Stor politisk interesse for universiteternes rolle i samfundet2020-planen er seneste eksempel:”Højereproduktivitetsvækst gennemøget uddannelse mv.Højere produktivitet betyder, at densamlede velstand i økonomien bliverstørre for en given arbejdsindsats… Her eruddannelse og opkvalificering etkerneområde. Der er behov for atinvestere mere i uddannelse, hvisDanmark også i fremtiden skal væreblandt de mest velstående lande…”

RammerBestyrelser medeksternt flertalblev indførtmed ændringen af universitetsloven i 2003.Formåletvar ifølge den politiske aftale fra2002:”Målet er at styrke universiteternes ledelse…”Ogbestyrelsens opgaveblev:”Bestyrelsen godkender universiteternesbudget, strategi- og udviklingsplan og vedtægtog giver dermed retningslinjer og anvisning foruniversitetets daglige ledelse. Bestyrelsenindgår udviklingskontrakter medVidenskabsministeriet”.Billeder fra Folketingets hjemmeside

Bestyrelserne har sat tydelige fingeraftryk på institutionerne:Dialogen med interessenterne omuniversiteternes rolle i samfundet er øgetDer er lavet strategier og udviklingskontraktervedrørende universiteternes målDer er blevet lagt langsigtede budgetter til atunderstøtte strategierneStore og omfattende fusionerInterne omstruktureringer for at fokuseresatsningerneAdministrationen er blevet professionaliseret ogeffektiviseret

Bestyrelsernes udfordringer:Hvad er er en meningsfuld arbejdsdeling mellem bestyrelserne ogpolitikerne?Hvordan kan bestyrelserne styre bygningsporteføljen, når det er uklart hvilkevilkår der vil være for eventuelt selveje?Hvordan inddrager vi medarbejdere og studerende i udviklingen afuniversiteterne?Hvordan kan der lægges bedre, langsigtede budgetter – når bevillingerneikke er langsigtede?

Inddragelse af medarbejdere og studerendeInddragelse var et centralt element i universitetslovsreformen i 2011…inddragelse er også centralt i universiteternes selvforståelseInddragelse finder formelt sted gennem eksempelvis:Repræsentation i bestyrelsen(Hoved)samarbejdsudvalgAkademisk råd§ 10, stk. 6: ”Bestyrelsensikrer, at der ermedbestemmelse ogmedinddragelse afmedarbejdere ogstuderende i væsentligebeslutninger.”

Med universitetslovsændringen har universiteterne hver især fundet deres form forøget medarbejderinddragelse. Formen varierer og fremgår af institutionernes nyevedtægter.…men det må ikke kompromittere den enstrengede ledelse

Budgetter, bevillinger og egenkapital…Mindreforbrug i 2011 fordi:Forskelle på institutionerneUsikre bevillinger i 2013– med usikkerhed følger behov for opsparringVoksende uddannelsesaktivitet– men forsinkelser i ansættelser og udvidelserAdministrationsbeskæringer realiseret umiddelbartHvad skal pengene bruges til?Nogle universiteter ejer alleredebygninger– hvilket gørspørgsmålet om egenkapital mere komplekstPengene skal bruges tilforskning, uddannelse og innovationUniversiteterne har hver især planer,typisk ansættelser afforskere og udvidelser af laboratorier/undervisningslokalerEn visegenkapital(PWC anbefaler 15 procent, menuniversiteterne sigter generelt lavere)

Mangeflere får en universitetsuddannelseMange flere er blevet trukket til uddannelserinden forteknik og naturvidenskabUddannelser med høj kvalitet– ACE dumperingen eksisterende uddannelser og LisbonCouncil udpeger det danske universitetssystemsom det tredjebedsteForskningen er fortsat af meget høj kvalitet– tredjeplads for citationerSamarbejdet med erhvervslivet vokser–baggrund for flot innovationsplacering (EU)

SchweizSverigeDanmarkTysklandFinlandBelgienStorbritannienIslandHollandØstrigLuxembourgIrlandFrankrigEU27SlovenienCypernEstlandNorgeItalienPortugalTjekkietSpanienUngarnGrækenlandMaltaKroatienSlovakietPolenSerbienRumænienLitauenMakedonienBulgarienLetlandTyrkiet

Et par ekstra ord ombeskæftigelseEn stadig voksende del af debeskæftigede har enuniversitetsuddannelse.Akademikerne finder i stadigstigende grad beskæftigelse idet private – ikke mindsthumanister.Alle prognoser tyder påmangel på akademikere om fåår, f.eks. AE-rådet, DI og DE.

Beskæftigede akademikere fordelt på sektorer10080604020019801008060402001980Offentligt forbrug199020002007Offentligt forbrug199020002007EksportInvesteringerPrivat forbrug

Aktuelle universitetspolitiske temaerDet sammenhængende uddannelsessystemBygningerDatasultForbedret akkrediteringssystemInternationaliseringFinanslovInnovationsstrategi

Det sammenhængende uddannelsessystem - 1Der er udbredt sammenhæng i uddannelsessystemetOECD: Danmark er blandt de lande i verden, der er bedst tilat fastholde studerende i uddannelsessystemet.Bologna Implementation Report 2012: Kan ikke konstatereproblemer med overgange i det danske videregåendeuddannelsessystem.Der findes over 100 master- og kandidatuddannelser deroptager professionsbachelorer.Stadig flere uddannelser har konkrete aftaler om optagelseeller meritUniversiteterne vil gerne inddrage andreuddannelsesinstitutioner i forsknings- og udviklingsprojekter.Centralt punkt i udviklingskontrakterne.Vi skal bygge videre på disse styrker!

Det sammenhængende uddannelsessystem - 2Sammenhæng er logisk forbindelsemellem uddannelsessystemets forskelligeelementerVi skalværne om og styrke de faglige kendetegnStuderende og forskeresikrer kvaliteten og meningsfuld meritgivninggennemstudienævneneDer skal værebalancemellem hensyn til kvalitet ogfleksibilitetStudievejene skal gøres tydeligere– vi skal undgå atnogen farer vild i terrænetDen enkelte studerende må aldrig stå alene medansvaret for kvaliteteni en sammenstykket uddannelse

Bygninger - 1BaggrundDyr og tung SEA-ordning står for udlejningen af 2/3 lokalerneAndre videregående uddannelsesinstitutioner har selvejeKUSEAØvrig lejeSelvejeI alt 1.000 kvm.88 %9%3%933AU70 %23 %7%627SDU76 %10 %14 %28988RUC96 %4%AAU61 %36 %3%192DTU26 %4%70 %53050 %50 %9521CBSITU92 %8%I alt66,2 %14,4 %19,4 %2.775

Oversigt over prisstruktur i

SEA-ordningen

(afrundede

procenter):

Bemærk at administrations-procentener0,14pånybyggerier.Procent521,30,30,38,9

Hvorfor er det tid til en reform af bygningsforvaltningen?SEA-ordningen er nu 10 år gammelUdhulning af balancen mellem huslejeindtægter- og udgifterGymnasier og andre videregående uddannelsesinstitutionerhar bygningsselvejeHuslejen på 8,9 % er høj ift. markedet

Bygninger - 2Individuelle behovUniversiteterne bør hver især kunne sammensætte enbygningsportefølje, dersvarer til deres langsigtede strategiske mål og giver en effektivressourceanvendelse.Det kræver mulighed for at kombinere:Selveje –vilkårene for at købe bygningerne er fortsat ikke meldt ud.Brev sendttil Uddannelsesministeren.Privat leje –bliver anvendt i voksende omfangog er typisk billigere end lejegennem SEA-ordningenLeje gennem et forbedret SEA -et udvalgsarbejde med Bygningsstyrelsen eriværksat

DatasultSkatteborgerne skal vide, hvad vi bruger pengene til!Universiteterne vil gerne være åbne– leverer og offentliggør allerede meget:ÅrsrapporterEgne hjemmesiderUniversiteternes statistiske beredskabDanmarks StatistikUddannelsesministerietAd hoc leverancer til Rigsrevisionen, Finansministeriet mv.Seneste forøgelser af indsamlinger:Individoplysninger for STÅ, merit og karakterer – kræver udvidetregistrering og udvidet system (STADS)Forfinede regnskabsoplysninger – på sigt opdelt efterfrascati?Hvor går grænsen for rimelige krav om data?

Datasult - 2Problemer:Uklarthvem der bestillerdata – ministerier eller politikere?Uklart formål: transparens ellerstyring?(Administrationsbesparelsen)Uklarthvilke spørgsmål,dataene skal bruges til at svare påKrav om mere detaljerede data =>mere administrationKrav om øget detaljering vs. krav om meresammenlignelighed(sværere at sammenligne som detaljeringen vokser)Krav omdata om ting, der er vanskeligt at opgøre sammenligneligt(f.eks. undervisningsaktiviteter)Krav om data, derikke kan bruges af ledelsen/ikke siger nogetmeningsfuldt om institutionen(frascati)