1. IndledningI 1994 indgik de danske universiteteren aftale om, at etablere et åbent mar-ked1for ph.d.-kurser. Aftalen betød,at ph.d.-studerende kunne deltagegratis i kurser ved andre universiteter/fakulteter. Samtidig styrkede aftalensamarbejdet på tværs af universite-terne, og dermed undgik man unødigdublering af kurser og skabte et størremarkedsgrundlag for de enkelte kur-ser.Samarbejdet mellem universiteterneom udbud af ph.d.-kurser på højtniveau blev endvidere tilskyndet medmidler fra Koordinationsudvalget forForskning, KUF, der har haft til formålat”… fremme samarbejdet om fondsfunk-tionen mellem Det Frie Forskningsråd,Det Strategiske Forskningsråd, DanmarksGrundforskningsfond, Højteknologifonden,Rådet for Teknologi og Innovation og detøvrige forskningssystem og sammenhæn-gen mellem fondsfunktionen og øvrigestatslige forskningsbevillinger”.På ph.d.-området fik KUF til opgave atfordele”… midler til forskeruddannelseinden for alle videnskabelige hovedområ-der. Udvalget fordeler forskeruddannelses-midlerne til Det Frie Forskningsråd og DetStrategiske Forskningsråd”2.Med nedlæggelsen af KUF med udgan-gen af 2010 bliver hovedparten af for-skeruddannelsesmidlerne overflyttettil universiteterne (i alt 104 mio. kr.).Fordelingsnøglen herfor er endnu ikkepolitisk fastlagt.Som konsekvens af KUF’s nedlæggelsebesluttede Rektorkollegiets forret-ningsudvalg den 9. marts 2010 at ned-sætte en midlertidig arbejdsgruppevedr. forskeruddannelse. Arbejdsgrup-pen fik til opgave at”… vurdere, om dermed overdragelsen af det fulde ansvar forforskeruddannelse til universiteterne erbehov for sektorfælles tiltag, herunder eneventuel revision af aftalen om det åbnemarked for ph.d.-kurser”3.Baggrunden for arbejdsgruppensnedsættelse var en erkendelse af, atdet åbne marked for ph.d.-kurser harværet en stor styrke for universiteter-nes ph.d.-uddannelser og hermed ogsåfor de ph.d.-studerende. Publikationenbygger derfor på den præmis, at envidereførelse af et nationalt samarbej-de om ph.d.-kurser vil være en styrkefor ph.d.-uddannelsen i Danmark, ogat der samtidig er behov for at sikrefaglig fleksibilitet, således at organi-seringen af ph.d.-uddannelserne kantilpasses de forskellige fagområderssærlige behov.

5Endelig tager de nye modeltyper hen-syn til den centrale rolle, ph.d.-sko-lelederen og ph.d.-udvalg blev tildeltmed ændringerne til universitetsloveni 2007 (Bekendtgørelse af lov om uni-versiteter, § 16 b)4.Den nuværende model erstattes af tomodeltyper: 1) en model for et åbentmarked og 2) en model for et gensi-digt forpligtende samarbejde. Dissemodeller gælder kun for fagdiscipli-nære kurser, idet generiske kurser,som i reglen udbydes på tværs mellemph.d.-skoler inden for det enkelte uni-versitet, holdes helt ude af fremtidigeaftaler for et nationalt kursusmarked.Der aftales en fælles prisfastsættelsefor deltagelse i andre universitetersgeneriske kurser.Et universitet/ph.d.-skole, der ikkeønsker at udbyde kurser efter model-type 1 eller 2, kan udbyde og udvekslekurser efter en betalingsmodel.Det er op til det enkelte universitet/ph.d.-skole at beslutte sig for, hvilkekonkrete modeller og samarbejder, detønsker at indgå i.Revision af aftalen om det nuværen-de åbne marked for ph.d.-kurser:Denne publikation indeholder enrevision af aftalen om det nuværendeåbne marked for ph.d.-kurser samtøvrige sektorfælles tiltag vedrørendeforskeruddannelse.Det fremtidige åbne marked for ph.d.-kurser har følgende modeltyper:

1.

Videreførelse af det åbne kursus-marked med enkelte revisioner

2.

Nationalt gensidigt forpligtendesamarbejder, der indgås mellemph.d.-skoler.Det nationale samarbejde om ph.d.-kurser indrettes fleksibelt, således atph.d.-skolerne/universiteterne for fag-disciplinære kurser får mulighed for atvælge mellem de to modeller.Årsagen til 2 modeltyper er, at behovetfor koordinering samt finansiering afde forskellige kurser varierer mellemfagområder.Modeltype 1 og 2 adskiller sig på denmåde, at modeltype 1 er en viderefø-relse af det åbne marked med enkelterevisioner, hvor modeltype 2 er envidereførelse af det åbne kursus-marked i en gensidig, mere reguleretmodel.Publikationen er delt op i følgendedele:• Modeltype 1 for fagdisciplinærekurser: Åbent marked• Modeltype 2 for fagdisciplinærekurser: Gensidigt samarbejde• Generiske kurser• Aftalens løbetid og vilkår for æn-dringer• Andre sektorfælles tiltag.• Status for universiteternes tilmel-ding til modellerne.

2.1 Vilkår for tilmelding og deltagelse i fagdisciplinæreph.d.-kurser:

2.1.1

Deltagelse i fagdisciplinære kurser er gratis for den stu-derende. Der kan dog opkræves betaling for direkte materiale-omkostninger, dækning af kost, logi, rejse m.v.

2.1.2

I tilfælde af overtegning til et kursus er det den ellerde udbydende ph.d.-skole(r), der prioriterer ansøgerne. Deneller de udbydende ph.d.-skole(r)s egne ph.d.-studerende harfortrinsret til 80 procent af pladserne, og eksterne ph.d.-stu-derende har fortrinsret til de sidste 20 procent.

2.1.3

Såfremt et ph.d.-kursus fra de(n) udbydende ph.d.-skole(r) også er åbent for andre deltagere, f.eks. for kandidat-studerende eller for studerende under “Åben Uddannelse”, harde ph.d.-studerende fra det åbne marked fortrinsret frem forsådanne.

2.1.4

Såfremt et universitet/fakultet har en aftale med ensektorforskningsinstitution om afholdelse af ph.d.-kurser,indgår sådanne kurser i det åbne marked i relation til denpågældende ph.d.-skole.

Modeltype 2:Gensidigt samarbejdeVed modeltype 2 videreføres det åbne kursusmarked på noglefagområder som et internt marked for fagdisciplinære kurser pågrundlag af en gensidigt forpligtende model. Et sådant samar-bejde er allerede fungerende for de humanistiske og teologiskefakulteter.62.4 Fælles rammer for modeltype 2, gensidigt samarbejde

2.4.1

Samarbejdet organiseres i faglige netværk mellem ph.d.-skolernes forskeruddannelsesprogrammer (FUP).

2.4.2

De faglige netværk koordinerer udbud af ph.d.-kurser påhøjt fagligt niveau og med en kritisk masse af deltagere, såle-des at der indgås langsigtede aftaler om et tilstrækkeligt antalrelevante kurser med en forholdsvis ligelig resursefordeling.

2.4.3

Det er i hvert tilfælde den enkelte kursusarrangør (for-skeruddannelsesprogram), som er ansvarlig for planlægningog afvikling af det enkelte ph.d.-kursus.

2.4.4

Deltagelse i fagdisciplinære kurser er i princippet gratisfor ph.d.-studerende omfattede af det gensidige samarbejde.Deltagende ph.d.-studerende betaler dog for direkte materia-leomkostninger, dækning af kost, logi, rejse m.v. Ved deltagel-se i mere bekostelige kurser som fx årlige sommerskoler kanph.d.-studerende blive opkrævet et deltagergebyr på 1.200 kr.pr. ECTS samt rejse- og opholdsudgifter og materialeudgifter.

2.4.5

Deltagere i fagdisciplinære kurser for ph.d.-studerende,der ikke er indskrevet ved medvirkende ph.d.-skoler i et gen-sidigt samarbejde, kan uanset kursustype blive opkrævet etdeltagergebyr på 1.200 kr. pr. ECTS samt rejse- og opholdsud-gifter og materialeudgifter.

2.4.6

For model 2 gælder tillige det under 1.2 og 1.3. ved model1 anførte.Se notatet ”Humanistisk forskeruddannelsessamarbejde i Danmark”. Dehumanistiske og teologiske fakulteter bag notatet er: KU, AU (ASB, AU + DPU,AU), SDU, RUC, AAU, CBS. Se også bilag 2.6

3.1 Formål med en prisaftale for generiske ph.d.-kur-ser:

3.1.1

Prisaftalen skal understøtte, at de ph.d.-studerende fårmulighed for at tage generiske ph.d.-kurser ved andre ph.d.-skoler end den, hvor de er indskrevet.

3.1.2

Prisaftalen skal understøtte ph.d.-skolernes incitamenttil at udbyde generiske kurser af høj kvalitet.

3.1.3

Prisaftalen skal medføre mindst muligt administrativttidsforbrug.De enkelte ph.d.-skoler og ph.d.-udvalg fastsætter selv, hvilkekurser der er generiske kurser. Det kunne som eksempelvære:• Ph.d.-introkursus, der bl.a. omfatter introduktion til detat være ph.d.-studerende og introduktion til projektle-delse/projektstyring.• Ph.d.-pædagogikum, der bl.a. skal indeholde vejledning iundervisning/pædagogik.• Ph.d.-formidlingskursus.• Akademisk engelsk.• Videnskabelig teori og metode.• Videnskabsetik.• Projektstyring/projektledelse.• Forskningsfinansiering/ansøgningsteknik.• Introduktion til videnskabelig publicering og præsentati-onsteknik.• Særligt introduktionskursus for ikke dansktalende ph.d.-studerende.• Innovation/patentering/ophavsret.• Redskabskurser fx til dataanalyse, informationssøgningog statistik.

5. Andre sektorfælles tiltag5.1 Database over fagdisciplinære oggeneriske kurser for ph.d.-studerendeDer udarbejdes en kursusdatabaseover fagdisciplinære og generiskekurser. Databasen vil være med tilat eksponere og profilere univer-siteternes/fakulteternes kurserog vil samtidig være en hjælp forde ph.d.-studerende til at finde deenkelte kurser. Databasen bliveren hjemmeside med relevantekursusudbud.5.2 NetværksdannelseDa der er et generelt behov for enstørre netværksdannelse mellemph.d.-skoleledere, mellem ph.d.-studerende og mellem ph.d.-vejle-dere, er følgende tiltag vedtaget:

5.2.1

Seminar for ph.d.-skoledereog ph.d.-udvalgsformænd.Der afholdes regelmæssigt semi-narer for ph.d.-skoleledere for atgive lederne en mulighed for atmødes og udveksle erfaringer.5.3 Nøgletal vedr. ph.d.-studerendeSom led i Danske Universitetersårlige opdatering af nøgletal sesder på de erfaringer, der indtilnu er gjort med nøgletallene forph.d.-området. Der er problemermed den nuværende opgørelse,og arbejdsgruppen ser gerne enrevision af definitionen af nøgle-tallene samt en harmonisering afopgørelsesperioderne.Denne publikationen er lavet påbaggrund af et notat, som er udar-bejdet af arbejdsgruppen vedr. for-skeruddannelse september 2010og godkendt af Rektorkollegiet den5. oktober 2010.

6. Status for universiteternestilmelding til modellerneEfter Rektorkollegiets godkendelse af notatet i oktober 2010 har universiteternehaft mulighed for at tilmelde sig de enkelte modeller. Nedenstående tabel ernuværende status for universiteternes tilmelding.Universitet

Københavns Universitet

Ph.d.-skolen ved Det Farmaceutiske FakultetPh.d.-skolen ved Det Biovidenskabelige Fakul-tetPh.d.-skolen ved det Humanistiske FakultetPh.d.-skolen ved det Juridiske FakultetPh.d.-skolen ved Det NaturvidenskabeligeFakultetPh.d.-skolen ved Det SamfundsvidenskabeligeFakultet• Økonomi og Statskundkskab• Sociologi og PsykologiPh.d.-skolen ved det SundhedsvidenskabeligeFakultetPh.d.-skolen ved Det Teologiske FakultetModel 2Model 1Model 1Model 1Model 1ModelBemærkning

7. Arbejdsgruppen bagpublikationenSven Frøkjær (formand)Dekan og professor, Det Farmaceuti-ske Fakultet, formand for KøbenhavnsUniversitets Forskeruddannelsesråd,Københavns UniversitetMette ThunøProdekan og ph.d.-skoleleder, DetHumanistiske Fakultet, KøbenhavnsUniversitetMogens NielsenProfessor og ph.d.-skoleleder, DetNaturvidenskabelige Fakultet, AarhusUniversitetAsbjørn Sonne NørgaardProfessor og ph.d.-skoleleder, Institutfor Statskundskab, Det Samfunds-videnskabelige Fakultet, SyddanskUniversitetValery ForbesProfessor og institutleder, Institut forMiljø, Samfund og Rumlig Forandring(ENSPAC), Roskilde UniversitetSøren Holdt JensenProfessor og ph.d.-skoleleder, Institutfor Elektroniske Systemer, AalborgUniversitetMartin P. BendsøeProfessor og dekan for kandidat- ogph.d.-uddannelse samt internationa-lisering, Danmarks Tekniske Univer-sitetPeter LotzInstitutleder og prodekan for forsker-uddannelse, Institut for Innovation ogOrganisationsøkonomi, CopenhagenBusiness SchoolCarsten SchürmanLektor og ph.d.-skoleleder, Program-ming, Logic and Semantics Group,IT-Universitetet i KøbenhavnSekretær for arbejdsgruppen:Anne Mette Terp, fuldmægtig, DanskeUniversiteter

På et initiativ fra KVL blev der i 1994 afholdt en række møder på dekan-niveau i dendanske universitetsverden, hvorefter man etablerede det åbne marked for ph.d.-kurser - dvs. et samarbejde, hvor studerende uden afregning kan deltage i kurser, derudbydes på andre universiteter. De enkelte institutioners kursusudbud gøres tilgæn-geligt for alle ph.d.-studerende uanset, hvor de er indskrevet. Aftalen er fornyet ogudvidet, så den nu omfatter alle fakulteter og gælder på ubegrænset tid.Det er holdningen, at det ikke skal være snævre administrative og økonomiskehensyn, der styrer den enkeltes forskeruddannelsesforløb. Derfor har vi med denneaftale søgt at rydde de fleste administrative og økonomiske forhindringer af vejen,så det bliver de faglige hensyn, der afgør, hvor den enkelte vælger at tage sine ph.d.-kurser. Herved skærpes tillige den positive konkurrence imellem fakulteterne/insti-tutionerne.

Aftale om et åbent marked for ph.d.-kurser iDanmarkMellem alle danske institutioner/fakulteter (se bilag A) er der aftalt et åbent markedfor ph.d.-kurser. For uddannelsesinstitutioner, der ikke er fakultetsopdelt, indgåsaftalen på rektorniveau. I aftalen anvendes betegnelsen “fakulteter” som omfattendesåvel fakulteter som institutioner med ét hovedområde.Aftalens formålPh.d.-kurser, der afholdes af et af de deltagende fakulteter, skal tilbydes alle ph.d.-studerende indskrevet inden for det åbne marked, således som dette nærmere erbeskrevet nedenfor. Det er målet, at det åbne marked med tiden skal føre til enarbejdsdeling og specialisering fakulteterne imellem på ph.d.-kursus området. Her-ved kan opnås en kvalitetsforbedring og en rationaliseringsgevinst.Det åbne marked vil endvidere gøre gennemførelse af utraditionelle og tværfagligeph.d.-studieforløb lettere. Endelig vil det åbne marked lette en udvidelse af det inter-nationale samarbejde på ph.d.-kursusområdet. Her tænkes især på nordisk samar-bejde, samarbejde i EU og samarbejde med de baltiske lande.Aftalens indhold:Vilkår for tilmelding og deltagelse i ph.d.-kurser:• Deltagelse i et ph.d.-kursus forudsætter, at den institution, der har indskrevet denph.d.-studerende, kan godkende kurset som ph.d.-kursus.• Deltagelse i kurset er gratis for den studerende. Der kan dog opkræves betalingfor direkte materiale-omkostninger. Sådanne udgifter, ligesom dækning af kost,logi, rejse m.v., afholdes af den studerende selv, respektive over den studerendesprojekt-bevilling eller på anden måde. Dette afhænger af hjemmel ifølge eksterneeller interne regler for dækning af de pågældende udgifter.• I tilfælde af overtegning til et kursus er det den udbydende institution, der priori-terer• ansøgerne. Institutionens egne ph.d.-studerende har fortrinsret til 80 % af plad-serne og eksterne ph.d.-studerende har fortrinsret til de sidste 20 %.• Såfremt et ph.d.-kursus fra det udbydende fakultet også er åbent for andre del-tagere, f.eks.for fakultetets kandidatstuderende eller for studerende under “ÅbenUddannelse”, har de ph.d.-studerende fra det åbne marked fortrinsret frem forsådanne.• Såfremt et fakultet har aftale med en sektorforskningsinstitution om afholdelse afph.d.-kurser, indgår sådanne kurser i det åbne marked i relation til det pågældendefakultet.• Fakulteterne er enige om, at det er ønskeligt, at der etableres ph.d.-kurser gennemsamarbejde om tilrettelæggelse og gennemførelse af kurser mellem flere fakul-teter. Sådanne kurser indgår ligeledes i det åbne marked. Hvis parterne deles omomkostningerne ved et sådant kursus, deles fortrinsretten til de 80 % af kursus-pladserne tilsvarende.

Bilag 1 (3)Information om ph.d.-kurser:• Det forudsættes, at beskrivelse af alle ph.d.-kurser, der indgår i fakulteternesstudieprogrammer, er tilgængelige på www. Der er enighed blandt fakulteterneom at arbejde for, at der etableres en fælles søgemulighed for alle ph.d.-kurser iDanmark.• For hvert kursus, der udbydes, skal der ud over det faglige indhold og nødvendigefaglige forudsætninger fastsættes kursets belastning, der anføres i henhold til deneuropæiske norm i ECTS-point (Bologna-deklarationen). 1 ECTS-point modsvareren total arbejdsindsats på godt 25 timer. Heri indregnes både konfrontationstid,direkte krævede forberedelser og mere generelle forberedelser (f.eks. 50 % af kon-frontationstiden), afrapportering, evaluering etc. Institutionerne forpligter sig til atgøre timeberegningen tilgængelig og tydelig ved annoncering af ph.d.-kurser.• Det bemærkes, at hvert fakultet selv afgør, hvilken merit det giver egne ph.d.-stu-derende for et eksternt ph.d.-kursus. Det tilstræbes dog så vidt muligt at pointfast-sættelsen ved andre fakulteter accepteres.• Alle fakulteter erklærer, at de vil tilstræbe, at så stor en del som muligt af deresph.d.-kurser gennemføres som intensive kurser, f.eks. over hele uger eller overhele dage på faste ugedage. Herved gøres det lettere for ph.d.-studerende fra andrefakulteter at komme tilrejsende.Ressourceneutralitet:• Det tilstræbes, at ethvert fakultet omfangsmæssigt udbyder ph.d.-kurser svarendetil dets eget behov.• Intet fakultet kan forlange, at et andet fakultet skal oprette kurser eller dublerekurser. Hvor det er ønskeligt, kan det aftales, at et fakultet køber et kursus på etandet fakultet. Et sådant kursus henregnes derefter under det åbne marked somafholdt af det betalende fakultet.• De enkelte fakulteter fastlægger selv, hvorledes uddannelsestilskud/taxameter-tilskuddet fordeles og anvendes til finansiering af ph.d.-kurser. Anvendes interneopgørelser over “producerede ph.d.-kursus-STÅ”, forudsætter det dog, at alleph.d.-studerende fra det åbne marked indgår på lige fod. Dette sikrer, at det for denenkelte kursusudbyder er lige så “meriterende” at have interne ph.d.-studerendesom ph.d.-studerende fra det åbne marked.• Det er forventningen, at udvekslingen af ph.d.-kurser fakulteterne imellem bliverressourceneutral.• Fakulteterne er indstillet på at etablere en udligningsordning, såfremt der skullevise sig større skævheder.

Bilag 1 (4)Ethvert deltagende fakultet kan udtræde af det åbne marked med 1/2 års varsel tilden 1. juli. Det forudsættes dog, at påbegyndte eller aftalte kursusforløb afvikles ihenhold til aftalen.Aftalen kan ændres, såfremt der kan skabes enighed blandt alle parter.Aftalens ordlyd gøres tilgængelig på KVL´s hjemmeside (www.kvl.dk). De øvrigefakulteter opretter link hertil.Bilag A: Følgende institutioner deltager i aftalen:Arkitektskolen i AarhusDanmarks BiblioteksskoleDanmarks Farmaceutiske UniversitetDanmarks Pædagogiske UniversitetDanmarks Tekniske UniversitetDen Kgl. Veterinær- og LandbohøjskoleHandelshøjskolen i KøbenhavnHandelshøjskolen i ÅrhusIT-UniversitetetKunstakademiets ArkitektskoleKøbenhavns Universitet, Det Humanistiske FakultetKøbenhavns Universitet, Det Juridiske FakultetKøbenhavns Universitet, Det Naturvidenskabelige FakultetKøbenhavns Universitet, Det Samfundsvidenskabelige FakultetKøbenhavns Universitet, Det Sundhedsvidenslabelige FakultetKøbenhavns Universitet, Det Teologiske FakultetRoskilde Universitets CenterSyddansk Universitet, Det Humanistiske FakultetSyddansk Universitet, Det Naturvidenskabelige og Tekniske FakultetSyddansk Universitet, Det Samfundsvidenskabelige FakultetSyddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige FakultetAalborg Universitet, Det Humanistiske FakultetAalborg Universitet, Det Samfundsvidenskabelige FakultetAalborg Universitet, Det Teknisk-Naturvidenskabelige FakultetAarhus Universitet, Det Humanistiske Fakultet.Aarhus Universitet, Det Samfundsvidenskabelige FakultetAarhus Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige FakultetAarhus Universitet, Det Teknisk-Naturvidenskabelige FakultetAarhus Universitet, Det Teologiske Fakultet

Bilag 1 (5)Finansieringsmodel for generiske ph.d.-kurser – som vedtaget af KU’s ledelsesteamden 1. april 2009En finansieringsmodel for generiske ph.d.-kurser skal; understøtte, at de ph.d.-studerende får mulighed for at tage generiske ph.d.-kurser på tværs af fakulteter,understøtte fakulteternes incitament til at udbyde spændende generiske kurser samtmedføre mindst mulig administrativt tidsforbrug. For at imødekomme disse forud-sætninger foreslås en model, hvor finansieringen erbaseret på ECTS-vægtning af kurset, og hvor der sker udligning mellem fakulteterneen gang årligt baseret på en standardtakst på 1200 kr. for 1 ECTS.Fakultetet fastsætter selv, hvilke kurser der er generiske kurser, udover de kurserder allerede er fastlagt i indstilling om principperne for styrkelse af generiske ph.d.-kurser på KU som behandlet af Ledelsesteam den 22. oktober 2008. I indstillingen erfølgende kurser defineret som generiske kurser (arbejdstitler):• Ph.d.-introkursus, der bl.a. omfatter introduktion til det at være ph.d.-studerende,introduktion til projektledelse/projektstyring.• Ph.d.-pædagogikum, der bl.a. skal indeholde vejledning i undervisning/pædagogik.• Ph.d.-formidlingskursus.• Akademisk engelsk• Videnskabelig teori og metode• Videnskabsetik• Projektstyring / projektledelse• Forskningsfinansiering / ansøgningsteknik• Introduktion til videnskabelig publicering og -præsentationsteknik• Innovation / patentering / ophavsret• Redskabskurser til dataanalyse og informationssøgning• Særligt introduktionskursus for ikke dansktalende ph.d.-studerendeDe mere specifikke rammer for finansieringsmodellen er:• Alle fakulteter udbyder generiske ph.d.-kurser, og alle generiske ph.d.-kurser eråbne for alle ph.d.-studerende på KU uafhængigt af fakultet. Såfremt kurset ikkeer et samarbejde mellem flere fakulteter, kan udbyder-fakultetet prioritere egneph.d.-studerende før ph.d.-studerende fra andre fakulteter.• Ph.d.-udvalget på udbyder-fakultetet fastsætter ECTS-vægtning for egne generiskeph.d.-kurser.• Kurserne prisfastsættes på baggrund af ECTS-vægtning. 1 ECTS prisfastsættes til1200 kr. Et kursus på 3 ECTS koster således 3600 kr., for en ph.d.-studerende fra etandet fakultet at deltage i.• Generiske kurser kan prisfastsættes anderledes, hvis der f.eks. er tale om kursermed deltagelse af dyre udenlandske oplægsholdere, kurser inklusiv kost og logi. Erkursusprisen forhøjet skal dette tydeligt fremgå af annonceringen inkl. begrundel-sen herfor. Det beløb der overstiger de 1200 kr. per ECTS point opkræves ved internfakturering i forbindelse med tilmelding eller afholdelse af kurset.• Der sker finansiel udligning baseret på ECTS taksten én gang årligt. Udligningensker bilateralt ved intern fakturering mellem de enkelte fakulteter senest 1. de-cember.

Bilag 1 (6)• Den finansielle udligning mellem fakulteterne sker på ph.d.-skoleniveau. En evt.udligning med institutter og forskeruddannelsesprogrammer varetages internt påde enkelte fakulteter.• Prisen for et generisk ph.d.-kursus fastsættes af udbyder-fakultetet, det fakultetden ph.d.-studerende kommer fra er bundet af udbyderens prisfastsættelse, menph.d.-udvalget er ved godkendelse af kurset ikke bundet af udbyderens ECTS-fast-sættelse, omend der opfordres• til at følge den.• Fakulteterne indmelder og koordinerer min. 1 gang årligt i KUFUR hvilke generiskeph.d.-kurser de enkelte fakulteter agter at udbyde.• Fakulteterne linker på deres hjemmeside til generiske ph.d.-kurser på de øvrigefakulteter.• 1 ECTS svarer til 25-30 timers arbejde inkl. forberedelse, tilstedeværelse, præsen-tationer m.m. jf. Bologna Proces.• Ordningen træder i kraft for kurser der udbydes fra januar 2010 og evalueres ul-timo 2011.

Bilag 2D E H UMA N I S T I S K E O G T E O L O G I S K E F A K U L T E T E R V E DAALBORGUNIVERSITETAARHUSUNIVERSITETKØBENHAVNSUNIVERSITETROSKILDEUNIVERSITETSYDDANSKUNIVERSITETAARHUSBUSINESSSCHOOL,AUCOPENHAGENBUSINESSSCHOOLD A N M A R K S P ÆD A G O G I S K E U N I V E R S I T E T S S K O L E , A U

1. MARTS 2010

S AG S N O T AT

Vedr.: Humanistisk forskeruddannelsessamarbejde i Danmark

Baggrund

I 1980’erne startede der så småt en erkendelse af, at der burde gennemføres initia-tiver på forskeruddannelsesområdet, såfremt Danmark skulle være i stand til atimødekomme fremtidens krav og udfordringer. De to første danske forskerskoler blevdog først etableret i 1996 (af Grundforskningsfonden), da det daværende Forskera-kademi havde mødt modstand mod etableringen af forskerskoler. Herefter kunneForskerakademiet samme år i gangsætte 11 yderligere forskerskoleinitiativer.1Forskerakademiet blev nedlagt i 1999 og afløst af Forskeruddannelsesrådet, somintensiverede forskerskoleindsatsen gennem oprettelsen af forskerskoler inden forsamtlige fagområder. Forskeruddannelsesrådet nåede i sin fireårige leveperiode atbevilge penge til etableringen af 72 forskerskoler.2Forskeruddannelsesrådets definition af en forskerskole var:”[En] organiseret enhed af en vis størrelse med en veldefineret ledelse. Denne ledelseskal i samspil med en eller flere forskningsinstitutioner, institutioner, virksomhedermv. sikre, at en større gruppe ph.d.-studerende, inden for klart identificerede områ-der, får et struktureret og sammenhængende uddannelsesforløb på højt niveau. Enforskerskole bør normalt omfatte flere parter, hvoraf mindst én er et universitet. For-skeruddannelsesaktiviteter ved et institut eller lignende faglig enhed ved et universi-tet kan dog også i sin helhed være organiseret som en forskerskole.”3

Bilag 2 (2)Forskeruddannelsesrådet blev med den nye ”Lov om forskningsrådgivning” ned-lagt ved udgangen af 2003, hvor Koordinationsudvalget for sorkning blev etableret.Forskeruddannelsesudvalget (FUU) under Koordinationsudvalget forestod i 2005 enkortlægning af forskerskolerne,4hvilket viste at en stor del af forskerskolerne virkedeunder formelle rammer, men at godt halvdelen af forskerskolerne repræsenteredesamarbejder på tværs af institutioner, ligesom godt halvdelen af forskerskolerneinkluderede flere institutter fra samme institution. Dette fik FUU til at understregebehovet for en klarere kompetencefordeling mellem skolerne og de institutioner, debetjente. Det var i øvrigt også iøjnefaldende, at de studerende var forholdsvis fra-værende i ledelsen af forskerskolerne og kun 28 ph.d.-studerende var i gennemsnittilknyttet pr. forskerskole. Kortlægningen gjorde også opmærksom på, at der vedmange forskerskoler slet ikke blev afholdt kurser for vejledere og kun få forskerskolerstillede krav til vejledernespædagogiske kvalifikationer.5Kritikken af kompetence- og ansvarsfordeling samt forskerskolernes volumen blevuddybet, da et internationalt evalueringspanel udarbejdede evalueringsrapporten –“A Public Good. PhD Education in Denmark” - i marts 2006.6Panelet anbefalede multi-faglige forskerskoler med et solidt fundament af kurser i teori og metode efter ameri-kansk mønster. Organiseringen af forskerskoler blev kritiseret, fordi forskerskolerne ihøj grad savnede kritisk masse og faglig bredde med solid finansiering. Endvidere varanbefalingen, at forskerskolerne i højere grad skulle arbejde tværfagligt og fremmeinterdisciplinær forskning og forskeruddannelse.Danmarks Forskningspolitiske Råd fulgte op på den internationale evaluering med”Opfølgning på evaluering af dansk forskeruddannelse” i juni 2006. Heri anbefaledesuniversitetsledelserne mere aktivt at arbejde for kvalitetssikring af forskeruddan-nelsen bl.a. ved at højne vejlederkvalifikationerne. Rådet tilsluttede sig det interna-tionale panels evaluering af den uoverskuelige situation med mange små og fagligtoverlappende forskerskoler samt begrebsforvirringen på forskeruddannelsesområ-det. Endelig anbefalede Rådet at indføre mere fleksibilitet i forskeruddannelsen ved atbevare 5+3 og 4+4 ordningen, men også at introducere 3+5 ordningen til eliterekrut-tering og til tiltrækning af udenlandske ph.d.-studerende.7Dansk Center for Forskningsanalyse har udgivet en fyldig gennemgang af alle redegø-relserne på forskeruddannelsesområdet i december 2006.8

132 forskerskoler deltog i kortlægningen, heraf 31 humanistiske forskerskoler.Forskeruddannelsesudvalget, Koordinationsudvalget for Forskning, ”Kortlægning af forskerskoler”(2005).6VTU, “A Public Good PhD Education in Denmark. Report from an International Evaluation Panel”(marts 2006) (http://en.vtu.dk/files/publications/2006/a-public-good-phd-education-in-denmark/index.htm)7Danmarks Forskningspolitiske Råd, ”Opfølgning på evaluering af dansk forskeruddannelse” (juni2006) (http://sundphd.ku.dk/regelsamling/opflgningpevalueringafdanskforskeruddannelse.pdf)8Elisabeth Vestergaard, “Den danske forskeruddannelse. Rapporter, evalueringer og anbefalinger 1992– 2006” (dec. 2006) (http://www.cfa.au.dk/fileadmin/site_files/filer_forskningsanalyse/dokumenter/Notater/Notat_2006_3.pdf)45

Bilag 2 (3)I 2007 udmøntedes anbefalingerne og udredningsresultaterne i ændringer til Univer-sitetsloven. Med lovændringerne blev det fastlagt at ph.d.-uddannelsen fremover skalforegå ved ph.d.-skoler (§16b), der ledes af en ph.d.-skoleleder. Det er ph.d.-skolelede-ren der ”forestår med inddragelse af ph.d.-udvalget planlægning af skolens uddan-nelse, herunder internationale ophold” (§16b, stk. 5) og ”forestår med inddragelseaf ph.d.-udvalget løbende evalueringer af skolens aktiviteter…” (§16b, stk. 6). For atsikre studerendes indflydelse på ph.d.-forløbet nedsættes et ph.d.-udvalg (§16b, stk.7).Ph.d.-udvalget har bl.a. til opgave at godkende ph.d.-kurser (§16b, stk. 7).Hermed sikredes forskeruddannelsen i Danmark en mere klar og entydig opgave- ogansvarsfordeling således som det var blevet anbefalet fra ovenstående råd og udvalg.De hidtidige forskerskolers skæbne blev beskrevet i bemærkningerne til loven:”Visse høringssvar har udtrykt usikkerhed omkring relationen mellem de eksisteren-de forskerskoler og de nye ph.d.-skoler. Derfor er det i bemærkningerne præciseret,at indførelsen af ph.d.-skoler ophæver begrebet forskerskole, så der på ph.d.-områdetkun er ét skolebegreb med en entydig ansvars- og kompetencefordeling. Med indfø-relse af ph.d.-skoler er det fastlagt, at en ph.d.-studerende er tilknyttet én ph.d.-skole,som har det samlede ansvar for den pågældende ph.d.-studerendes uddannelse, her-under ansvar for at sikre kvalitet i kursusudbud, udlandsophold og vejledning. Hverph.d.-skole har tilknyttet et ph.d.-udvalg og har en leder med ansvar for planlægningog kvalitet i uddannelsen. Derudover er der indført bestemmelser om dekanens over-ordnede ansvar for opfølgning på skolernes virke samt en bestemmelse om jævnligeinternationale evalueringer. En klar organisatorisk ramme om ph.d.-uddannelse varen af de centrale anbefalinger i den internationale evaluering af den danske forsker-uddannelse ”A Public Good” fra 2006.”9På spørgsmål vedr. mulighederne for fortsat tværinstitutionelt og tværfagligt samar-bejde om forskeruddannelserne svarede ministeren:”Det vil stadig være muligt med tværfagligt og tværinstitutionelt samarbejde omforskeruddannelse eksempelvis om kursusudbud og vejledning. Et mere formalise-ret tværgående samarbejde, som også berører de ansættelsesmæssige forhold for deph.d.-studerende, herunder ansættelse og udskrivning, fordrer imidlertid etableringaf en tværgående ph.d.-skole.10Også det seneste udkast til ”Evaluering af forskningsrådssystemet i Danmark” pla-cerer ansvaret for finansiering af forskeruddannelserne entydigt hos universiteterneog at uddannelsen af ph.d.-studerende ved udenlandske institutioner naturligt hørerhjemme i forskningsrådssystemet.11 Såfremt evalueringen gennemføres i sin nuvæ-rende form kan der derfor ikke forventes fx midler til kvalitetsfremme af forskerud-dannelsesprogrammer.Svar på spørgsmål nr. 68 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 26. februar 2007 til mini-steren for videnskab, teknologi og udvikling(L 140) (http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/samling/20061/menu/00000002.htm)10Svar på spørgsmål nr. 69 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 26. februar 2007 til mini-steren for videnskab, teknologi ogudvikling (L 140) (http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/samling/20061/menu/00000002.htm)11”Evaluering af forskningsrådssystemet i Danmark. Udkast” (juni 2009), s. 17, 43.9

Bilag 2 (4)Forskeruddannelsens nye struktur og udfordringer for de humanistiskeforskeruddannelser i DanmarkPå det humanistiske område har oprettelsen af forskerskoler stort set fulgt udvik-lingen beskrevet ovenfor således at forskerskolerne har været ret differentieret hvadangår struktur, deltagende institutioner, volumen og uddannelsestilbud. De fleste for-skerskoler inden for humaniora har under de givne præmisser kørt tilfredsstillende,men ikke alle har som beskrevet i kritikken ovenfor haft den nødvendige volumen ogkapacitet til at køre en alsidig kursusportefølje på et højt akademisk niveau. Forsker-skolernes bevillinger vil for de flestes vedkommende løbe ud i løbet af 2010-2011, ogforskerskolernes hidtidige opgaver indenfor ph.d.-kurser m.v. vil herefter blive over-taget af ph.d.-skoler.For at styrke forskeruddannelsesstrukturen i Danmark inden for humaniora er dersom Universitetsloven påbyder det blevet oprettet ph.d.-skoler ved de humanistiskefakulteter. Dermed er kompetencefordelingen blevet betydeligt klarere. Ikke mindster ansvaret for forskeruddannelsen nu entydigt placeret ved ph.d.-skolelederen.Ph.d.-skolerne har hver især påbegyndt en organisering med forskellige faglige for-skeruddannelsesprogrammer (FUP’er), som entydigt refererer til ph.d.-skolelederenog de enkelte ph.d.-udvalg. FUP’er med flere involverede universiteter lader sig ikkeetablere når det ikke længere er forskerskolelederen, men den enkelte ph.d.-skolele-der, der bærer ansvaret for kursernes kvalitet og for kursusudbuddet.De tværgående forskerskolers styrke i form af kritisk masse og faglig bredde er her-med blevet vanskeligere at efterleve, da FUP’ernes resurser og antal tilknyttede ph.d.-studerende formodentlig vil vise sig for beskedne til at de enkelte FUP’er vil kunneudbyde specialiserede videnskabelige kurser hvor studerende får mulighed for atmøde mange fagfæller på samme niveau som dem selv.Med de nye mindre FUP’ers oprettelse består risikoen, at de mange positive praksis-ser, erfaringer og netværk, der er opnået med kvalitetsfremmebevillingerne fra KUF,går tabt i omlægningen fra forskerskoler til forskeruddannelsesprogrammer underph.d.-skolerne.Såfremt de humanistiske forskeruddannelser i Danmark fortsat skal være af højkvalitet er det derfor vigtigt, at de nye FUP’er kan samarbejde på tværs af institutio-nel reference om at udbyde udfordrende kurser for fremtidens forskerspirer. For attilgodese nationale samarbejder er følgende som minimum nødvendigt:

1.

en formalisering af nationale, faglige samarbejder på tværs af de danskehumanistiskeph.d.-skoler og tilhørende FUP’er

2.

en formalisering af nationale samarbejder om planlægning og afholdelse af for-skellige typer af ph.d.-kurser.

Bilag 2 (5)Ad 1) Formalisering af nationale, faglige samarbejder på tværs af de danske humani-stiske ph.d.-skoler og FUP’erFor at styrke dialogen om forskeruddannelsen af humanister i Danmark på tværs afuniversiteterne sikres samarbejdet ved følgende tiltag:a) oprettelse af et nationalt, humanistisk ph.d.-skoleledernetværk (harogså som opgave at sikre dialogen ml. ph.d.-udvalgene)b) oprettelse af nationale FUP-ledersamarbejde om ph.d.-kurserBegge netværk understøttes gennem et årligt møde, som både samler a) og b). Møder-ne arrangeres og afholdes hvert forår med henblik på det følgende planlægningsårskursusudbud på skift mellem de deltagende institutioner efter nedenstående plan:2010: Københavns Universitet – 21. april på Det Humanistiske Fakultet2011: Aarhus Universitet2012: Syddansk Universitet2013: Aalborg UniversitetHerefter evalueres netværksmøderne og der udarbejdes en ny plan med møder påresterende deltagende universiteter.Ad 2) Formalisering af kursussamarbejderMed henblik på at ph.d.-studerende indenfor det humanistiske område gennemph.d.-uddannelsen sikres et tilstrækkeligt udbud af ph.d.-kurser på højt fagligt niveauetableres et ph.d.-kursussamarbejde mellem de deltagende ph.d.-skoler. Kurserneskal tilgodese tilvejebringelsen af ph.d.-kurser jf. Ph.d.-bekendtgørelsen af 14. januar2008 § 7, stk. 2. De skal desuden give mulighed for akademiske diskussioner mellemph.d.-studerende inden for beslægtede fagområder på tværs af institutionsgrænserog muliggøre at ph.d.-studerende møder nationale og internationale kapaciteter.Samarbejdet ordnes i otte fagligt baserede kursusnetværk (se bilag 1), som i princip-pet dækker alle ph.d.-uddannelsesaktiviteter indenfor det humanistiske hovedområ-de. Da de humanistiske ph.d.-skoler er forskelligt organiseret, vil de enkelte forsker-uddannelsesprogrammer i mange tilfælde deltage i mere end ét ph.d.-kursusnetværk.De otte kursusnetværk samarbejder – under hensyntagen til antallet af overordnedefagligheder og antallet af potentielle ph.d.-studerendes deltagelse – årligt om mindstet Kursus A og mindst et Kursus B af et omfang af i alt 5-6 ECTS.• ¶Kursus A: Fagligt seminar/workshop/masterclass med fokus på et eller flerefagligetemaområder med evt. inddragelse af de ph.d.-studerendes egne forskningsprojek-ter.• Kursus B: En større sommer/vinterskole med udenlandske kapaciteter, hvorun-derde ph.d.-studerende også så vidt muligt får mulighed for at præsentere papersinden for tværdisciplinære tematikker (udenlandske ph.d.-studerende kan medfordel også inviteres)

Bilag 2 (6)Endvidere opfordres kursusnetværkene til et til to gange årligt at afholde:• Kursus C: Et introkursus hvor nye ph.d.-studerende evt. med vejledere præsente-rer deres projekter, modtager feedback på problemstillinger, teori og metodesamtfår mulighed for netværksdannelse. Kan evt. kombineres med Kursus A.Det bemærkes, at typologien dels afspejler omfanget af de ressourcer, som planlæg-ning og afholdelse af kurset kræver, dels klassisk efterspurgte kursusbehov hos deph.d.-studerende. Det bør i øvrigt tilstræbes, at ph.d.-kursusplanerne indenfor hvertenkelt netværk giver de ph.d.-studerende bedst mulige vilkår for at indrette deresph.d.-plan og ph.d.-uddannelsesforløb efter de eksisterende kursustilbud. Det vilsige, at hvert enkelt kursusnetværk så vidt muligt bør have en planlægnings- ogannonceringshorisont på 1½ til 2 år.På de årlige kursusnetværksmøder eller ved ad hoc kontakter aftales indbyrdes hvil-ket FUP, der skal være vært og ansvarlig for Kursus A og/eller evt. C i det kommendeplanlægningsår. Hvert FUP stiller med et antal VIP oplægsholdere i forhold til stør-relse og behov iht. tilknyttede ph.d.-studerende. Kursus A og evt. C udbydes af envært og er åbne på lige fod for alle deltagere. Deltagende ph.d.-studerende beta-ler selv for materiale-, rejse- og opholdsudgifter. Værtskabet er årligt rullende frainstitution til institution i netværket. Ph.d.-studerende tilknyttet FUP’er tilhørendeet andet humanistisk kursusnetværk kan deltage på lige vilkår med andre deltagere.Deltagende ph.d.-studerende betaler selv for rejse- og opholdsudgifter samt materia-leudgifter.På de årlige netværksmøder aftales også indbyrdes i kursusnetværket hvilket FUPskal være vært og ansvarlig for afholdelse af Kursus B i det kommende planlæg-ningsår. Udgifterne til Kursus B deles i forhold til FUP’ernes størrelse iht. tilknyt-tede ph.d.-studerende. Hvert FUP stiller med et antal VIP oplægsholdere i forhold tilstørrelse og behov iht. tilknyttede ph.d.-studerende. Ph.d.-studerende tilknyttet demedfinansierende FUP’er deltager gratis bortset fra materiale-, rejse- og opholdsud-gifter. Ph.d.-studerende tilknyttet FUP fra andre kursusnetværk betaler kr. 1200 pr.ECTS samt rejse- og opholdsudgifter og materialeudgifter.1 ECTS svarer til 25-30 timers arbejde inkl. forberedelse, tilstedeværelse, præsenta-tioner m.m. jf. Bologna-processen.Ansvaret for kvalitetssikringen af de enkelte ph.d.-studerendes kursusforbrug liggerjf. universitetsloven hos de relevante ph.d.-udvalg. Det påhviler derfor ph.d.-skole-lederne at udarbejde et fælles evalueringsskema således at kursusarrangørerne kanindhente kursusevalueringer af hvert enkelt afholdt kursus. Kursusevalueringernefremsendes til alle relevante ph.d.-skoleledere umiddelbart efter kursets afholdelse.Kurserne godkendes af de relevante ph.d.-udvalg enten før eller efter kurserne.Ordningen træder i kraft for kurser, der udbydes af forskeruddannelsesprogrammer(ikke forskerskoler) fra januar 2010 og ordningen evalueres ultimo 2012 af bådeph.d.-skoleledere, ph.d.-udvalg og i den humanistiske dekankreds.

1.

2.

2.1.1

2.1.2

2.1.3

2.1.4

2.2.1

2.2.2

2.2.3

2.3.1

2.3.2

2.4.1

2.4.2

2.4.3

2.4.4

2.4.5

2.4.6

3.1.1

3.1.2

3.1.3

3.2.1

3.2.2

5.2.1

Københavns Universitet

Aarhus Universitet

Aarhus Universitet

Syddansk Universitet

Roskilde Universitet

Aalborg Universitet

Copenhagen Business School

Danmarks Tekniske Universitet

IT-Universitetet København

1. MARTS 2010

S AG S N O T AT

Vedr.: Humanistisk forskeruddannelsessamarbejde i Danmark

Baggrund

1.

2.

KU

1. Historie,

arkæologi

Aarhus Uni.

SDU

Aalborg Uni.

2. Antropologi,

entnologi, reli-

gion og teologi

3. Filosofi

4. Kunst og lit-

teratur

RUC

1. Historie,

arkæologi

CBS

DPU (AU)

ASB (AU)

2. Antropologi,

entnologi, reli-

gion og teologi

3. Filosofi

4. Kunst og lit-

teratur

KU

5. Medier, IKT,

kommunika-

tion, journa-

listik

Aarhus Uni.

SDU

Aalborg Uni.

6. Områdestu-

dier, interna-

tionale studier,

migration

7. Sprogviden-

skab, lingvi-

stik

8. Uddannel-

sesforskning

RUC