Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12
FIV Alm.del Bilag 230
Offentligt
Arrangement: Åbent samråd i Udvalget for Forskning,Innovation og Videregående Uddannel-serHvornår:Tirsdag den 29. maj 2012Taleudkast af
DET TALTE ORD GÆLDERTekst:- Spørgsmål U:- Ministeren bedes give en orientering om digitalise-rings- og forenklingsinitiativerne inden for mini-sterområdets forsknings- og innovationsadmini-stration, som ministeren omtaler i FIV alm. del –bilag 148, og som ministeren forventer giver væ-sentlige lettelser for forskere mv. bl.a. i forbindelsemed ansøgning og bevilling af forskningsrådsmid-ler.
23. maj 2012
Sagsnr.Dok nr.
12-1280032333564
2
- Lad mig indlede med at sige, at der på tværs af mitministerområde er fokus på digitalisering og for-enkling. Fx reducerer vi den politiske detailregule-ring af universiteterne og digitaliserer på uddan-nelsesområdet.- Det gør vi selvfølgelig for, at forskere, studerendeog virksomheder skal bruge så lidt tid på admini-stration som muligt. På den måde supplerer dere-gulering og digitalisering investeringerne i forsk-ning, uddannelse og innovation.- Emnet for dagens samråd skal ses i det perspektiv.
3
- Også derfor er jeg glad for, at udvalget har ind-kaldt mig til samråd om initiativerne på forsk-nings- og innovationsområdet. Det er en god lej-lighed til at uddybe indholdet af mit brev.- Initiativerne er især rettet mod de midler, der ud-møntes af Det Frie Forskningsråd, Det StrategiskeForskningsråd og Rådet for Teknologi og Innova-tion.- Der er tale om et samlet projekt, som skal reducereden tid, der bruges på administration og formula-rer, når forskere og andre søger om bevillinger, ognår de har fået en bevilling. I sidste ende handlerdet om, at vi får mest mulig forskning og innovati-on for pengene.
4
- Hvad indeholder projektet så mere konkret?- På it-siden handler det grundlæggende om interak-tive webløsninger for forskerne og virksomheder-ne og mere effektive it-løsninger i den interne be-handling af ansøgninger og bevillinger i rådene ogstyrelsen.- Situationen i dag er, at indsendelse af ansøgningerforegår via nettet, mens stort set alt anden kom-munikation sker via breve, e-mails og telefoner.Lad mig give nogle eksempler.
5
- Hvis en forsker i dag skal vide, hvor mange pengeder er tilbage på en given bevilling, skal han ellerhun maile eller ringe. Det samme gælder, hvis enforsker gerne vil søge om forlængelse af et forsk-ningsprojekt på grund af for eksempel graviditet.- På samme måde når en universitetsadministratorikke kan forstå, hvor betalingerne på et givet pro-jekt bliver af – så skal han eller hun maile ellerringe for at få at vide, om det skyldes udeståenderapporteringer eller andet.
6
- Det er tungt. Og bliver til knap 20.000 e-mails ogtelefonopkald hvert år. Og en masse spildtid udepå universiteterne og i virksomhederne, når deprøver at finde ud af tingene selv, inden de skrivereller ringer.- Det er også tungt og utidssvarende, at en forskereller virksomhed, der søger om midler mere end éngang, hver gang skal taste navn, adresse, arbejds-giver, osv. ind i sin ansøgning.
7
- Det laver vi om på fremadrettet. I stedet for at rin-ge eller maile logger man ind på sin egen side, li-gesom vi kender det hos SKAT. Rapporteringer ogforespørgsler vil ske over nettet – ligesom hosSKAT. Og ansøgere skal ikke gentage de sammeoplysninger, hver gang de søger.- Derudover vil systemerne give bedre mulighederfor målrettet vejledning til ansøgere og bevillings-havere og også hjælpe til at reducere fejl i ansøg-ninger og rapporteringer.- Samtidig sker der en fuld digitalisering af den in-terne behandling af ansøgninger og bevillinger istyrelsen og rådene.
8
- Så vidt digitaliseringen. Nu til forenklingsdelen:Som jeg skrev i brevet, har vi i år gennemført enrække forenklinger for bevillingsmodtagerne. Ladmig give nogle eksempler.- Vi har hævet grænsen for, hvor store bevillingerder kan udbetales på én gang. Fremadrettet udbeta-les ca. halvdelen af alle forskningsbevillingerne påén gang i stedet for i årlige rater.- Samtidig afskaffes den årlige økonomirapporteringfor disse bevillinger.
9
- På de større bevillinger vil vi gerne fortsat følgemed i det årlige forbrug, da risikoprofilen er større.Men med de nye regler er de årlige økonomirap-porteringer gjort enklere. Bevillingshaverne skalikke længere redegøre for deres forbrug i detaljer,men kun helt overordnet. – og ligesom resten afforslagene, er det koordineret med rigsrevisionen.- Dette blot nogle eksempler. Der er flere i mit brevtil udvalget. For at undgå en længere opremsning,har jeg taget en oversigt med, som udvalget kan få.Så vil jeg i stedet bruge tiden på at understrege trevigtige pointer.
10
- For det første er initiativerne udtryk for min gene-relle tilgang til institutionerne inden for mit res-sort: Jeg ønsker at reducere detailreguleringen oggive øget frihed i opgaveløsningen. Til gengældskal institutionerne leve op til klare målsætningerog krav.- I denne sammenhæng betyder det, at når vi reduce-rer kontrol og rapportering, lægger vi samtidig etstørre ansvar over på institutionerne i forhold tilden økonomiske kontrol af bevillingerne.
11
- For det andet vil jeg fremhæve det meget frugtbaresamarbejde med universiteterne, som Styrelsen forForskning og Innovation har omkring projektet.Lige fra rektorkollegiet til en lang række forskereog administratorer, der har deltaget på workshopsog givet ønsker til forenklinger og digitalisering.- Det er de ønsker, der udgør projektets fundament.På den måde er projektet klart brugerdrevet.- For det tredje arbejder Danmark aktivt for ”simpli-fication” i EU regi. Altså for at forenkle det kom-mende rammeprogram Horisont 2020. Og her erdet nyttigt, at vi i Danmark tager egen medicin ogforenkler selv.
12
- I den forbindelse kan jeg nævne, at Kommissionenfaktisk for nylig var på besøg for at høre mere tilde danske regler. Så måske kan de danske forenk-linger konkret få effekt på europæisk plan.
13
- Spørgsmål V:- Ministeren bedes orientere om delmål for digitali-serings- og forenklingsprojekterne mv. samt tids-rammerne for en realistisk realisering af projekter-ne og også af de enkelte delmålsfaser.
14
- Lad mig indledningsvis sige, at projektet forløberplanmæssigt. Og at det er min forventning, at detfortsætter på denne måde frem til projektets af-slutning i udgangen af 2013.- Nogle af delmålene er allerede indfriet. Lad migstarte med dem.- Der er gennemført forenklinger for bevillingshave-re, som jeg talte om før.- Der er lavet et simpelt ansøgningssystem, såledesat det var slut med papiransøgninger fra 2011.
15
- Der er foretaget en total gennemgang af arbejds-gangene i styrelsens tilskudsadministration [somTrine Bramsen (S) faktisk bidrog til som konsu-lent].- Der er udarbejdet en detaljeret beskrivelse af detfremtidige it-landskab og selve it-udviklings-projektet blev igangsat i april på baggrund af etEU-udbud.- Hvilke delmål ligger så forude?
16
- Der skal i 2012 gennemføres forenklinger for an-søgerne. Et væsentligt led heri er en markant for-enkling af opslagene under Det Frie Forsknings-råd. Endvidere arbejdes der på at gøre selve udar-bejdelsen af ansøgningerne enklere. Begge ting harstået højt på universiteternes ønskeliste.- It-mæssigt er det næste mål at kunne udskifte sty-relsens interne tilskudsadministrative system i for-året 2013. Dette er grundlaget for at kunne under-støtte de eksternt rettede løsninger.- De øvrige dele af systemkomplekset – bl.a. selvbe-tjeningsløsningen for ansøgere og bevillingshavere– skal udrulles inden udgangen af 2013.
17
- I 2014 går projektet så over i en driftsfase. Her vilstyrelsen fortsat arbejde på forbedringer af syste-met og yderligere forenklinger. Men projektet ersom sådan afsluttet, og driften vil fylde mere endudvikling.- Er det så en realistisk plan, jævnfør samråds-spørgsmålet? Ja, det er den melding, jeg får. Ogsåfordi projektet allerede har vist sig i stand til at nåsine delmål.- Når det så er sagt, har jeg endnu ikke hørt om et it-projekt, hvor risikoen var nul, og der ikke er sketuforudsete ting. Det vigtige er, om der bliver tagetforholdsregler. Og det gør Styrelsen i dette projekt.
18
- Bl.a. kan jeg nævne, at Styrelsen har etableret enegentlig projektledelsesorganisation, at projektet erforankret i topledelsen, og at projektet følger denfællesstatslige it-model. I øvrigt bliver projektetmonitoreret af Statens it-projektråd.
19
- Spørgsmål W:- Ministeren bedes gennemgå de besparelser, ansø-gerne og deres universiteter/institutioner/virksom-heder forventes at opnå ved forenklingsinitiativer-ne, samt derudover hvilke besparelser forenklin-gerne giver ministeret og dets forskningsrådsad-ministration mv.
20
- Jeg nævner i mit brev til udvalget, at initiativernefrigør tusindvis af timer hos dem, der søger ogadministrerer forsknings- og innovationsmidler.- Det bygger på, at Styrelsen konkret har spurgt for-skere og administratorer. Det er deres indmeldin-ger, som ligger til grund for Styrelsens skøn. Fxviser indmeldingerne, at det at nedbringe eller af-skaffe de årlige økonomirapporteringer skønnes atkunne frigøre i størrelsesordenen 12.000 timer år-ligt på universiteterne.
21
- Men tallene er selvsagt omgærdet af en vis usik-kerhed. Og i det konkrete tilfælde nedbringer virapporteringen for den ene halvdel og afskaffer detfor den anden. Derfor er jeg i brevet og i dag for-sigtig med at sætte konkrete tal på de enkelte initi-ativer.- Jeg kan bedre lide at se det lidt ovenfra: Ved pro-jektets opstart blev det estimeret, at projektet sam-let ville give et besparelsespotentiale på universite-ter og virksomheder på ca. 50 mio. kr. over 5 år.- På baggrund af indmeldingerne, som vel at mærkeer blevet bearbejdet af eksterne konsulenter, er detStyrelsens bedste bud i dag, at projektet giver etsamlet potentiale på ca. 100 mio. kr. over 5 år.
22
- Det er meget tilfredsstillende og positivt, at pro-jektet tegner til at give endnu flere gevinster endventet. Der er mange gode grunde til det. En afdem er universiteternes konstruktive samarbejdeomkring projektet, som har betydet, at vi har fåetbrugernes vurderinger af, hvad der giver størst ef-fekt derude.- Hvis I spørger mig om universiteterne, så kan rea-lisere potentialet en til en, er svaret, at det er merekompliceret end som så. Man kan jo ikke nødven-digvis kapitalisere en time her og en time der.
23
- Og nogle af potentialerne vil formentlig i praksisblive omsat til øget kvalitet og mindre frustration.Og ikke nødvendigvis til konkrete besparelser.- Derfor skal det ses i et bredere perspektiv – nemligi sammenhæng med universiteternes egne effekti-viseringstiltag. I det perspektiv er der tale om etsubstantielt bidrag, som burde kunne bidrage tilreelle besparelser og til at frigøre tid til forskningog innovation.- Så i sidste ende er det forventningen, at projektetgiver universiteterne og andre noget på bundlinjen.Præcist hvor meget er vanskeligt at sige.
24
- I forhold til gevinsten i styrelsen var det fra pro-jektets begyndelse målsætningen, at det skulle ge-nerere et besparelsespotentiale på ca. 5 pct. af sty-relsens tilskudsårsværk.- Dette er fortsat estimatet.- Derfor indgår projektet som en central del af sty-relsens opfyldelse af kravene om en 5-pct.s effek-tivisering i staten fra 2013.
