Formål,

organisering og møderDanske Universiteters formål er at sik-re samarbejde og erfaringsudvekslingi universitetssektoren og at formu-lere og konkretisere universiteternesbehov for hensigtsmæssige rammevil-kår. Opgaven varetages af en organi-sation bestående af et præsidium, etformandskollegium, et rektorkolle-gium, et direktørudvalg samt en rækkeudvalg, der typisk samler linjecheferpå universiteterne.Det er Rektorkollegiet, der – som rek-torerne på universiteterne – fungerersom ansigt udadtil for sektoren, ogsåledes er formanden for Rektorkolle-giet også talsmand for organisationen.Følgelig er Rektorkollegiet også forumfor hovedparten af Danske Universi-teters politiske diskussioner, mensadministrative spørgsmål drøftes iUniversitetsdirektørudvalget og detsunderudvalg.Danske Universiteters fora og udvalgmødes også med relevante interes-senter og samarbejdsparter. Såledesholder Formandskollegiet og Rektor-kollegiet sammen møder med Folke-tingets Videnskabsudvalg og med DI’sForsknings- og Uddannelsesudvalg, ogbåde Rektorkollegiet, Universitetsdi-rektørudvalget og arbejdsgrupperneunder direktørudvalget mødes regel-mæssigt med samarbejdspartnerei Uddannelsesministeriet og detsstyrelser. Desuden har der også i 2011både på politisk niveau og på sekre-tariatsniveau været holdt kontaktog arbejdsmøder med en lang rækkeinteressenter og samarbejdspart-nere – herunder Udenrigsministeriet,Udlændingeservice, Det Frie Forsk-ningsråd, Det Forskningspolitiske Råd,ACE Denmark, CVU-rektorkollegiet, DIog AC.Hovedparten af aktiviteterne i DanskeUniversiteter rummer både en poli-tisk vinkel, et samarbejdsaspekt ogen indsats for at synliggøre sektorensindsats og holdninger. Men for over-skuelighedens skyld er årsrapportenstruktureret med tre hovedafsnit medoverskrifterne:

politiske initiativer, samarbejde ogsynlighed. Under disse overskrifterbeskrives så aktiviteter, der hovedsa-gelig har haft til formål henholdsvisat påvirke omverdenen, at fremmeuniversiteternes samarbejde og atsynliggøre sektoren.1. Politiske initiativerDanske Universiteters politiske initia-tiver er initiativer, hvor organisationenmed generel interesse for hele sekto-ren har søgt at påvirke ministerier,interesseorganisationer m.v. Der erbåde tale om initiativer, der udspringeraf organisationen selv, og om initiati-ver, der udspringer af andre interes-senters (typisk ministeriets) initiativer.1.1 Ansvar og handlefrihedDanske Universiteters arbejdsprogramhar i en del år haft fokus på at fremmeuniversiteternes handlefrihed ogreducere den politiske og centraladmi-nistrative styring, jf. universitetslovs-forliget i 2003. Dette emne er blandtandet blevet rejst over for politikerefra alle Folketingets partier.Der kom fremskridt allerede i 2011.Således blev der under den tidligereregering vedtaget ændringer til uni-versitetsloven, der på mange måderindfriede ønsker fra universiteterne.Eksempelvis blev der indført et nyt ogenklere koncept for udarbejdelse afudviklingskontrakter. I første udkastvar der ganske vist lagt op til, at mini-steren kunne diktere konkrete måle-punkter, men Danske Universiteter varmedvirkende til, at der i stedet blevfundet en dialogform.Danske Universiteter kunne medtilfredshed konstatere, at det nye rege-ringsgrundlag fra efteråret 2011 angi-veligt sigter mod at organisere styringog finansiering af universiteterne påen måde, der fører til ”... større frihedog mindre detailregulering.”Opgaven i 2012 og fremefter bliverat arbejde for, at denne målsætningomsættes til afbureaukratisering ogkonkrete lettelser af detailstyringen.

1.2 Efterspørgsel efter øget statistikom sektorenUddannelsesministeriet og Finans-ministeriet efterspørger på vegne afbevillingsgiverne stadigt flere oplys-ninger om universiteterne. Univer-siteterne indsamler og strukturerermange dataaktiviteter og strategiertil brug for institutionernes arbejdeog beslutninger. Men ministerierneefterspørger flere sammenligneligedata, der kan bruges til at benchmarkeinstitutionerne og i sidste ende tilat fintune styringen. Skabelse af ensådan sammenlignelighed har vistsig at være endog meget vanskelig,men universiteterne har i 2011 væretinvolveret i Uddannelsesministerietsarbejde med bl.a. at finde flere data omuddannelserne og om universiteternesomkostninger. Hertil kommer, at derarbejdes videre på at indsamle dataom resultaterne af at løfte taxameteretfor humaniora og samfundsvidenskab.Danske Universiteter har i 2011 søgt atfå afklaret formålene med de mangeforskellige indsamlinger af oplysnin-ger. Samtidig er der blevet arbejdetmed at skabe et datamateriale, dersvarer til ministeriernes behov ogsamtidig er retvisende og ikke fører tilurimelige omkostninger for institutio-nerne.1.3 Sammenhæng i uddannelsessek-torenStuderende og studiesøgende i Dan-mark skal opleve et uddannelsessy-stem, der på den ene side er fleksibeltog på den anden side respekterer for-skelle i faglighed. Det kræver, at insti-tutionerne i Danmark har en rollefor-deling, så man gennem specialiseringog samarbejde sikrer, at ressourcerneanvendes hensigtsmæssigt, og at der ergennemsigtighed i sektoren.I 2011 har Danske Universiteter derforfortsat arbejdet for at fastholde kan-didat- og masteruddannelserne somforskningsbaserede uddannelser, derskal finde sted på institutioner medforskningsgrundlag. Danske Universite-ter har også indsamlet og offentliggjort

en liste på over 100 kandidat- ogmasteruddannelser, der er rettet modprofessionsbachelorer, ligesom profes-sionshøjskolerne er blevet tilbudt atkomme med kommentarer til, hvilkekandidat- og masteruddannelser demener, der mangler.1.4 BygningerI forbindelse med regeringsskiftet blevder rykket rundt på ministeriernesressortområder. Det betød bl.a., atvaretagelsen af SEA-ordningen, somde fleste universiteter lejer hovedpar-ten af deres bygninger igennem, blevflyttet til det nye Klima-, Energi- ogBygningsministerium. Dermed blevder åbnet en mulighed for at se påuniversiteternes bygningsforhold medfriske øjne med henblik på at sikre enmere fleksibel og priseffektiv byg-ningsforvaltning. Således bad For-mandskollegiet Rektorkollegiet om atafklare denne problematik, herunderafdække mulighederne for selveje. Detarbejde gik i gang i slutningen af 2011,og i 2012 forventes det, at Universitets-direktørudvalget leverer en rapportom sagen til Rektorkollegiet, der stårfor den videre dialog om mulighedenfor fælles udmeldinger fra sektoren.1.5 FinansieringI lighed med tidligere år har DanskeUniversiteter i 2011 offentliggjort enfælles politik for finanslovsarbejdet for2012. De ugunstige økonomiske vilkårmedførte, at der ikke var udsigt til be-villingsforøgelser. Snarere var der lagtop til besparelser på både forskning oguddannelse. Givet disse vilkår kan detkonstateres med tilfredshed, at bespa-relserne blev mindre end ventet, mendet er beklageligt, at der endnu ikke erarbejdet med universiteternes ønskerom mere langsigtede forlig, f.eks. ved-rørende taxametre og basismidler.Danske Universiteter fremsendte i2011 endvidere et papir til relevantepolitikere. Papiret var udarbejdet isamarbejde med DI og AC og argumen-terede for behovet for en mere langsig-tet strategilægning på forsknings- oguddannelsesområdet som led i envækstdagsorden. Danske Universite-

ter, AC og DI har fulgt dette arbejde opmed en indsamling af regionale dataom forskning, der i 2012 skal væremed til at dokumentere, hvor langtDanmark har op til verdens førendeforskningsregioner, når det kommer tilinvesteringsvilje.2011 var endvidere præget af drøftelsermed det daværende Videnskabsmini-sterium om indførelsen af en admini-strationsbesparelse. Universiteterneaccepterede besparelsen men fandt, atdet var et betydeligt indgreb i univer-siteternes autonomi og universitets-lovens beskrivelser af bestyrelsernesopgaver, at man fra politisk hold villepålægge en besparelse på et bestemtområde og følge op på, om universi-teterne lystrede denne ordre. Megettyder dog på, at den nye regering harlyttet til kritikken og alene vil fast-holde besparelsen, mens kravet omplacering samt opfølgning udgår.1.6 OverenskomstOverenskomsten sætter på mangemåder rammerne omkring universite-ternes udgifter, idet langt hovedpartenaf omkostningerne går til løn. I dettelys er det afgørende for universiteterneat få indflydelse på Uddannelsesmini-steriet og Finansministeriets positio-ner inden forhandlingerne med AC omnæste overenskomst. Til dette formålhar både Universitetsdirektørudvalgetog HR-gruppen været i tæt dialog medUddannelsesministeriet.Danske Universiteters HR-gruppeafholdt et ganske velbesøgt seminarom ”fremtidens forskerkarriereveje”den 9. december. Forskerkarrierevejeer et emne med voksende politiskbevågenhed, og derfor var det afgøren-de for Danske Universiteter at præsen-tere universiteternes indsats på detteområde.1.7 AkkrediteringArbejdet med at udforme et alternativtil den nuværende, stærkt kritiseredeakkrediteringsmodel optog mangekræfter i 2011. Der er således blevetfulgt op på Danske Universiteters poli-tikpapir for fremtidens institutionsak-krediteringsmodel (fra 2010) gennem

et omfattende arbejde med ministe-riet. Dette resulterede i en grovskitse,der fandt accept både i ministeriet ogblandt universiteterne. Siden har val-get og behovet for at koordinere medandre uddannelsessektorer medført,at udformningen af en endelig modelfor institutionsakkreditering fortsatafventes.1.8 Optagelse.dkFor universiteterne er det af størstevigtighed, at ansøgere til uddannelser-ne bliver behandlet korrekt og effek-tivt. Der har de seneste år været entendens til problemer med optagelse.dk, hvilket har ført til store admini-strative problemer for universiteterne– og uklare forhold for nogle studeren-de. Som følge heraf tog Danske Univer-siteter i samarbejde med ministerietkontakt til UNI-C (der driver optagelse.dk), og efter en god dialog blev deriværksat en procedure, der førte til, atoptaget i sommeren 2011 kunne gen-nemføres problemfrit.Danske Universiteter har endvidereværet i dialog med Uddannelsesmini-steriet om indførelsen af obligatoriskelektronisk ansøgning. En drøftelse afudfordringerne med løbende overgangtil elektronisk optag medførte, at manbesluttede at overgå fuldstændigt tilelektronisk ansøgning i 2013.1.9 Internationalisering af uddannel-serneDanske Universiteter har bidragettil en gennemgribende revision afreglerne for universitetsuddannelser,der helt eller delvist foregår i udlan-det. Selvom ikke alle universiteternesønsker er blevet imødekommet fuldtud, så har Danske Universitetersindsats været medvirkende til, at derpå flere områder er kommet størrefrihedsgrader og væsentligt enklereregler.Danske Universiteter har desudenudarbejdet et konstruktivt oplæg tilministeriet vedr. forenkling af reglernefor joint/double degrees på ph.d.-området. Indspillet er blevet positivtmodtaget, og ministeriet har tilken-

degivet, at man vil revidere reglerne iforåret 2012.Danske Universiteter har styrketdialogen med myndighederne påudlændingeområdet, bl.a. gennem etmøde med departementschefen for detdaværende Integrationsministerium.Endvidere har Danske Universiteterværet med til at sikre, at udenland-ske ph.d.-studerende kan forblive iDanmark i perioden mellem afleveretafhandling og ph.d-forsvar.1.10 Forberedelsen af Danmarks for-mandskab for EUDanske Universiteter har i 2011 delta-get aktivt i forberedelsen af Danmarksformandskab for EU i foråret 2012. Så-ledes er der nedsat en arbejdsgruppebestående af Uddannelsesministerietsdepartementschef samt Jens Odders-hede, Lauritz B. Holm-Nielsen og RalfHemmingsen, der har drøftet indspil tilformandskabet. Dette arbejde byggervidere på Danske Universiteters EU-positionspapir fra 2010.2. SamarbejdsinitiativerDanske Universiteters rolle som in-teressevaretager for universiteternebygger i høj grad på de administrativeog strategiske samarbejder, universite-terne ønsker at bruge tid og kræfter på.Nedenfor omtales kort nogle af de op-gaver, universiteterne har samarbejdetom i 2011.2.1 Building Stronger Universities

platformene med begyndende imple-mentering i samarbejde med universi-teterne i udviklingslandene.Danske Universiteters talsmand harmødtes med udviklingsminister Chri-stian Friis Bach, der omtalte projektetmeget positivt, og der er i Finanslov2012 allerede nu afsat 90 mio. kr. tilen fortsættelse af projektet frem mod2015.2.2 Det Nationale Netværk for Tekno-logioverførselDet Nationale Netværk for Tekno-logioverførsel er overført til DanskeUniversiteter, og der er fundet enmodel for projektets videreførelse iregi af Innotech-gruppen. Netværkethar i 2011 fortsat sine aktiviteter meden årlig rapport om virksomhedernesoplevelse af samarbejdet med uni-versiteterne. Denne afstedkom nogenoffentlig interesse. Hertil er der afholdtto velbesøgte seminarer om hhv. spin-out-virksomheder og intellektuellerettigheder i Kina. Det Nationale Net-værk for Teknologioverførsel (DNNT)har i 2011 udgivet 5 nyhedsbreve og totemahæfter – ”Når viden skaber vækst”– om hhv. universiteternes samarbejdemed regionerne for at skabe vækst ismå og mellemstore virksomheder oguniversiteternes rolle i uddannelsen afentreprenører og innovatører. Desudenfinansierede DNNT udsendelse af eninnovativ ph.d.-studerende, der var pået 2-måneders studieophold i SiliconValley.2.3 Studietur

2.4 MyndighedsbetjeningEn arbejdsgruppe under Forum forForskningsbaseret Myndighedsbetje-ning (FFM) udarbejdede i løbet af 2010et sæt indikatorer til at afdække ogsynliggøre omfanget af universiteter-nes forskningsbaserede myndigheds-rådgivning. I 2011 blev medlemmerneaf FFM enige om at bestille en tilpas-ning til publikationsdatabasen PURE,så det er muligt at opgøre indikato-rerne på baggrund af registreringer idatabasen. Ændringen blev implemen-teret i sidste halvdel af 2011. Medio2012 vil første datatræk af universite-ternes registreringer blive behandlet iregi af FFM med henblik på formidlingaf institutionernes myndighedsråd-givning inden for og uden for sektoren.I september 2011 blev der afholdt enworkshop mellem universiteterne, detdaværende UBST og fagministerierneom forskningsbaseret myndigheds-betjening. Her fik de forskellige partermulighed for at drøfte både de fordeleog de uhensigtsmæssigheder, der erved den nuværende organisering afsektorforskningen. Workshoppen visteinteresse for, at der fremover gennem-føres lignende arrangementer, der kanvære med til at forbedre samarbejdetog den gensidige forståelse.2.5 Arbejdsgruppe vedr. forskerud-dannelseDa samarbejdet i den midlertidigearbejdsgruppe vedr. forskeruddan-nelse havde været frugtbart, valgteRektorkollegiet i 2011 at gøre grup-pen permanent. Gruppen består i dagaf ledelsesrepræsentanter, der haransvar for forskeruddannelse i Dan-mark. I august 2011 udsendte DanskeUniversiteter en publikation, sombeskriver modellerne for det revide-rede åbne kursusmarked. Publikatio-nen var udarbejdet på baggrund af etnotat udarbejdet af arbejdsgruppenom forskeruddannelse. Alle univer-siteterne har fået tilsendt publikatio-nen. Der er desuden blevet nedsat enteknisk arbejdsgruppe, der skal ståfor at specificere en hjemmeside foralle ph.d.-kurser i Danmark. Desudener der nedsat en underarbejdsgruppe,der blandt andet har arbejdet med at

Danske Universiteter har de seneste årarbejdet med at realisere et projekt forsamarbejde med universiteter i udvik-lingslande, primært Afrika. Projektetkom et stort skridt videre i 2011, hvorDanida bevilligede 60 mio. kr. til pro-jektets første 2 år. Projektet bevægedesig i løbet af 2011 i retning af at værei en egentlig projektfase. Således blevder indgået aftaler med både partner-universiteterne i ulandene og Uden-rigsministeriet. Der har også været eninternational review af projektbeskri-velserne, der faldt positivt ud. Somkonsekvens heraf har der allerede i2011 været et højt aktivitetsniveau i

Spørgsmål om involvering af medar-bejdere i institutionernes ledelse ogforskernes rolle i den offentlige debater to emner, der ofte er blevet drøfteti medierne og blandt politikere. Ikkemindst i forbindelse med senesteuniversitetslovsændring. I forlængelseaf rektorernes indbyrdes sparring omdenne problemstilling blev der i 2011afholdt en studierejse til Paris forRektorkollegiets medlemmer. På turenmødtes rektorerne med fremtrædendeuniversitetsledere og forskere – blandtandre professor Bruno Latour fraSciences Po.

præcisere statistikdefinitionerne påph.d.-området.2.6 Opdatering af det statistiske be-redskabDanske Universiteter foretager hvertår en gennemgang af det statistiskeberedskab og dets definitioner. Dervar i 2010 en række større tilpasningeraf definitionerne i beredskabet. Deblev implementeret i 2011 i forbin-delse med indsamlingen af data for2010. I 2011 har den studiestatistiskearbejdsgruppe grundigt gennemgåetdefinitionerne til studienøgletallenefor at sikre, at institutionerne tolkerdefinitionerne ens. Der er ikke foreta-get større ændringer af definitionerne,da der i regi af Uddannelsesministerieter blevet sat et arbejde i gang vedr.indsamling af statistik om universite-ternes uddannelser og økonomi.2.7 Øget samarbejde og aktivitet iarbejdsgrupper og udvalgDanske Universiteter kan konstaterevoksende mødeaktivitet i de udvalg,der er nedsat af Universitetsdirektør-udvalget, ligesom der er en tendenstil , at Uddannelsesministeriet indkal-der til stadigt flere arbejdsgrupper ogudvalg gennem organisationen. Derhar endvidere været en tendens til, atde eksisterende udvalg iværksætterflere initiativer til fælles gavn; f.eks.har Økonomigruppen foretaget enerfaringsudveksling vedrørende bud-getlægning i en situation med usikrebevillingsvilkår.Alene i Danske Universiteters egnelokaler blev der i 2011 afholdt 166 –større eller mindre – planlagte mødermed opdækning, dagsorden osv.2.8 ForskerudvekslingsaftalerDanske Universiteter administrererforskerudvekslingsaftaler med JapanSociety for the Promotion of Science ogChinese Academy of Sciences. I 2011har der været betydelig vækst i aktivi-etydeligteterne på forskerudvekslingsaftaler-ne, og der har således, jf. regnskabet,været et lille overforbrug på posten.

Danske Universiteter vurderer, at detteaktivitetsniveau også vil fortsætte i2012.3. Synlighed3.1 Synlighed i pressenDanske Universiteter har i 2011 væretmeget omtalt i medierne. Det er ikkelængere muligt at lave en oversigt overdenne pressesynlighed, da tilstede-værelsen er endog ganske omfattendesom følge af opsøgende journalistersaktiviteter. Det er således yderstsjældent, at universitetsforhold bliverdrøftet i medierne, uden at DanskeUniversiteter kontaktes for en kom-mentar.Det skal dog nævnes, at Danske Uni-versiteter ved flere lejligheder selvhar taget initiativ til at sætte fokus påproblemstillinger gennem indlæg ogkronikker. Eksempelvis har DanskeUniversiteter skrevet indlæg om taxa-meterreformen, og i samarbejde medAC er traditionen for at byde årets nyestuderende velkommen fortsat.3.2 Debatmøder

kredsen var bredt repræsenteret vedalle møderne.3.3 Høringer og udpegningerHøringer og udpegninger spiller encentral rolle i Danske Universitetersarbejde. Ikke mindst er høringer enanledning til at formulere sektorensfælles holdninger i en form, der givergode muligheder for reel politiskindflydelse. Dette var eksempelvistilfældet i forbindelse med revisionenaf universitetsloven.Danske Universiteter afgav i 2011 33høringssvar baseret på indmeldingerfra universiteterne og på de løbendedrøftelser i Danske Universitetersforskellige fora.Danske Universiteter blev i 2010 bedtom at udpege eller indstille medlem-mer til godt 30 forskellige råd, udvalgog bestyrelser. Udpegningerne sketepå baggrund af indkaldte forslag frade otte universiteter. Udpegninger tilgymnasiebestyrelser er ikke talt med;de er sket alene efter forslag fra depågældende gymnasier.3.4 Publikationer mv.

Danske Universiteter besluttede i 2010at planlægge og gennemføre en serieaf debatmøder ude på universiteternemed universiteternes ansatte ogstuderende som deltagere. Formåletmed debatmøderne var blandt andetat synliggøre rektorernes samledeinteresse for problemstillinger, der erfælles for den danske universitets-sektor. Debatrækken fik således titlen”Universiteter i forandring”.Der blev i 2011 afholdt 2 møder i deba-trækken. Det første blev afholdt påSDU den 14. marts med overskriften”Viden i virkeligheden – Forskningensbetydning for samfundet”, mens detandet debatmøde blev afholdt på AUden 25. maj med overskriften ”Vindervi kapløbet – debatmøde om universi-teternes rolle i globalt perspektiv”.Samlet set blev der i 2010-2011 afholdtfire debatmøder. Hvert møde havde etdeltagerantal på omkring 100. Delta-gerne kom fra universiteterne og frasektorens samarbejdspartnere; rektor-

Danske Universiteter udgav i 2011 enhalv snes pjecer og større publikatio-ner. Baggrunden for at kunne udgiverelativt mange var blandt andet, atsekretariatet valgte at bruge tid ogpenge på at indføre et layoutprogram(InDesign), hvorefter medarbejderneselv kan udforme publikationer. Dettehar medført, at flere af de rapporterog notater, der udarbejdes i DanskeUniversiteter, er blevet gjort offent-ligt tilgængelige i et format, der kanmedbringes og uddeles ved relevantelejligheder.Indførelsen af Indesign er endvidereblevet anvendt til at udforme mereprofessionelt udseende politikpapirertil offentliggørelse.

3.5 Ny hjemmeside og nyt logoDanske Universiteter fik i 2011 nyhjemmeside. Hjemmesiden sigter på atvære lettere at manøvrere i og sam-tidig mere overskuelig. I forbindelsemed den nye hjemmeside er materia-let endvidere blevet opdateret, og derer bl.a. udformet en mere brugervenligpræsentation af det statistiske bered-skab.Samtidig med udarbejdelsen af dennye hjemmeside er Danske Universite-ters logo blevet revideret.3.6 NyhedsbrevDanske Universiteter besluttede i 2011at begynde at udgive et nyhedsbrev,der fremover skal udkomme fire gangeom året. Brevet rummer opdateringerog korte nyheder om Danske Universi-teter som organisation og om politiskeinitiativer med relevans for univer-sitetssektoren. Der er i 2011 blevetudsendt et nyhedsbrev i september ogi december. Tilbagemeldingerne fralæserne har været positive.

Medarbejdere og økonomiDanske Universiteters sekretariatbestod ved årets udgang af en sekre-tariatschef, en chefkonsulent, enprojektleder, en specialkonsulent, trefuldmægtige, en ekspeditionssekretær,en kontorfuldmægtig, to studenter-medhjælpere samt to stillinger underbesættelse (en specialkonsulent og enfuldmægtig).Disse medarbejdere varetog ud oversekretariatets almindelige politiske ogdriftsmæssige opgaver også Det Natio-nale Netværk for Teknologioverførsel(DNNT) samt universiteternes fællesU-landsprojekt, BSU (Building StrongerUniversities). I sammenligning med2010 er sekretariatets finansiering aflønomkostninger i DNNT reduceretfra 900.000 til 400.000 kr., og staben erreduceret med en kontorfuldmægtig.Modsat er der i 2011 modtaget en sepa-rat bevilling til BSU, der fra og medaugust finansierer lønomkostningervedrørende den ansatte projektleder,der blev fuldtidsansat fra og med 1.april 2011.

I 2010 var opgaven med at varetageBSU vokset fra en halvtidsstilling til enheltidsstilling.Det bemærkes, at resultatet for 2011er et underskud på knap 266.000 kr.,hvilket er betydeligt mindre end detbudgetterede underskud på 754.000 kr.Baggrunden for ændringen i forholdtil budgettet er generel omkostnings-tilbageholdenhed givet det faldendebudget og udsigterne til yderligere faldde kommende år.Der henvises endvidere til det selv-stændige regnskab for Det Natio-nale Netværk for Teknologioverførsel(DNNT).De seneste års overskud på de interna-tionale forskerudvekslingsaftaler er i2011 vendt til et mindre underskud påknap 4.000 kr. Dette skifte falder i for-længelse af Præsidiets ønske om at øgeaktiviteterne på udvekslingsaftalerne.Den samlede opsparing for DanskeUniversiteter er med udgangen af 2011på godt 6 mio. kr., hvoraf 3,7 mio. kr.tilhører forskerudvekslingsaftalerne.

DriftudgifterLønHuslejeKontigenterPrint og kopiPorto og telefonRegnskabMøder og repræsentationKontorholdRejser, konferencedeltagelse mv.EDBEfteruddannelsePR, konferencer og publikationerKontigent Geo-DataLøn BSUDrift BSUDriftudgifter i alt5.261.2271.546.32169.628121.54363.696107.34061.994109.415200.137131.63775.54447.805952.677210.96729.4228.989.3539.412.0005.522.0001.400.00080.000120.00050.000150.000120.000300.000200.000260.000100.000110.0001.000.000260.773-146.32110.372-1.543-13.69642.66058.006190.858-137128.36324.45662.19547.323-210.967-29.422422.647345678910111213141516174.844.8521.288.25370.432108.81652.785106.17299.758351.599205.070211.23179.20528.624942.300379.85636.4588.805.411

Opsparring jf. institutspecifikationsrapportSamlet beholdning (ekskl. BSU)- heraf Forskerudveksling- heraf SekretariatNote 1 (bevilling):På finansloven fastsat beløb. Bevillin-gen omfatter 1.016.000 kr. til kontin-gentbetaling til Kort- og Matrikelsty-relsen samlet for alle universiteterne(en del af ”Statsaftalen”), således atde kan anvende GeoData fra KMS. Detskal bemærkes, at DKUNI derudoveradministerer en særskilt bevillingpå 1,6 mio. kr. vedr. internationaleforskerudvekslingsaftaler (se særskiltregnskab herfor) og en bevilling tilDNNT og BSU.Note 2:Danske Universiteter har modtagetoverhead for BSU-aktiviteter i form aflønnen til BSU’s projektlederNote 3 (løn):Bemærk at lønomkostningerne erreduceret med 400.000 svarende tilden bevilling, sekretariatet modtagertil løngodtgørelse for varetagelse afDNNT. Det bemærkes, at sekretariateti 2010 modtog 900.000 kroner og havdeen ekstra medarbejder, hvilket gør detvanskeligt at sammenligne lønom-kostningerne i 2011 med 2010.Note 4 (husleje):Huslejeomkostningerne er vokset i2011 som følge af almindelig justeringsamt omlægning af varmeomkost-ningerne, hvilket har påvirket DanskeUniversiteters andel af de samledeomkostninger. Endvidere er det beslut-tet at flytte omkostninger vedrørenderengøring (ca. 115.000 kr.)

til denne post, hvilket ikke var tilfæl-det i budgettet.Note 5 (kontingenter):Altovervejende det årlige kontingenttil EUA.Note 6 (print og kopi):Hovedsageligt leasingafgifter vedrø-rende kopimaskine. Leasingaftalenophører med udgangen af 2011.Note 7 (porto og telefon):Omkostninger vedr. fastnettelefoni(Økonomistyrelsen), mobiltelefoner(Sonofon) og porto/frankeringsmaski-nen (Post Danmark). Omkostningerneer forhøjet i 2011, da IU’s fraflytningfra Fiolstræde betyder, at DU selv skalfinansiere opsættelse af et telefonsy-stem.Note 8 (regnskab):Driftsaftale (administration af perso-nale (løn) og økonomi/bogholderi) mel-lem SDU Administration og DanskeUniversiteter.Note 9 (møder og repræsentation):Omkostninger vedr. bespisning ifm.møder mv.Note 10 (kontorhold):Rengøring flyttet fra kontorhold tilhusleje.Note 11 (rejser mv.):Ingen bemærkninger.

Note 12 (EDB):EDB-omkostningerne blev i 2011betydeligt mindre end ventet, primærtsom følge af beslutning om at flytteserveren til SDU frem for selv at købenyt system.Note 13 (efteruddannelse):Ingen bemærkninger.Note 14 (PR, konferencer og publika-tioner):Ingen bemærkninger.Note 15 (kontingent til Geodata):Ingen bemærkninger.Note 16 (løn BSU):Præsidiet besluttede, at sekretariatet i2011 skulle finansiere lønomkostnin-ger vedr. BSU til og med juli gennemtræk på opsparringen.Note 17 (Drift BSU):To poster vedrørende BSU blev sidst i2011 opgjort på Danske Universiteterskonto. Det vil i 2012 blive undersøgt,om sekretariatet skal godtgøres fordisse poster.Note 18 (Internationale forskerud-vekslingsaftaler):Præsidiet har ønsket, at aktiviteternepå dette område hæves. Der var bud-getteret med et overforbrug på 66.000kr., men det endte med at blive påknap 4.000 kr.