Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12
FIV Alm.del Bilag 216
Offentligt

IndholdForordØkonomi og personaleUddannelseForskeruddannelseForskningUniversiteter og samfund349192226

Udgivet af:Danske UniversiteterFiolstræde 44, 1. th.1171 København Kwww.dkuni.dkOplag: 1.000Redaktion: Inie Nør MadsenISBN: 978-87-90470-54-8November 2011Forside og bagside:Jan Oksbøl CallesenDenne publikation kan ved tydeligkildeangivelse frit kopieres.

ForordDanske Universiteter er klar med sinårlige statistikpublikation om univer-sitetssektoren i Danmark.Publikationen er baseret på offentligttilgængelige tal fra en række publi-kationer og databaser og skal skabeåbenhed omkring sektorens aktivi-teter, resultater og vilkår. Vi håber,at publikationen kan medvirke til atskabe en informeret debat omkringsektoren.Mange oplysninger i publikationen erhentet fra Universiteternes Statisti-ske Beredskab, som årligt opdateresaf Danske Universiteters sekretariatpå baggrund af indberetninger fra deotte universiteter. Dette materialekan hentes fra Danske Universitetershjemmeside www.dkuni.dk.Oplysningerne er i vidt omfang sup-pleret af andre danske kilder, fx tal fraUniversitets- og Bygningsstyrelsen,Forsknings- og Innovationsstyrel-sen samt Styrelsen for InternationalUddannelse. Dertil er der hentet stati-stik fra Akademikernes Centralorgani-sation, UNI-C og Danmarks Statistik.Endelig er de danske tal suppleret afinternationale statistikker. Da de dan-ske universiteter i stigende grad ori-enterer sig internationalt, er det ogsårelevant at belyse universiteternesuddannelses- og forskningsaktiviteterfra et internationalt perspektiv.Jeg håber, at I får glæde af publika-tionen. Hvis den giver anledning tilspørgsmål eller kommentarer, er Ialtid velkomne til at kontakte DanskeUniversiteters sekretariat.

God læselyst!

Jens OddershedeTalsmand for Danske Universiteter

Økonomi og personaleUniversiteternes indtægter er fra 2007til 2010 vokset fra 20,6 mia. kr. til 23,8mia. kr., opgjort i faste priser. Dette eren stigning på 15 %. Væksten skyldes ihovedsagen Globaliseringsaftalen fra2006, som gav flere midler til forsk-ning, særligt med henblik på at øgeoptaget på universiteternes ph.d.-uddannelsesprogrammer.En stor del af universiteternes ind-tægter hentes fra offentlige kilder. Defleste midler tildeles i konkurrenceeller med politiske bindinger, fx somtaxameterbevillinger eller i form afmidler fra forskningsrådssystemet.Fra 2009 til 2010 var det særligt de eks-terne forskningsmidler, der voksede.Disse indtægter hentes fra forsknings-aktiviteter i samarbejde med privatevirksomheder og fonde samt fra bevil-linger fra det danske forskningsråds-system, EU’s forskningsprogrammerog andre internationale kilder. Mid-lerne søges typisk i åben konkurrence.På den internationale front klareruniversiteterne sig stadigt bedre. I2010 trak universiteterne 10 % flereforskningsmidler hjem fra EU ogandre udenlandske kilder, end detvar tilfældet i 2009. De danske uni-versiteter orienterer sig således mereinternationalt, hvilket også fremgår afde følgende afsnit om universiteternespersonale, uddannelser og forsknings-aktiviteter.

Figur 1. Universiteternes indtægter i mio. kr., opgjort i faste priser (2010)

9.0008.0007.0006.0005.0004.0003.0002.0001.000-UddannelseForskningEksterneforskningsmidlerMyndighedsbetjeningØvrige tilskud &indtægter2007200820092010

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab 2007-2010

Figur 2. Universiteternes omkostninger i mio. kr., opgjort i faste priser (2010)

12.00010.0008.0006.0004.0002.000-2007200820092010

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab 2007-2010

Universiteternes omkostninger er vok-set fra 20,2 mia. kr. i 2007 til 23,3 mia. i2010, opgjort i faste priser.Langt størstedelen af universiteternesbevillinger anvendes til kerneydelser-ne inden for forskning og uddannelse,og fra 2007 til 2010 er der særligt sketen markant stigning i omkostningernetil forskning.

Denne stigning afspejler i høj gradde øgede indtægter til forskning viaGlobaliseringspuljen. Men man kanikke sætte direkte lighedstegn mel-lem omkostningerne på det enkelteformål og indtægterne til samme, bl.a.fordi bygningsomkostninger opgøresseparat på omkostningssiden, mensder ikke modtages separate tilskud tilbygningsdrift på indtægtssiden.

Universiteternes ansatte opdeles i trekategorier:• VIP: Fuldtidsansat videnskabeligtpersonale, fx forskere ansat medhenblik på at varetage opgaverinden for forskning og/eller uddan-nelse• DVIP: Deltidsansat videnskabeligtpersonale, fx undervisningsassi-stenter eller eksterne lektorer• TAP: Teknisk og administrativtpersonale, fx laboranter, admini-strative medarbejdere og universi-tetsledelse

I takt med at universiteterne har øgetaktiviteterne inden for forskning oguddannelse, er der også blevet flereansatte på universiteterne. Det samle-de antal årsværk er således steget fra25.207 ansatte i 2007 til 29.579 ansattei 2010, hvilket er en stigning på 17 %.Personaleudvidelsen er særligt sketinden for videnskabeligt ansatte, idetandelen af fuldtidsansatte videnska-belige medarbejdere i forhold til detsamlede årsværk er steget med 2,1procentpoint fra 2001 til 2010.

Figur 3. Universiteternes årsværk fordelt på VIP, DVIP og TAP, 2007-2010

100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%TAPDVIPVIP200711.9901.37411.842200812.4341.44812.715200913.0891.48213.467201013.5191.52314.536

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab 2007-2010

Figur 4. Universiteternes årsværk fordelt i ansættelsestyper og opgaver, 2010

16.00014.00012.00010.0008.0006.0004.0002.000-VIP og DVIPTAPVidenformidling ogmyndighedsbetjeningBygninger samt generelledelse og administrationUddannelseForskning

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab, 2010

Universiteternes videnskabeligepersonale er næsten udelukkendebeskæftiget med opgaver indenfor forskning og uddannelse. Disseopgøres til 96 % af det videnskabeligeårsværk. De sidste 4 % henføres tilvidenformidling og forskningsbaseretmyndighedsbetjening.

TAP’erne arbejder også i stort omfangmed aktiviteter inden for forskning oguddannelse. 64 % af TAP-årsværkenekan henføres til disse formål. De flestetekniske og administrative medar-bejdere er således direkte med til atunderstøtte kerneopgaverne inden forforskning og uddannelse.

Tabel 1: Andel udenlandske nyansættelser på professor-, lektor- og adjunktni-

veau i 2007-2009

Professor LektorHumanioraSamfundsvidenskabNaturvidenskabJordbrugs- og veterinærvidenskabSundhedsvidenskabTeknisk videnskab20%26%13%19%11%24%15%21%32%19%22%43%Adjunkt20%29%57%37%33%56%I alt18%26%44%28%22%48%

I altKilde: UNI-C ”En forskerstab i vækst”, 2011

19%

26%

43%

33%

Hvis man ser på VIP’erne alene, er dersket en øget internationalisering afuniversiteternes personale. Såledeshavde 33 % af de nyansatte forskere iperioden 2007-2009 udenlandsk stats-borgerskab.

Da ansættelserne på adjunktniveaustår for størstedelen af de udenland-ske nyansættelser, kan det forventes,at det samlede antal forskere medudenlandsk statsborgerskab vil vokseover årene.

UddannelseOptaget på universiteternes bache-loruddannelser slog igen i 2011 allerekorder. I første runde blev knap27.000 nye studerende optaget på envideregående uddannelse på et afde otte universiteter, heri inkluderetuniversiteternes professionsbachelor-uddannelser.Med det store optag stod universiteter-ne for over 46 % af det samlede optaggennem Den Koordinerede Tilmelding.Tallene bekræfter, at en universitets-uddannelse ikke blot er et attraktivtstudievalg for de unge ansøgere, menogså en tilgængelig mulighed for flereog flere studerende.

Figur 5. Førsterundeoptag på universiteternes bacheloruddannelser fordelt på

hovedområder, 2007-2011

30.00025.00020.00015.00010.0005.000-20072008200920102011

SundhedsvidenskabTeknisk videnskabNaturvidenskabHumanioraSamfundsvidenskab

Kilde: Beregninger på tal fra Den Koordinerede Tilmelding (inkl. universiteternes professionsba-cheloruddannelser)

Den nye regering har sat som mål,at 60 % af en ungdomsårsgang skalgennemføre en videregående uddan-nelse. Samtidig har regeringen saten målsætning om, at en fjerdedel afen ungdomsårgang skal tage en langvideregående uddannelse.De seneste tal fra Børne- og Undervis-ningsministeriets profilmodel viser,at universiteterne er godt på vej til atindfri deres del af målsætningen.I 2009 blev det anslået, at 20,7 % afårets 9.-klasseelever vil have gennem-ført en lang videregående uddannelse25 år efter folkeskolens afgangseksa-men. Til sammenligning var tallet i1990 på 11,1 %, jf. tallene i figur 6.

De mellemlange (MVU) og de langevideregående uddannelser (LVU) liggernu næsten side om side, markant overandelen, der forventes at tage en kortvideregående uddannelse (KVU).Med rekordoptagene i 2010 og 2011må det forventes, at de kommendeprognoser vil vise, at Danmark nær-mer sig målet om, at 25 procent af enungdomsårgang skal have en langvideregående uddannelse.Men målet er ikke nået endnu – og sågodt som alle studiepladser er optageti 2011. Derfor vil der være behov forfinansiering af en kapacitetsudvidelse,hvis optaget skal øges.

Figur 6. Forventet uddannelsesniveau 25 år efter endt 9.klasse, 1990-2009

25%20%15%10%5%0%1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

KVUMVULVU

Kilde: UNI-C’s beregninger for Børne- og Undervisningsministeriets profilmodel. De studerende,som forventes at få en universitetsbachelorgrad som højeste niveau, indgår i andelen for mellem-lange videregående uddannelser.

Figur 7. Andel af de 25-34-årige og 55-64-årige med en mellemlang eller lang

videregående uddannelse, 2009

50%45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%25-34-årige55-64-årige

New Zealand

Holland

Finland

Australien

Japan

Danmark

Schweiz

Sverige

Norge

Storbritannien

Island

Canada

Korea

Irland

USA

Polen

Israel

Kilde: OECD, Education at a Glance 2011 (kun lande over OECD’s gennemsnit er medtaget i tabel-len). Tallene i figur 7 er opgjort på en anden måde end i profilmodellen. I figur 7 har OECD opgjortdet realiserede uddannelsesniveau for en given aldersgruppe og ikke det forventede uddannel-sesniveau som i profilmodellen.

Danske unge i alderen 25-34 år erblandt de unge i verden, der er bedstuddannet. Faktisk har over 36 % afde danske unge i alderen 25-34 år enmellemlang eller lang videregåendeuddannelse, hvilket er markant overOECD’s gennemsnit på 28 % for sammealdersgruppe. Der er dog stadig etstykke vej op til det stærkeste land ifeltet, nemlig Norge, hvor 45 % af deunge har taget en mellemlang ellerlang videregående uddannelse.

Danske unge er også markant bedreuddannede end deres forældresgeneration. Således har blot 20 % af de55-64-årige en mellemlang eller langvideregående uddannelse, hvilket erbetydeligt lavere end i mange andrelande.Det kan således konstateres, at detøgede optag på universitetsuddannel-serne afspejler sig i et stigende uddan-nelsesniveau i den danske befolkning.

OECD gennemsnit

Figur 8. Gennemførelse for studerende ved mellemlange og lange videregående

uddannelser, 2008

100%90%80%70%60%50%Belgien

40%SpanienAustralienJapanDanmarkUKPortugalKorea

Island

USA

New Zealand

Schweiz

Holland

Finland

Mexico

Polen

OECD's gennemsnit

Kilde: OECD, Education at a Glance 2010 (type 5a)

Universiteternes optag på bachelorud-dannelserne skal gerne føre til, at destuderende efterfølgende gennemførerdisse uddannelser eller i det mindstevejledes til en anden uddannelse, derpasser bedre til deres ønsker og behov.Faktisk er Danmark blandt de lande iverden, der er bedst til at sikre, at enoptaget studerende ender med at få enuddannelse, omend det kan være enanden end den, han/hun begyndte på.

Når man ser på den totale gennemfø-relse i Danmark på de mellemlangeog lange videregående uddannelser,var gennemførelsesprocenten i 2008på 82 % ifølge tal fra OECD. På dettepunkt overgås Danmark kun af Korea,Portugal og Japan.

Slovakiet

Tyskland

Tjekkiet

Frankrig

Sverige

Norge

Østrig

Universitetsuddannelserne er plan-lagt, så det er muligt at bestå dem pånormeret tid. Det vil typisk sige 3 årfor en bachelor og 2 år for en kandidat.Det er relevant for samfundet, at gen-nemførelsestiderne holder sig tæt påde normerede studietider, da arbejds-markedet efterspørger nye kompeten-cer og kvalificeret arbejdskraft.

Beregninger fra UBST viser, at 61 %af de optagne bachelorstuderendegennemførte deres uddannelse indenfor normeret tid plus et år i 2010. Forkandidatstuderende var tallet 59 %.Selvom der fortsat er plads til forbed-ring, så dækker tallene over en mar-kant fremgang i gennemførelsespro-centerne på hhv. 9 og 18 procentpointfra 2005 til 2010, jf. figur 9.

Figur 9. Gennemførelse inden for normeret tid plus et år, 2005-2010

65%

60%

55%Bachelorer i alt50%Kandidater i alt

45%

40%200520062007200820092010

Kilde: UBST’s beregninger på baggrund af Universiteternes Statistiske Beredskab. Studerende,der har skiftet hovedområde undervejs i deres studier eller færdiggjort deres uddannelse vedet andet universitet, fremgår ikke som gennemførte i figur 9, selvom de har gennemført deresuddannelse inden for normeret tid plus et år.

Figur 10. Andel nyuddannede universitets- og professionsbachelorer under 30

år, 2009

50%45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%Andel under 30 år

New Zealand

Holland

Australien

Finland

Ungarn

Danmark

Slovakiet

Tyskland

Slovenien

Schweiz

Sverige

Norge

Tjekkiet

Italien

Spanien

Canada

Østrig

Island

Israel

Kilde: OECD, Education at a Glance 2011 (type 5a – first degree)

De danske studerende får ofte skyldfor at starte deres uddannelse for sent,og gennemsnitsalderen for studie-startere på de danske bacheloruddan-nelser er da også 1 ½ år højere endOECD’s gennemsnit.Andelen af unge studiestartere udgørdog en stor og voksende del af optaget.Knap 65 procent af studiestarterne påuniversiteternes bacheloruddannelservar under 22 år i 2011 ifølge tal fra DenKoordinerede Tilmelding.

Portugal

Når det kommer til de studerendesalder ved færdiggørelse, viser tal fraOECD ret overraskende, at de danskestuderende er forholdsvis unge, når deafslutter deres bachelorgrad, når mansammenligner med bachelorstude-rende i de øvrige OECD-lande. Over 39procent af de nyuddannede bachelorervar i 2009 under 30 år, hvilket er knapotte procentpoint højere end OECD-gennemsnittet på godt 31 procent. Kunfire lande har en højere andel af nyud-dannede bachelorer under 30 år.

Mexico

Polen

Ser man på de nyuddannede dimit-tenders fordeling på hovedområderne,bliver der uddannet flest studerendeinden for samfundsvidenskab oghumaniora på de danske universite-ter. I international sammenhæng erDanmark imidlertid blandt de lande,der uddanner flest studerende indenfor de våde områder (sundhedsviden-skab samt teknik og naturvidenskab),kun overgået af Sverige, Finland ogPortugal.

I 2009 kom næsten halvdelen af dedanske dimittender fra en uddannelseinden for de våde områder. Dette skyl-des særligt sundhedsvidenskab, idetden danske andel af dimittender indenfor de tekniske og naturvidenskabeligeuddannelser ligger lavt i forhold til deøvrige OECD-lande.

Figur 11. Nyuddannede dimittender fordelt på hovedområder, 2009

100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%ØVRIGHUMSAMFTEK/NATSUND

Kilde: OECD, Education at a Glance 2011 (type 5a og 6: mellemlange og lange videregående uddan-nelser samt ph.d.-uddannelser)

SverigeFinlandPortugalDanmarkKoreaSpanienNorgeSlovakietBelgienTysklandFrankrigUKØstrigSchweizTjekkietNew …IrlandMexicoJapanChileHollandAustrali…CanadaEstlandIsraelIslandUngarnTyrkietUSAPolenSlovenien

Figur 12. Ind- og udgående studentermobilitet for universiteterne, 2000-2010

7.0006.0005.0004.0003.0002.0001.000-UdgåendemobilitetIndgåendemobilitet

Kilde: Styrelsen for International Uddannelse, Mobilitetsstatistik for de videregående uddannel-ser 2009/2010

I perioden 2000 til 2010 har studen-termobiliteten i Danmark været støtstigende. Den største vækst er sket iantallet af internationale studerende,der tager et studieophold på et danskuniversitet, men siden 2005 har derværet en næsten parallel udvikling forden indgående og udgående mobilitet.Hvis man fraregner de lande, der kanlokke med et internationalt hoved-sprog, er Danmark ifølge OECD’s sene-ste tal blandt de lande, som tiltræk-ker flest internationale studerende iforhold til den samlede studenterbe-stand.

Danske universitetsstuderende søgeri højere grad til udlandet i løbet afderes studietid. Fra 2007 til 2010 togomkring 39 % flere studerende ud pået studieophold ifølge tal fra DanskeUniversiteters Statistiske Beredskab.Et konservativt estimat fra Styrelsenfor International Uddannelse anslår, atover en fjerdedel af en dansk univer-sitetsårgang har været på et studie-ophold i udlandet i løbet af deresstudietid. Når man medregner denstudentermobilitet, som ikke udløserinternationaliseringstilskud, er talletformodentlig nærmere 1/3 af en uni-versitetsårgang.

Figur 13. Internationale studerende på en hel uddannelse i Danmark, 2006-2010

10.0009.0008.0007.0006.0005.0004.0003.0002.0001.000-2005/20062006/20072007/20082008/20092009/2010KandidatstuderendeBachelorstuderende

Kilde: Styrelsen for International Uddannelse, Mobilitetsstatistik for de videregående uddan-nelser 2009/2010 (internationale studerende er defineret som udenlandske statsborgere, der vedstudiestart maksimalt har boet et år i Danmark).

I perioden 2006 til 2010 er antallet afinternationale studerende indskre-vet på en hel uddannelse i Danmarksteget markant. Den største relativestigning er sket i antallet af interna-tionale bachelorstuderende, men deter stadig på kandidatuddannelserne,der er indskrevet flest internationalestuderende.

De internationale studerende udgøret godt grundlag for rekruttering afinternationale kompetencer til de dan-ske virksomheder. Det er dog afgøren-de, at en stor del af de internationalestuderende fastholdes i efterfølgendebeskæftigelse, hvis man skal få denfulde gavn af dette potentiale.

Styrelsen for International Uddan-nelse har gennemført en analysepå internationale dimittender fraårgangene 2003-2007, der viser, atinternationale dimittender i stigendegrad bosætter sig i Danmark efterafslutningen af deres uddannelse.54 % af de internationale dimittenderfra 2007 opholdt sig fortsat i Danmarket år efter uddannelsens afslutning.For dimittenderne fra 2003 var dettetal 46 %.

Gennemsnitligt opholder halvdelenaf de internationale dimittender sigi Danmark et år efter afslutningenaf deres uddannelse. 44 procent bori Danmark to år efter uddannelsensafslutning, mens 39 procent fortsatopholder sig i Danmark tre år efterafslutningen af deres uddannelse.Andelen af internationale dimittender,der vælger at bosætte sig i Danmark,skal gerne blive endnu højere. Der erderfor fokus på, hvordan man kanfastholde de internationale stude-rende i Danmark og hjælpe dem ind pådet danske arbejdsmarked.

Tabel 2. Internationale dimittender som bliver i Danmark efter afsluttet uddan-

nelse, årgang 2003-3007

År for afslutning af uddannelse2003Efter 1 årEfter 2 årEfter 3 år46 %41 %38%200447 %42 %38%200551 %45 %39%200651 %46 %200754 %Gennemsnit50 %44 %39%

Kilde: Styrelsen for International Uddannelse, Internationale dimittenders efterfølgende beskæf-tigelse i Danmark (2011)

ForskeruddannelseMed Globaliseringsaftalen i 2006blev det aftalt at øge investeringernei ph.d.-uddannelse i Danmark ogsåledes løfte nytilgangen af ph.d.-studerende fra ca. 1.500 i 2006 til 2.400i 2010 og fremefter. Som det fremgår aftabellen nedenfor, blev målsætningenopfyldt i 2010.Nytilgangen var her på 2.603 ph.d.-studerende. Universiteterne står forlangt størstedelen af disse studerende,idet der i 2010 blev nyindskrevet 2.592studerende på universiteternes ph.d.-uddannelser, jf. tal fra Det StatistiskeBeredskab.Tilsvarende er der sket en stigning iantal tildelte ph.d.-grader på cirka 56procent i perioden 2006-2010. Dennestigning afspejler i høj grad udviklin-gen op til 2007, idet det typisk tagerminimum 3 år at gennemføre en ph.d.-uddannelse.Fra 2011 og fremefter kan man for-vente en endnu større stigning i antaltildelte ph.d.-grader, i takt med at destuderende optaget efter ph.d.-løftetbliver færdige med deres ph.d.-uddan-nelse.

Figur 14. Tilgang af ph.d.-studerende og tildelte ph.d.-grader, 2000-2010

3.0002.5002.0001.5001.000500-20002001200220032004200520062007200820092010Tilgang af ph.d.-studerendeTildelte ph.d.-grader

Kilde: Danmarks Statistik (omfatter også ph.d.-studerende ved Kulturministeriets uddannelser)

Figur 15. Tildelte ph.d.-grader fordelt på hovedområde, 2007-2010

800700600500400300200100-2007200820092010HumanioraSamfundsvidenskabSundhedsvidenskabTeknik og naturvidenskab

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab, 2007-2010

Når man ser på fordelingen af tildelteph.d.-grader mellem hovedområderne,er halvdelen af de tildelte grader indenfor teknik og naturvidenskab. Detnæststørste hovedområde er sund-hedsvidenskab, som står for over enfjerdedel af graderne. Dette er i trådmed hensigten om særligt at prioriterede våde områder i den styrkede ph.d.-indsats.

Hensigten med ph.d.-løftet er at styrkeden offentlige og private forskning.Investeringerne i ph.d.-uddannelserneskal derfor gerne resultere i efterføl-gende beskæftigelse for de færdigeph.d.-kandidater. Universitets- ogBygningsstyrelsen (UBST) har opgjortbeskæftigelsesfrekvensen for defærdiguddannede ph.d.-kandidater.Beskæftigelsen har været nogenlundestabil gennem de sidste ti år, omendmed et svagt fald på 1 procentpoint.

Figur 16. Beskæftigelsesfrekvens for ph.d.-kandidaterne i perioden 1999-2009

10098969492901999

2000Humaniora

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007Teknisk videnskab

2008I alt

2009

Naturvidenskab

Samfundsvidenskab

Sundhedsvidenskab

Kilde: UBST’s notat om ph.d.-uddannelsen

Tallene viser, at stadig flere ph.d.-studerende på de danske universiteterkommer fra udlandet. Siden 2001 erantallet af internationale ph.d.-stude-rende i Danmark næsten tredoblet.De fleste internationale ph.d.-stude-rende i Danmark studerer inden forde tekniske og naturvidenskabeligevidenskaber, som samlet står foromkring 3/4 af de internationale ph.d.-studerende.

Dygtige internationale ph.d.-stude-rende underbygger det faglige niveaupå universiteternes forskeruddannel-sesprogrammer og styrker den danskeforskning. Men ligesom det er tilfældetfor de internationale studerende påhele uddannelser i Danmark, skal deinternationale ph.d.-studerende gernefortsætte deres karriere i Danmark.Det er derfor nødvendigt at sikre fast-holdelsen af de internationale ph.d.-studerende efter afslutningen af deresph.d.-uddannelse.

Figur 17. Internationale ph.d.-studerende i Danmark, 2001-2010

1.6001.4001.2001.000800600400200-2001200220032004200520062007200820092010Antal ph.d.-studerende

Kilde: Styrelsen for International Uddannelse, Mobilitetsstatistik for de videregående uddannel-ser 2009/2010

ForskningMed globaliseringsaftalen blev dervedtaget en målsætning om, at deoffentlige investeringer i forskning ogudvikling skulle udgøre mindst 1 pro-cent af BNP og de private investeringermindst 2 procent af BNP senest i 2010.Som følge af globaliseringsaftalen - ogi overensstemmelse med målsætnin-gen - er der derfor de sidste år blevetinvesteret markant flere penge i forsk-ning og udvikling.Ifølge tallene fra OECD investeredeDanmark 3,02 procent af BNP i forsk-ning og udvikling i 2009. Til sammen-ligning var tallet i 1999 2,18 procent.Målsætningen for de nationale inve-steringer i forskning blev altså opfyldti 2009. Men i en tid med faldende BNPskal der en større andel af BNP i spilfor at fastholde niveauet i forsknings-investeringerne.

Figur 18. Investeringer i forskning og udvikling i procent af BNP, 1999 og 2009

4,504,003,503,002,502,001,501,000,500,0020091999

Kilde: OECD Science, Technology and Industry Scoreboard 2011 (lande, der investerer mere end 1procent af BNP, er med i figuren).

IsraelFinlandSverigeKoreaJapanDanmarkSchweizUSATysklandØstrigIslandOECDAustralienFrankrigBelgienCanadaSlovenienUKHollandIrlandNorgeKinaLuxembourgPortugalTjekkietEstlandSpanienItalienRuslandNew ZealandUngarn

Selvom OECD’s tal viser, at Danmarker blandt de lande, som investerermest i forskning, er det vigtigt athuske på, at hvis Danmark skal kon-kurrere med de førende forsknings-regioner i verden, skal der ambitiøsemålsætninger til.Hvis man ser på forskningstunge lan-de som Korea, Japan, USA og Tyskland,står disse lande tilsammen for næsten70 procent af de totale investeringeri forskning og udvikling i OECD-regi.Men der er stor forskel på forsknings-intensiteten regionerne imellem idisse lande, og de nationale tal viserkun en del af billedet.

Hvis man meningsfyldt skal sammen-ligne et land på Danmarks størrelsemed de førende forskningslande, hvisindbyggertal og BNP langt overgårDanmarks, skal man ned på regions-niveau.Her viser tallene fra OECD, at denførende forskningsregion i Koreainvesterede 4,8 procent af regionensBNP i forskning og udvikling i 2006.I Tyskland investerede den førenderegion i 2007 næsten dobbelt så megeti forskning og udvikling som detnationale niveau samme år. I USA varnogle stater helt oppe at investereomkring 5-7 procent af BNP i forskningog udvikling. Det er disse regioner,som Danmark skal konkurrere med,hvis Danmark vil placere sig som etførende forskningsland.

Figur 19. Regional spredning i udvalgte landes investeringer i forskning og ud-

vikling (% af regional BNP)

DK 2007

Kilde: OECD Science, Technology and Industry Scoreboard 2011

Figur 20. Antal tilskudsfinansierede forskningsprojekter på universiteterne,

2005-2010

20.00018.00016.00014.00012.00010.0008.0006.0004.0002.000-Øvrige udenlandske kilderEUDanske private kilderDanske offentlige kilder

20056381.1175.1174.940

20067631.0615.4085.583

20071.0651.2745.6776.326

20081.1491.3976.2487.219

20091.2401.4245.9787.571

20101.8821.6156.4977.295

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab, 2005-2010

En stadigt større del af universiteter-nes forskningsaktiviteter sker i samar-bejde med eksterne samarbejdspart-nere. Fra 2005 til 2010 er antallet aftilskudsfinansierede forskningsakti-viteter således steget fra knap 12.000til godt 17.000 eksternt finansieredeforskningsprojekter. Den største vækstrelativt set er sket inden for øvrigeudenlandske kilder, som er næstentredoblet i den nævnte periode.

De danske universiteter og forskeretilstrækker stadig flere midler fra EU’sforskningsprogrammer. Danmarkhar med knap 25 % Nordens højestesuccesrate for projektansøgninger tilEU’s 7. rammeprogram ifølge statistikfra Forsknings- og Innovationsstyrel-sen. Danmark er blandt de lande, dertiltrækker flest EU-midler, når tilskudsættes i forhold til indbyggertal. Dan-mark overgås her kun af Schweiz ogFinland. Universiteterne har modtagetomkring 1,5 mia. kroner fra ramme-programmet siden 2007.

Figur 21. EU-tilskud fra 7. rammeprogram pr. capita (euro), 2007-2010

14012010080604020

Belgien

Italien

Spanien

Israel

Holland

Finland

Grækenland

Schweiz

Danmark

Tyskland

Portugal

Ungarn

Sverige

Norge

Østrig

Irland

Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen: Danmarks deltagelse sammenlignet med andrelandes

Frankrig

Tjekkiet

Polen

Figur 22. Antal videnskabelige publikationer per mio. indbyggere, 2005-2009

14.00012.00010.0008.0006.0004.0002.000-

Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen: Forskningsbarometret 2010

Når man skal måle outputtet af inve-steringerne i forskning og udvikling,anvender man ofte statistik for for-skernes produktion af videnskabeligepublikationer. I figur 22 er der anvendttal fra National Science Indicators(NSI) som anført i Forsknings- og Inno-vationsstyrelsens Forskningsbarome-ter. De internationale tal viser, at dedanske forskere er blandt de bedste tilat publicere deres forskningsresulta-ter, når man sætter antallet af danskepublikationer i forhold til indbyg-gertallet. Danmark er i denne sam-menhæng kun overgået af Schweiz ogSverige.

Figur 23. Antal citationer per videnskabelig publikation, 2005-2009

9,08,07,06,05,04,03,02,01,00,0

New Zealand

Holland

Finland

Australien

Danmark

Slovakiet

Brasilien

Belgien

Schweiz

Tyskland

Ungarn

Sverige

Norge

Østrig

Italien

Irland

Japan

Frankrig

Spanien

Grækenland

Sydkorea

Luxembourg

Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen: Forskningsbarometret 2010

Portugal

Rusland

Tjekkiet

Canada

Mexico

Indien

Island

USA

Polen

Kina

Tyrkiet

SchweizSverigeDanmarkIslandFinlandNorgeHollandAustralienCanadaNew ZealandUKBelgienØstrigIrlandUSATysklandFrankrigGrækenlandSpanienItalienTjekkietPortugalSydkoreaLuxembourgJapanUngarnSlovakietPolenTyrkietRuslandBrasilienMexicoKinaIndien

Det er svært at måle kvaliteten af dendanske forskning, da der ikke fin-des en sikker kvantitativ og ensartetindikator for god forskning. Citations-statistik anvendes dog inden for flerefagområder til at angive forskningensrelevans og gennemslagskraft. Dedanske publikationer og forskere har idenne sammenhæng en god gennem-slagskraft. Faktisk ligger Danmarkogså her på en tredjeplads med gen-nemsnitlig 7,5 citationer per videnska-belig publikation. De danske forskerepublicerer således mange videnska-belige artikler, som hyppigt citeres iandre videnskabelige publikationer.

Universiteter og samfundFigur 24 viser forholdet mellembeskæftigelsesraten og andelen afbefolkningen med en videregåendeuddannelse. Her skal landene gerneplacere sig i øverste højre hjørne somen markering af, at uddanelsessats-ningerne matcher arbejdsmarkedetsefterspørgsel efter uddannet arbejds-kraft. Som det fremgår af figuren, harlande som Korea og Japan i mindregrad været i stand til at matche kan-didaternes uddannelse med efterføl-gende beskæftigelsesmuligheder.Når man ser på de danske tal i OECD-sammenhæng, er beskæftigelsesratenfor folk med videregående uddannelseover 87 procent. Det placerer Danmarki den gode ende af skalaen og et godtstykke over OECD’s gennemsnit. Nårdet kommer til andelen af befolknin-gen med en videregående uddannelse,ville denne være betydeligt større,hvis man så på unge i alderen 25-34 åralene. Danske unge er - som tidligerenævnt - bedre uddannede end deresforældres generation.

Figur 24. Forholdet mellem beskæftigelse og videregående uddannelse for

25-64-årige, 2009

Kilde: OECD, Education at a Glance 2011

Tallene i figur 24 viser samtidig, at envideregående uddannelse fortsat er engod forsikring mod arbejdsløshed, tiltrods for finanskrise. Internationalt erden gennemsnitlige beskæftigelsesra-te 83,6 % på tværs af OECD-landene forfolk med en videregående uddannelse.Til sammenligning er beskæftigelses-raten 74,2 % for folk med sekundæreller erhvervsuddannelse, mens den er56 % for folk, som kun har grundsko-leniveau, ifølge tal fra OECD.Når man ser på det danske arbejds-marked for kandidaterne fra de langevideregående uddannelser, har akade-mikerledigheden over de seneste treår ligget på knap 4 procent. Som for deøvrige uddannelsesgrupper har aka-demikernes beskæftigelsessituationværet påvirket af finanskrisen, menalt i alt er akademikernes ledighedfaldet markant fra 2004 til 2011, jf.figur 25.

Der er altså fortsat et stort behov forhøjtuddannet arbejdskraft, og analy-ser viser, at universiteternes kandida-ter bidrager væsentligt til virksomhe-dernes produktivitet.Et nyligt studie fra DEA af produktivi-tet og videregående uddannelse (2010)viser, at sammenhængen mellemakademiske medarbejdere, produk-tivitet og vækst er så stærk, at hvisandelen af arbejdsstyrken med en langvideregående uddannelse øges med 1procentpoint, så vil BNP stige med 1 %.

Figur 25. Udvikling i ledighedsprocenten (forsikrede hos Akademikernes Cen-

tralorganisation), 2004-2011

8,0%7,0%6,0%5,0%4,0%3,0%2,0%1,0%0,0%20042005200620072008200920102011

Kilde: AC’s ledighedsstatistik, august 2011

Figur 26. Antal spin-out-virksomheder, licens-, salgs- og optionsaftaler, 2000-

2010

14012010080604020020002001200220032004200520062007200820092010Licens- salgs- og optionsaftalerSpin-out-virksomheder

Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen, kommercialisering af forskningsresultater (2011)

Universiteterne fik i 2000 ansvaret forkommerciel udnyttelse af patenterbaseret på universiteternes forsk-ningsresultater. På baggrund af bl.a.disse patenter samarbejder universite-terne med virksomheder og investorerom at skabe nye produkter, bl.a. vialicensaftaler og etablering af spin-out-virksomheder

Fra 2000 til 2010 har universiteternehaft stor fremgang med kommercia-liseringen af forskningen. Antalletaf licens- salgs- og optionsaftaler ertidoblet, mens etableringen af spin-out-virksomheder er seksdoblet. 2010var det næstbedste år i perioden, jf.figur 26.

Figur 27. Gennemsnitlig produktivitet per medarbejder

600.000500.000400.000300.000200.000100.000-

541.000472.000431.000

FoU-aktive virksomheder i FoU-aktive virksomheder Virksomheder, der ikke ersamarbejde med offentlig uden samarbejde medFoU-aktivevideninstitutionoffentlig videninstitutionKilde: DAMVAD, Produktivitetseffekter af erhvervslivets investeringer i forskning, udvikling oginnovation (2010)

Samarbejde med erhvervslivet er medtil at styrke universiteternes forsk-ningsaktiviteter, bl.a. i kraft af tilførteressourcer og inddragelse af videnfra det private erhvervsliv. Samtidigmedvirker samarbejdet til, at univer-siteternes forskning bringes i spil isamfundet.Men ligesom forskningskvalitet van-skeligt lader sig måle med en kvan-titativ indikator, er det også svært atopgøre forskningens samfundsværdi.Man kan dog beregne det økonomiskeafkast af private investeringer i forsk-ning og udvikling (FoU).

En sådan beregning viser, at for hverekstra krone en gennemsnitlig FoU-aktiv virksomhed investerer i forsk-ningsaktiviteter, stiger omsætningengennemsnitligt med 1,66 kroner. Detvil sige 66 øre mere til bundlinjen.Når forskningsaktiviteterne sker isamarbejde med en offentlig videnin-stitution - som fx et af de otte univer-siteter - er produktiviteten omtrent15 % højere (69.000 kr. per medarbej-der) end i sammenlignelige FoU-aktivevirksomheder, der ikke samarbejdermed et universitet, jf. figur 27.

En anden analyse bekræfter, atafkastet på virksomhedernes forsk-ningsinvesteringer øges markant, nårinvesteringerne sker i samarbejdemed universiteterne.Samtidig estimeres det, at BNP vilstige med 1½ procent, hvis alleFoU-aktive virksomheder indlederet vidensamspil med en offentligvideninstution.

Analyserne viser således, at forsk-ningsbaserede virksomheder kan opnåen markant højere værditilvækst, nårde samarbejder med universiteterne.Virksomhedernes øgede omsætninghar igen en positiv effekt på den dan-ske vækst. Disse erfaringer understre-ger, at det er vigtigt for de danske virk-somheder at styrke investeringerne iforskning, hvis der skal sættes gang iden økonomiske vækst.

Tabel 3. Potentiel effekt af at flere virksomheder indgår i vidensamspil med of-

fentlige videninstitutioner

Gennemsnitlig årlig effekt på værdi-tilvæksten, hvis alle FoU-aktivevirksomheder påbegynder et viden-samspil

Stigning i BNP

21,6 mia. kr.

1,5 procent

Kilde: DAMVAD, Økonomiske effekter af erhvervslivets forskningssamarbejde med offentligevideninstitutioner (2011)

Danske Universiteter er de otte danskeuniversiteters interesseorganisation.På Danske Universiteters hjemmeside(www.dkuni.dk) kan du bl.a. findematerialet fra Universiteternes Stati-stiske Beredskab, samt en elektroniskudgave af Tal om de danske universi-teter 2011.Ved eventuelle spørgsmål er du vel-kommen til at rette henvendelse tilDanske Universiteters sekretariat:Danske UniversiteterFiolstræde 44, 1. th.1171 København KTel. +45 33 36 98 00Fax +45 33 36 98 26E-mail: [email protected]www.dkuni.dk

Du kan læse mere om de otte danskeuniversiteter på nedenstående hjem-mesider:Københavns Universitetwww.ku.dkAarhus Universitetwww.au.dkSyddansk Universitetwww.sdu.dkRoskilde Universitetwww.ruc.dkAalborg Universitetwww.aau.dkDanmarks Tekniske Universitetwww.dtu.dkCopenhagen Business Schoolwww.cbs.dkIT-Universitetet i Københavnwww.itu.dk

Danske Universiteter erde danske universitetersinteresseorganisation.Organisationen fremmeruniversiteternes indbyrdessamarbejde og universitets-sektorens synlighed oggennemslagskraft i ind-og udland.

Danske UniversiteterFiolstræde 44DK-1171 København Kwww.dkuni.dkJanuar 2011