FIV, Alm.del - 2011-12 - Bilag 241: Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterneDe videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle ta-lenter på alle niveauer og i en langt bredere forstand end de seneste års eliteinitiati-ver. Der skal skabes en talentkultur, hvor de talentfulde og motiverede studerendepå alle landets videregående uddannelser skal have de bedste muligheder for at ud-nytte deres særlige potentiale.Institutionerne skal have de rette rammer til både at satse strategisk på at udvikleuddannelses- og forskningsmiljøer inden for den absolut højeste, internationale klas-se inden for udvalgte områder, men der skal også tænkes i talentpleje for dem, derikke har en forskerkarriere som mål.Det kunne være iværksættertalentet med fantasien til at skabe Danmarks næstevækstvirksomhed, den kreative designer, der kan blive Danmarks næste eksportsuc-ces - eller den innovative teknolog, der kan være med til at sikre, at det stadig kanbetale sig at producere i Danmark.Institutionerne skal sikre, at talentfulde studerende inden for alle områder udfoldesog udfordres.Talentudvikling handler eksempelvis også om at løfte den offentlige sektor. Talent-fulde socialrådgivere kan gøre en kolossal forskel for udsatte børn og unge, og viskal være i stand til at lede den potentielt fremragende sygeplejerske, der har idéerneog hjertet til at løfte den offentlige sundhedsservice, på rette spor.På erhvervsakademiuddannelserne og de store professionsområder er talentudvik-ling i dag ofte båret af ildsjæle blandt undervisere, der gør en ekstra indsats for atudfordre de dygtigste. De understøttes ikke tilstrækkeligt, og der findes ikke syste-matiske talentforløb.På universiteterne er der fokus på at rekruttere de dygtigste til ph.d.-forløb, men derkan gøres mere for at sikre særlige udfordringer igennem hele uddannelsen og sikremere målrettede tiltag for de ambitiøse og dygtige studerede, der ikke nødvendigvisstiler mod en forskerkarriere.Der findes i dag fx ikke systematiske talenttiltag på universiteternes bacheloruddan-nelser, og en række barrierer i uddannelsesreglerne bremser institutionerne i at ud-vikle egentlige talentudviklingsforløb.Talentudvikling i de videregående uddannelser skal samtidig have fokus på at sikre,at det danske uddannelsessystem er i stand til at tiltrække og fastholde de dygtigstetalenter fra ind- og udland.Både danske og internationale virksomheder baseret i Danmark har brug for inter-national arbejdskraft. Det tilsvarende gør sig gældende i forskningsmiljøerne i Dan-mark. Internationale talenter er med til at løfte niveauet for alle i de danske forsk-ningsmiljøer såvel studerende som forskere.

Talentudvikling i uddannelserne bør ske i tæt samspil med aftagerne. Både privatevirksomheder og offentlige institutioner har en central interesse heri og kan bidragevæsentligt til udviklingen af morgendagens talenter på arbejdsmarkedet.En fælles indsats med fokus på talentudvikling på de videregående uddannelser, somovenfor skitseret, skal understøtte, at de dygtigste studerende på alle niveauer af devideregående uddannelser og inden for alle fagområder sikres udfordringer på høje-ste faglige niveau.Uddannelsesminister Morten Østergaard fremlægger i det følgende idéer til en rækkeinitiativer i håb om at kunne indlede en debat med uddannelsesinstitutioner, virk-somheder, interesseorganisationer, undervisere og naturligvis de unge selv, der skalmunde ud i en forbedret talentindsats på de videregående uddannelser.1. Sammenhæng i talentindsatsen - overgangen fra ungdomsuddannel-serneDygtige gymnasie- og erhvervsskoleelever skal efter udenlandsk forbillede have mu-lighed for at tage fag på de videregående uddannelsesinstitutioner. De skal kunne fåmerit for deres indsats ved senere optag på den pågældende uddannelse og redukti-on i kernestof og supplerende stof i de relevante fag i gymnasiet eller på erhvervs-skolen.Undervisere og studerende på de videregående uddannelser skal i højere grad ind-drages som mentorer og gæsteundervisere i gymnasier og på erhvervsskoler, og derskal ske øget netværksdannelse mellem undervisere fra forskellige niveauer. Dervedskabes bedre overgange og unges uddannelsesvalg kvalificeres. Projektet Forskerspi-rer for gymnasieelever, hvor de med vejledning fra en universitetsforsker skriver sy-nopsis til et forskningsprojekt, fungerer eksempelvis som en positiv inspiration til atlæse videre.De dygtigste gymnasie- og erhvervsskoleelever skal have mulighed for at tage fag påde videregående uddannelser.

2. Talentforløb på alle uddannelserInstitutionerne skal via lovhjemmel have mulighed for at indføre formelle talentfor-løb på alle uddannelser. Talentforløb skal være fleksible og skal kunne rumme for-skellige elementer alt efter uddannelsestype. Talentforløb kan danne rammen om enmålrettet talentindsats på alle områder af den videregående uddannelsessektor, meninstitutionerne beslutter selv, hvilke uddannelser de ønsker at udbyde talentforløbpå.Et talentforløb kan fx indebære, at den studerende får udarbejdet en individuel stu-dieplan, der skal sikre, at den studerendes studieforløb indeholder særlige udfordrin-ger, dvs. særligt avancerede problemstillinger og brug af særligt avancerede teorierog metoder.

Den studerende vil fortsat følge undervisning på den ordinære uddannelse, men denindividuelle studieplan skal sikre et særligt højt fagligt niveau i den studerendes valgaf emne og pensum for eksamensopgaver. Heri kan fx indgå tilknytning til udvik-lings- eller forskningsprojekter, udlandsophold, praktik, samarbejde med erhvervsli-vet/professionen, et særligt fokus på anvendelsesorientering eller på innovati-on/entreprenørskab.Samarbejde med aftagere i et talentforløb kan fx være i form af praktikophold i ud-landet i en international virksomhed. Institutionerne skal også i højere grad end idag indgå forpligtende samarbejde med erhvervslivet om finansiering af talentforløbfor studerende, fx via privat finansierede stipendiater til leveomkostninger, finansie-ring af deltagelse i særlige sommerkurser i udlandet eller øvrige studieophold i ud-landet.I dag er særlige talentforløb ikke reguleret i lovgrundlaget. Ved at hjemle talentfor-løb i lovgrundlaget og regelsættet for uddannelserne sikres det, at talentfulde ungefår mulighed for at gennemføre deres uddannelse på et særligt højt niveau og få offi-ciel anerkendelse heraf.Alle videregående uddannelser skal have mulighed for at udbyde talentforløb for dedygtigste studerende.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

3. Friere rammer for talentudviklingDet skal derudover sikres, at lovgrundlaget og regelsættet for uddannelserne genereltbedre understøtter talentpleje og -udvikling. Derfor skal der åbnes for, at talentfuldestuderende, som hurtigt kan gennemføre de obligatoriske dele af deres uddannelse,kan tage ekstra fag, praktikforløb og eksaminer inden for den normerede studietid.Derved bliver der bedre mulighed for, at talentfulde studerende kan vælge supple-rende udfordringer. En betingelse for at åbne for ECTS-rammen vil være, at densamlede uddannelse bestås på normeret tid. At give individuelle studerende mulig-hed for at tage ekstra ECTS point skal som udgangspunkt kunne finansieres indenfor institutionernes egen ramme, men samtidig vil det være oplagt, at institutionerneogså i denne sammenhæng søger at tiltrække private midler, der kan understøtte de-res talentindsats.Derudover skal institutionerne have mulighed for at anvende karaktergennemsnit el-ler optagelsessamtaler som udvælgelseskriterium ved studerendes adgang til valg-fag/tilvalg, uagtet om der er færre ansøgere end pladser. I dag er dette kun tilladt,hvis der er flere ansøgere end pladser på et bestemt fagmodul.Institutionerne skal have friere rammer for talentudvikling, herunder gennem enudvidelse af ECTS rammen for studerende, der kan gennemføre på normeret tid.

4. Talentstrategier på institutionsniveauDe overordnede lovgivningsmæssige rammer for talentindsatsen, som skitseretovenfor, kan danne rammen om institutionernes egne strategiske valg af talenttiltag.Nogle uddannelsesinstitutioner har allerede i dag udarbejdet talentstrategier, ogmange institutioner arrangerer og deltager i talentbegivenheder ogcase competitions,hvor studerende gennem nationale og internationale studenterkonkurrencer dysterom at komme med nyskabende og innovative løsninger på konkrete problemstillin-ger med afsæt i udfordringer hos private virksomheder og offentlige organisationer.Flere institutioner har indført mentorordninger med aftagerrepræsentanter, der ogsåkan anses som et talentudviklingstiltag. På de erhvervs- og professionsrettede insti-tutioner kan talenttiltag særligt fokusere på, at talentet både udvikles i undervisnin-gen og i praksis, fx ved at de dygtige studerende engageres i institutionens udvik-lingsprojekter i samarbejde med erhvervslivet, kommunerne og professionen.Talentforløb kan også indebære samarbejde mellem institutioner på tværs af den vi-deregående uddannelsessektor. Den nylige politiske aftale om en ny læreruddannelselægger fx vægt på, at talentforløb på læreruddannelsen kan indebære fagmodulermed særligt krævende målbeskrivelser, fx i samarbejde med universiteterne. En sær-lig indsats for at sikre udlandsophold på internationalt anerkendte institutioner kanligeledes være en del af institutionernes talentstrategi på alle videregående uddannel-ser.De senere år er der også kommet større og større fokus på, at underviserne skal ha-ve de relevante værktøjer og kompetencer til talentudviklingsarbejdet.Inden for de overordnede rammer kan institutionerne udarbejde selvstændige ta-lentstrategier, der samler institutionens vision, strategi og målsætninger for talent-indsatsen.

5. Hurtige sporI de senere års debat om talentudvikling i uddannelsessystemet er dygtige studeren-des mulighed for at færdiggøre studierne hurtigere end normeret tid via ”hurtigespor”, blevet nævnt som en motivationsfaktor for de mest ambitiøse studerende. Etelement i en talentstrategi på institutionsniveau kan således med fordel være at syn-liggøre, hvorledes studerende kan færdiggøre studierne hurtigere end normeret tid fxvia sommerskoler eller muligheder for at tage flere fag per semester end normeret.Institutionernes strategier kan synliggøre ”hurtige spor” for dygtige studerende.

6. Sammenhæng i talentindsatsen - på tværs af de videregående uddan-nelserStuderende på de videregående uddannelser skal i højere grad have mulighed for atvælge supplerende udfordringer ved at tage fag på andre områder af den videregåen-de uddannelsessektor. Det kan være ved at lade den dygtige arkitektstuderende ellerden talentfulde finansøkonomistuderende på et erhvervsakademi tage erhvervsøko-nomiske fag på universitetsniveau. Eller det kan være den ambitiøse lærerstuderendemed linjefag i natur og teknik, der ønsker at tage naturvidenskabelige meritfag påuniversitetet, eller den kreative universitetsstuderende, der ønsker at tage fag på endesignskole. De studerende skal efterfølgende have merit for forløbet.De eksisterende uddannelsesregler giver ikke klare retningslinjer for, hvorledes fx entalentfuld erhvervsakademistuderende kan gives mulighed for at tage meritfag påuniversitetet. I dag skal meritstuderende som udgangspunkt opfylde adgangskravenetil hele uddannelsen for at blive indskrevet på et fag som meritstuderende, men detkunne overvejes, om der ikke bør åbnes for, at særligt talentfulde studerende viasamarbejdsaftaler mellem institutionerne kunne få adgang til meritfag, uagtet om deopfylder adgangskravene til hele uddannelsen.Uddannelsesreglerne skal muliggøre, at talentfulde studerende i højere grad end idag har mulighed for at tage meritfag på andre områder af den videregående ud-dannelsessektor.

7. Innovations- og entreprenørskabstalenter skal fremmesEt fokus på talentudvikling i de videregående uddannelser skal også indebære et sær-ligt fokus på fremme af innovations- og entreprenørskabstalenter blandt studerendepå de videregående uddannelser.En række institutioner på tværs af den videregående uddannelsessektor har de sene-re år etableret væksthuse, hvor studerende kan udvikle kompetencer og viden omentreprenørskab – både opstart af nye virksomheder og entreprenørskab og innova-tion inden for eksisterende virksomheder. Denne udvikling skal fortsættes, og insti-tutionernes campusmiljøer skal understøtte de studerendes initiativer, fx ved at stillelokaler til rådighed for entreprenørskabsevents, netværksaktiviteter mv.Sommerskoler og studieture for udvalgte innovations- og entreprenørskabstalenterer tilsvarende gode eksempler på, hvordan nogle institutioner i dag fremmer entre-prenørskabstalenter.Flere studerende skal også opfordres til at udarbejde innovationsspecialer, -bachelorprojekter eller -afgangsprojekter i samarbejde med erhvervslivet eller pro-fessionsområdet, hvor der knyttes et særligt innovationsperspektiv og/eller kom-mercialiseringsperspektiv til emnefeltet.

8. Talentpleje via fleksible ph.d.-forløbUniversiteterne har i dag mulighed for at rekruttere talentfulde studerende til ph.d.-forløb tidligt i kandidatuddannelsen efter 3+5 og 4+4-modellerne, hvor kandidaterindskrives sideløbende på kandidat- og ph.d.-uddannelsen. Modellerne styrker re-krutteringen af de bedste talenter nationalt og internationalt til ph.d.-forløb og kanbetragtes som talentpleje for særligt dygtige studerende på kandidatuddannelsen.De fleksible modeller giver den studerende mulighed for på et tidligt tidspunkt i situddannelsesforløb at vælge en forskerkarriere, og det har vist sig, at modellerne bi-drager til, at de ph.d.-studerende gennemfører en ph.d.-uddannelse på normeret tidog mens de er forholdsvis unge. Universiteterne anvender i dag modellerne i varie-rende grad, men kan med fordel udbredes mere.Eksempler på at motivere forskertalenter på universiteterne er EliteForsk-prisensamt forskerkarriereprogrammet Sapere Aude. Begge er med til at skabe rollemodel-ler og vise karriereveje i forskningsverdenen.Universiteterne skal i højere grad end i dag rekruttere talentfulde studerende tilph.d.-forløb via de fleksible 3+5 og 4+4 modeller med henblik på målrettet rekrut-tering af forskertalenter.

Talentudvikling i de videregående uddannelser skal samtidig have fokus på at sikre,at det danske uddannelsessystem er i stand til at tiltrække og fastholde de dygtigstetalenter fra ind- og udland.Der findes i dag en række barrierer for tiltrækning og fastholdelse af internationalestuderende. Nogle er knyttet til lovgivningen og administrationen af denne, andrehænger sammen med Danmarks brand på det globale uddannelsesmarked, og atterandre er knyttet til den danske kultur og omgangsform samt graden af internationa-lisering af det danske samfund i relation til fx sprog, kommunikation og integration.Uddannelsesministeriet fremlægger i efteråret 2012 en ny internationaliseringsstrate-gi, der bl.a. har fokus på disse spørgsmål.