Publis å l æ k a t ionenn gel a g e u d l e ve rRo s eer h avndahe s , v s g r ati s ,H er sed ht e d v l s – S c hue nveDK-2alt z Dn del6 2 0 ng 1 0i s t r ibse tiAlbel:u t ionTeler t s luf on:nd43 6H jem3me side : 2 3 0 0Pubht tplik a t: //wiSt y rw w.el s e onen k anrosenhjemndahomes for Fors g så henl s . dkk ninide :te s pD e siwwwg ogåg.fi.dk InnovTr yk n: Entena/ FORo s eE lle rR S K t ion sndahA /S20 201 . opls – S.c hulTr yk lag : 5.00t z Grt : Ju0afiskni 2 0I SBN12(tr y kI SBN( i n t e t ): 9 7 8 - 87r ne t) : 9 7 - 9 2 7 768 - 87--927 45 -776 - 44-0

ForordIntroduktion1.1.11.21.31.42.2.12.23.3.13.23.34.4.14.24.35.5.15.2Et samfund med grøn økonomiFremtidens energiteknologier og -systemerFra viden om miljø, vand og ressourcer til konkurrencedygtige teknologier og løsningerFremtidens klima og klimatilpasningBioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkterEt samfund med sundhed og livskvalitetFra basal forskning til effektiv forebyggelse, diagnostik og behandling af sygdommeFremtidens sundheds-, pleje- og omsorgssektorEt højteknologisk samfund med innovationskapacitetDigitale muligheder og løsningerFremtidens produktionssystemer og nye innovationsformerStrategiske vækstteknologierEt effektivt og konkurrencedygtigt samfundKonkurrenceevne, produktivitet og vækstEffektiv og innovativ velfærd og forebyggelseTransport, logistik og livsrumEt kompetent samfund med sammenhængskraftUddannelse, læring og kompetenceudviklingKulturforståelse og interkulturelle kompetencer

Danmark prioriterer forskning højt og er blandtde lande i Europa, som investerer mest i forsk-ning og innovation. Det gør vi, fordi investerin-gerne bidrager til værdiskabelsen i samfundet.Forskning styrker Danmark i den globale kon-kurrence, lægger fundamentet for fremtidensvelfærd og gør Danmark stærkere.For samfundet har det stor betydning, hvor oghvordan forskningsmidlerne investeres. Derforer jeg glad for, at de vigtigste danske brugereaf forskning og forskningsbaseret viden ogteknologi har bidraget til at udpege de områder,hvor værdiskabelsen i samfundet forventesat blive størst. Dette resumé af FORSK2020-kataloget giver et overblik over resultatet afden meget omfattende proces.Værdiskabelse skal forstås bredt og ikke kun iøkonomisk forstand. Forskning kan for eksem-pel bidrage til at omstille Danmark til grøn øko-nomi, til at fremme sundhed og livskvalitet, tilat øge samfundets innovationskapacitet og tilat fremme et effektivt, konkurrencedygtigt ogkompetent samfund med sammenhængskraft.

Samtidig er det vigtigt, at forskningen omsæt-tes til innovation i erhvervslivet, til nye job ogtil en stærkere videnbasering af den offentligesektor.Men vi kan ikke prioritere alt. Hvis Danmark skalskille sig ud, må vi fokusere på centrale udfor-dringer og prioritere unikke danske potentialer,der kan fungere som drivkræfter for vækst,velfærd og fremtidig beskæftigelse.Danmark er også i forskningsmæssig sammen-hæng et lille land. Men vi har en global konkur-rencemæssig fordel, som vi ikke må overse:Vores evne til på tværs af organisatoriske ogfaglige skel at arbejde sammen om at finde nyeløsninger. Gennem innovative løsninger og kreativteknologianvendelse i krydsfeltet mellem fag-områder kan vi nå langt, når samfundsudfordrin-gerne bedst løses gennem en tværdisciplinærtilgang til forskningsproblemstillingerne.Der er med FORSK2020 skabt et solidt grundlagfor de kommende års prioritering af offentligeforskningsinvesteringer. Kataloget vil nu

indgå i Folketingets arbejde med at beslutte,hvordan de strategiske investeringer i forskningskal fordeles. Ikke ved at spå om de næsteforskningsgennembrud eller erhvervssucceser,men ved at prioritere på et overordnet, strategiskniveau og derved skabe de bedst muligerammer for fremragende forskning og dermedudvikling af ny viden og indsigt.I den forbindelse skal jeg understrege, atFORSK2020 hverken udtrykker regeringens ellerde øvrige forligspartiers politiske prioriteringer.Kataloget er derimod resultatet af en omfat-tende kortlægnings- og dialogproces.Ud over at udgøre et grundlag for den politiskeprioritering af midler til strategiske investeringeri forskning er det mit håb, at FORSK2020 ogsåvil tjene til inspiration i arbejdet med at prioritereforskningsmidler på for eksempel universiteter,sektorforskningsinstitutioner og i private fonde.Og at FORSK2020 kan inspirere de enkelteforskere til i endnu højere grad at engagere sigi at bidrage til at løse nogle af vor tids væsent-lige samfundsudfordringer.

Denne pjece er en sammenfatning af publika-tionen ”FORSK2020 – Strategiske forsknings-horisonter”, som indeholder fem visioner med14 underliggende løfterige forskningstemaer.FORSK2020 afspejler samfundets efterspørg-sel efter forskningsbaseret viden. Samfundetsvigtigste brugere af forskning og forsknings-baseret viden og teknologi har her pegetpå de mest løfterige områder for fremtidigeoffentlige forskningsinvesteringer i Danmark.En bred kreds af repræsentanter fra bl.a.erhvervsliv, den offentlige sektor, interesse-organisationer og universiteter har således iFORSK2020-processen medvirket til at identi-ficere de visioner og forskningsbehov, som ersammenfattet i denne pjece.I FORSK2020 sættes fokus på, at forsknings-investeringer skal fungere som værdiskabendeinvesteringer i fremtiden. Forskningen skalbidrage til at løse væsentlige samfundsud-fordringer og skal fungere som drivkraft forvækst, beskæftigelse og velfærd i det danskesamfund.

De bevillinger, som Folketinget afsætter tilstrategisk prioriterede forskningsområder,udmøntes af Det Strategiske Forskningsrådgennem store og længerevarende bevillinger påi gennemsnit ca. 20 mio. kr. Midlerne uddeles udfra et armslængdeprincip i åben konkurrence tilde ansøgninger, der har størst forskningshøjde,relevans samt forventet effekt. Der læggessamtidig stor vægt på offentlig-privat samar-bejde, brugerinddragelse og internationalt forsk-ningssamarbejde. Hovedfokus for FORSK2020er sådanne strategiske investeringer i forskning,men det er samtidig ambitionen, at FORSK2020skal række bredere ud og give inspiration tilarbejdet med at prioritere forskningsmidler imange andre sammehænge.Baggrunden for FORSK2020 er et politisk ønskeom et solidt grundlag for prioriteringen af deoffentlige forskningsinvesteringer, som aftalesi forbindelse med finanslovsforhandlingerne.FORSK2020 skal ses i forlængelse af priori-teringskataloget FORSK2015 fra 2008.

1. Fretekn mtiden1.1 FRA BASAL FORSKNINGsTIL EFFEKTIV FOREBYGGELSE,ologeier o nergi-g -syAF SYGDOMMEDIAGNOSTIK OG BEHANDLINGtems2. Frera viden ovandmmokonk g ressou iljø,urtekn rrencedy cer tilologgtigeier og løsning3. Freremtidensog klkimatilpas limaning4. Bioressoog andre b urcer, fødiologeiske varerprodukter

Visionen er, at Danmark skal være et samfund med grøn økonomi. Et samfund der griber de storepotentialer i den grønne dagsorden. Teknologiske og videnbaserede svar på globale udfordringer skalbruges til at styrke dansk vækst, velfærd og beskæftigelse samt bidrage til at værne om vores fællesnatur og miljø. En forskningsindsats skal bidrage til at udnytte det danske potentiale for at udviklekonkurrencedygtige miljø- og energiteknologier, der kan imødekomme fremtidens miljøkrav og behov forenergi, råstoffer og naturressourcer. Forskning skal samtidig bidrage til en effektiv, konkurrencedygtig,bæredygtig og sundhedsfremmende produktion af fødevarer og andre biologiske produkter, ruste ostil tilpasning til – og modvirkning af – klimaforandringer og en stigende konkurrence om klodensbegrænsede ressourcer.

Den globale befolkning ventes at nå ca. 9 mia. i2050, og den materielle velstand forventes lige-ledes at stige. Udviklingen skaber et voksendepres på jordens biologiske produktion, klima,miljø og naturressourcer. Der er fx et stigendepres på de globale energi- og råstofreserver.Den globale efterspørgsel efter energi forventessåledes at vokse med godt 30 procent og forvisse råstoffer med godt 80 procent frem mod2035. Udviklingen skaber udfordringer for mangelandes forsyningssikkerhed.Ny viden og teknologi er vigtige forudsætningerfor at løse de globale udfordringer, der knyttersig til en grøn økonomi. Grøn viden og teknologiefterspørges også i stigende grad i udlandet,og lande som Kina, USA og Sydkorea har fore-taget massive investeringer på området.Den stigende efterspørgsel øger mulighedenfor dansk eksport af grøn viden, teknologi ogprodukter.Danmark står allerede i dag stærkt på en rækkeområder, der er centrale for at skabe et

samfund med grøn økonomi. Dansk forskning erpå en lang række grønne områder internationaltanerkendt, og danske virksomheder er langtfremme med hensyn til udvikling af ressource-besparende, klima- og miljøvenlige teknologier,produkter samt sunde kvalitetsfødevarer ogandre biologiske produkter.Grønne opstartsvirksomheder har gode vækst-betingelser, og i 2012 ligger Danmark på enførsteplads i The Global Cleantech InnovationIndex. Danske virksomheder eksporterede i 2010for ca. 110 mia. kr. energi- og miljøteknologi,mens fødevareeksporten udgjorde ca. 100mia. kr. Der er gode muligheder for at udbyggepositionen som et grønt foregangsland, ogde store globale udfordringer skal gøres til envindersag for dansk vækst, velfærd ogbeskæftigelse.Realisering af visionenEt samfund med grønøkonomilægger op til en forskningsindsatsinden for fire for Danmark særligt løfterigeforskningstemaer, som er kort beskrevet på

De kommende årtiers globale udfordringer påenergiområdet er store, og mange lande stårover for en stor omstilling til bæredygtig energi-forsyning. Olie har i mange år udgjort en hjørne-sten i verdens energiforbrug, men situationen erunder forandring grundet begrænset forekomstog produktion af olie samt forventning omstigende priser. Hertil kommer at forbruget afolie og andre fossile brændsler skaber betyde-lig forurening og deraf følgende sundhedsrisicisamt bidrager til klimaproblemer. En rækkelande, herunder Danmark, har i forlængelseheraf forpligtet sig til at reducere udledningenaf drivhusgasser markant.Den globale efterspørgsel efter energi forventesat stige som følge af en voksende befolkningog øget velstand. Det skaber pres på knappeglobale energiressourcer. Forsyningssikkerhedog effektiv og stabil energiforsyning vil såledesfå væsentlig økonomisk såvel som sikkerheds-politisk betydning for de fleste lande i frem-tiden. Udfordringerne skaber behov for, ateksisterende teknologier og -systemer videre-udvikles, og at helt nye udvikles.

Perspektiverne i en forskningsindsats inden forfremtidens energiteknologier og -systemer erbåde nationale og globale. Hovedsigtet meden forskningsinvestering er at udvikle løsninger,som er internationalt konkurrencedygtige, ogsom dermed kan bidrage til løsninger på såvelde danske som de globale energiudfordringer.Indsatsen kan således bidrage til at under-støtte og udvikle Danmarks konkurrenceevneog erhvervsudvikling og derved vækst ogbeskæftigelse. Den danske energisektor stårstærkt, og mulighederne for yderligere vækstpå det internationale marked er betydelige.Med udgangspunkt i de stærke danske forsk-ningsmiljøer på energiområdet skal strategiskeinvesteringer i forskning bidrage til udviklingog implementering af energieffektive ogintelligente løsninger samt til at ibrugtageen bred vifte af vedvarende og miljøvenligeenergiteknologier. Et delmål er at skabe ensikker, miljøvenlig, bæredygtig og omkostnings-effektiv energiforsyning og -anvendelse ogat bidrage til dansk uafhængighed af fossilebrændsler i 2050.

Verdens befolkning vokser, og befolkningsrigelande som Kina, Indien og Brasilien opleverstigende velstand. Globalt set er produktion ogforbrug stigende, og det samme er mængdenaf affald og efterspørgslen efter råvarer sombrændstoffer, mineraler og metaller samt

presset på økosystemer, biodiversitet og natur-ressourcer som dyrkbar jord, ren luft, biomasseog vand. Samtidig øges fokus i store dele afverden på betydningen af et rent miljø formenneskers sundhed og trivsel. Det er en storudfordring at sikre en mere bæredygtig brug

af de globale ressourcer, herunder fx at leveretilstrækkelige mængder vand i en kvalitet, deropfylder kravene til menneskers sundhed samttil produktion af fødevarer og foder. Det erligeledes en udfordring at mindske råstof- ogmaterialeforbruget i processer og produkterog at øge genanvendeligheden.Det globale marked for miljøteknologiske løs-ninger ventes at vokse markant i de kommendeårtier. Det skaber enestående eksportmulig-heder for de dele af dansk erhvervsliv, hvormiljø- og ressourceeffektive teknologier ogløsninger er væsentlige konkurrenceparametre.Forskningsindsatsen skal bidrage til at vendeudfordringerne til nye muligheder for Danmark,og virksomhedernes konkurrencekraft skalstyrkes gennem produktion, der fokuserer påmiljø- og ressourceeffektive teknologier samtved at tilføje deres produkter merværdi i formaf sikkerhed, sundhed og tryghed.Strategiske investeringer i forskning skal bidragetil udvikling af nye globalt konkurrencedygtigeog ressourceeffektive miljøteknologier, som

kan fremme bæredygtighed inden for områdersom transport, energi, fødevareproduktion,dagligdagens forbrugerprodukter, industrielproduktion, landbrug, bygninger, vandforsyning,håndtering og genvinding af affald og spilde-vand, jordrensning mv. Forskningen skal bidragetil at begrænse den globale miljøbelastning ogtil at anvende de begrænsede naturressourcermere bæredygtigt.Sigtet er endvidere at reducere sundhedsskade-lige påvirkninger af mennesker gennem enøget viden om miljøfaktorer – som fx partikler,kemikalier og bakterier – og udvikling af nyemetoder til risikovurdering og prioritering af ind-satser til bedre forebyggelse, adfærdsreguleringog substitution af skadelige stoffer.

Klimaudfordringen er en kompleks global udfor-dring, hvor mange aspekter vil strække sig langtud i fremtiden. Disse spænder fra scenarier ogforudsigelser af klimaforandringerne på tids-skalaer fra årtier til århundreder over vurde-ringer af betydningen af disse forandringer tiltilpasning til klimaændringerne. Der er tale omflere væsentlige udfordringer for det danskeog globale samfund, som der skal handles påog træffes beslutninger om i de nærmeste år.Opbygningen af et forskningsbaseret grundlagfor klimapolitiske beslutninger om store sam-fundsmæssige investeringer til modvirkning afog tilpasning til klimaforandringerne er en storudfordring i forhold til regulering og aftaler påklimaområdet globalt, regionalt og nationalt.Meget af usikkerheden omkring behovet forklimatilpasninger handler om, hvordan, hvormeget og hvor hurtigt klimaforandringer ogeffekterne af disse vil påvirke forskelligeområder. Det er vigtigt for udviklingen af frem-tidige løsninger og beslutninger om tilpasningtil og modvirkning af klimaforandringerne, atusikkerheden om forandringerne reduceres.

Forandringer i klimaet har indflydelse på en langrække fysiske og biologiske systemer, herunderfx kystlinjer, vand- og spildevandssystemer, vand-balancen, energisystemer, infrastruktur, byggeri,produktion af fødevarer og andre biologiske

tilstrækkeligt grundlag for at vælge fornuftigeløsninger i rette tid. Der er blandt andet storusikkerhed knyttet til omfanget af regionale ogglobale effekter, som de hastige klimaforandringerved polerne og specielt Arktis vil have.

Også i de danske farvande vil de ændredeforhold have betydelige konsekvenser for bl.a.de marine økosystemer.En forskningsindsats inden for fremtidensklima og klimatilpasning skal styrke grundlagetfor at træffe politiske beslutninger på enrække samfundsområder i forhold til Danmarkstilpasning til klimaændringer og forebyggelseaf negative konsekvenser heraf. Forskningenskal endvidere bidrage til udviklingen af nyeeffektive teknologiske løsninger på en række afde konkrete udfordringer, som klimaforandringerskaber, herunder understøtte effektiv planlæg-ning, tilpasning og innovative samfunds- ogerhvervsmæssige løsninger inden for områdersom fx nye afgrøder, vandsystemer, kystsikring,kloakering mv. Endelig skal forskningen bidragetil at opnå effektive reguleringssystemerinternationalt og nationalt til begrænsning afklimaforandringer.

Den globale efterspørgsel efter fødevarer,foder og bioenergi forventes at vokse markantfrem mod 2050. Dette kan potentielt føre tilstigende priser og ressourceknaphed isæri de fattigere lande. Det øger behovet forressourceeffektivitet af hensyn til den globaleforsyningssikkerhed. Samtidig har jordbrug,husdyrbrug, akvakultur og fiskeri indvirkning

på landskabet, vandmiljøet, fiskebestandene,klimaet og biodiversiteten. I Danmark såvelsom i udlandet stiller forbrugerne stigende kravtil produkter og produktionsmetoder. Kombi-nationen af krav til effektivitet, sikkerhed,sundhed, kvalitet, miljøhensyn, dyrevelfærdog udnyttelse af nye biologiske mulighederstiller den biologiske produktion over for en

række miljø- og højteknologiske, organisa-toriske, økonomiske og politiske udfordringerog muligheder over de kommende årtier.Der er behov for at kombinere effektiv ogkonkurrencedygtig biologisk produktion medskånsom og bæredygtig landskabs- og havudnyt-telse ved fx i højere grad at undgå spild og øge

anvendelsen af spildprodukter. I Danmark er dergjort markante landvindinger på disse områder,men der er stadig et væsentligt potentialeinden for både effektivitet og bæredygtighedbl.a. set i lyset af høje omkostninger i erhverveneog af, at jord- og husdyrbruget fortsat er envæsentlig kilde til udledning af drivhusgasserog tab af næringsstoffer til jord og vandmiljø.Fødevarer spiller samtidig en central rolle formenneskers sundhed, og der er behov for nyviden om, hvordan forbrug, kvalitet og produktionaf fødevarer kan bidrage til at løse en rækkesundhedsmæssige udfordringer. Der er ogsåbehov for viden om udvikling af nye non-foodprodukter, som fx råstoffer til erstatningfor petrokemisk baserede materialer, nyebiomaterialer fra jord- og skovbrug, fødevare-ingredienser og bioenergi, der repræsenterermarkante fremtidige muligheder for nyemarkeder og industriel synergi mellem føde-vareproduktionen og fx energiproduktionog biotekområdet.

Strategiske investeringer i forskning skalbidrage til at realisere nye muligheder indenfor bæredygtig produktion samt styrkeerhvervslivets konkurrencekraft og forbedrebefolkningens sundhed. Forskningsindsatsenskal også bidrage til at forebygge negativekonsekvenser af menneskelig aktivitet i relationtil ressourceudnyttelsen og den biologiskemangfoldighed. Endelig skal forskningen fremmefødevaresikkerhed og dyresundhed, der harstor betydning for at fastholde landets stærkeposition på eksportmarkederne.

Den demografiske udvikling, relativt lav levealderi Danmark sammenlignet med andre OECD-lande,nye behandlingsmuligheder og stigende patient-krav sætter det danske sundheds-, pleje- ogomsorgssystem under pres. Alene udgifternetil sundhedvæsenet udgør ca. 8 pct. af BNP.Dertilkommer udgifter til fx omsorg for og plejeaf svage ældre og botilbud til psykisk syge. Derer således et stort potentiale i at udvikle bedreforebyggelse og behandling samt nye organi-satoriske, velfærdsteknologiske og medicinskeløsninger, som kan bidrage til at optimere detdanske sundheds-, pleje- og omsorgssystem ogøge den enkeltes livskvalitet. De fleste OECD-lande står som Danmark over for store udfor-dringer med en aldrende befolkning, betydeligeog stigende udgifter til sundheds-, pleje- ogomsorgsområdet, et begrænset økonomiskråderum og på sigt mangel på kvalificeretarbejdskraft. Det skaber en stigende internationalefterspørgsel efter løsninger, der kan dannegrundlag for en mere effektiv behandling, plejeog omsorg og dermed bidrage til at løse deressourcemæssige udfordringer.

Visionen er, at Danmark skal være et samfund med sundhed og livskvalitet. Et samfund karakteriseretved, at borgerne har høj levealder, god sundhedstilstand og adgang til virkningsfuld behandling vedsygdom i en omkostningseffektiv og individorienteret sundheds-, pleje- og omsorgssektor. Forskningenskal bidrage til en bedre sektorindretning, til nye velfærdsteknologiske løsninger og til at ruste ogmotivere borgerne til selv at tage hånd om deres egen sundhed. Danmark skal samtidig udnyttepotentialerne ved at koble basal biologisk forskning og sygdomsforståelse med epidemiologi og kliniskforskning for derved at udvikle hurtigere og mere præcis diagnostik, bedre forebyggelse samt nymålrettet, effektiv og individualiseret medicin og behandling.

Danmark står stærkt både som udvikler ogbruger af ny viden og teknologi, og der er etstort vækstpotentiale med erhvervsmæssigestyrkepositioner inden for bl.a. lægemidler,hjælpemidler og medicoteknisk udstyr. Eksportenaf danske sundheds- og velfærdsteknologiskeprodukter udgør en stigende andel af den sam-lede eksport. I 2000 udgjorde den 7,4 procent afden samlede danske vareeksport og var i 2010steget til 12,8 procent. Danmark kan udnyttesine unikke sundhedsregistre og den langetradition for effektivt offentlig-privat samspilom udvikling og test af nye behandlinger ogvelfærdsteknologi og har samtidig en udbyggetoffentlig sundheds-, pleje og omsorgssektor,der efterspørger innovative og effektiveløsninger.Realiseringen af visionen lægger op til enforskningsindsats inden for to for Danmarksærligt løfterige forskningstemaer. Temaerne,som er kort beskrevet på de efterfølgendesider, forholder sig til forskellige, men sammen-hængende dimensioner af den samlede visionomEt samfund med sundhed og livskvalitet.

Sygdom er kilde til forringet livskvalitet forden enkelte og er en stigende udgiftspost forsamfundet. Danmark har en relativt lav leve-alder sammenlignet med andre OECD-lande,og antallet af sygdomsramte forventes at stigeblandt andet set i lyset af, at der frem mod2044 ventes ca. 60 procent flere ældre. Globaltset forventes antallet af sygdomsramte ogsåat vokse markant. Både de danske og globaleudfordringer skaber behov for nye og mereeffektive forebyggelses- og behandlingsmetodersamt udvikling af ny medicin.Langt de fleste af de sygdomme, vi rammesaf, skyldes påvirkninger, der ofte ligger mangeår forud for diagnosticeringen. Kimen til noglesygdomme lægges allerede i fosterstadiet, mensudvikling af andre sygdomme er afhængig afforskellige påvirkninger senere i livet. Kortlæg-ningen af det humane genom har betydet, atman for alvor har fået mulighed for at studeresamspillet mellem arv og miljø. Den senesteudvikling inden for epidemiologisk forskningmed anvendelse af store kohorter med data frafødsel til høj alder og med avancerede statistiske

teknikker har desuden frembragt vigtig videnom, hvordan sociale og biologiske faktorertidligt i livet påvirker tidlige aldringsprocesserog udvikling af sygdom.Der er store potentialer i en stærkere koblingmellem den basale biologiske forskning på denene side og den epidemiologiske og kliniskeforskning på den anden side. De nuværendebehandlinger i sundhedssektoren er ikke til-strækkeligt baseret på, at det enkelte menneskeer unikt i forhold til fx gener, køn, livsstil oglevevilkår. Der er behov for udvikling af nye,specifikt virkende behandlinger til den enkeltepatient, som kan afløse mindre effektivebehandlinger udviklet til grupper af patienter.Denne tilgang kan anvendes inden for defleste sygdomsgrupper og vil muliggøredet sunde liv længere hen i livet og dermedudskyde det tidspunkt, hvor den enkelte gårfra at betegnes som rask og velfungerendetil at være patient.Strategiske investeringer i forskning skalbidrage til bedre forebyggelse, diagnostik,

behandling og rehabilitering og dermed til øgetlivskvalitet, nedsat sygelighed og forlængetlevetid. For industrien er der store perspektiveri at udnytte en mere grundlæggende forståelseaf menneskets basalbiologiske egenskaber tilat udvikle nye lægemidler. En forskningsindsatsskal således understøtte styrkepositioner, viden-behov og konkurrencekraft i den etableredeindustri såvel som danne grundlag for udviklingaf nye, videnintensive virksomheder.

I Danmark og i det meste af den vestlige verdener sundheds-, pleje- og omsorgssektoren understigende pres for at tilpasse den nuværendeindretning til den demografiske og socialeudvikling. Der er brug for nye organisatoriske,økonomiske og teknologiske løsninger samt foren solid videnbasering, der skal sikre anvendelseaf de mest effektive indsatser og bedst muligudnyttelse af ressourcerne. Udgifterne tilsektoren udgør en betydelig del af de offentligeudgifter i Danmark og i resten af den vestligeverden, og væksten i udgifterne stiger hurtigereend den økonomiske vækst. Der er alleredesket store produktivitetsforbedringer, men deter afgørende fortsat at sikre en god styringaf udgifterne.Den demografiske udvikling indebærer, at derkommer flere med behov for behandling ellerpleje, fx forventes antallet af personer med enkronisk sygdom at stige kraftigt. Dertil kommeren række udfordringer som koordinering afydelser og sammenhængende patientforløb påtværs af sektorer samt udfordringer vedrørendepatienters muligheder for involvering i og

bedre patientforløb, kvalitet og ressource-udnyttelse samt afhjælpe mangel på arbejdskraftpå området. Samspil mellem den offentligeog den private sektor vil samtidig være medtil at skabe grobund for bedre og mereinnovative og effektive løsninger samtunderstøtte nye, globale forretningsmulighederi erhvervslivet. Eksporten af danske sundheds-og velfærdsteknologiske løsninger udgøren stigende andel af den samlede danskevareeksport, og potentialet er voksende somfølge af det store internationale fokus påområdet. Der er eksempelvis store potentialerpå vigtige markeder som Japan, USA og Kina,hvor der allerede i dag er stor efterspørgselsom følge af den demografiske udvikling.

Strategiske investeringer i forskning skalbidrage til at udvikle nye løsninger i forhold tilforebyggelse, behandling og rehabilitering ien tværsektoriel kontekst, herunder nye organi-satoriske tiltag som fx optimeret og innovativarbejdstilrettelæggelse og ledelse eller mereeffektiv implementering af evidensbaseredebehandlingsformer. Indsatsen skal udvikle

Den danske produktivitet er stagnerende, ogDanmarks innovationskapacitet er udfordret. Derforegår en dramatisk udvikling i den internationalehøjteknologiske forskning og produktion, ogglobale markeder stiller store krav til evnen til atforny og omstille sig både i forhold til produkterog processer. Alene inden for produktionssektorener der i løbet af de sidste 10 år forsvundet 25procent af alle danske industrijob svarende tilca. 110.000 arbejdspladser. Det er en tendens,der risikerer at udhule den danske innovations-kapacitet. Hvis Danmark også fremover skal ståstærkt i den globale økonomi, hvor stadigt flerelande kan konkurrere på god infrastruktur samtveluddannet – og ofte billig – arbejdskraft, mådanske virksomheder vælge andre konkurrence-parametre som teknologiske spydspidskompe-tencer, fleksibilitet, tværfaglighed, komplekseproduktionskæder, integration af IKT mv. Viden-tunge produkter, koncepter og processer stårcentralt i dansk erhvervsliv og udgør et vigtigtgrundlag for det danske samfunds konkurrence-evne, arbejdspladser, vækst og velstand, ogdet danske potentiale inden for dette områdeer stort.

Visionen er, at Danmark skal være et højteknologisk samfund med innovationskapacitet. Et samfund,som udvikler viden, teknologier og kompetencer, der kan sikre et stærkt grundlag for dansk konkurrence-evne. En forskningsindsats inden for strategiske vækstteknologier, fremtidens produktionssystemer og nyedigitale løsninger skal styrke den danske innovationskapacitet og produktivitetsudvikling. Forskningen skalderigennem fremme bedre samfundsløsninger samt eksport, vækst og beskæftigelse. Innovation, højteknologiskkunnen og effektive produktionssystemer udgør grundlæggende forudsætninger for erhvervslivets evne til at klaresig i den globale konkurrence. Samtidig er løsningen af væsentlige samfundsudfordringer inden for energi, miljø ogsundhed i høj grad afhængig af fremskridt inden for strategiske vækstteknologier som fx nano- og bioteknologi. Menogså udviklingen af servicesektorens og den offentlige sektors produktivitet og opgaveløsning er i stigende gradafhængig af udvikling og anvendelse af nye teknologier – ikke mindst informations- og kommunikationsteknologi (IKT).

Internationalt set står dansk forskning stærktinden for bl.a. bioteknologi og det nanotek-nologiske område, mens der er behov for enkapacitetsmæssig oprustning af forskningeninden for fx produktionsteknologi. Danmark er etaf verdens førende lande målt på befolkningens,virksomhedernes og den offentlige sektorsanvendelse af IKT, men potentialerne på områdeter langt fra udtømte. Hertil kommer et udbyggetnetværk af Godkendte Teknologiske Service(GTS)-institutter, der kan accelerere videnanven-delsen i de små og mellemstore virksomheder.Realiseringen af visionen lægger op til enforskningsindsats inden for de tre for Danmarksærligt løfterige forskningstemaer, som erkort beskrevet på de følgende sider. Temaerneforholder sig til forskellige, men sammenhæn-gende dimensioner af den samlede vision omEt højteknologisk samfund med innovations·kapacitet.

Informations- og kommunikationsteknologi(IKT) har gennem de seneste 50 år fået stadigstigende betydning for samfundet. Udviklingenaf computere, internettet, mobiltelefoni mv.har gjort IKT til en integreret del af alle greneaf samfundet, og der er store potentialer forværdiskabelse gennem udvikling og integrationaf løsninger baseret på ny IKT i alt fra vorespersonlige kommunikation over styring afvirksomheders produktion og administrationtil offentlig forvaltning og serviceproduktion.Det gælder fx på store velfærdsområder somsundheds- og plejeområdet. Potentialet forbedre IKT-baserede løsninger retter sig ogsåmod en række samfundsudfordringer knyttettil bl.a. bæredygtighed og ressourceudnyttelse,fx i forhold til intelligent energiforsyning,uddannelse, drift af bygninger samt logistikog transportsystemer.I erhvervslivet forventes stadigt flere vigtigekommercielle produkter, services samt kerne-processer at blive tilvejebragt via IKT, og formange produkter og services gælder, at IKT-ele-

menter er afgørende for konkurrencesituationenog bidrager med en stor del af værditilvæksten.Danmark har en betydelig industri, som i højgrad er afhængig af fx indlejrede produktions-og styringssystemer, men også inden for bl.a.byggeriet og servicesektoren har udviklingaf nye IKT-baserede teknologier og løsningerstort potentiale for at fremme produktivitets-vækst og konkurrencekraft. Undersøgelserpeger på, at omtrent en tredjedel af væksteni produktivitet i Danmark kan tilskrives IKT,og også for den fremtidige produktivitets- ogsamfundsudvikling ventes IKT-baserede løsningerat komme til at spille en stor rolle.Både den offentlige og den private sektor erafhængige af en velfungerende digital infrastruktursom grundlag for innovation, effektivisering ogværdiskabelse. Blandt de udfordringer, der knyttersig hertil, er udvikling af avancerede og driftsikreIKT-løsninger til at styre og bearbejde de massivedatamængder, som opsamles inden for bl.a.sundhedsvæsen, natur- og miljøovervågning,trafik og finansielle transaktioner.

En forskningsindsats inden for digitale mulig-heder og løsninger skal være drivkraft forinnovation, konkurrencekraft og vækst i bådefremstillingsindustrien og servicesektoren. Iden offentlige sektor skal nye digitale løsningerbidrage til mere effektiv opgaveløsning oghøjere kvalitet i velfærdsydelserne. Tværfaglige,IKT-baserede løsninger skal således gavnedet danske samfund inden for en lang rækkepraksisområder som energiforsyning, sundhed,pleje, uddannelse mv.

Det har stor betydning for dansk økonomi ogvækstmulighederne at have en stærk frem-stillingssektor. Men en række faktorer presserproduktionsvirksomhederne i Danmark. Detdrejer sig bl.a. om høje danske lønninger ogbilligere produktionsomkostninger i udlandet.I dag beskæftiger produktionsvirksomhedernesamlet set knap 350.000 personer – eller 15procent af den samlede danske arbejdsstyrke.I løbet af de sidste 10 år er 25 procent af alledanske industrijob, eller ca. 110.000 arbejds-pladser, forsvundet. En stor del af arbejdsplad-serne flyttes til Asien eller til andre europæiskelande.Produktionen er grundlaget for en rækkeforskningsmæssige og innovative aktiviteter,og derfor risikerer udflytningen af produktiontil udlandet at udhule de danske innovations-kompetencer. Hvis Danmark fremover skalstå stærkt i den internationale økonomi, hvorstadigt flere lande kan konkurrere på godinfrastruktur samt veluddannet – og ofte billig– arbejdskraft, skal den danske produktionvære effektiv og innovativ samt stå stærkt i

forhold til områder som fleksibilitet, hastighed,kompleksitet, produktdifferentiering, intelligentog strategisk design, ressourceeffektivitet,brugerforståelse mv. Danske virksomheder skalkunne tilrettelægge og drive et produktions-apparat endnu mere effektivt end dereskonkurrenter.Strategiske investeringer i forskning skalbidrage til at styrke dansk konkurrenceevneog velstandsudvikling gennem udvikling affremtidens produktionssystemer og forbedringaf erhvervslivets innovationskapacitet. Vedproduktionssystemer forstås her hele detproduktionsapparat, hvori et fysisk produktproduceres – dvs. systemer, udstyr ogteknologier. Til produktionssystemer hørerogså de organisatoriske og ledelsesmæssigerammer, der er umiddelbart forbundet medproduktionsapparatet. Produktionssystemerhandler i høj grad om den måde, hvorpå deforskellige teknologier kombineres, tekniskog organisatorisk, men det handler også omudvikling og udnyttelse af nye metoder ogkoncepter. Under optimale forhold kan Danmark

blive til et eksperimentarium for implemente-ring af nye teknologier og innovative løsninger.Forskningen kan have effekt inden for mangeerhvervsområder – spændende fra traditionelleindustrier til helt nye produktionsområder – ogdanne grundlag for udviklingen af nye virksom-heder og arbejdspladser. Væsentlige mål er atbidrage til at fastholde og skabe arbejdspladser,reducere energiforbrug, affaldsmængder ogmiljøpåvirkning samt sikre et godt arbejdsmiljø.

bio- og materialeteknologi samt informations-og kommunikationsteknologi (IKT) – er tekno-logier, som forventes at have særligt stortpotentiale i forhold til udvikling af innovativeprodukter og bæredygtige løsninger, og det er

teknologier, som ofte går på tværs af sektorerog praksisområder.Forskning kan fx bringe danske virksomhederblandt de førende i det internationale kapløbom at være først med fremtidens grønne energi-og miljøteknologier, hvis udvikling i stigendegrad baseres på strategiske vækstteknologier.Inden for sundhedsområdet har eksempelvisny nanomedicin potentiale til at revolutionerebehandlingen af kræft og en række andrealvorlige sygdomme til gavn for patienter såvelsom sundhedsvæsen og industri. Den biotekno-logiske forskning kan give os vigtige nyskabelserinden for fx udvikling af behandlinger modresistente bakterier, udvikling af individualiseretmedicin samt nye fødevareteknologiskelandvindinger med betydning for ernæring ogfødevaresikkerhed. Den tværvidenskabeligesyntesebiologi kan potentielt levere løsninger,der kan bringe samfundet nærmere en bio-baseret økonomi ved at afhjælpe mangel påfødevarer og energi eller bidrage til udviklingaf produktionssystemer, som kan levere nyebiologiske materialer og en bæredygtig erstat-

mellem de forskellige teknologiområder, menogså i samspillet med de mere traditionelleteknologier.En forskningsindsats inden for strategiskevækstteknologier skal bidrage til, at danskevirksomheder har den udviklings- og innovations-højde, der skal til for at kunne konkurrere pådet globale marked. Hertil kommer, at derskal opbygges og videreudvikles miljøer påuniversiteterne, der har en så høj kvalitet, at dekan indgå aktivt i den internationale udvekslingaf viden og kompetencer – og dermed også ifremtiden vil kunne fungere som leverandøreraf højt kvalificeret arbejdskraft til det danskeerhvervsliv og den offentlige sektor. Endeligskal forskningsindsatsen bidrage til at skabegrundlag for bedre løsninger på en rækkesamfundsudfordringer inden for fx sundhed,miljø og energi.

trafikløsninger, forudsigelse af konsekvenser afklimaforandringer mv. Eksemplerne er mange,og der er uanede muligheder for anvendelsen afmorgendagens vækstteknologier. Det gælder isærlig grad i det tværvidenskabelige krydsfelt

Den danske samfundsøkonomi og velfærdssam-fundet står over for en række store udfordringer.Danmark er på få år faldet fra sin placeringsom nummer tre til nummer otte på listen overde mest konkurrencedygtige lande i verden.Den danske produktivitetsudvikling har længeværet meget svag i en international sammen-ligning, og Danmark har over en årrække mistetmange danske arbejdspladser. I den offentligesektor er det en udfordring at udvikle offentligeindsatser, der på en og samme tid øger detenkelte menneskes livskvalitet, sikrer ressource-effektiv offentlig opgaveløsning og styrkerkonkurrenceevne, beskæftigelse og vækst.Det er også en udfordring i forhold til samfunds-indretningen at håndtere en stigende mobilitetaf personer og varer på en effektiv måde,som samtidig reducerer forurening, trængselog transporttid. Endnu en indretningsmæssigudfordring er det at designe og skabe livsrum,som er attraktive for borgere og virksomheder,og som kan bidrage til at skabe udvikling oglivskvalitet.

Visionen er, at Danmark skal have en effektiv og konkurrencedygtig samfundsindretning kendetegnetved god ressourceudnyttelse, høj produktivitet og stærk konkurrencekraft. En forskningsindsatsskal bidrage til at forbedre danske beslutningstageres grundlag for at styrke produktivitetsudvikling,konkurrenceevne og vækst og til at understøtte en videnbaseret og innovativ offentlig sektor, der leverereffektive forebyggelsesindsatser og sikrer flere år med livskvalitet og mulighed for at arbejde til fleremennesker. Forskningen skal samtidig bidrage til sikker, effektiv og bæredygtig mobilitet af personerog varer samt udvikling af attraktive fysiske rammer i by og på land.

Udfordringerne til trods har Danmark set i etinternationalt perspektiv en velfungerendesamfundsindretning. Danmark placerer sig itoppen af OECD’s ”better life index”, som udover indkomst også indeholder mål for velfærdi form af bolig, uddannelse, sundhed mv. Idetvelfærdsstaten spiller en stor rolle i Danmark,er der gode forudsætninger for både at udføreforskning på området og få omsat ny videntil konkrete tiltag inden for forebyggelses- ogsocialområdet, beskæftigelse og transport.Danmark har på en række samfundsområderveludviklede registre og meget store data-mængder til rådighed, som giver unikke mulig-heder for at forske i og følge langtidseffekteraf offentlige indsatser. Forskningsmæssigt harDanmark også en række styrkepositioner, somkan bringes i spil i forhold til en mere effektivog konkurrencedygtig samfundsindretning.Realisering af visionen lægger op til en forsk-ningsindsats inden for de tre for Danmark særligtløfterige forskningstemaer, som er kort beskrevet

Det er en væsentlig udfordring at udvikle ensamfundsindretning, som bedst muligt fremmerlangsigtet vækst. Den danske økonomi er i denforbindelse helt afhængig af at opretholde enstærk produktivitetsudvikling og internationalkonkurrenceevne. De seneste år har imidlertidværet præget af faldende konkurrencekraft ogbetydelige tab af markedsandele på eksport-markederne ledsaget af et stort tab af danskearbejdspladser. Yderligere har udviklingen i dendanske produktivitet været svag i snart to årtier.De erhvervsøkonomiske aktiviteter, der findersted i Danmark, og virksomhedernes evne tilat konkurrere på internationale markeder erresultatet af samspillet mellem en lang rækkehistoriske, strukturelle, kulturelle, politiske,sociale, geografiske, økonomiske, organisato-riske og lovgivningsmæssige faktorer. Der er idag kun begrænset viden om, på hvilken mådedisse faktorer hver for sig – og i samspil medhinanden – påvirker virksomhedernes evne tilat konkurrere internationalt. Ligeledes er dermegen uvished om, præcist hvilke faktorer ogmekanismer der skaber produktivitetsstigninger.

Det er en vigtig udfordring at indrette denoffentlige sektor og offentlige indsatser, såde fremmer den enkelte borgers livskvalitetog styrker samfundsøkonomien, hvoraf denoffentlige sektor udgør ca. halvdelen. Borgeremed god uddannelse, beskæftigelse, sundlivsstil mv. har højere produktivitet og bidragertil samfundsøkonomien med større årligeskatteindbetalinger og flere år i beskæftigelseend borgere, som er vanskeligere stillet pådisse områder. Samtidig giver mangelfulduddannelse, usund livsstil og sociale problemeroftere anledning til samfundsudgifter tilsundhedssystem, overførselsindkomster, socialeindsatser, politi, kriminalforsorg mv. Knap enmillion danskere i den arbejdsdygtige alder er idag ikke i arbejde. Godt halvdelen af disse står idag reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet,og det er en stor udfordring at mobilisere flerefra denne gruppe. Sammen med sygefraværudgør dette en stor belastning for samfunds-økonomien og reducerer livskvaliteten for deberørte.

Effektiv forebyggelse har store potentialer påtværs af mange velfærdsindsatser i forhold til atøge livskvalitet, levetid og arbejdsudbud samtreducere behovet for offentlige ydelser. Effektivforebyggelse er således en udbytterig samfunds-investering, som flytter borgere fra samfundetsudgiftsside til samfundets indtægtsside, og somsamtidig øger menneskers trivsel. På en langrække offentlige områder fra sundhedsfremme tilsociale forebyggelsesindsatser er der imidlertidbrug for langt mere og bedre viden om, hvilkeindsatser der virker bedst og mest ressource-effektivt. Der er samtidig brug for at vide, hvordanindsatserne virker, og hvilke der er virkningsløseeller endog skadelige, ligesom der er brugfor udvikling af helt nye effektive virkemidler.Der er endvidere behov for forskningsbaseretudvikling af nye løsninger og modeller indenfor både stat, regioner og kommuner, herundernye teknologiske løsninger, offentlig-privatesamarbejder, organisations- og ledelsesmodeller,lederroller, incitamentsstrukturer, frihedsgrader,medarbejder- og brugerinddragelse samt enstærkere videnkultur.

Strategiske investeringer i forskning skalbidrage til at udvikle en innovativ, effektiv ogvidenbaseret offentlig sektor samt sikre bedreforebyggelse, som giver flere borgere fleregode og sunde år, hvoraf flest muligt bruges ibeskæftigelse. Forskningsindsatsen skal bidragetil at videnbasere, udvikle og fremtidssikreoffentlige indsatser, herunder forny samspilletmellem velfærdssamfundets institutioner, arbejds-pladser og velfærdsydelser samt forebyggesocial marginalisering og sygdom, herunderfysisk og psykisk nedslidning. Forskningen skalogså bidrage til udviklingen af arbejdsmarkedetog til at øge arbejdskraftudbuddet blandt deældre generationer og marginaliserede grupperi samfundet.

støjgener og partikelforurening, som har storbetydning for den enkeltes sundhed. I Danmarker der opnået væsentlige forbedringer på enrække af disse områder, og nye mobilitetsformerkan sænke de negative påvirkninger yderligere.Velfungerende byer er af stor betydning formoderne samfund. I dag bor ca. 50 procent afverdens befolkning i byer, og tallet forventesat stige væsentligt med den konsekvens, atområderne uden for byerne affolkes yderligere.En stigende urbanisering lægger pres på byernemed hensyn til fortsat at kunne udgøre sikre ogbæredygtige enheder med sammenhængskraftuden for megen trængsel, støj og forurening, ogsamtidigt er det en udfordring for landområderneat skabe attraktive livsrum, hvor mennesker harlyst til at bo og arbejde eller besøge som turist,og hvor det er attraktivt for virksomheder atplacere aktiviteter og investeringer.Forskningsindsatsen skal bidrage til udviklingaf mere effektive og miljøvenlige transport-systemer og velfungerende byer, der kan mødesamfundets, borgernes og erhvervslivets behov

Transport og logistik er en livsnerve i detmoderne samfund, og mobiliteten af menneskerog gods til lands, til vands og i luften stiger ogventes fortsat at stige. I lyset af den voksendetrængsel står transport- og logistiksystemerne– både i Danmark og i udlandet – over for enrække udfordringer i de kommende årtier. Detgælder bl.a. i forhold til transportens miljø-påvirkninger og integration i by og landskab.

Energieffektivitet er en væsentlig udfordring fortransport- og logistiksektoren såvel i Danmarksom globalt – ikke mindst set i lyset af mål omovergang til uafhængighed af fossile brændsler.I Danmark udgjorde sektorens udledning enfjerdedel af den samlede drivhusgasudledningi 2010. Transport og transportinfrastruktur erogså forbundet med et omfattende arealforbrug,forsuring, skrotproduktion mv. Hertil kommer

og reducere de samfunds- og miljømæssigeomkostninger. Forskningen kan herudover bidragetil at sikre et bedre beslutningsgrundlag forlangsigtede investeringer i transportsektorenog skabe gode rammevilkår for offentlige ogprivate virksomheders produktion og tjeneste-ydelser. Endvidere er forskning en centralforudsætning i forhold til at skabe nye innovativeløsninger og yderligere erhvervsmuligheder samtbevare styrkepositioner inden for fx logistik ogsøtransport samt til bedre trafiksikkerhed. Enforskningsindsats kan endelig bidrage til bedreplanlægning og indretning af byer, boligområderog landskaber, som forbedrer udfoldelses-muligheder og livskvalitet.

Et højt uddannelsesniveau lægger fundamentetfor samfundsudviklingen. Danmark er en lille,åben videnøkonomi, som er helt afhængig af enveluddannet og fleksibel arbejdsstyrke samt ettæt samspil med omverdenen. Åbenhed overfor omverdenen styrker konkurrenceevnen,og en stærk international forankring har storbetydning for velstanden og mulighedernefor vækst og velfærd. Der er brug for solideinterkulturelle kompetencer for at kunne findekonstruktive løsninger på de udfordringer, somglobaliseringen medfører, og gribe mulighedernefor Danmark. Globaliseringen betyder voksendeverdenshandel, flere investeringer på tværs aflandegrænser og mere mobil arbejdskraft. Enstor del af den danske befolkning møder, kenderog arbejder sammen med mennesker fra mangeforskellige dele af verden. En velfunderet kultur-forståelse og interkulturelle kompetencer er istigende grad vigtigt for det danske samfund.Samlet set er fundamentet godt. Danmark er etkompetent samfund med sammenhængskraft,hvor befolkningen kan begå sig i internationalesammenhænge, og danske virksomheder

Visionen er, at Danmark skal være et kompetent samfund med sammenhængskraft. Et samfund,hvor befolkningen har et højt uddannelses- og kompetenceniveau, som imødekommer individets ogsamfundets behov, og hvor viden, kreativitet og kulturforståelse ruster borgerne, erhvervslivet og detoffentlige til at gribe de muligheder, som globaliseringen skaber. En forskningsindsats skal bidrage tilet velfungerende uddannelsessystem, der bygger på, at alle har gode muligheder for at deltage somaktive medborgere i en globaliseret verden, og som sikrer gode muligheder for at tilegne sig brugbarekvalifikationer og kompetencer, der er vigtige forudsætninger for en stærk konkurrenceevne, etfleksibelt arbejdsmarked og fornyet vækst.

klarer sig godt i den globale konkurrence. Menden danske konkurrenceevne er under pres,og Danmark ligger kun i midterfeltet i nyereinternationale sammenligninger af uddannelses-niveau, til trods for at kun få lande investereren større andel af BNP i uddannelse. En rækkelande har således gennem de seneste årtierindhentet det tidligere danske forspring, hvadangår uddannelse og kompetencer.Realiseringen af visionen lægger op til enforskningsindsats inden for de to for Danmarksærligt løfterige forskningstemaer, som er kortbeskrevet på de efterfølgende sider. Temaerneforholder sig til forskellige, men sammenhæn-gende dimensioner af den samlede vision omEt kompetent samfund med sammenhængskraft.

Uddannelse, læring og kompetenceudviklinger afgørende for fremtidig udvikling af produk-tivitet, vækst og beskæftigelse. Samtidig eruddannelse for den enkelte et vigtigt grundlagfor gode muligheder i livet.En veluddannet og fleksibel arbejdsstyrke ervigtig for samfundsøkonomien, og et godt

uddannelsessystem, der bygger på, at alle fra entidlig alder har gode muligheder for at tilegnesig brugbare kvalifikationer og kompetencer, hardesuden stor betydning for lige muligheder ogsammenhængskraft i samfundet. Derfor er detafgørende, at alle børn og unge får en uddannelseaf høj kvalitet, og at alle voksne har godemuligheder for at lære nyt gennem hele livet.

Danmark er et af de lande, der investerer mesti uddannelse, men samtidig viser de senereårs internationale sammenligninger, at der erkvalitetsproblemer i dele af det danske uddan-nelsessystem. Eksempelvis forlader omkring hversyvende elev i dag skolen uden tilstrækkeligefærdigheder i læsning og matematik til at kunnegennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidiger uddannelsesniveauet over en årrække stegetmere i en lang række andre lande, end det harværet tilfældet i Danmark. Der er behov for atsikre et fagligt stærkt uddannelsessystem, hvorelever på alle niveauer lærer mere, og hvor de fårgode muligheder for at kunne videreuddannesig. Kvaliteten af uddannelser skal styrkes påalle niveauer, og undervisningen skal i højeregrad baseres på viden om, hvad der virker i denkonkrete undervisningskontekst og ikke påvane og rutine.Strategiske investeringer i forskning skal bidragetil at styrke det danske uddannelsessystem oget højt uddannelses- og kompetenceniveau iden danske befolkning samt til at flest muligtfår en kompetencegivende uddannelse.

Forskningsindsatsen skal endvidere bidrage til,at alle fra en tidlig alder anspores til at tageen uddannelse og til at udbygge Danmarksposition som et stærkt uddannelsesland ogen stærk vidennation. Sigtet er derved at øgesamfundets sammenhængskraft og fremtids-sikre vækst, velfærd og beskæftigelse.

I disse år knyttes verden stadig tættere sammen.En stor del af den danske befolkning møder,kender og arbejder sammen med mennesker framange forskellige dele af verden. Forståelse afog interaktion med andre kulturer er væsentligtfor at ruste Danmark – borgerne, erhvervslivetog de offentlige myndigheder – til at agereeffektivt en verden, hvor forskellige kulturermødes.På mange samfundsområder har det storbetydning med god kulturforståelse og stærkeinterkulturelle kompetencer. Det vil sige athave indsigt i egne og andres værdier, normerog levevis samt evne til at kommunikere medog forstå mennesker med en anden historie ogkultur end den danske.Globaliseringen betyder voksende verdenshandel,flere investeringer på tværs af landegrænser ogen mere mobil arbejdskraft. Danske virksomhederer dybt integreret i det globale marked, og solideinterkulturelle kompetencer er derfor nødvendige,når virksomheder etablerer sig på internationalemarkeder, outsourcer og indgår i værdikæder på

tværs af landegrænser. Det gælder i forholdtil nærområder som Tyskland og Sverige, ogdet gælder i forhold til fjernere og nyevækstmarkeder som Brasilien, Rusland, Indien,Kina eller Korea. Viden- og informationsudvekslingforegår på tværs af tidszoner, kulturer og sprog,og globaliseringen giver virksomheder adgangtil nye samarbejdspartnere over hele kloden.Forskningsbaseret viden inden for kulturforståelseog interkulturelle kompetencer kan også bidragetil at fremme vellykket integration. I Danmark erder ca. 360.000 indvandrere og efterkommeretil indvandrere med ikke-vestlig baggrund.Trods en markant stigende beskæftigelse fordenne gruppe og succes med uddannelse afisær piger med indvandrerbaggrund er godt40 procent af de ikke-vestlige indvandrere ogefterkommere stadig uden for arbejdsstyrkeni forhold til 20 procent af de personer, der hardansk baggrund. Viden om kulturforskelle og-ligheder kan eksempelvis bidrage til bedrekulturmøder på arbejdspladsen, på borger-servicekontoret, i undervisningslokalet ellerpå skadestuen.

En forskningsindsats skal skabe grundlag forat bruge de muligheder, som globaliseringentilbyder, og tackle de udfordringer, somden skaber. Indsatsen skal ruste det danskesamfund med de interkulturelle kompetencer,som en globaliseret verden fordrer. Det er iden forbindelse væsentlige mål at bidrage tilstyrket konkurrenceevne og sammenhængs-kraft, en forbedret integrationsindsats, øgetarbejdskraftudbud samt forebyggelse afmarginalisering og radikalisering.

FORSK2020-PROCESSEN FORLØBI TRE FASER, SOM ILLUSTRERET IFIGUREN TIL HØJRE OG BESKREVETI DET FØLGENDE.

1) Kortlægning af forskningsbehov med

udgangspunkt i FORSK2015:

Styrelsen forForskning og Innovation inviterede i maj 2011 enrække interessenter (ministerier, forskningsråd,universiteter, branche- og interesseorganisationermv.) til at komme med indspil til FORSK2020-processen med udgangspunkt i det hidtidigeprioriteringsgrundlag, FORSK2015.

2) Identifikation af temaer i FORSK2020 i

dialog med interessenterne:

Styrelsenmodtog i september 2011 interessenternesindspil til vigtige forskningstemaer. Med afsætheri udarbejdede styrelsen et første udkast tilFORSK2020-katalog. De indkomne forslag harudgjort det vigtigste grundlag, men der erogså trukket på bredere viden om det danskeforskningslandskab inden for temaområderne ievalueringer, forskningsbarometre, bibliometri,statistik, forudsætningsanalyser mv.

I december 2011 modtog interessenterne detførste udkast til FORSK2020, som herefterdannede grundlag for en mundtlig såvelsom skriftlig dialogproces i perioden januar –februar 2012.

3) Kvalitetssikring og underbygning:

I perioden marts til april 2012 bistod ministeriersamt Det Strategiske Forskningsråd og DetFrie Forskningsråd i arbejdet med at kvalitets-sikre og underbygge udkastet til FORSK2020-katalog, herunder uddybning af de danskeforudsætninger for at løfte forskningsindsatserinden for de identificerede temaer.

OrganisationerACATVDanmarks FiskeriforeningDanmarks RederiforeningDansk ByggeriDansk EnergiDansk ErhvervDansk MagisterforeningDansk MetalDansk SkovforeningDanske MaritimeDanske PatienterDanske RegionerDEA/FUHUDIDJØFFinansrådetForbrugerrådetFTFGTS – Godkendt Teknologisk ServiceIDAKLKvinderådetLandbrug og FødevarerLederneLO

LægeforeningenLægemiddelindustriforeringenLægevidenskabelige SelskaberProfessionshøjskolernes RektorkollegiumRektorkollegiet for de Kunstneriskeog Kulturelle UddannelserSektorforskningens DirektørkollegiumVindmølleindustrienMinisterierBeskæftigelsesministerietErhvervs· og VækstministerietForsvarsministerietKlima· Energi· og BygningsministerietKulturministerietLigestillings· og KirkeministerietMiljøministerietMinisteriet for Børn og UndervisningMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriMinisteriet for Sundhed og ForebyggelseSkatteministerietSocial· og IntegrationsministerietTransportministerietUddannelsesministerietUdenrigsministerietØkonomi· og Indenrigsministeriet

UniversiteterCopenhagen Business SchoolDanmarks Tekniske UniversitetIT·UniversitetetKøbenhavn UniversitetRoskilde UniversitetSyddansk UniversitetAalborg UniversitetAarhus UniversitetForskningsråd mv.Danmarks Forskningspolitiske RådDanmarks GrundforskningsfondDet Frie ForskningsrådDet Strategiske ForskningsrådKommissionen for VidenskabeligeUndersøgelser i GrønlandRumudvalgetRådet for Teknologi og InnovationFORSK2020-arbejdsgruppenChefkonsulent Jens HaislerChefkonsulent Vibeke Grønvall KristensenSpecialkonsulent Anders Hoff

FORSK2020 – Strategiske forskningshorisonterDenne pjece er en sammenfatning af publikationen ”FORSK2020 – Strategiske forskningshorisonter”.FORSK2020 indeholder fem visioner og 14 temaer, som peger på løfterige strategiske forsknings·områder for Danmark. Visioner og temaer retter sig mod områder, hvor dansk forskning og ny viden kanvære drivkraft i velstandsudviklingen eller bidrage til løsningen af væsentlige samfundsudfordringer.FORSK2020 skal ses i forlængelse af ”FORSK2015 – et prioriteringsgrundlag for strategisk forskning”.Baggrunden for begge kataloger er politiske aftaler om at forbedre grundlaget for den politiskeprioritering af midlerne til strategiske investeringer i forskning.FORSK2020·kataloget er resultatet af en omfattende proces, hvorigennem en bred kreds af interessenterfra universiteter, forskningsråd, ministerier, branche· og interesseorganisationer mv. har været involveret iat identificere de væsentligste og mest løfterige forskningsområder for Danmark.Se mere på www.fi.dk/FORSK2020