Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12
FIV Alm.del Bilag 250
Offentligt
Strategiske forskningshorisonter
FORSK2020 – Strategiske forskningshorisonterDette katalog indeholder fem visioner og 14temaer, som peger på løfterige strategiskeforskningsområder for Danmark. Visioner ogtemaer retter sig mod områder, hvor danskforskning og ny viden kan være drivkraft ivelstandsudviklingen eller bidrage til løsningen afvæsentlige samfundsudfordringer.FORSK2020-kataloget skal ses i forlængelseaf ”FORSK2015 – et prioriteringsgrundlag forstrategisk forskning”. Baggrunden for beggekataloger er politiske aftaler om at forbedregrundlaget for den politiske fordeling af midlernetil strategisk prioriterede forskningsområder.FORSK2020-kataloget er resultatet af enomfattende proces, hvorigennem en bred kredsaf interessenter fra universiteter, forskningsråd,ministerier, branche- og interesseorganisationermv. har været involveret i at identificere devæsentligste og mest løfterige strategiskeforskningsområder for Danmark.Se mere på www.fi.dk/FORSK2020
Et samfund med grøn økonomiVision om et samfund med grøn økonomi,hvor teknologiske og videnbaserede løsningerpå store globale udfordringer relateret tilnaturressourcer, miljø, energi, klima ogfødevarer bruges som drivkræfter for danskvækst og beskæftigelse samt til at værne omnatur og miljø.1. Fremtidens energiteknologier og -systemerSigter mod at udvikle konkurrencedygtige,energieffektive og vedvarende energisystemer,der kan imødekomme fremtidens energibehovog miljøkrav.2. Fra viden om miljø, vand og ressourcer tilkonkurrencedygtige teknologier og løsningerSigter mod at udvikle miljøeffektiveteknologier, der kan styrke erhvervslivetskonkurrenceevne og bidrage til et renere miljø.3. Fremtidens klima og klimatilpasningSkal reducere usikkerhederne omkringklimaforandringerne og effekterne herafsamt understøtte klimapolitiske beslutningerom modvirkning af – og tilpasning til –klimaforandringer.4. Bioressourcer, fødevarerog andre biologiske produkterSkal understøtte en konkurrencedygtig, miljø·effektiv og sundhedsfremmende produktion affødevarer og andre biologiske produkter.
Et samfund med sundhed og livskvalitetVision om et samfund med sundhedog livskvalitet, hvor individualiseretsygdomsbehandling og en omkostningseffektivsundheds-, pleje- og omsorgssektor fremmerlivskvalitet og høj levealder samt eksport ogvelstand.1. Fra basal forskning til effektiv forebyggelse,diagnostik og behandling af sygdommeSigter mod at gå fra basal biologisk forskningog sygdomsforståelse til bedre forebyggelse,diagnostik og mere individualiserede, målrettedeog effektive behandlinger.2. Fremtidens sundheds-, pleje- og omsorgsektorSigter mod at udvikle innovative ogborgercentrede velfærdsteknologiske ogorganisatoriske løsninger.
2
Udgivet af:Ministeriet for Forskning, Innovationog Videregående UddannelserSlotsholmsgade 101216 København KTelefon: 3392 9700Hjemmeside: http://www.fivu.dkE-post: [email protected]Publikationen udleveres gratis,så længe lager haves, ved henvendelsetil:Rosendahls – Schultz DistributionHerstedvang 10DK-2620 AlbertslundTelefon: 43 63 23 00Hjemmeside: http://www.rosendahls.dkPublikationen kan også hentes påStyrelsen for Forskning og Innovationshjemmeside: www.fi.dk/FORSK2020.Design: EntenEller A/STryk Rosendahls – Schultz Grafisk1. oplag: 6.000Trykt: juni 2012ISBN (trykt): 978-87-92776-43-3ISBN (internet): 978-87-92776-42-6
Et højteknologisk samfundmed innovationskapacitet
345Et effektivt og konkurrencedygtigt samfundVision om et effektivt og konkurrencedygtigtsamfund, hvor en intelligent samfunds-indretning forebygger sygdom og socialeproblemer, styrker arbejdsmarkedstilknytning,produktivitetsudvikling og konkurrencekraft, oghvor gode fysiske rammer og transportsystemerreducerer forurening og trængsel.1. Konkurrenceevne, produktivitet og vækstSkal forbedre danske beslutningstageresgrundlag for at styrke produktivitetsudvikling,konkurrenceevne og vækst.2. Effektiv og innovativ velfærd og forebyggelseSigter mod at udvikle en innovativ, effektivog videnbaseret offentlig sektor samt på bedreforebyggelse, som giver borgerne flere godeog sunde år, hvoraf flest muligt brugesi beskæftigelse.3. Transport, logistik og livsrumSigter mod at udvikle transport· og infrastrukturløsninger samt offentlige rum, somkan imødekomme fremtidens behov ogreducere miljøpåvirkninger.
Et kompetent samfundmed sammenhængskraft
Vision om et højteknologisk samfund medinnovationskapacitet, hvor strategiskevækstteknologier, digitale løsninger og nyeproduktionssystemer styrker produktivitetog skaber grundlag for nye teknologibaseredesvar på store samfundsudfordringer.1. Digitale muligheder og løsningerSkal fremme intelligent opgaveløsning ogproduktivitetsudvikling i samarbejde mellemIKT·forskere, fagspecialister og brugere i denoffentlige og private sektor.2. Fremtidens produktionssystemer og nyeinnovationsformerSigter mod at udvikle konkurrencedygtigeproduktionsteknologier og ·systemer samt nyeinnovationsformer.3. Strategiske vækstteknologierSkal understøtte erhvervslivets og samfundetsbehov for avanceret viden på strategisk vigtigeteknologiområder.
Vision om et kompetent samfund medsammenhængskraft, hvor befolkningen haret højt uddannelses- og kompetenceniveau,som imødekommer individets og samfundetsbehov, og hvor viden, kulturforståelse oginterkulturelle kompetencer ruster Danmarktil den globale konkurrence.1. Uddannelse, læring og kompetenceudviklingSkal styrke kvaliteten af uddannelserne samtløfte den danske befolknings kompetenceniveau.2. Kulturforståelse og interkulturelle kompetencerSkal styrke kulturforståelse og interkulturellekompetencer, så erhvervslivet og det øvrigesamfund rustes til at udnytte globaliseringenoffensivt.
INdhold
ForordIntroduktion1.1.11.21.31.4Et samfund med grøn økonomiFremtidens energiteknologier og -systemerFra viden om miljø, vand og ressourcer til konkurrencedygtige teknologier og løsningerFremtidens klima og klimatilpasningBioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter
341013182328343742485155596467717682859094
2.Et samfund med sundhed og livskvalitet2.1 Fra basal forskning til effektiv forebyggelse, diagnostik og behandling af sygdomme2.2 Fremtidens sundheds-, pleje- og omsorgssektor3.3.13.23.34.4.14.24.3Et højteknologisk samfund med innovationskapacitetDigitale muligheder og løsningerFremtidens produktionssystemer og nye innovationsformerStrategiske vækstteknologierEt effektivt og konkurrencedygtigt samfundKonkurrenceevne, produktivitet og vækstEffektiv og innovativ velfærd og forebyggelseTransport, logistik og livsrum
5.Et kompetent samfund med sammenhængskraft5.1 Uddannelse, læring og kompetenceudvikling5.2 Kulturforståelse og interkulturelle kompetencerFoRSK2020-processen
FORSK2020FORORDSIdE 3
FoRoRd
de områder, hvor værdiskabelsen isamfundet forventes at blive størst.Resultatet af den meget omfattendeproces kan læses i detteFORSK2020-katalog.Værdiskabelse skal forstås bredtog ikke kun i økonomisk forstand.Forskning kan for eksempelbidrage til at omstille Danmarktil grøn økonomi, til at fremmesundhed og livskvalitet, til at øgesamfundets innovationskapacitetog til at fremme et effektivt,konkurrencedygtigt og kompetentsamfund med sammenhængskraft.Samtidig er det vigtigt, at forsk-ningen omsættes til innovation ierhvervslivet, til nye job og til enstærkere videnbasering af denoffentlige sektor.Men vi kan ikke prioritere alt. HvisDanmark skal skille sig ud, må vifokusere på centrale udfordringer ogsatse på unikke danske potentialer,der kan fungere som drivkræfterfor vækst, velfærd og fremtidigbeskæftigelse.Danmark er også i forskningsmæssigsammenhæng et lille land. Men vihar en global konkurrencemæssig
fordel, som vi ikke må overse: Voresevne til på tværs af organisatoriskeog faglige skel at arbejde sammenom at finde nye løsninger. Genneminnovative løsninger og kreativteknologianvendelse i krydsfeltetmellem fagområder kan vi nå langt,når samfundsudfordringerne kalderpå tværdisciplinære løsninger.Der er med FORSK2020 skabt etsolidt grundlag for de kommendeårs prioritering af offentlige forsk-ningsinvesteringer. Kataloget vilnu indgå i Folketingets arbejdemed at beslutte, hvordan destrategiske investeringer i forskningskal fordeles. Ikke ved at spå omde næste forskningsgennembrudeller erhvervssucceser, men vedat prioritere på et overordnet,strategisk niveau og derved skabede bedst mulige rammer for frem-ragende forskning og dermedudvikling af ny viden og indsigt.I den forbindelse skal jeg under-strege, at FORSK2020 hverkenudtrykker regeringens eller de øvrigeforligspartiers politiske prioriteringer.Kataloget er derimod resultatet afen omfattende kortlægnings- ogdialogproces.
Ud over at udgøre et grundlag forden politiske prioritering af strate-giske investeringer i forskning, erdet mit håb, at publikationen ogsåvil tjene til inspiration i arbejdetmed at prioritere forskningsmidlerpå for eksempel universiteter,sektorforskningsinstitutioner og iprivate fonde. Og at FORSK2020kan inspirere de enkelte forskere tili endnu højere grad at engagere sigi at bidrage til at løse nogle af vortids væsentlige samfundsudfordringer.Tak til de mange, der har engageretsig og bidraget til dialogen omindholdet i FORSK2020-kataloget.
Danmark prioriterer forskning højtog er blandt de lande i Europa, sominvesterer mest i forskning oginnovation. Det gør vi, fordi investe-ringerne bidrager til værdiskabelseni samfundet. Forskning styrkerDanmark i den globale konkurrence,lægger fundamentet for fremtidensvelfærd og gør Danmark stærkere.For samfundet har det stor betydning,hvor og hvordan forskningsmidlerneinvesteres. Derfor er jeg glad for, atde vigtigste danske aftagere af forsk-ning og forskningsbaseret viden ogteknologi har bidraget til at udpege
Morten ØstergaardUddannelsesminister
FORSK2020InTRODUKTIOnSIdE 4
INtRoduKtIoN
1. FoRSK2020 – Enafspejlning af samfundetsefterspørgsel efter forskningEn bred kreds af repræsentanterfra bl.a. erhvervsliv, offentlig sektor,interesseorganisationer og univer-siteter har i FORSK2020-processenmedvirket til at identificere devisioner og forskningsbehov, som erindeholdt i denne publikation.FORSK2020 afspejler således sam-fundets efterspørgsel efter forsk-ning. Samfundets vigtigste aftagereaf forskning og forskningsbaseretviden og teknologi har her pegetpå de mest løfterige områder forfremtidige offentlige forskningsinve-steringer i Danmark.Der er en forventning om, at de of-fentlige forskningsinvesteringer vilmedføre værdiskabelse i samfundet.Målet med FORSK2020 er netopat understøtte beslutninger ominvesteringer i viden, som kan væremed til at fremme udviklingen af detdanske samfund i bred forstand.
som værdiskabende investeringer ifremtiden. Forskningen skal bidragetil at løse væsentlige samfunds-udfordringer. Samtidig skal samfunds-udfordringer via forskningsinveste-ringer fungere som drivkræfter forvækst, beskæftigelse og velfærd idet danske samfund.
Forskning der bidrager til at løsevæsentlige samfundsudfordringerVerden og Danmark står over formange store udfordringer, hvorforskningsbaseret viden og tek-nologi kan bidrage til nye og bedreløsninger.En høj global befolkningsvækstovergås af væksten i materiel vel-stand og forbrug af ressourcer ogenergi. Udviklingen skaber et stadigtvoksende pres på jordens biologiskeproduktion og ikke mindst på klima,miljø og naturressourcer. Teknologiskeog videnbaserede svar på storeglobale udfordringer skal brugestil at styrke dansk eksport samtbidrage til at værne om vores fællesnatur og miljø.De fleste OECD-lande står over forstore udfordringer med en aldrende
befolkning samt store og stigendeudgifter til sundheds-, pleje- ogomsorgsområdet. Udviklingen øgerden globale efterspørgsel eftersundheds- og velfærdsteknologiskeløsninger, der kan danne grundlag foren mere effektiv behandling, plejeog omsorg. Samtidig rummer danskeløsninger på området store mulig-heder for vækst og beskæftigelsegennem eksport af medicin, medico-udstyr og velfærdsteknologi.I den offentlige sektor er det enudfordring at udvikle indsatser, derpå en og samme tid øger det en-kelte menneskes livskvalitet, sikrerressourceeffektiv og konkurrence-fremmende offentlig opgaveløsningsamt håndterer en stigende mobili-tet af personer og varer på en effektivmåde, og som samtidig reducererforurening, trængsel og transporttid.God ressourceudnyttelse, effektivforebyggelse og konkurrencefrem-mende politikudvikling skal under-støttes af forskningsbaseret viden.Samtidig skal forskningen bidragetil et kompetent samfund med sam-menhængskraft, hvor befolkningenhar et højt uddannelses- og kom-petenceniveau, og hvor viden og
interkulturelle kompetencer rusterborgerne, erhvervslivet og detoffentlige til at gribe mulighedernei en globaliseret verden.Danmark har på en række af disseområder gode forsknings- ogerhvervsmæssige forudsætningerfor via investeringer i forskning,innovation og uddannelse atvende udfordringerne til stærkesamfundsøkonomiske drivkræfter.
Forskning som vækstmotorDanmark står over for store udfor-dringer med efterslæb fra en mange-årig lav produktivitetsudvikling,pressede offentlige finanser ogsvage vækstprognoser. Samtidigrisikerer vi, at produktionen og dentilhørende forskning og udviklingflytter til udlandet, hvis vi ikkeunderstøtter virksomhedernesudvikling på strategiske områder.Intelligente investeringer i forskningog innovation er en helt afgørendeforudsætning for, at vi har noget atleve af i Danmark i fremtiden. Det ersådanne investeringer, der er medtil at lægge fundamentet for frem-tidens arbejdspladser og velfærd.
2. Investering i fremtidenI FORSK2020 sættes skarpt fokus på,at forskningsinvesteringer skal fungere
FORSK2020InTRODUKTIOnSIdE 5
Det skønnede årlige samfunds-økonomiske afkast af investeringeri offentlig forskning og udviklingligger på over 20 procent. Men skalforskningen fungere som en effektivvækstmotor, er det selvsagt afgø-rende, at midlerne investeres, hvornytten og afkastet for samfundeter størst.Danmark har prioriteret forskning oginnovation højt og ligger blandt delande i Europa, som investerer mesti forskning og innovation. Danskforskning er af meget høj kvalitetefter international målestok, mennyttiggørelsen er relativt ringe ien international sammenligning. Iforhold til at sikre vækst og beskæf-tigelse er det helt afgørende, atforskningen bliver omsat til innovati-on og værdiskabelse i den private ogoffentlige sektor. Og det er mindstlige så vigtigt, at ny, forskningsba-seret viden omsættes i undervisningpå især universiteterne, men ogsåpå professionshøjskolerne og andreuddannelsesinstitutioner.
3. Forskning som omsættestil uddannelse, innovation,vækst og velfærdDet danske forsknings- og innova-tionssystem består af en rækkeforskningsfinansierende aktører,som har forskellige roller, og somsamtidig understøtter hinanden.Tilsammen skaber de forskellige rådet sammenhængende og dynamisksystem. Størstedelen af forsknings-midlerne gives som basismidlertil universiteterne, som skaber etbredt baseret forskningsfundament.Forskningsrådssystemet fokusererpå at fremme forskningsexcellenceog -relevans samt omsætning afviden i erhvervslivet og i den offent-lige sektor. Det Frie Forskningsrådunderstøtter den rent eksplorativeforskning, der fungerer som føde-kæde til bl.a. Danmarks Grundforsk-ningsfond, som støtter den absolutteelite i dansk forskning, samt til DetStrategiske Forskningsråd, somfinansierer excellent og samfunds-relevant forskning. Forskning initiereti regi af Det Strategiske Forsknings-råd kan også videreudvikles i detøvrige forskningsrådssystem.Forskning, der finansieres via DetStrategiske Forskningsråd, sigter
mod at fungere som drivkraft ivelstandsudviklingen eller mod atbidrage til løsning af væsentligesamfundsudfordringer. Forskningener som oftest problemorienteret ogtværdisciplinær. Der er endviderestærkt fokus på offentlig-privatsamarbejde og brugerinddragelse.Dermed skabes et stærkt grundlagfor at omsætte viden til innovati-onskapacitet i både den offentligeog private sektor. Endelig bidragerforskningen meget væsentligt til ud-dannelse af forskere og kandidater,som efterspørges af erhvervslivetog den offentlige sektor, ligesomder skabes grundlag for udvikling afeksisterende uddannelser eller heltnye uddannelser på grundlag af dennyeste viden.De bevillinger, som Folketingetafsætter til strategisk prioriteredeforskningsområder, udmøntes af DetStrategiske Forskningsråd gennemstore og længerevarende bevillingerpå i gennemsnit ca. 20 mio. kr. Midler-ne uddeles ud fra et armslængdeprin-cip i åben konkurrence til de ansøg-ninger, der har størst forskningshøjde,relevans samt forventet effekt. Derlægges samtidig stor vægt på inter-nationalt forskningssamarbejde.
Hovedfokus for FORSK2020 ersådanne strategiske investeringeri forskning, men det er samtidigambitionen, at FORSK2020 skalrække bredere ud og give inspira-tion til arbejdet med at prioritereforskningsmidler på universiteter ogi private fonde, GTS-institutter, mini-sterier, sektorforskningsinstitutionermv., og at FORSK2020 kan inspireretil styrket offentlig-privat forsk-ningssamarbejde om at adresserestore samfundsudfordringer.
tværvidenskabelighedog brugerinddragelseI centrum for hvert af katalogetstemaer står beskrivelsen af væsentligesamfundsudfordringer. Udfordringernegår på tværs af forskningsdisciplinerog indbyder til tværfaglighed blandtbrede dele af det danske forsknings-landskab, hvor såvel humaniora,samfunds-, sundheds- og natur-videnskab som jordbrugs- ogveterinærvidenskab samt tekniskvidenskab kan bringes i spil. Hvertforskningstema udgør således etbredt mulighedsrum for uventedeideer og originale måder at adres-sere samfundsudfordringerne på.Det er her vigtigt at kunne mobi-lisere bredest muligt i det danske
FORSK2020InTRODUKTIOnSIdE 6
forskningslandskab på tværs affagdiscipliner, køn mv., og der er daogså fuldstændig forskningsmæssigmetodefrihed i de strategiske forsk-ningsbevillinger.At krydse forskningsområder indenfor tværdisciplinære projekter kanskabe uventede resultater, og det erofte i mødet mellem disciplinerne, atnybrud og videnskabelig innovationforekommer. Danmark har, sammen-lignet med mange andre lande,stærke traditioner for tværfagligtsamspil og hurtig og kreativ anven-delse af nye teknologier på tværsaf samfundsområder. Dette giverpotentielle konkurrencefordele, nårsamfundsudfordringerne kalder påtværdisciplinære løsninger.Den udfordringsorienterede tilgangskaber endvidere basis for at styrkedet vigtige samspil mellem privatevirksomheder, offentlige institutioner,universiteter og andre videninstitu-tioner. Det er i den sammenhængvigtigt, at forskningen tager afsæt ibrugernes forskningsbehov, hvilketøger sandsynligheden for, at dennye viden hurtigere finder konkretanvendelse i erhvervslivet og denoffentlige sektor.
Excellent forskning og samarbejdemed førende udenlandske miljøerDet er afgørende, at de offentligemidler investeres i forskning afhøjeste internationale kvalitet. IFORSK2020-kataloget er der såledeslagt vægt på brede udfordrings-beskrivelser i forskningstemaerne,hvilket skal sikre rum til, at styrke-positionerne i dansk forskning fårmulighed for at udfolde sig netop,hvor det største potentiale foreligger.For at sikre bred konkurrence mellemde stærkeste forskningsmiljøer skaludmøntningen af forskningsmidlerneske i brede og åbne opslag.Det er samtidig vigtigt, at forskningenhar et markant internationalt per-spektiv. I opslagene bør der såledeslægges vægt på, at forskningenudføres i samarbejde med stærkeudenlandske forskningsmiljøer, hvordet er relevant. Og på områder, hvorder internationalt skabes solid ogrelevant viden, er det væsentligtat kunne nyttiggøre denne viden iforskningsprojekterne.
Forskning omsat til uddannelser,der imødekommer samfundetsbehovDen måske vigtigste vej til nyttig-gørelse af forskningen er viaomsætning til kapacitetsopbygningog forskningsbaseret undervisningpå universiteterne.Det tætte offentlig-private samspili strategiske forskningsbevillinger ermed til at sikre, at forskningen ogdermed også den forskningsbaseredeundervisning af kommende kandidaterhar relevans for samfundet.Det er i udmøntningen af forsknings-midlerne væsentligt med et stærktfokus på, at forskningen anvendes iuddannelsen af kommende kandidater,ph.d.er og kommende forskningsledere.Forskningen skal også styrke Danmarksinnovationskapacitet ved ikke aleneat finde anvendelse i undervisningenpå universiteterne, men også – bl.a.via videnspredning – på eksempelvisprofessionshøjskolerne.
omsætning af forskning tilvidenspredning og innovation ierhvervsliv og offentlig sektorDet er vigtigt, at forskningen – i tætteoffentlige-private partnerskaber –omsættes til innovation i erhvervslivetog til en stærkere videnbasering afden offentlige sektor.Den samfundsøkonomiske nytte afinvesteringer i forskning er direkteafhængig af effektiviteten, hvormedviden omsættes og nyttiggøres isamfundet. Effektiv omsætning afviden til innovation og vækst i er-hvervslivet skal bl.a. sikres gennembrug af en række af de nøje tilpas-sede virkemidler under Rådet forTeknologi og Innovation, herunderGTS-institutter, innovationsmiljøer,netværksaktiviteter og samarbejds-projekter. Omsætning af forskning tilvækst sikres desuden gennem detnyligt oprettede SPIR-samarbejdemellem Det Strategiske Forsknings-råd og Rådet for Teknologi ogInnovation og via de offentligeudviklings- og demonstrationspro-grammer (EUDP, GUDP og MUDP).
FORSK2020InTRODUKTIOnSIdE 7
Det er også væsentligt, at forskningenbidrager til at styrke innovation ogvidenbasering i den offentlige sektor.Der er store uudnyttede potentialerpå en række områder, hvor de offent-lige indsatser kun i meget begrænsetomfang er videnbaserede. På andreområder er videnomsætning isamspil mellem forskere, erhvervog myndigheder vigtig for at sikresmartere og mere effektiv offentligregulering, som ikke bremser, menfremmer væksten. Det er vigtigt, atspredning, omsætning og konkretnyttiggørelse af viden tænkes indi forskningsprojekterne. På sammemåde som GTS-institutterne bidragertil spredning og nyttiggørelse af uni-versitetsforskningen i erhvervslivet,kan professionshøjskolerne spille envigtig rolle i forhold til, at den skabteviden nyttiggøres i den offentligesektor – ikke mindst via uddannelsenaf professionsbachelorer.
Fem forskningsvisionerForskningstemaerne i FORSK2020-kataloget tager i vid udstrækningafsæt i, at store samfundsudfordrin-ger kan fungere som drivkræfter forvækst, beskæftigelse og velfærd.Hovedambitionerne i de 14 forsk-ningstemaer er yderligere sammen-fattet i fem samfundsvisioner.Visionerne består i, at strategiskeinvesteringer i forskning skal bidragetil udviklingen af:*Et samfund med grøn økonomi*Et samfund med sundhedog livskvalitet*Et højteknologisk samfundmed innovationskapacitet*Et effektivt og konkurrencedygtigtsamfund*Et kompetent samfundmed sammenhængskraft.Disse visioner udgør fem bredt defi-nerede områder, hvor en forsknings-indsats er af stor betydning for atrykke samfundet i den retning, somer beskrevet i visionerne. Visionerneer resultatet af Styrelsen forForskning og Innovations forsøg påat udkrystallisere hovedessensen afde mange budskaber fra samfundets
aftagere af forskning. Samtidigdanner de fem visioner hver isærramme om to til fire underliggendeforskningstemaer, som hængersammen indbyrdes, og hvor der kantænkes igangsat forskningsprojekterpå tværs af de enkelte temaer.
cerede store samfundsudfordringerat opbygge nogle sammenhængendevisioner for, hvorhen udfordrings-drevne forskningsindsatser kanbidrage til at bringe samfundet.
temaernes opbygningHvert af publikationens temaer beståraf væsentlige samfundsudfordringer,en række forskningsbehov somudfordringerne skaber, de danskeforudsætninger for at adressereforskningsbehovene samt de lang-sigtede perspektiver for en forsk-ningsindsats inden for temaområdet.Samfundsudfordringer og muligheder:I centrum for hvert af katalogetstemaer står beskrivelsen af væsent-lige samfundsudfordringer. I udfor-dringsbeskrivelserne indgår såvelmuligheder som problemer, som erformuleret i dialog med en bred vifteaf interessenter fra forskellige deleaf samfundet. Fælles for udfordrin-gerne er, at forskning og ny videnhar stor betydning for at imødegåde problemer eller realisere demuligheder, som udviklingen skaberi de kommende år.Forskningsbehov:I forhold til hverudfordring er der beskrevet en række
Sammenhæng til horizon 2020Danmark har i en international sam-menhæng været et foregangslandved tidligere end andre lande atbruge store samfundsudfordringerog brede dialogprocesser somafsæt for at prioritere offentligeforskningsinvesteringer. I dag nyderdenne tilgang til forskningspriorite-ring bred anerkendelse og er ogsåomdrejningspunkt for EU’s programfor forskning og innovation, Horizon2020.Temaer og visioner i FORSK2020-kataloget har et dansk udgangs-punkt, men de spiller alligevelgodt sammen med de temaer, somdrøftes i EU-sammenhæng medudgangspunkt i de såkaldte ”GrandChallenges” og ”Industrial Leadership”.Mens Horizon 2020 i høj grad tagerudgangspunkt i ”Grand Challenges”,så tager FORSK2020 skridtet videreog forsøger med afsæt i de identifi-
4. FoRSK2020-katalogetsopbygning og indholdI det følgende gives en kortintroduktion til læsningen afFORSK2020-kataloget.
FORSK2020InTRODUKTIOnSIdE 8
forskningsbehov. Under forsknings-behov skitseres eksempler på, hvor-dan forskningen kan bidrage til atadressere samfundsudfordringerne.Beskrivelserne af forskningsbehoveneog de eksempler på forskningsmæs-sige problemstillinger og forsknings-områder, der gives her, er ikkeudtømmende. Hvert forskningstemaudgør et bredt mulighedsrum foruventede ideer og originale måderat adressere samfundsudfordrin-gerne. Udfordringerne går på tværsaf forskningsdiscipliner og indbydertil offentlig-privat samarbejde ogtværfaglighed. Det er et helt kardi-nalt princip, at temaerne bygger påforskningsmæssig metodefrihed, oget stort antal forskellige fagdisci-pliner vil typisk kunne bringes i spilinden for rammerne af temaernesbrede udfordringsbeskrivelser.Danske forudsætninger:I forbindelsemed hvert tema reflekteres kortover danske forudsætninger ogrammebetingelser for at løfte enstrategisk forskningsindsats indenfor temaområdet. Her retter mangeaf temaerne sig mod veletableredeforskningsmiljøer, der uden viderevil kunne byde ind, mens en indsatsinden for andre områder vil kræve,
at der tages særlige hensyn. Det kanfor eksempel være uddannelse afph.d.er, øget internationalt sam-arbejde eller styrket koordinationog samarbejde mellem forskelligeforskningsmiljøer.Perspektiverne:Hvert tema afsluttesmed en række målsætninger ogmulige perspektiver for strategiskeinvesteringer i forskning på området.Afsnittet forsøger ikke at forudsigeresultaterne af forskningen, menudtrykker nogle af de ambitioner, derligger bag formuleringen af temaet.
Men fokus og tyngdepunkt variererfra tema til tema, i forhold til hvilkekvaliteter ved forskningsprojekterneder vægtes, samt i forhold til hvilkekrav der stilles til omsætning af denskabte viden.Mange temaer tager afsæt i at brugestore globale udfordringer som løfte-stang for at skabe eksport, vækst ogbeskæftigelse og samtidig bidragetil at løse nogle store samfundsud-fordringer.Enkelte temaer har særlig fokus pågrundlagsskabende forskning samtpå store og langsigtede forsknings-investeringer, fx i samarbejde medprivate fonde, mens der i andretemaer lægges vægt på at ind-tænke innovationsinstrumenter ogvidenspredning, så forskningen kanbidrage til, at flest mulige små ogmellemstore virksomheder får løftetderes innovationskapacitet.Atter andre temaer lægger særligvægt på, at forskningen øger viden-basering og innovationskapacitet iden offentlige sektor, hvilket fx kanske via tæt samspil med profes-sionshøjskolerne. Og endelig er dertemaer, som har stor betydning i
forhold til myndighedsbetjening ogpolitikudvikling.Det er helt centralt, at forskningenhar et langsigtet anvendelsespo-tentiale. Og det er igennem denkonkrete udmøntning af forsknings-midler, at succesen af FORSK2020 tilsin tid vil kunne måles. Det er derforvigtigt i udformningen af de enkelteopslag at formulere krav til, at deenkelte projekter lever op til denforventede værdiskabelse.
temaernes særlige karakteristikaDe fleste af FORSK2020-temaerneudmærker sig ved på samme tid atkunne bidrage til både løsning afsamfundsudfordringer og til at øgeproduktivitet, vækst og beskæftigelse.Fælles for alle temaerne er, at deskal bidrage til fremtidssikringen afet bæredygtigt samfund. Bæredyg-tighed skal her forstås bredt iforhold til en række forskelligedimensioner som fx samfunds-økonomi, miljø, sundhed ellersamfundets sammenhængskraft,og ofte vil de enkelte temaer hverisær adressere flere af disse bære-dygtighedsdimensioner.
FORSK2020InTRODUKTIOnSIdE 9
Figuren til højre illustrerer en rækkekarakteristika, der lægges vægt på ide temaer, der indgår i FORSK2020-kataloget.
Væsentlige dimensioner ved temaerne i FORSK2020-kataloget
ProcessenSidst i denne publikation findes enbeskrivelse af FORSK2020-processenog hovedprincipperne bag identifika-tionen af forskningstemaerne samten oversigt over de organisationer,ministerier, videninstitutioner, forsk-ningsråd mv., som har bidraget tiltilblivelsen af FORSK2020-kataloget.Innovations-kapacitet ogværdiskabelse
Samfunds-relevansOffentlig-privatsamarbejde
Uddannelseaf forskere ogkandidater
Strategiskeinvesteringer iforskning
Bruger-inddragelse
Ny viden ogkompetence-opbygning
Tværfaglighed
Forskningshøjde
Internationaltsamarbejde
FORSK2020/ KAPITEL 1 / ET SAMFUnDMED GRøn øKOnOMISIdE 10
1
1. Fretekn mtidensologeier o nergi-g -system2. Frera viden ovandmmokonk g ressou iljø,urtekn rrencedy cer tilologgtigeier og løsning3. Freremtidensog klkimatilpas limaning4. Bioressoog andre b urcer, fødiologeiske varerprodukter
Vision om et samfund med grøn økonomi, hvorteknologiske og videnbaserede løsninger på storeglobale udfordringer relateret til naturressourcer,miljø, energi, klima og fødevarer bruges somdrivkræfter for dansk vækst og beskæftigelsesamt til at værne om natur og miljø.
Et SamFuNd mEdgRøN øKoNomI
1
FORSK20201. ET SAMFUnDMED GRøn øKOnOMISIdE 11
1. Et SamFuNd mEd gRøN øKoNomI
Visionen er, at Danmark skal være etsamfund med grøn økonomi. Et sam-fund der griber de store potentialer iden grønne dagsorden. Teknologiskeog videnbaserede svar på storeglobale udfordringer skal bruges tilat styrke dansk vækst, velfærd ogbeskæftigelse samt bidrage til atværne om vores fælles natur og miljø.En forskningsindsats skal bidragetil at udnytte det danske potentialefor at udvikle konkurrencedygtigemiljø- og energiteknologier, der kanimødekomme fremtidens energibe-hov, miljøkrav og ressourcetilgæn-gelighed. Forskningen skal samtidigbidrage til en effektiv, konkurrence-dygtig, bæredygtig og sundheds-fremmende produktion af fødevarerog andre biologiske produkter, rusteos til tilpasning til – og modvirkningaf – et foranderligt klima og en sti-gende konkurrence om råstoffer ognaturressourcer.Den globale befolkning ventes at nåca. 9 mia. i 2050. Det er en voldsombefolkningsvækst, som vi har væretvidner til igennem de seneste hun-
drede år, men den overgås af væksteni materiel velstand og forbrug afressourcer og energi. Udviklingenskaber et stadigt voksende pres påjordens biologiske produktion ogikke mindst på klima, miljø og natur-ressourcer. Der er eksempelvis etstigende pres på de globale energi-og råstofreserver og mange landesforsyningssikkerhed, og samtidigforventes den globale efterspørgselefter energi at vokse med godt 40procent og for visse råstoffer medgodt 80 procent frem mod 2035.ny viden og nye teknologier er vig-tige forudsætninger for at løse deglobale udfordringer, der knytter sigtil udviklingen af en grøn økonomi.Uden en forsknings- og innovations-indsats vil det ikke i tilstrækkeliggrad være muligt at sikre bæredygtigudnyttelse af klodens knappe natur-ressourcer, begrænse energi- ogråstofforbrug, udledning af drivhus-gasser eller minimere skadeligemiljøpåvirkninger af mennesker, naturog klima. Grøn viden og teknologiefterspørges også i stigende grad
i udlandet, og lande som Kina, USAog Sydkorea har foretaget massiveinvesteringer på området. Den sti-gende efterspørgsel øger mulighe-den for dansk eksport af grøn viden,teknologi og produkter samt føde-varer, der er bæredygtige, sunde ogsikre. Det er en global udvikling, derskaber store muligheder for danskvækst og beskæftigelse.Strategiske investeringer i forsk-ning skal, som beskrevet i temaetFremtidens energiteknologier og-systemer,bidrage til udviklingen afkonkurrencedygtige, energieffektiveog vedvarende energiteknologierog -systemer, der kan bidrage tilat imødekomme og udnytte mar-kedspotentialet i et globalt stigendeenergibehov, bidrage til forsynings-sikkerhed og begrænse de negativemiljøkonsekvenser, der er forbundetmed produktion og forbrug af energi.Forskningen skal samtidig bidrage tilat udvikle globalt konkurrencedygtigemiljøteknologier og løsninger, der gørdet muligt at højne levestandarden
med et mindre ressourceforbrugog samtidig få et renere miljø ogen bedre sundhed, som beskrevet itemaetFra viden om miljø, vand ogressourcer til konkurrencedygtigeteknologier og løsninger.Det er også væsentligt at skaffe nyviden, som kan reducere usikkerhedenomkring klimaforandringerne ogderes effekter. Forskningen skal, sombeskrevet i temaetFremtidens klimaog klimatilpasning,bidrage til udvik-ling af teknologier og nye initiativermed henblik på at sikre en effektivklimatilpasning.Endelig skal forskningen understøtteen effektiv, konkurrencedygtig ogbæredygtig produktion af fødevarerog andre biologiske produkter fraskov-, hav- og landbrug samt bidragetil at fremme sundhed og rent miljø,som det er beskrevet i temaetBioressourcer, fødevarer og andrebiologiske produkter.Danmark står allerede i dag stærktpå en række områder, der er centrale
FORSK20201.PRIORITERInGSGRUnDLAGETET SAMFUnDMED GRøn øKOnOMIFOR STRATEGISK FORSKnInGSIdE 121 / ET SAMFUnD/ KAPITELMED GRøn VæKSTSIdE 12
for at skabe et samfund med engrøn økonomi. Dansk forskning erpå en lang række grønne områderinternationalt anerkendt, og danskevirksomheder er langt fremme medhensyn til udvikling af ressource-besparende, klima- og miljøvenligeteknologier, produkter og sunde kva-litetsfødevarer og andre biologiskeprodukter. Grønne opstartsvirksom-heder har gode vækstbetingelser, ogi 2012 ligger Danmark på en globalførsteplads i The Global CleantechInnovation Index. Danske virksom-heder eksporterede i 2010 for knap110 mia. kr. energi- og miljøtek-nologi, mens fødevareeksportenudgjorde knap 100 mia. kr. Der er alti alt gode muligheder for at udbyggepositionen som et grønt foregangs-land både som udvikler og bruger afny viden og teknologi og som ekspor-tør af bæredygtige, sunde og sikreprodukter, serviceydelser og løsnin-ger. De store globale udfordringerskal gøres til en vindersag for danskvækst, velfærd og beskæftigelse.
Realisering af visionen lægger op tilen forskningsindsats inden for defire for Danmark særligt løfterigeforskningstemaer, som er udfoldetpå de efterfølgende sider. Temaerneforholder sig til forskellige, mensammenhængende dimensioner afden samlede vision omEt samfundmed grøn økonomi.
1.1 FREmtIdENS ENERgItEKNologIER og -SyStEmER
FORSK2020ET PRIORITERInGSGRUnDLAG1.1 FREMTIDEnSFOR STRATEGISK FORSKnInGEnERGITEKnOLOGIER/ KAPITEL 1 / ET SAMFUnDOG -SySTEMERMED GRønSIdE 13VæKSTSIdE 13
ResuméStrategiske investeringer i forskningskal bidrage til udviklingen af konkur-rencedygtige, energieffektive ogvedvarende energiteknologier og-systemer, der kan bidrage til atimødekomme et globalt stigendeenergibehov, bidrage til forsynings-sikkerhed og begrænse de negativemiljøkonsekvenser, der er forbundetmed produktion og forbrug af energi.Indsatsen skal desuden understøtteerhvervslivets muligheder forat udnytte de store fremtidigemarkedspotentialer på området.Velfungerende energisystemerer fundamentale for modernesamfund. Samtidig er de globaleudfordringer på energiområdet storei de kommende årtier, og energiforventes at blive et væsentligtglobalt tema i det 21. århundrede.Prognoser frem mod 2050 peger pået globalt stigende energiforbrug, enstagnerende – og siden faldende –produktion af konventionel olie samttiltagende klimaforandringer.
Samfundsudfordringerog mulighederTeknologisk udvikling og økonomiskvækst har i nyere tid i høj grad væretbaseret på eksistensen af billig,lettilgængelig og stabil forsyning afenergi til transport, produktion,kommunikation, lys, opvarmning mv.Situationen er under forandring.
De globale udfordringer på energi-området i de kommende årtier erstore, og mange landes energifor-syning, herunder Danmarks, står i dekommende år over for en stor, grønomstilling.Olie har i mange år udgjort en hjørne-sten i verdens energiforbrug og harstadig stor betydning for transport-sektoren. Men forekomsten af let-tilgængelig olie i undergrunden erbegrænset, og produktionen af kon-ventionel olie forventes om få årtierat falde på verdensplan. Dertil kom-mer, at produktionen er koncentreretpå få lande med risiko for stigendeog ustabile priser. Forbruget af olieog andre fossile brændsler skaberbetydelige forureningsproblemer ogbidrager til et globalt klimaproblemsom følge af øgede koncentrationeraf drivhusgasser i atmosfæren. Enrække lande, herunder Danmark, harforpligtet sig til at reducere udled-ningen af drivhusgasser markant.Det er en målsætning, at Danmarksenergiforsyning skal dækkes 100procent af vedvarende energi i 2050.I dag dækker vedvarende energica. 20 procent af det samledeenergiforbrug.
Verdens befolkning forventes atvokse til ca. 9 mia. i 2050, og efter-spørgslen efter energi forventes atstige – især som følge af vækst ogstigende velstand i vækstøkono-mierne. Prognoser frem til år 2035viser, at den globale efterspørgselefter energi vil vokse med ca. 40procent. Det vil skabe pres påknappe globale energiressourcer,herunder biomasse. Forsyningssik-kerhed og fremtidig sikring af eneffektiv og stabil energiforsyninger og vil således fortsat være afvæsentlig økonomisk såvel somsikkerhedspolitisk betydning forde fleste lande.Kombinationen af aftagende olie-produktion, målsætninger om driv-husgasreduktioner, mere vedvarendeenergi samt et fremtidigt stigendeglobalt energiforbrug forventes at fåmarkedet for miljøeffektive energi-teknologier til at vokse kraftigt i dekommende årtier.Effektiv energianvendelse og adfærds-regulerende foranstaltninger har ien dansk kontekst medvirket til, atenergiforbruget fra 1990 til 2010har været konstant, samtidig med
FORSK20201.1 FREMTIDEnSEnERGITEKnOLOGIEROG -SySTEMERSIdE 14
1.1 FREmtIdENS ENERgItEKNologIER og -SyStEmER
1.1 Fremtidens energiteknologier og -systemer
Historisk og forventet udvikling i energiforbrug frem til 2035fig. 1.1ab - Historisk og forventet udvikling i energiforbrug frem til 2035Milliard tonsolieekvivalenterAndre vedvarendekilderBiomasseog affaldVandkraftAtomGasOlieKulHistorisk forbrugfordelt på energikilderForventet forbrugfordelt på regioner
181614121086420198019902000
1816141210864202009 2009202020302035
Andre OECD-landeEUUSAAndreikke-OECD-landeIndienKinaInterregionalt forbrug(skibsfart og fly)
effektive energiteknologier og-systemer videreudvikles og heltnye udvikles med henblik på atlevere omkostnings- og energi-effektiv, tilstrækkelig, stabil, intel-ligent og integreret energiservice tilen konkurrencedygtig pris og meden minimal påvirkning af klima ogdet omgivende miljø i øvrigt.
ForskningsbehovHvis de energimæssige udfordringerskal løses, og danske virksomhederskal være i front i den globale kon-kurrence på energiområdet, er derbrug for en sammenhængende ogtværfaglig indsats inden for energi-forskning samt udvikling og demon-stration af energiteknologier og-systemer med globalt perspektiv,ligesom der skal være adgang tilde mest avancerede nationale oginternationale forskningsinfra-strukturer.Udvikling af den basale forståelse afde fysiske, kemiske, biologiske oggeologiske processer og materialerkan bidrage til at forbedre og effek-tivisere kendte energiteknologiersåvel som til udvikling af kvalitativtnye energiteknologiske løsninger.Samtidig er den anvendelsesorien-
Kilde: International Energy Agency og OECD. 2011
at BnP er vokset med 38 procent. Imodsætning til det samlede energi-forbrug er transportsektorens energi-forbrug steget med 23 procent isamme periode – et område somtegner sig for ca. en fjerdedel afbruttoenergiforbruget. Energieffekti-viteten af mange transportmidler erforbedret markant over de senere år,men fortsatte forbedringer af trans-portsystemernes samlede energi-effektivitet og mindre anvendelse af
olieprodukter er en vigtig og særligudfordring på transportområdet,hvor alternativerne til fossile brænd-stoffer på nuværende tidspunkt ikkeer prismæssigt konkurrencedygtigeog teknologisk modnet fuldt ud. Etandet område er driften af bygninger,som tegner sig for ca. 40 procent afdet samlede energiforbrug i Danmark.Her er det en udfordring at sikreudvikling af energieffektive løsningertil såvel eksisterende bygninger som
til nybyggeri fx i forhold til materiale-valg og energiforsyning og -produktioni bygningerne. Energirenovering afbygninger er desuden et område, hvorder er store potentialer for at opnåCO2-reduktioner. Også landbrugetkan nævnes som et område, hvorenergieffektiviteten kan optimeres.De danske og ikke mindst de globaleudfordringer skaber behov for, ateksisterende klimavenlige og miljø-
FORSK20201.1 FREMTIDEnSEnERGITEKnOLOGIEROG -SySTEMERSIdE 15
terede forskning, udvikling ogdemonstration afgørende for atfå omsat ny viden til fremtidensenergisystemer.Der er behov for forskning i – ogudvikling af – klimavenlige og miljø-effektive energiteknologier og-systemer, der kan understøtteomstillingen af det danske energi-system og reducere udslip af driv-husgasser og miljøskadelige stoffersamt mindske afhængigheden affossile brændstoffer. I den forbin-delse er centrale områder vindenergi,bioenergi, energieffektivisering samtintelligente el-systemer og energi-lagring. En lang række øvrige tekno-logier kan dog også vise sig at kommetil at spille en rolle i dansk eller globalsammenhæng.Forskningen skal understøtte udvik-lingen af vedvarende konverterings-teknologier som vindkraft ogbioenergi herunder forbrænding,biologisk afgasning og termisk for-gasning af biomasse fra jordbrugs-produktion, skov og vandmiljø. Menogså udvikling af teknologier sombrændselsceller, solceller, bølge-energi, affaldsudnyttelse, solvarme,geotermi, kraftvarmeproduktion m.v.
For at sikre en miljøeffektiv energi-forsyning kan forskningen tilligeunderstøtte udviklingen af bære-dygtighedskriterier og certificerings-systemer for biomasseproduktion ogandre vedvarende energiteknologier.Ikke mindst i forhold til vedvarendeenergi kan forskningen bidrage tilat forbedre effektiviteten, reducereomkostningerne og øge brugen afmiljøeffektive teknologier.Forskningsbehovet retter sig ogsåmod anvendelsen af den produce-rede energi. Effektiv og intelligentenergianvendelse er af afgørendebetydning fx i bygninger, i produk-tionen, på systemniveau og i trans-portsektoren. Forskningen kan havefokus på fx belysning, lavenergibyg-geri, byggematerialer og processer,nedbringelse af energiforbruget ieksisterede bygninger samt analyseraf forholdet mellem nedrivning ognybyggeri set fra et bæredygtig-hedsperspektiv, hvor energiforbrugtil produktion indgår. Hertil kommerforskning i energieffektive, miljø-venlige transportmidler, herunderskibsfart og elektrificering af trans-port, fx elbiler, samt bedre viden omog metoder til adfærdsregulering,der kan bidrage væsentligt til at
reducere energiforbruget. Dette kanfx tilvejebringes via udvikling af nyeinformations- og kommunikations-teknologi-systemer og -løsninger.På systemniveau kan forskningen fxrette sig mod at udvikle energiinfra-strukturen, herunder integration afde vedvarende energikilder i energi-systemet og intelligent udnyttelse afenergi samt mod international inte-gration og synergi med andre landesenergisystemer, specielt i forholdtil el- og naturgassystemerne. I denforbindelse kan fokus fx også værepå ”det elektrificerede samfund”med anvendelse og produktion af elpå nye måder og på nye områder, fxintelligente byer og intelligente ogaktive huse.Den fremtidige, stigende brug afvedvarende energiteknologier, somfx vindkraft og solenergi, betyder,at udsvingene i energiproduktionenøges. Det skaber nye behov forbl.a. forudsigelse af produktion ogstyring, energilagring – bl.a. i formaf batterier eller elektromekaniskemikro- og nanosystemer – og intel-ligent energianvendelse, som ertilpasset produktionsudsvingene.Forskningen kan bl.a. rette sig mod
styring og intelligent regulering afalle elementerne i energisystemet,herunder såkaldte intelligente elnet,hvor vigtige teknologier blandtandet omfatter varmepumper,brændselsceller og solvarme samtintegration af elbiler. Det omfatterogså løsninger til stabilisering afenergisystemerne bl.a. ved integra-tion af el- og gassystemerne samtforudsigelse af energibehov ogproduktion på kort og langt sigt bl.a.under inddragelse af aftagerne afenergien.Forskningen kan også sigte modbrug af biomasse i fx bioraffinaderier,hvor biomasse bruges som råstoffor kemisk produktion med samtidigfremstilling af fx fødevarer, trans-portbrændstoffer, foderstoffer, fibreog kemiske produkter, der dervedkan fortrænge kul, olie eller naturgassom energikilde.Forskningsbehovet retter sig ogsåmod udvikling og implementeringaf teknologier til opsamling, kemiskbinding og udnyttelse af CO2. Videnom olieefterforskning og øgning afindvindingsgraden kan også værerelevant i den forbindelse, og ud-vikling af teknologier til udskilning
FORSK20201.1 FREMTIDEnSEnERGITEKnOLOGIEROG -SySTEMERSIdE 16
1.1 FREmtIdENS ENERgItEKNologIER og -SyStEmER
og underjordisk lagring af CO2erallerede under udvikling i flere lande,men der er stadig et væsentligtforskningsbehov på området.I tæt relation til teknologiudviklingener der behov for forskning i regule-rings-, adfærds- og markedsmæssigeforhold i relation til fremtidens ener-gisystemer, fx viden om forbruger-præferencer og -adfærd. Forskningenkan bl.a. inddrage forskelle mellembefolkningsgrupper i forhold til brugaf energi fx i forhold til køn, alder,geografisk tilhørsforhold. Det skalbl.a. bidrage til, at de nye energi-teknologier og -systemer bringesi anvendelse i samfundet samtidigmed, at uønskede virkninger minime-res. Forskningsbehovet knytter sigogså til spørgsmål om nye energiin-frastrukturers og –forbrugsmønstresbetydning for indretning af byer oglandskaber mv. Endelig kan forskningenadressere emner som økonomi ogrentabilitet ved anvendelse af nyeenergiteknologier og udfasning afældre teknologier, sikkerhedsmæs-sige aspekter af knappe globaleenergiressourcer eller bæredygtig-heds-, sundheds- og miljømæssigekonsekvenser af fremtidens energi-systemer.
danske forudsætningerDanmark har en række styrkepositionerpå energiområdet i virksomhederinden for produktion, transmission,distribution og energiservice. Detgælder såvel inden for teknologiertil effektiv og intelligent energipro-duktion og -anvendelse som indenfor udvikling og brug af vedvarendeenergiteknologi. Der er stærkeerhvervsmæssige kompetencer imange led i branchen, fx virksom-heder inden for kraftvarme, rør,termostater, pumper, energivinduer,vind og biobrændsler mv.Den samlede danske eksport afenergiteknologi er steget fraca. 5 mia. kr. i starten af 1990’ernetil ca. 63 mia. kr. i 2011 og udgjordeknapt 11 procent af den samledevareeksport i 2011. Hovedparten afeksporten udgøres af bæredygtigeteknologier. Eksporten af vindmøllerudgjorde i 2011 mere end halvdelenaf eksporten på energiområdet.Energiområdet er et stort forsk-ningsområde i Danmark, og denprioriterede strategiske indsats harværet med til at opbygge området.Der er en række velkonsolideredeforskningsmiljøer, som vil være i
stand til at løfte markante forsk-ningsinvesteringer inden for området.Danske forskningsmiljøer har bl.a.stærke kompetencer inden forenergiproduktion, fx vind, polymer-solceller og biobrændsler (biomasse,enzymer, udnyttelse af bistrømmefra biologiske produktionsprocesserog nedbrydning af plantecellevægge,cellulose). Der er også stærke miljøerinden for omsætning, lagring ogdistribution af energi (fx brinttek-nologi, katalyse, termoelektriskematerialer, brændselsceller, elsystemer,reguleringsteknologi, energiøkonomiog ”smart grid”).Der er væsentlige eksisterende såvelsom kommende forskningsinfrastruk-turer som fx ESS, ESRF, Max lab,DTU-Cen, ASTRID-AU, vindtunnel ogtestcentre som Høvsøre, LORC ogdet kommende nationale testcenterfor vindmøller, som ud over test vilhave uddannelses- og forsknings-mæssige aktiviteter, herunder forsk-ning i nye målemetoder, aerodynamik,meteorologi mv.De danske styrkepositioner indenfor energiforskning har internationalbevågenhed og er grundlag for, atdansk energiforskning klarer sig godt
i forhold til hjemtag af forsknings-midler i EU. Energiforskningen stårcentralt i udkastet til EUs ramme-program Horizon 2020.Der er en række danske virksom-heder, offentlige forskningsinstitu-tioner og universiteter, der beskæf-tiger sig med energiteknologi ogenergisystemer på højt interna-tionalt niveau, og der er en langtradition for at præstere innovativeenergiløsninger i global konkurrence.Der er etableret samarbejdsrela-tioner på flere teknologiområder,men i den videre udvikling er detvigtigt yderligere at styrke detoffentlige og private samarbejdeinden for forskning, udvikling ogdemonstration.Den grundlagsskabende og anven-delsesorienterede strategiskeenergiforskning samt indsatseninden for udvikling, demonstrationog markedsmodning er fordelt påflere offentlige tilskudsordninger,som støtter flere led i værdikæden.Udviklingen af nye energiteknologierkan bl.a. understøttes af Energitek-nologisk Udviklings- og Demonstra-tionsprogram (EUDP), som har tilformål at medvirke til, at de nye
FORSK20201.1 FREMTIDEnSEnERGITEKnOLOGIEROG -SySTEMERSIdE 17
teknologier introduceres på markedet.Der eksisterer også private fonde,som støtter energiforskning.
PerspektivernePerspektiverne i en forskningsindsatser at bidrage til udvikling og imple-mentering af energieffektive ogintelligente løsninger samt indpasseen bred vifte af vedvarende og miljø-venlige energiteknologier. Forskningenskal bidrage til en sikker, klima- ogmiljøvenlig, bæredygtig og omkost-ningseffektiv energiforsyning og–anvendelse. Væsentlige mål i den
forbindelse er at reducere detnuværende energiforbrug og at gøreDanmark fri for fossile brændsler i2050.Sigtet med en forskningsindsats indenfor fremtidens energiteknologier og-systemer er både nationalt og glo-balt. Målet er at bidrage til udviklingaf energiteknologier og -systemer,som er internationalt konkurrence-dygtige, og som derved vil kunnebidrage til løsninger på såvel dedanske som de globale energiudfor-dringer og bidrage til at understøtte
erhvervsudvikling og beskæftigelse.Den danske energisektor har i dagen størrelse, der gør, at mulighe-derne for yderligere fremgang på detinternationale marked er betydelige.I forhold til de globale energiudfor-dringer kan dansk udviklede løsningerdels få gennemslagskraft vedstigende efterspørgsel på verdens-markedet. Dels kan der skabes resul-tater ved målrettet teknologiover-førsel og samarbejde i forbindelsemed udviklingsbistand, bilateraltenergifagligt samarbejde eller globale
miljø- og klimatiltag. Endvidere kandanske erfaringer med grøn omstillingfungere som en showcase for andrelande.
1.2 FRa VIdEN om mIljø, VaNd og RESSouRcER tIlKoNKuRRENcEdygtIgE tEKNologIER og løSNINgERSamfundsudfordringerog mulighederGlobale miljø- og ressourceproblemerskaber store muligheder for danskeksport, vækst og beskæftigelse.Temaets hovedudfordring er såledesat skabe og omsætte viden om storeglobale udfordringer vedrørendemiljø, vand og ressourceudnyttelsetil globalt konkurrencedygtigeteknologier og løsninger, som kanskabe produktion og arbejdspladseri Danmark og bidrage til bedre miljøog sundhed på globalt plan.Verdens befolkning vokser, og enrække befolkningsrige lande opleverstigende velstand. På globalt plan erproduktionen og forbruget konstantstigende, og det samme er mængdenaf affald og efterspørgslen efterråvarer som brændstoffer, mineralerog metaller samt presset på natur-ressourcer som dyrkbar jord, øko-systemer, biodiversitet, ren luft,biomasse og vand. Det er en storudfordring at sikre en mere bære-dygtig brug af de globale ressourcer,herunder vand, mineraler og metaller.når det gælder ferskvand, er ud-fordringen at levere tilstrækkeligemængder af vand i en kvalitet, deropfylder kravene til sundhed samt
ResuméStrategiske investeringer i forskningskal udvikle globalt konkurrence-dygtige miljøteknologier og løsninger,der gør det muligt at øge levestan-darden og samtidig opnå et mindreressourceforbrug, renere miljø ogbedre sundhed. temaets hovedfokuser på de globale miljøudfordringer,der kan skabe eksport- og vækst-muligheder for dansk erhvervsliv,men indsatsen sigter også på atfremme renere miljø og bedresundhed i danmark. I store dele afverden vokser presset på miljøet,herunder vand- og naturressourcer,i takt med den økonomiske udvikling,den stigende produktion og detvoksende forbrug, og menneskerog miljø påvirkes af en lang rækkekemiske, fysiske og mikrobiellemiljøfaktorer. Samtidig stilles derstadigt større krav om bedre miljø-og vandkvalitet, ressourceffektivitet,genanvendelighed og reduktion afsundhedsskadelige stoffer.
til produktion af fødevarer og foder.Stigende efterspørgsel efter rentvand til mennesker, dyr og fødevare-produktion, øget urbanisering ogklimaskabt tørke og oversvømmelserskaber behov for udvikling af nyeteknologier og vandforvaltningsløs-ninger. Herunder er også teknologiertil at rense forurenet vand efterspurgti mange lande, og ikke mindst imange udviklingslande er behovetstort.når det gælder råstoffer og mate-rialer, er udfordringen at mindskematerialeforbruget i processer ogprodukter og at øge genanvendelig-heden og genanvendelsen afmaterialer og produkter.Udfordringen knytter sig ikke alenetil et stigende globalt forbrugs-,produktions-, og naturressourcepres.Der kommer også hele tiden nyekemiske forbindelser, materialer ogprodukter på markedet, og i daglig-dagen udsættes mennesker for enstor mængde miljøfaktorer som fxpartikler, kemikalier og mikroorga-nismer. En række af disse kan væresundhedsskadelige – eksempelvisvære kræftfremkaldende, nedsætteforplantningsevnen og forårsage
Verdens vandforbrug i år 2000samt forventet forbrug i år 2050.6000500040003000200010000km3Energi (køling)ProduktionHusdyrHusstandeKunstvanding
2000
2050
Kilde: OECD Environmental Outlookto 2050 - � OECD 2012
udvikling af astma, allergi, skaderpå centralnervesystemet mv. Det eren udfordring at reducere skadeligepåvirkninger af mennesker og miljøgennem styrkelse af viden omfysiske, kemiske og mikrobiologiskemiljøfaktorer – og udnyttelse af denneviden i erhvervslivet til udvikling afmetoder, teknologier, systemer,ydelser og produkter til det globalemarked, hvor tryghed, sikkerhed og
FORSK20201.2 FRA VIDEn OM MILjø,VAnD OG RESSOURCERTIL KOnKURREnCEDyGTIGETEKnOLOGIER OG LøSnInGERSIdE 19
sundhed omkring produktionssystemer,produkter mv. får stigende betydningsom konkurrenceparameter.I store dele af verden øges fokuspå betydningen af et rent miljø formenneskers sundhed og trivsel ogfor naturen i bred forstand. Sammenmed klimaforandringerne skaber devestlige landes ressourceforbrug,produktion og byudvikling et pres påøkosystemerne og biodiversitetenpå trods af forholdsvis etableredemiljøstandarder i OECD-landene.Samtidig er den kraftige økonomiskevækst i store lande som Brasilien,Indien og Kina ofte årsag til ganskeomfattende forurening af jord, luftog vand, som medfører sygdom ogtidlig død for mange mennesker.Det hænger blandt andet sammenmed, at den hastige økonomiskevækst endnu ikke modsvares afmiljøstandarder, og dermed følgerressourceforbrugets miljøeffekterden økonomiske vækst.Det er en global udfordring atudvikle miljøteknologiske løsninger,der kan mindske presset på natur-ressourcer og miljø samt reduceresundhedsskadelige påvirkninger afmennesker. For Danmark er der en
specifik udfordring i at skabe viden-baserede og konkurrencedygtigemiljøteknologier ud fra danske forud-sætninger, herunder de stærke tradi-tioner for at omsætte miljøviden tilnye teknologier, rammesættende re-gulering samt hensigtsmæssig socialorganisering og praktiske løsningersom eksempelvis på affaldsområdet.Erfaringer, teknologier og helheds-løsninger som dansk erhvervsliv kanudbrede til andre lande.Kombinationen af den stigendeglobale velstand, de tiltagendeforureningsproblemer og den vok-sende miljøbevidsthed betyder, atdet globale marked for miljøtekno-logi og miljøteknologiske løsningerforventes at få høje vækstrater i dekommende årtier. I takt med denstigende velstand vokser såledesogså den politiske vilje til at afsætteressourcer til at løse problemerneog skabe et renere miljø. Det skabernogle enestående eksport- ogvækstmuligheder for de – ganskebetydelige – dele af dansk erhvervs-liv, hvor miljø- og ressourceeffektiveteknologier og løsninger er væsent-lige konkurrenceparametre. Fremmeaf miljøteknologi er relevant i forholdtil en række forskellige teknologiske
anvendelsesområder som fx transport,energi, jordbrug og fødevareproduk-tion, dagligdagens forbrugerprodukter,industriel produktion, bygninger,vandforsyning, håndtering oggenvinding af affald og spildevandsamt oprydning efter jordforurening.Endelig er det en udfordring at sikreen rig og mangfoldig natur – herunderbeskytte biodiversiteten – som udover at være en vigtig grundressourceogså fungerer som frirum for men-nesker.
ForskningsbehovForskningsbehovet retter sig bl.a. modat opbygge grundlæggende videnom miljøfaktorer og vand, stofferog materialer, men især retter detsig mod at omsætte denne viden tilnye og globalt konkurrencedygtigeteknologier og løsninger, som kanskabe vækst og beskæftigelse iDanmark og bidrage til bedre miljø,sundhed og ressourceeffektivitet påglobalt plan.Med miljøteknologi menes alleteknologier, der er mindre miljøbela-stende eller mere ressourceeffek-tive end eksisterende alternativer.Det drejer sig om teknologier til atreducere forurening af bl.a. vand, luft
og jord ved hjælp af rensning ellerlignende, om mere miljøvenlige pro-dukter og produktionsprocesser, ommiljøeffektive teknologiske systemerog om bedre ressourceeffektivitetvia eksempelvis nye måder at ned-bringe forbrug af vand og materialer,minimere affaldsmængden, optimereproduktionsprocesserne og forbedrelogistikken. Miljøteknologier dækkersåledes over teknologier, der delsøger miljøbeskyttelsen og mindskerressourceforbruget, dels minimerermiljø- og sundhedspåvirkningerne framenneskeskabte aktiviteter. Forsk-ningsbehovet retter sig også mod– bl.a. gennem en systemforståelseog modellering – at skabe grundlagfor smartere regulering og offent-lig forvaltning samt forebyggelseaf miljøproblemer og forbedring afsamfundets og virksomhedernesressourceudnyttelse. Det gælder fx iforhold til virksomhedernes globaleleverandørkæder og produkterneseffekter i distribution, forbrug ogbortskaffelse.Udviklingen af nye miljøteknologierskal især tage udgangspunkt i demiljø- og ressourceudfordringer, derventes at være aktuelle i de kom-mende årtier. Forskning i miljøfaktorer
FORSK20201.2 FRA VIDEn OM MILjø,VAnD OG RESSOURCERTIL KOnKURREnCEDyGTIGETEKnOLOGIER OG LøSnInGERSIdE 20
1.2 FRa VIdEN om mIljø, VaNd og RESSouRcER tIlKoNKuRRENcEdygtIgE tEKNologIER og løSNINgER
og fremtidens miljøteknologier er enafgørende faktor både for at sikreeksistensen af den nødvendige ba-sisviden i Danmark og i særdeleshedfor at kunne udvikle nye, konkur-rencedygtige teknologier inden forområdet, således at eksisterendeog nye danske virksomheder kankonkurrere internationalt på feltetog bidrage til miljøforbedringer såvelnationalt som internationalt.Både som grundlag for bedre tek-nologi- og produktudvikling og foroffentlig regulering er der behov forat udvikle nye metoder til brug forrisikovurdering af kemiske stofferinkl. pesticider og biocider, herundermetoder der kan reducere antalletaf test, der udføres på dyr. Der erbehov for hurtigere og tidligere atkunne forudsige størrelsen af denhumane og miljømæssige ekspo-nering og for metoder og modeller,som kan tage højde for koblingenmellem multiple stressfaktorer somemission, eksponering, følsomhedover for blandinger af stoffer someksempelvis industrikemikalier, bio-cider, farmaceutiske stoffer og pesti-cider. Visse områder har et særligtbehov for grundlæggende forskningi stoffers opførsel og virkninger på
mennesker og miljø, eksempelvishormonforstyrrende stoffer, kombi-nationseffekter og nanomaterialerog -partikler.Løsninger og teknologier til substi-tution af uønskede stoffer i miljø ogprodukter er et andet område, hvor
op, som eksempelvis skaber resi-stensproblemer eller infektiøse ogparasitære sygdomme, som over-føres fra dyr til mennesker. Bedreforebyggelse af bl.a. antibiotikaresi-stens og nye, bedre løsninger kræverbedre forståelse af de biologiske ogevolutionære processer, som ligger
der potentielt er et stort marked.Det kan bl.a. dreje sig om at findealternativer til stoffer, der mistænkesfor at have hormonforstyrrendeeffekter, er omfattet af EU-forbudeller er på Miljøstyrelsens liste overuønskede stoffer. For de biologiskemiljøfaktorer gælder det, at derløbende dukker nye mikroorganismer
til grund for udvikling af mikroorga-nismers patogenicitet i naturen.Væsentlige forskningsbehov rettersig mod vand, spildevand og vand-forsyning. Et behov retter sig modteknologier, der kan bidrage til atreducere forureningen af vandmiljøog naturområder med næringsstoffer,
miljøskadelige kemikalier og mikro-organismer. Det gælder bl.a. i forholdtil at beskytte havmiljøet gennemudvikling af teknologi til begræns-ning af overførsel af invasive arter,eksempelvis i forbindelse med rens-ning af ballastvand fra skibe, samtny prøvetagningsteknologi til kontrolaf rensningskvalitet. Et andet behovknytter sig til udnyttelse, styring ogintegreret forvaltning af drikkevand,brugs- og produktionsvand, regn-vand og spildevand. Således skaleksempelvis spildevand og regnvandikke udelukkende ses som en kildetil forurening, men som en ressourcetil at inddrive vand, kulstof, energi ogknappe plantevækstressourcer somfosfor, hvilket fx kan opnås ved inno-vative og skånsomme biobaseredegenindvindingsteknologier frem forved kemiske rensningsteknologier.Der er også behov for teknologier,der kan minimere vandspild i for-syning og produktion. Forskningenkan også rette sig mod udvikling afteknologier og systemer til overvåg-ning af vandressourcer, vandkvalitetog nedbør ved hjælp af eksempelvissensorer, radar og satellitter even-tuelt kombineret med intelligentestyringssystemer. Endelig er derbehov for metoder og teknologier
FORSK20201.2 FRA VIDEn OM MILjø,VAnD OG RESSOURCERTIL KOnKURREnCEDyGTIGETEKnOLOGIER OG LøSnInGERSIdE 21
til optimal implementering af EU’svanddirektiver samt fremtidssikringog optimering af dansk vandinfra-struktur, herunder fx analyse afsamspillet mellem forureningskilderog vandkvalitet, samt fokus på prio-riteringsværktøjer og løsninger, somtager hensyn til helheden i vandetskredsløb.Forskningen kan også sigte modreduktion af luftforurening (partiklermv.) fra eksempelvis kraftværker,skibsfart, biler og biomasseforbræn-ding samt reduktion af drivhusgasserfra eksempelvis landbrug og losse-pladser.Der knytter sig også en rækkeforskningsbehov til genanvendelseog nyttiggørelse af affald. Det inde-bærer løsninger til bedre genindvin-ding af begrænsede råstoffer someksempelvis kobber samt reduktionaf negative miljø- og sundhedspå-virkninger fra problematiske stofferved affaldsstrømmene og omkost-ningseffektiv og miljøvenlig oprens-ning af forurenet jord.Forskningsindsatsen kan også skeinden for mere procesorienteredeområder som eksempelvis integra-
tion af miljøhensyn, ressourceffekti-vitet og genanvendelighed i virk-somhedernes produkter, materialerog processer og herigennem sigtemod at forebygge, at miljøproblemeropstår, og øge materialegenanven-delsen. Der kan fx gennem fokus påprodukters totale livscyklus – dvs.på materialer, produktion, transport,anvendelse og bortskaffelse – sigtesmod udvikling af renere og mere res-sourceeffektive produkter med langlevetid. Et andet fokus kan være atsubstituere farlige stoffer med min-dre farlige stoffer i produktionog produkter.Atter andre eksempler på forsk-ningsbehov kan rette sig modmetoder, værktøjer og teknologiertil monitorering, overvågning, kort-lægning og vurdering af miljøfakto-rer; adfærdspåvirkning samt socialeog kulturelle faktorers betydning foreffektiv minimering af forurening oganvendelse af bæredygtige teknolo-gier; hygiejneoptimerede overflader;samt udvikling af hurtige, valide ogøkonomiske test, der muliggør enkonkurrencedygtig produktion afsikre produkter.
danske forudsætningerDanmark har gennem en lang år-række haft fokus på miljø og harmarkeret sig såvel politisk somforsknings- og erhvervsmæssigt.Store dele af dansk erhvervsliv kandrage nytte af den danske forskningpå området. Det gælder bl.a. indenfor vand, affald og luftforurening.Danske virksomheder, der arbejdermed miljøteknologi på vandområdet,beskæftiger ca. 35.000 fuldtidsan-satte og har en eksportandel på ca.50 procent. Der er erhvervsmæssigestyrkepositioner inden for bl.a. pum-per, modelværktøjer, vandrensning,spildevandsrensning, ventiler ogsamlede systemløsninger. Samtidighar virksomhederne været gode tilat omsætte forskningsresultater ognye teknologier inden for bl.a. IT,sensorer og nanobaserede membranertil kvalitetsløsninger og eksport.Inden for affaldsområdet beskæftigerde miljøteknologiske virksomhederca. 20.000 fuldtidsansatte og har eneksportandel på knap 50 procent.Blandt styrkeområderne er affalds-forbrænding og biogasteknologi,og virksomhederne eksporterer istigende grad systemløsninger og
viden inden for eksempelvis størreaffaldshåndteringssystemer, for-brændingsteknologi og integreredeenergi- og affaldsløsninger.Virksomheder inden for reduktionaf luftforurening beskæftiger ca.38.000 fuldtidsansatte og har eneksportandel på over 60 procent.Virksomhederne leverer globalt kon-kurrencedygtige løsninger inden forbl.a. rensning for nOx, partikler ogSO2og er som regel underleveran-dører til udenlandske virksomheder,som fremstiller biler, skibsmotorereller kulkraftværker, og der er bl.a.store kompetencer relateret tilreduktion af luftforurening fra storekraftværker.Samlet set er der tale om et for-holdsvis stort forskningsområde iDanmark, og danske videninstitu-tioner har en række aktiviteteri international klasse inden formiljøteknologi. Der findes stærkeforskningsmiljøer inden for bl.a. ud-vikling af teknologier, produkter ogsystemer, der reducerer ressource-forbrug og forurening af eksempelvisvand, luft og jord samt inden forbl.a. mikrobiologi og miljørelateredestoffers sundhedsskadelige effekter.
FORSK20201.2 FRA VIDEn OM MILjø,VAnD OG RESSOURCERTIL KOnKURREnCEDyGTIGETEKnOLOGIER OG LøSnInGERSIdE 22
1.2 FRa VIdEN om mIljø, VaNd og RESSouRcER tIlKoNKuRRENcEdygtIgE tEKNologIER og løSNINgER
Store dele af dansk erhvervsliv kansåledes med fordel udnytte løsninger,som indbygger miljømæssigeforbedringer på grundlag af bedreforståelse af samspillet mellemmiljøfaktorer og menneskers sund-hed. Der er bl.a. stærke forsknings-miljøer inden for vandsystemer, kata-lyse, anvendelse af bioinformatik ogmolekylærbiologisk kortlægning tilkarakterisering af naturlige og bak-terielle økosystemer samt inden formiljøøkonomi, -sociologi og -design.Danske forskere og virksomhederinden for miljøforskning og -teknologier aktive deltagere i EU’s 7. ramme-program for forskning, teknologiskudvikling og demonstration (FP7)og har haft et stort hjemtag. Danskeforskningsmiljøer har modtaget bevil-linger fra EU på over 300 millionerkroner siden 2007, og målt pr.indbygger har Danmark det tredje-største hjemtag fra miljøprogrammet.Danmark markerer sig særlig stærktinden for områderne ”bæredygtig res-sourcestyring” og ”miljøteknologier”.
besparende og globalt konkurrence-dygtige miljø- og vandteknologier.Et renere miljø er vigtigt for millioneraf menneskers sundhed og trivsel,og en satsning på området vil kunnebidrage til at begrænse den globalemiljøbelastning og til at anvendebegrænsede naturressourcer mereskånsomt. Forskningen skal herunderbidrage til at reducere sundheds-skadelige påvirkninger af menneskergennem styrkelse af viden om miljø-faktorer og udvikling af nye metodertil risikovurdering og prioritering afindsatser i forhold til bedre forebyg-gelse, adfærdsregulering og substi-tution af skadelige stoffer.Forskningsindsatsen skal bidragetil at konvertere globale trusler tilmuligheder for det danske erhvervs-liv. Virksomhedernes konkurrence-kraft kan således styrkes gennemopbygning af en produktion, derfokuserer på miljø- og ressource-effektive teknologier, samt ved attilføje deres produkter en merværdii form af sikkerhed, sundhed ogtryghed, som i stigende grad efter-spørges på det globale marked.Dansk erhvervsliv har allerede etgodt udgangspunkt. Dertil kommer,at forskningsindsatsen vil kunne
bidrage til at skabe et renere ogsundere miljø til gavn for mennesker,økologiske systemer og biologiskmangfoldighed i Danmark såvel somi udlandet.
PerspektiverneEn strategisk forskningsindsatsskal først og fremmest bidrage tiludvikling af nye effektive, ressource-
FORSK20201.3 FREMTIDEnS KLIMAOG KLIMATILPASnInGSIdE 23
1.3 FREmtIdENS KlIma og KlImatIlPaSNINg
ResuméStrategiske investeringer i forskningskal skaffe ny viden om og reducereusikkerheden omkring klimaforan-dringerne og deres effekter.Forskningsindsatsen skal bidragetil udvikling af teknologier og nyeinitiativer med henblik på at sikre denbedst mulige tilpasning til et ændretklima samt bidrage til at styrkevidengrundlaget for beslutningerom investeringer i klimatilpasning.menneskelige aktiviteter bidrager tilat skabe forandringer i det globaleklima, men der er fortsat betydeligusikkerhed forbundet med omfanget,hastigheden og konsekvenserneaf klimaforandringerne samtusikkerhed om, hvordan man effek-tivt kan tage klimaudfordringen op.
af regionale og globale effekter, somde hastige klimaforandringer vedpolerne og specielt Arktis vil have.Havet spiller en stor rolle for klodensklima og økologi, og der ligger bety-delige udfordringer i afsmeltning frade store iskapper, stigende vand-stand samt risiko for opvarmning ogforsuring af oceanerne. De ændredevandforhold i vore farvande kan havebetydelige konsekvenser for detmarine økosystem. Dertil kommer,at der i Skandinavien ventes merenedbør, hvoraf en større del vil faldesom regn.Forandringer i klimaet har ogsåindflydelse på en lang række fysiskeog biologiske systemer på landjor-den, herunder fx kystlinjer, vand- ogspildevandssystemer, vandbalancen,energisystemer, infrastruktur, byggeri,produktion af fødevarer og andrebiologiske produkter, økosystemerog biodiversitet samt nye forekom-ster af planter, dyr og sygdomme.Mange klimatilpasningsindsatserforventes at kunne ske løbende,men det er en udfordring at sikre ettilstrækkeligt grundlag for at vælgefornuftige løsninger i rette tid.
Samfundsudfordringerog mulighederDanmark skal gennem ny videnmere effektivt kunne tilpasse sigtil et ændret klima. Tilpasning til etændret klima skal blandt andet skegennem udvikling af teknologiskeløsninger, der også understøtter ogstyrker udviklingen af en grøn øko-nomi. Klimaudfordringen er en vigtigog kompleks global udfordring, ogmange aspekter vil strække sig langtud i fremtiden. Disse spænder frascenarier og forudsigelser af klima-forandringerne på tidsskalaer fra år-tier til århundreder over vurderingeraf betydningen af disse forandringertil tilpasning til klimaændringerne.Der er tale om flere væsentligeudfordringer for det danske ogdet globale samfund, som der skalhandles på og træffes beslutninger
om i de nærmeste år. Opbygningenaf et videnbaseret grundlag forklimapolitiske beslutninger om storesamfundsmæssige investeringertil modvirkning af – og tilpasningtil – klimaforandringerne er en storudfordring i forhold til reguleringog aftaler på klimaområdet globalt,regionalt og nationalt.Meget af den store usikkerhed om-kring behovet for klimatilpasningerhandler om, hvordan, hvor megetog hvor hurtigt klimaforandringerog effekterne af disse vil påvirkeforskellige områder. Det er vigtigt forudviklingen af fremtidige løsningerog beslutninger om tilpasning til –og modvirkning af – klimaforandrin-gerne, at usikkerheden om forandrin-gerne reduceres. Der er blandt andetstor usikkerhed knyttet til omfanget
FORSK20201.3 FREMTIDEnS KLIMAOG KLIMATILPASnInGSIdE 24
nødvendige samfundsmæssige til-pasninger vil afhænge af omfangetog hastigheden af klimaforandringerneog den nøjagtighed, de kan for-udsiges med, samt af de konkreteregionale konsekvenser af desandsynlige globale forandringer.For Danmark er det vigtigt at udbyggeviden om klimaforandringerne ogikke mindst om, hvordan klimafor-andringer påvirker danske forholdbåde på kort og langt sigt, såledesat samfundet kan foregribe effek-terne af klimaforandringer samtbalancere de risici og muligheder,der måtte opstå som konsekvensheraf. I forhold til de forventede ogmeget forskelligartede klimaforan-dringer forskellige steder i verdener klimatilpasning og udviklingen afnye teknologier og ”bløde” løsninger,som fx organisatoriske tiltag, en storudfordring, men kan også skabe nyemarkedsmuligheder.
Variation i global overfladetemperatur fra 1880 til 2010Grader celsiusGrader celsius
0,85-årligt gennemsnit
0,8
0,6
0,6
0,4
0,4
0,2
0,2
0
0
-0,2
-0,2
-0,4
-0,4
-0,6
-0,61880190019201940196019802000Kilde: The NASA Goddard Institute for Space Studies (GISS) 2012.
FORSK20201.3 FREMTIDEnS KLIMAOG KLIMATILPASnInGSIdE 25
ForskningsbehovForskningsbehovet retter sig bl.a.mod at tilvejebringe mere konsoli-deret viden om det fremtidige klimaog forbedrede klimamodeller, somer vigtige for den samfundsmæs-sige tilpasning til og modvirkning afklimaforandringer. Der er behov formere præcist at kunne forudsigeklimaændringerne og deres effekterpå både kort og langt sigt og for atkunne anvise løsninger på, hvordansamfundet tilpasser sig det ændredeklima.Væsentlige forskningsbehov ved-rører klimamodellering, klimaobser-vationer samt klimaforandringer ogeffekter, så klimatilpasning og plan-lægning kan foretages på det bedst
mulige videngrundlag. Usikkerhed erbl.a. forbundet med vekselvirkningermellem bl.a. atmosfære, land og hav.Både den globale og regionale klima-modellering viser et behov for at be-væge sig hen mod at inddrage fleremodelkomponenter, der beskriverkredsløbene for energi, vand, kulstofog kvælstof i atmosfæren, i havet ogfor landområder. Der er også fortsatbehov for data om og forbedretforståelse af en række komplekseprocesser og ændringer i klimasy-stemet. Det gælder fx ændringer ifortidens temperaturforhold ud fraiskernedata og ændringer i ocean-strømme, havisforhold og Grønlandsindlandsis over lange tidsrum. Overkortere tidsrum er klimadata frade sidste 100 – 150 år væsentlige
for beskrivelse og forståelse afklimaprocesser og til valideringaf modelberegningerne. Effektivemodeller og forudsigelser indebærermassiv dataindsamling og -analyseog i sammenhæng hermed, at danskforskning sikres adgang til de rele-vante internationale observations-og forskningsinfrastrukturer. Der er iden forbindelse også behov for meresystematisk og sammenhængendeovervågning af klimaforandringer, fxgennem brug af satellitobservationvia bl.a. den europæiske meteorolo-giske satellitorganisation EUMETSAT.Forskningen bør i det hele tagetindgå i et internationalt samspil bl.a.i forbindelse med Fn’s klimapanel(IPCC).De nuværende klimafremskrivningerhar vanskeligt ved at levere denrelevante og efterspurgte informa-tion i forhold til samfundsmæssigeinvesteringer. Der er behov for merepålidelige regionale såvel som lokaleklimaforudsigelser på korte tids-skalaer af få årtier, som vil gøredet muligt at levere den specifikkeklimainformation, som myndigheder,erhverv og samfund har brug for.Planlægningshorisonten for mangeklimafølsomme aktiviteter er således
kortere end de langsigtede tidsse-rier, som klimatologer arbejder med.At gøre det muligt at udarbejdeprognoser for klimaudviklingen frade kommende sæsoner til de næsteårtier vil give værdifuldt, specifikt ogskræddersyet input til mange greneaf samfundet.Et centralt forskningsbehov knyt-ter sig til at reducere samfundetsfølsomhed over for klimaændringer,bl.a. ved at styrke videngrundlagetfor beslutninger om investeringer iklimatilpasning. Forskningsbehovetretter sig fx mod bedre modellerfor bl.a. nedbør og ekstremvejr, somer væsentlige i forhold til klimatil-pasning. Det er væsentligt at findeholdbare og økonomisk effektiveløsninger via fx bedre integrationaf naturvidenskabelige og sam-fundsøkonomiske fremskrivnings-modeller. Der skal således løbendeudvikles metoder, værktøjer ogstyringssystemer, som kan gøresamfundet mere robust over forklimaændringer. Det kan fx være iforhold til udvikling af økonomiskebeslutningsgrundlag og løsninger iforhold til fx prioritering af indsatserfor begrænsning af og tilpasning tilklimaændringer, risikovurderinger og
FORSK20201.3 FREMTIDEnS KLIMAOG KLIMATILPASnInGSIdE 26
1.3 FREmtIdENS KlIma og KlImatIlPaSNINg
optimering af forsikringsløsningereller perspektiverne i offentlig-privatpartnerskab som led i klimatilpas-ningsløsninger.For at kunne udvikle effektive oginnovative samfunds- og erhvervs-mæssige løsninger er der brug forforskning i, hvilken betydning klima-forandringerne får for en lang rækkesamfundsområder. Der er bl.a. behovfor at få belyst konsekvenserne afklimaændringerne for fysisk planlæg-ning og arealanvendelse i forbindelsemed fx tilpasningsprocesser i detåbne land og byerne. Det gælder fxi forhold til vurderinger og løsningeri forbindelse med forventeligeekstreme situationer med kraftignedbør og problemer med afledningaf vand. Derudover er der behov forudvikling af værktøjer til modelleringaf det fremtidige grundvandsniveausamt fremtidige afstrømningsforholdi naturlige lavninger, langs åer ogvandløb. Endelig er der behov forforskning, der fokuserer på klimafor-andringernes betydning for sundhedog nye sygdomme.Der er også behov for udvikling afnye teknologier og løsninger til atsikre den bedst mulige klimatil-
pasning. Det gælder ikke mindstpå områder, der er sårbare over forændringer i klimaet, som fx landbrug,skovbrug, akvakultur, bygninger, by-miljøer og infrastrukturer (kloakker,fjernvarme, gas, el, veje og baner) mv.Der er bl.a. brug for udvikling afteknologiske løsninger, metoderog modeller, der kan danne grund-lag for nye fremadrettede design-,dimensionerings- og lokaliserings-praksisser. Forskningen kan ogsåvedrøre forbedringer af de eksiste-rende bygninger og anlæg blandtandet klimasikring af bygningereller vandrelaterede løsninger samtkonsekvenser for indeklimaet i for-bindelse med nybyggeri såvel somældre byggeri. Også byplanlægningog grønne områders potentiale iforhold til klimatilpasning i byer kanundersøges og udvikles. Bygninger,anlæg, naturområder mv. i kystzo-nerne er særligt sårbare over forændringer i klimaet, og der er her be-hov for forskning, der kan bidrage tilrelevante løsningsmodeller i forholdtil stigende havniveau og forøgedestormflodsrisici. ændringer i tempe-ratur og saltholdighed vil endvideregive anledning til forandringer i denmarine økologi, som vil påvirke miljø-tilstanden og fiskeriet i de danske
farvande. Der er også brug for atkunne udvikle fleksible strategier forklimatilpasning, som giver robusteløsninger på usikre klimaforudsigelser,herunder forbedrede varslingssystemerog beredskabsplaner. I forhold til denbiologiske produktion er det vigtigtat udvikle fx afgrøder, dyrehold ogskovdrift, der kan klare sig godt undernye klimatiske betingelser og de nyeskadedyr og sygdomsmønstre, derfølger med klimaforandringerne.Det er vigtigt, at forskningen sigtermod at kunne udnyttes af offentligeog private beslutningstagere til nyeløsninger, teknologier og produktersamt effektiv planlægning. Sam-arbejde mellem videninstitutioner,private virksomheder og den offent-lige sektor vil kunne give Danmarkfordele i den internationale konkur-rence. Ikke mindst kommuner ogde kommunale forsyningsselskaberstår med store udfordringer indenfor klimatilpasning, og løsningenaf konkrete problemstillinger ikommunerne udgør et væsentligtforskningsbehov. Samtidig er detvigtigt, at forskningen i videst muligtomfang udføres i tæt samspil medprivate virksomheder om udviklingenaf ny teknologi med eksportpoten-
tiale, som både kan løse udfordrin-gerne og bidrage til at skabe en grønøkonomi. Endelig er det væsentligtat medtænke videnspredning ogkommunikation om løsninger tilborgere, myndigheder og erhverv.
danske forudsætningerDanmark har forskningsmiljøer på defleste af de relevante delområder, mende er spredt på en række institutioner.Det tværfaglige samarbejde på klima-området i Danmark er i vækst bl.a.gennem det regionale klimacenterCRES. Antallet af forskere variererdog meget inden for de forskelligediscipliner, og der vil på en rækkeområder være behov for kapacitets-opbygning, herunder fx rekrutteringaf yngre såvel som udenlandskeforskere. Specielt er der få forskereog et relativt lille universitetsbaseretforskningsmiljø inden for en klima-tologisk kernedisciplin som fysiskoceanografi, der har global klima-tologisk betydning, ikke mindst iarktisk klimatologi. Ligeledes er detmeteorologiske forskningsmiljø relativtlille ved universiteterne, men ogsåinden for de samfundsvidenskabe-lige områder er der kun få forskere,der har specialiseret sig inden forklimaområdet.
FORSK20201.3 FREMTIDEnS KLIMAOG KLIMATILPASnInGSIdE 27
Der findes stærke, men små forsk-ningsmiljøer inden for bl.a. iskerne-forskning, meterologisk forskning,atmosfærefysik og -kemi, marinforskning og palæoklimaforskning.Desuden står det danske rumforsk-ningsmiljø stærkt i den internationalesatellitbaserede jordobservationog har gode relationer til interna-tionale satellitorganisationer somfx European Space Agency (ESA)og European Organisation for theExploitation of Meteorological Satel-lites (EUMETSAT). Ligeledes står fleredanske industrivirksomheder stærktinden for udvikling af satellittekno-logi, og der er et frugtbart samar-bejde mellem forskningsmiljøet ogindustrien. Den europæiske satsningpå satellitnavigation (Galileo), somDanmark deltager i, vil tillige kunnebidrage til klimaforskningen.Scenarier for fremtidens klima erspecielt usikre omkring forholdeneved polerne, og her har Danmark viarigsfællesskabet med Grønland ogFærøerne særlige forudsætninger forat medvirke til at reducere usikker-hederne om, hvordan klimaforandrin-ger ved polerne vil påvirke Arktis, oghvad det vil betyde for fremtidensvandstand, de globale og regionale
havstrømme og drivhusgasniveauet iatmosfæren. Arktisk forskning foregåri en række forskningsmiljøer i Danmark,men også gennem Grønlands Klima-forskningscenter i nuuk. Der er brugfor at styrke samarbejdet på tværsaf de forskellige danske, grønlandskeog færøske viden- og forskningsmil-jøer og at skabe synergier og undgåoverlap mellem forskellige strategiskeindsatser inden for klimaområdet ogtilgrænsende forskningsområder.Forskningen i klimatilpasning er endnubegrænset i omfang, men den kanpotentielt involvere en lang rækkediscipliner og sektorområder. Deneksisterende forskning fokusererisær på jordbrug og natur samt påbygge- og anlægsområdet, men derfindes også stærke miljøer indenfor bl.a. remote sensing og satellit-anvendelse, afvandingssystemer,udvikling af stresstolerante kultur-planter i forhold til kulde, tørke,næringsmangel, betydning af stigendetemperaturer for fødevaresikkerhed(vækst af mikroorganismer) samt re-siliens og landskabs- og byudvikling.
tilpasning skal styrke grundlagetfor at træffe politiske beslutningerpå en række samfundsområder iforhold til Danmarks tilpasning tilklimaændringer. Indsatsen skal ogsåbidrage til videnbaseret regulering afmenneskelige aktiviteter, som påvir-ker klimaet, og forebygge negativekonsekvenser heraf. Forskningen skalendvidere fremme udviklingen af nye,effektive teknologiske løsninger påen række af de konkrete udfordringer,som et foranderligt klima skaber,herunder understøtte effektiv plan-lægning, tilpasning og innovativesamfunds- og erhvervsmæssigeløsninger inden for områder som nyeafgrøder, vandsystemer, kystsikring,kloakering mv. Endelig skal forskningenbidrage til at opnå effektive regule-ringssystemer internationalt ognationalt til begrænsning af klima-forandringer og effekterne heraf.
PerspektiverneStrategiske investeringer i forskninginden for fremtidens klima og klima-
1.4 BIoRESSouRcER, FødEVaRERog aNdRE BIologISKE PRoduKtERSamfundsudfordringerog mulighederDen globale efterspørgsel efter isærfødevarer, foder og bioenergi forventesat vokse betydeligt som følge afstigende velstand og ikke mindst enforventet stigning i befolkningen tilca. 9 mia. mennesker i 2050. Aleneverdens fødevarebehov forventesat stige med 70 procent i perioden.Sammenholdt med ressourceknaphedlægger det pres på global forsy-ningssikkerhed og stiller store kravtil ressourceeffektivitet. Samtidigpåvirker jordbrug, husdyrbrug, akva-kultur og fiskeri afgørende land-skabet, vandmiljøet, fiskebestan-dene, klimaet og biodiversiteten. IDanmark såvel som i udlandet stillersamfundet og forbrugerne stigendekrav til produktkvalitet, produktdif-ferentiering og produktionsmetoder.I brændpunktet mellem effektivitet,sikkerhed, kvalitet, miljøhensyn ogudnyttelse af nye biologiske mulig-heder stilles den biologiske produk-tion over for en række miljømæssige,teknologiske, organisatoriske, øko-nomiske, og politiske udfordringer ogmuligheder over de kommende årtier.
ResuméStrategiske investeringer i forskningskal understøtte en biobaseretøkonomi gennem effektiv og konkur-rencedygtig produktion af fødevarerog andre biologiske produkter samtbidrage til at fremme sundhed og etrent miljø. Produktionen af fødevarerog andre biologiske produkter harstor betydning for både samfundog natur og er samtidig grundlag foren betydelig dansk produktion ogeksport. den biologiske produktionstår i dag over for en rækkeudfordringer og muligheder somfølge af stigende global efterspørgselefter fødevarer, foder, bioenergisamt industrielle råvarer baseret påbiomasse frem for fossile ressourcer.hertil kommer nye forbrugerkravinden for økologi, sundhed,sikkerhed, smag og etik.
en lavere miljøbelastning end deDer er stigende behov for at kombi-fleste andre lande, men der er stadignere effektiv og konkurrencedygtiget betydeligt udviklingspotentialebiologisk produktion med skånsominden for både effektivitet og bære-og bæredygtig landskabs- ogdygtighed. Erhvervene er såledeshavudnyttelse, fx ved i højere gradudfordret af høje omkostninger ogat undgå spild og øge anvendelsenaf, at jord- og husdyrbruget fortsataf spildprodukter. Både globalt oger en væsentlig kilde til udledning afi Danmark, hvor en stor del af detdrivhusgasser (lattergas, metan ogsamlede areal anvendes til jordbrug,CO2) og tab af næringsstoffer til jordhusdyrbrug, fiskeri og akvakultur,stilles erhvervene over for skærpedeog vandmiljø. I et globalt perspektivkrav i forhold til påvirkninger af klima,er udfordringerne endnu mere mar-miljø, biodiversitet og dyrevelfærd.kante, og tiltagende klimaforandrin-I Danmark er der gjort markanteger ændrer rammerne for jordbrug,1.4 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiskefiskeri og skaber nyelandvindinger inden for disse områder.husdyrbrug ogprodukterDanmark har fx en højere produktivitetudfordringer såvel som muligheder.og bedre ressourceudnyttelse samtBæredygtig produktion er et af defig. 1.4a - Arealanvendelse i Danmark 2009
Arealanvendelse i Danmark i 2009ProcentLandbrug (71%)Skov mv. (18%)Kunstige områder(byer, veje mv. - 6%)Andet (2%)Søer og vandløb (2%)Vådområder (1%)
Kilde: Eurostat/Danmarks Statistik. 2012
FORSK20201.4 BIORESSOURCER,FøDEVARER OG AnDREBIOLOGISKE PRODUKTERSIdE 29
områder, der kan have positive virk-ninger i forhold til sundhed, miljø ogbiodiversitet. Eksempelvis er økolo-gien et område i vækst kendetegnetved et stigende marked og en godindtjening.Fødevarer spiller en central rolle formenneskers sundhed, og ny videnom forbrug, kvalitet og produktionaf fødevarer kan bidrage til at løseen række sundhedsmæssige udfor-dringer både i forhold til ernæringog fødevaresikkerhed, men også iforhold til måltidets, nye fødevarersog fødevareingrediensers rolle iforebyggelsen af fedme og andrelivsstilssygdomme. Der er fx behovfor nye løsninger til produktion affødevarer med reduceret risiko forfødevarebårne sygdomme samtalternative og nye fødevareingrediensermed dokumenteret sundhedsmæssigvirkning og med teknologisk forbed-rede egenskaber.For en stor del af verdens befolkningspiller tilgængelighed og pris en af-gørende rolle for fødevarevalg, mensandre forbrugere i stigende grad harfokus på kvalitet, smag, sundhed,oplevelser, bæredygtighed, økologi,klimavenlighed, let tilberedning mv.
Verdens historiske og forventede forbrug af kornfordelt på anvendelsesområderMillioner tonsAndetBiobrændstofFoderMad
nologi at kunne bidrage til udviklingaf nye produkter og samtidig forbed-ring af miljøet.I stadig flere af udfordringerne i denbiologiske produktion er det nød-vendigt at tage hensyn til den sam-menhængende værdikæde fra ”jord/hav til bord”, men også fra ”bord tiljord/hav”. I den forbindelse er ind-dragelse af de områder, som under-støtter produktionen, væsentlig fxproduktionsapparatet, bekæmpel-sesmidler, emballage og distribution.Udvikling og implementering af nyteknologi kan sammentænkes mednye forbrugerbehov og -præferenceri form af fx brugerdreven innovation iskabelsen af nye produkter og metodertil produktion og forarbejdning.
300025002000150010005000
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020Kilde: OECD og Food and Agriculture Organization. 2011
Denne udvikling åbner nye markederikke mindst set i lyset af en voksendeglobal middelkasse, som stiller kravtil produktdifferentiering baseretpå fx regionale smagspræferencereller særlige ernæringsbehov hos enstigende ældregeneration og flerepersoner med livsstilssygdomme.Mangfoldigheden i den biobaseredeværdikæde er under hastig udviklingog med nye anvendelsesområder– også uden for fødevareområdet.
Udviklingen af nye non-foodprodukter,som fx bioenergi, råstoffer til erstat-ning for petrokemisk baserede mate-rialer, nye biomaterialer fra jord- ogskovbrug samt fødevareingredienser,repræsenterer markante fremtidigemuligheder for nye markeder ogværditilvækst samt industriel synergimellem fødevareproduktion og fxenergiproduktion, biotekområdeteller endnu uforudsete områder.Eksempelvis forventes den marineproduktion og såkaldte blå biotek-
ForskningsbehovForskningen kan have sigte mod atløse såvel væsentlige danske somglobale udfordringer og retter sigoverordnet set mod områder somressource-, produktions- og bære-dygtighedsoptimering, teknologiud-vikling og effektvurdering af miljø-,natur- og sundhedstiltag. Forskningenretter sig også mod produktionenssamspil med – og indvirkninger på –det omgivende samfund, landskab,
FORSK20201.4 BIORESSOURCER,FøDEVARER OG AnDREBIOLOGISKE PRODUKTERSIdE 30
1.4 BIoRESSouRcER, FødEVaRER ogaNdRE BIologISKE PRoduKtER
sige hensyn og sikrer høj kvalitet ogforebyggelse af madspild, eller værerettet mod udvikling af afgrøder tilmedicinproduktion mv.Forskningen kan også sigte på øgetudnyttelse af sidestrømme fra føde-vareproduktionen i hele kæden framark/hav til fødevareforarbejdningmed det sigte at udvikle nye føde—varer, ingredienser, brændsler mv.Der er også behov for øget udnyt-telse af affald og spildproduktersamt reduktion af forurening af føde-vareproduktionen med eksempelvisskadelige stoffer fra gødning. Blandtandet udvikling af bæredygtige ogressourceeffektive bioraffinerings-teknologier er her væsentligt.I forbindelse med forskning i nyeteknologier er det væsentligt at ind-drage kulturelle, sociale og politiskeaspekter, således at den teknologiskeudvikling kan tage højde for evt.samfundsmæssige og etiske risici,så nye løsninger sikkert og effektivtkan bringes i anvendelse.Der er også behov for viden og bedreforståelse af basale mekanismer iden biologiske produktion, fx videnom plantens vækst med henblik på
miljø og biologisk mangfoldighed.Der er også brug for mere viden omudvikling af forbrugernes behov,præferencer og adfærd, fx i forholdtil indkøb, måltidskultur samt for-ståelse og efterlevelse af officiellekostråd. Forskningen retter sig bådemod dyrs og menneskers sundhed/trivsel ud fra en ”one health”-tankegang.Forskningen kan sigte mod nye effek-tive produktions- og organiserings-metoder fx ved inddragelse afinformations- og kommunikations-teknologi i jordbrug, husdyrbrug,fiskeri og akvakultur. Forskningen kanherunder være rettet mod udviklingaf løsninger til bæredygtig biologiskproduktion, fx økologisk jordbrug ogdyrkning af biomasse i vand. Detteforudsætter teknologier og forsk-
ningsinfrastruktur til overvågning afbiologiske ressourcer og dokumen-tation af menneskelig påvirkning aføkosystemer.Forskningen kan også sigte modudviklingen af bæredygtige, sundeog velsmagende fødevarer ogfødevareingredienser fx via nyebioteknologiske teknikker. Der kanogså være tale om procesteknolo-gisk forskning og udvikling afprocesanalytiske teknologier i føde-vareproduktion og -forarbejdning, fxen indsats inden for fødevaremikro-biologi, som er et centralt element ifremstilling og styring af kvalitetenaf forskellige fødevarer. Produktions-metodernes betydning for ernærings-indholdet, spisekvalitet, sundhed ogsikkerhed samt sikring heraf gennem
hele produktionskæden og distribu-tion er relevant i den forbindelse.Endvidere kan forskningen sigtemod udviklingen af nye biologiskenon-foodprodukter fx via nye biotek-nologiske teknikker som fx syntese-biologi. Teknikker der muligvis ogsåvil sætte helt nye standarder for,hvordan og hvor der kan produceresbiologiske produkter, som det fx sesmed teknologi til algeproduktion,produktion i jordløse, bynære områderog biofremstilling af industriellehjælpestoffer, produkter og mate-rialer til erstatning for produkterfremstillet af den petrokemiske indu-stri på basis af råolie. Forskningenkan fx understøtte udvikling af nyeemballagetyper til fødevareindustri-en, som tilgodeser sundhedsmæs-
FORSK20201.4 BIORESSOURCER,FøDEVARER OG AnDREBIOLOGISKE PRODUKTERSIdE 31
Der er også forskningsbehov indenfor fødevare- og plantesikkerhed samtforebyggelse af fødevarerelateredesygdomme ikke mindst set i lyset afen tiltagende globaliseret fødevare-produktion. Dette kan fx inkludereen sammenhængende human oganimalsk forskningsindsats indenfor fødevaresikkerhed i hele produk-tionskæden, bæredygtige løsningerpå plante- og dyresundhedsområdetsamt dyrevelfærd, eksempelvissammenhænge mellem dyrevelfærdog økonomi eller dyrevelfærds-problemers sammenhæng med etreduceret antibiotikaforbrug i hus-dyrbesætninger.Forskningen kan også omhandle for-brugeres præferencer for fødevarerog bioprodukter og forskellige befolk-ningsgruppers behov for differen-tierede produkter. Det er væsentligt,at udviklingen af nye og sunde kvali-tetsfødevarer indtænker, hvordanprodukterne dokumenteres og mesthensigtsmæssigt implementeres ibefolkningens måltidsmønstre ogforbrug. Hertil kommer forskning isammenhængen mellem kost ogsundhed, kost som forebyggendeelement, ernæringsrehabilitering,kostvaner mv. Et andet område kan
være, hvordan fødevarer og en øgettilgængelighed af sunde fødevarerfremmer sundere fødevarevalg ibefolkningen. En stigende efter-spørgsel fra forbrugerne efter’hurtige’ måltidskoncepter kalder påforskning, der kan imødekomme deernærings- og sikkerhedsmæssigeudfordringer herved.Fokus for forskningen kan ogsåvære rammerne om den biologiskeproduktion, fx urban farming,klimaændringernes betydning foreksempelvis planteavlen, havmiljøet,nye skadegørere, beskyttelse afbiodiversiteten samt sammenhæn-gene mellem fødevareproduktion ogbioenergi, herunder fx landskabs-udvikling. Et andet område er enmere hensigtsmæssig regulering ogforvaltning i forbindelse med denbiologiske produktion. I bestræbel-serne på at sikre gode vilkår forlandbrugsproduktion, fiskeri ogakvakultur samtidig med en ned-bringelse af belastningen af naturener det vigtigt at forske i nye regule-ringsmetoder, der er baseret påmålrettet regulering af bedrifternesnaturgivne eller driftsmæssigeforskelligheder og opnår de ønskederesultater for landbruget som helhed.
Forskningen kan også omhandleøkonomisk rentabel produktion ogmarkedsmekanismer.Forskningen kombinerer en langrække forskningsdiscipliner, ogdet er væsentligt med forskningi brudfladerne mellem forskelligeteknologier og discipliner, som påtværs af værdikæden kan skabe nyemuligheder og produktionsformermed inddragelse af nye tværviden-skabelige tilgange. Desuden er deteuropæiske og internationale sam-arbejdsperspektiv væsentligt, dade beskrevne udfordringer i høj grader af international karakter, ligesommulighederne har et internationaltpotentiale.Der er også behov for at styrkesamspil og videnoverførsel mellemuniversiteter og virksomheder yder-ligere med henblik på at udvikle enkonkurrencedygtig og miljøeffektivbiologisk produktion, som har deninnovative kant, der kan optimereDanmarks store vækstpotentialeinden for dette område.
at optimere planternes effektivitetog ernæringsværdi og dermed fxbidrage til at fremme produktivitetog sundhed i husdyrproduktionen.Forskningen kan også rettes modavls- og forædlingsteknologier tilplanter og dyr, herunder genomiskselektion og andre genteknologier.Hertil kommer større basal forståelseaf biologien hos bioproduktionensskadevoldere samt forståelse afresistensudvikling.
FORSK20201.4 BIORESSOURCER,FøDEVARER OG AnDREBIOLOGISKE PRODUKTERSIdE 32
1.4 BIoRESSouRcER, FødEVaRER ogaNdRE BIologISKE PRoduKtER
danske forudsætningerDanske producenter af sunde kvalitets-fødevarer og fødevareingredienserstår stærkt internationalt. Fødevare-sektoren beskæftigede ca. 141.000personer i 2010, og eksporten svare-de til ca. 20 procent af den samledevareeksport i 2011. På fødevare-området er der virksomheder medglobale styrker, og inden for visseområder hører Danmark til blandt dedominerende eksportlande.Danmark har på flere områder indenfor fødevareforskning og andre pro-duktionsrettede biologiske områderinternationalt førende positioner, ogen række veletablerede forsknings-miljøer arbejder inden for temaom-rådet og er involveret i internationalog europæisk forskning. Det gælderbåde inden for forskning i plantebio-teknologi, jordbrug, fiskeri, aqua-kultur, fødevarer, fødevarekvalitetog -sikkerhed og anden biologiskproduktion. Eksempelvis er derstyrkepositioner inden for helheds-vurderinger (risk-benefit-vurderinger)af fødevarer, hygiejneoptimeredeoverflader, nanoteknologi og biofilmsamt udvikling af sunde og velsma-gende plantebaserede fødevarer. Derer desuden stærke forskningsmiljøer
inden for udvikling af stresstolerantekulturplanter i forhold til kulde, tørke,næringsmangel, varme, bæredygtigsvine- og kvægavl, omics-teknolo-gier, produktion af biobrændsler ogudnyttelse af bistrømme i forbindel-se med biologisk produktion samtinden for miljøøkonomi og -sociologi.Danmark har set i forhold til BnPhaft et stort hjemtag i EU´s ramme-programmer for forskning. Også iudkastet til EU’s rammeprogramHorizon 2020 forventes jordbrugs-og fødevareforskningen at være etcentralt emne, og Danmark har etstærkt afsæt både med udgangs-punkt i områdets placering i pro-grammet og Danmarks styrkepositi-oner på området. En aktiv deltagelsei ERA-nET og joint ProgrammingInitiatives kan være medvirkende tilat fremme den danske succesrate,og en forskningsindsats kan ses i ensammenhængende værdikæde medstøtte til udvikling og demonstrationi regi af Det Grønne Udviklings- ogDemonstrationsprogram (GUDP).
PerspektiverneStrategiske investeringer i forskninginden for bioressourcer, fødevarerog andre biologiske produkter skal
bidrage til at skabe nye og bedreløsninger på en række områder.Det drejer sig fx om at realisere nyemuligheder inden for bæredygtigproduktion fx produkter, der frem-mer bedre miljø og sundhed, ellersom kan bruges til fremstilling afbiobrændsler, nonfoodprodukter mv.Forskningen skal dermed på en gangbidrage til at styrke erhvervslivetskonkurrencekraft og åbne nye mar-keder for danske fødevarer, andrebiologiske produkter og teknologi-eksport til bl.a. udviklingslandeneog samtidig styrke befolkningenssundhed. Forskningsindsatsen skalogså – sammen med overførsel afviden og teknologi – bidrage til atforebygge negative konsekvenseraf menneskelig aktivitet i relation tilressourceudnyttelsen og den biolo-giske mangfoldighed. Forskningen vilkunne medføre udvikling af teknologiog produktionsmetoder, som sikrer,at effektiv og bæredygtig produk-tion og natur kan gå hånd i hånd.Forskningen skal således bidrage tilet miljøeffektivt erhverv med mulig-heder for at påtage sig medansvarfor miljø, natur og sundhed – ogdermed bidrage til udviklingen af engrøn økonomi – hvorved behovet foroffentlig støtte såvel som regule-
ring og kontrol vil kunne mindskes.Mulighederne for udvikling af land-områderne vil også blive større vedat styrke deres kapacitet til primær-produktion. Endelig skal forskningenfremme fødevaresikkerhed og dyre-sundhed, der har afgørende betyd-ning for at fastholde landets stærkeposition på eksportmarkederne.
FORSK20201.4 BIORESSOURCER,FøDEVARER OG AnDREBIOLOGISKE PRODUKTERSIdE 33
2
Et SamFuNdmEd SuNdhEdog lIVSKValItEt
iling trskn e,sal folsra ba rebygge dling.F1ehantiv foeffek stik og bnodiag domme,geds-af syundh rsktodensemti msorgse. Fr2og oleje-p
Vision om et samfund med sundhed og livskvalitet, hvorindividualiseret sygdomsbehandling og en omkostningseffektivog borgernær sundheds-, pleje- og omsorgssektor fremmerlivskvalitet og høj levealder samt eksport og velstand.
2
FORSK20202. ET SAMFUnD MEDSUnDHED OG LIVSKVALITETSIdE 35
2. Et SamFuNd mEd SuNdhEdog lIVSKValItEtVisionen er, at Danmark skal være etsamfund med sundhed og livskvali-tet. Et samfund karakteriseret ved,at borgerne har en høj levealder, engod sundhedstilstand og adgang tileffektiv behandling ved sygdom ien effektiv og individorienteretsundheds-, pleje- og omsorgssektor.Forskningen skal bidrage til ensammenhængende forebyggelseog effektiv behandling på tværs afsektorer og til at ruste og motivereborgerne til selv at tage hånd omderes sundhed. Ud over at bidragetil sundhed og længere liv med øgetlivskvalitet skal forskningsindsatsenbidrage til at bremse de stigendedanske offentlige udgifter til sund-heds-, pleje- og omsorgsområdet.Endelig – og ikke mindst – rummerdanske løsninger på området storemuligheder for dansk vækst ogbeskæftigelse gennem eksport afmedicin, medicoudstyr, velfærds-teknologi og systemeksport.ny viden og teknologi skal imødegåudfordringerne og udnytte poten-tialerne – ikke mindst ved at koblebasal biologisk forskning og syg-domsforståelse med epidemiologiog klinisk forskning for derigennemat udvikle hurtigere og mere præcisdiagnostik, bedre forebyggelse samtny målrettet, effektiv og individua-liseret medicin og behandling. Dendemografiske udvikling, den relativtlave levealder i Danmark sammenlig-net med andre OECD-lande samt nyebehandlingsmuligheder og stigendepatientkrav sætter det danske sund-heds-, pleje- og omsorgssystemunder pres. Alene udgifterne (privateog offentlige) til sundhedsområdetudgør ca. 8 procent af BnP. Dertilkommer udgifter til eksempelvisomsorg og pleje af svage ældre,botilbud til psykisk syge mv. Derer et stort potentiale i at udviklenye organisatoriske, innovative ogvelfærdsteknologiske løsninger,som kan bidrage til at optimere detdanske sundhedssystem og øgeden enkeltes livskvalitet. De flesteOECD-lande står ligesom Danmarkover for store udfordringer meden aldrende befolkning, betydeligeog konstant stigende udgifter tilsundheds-, pleje- og omsorgsom-rådet, et begrænset økonomiskråderum og på sigt mangel påkvalificeret arbejdskraft. Udviklingenskaber en stigende international ef-terspørgsel efter sundheds- og vel-færdsløsninger, der kan danne grund-lag for en mere effektiv behandling,pleje og omsorg og dermed bidragetil at løse de ressourcemæssigeudfordringer.Strategiske investeringer i forskningskal, som det er beskrevet i temaetFra basal forskning til effektiv fore-byggelse, diagnostik og behandlingaf sygdomme,gøre det muligt at gåfra grundlæggende biologisk forsk-ning og sygdomsforståelse til bedreforebyggelse, diagnostik og merepræcist virkende individualiseredebehandlinger, som på sigt kan erstat-te mindre effektive tilgange udviklettil brede grupper af patienter.Forskningen skal endvidere bidragetil udviklingen af nye organisatoriskeløsninger og innovative sundheds-og velfærdsteknologier, såledessom det er beskrevet i temaetFremtidens sundheds-, pleje- ogomsorgssektor.Sigtet er at optimereden danske sundheds-, pleje- ogomsorgssektor samt udvikle nyesundheds- og velfærdsteknologier,som kan skabe eksport og beskæfti-gelse i dansk erhvervsliv.Danmark har et stort vækstpoten-tiale inden for sundheds-, pleje- ogomsorgsområdet. Danske virksom-heder står stærkt internationalt,også på de nye vækstmarkeder,og dansk lægemiddelforskning erinternationalt i førerfeltet. Eksportenaf lægemidler, medicoteknisk udstyrog hjælpemidler udgør en stigendeandel af den samlede vareeksport. I2000 udgjorde den godt 7 procentaf den samlede danske vareeksportog var i 2011 steget til at udgøreknap 12procent – en stigning fraknap 30 mia. kr. i år 2000 til ca. 70mia. kr. i 2011. Vi kan udnytte voresunikke sundhedsregistre og denlange tradition for effektivt offentlig-privat samspil om bl.a. udvikling ogtest af sundheds- og velfærdsløs-ninger. Vi har en udbygget offentligsundheds-, pleje- og omsorgssektor,der efterspørger innovative og ef-fektive løsninger. Samlet set er det
FORSK20202. ET SAMFUnDMED SUnDHED OG LIVSKVALITETSIdE 36
målet at udbygge Danmarks positionsom en stærk nation inden for sund-hed både som udvikler og brugeraf ny viden og teknologi og someksportør af medicin, medicoudstyrog velfærdsteknologi.Realiseringen af visionen knytter sigtil en forskningsindsats inden forde to for Danmark særligt løfterigeforskningsområder, som er udfoldetpå de følgende sider. Temaerneforholder sig til forskellige, mensammenhængende dimensioner afden samlede vision omEtsamfundmed sundhed og livskvalitet.
2.1 FRa BaSal FoRSKNINg tIl EFFEKtIV FoREByggElSE,dIagNoStIK og BEhaNdlINg aF SygdommESamfundsudfordringerog mulighederFor den enkelte er sygdom kilde tilforringet livskvalitet eller forkortetlevetid. For samfundet er sygdomen stor og stigende udgiftspost.Danmark har en relativt lav levealdersammenlignet med andre OECD-lande, og en tredjedel af den danskebefolkning lever med en eller flerekroniske sygdomme – et tal, derforventes at stige, idet antallet afpersoner over 65 år forventes atstige med knap 60 procent fremmod 2044. De kroniske sygdommelægger beslag på ca. 80 procent afdet danske sundhedsbudget i formaf behandling af sygdomme som fxsukkersyge, hjerte-kar-sygdomme,muskel- og skeletsygdomme, allergiog nogle psykiske lidelser. Globaltset forventes antallet af sygdoms-ramte også at vokse markant. Bådede danske og globale sygdomsmæs-sige udfordringer skaber behov fornye og mere effektive forebyggelses-og behandlingsmetoder samt ud-vikling af ny medicin, og der er storepotentialer for danske virksomheder iet voksende marked på området.Langt de fleste af de sygdommeog tidlige biologiske aldringstegn,
FORSK20202.1 FRA BASAL FORSKnInGTIL EFFEKTIV FOREByGGELSE,DIAGnOSTIK OG BEHAnDLInGAF SyGDOMMESIdE 37
ResuméStrategiske investeringer i forskningskal gøre det muligt at gå fragrundlæggende biologisk forskningog sygdomsforståelse til bedreforebyggelse, diagnostik og merepræcist virkende, individualiseredebehandlinger, som på sigt vil kunneerstatte mindre effektive tilgangeudviklet til grupper af patienter.det er et meget løfterigt områdefor forskning, patientbehandlingog industri, og danmark har godeforudsætninger at få udbytte afen forskningsindsats på området.Sygdom er kilde til gener for denenkelte og er en stigende udgiftspostfor samfundet. Sygdomme skyldesofte påvirkninger, der ligger mange årforud for, at de diagnosticeres. Kimentil nogle sygdomme ligger i generne,mens udvikling af andre sygdommeer afhængig af en kombination afmiljøfaktorer og adfærd senerei livet. der er behov for meregrundlæggende sygdomsforståelse,og for at denne viden bringes ianvendelse i forhold til mere effektivsamt individualiseret forebyggelse,diagnostik og behandling.
helt nye muligheder for bedre, merevi rammes af, skyldes påvirkninger,effektiv og individuel forebyggelse,der ofte ligger mange år forud fordiagnose, behandling og rehabilite-diagnosticering af sygdommen.ring af den enkelte borger eller pa-Det gælder fx tab af eller nedsattient. Den nuværende tilgang er så-funktionsevne, kognitive problemer,ledes ikke tilstrækkeligt baseret pågigt-, cancer- og hjerte-kar-sygdom-det faktum, at det enkelte menneskeme, fedme, type-2 diabetes samter unikt, både hvad angår gener, køn,sygdomme i centralnervesystemetlivsstil og levevilkår. Det vil fremoversom skizofreni, depression, migræne,i stigende grad være muligt at udvik-Alzheimers og Parkinsons sygdom. Ile nye specifikt virkende behandlin-visse tilfælde lægges kimen til dissesomudgifter til lægemidlertilstande allerede i fosterstadiet,Tekst tilger til den enkelte patient,globalekanfigur: Historiske og forventedeafløse mindre effektive behandlingermens udvikling af andre sygdommeudviklet til grupper af patienter.er afhængig af forskellige påvirk-ninger senere i livet. Kortlægningenaf det humane genom har betydet,Historiske og forventede globaleat man for alvor har fået mulighedudgifter til lægemidlerfor at studere samspillet mellemarv og miljø. Den seneste udviklingmia. USD1200inden for epidemiologisk forskningmed anvendelse af store kohorter1000med data og evt. biologisk materiale1060fra fødsel til høj alder har desuden800856frembragt vigtig viden om, hvordansociale og biologiske faktorer tidligt600i livet påvirker tidlige aldringsproces-605ser og udvikling af sygdom.4002000200520102015Kilde: IMS Health. 2011
Der er et stort potentiale ved atstyrke koblingen af på den ene sideden basale biologiske og på denanden side den epidemiologiske ogkliniske forskning. Derved opstår der
FORSK20202.1 FRA BASAL FORSKnInGTIL EFFEKTIV FOREByGGELSE,DIAGnOSTIK OG BEHAnDLInGAF SyGDOMMESIdE 38
2.1 FRa BaSal FoRSKNINg tIl EFFEKtIV FoREByggElSE,dIagNoStIK og BEhaNdlINg aF SygdommE
Forskelle i patienternes biologiskeprofil vil kunne sammenholdes medrespons på forskellige behandlings-former, og en central udfordringer at forstå den samlede effekt afinterventionen med ny medicin ikomplekse, dynamiske biologiskesystemer og processer.Denne tilgang vil kunne anvendesinden for langt de fleste sygdoms-grupper, og forventningerne til mereeffektiv patientbehandling og størrepatienttilfredshed er store. ny videnom menneskets biologiske forskel-lighed og betydningen af sociale,psykologiske og livsstilsmæssigeforhold vil samtidig muliggøre detsunde liv længere hen i livet ogudskyde det tidspunkt, hvor denenkelte går fra at betegnes som raskog velfungerende til at være patient.
ForskningsbehovForskningstemaet dækker en langrække forskningsproblemstillinger,der kobler den basale biologiske,epidemiologiske og kliniske forsk-ning. Forskningen kan fx sigte modat anvende den basale biologiskeog lægemiddelrelaterede viden tilindividualiseret behandling af bl.a.kræft via identifikation af patienter,
der vil have gavn af individualiseretkemoterapi, og patienter der kanrisikere alvorlige bivirkninger. Forsk-ningen kan også sigte mod anven-delse af den epidemiologiske videntil individualiseret forebyggelse af fxfedme og tidlige aldringstegn såsomnedsættelse af muskel- og kognitivfunktion eller sigte mod at anvendebasal biologisk og epidemiologiskviden til at forklare den helbreds-mæssige effekt af forebyggelses-tiltag såsom motion og sund kost.Der er også behov for forskning medtyngde på den basale forskning forbedre at kunne målrette udvikling afnye metoder til diagnostik, ny medicinog nye behandlingsformer, herundermere avancerede metoder til at
tilrette individuelle behandlings-programmer bl.a. ved brug af modeller.Udvikling af ny medicin og nyebehandlingsmetoder er i stigendegrad afhængig af præcis og detaljeretviden om biologiske byggestenog processer, hvilket forudsætteradgang til en bred vifte af de nyesteanalyse- og karakteriseringsværk-tøjer, der findes på området – ligefra de internationale karakteriserings-faciliteter i Lund til diagnosticerings-apparatur på hospitalerne. Samtidigbliver det stadigt mere afgørendeat koble de eksperimentelle obser-vationer med avancerede computer-modelleringer og adgang til såvel”high performance computing-facilities” som til biobanker ogbioinformationsdatabaser.
Forskningen kan fx vedrøre sygdommerelateret til centralnervesystemet(demens, skizofreni, depression,migræne), cancersygdomme, allergi,hjerte-kar-sygdomme, fedme, type-2diabetes, infertilitet og kroniske be-tændelsessygdomme (fx leddegigt,psoriasis, Crohn). Et andet områdekan være forskning i epigenetiskemetoder til at afdække, hvorledesvores livsstil og miljøfaktorer skaberblivende ændringer i genernes funk-tioner i specifikke væv, og i hvilketomfang disse ændringer gives videretil de efterfølgende generationer.Forskningen kan også omhandlesmerte-, vaccine- og lægemiddel-forskning, herunder eksempelvisnye drug delivery former, forskning ibedre forståelse og forebyggelse afantibiotikaresistens samt forskningi udvikling af dyremodeller med ethøjt translationelt potentiale og ialternativer til dyreforsøg. Endeligkan fokus være på anvendelse afcellebiologisk viden til forskning ibekæmpelse af infektionssygdom-me, herunder design af nye, meremålrettede vacciner samt håndteringaf nye infektioner og overførsel afresistente bakterier og sygdommefra dyr til mennesker.
FORSK20202.1 FRA BASAL FORSKnInGTIL EFFEKTIV FOREByGGELSE,DIAGnOSTIK OG BEHAnDLInGAF SyGDOMMESIdE 39
Ud over at fokusere på nye forebyg-gelses- og behandlingsformer samtlægemidler vil allerede eksisterendetilgange, hvor potentialet endnu ikkeer fuldt udnyttet, være et strategiskfokus. Individualisering af forebyg-gelsestiltag og behandlinger vil haveet stærkt fokus på at lukke hulletmellem efficacy (kliniske afprøvninger)og effectiveness (daglig anvendelse afviden og produkter) for derved at for-bedre den enkelte patients behandlingog optimere samfundets udnyttelseaf sundhedsressourcer. Der kan ogsåvære fokus på afprøvning af eksiste-rende lægemidler mod hinanden ellervarighed af effekten af lægemidler.Temaet lægger i høj grad op tiltværfaglighed fx mellem bioinfor-matikere, celle- og systembiologer,kemikere, epidemiologer, farmaceu-ter, klinikere og samfundsvidenska-belige og humanistiske faggrupper.Herved vil man kunne identificerestrategier for udvikling af nye fore-byggelsesformer, bedre diagnostiskeværktøjer, behandlingstyper ogmedicin samt ikke mindst afklaringaf den samlede effekt af interven-tionen med ny medicin. Der er behovfor, at den grundlæggende biologi-ske og epidemiologiske viden flyttes
fra forskning til patient og ikkemindst tilbage igen, således at viden-behov opstået patientnært kommertilbage til forskningsverdenen.Denne kobling vil samtidig kunnestyrke den tværvidenskabelige ud-dannelse af forskere, der herved vilkunne udgøre en efterspurgt eksper-tise i den danske sundhedsindustri,i sundhedsvæsenet og i danskeforskningsmiljøer.Forskningstemaet lægger op tilstrategiske investeringer i forskningmed et langsigtet perspektiv og etsubstantielt samarbejde med såvelden bioteknologiske som den farma-ceutiske industri og med betydeligtfokus på forskeruddannelse. Det ersamtidig vigtigt, at der i forbindelsemed en forskningsindsats på områ-det fokuseres på at udvikle, skabeog vedligeholde kritisk masse ogstærk koordination samt en inter-national dimension i form af centreeller netværk, der kan få internationalsynlighed og gennemslagskraft, ogsom eventuelt kan kædes sammenmed øvrige EU-netværk. Endeligvil temaet kunne danne ramme omdeltagelse af private fonde i forholdtil at skabe store og langsigtedeforskningsindsatser.
danske forudsætningerDanmark har en stor, globalt orien-teret, forskningsbaseret medicinal-industri med en voksende patent-aktivitet inden for området. Hertilkommer en række videntungebiotekvirksomheder med højpatentaktivitet. Danmark er såledeset af de lande i verden, som måltpr. indbygger har den største læge-middelindustri. En stor del af indu-strien har produktion i Danmarkmed betydning for såvel vækst sombeskæftigelse, men er samtidigudfordret af blandt andet globalkonkurrence om kompetentevidenmedarbejdere. Konkurrencenkommer bl.a. fra USA, men ogsålande som Kina og Indien opbyggerstore og stærke forskningssats-ninger. Dertil kommer, at de danskevirksomheder kan opleve barriererfor at gennemføre store forsknings-projekter, idet bl.a. rekrutteringen afpatienter kan være en udfordring.Danske virksomheder eksporteredelægemidler for omkring 57 mia. kr.i 2011. Eksporten er især drevet afnye innovative lægemidler og sva-rede til ca. ni procent af den samlededanske eksport samme år.
Sundhedsforskning udgør samlet setdet største forskningsfelt i Danmark.Strategiske investeringer i forskninginden for dette temaområde vil rettesig bredt mod en række stærkedanske forskningsmiljøer, der hargode forudsætninger for at løfte enmarkant forskningsindsats funderetpå et stærkt internationalt sam-arbejde. De danske forsknings-miljøer er samtidig karakteriseretved et udbredt samarbejde mellemforskellige sundhedsvidenskabeligediscipliner. Den basale og kliniske
FORSK20202.1 FRA BASAL FORSKnInGTIL EFFEKTIV FOREByGGELSE,DIAGnOSTIK OG BEHAnDLInGAF SyGDOMMESIdE 40
2.1 FRa BaSal FoRSKNINg tIl EFFEKtIV FoREByggElSE,dIagNoStIK og BEhaNdlINg aF SygdommE
forskning er på højeste interna-tionale niveau og er forudsætningfor en fremtidssikret udvikling afeffektiv diagnostik og forebyg-gelse af sygdomme. Dette omfatterbl.a. den molekylærbiologiske ogmolekylærfysiologiske forskning.Styrkeområderne er bl.a. dissektionaf proteinstrukturer, herunder RnA/DnA-forskning, membrantransport(funktion og struktur), implantat-
overførsel fra dyr til mennesker),forståelse af samspil mellem arv ogmiljø, brug af dyremodeller inden forhumanmedicin, omics-teknologier,human ernæring, folkesundhed,kost, motion og livsstil i forholdtil forebyggelse og betydning forsundhed og sygdom. Hertil kommer,at dansk forskning står stærkt indenfor lægemiddelforskning, bioinfor-matik og basal sygdomsbiologi samtinden for tværvidenskabelig forsk-ning i livsstil og aldring.Danske forskere har adgang til nogleaf de bedste og mest avanceredebiobanker i verden. Senest er deretableret Den nationale Biobank,som samler blod og vævsprøver fraen lang række institutioner og koblerdisse prøver med statistiske data.Ligeledes kan nævnes væsentligekortlægnings- og overvågningsdata-baser som eksempelvis Danmap ogVetstat. Herudover er der igennemen årrække investeret betydeligbeløb i laboratorier, scannere ogandet analyseværktøj, der udgør etstort aktiv for de bio- og sundheds-videnskabelige forskningsmiljøer iDanmark. Senest har Danmark meldtsig ind i det europæiske EATRIS-pro-jekt, som giver adgang til avanceret
diagnosticeringsudstyr i de forskel-lige deltagerlande.De stærke tværvidenskabelige epi-demiologiske forskningscentre, denstærke tradition for vaccineudviklingog de nationale registre, der erkoblet til biobanker, er enestående iinternational sammenhæng. Danmarkvil med en målrettet indsats kunnestyrke sin position på området, ogder er potentiale til at få en stordel af registerforskningen op på etendnu højere niveau. De offentligesygehuse og almen praksis indsamlersystematisk data, og kontakten tilpatienten bevares, hvilket muliggøropfølgning i en grad, som næppeovergås i andre lande. Registreringeri landspatientregistret og medicin-databaser muliggør eksempelvis
undersøgelse af patientkompliancei en enestående grad. Ved koblingaf de forskellige registre kan opnåsenestående viden om patientforløbpå tværs af sundhedsvæsenetssektorer.Det danske hjemtag af forsknings-midler til sundhedsforskning i EU’s7. rammeprogram har været højereend det generelle danske hjemtag.Strategiske investeringer i forskninginden for temaområdet vil øge danskeforskeres muligheder for fortsatat deltage på sundhedsområdet iEU´s kommende rammeprogramHorizon 2020 samt i fælles industri-og EU-finansierede forskningssats-ninger såsom ”Innovative MedicinesInitiative” (IMI) – et område, hvor enforskningsindsats vil kunne være
forskning, nano-medicin, molekylærmedicin samt klinisk interventions-forskning. Derudover kan nævnesstyrkepositioner inden for ”onehealth” (bl.a. i forhold til sygdoms-
FORSK20202.1 FRA BASAL FORSKnInGTIL EFFEKTIV FOREByGGELSE,DIAGnOSTIK OG BEHAnDLInGAF SyGDOMMESIdE 41
med til at styrke såvel den offentligesom den private forsknings interna-tionale muligheder.
PerspektiverneStrategiske investeringer i forskningskal bidrage til bedre forebyggelse,diagnostik og helt nye behandlings-former for og rehabilitering afpatienter inden for de kommendeårtier og dermed bidrage til øgetlivskvalitet, nedsat sygelighed ogforlænget liv. For samfundet er derstore potentialer i forhold til at res-sourceoptimere sundhedssektoren.For industrien er der store perspek-tiver i at udnytte ny viden om men-neskets basalbiologiske egenskabertil at udvikle nye lægemidler. Enforskningsindsats kan understøttevidenbehovene og konkurrencekrafteni den etablerede industri såvel somdanne grundlag for udvikling af nye,videnintensive firmaer. Hertil vil enforskningsindsats bidrage til at be-vare og udbygge eksisterende styr-kepositioner på sundhedsområdet.Forskningsindsatsen kan merespecifikt bidrage til, at man indenfor stort set alle sygdomsgrupperkan udskille undergrupper, der erbiologisk eller på anden vis forskel-
lige og derfor har forskellig prognoseog kræver forskellig behandling ogrehabilitering. På samme måde kanforskningen bidrage til, at man kanudpege grupper af mennesker, der eri større risiko for tidlige fysiologiskeog kognitive aldringsændringer, ogsom derfor kan have mest gavn afforebyggende tiltag. Behandlings-effektiviteten kan således øgesinden for en lang række sygdoms-grupper, idet man i langt højere gradpå forhånd vil kunne vælge den rigtigetilgang og optimere implementering,efterlevelse og livskvalitet hos detenkelte menneske. Bivirkninger vedbehandlinger kan ligeledes reduceresmarkant, idet man vil kunne undgå,at der gives behandling, som erineffektiv eller bivirkningsfyldt.
2.2 FREmtIdENS SuNdhEdS-, PlEjE- og omSoRgSSEKtoR2.2 Fremtidens sundheds-, pleje- og omsorgssektor
ResuméStrategiske investeringer i forskningskal bidrage til at optimere dendanske sundheds-, pleje- ogomsorgssektor og til at udvikle ogfremme anvendelsen af nye organi-satoriske løsninger og innovativesundheds- og velfærdsteknologier.der er behov for nytænkning påtværs af fagdiscipliner og på tværsaf sektorerne, hvis udfordringernebl.a. i forhold til den demografiskeudvikling skal håndteres. dertilkommer en række udfordringer someksempelvis koordinering af ydelserog patientforløb på tværs af sektorerog specialiserede og omkostnings-tunge behandlingstilbud. udgifternetil området er, som de også erdet i de øvrige oEcd-lande og iBRIK-landene, i voldsom vækst,og der må derfor forventes et storteksport- og beskæftigelses-potentiale på området.
Samfundsudfordringerog mulighederDe fleste OECD-lande står ligesomDanmark over for store udfordringerpå sundheds-, pleje- og omsorgs-området. Det skyldes bl.a. en aldrendebefolkning, en voldsom stigningi antallet af mennesker med livs-stilssygdomme og/eller kroniskesygdomme. Udgifterne til sektorenudgør i OECD-landene en betydeligdel af BnP, og væksten i udgifternestiger hurtigere end den økonomiskevækst. I Danmark forventes alenede offentlige udgifter til sundheds-området at ville vokse til knap 10procent af BnP i 2050. Det svarer tilen stigning på mere end 40 procenteller godt 50 mia. kr. siden 2010.I takt med velstandsudviklingen iBRIK-landene er de samlede sund-hedsudgifter pr. indbygger også hersteget voldsomt.I en dansk sammenhæng er der brugfor nye organisatoriske, økonomiskeog teknologiske løsninger samt ensolid videnbasering, der skal sikreanvendelse af de mest effektiveindsatser og bedst mulig udnyttelseaf ressourcerne. Der er herunder etstort behov for at kunne dokumen-tere effekterne af nye behandlinger
Fremskrivning af offentlige udgifter til sundhedsvæsenet i procent af BNPPct.
Figur: Forventede offentlige udgifter til sundhedsvæsenet i procent af BNP
12
10
8
6
4
2
020062008201020122014201620192020202220242026202820302032203420362038204020422044204620482050Kilde: Det Økonomiske Råd 2009Anm.: Antagelse om en forventet mervækst på 0,3 procent
og behandlingsforløb og viden om,hvorvidt allerede indførte behandlin-ger kan udfases. Der er allerede sketstore produktivitetsforbedringeri sektoren, men det er afgørendefortsat at sikre en god styring afudgifterne. Samtidig vil det være enudfordring fremadrettet at sikre eneffektiv implementering af evidens-baserede behandlingsformer. Der
er store muligheder i forhold til atudvikle nye sundheds- og velfærds-teknologiske løsninger og nye orga-nisatoriske tiltag som fx optimeretog innovativ arbejdstilrettelæggelse,ledelse og mere hensigtsmæssiganvendelse af de eksisterende res-sourcer – både personale, fysiske lo-kaliteter og teknologi. På sigt vil derendvidere være færre på arbejds-
FORSK20202.2 FREMTIDEnS SUnDHEDS-,PLEjE- OG OMSORGSSEKTORSIdE 43
markedet, hvilket vil betyde færrehænder og yderligere pres på deoffentlige udgifter og øge behovetfor effektiv ressourceudnyttelse.
Udvikling og implementering af nysundheds- og velfærdsteknologi,herunder informations- og kommu-nikationsteknologi (IKT), i sektorenforventes at kunne bidrage til reduk-tion af udgifter og arbejdskraftbehovsamt at have et stort eksportpoten-tiale, da nye løsninger efterspørgesi store dele af verden. Sundheds- ogvelfærdsteknologiske løsninger kanbidrage til en bedre behandling afpatienterne og et lavere ressource-forbrug. Samtidig kan teknologierneøge kvaliteten af den service, somborgerne modtager, og samtidig kanny teknologi gøre borgeren mereselvhjulpen og gøre den offentligeydelse mere relevant og behovs-svarende. Teknologi kan bidrage tilat skabe sammenhæng i patienter-nes liv og derved øge den enkelteslivskvalitet. Telemedicin og -moni-torering muliggør, at patienter kanblive behandlet i hjemmet. Det harpotentiale til at øge ”patient empo-werment” og rummer store potentia-ler for at frigøre ressourcer til andreområder i sektoren, fordi omkostnin-gerne ved det enkelte behandlings-eller plejeforløb mindskes. Et andeteksempel er ”selvhåndteringstek-nologier”, der kan fremme effektivegenbehandling og øge værdigheden
for den enkelte patient. Derved erder potentiale for, at forebyggel-ses-, behandlings- og rehabilite-ringsindsatsen kan blive mereeffektiv. Det vil være et væsentligtkonkurrenceparameter at kunne ud-vikle nye, konkurrencedygtige løsnin-ger og teknologier, der samtidig i de-sign, organisering mv. retter sig modimplementeringsproblemstillingersåvel som eventuelle dilemmaer,risici og etiske problemstillinger.Sundheds- og velfærdsteknologiskeløsninger kan også forbedre arbejds-miljøet for de ansatte i sundheds-,pleje- og omsorgssektoren. Tekno-logien kan muliggøre nye arbejds-former, forbedre arbejdsforholdeneog dermed forbedre kvaliteten afarbejdet. Omstillinger i sektorenog implementering af nye løsningerog teknologier bør ske i samspilmed personalet og under hensyntil trivsel og arbejdsmiljø, hvorforinddragelse af medarbejderne ervæsentlig. Medarbejderne skal bringede nye teknologier og løsninger udpå hospitalerne, på plejehjemmenemv. Der kan ligeledes være behovfor at undersøge og arbejde medde fysiske rammer, som skal rummefremtidige løsninger, fx i forhold til
at udnytte den eksisterende byg-ningsmasse og arbejde med nye,fleksible bygningsdesign.Med en patientcentreret indsatssættes der fokus på processer, derforbedrer den enkeltes evne til atskabe, overskue, kontrollere oghåndtere egne ressourcer. Målet erstørre sammenhæng i patientens livog involvering i eget helbred. I denforbindelse er social lighed i sund-hed fortsat en væsentlig udfordring.I en patientcentreret sundheds-indsats er der samtidig vægt påressourceoptimering og kontinuitet ihele behandlingsforløbet på tværs afsektorer. Forebyggelse af sygdom erogså væsentlig at medtænke i densamlede tilgang og organisering afsundheds-, pleje- og omsorgssek-toren. I tema 4.2. er der yderligerefokus på forebyggelsestiltag, somkan fremme sund livsstil bredt ibefolkningen.Koordinering af ydelser og patient-forløb på tværs af sektorer ogspecialiserede tilbud er en centraludfordring bl.a. set i lyset af struk-turreformen, der betød, at kommu-nerne fik ansvaret for en række nyesundheds-, pleje- og omsorgsop-gaver. Den nye organisering skaber
FORSK20202.2 FREMTIDEnS SUnDHEDS-,PLEjE- OG OMSORGSSEKTORSIdE 44
2.2 FREmtIdENS SuNdhEdS-, PlEjE- og omSoRgSSEKtoR
både udfordringer og en række mu-ligheder for at skabe sammenhængi borgernes liv, forbedret forebyg-gelse, behandling, pleje og genop-træning. Men når indsatsen rykkerfra hospitalerne til borgernes hjem,stiller det nye krav til kommunerne.Der bliver behov for nye løsninger ognye samarbejdsrelationer og -formerpå tværs af sektorer og mellem for-skellige sagsbehandlere og myndig-
længere og bedre, men også at derkan opstå et øget behov for behand-ling eller pleje. Med flere ældre skalden samlede sundheds-, pleje- ogomsorgsindsats samtidig indrettespå måder, som understøtter sundlivsstil og aldring bl.a. via adfærds-påvirkning.Sundheds-, pleje- og omsorgssektorenskal også kunne imødekomme de
lidelser er ligeledes en udfordring forden fremtidige indretning og udvik-ling af sektoren.
ForskningsbehovForskningen skal understøtte udvik-lingen i hele sundheds-, pleje- ogomsorgssektoren og bidrage til eks-port og beskæftigelse inden for detsundheds- og velfærdsteknologiskeområde. Forskningen skal bidragetil at forbedre kvaliteten i sektoren,til den mest effektive udnyttelse afsektorens ressourcer og til udviklingog ibrugtagning af nye sundheds- ogvelfærdsteknologiske løsninger.Forskningen kan fx understøtteudvikling og implementering af nysundheds- og velfærdsteknologi ogbeslutningsstøtteværktøjer, herunderfx telemedicin. Teknologiudviklingkan bl.a. ske i samarbejde mellemforskningsinstitutioner, virksom-heder og sundheds-, pleje- og om-sorgssektoren. Et sådant samarbejdekan få stor betydning for udvikling afnye velfærds- og sundhedsteknolo-giske løsninger, som retter sig modsektorens behov og problemstillin-ger. Det vil samtidig være væsentligtat se på, hvordan eksisterende videnimplementeres bedre, og hvordan
heder. Patienter med flere, samtidigesygdomme udgør i den forbindelseen væsentlig udfordring i forhold tiloptimal behandling og koordineringpå tværs af specialiserede behand-lings-, pleje- og omsorgstilbud.Den demografiske udvikling samtde medicinske og teknologiskefremskridt medfører, at flere vil leve
særlige udfordringer og behov, somudviklingen inden for de kroniskesygdomme afstedkommer, og skalbidrage til forebyggelse, tidlig diag-nostik og målrettet indsats over fordisse lidelser. Det gælder bl.a. i for-hold til gigt, hjerte-kar-sygdomme,diabetes og lungesygdomme, somer de hyppigst forekommende, menogså visse kræftformer. Psykiske
selve implementeringsprocessenkan optimeres i forhold til forskelligeprofessionelle og organisatoriskekulturer. Derved skal forskningenbl.a. bidrage til at lukke det såkaldte”knowing-doing gap” og understøtteden daglige praksis i sundheds-, ple-je- og omsorgssystemet i forhold tilforebyggelse, screening, behandling,pleje, omsorg og genoptræning. Deter i denne sammenhæng væsentligt,at løsningerne tager udgangspunkt iden praktiske hverdag, og at enkel-hed og pålidelighed prioriteres højt.Det kan også være væsentligt at sepå interaktionen mellem personale,patient og teknologi. Det drejer sigfx om spørgsmål som koordinering afde mange forskellige IKT-løsninger,tillid til ny teknologi, effekt i forholdtil patientgrupper, ny arbejdsforde-ling, arbejdsmiljø mv. Forskningen
FORSK20202.2 FREMTIDEnS SUnDHEDS-,PLEjE- OG OMSORGSSEKTORSIdE 45
kan i den forbindelse inddrage destærke danske designtraditionerfor at sætte mennesket i centrumi forbindelse med udvikling af nyeprodukter, teknologier og løsninger.Forskningen kan også se på, hvordanforskellige patientgrupper anvendernye teknologier for derved at bidra-ge til en mere målrettet og effektivimplementering. Forskningsindsat-sen kan også bidrage til, at sociale,kulturelle og organisatoriske bar-rierer for udnyttelsen af nye tekno-logiske muligheder bliver håndteretog til at afdække de sociale, etiske,arbejdsmiljømæssige og økonomiskeimplikationer af anvendelsen af nyeløsninger. En tværnational indsats,som kan fremme et fælles begrebs-apparat, er en forudsætning for, atlokale IT-systemer får pålideligedata, at nationale registre kan dan-nes og anvendes til forskning, og atlokale og nationale prioriteringer pådette område kan spores og følges.Forskningsbehovet kan vedrøreden fremtidige organisering afsektoren, herunder ledelse, styringog kvalitetssikring af ydelser, ogoptimeringsmetoder og effektivressourceudnyttelse i et tværsek-torielt sundheds- og plejesystem,
borgernær og patientcentreretbehandling og egenomsorg, patient-uddannelse, rehabilitering, balance-ring af forebyggelses- og behand-lingstiltag, herunder uddannelse afsundhedsprofessionelle. Forskningenkan fokusere på optimale patient-forløb på tværs af sektorer ogspecialiserede tilbud. Også forebyg-gelsesforskning er væsentlig for or-ganisering af sektoren og reduktionaf forekomsten af livsstilsrelateredesygdomme og sundhedsudgifter. Seogså tema 4.2.Der er behov for øget viden omog dokumentation af effekten afden tværsektorielle og tværfagligebehandlings-, pleje- og omsorgsind-sats. I den forbindelse kan dedanske sygdoms- og patientregistresamt biobanker bruges til at følgepatient- og sygdomsforløb. Der eret særligt forskningsbehov i forholdtil at højne videnniveauet i kommu-nerne. Det gælder bl.a. i forhold tilat opbygge viden om midlertidigeforebyggende eller rehabiliterendeindsatser i kommunerne og i forholdtil en større aktiv inddragelse af bru-gerne ved varige indsatser, herunderbelysning af evt. risici for brugerneved omfattende indsatser.
Et andet fokusområde kan værefysisk planlægning ved indretning afhospitaler, plejehjem mv., eksempelvisde kommende store sygehusbygge-rier, herunder fleksibelt design ogindretning samt hygiejneoptimering,resistensproblemer mv. Det er ligele-des væsentligt at have fokus på inde-klima, lys, lyd, overflader, rystelser,tryk, mv. og betydningen for sundhedog velbefindende. Det er en viden, derbl.a. må forventes at blive efterspurgti forhold til den kommende tids høj-teknologiske hospitalsbyggerier.Der mangler også viden om, hvor-dan den enkelte kan få det bedsteud af et liv med sygdom, herunderkroniske sygdomme, fx i forholdtil livskvalitet, optimal behandling,omsorg og arbejdsmarkedstilknyt-ning. Forskningen kan også foku-sere på social ulighed i sygdom ogsundhed samt særlige tiltag i forholdtil sociale og kulturelle forskelle ogetiske udfordringer. Derudover kanforskningen understøtte differen-tierede tilgange i forhold til mænd,kvinder, børn og ældre, eksempelvisi form af information om hvordansundhed og behandling bedst kantilvejebringes til forskellige grupper.Forskningen kan også fokusere på
medicinsk informatik med hensyn tilat forbedre mulighederne for fore-byggelse, diagnose og behandlingeksempelvis i forhold til udviklingaf nye beslutningsstøtteværktøjer.Det er ligeledes et forskningsbehovat finde løsninger i forhold til enfremtidig indretning af sundheds-,pleje- og omsorgssektoren, der erbedre gearet til at håndtere psykiskelidelser og psykiske følgesygdommei forbindelse med somatisk sygdom.Der sigtes mod en bred tværfagligforskningsindsats, der fokusererpå sundheds-, pleje- og omsorgs-sektorens opgaver, organisering,ressourcer, teknologianvendelse og-udvikling samt rammevilkår, aktivi-teter og resultater. Forskningsind-satsen skal bidrage til, at ydelsernei sektoren baseres på den bedsttilgængelige viden. Den uddan-nelse, som personalet i sundheds-og plejesektoren får, er en af devæsentligste kilder til, at ny videnanvendes i praksis. Forskningen kanforegå i tværgående forsknings-og udviklingssamarbejde mellemregioner, sygehuse, universiteter,professionshøjskoler, virksomhedermv. Fælles platforme vil også kunneomfatte forskningssamarbejde
FORSK20202.2 FREMTIDEnS SUnDHEDS-,PLEjE- OG OMSORGSSEKTORSIdE 46
2.2 FREmtIdENS SuNdhEdS-, PlEjE- og omSoRgSSEKtoR
mellem discipliner, der ikke harsamme forskningstradition, herunderfx professionsbachelorer.I lyset af at udfordringerne påområdet er globale, kan det værevæsentligt at have et internationaltudsyn og at se den danske indsats ilyset af internationale erfaringer ogforskning. Endelig og ikke mindst erder behov for offentlig-privat sam-arbejde som afsæt for testning ogudvikling af de nye teknologier.
De danske kortlægnings- og over-vågningsdatabaser (fx Danmap ogVetstat), registre og biobanker giverunikke muligheder for at følge ogoptimere behandling samt lave syg-domsprognoser.Danmark har en stærk sundheds-forskning, som er central i forholdtil at fastholde og udvikle en stærklægemiddel- og medicoindustri.Samtidig er det danske udgangspunktfor udvikling og afprøvning af nyesundheds- og velfærdsteknologiskeløsninger godt, og Danmark er alleredeet anvendt testland i forhold til af-prøvning af nye teknologier. Danmarker samtidig langt fremme inden forintegreret sundheds- og IKT-forskning,og dansk forskning og industri haren lang tradition for tæt samarbejde.Allerede nu eksisterer velfungerendeIKT-systemer i sundhedssektoren,som tiltrækker sig opmærksomhedfra bl.a. USA og de øvrige europæiskelande. Der er styrker inden for bl.a.medicoteknisk udstyr, hjælpemidler,robotteknologi og overvågning,men der er behov for at styrke detoffentlig-private samspil.
danske forudsætningerDanmark har et godt udgangspunktfor at udnytte vækstpotentialet påområdet. Sundhedsforskningen stårstærkt i Danmark. Der foregår endel udviklingsarbejde i sektoren fx irelation til ibrugtagning af ny tekno-logi og nye organisatoriske løsninger,ligesom der er stærke forsknings-miljøer, der har fokus på dette. Derer også stærke forskningsmiljøer,der beskæftiger sig med interorga-nisatoriske relationer, effektivitet oginnovationsprocesser i sundheds-,pleje- og omsorgssektoren samtaldring og familie- og kønsforhold irelation til sygdom, pleje og sundhed.
Endelig efterspørger den danskesundheds-, pleje- og omsorgssektorvidenbaserede og ressourceeffek-tive løsninger, og offentlig-privatsamarbejde om udvikling og test afnye teknologiske og organisatoriskeløsninger er allerede udbredt. Derer således gode muligheder for atafprøve og implementere såvel nyetilgange, regimer og nye organisa-toriske løsningsmodeller som nyesundheds- og velfærdsteknologiskemuligheder. Der kan være behov foren kapacitetsopbygning i forhold tilat styrke og videreudvikle indsatseni primærsektoren (kommunerne).
for bedre og mere innovativeog effektive organisatoriske ogteknologiske løsninger samt nyeforretningsmuligheder for danskesundheds- og velfærdsvirksomhederpå eksportmarkederne. Eksportenaf danske sundheds- og velfærds-løsninger udgør en stigende del afden samlede danske vareeksport, ogpotentialet er voksende som følgeaf det store internationale fokus påområdet.
PerspektiverneStrategiske investeringer i forsk-ning skal bidrage til at udvikle nyeløsninger i forhold til forebyggelse,behandling og rehabilitering i entværsektoriel kontekst. Målet erforbedrede patientforløb, højerekvalitet og at forbedre sundheds-,pleje- og omsorgssektorens res-sourceudnyttelse og afhjælpekommende mangel på arbejdskraftpå området. Samtidig kan et godtsamspil mellem den offentlige ogden private sektor skabe grobund
FORSK20202.2 FREMTIDEnS SUnDHEDS-,PLEjE- OG OMSORGSSEKTORSIdE 47
Vision om et højteknologisk samfund med innovations-kapacitet, hvor strategiske vækstteknologier, digitaleløsninger og nye produktionssystemer styrker produktivitetog skaber grundlag for nye teknologibaserede svar på storesamfundsudfordringer.
3
Et højtEKNologISKSamFuNdmEd INNoVatIoNS-KaPacItEt
derlighemuitale rig1. d ninges-løsktionogroduns ptideeFrem r og ny er2.ermemsyst ationsfovinnoegiskrate ologier3. St tteknsvæk
3
FORSK20203. ET HøjTEKnOLOGISK SAMFUnD/ KAPITEL 3 /ETMED InnOVATIOnSKAPACITETHøjTEKnOLOGISK SAMFUnDMED InnOVATIOnSKAPACITETSIdE 49SIdE 49
3. Et højtEKNologISK SamFuNdmEd INNoVatIoNSKaPacItEtVisionen er, at Danmark skal væreet højteknologisk samfund medinnovationskapacitet. Et samfund,som udvikler viden, teknologier ogkompetencer, der kan sikre et stærktgrundlag for dansk konkurrence-evne. En forskningsindsats indenfor strategiske vækstteknologier,fremtidens produktionssystemerog nye digitale løsninger skal styrkeden danske innovationskapacitet ogproduktivitetsudvikling. Derigennemskal bedre samfundsløsninger samteksport, vækst og beskæftigelsefremmes. Innovation, højteknologiskkunnen og effektive produktions-systemer udgør grundlæggendeforudsætninger for ikke mindstproduktionssektorens evne til atklare sig i den globale konkurrence.Samtidig er løsningen af væsentligesamfundsudfordringer inden forenergi, miljø og sundhed i høj gradafhængig af fremskridt inden forstrategiske vækstteknologier somfx nano- og bioteknologi. Men ogsåudviklingen af servicesektorens ogden offentlige sektors produktivitetog opgaveløsning er i stigende gradafhængig af udvikling og anvendelseaf nye teknologier – ikke mindstinformations- og kommunikations-teknologi (IKT).Den danske produktivitet er stag-nerende, og Danmarks innovations-kapacitet er udfordret. De globalemarkeder stiller store krav til evnentil at forny og omstille sig både iforhold til produkter og processer.Alene inden for produktionssektorener der i løbet af de seneste 10 årforsvundet 25 procent af alle danskeindustrijob svarende til ca. 110.000arbejdspladser. Det er en tendens,der risikerer at udhule den danskeinnovationskapacitet. Hvis Danmarkogså fremover skal stå stærkt iden globale økonomi, hvor stadigtflere lande kan konkurrere på godinfrastruktur samt veluddannet – ogofte billig – arbejdskraft, må danskevirksomheder vælge andre konkur-renceparametre som teknologiskespydspidskompetencer, fleksibilitet,tværfaglighed, komplekse produkti-onskæder, variansskabelse, design,integration af IKT mv.Der foregår en dramatisk udvikling iden internationale højteknologiskeforskning og produktion, og der erbrug for en markant forskningsind-sats, hvis Danmark fremover skalgøre sig gældende i denne konkur-rencesituation.Strategiske investeringer i forskningskal, som det er beskrevet i temaetDigitale muligheder og løsninger,være løftestang for øget produktivi-tet, vækst, beskæftigelse og velfærdi Danmark. Forskningen skal bidragetil at løfte kvaliteten af de offentligevelfærdsydelser og sikre en mereeffektiv offentlig administration.Samtidig skal nye og innovative IKT-baserede teknologier og løsningerstyrke virksomhedernes forretnings-udvikling, produktivitet og konkur-renceevne i både fremstillingsindu-strien og servicesektoren.Forskningen sigter også mod atstyrke fremtidens produktions- ogeksportmuligheder, samtidig medat produktionsmetoderne skal leveop til samfundets krav til miljø ogsundhed, sådan som det er beskre-vet i temaetFremtidens produkti-onssystemer og nye innovationsfor-mer.Forskningen skal understøtteudviklingen af nye teknologiskeløsninger og nyt teknisk udstyr samtdettes integration i virksomhedernesorganisation og ledelsessystemer.Endelig skal forskningen, sådan somdet er beskrevet i teametStrategi-ske vækstteknologier,understøtteerhvervslivets behov for avanceretteknologisk viden inden for områdersom fx nano- og materialetekno-logi, bioteknologi og IKT. Dette skalbidrage til, at danske virksomhederkan fastholde og udbygge dereskonkurrencekraft på det globale mar-ked samt bidrage til bedre løsningerpå en række samfundsudfordringerinden for fx energi-, miljø- og sund-hedsområdet.Videntunge produkter, koncepterog processer står centralt i danskerhvervsliv og udgør et vigtigtgrundlag for det danske samfundskonkurrenceevne, arbejdspladser,
FORSK20203. ET HøjTEKnOLOGISK SAMFUnD/ KAPITEL 3 /MED InnOVATIOnSKAPACITETET HøjTEKnOLOGISK SAMFUnDSIdE 50MED InnOVATIOnSKAPACITETSIdE 50
vækst og velstand, og det danskepotentiale inden for dette områdeer stort. Internationalt står danskforskning stærkt inden for bl.a.bioteknologi og det nanoteknologi-ske område, mens der er behov foren kapacitetsmæssig oprustningaf forskningen inden for fx pro-duktionsteknologi. Danmark er etaf verdens førende lande målt påbefolkningens, virksomhedernes ogden offentlige sektors anvendelse afIKT, og de danske IKT-miljøer har enlang tradition for systemintegrationog -udvikling samt brugerinddra-gelse i udviklingsprocessen. Hertilkommer et udbygget netværk afGodkendte Teknologiske Service(GTS)-institutter, der kan accelererevidenanvendelsen i de små og mel-lemstore virksomheder.Realiseringen af visionen knytter sigtil en forskningsindsats inden forde tre for Danmark særligt løfterigeforskningsområder, som er udfoldetpå de følgende sider. Temaerne for-holder sig til forskellige, men sam-menhængende dimensioner af densamlede vision omEt højteknologisksamfund med innovationskapacitet.En sammenhængende forsknings-indsats vil kunne bidrage til at styrke
innovationskapacitet, konkurrence-kraft og bedre teknologiske løsningerpå store samfundsudfordringer.
FORSK20203.1 DIGITALEMULIGHEDER OGLøSnInGERSIdE 51
3.1 dIgItalE mulIghEdER og løSNINgER
Strategiske investeringer i forskninginden for digitale muligheder ogløsninger skal være løftestangfor øget produktivitet, vækst,beskæftigelse og velfærd i danmark.En væsentlig andel af produktivitets-vækst og innovation i danskerhvervsliv kan henføres til brugaf ny teknologi, herunder ikkemindst informations- og kommu-nikationsteknologi (IKt), og storedele af samfundet er afhængigeaf IKt. der er store perspektiveri at sammentænke og integrereIKt-forskning og -udvikling meden række samfundsmæssigepraksisområder som energiforsy-ning, sundhed, pleje, uddannelse mv.I den offentlige sektor indebærer nyedigitale løsninger store potentialerfor mere effektiv opgaveløsningog højere kvalitet i velfærdsydel-serne, hvor nye teknologier ogløsninger også rummer betydeligemuligheder for eksport. Samtidigskal nye og innovative IKt-baseredeløsninger i erhvervslivet styrkeforretningsudvikling, produktivitetog konkurrenceevne i både fremstil-lingsindustrien og servicesektoren.
Samfundsudfordringerog mulighederIKT har gennem de seneste 50 årfået stigende betydning for sam-fundet. Udviklingen af computere,internettet, mobiltelefoni mv. hargjort IKT til en integreret del afalle grene af samfundet, og der erstore potentialer for værdiskabelsegennem udvikling og integration afløsninger baseret på ny IKT i alt fravores personlige kommunikationover styring af virksomhedersproduktion og administration tiloffentlig forvaltning og service-produktion. Det gælder fx på storevelfærdsområder som sundhed, plejeog det sociale område – praksis-områder, der alle står over for enrække udfordringer bl.a. som følgeaf den demografiske udvikling. Herstiger borgernes efterspørgselog forventninger til de offentligeydelser samtidig med, at udbuddetaf arbejdskraft mindskes. Detkalder på nye teknologibaseredeog mere ressourceeffektive løs-ninger, der dels kan øge kvalitetenaf den offentlige service og delskan frigive personaleressourcertil andre områder. Potentialet fornye og bedre IKT-baserede løsnin-ger retter sig også mod en række
samfundsudfordringer knyttet tilbl.a. bæredygtighed og ressource-udnyttelse, fx i forhold til intelligentenergiforsyning, drift og vedlige-hold af bygninger, logistik ogtransportsystemer samt en effektivoffentlig forvaltning. IKT skaberogså nye muligheder for at udvikleuddannelsessystemet, så man kanforbedre uddannelse og læring påalle niveauer fra førskolealder overfolkeskole til universitet.I erhvervslivet forventes stadigtflere vigtige kommercielle produkter,services samt kerneprocesser atblive tilvejebragt via IKT, og formange produkter og services gælder,at IKT-elementer er afgørende forkonkurrencesituationen og bidragermed en stor del af værditilvæksten.Danmark har en betydelig industri,som i høj grad er afhængig af fxindlejrede produktions- og styrings-systemer, men også inden for bl.a.byggeriet og servicesektoren harudvikling af nye IKT-baserede tekno-logier og løsninger stort potentialefor at fremme produktivitetsvækstog konkurrencekraft. Der er bl.a.store perspektiver i bedre forret-ningsprocesser, kommunikation ogtransaktioner på tværs af sektorer
og brancher. Digitale løsninger kanogså udvikle relationer til kunder ogbrugere samt muliggøre, at produk-ter og ydelser udvikles og leveresuafhængig af tid og sted, hvilket bl.a.kan ændre på danske virksomhedersplacering i de globale værdikæder.IKT er fx i stigende grad bleveten central konkurrenceparameterfor finanssektoren, hvad entendet drejer sig om interne styrings-systemer, kundebetjening ellerkonkurrencekraft på de internatio-nale finansmarkeder. Undersøgelserpeger på, at omtrent en tredjedel afvæksten i produktivitet i Danmarkkan tilskrives IKT, og også for denfremtidige produktivitets- og sam-fundsudvikling ventes IKT-baseredeløsninger at komme til at spille enstor rolle.Både den offentlige og den privatesektor er afhængige af en velfun-gerende digital infrastruktur somgrundlag for innovation, effektivi-sering og værdiskabelse. Det ereksempelvis en vigtig udfordring atudvikle avancerede IKT-løsninger tilat styre og bearbejde de massivedatamængder, som opsamles indenfor sundhedsvæsenet, natur- ogmiljøovervågning, bygninger, trafik,
FORSK20203.1 DIGITALEMULIGHEDER OGLøSnInGERSIdE 52
3.1 dIgItalE mulIghEdER og løSNINgER
finansielle transaktioner mv., hvisde store videnskabelige, samfunds-mæssige og forretningsmæssigemuligheder, der ligger i disse data,skal udnyttes.Med den stadigt mere udbredtebrug af IKT er det også en væsent-lig udfordring at udvikle robuste,pålidelige og driftsikre systemer,som tager højde for integration,design og brugerinteraktion. Eteksempel herpå er sundhedssekto-ren, hvor der er store potentialer ibrug af IKT-baserede løsninger, hvadenten det drejer sig om diagnostik,behandling eller organisering. Herer det samtidig afgørende at sikreinteroperabilitet mellem de mangesystemer samt gode brugerdesign,så også ældre eller syge borgerehar let ved at tilgå og anvende nye
kommunikations- og informations-former samt hjælpemidler. Samtidiger IT-sikkerhed og tillid afgørende,hvis flere borgere skal anvende digi-tale kanaler til offentlige og privateserviceydelser og kunne acceptereudveksling af følsomme oplysninger.En digitaliseret og individualiseretkommunikation mellem myndighederog borgere kræver i sig selv avan-ceret og intelligent databehandling.Endelig er det en udfordring at sikrebeskyttelse (privacy) i forbindelsemed bl.a. placering af data i det of-fentlige rum, brugen af nye ”intel-ligente” apparater og fremtidigedigitale betalingsformer.
ForskningsbehovForskningsbehovet retter sig ikkemindst mod at krydse IKT-forskningenmed en lang række anvendelses- og
samfundsområder som fx sundhed,fødevarer, energiforsyning, transport,finanssektor, uddannelse og offent-lig forvaltning samt de kreativeerhverv. Der er således store poten-tialer i et stærkt samspil mellemIKT-forskere og eksperter i form affagfolk og brugere fra de forskel-lige praksisområder, så der udviklesapplikationer, systemer mv., der ertænkt sammen med de processerog brugskrav, som løsningerne skalfungere i. Sådanne samspil skalsikre gode tekniske resultater, samtat brugerne har færdigheder til oginteresse for at anvende løsningerneoptimalt. Det er væsentligt, at pro-jekterne ikke får karakter af kunde-leverandørrelationer, men har fokuspå tværfaglighed og anvendelse afkonkret områdespecifik viden til atudvikle IKT-baserede løsninger indenfor det pågældende praksisområde.Hvad angår de konkrete teknologi-felter på IKT-området, bør der værevide rammer for forskningens fokus,da det i høj grad vil afhænge afdet konkrete anvendelsesområde.Det gælder, hvad enten det erforskningsresultater inden for fxkommunikationsteknologi (mobil ogtrådløs), softwareudvikling, proces-optimering, sensorer eller helt andre
områder, som i samspillet medpraksisområdets eksperter (forskere,brugere mv.) vil kunne skabe nyeløsninger.Forskningen kan også rette sig modat udvikle selve IKT-fagområdet medhenblik på at skabe generisk viden,som kan anvendes på flere områderog i flere brancher og sektorermed henblik på at understøtte degrundlæggende forudsætningerfor en yderligere digitalisering afsamfundet.IKT-infrastruktur er et væsentligtområde, hvor der bl.a. er behov forforskning i metoder til at udvindeog nyttiggøre den viden, som liggergemt i de stadigt voksende data-samlinger i både private og offent-lige sektorer (data mining, søgning,business intelligence, beslutnings-støtte mv.), ligesom forskningen kansigte mod bedre udnyttelse af po-tentialerne ved fx multicore-, cloud-og netværksarkitekturer. Det er ogsåvæsentligt med forskning, herundersoftwareudvikling, der kan bidragetil sikkerhed, tryghed, beskyttelseog pålidelighed i IKT-systemer, ikkemindst inden for kritiske systemersom fx styresystemer til førerløse
FORSK20203.1 DIGITALEMULIGHEDER OGLøSnInGERSIdE 53
tog eller til hospitaler, hvor fejl kankoste menneskeliv eller have andrekatastrofale konsekvenser. Forsk-ningen kan også bidrage til at løfteDanmark som e-Science nation,fx i relation til high-performance-computerfaciliteter, netforbindelserog uddannelse af nye brugere.
hvor IKT i stigende grad indlejres ivores omgivelser (transportmidler,bygninger, byrum mv.), og ”tingenesinternet”, hvor stadigt flere appara-ter i husholdninger, virksomheder mv.ventes at blive koblet på internettet,herunder den ventede udbredelseaf ”intelligente elsystemer” (smartgrid). Ved siden af udviklingen afnye, innovative løsninger, produkter,sensor-aktuator-netværk mv., er derogså brug for metoder, arkitektur ogværktøjer, som kan sikre, at de IKT-systemer, som indbygges i fysiskeprodukter, samt systemer som knyt-ter apparater sammen via internet-tet, fungerer effektivt, sikkert ogpålideligt.Forskningen kan også rette sig modsimulering, som i stigende gradfinder anvendelse i relation til enlang række områder som vindmølle-design og -placering, sikring af rentvandmiljø og grundvand, oversvøm-melser, klimaudvikling og -tilpasning,finansielle og økonomiske modeller,byggeri mv. Atter andre forsknings-behov kan relatere sig til områdersom IKT-støttet læring, interaktions-design, digital kultur samt ændredekommunikationsformer mellemborgere, kunder og professionelle
brugere, herunder nye mulighederrelateret til sociale, internetbaseredemedier.
danske forudsætningerDanmark har en række gode forud-sætninger for at kunne få udbytteaf en forskningsindsats vedrørendedigitale løsninger. Danmark er etaf verdens førende lande målt påbefolkningens, virksomhedernes ogden offentlige sektors anvendelseaf IKT, og der er en positiv indstillingtil at afprøve og tage nye teknolo-gier til sig. Samtidig har Danmarken stærk tradition for tværfagligtsamspil og hurtig og kreativ anven-delse af nye teknologier på tværs afsamfundsområder.Danske IKT-miljøer har en stærktradition for systemintegration og-udvikling samt brugerinddragelsei udviklingsprocessen, og der erstærke miljøer inden for IT-sikkerhed,”participatory design”, brugerind-dragelse, brugergrænsefladedesign,menneske-maskine-interaktion, krav-specifikation mv, som er vigtige fortilvejebringelsen af anvendelige ogbrugseffektive it-systemer. Danskforskning står stærkt på en rækkeområder inden for kommunikations-
Forskningsbehov retter sig end-videre mod den stigende grad afdigitalisering af produkter, systemerog processer, herunder forretnings-processer, i erhvervslivet og sam-fundet i øvrigt. Der er bl.a. behov forsystemudvikling, standardisering og-integration, som kan samle og inte-grere forskellige nyskabende, menuafhængige teknologier og løsnings-elementer til samlede velfungerendeløsninger modsat i dag, hvor mangeIKT-systemer ikke arbejder sammen.Forskningen kan også relatere sig tiludviklingen af ”pervasive computing”,
teknologi og indlejring af IKT-syste-mer, hvilket er væsentlige IKT-fagligeudgangspunkter for et godt samspilmed de konkrete anvendelsesområ-der. Der er gode erfaringer med så-danne samspil, og forudsætningernefor at få udviklet en række gode ap-plikationer, der i mange tilfælde ogsåvil kunne anvendes og sælges udenfor landets grænser, er derfor tilstede. Inden for softwareforskningener der blandt andet stærke miljøer imodeldreven softwareudvikling ogdomænespecifikke programmerings-sprog, der er væsentlige for effektivsoftwarekonstruktion i industrienog er væsentlige for at indbyggedomæneviden (pensionsdata, bio-informatik mv.) i softwaresystemerpå en fleksibel måde. Der er ogsåstærke miljøer inden for design,specifikation og kvalitetssikring aftidskritisk indlejret software, fx tilstyring af apparater og maskiner afden førnævnte type. Dansk forsk-ning står også stærkt inden for bl.a.kryptografi, der er essentielt fordigital kommunikation, digitale un-derskrifter, e-handel, anonymiseretbenchmarking og digitalt demokrati.Og der er styrkepositioner indenfor håndtering og analyse af storedatamængder (data mining), inden
FORSK20203.1 DIGITALEMULIGHEDER OGLøSnInGERSIdE 54
3.1 dIgItalE mulIghEdER og løSNINgER
for temporale og spatiale databaser,som er vigtige for stedbestemtesoftwaretjenester samt inden forsprogteknologi.På erhvervssiden er det samtidigvigtigt at være opmærksom på,at den danske IKT-forskning ikkeer begrænset til den danske IKT-sektor. En række videntunge danskevirksomheder uden for IKT-sektorener også involveret i samarbejdemed danske IKT-forskere og kanfå udbytte af en forskningsindsatsmed fokus på domænespecifikkesamfundsmæssige udfordringer.Det gælder i industrien, fx i fremstil-lingen af høreapparater, pumper,vindmøller, medicin, fødevarer,køleanlæg mv. Men det gælder i højgrad også i servicesektoren, fx indenfor finansielle tjenester, hvor danskevirksomheder investerer betydeligti IT-forskning og udvikling, og hvorDanmark er langt fremme hvad angåranvendelsesmuligheder for nye ogforbedrede digitale løsninger.Sammen med den finansielle sektorer også den offentlige sektor nåetlangt med at digitalisere processerog ydelser. Et eksempel er nemID,som er med til at placere Danmark
helt i front internationalt inden forborgeres anvendelse af IKT. Erfa-ringer fra digitaliseringen på noglesamfundsområder vil kunne udbre-des til andre samfundsområder ogomsættes til en ”showcase” for andrelande som grundlag for at tiltrækkeførende globale virksomheder,forskere og talentfuld arbejdskraft.Der er her samtidig et potentiale foreksport af digitaliseringsydelser.Dansk IKT-forskning står stærkt påen række områder, men der er samti-dig behov for yderligere kapacitets-udbygning. Det er således væsent-ligt, at der uddannes forskere,forskningsledere og kandidater, som
kan imødekomme de fremtidigebehov i både den offentlige og denprivate sektor. Kapacitetsopbygningvil samtidig styrke mulighederne for,at Danmark kan indgå i – og dragenytte af – de betydelige fælles-europæiske forskningsindsatser ogteknologiinitiativer inden for IKT.
PerspektiverneEn forskningsindsats inden fordigitale muligheder og løsningerskal være drivkraft for innovation,konkurrencekraft og vækst i bådefremstillingsindustrien og service-sektoren. I den offentlige sektorskal nye digitale løsninger bidragetil mere effektiv opgaveløsning oghøjere kvalitet i velfærdsydelserne.Tværfaglige, IKT-baserede løsningerskal således gavne det danskesamfund inden for en lang rækkepraksisområder som energiforsyning,sundhed, pleje, uddannelse mv.
IT-parathednr12345678910LandSverigeSingaporeFinlandDanmarkSchweiznederlandnorgeUSACanadaUKScore5,945,865,815,705,615,605,595,565,515,50
Kilde: World Economic Forum 2012
FORSK20203.2 FREMTIDEnS PRODUKTIOnS-SySTEMER OG nyEInnOVATIOnSFORMERSIdE 55
3.2 FREmtIdENS PRoduKtIoNSSyStEmERog NyE INNoVatIoNSFoRmERSamfundsudfordringerog mulighederDet er en væsentlig samfundsudfor-dring at udvikle produktionssyste-mer og innovationsformer, som kanforbedre erhvervslivets innovations-kapacitet og konkurrenceevne. Vedproduktionssystemer forstås herhele det produktionsapparat, hvoriet fysisk produkt produceres – dvs.systemer, udstyr og teknologier. Tilproduktionssystemer hører også deorganisatoriske og ledelsesmæssigerammer, der er umiddelbart forbund-ne med produktionsapparatet. Pro-duktionssystemer handler i høj gradom den måde, hvorpå de forskelligeteknologier kombineres, teknisk ogorganisatorisk, men det handler ogsåom udvikling og udnyttelse af nyemetoder og koncepter.En stærk fremstillingssektor er afgø-rende for dansk økonomi og vækst-muligheder, men en række faktorerpresser produktionsvirksomhedernei Danmark. Det drejer sig bl.a. omhøje danske lønniveauer og billigereproduktionsomkostninger i udlandet.I løbet af de seneste 10 år er 25 pro-cent af alle danske industrijob, ellerca. 110.000 arbejdspladser, forsvundet.I dag beskæftiger produktionsvirk-
ResuméStrategiske investeringer i forskningskal bidrage til at udvikle fremtidenseffektive produktionssystemerog nye innovationsformer, somgør produktion i danmark konkur-rencedygtig, samtidig med atproduktionsmetoderne lever op tilsamfundets krav til miljø og sundhed.Produktionssystemer i form afteknisk udstyr og dettes integrationmed virksomhedernes organisationog ledelsessystemer er envæsentlig drivkraft for samfundetsvelstandsudvikling. Placering afproduktion i danmark er afgørendefor at fastholde en høj innovations-kapacitet samt eksport, vækst ogbeskæftigelse.
somhederne samlet set knap 350.000personer – eller 15 procent af densamlede danske arbejdsstyrke. Enstor del af arbejdspladserne flyttes tilAsien eller til andre europæiske lande.Hvis Danmark fremover skal ståstærkt i den internationale økonomi,hvor stadigt flere lande kan konkur-rere på god infrastruktur samt velud-dannet – og ofte billig – arbejdskraft,skal den danske produktion væreeffektiv og innovativ. Danske pro-duktionsvirksomheder skal satse påkonkurrenceparametre som fleksi-
bilitet, hastighed (time-to-market),kompleksitet, produktdifferentiering,intelligent og strategisk design, res-sourceeffektivitet, brugerforståelsemv. Danske virksomheder skal kunnetilrettelægge og drive et produktions-apparat endnu mere effektivt endderes udenlandske konkurrenter.Virksomheder, som aktivt arbejdermed innovation, klarer sig bedre påen række parametre end dem, somikke gør. Det er en væsentlig udfor-dring for Danmark at styrke virksom-hedernes innovationskapacitet og
Antal beskæftigede i dansk fremstillingsindustri, 1980 til 2011600.000500.000400.000300.000200.000100.00001980 - 1990:-10.000 jobs1990 - 2000:-55.000 jobs2000 - 2011:-110.000 jobs
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2011
Kilde: Danmarks Statistik 2012.
FORSK20203.2 FREMTIDEnS PRODUKTIOnS-SySTEMER OG nyEInnOVATIOnSFORMERSIdE 56
3.2 FREmtIdENS PRoduKtIoNSSyStEmERog NyE INNoVatIoNSFoRmER
gøre optimal brug af medarbejdernesevner til at innovere. Udflytningen afproduktion til udlandet risikerer atudhule de danske innovationskom-petencer yderligere, fordi produk-tionen er grundlaget for en rækkeforskningsmæssige og innovativeaktiviteter, som ikke vil kunne opret-holdes, hvis der ikke er produktions-aktiviteter i Danmark. Hvis det ikkeer rentabelt at opretholde produk-tionen i Danmark, kan det forventes,at forskning og udvikling også flyttertil udlandet. Samtidig vil værdifuldviden om produktionsprocesser gåtabt. Det er således centralt mednærhed mellem produktion, ud-vikling, afprøvning, innovation ogforskning.øgede og ændrede krav til produk-tionen kræver omstilling globalt set.Produktionen bliver i stigende gradkompleks, specialiseret og inte-greret i globale produktionskæder.Det er stadigt vigtigere at kunneomstille produktionen til forandredevilkår, som eksempelvis markedsfor-andringer og ændrede produktions-kæder skaber. Samtidig opstår dernye grænseflader mellem produkterog services, hvilket skaber grundlagfor helt nye produkttyper. I takt med
denne udvikling ændrer produktions-processerne karakter, og der udviklesmed stor hast nye teknologier. Deproduktionsteknologiske metoderspiller her en vigtig rolle.Samtidig betyder klimaudfordringenog en voksende miljøbevidsthed,at den globale efterspørgsel eftermiljø- og energimæssigt bæredyg-tige produktionsmetoder øges.Det gælder ligeledes i forhold tilmaterialevalg i nye produkter ogproduktionsprocesser. I den forbin-delse udgør knaphed på ressourceren væsentlig udfordring. Priserne påen lang række vigtige råstoffer ersteget kraftigt de seneste ti år somfølge af en stigende global efter-spørgsel, og nogle ressourcer bliveri fremtiden en mangelvare. Det erderfor en udfordring at arbejde medforsyningssikkerhed eksempelvisved substitution, genanvendelseeller ved at se på produktionenslivscyklus.Tilsvarende spiller hensynet til sund-hed en stadig mere betydningsfuldrolle i samfundet. Det handler bådeom fysiske og kemiske påvirkningerfra produkter og procesudstyr og omarbejdets fysiske og organisatoriske
mæssigt, og som er svære at imiterefor udenlandske konkurrenter.Det er ligeledes vigtigt, at der i ud-viklingen af de nye produktionsme-toder tages hensyn til risici og etik.Læren fra blandt andet introduktio-nen af GMO og senest nanoteknologier, at man ikke kan arbejde mednye teknologier uden at inddrageovervejelser om risici og etik samtforbrugeres og borgeres opfattelserog præferencer. Det er i forlængelseheraf en udfordring at sikre integrati-onen af disse perspektiver i udviklin-gen af produktionssystemerne.
tilrettelæggelse, herunder opmærk-somhed på arbejdsmiljø. Samtidiggør behovet for effektivisering enfortsat omstilling af produktioneni den forarbejdende industri modmindre arbejdskraftkrævende pro-cesser essentiel. Hensynet til disseforhold er en udfordring i forbindelsemed udvikling af teknologier ogproduktionsformer, der er overlegneproduktivitets-, miljø- og kvalitets-
ForskningsbehovDer er behov for forskningsbaseretviden om, hvordan fremtidens pro-duktionssystemer og nye innova-tionsformer kan udvikles, såledesat produktivitet, konkurrencekraft,vækst og beskæftigelse kan styrkes.
FORSK20203.2 FREMTIDEnS PRODUKTIOnS-SySTEMER OG nyEInnOVATIOnSFORMERSIdE 57
Produktionsteknologi er et megetbredt emnefelt, der på sin tekniskeside inkluderer områder som tradi-tionel maskiningeniørvidenskab, in-formations- og kommunikationstek-nologi (IKT), metrologi, bioteknologi,fotonik, materialeteknologi, sensorer,robotteknologi, intelligent produkti-onsstyring, mikro- og nanoskalatek-nologier mv. De ledelsesmæssige ogorganisatoriske forskningsbehov, derer knyttet til implementering af nyeteknologier, inkluderer ressourceopti-mering, energieffektivitet, industrielintelligens, leverandørkædestyringog dannelse af vidennetværk, pro-duktionskæder, afsætning mv.Der er behov for forskning, der sigtermod at udvikle og implementerenye løsninger, som vil løfte danskeproduktionssystemers produktivitet,så de er på højde med de bedste iverden. Det er samtidig væsentligtat udvikle nye innovative produkti-ons- og forretningsformer, som kansikre høj værditilvækst af fremstil-lede produkter og ydelser. Forsknin-gen kan fx sigte mod udvikling af nytteknisk udstyr og dettes integrationmed virksomhedernes organisation,herunder også ledelsens rolle bl.a.i forhold til at fremme innovative
og effektive produktionsgange. Derer også behov for at arbejde medinnovationsformer, såsom forbruger-,bruger-, medarbejder- og designdre-ven innovation, ligesom forskningenkan bidrage til at øge viden om deprocesser, der bidrager til at fremmekreativitet og innovation i virksom-hederne.Fremstillingen af produkter med etstadigt højere videnindhold stillerstigende krav til produktionsme-toderne – dvs. videnindholdet iproduktionsapparatet og de tekno-logier, der indgår heri. Der er behovfor en forskningsbaseret udviklingaf såvel teknologiske som ikke-teknologiske forhold, der er umid-delbart forbundet med produktio-nen. Forskningsindsatsen kan ogsåomfatte produktionsmetoder til nyeprodukter på områder, hvor Danmarkstår stærkt forskningsmæssigt, oghvor der derfor er forventninger omkommende produktions- og eksport-muligheder.Forskningsbehovet vedrører også in-telligente, fleksible og kvalitetssikreproduktionssystemer, der samtidiger bæredygtige og ressourceeffek-tive. Det omfatter både enkeltele-
menter heraf såsom automatisering,materialeforskning, IKT, procesdesignog produktdesign samt ikke mindstintegration af sådanne elementertil en helhed, der kan fungere i etoptimalt samspil med de menneske-lige faktorer og markedets skiftendebehov.Forskning kan også fokusere pålivscyklusbetragtninger af bådeøkonomisk, energi- og miljømæssigkarakter i forbindelse med fremti-dige produktionssystemer, herun-der servicering og serviceydelser,affaldshåndtering, genanvendelse,materialevalg og minimalt forbrugaf knappe råstoffer. Dertil kommerforskningsmæssige problemstillin-ger vedrørende sundhedseffekter,miljøpåvirkning samt menneske-maskine-interaktion. I udviklingenaf nye produktionssystemer er detogså nødvendigt forskningsmæssigtat kunne dokumentere, at de nyeløsninger ikke forøger de menneske-lige risici, og i den forbindelse kander anlægges et arbejdsmiljømæs-sigt perspektiv.nye og forbedrede materialer er til-lige et væsentligt element i forbed-ring af en bred vifte af produkter
og processer samt for udviklingenaf helt nye produkter. Det kræveren stærk materialeforskningsind-sats, som kan gå hånd i hånd medudviklingen af nye produkter, nyeproduktionsprocesser, herunderautomatisering, IKT-modellering, pro-cesanalytiske teknologier, sensor-teknologier mv. En række produkterer fx afhængige af materialeudviklingi form af fx overflader med særligeegenskaber eller nye styrkeegenska-ber, som kan ændre såvel produktersom processer.En bred branchemæssig såvel somforskningsmæssigt tværdisciplinærtilgang vil give mulighed for at skabesynergi mellem indsats og erfaringerfra forskellige forskningsområder ogbrancher. Der bør heller ikke sættesbegrænsninger for, hvilke teknolo-gier der er i fokus, fordi udviklingenaf nye produktionsmåder ofte skeri en utraditionel sammenkobling afforskellige teknologier. I forhold tileksempelvis byggebranchen kanforskningen bidrage til at fremmebæredygtige løsninger og videnom optimering af materialeanven-delse, avanceret byggeteknik ogressourceforvaltning med henblik påat styrke produktivitetsudviklingen
FORSK20203.2 FREMTIDEnS PRODUKTIOnS-SySTEMER OG nyEInnOVATIOnSFORMERSIdE 58
3.2 FREmtIdENS PRoduKtIoNSSyStEmERog NyE INNoVatIoNSFoRmER
samt reducere energiforbrug og af-faldsmængden og derved mindskebelastning af natur og miljø.Det er væsentligt at understrege,at temaet retter sig mod forskningmed langsigtede perspektiver, ogat en forskningsindsats på områdetfører til en kapacitetsopbygning, daforskningen i dag har høj kvalitet,men foregår i mindre, spredte miljøerrundt om i Danmark. Samtidig er detvigtigt, at den viden, der genereres,spredes og nyttiggøres blandt brededele af erhvervslivet.
danske forudsætningerDanmark har en række store, stærkeog rigtig mange mindre og mellem-store produktionsvirksomheder(smv’er) inden for forskellige sekto-rer. Der er i dag ca. 15.000-16.000produktionsvirksomheder, som i2010 eksporterede for ca. 360 mia.kr. svarende til mere end 65 procentaf værdien af den samlede danskevareeksport. Fremstillingssektorenhar desuden stor betydning for enrække andre virksomheder, der leve-rer ydelser til produktionsvirksom-hederne inden for transport-, bygge-og anlægsvirksomheder, rådgivning,teknologiudvikling mv.
Danmark har på mange områderstærke miljøer inden for produkti-onsteknologi, systemløsninger oginnovationsforskning, som har godeforudsætninger for at bidrage tilat udvikle nye, effektive og bære-dygtige teknologier og processer.De danske forskningsmiljøer, somunderstøtter nye produktionstek-nologier og innovation, er spredte,men mange er af høj kvalitet. Detgælder både traditionelle og nyeindustriområder. Danske universite-ter har stærke positioner inden foren række kerneteknologier, som ercentrale i udviklingen af nye produk-tionsformer. Det gælder eksempelvispå nano- og bioteknologiområdetog inden for områder som materialer,overflader, avanceret robotteknologi,syntesebiologi, fotonik, sensorer,genkendelsesteknologier mv. Detgælder desuden inden for områdersom planlægning, styring, organise-ring og ledelse af produktion. Sam-tidig findes der stærke tværdisci-plinære miljøer, der beskæftiger sigmed interorganisatoriske relationer,optimering og planlægning, integra-tion af IKT-systemer og innovations-forskning, herunder brugerdreveninnovation, arbejdspladslæring mv.
De Godkendte Teknologiske Service(GTS)-institutter bidrager til at op-retholde og udvikle Danmarks tekno-logiske infrastruktur på området ogspiller en vigtig rolle i forhold til at fåden skabte viden nyttiggjort bredtblandt danske SMV’er.
til bedre sundhed og arbejdsmiljø,ligesom Danmark vil kunne påvirkeudviklingen af en sundheds-, miljø-og energimæssigt mere bæredygtigindustri globalt set.
PerspektiverEn forskningsindsats inden forfremtidens produktionssystemerskal styrke erhvervslivets konkurren-cekraft samt fremme anvendelse afny viden og bæredygtig produktioni Danmark. Under optimale forholdkan Danmark blive til et eksperimen-tarium for implementering af nyeteknologier og innovative løsninger.En indsats vil kunne have effektinden for mange erhvervsområder –spændende fra traditionelle industri-er til helt nye produktionsområder– og danne grundlag for udviklingenaf nye virksomheder og arbejdsplad-ser. Indsatsen vil også kunne bidragetil at fastholde arbejdspladser iproduktionen såvel som udviklings-aktiviteter i Danmark. En satsningpå produktionssystemer og nyeinnovationsformer skal desudenbidrage til reduktion af energifor-brug, affaldsmængder og miljøpå-virkning fra virksomhederne samt
FORSK20203.3 STRATEGISKEVæKSTTEKnOLOGIERSIdE 59
3.3 StRatEgISKE VæKSttEKNologIER
ResuméEn forskningsindsats inden forstrategiske vækstteknologier somfx nano-, bio- og materialeteknologisamt informations- og kommunika-tionsteknologi (IKt) er vigtig for atimødekomme erhvervslivets behovfor avanceret teknologisk viden tilat udvikle innovative produkter,tjenesteydelser og processerog dermed bidrage til, at danskevirksomheder kan fastholde ogudbygge deres konkurrencekraftpå det globale marked. Videntungeprodukter, koncepter, tjeneste-ydelser og processer står centralti dansk erhvervsliv og udgør etvigtigt grundlag for det danskesamfunds konkurrenceevne,arbejdspladser, vækst og velstand.der foregår en dramatisk udvikling iden internationale højteknologiskeforskning og produktion, og deter væsentligt også fremover atkunne gøre sig gældende i dennekonkurrencesituation. Forskning istrategiske vækstteknologier kansamtidig få stor betydning for bedreløsninger på en række samfunds-udfordringer inden for fx energi-,miljø- og sundhedsområdet.
Samfundsudfordringerog mulighederDen øgede internationale konkur-rence betyder, at danske virksomhe-ders muligheder for at markere sigafhænger af deres evne til konstantat øge videnindholdet i produkter,tjenester og processer. Forskningi strategiske vækstteknologier eraf afgørende betydning for mangedanske virksomheders adgang tilden nyeste viden og dermed for virk-somhedernes konkurrenceevne ogfor samfundets fremtidige velstand.Strategiske vækstteknologier erteknologier, som forventes at havesærligt stort potentiale i forhold tiludvikling af innovative produkterog bæredygtige løsninger, og det erteknologier, som ofte anvendes påtværs af sektorer og praksisområder.Disse teknologier er helt centrale forudvikling af nye grønne teknologier,nye avancerede produktionsformer,medicinaludvikling, diagnostiskudstyr mv. På tværs af disse områdervil produkterne ofte inkorporere enrække forskellige teknologier somfotonik, mikroelektroniske systemer,avanceret software, nanoteknologiskoptimerede overflader, industrielbioteknologi mv.
Teknologiske fremskridt kan fx brin-ge danske virksomheder blandt deførende i det internationale kapløbom at være først med fremtidensgrønne energi- og miljøteknologier,hvis udvikling i stigende grad base-res på strategiske vækstteknologier.Inden for sundhedsområdet har ek-sempelvis ny nanomedicin potentia-le til at revolutionere behandlingen
af kræft og en række andre alvorligesygdomme til gavn for patienter så-vel som sundhedsvæsen og industri.Den bioteknologiske forskning kangive os vigtige nyskabelser indenfor fx udvikling af behandlingermod resistente bakterier, udviklingaf individualiseret medicinering ogsundhedspleje samt nye fødevare-teknologiske landvindinger med
FORSK20203.3 STRATEGISKEVæKSTTEKnOLOGIERSIdE 60
3.3 StRatEgISKE VæKSttEKNologIER
betydning for ernæring, fødeva-resikkerhed og -forsyning. Dentværvidenskabelige syntesebiologikan potentielt levere løsninger, derkan bringe samfundet nærmere enbiobaseret økonomi ved at afhjælpemangel på fødevarer og energi ellerbidrage til udvikling af teknologi-og produktionssystemer, som kanlevere en bæredygtig erstatning forfossile brændstoffer. IKT-forskningenhar potentialer til at levere nye ogbedre løsninger inden for en langrække områder som avancerethospitalsudstyr, energioptimering,bedre trafikløsninger, forudsigelse afkonsekvenser af klimaforandringermv. Eksemplerne er mange, og der eruanede muligheder for anvendelsenaf morgendagens vækstteknologier.Det gælder i særlig grad i det tvær-videnskabelige krydsfelt mellem deforskellige teknologiområder, menogså i samspillet med de mere tradi-tionelle teknologier.For Danmark er det væsentligt atbevare og udvikle styrkepositionerinden for forskningsområder, somhar et bredt anvendelsespoten-tiale i det danske samfund. Detteer afgørende for at kunne udvikleinnovative produkter, metoder og
processer med et højt videnindholdog dermed styrke erhvervslivetskonkurrencekraft og vækst. Der ersamtidig betydelige potentialer foretablering af nye højteknologivirk-somheder og arbejdspladser. I USAog mange af de store vækstlande erder iværksat store strategiske inve-steringer inden for vækstteknologier,og i EU har man valgt at prioritereområder som nanoteknologi, fotonik,avancerede materialer, avanceredeproduktionsteknologier, industrielbioteknologi og mikroelektronik somstrategiske nøgleteknologier (KeyEnabling Technologies).Der er i de seneste år opnået engrundlæggende forståelse af bl.a.materialeegenskaber og biologiskesystemer på atomart og molekylærtniveau. Fx har nano-kemi og nano-fysik skabt grundlag for udviklingaf nye avancerede kemisk-fysiskesynteseprocesser og fabrikations-metoder til funktionalisering af over-flader. En række forskningsresultaterer allerede kommet aktivt i spil udei virksomhederne i form af produk-ter med nye egenskaber og i formaf helt nye produkter. Men kravenetil virksomhedernes teknologiskekompetencer skærpes konstant. Det
betyder bl.a., at evnen til at designeog fremstille materialer, komponen-ter og systemer helt ned i mikro- ognanoskala bliver en vigtig konkur-renceparameter for stadigt flere virk-somheder, og der bliver behov forat kunne analysere, karakterisere ogsyntetisere materialer, systemer ogprocesser på et langt mere detalje-ret niveau, end det hidtil har værettilfældet.Det er en væsentlig udfordring atfå bragt den forskningsbaseredeviden i anvendelse til innovation ogproduktion i såvel de store som i demindre virksomheder. I Danmark erder relativt få store og forsknings-tunge erhvervsvirksomheder i inter-national klasse, men flere af dem eralligevel globalt førende inden forderes kerneforretningsområder og vilofte være i stand til at tilvejebringeavanceret teknologisk viden fraudlandet. Uden faste samarbejdermed de store og teknologitungevirksomheder og disses internatio-nale netværk kan de mindre virksom-heder imidlertid miste vigtig adgangtil avanceret teknologisk viden. Deter derfor vigtigt, at de store virk-somheder også fremover vælger atplacere deres videntunge aktiviteter
og arbejdspladser i Danmark, hvilketbl.a. forudsætter, at der findes højtkvalificerede forsknings- og uddan-nelsesmiljøer. Tilstedeværelsen afsådanne miljøer er samtidig af storbetydning for de mindre, højteknolo-giske virksomheder ved at sikre demadgang til at rekruttere arbejdskraftmed viden på højt internationaltniveau.Udviklingen af nye teknologier kanpotentielt medføre nye risici. Derforer det væsentligt, at teknologiud-viklingen sker på en forsvarlig ogacceptabel måde, hvor der tageshøjde for eventuelle humane risici ogetiske, sociale, miljø- og sikkerheds-mæssige aspekter. Ud over at disseforhold i sig selv er væsentlige, kande også have betydning for mulighe-derne for at kunne realisere de nyeteknologiers fulde potentialer, ideterfaringer har vist, at befolkningensmistillid til nye teknologier kan virkesom bremseklods for nye teknolo-giers anvendelse og udbredelse.
ForskningsbehovForskningsemnerne skal genereltvære drevet af samfundets fremti-dige viden- og kompetencebehov,og resultaterne af den igangsatte
FORSK20203.3 STRATEGISKEVæKSTTEKnOLOGIERSIdE 61
forskning skal sigte mod at gavneerhvervslivet og det øvrige samfundpå længere sigt. Forskningsbehovetretter sig i høj grad mod udvikling oganvendelse af tværgående tekno-logier. Erfaringerne fra de hidtidigestrategiske investeringer inden forstrategiske vækstteknologier er, atden tværdisciplinære forskning indenfor nano- og bioteknologi samt IKThar ført til ny og banebrydendeforskning. Frontforskning inden fordisse områder forventes også iårene fremover at være af stor sam-fundsmæssig vigtighed.Der findes ikke mindst store poten-tialer i samspil og synergi i kryds-feltet mellem de forskellige strate-giske vækstteknologier, men også ikombinationen med mere traditio-nelle teknologier, fx inden for detproduktionsteknologiske område.Der findes en lang række lovendeteknologiområder, herunder bl.a. IKT(datamining, fotonik til ultra-hurtigoptisk kommunikation mv.), materia-leteknologi (fx kompositmaterialerog nye nanostrukturerede materialersom graphen mv.), nanomedicin(drug delivery mv.), lab-on-a-chip sy-stemer (fx til decentral diagnostik),katalyse (fx til miljø- og energitek-
nologi), syntetisk biologi (fx til nyeproduktionsmetoder), mikrotekno-logi, bioinformatik, biomedicin,kemiske discipliner mv.Der er behov for forskning indenfor nye, lovende – og i dag måskeukendte – vækstteknologier, somkan nyttiggøres i videnopbygning,processer og produkter hos danskevirksomheder og øvrige potentiellebrugere. Forskningen kan kombineresmed en indsats, der sikrer, at aktørerpå tværs af værdikæderne besidderde nødvendige kompetencer til atkunne anvende de nyudviklede pro-dukter og processer, som indeholderde førende teknologier. Endvidere vilforskningen kunne skabe forudsæt-ninger for dansk deltagelse i de storeeuropæiske projekter på området.Der er behov for etablering afmålrettede investeringer til at opnåmiljøer med kritisk masse, platformeog faciliteter, hvor nye teknologiskeerkendelser kan fostres, og speci-fikke anvendelser kan laves i samspilmed industrien. Det er samtidig vig-tigt, at virksomhederne har mulighedfor sammen med offentlige forsk-ningsinstitutioner at gennemføreavancerede teknologiske forsknings-
projekter i international topklasse,og at forskningen danner grundlagfor uddannelsen af morgendagensarbejdskraft inden for vigtige tekno-logiområder.I forbindelse med etablering afEuropean Spallation Source (ESS) iøresundsregionen opstår der en heltunik mulighed for at styrke forskningog innovation inden for en bred vifteaf de strategiske vækstteknologier.Skal dansk forskning og erhvervslivhøste gevinsten af det danske med-værtskab for ESS og de øvrige forsk-ningsinfrastrukturer, er det vigtigt atsikre opbygning af den nødvendigeforskningskapacitet på området.Selv om sigtet med forskningen erbredt, kan de umiddelbare mål i detenkelte forskningsprojekt godt have
et mere snævert fokus – fx satellit-teknologi – når blot den forventedeviden- og kompetenceopbygning,som følger af projektet, vil kommebredere dele af erhvervslivet ellerden offentlige sektor til gode gen-nem videnspredning og uddannel-sesaktiviteter. Det kan også værerelevant at medtænke omsætningog spredning af den viden, der kom-mer ud af forskningen.
danske forudsætningerDanmark har gode infrastruktu-relle forudsætninger samt en rækkevelkonsoliderede forskningsmiljøer,som vil være i stand til at løfte enmarkant forskningsindsats indenfor området.Forskningsmæssigt er der enrække markante, internationale
FORSK20203.3 STRATEGISKEVæKSTTEKnOLOGIERSIdE 62
3.3 StRatEgISKE VæKSttEKNologIER
styrkepositioner, hvilket til dels kantilskrives, at Danmark har væretforholdsvis tidligt ude i forhold tilkapacitetsopbygning på områderne.Der er således stærke miljøer indenfor eksempelvis nanoteknologi ogfotonik, hvilket bl.a. reflekteres istyrkepositioner inden for sensor-teknologi og lab-on-chip-systemermed mange anvendelsesmulighederinden for miljøovervågning, medi-cinsk diagnostik og nanomedicin(drug delivery). Også dansk mate-rialeforskning, som i stigende gradfinder sted på nanoskala, står stærktinden for fx kompositmaterialer(vindmøllevinger, bygningselemen-ter), materialer til højtemperatur-kedelanlæg (kraftværker, forbræn-dingsanlæg) samt katalysator- ogoverfladedesign (rensning af røg,vand mv., lagring og omsætningaf energi via brintteknologi ogbrændselsceller, rengøringsbareoverflader til fødevareindustrieneller til implantater). Endvidere erder stærke danske miljøer inden forbioteknologi (fx industriel biotekno-logi, herunder overførsel af syntese-veje for naturprodukter til produk-tionsorganismer relateret til fxmedicinalprodukter eller materialer,fødevaretilsætning mv.), bioinforma-
tik, systembiologi, syntesebiologi ogomics-teknologier. Danmark har ogsåstærke forskningsmiljøer inden forkommunikationsteknologi (bl.a. mo-biltelefonteknologi, mobile netværkog antenner), softwareudvikling,systemintegration, indlejrede IKT-systemer, lokaliseringsteknologi oginden for lyslederteknologi, optiskkommunikation og databehandlingsamt beregninger baseret på kvante-mekanik og reversible beregninger.IKT-forskningsmiljøerne har storbetydning for fx sundheds- og ple-jeområdet, digitalisering af tjenester,de kreative erhverv, energisektoren,den industrielle bioteknologi og IKT-erhvervene.Laboratorier og forskningsinfrastruk-turer er afgørende for udviklingen afen række centrale vækstteknologier,
og der foregår i disse år betydeligeinvesteringer på området. Det drejersig ikke mindst om neutronfacilite-ten ESS, men også om Max IV, derbegge vil blive etableret i Lund, ogsom skaber nye muligheder for atbestemme materialers opbygning,struktur og interaktion. Herudoveretableres der en række faciliteteri Danmark, der supplerer de storeinternationale forskningsfaciliteter.Det drejer sig bl.a. om den mindresynkrotronfacilitet ASTRID II samtet nyt, meget kraftigt faststof-nMR-spektrometer samme sted.Der er endvidere etableret en rækkeførende forskningsinfrastrukturerpå det materialevidenskabeligeområde som fx rentrumsfacilitetenDanchip, elektronmikroskopicentretDTU-Cen samt syntese- og cellela-boratorier og produktionsteknolo-giske laboratorier til forskning ogindustriel anvendelse. Der er hervedskabt enestående muligheder forat styrke udviklingen af nye vækst-teknologier. Det gælder ikke mindstpå det bio- og materialeteknologi-ske område, hvor en række danskevirksomheder er med helt fremme,når det gælder udvikling af nyelægemidler, bioteknologiske kom-ponenter til fødevareproduktion og
nye energiteknologier. Ud over deegentlige forskningsinfrastrukturerer det også væsentligt at nævne eteffektivt teknologisk servicesystem,hvor GTS-institutterne kan bidrage tilat accelerere videnanvendelsen i desmå og mellemstore virksomheder.Alt i alt er der stærke forudsætningerfor at få et godt udbytte af en mar-kant investering inden for forskningi strategiske vækstteknologier –hvad enten det drejer sig om storeforskningsinfrastrukturer, stærkeforskningsmiljøer eller et effektivtvidenspredningssystem. Endelig harDanmark en tradition for risikovurde-ring og demokratisk brugerinddragel-se ved udvikling af ny teknologi, sombidrager til at sikre, at de danskebidrag til vækstteknologierne ersocialt acceptable.
PerspektiverneEn forskningsindsats inden for stra-tegiske vækstteknologier skal sikre,at danske virksomheder har denudviklings- og innovationshøjde, derskal til for at kunne konkurrere pådet globale marked.
FORSK2020/ KAPITEL 3 /ET HøjTEKnOLOGISK SAMFUnDMED InnOVATIOnSKAPACITETSIdE 63
Hertil kommer, at der skal opbyg-ges og videreudvikles miljøer påuniversiteterne, der har en så højkvalitet, at de kan indgå aktivt i deninternationale udveksling af videnog kompetencer – og dermed ogsåi fremtiden vil kunne fungere somleverandører af højt kvalificeretarbejdskraft til det danske erhvervs-liv og den offentlige sektor. Endeligskal forskningsindsatsen bidragetil at skabe grundlag for bedreløsninger på en række samfunds-udfordringer inden for fx sundhed,miljø og energi.
Forventninger til markedet for strategiske vækstteknologiernuværendemarkedsstørelsenanateknologiMikro og nanoelektronikIndustriel BioteknologiFotonikAdvancerede materialerAdvanceret produktionssystemerTotal1225090230100150832Forventetstørelse i 2015273001254801502001282Forventet årligvækst rate16%13%6%8%6%5%
Kilde EU: High Level Expert Group on Key Enabling Technologies
FORSK2020/ KAPITEL 4 /ET EFFEKTIVT OGKOnKURREnCEDyGTIGTSAMFUnDSIdE 64
1. Konprod kurrenceuktivitet o evne,g væ2. Effkstevelfæ ktiv og innrd ogforeb ovativygge3. trlseansport, log livogistsrumik
4
Et EFFEKtIVt ogKoNKuRRENcE-dygtIgt SamFuNd
Vision om et effektivt og konkurrencedygtigtsamfund, hvor en intelligent samfundsindretningforebygger sygdom og sociale problemer, styrkerarbejdsmarkedstilknytning, produktivitetsudviklingog konkurrencekraft, og hvor gode fysiske rammerog transportsystemer fremmer mobilitet samtreducerer forurening og trængsel.
4
FORSK20204. ET EFFEKTIVT4 // KAPITELOGKOnKURREnCEDyGTIGTET EFFEKTIVT OGKOnKURREnCEDyGTIGTSAMFUnDSAMFUnDSIdE 65SIdE 65
4. Et EFFEKtIVt ogKoNKuRRENcEdygtIgt SamFuNdVisionen er, at Danmark skal haveen effektiv og konkurrencedygtigsamfundsindretning kendetegnetved god ressourceudnyttelse og højproduktivitet. En forskningsindsatsskal bidrage til at understøtte envidenbaseret og innovativ offentligsektor, der leverer effektive forebyg-gelsesindsatser og sikrer flere årmed livskvalitet og mulighed for atarbejde til flere mennesker. Forsknin-gen skal samtidig bidrage til sikker,effektiv og bæredygtig mobilitetaf personer og varer via effektivetransportsystemer og infrastruktursamt tilbyde attraktive fysiskerammer i by og på land.Den danske samfundsøkonomi ogvelfærdssamfundet står over for enrække store udfordringer. Danmark erpå få år faldet fra sin placering somnummer tre til nummer otte på listenover de mest konkurrencedygtigelande i verden. Den danskeproduktivitetsudvikling har længeværet meget svag i en internatio-nal sammenligning, og Danmarkhar over en årrække mistet mangeindustriarbejdspladser. Samtidig ståren stor del af befolkningen uden forarbejdsstyrken, og den offentligesektor er udfordret af den demogra-fiske udvikling samt af store krav tilgod offentlig service. Den stigendemobilitet af personer og varer øgerforurening, trængsel og transporttid,og byer og landområder konkurrererom at tiltrække virksomheder ogborgere. Fælles for disse udfordrin-ger er, at de stiller store krav til eneffektiv og videnbaseret samfunds-indretning.En forskningsindsats skal bibringevigtig viden om årsagssammen-hænge og betydende faktorer bagDanmarks produktivitetsudvikling ogkonkurrencekraft – en viden, der skalkunne omsættes i konkrete hand-linger i form af regulering, politik-udvikling mv. for at styrke Danmarkskonkurrenceevne og økonomiskevækst. Dette er beskrevet i temaetKonkurrenceevne, produktivitet ogvækst.En forskningsindsats skal ligeledes,således som det er beskreveti temaetEffektiv og innovativvelfærd og forebyggelse,bidragetil at indrette offentlige indsatser,så de fremmer den enkelte borgerslivskvalitet og produktivitet samtflytter flere borgere fra samfundetsudgiftsside til samfundets indtægts-side. Forskningen skal bidrage tiludviklingen af en innovativ, effektivog videnbaseret offentlig sektorsamt sikre bedre forebyggelse, somgiver flere borgere flere gode ogsunde år, hvoraf flest muligt brugesi beskæftigelse.Endelig skal forskningen, sådan somdet er beskrevet i temaetTransport,logistik og livsrum,bidrage til atudvikle og fremtidssikre transport-og infrastruktursystemer, som kanskabe mulighed for effektiv ogsikker mobilitet af varer og personerog samtidig reducere forurening,trængsel og transporttid. Hertilkommer, at forskningen skalbidrage til at designe attraktivelivsrum i by og på land, der fremmerlivskvalitet og gør det attraktivtfor virksomheder at placere deresaktiviteter her.Udfordringerne til trods har Danmarkset i et internationalt perspektiv envelfungerende samfundsindretning.Danmark placerer sig i toppen afOECD’s ”better life index”, som udover indkomst også indeholder målfor velfærd i form af bolig, uddan-nelse, sundhed mv. Idet velfærds-staten spiller en stor rolle i Danmark,er der gode forudsætninger for bådeat udføre forskning på områdetog få omsat ny viden til konkretetiltag inden for forebyggelses- ogsocialområdet, beskæftigelse ogtransport. Danmark har på en rækkesamfundsområder veludviklederegistre og meget store datamæng-der til rådighed, som giver unikkemuligheder for at forske i og følgelangtidseffekter af offentlige indsat-ser. Forskningsmæssigt har Danmarkogså en række styrkepositioner,som kan bringes i spil i forhold til en
FORSK20204. ET EFFEKTIVT OGKOnKURREnCEDyGTIGTSAMFUnDSIdE 66
mere effektiv og konkurrencedygtigsamfundsindretning.Realisering af visionen knytter sigtil en forskningsindsats inden forde tre for Danmark særligt løfterigeforskningsområder, som er udfoldetpå de efterfølgende sider. Temaerneforholder sig til forskellige, mensammenhængende dimensioner afden samlede vision omEt effektivtog konkurrencedygtigt samfund.
FORSK20204.1 KOnKURREnCEEVnE,PRODUKTIVITET OG VæKSTSIdE 67
4.1 KoNKuRRENcEEVNE,PRoduKtIVItEt og VæKStSamfundsudfordringerog mulighederDet er en væsentlig udfordring atudvikle en samfundsindretning,som bedst muligt fremmer produk-tivitetsudvikling, konkurrenceevneog langsigtet vækst. Den danskeøkonomi er således helt afhængigaf at opretholde en stærk produk-tivitetsudvikling og internationalkonkurrenceevne. De seneste år harimidlertid været præget af faldendekonkurrencekraft og tab af markeds-andele på eksportmarkederneledsaget af et stort tab af danskearbejdspladser. yderligere har dendanske produktivitetsudviklingværet svag i snart to årtier.De erhvervsøkonomiske aktiviteter,der finder sted i Danmark, og virk-somhedernes evne til at konkurrerepå internationale markeder erresultatet af samspillet mellem enlang række historiske, strukturelle,kulturelle, politiske, sociale, geogra-fiske, økonomiske, organisatoriskeog lovgivningsmæssige faktorer.Der er i dag kun begrænset videnom, på hvilken måde disse faktorerhver for sig – og i samspil medhinanden – påvirker virksomhedernesevne til at konkurrere internationalt.
ResuméStrategiske investeringer iforskning skal bibringe vigtig videnom årsagssammenhænge ogbetydende faktorer bag danmarksproduktivitetsudvikling og konkur-rencekraft – en viden,der skal kunne omsættes i konkretehandlinger af samfundets beslut-ningstagere til at styrke danmarkskonkurrenceevne og økonomiskevækst. danmark er på få år faldetfra at være nummer tre til at værenummer otte på listen over verdensmest konkurrencedygtige lande,og den danske produktivitetsud-vikling har i en årrække været svagi forhold til udviklingen i mange afvores nabolande. det er en vigtigudfordring at styrke produktivitets-udvikling, konkurrencekraft og vækst– og således fremtidssikre danmarksvelstand og velfærd.
Udviklingen i Danmarks konkurrenceevneIndex
130125120115110
105100959019901992199419961998200020022004200620082010
Kilde: OECD Economic Survey of Denmark 2012.Anm.: Danmarks konkurrenceevne baseret på relative enhedsomkostninger.Index 2005=100.
Ligeledes er der megen uvished om,præcist hvilke faktorer og mekanismerder skaber produktivitetsstigninger.Det er vigtigt at sikre samfundetsbeslutningstagere et stærkt grundlagfor tilrettelæggelsen af eksempelvisuddannelsesindsatser, forsknings-investeringer, erhvervslovgivning,finansiel regulering, beskæftigelses-politik, erhvervsfremmeindsatsermv. på både nationalt, regionalt ogkommunalt niveau, så den økono-miske vækst, velstand og velfærd i
Danmark kan fremtidssikres underhensyntagen til andre samfundsmål.Det er således en central udfordringi bredest mulige forstand at skabegode rammebetingelser for virksom-hedernes vækst og internationalekonkurrencekraft.Dansk økonomi konkurrerer ikke pålave lønninger eller lempelig miljølov-givning. Men en række andre faktorerkan gøre det attraktivt for danskevirksomheder at blive i Danmarkog for internationale virksomheder
FORSK20204.1 KOnKURREnCEEVnE,PRODUKTIVITET OG VæKSTSIdE 68
4.1 KoNKuRRENcEEVNE,PRoduKtIVItEt og VæKSt
at komme til Danmark. Det kaneksempelvis være vores uddannel-sessystem, arbejdsmarkedsmodel,politiske system, infrastruktur ogerhvervslovgivning, men også forholdsom adgangen til børnepasning, sund-hedsydelser eller vilkår for udenlandskarbejdskraft mv. i Danmark kan havebetydning. Endvidere kan tilstede-værelsen af branchefællesskab, klyn-ger, relevante forskningsmiljøer mv.være vigtige trækplastre for, at ogsåstore forsknings- og udviklingstungevirksomheder i fremtiden ser fordeleved at placere deres aktiviteter iDanmark.Et lands evne til at udvikle, ab-sorbere og ibrugtage ny viden ogteknologi har stor betydning for pro-duktivitetsudvikling og konkurrence-evne. Det er således en væsentligudfordring at styrke udviklingenaf ny viden og teknologi – og ikkemindst spredning og omsætning her-af i både den private og offentligesektor. Det er ligeledes en centraludfordring at sikre, at arbejdsstyrkenbesidder stærke kvalifikationer, derimødekommer samfundets behov.Disse udfordringer knytter sig bl.a.til, at befolkningsrige lande som fxKina og Indien i stigende grad går fra
at konkurrere på billig arbejdskrafttil at producere store mængder afrelativt billig højtuddannet arbejds-kraft. Udviklingen får stor betydningfor danske virksomheder – både iform af nye arbejdskraftressourcerog i form af øget konkurrence fraudenlandske virksomheder. Produkti-vitetsstigninger og konkurrenceevnehænger i forlængelse heraf – og istigende grad – sammen med inno-vation. Innovation handler bl.a. om atomsætte ideer til forretning og til-passe sig brugernes ændrede behov,eksempelvis gennem samspil oginteraktion mellem forskellige viden-miljøer, virksomheder og brugere. Envigtig kilde til innovation er forskningog ny viden, og det er en væsentligudfordring at få omsat den offent-lige forskning til uddannelse afhøjt kvalificerede dimittender og tilforetagsomhed og innovation i indu-strien og servicesektoren såvel somi den offentlige sektor. Investeringeri forskning, uddannelse og innova-tion er væsentlige for at opbyggeet solidt fundament for fremtidensarbejdspladser og velfærd, men deter afgørende, at midlerne investeres,hvor nytten for samfundet er størst,hvis investeringerne skal fungeresom en effektiv vækstmotor.
Et stabilt samfundsøkonomiskfundament for øget produktivitetog vækst er også afhængig af envelfungerende finansiel sektor. Set ilyset af den finansielle krise knytterder sig en væsentlig udfordring til atfå tilrettelagt principper, strukturerog politikker for den finansiellesektor således, at det finansiellesystem sikrer en sund og forsvarligkreditgivning og en stabil prisudvik-ling på vigtige aktiver som boliger,erhvervsejendomme, aktier mv. Deter samtidig vigtigt at sikre en bedrerisikovurdering og øget gennemsig-tighed i den finansielle sektor for atføre en effektiv stabiliseringspolitikog en hensigtsmæssig regulering afde finansielle markeder. Det er ogsåen udfordring at sikre, at hushold-ninger og virksomheder træfferfinansielle beslutninger på et oplystgrundlag, hvor de bl.a. har tilstrække-lig indsigt i risici og muligheder vedforskellige produkter i forbindelsemed opsparing, forsikring, pension,lån mv.Produktivitetsstigninger og vækst eri høj grad forbundet med en omstil-lings- og tilpasningsproces mellemvirksomheder og sektorer i økono-mien, hvorved produktionsressourcer
(arbejdskraft og kapital) flytter sigfra de mindre produktive til de mereproduktive virksomheder. Det er vig-tigt, at arbejdsmarkedets indretning,sektorregulering og de indenlandskekonkurrenceforhold i forskelligesektorer på bedste vis er med til atfremme denne proces. I forhold tilden enkelte branche eller industri erudfordringen bl.a. knyttet til, hvordandanske virksomheder er involveret ide ofte globale værdikæder, og omdisse værdikæder på langt sigt vilvære i vækst. I denne forbindelse hardet betydning, at Danmark kan gøresig mere konkurrencedygtig gennemforbedring af bæredygtig mobilitetaf både mennesker og varer samtoptimering af varestrømme (supplychain management). For den enkeltevirksomhed bliver Danmarks økono-miske vækst og konkurrenceevnetil en meget konkret udfordring iforhold til finansiering, organisering,medarbejderkultur og ledelsesstruktur.
ForskningsbehovetI dette tema efterspørges forskning,der i bred forstand styrker en rækkeaktørers forståelse af drivkræfterneog de betydende sammenhængebag produktivitetsudvikling ogkonkurrencekraft – en forståelse,
FORSK20204.1 KOnKURREnCEEVnE,PRODUKTIVITET OG VæKSTSIdE 69
der skal kunne omsættes i konkretehandlinger til at ruste det danskesamfund til de globale konkurrence-vilkår. Forskningsbehovet rettersig bl.a. mod samspillet mellemerhvervslivets konkurrenceevne,den stigende grad af økonomiskglobalisering og de overordnedesamfundsstrukturer, vi bredt kenderunder navnet ”den danske model”,herunder indretningen af velfærds-staten og det såkaldte ”flexicurity”-system. Den danske model relaterersig bl.a. til forhold som uddannelse,dagpenge, overenskomster, arbejds-formidling, social kapital, arbejds-kraftmobilitet og arbejdsmarkeds-organisering. Der er behov for videnom, hvilke indsatser der er nødvendi-ge, for at vi i fremtiden kan indretteos mere effektivt og hensigtsmæs-sigt som grundlag for øget produk-tivitetsvækst og konkurrenceevne. Iden forbindelse er det også væsent-ligt at forske i, hvordan der skabeserhvervsstrukturer og samfunds-indretninger, som er effektive ogkonkurrencedygtige også på langtsigt. Et vigtigt forskningsspørgsmålknytter sig således til, hvordan dendanske model skal se ud i fremtiden.Det er væsentligt, at forskningenindeholder internationale dimensio-
ner, herunder hvordan erfaringer ogmodeller fra udlandet kan tilpassesdanske forhold.Der er bl.a. behov for bedre at forstå,hvilken betydning bl.a. drift, organisa-tion, ledelse, sammensætning af le-delse og bestyrelser og samarbejds-relationer har for virksomhedernesproduktivitetsudvikling, og hvordandisse faktorer indvirker på virksom-hedernes involvering og placering iglobale værdikæder bestående afhierarkier og netværk af ordregivereog underleverandører på tværs aflokaliteter, brancher og teknologi-områder. Kommunale og regionaleaktører spiller også en stor rolle forsåvel virksomhedernes geografiskeplacering som deres lokale ramme-,vækst- og markedsbetingelser, ogforskningen kan ligeledes rette sigimod disse aktørers roller, ressourcerog muligheder i forhold til at styrkevirksomhedernes konkurrenceevne,tiltrække udenlandske investeringermv.Tilstrækkeligt udbud af arbejdskraftmed de rette kvalifikationer bliverstadigt mere væsentligt. Der er herbehov for forskning, som beskriverde muligheder og barrierer, der på
samfundsplan og på virksomheds-niveau vil være for at skaffe, udvikleog tilpasse arbejdskraften for atstyrke produktivitet og konkurrence-kraft. Det er også væsentligt atbelyse, hvilke kompetencer der skalforbedres på kort og langt sigt. Derer i den forbindelse også behov forviden om, hvordan kulturelle, socialeog sproglige kompetencer, køn mv.spiller ind på virksomhedernes kon-kurrencekraft, og yderligere hvilkenbetydning vilkår, arbejdsmiljø ogmotivation har for medarbejdernestrivsel og produktivitet.Forskningsbehovet retter sig ogsåmod indretningen af det danskevidensystem, herunder hvordanvidensystemet i form af universite-ter, GTS-institutter og andre viden-institutioner samt forskningsråd mv.mest hensigtsmæssigt og effektivtkan bidrage til at styrke erhvervs-livets produktivitet og konkurrence-evne gennem videnproduktion ogomsætning af viden til uddannelseog innovation. Forskningen kan så-ledes bidrage til at øge samfunds-nytten af de offentlige investeringeri forskning og innovation. Det drejersig bl.a. om at skabe de bedstmulige vilkår for at frembringe højt
kvalificeret forskning og for at øgevidenspredning og nyttiggørelse afforskningen i erhvervslivet, herun-der ikke mindst i de mange små ogmellemstore virksomheder såvelsom i den offentlige sektor og isamfundet generelt. Der er samtidigbrug for indsigt i, hvordan forsk-nings- og erhvervspolitiske indsat-ser til fremme af bl.a. iværksætteri,innovation og styrket konkurrence-kraft bedst tilrettelægges bådepå nationalt, regionalt og kommu-nalt niveau. Der er også behov forviden om forudsætningerne forden danske innovationsevne, dvs.hvilke grundlag innovation, kreativi-tet og produktivitet hviler på i detdanske samfund, og hvordan disseforudsætninger spiller sammen ogkan fremmes. Og der er behov forviden om eksempelvis økonomiskeog juridiske aspekter vedrørendemobilitet af varer, mennesker ogophavsrettigheder samt vilkårene forkreative og innovative miljøer.Et væsentligt forskningsbehovknytter sig helt overordnet til enbedre forståelse af, hvordan denfinansielle sektor fungerer og spillersammen med resten af økonomiensåsom produktionen, forbruget og
FORSK20204.1 KOnKURREnCEEVnE,PRODUKTIVITET OG VæKSTSIdE 70
4.1 KoNKuRRENcEEVNE,PRoduKtIVItEt og VæKSt
beskæftigelsen, herunder bedreforståelse af årsagerne bag den fi-nansielle krise og dennes påvirkningaf danske forhold. En dybere indsigti aktivmarkedernes virkemåde ogprisdannelse kræver især en bedreviden om husholdninger, virksomhe-der og investorers forventningsdan-nelse og underliggende motiver forfinansiel adfærd. Den store private
økonomiske udvikling. Hertil er detnødvendigt, at der udvikles nye dan-ske makroøkonomiske modeller meden mere eksplicit beskrivelse af denfinansielle sektor og dennes samspilmed resten af økonomien.
forsknings-, innovations- og uddan-nelsespolitik relateret til produktivi-tetsudvikling og konkurrenceevne.Adgang til data på virksomheds-niveau i Danmark giver desuden etsærligt godt udgangspunkt for atanalysere mange af de spørgsmål,der er knyttet til produktivitet, ogherved også få indsigt i, på hvilkenmåde det vil være muligt at påvirkeproduktivitetsudviklingen gennempolitiske initiativer. Adgangen til desærlige danske data gør også, atdenne forskning vil være af inter-national interesse og derfor vilkunne tiltrække udenlanske forskere.yderligere giver de omfattenderegisterdata i Danmark gode mulig-heder for at opnå en dybere indsigti husholdningers finansielle adfærd,og hertil kommer, at Danmark har enbetydningsfuld og forskningsparatfinansiel sektor og dermed et godtudgangspunkt for offentlig-privatforskningssamarbejde.
danske forudsætningerDanmark har gode forudsætningerfor at udføre megen af denne
anvendelse i samfundet og dermedbidrage til en stærk og bæredyg-tig samfundsøkonomisk udvikling.Forskningen skal således understøt-te mulighederne hos samfundetsbeslutningstagere for på kvalificeretgrundlag at tilrettelægge tiltag, somkan hjælpe til at understøtte ogfremtidssikre Danmarks produktivi-tetsudvikling, konkurrenceevne ogøkonomiske vækst.
gældssætning i Danmark kalder i sigselv på en større indsigt i husholdnin-gernes finansielle adfærd, herunderbetydningen af nye, mere risikablelåneformer. Der er desuden et behovfor viden om, hvordan finansiel regu-lering og produktudvikling kan ventesat påvirke den finansielle sektorsadfærd og funktion og dermed denfinansielle stabilitet og samfunds-
forskning. En indsats på områdetvil kunne inkludere forskere fra enrække forskningsfaglige områder,og der findes derfor ikke et godtestimat for det samlede omfang afforskning, der relaterer sig direkte tiltemaet. Danske forskningsmiljøer erdog stærke på en række relevanteområder, hvad enten det drejer sigom arbejdsmarkedsforhold eller
PerspektiverneForskningsbaseret viden om deforudsætninger og rammebe-tingelser, som har betydning forproduktivitetsudvikling og konkur-rencekraft skal bringes konkret i
FORSK20204.2 EFFEKTIV OG InnOVATIVVELFæRD OG FOREByGGELSESIdE 71
4.2 EFFEKtIV og INNoVatIVVElFæRd og FoREByggElSESamfundsudfordringerog mulighederDet er en vigtig udfordring atindrette den offentlige sektor ogdennes indsatser, så de på sammetid fremmer den enkelte borgerslivskvalitet og styrker samfunds-økonomien, hvoraf den offentligesektor udgør ca. halvdelen. Borgeremed god uddannelse, beskæftigelse,sund livsstil mv. har højere produk-tivitet og bidrager til samfundsøko-nomien med større årlige skatteind-betalinger og flere år i beskæftigelseend borgere, som er vanskeligerestillet på disse områder. Samtidiggiver mangelfuld uddannelse, usundlivsstil og sociale problemer oftereanledning til samfundsudgifter tilsundhedssystem, overførselsind-komster, sociale indsatser, politi,kriminalforsorg mv. Alene i 2010 låde kommunale udgifter til udsattebørn og unge på 15 mia. kr., men desamlede samfundsudgifter er reeltlangt højere, hvis man medtageromkostninger i forbindelse med højledighed, mere kriminalitet, størrebrug af sundhedsydelser mv. Ud-gifter, som i et livslangt perspektivbliver ganske store. Der er ikkeopgørelser over størrelsen af disseudgifter i Danmark, men svenske
4.2 Effektiv og innovativ velfærd og forebyggelse
ResuméStrategiske investeringer i forskningskal bidrage til at indrette deoffentlige indsatser, så de effektivtfremmer den enkelte borgerslivskvalitet og produktivitet samtflytter flere borgere fra samfundetsudgiftsside til samfundets indtægts-side og derigennem bidrager til enstærk og bæredygtig samfundsøko-nomi. det skal ske ved at udvikle eninnovativ, effektiv og videnbaseretoffentlig sektor og ved bedreforebyggelse, som giver flere borgereflere gode og sunde leveår, hvorafflest muligt bruges i beskæftigelse.temaet retter sig mod en rækkestore udfordringer for fremtidensdanske velfærdssamfund, herunderat mange mennesker er plaget afsygdom og sociale problemer, somreducerer den enkeltes livskvalitetog lægger beslag på en meget storandel af de offentlige udgifter i såvelkommuner, regioner som stat. dertilkommer, at for få deltager aktivt påarbejdsmarkedet – en udfordringsom vokser i de kommende år i taktmed, at store årgange går på pension.
Figur: Udgifter til sundheds og socialområdet.Udgifter til sundheds- og socialområdet. 2010
Alderdom (214 mia kr.)Sygdom (128 mia. kr.)Invaliditet og revalidering (84 mia. kr.)Familier (71 mia. kr.)Arbejdsløshed og beskæftigelse (43 mia. kr.)Kontanthjælp og andre sociale ydelser (15 mia. kr.)Bolig (13 mia. kr.)
Kilde: Danmarks Statistik 2012
økonomer har beregnet, at bare enenkelt årgang af udsatte børn ogunge over et livslangt perspektivkoster det svenske samfund 210 mia.svenske kr.Effektiv forebyggelse har store poten-tialer på tværs af mange velfærds-indsatser i forhold til at øge livskva-litet, levetid og arbejdsudbud samtreducere behovet for offentligeydelser. Bedre forebyggelse er såledesen udbytterig samfundsinvestering,som flytter borgere fra samfundetsudgiftsside til samfundets indtægts-
side, og som samtidig øger menne-skers trivsel.På en lang række offentlige områderfra sundhedsfremme til sociale fore-byggelsesindsatser er der imidlertidbrug for langt mere og bedre videnom, hvilke indsatser der virker bedstog mest ressourceeffektivt. Der ersamtidig brug for at vide, hvordanindsatserne virker, og hvilke der ervirkningsløse eller endog skadelige,ligesom der er brug for udviklingaf helt nye effektive virkemidler.Eksempelvis er det kun på en yderst
FORSK20204.2 EFFEKTIV OG InnOVATIVVELFæRD OG FOREByGGELSESIdE 72
4.2 EFFEKtIV og INNoVatIVVElFæRd og FoREByggElSE
begrænset del af de kommunaleindsatser på socialområdet, hvorder er klar evidens for, at de virker.Tilsvarende ved vi stadig kun lidtom, hvordan man effektivt fremmersund livsstil i den brede befolkning.Usund livsstil som rygning, alkohol,forkert kost og for lidt eller ingenmotion (KRAM-faktorerne) fører tiløget forekomst af kroniske syg-domme og forringet livskvalitetog er de væsentligste årsager tilsygdom og tidlig død i Danmark.Det er trods kampagner og udbredtviden i befolkningen om KRAM kun ibegrænset omfang lykkedes at opnåindividuelle adfærdsændringer.I Danmark skønnes en tredjedel afsygefraværet at være relateret tilforhold på arbejdspladsen. Sygefra-været er stigende, men mange afårsagerne til denne udvikling er fort-sat uafklarede, og det er samtidigen vigtig udfordring bedre at kunneomsætte eksisterende viden til ef-fektivt at fremme et sundt fysisk ogpsykisk arbejdsmiljø, reducere syge-fravær og øge trivsel, arbejdskraft-udbud og produktivitet. I kølvandetpå arbejdslivets mange mulighederer nye sygdomsmønstre dukket op.Den fysiske nedslidning, der var
forbundet med arbejdspladser i fxindustri og byggesektor, afløseseller suppleres af psykisk nedslid-ning som resultat af fx ”grænseløstvidenarbejde”, stress, mobning mv.,som kan lede til sygefravær samt so-matiske og psykiske lidelser som fxdepression, der i dag rammer mangemennesker.Mens karriere- og udviklingsmulig-heder fylder meget for nogle, stårandre voksne helt eller delvist udenfor arbejdsmarkedet som følge afeksempelvis sygdom, sociale pro-blemer eller manglende uddannelse.Den demografiske og økonomiskeudvikling skaber et stort pres for atudnytte arbejdskraften optimalt, ogdet er – ud fra såvel menneskeligesom samfundsøkonomiske hensyn– en vigtig udfordring at inkluderemarginaliserede grupper på arbejds-markedet. Knap 1 million danskerei den arbejdsdygtige alder er i dagikke i arbejde. Godt halvdelen afdisse står i dag reelt ikke til rådig-hed for arbejdsmarkedet, og deter en stor udfordring at mobilisereflere fra denne gruppe. Sammenmed sygefravær udgør dette en storbelastning for samfundsøkonomienog reducerer livskvaliteten for de
Udvikling mellem arbejdsstyrke og øvrig befolkning3000290028002700260025002400230022002100200019971999200120032005200720092011Kilde: Danmarks Statistik og Arbejdsmarkedsstyrelsen 2012.Anm.: I 2009 overgår den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik til at anvende indkomst som datagrundlag. Det betyderat der er et databrud i statistikken fra 2008 til 2009, hvor beskæftigelsesniveauet falder med omkring 70.000 alene somfølge af overgangen til den nye datakilde. Opgørelsen i 2009 er revideret d. 12. august 2011 i forbindelse med offentlig-gørelsen af tallene for 2010. DIrekte sammenligning af de to perioder er derfor ikke mulig.I tusindArbejdsstyrkenØvrig befolkning uanset alder
berørte. Det er herunder en udfor-dring at omsætte den eksisterendeviden om dynamikkerne omkring fat-tigdom, indkomst, arbejdsløshed ogovergang til førtidspension til designaf indsatser, som understøtter desvageste grupper uden at passivi-sere dem.nogle grupper har særlige behov.Det gælder fx børn, der vokser opi socialt udsatte familier, hvor det
er en særlig udfordring i barndoms-årene at sikre en sund livsstil, goduddannelse og social mobilitet. Derknytter sig også udfordringer tilpsykisk sygdom, som er årsag til ca.halvdelen af førtidspensioneringer afyngre mennesker, mens vores videnom forebyggelse heraf er megetbegænset. Ligeledes er der kun lidtviden om, hvordan traumatiseredeflygtninge bedst kan hjælpes. Ende-lig er det en udfordring, at socialt
FORSK20204.2 EFFEKTIV OG InnOVATIVVELFæRD OG FOREByGGELSESIdE 73
udsatte mennesker ofte lever mindresundt, har større sygdomsbyrde ogkortere middellevetid end den øvrigebefolkning.Den forventede levealder stiger, ogde kommende generationer af ældreborgere vil have bedre livsbetingelser,helbred og økonomi end tidligere ge-nerationer. I dag er de færreste af de60 til 69-årige stadig erhvervsaktive,og andelen af borgere over 60 år vilstige kraftigt frem mod 2050. I for-hold til finansieringen af fremtidensvelfærd er det en central udfordringat indrette arbejdsmarked, incitamen-ter og samfundsstrukturer, så flereældre fremover har mulighed for ogønsker at indgå i arbejdsstyrken.Der knytter sig også udfordringertil indretningen af den offentligesektor, som traditionelt har væretudbudsorienteret og normsættende.Men i takt med den øgede velstandstiger kravene til god og effektiv of-fentlig service, og sektoren trækkesi en stadigt mere efterspørgselsori-enteret retning, hvilket skaber storeudviklingskrav for den offentligesektor. Borgerne forventer høj kvalitetog maksimal individuel tilpasning ogfleksibilitet i serviceleverancerne, og
den demografiske udvikling stil-ler yderligere udviklingskrav til denoffentlige sektor. Dels ved at storeårgange af den offentlige sektorsarbejdsstyrke er på vej på pensionog afløses af mindre årgange. Ogdels ved at efterspørgslen eftervelfærdsydelser forventes at vokse.Dette rejser spørgsmålet om, hvordanopgaverne inden for fx forebyggelse,socialpolitik og arbejdsmarkedsind-satsen skal løses i fremtiden indenfor de givne samfundsøkonomiskerammer.Ved siden af at løse velfærdsopgaverog andre traditionelle samfundsop-gaver udgør den offentlige sektorsamtidig en væsentlig konkurrence-parameter for mange virksomheder,og også erhvervslivets krav og forvent-ninger til den offentlige sektor stiger.Omvendt påtager erhvervslivet sig istigende grad et samfundsmæssigtansvar i forhold til fx sundhed oginklusion af marginaliserede grupper,og stadigt flere virksomheder be-skæftiger sig aktivt med corporatesocial responsibility (CSR), ligesomder opstår nye sociale virksomheder.Men potentialerne ved offentlig-private samspil kan formentligudnyttes i større omfang, end det i
dag er tilfældet – til gavn for offentligservice såvel som for erhvervslivetsudvikling. En succesfuld håndteringaf de mange ønsker og krav til denoffentlige sektor forudsætter etstærkt fokus på solid viden, udvikling,nytænkning og innovation, fx socialinnovation.
mere effektiv prioritering og udgifts-styring – og til en mere bæredygtigsamfundsøkonomi på langt sigt.Der er i bred forstand behov for ud-vikling af virkemidler, som fremmersund adfærd og godt arbejdsmiljø,forebygger sociale problemer ogmarginalisering samt øger produkti-vitet og arbejdsudbud. Forskningenkan rette sig mod både individet ogdet personlige ansvar, og mod hvor-dan ”det gode valg” kan gøres meretilgængeligt og attraktivt gennemstrukturelle, økonomiske, kulturelleog sociale tiltag eller via fysiskplanlægning, ny teknologi, design ogarkitektur, fx i dagtilbud, i skolen, påarbejdspladsen og i det offentligerum. Det kan fx være gennem påvirk-ning af livsbetingelser og adfærds-mæssige rammer via udformning afundervisningsplaner, arbejdsmiljø-cirkulærer eller målrettede tilbud,som fremmer fysisk aktivitet samtforebygger og håndterer sociale,fysiske og mentale problemer. Derer behov for viden om, hvor, hvornårog hvordan der skal sættes ind overfor forskellige målgrupper i forholdtil køn, alder, udsatte grupper mv., ogforskningen skal levere konkrete budpå tiltag og løsninger.
ForskningsbehovForskningen skal bidrage til at indretteoffentlige indsatser, så de på sammetid fremmer den enkelte borgerslivskvalitet og styrker samfundsøko-nomien ved at udvikle en innovativ,effektiv og videnbaseret offentligsektor samt sikre bedre forebyg-gelse, som giver flere borgere fleregode og sunde år, hvoraf mangebruges i beskæftigelse. Der er behovfor forskning i, hvad der virker, oghvad der ikke virker, og hvad ef-fekten er betinget af. Forsknings-behovet retter sig også mod effekt-studier i et tværsektorielt, livslangtog samfundsøkonomisk perspektiv,samt mod hvordan eksisterendeviden mere effektivt implementeresog nyttiggøres i forskellige sammen-hænge. Forskningen skal ogsåbidrage til at øge og forny samspilletmellem individ, arbejdsmarked ogoffentlige institutioner samt til
FORSK20204.2 EFFEKTIV OG InnOVATIVVELFæRD OG FOREByGGELSESIdE 74
4.2 EFFEKtIV og INNoVatIVVElFæRd og FoREByggElSE
Det er vigtigt at fokusere på mereeffektivt at forebygge sociale pro-blemer samt grundlægge en sundlivsstil (sund kost, motion mv.) tidligti børne- og ungdomsårene og på,hvordan gode vaner grundlægges ogfastholdes senere i voksenlivet. Deter velkendt, at det voksenliv, sombørn og unge senere får, i høj gradgrundlægges tidligt. jo ældre man er,desto vanskeligere vil det ofte væreat lægge sit liv eller sin livsstil om.Interventioner i 0-6 års alderen sersåledes ud til at have markant størreeffekt end indsatser senere i livet.Forskningsbehovet retter sig her-under mod mere effektivt at vendenegative aspekter af social arv ipositiv retning med hensyn til bl.a.uddannelsesniveau, tilknytning tilarbejdsmarkedet og foreningsdelta-gelse, herunder i forhold til nydanskeforældre og børns muligheder.
Forskningsbehovet retter sig ogsåmod de nye muligheder og behov,som relaterer sig til de voksendeældregenerationer, herunder dissestilbagetrækningsmønstre. Det er herrelevant at få bedre viden om delivsvalg, som nuværende og kom-mende generationer af ældre vilforetage, og hvordan disse kan indgåi et positivt samspil med velfærds-staten. Forskningen kan fx rette sigmod finansieringen af fremtidensvelfærd og indretning af arbejds-markedet (tilbagetrækningsmøn-stre, pensionssystem, økonomiskeincitamenter, skattemodeller mv.)eller mod ønsker, rettigheder, pligterog motivation i forhold til fx egensundhed, børnepasning og frivilligtarbejde.Der er behov for at udvikle nye løs-ninger og modeller inden for bådestat, regioner og kommuner. Et
væsentligt forskningsbehov rettersig mod spørgsmålet om, hvordanden offentlige sektor skal se ud ifremtiden, hvordan den kan forny sigog bedst fremme kvalitetsudviklingog effektiv ressourceudnyttelseved fx udvikling af nye teknologiskeløsninger, organisations- og ledel-sesmodeller, lederroller, incitaments-strukturer, frihedsgrader, medarbej-der- og brugerinddragelse samt enstærkere videnkultur. Forskningenkan bl.a. søge at afdække og afprøvefremtidige veje for den danskeoffentlige sektor, herunder ogsåfor, hvordan den skal finansieres ifremtiden, samt hvordan der kanetableres nye og innovative formerfor partnerskaber med erhvervslivetog den frivillige sektor om løsning afde beskrevne samfundsudfordringer,ligesom virksomhedernes stigendefokus på at påtage sig et aktivtsamfundsansvar, CSR, kan indgå.Forskningen kan også inddrageerfaringer med forskellige formerfor løsninger fra andre lande, hvorman står over for den samme typeudfordringer, men ofte finder forskel-lige måder at afdække og håndtereudfordringerne på. På de områder,hvor der internationalt skabes solid
og relevant viden, er det væsentligtat kunne finde, hente og omsættedenne viden.Det er i det hele taget vigtigt atfå spredt og ikke mindst omsatviden om, hvad der virker godt, tilnye virkemidler, indsatser, organi-satoriske, teknologiske og proces-suelle løsninger samt styrings- ogledelsesmodeller. Forskningen skalsigte mod praktisk anvendelse i denoffentlige og private sektor. Sam-tidig skal forskningen bidrage til atbygge bro over det gab, der eksi-sterer mellem ”det vi ved” og ”detvi gør”. Forskningsprojekterne skal,hvor det kan være relevant, så vidtmuligt medtænke mulighederne foraktivt samspil og videnudvekslingmellem forskere, videnmæglere ogpraktikere samt mellem universiteterog professionshøjskoler, erhvervsa-kademier og andre former for basis-og efteruddannelse samt viden- ogformidlingscentre. Det er samtidigvigtigt, at indsatsen afgrænsesfra mere kortsigtet udredningsar-bejde, og at der skabes grundlag forlangsigtede videnskabelige landvin-dinger inden for udviklingen af denoffentlige sektor.
FORSK20204.2 EFFEKTIV OG InnOVATIVVELFæRD OG FOREByGGELSESIdE 75
danske forudsætningerVelfærdsstaten spiller en stor rolle iDanmark, hvilket giver gode forud-sætninger for både at udføre forsk-ning på området og – ikke mindst– for at få omsat ny viden til sundlivsstil, uddannelse, beskæftigelseog trivsel. De samfundsøkonomiskepotentialer er samtidig store. Eksem-pelvis lægger de livsstilsrelateredesygdomme beslag på store dele afudgifterne i sundhedsvæsenet. Ogpå socialområdet udgjorde de kom-munale udgifter 113 mia. kr. i 2010,mens overførselsindkomster (inklu-siv SU) til personer i den erhvervsak-tive alder udgør i størrelsesordenen185 mia. kr. årligt.Danmark har meget veludvikledeoffentlige registre med store data-materialer til rådighed inden forområder som sundhed, arbejds-marked, indkomst og skat. Derimodkan data på de mere decentralise-rede samfundsområder som socialtarbejde, daginstitutioner, integration,folkeskolen og det kriminalpræven-tive arbejde forbedres. Cpr-nummer-systemet, som Danmark har haftlænge før næsten alle andre lande,er nøglen til at koble oplysningerpå tværs af sektorer og gennem
forskellige årtier. Muligheden for atfølge individer og familier gennemgenerationer giver muligheder forlange tidsserier og stratificeredestikprøver til at gennemføre mat-chede – fx mikro-økonometriske –effektstudier og undersøge langtid-seffekter af eksperimenter med nyeløsninger samt af eksisterende oghistoriske offentlige indsatser. Deter en forskningsforudsætning, derinternationalt set er næsten unik, ogsom formentlig kan udnyttes langtbedre, end det er tilfældet i dag – ogdet i endnu højere grad, hvis datainden for flere af de decentrale sam-fundsområder forbedres. Samtidig erdet en forskningsressource, som gørDanmark til en attraktiv samarbejds-partner i den internationale forsk-ning på området. Sammenholdt meden stærk dansk tradition inden forteoretisk statistik skaber det godeforudsætninger for bl.a. evidens- ogeffektrelateret forskning.Mange forskere beskæftiger sig istørre eller mindre omfang medtemaets emnefelter, og en strate-gisk forskningsindsats forventesat kunne mobilisere en bred kredsaf forskningsmiljøer. Der er bl.a.stærke miljøer inden for teoretisk
statistik, epidemiologi, biostatistik,motivationsforskning (forebyggelseog adfærdsændring), health design(indretning af sunde miljøer) samtsundhedsøkonomi og sundheds-sociologi. Inden for det delområde,der kan betegnes som social- ogvelfærdsforskning, var der i 2009godt 600 forsknings- og udviklings-årsværk, hvoraf størstedelen liggerpå universiteterne, mens en bety-delig del af den mere anvendelses-orienterede forskning og udviklingligger på andre videninstitutioner.Professionshøjskoler og erhvervsa-kademier kunne spille en merefremtrædende rolle som videnmæg-lere i forhold til at få nyttiggjort dennye viden på området ikke mindsti forbindelse med uddannelseog efteruddannelse af mange afden offentlige sektors frontmed-arbejdere. Der er endvidere isærpå universiteterne en betydeligforskningsindsats bredt rettet modsåvel økonomisk, teknologisk ogorganisatorisk udvikling og styring afden offentlige sektor. Den adfærds-relaterede forebyggelsesforskningpå sundhedsområdet samt arbejds-miljøforskningen er i dag spredt påen række institutioner, herunder bl.a.folkesundhedsinstitutter og fore-
byggelsescentre på universiteterneog sektorforskningsinstitutionerne.Også private fonde finansierer forsk-ning inden for temaområdet.
PerspektiverneStrategiske investeringer i forskningskal bidrage til bedre indretning afde offentlige indsatser, så de påsamme tid fremmer den enkelteborgers livskvalitet og styrkersamfundsøkonomien ved at udvikleen innovativ, effektiv og videnba-seret offentlig sektor samt sikrebedre forebyggelse, som giver flereborgere flere gode og sunde år,hvoraf flest muligt bruges i beskæf-tigelse. Forskningsindsatsen skalbidrage til at videnbasere, udvikleog fremtidssikre offentlige indsatser,herunder forny samspillet mellemvelfærdssamfundets institutioner,arbejdspladser, velfærdsydelsersamt forebygge social marginalise-ring og sygdom, herunder fysisk ogpsykisk nedslidning. Forskningenskal også bidrage til udviklingen afarbejdsmarkedet og mulighedernefor at øge arbejdskraftudbud blandtde ældre generationer og marginali-serede grupper i samfundet.
4.3 tRaNSPoRt, logIStIK og lIVSRum
ResuméStrategiske investeringer i forskningskal bidrage til at udvikle og frem-tidssikre transport- og infrastruktur-systemer, som muliggør effektiv ogsikker mobilitet af varer og personersamt reducerer forurening, trængselog transporttid. Forskningen skaldesuden bidrage til at skabe attrak-tive livsrum i by og på land, derfremmer livskvalitet, og hvor det erattraktivt for virksomheder at placerederes aktiviteter. transport- oglogistiksystemerne er en livsnerve idet moderne samfund, og mobilitetenaf mennesker og gods på land, tilvands og i luften stiger. transport-og logistiksystemerne – både idanmark og i udlandet – står såledesover for en række udviklingsmæssigeudfordringer i forhold til transportensmiljøpåvirkninger, energieffekti-vitet, koordination og langsigtedeintegration i byer og landskab.
Samfundsudfordringerog mulighederDet er en udfordring at udvikle mereeffektive og bæredygtige løsningerinden for transport og infrastruktur,som imødekommer samfundets be-hov for sikker og pålidelig mobilitetaf varer og personer under hensyn-tagen til klima, natur og menneskerssundhed. Transporten binder by ogland sammen, og udvikling af attrak-tive livsrum i by og på land har be-tydning for livskvalitet og placeringaf bolig og arbejdspladser.Transport af varer og personerer stigende såvel i Danmark somglobalt og forventes at stige mangeår frem, og der foretages som følgeheraf store infrastrukturinvesterin-ger. Samtidig antager transportenløbende nye former. øget mobilitetog nye og ændrede transportformergiver den enkelte borger mulighedfor at tilrettelægge sit liv på nyemåder. På samfundsplan rummerøget mobilitet og nye transport-former også en række muligheder.Mobilitet binder samfund sammen,og nye transportformer skaber nyemuligheder for erhvervslivet i forholdtil fx lokalisering af produktion ogviden, som det fx har været tilfældet
med indførelsen af modulvogntog ogetableringen af den københavnskemetro. Udviklingen af mobilitetensformer og systemer er derfor væ-sentlig for samfundets dynamik, er-hvervsudvikling, konkurrencekraft ogrealisering af vækstpotentialer. I denforbindelse har Danmark en styrkeved i en international målestok athave en højt udviklet infrastruktur ihele landet.Den øgede transport har imidlertidogså en række negative konse-kvenser. På globalt niveau bidragersektoren betydeligt til udledningaf en række drivhusgasser (hoved-sageligt CO2). I Danmark udgjordesektorens udledning en fjerdedel afden samlede drivhusgasudledningi 2010. Hertil kommer udledningerfra den internationale luftfart ogsøtransport. En relativt stor del afskibsfarten er under dansk kontrolog anvender dansk teknologi. Trans-porten og dens infrastruktur er ogsåforbundet med et omfattende are-alforbrug, forsuring, skrotproduktionmv. Hertil kommer partikelforureningog støjgener, som har stor betydningfor den enkeltes sundhed. I Danmarker der opnået væsentlige forbedrin-ger på en række af disse områder, og
nogle nye teknologier og transport-former har potentiale til at reducereCO2- og miljøbelastningen uden atbegrænse mobiliteten unødigt. yder-ligere forbedringer af transport- oglogistiksektorens miljøeffektiviteter fortsat en væsentlig udfordring –ikke mindst set i lyset af skærpedenationale og europæiske krav påområdet og mål om overgang tiluafhængighed af fossile brændsler.Danmark har en stor og interna-tionalt succesfuld godstransport-branche – ikke mindst inden forskibsfart. Skibsfart er kendetegnetved at være den mest klimavenligetransportform målt på transporteretgodsmængde pr. kilometer, og dan-ske rederier er i international sam-menligning langt fremme i forhold tilgrøn omstilling. Sammenlignet med2008 er CO2udledningen såledesreduceret med ca. 20 procent, og
FORSK20204.3 TRAnSPORT,LOGISTIK OG LIVSRUMSIdE 77
Fremskrivning af global fragt 2000 til 2050400350300250Lavt scenarioHøjt scenario
348
260
20015010050020002005201020152020202520302035204020452050100
Kilde: International Transport Forum, 2011Anm.: Indeks ift. global fragtaktivitet. År 2000 = indeks 100.
effektiviteten er generelt øget. Mendet er stadig en stor udfordringat gøre driften mere bæredygtigog dermed mindske industriensklimapåvirkning. I kraft af at danskerederier kontrollerer en stor del afden globale handelsflåde udgjordeCO2-udledningen fra danske rederieri 2010 38 mio. tons, hvilket svarer til78 procent af hele den danske ud-ledning af CO2samme år. Bevarelseog udvikling af danske styrkeposi-tioner på området kræver fortsatforbedrede og bæredygtige logistik-løsninger samt yderligere samspilmellem transportformerne.En anden væsentlig udfordring erkødannelse og trængsel, som erforbundet med bl.a. store produkti-vitetstab og gener ved, at personereller varer ikke kommer rettidigtfrem. Således er trafikken på dedanske veje steget med 30 procenti de seneste 20 år. Trafiksikkerhed erogså en udfordring med betydeligesamfundsøkonomiske såvel sommenneskelige omkostninger – omend der er sket et markant fald iantallet af trafikdræbte de senere år.En væsentlig udfordring er ogsåat sikre udvikling af omkostnings-
effektive løsninger til udbygning ogvedligeholdelse af infrastruktur ogsikre høj produktivitet i udførelsen.Det er ligeledes en udfordring atudnytte eksisterende transport- oglogistikinfrastruktur til lands, tilvands og i luften mere effektivtsamt indrette den med mere intel-ligente løsninger med henblik på atimødegå fx trængsel. Ved udviklingog fremtidssikring af konkurrence-dygtig transport og infrastrukturer brugernes accept og tilegnelseogså en central udfordring. nyeteknologier fx elkøretøjer, ny asfaltog trængselsafgifter kræver såledesofte ændringer i adfærd.Fleksibilitet og pålidelighed i pro-duktdistributionen er centralt forerhvervslivet, og en vigtig forudsæt-ning er her et effektivt transport- oglogistiksystem, hvor transportformer-ne supplerer hinanden og spiller sam-men. Det er også vigtigt med bedresamspil mellem transportsystemerneog øvrige samfundsaktiviteter – ikkemindst i forhold til den langsigtedeby- og landskabsudvikling.Velfungerende by- og landområdersamt transportsystemer og infra-struktur herimellem er vigtigt for
FORSK20204.3 TRAnSPORT,LOGISTIK OG LIVSRUMSIdE 78
4.3 tRaNSPoRt, logIStIK og lIVSRum
Historisk udvikling og fremskrivning af antal kørte km i DanmarkTusinde km
Personbiler
Varebiler
605040302010År
megen trængsel, støj og forurening– det kræver nye løsninger ogtilgange. Et konkret problem i byerneer fx ghettoisering. Her er det enudfordring at sammentænke designaf fysiske rum og psyko-socialeprocesser, der kan fremme udfoldel-sesmuligheder, reducere socialeproblemer og styrke integration,tryghed og sammenhængskraft.Det er ofte en udfordring for ud-kantsområderne at få skabt attrak-tive livsrum. Identifikationen meddet lokale område mindskes i taktmed, at flere har deres arbejds-,studie- og fritidsliv væk fra lokalom-rådet. Dermed reduceres den tid ogenergi, der investeres i et område– en udvikling, som er kendt i mangeudkantsområder, og som risikerer atskabe sovebyer, forfaldne boligom-råder og yderligere fraflytninger. nyemobilitetsformers betydning for lo-kalisering af viden og produktion kani fremtiden ændre denne udfordringskarakter.
0
Kilde: DTU Transport 2007
at tiltrække erhvervsliv og skabevelstand. Virksomheder placerer sighelst, hvor der er velkvalificeret ar-bejdskraft, og de efterspurgte med-arbejdere vælger at bo, hvor der ergode levevilkår, skoler, indkøbsmu-ligheder mv. Samtidig kan rekrea-tive områder og kulturinstitutionerbidrage til at skabe liv og tiltrækketurisme. Udfordringen er at designeog skabe livsrum, som er attraktivefor borgere og virksomheder, og somkan bidrage til at skabe udvikling,velstand og livskvalitet. Det er enudfordring, der ikke kun er regional.
Konkurrencen om at tiltrækkeinvesteringer og højt kvalificeretarbejdskraft er global.Velfungerende byer er af stor betyd-ning for moderne samfund. I dag borover halvdelen af verdens befolkningi byer, og tallet forventes at stigevæsentligt med den konsekvens, atområderne uden for byerne affolkesyderligere. Urbaniseringen rummeren række muligheder, men også prespå byområderne i forhold til at ud-gøre sikre og bæredygtige enhedermed sammenhængskraft uden for
ForskningsbehovDer er overordnet set behov forforskning, der kan bidrage til udvik-ling af nye bæredygtige mobilitets-,transport- og logistikløsninger og
-systemer med inddragelse af videnom præferencer, lokalitets- og mobi-litetsadfærd. Hertil kommer forsk-ning, der kan bidrage til udvikling afattraktive livsrum i by og på land.Forskningsbehovet retter sig bådemod forbedring af de eksisterendeløsninger og mod radikal nytænkningog innovation i forhold til nye trans-port-, logistik- og livsrumsløsninger.Parallelt med teknologiudviklingen erdet væsentligt at indtænke brugereaf de kommende teknologier, så dersikres den bedst mulige indretningaf teknologien i forhold til brugerne.Hertil kommer brugerinddragelse iplanlægningsprocesser vedrørendedesign og udvikling af by- og land-områder. Forskningsbehovet rettersig blandt andet mod etablering afet vidensbaseret grundlag for pro-jektvurdering af offentlige og privateinvesteringer samt indretningen afog samspillet mellem transportfor-merne og de øvrige samfundsakti-viteter, bl.a. i relation til by- og land-skabsudviklingen. Konsekvensernefor virksomhedslokalisering, arbejds-og boligmarkederne er væsentlig idenne sammenhæng.Forskningen kan fx omhandle afvej-ningen mellem private og kollektive
0
3
6
9
20
20
20
10201320162019202220252028
5
2
8
01
04
199
198
198
198
199
198
199
20
07
FORSK20204.3 TRAnSPORT,LOGISTIK OG LIVSRUMSIdE 79
transportsystemer herunder fxorganisering af og kapacitet i denkollektive transport og effekten afvirkemidler til fremme af kollektivtransport samt bedre forståelse afbetydningen af kvaliteten af kollek-tive trafiksystemer og infrastruktur iforhold til byudvikling og urbanise-ring. Forskningen kan også vedrøreudnyttelse og udbygning af informa-tions- og kommunikationsteknologi(IKT) til anvendelse i intelligentetransportsystemer (ITS) som fx road-pricing til afhjælpning af trængseleller til trafikledelse. Endvidere kanforskningen omhandle finansierings-og reguleringsmodeller for infra-strukturen på transportområdet.Forskningen kan også rette sig modudvikling af nye miljø- og energi-effektive fremdriftsteknologier(køretøjer, skibe, fly mv.), som sam-men med rensningsteknologier kanbidrage til løsning af udfordringernepå transportområdet. Der er etsærligt forskningsbehov vedrørendeløsninger, som ikke begrænser mulig-hederne for mobilitet i samfundet.Et eksempel kan være, hvordan manmest effektivt integrerer elbiler medforsyningsnettet (fx intelligente el-systemer), så man ad den vej opnår
en bedre udnyttelse af den vedva-rende energi. Et andet aspekt kanvære transportbrugernes, specieltbilkøbernes behov og præferencer,som er afgørende for at sikre nyefremdriftsteknologier, fx elbiler,fodfæste på markedet.Andre eksempler på forskningsmæs-sige problemstillinger er bæredygtigeinfrastrukturløsninger, fx havne,jernbaner, veje, broer mv., viden omfremtidige behov for intermodalitetog nye bæredygtige godstransport-
og logistiksystemer, der fx integrerersø- og landtransport. Hertil kommernye ruter, forsyningskæder og mobili-tetskoncepter. For at opnå bæredyg-tige logistikløsninger er en fællesindsats mellem kundevirksomhederog logistikudbydere væsentlig. Idag vides meget lidt om, hvordanog hvorvidt transport- og logistik-virksomheder udnytter kapacitetog ressourcer, og om løsningerne erbæredygtige.Relateret til logistik kan forskningenfx også fokusere på udvikling afmoderne positionerings- og naviga-tionssystemer til anvendelse iinternationale transportsystemer,etablering af økonomisk optimaleog miljøeffektive transportruter forskibsfarten samt udvikling af energi-og miljøvenlige alternativer til deeksisterende skibes tekniske niveau.yderligere eksempler på forsknings-områder er samspillet melleminfrastruktur, vækst og nye produk-tionsformer, begrænsning af trans-portbehov via IKT fx virtualitet somerstatning for mobilitet samt for-skellige befolkningsgruppers behovog præferencer i forhold til mobilitetog fysiske rammer, herunder fx i
forhold til alder, køn og urbanise-ringsgrad. Hertil kommer trafiksik-kerhed, trængsel, støj og forureningsamt klimaforandringers samspilmed byplanlægning.Forskningen kan også fokusere påemner relateret til livsrum, dvs. desociale processer i alle de rumligemønstre og samspil, som menneskerindgår i inde som ude. Det kan være,når fx kommuner planlægger designaf nye bygninger eller forbedringer afeksisterende bygningsmasse, torve,veje, parkeringsanlæg, cykelstier,beboerhuse, rekreative områder mv.Eksempler på forskningsmæssigeproblemstillinger kan være udnyt-telse af områdets kulturarv og grønbyplanlægning, der bl.a. fremmer sundadfærd eller innovative miljøløsningervedrørende fx affaldshåndtering,energiforsyning og klimatilpasning,eller fremtiden for udkantsområ-derne. Forskningsbehovet kan ogsårelatere sig til sammenhæng mellemintegration og design af fysiske ram-mer, herunder hvordan man gennemsammentænkning af fysiske rumog sociale processer kan fremmeudfoldelsesmuligheder, reduceresociale problemer og udvikle sam-hørighed i boligområder og lokal-
FORSK20204.3 TRAnSPORT,LOGISTIK OG LIVSRUMSIdE 80
samfund. Et andet eksempel kanvære udvikling og omstilling af destore forstadsområder, som stårover for store forandringer knyttet tilforrige århundredes industriområderherunder tilpasning til nye lokalise-ringsmønstre.Udfordringer og forskningsbehov indenfor dette tema er i vid udstrækningde samme som i andre industriali-serede lande, og det er vigtigt atsikre samarbejde mellem danskeog internationale forskningsmiljøer– ikke mindst inden for EU. Det ersamtidig væsentligt, at erfaringerog resultater fra udlandet inddragesi forskningen. De skitserede udfor-dringer rummer mulighed for nye oginnovative løsninger, og det er i denforbindelse vigtigt, at forskningsba-seret viden er tilgængelig for den of-fentlige sektor og virksomhederne.
transportøkonomi og -sociologi,avancerede trafikmodeller og beslut-ningsstøttesystemer (fx kontrolteorier,optimering, operationsanalyse ognetværksanalyse), overordnet trafik-styring og optimering af signalanlæg(ITS) samt modellering af transport-strømme, skibs- og energiteknik ogemissionsforhold.En forskningsindsats vedrørendeattraktive livsrum i by og på landvil indebære en gradvis opdyrkningaf forskningsfeltet ved tværviden-skabeligt arbejde mellem en rækkedanske forskningsmiljøer. Danmarkhar en lang tradition for sammen-tænkning af fysisk planlægning ogsociale processer, herunder design afboligområder med parkmiljøer, lys ogluft. Der er også i bredere forstanden lang tradition for byplanlægningsamt arkitektur og design baseretpå blandt andet brugerforståelse,materialekendskab, funktionalitetog æstetik. Der foregår nogenforskning på de relaterede områder,men det kan være relevant at styrkesamarbejdet mellem forskningen ogpraksisfelterne på området.I EU-regi er transportforskning ethøjt prioriteret område, hvortil der
er afsat betydelige midler. En danskindsats på området skal bidrage tilat sikre, at der er dansk transport-forskning på internationalt højtniveau, og derved understøtte mulig-hederne i forhold til EU’s kommenderammeprogram Horizon 2020. På EU-plan står byudvikling også centralt.Dansk erhvervsliv har styrkepositioneri forhold til logistik og transport ikkemindst inden for skibsfart. Igennemdet seneste årti har området udvikletsig kraftigt med en fordobling afhandelsflådens størrelse, og danskerederier transporterer omkring tiprocent af verdenshandlen. Skibs-farten er samtidig drivkraft og om-drejningspunkt for Det Blå Danmark,der beskæftiger op mod 115.000mennesker, og også rummer virk-
somheder inden for maritimt udstyr,serviceindustri og teknologi.
PerspektiverneStrategiske investeringer i forskninginden for transport, logistik oglivsrum skal bidrage til at udviklemere effektive og miljøvenligetransport- og logistiksystemer, derkan møde samfundets, borgernesog erhvervslivets behov og reducerede samfundsmæssige omkostninger,der er forbundet med fx spildtid itrafikken. Indsatsen skal bidrage tilat frakoble transportvæksten fraudledningerne af miljøskadeligestoffer og gasser og derved bidragetil at forbedre tilstanden for klima,natur og menneskers sundhed. Forsk-ningen skal herudover sikre et bedrebeslutningsgrundlag for langsigtede
danske forudsætningerTransportsektorens udfordringerstrækker sig over et bredt felt afdanske forskningsmiljøer, og der erallerede en række forskermiljøer iDanmark, der arbejder med området.De danske forskningsmiljøers styrke-positioner på transportområdet om-fatter blandt andet transportadfærd,
FORSK20204.3 TRAnSPORT,LOGISTIK OG LIVSRUMSIdE 81
investeringer i transportsektorenog skabe gode rammevilkår foroffentlige og private virksomhedersproduktion og tjenesteydelser.Endvidere skal forskningen bidragetil nye innovative løsninger ogyderligere erhvervsmuligheder samtbevarelse af styrkepositioner indenfor fx rederi- og logistikerhvervetgenerelt samt til bedre trafiksikker-hed og færre tilskadekomne itrafikken. En indsats kan desudenforbedre videngrundlaget for denlangsigtede udvikling af attraktivelivsrum i by og på land, som fremmerlivskvalitet og sammenhængskraft.Steder, hvor mennesker har lyst tilat bo og arbejde eller besøge somturist, og hvor det er attraktivt forvirksomheder at placere aktiviteterog investeringer.
FORSK2020/ KAPITEL 5 /ET SAMFUnD MEDSAMMEnHænGSKRAFTSIdE 82
5
Et KomPEtENtSamFuNd mEdSammENhæNgS-KRaFt
ringe, læ iklingnelsvddan tenceudu1.pekomogeåelsforst llelture2. Ku erkulturtog in etencerpkom
Vision om et kompetent samfund medsammenhængskraft, hvor befolkningen har ethøjt uddannelses- og kompetenceniveau, somimødekommer individets og samfundets behov,og hvor viden, kulturforståelse og interkulturellekompetencer ruster danmark til den globalekonkurrence.
5
FORSK20205. ET SAMFUnD MED/ KAPITEL 5 /SAMMEnHænGSKRAFTET SAMFUnD MEDSAMMEnHænGSKRAFTSIdE 83SIdE 83
5. Et KomPEtENt SamFuNdmEd SammENhæNgSKRaFtVisionen er, at Danmark skal væreet kompetent, sammenhængendesamfund. Et samfund, hvor befolk-ningen har et højt uddannelses- ogkompetenceniveau, som imøde-kommer individets og samfundetsbehov, og hvor viden, kreativitet ogkulturforståelse ruster borgerne,erhvervslivet og det offentlige til atgribe mulighederne, som globalise-ringen skaber. En forskningsindsatsskal bidrage til et velfungerendeuddannelsessystem, der bygger på,at alle har gode muligheder for atdeltage som aktive medborgere i englobaliseret verden, og som sikrergode muligheder for at tilegne sigbrugbare kvalifikationer og kompe-tencer, der er vigtige forudsætningerfor en stærk konkurrenceevne, etfleksibelt arbejdsmarked og fornyetvækst.Danmark er en lille, åben videnøko-nomi, som er helt afhængig af et tætsamspil med omverdenen. En velud-dannet og fleksibel arbejdsstyrkespiller en afgørende rolle i en stadigtmere globaliseret verden.Åbenhed over for omverdenen styrkerkonkurrenceevnen, og en stærkinternational forankring har storbetydning for velstand og velfærd.Der er brug for solide interkultu-relle kompetencer for at kunnefinde konstruktive løsninger på deudfordringer, som globaliseringenskaber, og gribe de muligheder deropstår for Danmark. Globaliseringenbetyder voksende verdenshandel,flere investeringer på tværs af lande-grænser og mere mobil arbejdskraft.En stor del af den danske befolkningmøder, kender og arbejder sammenmed folk fra mange forskellige deleaf verden. En velfunderet kulturfor-ståelse og interkulturelle kompe-tencer er i stigende grad vigtige forsammenhængskraften i det danskesamfund.En forskningsindsats skal bidrage tilat løfte den danske befolknings ud-dannelses- og kompetenceniveau ogstyrke de danske samfundsaktørersinterkulturelle forståelse. Indretnin-gen af uddannelsessystemet skalbaseres på solid viden om, hvad dervirker, og en forskningsindsats skalstyrke videnbaseringen og kvalitetenaf uddannelserne og sikre, at flestmuligt får en relevant uddannelse ogstærke kompetencer. Uddannelse,læring og kompetenceudvikling erafgørende for fremtidssikringen afproduktivitet, vækst og beskæftigelse.Samtidig er uddannelse et vigtigtgrundlag for gode muligheder i livetfor den enkelte.Strategiske investeringer i forskningskal, som det er beskrevet i temaetUddannelse, læring og kompetence-udvikling,bidrage til at styrkeDanmarks position som en stærkvidens- og uddannelsesnation ogstyrke dansk konkurrenceevne ogsammenhængekraft ved at løfte ud-dannelses- og kompetenceniveaueti den danske befolkning. Forskningenskal bidrage til at forbedre kvalitetenaf uddannelserne, til at flest muligtfår en kompetencegivende uddan-nelse, og til at befolkningenskompetencer udvikler sig i takt medde udfordringer, som opstår i englobaliseret verden.Forskningen skal endvidere, somdet er beskrevet i temaetKultur-forståelse og interkulturelle kompe-tencer,skabe grundlag for at brugede muligheder, som globaliseringenskaber, og tackle de udfordringer,som den skaber. Forskningen skaludruste det danske samfund –borgerne, erhvervslivet og deoffentlige myndigheder – med deinterkulturelle kompetencer, somen globaliseret verden fordrer.Samlet set er fundamentet godt.Danmark er et kompetent og sam-menhængende samfund. Den danskebefolkning har været dygtige til atbegå sig i internationale sammen-hænge, og danske virksomhederklarer sig godt i den globale konkur-rence. Men den danske konkurrence-evne er under pres, og Danmark kla-rer sig under gennemsnittet i nyereinternationale sammenligninger
FORSK20205. ET SAMFUnD MEDSAMMEnHænGSKRAFTSIdE 84
af uddannelsesniveau til trods for,at kun få lande investerer en størreandel af BnP i uddannelse. En rækkelande har gennem de seneste årtierindhentet det tidligere danske for-spring, hvad angår uddannelse ogkompetencer. Det går ud over voresevne til at klare os i en stadigt mereglobaliseret videnøkonomi.Realiseringen af visionen knytter sigtil en forskningsindsats inden forde to for Danmark særligt løfterigeforskningsområder, som er udfoldetpå de efterfølgende sider. Temaerneforholder sig til forskellige, men sam-menhængende dimensioner af densamlede vision omEt kompetentsamfund med sammenhængskraft.
FORSK20205.1 UDDAnnELSE, LæRInGOG KOMPETEnCEUDVIKLInGSIdE 85
5.1 uddaNNElSE, læRINg ogKomPEtENcEudVIKlINgSamfundsudfordringerog mulighederEt højt uddannelsesniveau læggerfundamentet for hele samfundetsudvikling. En veluddannet og flek-sibel arbejdsstyrke er en væsentligforudsætning for Danmarks konkur-renceevne i en stadigt mere globalverden. Et godt uddannelses- ogdagsinstitutionssystem, der byggerpå, at alle fra en tidlig alder har godemuligheder for og anspores til attilegne sig brugbare kvalifikationerog kompetencer, har desuden storbetydning for inklusion, tillid, ligemuligheder og sammenhængskraft isamfundet. Derfor er det afgørende,at alle børn og unge får en uddannel-se af høj kvalitet, og at alle voksnehar gode muligheder for at lære nytgennem hele livet.Uddannelsesniveauet er over enårrække steget mere i en lang rækkeandre lande, end det har værettilfældet i Danmark. Det skal derændres på, hvis Danmark skal klaresig i den globale konkurrence. Der erbehov for at sikre et fagligt stærktuddannelsessystem, hvor elever påalle niveauer lærer mere, og hvor defår en reel mulighed for at kunnevidereuddanne sig. 15 procent af
ResuméStrategiske investeringer i forskningskal bidrage til at løfte uddannelses-og kompetenceniveauet i dendanske befolkning. Forskningenskal bidrage til at forbedre kvalitetenaf uddannelserne og til, at flestmuligt får en uddannelse. Samtidigskal forskningen understøtte, atbefolkningens kompetencer udviklersig i takt med de behov, som opstår ien globaliseret verden. derved skalindsatsen styrke danmark som enstærk viden- og uddannelsesnationsamt styrke konkurrenceevne ogsammenhængskraft. uddannelse,læring og kompetenceudvikling erafgørende for fremtidssikringen afbeskæftigelsen i danmark og dermedfor velfærdssamfundet og fremtidigøkonomisk produktivitet og vækst.Samtidig er uddannelse vigtigt forden enkelte som grundlag forbeskæftigelse og gode mulighederi livet.
de danske skoleelever forlader i dagskolen uden tilstrækkelige læsefær-digheder til at kunne gennemføre enungdomsuddannelse. Og 17 procentforlader skolen uden tilstrækkeligekompetencer i matematik.
En væsentlig udfordring er at styrkekvaliteten af uddannelser på alle ni-veauer. Selvom Danmark er et af delande, der investerer mest i uddan-nelse, viser senere års internationalesammenligninger, at der er kvali-
tetsproblemer i dele af det danskeuddannelsessystem. Det er samtidigen udfordring at få mest og bedstmulig uddannelse for ressourcerne,og det er væsentligt at sikre, atundervisningen i højere grad baserespå viden om, hvad der virker i denkonkrete undervisningskontekst ogikke på vane og rutine.Fundamentet for læring grundlæg-ges allerede i 0-6 års-alderen, oguddannelses- og dagsinstitutionssy-stemet skal allerede fra den tidlige
FORSK20205.1 UDDAnnELSE, LæRInGOG KOMPETEnCEUDVIKLInGSIdE 86
5.1 uddaNNElSE, læRINg ogKomPEtENcEudVIKlINgFigur: Andel med ungdomsuddannelse.
Andel med ungdomsuddannelse i OECD 2009SlovakietTjekietEstlandUSACanadaPolenSchweizSverigeTysklandSlovenienFinlandisraelØstrigNorgeUngarnKorealuxembourgDanmarkEU21-gennemsnitUnited KingdomNederlandOECD-gennemsnitIrlandNew ZealandAustralienBelgienFrankrigchileIslandGrækenlandItalienSpanienMexicoTyrkietPortugal020406080100Kilde: OECD Education at a Glace. OECD 2011.
barndom bidrage til at fremme pa-rathed til læring og en læringskultur,der fremmer faglige kompetencersåvel som samarbejde, kreativitet,innovations- og iværksætterevne og-lyst. Uddannelsessystemet er lige-ledes centralt i forhold til borgernesevner til at begå sig i et demokratisksamfund og kan være med til atfremme aktive medborgere, som kanomstille sig og generere innovation ien foranderlig verden. Uddannelses-systemets almendannende funktioni samfundet vil også i fremtidenvære væsentlig, og der er behov forat styrke indsatsen i forhold til naturog teknik-almendannelsen.Den sociale mobilitet som følge afuddannelse er fortsat en centraludfordring. Der er en stor sammen-hæng mellem elevernes socioøko-nomiske baggrund og de uddan-nelsesmæssige resultat i forholdtil gennemførelse og karakterer.Udfordringen er at sikre, at alle medevne til at uddanne sig også får enkompetencegivende uddannelse.Der skal sikres sammenhæng mellemtidlig barndom, daginstitutioner overgrundskole til de gymnasiale og er-hvervsrettede ungdomsuddannelsersamt til de videregående uddannel-
ser og voksen- og efteruddannelse,så flest muligt tilegner sig brugbareog relevante kvalifikationer og kom-petencer. Manglende sammenhæng– og manglende forudsætninger –kan være en medvirkende årsag tilfrafald eller forlængelse af uddan-nelsesforløb. De unge, der falder fraeller får en vanskelig start, får ikkede relevante kompetencer i forholdtil at kunne begå sig på et forander-ligt arbejdsmarked og i samfundet iøvrigt. Derved er der risiko for, at deropstår en ”uddannelseskløft”. I denforbindelse er det også væsentligtat sikre, at der skabes rammer for, atalle talenter kommer i spil, hvad endder er tale om bogligt svage ellerbogligt stærke børn og unge.Uddannelse af børn og unge medanden etnisk baggrund end danskog socialt udsatte børn og ungeudgør ligeledes en stor udfordringi uddannelsessystemet. Både foretnisk danske unge og unge medetnisk minoritetsbaggrund gæl-der, at drengene i mindre grad endpigerne gennemfører en uddannelseefter grundskolen. Unge med andenetnisk baggrund end dansk klarersig gennemsnitligt mindre godt endandre unge, og selv om der den
FORSK2020/ KAPITEL 5 /ET SAMFUnD MEDSAMMEnHænGSKRAFTSIdE 87
seneste tid har været en stigning iuddannelsesaktiviteten og -niveauetsærligt blandt unge piger med andenetnisk baggrund end dansk, er derfortsat behov for ny viden og nyemetoder til målrettet at kunne giveendnu flere en kompetencegivendeuddannelse.Uddannelsernes relevans skal lige-ledes styrkes. For at bevare beskæf-tigelsen er det centralt at sikre etuddannelsessystem, der er i standtil at mobilisere et tilstrækkeligt,fleksibelt og kvalificeret udbud afarbejdskraft. En øget tilgang af højt-uddannet arbejdskraft til den privatesektor er en væsentlig, medvirkendefaktor til, at ny faglig viden kommerud i virksomhederne, og er en vigtigkilde til innovation og fornyelse ismå og mellemstore virksomheder.En veluddannet arbejdsstyrke og enstor talentmasse er også nødvendigfor at tiltrække udenlandske investe-ringer og virksomheder.Endelig er videreudviklingen af vok-sen- og efteruddannelse og den ge-nerelle opkvalificering af arbejdsstyr-ken en central udfordring. Op mod800.000 danskere ud af en arbejds-styrke på ca. 2,7 millioner skifter job
hvert år, og behovet for omskolingog supplerende uddannelse er stortfor de fleste medarbejdergrupper,ikke mindst for den fortsat relativestore andel af arbejdsstyrken udengrundlæggende kompetencegivendeuddannelse.
ForskningsbehovForskningsbehovet retter sig mod athøjne uddannelsernes kvalitet og re-levans på alle niveauer i det danskeuddannelsessystem, herunder modbedre viden om dynamikker mellemuddannelse og læring, kompeten-ceudvikling i forhold til arbejdsmar-kedet og vækstperspektiver i detdanske samfund.Forskningen skal bibringe viden omog udvikle metoder til at organisereundervisning. Uddannelse skal base-res på en forståelse af kvalitet i den
konkrete undervisningssituation. Derer behov for, at en forskningsindsatsbidrager til at opbygge praksisnærviden om, hvilke lærings- og uddan-nelsesmæssige tiltag der virker, oghvilke der ikke virker i praksis. Derer et stort behov for forskning, deranvender metoder, der kan bidragetil at afgøre, om en konkret indsatsgør en forskel. Der er særligt behovfor at udvikle og afprøve metoder,der kan styrke indlæringen hos defagligt svageste elever.Et væsentligt forskningsbehov rettersig mod generelt at styrke kompe-tencerne inden for særligt matema-tiske og naturvidenskabelige fag, ogfor så vidt angår grundskolen ogsålæsning og fremmedsprog blandtbåde drenge og piger. Et fokus kanvære styrkelse af interessen for na-turfagskompetencer samt for de vi-
deregående uddannelsers ingeniør-og naturvidenskabsfag. Forskningenkan også inddrage de kønsforskelle,som kan observeres i drenge ogpigers uddannelsesvalg. Der er her-under behov for fokus på, hvordanman kan øge drengenes engage-ment i og udbytte af undervisningensamt gennemførelse af ungdomsud-dannelse og eventuel videregåendeuddannelse. Der er desuden behovfor viden om, hvordan kreativitetog entreprenørskab kan blive bedreunderstøttet i dagsinstitutionerne,skoler og op gennem uddannelses-systemet.Også motivation og barrierer for ud-dannelse og kompetenceudvikling,herunder perspektiver såsom køn ogetnicitet, er et væsentligt område. Iden forbindelse kan der være fokuspå metoder til modvirkning af frafaldog negativ social arv samt de to-sprogede elevers særlige udfordrin-ger i uddannelsessystemet.Forskningen kan også have fokuspå skolers og institutioners støtte-funktioner. når flere børn skal inklu-deres i normale rammer er der behovfor at udvikle og afprøve enkle,konkrete tiltag i forhold til såvel
FORSK20205.1 UDDAnnELSE, LæRInGOG KOMPETEnCEUDVIKLInGSIdE 88
5.1 uddaNNElSE, læRINg ogKomPEtENcEudVIKlINg
medarbejdere, børn som forældre.Børn og unges – og institutionernesrolle i – håndtering af konflikter,fristelser, modgang, nye udfordringerosv. kan også undersøges. Der kanvære tale om enkle træningspro-grammer, rådgivning, systematiskeudredningsredskaber osv. I den for-bindelse kan et fokus i forskningenvære på vejledningen på forskelligeniveauer i uddannelsessystemet.Forskningen kan også omhandle,hvordan det danske uddannelses-system fra daginstitutioner oggrundskole til ungdomsuddannel-ser og erhvervsuddannelser og devideregående uddannelser samtvoksen- og efteruddannelse kanindrettes optimalt med henblik påat understøtte og imødekommeudviklingen af kompetencebehovetpå et globaliseret og foranderligtarbejdsmarked. Der er behov foryderligere viden om det dynami-ske samspil mellem uddannelse ogarbejdsmarked, herunder hvordanuddannelsessystemet og regulerin-gen af arbejdsmarkedet tilsammenkan understøtte fleksibilitet og op-timering af beskæftigelse og vækst.Forskningen kan omhandle undervis-ning, læring og kompetenceudvikling
i forskellige miljøer og i alle livsfaser.Der kan herunder være fokus på flerelæringsarenaer fx dagsinstitutioner,skoler, uddannelsesinstitutioner,kulturinstitutioner og arbejdspladser– og på formel såvel som ikke formellæring og kompetenceudvikling.Der er også behov for yderligereviden om livslang læring, videre- ogefteruddannelse samt praksislæringpå arbejdspladsen. Herunder kanforskningen undersøge effekter afvoksen- og efteruddannelse i forholdtil voksnes kompetencer, virksom-hedernes udvikling og arbejdsmar-kedet. Der er også behov for bedreviden om livslang læring og vejled-ning, fx hvordan voksnes kompeten-cer og deltagelse i livslang læringkan måles, og hvordan man bedstkan omsætte og nyttiggøre viden frafx universiteter og GTS-institutterinden for erhvervsuddannelser, påprofessionshøjskoler og i forbindelsemed efteruddannelsesaktiviteter,herunder hvordan en læringskulturfremmes på arbejdspladsen, såledesat medarbejdere motiveres til efter-uddannelse.Af andre forskningsbehov kan næv-nes læringsrummet og betydning
af anvendelsen af Informations- ogkommunikationsteknologi (IKT) ilæringssituationen. Her kan fx videnom eventuelle barrierer for anvendel-se af IKT være i fokus. Forskningenkan ligeledes beskæftige sig medde organisatoriske og ledelsesmæs-sige vilkår på uddannelsesinstitutio-nerne og effekterne heraf, herundereffektiv udnyttelse af ressourcerne.Forskningen kan også fokusere påunderviserens rolle og ændredevilkår bl.a. som følge af større socialog kulturel diversitet i undervisnings-situationer.Forskningsindsatsen skal bidrage tilat akkumulere viden og bidrage til atvidenbasere den fremtidige ind-sats på uddannelsesområdet samttil yderligere at udvikle samspilletmellem forskning og praksis på ud-dannelsesområdet. Den strategiskelærings- og uddannelsesforskningbør tage afsæt i praksisnære pro-blemstillinger i lærings- og uddan-nelsessystemet, og ny viden skalkunne omsættes i konkrete initiati-ver til fremme af læring og kompe-tenceudvikling i fx dagtilbud, grund-skoler og ungdomsuddannelser. Dentiltagende gensidige afhængighedmellem uddannelse, beskæftigelse,
velstand og vækst lægger op til enstørre interaktion og metodeud-veksling i forskningen. Der kan værebehov for, at praktikere spiller enaktiv rolle i forbindelse med udform-ningen og afviklingen af forsknin-gen. Eksempelvis kan pædagogerog lærere inddrages i forhold til atidentificere konkrete forskningsbe-hov. Forskningen skal bidrage til, atviden i praksis bliver implementeret iden konkrete undervisningssituation,og til at opbygge viden om, hvad derkan gøres ved eventuelle barriererfor denne videnspredning. Udviklingog afprøvning af flere, mere praksis-nære former for efteruddannelse ogtræning af lærere og andre nøgle-medarbejdere er også væsentligt.Forskningen kan udnytte de danskeregistre, der muliggør, at individerkan følges gennem uddannelses-systemet og senere på arbejdsmar-kedet. Endvidere kan forskningeninkludere erfaringer fra internationalekomparative studier og anvendelseaf udenlandske erfaringer. Det kanogså være relevant at undersøge,hvilke metoder og koncepter der vir-ker under danske vilkår, og hvordansuccesfulde erfaringer og metoderkan tilpasses danske forhold.
FORSK20205.1 UDDAnnELSE, LæRInGOG KOMPETEnCEUDVIKLInGSIdE 89
danske forudsætningerDet danske uddannelsessystemer kendetegnet ved en stor for-søgs- og udviklingsaktivitet, og dereksperimenteres løbende med nyeuddannelsesformer. Danmark haren række miljøer, der fokuserer påuddannelsesforskning, fagdidaktik,læring, psykologi og pædagogiskudvikling. Der er behov for yderligereat systematisere denne forsknings-indsats, således at der skabes etegentligt solidt grundlag for denfremtidige indsats. Forskningsmil-jøerne har gode muligheder for atstyrke udviklingen af uddannelse,læring og kompetenceudvikling ogdermed bidrage til at løfte befolk-ningens uddannelses- og kompe-tenceniveau. Der er særlige danskeforskningsmæssige forudsætningerpga. af unikke registre og dertilknyttet forskning på internationaltniveau samt nordisk forskningssam-arbejde omkring uddannelsesforholdmed rødder i såvel pædagogikkensom velfærdsforskningen. Danskforskning udmærker sig inden forbl.a. uddannelsesøkonomi, pædago-gik og voksenlæring. Der er ligeledesstærke forudsætninger i forhold tiluddannelsesforskning i relation tilkøn, etnicitet, social arv samt pæda-
gogisk interaktiv læring. Danmark haren udbredt efter- og videreuddan-nelsesaktivitet og har et veludvikletsystem for livslang læring og erblandt de førende lande i forhold tilefteruddannelse af medarbejderemed ingen eller begrænset uddan-nelse.
PerspektiverneForskningsindsatsen skal bidrage tilat styrke det danske uddannelses-system og et højt uddannelses- ogkompetenceniveau i den danskebefolkning samt til at flest muligt fåren kompetencegivende uddannelse.Indsatsen skal endvidere bidrage til,at alle fra en tidlig alder ansporestil at tage en uddannelse. Dermedforbedres den enkeltes personligemuligheder for aktiv deltagelse påarbejdsmarkedet og i samfundsliveti øvrigt. En forskningsindsats påområdet skal bidrage til at udbyggeDanmarks position som et stærktog attraktivt uddannelsesland og enstærk vidennation samt til at styrkesamfundets sammenhængskraft.Indsatsen vil kunne understøtte etkonkurrencedygtigt arbejdsmarkedog en effektiv offentlig sektor – ogderved bidrage til at fremtidssikrevelfærd og velstandsudvikling.
5.2 KultuRFoRStåElSE ogINtERKultuREllE KomPEtENcERSamfundsudfordringerog mulighederDanmarks fremtidige mulighederfor vækst og velfærd er afhængigeaf stærk kulturforståelse og inter-kulturelle kompetencer. Det gælderfor erhvervslivet, i internationaleorganisationer, forskningsverdenen,hos offentlige myndigheder samtfor den enkeltes muligheder. Godkulturforståelse og interkulturellekompetencer bidrager til at bor-gerne, erhvervslivet og de offentligemyndigheder bedre kan agere og fåindflydelse samt tackle udfordringeri en global verden, hvor forskelligekulturer mødes.Interkulturelle kompetencer forståsher som det at have viden om ogkunne agere i verdens kulturellekompleksitet i bred forstand. Detvil sige at have indsigt i egne ogandres værdier, normer og levevissamt evne til at kommunikere medog forstå mennesker med en andenhistorie og kultur end den danske,mennesker med andre forestillin-ger, erfaringer, adfærdsmønstre ogkommunikationsformer samt andresprog end dansk. I den forbindelseer evnen til at kunne forholde sig til
ResuméStrategiske investeringer i forskningskal ruste det danske samfund– borgerne, erhvervslivet og deoffentlige myndigheder – med deinterkulturelle kompetencer, som derer brug for i en globaliseret verden.derved skal indsatsen skabegrundlag for at bruge de muligheder,som globaliseringen skaber, ogimødekomme de udfordringer,som den skaber. En stor del afden danske befolkningen møder,kender og arbejder sammen medmennesker fra forskellige kulturerog fra mange forskellige dele afverden. der er brug for solide inter-kulturelle kompetencer for at fåindflydelse i verden og for at kunnefinde konstruktive løsninger på deudfordringer, som globaliseringenskaber for danmark. Interkulturellekompetencer er ligeledes væsentligefor sammenhængskraften i detdanske samfund.
sin egen kultur i sammenhæng medandre kulturer også væsentlig.Verdens befolkning ventes fremmod 2050 at vokse med 3 milliarder.Hele 97 procent af væksten forven-tes at ske i Asien og Afrika. I 2025forventes det, at kun 6,5 procent afverdens befolkning kommer fra med-lemslande i EU. Globaliseringen ogden stigende integration i verdens-handlen af de asiatiske lande, øst-europa og andre vækstøkonomier
har både øget den samlede verdens-handel og den globale konkurrenceom at tiltrække og fastholde viden,kapital og højtuddannet arbejdskraft.Kulturforståelse har stor betydningfor virksomhedernes konkurrence-evne, og evnen til at kunne ageremed andre kulturer bliver stadigtmere vigtig, fordi en række tidligerekonkurrencebarrierer som fragt-omkostninger, toldregimer mv. erpå et historisk lavt niveau. Danskevirksomheder er dybt integreret i det
Befolkningen i mia. 1950 til 2100. Historisk og forventet udviklingAfrikaAsienNordamerikaEuropaOceanienIndbyggereLatinamerika og Caribien
654321
År
0
0
0
00
20
30
0
60
40
80
0
0
10
70
9020
196
198
199
20
20
20
20
20
Kilde: FN. 2010.
2
20
20
2100
195
197
20
05
FORSK20205.2 KULTURFORSTÅELSE OGInTERKULTURELLE KOMPETEnCERSIdE 91
globale marked, og solide interkultu-relle kompetencer er derfor nødven-dige, når virksomheder etablerer sigpå internationale markeder, out-sourcer og indgår i værdikæder påtværs af landegrænser. Det gælder iforhold til nærområder som Tysk-land og Sverige, og det gælder forfjernere og nye vækstmarkeder somfx BRIK-landene (Brasilien, Rusland,Indien og Kina). Viden- og informa-tionsudveksling foregår på tværsaf tidszoner, kulturer og sprog, ogglobaliseringen giver virksomhederadgang til nye samarbejdspartnereover hele kloden. Forståelse af oginteraktion med andre kulturer erogså væsentlig i forhold til tiltræk-ning af internationale investeringerog højtuddannet arbejdskraft samtfor at styrke markedstilpasning, pro-duktdifferentiering, markedsføringog realiseringen af nye eksportmu-ligheder.Flere og flere mennesker bor ogarbejder i multikulturelle miljøer.Kulturforståelse kan bidrage til atfremme vellykket integration, hvilketbåde er vigtigt menneskeligt og enstor samfundsmæssig udfordring.Kulturforståelse og kulturel forank-ring er vigtig i forhold til sammen-
betydning for bl.a. uddannelsessy-stemet, sociale indsatser, sundheds-og forebyggelsesindsatser mv. I for-længelse heraf kan dialogen mellemforskellige værdi- og normsæt væreafgørende for minoritetsgruppernesdeltagelse og ikke-deltagelse i dedemokratiske institutioner og for-eninger – lokalt som nationalt – derer centrale i det danske samfund.hængskraften i samfundet, hvor denkulturelle mangfoldighed er voksetgennem de seneste årtier. Tillid oginklusion er af afgørende betydningfor samfundets sammenhæng, sik-kerhed og stabilitet. Den særligenordiske velfærdsmodel, de dan-ske samfundsforhold, den danskekultur og kulturarv mv. kan væreen udfordring at forstå og agere ifor udenforstående. En forståelsefor kulturforskelle og -ligheder kanbidrage til bedre kulturmøder påarbejdspladsen, på borgerservice-kontoret, i undervisningslokalet ellerpå skadestuen.I Danmark er der ca. 360.000indvandrere og efterkommere tilindvandrere med ikke-vestlig bag-grund. Trods en markant stingendebeskæftigelse for denne gruppeog succes med uddannelse af isærpiger med indvandrerbaggrund erknap 40 procent af de ikke-vestligeindvandrere og efterkommendestadig uden for arbejdsstyrken.Det gælder alene 20 procent af depersoner, der har dansk baggrund.Der er væsentlige samfundsmæs-sige potentialer knyttet til bedreintegration af minoritetsgrupper pådet danske arbejdsmarked bl.a. iforhold til at integrere højtuddan-nede udlændige og i forhold til dennye arbejdskraftindvandring fraøsteuropa. En relateret udfordring eroplevelser af diskrimination blandtetniske minoriteter i Danmark. Deter for nogle minoritetsgruppers ved-kommende væsentligt at få skabt etløft i uddannelsesniveau og arbejds-markedsdeltagelse samt at få brudtmarginalisering og negativ socialarv. En forståelse af de forskelligekulturelt betingede behov kan haveKulturforståelse og beherskelseaf interkulturelle kompetencer ernødvendig for Danmark som medlemaf det globale samfund, og inter-kulturelle kompetencer kan bidragetil at fastholde dansk indflydelse iinternationale fora. Diplomatiske,militære, humanitære aktører mv. harbrug for at agere under hensynta-gen til, hvordan andre kulturkredse,grupper og aktører kan forventesat agere og reagere. Eksempelviskræver det en forståelse af overord-nede kulturforskelle og en kulturelsensitivitet at agere på den interna-tionale humanitære scene for at fåstørst mulig effekt ud af den danskeindsats. Internationalt samarbejde,aftaler mv. har helt central betydningfor Danmark. Siden anden verdens-krig er samarbejdet i Europa løbendeblevet udbygget, hvilket har stor
FORSK20205.2 KULTURFORSTÅELSE OGInTERKULTURELLE KOMPETEnCERSIdE 92
5.2 KultuRFoRStåElSE ogINtERKultuREllE KomPEtENcER
betydning for udvikling af regionenog for Danmark. Det mest integre-rede samarbejde sker i regi af EU,men der er også mange andre sam-arbejdsrelationer som fx bilateralesamarbejdsaftaler og aftaler af mereuformel karakter mv.Der er et stigende samspil melleminternationale tendenser og nationaleeller lokale fænomener. Eksempelviser lokale, ekstreme grupper eller per-soner ofte inspireret af udenlandskegruppers tænkning og handlinger,og ofte er der et tæt samarbejdemellem internationale og nationalegrupper. Globale tendenser ogbegivenheder kan få direkte betyd-ning for lokale fænomener, ligesomhandling i Danmark har potentiale tilat udløse kraftige reaktioner i andrelande. Der opstår nye konfliktmønstrefx mellem statslige og ikke-statsligeaktører. Det er centralt med en bedreforståelse for, hvad der inspirererekstreme grupper og enkeltpersoner,og hvordan udenlandske og lokalefænomener spiller sammen. Dettekan bidrage til at styrke forebyg-gelsen af ekstremisme og rekrut-teringen til ekstremistiske netværk,og indsatsen kan kombineres medanalyser af terrorrisici. Endelig spiller
globale medier og global kommuni-kation en væsentlig rolle for, hvordanglobale konflikter og kriser opstår,udvikler sig og potentielt kan løsesved at præge global og lokal menings-dannelse.
også rette sig mod sammenhængmellem lokale, nationale fænomenersamt internationale tendenser ogstrømninger, historisk og aktuelt.Forskningen kan bidrage til opbyg-ningen af viden, der kan givevirksomhederne redskaber til atagere i den globale økonomi. Denkan bl.a. rette sig mod integration iden globale økonomi (i forbindelsemed værdikædeintegration, handel,investeringer, markedsføring, design,branding af Danmark mv.), herunderomhandle kulturelle forbrugerseg-menter og -præferencer. Der er iforlængelse heraf behov for videnom, hvordan Danmark kan styrkes ikonkurrencen om at rekruttere højtkvalificeret udenlandsk arbejds-kraft og internationale forskere – fxhvordan Danmark skiller sig ud fra deøvrige europæiske lande. Reduktionaf sprogbarrieren er et væsentligtaspekt i fastholdelsen af højtuddan-nede udlændinge, hvor manglendedanskkundskaber og integration giverdårlig forankring og kan medføre enøget tendens til videre migration.Der er også behov for at styrkeinternational problemforståelse og-løsning samt public diplomacy og
ForskningsbehovDer er behov for forskning, der ret-ter sig mod at skabe forståelse afkulturelle dynamikker, som disseformer sig under globaliseringen.Forskningen skal rette sig mod atbelyse og imødekomme de behovfor kulturforståelse og interkulturellekompetencer, som findes og opstårhos en bred vifte af samfundsaktørerinden for erhvervslivet, uddannelses-sektoren, udenrigspolitikken,velfærdssystemet mv.Udviklingen af effektive og forsk-ningsbaserede offentlige indsatserrettet mod øget interkulturel forstå-else kan bygge på viden om andrekulturer såvel som på danskernesegen kultur i en global, interkulturelsammenhæng. Grænserne for globa-lisering kan også undersøges bl.a.ved at se på de faktorer, der fører tilyderligere globalisering og de fakto-rer, som fører til mindre globalisering.I den forbindelse kan forskningen
viden om globale tendenser, der kanføre til konflikter og ekstremisme.Forskningen kan fx rette sig mod in-ternationalt samarbejde med henblikpå at bidrage til at styrke Danmarksevne til at indgå i internationalesamarbejdsrelationer. Herunder kander også fokuseres på diversitetog sammenhæng i EU-samarbejdet.Forskningen kan også relatere sig tilemner, der vedrører specifikke re-gioner, fx Asien, Afrika mv., og dissesforbindelser til Danmark og betyd-ning for dansk økonomi. Globaleinformations- og kommunikations-strømme kan også inddrages bl.a.i forhold til at afdække de globalemediers rolle i formidling og fortolk-ning af globale og lokale begiven-heder, herunder hvordan de bidragertil kriser og konflikters intensivering,spredning og mulige løsning.Væsentlige forskningsbehov relaterersig ligeledes til effektive indsatser,der styrker sammenhængskraft,inklusion og integration i et kultureltmangfoldigt samfund, herunderkulturmøder i fx sundhedssystemet,uddannelsessystemet og påarbejdsmarkedet. Et andet aspekter den danske kultur og kulturarv ien interkulturel sammenhæng som
FORSK20205.2 KULTURFORSTÅELSE OGInTERKULTURELLE KOMPETEnCERSIdE 93
faktor i forhold til identitetsskabelse,differentiering og sammenhængs-kraft i samfundet. Forskningen kandesuden se på betydningen af fak-torer som køn, alder, uddannelses-niveau mv. i forhold til integration.Endvidere er der behov for at se påeffektive måder, hvorpå nydanskerekan etablere et tilhørsforhold tilDanmark, og hvorledes civilsamfun-det, bl.a. foreninger, frivillige organi-sationer mv., kan bidrage hertil.Forskningen kan også omhandle be-tydning og reduktion af diskrimina-tion i forhold til etniske minoritetersintegration og generelle samfunds-deltagelse, Der er også behov forviden om regionernes betydning forværdier og som motiverende faktori samfundsforhold både i Danmarkog globalt. Der er også behov forviden om interkulturel forståelse, ogdennes samspil med sprog, fagligviden og sociale relationer, der kantransformeres til nye kompetencemåli uddannelsessystemet.Forskningsindsatsen skal føre til enstyrkelse af danskernes interkulturellekompetencer, og det er derfor afgø-rende at tænke på tværs af sektorerog discipliner. Der skal her være tale
om forskning, som kan omsættes iden offentlige og private sektor pådisse områder. I den forbindelse ervidenspredning og konkret nyttiggø-relse af viden afgørende at medtænkei forskningsindsatsen. Internationaltforskningssamarbejde er også op-lagt i denne forbindelse, og inddra-gelse af internationale erfaringer kanvære en del af en forskningsindsats,hvor fx danske resultater kan sam-menlignes med og tolkes i lyset afresultater fra andre lande. Dele afforskningen ville kunne indhentes fraudenlandske indsatser og fx gennemnordisk samarbejde.
Den danske befolknings positiveindstilling til globalisering samtlige muligheder for alle uanset køn,etnisk herkomst og alder er et væ-sentligt udgangspunkt. Generelt op-fatter danskerne ikke globaliseringensom truende, men snarere som enmulighed for danske virksomhederog for den danske økonomi, men derkan spores ændringer, der kan tydepå mindre kulturel åbenhed, bl.a. nårder spørges til danskernes kulturelleåbenhed, og det image Danmark hari udlandet.Der er stærke forskningsfagligekompetencer inden for eksempelvisintegrations- og velfærdsforskningenog flere forskningsmiljøer med godeforudsætninger for at igangsætteforskning i mødet mellem individ-,gruppe- og institutionsniveauer medhenblik på fx religionsmøde, sprog-forandringer og kulturel identitet hosunge. Flere danske universiteter harinstitutter og centre, der i varierendegrad udfører forskning, der relaterersig til temaet, og en række danskeforskningsmiljøer vil kunne byde indpå en strategisk forskningsindsats.
PerspektiverneStrategiske investeringer i forsk-ning skal bidrage til at ruste detdanske samfund – borgerne, detoffentlige og erhvervslivet – til atkunne begå sig i en global verdenog udnytte globaliseringens mulig-heder konstruktivt. Forskningen ogformidlingen heraf skal bidrage tilat styrke kulturelle kompetencerblandt en bred vifte af samfunds-aktører. Et væsentligt sigte er atgive den enkelte gode mulighederfor at agere i en global verden.Forskningsindsatsen skal ligeledesstyrke erhvervslivets konkurren-ceevne og vækstmuligheder samtforbedre gennemslagskraften afdanske indsatser inden for diplo-mati, udviklingsbistand, militæreindsatser, tiltrækning af udenlandskevidensarbejdere mv. Forskningen skaldesuden bidrage til at styrke sam-menhængskraft, forbedre integra-tionsindsats, uddannelsesindsatsog øge arbejdskraftudbud samt tilforebyggelse af marginalisering ogradikalisering.
danske forudsætningerDanmark er en lille, åben økonomi,og det danske internationale engage-ment er stort. Det har betydning forvores evne til at påvirke den globaleudvikling, bl.a. kan nævnes interna-tional sikkerhed, klimaaftaler mv.Dansk er samtidig et lille kultur- ogsprogområde, og sproget er genereltvanskeligt at tilegne sig, hvilket kanpåvirke Danmarks muligheder i denglobale konkurrence, bl.a. i forholdtil konkurrencen om udenlandskarbejdskraft.
FoRSK2020-PRocESSEN
FoRSK2020-PRocESSENFoRløB I tRE FaSER, SomIlluStREREt I FIguREN tIlhøjRE og BESKREVEt I dEtFølgENdE.1) Kortlægning af forskningsbehovmed udgangspunkt i FORSK2015:Styrelsen for Forskning og Innovationinviterede i maj 2011 en række inte-ressenter (ministerier, forskningsråd,universiteter, branche- og interesse-organisationer) til at komme medindspil til FORSK2020-processenmed udgangspunkt i det tidligereprioriteringsgrundlag, FORSK2015.2) Identifikation af temaer iFORSK2020 i dialog med interes·senterne:Styrelsen for Forskningog Innovation modtog i september2011 interessenternes indspil tilvigtige forskningstemaer. Med afsætheri udarbejdede styrelsen et førsteudkast til FORSK2020-katalog. Deindkomne forslag har udgjort langtdet vigtigste grundlag, men der erogså trukket på bredere viden omdet danske forskningslandskab indenfor temaområderne i evalueringer,forskningsbarometre, bibliometri,statistik, forudsætningsanalyser mv.
I december 2011 modtog interes-senterne det første udkast tilFORSK2020, som herefter dannedegrundlag for en mundtlig såvel somskriftlig dialogproces i periodenjanuar – februar 2012.3) Kvalitetssikring og under·bygning:I perioden marts til april2012 bistod ministerier samtDet Strategiske Forskningsråd ogDet Frie Forskningsråd i arbejdetmed at kvalitetssikre og under-bygge udkastet til FORSK2020-katalog, herunder uddybning af dedanske forudsætninger for at løfteforskningsindsatser inden for deidentificerede temaer.
FORSK2020-processen
Samfundsudfordringer, forskningsbehov,forudsætninger og potentialerTeknologisk, social og økonomisk udvikling
KORTLÆGNING(udgangspunkt i FORSK2015)
- Indspil fra interessenter
Løfterigeområder forstrategiskeinvesteringeri forskning
IDENTIFIKATIONFørste udkast
- Dialog med interessenterom det første udkast- Analyser, rapporter mv.
KVALITETSSIKRINGEndeligt katalog
- Dialog med forskningsråd- Dialog med ministerier
FORSK2020FORSK2020-PROCESSEnSIdE 95
FoRSKNINgStEmaERNEI FoRSK2020-KatalogEtER IdENtIFIcEREdE mEdaFSæt I SEKS hoVEd-PRINcIPPER. FællES FoRdE SEKS hoVEdPRINcIPPERER, at dE uNdERStøttERdEN udFoRdRINgS-oRIENtEREdE tIlgaNg,Som FoRSK2020 ERByggEt oP omKRINg.hoVEdPRINcIPPERNE ER:
123
Der skal være markante og overbevi-sende argumenter for, at der er taleom en national eller global sam-fundsudfordring eller mulighed.
456
Temaerne skal have en national ellerinternational horisont, og temaerneskal være brede nok til, at flereforskningsmiljøer kan byde ind medrelevante forskningsprojekter.
Forskningsbaseret viden skal væreen afgørende forudsætning for atfinde en løsning og/eller for at ud-nytte potentialet.
Det skal være sandsynliggjort, at enforskningsinvestering på området vilhave en væsentlig effekt i forholdtil eksempelvis vækst, velfærd,beskæftigelse eller bæredygtigudvikling i Danmark på mellem tillangt sigt.
En indsats skal kunne bygge påeksisterende forskningsmiljøer, somskal kunne løfte en markant investe-ring på området – dog kan der væreområder, hvor der er behov for enkapacitetsopbygning.
Tidshorisonten for de identificeredeforskningstemaer skal række ud overdet dagsaktuelle og adressere frem-tidige udfordringer og mulighederfor Danmark i en global kontekst ogderved give anledning til at investerestort og længerevarende.
BIDRAGSyDERE
OrganisationerACATVDanmarks FiskeriforeningDanmarks RederiforeningDansk ByggeriDansk EnergiDansk ErhvervDansk MagisterforeningDansk MetalDansk SkovforeningDanske MaritimeDanske PatienterDanske RegionerDEA/FUHUDIDJØFFinansrådetForbrugerrådetFTFGTS – Godkendt Teknologisk ServiceIDAKLKvinderådetLandbrug og FødevarerLederneLOLægeforeningenLægemiddelindustriforeringenLægevidenskabelige SelskaberProfessionshøjskolernesRektorkollegiumRektorkollegiet for de Kunstneriske og
Kulturelle UddannelserSektorforskningens DirektørkollegiumVindmølleindustrienMinisterierBeskæftigelsesministerietErhvervs- og VækstministerietForsvarsministerietKlima- Energi- og BygningsministerietKulturministerietLigestillings- og KirkeministerietMiljøministerietMinisteriet for Børn og UndervisningMinisteriet for Fødevarer,Landbrug og FiskeriMinisteriet for Sundhed og ForebyggelseSkatteministerietSocial- og IntegrationsministerietTransportministerietUddannelsesministerietUdenrigsministerietØkonomi- og IndenrigsministerietUniversiteterCopenhagen Business SchoolDanmarks Tekniske UniversitetIT-UniversitetetKøbenhavns UniversitetRoskilde UniversitetSyddansk UniversitetAalborg UniversitetAarhus Universitet
Forskningsråd mv.Danmarks Forskningspolitiske RådDanmarks GrundforskningsfondDet Frie ForskningsrådDet Strategiske ForskningsrådKommissionen for VidenskabeligeUndersøgelser i GrønlandRumudvalgetRådet for Teknologi og InnovationFORSK2020-arbejdsgruppenChefkonsulent Jens HaislerChefkonsulent Vibeke Grønvall KristensenSpecialkonsulent Anders Hoff
Om UddannelsesministerietUddannelsesministeriet har ansvaret for områderne:– Forskning– Innovation– Universitetsuddannelse– Videregående uddannelser– UddannelsesstøtteMinisteriet varetager policy-, forvaltnings-, drifts-, koordinations- ogsamspilsopgaver mv. på og mellem disse områder.Vi arbejder for at skabe viden, vækst og velfærd i Danmark i en stadigmere global verden. Det gør vi ved at sikre, at studerende, forskere,undervisere samt virksomheder og offentlige institutioner har stadigbedre vilkår for at forske, studere og innovere.
FORSK2020 – Strategiske forskningshorisonterDette katalog indeholder fem visioner og 14 temaer, som peger på løfterige strategiskeforskningsområder for Danmark. Visioner og temaer retter sig mod områder, hvor dansk forskningog ny viden kan være drivkraft i velstandsudviklingen eller bidrage til løsningen af væsentligesamfundsudfordringer.FORSK2020-kataloget skal ses i forlængelse af ”FORSK2015 – et prioriteringsgrundlag for strategiskforskning”. Baggrunden for begge kataloger er politiske aftaler om at forbedre grundlaget for denpolitiske fordeling af midlerne til strategisk prioriterede forskningsområder.FORSK2020-kataloget er resultatet af en omfattende proces, hvorigennem en bred kreds afinteressenter fra universiteter, forskningsråd, ministerier, branche- og interesseorganisationermv. har været involveret i at identificere de væsentligste og mest løfterige strategiskeforskningsområder for Danmark.Se mere på www.fi.dk/FORSK2020
