1. Resumé

Kommissionens forslag til rammeprogram for forskning og innovation - Horisont2020 (herefter Horisont 2020) dækker perioden 2014-2020. Forslaget om Hori-sont 2020 er på linje med Europas vækststrategi Europa 2020, der identificeredeforskning og innovation som centrale mål til at opnå intelligent, bæredygtig oginkluderende vækst. Kommissionens forslag består af et forslag til rammepro-gram og et forslag til særprogram dækkende indsats vedrørende ’Videnskabeligtopkvalitet’ ’Industrielt lederskab’ samt ’Samfundsmæssige udfordringer’.Kommissionens forslag til regler for formidling og deltagelse i Horisont 2020(herefter ”regler for deltagelse”) fastlægger de nærmere rettigheder og forplig-telser for enheder, der ønsker at deltage i Horisont 2020 og opstiller principperfor anvendelse og formidling af resultaterne af deres deltagelse.På Konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen) den 31. maj 2012 forventesvedtaget en delvis generel indstilling om forordningen af Horisont 2020 - ram-meprogram for forskning og innovation (2014-2020). Derudover vil det danskeformandskab præsentere en fremskridtsrapport med status for forhandlingerne afsærprogrammet og regler for deltagelse.

2. Baggrund

Kommissionen vedtog sin lovpakke om Horisont 2020 den 30. november 2011med henblik på endelig vedtagelse i 2013 og igangsættelse i 2014.Med henblik på at sætte dagsordenen for en bred europæisk høring om indholdetaf det kommende rammeprogram præsenterede Kommissionen sine tanker omindretningen af det fremtidige forsknings- og innovationssamarbejde i sin grøn-bog af 9. februar 2011 (KOM(2011) 48) ’Fra udfordringer til muligheder: Moden fælles strategisk ramme for EU-finansiering af forskning og innovation’. Igrønbogen lagde Kommissionen op til en fælles strategisk ramme for det nuvæ-

rende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration(FP7), rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) og Det Eu-ropæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).Samtidigt lagde Kommissionen op til, at det kommende rammeprogram skaladressere ’samfundsmæssige udfordringer’, ’styrkelse af konkurrenceevnen’ og’styrkelse af Europas videnskabsgrundlag og det europæiske forskningsrum’.Disse tanker arbejdede Kommissionen videre med og afholdte blandt andet enrække seminarer struktureret efter disse tre mål. Tankerne er i store træk videre-ført i Kommissionens forslag til Horisont 2020.Kommissionens forslag om Horisont 2020 blev fremsendt med hjemmel i TEUFartikel 172 og artikel 182 og skal behandles efter den almindelige lovgivnings-procedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Kommissionens forslag til Horisont 2020’s særprogram blev fremsendt medhjemmel i TEUF artikel 172 og artikel 182 og skal behandles efter TEUF artikel182 stk. 4, hvorefter Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentetog Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Rådet træffer afgørelse med kvalificeretflertal.Kommissionens forslag om regler for deltagelse blev fremsendt med hjemmel iartikel 173, 183 og 188 og skal behandles efter den almindelige lovgivningspro-cedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag består af 1) forordning om rammeprogrammet for Hori-sont 2020, 2) afgørelse om særprogrammet for Horisont 2020 med uddybendebeskrivelse af aktiviteterne og 3) forordning om regler for deltagelse.

3.1 Forordningen om rammeprogrammet for Horisont 2020

Artikler

Kommissionen foreslår, at forordningen om Horisont 2020 tager udgangspunkt i28 artikler.I artikel 1 fastslås, at genstanden for forslaget er rammerne for Unionens støtte tilforsknings- og innovationsaktiviteter.I artikel 2 defineres begreberne ’forsknings- og innovationsaktiviteter’, ’direkteaktioner’, ’indirekte aktioner’, ’offentlig-privat partnerskab’ og ’offentlig-offentligt partnerskab’.I artikel 3 foreslås, at Horisont 2020 skal være et syvårigt rammeprogram svaren-de til længden af de kommende finansielle perspektiver for EU for perioden2014-2020.I artikel 4 foreslås, at Horisont 2020 skal spille en central rolle i leveringen af Eu-ropas vækststrategi Europa 2020-strategien.Styrelsen for Forskningog Innovation

I artikel 5 foreslås, at Horisont 2020 har følgende tre aktivitetsområder: ’viden-skabelig topkvalitet’ ’industrielt lederskab’ og ’samfundsmæssige udfordringer’.I artikel 6 foreslås et samlet budget på 87,74 mia. euro (ca. DKK 653 mia.) for-delt på 27,818 mia. euro (ca. DKK 202 mia.) til videnskabelig topkvalitet, 20,280mia. euro (ca. DKK 151 mia.) til industrielt lederskab, 35,888 mia. euro (ca.DKK 267 mia.) til samfundsmæssige udfordringer, 2,212 mia. euro (ca. DKK16,5 mia.) til Det Fælles Forskningscenters ikke-nukleare aktiviteter og 1,542mia. euro (ca. DKK 11,5 mia.) til Det Europæiske Institut for Innovation og Tek-nologi.I artikel 7 foreslås, at Horisont 2020 skal være åbent for associering af tredjelan-de.I artikel 8 foreslås, at Horisont 2020 skal implementeres gennem et særprogramog et bidrag til det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).Styrelsen for Forskning

I artikel 9 foreslås, at Horisont 2020 skal gennemføres i overensstemmelse medden nye finansforordningI artikel 10 foreslås, at Horisont 2020 kan finansiere direkte og indirekte aktioner.I artikel 11 foreslås, at forordningen og regler for deltagelse finder anvendelse påde indirekte aktioner.Ifølge artikel 12 skal der i gennemførelsen af Horisont 2020 tages hensyn til rådog bidrag fra rådgivende grupper.Ifølge artikel 13 skal der etableres forbindelser og grænseflader mellem og indenfor indsatsområderne.Ifølge artikel 14 skal gennemførelsen af Horisont 2020 tage højde for den løben-de udvikling inden for videnskab, teknologi, innovation, markeder og samfund.Ifølge artikel 15 skal der være fokus på fremme af ligestilling mellem køn iforsknings- og innovationsaktiviteterne.I artikel 16 foreslås det, at alle aktiviteter under Horisont 2020 skal gennemføresunder overholdelse af etiske principper og den relevante nationale lovgivning,EU-lovgivning samt international lovgivning. Det foreslås, at følgende områderikke kan blive finansieret:1. forskning i reproduktiv kloning af mennesker2. forskning, der sigter mod at ændre menneskers arvemasse på en måde,der gør ændringerne arvelige3. forskning, der sigter mod at skabe menneskelige embryoner alene tilforskningsformål eller for at fremskaffe stamceller, herunder ved kerne-overførsel mellem kropsceller.Ifølge artikel 17 skal Horisont 2020 gennemføres i komplementaritet med andreEU-støtteprogrammer, herunder strukturfondene.

Ifølge artikel 18 skal der være særlig opmærksomhed omkring at sikre tilstrække-lig deltagelse af SMV’er i Horisont 2020, og på at sikre at Horisont 2020 har til-strækkelig innovationseffekt for SMV’er. Som en del af målene med særpro-grammet ’samfundsmæssige udfordringer’ og programmet ’lederskab inden forstøtte- og industriteknologi’ skal der indføres særlige foranstaltninger for SMV’ermed innovationspotentiale, og der skal afsættes et øremærket beløb til disse for-anstaltninger.Ifølge artikel 19 kan dele af Horisont 2020 gennemføres gennem offentlig-privatepartnerskaber, der skal identificeres baseret på en række fastlagte kriterier. I etbegrænset antal tilfælde kan der ydes støtte til eksisterende fællesforetagenderetableret under det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udviklingog demonstration, nye offentlig-private partnerskaber baseret på art. 187 TFEUog til andre finansieringsorganer jævnfør den nye finansforordning.Ifølge artikel 20 skal Horisont 2020 bidrage til at styrke offentlig-offentlige part-nerskaber, hvor aktioner og programmer på nationalt og regionalt niveau imple-menteres fælles inden for EU. Særlig opmærksomhed skal gives til fælleseuropæ-isk programlægning mellem EU’s medlemslande. Offentlig-offentlige partner-skaber kan støttes gennem et ERA-NET instrument og gennem artikel 185-initiativer.I artikel 21 foreslås det, at Horisont 2020 skal være åben for deltagelse af juridi-ske enheder i tredjelande og internationale organisationer. Internationalt samar-bejde vil blive fremmet i Horisont 2020. Særlige aktiviteter til at fremme interna-tionalt samarbejde vil blive gennemført i Horisont 2020 som en del af den sam-fundsmæssige udfordring ’inkluderende, innovative og sikre samfund’.Ifølge artikel 22 skal aktiviteter vedrørende kommunikation og udbredelse af re-sultater anses som en integreret del af alle aktiviteter.I artikel 23 foreslås det, at Horisont 2020’s kontrolsystemer skal sikre en passen-de balance mellem tillid og kontrol.I artikel 24 foreslås det, at beskyttelsen af EU’s finansielle interesser sikres gen-nem forordning nr. 2185/96.Ifølge artikel 25 skal Kommissionen årligt systematisk monitorere gennemførel-sen af Horisont 2020, særprogrammet og EIT og rapportere og udbrede resulta-terne af monitoreringen.Ifølge artikel 26 skal Kommissionen med hjælp fra eksterne eksperter udføre enmidtvejsevaluering af Horisont 2020 og EIT senest i 2017 og en ex-post-evaluering senest i 2023.I artikel 27 foreslås, at budgetrammen i artikel 6 også kan dække teknisk og ad-ministrativ bistand, som er nødvendig for at sikre overgangen mellem dette pro-gram og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til afgørelse nr.1982/2006/EF.

Ifølge artikel 28 skal denne forordning træde i kraft på tredjedagen efter offent-liggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).

EIT får midler direkte fra rammeprogrammet og er således ikke en del af særpro-grammet.Det specifikke mål er at integrere videntrekantens tre elementer - forskning, in-novation og uddannelse - og dermed styrke Unionens innovationskapacitet og ta-ge fat om samfundsmæssige udfordringer.EIT skal primært, men ikke udelukkende, drives via videns- og innovationsfæl-lesskaber (Knowledge and Innovation Communities – KIC’s). Videns- og inno-vationsfællesskaberne skal primært adressere store samfundsmæssige udfordrin-ger og skal gennem sine samplaceringscentre også være forbundet med regional-politik.Styrelsen for Forskning

3.2 Særprogrammet i Horisont 2020

Særprogrammet indeholder tre aktivitetsområder: ’Videnskabelig topkvalitet’’Industrielt lederskab’ og ’Samfundsmæssige udfordringer’. Dertil kommer endel omhandlende Det Fælles Forskningscenters ikke-nukleare direkte aktioner.I særprogrammet beskrives genstand, formål og budget, der alle er en reflekteringaf hovedafgørelsen om Horisont 2020.

Videnskabelig Topkvalitet

Særprogrammet ’Videnskabelig Topkvalitet’ indeholder fire overordnede aktivi-tetsområder: ’Det Europæiske Forskningsråd’, ’fremtidige og nye teknologier’,’Marie Sklodowska-Curie-aktiviteter’ og ’forskningsinfrastrukturer’.Det Europæiske ForskningsrådDet Europæiske Forskningsråd vil fremme frontlinjeforskning i verdensklasse.Det europæiske forskningsråd skal støtte forskerinitieret grundforskning indenfor alle forskningsdiscipliner. Det eneste evalueringskriterium er excellence.ERC’s aktiviteter bestemmes af ERC’s eget videnskabelige råd, der skal arbejdeefter principperne videnskabelig excellence, autonomi, effektivitet, transparensog ansvarlighed. Det Europæiske Forskningsråds videnskabelige råd etablererstrategi, årligt arbejdsprogram og procedurer for evaluering af projektforslagFremtidige og nye teknologierAktiviteterne inden for fremtidige og nye teknologier (FET) dækkergrundforskning inden for nye og fremtidige teknologier.De overordnede aktivitetsområder i forslaget er: ’FET-Åbent domæne: fremme afnye idéer’, ’FET-Proaktive aktiviteter: fremme af nye temaer og samfund’ og’FET-Flagskibe’: håndtering af store tværfaglige videnskabelige og teknologiskeudfordringer’.

Marie Sklodowska-Curie-aktionerDet specifikke mål er at sikre den bedst mulige udvikling og den mest dynamiskebrug af Europas intellektuelle kapital for at opnå nye kvalifikationer og innovati-on og således udnytte potentialet fuldt ud i alle sektorer og regioner.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ”Fremme af nye færdighedergennem indledende forskeruddannelser af topkvalitet”, ’Fremme af topkvalitetgennem mobilitet på tværs af grænser og sektorer’, ’Stimulering af innovationgennem gensidigt inspirerende videnudveksling’, ’Øgede strukturelle virkningergennem samfinansiering af aktiviteter’ og ’ Specifikke støtteaktioner og politiskeaktioner’.Europæisk forskningsinfrastrukturDet specifikke mål er at udruste Europa med forskningsinfrastruktur i verdens-klasse, der er tilgængelig for alle forskere i og uden for Europa, så deres potentia-le for videnskabelige fremskridt og innovation kan udnyttes fuldt ud.Styrelsen for Forskning

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Udvikling af europæiske forsk-ningsinfrastrukturer frem til og ud over 2020’, ’Fremme af forskningsinfrastruktu-rers innovationspotentiale og deres menneskelige kapital’ og ’ Styrkelse af en eu-ropæisk politik for forskningsinfrastruktur og internationalt samarbejde’.

Industrielt lederskab

’Industrielt lederskab’ indeholder tre aktivitetsområder ’Lederskab inden for støt-te- og industriteknologi’, ’Adgang til risikovillig kapital’ og ’Innovation i små ogmellemstore virksomheder’Lederskab inden for støtte- og industrielteknologiDet specifikke mål er at opretholde og opbygge globalt lederskab inden for støt-teteknologi samt rumforskning og innovation, der danner grundlag for konkur-renceevne i en række eksisterende og fremspirende industrier og sektorer.Programmet indeholder aktiviteter inden for informations- og kommunikations-teknologi, nanoteknologi, avancerede materialer, bioteknologi, avanceret produk-tion og forarbejdning og rumforskning.Adgang til risikofinansieringDet specifikke mål er at medvirke til at rette op på markedssvigt, når det gælderadgang til risikovillig kapital til finansiering af forskning og innovation.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er lånefaciliteten og egenkapitalfa-ciliteten.Innovation i SMV’erDet specifikke mål er at stimulere væksten ved at øge graden af innovation iSMV'er, dække deres forskellige innovationsbehov gennem hele innovations-kredsløbet for alle typer innovation og derved skabe hurtigere voksende interna-tionalt aktive SMV'er.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Mainstreaming af SMV-støtte’og ’Særlig støtte’.

Samfundsmæssige udfordringer

’Samfundsmæssige udfordringer’ indeholder aktiviteter inden for seks sam-fundsmæssige udfordringer; ’Sundhed, demografisk udvikling og velfærd’, ’Fø-devaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, havforskning og bioøkonomi’, ’Sikker,ren og effektiv energi’, ’Intelligent, grøn og integreret transport’, ’Klimaindsats,ressourceeffektivitet og råvareforsyning’ og ’Inkluderende, innovative og sikresamfund’.Sundhed, demografisk udvikling og velfærdDet specifikke mål er at forbedre livslang sundhed og velfærd for alle.De overordnede foreslåede aktivitetsområder inkluderer ’forståelse af determi-nanter for sundhed, bedre sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse’; ’Udviklingaf effektive screeningprogrammer og bedre vurdering af sygdomsdisposition’,’Bedre overvågning og beredskab’; ’Sygdomsforståelse’; ’Udvikling af bedre fo-rebyggende vacciner’; ’Bedre diagnoser’; ’Brug af in-silico-lægemidler til bedreforvaltning og forudsigelse af sygdomme’; ’Sygdomsbehandling’; ’Overførsel afviden til klinisk praksis og skalerbare innovationsaktioner’; ’Bedre anvendelse afsundhedsdata’; ’Overførsel af viden til klinisk praksis og skalerbare innovations-aktioner’; ’Bedre anvendelse af sundhedsdata’; ’Bedre videnskabelige redskaberog metoder til støtte af politikformulering og lovgivningsmæssige behov’; ’Aktivaldring, uafhængighed og intelligente omgivelser’; ’Individuel indflydelse påsundhedsmæssig selvforvaltning’; ’Fremme af integreret behandling’’Optimering af sundhedssystemernes effektivitet og nedbringelse af ulighedergennem evidensbaseret beslutningstagning og formidling af bedste praksis samtinnovative teknologier og tilgange’.Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, havforskning og bioøkonomiDet specifikke mål er at sikre tilstrækkelige forsyninger af sikre fødevarer af højkvalitet og andre biobaserede produkter gennem udvikling af produktive og res-sourceeffektive primærproduktionssystemer, fremme af tilknyttede økosystem-tjenester sammen med konkurrencedygtige lavemissionskæder. Dette vil frem-skynde overgangen til en bæredygtig europæisk bioøkonomi.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Bæredygtigt landbrug og skov-brug’, ’En bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugsfødevareindustri, somleverer en sikker og sund kost’; ’Udnyttelse af levende marine ressourcerspotentiale’ og ’Bæredygtige og konkurrencedygtige biobaserede industrier’.Sikker, ren og effektiv energiDet specifikke mål er at indføre et pålideligt, bæredygtigt og konkurrencedygtigtenergisystem, set i lyset af de stadig mere knappe ressourcer, stigende energibe-hov og klimaændringerne.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Nedbringelse af energiforbrugetog CO2-fodaftrykket gennem intelligent og bæredygtig anvendelse’;’Billigogkulstoffattig elforsyning’; ’Alternative brændstoffer og mobile energikilder’; ’Etintelligent, fælleseuropæisk elnet’; ’Ny viden og nye teknologier’; ’Håndfastebeslutninger og offentlighedens deltagelse’ og ’Udbredelse af energiinnovationpå markedet og styrkede markeder og forbrugere’.

Intelligent, grøn og integreret transportDet specifikke mål er at udvikle et europæisk transportsystem, der er ressource-besparende, miljøvenligt, sikkert og integreret til gavn for borgerne, økonomienog samfundet.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Ressourceeffektiv transportmed respekt for miljøet’; ’Bedre mobilitet, færre trafikpropper og øgetsikkerhed’; ’Den europæiske transportindustri i det globale førersæde’ og’Samfundsøkonomisk forskning og fremadrettede aktiviteter vedrørende politiskebeslutninger’.Klimaindsats, ressourceeffektivitet og råvareforsyningDet specifikke mål er at udvikle en ressourceeffektiv økonomi, der er robust overfor klimaforandringer, og som opfylder den voksende verdensbefolknings behovinden for bæredygtige rammer for planetens naturressourcer. Aktiviteterne skalbidrage til at forbedre Europas konkurrenceevne og øge trivslen, alt imens de sik-rer miljømæssig integritet og bæredygtighed, holder den gennemsnitlige globaleopvarmning på under 2 �C og gør det muligt for økosystemerne og samfundet attilpasse sig klimaforandringerne.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Bekæmpelse afklimaforandringer og tilpasning hertil’; ’Bæredygtig forvaltning afnaturressourcerne og økosystemerne’; ’Sikring af bæredygtig forsyning afråstoffer uden for energi- og landbrugsområdet’; ’Fremme overgangen til en grønøkonomi gennem miljøinnovation’ og ’Udvikling af omfattende globaleobservations- og informationssystemer på miljøområdet’.Inkluderende, innovative og sikre samfundDet specifikke mål er at fremme inkluderende, innovative og sikre europæiskesamfund på baggrund af hidtil usete forandringer og voksende global indbyrdesafhængighed.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Inkluderende samfund’, ’Inno-vative samfund’ og ’Sikre samfund’.

Det Fælles Forskningscenters (JRC) ikke-nukleare aktiviteter

Det Fælles Forskningscenter (JRC) vil gennemføre forskning for at forbedre detvidenskabelige grundlag for politiske beslutninger, øge vores indsigt i denaturlige processer, der ligger bag de samfundsmæssige udfordringer, ogundersøge nye videnskabelige områder og teknologier blandt andet gennem etprogram vedrørende forberedende forskning.

3.3 Regler for deltagelse og formidling

Ad I Indledende bestemmelser, art. 1-4

Reglerne for deltagelse gælder for deltagelse i indirekte foranstaltninger, men ik-ke i direkte foranstaltninger, der udføres af Det Fælles Forskningscenter.

Ad II Regler for deltagelse

Ad IIi. Generelle bestemmelser, art. 5-7Enhver juridisk enhed må deltage i aktioner. De konkrete arbejdsprogrammer kandog stille yderligere krav som eksempelvis udelukkelse af juridiske enheder etab-leret i tredjelande.Ad IIii. Tilskud, art. 8-33Som minimum skal der i hver aktion deltage tre uafhængige juridiske enheder,der hver er etableret i forskellige medlemsstater eller associerede stater. Dog kander undtages herfra, hvad angår SMV’er og hvad angår Det Europæiske Forsk-ningsråd. Tilskud kan være af hvilken som helst type beskrevet i EU’s finansfor-ordning.Projektforslag skal evalueres efter kriterierne excellence, virkning og gennemfø-relsens kvalitet og effektivitet, dog undtaget for Det Europæiske Forskningsråd,hvor videnskabelig excellence er eneste vurderingskriterium.Styrelsen for Forskning

Horisont 2020 kan finansiere op til 70 % af omkostningerne til udformning afprototyper, afprøvning, demonstration, eksperimentel udvikling, styring, mar-kedsintroduktion og programstøtteforanstaltninger.Horisont 2020 kan finansiere op til 100 % for alle andre typer aktiviteter.Indirekte omkostninger skal refunderes med en fast sats på 20 % af de totale om-kostninger.Ad IIiv Priser, offentlige indkøb og finansielle instrumenter art. 34-36Kommissionen eller et tilskudsorgan kan uddele priser. Indkøb i form af præ-kommercielle eller innovative løsninger skal foretages ifølge finansforordningen.Finansielle instrumenter (for eksempel lån eller garantier) kan anvendes.Ad IIvii. Eksperter, art. 37Kommissionen kan bistås af uafhængige eksperter ved bedømmelsen af forslag.Eksperterne findes og udvælges på grundlag af indkaldelse af ansøgninger fraenkeltpersoner samt indkaldelse henvendt til nationale forskningsorganer, institu-tioner eller virksomheder med henblik på opstilling af lister over egnede kandida-ter. Kommissionen kan udpege eksperter uden for disse lister. Kommissionen of-fentliggør lister over eksperter, der har deltaget i evalueringer.

Ad III. Reglerne for formidling af resultater, art. 38-51

Ad IIIi Resultater, art. 38-47Resultater ejes af deltageren, der producerer dem. Hvis resultaterne kan anvendeserhvervsmæssigt, skal dens ejere sikre, at den beskyttes under behørig hensynta-gen til de berettigede interesser, især kommercielle, som deltagerne i den pågæl-dende aktion har.Deltagerne skal nyttiggøre resultater eller sørge for, at de bliver nyttiggjort. Skerdette ikke, kan Kommissionen formidle disse resultater. Denne formidling mådog ikke krænke intellektuelle rettigheder og ejerens berettigede interesser. Endeltager, der påberåber sig berettigede interesser, skal påvise, at han vil få påførtuforholdsmæssig stor skade. Videreformidling af disse resultater må ikke ske før

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at forslagene er udformet med henblik på at opnå størstmulig merværdi og effekt på EU-plan og omfatter først og fremmest mål og akti-viteter, der ikke kan gennemføres effektivt, hvis medlemsstaterne handler hverfor sig.I lyset af at handling på EU-plan kan styrke de overordnede rammer for EU-samarbejdet om forskning og innovation med henblik på at bevare den kritiskemasse på centrale områder anses nærhedsprincippet for respekteret.

6. Gældende dansk ret

Forslaget påvirker ikke gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget har ingen administrative konsekvenser udover indvirkningen på EU’sbudget. Forslaget medfører en udgift på EU’s budget på ca. 658,1 mia. kr. i peri-oden 2014-2020. Med den eksisterende EU-budgetnøgle betaler Danmark ca. 2pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved forslaget på ca. 13,2 mia.kr. Det endelig budget for Horisont 2020 fastsættes som led i forhandlingerne omden flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

8. Høring

Forslaget blev sendt i bred skriftlig høring, herunder i EU-specialudvalget forforskning med frist den 10. januar 2012. Sagen er endvidere behandlet på et mø-de i EU-Specialudvalget for forskning den 18. januar 2012 samt et møde den 9.maj 2012.Herunder følger et resumé af høringssvarene i alfabetisk rækkefølge.

Aarhus Universitet

I tillæg til høringssvaret sendt gennem Danske Universiteter lægger Aarhus Uni-versitet vægt på, at den foreslåede overheadrate på 20 % skal øges til 40-50 %

AC

AC ønsker en styrkelse af ERC. AC pointerer, at de udpegede samfundsudfor-dringer ikke er specifikt europæiske men globale, hvilket kræver større inddra-gelse af tredjelande. Administrative forenklinger, et loft over antallet af tidsbe-grænsede ansættelser og samme ansættelsesvilkår for Marie Sklodowska-Curiegæsteforskere som deres kolleger på værtsuniversiteterne, skal gøre Horisont2020 attraktivt for forskere.

Byggeriets organisationer

Byggeriets organisationer støtter et større markedsfokus med praksisnær forsk-ning og SMV-inddragelse, dog ikke på bekostning af grundforskning. Byggerietsorganisationer advarer mod at kombinere kriterier, eksempelvis om både excel-lence og erhvervsinddragelse i samme udbud. Under ”Industrielt Lederskab” fo-reslår Byggeriets organisationer, at byggeteknologier tilføjes støtte- og industri-teknologier og at problemorienteret forskning tilføjes ’Innovation i SMV’er’.Under samfundsmæssige udfordringer foreslås det at styrke ’Klimaindsats, res-sourceeffektivitet og Råvareforsyning’ og tilføje eksisterende byggemiljø til deforeslåede emner og avancerede innovationsmetoder til nøgleteknologierne.

Danmarks Forskningspolitiske Råd (DFR)

DFR advarer mod, at budgetforslaget på 80 milliarder euro kan risikere at blivereduceret i forhandlingerne mellem økonomisk pressede medlemsstater. Forslagetom administrative forenklinger via strukturelle omorganiseringer støttes, menforenklingsfokus skal i høj grad rettes mod de konkrete programmer, hvor antal-let af timesedler og tiden fra indgivelse af ansøgning til indgåelse af kontrakt skalmindskes. DFR mener, at ERC, Marie Sklodowska-Curie, SMV-inddragelse ogen fælleseuropæisk infrastruktur skal opprioriteres, mens EIT, JRC og Joint Pro-gramming bør nedprioriteres indtil resultaterne af disse programmer har gennem-gået en evaluering.

Danmarks Rederiforening

Danmarks Rederiforening mener, at den foreslåede forskningsindsats på frem-driftsteknologier er positivt, men p.t. eksisterer der ikke alternativer til fossilebrændstoffer for skibsfarten. I stedet er løsningen at øge energieffektiviteten.Konkurrenceevnen afhænger ikke udelukkende af teknologisk innovation. Ogsåen liberalisering af markedet er nødvendig. Forskningsindsats i forhold til mobili-tet, transportkæder og logistik kan fremme et tilbagestående indre europæiskmarked for skibsfart. Danmarks Rederiforening støtter en europæisk forsknings-indsats i pirateri.

Dansk Energi

Dansk Energi støtter forslaget om at lette omstillingen til en grøn økonomi via enøget indsats på energi- og transportområderne. Set i lyset af kernekraftens udfas-ning i mange europæiske lande bør fortsat støtte til Euroatom-programmet over-vejes.

Dansk Magisterforening:

Dansk Magisterforening støtter Kommissionens fokus på samfundsudfordringer,og at samfundsvidenskab og humaniora inddrages. Kommissionen kritiseres foret overdrevent fokus på SMV’er og industri. Dårlige og usikre ansættelsesvilkårunder Marie Sklodowska-Curie skal afhjælpes via en opfølgningsmekanisme. Li-

gestilling og uddannelseskvalitet kan styrkes, hvis der sættes et loft over antalletaf forskere på tidsbegrænsede ansættelser og et specifikt overhead til undervis-ning indbygges i programmernes opslag. Administrative forenklinger bydes vel-komne.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

DTU mener, at det er positivt, at de nuværende programmer for konkurrenceev-ne- og innovation og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi læggessammen med det nuværende rammeprogram for forskning under Horisont 2020.DTU mener også, at det er positivt med administrative forenklinger og en 100 %EU-finansiering af forskningsaktiviteter i stedet for de nuværende 75 %. Dogskal muligheden for at vælge at få betalt de fulde indirekte omkostninger fasthol-des, og Kommissionens forslag om et fast overhead på 20 % kritiseres, da man ri-sikerer, at ikke alle omkostninger ved forskningsprojektet dækkes. De såkaldtesynergy grants under Det Europæiske Forskningsråd skal styrkes og inddragelseaf flere deltagere skal tillades – også fra tredjelande. Opslag under programmet”Industrielt lederskab” skal være åbne og defineres ud fra både erhvervsliv ogforskermiljøers dagsordner, hvor projekter med høj risiko og gevinst finansieres.

Dansk Nefrologisk Selskab

Inden for samfundsudfordringen ”Sundhed, demografiske ændringer og trivsel”mener Dansk Nefrologisk Selskab, at særligt kronisk nyresygdom (CKD) bør væ-re en prioritet, da sygdommen rammer 10 % af befolkningen og koster 400.000kroner årligt per patient. Via en tværfaglig tilgang og inddragelse af medicinalin-dustrien og it-teknologi kan en europæisk forskningsindsats bidrage til CKDs fo-rebyggelse.

Danske Regioner

Danske Regioner mener, det er glædeligt, at den finansielle ramme forhøjes, atder er fokus på administrativ forenkling, og at forskning og innovation integreres.Danske Regioner støtter forslaget om sundhed som et særligt indsatsområde. Derbør være fokus på at sikre at betydningsfulde forskningsresultater når ud til pati-enterne ved støtte til kliniske forskningsforsøg. Det er godt med øget inddragelseaf SMV’ere og industri med udgangspunkt i faglige argumenter. Danske Regio-ner mener også, offentlig forskning i ikke-rentabel medicin er nødvendig men ik-ke nødvendigvis oplagt for industrien at medvirke i. SMV’ers inddragelse skalske via den foreslåede koordinering med Europæiske Innovationspartnerskaber(EIP) og bedre adgang til udbuddene i programmet ”Industrielt Lederskab”.

Danske Universiteter

Danske Universiteter finder det positivt, at budgettet foreslås forhøjet, at admini-strative forenklinger gennemføres, at Det Europæiske Forskningsråd styrkes oggives større administrativ autonomi. Tværfaglige løsninger og internationalt sam-arbejde er nødvendigt for at løse de samfundsmæssige udfordringer. Finansierin-gen skal så vidt muligt ske via en fast rate for betaling af indirekte omkostninger.Modellen, hvor de fulde indirekte omkostninger finansieres, skal stadig være enmulighed, om end denne opleves som administrativt mere besværlig. Forsknin-gens kvalitet og ikke antallet af inddragne SMV’ere bør stadig være det primæreudvælgelseskriterium.

Det Frie Forskningsråd (DFF)

DFF ser positivt på samfundsudfordringer som struktur for Horisont 2020, menkritiserer at samfundsvidenskab og humaniora kun foreslås som støttevidenskabuden et selvstændigt opslag. Det Europæiske Forskningsråd, infrastruktur og ad-ministrative forenklinger støttes. Konkrete kritikpunkter er, at fremtidige og nyeteknologier er for snævert defineret og ikke medtager danske styrkepositionersom IT og brugersystemer. Desuden skal software nævnes under IKT-programmet.

Det Strategiske Forskningsråd (DSF)

Det Strategiske Forskningsråds lægger vægt på, at opdelingen mellem industrieltlederskab og samfundsmæssige udfordringer ikke fører til, at løsningen af desamfundsmæssige udfordringer ikke indtænker styrkelsen af industrielt lederskabinden for områder som fødevarer, velfærdsteknologi og det medicinske område.Hvad angår regler for deltagelse lægger DSF vægt på, at de ikke hindrer globaltsamarbejde.Styrelsen for Forskning

DI

DI byder Kommissionens forslag velkommen. DI lægger vægt på, at Horisont2020 gøres mere attraktivt for virksomheder, gennemgribende forenkles, fokuse-rer på nogle få store samfundsmæssige udfordringer, tiltrækker excellente forske-re, projekter og virksomheder til de europæiske lande, skal virke teknologidri-vende og netværksskabende samt fokuserer på at gøre europæisk produktion glo-balt konkurrencedygtig. DI er enig i den overordnede struktur. Hvad angår viden-skabelig topkvalitet støtter DI en styrkelse af ERC, Eurostars og en fortsættelseaf den europæiske erhvervs ph.d.-ordning. Hvad angår samfundsmæssige udfor-dringer bakker DI op om valget af de seks foreslåede udfordringer. DI bakker og-så op om forenklingstiltagene i Kommissionens forslag.

Finansrådet

Finansrådet ønsker bredere og enklere opslag i Horisont 2020 med henblik på atøge virksomhedsdeltagelsen. Det ses gerne, at de danske prioriteter i FORSK2020-kataloget går igen i Horisont 2020. Særligt forskningsområderne IKT og fi-nans-it skal konkret nævnes i forslaget. Løsning af it-sikkerhedsudfordringer iforhold til ”Det digitale Europa” er ligeledes en prioritet. Disse tværfagligeforskningsområder repræsenterer danske styrkepositioner. I mangel på risikovil-lig kapital bør det europæiske venturekapitalmarked udvikles, uden dog at forvri-de markedet og konkurrere med nationale ordninger som eksempelvis Vækstfon-den.

FTF

FTF støtter Kommissionens forslag om at øge bevillingen til Horisont 2020. Forat løse de seks samfundsmæssige udfordringer skal innovation være praksisnær,tværfaglig og inddrage medarbejdere, brugere og forskellige forskningsmiljøerinklusive professionsskoler og erhvervsakademier.

GTS

GTS støtter Europa-Parlamentets forslag om at øge budgettet til 100 milliardereuro i stedet for Kommissionens foreslåede 80 milliarder euro. I forhold til denkonkrete projektfinansiering kritiserer GTS Kommissionens forslag om en med-finansieringsrate på 100 % og 20 % overhead. I stedet foreslår GTS, at der finan-

sieres 75 % af direkte omkostninger og 75 % overhead. Modsat Kommissionenmener GTS, at samme sats bør gælde, uanset om aktiviteten er henholdsvis”forskning” eller innovation”, mens forskellige satser for forskellige institutionerønskes fastholdt. Kommissionens nye SMV-instrument støttes af GTS så længeudbuddene målrettes SMV’ernes ønsker og ikke strategisk-politiske hensyn.

Håndværksrådet

Håndværksrådet ser positivt på Horisont 2020’s SMV-fokus. Udbuddene skalmålrettes SMV’ere, særligt SMV’ere med under 50 ansatte. Administrativ for-enkling med kortere og faseopdelte ansøgningsprocedurer og mindre konsortierstøttes af Håndværksrådet.

IDA

Dansk Ingeniørforening, IDA, ser positivt på Kommissionens fokus på vækst viamarkedsdreven innovation. Det skal ske via støtte til SMV’ere, demonstrations-faciliteter og ud fra en tværfaglig tilgang, der er nødvendig hvis Europas excel-lente grundforskning skal omsættes til konkrete produkter på markedet. IfølgeIDA spiller danske GTS’er en vigtig rolle i denne proces. Administrative forenk-linger er nødvendige, hvis SMVer skal deltage.

IT Universitetet

Ifølge IT Universitetet kan investeringer i it-forskning og innovation i både tvær-faglige projekter og eksisterende styrkepositioner bidrage til at løse EU's storesamfundsudfordringer. Dog bør software-forskning nævnes specifikt i Kommis-sionens forslag. I forhold til administrative forenklinger skal man konkret mind-ske antallet af timesedler for forskere, der er tilknyttet det pågældende EU-projekt på deltid.

Københavns Universitet (KU)

KU foreslår, at budgettet på 80 milliarder euro hæves til 100 milliarder euro. KUmener, at Kommissionens 6 samfundsudfordringer er et positivt tiltag, idet disselægger op til tværfaglighed, så også humaniora og samfundsfaglige tilgange ind-drages i teknologi og innovation. Det kræver dog brede og åbne calls, så der ikkekonstrueres 6 nye siloer uden koordinering mellem sig. At ERC og grundforsk-ningen styrkes er positivt, men excellence som eneste kriterium for udvælgelse eraltafgørende. ERCs overkommelige administrationsbyrde er ligeledes et eksem-pel til efterfølgelse for andre programmer. KU ønsker gerne endnu større forenk-lingstiltag, end Kommissionen lægger op til. Industrideltagelse skal ske for atfremme forskningens kvalitet og skal ikke være et afgørende parameter, når an-søgninger prioriteres, mener KU.

Landbrug og Fødevarer

Landbrug og Fødevarer mener, at budgettet for Horisont 2020 som helhed og fø-devareprogrammet i særdeleshed bør øges. I forhold til den konkrete projektfi-nansiering kritiseres Kommissionens forslag om en medfinansieringsrate på 100% plus 20 % overhead samt de forskellige satser for hhv. forsknings – og innova-tionsaktiviteter. Større erhvervsinvolvering sikres ved administrative forenklingerog en tættere tilknytning mellem fødevareprogrammet og programmerne under”industrielt lederskab”. De danske modeller for erhvervs-ph.d’er og innovations-konsortier foreslås gennemført på EU-plan. Indholdsmæssigt skal energiudfor-

dringen inddrages i alle seks samfundsmæssige udfordringer, og særlig fokus børlægges på danske styrkepositioner som forarbejdningssektoren og dyrevelfærd.

LO

LO ser positivt på de foreslåede administrative forenklinger, den tværfaglige til-gang til samfundsudfordringerne og sammenlægningen af de nuværende pro-grammer for konkurrenceevne- og innovation og Det Europæiske Institut for In-novation og Teknologi under Horisont 2020. I programmet ”industrielt leder-skab” skal tiltagene rettes mod praktisk innovation i stedet for at være forsk-ningsdrevne. Derimod skal forskning i selve den industrielle produktion ogforskning i arbejdsmarkedet støttes.

LVS og Lægeforeningen

Lægevidenskabelige selskaber (LVS) og Lægeforeningen støtter Kommissionensforslag om at øge bevillinger til Det Europæiske Forskningsråd og Marie Sklo-dowska-Curie. At sundhedsforskningen kun modtager 10 % af midlerne i Hori-sont 2020 kritiseres. Administrativ forenkling støttes. Konkret kan anbefalingerfra Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforsknings; ”Sund Vækst” an-vendes på EU-plan og én central ansøgningsindgang for EU-programmer efterly-ses.

Vindmølleindustrien

Vindmølleindustrien mener, at budgetterne for Strategic Energy Technology Plan(SET-planen) og European Wind Initiative (EWI) ikke er tilstrækkelige for, atprogrammernes mål kan opfyldes. I stedet for at give vindkraft en specifik bud-getpost ud fra en rangordning af energikilder, som Vindmølleindustrien ønsker,nævner Kommissionen blot vindkraft på lige fod med atomkraft og ”carbon cap-ture and storage” (CSS).

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget er blevet behandlet på en række møder i rådsarbejdsgruppen for forsk-ning samt på rådsmøderne den 6. december 2011 og den 21. februar 2012.Forslaget og dets overordnede struktur har generelt fået en positiv modtagelse fraalle lande. Der er bred opbakning til, at Horisont 2020 også inkluderer EIT samtdele af det gamle rammeprogram for innovation og konkurrenceevne (CIP). Der-udover er der generel opbakning til opdelingen i tre søjler med videnskabeligtopkvalitet, industrielt lederskab og samfundsmæssige udfordringer. Der er lige-ledes opbakning til målsætningen om at skabe en tættere kobling mellem forsk-ning og innovation og til en markant forenkling af reglerne for brugerne. Behovetfor synergi med strukturfondene med henblik på kapacitetsopbygning er tilligeblevet understreget.Nedenfor følger en opsummering af de væsentligste diskussioner under forhand-lingerne.Opsplitning af den sjette samfundsmæssige udfordring ’Inkluderende, innovativeog sikre samfund’ i to udfordringerKommissionen har foreslået, at søjlen om samfundsmæssige udfordringer harseks udfordringer inklusiv en om ’inkluderende, innovative og sikre samfund’. Etflertal af lande har ønsket at dele denne udfordring op i to udfordringer; én om de

udfordringer, der primært kan adresseres af samfundsvidenskaberne og humanio-ra og én om det sikre samfund. Dette har formandskabet inkluderet i kompromis-forslaget, så der nu er to nye udfordringer om henholdsvis ’Europe in a changingworld – culture, identity and social change’ og ’secure societies – protectingfreedom and security of Europe and its citizens’.Etablering af en horisontal boks om tværgående emnerEt flertal af lande har ønsket at fremhæve betydningen af en række tværgåendeemner, hvilket har resulteret i et ønske om etableringen af en horisontal boks,hvor en række tværgående emner er fremhævet. Det drejer sig blandt andet omsamfundsvidenskaberne og humaniora, bæredygtig udvikling og klimaforandrin-ger, ligestilling, små- og mellemstore virksomheder, bredere deltagelse, forholdetmellem videnskab og samfund og internationalt samarbejde.Styrkelse af målsætningen om deltagelsen af SMV’erI Kommissionens forslag står der, at det forventes, at 15 % af det samlede kom-binerede budget for det specifikke mål "Lederskab inden for støtte- og industri-teknologi" og indsatsområdet "Samfundsmæssige udfordringer" går til SMV'er.Et flertal af lande har ønsket at gøre denne målsætning mere ambitiøs. Målet omSMV-deltagelse er derfor hævet til 20 % i kompromisteksten.Forskeres karrierevejeI det nuværende rammeprogram får deltagere dækket deres faktiske omkostnin-ger. Det betyder, at aflønningen er afhængig af det nationale omkostningsniveau.En række medlemsstater ønsker, at der skal indsættes en ny artikel med en hen-sigtserklæring om, at der skal laves en mekanisme for at mindske forskellen i af-lønning af forskere i rammeprogrammet. De overordnede principper om afløn-ning er forankret i Finansforordningen, som regulerer EU-betalinger og finansielforvaltning. Kompromisteksten indeholder ikke en reference til spørgsmålet omaflønning, men er derimod en hensigtserklæring om, at Horisont 2020 bl.a. skalbidrage til promovering og attraktiviteten af forskeres karriere i hele EU i kon-teksten af et europæisk forskningsrum.Regler for deltagelseHvad angår regler for deltagelse, diskuteres bl.a. muligheden for at genindføremuligheden for at beregne de indirekte omkostninger. Således at der bliver envalgfrihed mellem en fast rate (20 %) eller refusion af de reelle dokumenteredeindirekte udgifter.SærprogrammetHvad angår særprogrammet har en række lande spurgt ind til den fremtidige go-vernancestruktur herunder programkommittéernes fremadrettede rolle. Mangelande har endvidere understreget behovet for en styrket SMV målsætning fra 15% til 20 %. Diskussionerne har endvidere understreget bred enighed om bedre in-tegration af samfundsvidenskab og humaniora i alle de samfundsmæssige udfor-dringer. Der er endvidere fokus på en tættere kobling mellem forskning og inno-vation, mulighed for flere små- og mellemstore projekter samt mere løsningsori-enterede projekter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen bakker generelt op om Kommissionens foreslåede struktur med trehovedelementer, videnskabelig topkvalitet, industrielt lederskab og samfunds-mæssige udfordringer. Hvad angår det danske EU-formandskabs kompromisfor-slag til forordningen om Horisont 2020 samt Kommissionens forslag til særpro-gram og regler for deltagelse foreslås nedenstående holdning til de centralespørgsmål.LigestillingRegeringen støtter forslaget om at sikre ligestilling og integration af etkønsperspektiv i forsknings- og innovationsaktiviteterne. Regeringen kan såledesstøtte etableringen af en horisontal boks med henblik på at fremhæve en rækketværgående emner af central betydning, herunder ligestilling.Forskeres karrierevejeRegeringen kan acceptere en særskilt artikel med understregning af, at Horisont2020 bl.a. skal bidrage til promovering og attraktiviteten af forskeres karriere ihele EU i konteksten af et europæisk forskningsrum.EtikRegeringen støtter forslaget om, at alle forsknings- og innovationsaktiviteter skalgennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper.KomplementaritetRegeringen støtter forslaget om at sikre komplementaritet med andre EU-støtteprogrammer, særligt strukturfondene, Program for erhvervslivets konkur-renceevne og SMV’er (COSME) og uddannelsesprogrammerne.Offentlig-private partnerskaberRegeringen er overordnet set positivt indstillet over for forslaget om at fortsættede allerede eksisterende offentlig-private partnerskaber (OPP’er), herunderOPP’er etableret under traktatens Artikel 187. Regeringen finder endvidere, atman skal bygge videre på de positive erfaringer fra FP7’s Cooperation-programmed SMV-rettede instrumenter med høje krav til deltagelse af industri ogSMV’er kombineret med en tæt kontakt til slutbrugere.Regeringen er positivt indstillet over for forslaget om en fortsættelse af de fællesteknologiinitiativer, såfremt de lever op til rammerne for Horisont 2020. Dettegælder især forslaget om, at de fælles regler for Horisont 2020 skal gælde for alleoffentlig-private partnerskaber. Nye teknologiinitiativer skal ligeledes kun sættesi gang, såfremt de afspejler prioriteterne for Horisont 2020 og tilfører europæiskmerværdi. Regeringen ønsker samtidigt, at nye teknologiinitiativer begrænses såkompleksiteten for ansøgerne ikke forøges.Regeringen mener, der bør gøres mere for at inddrage SMV’er i videreudviklin-gen af de fælles teknologiinitiativer, herunder for at skabe en tæt kontakt til slut-brugerne.Offentlig-offentlige partnerskaberOffentlig-offentlige partnerskaber (P2P) er en måde at styrke forskningssamar-bejdet, hvor det er medlemslandene og de associerede lande, der leder processen.

Erfaringerne viser, at P2P´s er en meget effektiv måde til at undgå fragmenteringog opnå bedre koordinering af forskningen i Europa. Finansieringen af disse ini-tiativer skal hovedsagligt komme fra medlemslandene. I Kommissionens forslaglægges der op til større EU medfinansiering i fremtiden via ERA-net og artikel185 instrumenterne, såfremt det sikres, at der er tilstrækkelig finansiel opbakningfra de deltagende lande.Regeringen støtter fortsat brug af offentlig-offentlige partnerskaber i form afERA-NET, ERA-NET Plus, art. 185 initiativer og fællesprogramlægningsinitiati-ver (Joint Programming Initiatives - JPI´s). Horisont 2020 skal bidrage til en fort-sat styrkelse af disse partnerskaber.Regeringen støtter ligeledes udviklingen af et nyt forenklet og fleksibelt ERA-NET instrument, som er en sammensmeltning af de nuværende ERA-NET ogERA-NET plus- instrumenter.Regeringen støtter forslaget om, at nye artikel 185-initiativer kun igangsættes sålænge de lever op til de formulerede krav om bl.a. sammenhæng med Horisont2020 prioriteterne og har en klar finansiel opbakning fra de deltagende lande.Internationalt samarbejdeRegeringen støtter, at Horisont 2020 stadig skal være åbent for deltagelse afforskningsorganisationer fra tredjelande. Horisont 2020 bør stadig være det meståbne forskningsprogram i verden.Endvidere støttes det fra regeringens side, at samarbejde med tredjelande og in-ternationale organisationer skal 1) understøtte Europas forskningsexcellence, 2)stimulere Europas konkurrenceevne, 3) bidrage til løsningen af de samfundsmæs-sige udfordringer samt 4) komplementere udenrigs- og udviklingspolitiske mål-sætninger.Endelig støtter regeringen, at forsknings- og innovationssamarbejde med tredje-lande skal baseres på fælles interesser og gensidig nytte samt at reciprocitet i ad-gangen til forsknings- og innovationsprogrammer bør tilstræbes.Etablering af en horisontal boks om tværgående emnerRegeringen kan støtte etableringen af en horisontal boks om tværgående emner.EvalueringRegeringen finder generelt, at det er vigtigt, at det sikres, at Horisont 2020 bidra-ger med reel merværdi i forhold til europæiske vækst og konkurrenceevne.Regeringen lægger derfor vægt på, at der på passende tidspunkter gennemføresevalueringer, som vurderer både tilrettelæggelse af rammeprogrammet og virk-ningen af programmet på europæisk vækst og konkurrenceevne samt den tekno-logiske udvikling i fællesskabet. Regeringen kan støtte Kommissionens forslagom at gennemføre en midtvejsevaluering senest i 2017 og en slutevaluering afHorisont 2020 senest i 2023.Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).Regeringen støtter generelt en fortsættelse af EIT, da en yderligere integration afStyrelsen for Forskningog Innovation

videntrekanten; uddannelse, forskning og innovation, er vigtig for at styrke Euro-pas innovationskapacitet. Det støttes ligeledes fra regeringens side, at EIT ogEIT’s videns- og innovationsfællesskaber (Knowledge and InnovationCommunities - KICs) skal understøtte Unionens 2020-mål samt de generellehovedmålsætninger i Horisont 2020.Hovedideen bag KICs og deres virkemåde støttes fra dansk side, og regeringenfinder, at Kommissionens forslag om en evaluering af EIT, støttet af etuafhængigt ekspertpanel, er vigtig. Regeringen kan støtte de opstillede punkter,som EIT skal måles op imod, herunder EIT’s evne til at bidrage til de prioriteredesamfundsmæssige udfordringer og de specifikke målsætninger under ”industrieltlederskab” programmet under Horisont 2020. Endelig kan Regeringen støtte, aten tredje bølge af KICs under Horisont 2020 først kan igangsættes efter denneevaluering er gennemført.

Afgørelse om særprogrammet i Horisont 2020

Særprogrammets overordnede målsætninger introduceres i Horizon 2020 hoved-forordningen. Særprogrammet har tre hoveddele; videnskabelig topkvalitet, indu-strielt lederskab og samfundsmæssige udfordringer.

Videnskabelig Topkvalitet

Det Europæiske ForskningsrådRegeringen bakker op om et stærkt Europæisk Forskningsråd. Efter regeringensmening bør Det Europæiske Forskningsråd i højere grad fokusere på at støtteyngre forskere.Regeringen støtter, at eneste udvælgelseskriterium fortsat skal være videnskabe-lig excellence. Fra regeringens side anser man det for vigtigt at fastholde dette,da det er afgørende for, at Europa fortsat kan udvikle og fastholde forskere, der erblandt de bedste i verden.Regeringen understreger samtidig vigtigheden af at bevare Det EuropæiskeForskningsråds autonomi, hvilket er godt afspejlet i Kommissionens forslag.Fremtidige og nye teknologier (FET)Regeringen støtter forslaget om, at der i Horisont 2020 oprettes et selvstændigtprogram for fri og tværdisciplinær grundforskning i fremtidige og nye teknologi-er. Regeringen lægger i den henseende særlig vægt på muligheden for støtte tilradikalt nye, skrøbelige, tværfaglige og forskerinitierede idéer, hvor der endnuikke er et etableret forskningsmiljø på europæisk plan. Regeringen lægger ligele-des vægt på, at udmøntningen af midler under programmet sker i dialog med eu-ropæiske virksomheder.Marie Sklodowska-Curie-aktionerRegeringen støtter ideen om at gøre Europa mere attraktiv for de bedste talenterog etablerede forskere og er enig i behovet for at styrke forskerrekruttering, for-skeruddannelse, forskermobilitet og forskeres karrieremuligheder. Marie Sklo-dowska-Curie aktionerne er et af de redskaber, der kan løfte denne opgave. Sær-ligt træningen af yngre forskere, samarbejdet mellem offentlige og private forske-re og sektorer samt tiltrækning af excellente forskere fra lande uden for EU erdanske prioriteter. Disse tre fokuspunkter er alle inkluderet i Kommissionens for-Styrelsen for Forskningog Innovation

slag til Marie Sklodowska-Curie-aktionerne i Horisont 2020. Herudover bakkesder fra regeringens side op om en fortsættelse af den europæiske erhvervs-PhD-ordning, såfremt pilotprojektet bliver en succes.Regeringen har ligeledes noteret sig, at der i forslaget er inkluderet samfinansie-ringsordninger med nationale mobilitetsprogrammer. Regeringen bakker op omdette initiativ, men hovedvægten bør ligge i de tre ovennævnte fokuspunkter, sådisse områder ikke udhules.Europæisk forskningsinfrastrukturRegeringen er enig i behovet for en europæisk indsats for at sikre etablering af ogadgang til ny avanceret og kostbar forskningsinfrastruktur, idet adgangen til så-danne faciliteter er afgørende for grundforskning, teknologisk udvikling og for-skeruddannelse på højeste niveau. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på,forskningsintensive virksomheders adgang til og brug af fælles forskningsfacili-teter. Regeringen lægger vægt på, at forskningsinfrastrukturer prioriteres både in-den for den teknisk- og naturvidenskabelige forskning, men også inden for sam-fundsvidenskab og humaniora, og at man generelt har fokus på udvikling af e-infrastruktur. Regeringen støtter et fokus på globalt samarbejde om forskningsin-frastruktur.

Industrielt lederskab

Lederskab inden for støtte- og industriteknologierRegeringen støtter, at informations – og kommunikationsteknologi, nanoteknolo-gi, avancerede materialer, bioteknologi, avancerede produktionsteknologier ogrumteknologier i programforslaget fremhæves som strategiske nøgleteknologiertil at sikre Europas konkurrenceevne. Regeringen støtter, at disse teknologier imeget høj grad gøres attraktive for industriel deltagelse og understøtter offent-lig/private samarbejder, samt at aktiviteter under dette indsatsområde også kanunderstøtte ikke-teknologidreven innovation i virksomheder, fx brug af design-kompetencer og brugerinddragelse til udviklingen af innovative produkter, ser-vices og processer relateret til de udvalgte områder.Regeringen lægger stor vægt på, at indsats og resultater inden for disse teknolo-gier i Horisont 2020 til stadighed bliver indtænkt og finder anvendelse på tværsaf Horisont 2020. Herunder er det særlig vigtigt, at der skabes en klar og transpa-rent styringsmæssig sammenhæng med de programmer, der udvikles under "Sam-fundsmæssige Udfordringer".Det er positivt, at der vil være en inddragende og systematisk tilgang til sikker-heds- og risikovurderingen af nye teknologier inden for både nano- og biotekno-logi.Adgang til risikofinansieringFra regeringens side lægges vægt på etableringen af et velfungerende europæiskmarked for venturekapital. EU-initiativer på dette område skal således være ori-enteret mod, at markedet for venturekapital bliver selvbærende på længere sigt.Et stærkere marked for venturekapital kan forbedre mulighederne for risikovilligkapital for SMV’er og derved bidrage til vækst og beskæftigelse.

Finansielle instrumenter, der er rettet mod at forbedre adgangen til finansieringfor SMV’er, skal være så fleksible og brede som muligt for at sikre, at relevanteaktører har kapacitet til at søge og administrere ordningerne. Det er vigtigt, at deadministrative procedurer, der er forbundet med ordningerne ikke hindrer aktøreri små medlemslande i at søge.Samtidig bør det sikres, at de administrative procedurer er så simple som muligt,således at det gøres nemt for aktører at søge. Der bør derfor etableres få afdelin-ger med bredere ansøgningskriterier.Innovation i små og mellemstore virksomhederRegeringen lægger vægt på, at SMV-programmerne skal være rettet mod både deforskningsaktive og de forskningskøbende SMV’er. Regeringen støtter forslagetom en videreførelse af Eurostars programmet og det nye SMV-instrument i Hori-sont 2020.Regeringen kan støtte formandskabets kompromisforslag om at hæve målsætnin-gen om SMV-deltagelse i Horizon 2020 generelt fra 15 % til 20 %.Fra regeringens side lægges desuden vægt på, at initiativer i "Innovation iSMV’er" har en tydelig EU-merværdiskabende effekt og ikke overlapper med øv-rige EU-programmer og allerede eksisterende nationale tiltag. Regeringen læggerderudover vægt på, at innovation i SMV’er ligeledes har fokus på kommercialise-ring i innovative virksomheder.

Samfundsmæssige udfordringer

Regeringen støtter overordnet de seks foreslåede udfordringer, som skønnes atvære et godt grundlag for at sikre den nødvendige balance mellem kontinuitet ogfornyelse i rammeprogrammet. Regeringen støtter derudover en høj grad af er-hvervsmæssig involvering i strategiske beslutninger for at sikre, at samfunds-mæssige behov for nye produkter og serviceydelser hurtigt identificeres og imø-dekommes, samt at forskningsresultater udnyttes kommercielt.Regeringen finder det vigtigt, at der sikres en tværvidenskabelig tilgang til løs-ningen af de samfundsmæssige udfordringer. Regeringen lægger derfor vægt på,at beskrivelserne af alle de samfundsmæssige udfordringer også understøtter, aten bedre forståelse for menneskelig opførsel, kultur, livssituationer og adfærdinddrages i udviklingen af den teknologi, der støttes af Horisont 2020.Der er behov for at tage hensyn til grænsefladerne mellem udfordringerne og re-sten af programmerne, særligt lederskab inden for støtte- og industriteknologier.Regeringen bakker endvidere op om muligheden for flere små- og mellemstoreprojekter.Sundhed, demografisk udvikling og velfærdRegeringen støtter de foreslåede emner, der i høj grad falder sammen med danskestyrkepositioner og prioriteter. Specifikt støtter regeringen den foreslåede tilgang,hvor der tages udgangspunkt i eksempelvis udvikling af metoder og redskaber ikombination med fokus på sundhedsfremme samt forebyggelse, diagnostik og

behandling af sygdomme og lidelser – hele livet igennem. Der bør lægges særligfokus på at sikre, at betydningsfulde forskningsresultater når ud i befolkningenog klinikkerne ved støtte til translationelle, kohorte-baserede kliniske studier.Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, havforskning og bioøkonomiRegeringen er tilfreds med de hovedområder, der er identificeret i udfordringen"Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, hav- og akvakulturforskning og bioø-konomi", idet disse er centrale for dansk fødevareforskning- og produktion ogomstillingen til det biobaserede samfund.Regeringen lægger vægt på, at der i Horisont 2020 afsættes midler til forskning imulighederne for at anvende ny teknologi, som forventes at blive afgørende forudviklingen af det bæredygtige og biobaserede samfund, herunder ikke mindst enkombination af bioteknologi, nanoteknologi og IKT. Nye og effektive metoder tilproduktion, forarbejdning og distribution inden for jordbrug, fiskeri og akvakul-tur og nye bioteknologiske teknikker herunder bioraffinaderier er vigtige redska-ber i omstillingen til en biobaseret økonomi, hvor forbedret produktivitet og kon-kurrenceevne er helt centrale aspekter. Desuden bør forbrugerens krav om sunde,sikre og velsmagende fødevarer af høj kvalitet adresseres i henhold til hele føde-vareværdikæden.Sikker, ren og effektiv energiRegeringen støtter, at der i Horisont 2020 satses på forskning og udvikling af bæ-redygtige energiteknologier og -systemer, der kan effektivisere og sikre bådeenergiforsyning og energiforbrug samt mindske afhængigheden af fossilebrændsler og hermed bidrage til realiseringen af SET-planen. Samtidig er den an-vendelsesorienterede forskning afgørende for at få omsat ny viden til fremtidensenergisystemer.Fra regeringens side ønsker man helt særligt at betone behovet for udvikling ogdemonstration inden for vedvarende teknologier som 1) vindkraft, herunder off-shore, 2) bioenergi, herunder biogas, 3) biomasseforædling og bioraffinering, 4)brændselsceller og 5) fjernvarmeproduktion, som skønnes at have særligt storeudviklingspotentialer. Derudover lægger regeringen stor vægt på, at udvikling afenergiinfrastruktur prioriteres i det kommende rammeprogram, som et vigtigtelement i at sikre den europæiske energiforsyning. Regeringen ser i øvrigt gerne,at programmet Intelligent Energi - Europa videreføres.Intelligent, grøn og integreret transportDet kan konstateres, at de vigtigste transportformer er dækket af forslaget. Fraregeringens side lægges der vægt på, at temaet afspejler den balance som de for-skellige transportformer har for den samlede europæiske transportstruktur og deudfordringer, som transportsektoren står overfor i de kommende år. Regeringenfinder derfor, at balancen i forslaget bør ændres, så særligt den tekniske delaf luftfartsområdet kommer til at spille en mindre dominerende rolle i forhold tiloverfladetransporterne søfart, jernbane og bil. For så vidt angår luftfartsområdetbør fokus så vidt muligt prioriteres til anvendelse af lufttrafikstyring og alternati-ve drivmidler. Regeringen støtter Kommissionens forslag om en ikke-modal op-deling af programmet, således at der ikke, som i FP7, er en del til overfladetrans-port, luftfart og tværgående emner, men i stedet søges en holistisk og integreret

tilgang til transportudfordringen.Klimaindsats, ressourceeffektivitet og råvareforsyningRegeringen kan støtte forslaget og finder, at det indeholder en velovervejet ba-lance mellem teknologiske og ikke-teknologiske grønne løsninger til opnåelse afen bæredygtig, ressourceeffektiv og klimarobust økonomi. Målet er, at det kanbidrage til at styrke Europas konkurrenceevne og velfærd samtidig med at denglobale opvarmning holdes under 2� C, og samfundet og naturen har mulighedfor at tilpasse sig klimaforandringer. Regeringen lægger vægt på, at aktiviteternetilrettelægges, så programmet kan yde et substantielt bidrag til realiseringen afEU's køreplan for et ressourceeffektivt Europa samt EU's handlingsplan for ECO-Innovation. Derfor ser regeringen gerne, at miljødelen af indsatsen bliver meretydelig. Desuden lægger regeringen vægt på, at temaet omfatter studier i oceanerog i polare og tropiske regioner, som er væsentlige for forståelsen af klimaæn-dringer og deres indflydelse på såvel lokalbefolkningen, økosystemer og råstof-udnyttelse, og at vand fremhæves som en vigtig ressource.Styrelsen for Forskning

Inkluderende, innovative og sikre samfundRegeringen har forholdt sig konstruktivt til kritikken af den sjette udfordring gå-ende på, at denne sjette udfordring havde en uhensigtsmæssig sammenblandingaf samfundsvidenskabelig forskning og forskning i et sikkert samfund. Regerin-gen kan således støtte opsplitningen af den sjette udfordring ”Inkluderende, inno-vative og sikre samfund” til to udfordringer, der i formandskabets kompromis-tekst hedder ”Europe in a changing world – inklusive, innovative and reflectivesocieties” samt ”secure societies – protecting freedom and security of Europe andits citizens”.

Det Fælles Forskningscenters (JRC) Ikke-nukleare aktiviteter

Regeringen støtter det foreslåede fokus på samfundsmæssige udfordringer. Rege-ringen mener generelt, at en større del af JRC's midler skal konkurrenceudsættes.

Forordning om regler for formidling og deltagelse

Fra regeringens side prioriteres lettelser af de administrative byrder i forbindelsemed ansøgning og deltagelse i Horisont 2020.Færre særreglerRegeringen finder det vigtigt, at man så vidt muligt får etableret et maksimum affælles regler og så få særregler som muligt. Den af Kommissionen foreslåede flek-sibilitet forekommer hensigtsmæssig, såfremt anvendelsen af særreglerne begræn-ses mest muligt.Medfinansieringsraterne og overheadratenRegeringen lægger vægt på, at der sker en betydelig forenkling af rammeprogram-met. Efter regeringens opfattelse vil kombinationen af en fast medfinansieringsrateaf de afholdte udgifter og en fast rate for de indirekte udgifter (overhead) føre til enbetydeligt nemmere projektadministration for alle brugere. Derudover vil det med-føre en betydelig nedgang i antallet af fejl i afrapporteringen af afholdte udgifter ogreducering af time-to-grant. Efter regeringens opfattelse er samtidig helt centralt, atdeltagelsen i rammeprogrammet også fremover er attraktivt for forskningspartnereog at eventuelle ulemper opvejes af enklere regler. Regeringen vil således arbejdefor en fast medfinansieringsrate og en fast overheadrate. Såfremt der ikke kan op-

nås tilslutning hertil, kan regeringen acceptere at støttemodtager får en vis valg-frihed i forhold til at beregne de reelle indirekte omkostninger.Regeringen finder, at afskaffelsen af forskellige medfinansieringsrater for for-skellige deltagertyper og aktivitetstyper er et afgørende element i forenklingen.Særligt er det en forudsætning, at krav om registrering og afrapportering af timerog udgifter i forhold til aktivitetstypen bliver meget mindre detaljeret fremover.Især registrering af omkostninger per aktivitetstype bør afskaffes. Ligeledes børman afskaffe registrering af timeforbrug i forbindelse med de enkelte delprojek-ter, som hver enkelt projektdeltager skal levere.Immaterielle rettighederRegeringen kan støtte de regler, der i Horisont 2020 lægges op til, for håndtering afimmaterielle rettigheder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for konkurrenceevneråds-mødet den 5.-6. december 2011 og forud for konkurrenceevnerådsmødet den 20.-21. februar 2012.

1. Resumé

Kommissionens forslag til Euratom rammeprogrammet (2014-2018) – Euratom-programmet – vedrører indirekte aktioner inden for fusion (ekskl. ITER), fissionog strålingsbeskyttelse samt direkte aktioner inden for nuklear sikkerhed foreta-get af Det Fælles Forskningscenter (JRC). Euratom-programmet gennemføresdenne gang i en forordning, hvor man tidligere har anvendt fire forskellige rets-akter. Konstruktionen af ITER (International Thermonuclear Experimental Reac-tor) er holdt uden for programmet, idet Kommissionen foreslår, at finansieringenheraf ligger uden for den flerårige finansielle ramme. På fissionsområdet (inkl.strålingsbeskyttelse) er der i det store hele tale om en fortsættelse af forsk-ningsaktiviteterne fra det 7. rammeprogram og dets 2-årige forlængelse, men dogmed betydelig mere vægt på sikkerhed i forbindelse med eksisterende reaktorer.Hertil kommer, at JRC skal iværksætte særlige foranstaltninger for at imødegå denye nukleare sikkerhedsudfordringer efter uheldet på atomkraftværket i Fu-kushima i Japan i marts 2011. På fusionsområdet skal programmet gennem detsåkaldte EFDA-samarbejde sikre en hurtig opstart af ITER og sideløbende ud-vikle materialer til et demonstrationskraftværk samt udvikle og demonstrere rele-vante teknologier til demonstrationskraftværket, der udgør næste trin efter for-søgsreaktoren ITER.Det danske formandskab vil præsentere en fremskridtsrapport med status for for-handlingerne af Euratom på Konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen) den31. maj 2012.

2. Baggrund

Forslaget til Rådets forordning om forsknings- og uddannelsesprogrammet på detnukleare område for perioden 2014-2018 (i det følgende benævnt ”Euratom-programmet”) vedrører forskningsaktiviteter inden for kerneenergi (fusion og fis-sion) og strålingsbeskyttelse. Forslaget er en integreret del af Horisont 2020 –rammeprogrammet for forskning og innovation. Det omfatter forsknings- og ud-viklingsprogrammet for fusionsenergi (ekskl. ITER, jfr. nedenfor), forskningsak-tiviteter inden for fission og strålingsbeskyttelse og Det Fælles Forskningscentersdirekte aktioner inden for nuklear sikkerhed.ITER er omhandlet i en separat afgørelse, da finansieringen af dette projekt liggeruden for den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020, som Kommis-sionen offentliggjorde den 29. juni 2011. Kommissionen har foreslået, at der af-sættes 2.707 mio. EUR (ca. DKK 20.137) til ITER, men altså udenfor den fler-årige finansielle ramme.Ligesom Horisont 2020 er Euratom-programmet også omfattet af administrativforenkling, hvor sigtet er at reducere de administrative omkostninger for delta-

gerne og at sætte skub i alle processer vedrørende indkaldelse af forslag (gælderkun området fission og strålingsbeskyttelse).Euratom-traktaten begrænser varigheden af forskningsprogrammer på det nukle-are område til fem år.Euratom-programmet (2014-2018) gennemføres via en enkelt forordning, somfastsætter alle de nødvendige bestemmelser for gennemførelsen af nukleareforskningsaktiviteter. Tidligere var indholdet af den nuværende forordning dæk-ket af fire forskellige retsakter: afgørelsen om rammeprogrammet, beslutningenom særprogrammet til gennemførelse af indirekte aktioner og beslutning om sær-programmet for Det Fælles Forskningscenters (JRC’s) gennemførelse af direkteaktioner samt en forordning om regler for virksomheders, forskningscentres oguniversiteters deltagelse i foranstaltninger og for formidling af forskningsresul-tater.Hjemmelsgrundlaget for Euratom-programmet er artikel 1, 2, 4 og 7 i traktatenom oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, hvorefter udkast til pro-grammet skal besluttes med enstemmighed under henvisning til udtalelse fra Eu-ropa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.Kommissionen har hørt Euratoms Videnskabelige og Tekniske Udvalg, ligesomman har gjort brug af forskellige kilder ved udarbejdelsen af forslaget.

3. Formål og indhold

Euratom-programmet skal styrke rammeprogrammet for forskning og innovationpå det nukleare område og koordinere medlemsstaternes forskningsaktiviteter forderved at forhindre dobbeltarbejde, fastholde en kritisk masse på nøgleområderog sikre, at offentlige midler udnyttes bedst muligt.De tekniske mål er at forbedre den nukleare sikkerhed og strålingsbeskyttelse ogat bidrage til den langsigtede dekarbonisering af energisystemet på en sikker ogeffektiv måde.Programmet bidrager til flagskibsinitiativet ”Innovation i EU” ved at støtte præ-kommerciel og tværgående nuklear forskning af relevans for den politiske beslut-ningsproces og ved at lette videns- og teknologioverførselen mellem den akade-miske verden, erhvervslivet og de offentlige myndigheder. Ved at rette fokusmod uddannelse i alle aktiviteter og fremme konkurrenceevnen i den nuværendekerneindustri og oprette en ny højteknologisk industrisektor inden for navnlig fu-sionsenergi, vil Euratom-programmet endvidere skabe vækst og nye job på enlang række områder. Gennem støtte til fusionsforskning sikrer programmet såle-des en hurtig opstart af ITER’s idriftsættelse, og en udvikling af kvalificeredematerialer til et demonstrationskraftværk.Målet for JRC’s nukleare aktiviteter er at støtte gennemførelsen af Rådets direk-tiv 2009/71/Euratom og 2011/70/Euratom samt Rådets konklusioner, der giverhøjeste prioritet til de højeste standarder for nuklear sikkerhed i EU og internati-onalt. JRC skal navnlig mobilisere den nødvendige kapacitet og ekspertise til atbidrage til vurderingen og forbedringen af nukleare anlægs sikkerhed og den fre-delige anvendelse af kerneenergi m.m.Styrelsen for Forskningog Innovation

Aktiviteter for at opfylde programmets målsætninger i forbindelse med indirekteaktioner:Støtte sikker drift af reaktorsystemer (herunder brændselskredsløbs-anlæg) til brug i EU med fuldt fokus på de sikkerhedsmæssige aspekter,herunder alle aspekter af brændselskredsløbet, som f.eks. separation ogtransmutation (omdannelse) af langlivet affald til kortlivet.Bidrage til udviklingen af løsninger til håndtering af radioaktivt slutaf-fald, herunder deponering i undergrunden og forskning relateret til dybgeologisk deponering af brugt brændsel og langlivet radioaktivt affald ogdemonstration af teknologier og sikkerhed.Støtte udviklingen og bæredygtigheden af nukleare kompetencer på EU-plan.Fremme strålingsbeskyttelse. Forskning med henblik på at kunne vurdererisikoen ved lave strålingsdoser, medicinske anvendelser og håndtering afuheld for at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for et robust, ret-færdigt og socialt acceptabelt beskyttelsessystem, som ikke i unødvendigtomfang begrænser den nyttige og udbredte anvendelse af stråling på detmedicinske område og i industrien.Arbejde hen imod demonstration af gennemførlighed af fusion som ener-gikilde for at sikre hurtig start af højeffektiv drift af ITER ved at udnytteeksisterende og relevante anlæg (herunder JET – Joint European Torus)og fremtidige fusionsanlæg.Skabe fundamentet for fremtidige fusionskraftanlæg ved at udvikle mate-rialer, teknologier og skitseprojekter, herunder forberedelse af et relevantmaterialeprøvningsanlæg og forhandlinger om EU’s deltagelse i en pas-sende international ramme for dette anlæg. Aktiviteterne vedrørende ud-vikling og demonstration af relevante teknologier til et fusions-demonstrationskraftværk omfatter også forberedelser og skitseprojekte-ring af et komplet demonstrationskraftværk samt undersøgelse af mulig-hederne i andre reaktorkoncepter end tokamak konceptet som f.eks. stel-larator konceptet.Fremme innovation og erhvervslivets konkurrence.Sikre tilgængelighed og brug af forskningsinfrastrukturer af paneuro-pæisk relevans.Støtte til den europæiske aftale om udvikling af fusionsenergi gennemEFDA (European Fusion Development Agreement).

Aktiviteter for at opfylde programmets målsætninger i forbindelse med direkteaktioner på Det Fælles Forskningscenter (JRC):Forbedre den nukleare sikkerhed, herunder brændsels- og reaktorsik-kerhed, affaldshåndtering og nedlukning samt nødberedskab. JRC skalbidrage til udviklingen af værktøjer og metoder til at opnå høje sikker-hedsstandarder for kernereaktorer og brændselskredsløb, som er relevantefor Europa. I den forbindelse vil JRC yderligere styrke sit europæiskeclearinginstitut for nukleare operatørers operationelle erfaringer, som eroprettet for at imødegå de nye nukleare sikkerhedsudfordringer efteruheldet på atomkraftværket i Fukushima i Japan den 11. marts 2011.JRC’s værktøjer og metoder omfatter også minimering af videnskabelig

usikkerhed i forudsigelsen af nukleart affalds opførsel over lang tid samtstyrkelse af EU’s kapacitet til at reagere over for nukleare uheld og ulyk-ker gennem videreudvikling af beredskabssystemer og modeller for radi-ologisk spredning i luften etc.Forbedre sikkerheden i forbindelse med nuklear teknologi, herunder nu-klear sikkerhedskontrol, ikke-spredning, bekæmpelse af ulovlig handelog nuklear eftersporing. JRC vil rette størst mulig opmærksomhed modikke-spredning.Styrke den videnskabelige ekspertise på det nukleare område med hen-blik på standardisering. JRC skal videreudvikle det videnskabeligegrundlag for nuklear sikkerhed (safety) og sikring (security). Der skallægges vægt på forskning og udvikling af aktiviteter til fremme af forstå-elsen og modellering af fysiske, kemiske og grundlæggende egenskaberved actinider (fællesbetegnelse for kunstige grundstoffer, der er tungereend uran). Hertil kommer forskning i konstruktionsmaterialers og nukle-are materialers grundlæggende egenskaber og opførsel. Endvidere opsæt-ning af en database for højpræcise nukleare referencedata vedrørende nu-klear energi og ikke-nukleare anvendelser (f.eks. medicinsk anvendelse).Mht. standardisering i EU skal JRC tilvejebringe de nyeste nuklearestandarder, referencedata og målinger.Fremme videnforvaltning, uddannelse og erhvervsuddannelse.Støtte EU’s politik om nuklear sikkerhed og den EU-lovgivning, der ud-vikles i den forbindelse. I den forbindelse skal JRC koordinere den euro-pæiske deltagelse i ”Generation IV International Forum R&D Initiative”– kaldet GIF. JRC har således af medlemslandene fået mandat til at hand-le som gennemførelsesorgan for EU’s deltagelse i GIF-projekter. JRCskal også videreudvikle det internationale forskningssamarbejde medcentrale partnerlande og internationale organisationer såsom IAEA ogOECD/NEA med henblik på at fremme EU’s politikker på området fornuklear sikkerhed.

Det forventes, at fremskridtsrapporten giver udtryk for en generel tilslutning framedlemslandenes side til Kommissionens forslag, men samtidig peger på punk-ter, hvor landene er kritiske og gerne ser forbedringer. Generelt er landene enige idet større fokus på sikkerhed i forbindelse med fissionsprogrammet, idet et enkeltland dog ønsker endnu større fokusering på sikkerhed som følge af uheldet påatomkraftværket i Fukushima i marts 2011. Andre lande ønsker en bedre balancei programmets prioriteringer i favør af aktiviteter vedrørende nye reaktor syste-mer og i forbindelse med det fremtidige samarbejde med relevante teknologi plat-forme. Endelig finder landene en administrationsprocent på 13,5 % for høj sam-menlignet med procenten for de ikke-nukleare programmer (6-7 %), ligesom manmener, at budgettet for de direkte aktioner på JRC er for højt sammenlignet medbudgettet for de indirekte aktioner på henholdsvis fissions- og fusionsområdet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er endnu ikke blevet hørt.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at merværdien for Euratoms inddragelse i nuklear forsk-ning er tæt forbundet med grænseoverskridende virkning, stordriftsfordele og med-virken til løsning af markedssvigt. Med Euratom-projekter inden for fission, fusion

og strålingsbeskyttelse kan der opnås den fornødne "kritiske masse", samtidig medat den forretningsmæssige risiko mindskes, og der dannes grobund for private inve-steringer. Euratom aktioner har også central betydning for overførslen af nuklearefærdigheder og viden på tværs af grænser og fremmer derved topkvalitet inden forforskning og innovation ved at styrke færdigheder, kvalitet og konkurrence i heleEuropa og højne den menneskelige kapacitet gennem uddannelse, mobilitet og kar-riereudvikling.Regeringen er enig i, at de anførte forskningsfelter ikke kan gennemføres af med-lemsstaterne isoleret, hvorfor nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget medfører en udgift på EU’s budget på ca. 1,8 mia. euro i perioden2014-2018. Med den eksisterende EU-budgetnøgle, betaler Danmark ca. 2 pct. afEU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved programmet på ca. 267 mio. kr.Det endelige budget fastsættes som et led i forhandlingerne om den flerårige fi-nansielle ramme for 2014-2020.

8. Høring

Forslaget har været sendt til høring til EU-specialudvalget for forskning og blevdesuden forelagt på et møde i EU-specialudvalget for forskning den 18. januar2012 samt den 9. maj 2012. Behandlingen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget blev præsenteret på Konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen) den6. december 2011, og har efterfølgende været behandlet på et møde den 23. janu-ar og den 30. april 2012 i Rådets arbejdsgruppe for forskning og nuklearespørgsmål. Der er enighed om den større fokusering på sikkerhed i fissionspro-grammet, idet nogle lande mener, at dette er gået ud over balancen i programmet,hvorimod andre gerne ser en endnu større fokusering på sikkerheden i eksisteren-de reaktorer. Spørgsmålet om administrationen af programmet har også væretrejst. Landene finder en administrationsprocent på 13.5 % for høj. Endelig harlandene argumenteret for et lavere budget for JRC (direkte aktioner).

10. Regeringens generelle holdning

I forhold til fissionsforskningen er regeringen skeptisk overfor investeringer i nye re-aktorsystemer og mener generelt, at budgetmidlerne bør koncentreres om sikkerhedog affaldshåndtering i forbindelse med eksisterende reaktorer samt om strålingsbe-skyttelse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

1. Resumé

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) er etableret med detformål at bidrage til bæredygtig økonomisk vækst og konkurrenceevne gennemstyrkelse af EU's og medlemslandenes innovationskapacitet. Med udgangen af2013 udløber EIT’s finansieringsramme, og derfor har Kommissionenpræsenteret et forslag, hvori EIT videreføres som en integreret del af Horisont2020.EIT vil i perioden 2014-2020 bidrage til opfyldelsen af det generelle mål forHorisont 2020 ved at integrere den såkaldte videnstrekant: videregåendeuddannelse, forskning og innovation. Denne integration finder hovedsageligt stedvia videns- og innovationsfællesskaber (Knowledge and Innovation Communities- KICs).Kommissionen har ligeledes præsenteret et forslag til den første strategiskeinnovationsdagsorden (SID) for EIT. I udkastet til SID fastlægges EIT'sindsatsområder på lang sigt, som bl.a. omfatter en oversigt over de planlagteaktiviteter inden for videregående uddannelse, forskning og innovation i densyvårige periode fra 2014-2020.Det finansielle bidrag til EIT bør ifølge Kommissionens forslag komme fraHorisont 2020, og finansieringsrammen fra Horisont 2020 for gennemførelsen afforordningen er i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020foreslået fastsat til ca. 3,2 mia. EUR. Det foreslås i forslaget, at det finansiellebidrag fra EIT til etablerede og kommende KICs skal komme fra dennefinansieringsramme.Det danske formandskab vil præsentere en fremskridtsrapport med status for for-handlingerne af EIT på Konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen) den 31.maj 2012.

2. Baggrund

Kommissionen vedtog sin lovpakke vedrørende Det Europæiske Institut for In-novation og Teknologi (EIT) den 30. november 2011 med henblik på vedtagelse i2013 og igangsættelse i 2014. Lovpakken indeholder et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 293/2008om oprettelse af EIT samt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelseom den strategiske innovationsdagsorden for EIT.

EIT er oprettet i medfør af forordning (EF) nr. 294/2008 med det formål atbidrage til bæredygtig økonomisk vækst og konkurrenceevne gennem styrkelse afEU's og medlemsstaternes innovationskapacitet.Med henblik på at sætte dagsordenen for en bred europæisk høring om indholdetaf det kommende rammeprogram præsenterede Kommissionen sine tanker omindretningen af det fremtidige forsknings- og innovationssamarbejde i sin grøn-bog fra den 9. februar 2011 (KOM(2011) 48) ’Fra udfordringer til muligheder:Mod en fælles strategisk ramme for EU-finansiering af forskning og innovation’.I grønbogen lagde Kommissionen op til en fælles strategisk ramme for det nuvæ-rende Rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration(FP7), rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) og EIT.Disse tanker har Kommissionen arbejdet videre med, og tankerne er i store trækvidereført i Kommissionens forslag til "Horisont 2020 - rammeprogrammet forforskning og innovation" (herefter "Horisont 2020"), som Kommissionen vedtog30. november 2011, hvor bl.a. EIT foreslås som en integreret del.EIT vil i perioden 2014-2020 bidrage til opfyldelsen af det generelle mål forHorisont 2020, ved at integrere den såkaldte videnstrekant: videregåendeuddannelse, forskning og innovation. Denne integration finder hovedsageligt stedvia videns- og innovationsfællesskaber (Knowledge and Innovation Communities- KICs), som bringer organisationer sammen om at løse samfundsmæssigeudfordringer på lang sigt.Det finansielle bidrag fra Horisont 2020-programmet til EIT vil blive gennemførti overensstemmelse Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reglerne fordeltagelse og formidling i Horisont 2020. EIT's finansiering af KICs dækkermerværdiskabende KIC-aktiviteter, hvorimod KICs eller derespartnerorganisationer kan anvende andre ordninger under Horisont 2020 ellerEU's programmer i overensstemmelse med deres respektive regler og på lige fodmed andre ansøgninger.De foreslåede ændringer i forordningen om oprettelsen af EIT er baseret påerfaringerne fra den indledende periode. Forslaget vedrørende EIT's strategiskeinnovationsdagsorden bygger på forslaget fra EIT's bestyrelse, henstillingerne fraden eksterne evalueringsrapport og Kommissionens udtalelse om evalueringen(KOM(2011) 816) samt resultaterne af høringer med EIT's interessenter.I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 294/2008 af 11.marts 2008 om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologiskal Kommissionen inden udgangen af 2011 forelægge Europa-Parlamentet ogRådet et forslag til den første strategiske innovationsdagsorden (herefter benævntSID), udarbejdet på grundlag af et udkast fra EIT’s bestyrelse, som blev fremsendttil Kommissionen den 15. juni 2011. Udkastet til SID, som er et bilag tilafgørelsen, bygger også på resultaterne af en uafhængig evaluering af EIT's førsteperiode og en høringsproces, der var åben for alle, der har en interesse i EIT'saktiviteter, herunder virksomheder, videregående uddannelsesinstitutioner ogforskningsorganisationer samt nationale og regionale myndigheder.

I udkastet til SID fastlægges EIT's indsatsområder på lang sigt, som bl.a. omfatteren oversigt over de planlagte aktiviteter inden for videregående uddannelse,forskning og innovation i den syvårige periode fra 2014-2020.Forslagene til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forord-ning (EF) nr. 293/2008 om oprettelse af EIT samt til Europa-Parlamentets og Rå-dets afgørelse om den strategiske innovationsdagsorden for EIT er baseret påartikel 173, stk. 3 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)og vil blive vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag består af 1) forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om ændring af forordning (EF) nr. 293/2008 om oprettelse af EITsamt 2) et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om den strategiskeinnovationsdagsorden for EIT.

3.1 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om ændring af forordning (EF) nr. 293/2008 om oprettelse af EIT

Kommissionens forslag indebærer, at EIT i perioden 2014-2020 vil bidrage tilopfyldelsen af målene for Horisont 2020, ved at integrere videntrekanten afforskning, innovation og uddannelse, jf. forslagets Artikel 1, punkt 2) omændring af artikel 3.For at sikre sammenhængende retlige rammer for deltagerne i Horisont 2020 børEuropa-Parlamentets og Rådets kommende forordning om regler for deltagelse ogformidling i "Horisont 2020 - rammeprogrammet for forskning og innovation"(herefter benævnt regler for deltagelse) finde anvendelse på EIT. Endvidere erreglerne for forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder fastlagt i reglerne fordeltagelse. Endelig er reglerne for deltagende stater og tredjelande fastlagt iforordningen om Horisont 2020.Ifølge forslaget bør EIT indgå i direkte samarbejde med nationale og regionalerepræsentanter og andre interessenter fra hele innovationskæden, da det kan skabefordele for alle parter. For at gøre denne dialog og udveksling mere systematisk børder afholdes et forum for EIT's interessenter, med henblik på at bringe så bredt etudvalg af interessenter som muligt sammen om tværgående spørgsmål, jf.forslagets Artikel 1, punkt 1), litra c) om indsættelse af et nyt nr. 10) i artikel 2.Det foreslås i Kommissionens forslag, at sammensætningen af EIT's organer børforenkles. EIT's bestyrelses funktion bør strømlines, og bestyrelsens ogdirektørens roller og opgaver bør præciseres nærmere. Der er derfor i udkastet tilændring af forordningen bl.a. foreslået, at bestyrelsens størrelse fra 2014 ændresfra de nuværende 22 medlemmer til 12 medlemmer, jf. forslagets Artikel 2 samtforslagets bilag.Endvidere bør der oprettes nye KICs, med angivelse af prioriterede indsatsområdersamt tilrettelæggelse af og tidsramme for udvælgelsesprocessen, der tager afsæt ide betingelser, der er defineret i den strategiske innovationsdagsorden, jf. forslagetsArtikel 1) punkt 6) litra a) om ændring af artikel 7, stk. 1a. Disse KICs bør udvidederes uddannelsesaktiviteter ved at tilbyde faglige kurser, jf. forslagets Artikel 1,punkt 5) om ændring af artikel 6, stk. 1, litra c) samt forsøge at skabe synergi medde relevante EU-initiativer, jf. forslagets Artikel 1, punkt 6), litra b) om indsættelseaf et nyt litra h) i artikel 7, stk. 2. For at sikre en bredere deltagelse afStyrelsen for Forskningog Innovation

organisationer fra forskellige medlemsstater i kommende KICs foreslås det, atpartnerorganisationerne bør være etableret i mindst tre forskellige medlemsstater,jf. forslagets Artikel 1, punkt 6), litra c) om ændring af artikel 7, stk 3.EIT's treårige arbejdsprogram bør tage højde for Kommissionens udtalelse omEIT's specifikke mål, som defineret i Horisont 2020, samt for programmetskomplementaritet med EU's politikker og instrumenter, jf. forslagets Artikel 1,punkt 12) om ændring af artikel 15 samt forslaget Artikel 1, punkt 14) omindsættelse af stk. 2a i artikel 17.Det finansielle bidrag til EIT bør ifølge Kommissionens forslag komme fraHorisont 2020, og finansieringsrammen fra Horisont 2020 for gennemførelsen afforordningen er i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020foreslået fastsat til 3,2 mia. EUR (løbende priser - ca. DKK 24 mia.). Det foreslås iforslaget, at det finansielle bidrag fra EIT til etablerede og kommende KICs skalkomme fra denne finansieringsramme.Styrelsen for Forskning

Det forventes at fremskridtsrapporten vil indeholde en redegørelse med status forforhandlingerne. Forslaget har givet anledning til spørgsmål vedrørende EIT’sbestyrelses rolle, samt forholdet mellem EIT’s bestyrelse og direktøren for EIT.Der er også rejst spørgsmål vedrørende medlemsstaternes rolle i EIT og KICs samthvilke regler for IP-retigheder, som er gældende for KICs.

3.2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om

den strategiske innovationsdagsorden for EIT

I Kommissionens forslag til en strategisk innovationsdagsorden (SID) fastlæggesEIT's prioriterede områder i perioden 2014-2020, og forslaget omfatter envurdering af dets økonomiske virkninger og evne til at skabe den størst muligemerværdi på innovationsområdet. SID er derfor et centralt værktøj for deeuropæiske beslutningstagere, når de skal fastlægge den strategiske kurs for EIT,samtidig med at instituttet selv får mulighed for at definere metoderne ogmidlerne til at nå de fastsatte mål.Udkastet til SID omfatter detaljerede specifikationer og kommissorium for EIT'svirksomhed, retningslinjerne for samarbejdet mellem bestyrelsen og KICs og denærmere regler for finansieringen af de etablerede og kommende KICs.Med henblik på de foreslåede to bølger af udvælgelse af KICs i henholdsvis 2014og 2018 er følgende temaer blevet udpeget til den første bølge, baseret påområdernes modenhed, den potentielle samfundsmæssige og økonomiskeindvirkning samt mulighederne for synergivirkninger med andre initiativer.Temaerne er:Innovation for sund levevis og aktiv aldringRåstoffer – bæredygtig efterforskning, udvinding, forædling, genanvendelseog substitutionFood4future – bæredygtig forsyningskæde fra jord til bord.I forbindelse med den anden bølge i 2018 vil de resterende temaer (mobilitet ibyer, produktion med høj værditilvækst og intelligente sikre samfund) bliveovervejet samtidig med, at der tages hensyn til nye og uventede udfordringer,som måtte opstå i fremtiden.

For at sikre klare retningslinier og en passende tidsramme for udvælgelse af nyeKICs inden for de ovennævnte temaer, vil EIT rettidigt udarbejde enudvælgelsesprocedure for en anden bølge af KICs i 2014 og – efter evalueringen afHorisont 2020 – for en tredje bølge i 2018 samt sikre, at rammebetingelserne forfremtidige KIC-udvælgelsesprocedurer skaber optimale resultater, navnlig ved atgive klare retningslinjer med hensyn til krav og processer og ved at giveforslagsstillerne tilstrækkelig tid til at organisere partnerskabet.Ifølge udkastet til SID, skal EIT spille en stærkere rolle i forhold til de etableredeKICs. EIT vil derfor skulle 1) udstikke klare og sammenhængende retningslinjerfor forventninger, forpligtelser og ansvar i hele de etablerede KICs’ livscyklus-sen, 2) i tæt samarbejde med de etablerede KICs udvikle en kapacitet inden forEIT's hovedkvarter, som kan fremme udveksling og læring mellem de eksisteren-de KICs 3) tilbyde de etablerede KICs en række tjenester i forbindelse med hori-sontale spørgsmål, hvor effektiviteten kan forbedres og 4) gennemføre andresamlede politikker med samme formål.Det forventes, at fremskridtsrapporten vil indeholde en redegørelse med status forforhandlingerne. Under forhandlingerne om forslaget er det af medlemsstaterneblevet slået fast at antallet af nye KICs uløseligt hænger sammen med detoverordnede budget for Horisont 2020. Diskussionerne om antallet af KICs,rækkefølgen på KICs, samt om listen over KICs skal være åben eller lukket hængerderfor sammen med udfaldet af forhandlingerne om de flerårige finansielleperspektiver. Der er opbakning til, at de næste KICs skal startes op i to nye bølger,som foreslået i Kommissionens forslag, men denne opbakning er også betinget afdet endelige overordnede budget for Horisont 2020.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Der er i forslaget ikke redegjort for nærhedsprincippet.Det er Regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt, da tilsvarendeforsknings- og innovationssamarbejder, som videns- og innovationsfællesskaber-ne repræsenterer, ikke kan etableres, hvis medlemsstaterne handler hver for sig.Videns- og innovationspartnerskaberne indebærer samarbejde på tværs af fleremedlemsstater, og det er Regeringens vurdering, at den største merværdi og ef-fekt skabes ved at gennemføre dette på europæiske plan.

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Kommissionen foreslår, at der afsættes 87,74 mia. EUR til Horisont 2020-forslaget, og EIT’s budget på ca. 3,2 mia. EUR foreslås finansieret via denneramme. Med den eksisterende EU-budgetnøgle betaler Danmark ca. 2 pct. afEU's udgifter, svarende til en statslig udgift til Horisont 2020 forslaget på ca.13,2 mia. kr. og ca. 473 mio. kr. til EIT. Det endelige budget for Horisont 2020og EIT fastlægges som led i forhandlingerne om den flerårige finansielle rammefor 2014-2020.

8. Høring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Udkastet til en ændring af forordningen om oprettelsen af EIT er generelt blevethilst velkommen af de fleste medlemsstater. Der er under forhandlingerne blevetstillet spørgsmål til EIT’s bestyrelses rolle samt forholdet mellem EIT’s bestyrel-se og EIT’s direktør. Endvidere er der rejst spørgsmål til, hvilke regler for IP-rettigheder, som er gældende for KICs.Med hensyn til forhandlingerne om SID, har flere medlemsstaters slået fast, atantallet af nye KICs uløseligt hænger sammen med det overordnede budget forHorisont 2020. Endvidere er spørgsmålene om antallet og timingen af nye KICs,og om listen over nye KICs skal være åben eller lukket, stadig uløste emner.Nogle få lande har fremført, at spørgsmålet om en bedre adgang til de eksisteren-de KICs er deres hovedbekymring.Endelig har flere medlemsstater efterlyst, at de etablerede og eventuelle nye KICsskal have et større fokus på entreprenørskab samt understreget vigtigheden af, atsikre synergier med andre europæiske initiativer som for eksempel de Europæi-ske Innovationspartnerskaber (EIPs) og Fællesprogramlægningsinitiativerne(JPIs).

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at forslaget til ændring af forordningen om etablering af EITsamt forslaget til SID imødekommer de aspekter, som blev fremhævet i evalue-ringen af EIT.Regeringen hilser velkommen, at EIT’s hovedformål bliver at fremme og integre-re videregående uddannelse, forskning og innovation på højeste niveau.Regeringen kan støtte to nye bølger af KICs, hvor den sidste skal afhænge af enpositiv evaluering.Regeringen finder, at en eventuel reduktion i det foreslåede budget for Horisont2020 bør have betydning for antallet af fremtidige KICs.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering i for-bindelse med Konkurrenceevnerådsmødet den 20.-21. februar 2012.

1. Resumé

Kommissionen vedtog den 29. februar 2012 tre meddelelser om europæiske inno-vationspartnerskaber. De første to med forslag til nye europæiske innovations-partnerskaber om råstoffer og landbrugets effektivitet og bæredygtighed og dettredje om det europæiske innovationspartnerskab om aktiv og sund aldring, hvorKommissionen adresserer den strategiske implementeringsplan fra innovations-partnerskabets styregruppe.I udkastet til rådskonklusioner understreger Rådet, at de toinnovationspartnerskaber skal vedtages af de relevante rådsformationer og ateuropæiske innovationspartnerskabers strategiske implementeringsplaner skalses som et referncedokument i beslutningsprocessen omkring implementeringenaf EU’s programmer.Det forventes, at Rådet vil vedtage rådskonklusionener på Konkurrenceevneråds-mødet den 30.-31. maj 2012.

2. Baggrund

Europæiske innovationspartnerskaber (EIP’er) er et af initiativerne i InnovationUnion, som er et af de syv flagskibe under den europæiske vækststrategi Europa-2020. De europæiske innovationspartnerskaber skal fokusere på store samfunds-mæssige udfordringer, der samtidig indeholder et væsentligt markedspotentiale.Endemålet er at øge Europas konkurrenceevne inden for disse udvalgte områder.Dette skal ske ved at koordinere aktiviteter fra grundforskning til anvendt forsk-ning og innovation.Rådet accepterede i december 2010 Kommissionens forslag om at igangsætte etpilotinnovationspartnerskab om ”Aktiv og Sund Aldring”. Rådet lagde endviderevægt på, at det skulle godkende fremtidige europæiske innovationspartnerskaber.Kommissionen vedtog den 29. februar 2012 tre meddelelser om europæiske in-novationspartnerskaber. De første to er forslag til nye europæiske innovations-partnerskaber om råstoffer og landbrugets effektivitet og bæredygtighed og dettredje om det europæiske innovationspartnerskab om aktiv og sund aldring, hvorKommissionen adresserer den strategiske implementeringsplan fra innovations-partnerskabets styregruppe.

3. Formål og indhold

I udkastet til rådskonklusioner understreger Rådet, at de toinnovationspartnerskaber om råstoffer og landbrugets effektivitet ogbæredygtighed skal vedtages af de relevante rådsformationer og at europæiskeinnovationspartnerskabers strategiske implementeringsplaner skal ses som etreferencedokument i beslutningsprocessen omkring implementeringen afrelevante EU programmer.Styrelsen for Forskningog Innovation

Rådet understreger, at EIP’er skal bygge på fælles principper om at bidrage med mer-værdi i forhold til den nuværende situation ved at udfylde huller, accelerere innovati-onen og forbedre koordineringen på basis af en kortlægning af eksisterende initiativer,der er relevante for det enkelte EIP.Rådet understreger, at styregruppernes størrelse skal balanceres i forhold til be-hovet for at sikre en bred repræsentation, samt at processen omkring deres udpe-gelse skal være transparent.Rådet noterer sig også Kommissionens intention om regelmæssigt at rapportereom opnået fremskridt med EIP’erne og byder en kommende evaluering af inno-vationspartnerskaberne velkommen.Rådet understreger konkurrenceevnerådets koordinerende rolle i at sikreEIP’ernes succes, navnlig ved at monitorere deres fremskridt.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Drøftelserne har ingen statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser fordet offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

8. Høring

Sagen blev behandlet på et møde i EU-Specialudvalget for forskning den 9. maj2012. Behandlingen gav ikke anledning til nogen bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdniner

En række lande ønsker at understrege de fælles principper for de europæiske innovati-onspartnerskaber. Det forventes, at der opnås enighed om dette punkt, således atrådskonklusionerne bliver vedtaget af Rådet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter brugen af offentlig-private partnerskaber som værende tilgange,der er med til at adressere de store samfundsmæssige udfordringer, som Europa stårover for og samtidig bidrager til vækst i Europa. Det skal sikres, at partnerskaberneer komplementære, og at duplikation af indsatsen derved undgås.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Konkurrenceevnerådsmødet den 30.-31. maj (forskningsdelen)

Punkt 8

FF

Horisont 2020:

(a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning

og innovation (2014-2020)

(b) Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet til

gennemførelse af Horisont 2020 – rammeprogram for

forskning og innovation (2014-2020)

Side 3

FF

FF

(c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om reglerne for formidling og deltagelse i ”Hori-

sont 2020 – rammeprogram for forskning og innovati-

on (2014-2020)”

(d) Forslag til Rådets forordning om forsknings- og

uddannelsesprogrammet for Det Europæiske Atom-

energifællesskab (2014-2018), som komplementerer

Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og in-

novation

Side 27

Punkt 9

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi

(EIT):

(a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om ændring af forordning (EF) nr. 294/2008 om

oprettelse af det Europæiske Institut for Innovation og

Teknologi

(b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørel-

se om den strategiske innovationsdagsorden for EIT:

EIT’s bidrag til et mere innovativt Europa

Side 32

Punkt 10

Rådskonklusioner om europæiske innovationspartner-

skaber

Side 38

Punkt 8

a-c

Horisont 2020

(a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation

(2014-2020)

(b) Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet til gen-

nemførelse af Horisont 2020 – rammeprogram for forskning

og innovation (2014-2020)

(c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

reglerne for formidling og deltagelse i ”Horisont 2020 –

rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)”

1. Resumé

2. Baggrund

3. Formål og indhold

3.1 Forordningen om rammeprogrammet for Horisont 2020

Artikler

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).

3.2 Særprogrammet i Horisont 2020

Videnskabelig Topkvalitet

Industrielt lederskab

Samfundsmæssige udfordringer

Det Fælles Forskningscenters (JRC) ikke-nukleare aktiviteter

3.3 Regler for deltagelse og formidling

Ad I Indledende bestemmelser, art. 1-4

Ad II Regler for deltagelse

Ad III. Reglerne for formidling af resultater, art. 38-51

Ad IV Afsluttende bestemmelser, art. 50-52

4. Europa-Parlamentets udtalelser

5. Nærhedsprincippet

6. Gældende dansk ret

7. Konsekvenser

8. Høring

Aarhus Universitet

AC

Byggeriets organisationer

Danmarks Forskningspolitiske Råd (DFR)

Danmarks Rederiforening

Dansk Energi

Dansk Magisterforening:

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Dansk Nefrologisk Selskab