Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12
FIV Alm.del Bilag 216
Offentligt
1
Nyt fra Danske UniversiteterIndholdDanmark skal have ny inno-vationsstrategi
2
Dimittendudvalg ser dagens lys
3
Mere fleksibel kvote 2
4
Dialog om nyt akkrediterings-system
5
Taxameterløftet under lup
6
Stadig flere studerende tagertaxametret med til udlandet
7
Nye EU-programmer er på for-handlingsbordet
8
EUA drøfter bæredygtige uni-versiteter
10
Kort nyt
11
2
Danmark skal have ny innova-tionsstrategiRegeringen ønsker, at en ny bred innovationsstrategi skal fremmevækst og jobskabelse. Uddannelsesministeriet inviterer universite-ter og andre aktører til at deltage i arbejdet.Uddannelsesministeriet har for nyligtoffentliggjort et kommissorium forudarbejdelsen af en innovationsstra-tegi for Danmark. Ifølge kommissorietskal strategien ”sikre en bedre koblingmellem de offentlige investeringer iforskning, udvikling, innovation oguddannelse og vækst og jobskabelse iden private sektor.” Uddannelsesmi-nisteriet skal udarbejde strategien itæt samarbejde med Ministeriet forErhverv og Vækst.Tre spor skal føre til innovationsstra-tegienUddannelsesministeriet har desudenfremlagt en procesplan for udarbejdel-sen af innovationsstrategien inden forforsknings-, innovations- og uddan-nelsesområdet. Planen består af trespor:1. Innovationsstrategiens vision: Iden-tificering af innovationspotentialet iDanmark.2. Et samfund med høj innovations-kapacitet: Et eftersyn af eksisterendeinnovationsordninger, der skal føre tilen højere innovationskapacitet.3. Målrettede innovationspartnerska-ber: Innovationspartnerskaberne skalsikre, at innovationspotentialet påsærligt lovende områder udmønter sigi konkrete løsninger og nye arbejds-pladser.”Innovationshuller” skal frem i lysetFra politisk side er der lagt op til atinnovationsstrategien skal udarbejdesi tæt samarbejde med alle relevanteaktører. Frem mod sommerferien vilDanske Universiteter og andre aktørerhjælpe med at kortlægge eksisterendeinnovationsordninger. Kortlægningenkan være med til at synliggøre even-tuelle ”innovations-huller”, det kanvære tiltag, der mangler for at fremmeinnovationspotentialet, eller områder,som ikke er en aktiv del af innovati-onskæden.Læs mere om innovationsstrategien
3
Dimittendudvalg ser dagens lysNyt udvalg fremmer erfaringsudveksling mellem universiteterneskarrierecentreBeskæftigelsessituationen for dimit-tender er et højaktuelt emne, oguniversiteterne har i stigende omfangfokus på kandidaternes overgang tilarbejdsmarkedet.For at styrke samarbejdet på områdetog fremme erfaringsudvekslingenhar Danske Universiteter nedsat etudvalg om dimittenders overgang tilarbejdsmarkedet. Arbejdsgruppen eret underudvalg til Danske Universite-ters Uddannelsesgruppe, der samlerlederne af de otte universiteters stu-dieadministrationer.Dimittendudvalget består af repræ-sentanter fra universiteterneskarrierevejledninger og rådgiverUddannelsesgruppen i spørgsmålvedr. universiteternes rammevilkåri forhold til at lette overgangen frauniversitet til arbejdsmarked. Derud-over udveksler gruppens medlemmererfaringer omkring universiteternesløbende karrierevejledning til de stu-derende.
Faktaboks:Dimittenders overgang til arbejdsmarkedetGenerelt har akademikere bedre muligheder forbeskæftigelse end andre grupper.Høj dimittendledighed. Ledighedsfrekvensenfor dimittender (uddannede indenfor de seneste12 md.) var på 24,7 procent for januar 2012. (AC’sledighedsstatistik)Universiteterne arbejder løbende med at få destuderende til at overveje erhvervsmulighedernetidligere i deres studieforløb. Både i form af meretraditionel karrierevejledning og i den løbendeuddannelsesplanlægning.Læs mere i Danske Universiteters notat om dimit-tenders overgang til arbejdsmarkedet.
4
Mere fleksibel kvote 2En fordeling på 90/10 mellem kvote 1 og 2 er ikke længere et hånd-fast krav for optaget på universiteternes bacheloruddannelserEn kvotefordeling på 90/10 er ikke enmålsætning for kvotefastsættelsen for2012. Sådan skriver Uddannelsesmin-isteriet i et brev, som universiteternemodtog den 1. marts. Ifølge brevet kanuniversiteterne fravige 90/10-fordelin-gen på baggrund af en konkret fagligbegrundelse.Ændringen sker efter ønske fra uddan-nelsesminister Morten Østergaard.Ministeren mener, at mere frihed til atfastsætte optagelseskvoter kan støtteuniversiteterne i at få de studerendehurtigere igennem uddannelsessyste-met. Efter ministeriets udmelding harflere universiteter fået godkendt enmarkant anderledes fordeling alleredefor dette års kvote 2-optag.Særligt Roskilde Universitet og Copen-hagen Business School ønsker bedreplads til kvote 2-ansøgere. Copen-hagen Business School harf.eks. fåetgodkendt, at bacheloruddannelsen iInternational Business kun optager65 procent gennem kvote 1, hvor deresterende 35 procent fordeles mellemkvote 2 og 3. Årsagerne til at ønske enny fordeling er mange og spænder fraønsket om større diversitet i holdsam-mensætningen til lavere frafald ogmere motiverede studerende.Andre universiteter melder dog, at densene udmelding i forhold til ansøgn-ingsfristen for kvote 2 den 15. martsbetyder, at de først fra næste år vilændre i kvotefordelingen.Både Danske Universiteter og Dan-ske Studerendes Fællesråd har rostministeriet for udmeldingen om merefleksibilitet i forhold til det noget stivekvotesystem.
5
Dialog om nyt akkrediteringssys-temUddannelsesminister Morten Østergaard har indkaldt universite-terne og andre videregående uddannelsesinstitutioner til en dialogom fremtidens akkrediteringssystem.Der er lagt op til en model med insti-tutionsakkreditering, der skal dækkealle uddannelsesinstitutioner underUddannelsesministeriet.Som følge heraf er der i dialogoplæg-get lagt op til en model med færrefrihedsgrader end den, der var påtegnebrættet for universiteterne iforåret 2011. Således skal instituti-onsakkreditering som ventet sup-pleres af tværgående evalueringer ogstikprøver af enkeltuddannelser med”særlige udfordringer”. Hertil kommer,at der i regi af ministeriet for alle nyeuddannelser skal finde en vurdering afuddannelsernes relevans og regionalebehov sted. Universiteterne vil i denkommende tid indgå i dialog medministeriet om denne model med hen-blik på at finde løsninger, der reduce-rer de administrative omkostninger.
6
Taxameterløftet under lupUddannelsesministeriet er i gang med at gøre status for løftet i detlaveste taxameter. Statusopgørelsen vil få betydning for investerin-gerne i humaniora og samfundsvidenskab fremover.2012 er året, hvor der skal gøres sta-tus for bevillingsløftet med henblik påat vurdere om bevillingen skal forlæn-ges. I 2009 blev det aftalt at bruge ca.250 mio. kr. fra globaliseringspuljentil at finansiere et løft i det lavesteuddannelsestaxameter, der primærtfinansierer uddannelser inden forhumaniora og samfundsvidenskab.Forudsætningen for bevillingen var,at midlerne skulle bruges til mere ogbedre undervisning.Dokumentationsarbejdet har været igang siden 2010, hvor det daværendeVidenskabsministerium udpegedeet antal uddannelser og tre konkretemål, som ministeriet ville gøre statusfor i 2012. Herefter indsamlede mini-steriet data for 2009 med henblik på atskabe et ”før”-billede.Uddannelsesministeriet er for nyligtgået i gang med at indsamle data til et”efter”-billede. I den forbindelse er derblevet nedsat en arbejdsgruppe medrepræsentanter for universiteterne,der skal følge processen. ”Efter”-billedet tegner til at blive yderstkomplekst, da universiteterne oguddannelserne har anvendt midlernemeget forskelligt på grund af forskel-lige faglige behov og problemstillinger.Derfor lægger arbejdsgruppens vægtpå, at statusopgørelsen differentierermellem uddannelser med henholds-vis mange og få undervisningsti-mer. Gruppen ønsker også at findeen model, der synliggør de enkelteuddannelsers indsatser.Den færdige statusopgørelse vil væreklar inden sommerferien. Den vilindgå i forhandlingerne om finanslov2013, hvor det vil blive afgjort, om derer midler til at fortsætte taxameterfor-højelsen.
7
Stadig flere studerende tagertaxametret med til udlandetSiden 2008 har det været muligt for danske studerende at tage dettaxametertilskud, som ellers skulle være gået til deres uddannelsei Danmark, med til udlandet. En ny rapport viser, at stadig flerebenytter ordningen.Siden udlandsstipendierne blevindført i 2008, er brugen af ordnin-gen blevet stadigt mere omfattende.Aktiviteten på studieophold er næstenfordoblet, og antallet af studerende påhele uddannelser er vokset med ca.50 procent. Langt størstedelen af destuderende, der gør brug af ordningen,læser på universitetet.Uddannelsesministeriet udgav ijanuar rapporten, ”Evaluering afudlandsstipendieordningen 2011”, derbygger på spørgeskemaundersøgelserhenvendt til studerende og institu-tioner og på registerdata. Rapportenviser, at engelsktalende lande er denklart mest populære destination.Det er hovedsageligt ophold i USA,Australien og Storbritannien, somudlandsstipendierne finansierer.I 2011 blev der tildelt udlandsstipend-ier for ca. 57 mio. kr., og siden ordnin-gens indførelse er der blevet uddelt147 mio. kr. Udlandsstipendierne erfinansieret via globaliseringspuljen,der udløber med udgangen af 2012.Det er forventningen, at regeringen ogFolketinget vil tage stilling til ordnin-gens fremtid i løbet af sommeren ogefteråret.Fakta: Udlandsstipendier”Udlandsstipendium” dækker over danske studer-endes mulighed for at benytte det danske taxam-etertilskud til at betale for et studieophold eller enhel uddannelse ved et udenlandsk universitet.Stipendierne uddeles gennem SU-systemet, menuniversiteterne vejleder om ordningen og foretagerfaglig kontrol af de udenlandske uddannelser.Læs Uddannelsesministeriets evalueringsrapport
8
Nye EU-programmer er påforhandlingsbordetGodt tre måneder inde i det danske EU-formandskab er forhandlin-gerne om fremtiden for EU’s programmer for forskning, innovationog uddannelse godt i gangI øjeblikket er det den danske rege-ring, der sidder for bordenden, nårEU-landene diskuterer det europæi-ske samarbejdes fremtid. Det danskeformandskab for Det Europæiske Rådblev den 6. januar skudt i gang medoffentliggørelsen af de danske priori-teter under overskifterne:• • • • Et ansvarligt Europa Et dynamisk EuropaEt grønt Europa Et sikkert EuropaDet ser ud til, at reglerne for Erasmusfor All vil blive fastlagt med Dan-mark for bordenden, men hvor mangemidler, der reelt vil være til rådighedtil EU-uddannelsesaktiviteter vil førstblive afgjort, når Danmark har forladtformandsstolen. Kommissionen læg-ger op til en væsentlig forøgelse afbudgettet og foreslår 19 mia. euro forperioden 2014-20.Fakta: Erasmus for allSamler de fleste eksisterende mobilitetsprogram-mer samt en række programmer for samarbejdemed tredjelande.Foreslået budget: 19 mio. euro – størstedelentiltænkt uddannelsesområdetLæs programforslagetogDanske Universitetershøringssvar
Under disse brede overskifter er derblandt andet helt konkrete forhand-linger inden for uddannelses-, forsk-nings- og innovationsområdet, hvor tostore, nye programmer er i spil.Ét uddannelsesprogram for alle landeog sektorerPå uddannelsessiden er Kommissio-nens forslag om et nyt EU-programfor uddannelse, Erasmus for All, etvarmt emne. Erasmus for All vil samlestørstedelen af de programmer, dereksisterer på uddannelsesområdet idag. Dette inkluderer også Erasmus ogErasmus Mundus, som danske univer-siteter og studerende gør flittigt brugaf.
Forskningsprogram satser på ERCHorizon 2020 er Kommissionens for-slag til et rammeprogram for forsk-ning og innovation, som skal gælde forperioden 2014-2020. Programforslageter tæt koblet til prioriteringerne iEuropa 2020-strategien, som er EU’svækststrategi for det kommende årti.Horizon 2020 skiller sig ud fra tidligererammeprogrammer ved også at inklu-dere European Institute of Technologyog Competitiveness and InnovationFramework Programme. Kommissio-
9
nens forslag er at fordoble budgettetfor European Research Council, så 15mia. euro fremover bliver uddelt gen-nem ERC.Kommissionens forslag til Horizon2020 er blevet positivt modtaget af EU-medlemslandene, og meget tyder på,at det er muligt, at EU-landenes viden-skabsministre bliver enige om pro-grammets hovedlinjer på rådsmødetden 31. maj. Det overordnede budgetvil dog først blive fastlagt senere.Den danske regering ønsker blandtandet at fremme forenkling af pro-grammet, styrke fokus på innovationog sikre bedre muligheder for nyedeltagere.
Fakta: Horizon 2020Foreslået budget 80 mia. euro.De tre søjler: • Samfundsmæssige udfordringer (ca. 33 mia. euro) • Industrielt lederskab ( ca. 20 mia. euro) • Videnskab i topklasse (ca. 28 mia. euro)Hæver budgetterne til European Research Council,European Institute of Technology, Eurostars ogAccess to Risk Finance.
10
EUA drøfter bæredygtige univer-siteterEuropas universiteter sætter fokus på bæredygtighed og på frem-tidens forskningsfinansiering. Den europæiske universitetsorga-nisation, EUA, afholdte konference på University of Warwick den22.-23. marts.”The Sustainability of EuropeanUniversities” var overskriften for denkonference, som European UniversityAssociation afholdt den 22.-23. marts2012 på University of Warwick lige sydfor Birmingham. Emnet var bæredyg-tighed i sin bredeste forstand, og decirka 350 konferencedeltagere drøfte-de de udfordringer af såvel økonomisksom faglig art, som de europæiskeuniversiteter kæmper med.Fremtidens forskningsfinansiering pådagsordenenEt særligt varmt emne for Europasuniversiteter er behovet for økonomiskbæredygtighed. I en arbejdsgruppeom bevillingsmæssig bæredygtigheddrøftede konferencedeltagerne blandtandet bevillingerne fra EU, i det 75procent af de europæiske univer-siteter angiveligt forestiller sig, atderes bevillinger fra EU vil stige dekommende år. Formanden for Rek-torkollegiet, Jens Oddershede, deltogi workshoppens panel og advarede iden forbindelse om, at selv med envedtagelse af udspillet om Horizon2020, der er Kommissionens forslag tilet nyt rammeprogram for forskning oginnovation, vil der reelt ikke være flerepenge i programmets første år, endder er i de sidste år af det eksisterendeforskningsprogram. Da bevillingernefra EU desuden typisk udgør 3-5 pro-cent af et universitets forskningsbevil-linger, er det ikke sandsynligt, at retmange universiteter vil opleve, at sti-gende bevillinger fra EU kan kompen-sere for andre bevillingers nedgang.Ny formand og bestyrelse for EUADagen før konferencen afholdt EUAsin 13. generalforsamling. Her tiltrådteprofessor Maria Helena Nazaré postensom formand for EUA, som hun blevvalgt til i 2011. Desuden konstitueredeEUA’s bestyrelse sig med rektor forAarhus Universitet, Lauritz B. Holm-Nielsen, som den ene af to næstfor-mand.
Læs mere om EUA her
11
Kort nytInfo-dag den 25. april: Ny hjem-meside om ph.d.-kurserEn arbejdsgruppe under Danske Uni-versiteter er tovholder på en hjemme-side om ph.d.-kurser i Danmark. Medhjemmesiden vil ph.d.-studerende fåén indgang til at søge i alle de ph.d.-kurser, der bliver udbudt af de dan-ske universiteter. Den 25. april 2012afholdes der info-dag for alle ph.d.-administratorer, hvor den nye hjem-meside præsenteres. Det er planen,at siden skal være tilgængelig for deph.d.-studerende til sommer.Læs mere i invitation til info-dag
Ny rapport: Ansættelse afph.d.er og produktivitetEn ny rapport fra Uddannelsesmini-steriet viser, at virksomheder medmindst en ph.d. ansat i gennemsnithar 30 procent højere arbejdsprodukti-vitet end andre virksomheder. Samti-dig viser rapporten, at en privatansatph.d.-uddannet tjener mere end enprivatansat højtuddannet, der ikke haren forskeruddannelse.Læs mere på Uddannelsesministerietshjemmeside
12
Udpeg en giftansvarlig og an-meld tyveriKlassificeringsbekendtgørelsens nyeregler stiller skærpede krav til virk-somheder og institutioner om sikkeropbevaring og pligt til anmeldelse aftyveri af giftige stoffer og blandinger.Reglerne stiller krav om udpegningaf en eller flere giftansvarlige, somskal sikre korrekt opbevaring og atuvedkommende ikke har adgang til degiftige stoffer og blandinger. Derud-over er der pligt til at anmelde tyveriaf giftige stoffer og blandinger.Læs mere om de nye regler
Goddag til Styrelsen for Fasthol-delse og RekrutteringStyrelsen for Fastholdelse og Rekrut-tering er en nyoprettet styrelse underBeskæftigelsesministeriet. Styrel-sen er blandt andet ansvarlig for atbehandle ansøgninger om opholds-tilladelse på baggrund af arbejde,forskning og studier samt for Workin Denmark- og International CitizenService-centre. Oprettelsen af den nyestyrelse er et led i reorganiseringen afministerierne, der udspringer af efter-årets ressortændringer og nedlæggel-sen af Integrationsministeriet.Besøg den nye styrelses hjemmeside
Studienøgletallene er blevet of-fentliggjortDanske Universiteter har offentliggjortstudienøgletal for studieåret 2010/2011i Universiteternes Statistiske Bered-skab. Nøgletallene omfatter blandtandet oplysninger om universiteter-nes bachelor- og kandidatoptag samtbachelor- og kandidatproduktion.Desuden er der nøgletal for gennemfø-relse og frafald samt for internationalstudiemobilitet.Universiteternes Statistiske Beredskab
Læs mere om Danske Universitetersdialog med Beskæftigelsesministeriet.