Skal jubilæumsfesten for dansk i udlandet aflyses?I 75 år har Danmark støttet eksporten af dansk sprog og kultur på udenlandskeuniversiteter.Der var netop lagt op til at fejre jubilæum for den ordning derstøtter danskundervisning i udlandet. Men hvis regeringens finanslovsforslaggår igennem, er der sat en stopper for udbredelsen af dansk sprog og kultur iudlandet og dermed sat en stopper for en af de vigtigste eksportkanaler fordansk kultur.Hnnem,

er der sat en or udbrdelsen af dansk sprog og kultur i

udlandet og dermed sat en stopper for en stor del af den danske kultureksport

Af: Nina Møller AndersenFormand for LektoratsudvalgetLektor, ph.d.ogMarlene HastenplugDansklektor i Frankfurt am MainIkke mange ved det, men der er blevet undervist i dansk ved udenlandske universiteter i over 100år, og i år er der 75 års jubilæum for Lektoratsordningen, som står for udsendelsen af dansklektorerog støtten til danskundervisningen ved udenlandske universiteter. Det er ikke for meget sagt at dedanske lektorer er de fremmeste ambassadører for dansk i udlandet. Uden dem var der ingenstuderende der kunne blive uddannet i dansk sprog, litteratur, kultur og samfundsforhold, uden demville der ikke være bud efter nyere danske forfattere som Helle Helle, nyere danske film som vonTriers, og uden dem var der meget dansk litteratur der ikke ville blive oversat til andre sprog.Der undervises i dansk sprog, litteratur og kultur på ca. 70 universiteter rundt om i verden - iEuropa, Asien og Nordamerika - der er godt 3000 studerende der læser dansk i udlandet, der ercirka 100 danskundervisere rundt om på udenlandske universiteter, hvoraf de 67 er danskere, og de19 af disse er udsendt af det officielle Danmark, dvs. af Lektoratsordningen under Ministeriet forForskning, Innovation og Videregående Uddannelser.Lektoratsordningen som ifølge bekendtgørelsen har til formål ”atudbrede kendskabet til dansksprog, litteratur og kultur i udlandet gennem støtte til danskundervisning ved udenlandskeuniversiteter”,blev oprettet i 1937 af Undervisningsministeriet. Ordningen har ligget underskiftende ministerier og ligger nu under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregåendeuddannelser. Den administreres finansielt af ministeriet og fagligt af Lektoratsudvalget som beståraf en gruppe fageksperter fra de danske universiteter. Midlerne støtter danskundervisningen medtilskud til dansklektorernes lønninger, bogindkøb, forfatter- og foredragsbesøg, konferencer,ekskursioner, sommerkursus m.m.For at blive ansat som lektor i dansk ved et udenlandsk universitet skal man beherske dansk påmodersmålsniveau og være cand.mag., mag. art., cand. phil i dansk eller tilsvarende, og man skalhave pædagogisk erfaring gerne med undervisning i dansk som fremmedsprog.

De veluddannede dansklektorer er garanten for at der undervises på højt niveau i dansk på deudenlandske universiteter, og lektoratsordningen står for kvalitetssikringen af dette niveau.Ud over undervisningen i dansk bedrives der på institutterne i udlandet betydelig forskning i dansksprog og litteratur, ikke kun af de danske lektorer, men også af de lokale udenlandske kolleger. Foreksempel har en russisk forsker næsten lige forsvaret sin doktorafhandling om danskemodalpartikler (jo, da, nok, vel) ved universitetet i Moskva, og en dansk forsker arbejder veduniversitetet i Helsinki på en afhandling om Brandes. Forskningen i dansk sprog og litteratur ved deudenlandske universiteter blev yderligere styrket i 2001 da der blev indført en ph.d.-ordning underLektoratsordningen. Denne vigtige forskning vil også blive invalideret hvis regeringensfinanslovsforslag går igennem.Dansklektorernes hovedopgave er selvfølgelig at undervise i dansk, men fordi de med en fast pladspå universiteterne er meget synlige i lokalområdet, får de også tit udefra kommende henvendelsermed danskrelaterede spørgsmål. Det kan være tv- og radiostationer, aviser og blade der beder omhjælp til oversættelse eller udtale af danske ord eller leder efter en dansker til et interview. Det kanvære firmaer der handler med Danmark, og som søger danskkyndige studerende til studiejobs, ellersprogskoler der søger dansklærere. På den måde giver dette lille eksotiske sprogdanskdestuderende adgang til en bestemt branche, f.eks. PR, markedsføring, kommunikation eller reklame,og efter endt studium har de allerede erfaringer som øger deres muligheder for et ’rigtigt’ job, somikke sjældent bliver i et dansk firma med filial i udlandet. Det findes der mange eksempler på såveli Polen som i Kina for bare at nævne et par.Det er kun i visse lande som f.eks. Tyskland at universiteterne selv betaler hele lønnen tildansklektoraterne, så for at sikre danskfagets fortsatte beståen og videre udbredelse giver Danmarkløntilskud til de såkaldte sendelektorater. Det er tidsbegrænsede stillinger som opslås og besættesvia Lektoratsudvalget. Da Lektoratsordningen var på sit højeste lige efter årtusindskiftet, havde man40 sendelektorater rundt omkring i verden, det antal er i dag halveret. Nedgangen skyldes, som såmeget andet, den økonomiske krise; de små sprogfag er de mest truede rundt omkring på alleuniversiteterne, mange udenlandske universiteter er i økonomisk krise, og det går ud over de småfag. Så meget desto vigtigere er det at man fra dansk side forsøger at fastholde danskundervisningenpå universiteterne og ikke kun tænker i studentertal og her-og-nu-økonomi; på længere sigt er denbestående danskundervisning uhyre vigtig for salget af dansk kultur og danskproducerede varer,hvis man nu skal tænke i økonomi. Og det er her dansklektorerne spiller så stor en rolle, det er herde fungerer som ambassadører for Danmark.Trods sparetider verden over kan flere lande såsom Polen og Litauen melde om voksende interesse,ja nærmest eksploderende studentertal. Også i Kina og Japan er interessen stigende; i Lund kan deikke følge med, og lokalerne er blevet for små. Her er man begyndt at undervise i dansk somfremmedsprog og ikke som nabosprog, og det har betydet en fremgang i studentertallet – enholdningsændring som er værd at bide mærke i. Og alene siden 1. juni i år er der kommethenvendelser fra universiteterne i Kent og i Zagreb om at etablere danskundervisning og kommemed i ordningen.Danskundervsiningen på de udenlandske uiversiteter foregår som regel på nordiske institutter hvorder også undervises i de andre nordiske sprog. Også de andre nordiske lande udsender lektorer ogstøtter undervisningen i de respektive sprog. Norge har således 19 sendelektorer ude for tiden,Sverige har 48, Finland har 21, og Island støtter undervisningen i islandsk på 15 universiteter iudlandet. Dertil kommer at både Norge, Sverige og Finland støtter lokalt ansatte lektorer på

henholdsvis 140, 215 og 219 universiteter. De nordiske lektorer på de udenlandske universitetersamarbejder om undervisning, seminarer, kulturelle arrangementer og skaber således en fællesnordisk/skandinavisk profil på universiteterne i udlandet. Det er indlysende at en kraftig nedskæringi antallet af dansklektorer på de udenlandske universiteter vil skade det nordiske samarbejde.I juni kom der besked fra ministeriet om med øjeblikkelig virkning at sætte den igangværendegenbesættelse af dansklektorater i udlandet i bero da”[d]en danske regering overvejer sit forslag tilFinanslov for 2013.”Denne melding betyder helt konkret at 6 universiteter, heriblandtstjerneuniversiteter som Sorbonne i Paris og MGU i Moskva, står uden fast danskstøttet dansklektorved semesterstart her i september, og at hundredevis af studerende ikke kan få undervisning og gåtil eksamen.Støtten til dansklektorernes arbejde ved de udenlandske universiteter er et fornemt eksempel på atsmå midler kan have en stor rækkevidde. Lektoratsordningen fik i 2012 ca. 9 millioner kroner itilskud; dette beløb vil regeringen sætte ned til ca. 6 millioner i 2013, og fra 2014 til ca. 4 millioner.Denne nedskæring af et i forvejen ringe beløb er fuldstændig ude af proportioner i forhold til hvormeget den danske stat får igen, ikke kun i form af udbredelse af dansk sprog, litteratur og kultur,men også i form af øget eksport. Hvis finanslovsforslaget går igennem, står vi som det eneste land iNorden der ikke er velrepræsenteret på udenlandske universiteter, og „jubilæumsfesten“ kanaflyses.