,
gennemskueligt og baseret på objektive kriterier samtidig med, at det understøtter
uddannelsesaktivitet og sammenhæng i uddannelsessystemet.
3.4.4 Nyt akkrediteringssystem for alle videregående uddannelser
Som nævnt ovenfor, er der i dag forskellige rammer for uddannelsesakkreditering, og
koordinationen i udbuddet af nye uddannelser på tværs af sektorer sikres ikke i tilstrækkeligt
omfang. De nuværende akkrediteringssystemer er desuden blevet kritiseret for at være
bureaukratiske og ressourcekrævende og ikke i tilstrækkeligt omfang bidragende til
uddannelsernes kvalitetsudvikling.
Et nyt, fælles akkrediteringssystem for de videregående uddannelser skal sikre høj kvalitet og
større sammenhæng. Systemet skal sikre en tæt kobling mellem institutionernes daglige
kvalitetssikringsarbejde og den eksterne kvalitetssikring. Uddannelsesinstitutionernes eget
arbejde med kvalitetssikring er den bedste garanti for videregående uddannelser, der kan
tiltrække studerende og opfylde samfundets behov for arbejdskraft. Det nye akkrediteringssystem
skal indebære en forenkling og fokusering af akkrediteringsprocessen, og det skal det lette de
administrative byrder ved akkreditering for institutioner og akkrediteringsoperatører. Endelig skal
arbejdsdelingen mellem ACE Denmark og Evalueringsinstituttet afklares.
Akkrediteringssystemet skal sikre en større sammenhæng i udbuddet af nye videregående
uddannelser. Udviklingen af uddannelser skal være hensigtsmæssig i et samfundsøkonomisk
perspektiv, herunder i forhold til samlet uddannelsesudbud, regional dækning og mere generelt i
forhold til arbejdsmarkedsrelevans.
Uddannelsesministeriet har opstillet fire bærende principper for et nyt fælles system:
- Tillid til de videregående uddannelsesinstitutioners eget arbejde med kvalitetssikring af
uddannelserne, herunder afbureaukratisering og større fokus på, at dokumentationskrav er i
tråd med institutionernes daglige kvalitetsarbejde
- Kvalitetsudvikling af uddannelser med særlige udfordringer
- Større sammenhæng i udbuddet af nye videregående uddannelser i forhold til
samfundsøkonomiske behov, herunder arbejdsmarkedsrelevans og regional dækning
- Videreførelse af tværgående evalueringer af de videregående uddannelser.
10
 FIV, Alm.del - 2011-12 - Bilag 303: Redegørelse – Om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
1535009_0012.png
Nyt fælles sammenhængende akkrediteringssystem:
Koblingen mellem det daglige
kvalitetssikringsarbejde og den eksterne kvalitetssikring skal styrkes, og
kvalitetssikringen skal være mere smidig og understøtte, at nye uddannelsesudbud
bidrager til sammenhængen i uddannelserne. Lovforslag om nyt fælles
akkrediteringssystem fremsættes i næste folketingssamling.
4. Vejene gennem de videregående uddannelser
4.1 Status for omfang, studietider, frafald, overgange, supplering, merit og efter- og
videreuddannelse på de videregående uddannelser
Mere end halvdelen af en ungdomsårgang skønnes i dag at få en videregående uddannelse. De
studerende har meget stor sandsynlighed for at gennemføre en videregående uddannelse. De
nyeste tal viser, at 87 procent. af dem, der forventes at påbegynde en videregående uddannelse,
også forventes at fuldføre den. Men de bruger forholdsvis lang tid på at gennemføre, og undervejs
har mange foretaget et eller flere studieskift.
Der er også mange velfungerende overgange mellem uddannelsesniveauerne og gode eksempler
på samarbejde. Studentermobiliteten mellem de videregående uddannelsesinstitutioner er
imidlertid forholdsvis lille. Og både bachelorer og professionsbachelorer kan i visse tilfælde være
nødt til at supplere for at få adgang til kandidatuddannelse.
Antal studerende i det videregående uddannelsessystem
Optaget til de videregående uddannelser har været støt stigende de senere år. Knap 60.000
personer blev optaget på en videregående grunduddannelse gennem Den Koordinerede
Tilmelding i 2011. Det er en stigning på 36 procent siden 2007.
Tabel 3: Optagne gennem Den Koordinerede Tilmelding pr. 1. oktober, 2007-2011
stigning
2007-2011
Erhvervsakademi
5.810
7.104
8.070
8.681
9.543
64%
Professionsbachelor
15.879
15.825
19.097
20.433
22.487
42%
Bachelor
22.159
19.524
22.269
25.201
27.560
24%
I alt
43.848
42.453
49.436
54.315
59.590
36%
Kilde: Uddannelsesministeriets beregninger er baseret på data fra Den Koordinerede Tilmeldings Sekretariat.
Anm: Opgørelsen inkluderer alle videregående uddannelser undtagen de maritime uddannelser. Uddannelser, som ikke
hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor, bachelor), er placeret under den kategori,
hvis uddannelser har den samme længde.
Tallene omfatter uddannelser med optag via Den Koordinerede Tilmelding.
2007
2008
2009
2010
2011
Den seneste opgørelse viser, at andelen af ungdomsårgangen 2010, der efter 25 år forventes at
opnå en videregående uddannelse, er på 54 procent mod 49 procent i 2009
2
.
Uddannelsesøkonomer argumenterer for, at de seneste års vækst i høj grad skyldes den
økonomiske krise. Tallene er dermed konjunkturfølsomme, og derfor er 60 procent-
målsætningen meget ambitiøs.
Det videregående uddannelsessystem tilbyder flere hundrede forskellige uddannelser, men
omkring halvdelen af optaget fordeler sig på meget få uddannelser, idet 50 procent af de optagne
Kilde: Profilmodellens prognose for hvilket uddannelsesniveau elever, som afslutter 9. klasse i 2010,
forventes at få.
2
11
 FIV, Alm.del - 2011-12 - Bilag 303: Redegørelse – Om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
1535009_0013.png
centrerer sig om kun 20 meget søgte uddannelser, som fx medicin, pædagog og
markedsføringsøkonom.
Studietider på de videregående uddannelser
Den gennemsnitlige studietid i 2010 for et samlet bachelor- og kandidatforløb var for de fuldførte
6,3 år. Den gennemsnitlige studietid for de fuldførte kandidater er siden 1999 faldet med knap fire
måneder (0,3 år).
Den gennemsnitlige studietid for fuldførte på professionsbacheloruddannelser i 2010 var 3,6 år.
Det er en mindre stigning på 2,5 måneder siden 1999. Med indførelsen af professionsbachelortitlen
i 2000 blev flere uddannelser forlænget fra 3-3�½ år.
Den gennemsnitlige studietid for fuldførte på erhvervsakademiuddannelser i 2010 var 2,1 år. Den
gennemsnitlige studietid for de fuldførte på erhvervsakademiuddannelser har siden 1999 haft en
stigning på knap fem måneder (0,4 år). Erhvervsakademiuddannelserne gennemgik en reform i
2000, hvor flere uddannelser blev forlænget fra 1�½ til to år. Dette har betydning for stigningen i
studietiden.
Figur 3: Gennemsnitlig studietid på videregående uddannelser
Kilde: Uddannelsesministeriets beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm: Professionsbachelorer indeholder også øvrige mellemlange videregående uddannelser. For kandidaterne er studietiden udregnet
for et samlet bachelor- og kandidatforløb på individniveau. Fuldførte kandidater uden et samlet bachelor- og kandidatforløb i Danmark
er ikke medregnet i opgørelsen, undtaget er dog personer, der har fuldført en 5-årig kandidatuddannelse.
Frafald på de videregående uddannelser
Frafaldet på de enkelte videregående uddannelser er samlet set reduceret i det seneste årti, men
der er fortsat for mange unge, der falder fra. Det medfører mange studieskift og dermed en lang
samlet studietid, især fordi det er meget vanskeligt at opnå merit for tidligere gennemførte
uddannelsesdele.
Der er på de forskellige uddannelser stor forskel på frafaldet et år efter studiestart. I 2010 var
frafaldet lavest blandt de kandidatstuderende, idet fire procent af de kandidatstuderende er faldet
fra efter et år. Dernæst kommer bachelorstuderende og professionsbachelorstuderende, hvor
henholdsvis 11 procent og 12 procent af de studerende er faldet fra inden et år. Højest er frafaldet
blandt de erhvervsakademistuderende, hvor 19 procent af de studerende er faldet fra inden et år.
12
 FIV, Alm.del - 2011-12 - Bilag 303: Redegørelse – Om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
1535009_0014.png
Frafaldet for bachelorerne er faldet mellem 2003 og 2010, mens frafaldet for
professionsbachelorerne er steget. Frafaldet for de kandidatstuderende har været ret konstant,
mens frafaldet for de erhvervsakademistuderende har svinget meget gennem årene, jf. figur 4.
Figur 4: Frafald 1 år efter studiestart på de videregående uddannelser
Kilde: Uddannelsesministeriets beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik
Anm: Professionsbachelorer indeholder også øvrige mellemlange videregående uddannelser. Bachelor indeholder de 5-årige
kandidatuddannelser. Kandidatuddannelserne indeholder kun de 2-årige kandidatuddannelser. Tallet viser hvor mange af dem, som er
påbegyndt uddannelsen 1 år før, er faldet fra inden statustidspunktet 1/10 det pågældende år.
Overgang i det ordinære videregående uddannelsessystem
Figur 5 viser noget af studentermobiliteten mellem de ordinære uddannelser i det videregående
uddannelsessystem. Af figuren fremgår, at ud af de personer, der fuldførte en erhvervsakademi-
uddannelse i 2006, var 11 procent gået i gang med en professionsbacheloruddannelse inden for
fire år, og ti procent var gået i gang med en bacheloruddannelse.
Figuren viser også, at syv procent af dem, som fuldførte en professionsbacheloruddannelse i 2006,
var gået i gang med en kandidatuddannelse inden for fire år, mens 24 procent af dem, der afbrød
en bacheloruddannelse, var i gang med en professionsbacheloruddannelse inden for fire år.
Figur 5: Overgange i det ordinære videregående uddannelsessystem i procent
Kilde: Uddannelsesministeriets beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik
Anm: Tabellen viser, hvor mange af dem, som har hhv. fuldført eller afbrudt en videregående uddannelse i 2006, der inden for fire år er
påbegyndt en anden videregående uddannelse. De 5-årige kandidatuddannelser er ikke inkluderet i universitetsbacheloruddannelserne
eller kandidatuddannelserne.
Supplering før optag på kandidatuddannelser
13
 FIV, Alm.del - 2011-12 - Bilag 303: Redegørelse – Om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
1535009_0015.png
Hvis en ansøger til en kandidatuddannelse ikke opfylder adgangskravene til uddannelsen, kan
ansøgeren gennemføre suppleringsforløb med henblik på at opfylde adgangskravene. På baggrund
af oplysninger fra universiteterne skønnes det, at ca. 800 studerende – både bachelorer og
professionsbachelorer – tog suppleringskurser i 2010, og at suppleringsaktiviteten udgjorde ca.
330 studenterårsværk (STÅ).
Studentermobilitet mellem videregående uddannelsesinstitutioner
Nedenfor gennemgås studentermobiliteten på professionshøjskolerne og universiteterne. Tallene
er baseret på institutionernes egne indrapporteringer. Der er ikke tilsvarende opgørelser for de
øvrige institutioner under Uddannelsesministeriet.
Af tabel 4 fremgår, at 90,8 procent af de studenterårsværk, som blev optjent på
professionshøjskolerne i 2011, blev optjent af de respektive professionshøjskolers egne
studerende. 7,2 procent af de optjente studenterårsværk i 2011 blev optjent af overflyttede
studerende, mens 0,1 procent blev optjent af gæstestuderende fra en anden dansk
uddannelsesinstitution. 1,9 procent blev optjent af gæstestuderende fra en udenlandsk
uddannelsesinstitution.
Tabel 4: STÅ opgjort på studieår for danske professionshøjskoler
2008/2009
Ordinært indskrevne
1
Overflyttede
Danske gæstestuderende
Udenlandske gæstestuderende
STÅ
45.721
2.665
32
813
Procent
92,9
5,4
0,1
1,7
2009/2010
STÅ
46.595
3.377
41
845
STÅ
91,6
6,6
0,1
1,7
2010/2011
STÅ
47.241
3.376
43
1.003
Procent
90,8
7,2
0,1
1,9
STÅ i alt
49.231
100
50.858
100
52.053
100
Kilde: Professionshøjskolernes aktivitetsindberetninger til Styrelsen for Videregående Uddannelser og
Uddannelsesstøtte.
1
Heri indgår også udenlandske betalings- og fripladsstuderende samt EU-borgere.
Af tabel 5 fremgår, at 94,6 procent af de studenterårsværk, som blev optjent på universiteterne i
2011, blev optjent af de respektive universiteters egne studerende. 1,5 procent af de optjente
studenterårsværk i 2011 blev optjent af gæstestuderende fra en anden dansk
uddannelsesinstitution, mens 3,9 procent blev optjent af gæstestuderende fra en udenlandsk
uddannelsesinstitution.
Tabel 5: STÅ opgjort på studieår for danske universiteter
2008/2009
STÅ
Egne studerende
1
Danske gæstestuderende
Udenlandske gæstestuderende
70.520
980
2.541
Procent
95,2
1,3
3,4
2009/2010
STÅ
73.168
1.082
3.188
Procent
94,5
1,4
4,1
2010/2011
STÅ
77.029
1.226
3.198
Procent
94,6
1,5
3,9
STÅ i alt
74.041
100,0
77.438
100,0
81.453
100,0
Kilde: Universiteternes aktivitetsindberetninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering.
1
Hermed menes studerende optaget ved det respektive universitet.
Merit
Det er de videregående uddannelsesinstitutioner selv, der afgør, om der skal gives merit for
aktiviteterne gennemført i andre uddannelsesforløb. Institutionerne har ansvaret for, at den
samlede uddannelse fastholder kvaliteten efter, at der er givet merit.
14
 FIV, Alm.del - 2011-12 - Bilag 303: Redegørelse – Om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
1535009_0016.png
Der er i dag ikke ensartede procedurer og gennemskuelighed i de forskellige videregående
uddannelsesinstitutioners meritpraksis. Selv om der er udvidede klagemuligheder, er
mulighederne for at opnå merit for tidligere gennemførte uddannelsesaktiviteter for ringe.
Efter- og videreuddannelse
De videregående uddannelsesinstitutioners udbud af efter- og videreuddannelse er reguleret i den
såkaldte VFV-lov. Rammen er en niveau-opdeling i videregående voksenuddannelse (VVU),
diplomuddannelse og masteruddannelse, som spejler niveaudelingen i de ordinære uddannelser.
VVU er således på erhvervsakademiniveau med et omfang på 60 ECTS-point, diplomuddannelser er
på bachelorniveau med et omfang på 60 ECTS-point og masteruddannelser på kandidatniveau med
et omfang på 60 ECTS-point.
VVU og diplomuddannelser udbydes i langt overvejende grad på professions- og erhvervsrettede
institutioner, og masteruddannelser kun på universiteter. Der er på samme måde en opdeling i
udviklingsbaserede og forskningsbaserede videre- og efteruddannelser. Fx er videre- og
efteruddannelse i ledelse primært udbudt som diplomuddannelser på ingeniørhøjskoler og
professionshøjskoler og som kortere private udbud fra konsulentvirksomheder, mens
universiteternes ledelsesuddannelser primært er masteruddannelser.
Tabel 6 viser efter- og videreuddannelsesaktiviteten fordelt på årselevernes højest fuldendte
uddannelse. Det fremgår, at aktiviteten er størst på diplomuddannelserne med 7.780 årselever
fulgt af videregående voksenuddannelse med 3.918 årselever og masteruddannelserne med 1.214
årselever.
På diplomuddannelserne udgør professionsbachelorerne med 46 procent den største gruppe af de
studerende, efterfulgt af personer med en uddannelse under videregående niveau med 31 procent.
På masteruddannelserne udgør professionsbachelorer og kandidater med henholdsvis 43 procent
og 30 procent de største grupper af studerende. På videregående voksenuddannelse udgør
personer med en uddannelse under videregående niveau med 61 procent den største del af de
studerende.
Tabel 6: Antal årselever på masteruddannelser, diplomuddannelser og videregående
voksenuddannelser fordelt på højest fuldførte uddannelse, studieåret 2009/2010
Højest fuldførte uddannelse
Masteruddannelser
årselever
102
60
525
53
359
22
94
1.214
andel
8%
5%
43%
4%
30%
2%
8%
100%
Diplomuddannelser
årselever
2.417
795
3.603
158
725
23
60
7.780
andel
31%
10%
46%
2%
9%
0%
1%
100%
Videregående
voksenuddannelser
årselever
andel
2.406
61%
665
17%
321
8%
84
2%
345
9%
8
0%
89
2%
3.918
100%
Udd. under videregående niv.
Erhvervsakademiuddannede
Professionsbachelorer mv.
Bachelorer
Kandidatuddannelser
Ph.d. mv.
Uoplyst/ukendt
Total
Kilde: Uddannelsesministeriets beregninger på baggrund af opgørelser fra Ministeriet for Børn og Undervisnings databank :
http://statweb.uni-c.dk/databanken.
Anm: Antallet af årselever for master og diplomuddannelser er 2009/2010, mens det for VVU er 2008/2009. I antallet af årselever med
en professionsbacheloruddannelse medtælles også personer med en ”Øvrig mellemlang videregående uddannelser”.
15
 FIV, Alm.del - 2011-12 - Bilag 303: Redegørelse – Om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
1535009_0017.png
4.2 Udfordringer og næste skridt: En uddannelsespolitisk vision om de videregående
uddannelser
Det er Uddannelsesministeriets vision at arbejde for mere sammenhæng på tværs af de
videregående uddannelser. De sigtelinjer, der præsenteres nedenfor, vil blive udviklet i dialog med
sektoren og med respekt for indgåede politiske aftaler på området, ligesom de vil blive spillet ind i
det igangværende ministerudvalgsarbejde om de videregående uddannelser.
4.2.1 Fleksible uddannelsesvalg på - og på tværs af - institutioner
Flere institutioner er allerede i gang med at udvikle såkaldte indre markeder for uddannelser, hvor
de studerende får nemmere ved at kombinere deres uddannelse med elementer fra andre
uddannelser.
Vi ønsker at indføre fleksible uddannelsesvalg, hvor uddannelsessamarbejde på institutionerne og
på tværs af institutionerne skal bidrage til at tilpasse strukturer og indhold af uddannelser, så det i
højere grad er muligt for de studerende at skifte spor eller kombinere relevante fagområder på
tværs af de forskellige uddannelsesinstitutioner og sektorer. Denne fleksibilitet kan tilvejebringes
ved, at der i de enkelte uddannelser er mulighed for at vælge tilvalg af specifikke fag og
studieforløb, der kan lette overgangen til andre uddannelser. Samtidig skal den faglige kvalitet og
uddannelsernes identitet fastholdes.
Det fleksible uddannelsesvalg skal både fungere på de enkelte institutioner og på tværs af
institutioner. Inspirationen til udviklingen af det indre marked skal bl.a. findes på Island, jf.
“Sammenhæng på islandsk”.
Sammenhæng på islandsk
Islands fire største videregående uddannelsesinstitutioner har sammen med det islandske
undervisningsministerium netop indgået en aftale, der fjerner alle hindringer for, at studerende
kan sammensætte deres uddannelse ved at vælge mellem fag, der udbydes på alle fire
institutioner. Institutionen, hvor den studerende er optaget, kan dog fortsat fastsætte regler for,
hvor mange moduler den studerende skal gennemføre dér (i udgangspunktet som minimum det
første studieår).
Moderinstitutionen er forpligtet til at vejlede om moduler på de tre andre institutioner, som vil
være relevante i forhold til en given uddannelse og indgå aftaler med den modtagende institution
om forhåndsmerit. Denne gensidighed skal bl.a. være med til at sikre en arbejdsdeling i udbuddet
af småfag, ligesom den giver de studerende mere valgfrihed og mere at vælge imellem. Endelig
sikrer aftaler om forhåndsmerit, at de studerende kommer hurtigere igennem uddannelserne.
Det fleksible uddannelsesvalg på - og på tværs - af institutioner:
Det fleksible
uddannelsesvalg skal give alle studerende optimale muligheder for at kombinere deres
uddannelse med elementer fra andre uddannelser fra deres egen eller andre institutioner.
4.2.2 Samarbejde om videngrundlag
Uddannelsesinstitutionerne har allerede en forpligtelse til at samarbejde, og det sker allerede, jf.
“Eksempler på samarbejder på tværs af uddannelsessektorer”. Der er dog brug for endnu mere
samarbejde i fremtiden. Det skal sikres, at samarbejdet bliver en gensidig forpligtigelse.
16
 FIV, Alm.del - 2011-12 - Bilag 303: Redegørelse – Om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
1535009_0018.png
Institutionerne bør i samarbejde blive bedre til at udnytte hinandens videngrundlag og
styrkepositioner på tværs af sektorerne, så kvaliteten af uddannelse løftes i
hele
det videregående
uddannelsessystem.
Der skal fortsat forskes i problemstillinger, som er relevante for det tværgående samarbejde, og
denne viden skal bringes i spil på institutionerne til gavn for undervisere, studerende,
videreudvikling af eksisterende uddannelser og udvikling af nye relevante uddannelsestilbud.
Eksempler på samarbejder på tværs af uddannelsessektorer
Et konkret eksempel på et vidensamarbejde er Aalborg Universitet og University College
Nordjylland, der har etableret ”Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling”.
På Sjælland har Roskilde Universitet indgået et samarbejde med Professionshøjskolen UCC, UC
Sjælland og Metropol, der sikrer, at professionshøjskolestuderende, der tager særlige valgfag,
undgår at skulle supplere, idet de får direkte adgang til universitetets kandidatuddannelser bl.a. på
sundhedsområdet. En tilsvarende aftale er netop indgået mellem KU og UC Sjælland. Denne aftale
har også fokus på videndeling og samarbejde på bl.a. sundhedsområdet og det pædagogiske
område.
Et eksempel på et uddannelsessamarbejde er Professionshøjskolerne Metropol og UCC samt
Københavns Universitet og Aarhus Universitet, der er gået sammen om en ny Science-
læreruddannelse.
Samarbejde om videngrundlag:
Gennem gensidigt forpligtende aftaler udvikles nye
modeller for, hvordan institutionerne øger forsknings- og vidensamarbejdet.
4.2.3 Afskaffelse af supplering
I nogle tilfælde er det i dag nødvendigt at gennemføre et suppleringsforløb for at opfylde
adgangskravet til en kandidatuddannelse. Det gælder både professionsbachelorer og bachelorer,
hvis de ønsker at gennemføre en kandidatuddannelse, de ikke har direkte adgang til.
Supplering mellem bachelor- og kandidatuddannelsen er studietidsforlængende og
udgiftsdrivende. Det er hverken godt for de studerende eller for samfundet. Derfor er målet at
afskaffe supplering fra 2013. Men det skal ske uden, at det faglige niveau på
kandidatuddannelserne sænkes.
Supplering i enkelte vigtige fag skal kunne gennemføres, efter den studerende er optaget på
uddannelsen. Det kræver en større fleksibilitet i institutionernes optag. Det skal ikke gå ud over
kvaliteten.
En løsning kunne være mere samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne om
overgangsmuligheder, jf. “Brobygning i Sydvest-Danmark. Fra erhvervsakademi til
kandidatuddannelse”.
Brobygning i Sydvest-Danmark. Fra erhvervsakademi til kandidatuddannelse
Erhvervsakademi SydVest bygger bro for uddannede i offshore branchen. Driftsteknologer fra EA
SydVest får en praktisk orienteret toårig videregående uddannelse, der består af en kombination af
maskintekniske og kvalitetsmæssige fag med offshore teknologi som hovedfag. Driftsteknologer,
der ønsker opkvalificering, kan fortsætte på professionsbacheloruddannelsen Teknisk Offshore
17
 FIV, Alm.del - 2011-12 - Bilag 303: Redegørelse – Om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
1535009_0019.png
Manager. Og et samarbejde med AAU Esbjerg betyder endelig, at Teknisk Offshore
Manageruddannelsen giver adgang til kandidatuddannelsen i Energi på AAU Esbjerg.
Supplering:
Supplering ved optagelse på en kandidatuddannelse fra en
bacheloruddannelse/professionsbacheloruddannelse skal afskaffes fra 2013.
4.2.4 Meritgaranti
Merit er et vigtigt element i at undgå unødvendig dobbeltuddannelse og få de studerende hurtigere
igennem uddannelserne. En god meritpraksis fremmer også udgående mobilitet. Det er blevet
lettere at få merit. Det gælder både på tværs af institutioner og uddannelser i Danmark og i forhold
til udlandet. Men det skal blive endnu mere gennemskueligt.
Beslægtede bacheloruddannelser inden for samme faglige områder skal give merit ved studieskift.
Dette er et vigtigt element i et nyt
fleksibelt uddannelsesvalg
på - og på tværs af - institutionerne.
Et udlandsophold skal ikke forsinke den unge på vej gennem uddannelsen. Studerende skal efter et
godkendt udlandsophold have meritoverført alle ECTS fra studier i udlandet; det skal være et krav
til både institutionen og den studerende.
Vi skal blive endnu bedre til at godkende og sætte pris på anderledes sammensatte uddannelser, og
så skal vi stræbe efter, at der meriteres efter ensartede procedurer.
Meritgaranti:
Studerende skal efter udlandsophold have meritoverført alle ECTS fra godkendte
studier i udlandet; det skal være et krav til både institutionen og den studerende. Andre
meritudfordringer skal afdækkes og fjernes, hvis muligt.
4.2.5 Efter- og videreuddannelse hele livet igennem
Uddannelsesministeriet gennemførte i 2011 en reform af diplomuddannelserne og er i gang med
en tilsvarende reform af VVU. Målet er at sikre fleksibilitet og gennemskuelighed med fleksibilitet i
sammensætningen af modulerne for den studerende og moduler af helt ned til 5 ECTS-point
omfang for bl.a. at sikre fleksibilitet i forhold til arbejdsmarkedet.
Der er behov for udvikling, hvor målene er, at:
- institutionerne i højere grad udbyder korte, målrettede forløb inden for en bredere vifte af
fagområder
- den tætte kobling mellem institutionstype og karakteren af efteruddannelse blødes op
- brugernes behov er i fokus, og hvor udbuddet ikke nødvendigvis afspejler det ordinære
uddannelsessystem
- institutionerne får mulighed og ansvar for at vurdere og anerkende tidligere efteruddannelse
med henblik på tildeling af grader.
På universitetsområdet er masteruddannelser reguleret i en særskilt masterbekendtgørelse, der i
forhold til fx reglerne om bachelor- og kandidatuddannelser er mindre omfattende og mindre
detaljeret. Ligesom det er sket på diplomuddannelses- og VVU-området, bør der igangsættes et
udviklingsarbejde på masteruddannelsesområdet med henblik på at sikre, at også denne del af
efter- og videreuddannelsessystemet fungerer bedst muligt. Et sådant udviklingsarbejdet skal
inddrage spørgsmålet om sammenhængen til ph.d.-niveauet.
18
 FIV, Alm.del - 2011-12 - Bilag 303: Redegørelse – Om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
1535009_0020.png
Efter- og videreuddannelse hele livet igennem:
Der igangsættes et udviklingsarbejde på
masteruddannelsesområdet, hvor brugernes behov er i fokus, og hvor udbuddet ikke
nødvendigvis afspejler det ordinære uddannelsessystem.
4.2.6 Innovation og entreprenørskab
Det er ikke længere nok at uddanne dygtige lønmodtagere. På tværs af de videregående
uddannelser skal vi uddanne folk, der kan skabe og udvikle job, fx ved opstart af virksomheder
eller udvikling af nye services og produkter i eksisterende virksomheder.
Vi har brug for kompetente, innovative og entreprenante færdiguddannede, der kan forbedre
innovationskapaciteten i virksomhederne – både i de eksisterende og i de nyetablerede og både i
private og offentlige virksomheder. De studerendes evne til at handle på muligheder skal fremmes.
Foretagsomhed, idérigdom og evnen til at omsætte viden til værdi for andre skal i fokus.
En høj innovationskapacitet betyder, at virksomhederne er i stand til kontinuerligt at omsætte
viden til nye løsninger, der er med til at skabe vækst og job i Danmark. Det kræver bl.a., at
uddannelsessystemet forstår og reagerer på erhvervslivets og det offentliges efterspørgsel efter
innovativ arbejdskraft samt i højere grad uddanner unge, der kan gå ud og skabe deres eget job.
Innovation og entreprenørskab:
En ny national innovationsstrategi skal have fokus på,
hvordan innovation og entreprenørskab integreres på alle videregående uddannelser.
4.2.7 Praktik og erhvervssamarbejde
De studerende skal, uanset hvilken videregående uddannelse, de har valgt, have bedre
forudsætninger for at komme i job. Ikke alle studerende skal uddannes til konkrete jobfunktioner,
men alle studerende skal i deres uddannelse erhverve kompetencer, der kan styrke overgangen til
arbejdsmarkedet.
Et foranderligt arbejdsmarked og krav om ændrede kompetencer gennem arbejdslivet stiller
større krav til de videregående uddannelser. Uddannelserne skal i højere grad reflektere
arbejdsmarkedets behov, og dygtige dimittender skal være med til at sikre de bedst mulige
rammebetingelser for virksomhedernes internationale konkurrenceevne.
Det kræver alt sammen en løbende justering og fornyelse af uddannelsernes indhold gennem øget
samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner samt etablering af ”praktikvinduer”, fx ved at alle
studieordninger skal muliggøre mindst 30 ECTS point til praktik, klinik eller lignende og/eller
mulighed for erhvervssamarbejder, så de studerende allerede under uddannelsen får et større
kendskab og erfaring med det arbejdsmarked, de uddannes til.
Erhvervssamarbejde og praktik:
Gennem erhvervssamarbejde og/eller praktik skal de
studerende erhverve kompetencer, der kan styrke overgangen til arbejdsmarkedet.
5.0 Mere sammenhæng i de videregående uddannelser
Afsnit 5 opsummerer de uddannelsespolitiske principper, som Uddannelsesministeriet vil arbejde
for. Det vil, som nævnt, ske i dialog med sektoren og med respekt for indgåede politiske aftaler.
Arbejdet skal også ses i sammenhæng med det igangværende ministerudvalgsarbejde om de
videregående uddannelser.
19
 FIV, Alm.del - 2011-12 - Bilag 303: Redegørelse – Om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
5.1 Reform af rammerne for de videregående uddannelser
a.
Én lov for alle videregående uddannelser:
Visionen er én samlet og sammenhængende
struktur i de videregående uddannelser med fokus på gennemsigtighed og større
fleksibilitet i uddannelserne. Uddannelserne skal både på erhvervsakademi-, bachelor-
og kandidatniveau give de studerende - brede eller smalle – erhvervskompetencer.
Nye enkle udviklingskontrakter:
Alle institutioner skal have nye kontrakter, hvor fokus
er på gennemsigtighed samt færre og klarere mål, herunder hvordan institutionerne er
med til at skabe bedre sammenhæng i uddannelsessystemet.
Taxameter- og bevillingsreform:
Inden for den eksisterende ramme vil vi i 2012
igangsætte et arbejde med at ændre tilskudssystemet på tværs af alle videregående
uddannelsesinstitutioner. Et fremtidigt bevillingssystem skal være enkelt,
gennemskueligt og baseret på objektive kriterier samtidigt med, at det understøtter
uddannelsesaktivitet og sammenhæng i uddannelsessystemet.
Nyt fælles sammenhængende akkrediteringssystem:
Koblingen mellem det daglige
kvalitetssikringsarbejde og den eksterne kvalitetssikring skal styrkes, og kvalitets-
sikringen skal være mere smidig og understøtte, at nye uddannelsesudbud bidrager til
sammenhængen i uddannelserne. Lovforslag om nyt fælles akkrediteringssystem
fremsættes i næste folketingssamling.
b.
c.
d.
5.2 Reform af de videregående uddannelser
a.
Det fleksible uddannelsesvalg på - og på tværs af - institutioner:
Det fleksible
uddannelsesvalg skal give alle studerende optimale muligheder for at kombinere deres
uddannelse med elementer fra andre uddannelser fra deres egen eller andre
institutioner.
modeller for, hvordan institutionerne øger forsknings- og vidensamarbejdet.
b.
Samarbejde om videngrundlag:
Gennem gensidigt forpligtende aftaler udvikles
c.
Supplering:
Supplering ved optagelse på en kandidatuddannelse fra en
bacheloruddannelse/professionsbacheloruddannelse skal afskaffes fra 2013.
studier i udlandet; det skal være et krav til både institutionen og den studerende. Andre
meritudfordringer skal afdækkes og fjernes, hvis muligt.
d.
Meritgaranti:
Studerende skal efter udlandsophold have meritoverført alle ECTS fra
e.
Efter- og videreuddannelse hele livet igennem:
Der igangsættes et udviklingsarbejde på
masteruddannelsesområdet, hvor brugernes behov er i fokus, og hvor udbuddet ikke
nødvendigvis afspejler det ordinære uddannelsessystem.
f.
Innovation og entreprenørskab:
En ny national innovationsstrategi skal have fokus på,
hvordan innovation og entreprenørskab integreres på alle videregående uddannelser.
g.
Erhvervssamarbejde og praktik:
Gennem erhvervssamarbejde og/eller praktik skal de
studerende erhverve kompetencer, der kan styrke overgangen til arbejdsmarkedet.
20
 FIV, Alm.del - 2011-12 - Bilag 303: Redegørelse – Om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
1535009_0022.png
Bilag 1: Styringsredskaber/rammer for institutioner under Uddannelsesministeriet
Styrings-
redska-
ber/ram-
mer
Regler
Universiteter
Professions-
højskoler
Erhvervsakademier
Kunstneris-
ke og
kulturelle
uddannel-
sesinstitu-
tioner
Lov om
videregåen-
de kunstne-
riske
uddannel-
sesinstitu-
tioner under
Kulturmini-
steriet og
Lov om
Danmarks
Biblioteks-
skole
regulerer
både de
institutio-
nelle og
uddannel-
sesmæssige
– ordinære
som efter-
videreuddan
nelse –
forhold på
de kunstne-
riske og
kulturelle
uddannel-
sesinstitutio
ner.
Maritime
uddannelses-
institutioner
Lov om universiteter
regulerer både
universiteternes
institutionelle forhold og
universiteternes udbud
af bachelor- og
kandidatuddannelse,
ph.d.-uddannelse samt
masteruddannelse mv.
Der er udstedt en række
bekendtgørelser i
medfør af
universitetsloven,
herunder en uddan-
nelsesbekendtgørelse
omfattende bachelor- og
kandidatuddannelser, en
masterbekendtgørelse
samt en bekendtgørelse
om universiteternes
internationale
uddannelsesforløb.
Masteruddannelser
udbydes i medfør af både
universitetsloven og lov
om erhvervsrettet
grunduddannelse og
videregående
uddannelse
(videreuddannelsessys-
temet) for voksne (VfV-
loven).
Lov om
erhvervsakademi-
uddannelser og
professionsbachelor
uddannelser
regulerer
erhvervsakademiers
og
professionshøjsko-
lers udbud af
erhvervsakademi-
uddannelser og
professionsbachelor
uddannelser.
Der er udstedt en
rammebekendtgø-
relse for
erhvervsakademi-
uddannelser og
professionsbache-
loruddannelser i
medfør af loven.
Derudover udstedes
uddannelsesbe-
kendtgørelser for
hver enkelt
uddannelse på tværs
af udbud.
For videregående
voksenuddannelser
og
diplomuddannelser
gælder, at de er
reguleret i lov om
erhvervsrettet
grunduddannelse og
videregående
uddannelse
(videreuddannel-
sessystemet) for
voksne.
Professionshøjsko-
lernes institutionelle
forhold er reguleret
i lov om
professionshøjsko-
ler for videregående
uddannelser.
Professionshøjsko-
lerne har selveje
samt ansat ledelse
og bestyrelser med
Lov om
erhvervsakademiuddan-
nelser og
professionsbachelorud-
dannelser regulerer
erhvervsakademiers og
professionshøjskolers
udbud af
erhvervsakademiuddan-
nelser og
professionsbachelorud-
dannelser.
Der er udstedt en
rammebekendtgørelse
for
erhvervsakademiuddan-
nelser og
professionsbachelorud-
dannelser i medfør af
loven. Derudover
udstedes
uddannelsesbekendtgø-
relser for hver enkelt
uddannelse på tværs af
udbud.
For videregående
voksenuddannelser og
diplomuddannelser
gælder, at de er reguleret
i lov om erhvervsrettet
grunduddannelse og
videregående uddannelse
(videreuddannelsessys-
temet) for voksne
Erhvervsakademiernes
institutionelle forhold er
reguleret i lov om
erhvervsakademier for
videregående
uddannelser.
Lov om
maritime
uddannelser
regulerer de
overordnede
rammer for de
maritime
uddannelser
og
uddannelses-
institutioner.
Det faglige
indhold på de
enkelte
uddannelser
reguleres på
bekendtgørel-
sesniveau.
Under loven
findes
endvidere
tværgående
bekendtgørel-
ser vedr.
eksamen,
tilsyn,
klageadgang,
adgangsbe-
grænsninger
samt diverse
tilskud.
Ledelse
Universiteterne er
statsfinansierede
selvejende institutioner
med en ansat ledelse og
Erhvervsakademierne
har selveje samt ansat
ledelse og bestyrelser.
Designsko-
len Kolding
er
selvejende
Alle
institutioner er
selvejende
institutioner
21
 FIV, Alm.del - 2011-12 - Bilag 303: Redegørelse – Om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
1535009_0023.png
bestyrelser med eksternt
flertal.
Bestyrelsen ansætter
rektor. Al kompetence
udgår fra rektor. De
videnskabelige ledere
varetager deres opgaver
efter delegation fra
rektor.
Rektor fastlægger
universitetets
interne organisering
inden for de rammer,
som bestyrelsen har
fastsat i vedtægten.
Universitetet skal ifølge
universitetsloven
nedsætte følgende
rådgivningsorganer, bl.a.
for at sikre
medbestemmelse og
medinddragelse:
Akademisk råd, ph.d.-
udvalg og
studienævn.
I det omfang, bestyrelsen
ønsker flere
rådgivningsorganer,
beskrives de i
universitetets vedtægt.
Indgår 3-årig udviklings-
kontrakt med
uddannelsesministeren
på baggrund af 3-5
pligtige mål, som
opstilles af ministeren og
3-5 selvvalgte mål, som
vælges af det enkelte
universitet.
De pligtige og selvvalgte
mål afrapporteres via
selvvalgte indikatorer
(målepunkter) af
overvejende kvantitativ
karakter.
De selvvalgte mål
afspejler universitetets
egne strategiske
prioriteringer og
profilering.
Uddannelsesministerens
pligtige mål baseres på
samfundsmæssige
prioriteringer.
eksternt flertal.
Bestyrelsen
ansætter rektor.
Rektor tegner
professionshøjsko-
len med undtagelse
af dispositioner over
fast ejendom.
Flertallet i bestyrelsen
udgøres af medlemmer
fra institutioner for
erhvervsrettet
uddannelse i
erhvervsakademiets
geografiske område.
Bestyrelsen ansætter
rektor. Rektor tegner
erhvervsakademiet med
undtagelse af
dispositioner over fast
ejendom.
og ledes af
ansvarlig
bestyrelse,
der
ansætter
rektor.
Arkitektsko-
len Aarhus
og Det
Kongelige
Danske
Kunstaka-
demis
Skoler for
Arkitektur,
Design og
Konserve-
ring er
statsejede
institutioner
, der ledes af
en ansvarlig
bestyrelse,
der
ansætter
rektor.
IVA ledes af
en rektor,
der
ansættes af
ministeren.
bortset fra
skoleskibet
Danmark, som
er statsejet og
drives af en
uddannelses-
institution.
Institutionerne
ledes af en
ansvarlig
bestyrelse, der
ansætter
rektor.
Udvik-
lingskon-
trakter/
ramme-
aftaler
Indgår en flerårig
udviklingskontrakt
på baggrund af
pligtige mål.
De konkrete
målsætninger
omfatter dels
obligatoriske fælles
indikatorer, dels
selvvalgte
indikatorer af
overvejende
kvantitativ karakter.
Indgår en flerårig
udviklingskontrakt på
baggrund af pligtige mål.
De konkrete
målsætninger omfatter
dels obligatoriske fælles
indikatorer, dels
selvvalgte indikatorer af
overvejende kvantitativ
karakter.
Indgår en
rammeaftale
på baggrund
af fastsatte
mål i
politisk
flerårsaftale.
De konkrete
mål af
kvalitativ
karakter
fastsættes i
den enkelte
institutions
rammeaftale
.
Indgår ikke
udviklingskon-
trakter med
ministeriet.
Underlagt et
ministerielt
fastsat
kvalitetsindeks
med udvalgte
parametre,
som
institutionerne
måles på samt
årlige audits.
En mindre del
af institutio-
nernes tilskud
er bundet op
på opnåede
resultater i
henhold til
kvalitetsindek-
set.
22
 FIV, Alm.del - 2011-12 - Bilag 303: Redegørelse – Om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
1535009_0024.png
Bilag 2: Tilskud til institutioner under Uddannelsesministeriet
Tabel A: Tilskud til erhvervsakademierne i 2010
Tilskudstype
Taxametertilskud
Kvalitetstilskud
Institutionstilskud
Mindre tilskud
Hovedtotal
Beløb (mio. kr., 2012-priser)
966
47
14
2
1.029
Kilde: FL 2012
Note: Tilskuddet budgetteres ikke på institutionsniveau, hvorfor fordelingen er foretaget ud fra regnskabet for 2010.
Tabel B: Tilskud til professionshøjskolerne i 2010
Tilskudstype
Taxametertilskud*
Institutionstilskud + øvrige faste tilskud
Kvalitetstilskud mv.
Vidensopbygningstilskud
Undervisningsmiddelcenterfunktion
Hovedtotal
Beløb (mio. kr., 2012-priser)
3656
236
318
68
236
4514
Kilde: FL 2012
* En mindre del af taxametertilskuddene vedrører ungdomsuddannelser under MBU.
Note: Tilskuddet budgetteres ikke på institutionstypeniveau, hvorfor fordelingen er foretaget fra regnskabet for 2010.
Tabel C: Tilskud fra Søfartsstyrelsen til de maritime uddannelsesinstitutioner i 2010
Tilskudstype
Grundtilskud
Taxametertilskud
Skoleskibe
I alt
Kilde: FL 2012
Beløb (mio. kr., 2012-priser)
13
255
19
287
Tabel D: Bevillinger til de kunstneriske uddannelsesinstitutioner i 2010
Beløb (mio. kr., 2012-priser)
Udgiftsbudget
Indtægtsbudget
Nettobevilling
Kilde: FL 2012
576
63
513
Tabel E: Universiteternes samlede indtægter (mio. kr., 2012-priser)
1. Uddannelsesbevillinger*
2. Forskningsbevillinger
3. Øvrige bevillinger**
I alt bevillinger (basistilskud)
4. Andre eksterne indtægter***
2010
5.940
7.661
1.103
14.704
9.628
2011
6.185
8.026
1.004
15.215
9.694
2012
6.375
8.072
768
15.215
9.906
2013
6.097
7.317
805
14.219
10.241
2012 (%)
25
32
3
61
39
23
 FIV, Alm.del - 2011-12 - Bilag 303: Redegørelse – Om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
1535009_0025.png
Indtægter i alt
24.332
24.909
25.121
24.460
100
Kilde: FL 2012
* Inklusive bevillinger til deltidsuddannelse og friplads- og stipendieordningen.
** Universiteter modtager også bevillinger til biblioteker, haver og museer mv.
*** Fra 2011 og frem er indtægterne skønnet af universiteterne. I 2010 er indtægterne de faktiske.
24