FIV, Alm.del - 2011-12 - Bilag 272: Forslag til lov om ophævelse af lov om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen og om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser og lov om Danmarks Evalueringsinstitut (Ny læreruddannelse).

§1Lov nr. 579 af 9. juni 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen op-hæves.§2I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelsenr. 882 af 8. august 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 1372 af 28. december 2011 og § 4 i lov nr.1373 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer:1.I§ 26, stk. 1,indsættes efter »ergoterapeut«: », folkeskolelærer«.2.I§ 26indsættes somstk. 3:»Stk. 3.Uddannelsesinstitutionengodtgørde offentlige og private skoler, der stiller praktikpladsertil rådighed for uddannelsen til lærer i folkeskole, de særlige udgifter, der er forbundet med praktik-virksomheden. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan indgå aftalemed de kommunale organisationer om takstmæssig betaling for skolernes medvirken.«3.I§ 31indsættes somstk. 2:»Stk. 2.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan pålægge institutio-ner, der udbyder uddannelsen til lærer i folkeskolen,at udvikle initiativer og gennemføre aktiviteter,der både regionalt og nationalt sikrer uddannede lærere med relevante undervisningskompetencer iforhold til folkeskolens behov. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

§3I lov om professionshøjskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 8. september 2009, som ændret ved§ 8 i lov nr. 1373 af 28. december 2011, foretages følgende ændring:1.I§ 49, stk. 4,udgår: »af § 15, stk. 2, i lov nr. 579 af 9. juni 2006 om uddannelsen til professions-bachelor som lærer i folkeskolen«.§4I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 1073 af 15. september 2010, fo-retages følgende ændringer:1.IBilag 1udgårnr. 3, 5 og 6.Nr. 4 bliver herefter nr. 3, og nr. 7 – 30 bliver herefter nr. 4 – 27.§5Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juni 2013.Stk. 2.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter regler for stu-derende, der er begyndt på uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen før den 1.juni 2013.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Lovforslagets baggrund og formålDet er regeringens målsætningat læreruddannelsen har et højt fagligt niveau, hvor de færdiguddannedeskompetencer til enhver tid modsvarer folkeskolens behov for fagdækning i alle undervisningsfag.Det forud-sætter en styrkelse af de studerendes faglige, pædagogiske og professionsrettede kompetencer, og det inde-bærer et styrket vidensgrundlag baseret på den nyeste forsknings- og udviklingsbaserede viden om fag, di-daktik og pædagogik. Det kræver en uddannelse, der fleksibelt kan forny sig, sådan at der er sammenhængmellem udviklingen i folkeskolens mål og behov på den ene side og uddannelsen af lærere på den andenside. Der er derfor behov for en dereguleret uddannelse, som har en klar faglig substans, og som samtidigdanner en ramme for uddannelsens konkrete indhold og organisering på det enkelte uddannelsessted.Den gældende lov om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen trådte i kraft den 1. janu-ar 2007. Den blev udmøntet på baggrund af forlig mellem den daværende regering (Venstre og Det Konser-vative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.I forbindelse med lovens vedtagelse blev der nedsat en faglig følgegruppe, som skulle vurdere lovens ef-fekt. Følgegruppen har på baggrund af et evalueringsprogram udarbejdet rapporten”Deregulering og interna-tionalisering”(januar 2012)med konklusioner om lovens målopfyldelse og har på den baggrund afgivet enrække anbefalinger, som tager udgangspunkt i et grundlæggende behov for deregulering af uddannelsen.Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og forligspartierne(Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti)har den 1. juni 2012 indgået aftale om en nylæreruddannelse, som er vedlagt lovforslaget som bilag 2. Dette lovforslag fastlægger den overordnede ram-me for den videre udmøntning af denne aftale.2. Lovforslagets indholdLovforslaget er fortrinsvis en konsekvens af det grundlæggende princip om deregulering, som aftalen af 1.juni 2012 hviler på. Aftalen indebærer, at regelstyringen af læreruddannelsen foreslås ændret. Med aftalen villæreruddannelsen fremover blive reguleret ved en uddannelsesbekendtgørelse med hjemmel i lov om er-hvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på linje med de fleste øvrige professionsba-cheloruddannelser. Den politiske aftale vil således blive konkret udmøntet i bekendtgørelsen.Det foreslås derfor, at lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ophæves.Som konsekvens heraf videreføres visse bestemmelser i lov om uddannelsen til professionsbachelor somlærer i folkeskolentil lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Det drejer sigom forpligtelsen til at stille egnede praktikpladser til rådighed og godtgørelse af udgifter i forbindelse medpraktikvirksomhed.Lovforslaget indeholder endelig en bemyndigelse for Ministeren for forskning, innovation og videregåendeuddannelser til at pålægge professionshøjskolerne at udvikle og implementere konkrete initiativer, der sikrerden nødvendige forsyning af lærere med relevante undervisningskompetencer i forhold til folkeskolens be-hov. Der henvises herom til bemærkningerne til § 2, nr. 3.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetForslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.6. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.7. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.8. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.9. Forholdet til EU-rettenForslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.10. HøringEt udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:Akademikernes Centralorganisation, BUPL, Børnerådet, Censorformandskabet for Læreruddannelsen,Danmarks Evalueringsinstitut,Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening,Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd,Danske Universiteter, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Funktionærernesog Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), KL, Landsorganisationeni Danmark (LO), Lærernes Centralorgani-sation, Lærerstuderendes Landskreds, Professionshøjskolernes Bestyrelsesforening, ProfessionshøjskolernesRektorkollegium, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Skole ogForældre og Socialpædagogernes Landsforbund.11. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterIngenIngenIngenIngenIngenIngenIngen aspekterNegative konsekven-ser/merudgifterIngenIngenIngenIngenIngenIngenIngen aspekter

erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser i lighed med andre professionsbachelorud-dannelser. Målet er bedre sammenhæng og fleksibilitet med henblik på et samlet løft af de videregående ud-dannelser.Til § 2(Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser)Til nr. 1 (§ 26, stk. 1)Forpligtelsen til at stille egnede praktikpladser til rådighed for uddannelsen til folkeskolelærer er fastsat iden gældende § 11, stk. 1, i lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Med denforeslåede bestemmelse videreføres den nuværende retstilstand uændret.Til nr. 2 (§ 26, stk. 3)Bestemmelse om godtgørelse af udgifterne, der er forbundet med praktikvirksomheden, er fastsat i dengældende § 11, stk. 3, i lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Med den fore-slåede bestemmelse videreføres den nuværende retstilstand uændret.Til nr. 3 (§ 31, stk. 2)Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser-kunne pålægge en eller flere institutioner, der udbyder læreruddannelsen, at tilrettelægge uddannelsens fag-udbud således, at uddannelsen helt eller delvist leder frem mod konkrete kombinationer af undervisnings-kompetencer hos de færdiguddannede, eller sådan, at muligheden for, at den studerende kan opnå en ellerflere konkrete kombinationer af undervisningskompetencerhelt eller delvist begrænses eller udelukkes.Den foreslåede bestemmelse giver ministeren mulighed for at pålægge institutionerne at tilvejebringe oggennemføre konkrete initiativer, der sikrer, at institutionerne tilrettelægger uddannelsen på en sådan måde, atde færdiguddannedes undervisningskompetencer i videst muligt omfang afspejler folkeskolens behov forundervisningskompetencer i folkeskolens fag.Bestemmelsen vil kunne bringes i anvendelse både lokalt i forhold til det enkelte udbudssted, regionalt iforhold til flere udbudssteder og nationalt i forhold til de samlede udbud af læreruddannelsen. Ministeren vilkunne pålægge institutionerne at koordinere tilrettelæggelsen og udbuddene.Bemyndigelsen vil desudenkunne anvendes til at fastsætte regler om professionshøjskolernes tilvejebrin-gelse af en løbende status over udbud, uddannelsens tilrettelæggelse og de studerendes valg af undervis-ningsfag.Endvideretil fastsættelse af regler om tidsfrister for implementering af de givne pålæg samt omnærmere krav til koordinering og samarbejde mellem professionshøjskolerne.Til § 3(Lov om professionshøjskoler)Ændringen er en konsekvens af ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i fol-keskolen, jf. lovforslagets § 1.Til § 4(Lov om Danmarks Evalueringsinstitut)Ophævelse af bilag 1, nr. 3 er en konsekvens af ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelorsom lærer i folkeskolen, jf. lovforslagets § 1.Ophævelse af bilag 1, nr. 5 og 6 er en konsekvens af ophævelse af de respektive love pr. 1. januar 2012, jf.§ 16, stk. 4, nr. 1 og 2, i lov nr. 1373 af 28. december 2011.

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1Lov nr. 579 af 9. juni 2006 om uddannelsentil professionsbachelor som lærer i folkeskolenophæves.§2I lov om erhvervsakademiuddannelser og pro-fessionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgø-relse nr. 882 af 8. august 2011, som ændret ved§ 1 i lov nr. 1372 af 28. december 2011 og § 4 ilov nr. 1373 af 28. december 2011, foretagesfølgende ændringer:§ 26Statensinstitutioner, regionsråd, kom-munalbestyrelser og private arbejdsgivere,herunder selvejende institutioner, der mod-tager statstilskud, skal stille praktikpladsertil rådighed for uddannelserne til sygeplejer-ske, jordmoder, radiograf, fysioterapeut,ergoterapeut og pædagog.Stk. 2…..1.I§ 26, stk. 1,indsættes efter »ergoterapeut«:», folkeskolelærer«

lor som pædagog.5) Lov om uddannelse til ernærings- og hus-holdningsøkonom.6) Lov om uddannelse til håndarbejdslærer.7) Lov om professionshøjskoler for videre-gående uddannelser.8) Lov om medie- og journalisthøjskolen.9) Lov om erhvervsakademier for videregå-ende uddannelser.10) Lov om institutioner for erhvervsrettetuddannelse.11) Lov om erhvervsrettet grunduddannelseog videregående uddannelse (videreuddan-nelsessystemet) for voksne.12) Lov om åben uddannelse (erhvervsrettetvoksenuddannelse) m.v.13) Lov om arbejdsmarkedsuddannelserm.v.14) Lov om uddannelse til studentereksamen(stx) (gymnasieloven).15) Lov om uddannelse til højere forberedel-seseksamen (hf-loven).16) Lov om institutioner for almengymna-siale uddannelser og almen voksenuddannel-se m.v.17) Lov om uddannelserne til højere han-delseksamen (hhx) og højere teknisk eksa-men (htx).18) Lov om erhvervsuddannelser.19) Lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.20) Lov om produktionsskoler.21) Lov om vejledning om valg af uddannel-se og erhverv.22) Lov om ungdomsskoler.23) Lov om almen voksenuddannelse.24) Lov om specialundervisning for voksne.25) Lov om folkehøjskoler, efterskoler, hus-holdningsskoler og håndarbejdsskoler (friekostskoler).26) Lov om støtte til folkeoplysende vok-senundervisning, frivilligt folkeoplysendeforeningsarbejde og daghøjskoler samt omFolkeuniversitetet (folkeoplysningsloven).27) Lov om danskuddannelse til voksne ud-lændinge m.fl.28) Lov om folkeskolen, for så vidt angårevalueringer, der ikke alene omfatter folke-skolen.29) Lov om friskoler og private grundskoler

Bilag 2Aftale af 1. juni 2012 mellem regeringen og forligskredsen bag læreruddannelsenAFTALETEKSTReform af læreruddannelsenRegeringen har indgået en aftale med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om en ny lærer-uddannelse.Formålet med reformen er en fagligt stærkere og mere attraktiv læreruddannelse, der matcher folke-skolens behov, er gennemsyret af almen dannelse og hæver barren for de lærere, der skal løfte mor-gendagens folkeskole.Målet er, at lærerne underviser i fag, de har undervisningskompetence i, så børnene i folkeskolen ihøjere grad møder lærere, der har en faglig fordybelse i netop de fag, der er på skoleskemaet.Partierne er enige om, der skal være fokus på, hvad den færdiguddannede lærer kan – og ikke, hvadhan/hun har været igennem, og læreruddannelsen skal fremover reguleres efter samme princippersom andre videregående uddannelser, hvor de konkrete kompetencekrav til de enkelte undervis-ningsfag udformes på et fagligt grundlag.Partierne er samtidig enige om at styrke lærernes grundfaglighed, herunder fx klasserumsledelse,relationskompetence, kompetencer i forhold til inklusion og identifikation af sociale problemer.Samtidig skal almen dannelse gennemsyre hele uddannelsen, således at kristendomskundskab, liv-soplysning og medborgerskab indgår i lærernes grundfaglighed, ligesom der i de enkelte undervis-ningsfag kommer fokus på, at lærerne kan forberede eleverne på deres deltagelse og medansvar foret samfund med frihed og folkestyre, jf. folkeskolens formål.Læreruddannelsen skal hvile på den nyeste, evidensbaserede viden om, hvad der virker i folkesko-len, og de lærerstuderende skal have mulighed for at læse i udlandet og inddrage internationale erfa-ringer i deres uddannelse.Bedre sammenhæng og større fleksibilitet i uddannelsessystemet er afgørende for et samlet løft afde videregående uddannelser - med henblik på at sikre højere kvalitet og større evne til at imøde-komme fremtidige krav om en mangfoldighed af kompetencer.Den ny læreruddannelse tænkes ind i denne sammenhæng med henblik på at tiltrække dygtige stu-derende, løfte det faglige niveau og styrke de studerendes arbejdsmarkedsparathed.Den nuværende læreruddannelseslov ophæves, og uddannelsen skal fremover reguleres via en be-kendtgørelse under den generelle lov om professionsbacheloruddannelser.Forligspartierne er enige om følgende grundsten i den ny læreruddannelse:1. Højere krav og mere faglighed

2. Kompetencemål med sammenhæng til folkeskolen3. Norm om tre undervisningsfag4. Styrkelse af grundfaglighed og almen dannelse5. It i læreruddannelsen6 Specialpædagogik og inklusion i læreruddannelsen7. En bedre praktik8. Uddannelsens struktur – modulisering, toninger og internationalt udsyn9. Samspil med andre uddannelser10. Adgang og optag11. Entreprenørskab og talentforløb12. Bachelorprojektet13. Øget videns- og praksisbasering14. Relevant og målrettet efteruddannelse15. Folkeskolens timeløse fag16. Monitorering og evaluering.Ad 1. Højere krav og mere faglighedDer skal stilles højere krav både til de lærerstuderende og til underviserne på læreruddannelsen. Denye kompetencemål vil blive udformet, så de afspejler højere krav til, hvad de studerende skal kun-ne – først og fremmest i dybden (beherskelsesniveau), men også i bredden (vidensområder). Ud-dannelsens samlede ECTS-ramme vil være den samme – ligesom indplaceringen i forhold til denoverordnede kvalifikationsramme - men den studerende vil få en større arbejdsbelastning. De stude-rendes indsats vil blive målt via grundigere bedømmelse og skærpede eksamenskrav, og der indfø-res karakter for bedømmelsen af praktikken. De studerende vil skulle bestå fagmodulerne, som for-ventes at have et omfang på 10-20 ECTS point. Allerede på uddannelsens første år vil de studerendesåledes skulle bestå flere fagmoduler med væsentligt højere krav end i dag.Underviserne på læreruddannelsen skal fremover langt mere systematisk basere undervisningen påpraksisrelevant og evidensbaseret viden. Endelig vil professionshøjskolerne via udviklingskontrak-terne blive holdt op på, at de lærerstuderende får mere kvalitet i undervisningen, fx i form af fleretimer.Forligspartierne noterer sig det aktuelle udviklingsarbejde i forbindelse med studieaktivitetsmodel-lenog lægger vægt på, at læreruddannelsen er et fultidsstudium. Der skal være mødepligt til aktivite-ter, der involverer eksterne parter, fx praktikken. Professionshøjskolerne fastlægger selv regler ommødepligt og stopprøver.Samlet set forventer forligspartierne, at professionshøjskolerne med det nye styringskoncept vilsikre, at der sker en reel forhøjelse af barren for at blive lærer i folkeskolen.Ad 2. Kompetencemål med sammenhæng til folkeskolenDen nuværende detailregulering af, hvad den studerende skal igennem, afløses af styring via målfor, hvad den studerende skal kunne. Der indføres kompetencemål for de enkelte undervisningsfag,for lærernes grundfaglighed og for praktikken. Kompetencemålene fastsættes af uddannelsesmini-steren i samarbejde med undervisningsministeren og med inddragelse af relevante aktører. Hensig-ten er at sikre, at læreruddannelsen løbende kan tilpasse sig folkeskolens fagrække – uden at derførst skal gennemføres lovændringer. Kompetencemålene sikrer således en-til-en sammenhængmellem folkeskolens fag og de fag, som de lærerstuderende kan opnå undervisningskompetence i.

Konkret udarbejdes kompetencemålene på et fagligt grundlag, og for hvert nyt kompetencemål re-degøres der for, hvordan dette er udtryk for en faglig skærpelse i forhold til det tidligere niveau. Forså vidt angår dansk og matematik, formuleres kompetencemål for henholdsvis undervisning i ind-skoling og undervisning i udskoling. Forligspartierne lægger vægt på, at kompetencer i forhold tilgrammatik indarbejdes i de kompetencemålsbeskrivelser, hvor det er relevant i forhold til kernefag-ligheden, fx dansk og fremmedsprog.De fagligt fastsatte kompetencemål og udkast til den nye bekendtgørelse forelægges forligskredsen,inden den sendes i høring. Bekendtgørelsesudkastet drøftes herefter igen på baggrund af hørings-svarene. Således sikres, at aftalen om en ny læreruddannelse afspejles i bekendtgørelsen. Herefterhøres forligskredsen ved ændringer i bekendtgørelsen. Væsentlige politiske ændringer kræver enig-hed i forligskredsen.Ad 3. Norm om tre undervisningsfagMålet er, at folkeskolens lærere underviser i fag, som de har undervisningskompetence i. Forligs-kredsen har noteret sig, at erfaringerne fra forsøg viser, at langt flere studerende vælger tre linjefagfrem for to, hvis de strukturelle bindinger på uddannelsen løsnes. Forsøgene peger således på, at delærerstuderende er meget optagede af at vælge fag og fagkombinationer, der giver gode jobmulig-heder i folkeskolen.Derfor skal de studerende som norm have tre undervisningsfag, heraf enten dansk eller matematik.Professionshøjskolerne får pligt til at sikre den regionale og nationale forsyning af lærere med fag,fagkombinationer og kompetencer, der efterspørges i folkeskolen, herunder særligt at sikre tilstræk-kelig forsyning af lærere med undervisningskompetencer i dansk og matematik. Uddannelsesmini-steren får hjemmel til at gribe ind, hvis professionshøjskolerne ikke lever op til deres forsynings-pligt, fx ved at pålægge eller begrænse bestemte udbud.Ad 4. Styrkelse af grundfaglighed og almen dannelseMed forslaget til ny læreruddannelse lægges op til en markant styrkelse af lærernes grundfaglighed.Grundfagligheden skal ses i sammenhæng med folkeskolens formål og består af to hovedområdermed i alt fire temaer:Pædagogik og lærerfaglighedoElevens læring og udviklingoUndervisningskendskab og -kompetencer, herunder almen didaktik og it som pæ-dagogisk redskaboSpecialpædagogik og undervisning af to-sprogedeAlmen dannelseoKristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab.Der fastsættes to kompetencemål med to selvstændige eksaminer for lærernes grundfaglighed: ét forpædagogik og lærerfaglighed og ét for kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab.Pædagogik og lærerfaglighedPædagogik og lærerfaglighed har som formål at udvikle de studerendes generelle viden og kompe-tence som undervisere og gøre dem i stand til at fungere i skolens virkelighed. Dermed får lærernefortsat generel undervisningskompetence i folkeskolen.

De færdiguddannede lærere skal kunne give eleverne lyst til at lære mere samt udvikle arbejdsme-toder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse ogfantasi mv., jf. folkeskolens formål.Fagområdet skal selvstændigt og gennem koblinger med undervisningsfagene bidrage til at udviklede studerendes professionsrettede viden og kompetencer.Det sker gennem udvikling af de studeren-des lærerfaglighed, der omfatter viden om og kompetence i skolens praksis og kapacitet til at kunneforholde sig refleksivt til viden og kompetence om skolens praksis og rammerne for denne. Det be-mærkes, at it som pædagogisk redskab også integreres i kompetencemålene for de enkelte undervis-ningsfag, jf. punkt 5.Almen dannelseDe færdiguddannede lærere skal være i stand til at understøtte folkeskolens overordnede formål omat forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed ogfolkestyre; fremme elevens alsidige udvikling og gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og hi-storie og give dem forståelse for andre lande og kulturer.Temaet ”Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab” er derfor en del af lærernesgrundfaglighed. Ligesom det gælder for de øvrige fagområder, vil også kravene til kristendoms-kundskab, livsoplysning og medborgerskab blive skærpet i forhold til i dag.Ad. 5 It i læreruddannelsenDer ligger et stort pædagogisk potentiale i øget anvendelse af it i undervisningen. Formålet med nyedigitale læringsformer og -ressourcer er at styrke elevernes faglighed og ruste dem bedre til fremti-den. Digitale læremidler vil kunne højne kvaliteten af undervisningen, fordi de motiverer eleverneog inddrager dem mere aktivt. Og fordi de gør det muligt at lære på den måde, i det tempo og på detniveau, der passer bedst til den enkelte elev. It har også et stort potentiale til at frigøre ressourcer tilmere og bedre undervisning og give lærerne mere tid til de enkelte elever. Derfor foregår der ogsået stort udviklingsarbejde på området i regi af Ministeriet for Børn og Undervisning.Aftalepartierne finder det vigtigt at styrke lærernes kompetencer i forhold til at bruge it som pæda-gogisk redskab. Derfor indgår dette i temaet ’Undervisningskendskab’ i lærernes grundfaglighed.Partierne har endvidere aftalt, at it som pædagogisk redskab også skal indarbejdes i kompetencemå-lene for de enkelte undervisningsfag, sådan at lærerne bliver velfunderede i fagspecifik anvendelseaf it i undervisningen.Ad. 6 Specialpædagogik og inklusion i læreruddannelsenDer er bred politisk enighed om, at folkeskolen fremover skal inkludere flere elever med særligebehov i den almindelige undervisning. Derudover skal der sikres kvalitet i specialundervisningen,herunder i specialklasser og specialskoler. Dette stiller krav til, at de færdiguddannede lærere bådehar generel viden og kompetencer i forhold til at undervise elever med særlige behov samt specifikviden og kompetencer i forhold til udvalgte elevgruppers særlige undervisningsmæssige behov.Pædagogik og lærerfaglighed skal således give de færdiguddannede lærere generel og specifik spe-cialpædagogisk viden og kompetencer i forhold til at identificere specialpædagogiske problemstil-linger samt forberede, gennemføre og evaluere undervisning tilpasset den enkelte elevs behov.Ad 7. En bedre praktik

Forligspartierne er enige om at skabe en bedre praktik, hvor de kommende lærere er bedre forberedtpå undervisningssituationen. Der skal være mere folkeskole i læreruddannelsen.Praktikken skal fortsat være rygraden i uddannelsens progression, men der sker en skærpelse afkravene ved fastsættelse af tre kompetencemål for de tre praktikniveauer. Der indføres karakter vedbedømmelse af praktikken, og der stilles krav om større praksisforankring af professionsbachelor-projektet. Desuden giver moduliseringen større mulighed for anvendelse af øvelseselementer i ud-dannelsen, fx ”teaching labs”.Endelig skal professionshøjskolerne kunne stille kvalitetskrav til praktikskolerne i form af konkretekvalitetskriterier som forudsætning for at kunne indgå i et praktiksamarbejde med en læreruddan-nelse.Samtidig opfordres professionshøjskolerne til at indgå partnerskaber med kommuner og folkeskolermed henblik på øget brug af praktikere som eksterne undervisere, udvikling af traineeordninger,fælles udviklingsprojekter mv.Ligesom parterne opfordres til at indgå aftaler om ansættelse af læ-rerstuderende som undervisningsassistenter i folkeskolen.En bedre praktik er en væsentlig del af undervisningens kvalitet og vil indgå i den kvalitetsudvik-ling, som udspringer af professionshøjskolernes udviklingskontrakter.Uddannelsesministeren følger op i forhold til kommunernes anvendelse af de midler, som de harfået til at uddanne praktiklærere på skoler, der har lærerstuderende i praktik. Målet er, at alle prak-tikskoler har mindst én uddannet praktiklærer inden udgangen af 2014.Ad 8. Uddannelsens struktur – modulisering, toninger og internationalt udsynDen ny læreruddannelse opbygges af fire grunddele:Undervisningsfag: 140 ECTSLærernes grundfaglighed: 60 ECTSPraktik: 30 ECTSBachelorprojekt: 10 ECTS.Professionshøjskolerne har mulighed for at reducere ECTS-rammen for undervisningsfag med op til20 ECTS point (ned til minimum 120 ECTS point). Det åbner mulighed for, at ECTS-rammen forlærernes grundfaglighed kan udvides med op til 20 ECTS point (op til maksimalt 80 ECTS point),og/eller at ECTS-rammen for bachelorprojektet kan udvides med op til 10 ECTS point (op til mak-simalt 20 ECTS point). Der kan dog maksimalt flyttes 20 ECTS point, og uddannelsens omfangskal i alle tilfælde have et omfang på præcis 240 ECTS point.Den ny læreruddannelse vil være opbygget af moduler, der leder hen mod eksamen i de forskelligekompetencemål. Der kan både være tale om monofaglige moduler, som leder hen mod ét kompe-tencemål, og tværfaglige moduler – fx naturfags- eller fremmedsprogsdidaktik - som bygger op tileksamen i forskellige kompetencemål. Moduliseringen indebærer flere fordele: der vil blive lettereadgang til samlæsning og udveksling med andre uddannelser og institutionstyper - samt internatio-nalt. Desuden bliver der bedre muligheder dels for regionale toninger, dels for efteruddannelse.Professionshøjskolerne vil kunne lave toninger eller profiler på læreruddannelsen med henblik på atimødekomme enten regionale behov eller andre behov for specialiseringer, fx inden for specialpæ-

dagogik, fremmedsprog eller naturfag. Der åbnes også mulighed for øget brug af udlandsophold, fxsådan at en kommende engelsk- eller tysklærer naturligt vil tage et semester i det pågældende land.Professionshøjskolerne får samtidig en opgave i at sikre sammenhæng og faglig progression i deforløb eller ”fagpakker”, som tilrettelægges for de studerende.Ad 9. Samspil med andre uddannelserForligskredsen lægger vægt på, at modulisering og kompetencemål giver nye muligheder for at ud-vikle uddannelsen med henblik på bedre kvalitet og større relevans.Aftalepartierne forventer, at professionshøjskolerne og de andre videregående uddannelsesinstituti-oner gør brug af de nye muligheder for øget samspil omkring uddannelsen af fremtidens folkeskole-lærere. Mål for samarbejde skal desuden indgå i udviklingskontrakterne for professionshøjskolerne,som det allerede er tilfældet for universiteterne.Professionshøjskoler og universiteter kan blandt andet samarbejde om fag, der er trængte af en for-holdsvis lille studentertilgang, fx fransk og tysk. På fremmedsprogsområdet har Arbejdsgruppen foruddannelse i fremmedsprog blandt andet foreslået øget samlæsning og samarbejde om uddannelseaf flersprogslærere. Endelig kan der også samarbejdes om eksempelvis naturfagsområdet med hen-blik på at udvikle nye tilbud, som kan øge rekrutteringen af unge til naturvidenskab. Sådanne sam-arbejder inden for naturfagene mellem professionshøjskoler og universiteter er allerede i gang fleresteder – og vil blive lettere at realisere inden for den nye læreruddannelse.Partierne ønsker, at musikfaget styrkes via et forpligtende samarbejde mellem professionshøjsko-lerne og musikkonservatorierne om de udøvende elementer i musikundervisningen med udgangs-punkt i de nuværende ressourcer.Ad 10. Adgang og optagForligspartierne ønsker, at uddannelsen får større prestige og anerkendelse, sådan at den bliver at-traktiv for flere dygtige unge. Partierne ønsker også, at det store frafald – især på uddannelsens før-ste år – reduceres væsentligt.Partierne er derfor enige om en ny model for adgang og optag på læreruddannelsen, der baserer sigpå en centralt fastsat optagelseskvotient kombineret med optagelsessamtaler.Modellen kombinerer en relativt høj, centralt fastsat optagelseskvotient på 7,0 med optagelsessam-taler på det enkelte uddannelsessted for resten af de relevante ansøgere. Målet med optagelsessam-talen er en mere individuel afdækning af ansøgerens studieegnethed i forhold til både faglighed ogprofession. Optagelsessamtalerne skal anvendes til at sikre optag af kvalificerede og motiveredestuderende.Professionshøjskolerne fastsætter selv indhold og omfang af optagelsessamtalerne og vurderer påden baggrund, om de vil lade ansøgeren blive optaget på uddannelsen. Uddannelsesministeriet viludarbejde en interviewramme og en vejledning, som professionshøjskolerne kan anvende i forbin-delse med optagelsessamtalerne.Der vil fortsat være specifikke adgangskrav fra de gymnasiale uddannelser i relation til de enkelteundervisningsfag.

Aftalepartierne vil følge udviklingen i frafaldet på læreruddannelsen og tage initiativ til nye tiltag,hvis det ikke bliver nedbragt.Ad. 11. Entreprenørskab og talentforløbMed anvendelsen af kompetencemålsstyring i forslag til ny læreruddannelse er der gode mulighederfor at indarbejdeentreprenørskabi uddannelsens forskellige fagområder. Det kan ske ved, at entre-prenørskabsideen bliver formuleret i et eller flere vidensområder i kompetencemålsbeskrivelsernefor relevante undervisningsfag, sådan at lærerne uddannes til at kunne inspirere eleverne i forholdtil entreprenørskab og innovation.Den nye struktur for læreruddannelsen giver rige muligheder for, at der kan udviklestalentforløbinden for uddannelsens ramme. Således kan de enkelte uddannelsessteder profilere sig på at tilbydesærlige talentforløb. Det kan ske på forskellig vis: dels via strukturelle prioriteringer (talentforløb,der udfordrer de særligt dygtige studerende, fx uddannelse af faglige fyrtårne), dels via modulise-ringen (fagmoduler med særligt krævende målbeskrivelser, fx i samarbejde med universiteterne).Endelig skal der i professionshøjskolernes udviklingskontrakter sættes mål om øget innovationska-pacitet – ligesom det i dag er tilfældet på universiteterne.Ad 12. BachelorprojektetI dag udarbejder estimeret kun cirka halvdelen af de lærerstuderende deres professionsbachelorop-gaver med afsæt i konkrete forskningsprojekter og/eller med afsæt i en konkret empirisk problem-stilling indhentet fra folkeskolens praksis. Dette skal fremover gælde for alle studerende. Derforindsættes der i den kommende bekendtgørelse en bestemmelse om, at de studerendes professions-bacheloropgaver bør tage udgangspunkt i konkrete forsknings- og udviklingsresultater inden forgrundskoleområdet samt en konkret empirisk problemstilling indhentet fra folkeskolens praksis. Ensådan bestemmelse vil kunne understøttes med konkrete målsætninger herfor i de kommende udvik-lingskontrakter med professionshøjskolerne fra 2013.Ad 13. Øget videns- og praksisbaseringForligspartierne er enige om, at undervisningen på læreruddannelsen i langt højere grad systematiskskal baseres på praksisrelevant og evidensbaseret viden.En øget tilgang af ph.d.-uddannede undervisere kan bidrage til en styrkelse af undervisningens vi-densbasering i kraft af bedre forudsætninger for inddragelse af ny udviklings- og forskningsbaseretviden i undervisningen med en forskningsmetodisk tilgang, som kan bidrage til at kvalificere oglede læreruddannelsens udviklingsarbejde.Ph.d.-uddannede undervisere udgør i dag kun ca. 7 pct. afden samlede bestand af undervisere på læreruddannelserne.Læreruddannelsens vidensbasering skal omfatte både enforskningsbaseretog enpraksisbaseretdimension. Der synes i forhold til den praksisbaserede del af vidensgrundlaget at være et betydeligtpotentiale for ’mere folkeskole i læreruddannelsen’ gennem et øget samspil mellem professionshøj-skoleundervisere og grundskolerne. Ikke blot samarbejde om de studerendes praktikforløb, menogså samarbejder om f.eks. fagdidaktisk og pædagogisk udvikling og øvrige aspekter af samspilletmellem læreruddannelse og skoleudvikling.Partierne støtter derfor de målsætninger, som professionshøjskolerne netop har offentliggjort i deresforskningspolitiske strategi, dels om flere undervisere på ph.d.-niveau, dels om flere underviseremed baggrund i et relevant praksisfelt.

Ad 14. Relevant og målrettet efteruddannelseForligspartierne er enige om, at modulisering og kompetencemålstyring bidrager til et mere målret-tet, fleksibelt og relevant udbud af efteruddannelse set i relation til folkeskolens behov.Der vil også på efteruddannelsesområdet kunne skabes et større samspil mellem professionshøjsko-lerne og andre uddannelsesinstitutioner. Eksempelvis på musikområdet vil der kunne udbydes efter-uddannelse i samarbejde med musikkonservatorierne med henblik på en højere kvalitet i musikun-dervisningen i folkeskolen, jf. punkt 9.Omlægningerne vedrørende specialpædagogik og undervisning af tosprogede indebærer nye krav tilprofessionshøjskolerne om efteruddannelsestilbud – med henblik på, at der fortsat uddannes specia-lister inden for disse to områder. Forligspartierne vil som led i den generelle monitorering af refor-men overvåge, om professionshøjskolerne lever op til dette.Uddannelsesministeren vil gå i dialog med professionshøjskolerne om at sikre gode rammer for, atkommuner og folkeskoler kan sende lærere på efteruddannelse. Efteruddannelsestilbuddene skal –ud over at være fagligt relevante – også tilrettelægges hensigtsmæssigt i forhold til folkeskolensorganisering, herunder tidsmæssig og geografisk. Der skal gøres brug af blandt andet e-læring ogon-the-job-training, hvor undervisere fra professionshøjskolerne tager ud på folkeskolerne.Ad 15. Folkeskolens timeløse fagProfessionshøjskolerne skal i dag tilbyde de studerende kurser i folkeskolens timeløse fag, herunderfærdselslære inklusive førstehjælp, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, uddan-nelses-, erhvervs-, og arbejdsmarkedsorientering, et kursus inden for det praktisk- musiske fagom-råde samt et kursus i skrivning og retorik.Deltagelse i kurser i folkeskolens timeløse fag er frivilligtfor den studerende.I den nuværende læreruddannelse findes der mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder(CKF) for de kurser i folkeskolens timeløse fag, som professionshøjskolerne skal tilbyde. Med den-ny læreruddannelse vil CKF’erne blive afløst af selvstændige kompetencemål for de kurser i folke-skolens timeløse fag, som professionshøjskolen skal tilbyde. Professionshøjskolernes udbud af kur-ser i de timeløse fag er en del af deres forsyningsforpligtelse og vil indgå i den samlede monitore-ring af, om professionshøjskolerne lever op til denne – og vil blive drøftet med aftagerne, herunderKL. Forligspartierne ser en særlig udfordring for professionshøjskolerne i at sikre, at de lærerstude-rende får kompetencer inden for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.Ad. 16. Monitorering og evalueringUddannelsesministeriet vil foretage en tæt monitorering af, om professionshøjskolerne efterleverderes forsyningspligt, og ministeren får skærpet bemyndigelse til at pålægge professionshøjskolerneat udvikle og implementere konkrete initiativer, der sikrer den nødvendige forsyning af lærere medrelevante undervisningskompetencer i forhold til folkeskolens behov. Ud over denne monitoreringvil mål og forsyningsforpligtelse også indgå i professionshøjskolernes udviklingskontrakter. Dennærmere udformning af monitoreringen drøftes med KL og Ministeriet for Børn og Undervisning.Forligspartierne har aftalt at følge reformen ved en årlig status over blandt andet professionshøjsko-lernes udbud og de studerendes valg af undervisningsfagog udviklingen i frafaldet. Desuden er detaftalt parallelt med uddannelsens første optag at igangsætte en ekstern evaluering af kompetencemålsom styringsredskab og faglig løftestang for læreruddannelsen.