Danmark har de seneste år vist storvilje til at prioritere fremtidens vækstog velstand. De offentlige investerin-ger i forskning og uddannelse er vok-set markant – og de private virksom-heder er i høj grad fulgt med.Således er Danmark i dag blandt delande i EU, der investerer mest i forsk-ning i forhold til vores bruttonational-produkt. På 10 år har vi rejst os fra atligge i den tunge ende af feltet til atligge blandt de forreste nationer.Det er en flot og strategisk vigtig sats-ning, der vil føre meget godt med sigde kommende år. Men vi må huske på,at Danmark er et lille land. Et land påstørrelse med en indre region i andrelande.Hvis Danmark ikke på længere sigtskal blive ”udkantsverden”, så er detdisse stærke regioner, vi skal kunnekonkurrere med: Regioner som Baden-

Württemberg i Tyskland, Beijing i Kinaog Massachusetts i USA, der alleredei dag er langt mere investeringsvilligepå forskningsfronten, end vi i Dan-mark kan leve op til.Lige her og nu fattes riget penge. Der-for vil det ikke være realistisk at tro pået markanbt løft i bevillingerne.Det er til gengæld mere centralt endnogen sinde at finde veje til at anvendeforskningspengene bedst muligt ien langsigtet, strategisk satsning påat gøre Danmark til et af de førendevidensamfund i verden.Vi skal bruge pengene bedst muligtmed henblik på at konsolidere de storeskridt fremad, der er taget de senesteår.Det betyder ikke mindst, at vi i endnuhøjere grad end tidligere må fokuserepå at skabe stærke universiteter med

uddannelser af høj kvalitet, forskning iinternational klasse og et bredt og vel-fungerende samarbejde med borgere,myndigheder og virksomheder.Vi skal have modet til at tænke lang-sigtet - selvom det kan være fristendeat tro, at man med et snuptag kanskabe langtidsholdbar innovation ogvækst.Danske Universiteter vil med detteindspil til drøftelserne af finanslov2013 illustrere den betydning, univer-siteterne har for det danske samfund,og komme med gode forslag til, hvorle-des finanslovsmidlerne bør anvendes.

Universiteterne er en succesUniversiteterne skaber værdi for detdanske samfund. Værdi i form afvækst og beskæftigelse - men ogsåi form af øget sundhed, livskvalitet,kulturstudier og -formidling samt del-tagelse i den offentlige debat, sikringaf en offentlig administration af højkvalitet og rådgivning af offentligemyndigheder.Listen over universiteternes værdi forsamfundet er meget lang. Og det skalden også gerne være, for samfundetinvesterer betydelige ressourcer i uni-versiteterne.Modsat er det også vigtigt at holdesig for øje, at universiteternes værdi-skabelse er meget langsigtet. Det erikke noget, man kan se afkastet af imorgen. Styringen af universiteternemå tage udgangspunkt i dette faktum.Man kan ikke sejle en supertankereffektivt med en zig-zag-kurs.Mange får en universitetsuddannelseEn af universiteternes primære opga-ver er at sikre, at flest muligt kvalifi-cerede unge får en uddannelse. Denneopgave har universiteterne løftet mas-sivt de seneste år.Universiteterne har formået at øgeoptaget fra knap 21.700 i 2007 tilgodt 27.400 i 2011. I denne periode eroptaget ved humaniora faldet fra 31,2procent til 28,1 procent, mens optagetpå teknisk videnskab og naturviden-skab er vokset fra 24,2 procent til27,5 procent. Samfundsvidenskab ogsundhedsvidenskab har ligget stabiltpå hhv. 35,5 procent og 9 procent.Ser man tilbage til 1990, så viste UNI-C’s profilmodel, at man forventede, at11 procent af en årgang fra 9. klasseville få en lang videregående uddan-nelse inden de fyldte 40 år. Dette taler 20 år senere – i 2010 – mere endfordoblet til 23,8 procent. Og det skalunderstreges, at væksten er sket i enperiode med et voksende antal unge.Væksten i andelen af unge, der forven-tes at få en lang videregående

uddannelse, er udtryk for, at univer-siteterne i disse år udvider optaget påuddannelserne – med respekt for, atder skal være et tilstrækkeligt forsk-ningsgrundlag for udvidelsen.Universiteterne har et medansvar forubalancer mellem arbejdsmarkedetsefterspørgsel efter kandidater og destuderendes efterspørgsel efter uddan-nelse. Det store antal afviste ansøgereved humaniora og det faktum, at stortset ingen afvises fra naturvidenskab,og teknisk videnskab skal ses i dettelys.Universitetsuddannelser med højkvalitetDet er notorisk vanskeligt at opgøre ogredegøre for kvalitet. Kvalitetsbegrebetafhænger i høj grad af den konkreteuddannelse. Uddannelser er ganskeenkelt forskelligt sammensat og skalkvalitetsmæssigt vurderes ud fra deressammensætning.I Danmark har man valgt at opsætteet endog meget omfattende akkre-diteringssystem. Systemet er ikke etegentlig kvalitetsmålingssystem, derkan informere os om, hvordan danskeuddannelser klarer sig i internationalsammenligning. Det ville også være enumulig opgave.Akkrediteringssystemet har i stedettil opgave at sikre, at uddannelsernelever op til nogle bestemte kriterier,herunder kriterier som arbejdsmar-

kedsrelevans, forskningsbasering oglæringsudbytte.Akkrediteringsinstitutionen har overde seneste 4 år minutiøst gennemgåetikke mindre end 325 eksisterendeuddannelser – og ingen af disse harfået afslag på akkreditering. Faktiskfik hele 84 procent en positiv akkre-ditering, mens de resterende fik enbetinget positiv akkreditering.Dette billede stemmer fint overensmed universiteternes oplevelse af atvære attraktive steder for udenlandskeudvekslingsstuderende. Og så stem-mer det overens med Lisbon Council’sranking af de danske universitetersom det tredje bedste universitetssy-stem i verden, kun overgået af Austra-lien og Storbritannien.11

”Alle videregående uddannelser uansetlængde og retning bidrager til at øgeproduktiviteten i virksomhederne. Ogdet er ikke bare den enkelte medarbej-der med en videregående uddannelse,som er mere produktiv – han eller hunøger også sine kollegers produktivitet.For eksempel viser undersøgelsen, athver gang vi uddanner ét procentpointflere med en lang videregående uddan-nelse, stiger BNP med én pct.”1Arbejderbevægelsens Erhvervsråd harforetaget en beregning af værdien af atinvestere i uddannelse. Undersøgelsenviser, at lange videregående uddan-nelser uden sammenligning giver detstørste afkast i form af disponibel livs-indkomst og afkast for samfundet.Interessant nok viser undersøgelsenogså, at akademikere tilbringer ligeså mange år på arbejdsmarkedet somandre faggrupper, herunder faglærte.Baggrunden herfor er, at akademikerehar en senere tilbagetrækningsalder.2Lige her og nu er der mange unge, derhar svært ved at finde arbejde. Detgælder også nyuddannede akademi-kere.Fremtiden er dog mere lys. Arbejderbe-vægelsens Erhvervsråd anslår således,at der allerede i 2020 vil mangle 21.000akademikere.

Dansk forskning er i høj internationalklasseDen danske forsknings høje kvalitetkommer eksempelvis til udtryk i Dan-marks høje ranking, når man opgørpublicering af forskning, – og i citatio-ner for forskning.Som eksempel kan det nævnes, atForsknings- og Innovationsstyrelsen ideres årlige forskningsbarometer haropgjort, at danske forskeres publika-tioner i gennemsnit er de tredje mestciterede i verden.Samarbejdet med erhvervslivet blom-strerGod sammenhæng mellem den offent-lige forskning og den dobbelt så storeforskning i private virksomheder vilvære til alles bedste.

Derfor er det særdeles positivt, atuniversiteterne fra 2007 til 2010 harkunnet konstatere en vækst i tiltræk-ningen af private midler på knap 50procent – fra 920 mio kr. til 1.370 miokr. (opgjort i faste priser).Det voksende samarbejde har vaktinternational interesse. Således varder i marts 2012 en artikel i det frem-trædende tidsskriftNatureom detdanske samarbejde mellem privatevirksomheder og universiteterne.Artiklen var placeret iNatureJobs, hvorforskere fra hele verden med interessefor at skifte job kan se den.

3. Finanslov 2013Usikker planlægningshorisontUniversiteter er langsigtede inve-steringer for et samfund og har somsådan brug for at kunne lægge lang-sigtede budgetter. Men det kan de ikkei øjeblikket, fordi de er omfattet af enfinanslov, der kun giver budgetsikker-hed et år ind ud fremtiden.Faktisk kender universiteterne førstderes budgetter for et givent år inovember eller december året forin-den, når Folketinget vedtager næsteårs finanslov. Dette afspejles i finans-lovens virksomhedsoversigt.Her kan man eksempelvis se, at derinden finanslovsforhandlingerne –som ingen kender resultatet af påforhånd – er lagt op til et fald i basis-midlerne på godt 700 mio. kr. fra 2012til 2013. Om det realiseres, ved univer-siteterne først ved udgangen af 2012.En tilsvarende usikkerhed gør siggældende for eksempel i forsknings-rådssystemet, der inden finanslovsfor-handlingerne kan se frem til betyde-lige fald sine i bevillinger. Samlet setfik forskningsrådene således knap2,7 mia. kr. i 2012, og der er foreløbiglagt op til, at de vil få 2 mia. kr. i 2013.Det skaber stor usikkerhed om, hvormange penge forskerne har at søge, ogde skal allerede i 2012 begynde forbe-redelserne til store ansøgninger i 2013.Faldende taxametreFripladser og stipendierDeltidsuddannelseAdministrative effektiveriseringerBasistilskud fra UIForskningKapitaltilskudForskningsbaseret myndighedsbe-tjeningØvrige formålØvrige tilskud og indtægterØvrige uddannelsestilskudTilskudsfinansieret forskningForskningsbaseret myndighedsbe-tjening- heraf forskningDriftsindtægterAndre tilskudKilde: FL2012

Virksomhedsoversigt for universiteterne FL2012 (2012-pl)

2011Uddannelsestilskud fra UIHeltidsuddannelseFærdiggørelsesbonusUdvekslingsstuderendeSmåfag6.1855.298649491759113-9.0308.026-662220126.3755.63764851176089-1278.8408.072-642220136.0975.52263650174779-2548.1227.317-632220146.1585.59862449174777-2548.0287.170-622220156.1355.59261148174774.2547.8717.027-6021

Når det kommer til uddannelsernesfinansiering, så kan virksomhedsover-sigten være misvisende. Virksomheds-oversigten viser således alene, omuniversiteterne forventes at modtageflere eller færre penge til uddannelse– ikke om væksten i bevillinger følgermed væksten i antallet af studerende,der færdiggør eksamener. Derfor er detogså vigtigt at se på finanslovens over-sigt over udviklingen i enhedsbevil-lingerne (her indregnes administrativebesparelser ikke).Med udgangspunkt i finanslovenstal (men eksklusive administrativebesparelser) var enhedsbevillingernei 2011 på godt 75.400 kr., mens defremskrives til at falde til knap 67.800kr. i 2015. Særlig fra 2012 til 2013 erder et stort fald. Følger man i stedetde enkelte fagområders enhedsbevil-lingers udvikling siden omlægningenaf taxametersystemet i 2007, så viserder sig en generel årlig beskæring fraog med 2009; dog er der en midlertidigpukkel for humaniora og samfundsvi-denskab som følge af taxameterløftetfra 2010-2012.

Det har længe været officiel danskpolitik, at det offentlige i Danmarkskal investere 1 procent af BNP i forsk-ning. Med den nye regerings tiltræ-delse blev dette mål gjort til et gulv ogikke et loft.På kort sigt er det afgørende for uni-versiteterne, at denne målsætningfastholdes – mens den på sigt megetgerne må højnes. Ellers vil Danmarkikke kunne nå op til de førende forsk-ningsregioner i verden, der typiskinvesterer i omegnen af 5 procent afBNP i offentlig og privat forskning modde danske 3 procent af BNP.I nedenstående tabel er der regnetmed, at hele den resterende pulje tilfortsættelse af globaliseringspuljen (§35.11.08) anvendes til forskning. Hvisdet er tilfældet, så vil der være en lillevækst i forskningsmidlerne på ca. 220mio. kr. fra 2012 til 2013, men dennevil i hovedsagen skyldes voksende for-ventninger til, at universiteterne kantiltrække flere midler fra EU’s ramme-program.201316.21413.4522.7622.762201416.46713.4772.9902.990201516.67213.5603.1122.9741382.8394081.105671.2592.9664081.105671.3863.1144081.105671.5343.1144081.105671.5343.1144081.105671.534

Forhandlingsrum og indspilDet kan være vanskeligt at gennem-skue, hvad der skal forhandles om påforskningsområdet. I princippet er allefinanslovsmidler til forhandling, meni praksis er usikkerheden ikke helt såstor.Forhandlingerne vil fokusere på de2,762 mia. kr., der er afsat til forlængel-se af globaliseringspuljen (§ 35.11.08).Det er uklart, om alle disse penge isidste ende anvendes til forskning,men i givet fald vil der formentligkonstateres et fald i forhold til statensinvesteringer i 2012, der i øvrigt liggerlavere end 2011.

Hertil kommer et antal puljer, der tæl-ler som del af forskningens finanslovog således må forventes at tilfaldeforskningen. Her er tale om to omstil-lingsreserver til forskning på hhv. 19,7mio. kr. (§ 19.11.79) og 78 mio. kr. (§19.25.05). Der er ingen omstillingsre-serve til uddannelse, da den blev tømti forbindelse med genopretningspla-nen.Samlet set skal der således forhandlesom 2,86 mia. kr. fra diverse forsk-ningspuljer.Når der skal forhandles om disse pen-ge, vil Danske Universiteter anbefale,at man tager udgangspunkt i følgendeprincipper, der kan sikre stærke uni-versiteter til samfundets bedste:

1.

Der bør arbejdes for at lave merelangsigtede forlig om universiteter-nes økonomi.

2.

Der skal holdes fast i målsætningenom, at mindst 1 procent af BNP in-vesteres i forskning og udvikling.

3.

Globaliseringspuljen til forskningskal i vid udstrækning anvendes tilat fastholde og gerne styrke basis-midlerne.

4.

Globaliseringspuljen til forskningskal anvendes til forskning – ikke tilat finansiere uddannelsesaktiviteteri eller uden for universiteterne.

5.

Taxametre og færdiggørelsesbonus-ser skal fastholdes på niveauet for2011 – og på sigt skal der også findesfinansiering til at hæve det mellem-ste og højeste taxameter.

6.

Øgede uddannelsesaktivitetermå ikke igen føre til beskæring afuniversiteternes øvrige bevillinger.

Profilmodellen: Udvikling i forventet andel af en årgang, der får en lang videregå-

ende uddannelse, procent

ACE-akkrediteringer af eksisterende

uddannelser, procent

Ubalance i arbejdskraftsudbuddet i 2020

Citationer af videnskabelige publikationer, 2006-2010, antal citationer per publikation

Virksomhedsoversigt for universiteterne FL2012 (2012-pl)

Oversigt over udvikling i enhedsbevillinger, fordelt på hovedområder

Samlede offentlige forskningsinvesteringer

1.

2.

3.

4.

5.

6.