Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12
FIV Alm.del Bilag 195
Offentligt

Kapitel 0

-2-

Kapitel 2

IndledningNyt kapitel

Det er i år anden gang, at det europæiske semester gennemføres. Siden det første europæi-ske semester er samarbejdet styrket med ikrafttrædelsen af det reformerede økonomiskesamarbejde (den såkaldte ”six-pack”), som indebærer styrkede finanspolitiske regler i Stabili-tets- og Vækstpagten og indførelsen af et nyt samarbejde om makroøkonomiske ubalancer.I forbindelse med det europæiske semester fremsender medlemslandene deres årlige natio-nale stabilitets- og konvergensprogrammer (SCP) med landenes planer for finanspolitikken,og de årlige nationale reformprogrammer (NRP) med landenes planer for strukturreformer,elementerne i reformen af det økonomiske samarbejde og Europluspagten.Nationalt har den danske regering sat det mål at genskabe fremdriften i dansk økonomi ogsikre balance mellem offentlige indtægter og udgifter. Dette skal ske på en måde, som bådesikrer holdbarheden af de offentlige finanser, rum til investeringer i fremtiden og en rimeligsocial balance. Målet er at skabe udvikling, dynamik og vækst i hele Danmark.På den baggrund beskriver det nationale reformprogram den nationale udmøntning af EU’svækststrategi (Europa 2020) samt Europluspagten. Hertil kommer, at programmet redegørfor de tiltag, som Danmark har taget og vil tage for at efterleve de landespecifikke anbefalin-ger, som EU er kommet med som opfølgning på det nationale reformprogram og konver-gensprogrammet for 2011. I reformprogrammet præsenteres også den overordnede rammefor dansk økonomi, som er baseret på konvergensprogrammet for 2012.Strukturen i det nationale reformprogram er bygget op som følger:Kapitel 1 omhandler den overordnede økonomiske ramme for dansk økonomi base-ret på Konvergensprogrammet for 2012.Kapitel 2 beskriver de tiltag, som Danmark har taget og vil tage for at bidrage til op-fyldelsen af Europa 2020-strategiens fem overordnede mål.Kapitel 3 fokuserer på de tiltag, som Danmark har taget og vil tage for at efterleveEU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2011.Kapitel 4 indeholder Danmarks indmeldinger under Europluspagten.Kapitel 5 beskriver inddragelsen af relevante ministerier og interesseorganisationer.

Danmarks nationale reformprogram 2012∙April 2012

-3-

Kapitel 0

Indledning

-4-

Kapitel 2

1.Nyt kapitel

Den økonomiske ramme

Dansk økonomi ventes at være på vej ind i en periode med vækst og øget be-skæftigelse, og over nogle år vil dansk økonomi gradvist vende tilbage til ennormal konjunktursituation, forudsat at den europæiske gældskrise fortsat af-dæmpes. Der ventes en BNP-vækst på ca. 1� pct. i 2012, 1½ pct. i 2013 ogca. 2-2� årligt de følgende år. Det medfører tiltagende fremgang i beskæftigel-sen, som ventes at vokse med op mod 1 pct. om året i nogle år fra 2014.På lidt længere sigt er det centralt at skabe balance på de offentlige finanser i2020 og samtidig sikre plads til målrettet vækst i de offentlige udgifter. Det erendvidere afgørende at øge potentialet for vækst i dansk økonomi efter enlængere årrække, hvor vækstmulighederne har været dæmpet af en svag pro-duktivitetsudvikling og en svækket konkurrenceevne.I regeringsgrundlaget er der opstillet ni konkrete mål for dansk økonomi i 2020,herunder at der skal være mindst strukturel balance på de offentlige finanser i2020. For at opfylde alle målene i regeringsgrundlaget skal der fremlæggesforslag til yderligere reformer, der øger arbejdsudbuddet med 60.000 personerog styrker de offentlige finanser med 14 mia. kr. i 2020.

Dansk økonomi ventes at være på vej ind i en forholdsvis langstrakt periode med gradvisnormalisering af konjunkturerne. I 2012 understøttes væksten af regeringens kickstart og ud-betalingen af efterlønsbidrag. Fra 2013 ventes væksten at blive mere selvbærende, og destørste vækstbidrag forventes at komme fra det private forbrug og erhvervsinvesteringerne,der begge har ligget underdrejet i en længere periode, samt eksporten, jf.figur 1.1.I det ju-sterede konjunkturgrundlag er der på den baggrund skønnet en vækst i dansk økonomi på1,2 pct. i 2012 og 1,5 pct. i 2013, jf.Konvergensprogram 2012 (KP2012).Samtidig ventes den strukturelle saldo forbedret fra et underskud på 1½ pct. af BNP i 2010 tilbalance i 2013. Det strukturelle underskud skønnes at udgøre 0,4 pct. af BNP i 2011 og 0,9pct. af BNP i 2012. På baggrund af den foreløbige opgørelse af de offentlige finanser er detfaktiske underskud nu opgjort til 1,9 pct. af BNP i 2011. I 2012 forventes et underskud på 4,1pct. af BNP og i 2013 på 1,9 pct. af BNP, jf.figur 1.2.Dermed forventes Danmark at efterleveEU’s henstilling i henhold til proceduren om uforholdsmæssigt store underskud, jf.KP2012.

Danmarks nationale reformprogram 2012∙April 2012

-5-

Kapitel 1

Den økonomiske ramme

Figur 1.1Vækstbidrag til BNP, 2010-2013Pct.-point2,01,51,00,50,0-0,52010201120122013Offentlig efterspørgselEksportIndenlandsk privat efterspørgselPct.-point2,01,51,00,5

Figur 1.2Faktisk og strukturel offentlig saldo, 2000-2013Pct. af BNP6420-20,0-4-0,5-600 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13Offentlig saldoEfterlønsudbetalingerStrukturel saldo-4-6Pct. af BNP6420-2

Anm: Vækstbidragene er beregnet ved den såkaldte input-output-baserede metode, hvor bidraget fra ek-sempelvis eksporten bliver korrigeret for både det direkte og indirekte importindhold heri.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I regeringsgrundlaget er der opstillet ni mål for dansk økonomi på længere sigt, herunder atder skal være strukturel balance i 2020,jf. boks 1.1.Dette er udgangspunktet for finanspoli-tikken i perioden 2014-2020.

Boks 1.1Mellemfristede mål i den økonomiske politikI regeringsgrundlaget er der opstillet ni mål for dansk økonomi på længere sigt:Den strukturelle saldo skal i 2020 mindst være i balanceEfterlevelse af Stabilitets- og Vækstpagten og EU-henstillingen om en strukturel forbedring af den offent-lige saldo med 1½ pct. af BNP i 2011-2013Holdbarhedsindikatoren skal altid være positivDen offentlige ØMU-gæld skal holde en bred sikkerhedsafstand til kravene i EU’s Stabilitets- og Vækst-pagtProduktiviteten skal øges, så Danmark kommer tættere på toppen i OECDDanmark skal forbedre sin lønkonkurrenceevne over for udlandet.Investeringer i forskning og uddannelseArbejdsudbuddet skal øges strukturelt med 135.000 personer frem mod 2020Uligheden skal begrænses

Kilde:”Et Danmark, der står sammen”,regeringsgrundlag, oktober 2011.

Regeringen vil i løbet af 2012 fremlægge en række reformforslag med sigte på at øge vækstog beskæftigelse. Det dækker både over reformerne af førtidspension og fleksjobordningen,som regeringen kom med udspil til i februar, og kommende udspil om en skattereform og tre-

-6-

Kapitel 2

Den økonomiske ramme

partsforhandlinger. Desuden planlægges reformudspil omkring fx studiefærdiggørelse, kon-tanthjælp og aktivering samt bedre rammer for produktivitetsfremgang og konkurrence, jf. og-så afsnit 3.2.Målet er samlet set, at reformerne skal styrke de offentlige finanser med ca. 14 mia. kr. i 2020og øge beskæftigelsen svarende til ca. 60.000 fuldtidspersoner, jf.KP2012.Reformerne skalsikre, at de offentlige finanser mindst er holdbare, og at der samtidig kan blive plads til en be-skeden og målrettet udbygning af den offentlige service, jf. regeringsgrundlaget ”EtDanmarkder står sammen”.Samtidig er det centralt, at Danmark formår at udnytte, at den internationale økonomi kom-mer i gang igen til at skabe varig og holdbar vækst og beskæftigelse. Det kræver, at dendanske konkurrenceevne forbedres, og at produktiviteten styrkes i både den private og denoffentlige sektor.De seneste overenskomstaftaler peger i retning af, at lønstigningerne i Danmark de kom-mende år vil være moderate, jf.KP2012.Det vil som udgangspunkt gavne lønkonkurren-ceevnen, men om der reelt sker en forbedring vil afhænge af løn- og produktivitetsudviklingenbåde herhjemme og i udlandet.Gennem de seneste 15 år har produktivitetsvæksten i Danmark været lav sammenlignet medandre europæiske lande, og det er nødvendigt, at produktivitetsvæksten styrkes fremadrettet.Derfor har regeringen blandt andet nedsat en produktivitetskommission, som skal kortlæggeårsagerne til den lave danske produktivitetsvækst og komme med anbefalinger til konkrete til-tag, der kan styrke produktivitetsvæksten.Regeringen har iværksat en offensiv erhvervs- og vækstpolitik, der sigter på at styrke de ge-nerelle vækstvilkår og samtidig sætte fokus på vækstvilkårene på områder, hvor dansk er-hvervsliv har særlige styrker og potentialer. Som led i dette arbejde er der nedsat en rækkevækstteams, der skal komme med konkrete anbefalinger. Regeringen sætter herunder fokuspå at styrkes de generelle vækstvilkår og rammerne for produktion i Danmark.

Danmarks nationale reformprogram 2012∙April 2012

-7-

Kapitel 1

Den økonomiske ramme

-8-

Kapitel 2

2.Nyt kapitel

De nationale mål i EU2020-strategien

I oktober 2011 fik Danmark en ny regering, der samtidig fremlagde sit rege-ringsgrundlag ”EtDanmark, der står sammen”.Regeringsgrundlaget indeholderambitiøse mål på en række områder, hvor regeringen ønsker at tage nye initia-tiver og gennemføre reformer.Siden regeringens tiltræden er der taget en række initiativer med blandt andettilbagetrækningsreformen, aftale om finansloven for 2012,en kickstart af danskøkonomi ogenergiaftale 2012-2020.Regeringen har også fremsat forslag til enreform af førtidspension og fleksjobordningen, der for tiden indgår i forhandlin-ger med de øvrige politiske partier.Derudover er der igangsat en række udvalgsarbejder med henblik på at kom-me med forslag til nye initiativer på områder som fx uddannelse, social inklusi-on mv.Målsætningerne i det nationale reformprogram for 2012 fremgår af tabel 2.1.Tabel 2.1Danske nationale målMål i 2020Det nationale mål for beskæftigelseDet nationale mål for forskning og udviklingDet nationale mål for klima og energiStrukturel beskæftigelsesfrekvens på 80 pct.3 pct. af BNPVedvarende energi skal øges til mindst 30 pct. af det endeli-ge energiforbrug. Vedvarende energi i transportsektoren skalvære på 10 pct. Udledningerne i de ikke-kvotereguleredesektorer skal gradvist reduceres op til 20 pct. frem mod 2020i forhold til 2005.Reducere skolefrafaldet til mindre end 10 pct. for de 18 - 24-årige og øge den andel af de 30-34-årige, der har afsluttet envideregående eller tilsvarende uddannelse, til mindst 40 pct.Mindske antallet af personer i husstande med lav beskæfti-gelse med 22.000 frem mod 2020

Det nationale mål for uddannelse

Det nationale mål for social inklusion

Danmarks nationale reformprogram 2012∙April 2012

-9-

Kapitel 2

De nationale mål i EU 2020-strategien

2.1

Det nationale mål for beskæftigelse

Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsudbud hænger sammen. Der er empirisk dokumentati-on for, at en højere arbejdsstyrke fører til en omtrent tilsvarende stigning i beskæftigelsen.Ved at gennemføre reformer, der øger arbejdsudbuddet, kan væksten øges samtidig med, atholdbarheden af de offentlige finanser sikres, og der skabes rum til en målrettet udbygning afden offentlige service. Et styrket arbejdsudbud vil dermed bidrage til at kunne indfri det dan-ske mål for beskæftigelsen, som er en strukturel beskæftigelsesfrekvens på 80 pct. blandt de20-64-årige i 2020.Tilbagetræknings- og dagpengereformerne øger samlet set arbejdsudbuddet med op til80.000 personer. Den danske regering har i regeringsgrundlaget sat sig det mål, at nye re-former skal øge arbejdsudbuddet strukturelt med yderligere 55.000 fuldtidspersoner fremmod 2020. Dermed når det samlede reformbidrag til arbejdsudbuddet i 2020 op på 135.000personer i 2020. Aftalen om Finansloven for 2012 indeholder endvidere initiativer1, der isole-ret set skønnes at reducere arbejdsudbuddet med ca. 5.000 personer. Kravet til nye reformerer derfor øget tilsvarende til 60.000 fuldtidspersoner for at sikre det samlede mål i regerings-grundlaget.Det vil kræve flere reformer at nå målet, herunder blandt andet en reform af førtidspension ogfleksjobordningen, en skattereform samt en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter, jf.afsnit 3.2.Reformerne vurderes at kunne øge beskæftigelsen målt i hoveder med 25-30.000 personerog medgår dermed til at øge beskæftigelsesfrekvensen – resten af reformbidraget skal tilskri-ves initiativer som øger den gennemsnitlige arbejdstid. Med virkninger af både nye og allere-de vedtagne reformer skønnes den strukturelle beskæftigelsesfrekvens at ligge på 80�]pct. i2020 (opgjort på linje med EUROSTATs opgørelse), jf.KP2012.Den faktiske beskæftigelses-frekvens i perioden 2002-2011 fremgår aftabel 2.2.

Det drejer sig bl.a. om afskaffelse af særligt lave ydelser i kontanthjælpssystemet, jf. afsnit 2.5, samt visse stig-ninger i skatter og afgifter.

- 10 -

Kapitel 2

De nationale mål i EU 2020-strategien

Tabel 2.2Beskæftigelsesfrekvenser for unge, ældre og hele arbejdsstyrken. Fordeling på køn i perioden2002-2011 (ikke konjunkturkorrigeret) Pct.200220-64 årige – Alle15-64 årige – AlleMændKvinder15-29 årige – AlleMændKvinder55-64 årige – AlleMændKvinder55-59 årige – AlleMændKvinder60-64 årige – AlleMændKvinder78,376,480,272,670,973,668,157,364,250,075,580,969,834,143,324,1200377,475,179,770,566,169,362,860,768,053,175,880,770,839,049,927,4200478,176,079,972,067,869,965,661,869,254,278,183,772,540,651,029,7200578,075,979,871,968,170,665,659,565,653,578,081,674,537,346,328,3200679,477,481,273,470,372,368,260,767,154,379,283,575,040,449,531,1200779,077,080,873,270,873,068,558,964,952,979,783,875,738,646,430,9200879,777,981,674,172,073,870,158,465,251,580,885,276,437,446,628,2200977,575,378,072,767,567,367,658,264,851,779,483,475,538,447,629,2201075,873,375,671,163,162,663,658,463,353,776,978,775,040,848,533,2201175,773,175,970,462,463,061,959,663,855,376,478,174,842,949,636,2

Kilde: EUROSTAT og egne beregninger.

2.1.1

Gennemførte tiltag

Regeringen har med vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen gennemført reformer, der skalbidrage til at øge arbejdsudbuddet på både kort og lang sigt. En række af initiativerne skalsamtidig stimulere beskæftigelsen, herunder de unges beskæftigelse, blandt andet via etstyrket fokus på uddannelse og opkvalificering. Boks 2.1 beskriver de reformer og tiltag, derer besluttet siden NRP2011, og visse større initiativer med betydelig effekt på arbejdsudbud-det.

Danmarks nationale reformprogram 2012∙April 2012

- 11 -

Kapitel 2

De nationale mål i EU 2020-strategien

Boks 2.1Vedtagne initiativer til fremme af beskæftigelse og arbejdsudbudAftale om tilbagetrækningsreform (2011).Med aftalen forbedres de offentlige finanser med 18 mia.kr. i 2020, den finanspolitiske holdbarhed styrkes med knap 10 mia. kr., beskæftigelsen øges med godt65.000 personer i 2020, og BNP øges med 47 mia. kr. i 2020. Aftalens tre hovedelementer er:Efterløns- og folkepensionsalderen sættes op fem år tidligere end i Velfærdsforliget fra 2006.Efterlønsperioden nedsættes gradvis til 3 år fra 2018-23. Samtidig forhøjes efterlønnen, og mod-regningen i efterlønnen for pensionsopsparinger bliver skærpet.Fra 2014 indføres der en seniorførtidspension, dvs. hurtigere og enklere adgang til førtidspension,for de personer, der er nedslidte og har mindre end fem år til folkepensionsalderen.Aftale om indsats for unge ledige (2011).Regeringen indgik som led i Finansloven for 2012 en afta-le, der sætter særligt fokus på de mange ledige ufaglærte unge og ledige unge nyuddannede. Tiltagenebaserer sig på princippet om ret og pligt i forhold til uddannelse og arbejde. Aftalen er under udmønt-ning og indeholder fire initiativer, som der er afsat 60 mio. kr. til i 2012 og 2013:Flere ledige unge skal blive faglærte via voksenlærlingeordningenJobrotation skal hjælpe flere ledige unge ind på arbejdsmarkedetJob- og opkvalificeringspakke til bogligt svage ungeTrainee-forløb skal give ledige dimittender adgang til arbejdsmarkedetAftale om en styrket indsats for unge (2011).I juli 2011 blev der indgået en aftale om at få unge ledi-ge i uddannelse eller job. Aftalen indeholder en række initiativer målrettet forskellige ledighedsgrupperog sektorer til i alt 100 mio kr. Initiativerne er bl.a.:Mulighed for ”opkvalificeringsjob” til alle unge uanset uddannelseMålrettet uddannelse til unge ledige, herunder særskilt aktiv indsats over for unge ledige indenfor bygge- og anlægsområdetStyrket indsats over for ledige akademikereJobrotation til ledige med videregående uddannelserLæse- skrive- og regnekurser til flere ungeKampagne for flere praktikpladser og flere trainee-forløbAftale om bedre vilkår for ledige (2011).Regeringen indgik medAftale om finansloven for 2012enaftale om initiativer til forbedring af lediges muligheder for opkvalificering. Initiativerne, der er underudmøntning, er bl.a.:Ledige ufaglærte, faglærte og ledige med forældet uddannelse har mulighed for 6 ugers selv-valgt uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveauet. Typerne af uddannelse udvides nu,idet det tidligere prisloft fjernes (merudgifter på 197 mio. kr. i 2012 og 225 mio. kr. i 2013).1-årig forlængelse af forsøgsordning med opkvalificeringsjob til ledige ufaglærte og faglærte(merudgifter på 8 mio. kr. i 2012 og 12 mio. kr. i 2013).Flere midler til jobrotationsordningen (yderligere 20 mio. kr. i 2012).Styrket indsats i forhold til ledige, der mangler basale kvalifikationer og fx har behov for forbed-ring af grundlæggende læse- og skrivefærdigheder (25 mio. kr. i 2012).Mere fleksible rammer for gentagen aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate personer på kon-tanthjælp.Regeringen har afsat midler til en indsats over for personer, der bliver varslet afskediget som led i af-skedigelser af større omfang. Denne indsats styrkes i form af øgede midler til varslingspuljer, der kansøges af den virksomhed, der afskediger, og jobcentret i fællesskab med henblik på en indsats for devarslede personer (er implementeret, merudgifter i 2012 er 20 mio. kr.).Genopretningsaftalen (2010).Aftalen indeholder bl.a. en reform af dagpengesystemet, hvor dagpen-geperioden pr. 1. juli 2010 nedsættes fra 4 til 2 år. Beskæftigelseskravet for at få ret til dagpenge har-moniseres, så kravet er 52 ugers beskæftigelse. Harmoniseringen træder i kraft 2. juli 2012. Genopret-ningsaftalen bidrager samlet til at øge den strukturelle beskæftigelse med ca. 10.000 personer, inklusi-ve virkningerne af skatteelementerne i aftalen. Med finansloven for 2012 blev der indgået aftale om enmidlertidig forlængelse af dagpengeperioden med ½ år for alle forsikrede ledige, der opbruger dagpen-geretten i 2. halvår af 2012, dog således, at den samlede dagpengeperiode ikke kan overstige 4 år.

- 12 -

Kapitel 2

De nationale mål i EU 2020-strategien

I forbindelse med Det Europæiske Råd den 30. januar 2012 blev det besluttet, at landene ideres nationale reformprogrammer særskilt skal adressere de konkrete foranstaltninger, devil træffe for at tackle udfordringer vedrørende beskæftigelse, uddannelse og kvalifikationer(den nationale beskæftigelsesplan). De gennemførte og planlagte initiativer i indeværendeafsnit, samt afsnittene 2.4 og 2.5 om henholdsvis uddannelse og social inklusion, udgørDanmarks nationale beskæftigelsesplan.Kommissionen har i den Årlige Vækstundersøgelse bl.a. sat fokus på håndtering af arbejds-løshed og jobskabende vækst. Kommissionen fremhæver særligt, at forhindringer for mobili-tet på arbejdsmarkedet skal fjernes, at incitamenterne til arbejde skal styrkes, blandt andetvia tilpasning af arbejdsløshedsunderstøttelse, effektiv aktivering og lettere adgang til livslanglæring. Der er desuden særskilt fokus på unges beskæftigelse, som medlemsstaterne opfor-dres til at prioritere højt. Regeringens beskæftigelsespolitik bidrager til, at man fra dansk sideer på linje med Kommissionens anbefalinger og bidrager til at nå det fælles mål for beskæfti-gelsen.Danmark har gennemført en række arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesreformer de senestemange år. Elementerne i den danske flexicurity-model har således løbende undergået juste-ringer, der har bidraget til en i international sammenhæng høj beskæftigelse og lav ledighed,og som bidrager til at fremme udviklingen af kvalifikationer og skabe incitamenter til at arbej-de.

2.1.2

Planlagte tiltag

Regeringens ambition er et dynamisk arbejdsmarked, hvor ledige job besættes hurtigt, og deledige hurtigt får et nyt job. Regeringen lægger vægt på, at virksomhederne kan få den kvali-ficerede arbejdskraft, de har brug for, og at de ledige har de rigtige kvalifikationer.Regeringen vil fremsætte forslag til en række reformer for at nå målet om et øget arbejdsud-bud i 2020. Reformerne forventes både at styrke tilskyndelsen til at arbejde og at styrke ar-bejdsmarkedstilknytningen for bl.a. unge, seniorer, etniske minoriteter og personer med ned-sat arbejdsevne, jf. afsnit 3.2. Fremlagte initiativer til fremme af beskæftigelse og arbejdsud-bud fremgår af boks 2.2.

Danmarks nationale reformprogram 2012∙April 2012

- 13 -

Kapitel 2

De nationale mål i EU 2020-strategien

Boks 2.2Fremlagte initiativer til fremme af beskæftigelse og arbejdsudbudReform af førtidspension og fleksjobordningen (2012).Regeringen har i februar 2012 fremlagt ud-spil til reform af førtidspensions- og fleksjobordningerne. Det samlede reformudspil forventes at øge ar-bejdsudbuddet med ca. 5.000 personer i 2020 og ca. 12.500 personer på langt sigt, heraf henholdsvis2.300 personer og 7.700 personer i ustøttet beskæftigelse. Ligeledes skønnes udspillet at forbedre deoffentlige finanser med 1,9 mia. kr. i 2020 og med op mod 3,5 mia. kr. på langt sigt. Grundelementerne ireformudspillet om førtidspension er, at sårbare og udsatte unge under 40 år som udgangspunkt ikkeskal tilkendes førtidspension, men skal have en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressource-forløb, dvs. en tværfaglig indsats for den enkelte. Der vil blive oprettet rehabiliteringsteam i kommuner-ne med henblik på at koordinere indsatsen for den enkelte. Fleksjobordningen justeres, så de størstetilskud målrettes personer med de laveste lønninger og den mindste arbejdsevne. Fleksjob gøres mid-lertidigt for unge. Ledige, der er visiteret til fleksjob, får ret og pligt til den samme aktive beskæftigelses-indsats som andre ledige.

2.2

Det nationale mål for forskning og udvikling

Den danske regering har fastlagt et nationalt mål for investeringer i forskning og udvikling på3 pct. af BNP i 2020. Den offentligt finansierede forskning skal udgøre mindst 1 pct. af BNP2.Forskning og udvikling har høj prioritet som grundlag for udvikling af ny viden, nye produkterog nye ydelser. Investeringer i forskning på et højt niveau og innovation er en afgørende for-udsætning for, at Danmark har noget at leve af i fremtiden. Det er investeringer, der er med tilat lægge fundamentet for fremtidens arbejdspladser og velstand.Danmark har nået 3 pct.-målsætningen, jf.tabel 2.3.Den private forskning udgør 2,1 pct. afBNP i 2010,jf. figur 2.1.Det offentlige forskningsbudget har været stigende siden 2005 ogligger på et relativt højt niveau sammenlignet med andre lande. I 2012 er der budgetteretmed 1,05 pct. af BNP til offentligt finansieret forskning,jf. figur 2.2.

EU-Kommissionen opgør landenes forskningsprocenter på grundlag af regnskabstal fra de institutioner og virk-somheder, der har udført forskningen. For den private sektor svarer det til den danske opgørelse. For den offent-lige sektor er den nationale opgørelse baseret på budgettal, idet de offentlige udgifter styres ex-ante over finans-loven. Der kan derfor opstå forskelle i opgørelser af forskningsprocenterne, for så vidt angår offentligt finansieretforskning.

- 14 -

Kapitel 2

De nationale mål i EU 2020-strategien

Figur.2.1Private investeringer i forskning og udvikling ipct. af BNP, 1997-2010Pct. af BNP2,52,01,51,00,50,097 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10Pct. af BNP2,52,01,5

Figur.2.2Offentlige bevillinger til forskning og udviklingi pct. af BNP, 2001-2012Pct. af BNP1,21,00,80,61,00,40,50,00,20,001 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 120,40,20,0Pct. af BNP1,21,00,80,6

Anm.: Data til figur 2.1.b er opgjort som budgettal. I opgørelsen medregnes bevillinger på finansloven (her-under midler fra højteknologifonden), provenutab pga. 150 pct. fradragsordningen, midler fragrundforskningsfonden, midler fra regioner og kommuner samt midler som Danmark modtager fraEU og Nordisk Ministerråd.Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet.

Tabel 2.3Udvikling i offentlige og private forskningsinvesteringer i pct. af BNP, 2005-20102005OffentligPrivat0,781,6820060,821,6620070,751,6320080,841,9420090,952,2020100,982,10

I alt

2,46

2,48

2,38

2,78

3,15

3,08

Kilde: Danmarks Statistik.

2.2.1

Gennemførte tiltag

Nye større regeringsinitiativer inden for forskning, udvikling og innovation fremgår af nedenstå-endeboks 2.3.Det drejer sig om nye initiativer siden NRP2011 samt initiativer, der fortsat erunder implementering og som styrker forskning og udvikling.

Danmarks nationale reformprogram 2012∙April 2012

- 15 -

Kapitel 2

De nationale mål i EU 2020-strategien

Boks 2.3Vedtagne initiativer til fremme af forskning, udvikling og innovationOffentlig forskning og universiteter:8 mia. kr. til forskning og innovation i perioden 2010-12 fra globaliseringspuljen. Der er afsat midler tilet talentudviklingsprogram for forskereliten, en omfattende modernisering af universiteternes laborato-rier, en forhøjelse af uddannelsestaxametrene, et løft i universiteternes basisbevillinger, en Matchfond,som skal styrke universiteternes incitament til at tiltrække eksterne midler, en fokusering af strategiskforskning inden for få områder, hvor Danmark har en international styrkeposition, en grøn forsknings-pakke, styrkelse af en række initiativer inden for innovation og videnoverførsel mv.Forhøjelse af forskningsreserven med 300 mio. kr. i 2012 som led iAftale om finansloven for 2012.Mere end en fordobling af det årlige optag af ph.d.-studerende fra 1.100 i 2002 til godt 2.600 i 2011.Forøgelsen fastholdes fremover, ligesom der er et styrket fokus på, at en større del af de færdigud-dannede ph.d.’ere får ansættelse i private virksomheder.Iværksættelse af et miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) i 2012. Der er af-sat 50 mio. kr. hertil som led iAftale om finansloven for 2012.Igangsættelse af FORSK2020-processen, der identificerer de indsatsområder, der ligger til grund forden politiske prioritering af midlerne til strategisk forskning.Intensiveret afbureaukratisering af rammerne for de konkurrenceuddelte offentlige forskningsbevillin-ger.Etablering af fire Strategiske Forsknings- og Innovationsplatforme (SPIR) i perioden 2010-2012 med etbudget på mellem 50 og 80 mio. kr. pr. SPIR.Udvidelse af kapitalgrundlaget for innovationsmiljøerne, så innovationsmiljøerne i perioden 2010-2012kan investere 200 mio. kr. årligt i nye videninstensive virksomheder. Kapitalindskuddet i hver virksom-hed øges til 6 mio. kr.Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation:Etablering af Fornyelsesfonden på 760 mio. kr. i 2010-2012, der har til formål at støtte innovation ogmarkedsmodning inden for det grønne område og velfærdsområdet.Lancering af vækstudspillet ”Sund vækst og velfærdsløsninger” med 23 initiativer, der bl.a. styrker mu-lighederne for innovation i danske sundheds- og velfærdsvirksomheder.Lancering af IP-Handelsportal.dk, som skal gøre det lettere for danske virksomheder at handle medviden.Etablering af nyt innovationscenter i Hong Kong.Igangsættelse af forsøg med intelligent offentligt indkøb af ny velfærdsteknologi via funktionsudbud.For at styrke vækstkulturen og få flere iværksættere ind i solide vækstforløb er der etableret Fondenfor Entreprenørskab, der skal udbrede udannelse i iværksætteri og innovation i hele uddannelsessy-stemet, og de regionale væksthuse, der skal styrke virksomhedernes vækstkompetencer.Udbud af SMV-initiativet for samspil mellem SMV-er og videninstitioner med en fordobling af indsatsenfor videnkuponer fra 25 mio. kr. til 50 mio. kr. i 2011 og 2012.Etablering af et nationalt program for innovationsnetværk for SMV’er (Innovationsnetværk Danmarkprogrammet) med et årligt budget på omkring 80 mio. kr. i gennemsnit for perioden 2010-2012.Tredobling af antallet af videnpilotprojekter i SMV’er i 2012 i forhold til 2010-2011 med en budgetfor-dobling fra omkring 12 mio. kr. til 25 mio. kr. årligt.

2.2.2 Planlagte tiltagRegeringen ønsker at fastholde et fortsat højt ambitionsniveau for investeringer i forskning oginnovation. Forskningen skal afbureaukratiseres og forankres bredere i uddannelsesverde-nen end hidtil. Derudover vil regeringen sikre, at universiteterne og øvrige uddannelsesinsti-tutioner åbner sig yderligere op og deler viden med det omgivende samfund.

- 16 -

Kapitel 2

De nationale mål i EU 2020-strategien

Virksomhedernes egen forskning og udvikling er en vigtig kilde til innovation. I vurderingen afDanmarks nationale reformprogram 2011 fremgår det, at Danmark har et vellykket og velaf-vejet innovationssystem. I Europa-Kommissionens ”Innovation Union Scoreboard 2011” erDanmark placeret på en 2. plads i oversigten over medlemsstaternes præstationer på inno-vationsområdet.Det fremgår dog også af Kommissionens vurdering af NRP2011, at Danmarks relativt svage-re punkter er inden for antallet af patenter og ph.d.’ere, samt at danske virksomheder kunnevære mere innovative.På den baggrund finder den danske regering, at det er nødvendigt at øge samspillet mellemvirksomheder og videninstitutioner for at styrke innovationen i Danmark. Regeringen har der-for annonceret tiltag, der skal bidrage til at opfylde disse mål og ambitioner, jf.boks 2.4.Boks 2.4Planlagte tiltagDet er regeringens mål, at Danmark skal blive bedre til at konkurrere på viden og innovation. Regerin-gen har derfor igangsat udvikling af eninnovationsstrategi,som skal understøtte innovationen i virk-somhederne. Strategien vil udvikle en generel vision for innovation i Danmark, efterse det eksisteren-de forsknings- og innovationssystem og udvikle en ny model for partnerskaber, der skal sikre, at inve-steringerne i forskning og udvikling omsættes til konkrete løsninger, vækst og ny jobskabelse.Regeringen har iværksat udarbejdelsen af enstrategi for intelligent offentligt indkøbpå tværs afministerier og myndighedsniveauer for at udnytte det potentiale, der er i at anvende den offentlige ef-terspørgsel, så den fremmer innovation i både det offentlige og det private erhvervsliv, jf.afsnit 3.4.Regeringen vil med Rådet for Teknologi og Innovation og de regionale vækstfora udarbejde en strate-gi for, hvordan der kan skabes gode rammer for innovation, videndeling og vækst iinnovationsnet-værk og klynger,herunder at sikre et styrket samarbejde og arbejdsdeling mellem det statslige ogregionale niveau. Dette arbejde vil parterne gøre færdigt i 2012.



2.3

Det nationale mål for klima og energi

De nationale mål på klima- og energiområdet svarer til EU-målene og omfatter følgende:EU-mål om 20 pct. reduktion i de ikke-kvoteomfattede udledninger i 2020 i forhold til ni-veauet i 2005.EU-mål om at øge andelen af vedvarende energikilder (VE) i det endelige energiforbrugfra 17 pct. i 2005 til 30 pct. i 2020.EU-mål om at anvendelsen af vedvarende energi i transportsektoren skal være på 10pct. i 2020.Klimapolitiske målEU’ stats- og regeringschefer bekræftede i oktober 2009, at de industrialiserede lande skalreducere sine drivhusgasudledninger med 80-95 pct. i 2050 i forhold til niveauet i 1990. Måleter endnu ikke præciseret, juridisk bindende eller fordelt mellem medlemsstaterne.Som led i EU’s mål i Klima- og Energipakken om en samlet drivhusgasreduktion på 20 pct. i2020 i forhold til 1990 har Danmark påtaget sig at reducere de ikke-kvoteomfattede udled-

Danmarks nationale reformprogram 2012∙April 2012

- 17 -

Kapitel 2

De nationale mål i EU 2020-strategien

ninger med 20 pct. i forhold til niveauet i 2005. Der er årlige reduktionsforpligtelser i perioden2013-2020, og der er mulighed for at overføre overopfyldelse til efterfølgende år.Indfrielsen af Kyoto-målet om en 21 pct. reduktion af udledningen af drivhusgasser i forhold til1990 i årene 2008-2012 udgør et skridt på vejen mod 2020-målsætningen.Energipolitiske målDanmark har i forbindelse med EU's Klima- og Energipakke fra 2008 påtaget sig at øge denandel af det endelige energiforbrug, der stammer fra vedvarende energikilder (VE) fra 17 pct.i 2005 til 30 pct. i 2020. Med implementeringen af de aftalte initiativer iEnergiaftale 2012-2020opfyldes målet med en andel af VE i det endelige energiforbrug på godt 35 pct. i 2020.Samtidig vil initiativerne i energiaftalen med de anvendte forudsætninger om økonomiskvækst, energiprisudvikling mv. medføre en absolut reduktion i bruttoenergiforbruget i 2020 på12 pct. i forhold til 2006. I energiaftalen fra 2008 var målsætning en 4 pct. reduktion i 2020 iforhold til 2006.Som en del af Klima- og Energipakken skal Danmark på lige fod med de øvrige medlemssta-ter leve op til et krav om, at mindst 10 pct. af energiforbruget i transportsektoren skal dækkesaf vedvarende energikilder. Med implementeringen af de aftalte transportinitiativer i energiaf-talen opfyldes dette mål.

2.3.1 Gennemførte tiltagMedEnergiaftale 2012-2020er en lang række initiativer besluttet for at understøtte og ud-bygge den danske position på klima- og energiområdet. Samtidigt tages vigtige skridt på ve-jen mod 100 pct. vedvarende energi i den danske energi- og transportsektor i 2050. De væ-sentligste initiativer fremgår afboks 2.5.Energiaftalen er fuldt finansieret med bidrag fra forsyningssikkerhedsafgift, PSO (Public Ser-vice Obligation) og nettariffer.Endvidere har regeringen medAftale om finansloven for 2012truffet beslutning om en grønstøtteordning til energirenovering af boliger. Der er afsat 500 mio. kr. i 2013 og 500 mio. kr. i2014.Der er endvidere allerede taget en række initiativer med henblik på at sikre, at Danmark vilindfri sin Kyotoforpligtelse for 2008-2012. Beregninger viser, at Danmark - inklusiv brug af defleksible JI- og CDM-kreditter - vil opfylde Kyotoforpligtelsen i 2008-2012. Der er dog en ræk-ke usikkerheder knyttet til skønnet, herunder vedrørende CO2-optag fra jorde og skove samtkarbonindholdet i affald.

- 18 -

Kapitel 2

De nationale mål i EU 2020-strategien

Boks 2.5De væsentligste besluttede initiativer iEnergiaftale 2012-2020Et energieffektivt samfund med mindre energispildEnergiselskabernes energispareindsats øges med 75 pct. i perioden 2013-2014 og derefter med100 pct. i perioden 2015-2020 i forhold til indsatsen i 2010-2012Der udarbejdes en samlet strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse.

En grøn og bæredygtig energiforsyning baseret på vedvarende energiYderligere 1000 MW havmøller inden 2020.Yderligere 500 MW kystnære havmøller frem mod 2020.Frem mod 2020 forventes opført nye landmøller med en samlet kapacitet på 1800 MW. I sammeperiode forventes nedtaget kapacitet på 1300 MW.Den eksisterende PSO-finansierede pulje til nye VE teknologier til elproduktion (sol, bølger mv.)forlængesDer afsættes 25 mio. kr. i 2014-2015 til støtte til større anlæg og demonstration af bølgekraftprojek-ter.Skift fra kul til biomasse på de centrale kraftværker gøres mere attraktivt med en ændring af var-meforsyningsloven,Der er afsat 35 mio. kr. til at fremme nye VE-teknologier i fjernvarme. Det gælder f.eks. geotermiog store varmepumper.Den eksisterende støtte til biogas til kraftvarme øgesAndre muligheder for anvendelse af biogas – i naturgasnettet, i virksomheders proces eller i trans-portsektoren – gøres økonomisk attraktive med en række nye tilskudDer udarbejdes en samlet strategi for etablering af smarte elnet i DanmarkMere vedvarende energi i bygningerDer indføres fra 2013 et stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygningerFra 2016 er det ikke længere muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder medfjernvarme eller naturgas som alternativFor perioden 2012-2015 er afsat en pulje på i alt 42 mio. kr. årligt til at understøtte omlægningenfra olie- og naturgasfyr i eksisterende bygninger til vedvarende energiMere vedvarende energi i erhvervslivetDer gives anlægstilskud til at fremme energieffektiv anvendelse af vedvarende energi i virksomhe-dernes produktionsprocesser. Puljen stiger fra 250 mio. kr. i 2013 til 500 mio. kr. årligt fra 2014-2020Der indføres et tilskud på 30 mio. kr. årligt 2013 -2020 til at fastholde og fremme industriel kraft-varme i industri og gartnerierEl og biomasse i transportsektorenStrategi for fremme af energieffektive køretøjer som hybrid plug-in, elbiler m.m. der udmønter enpulje på i alt 70 mio. kr. i årerne 2013-2015 til brint samt infrastruktur til gas i tung transportDer sikres iblanding af 10 pct. biobrændstoffer i 2020Der afsættes 15 mio. kr. i 2013-2015 til videreførelse af el-bilsforsøgsordningen

2.3.2 Planlagte tiltagI regeringsgrundlaget og i regeringens energiudspilVores energifra november 2011 præsen-terer regeringen bl.a. sit nationale klimapolitiske mål om 40 pct. reduktion i de samlede ud-ledninger af drivhusgasser i 2020 i forhold til 1990. Med initiativerne i energiaftalen når Dan-mark en reduktion i udledningen af drivhusgasser på 34 pct. i 2020 i forhold til 1990. Rege-

Danmarks nationale reformprogram 2012∙April 2012

- 19 -

Kapitel 2

De nationale mål i EU 2020-strategien

ringen vil i 2012 fremlægge en klimaplan, der peger frem mod målet på 40 pct. reduktion i2020 i forhold til 1990.

2.3.3 Bæredygtig vækst og ressourceeffektvitetRegeringen ønsker endvidere at skabe de bedste rammer for, at Danmark kan blive et grøntvidens- og produktionssamfund, i overensstemmelse medKøreplanen til et ressourceeffektivtEuropa,som Det Europæiske Råd den 1-2. marts konkluderede skal implementeres hurtigt,seboks 2.6.Køreplanen er en strategi for grøn omstilling til langt højere ressourceeffektivitetfrem mod en række milepæle i 2020. En velafbalanceret grøn omstilling bidrager til en robustøkonomi ift. fremtidig knaphed på naturressourcer og risici for stigende priser.

Boks 2.6Initiativer, der understøtter omstilling til en større ressourceeffektivitetGennemførte initiativerMed Grønt fokus iAftale om finansloven for 2012er der bl.a. indgået aftale om:Vægtafgiften og den grønne ejerafgift af biler, forskellige miljø- og forbrugsafgifter skal fremover in-dekseres med prisudviklingen. Endvidere øges afgiften på udledning af NOx med ca. 20 kr. pr. kg.,med virkning fra 1. juli 2012Etablering af en taskforce, der skal udarbejde en handlingsplan for klimatilpasningIværksættelse af et miljøteknologisk udviklings- og demonstationsprogram, jf. afsnit 2.2.1.Planlagte initiativerNedsættelse af en hurtigtarbejdende natur- og landbrugskommission, der skal komme med forslag tilløsning af landbrugets strukturelle, økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder hvordanlandbrugserhvervet kan bidrage til klimaindsatsen og til miljø- og naturindsatsen.Regeringen har nedsat et ministerudvalg for ny erhvervs- og vækstpolitik, der blandt andet har til op-gave at fastlægge principper for den ny erhvervs- og vækstpolitik, og herunder belyse, hvordanvækst-, erhvervs- og jobpotentialet i den grønne omstilling og andre globale samfundsudfordringer kanrealiseres. Udvalget vil arbejde til udgangen af 2013 og løbende præsentere handlingsplaner.Regeringen vil omlægge skatter og afgifter, så der sikres de rette incitamenter til at tænke og handlegrønt. Derfor har regeringen fremlagt forslag om at omlægge og hæve afgiften på pesticider for at be-grænse de sundheds- og miljøskadelige effekter, samt at hæve afgifterne på energi i forbindelse medEnergiaftale 2012-2020,jf. ovenfor.Regeringen vil også fremlægge en strategi for intelligent offentligt indkøb, der blandt andet skal under-støtte grøn omstilling, jf.afsnit 3.4.2.Regeringen har offentliggjort "Ansvarligvækst - Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar2012-2015",der bl.a. skal fremme den grønne omstilling blandt danske virksomheder gennem rappor-tering om arbejdet med at reducere klimapåvirkningen i årsrapporten for de største danske virksom-heder.

- 20 -

Kapitel 2

De nationale mål i EU 2020-strategien

Boks 2.6, fortsatIndikatorer for bæredygtig vækstEn indikator for ressourceeffektivitet for dansk økonomi er en opgørelse af, hvor stort økonomisk afkast, derer per ressource enhed. Målet, ifølgeKøreplanen til et ressourceeffektivt Europaer, at alle medlemsstater-ne bevæger sig mod absolut afkobling mellem økonomisk udvikling og inputtet af naturressourcer. IfølgeKøreplanen til et ressourceeffektivt Europaskal den overordnede indikator om ressourceproduktivitet sup-pleres med indikatorer for forbruget af centrale naturressourcer. Regeringen vil udarbejde indikatorer medhenblik på at give et retvisende billede af udviklingen i forhold til regeringens målsætninger, som led i en nybæredygtighedsstrategi.Figur a Det nationale ressourceforbrug og BNP pr. indbyggerIndeks, 1993=1001401301201101009093949596979899000102030405060708091011Indeks, 1993=10014013012011010090

DMC pr. indbygger

BNP pr. indbygger

Som en del afKøreplanen for et ressourceeffektivt Europaskal medlemslandene identificere og fremlæggeplaner for at afvikle eventuelle miljøskadelige subsidier. Identifikationen af miljøskadelige subsidier skal skeefter etablerede kriterier.

Anm.: DMC erKilde: ”EtDanmark, der står sammen”,regeringsgrundlag, oktober 2011, Eurostat, og ”Køreplanfor et ressourceef-fektivt Europa”.

Danmarks nationale reformprogram 2012∙April 2012

- 21 -

Kapitel 2

De nationale mål i EU 2020-strategien

2.4

Det nationale mål for uddannelse

Regeringen har tiltrådt de overordnede EU-mål på uddannelsesområdet i Europa 2020-strategien om at reducere uddannelsesfrafaldet til 10 pct. for de 18-24-årige samt øge denandel af de 30-34-årige, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse, tilmindst 40 pct. Danmark bidrager til opfyldelse af EU-målene gennem de nationale målsæt-ninger, som imidlertid opgøres efter andre metoder end EU-målene. De danske nationale måler, at skal 95 pct. af en ungdomsårgang have gennemført mindst en ungdomsuddannelse i2015, og i 2020 at 60 pct. af en ungdomsårgang skal have gennemført en videregående ud-dannelse, heraf skal 25 pct. gennemføre en lang videregående uddannelse. Tidligere varmålsætningen, at 50 pct. skulle have gennemført en videregående uddannelse i 2015.Mange danske studerende afslutter deres ungdomsuddannelse og/eller videregående ud-dannelse i en relativt sen alder. Det gør de af særligt to årsager. For det første går mangeunge relativt sent i gang med en uddannelse. For det andet bruger de længere tid end nor-meret på at gennemføre deres uddannelse. Det er et centralt mål, at de unge kommer hurti-gere igennem deres uddannelser. Dette vil bidrage til at øge arbejdsudbuddet samtidig med,at de samlede uddannelsesomkostninger kan mindskes.Et fremtidssikret uddannelsessystem skal tilbyde fleksible, relevante uddannelsesmuligheder,der begrænser antallet af studieskift og uhensigtsmæssige forsinkelser samtidig med, at detopfylder arbejdsmarkedets skiftende behov og understøtter, at kompetencer kan opdateresløbende.Et højt generelt uddannelsesniveau øger velstanden, dels ved at øge arbejdsstyrkens kvalifi-kationer og dermed produktiviteten – dvs. den værdi, der skabes pr. arbejdstime – dels ved atøge befolkningens erhvervsdeltagelse. Omvendt er arbejdsmarkedsdeltagelsen lavere i deår, hvor de unge er under uddannelse.Opfyldelse af uddannelsesmålsætningerne kan på længere sigt øge velstanden frem med ca.1½ pct., heraf knap 1 pct.-point som følge af de hidtidige målsætninger for 2015, og yderlige-re godt ½ pct.-point fra de nye målsætninger i regeringsgrundlaget3.

2.4.1 Gennemførte tiltagDer er i de senere år igangsat en række initiativer på uddannelsesområdet, der bidrager tilindfrielsen af målene for det danske uddannelsessystem, jf. NRP2011.Der blev medAftale om udmøntning af globaliseringspuljenfra 2006 afsat i alt ca. 17 mia. kr.til styrkelse af ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser samt voksen- og efter-uddannelserne i perioden 2007-2012,jf. tabel 2.4.Konkret blev der i perioden 2007 til 2012afsat ca. 9,9 mia. kr. til styrkelse af ungdomsuddannelserne, ca. 4,8 mia. kr. til initiativer påde videregående uddannelser og ca. 2,5 mia. kr. til at styrke voksen- og efteruddannelsesom-

Skønnet for BNP-virkningen er baseret på de relative lønninger i 2010 og tager kun summarisk højde for afta-gende marginalafkast af uddannelse og er derfor et overkantsskøn. Virkningen af målsætningerne er opgjort iforhold til den nuværende uddannelsesadfærd. Den del af 95/50-målsætningerne, der allerede er opfyldt, vil der-med indgå i den nuværende uddannelsesadfærd.

- 22 -

Kapitel 2

De nationale mål i EU 2020-strategien

rådet. Bevillingerne har til formål at øge andelen af unge med en ungdomsuddannelseog/eller en videregående uddannelse samt øge kvaliteten i uddannelserne, jf. NRP2011.

Tabel 2.5Overordnet udmøntning af globaliseringspuljenMio. kr. 2012-pl.Alle unge skal have en ungdomsuddannelseFlere skal have en videregående uddannelseStyrket voksen- og efteruddannelseI alt200734522415872720088753195981.79220091.3666016052.57320101.9067286133.24720112.5001.2852434.02820122.9341.6362434.814

Kilde: Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen, 2006 og Ministeriet for forskning, innovation og vi-deregående uddannelser.

Regeringen har taget en række initiativer på uddannelsesområdet i forbindelse medAftaleom finansloven for 2012,jf. boks 2.7.

Boks 2.7Vedtagne initiativer til fremme af uddannelse siden NRP2011Aftale om finansloven for 2012.Der er tilført godt 1,2 mia. kr. til uddannelsesområdet i 2012 stigendetil knap 2,2 mia. kr. i 2015 medAftale om finansloven for 2012.Midlerne skal blandt andet styrke kvali-teten i erhvervsuddannelserne, hvor de målrettes erhvervsskolernes grundforløb, hvor der i særlig grader behov for at gennemføre tiltag, der forbedrer undervisningens kvalitet og reducerer frafaldet, fx vedat nedbringe antallet af ”lærerfritimer”.Fleksibelt loft på 28 elever i klasserne på de gymnasiale uddannelser.Som led iAftale om finans-loven for 2012er der indført et fleksibelt loft på 28 elever i de gymnasiale uddannelser. Hver uddannel-sesinstitution må dermed højst have en gennemsnitlig klassekvotient på 28 elever i stamklasserne påhver årgang.Aftale om en forstærket indsats for flere praktikpladser i 2012.Aftalen skaber rammerne for etable-ring af 10.400 ekstra praktikpladsaftaler i 2012 i forhold til det fastlagte niveau i 2009, jf. afsnit 3.3.Midlertidig afskaffelse af deltagerbetaling på suppleringskurser i 2012med henblik på at sikre, atøkonomien ikke sætter begrænsningen for de studerendes valg af uddannelse. Samtidig skal et ud-valgsarbejde i 2012 afklare, hvordan der skabes et bedre samarbejde om overgange mellem bachelor-og kandidatniveau, jf.Aftale om finansloven for 2012.Aftale om over 1 mia. kr. til øget aktivitet i 2012 og 2013.Regeringen ønsker, at 60 pct. af en ung-domsårgang får en videregående uddannelse. Der er derfor medAftale om finansloven for 2012afsat420 mio. kr. i 2012 og 630 mio. kr. i 2013 til øget aktivitet på de videregående uddannelser.Flere pladser på maskinmesteruddannelsen.Med Aftale om finansloven for 2012 er der fundet mid-ler til at udvide antallet af pladser på maskinmesteruddannelsen, der tidligere har måttet afvise ansøge-re.Større frihed i kvote 2 optag.For at styrke fleksibilitet og sammenhæng i uddannelsessystemet, samtfor at skabe mindre frafald, har regeringen givet universiteterne større frihed til at indrette optagelses-systemet, herunder mulighederne for at øge andelen, der optages gennem kvote 2.

Danmarks nationale reformprogram 2012∙April 2012

- 23 -

Kapitel 2

De nationale mål i EU 2020-strategien

2.4.2 Planlagte tiltagRegeringen har med regeringsgrundlaget sat et klart og målrettet fokus på at højne kvalitetenaf ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.Et solidt vidensgrundlag, højt kvalificerede undervisere og en udbytterig og relevant under-visning skal sikre, at de studerende opnår kompetencer til at indgå på arbejdsmarkedet medhøj faglig kunnen, der passer til arbejdsmarkedets behov, innovationsevner og iværksætter-lyst. Høj kvalitet i både ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser er en væ-sentlig forudsætning for at fastholde og øge uddannelsernes attraktivitet og nedbringe frafal-det, så flere unge mennesker gennemfører en ungdomsuddannelse og en videregående ud-dannelse.De seneste års øgede optag på de videregående uddannelser stiller krav om, at uddannel-serne er tilrettelagt, så en bred studentermasse har gode muligheder for at blive optaget,gennemføre og efterfølgende bruge uddannelsen. Uddannelser og undervisning skal kunnefavne studerende med forskellig vidensmæssig, social og kulturel baggrund.Tydelige og enkle styringsmæssige rammer skal sikre, at de danske uddannelsesinstitutionerkan virke på grundlag af klare målsætninger.Der er på nuværende tidspunkt igangsat arbejder med henblik på at videreudvikle og forbed-re uddannelsessystemet på flere niveauer, jf.boks 2.8.

- 24 -

Kapitel 2

De nationale mål i EU 2020-strategien

Boks 2.8Planlagte tiltag til fremme af uddannelsePåspecialundervisningsområdeter der fremsat forslag til ny lovgivning, der styrker inklusionen afelever i folkeskolens almindelige undervisning og giver kommunerne større frihed og ansvar til at sørgefor en bedre folkeskole til alle elever. Samtidig skal specialundervisningen målrettes de børn, som harstørst behov for støtte.Reform af folkeskolen.MedAftale om finansloven for 2012blev der afsat en reserve på ca. 1,1 mia.kr. til initiativer i regeringens folkeskoleudspil. Regeringen har præsenteret et udspil til reformen, derskal indfri målet om en faglig stærk folkeskole, der giver lige muligheder for alle. Udspillet skal nu ud-bygges og gøres konkret i samarbejde med en række eksterne interessenter. Reformen vil bl.a. fokuse-re på initiativer, der sikrer, at alle elever opnår et fagligt niveau i dansk og matematik, der gør dem istand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, fortsat udvikling af en evalueringskultur i folkeskolen,herunder i forhold til et øget resultatfokus frem for detailstyring, lærernes kompetencer og bedre res-sourceudnyttelse. En overvejende del af ressourcerne i folkeskolen er knyttet til lærerlønninger, hvorforen øget undervisningstid vil være helt centralt for at frigøre ressourcer, som kan medgå til at styrke fol-keskolen. Et centralt element i udspillet vil også være initiativer, der kan bidrage til at styrke ledelsen ikommunerne og på skolerne, så evalueringskultur gøres til en integreret del af skolelederens vurderingaf læreren og af kommunens vurdering af skolelederen.At få enungdomsuddannelseer den bedste vej til videre uddannelse og arbejdsmarkedet. Det er re-geringens mål, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse i 2015, ogat kvaliteten i ungdomsuddannelserne styrkes. Målene på ungdomsuddannelsesområdet opnås ved at:1) Et tværministerielt udvalg er nedsat. Udvalget skal finde sammenhængende, evidensbaseredeog omkostningseffektive tiltag, der kan sikre, at flere gennemfører en relevant ungdomsuddannel-se, og at der sikres bedre kvalitet. Samtidig skal udvalget give bud på en hensigtsmæssig fordelingaf elever mellem de forskellige ungdomsuddannelser for at sikre, at flest muligt gennemfører enungdomsuddannelse, der er relevant for lønnet beskæftigelse eller videre uddannelse.Udvalget organiserer sit arbejde om tre temaer:oErhvervsuddannelseroUdfordringen med at få alle igennem en ungdomsuddannelseoDe gymnasiale uddannelserAlle temaer afrapporteres inden udgangen af 2012.2) Gennemføre et serviceeftersyn af de gymnasiale uddannelsers indhold og rammer. Initiativetskal ses i forlængelse af aftalen om det fleksible klasseloft, jf. boks 2.7.3) Nedsætte et udvalg, som skal udarbejde forslag til en taxameterreform, som fordeler ressour-cerne til ungdomsuddannelserne mere retfærdigt, og som understøtter regeringens ønske om atøge kvaliteten af ungdomsuddannelserne. Taxametersystemet skal bl.a. tage højde for uddannel-sesstedernes forskellige geografiske og sociale udfordringer. Det vil bl.a. forbedre uddannelses-dækningen i yderområderne.Regeringen har nedsat etministerudvalg om videregående uddannelser,der skal bidrage til en sam-let indsats for indfrielse af regeringens mål om, at 60 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregå-ende uddannelse, og 25 pct. af en ungdomsårgang skal have en lang videregående uddannelse fremmod 2020, samtidig med at kvaliteten og relevansen i de videregående uddannelser styrkes. Udvalgetsarbejde skal i videst mulige omfang tage udgangspunkt i national og international viden på uddannel-sesområdet. Udvalget organiserer sit arbejde om tre temaer:oØget optag på de videregående uddannelseroKvalitet og relevans på de videregående uddannelseroMindsket frafald på de videregående uddannelserUdvalget skal endvidere afdække, hvordan de offentlige investeringer i de videregående uddannelserbidrager til vækst og øget beskæftigelse, herunder om de midler, der bruges på videregående uddan-nelse, kan anvendes mere målrettet og effektivt end i dag. Udvalgets anbefalinger skal således under-støtte regeringens mål om at øge arbejdsudbuddet og styrke de offentlige finanser.

Danmarks nationale reformprogram 2012∙April 2012

- 25 -

Kapitel 2

De nationale mål i EU 2020-strategien

Boks 2.8, forts.Planlagte tiltag til fremme af uddannelseFor de videregående uddannelser har regeringen netop præsenteret ensammenhængsredegørelse,der skal skabe mere sammenhængende rammer for alle videregående uddannelser, og etablere et ud-dannelseslandskab, hvor de studerende i langt højere grad kan tilpasse deres uddannelser til den virke-lighed, de møder, når de står med deres eksamensbevis i hånden.På baggrund af en evaluering af læreruddannelsen har regeringen fremlagt udspil til ny reform aflæ-reruddannelsenmed henblik på at styrke fagligheden i folkeskolen. Målet er lovgivning i efteråret 2012og optag på en ny læreruddannelse i august 2013.Regeringen har nedsat et tværministerielt udvalg med fokus påhurtigere gennem uddannelserne oggennemsyn af SU.Udvalget skal komme med forslag til, hvordan uddannelsessystemet og SU-systemet kan tilrettelægges, så unge kommer hurtigere gennem uddannelse og i arbejde. Forslageneskal bidrage til at indfri regeringens mål om styrkede offentlige finanser og større arbejdsudbud.Innovationsstrategi,jf. afsnit 2.2. Et centralt element i strategien er en analyse af, hvordan uddannel-serne kan skabe mere innovation i samfundet, herunder fremme af entreprenørskab og styrkelse af in-novative kompetencer hos de studerende.

2.5

Det nationale mål for social inklusion

Den danske regering lægger vægt på, at Danmark skal være et samfund, hvor alle har reeltlige muligheder, og hvor uligheden begrænses. Danmark er fortsat et af de lande i Europa,hvor uligheden er mindst, og hvor færrest er i risiko for fattigdom. Men udviklingen er i de se-nere år gået den forkerte vej. Derfor arbejder regeringen målrettet på at gøre en bedre ind-sats for de personer i det danske samfund, som er i risiko for fattigdom og social udstødelse.Den danske regering har fokus på at reducere fattigdommen, og udsatte børn har en særligprioritet. Sociale, økonomiske og sundhedsmæssige begrænsninger overføres fortsat fra ge-neration til generation i Danmark. Derfor er arbejdet med at sikre alle lige muligheder i fokus,og her er tiltag til forebyggelse af sociale problemer et vigtigt redskab, især over for udsattebørn og unge.Den danske regering har i EU-2020 strategien sat sig det mål at mindske antallet af personeri husstande med lav beskæftigelse med 22.000 personer frem mod 2020.Antallet af personer i husholdninger med lav beskæftigelse er steget fra 347.000 til 433.000fra 2008 til 2010. Dette skyldes bl.a., at den økonomiske krise har øget presset på de enkeltehusholdningers situation. Når personer mister beskæftigelsen eller aldrig opnår fodfæste påarbejdsmarkedet, har det store konsekvenser, både for den enkelte og for hele samfundet.Det er vigtigt, at alle borgere får mulighed for at bidrage aktivt til samfundet. Den danske re-gering følger derfor udviklingen tæt.Regeringen har allerede iværksat og planlægger en bred vifte af initiativer på beskæftigelses-og uddannelsesområdet, jf.afsnit 2.1 og 2.4.En række af disse initiativer vil også have enpositiv effekt i forhold til, at flere personer bliver selvforsørgende og reducere antallet af per-soner i husholdninger med lav beskæftigelse. Regeringens planlagte tiltag og de nye refor-

- 26 -

Kapitel 2

De nationale mål i EU 2020-strategien

mer vil sammen med ekspertudvalgets arbejde give et mere fyldestgørende billede af mål-gruppen i Danmark. Det danske mål om en reduktion på 22.000 personer videreføres på nu-værende tidspunkt.

2.5.1 Gennemførte tiltagRegeringen har allerede iværksat flere tiltag for at understøtte social inklusion, jf.boks 2.9.Som det fremgår, har regeringen afskaffet de laveste kontanthjælpsydelser, dvs. starthjælp,introduktionsydelse, kontanthjælpsloftet og timereglen. Samtidig afskaffes loftet over børne-og ungeydelsen. Omlægningerne i kontanthjælpssystemet skal ses i sammenhæng med prio-riteringerne af satspuljemidlerne, der blandt andet lægger op til en tættere og håndholdt be-skæftigelsesrettet indsats for tidligere modtagere af lave ydelser og svage kontanthjælps-modtagere.

Boks 2.9Vedtagne initiativer for at understøtte social inklusion siden NRP2011Bekæmpelse af fattigdom (2011).Som led iAftale om finansloven for 2012er det besluttet, at af-skaffe de lave ydelser i kontanthjælpssystemet pr. 1. januar 2012. Det drejer sig om starthjælp, intro-duktionsydelse, kontanthjælpsloftet, den såkaldte 500-kroners nedsættelse og 225-timers reglen. Æn-dringen skønnes at indebære en ydelsesfremgang for knap 16.000 helårsmodtagere af ydelserne.Samtidigt har regeringen afskaffet loftet over børne- og ungeydelsen, så familier igen kan få fuld ydel-se for alle børn uanset, hvor mange børn, de har. Samlet set indebærer vilkårsforbedringerne offentli-ge merudgifter på 350 mio. kr. i 2012 stigende til 412 mio. kr. i 2015.Aftale om udmøntning af satspuljen for 2012 (2011).Aftalen indebærer, at der i perioden 2012-15udmøntes i alt ca. 3,6 mia. kr. til 90 initiativer for at forbedre vilkårene for svage og udsatte gruppermv. Blandt de strategiske indsatsområder er en helhedsorienteret beskæftigelsesindsats, en indsatsfor udsatte børn og unge, forebyggelse og sundhed for de svageste grupper og bedre integration.På sundhedsområdet indebærer satspuljeaftalen endvidere, at der i perioden 2012-2015 afsættes i altmere end 1 mia. kr. til en opprioritering af psykiatrien og en styrkelse af forebyggelsen og sundhedenfor de svageste grupper.



2.5.2 Planlagte tiltagI dag er for mange borgere på passiv forsørgelse. Regeringen vil iværksætte flere tiltag, derhar særligt fokus på unge, som skal i uddannelse eller beskæftigelse. Derudover planlæggerregeringen reformer af førtidspension, fleksjob og kontanthjælp, jf.afsnit 2.1.Den danske regering har sat en række nye mål for socialpolitikken, som skal sikre, at alledanskere skal have mulighed for at tage del i samfundet. Et af målene er at mindske fattig-dommen og sikre reelt lige muligheder for alle, herunder de mest sårbare og udsatte grupper.Regeringen vil skærpe fokus på fattigdom i Danmark. Der er i Danmark ingen officiel definiti-on af fattigdom eller en fattigdomsgrænse. Regeringen vil derfor nedsætte et ekspertudvalg,der skal belyse forskellige metoder til at opgøre fattigdom og udarbejde forslag til en officielfattigdomsgrænse.De planlagte tiltag fremgår af boks2.10.

Danmarks nationale reformprogram 2012∙April 2012

- 27 -

Kapitel 2

De nationale mål i EU 2020-strategien

Boks 2.10Planlagte initiativer for at understøtte lige muligheder til alleReform af førtidspension og fleksjobordningen (2012),jf. afsnit 2.1.Regeringen vil nedsætte etekspertudvalg,der skal belyse forskellige metoder til at opgøre fattigdomog udarbejde forslag til en officiel fattigdomsgrænse. Der er især behov for at følge udviklingen i antalbørn, der lever i fattigdom, og mennesker, der lever i langvarig fattigdom.

- 28 -

Kapitel 2

De nationale mål i EU 2020-strategien

Danmarks nationale reformprogram 2012∙April 2012

- 29 -

Kapitel 3

3.Nyt kapitel

De landespecifikke anbe-falinger

Danmark modtog i juni 2011 som led i det europæiske semester Rådets udtalelseom Danmarks økonomiske politik på baggrund af konvergensprogrammet og detnationale reformprogram for 2011. Danmark modtog i alt fem anbefalinger, jf.ta-bel 3.1.Tabel 3.1De landespecifikke anbefalingerRådet anbefaler, at Danmark i perioden 2011-2012 træffer foranstaltninger med henblik på at:1 Gennemføre finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger i 2011, 2012 og 2013 og sikre årlig finanspolitiskindsats på 0,5 pct. af BNP i perioden 2011-2013 som planlagt og korrigere det uforholdsmæssigt store un-derskud senest i 2013 i overensstemmelse med Rådets henstilling under proceduren i forbindelse meduforholdsmæssigt store underskud. Derefter sikre, som planlagt, en hensigtsmæssig tilpasning mod denmellemfristede målsætning. Fremskynde reduktionen af det offentlige underskud, hvis de økonomiske be-tingelser viser sig at blive bedre end forventet i øjeblikket. Styrke udgiftsstyringen ved at vedtage bindendeflerårige udgiftslofter for kommuner, regioner og stat, som er i overensstemmelse med de overordnede mel-lemsigtede almindelige budgetmål.2 Tage yderligere skridt til at øge det langsigtede udbud af arbejdskraft, med henblik på at styrke beskæftigel-sen og de offentlige finansers holdbarhed, ved at implementere den nyligt besluttede reform af efterlønsord-ningen, ved at gennemføre en reform af førtidspensionen og ved i højere grad at målrette tilskudsordninger(fleksjobordningen) mod de mest sårbare grupper.3 Fremskynde gennemførelsen af reformer for at forbedre kvaliteten i uddannelsessystemet. Nedbringe fra-faldsprocenterne, især i den erhvervsfaglige uddannelsessektor, og forøge antallet af lærepladser.4 Tage skridt til at fjerne hindringer for konkurrencen, især i borgernær service og detailsektoren, ved at revi-dere planlægningslovgivningen og åbne for indkøb i kommuner og regioner.5 Samtidig med at den igangværende stabilisering af ejendomsmarkedet efter den seneste priskorrektion un-derstøttes, overveje en præventiv indsats for at styrke den mellemsigtede stabilitet på boligmarkedet og detfinansielle system, herunder en gennemgang af realkreditsystemets og ejendomsskattesystemets funktion.

Anbefalingerne er i stort omfang i overensstemmelse med målene for regerin-gens politik, jf. regeringsgrundlaget. Fra dansk side er der allerede igangsat endel tiltag, og flere vil blive taget på de områder, anbefalingerne berører. Der erblandt andet gennemført og planlagt en række reformer med henblik på at sikreholdbare offentlige finanser og et større arbejdsudbud.

- 30 -

Kapitel 2

De landespecifikke anbefalinger

3.1

Finanspolitisk konsolidering frem mod 2013 ogstyrket udgiftsstyring

Den nuværende situation med store underskud på de offentlige finanser skal ses i lyset afsvage konjunkturer som følge af den økonomiske krise, der ramte Danmark i 2008, med be-skæftigelse under det strukturelle niveau samt lempelserne af finanspolitikken i 2009 og2010. I de kommende år er det afgørende, at den økonomiske politik tilrettelægges, så de of-fentlige finanser konsolideres. Den økonomiske politik er lagt an på en reformdagsorden, derskal sikre holdbarhed og troværdighed af de offentlige finanser. Tilliden til dansk finanspolitikbetyder, at danske statsobligationer i øjeblikket betragtes som et sikkert aktiv, og det er afgø-rende at fastholde tilliden til finanspolitikken.I Rådets udtalelse om Danmarks nationale reformprogram for 2011 og opdaterede konver-gensprogram for 2011-2015 anbefales det, at Danmark træffer foranstaltninger med henblikpå at konsolidere de offentlige finanser, jf.tabel 3.1.Rådet har tilkendegivet, at Danmark har truffet foranstaltninger, der udgør fyldestgørendefremskridt henimod en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud inden for de fri-ster, Rådet har fastsat i sin henstilling4. Baseret på de seneste skøn for de offentlige finanseriKonvergensprogrammet for 2012 (KP2012),skønnes konsolideringen af de offentlige finan-ser i 2011-13 at indebære, at det faktiske underskud bliver nedbragt til ca. 1,9 pct. af BNP i2013, hvilket er under grænsen i Stabilitets- og Vækstpagten på 3 pct. af BNP. Den struktu-relle saldo skønnes at blive forbedret fra et underskud på 1½ pct. af BNP i 2010 til balance i2013,jf. tabel 3.2.Dermed forbedres den strukturelle saldo med 1½ pct. af BNP fra 2010 til2013 på linje med EU-henstillingen.Det faktiske underskud er nedjusteret til 1,9 pct. af BNP i 2011, hvilket primært skyldes udvik-lingen på de finansielle markeder i forhold til forudsætningerne i decembervurderingen. Pro-venuet fra pensionsafkastskatten blev dermed 25 mia. kr. større end forudsat. Samtidig erpersonskatterne ca. 5 mia. kr. højere end skønnet i december som følge af især højere ind-tægter fra aktieskatten. Hertil kommer, at det offentlige forbrug er knap 4 mia. kr. lavere endventet primært afledt af lavere driftsudgifter i kommunerne. I det opdaterede konjunkturgrund-lag er desuden foretaget en række andre justeringer i konjunkturbilledet og olieprisen, sompåvirker de offentlige finanser i 2012 og 2013. Det offentlige forbrug i 2012 ventes fortsat atfølge budgetterne. Se endvideretabel 3.2ogKP2012.

Jf. Rådets pressemeddelelse 6514/11, 14. februar 2011.

Danmarks nationale reformprogram 2012∙April 2012

- 31 -

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

Tabel 3.2Offentlige finanser 2010-132010Pct. af BNPFaktisk offentlig saldoStrukturel offentlig saldo-2,7-1,5-1,9-0,4-4,1-0,9-1,90,0201120122013

Kilde: Konvergensprogram 2012.

Det er et afgørende element i konsolideringen af den offentlige økonomi, at den historiskevækst i de samlede udgifter reduceres. Det er i den sammenhæng centralt, at udgiftsstyrin-gen forbedres, og udgifterne holdes inden for de rammer, som er aftalt.

3.1.1

Gennemførte tiltag

Frem mod 2013 konsolideres de offentlige finanser navnlig som følge af indfasningen af fi-nansieringselementerne fra skattereformen iForårspakke 2.0(februar 2009) samt tiltagene iGenopretningsaftalen(maj 2010) ogAftaler om finansloven for 2012, jf. tabel 3.3.Kickstarteni finansloven for 2012 indebærer en fremrykning af offentlige investeringer særligt til 2012, ogkonsolideringsbidraget fra normaliseringen af de offentlige investeringer optræder dermedførst i 2013, jf. ogsåKP2012.Forårspakke 2.0bidrager til konsolideringen af de offentlige finanser via indfasningen af fi-nansieringselementerne, herunder fra øgede energiafgifter, auktionering af CO2-kvoter ogudbredelse af skattegrundlaget for beskatning af selskaber.MedGenopretningsaftalenblev det blandt andet besluttet at reducere væksten i det offentligeforbrug i 2011-13, at suspendere den automatiske §20-regulering af beløbsgrænserne i skat-tesystemet, udskyde den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen i 2011 i tre år (til 2014) ogforkorte dagpengeperioden. Herudover blev der indført mekanismer, der styrker udgiftsstyrin-gen,jf. boks 3.1.Med Aftalerom finansloven for 2012øges de offentlige skatte- og afgiftsindtægter i 2012 og2013 varigt med i alt 5 mia. kr. Skatte- og afgiftsstigningerne omfatter navnlig øgede afgifterpå usunde fødevarer, øl, vin og luftforurening i form af kvælstofilter (NOx) samt en sænkelseaf loftet over indbetalinger til ratepensioner i 2012 og 2013.En række øvrige forhold svækker imidlertid de offentlige finanser strukturelt frem mod 2013.Blandt andet trækker lavere indtægter fra Nordsøen som følge af faldende olie- og gaspro-duktion, stigende nettorentebetalinger på den øgede gæld mv. samt en lav strukturel produk-tivitetsvækst den strukturelle saldo ned fra 2010 til 2013.Den samlede finanspolitik bidrager til at styrke de offentlige finanser med ca. 2,5 pct. af BNP iårene 2011-13 (målt ved de direkte provenuer),jf. tabel 3.3.Konsolideringsbidraget fra de of-fentlige indtægter udgør ca. [1,1] pct. af BNP over de tre år, mens bidraget fra de offentlige

- 32 -

Kapitel 2

De landespecifikke anbefalinger

udgifter udgør ca. [1,4] pct. af BNP. For så vidt angår udgiftssiden, er det særligt den lave of-fentlige forbrugsvækst på realt -1,0 pct. i 2011, der giver et væsentligt bidrag til konsoliderin-gen af de offentlige finanser frem mod 2013.

Tabel 3.3 [skal opdateres]Konsolideringsbidrag, direkte provenuer mv. 2011-132011Pct. af BNPDirekte provenuer i altUdgifter- offentligt forbrug- offentlige investeringer- indkomstoverførsler0,60,00,2-0,2-0,1-0,10,20,50,20,70,30,21,0-0,11,52,5201220132011-13

Indtægter- Forårspakke 2.0- Genopretningsaftalen- Finansloven for 20120,10,30,00,10,30,40,10,10,50,50,4

Øvrige forhold

-0,1

0,0

-0,2

Andre faktorer, der påvirker de offentlige finan-ser strukturelt

-0,2

-0,3

-0,7

Underliggende styrkelse af de offentlige finanser

0,8

-0,3

1,2

1,8

Kilde: Egne beregninger

En ansvarlig økonomisk politik er afgørende for at fastholde tilliden til finanspolitikken og ska-be grundlag for balance og vækst i dansk økonomi i fremtiden. Regeringen har derfor opstilletklare mellemfristede mål for finanspolitikken og indført et forsigtighedsprincip om, at nye ud-gifter ikke afholdes, før der er flertal for konkrete initiativer, der sikrer finansiering.For at styrke udgiftsstyringen yderligere og for at realisere de finans- og udgiftspolitiske målfrem mod 2020 har regeringen i marts 2012 indgået en aftale om en budgetlov og et nyt ud-giftspolitisk styringssystem, se ogsåboks 3.1.Forslaget indebærer, at tre udgiftslofter skal sætte bindende rammer for udgifter i henholdsvisstat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne, der skal vedtages i Folketinget og gælde for enløbende 4-årig periode, skal placere et klart ansvar for udgiftsstyringen i de tre sektorer.Økonomiske sanktioner skal samtidig understøtte overholdelsen af udgiftslofterne. Det gæl-der i staten, kommunerne og regionerne.

Danmarks nationale reformprogram 2012∙April 2012

- 33 -

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

Der lægges desuden op til at give Det Økonomiske Råd en mere fremtrædende rolle i vurde-ringen af og diskussionen om udgifts- og finanspolitikken. Det Økonomiske Råd skal årligtvurdere holdbarheden af de langsigtede offentlige finanser, den mellemfristede udvikling iden offentlige saldo samt vurdere, om de vedtagne udgiftslofter er afstemt med de finanspoli-tiske mål for de offentlige finanser.Derudover har den danske regering valgt, at Danmark skal tilslutte sig finanspagtens centralefinanspolitiske bestemmelser. Det indebærer, at der i national lovgivning skal indføres et ba-lancekrav, der operationaliseres som en grænse for det årlige strukturelle underskud på ½pct. af BNP (opgjort på baggrund af Danmarks egne skøn for den strukturelle saldo) samt enkorrektionsmekanisme, der automatisk aktiveres i tilfælde af væsentlige afvigelser fra balan-cekravet. Budgetloven vil gennemføre de forpligtelser, som Danmark har påtaget sig underfinanspagten, jf. ogsåKP2012, kapitel 6.

Boks 3.1Styrket udgiftsstyringRammerne for aftalesystemet for kommunernes økonomi fra og med budgettet for 2011 er justeret på føl-gende områder:Budgetopfølgning og økonomistyring i kommunerne er styrket (fx med krav om halvårsregnskaber).Bloktilskuddet reduceres med op til 3 mia. kr., hvis de faktiske udgifter ligger over det aftalte niveau.Den individuelle modregning i skattesanktionsmekanismen styrkes, så der første år er en individuelmodregning på 75 pct., det andet år og tredje år på 50 pct., og det fjerde år 25 pct.Kommunerne har siden indførelsen af sanktioner budgetteret i overensstemmelse med de indgåede aftaler,senest med kommunernes budgetter for 2012, som holder sig inden for økonomiaftalen. Det er således ind-trykket, at anvendelsen af sanktioner har styrket kommunernes fokus på aftaleoverholdelse. De seneste talfor det offentlige forbrug og den offentlige beskæftigelse viser en tilpasning nedad siden 2. kvartal 2010, jf.figur a og b.

Figur aDen offentlige beskæftigelse, 2002- 20111.000 personer8708608508408308208108007900102030405060708091011Ekskl. orlovInkl. orlov1.000 personer870860850840830820810800790

Figur bUdvikling i det offentlige forbrug, 2001- 2011Mia. kr., 2012-priser5405205004804604404204000102030405060708091011Mia. kr., 2012-priser540520500480460440420400

Anm.: Sæsonkorrigeret.Kilde: Danmarks Statistik.

- 34 -

Kapitel 2

De landespecifikke anbefalinger

3.1.2

Planlagte tiltag

Finanspolitikken planlægges efter det centrale mål, at der mindst skal være strukturel balan-ce på de offentlige finanser i 2020. En ny 2020-plan og konkrete reformudspil til sikring afmålene vil blive fremlagt i 2012.

3.2

Øge langsigtet udbud af arbejdskraft

I de kommende år vil de årgange, der går på pension, være større end de årgange, derkommer ind på arbejdsmarkedet. Befolkningsprognosen indebærer således, at antallet af un-ge og ældre vil stige i forhold til antallet af personer i de mest erhvervsaktive aldre,jf. figur3.1.Udviklingen afspejler især stigende levetid, og at de relativt store efterkrigsårgange træk-ker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.Med Velfærdsaftalen fra 2006 blev det sikret, at efterløns- og folkepensionsalderen følgerden stigende levetid, så faldet i den andel, som er i beskæftigelse, bremses op.

Figur 3.1Demografiske forsørgerkvoter

Figur 3.2Udviklingen i beskæftigelsen i pct. af befolk-ningen frem mod 2060I pct. af 18-64 årige605040515150494800 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60Inkl. tilbagetrækningsreformenEkskl. tilbagetrækningsreform

I pct. af 18-64 årige9080706050403070809000102030

Pct. af befolkningen5352

3050201004050604948

Unge- og ældreandel

Ældreandel (h. akse)

Kilde: Danmarks Statistik.

Kilde: Egne beregninger.

Frem mod 2020 vil den demografiske udvikling isoleret set trække ned i beskæftigelsen medknap 25.000 personer,jf. tabel 3.4.I et forløb eksklusive vedtagne reformer skønnes beskæf-tigelsen at falde med 5.000 personer. Medregnes udviklingen i arbejdstiden som følge af de-mografi mv., svækkes arbejdsudbuddet samlet med omkring 45.000 fuldtidspersoner fremmod 2020, hvilket afspejler en stigende andel af ældre i arbejdsstyrken, som i gennemsnitarbejder færre timer end en gennemsnitlig person i arbejdsstyrken.Til sammenligning vokser den samlede befolkning med omkring 185.000 personer frem mod2020, og fra 2010 til 2020 bliver ca. 225.000 flere folkepensionister.

Danmarks nationale reformprogram 2012∙April 2012

- 35 -

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

Tabel 3.4Ændringer i arbejdsudbud fra 2010 til 2020 målt ved den strukturelle beskæftigelse, personer1.000 personerStrukturelbeskæftigelse,personer-23-3-268054Strukturelbeskæftigelse,inkl. arbejdstid-44-2-4610256

Demografisk bidrag (alder, køn, herkomst)Øvrige ikke-reformmæssige bidrag mv.Forløb ekskl. ReformerSkønnet bidrag fra gennemførte reformer1)Samlet ændring i den strukturelle beskæftigelseMemoposter:Befolkning 15-64 årSamlet befolkning

-23185

Anm.: Arbejdstidsvirkninger er omregnet til antal personer med gennemsnitlig arbejdstid.1)Inkl. Aftalen om senere tilbagetrækning, indfrielsen af uddannelsesmålsætningerne, skatteaftaler2007 og 2009, Dagpengereformen, Genopretningsaftalen, Jobplan, BoligJobplan, FL2012 samt selv-pensionister.Kilde: Egne beregninger.

I Rådets udtalelse om Danmarks nationale reformprogram for 2011 anbefales det, at Dan-mark træffer foranstaltninger med henblik på at:” Tage yderligere skridt til at øge det langsigtede udbud af arbejdskraft, med henblik på atstyrke beskæftigelsen og de offentlige finansers holdbarhed, ved at implementere den nyligtbesluttede reform af efterlønsordningen, ved at gennemføre en reform af førtidspensionen ogved i højere grad at målrette tilskudsordninger (fleksjobordningen) mod de mest sårbaregrupper.”Regeringen vil gennemføre reformer, der øger arbejdsudbuddet, med henblik på at øge væk-sten i dansk økonomi og sikre holdbare offentlige finanser. Udgangspunktet for dette arbejdeer de allerede gennemførte reformer, herunder tilbagetrækningsreformen og dagpengerefor-men i genopretningsaftalen.

3.2.1

Gennemførte tiltag

Tilbagetrækningsreformen, som blev vedtaget af folketinget i december 2011, modgår detdemografiske pres på arbejdsstyrken frem mod 2020. Reformen fremrykker Velfærdsaftalensforøgelse af efterløns- og folkepensionsalderen med 5 år fra 2019 til 2014 og ændrer efter-lønnen til en tre-årig ordning. Reformen skønnes at øge beskæftigelsen med omkring 65.000personer i 2020 og indebærer, at beskæftigelsen som andel af befolkningen stiger svagt fremmod 2020,jf. figur 3.2.I fravær af tilbagetrækningsaftalen ville beskæftigelsens andel af be-folkningen være gradvist vigende i en længere årrække frem mod 2035.

- 36 -

Kapitel 2

De landespecifikke anbefalinger

Dagpengereformen i genopretningsaftalen fra 2010 bidrager til at øge beskæftigelsen med13.000 personer i de kommende år. Tilbagetræknings- og dagpengereformerne øger samletarbejdsudbuddet med op mod 80.000 personer. Desuden bidrager virkningen på arbejdstidenfra blandt andet skatteaftalerne fra 2007 og 2009 til at øge beskæftigelsen. Samlet set skøn-nes den strukturelle beskæftigelse målt i fuldtidspersoner at stige med 56.000 fuldtidsperso-ner frem mod 2020,jf. tabel 3.4.

3.2.2

Planlagte tiltag

For at opfylde målene i regeringsgrundlaget skal der fremlægges forslag til yderligere refor-mer, der øger arbejdsudbuddet med 60.000 personer. Dermed når det samlede reformbidragtil arbejdsudbuddet i 2020 op på 135.000 personer.Reformerne skal blandt andet omfatte en fuldt finansieret skattereform, der sænker skattenpå arbejde markant og en trepartsaftale om øget arbejdsudbud, som henholdsvis ventes atøge arbejdsudbuddet svarende til ca. 7.000 og ca. 20.000 personer frem mod 2020. Hertilkommer reformer af aktivering, kontanthjælp, fleksjob og førtidspension, hvor sigtet er at øgearbejdsudbuddet med samlet 28.000 personer frem mod 2020,jf. afsnit 4.1.1.

3.3

Uddannelse

Mere og bedre uddannelse er vejen til at sikre fremgang og velstand i fremtiden. Tilgangen tilungdomsuddannelserne og optaget på de videregående uddannelser har aldrig været større.Men der er fortsat en række udfordringer for uddannelsessystemet, som regeringen ønsker atarbejde videre med.I Rådets udtalelse om Danmarks nationale reformprogram for 2011 og opdaterede konver-gensprogram for 2011-2015 anbefales det, at Danmark træffer foranstaltninger med henblikpå at:”Fremskyndegennemførelsen af reformer for at forbedre kvaliteten i uddannelsessystemet.Nedbringe frafaldsprocenterne, især i den erhvervsfaglige uddannelsessektor, og forøge an-tallet af lærepladser.”

3.3.1

Gennemførte tiltag

MedAftale om finansloven for 2012er der taget en række nye initiativer for at forbedre kvali-teten på uddannelsesområdet, særligt i forhold til folkeskolen, erhvervsuddannelserne og påde gymnasiale uddannelser, jf.afsnit 2.4.1.Høj kvalitet i ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser er en væsentlig for-udsætning for at nedbringe frafaldet. Regeringens mål om at 95 pct. af alle unge gennemfø-rer mindst en ungdomsuddannelse, og at 60 pct. gennemfører en videregående uddannelse,skal gennemføres samtidig med, at kvaliteten fastholdes eller styrkes.Uddannelsesinstitutionerne arbejder målrettet med at reducere frafaldet på de danske ud-dannelser. Blandt andet arbejdes der med målrettede vejledningsindsatser, gode studiemiljø-er og varierede tilrettelæggelsesformer i undervisningen og undervisningsmetoder, herunder

Danmarks nationale reformprogram 2012∙April 2012

- 37 -

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

hvordan brugen af it kan understøtte, at undervisningen målrettes forskellig læringsadfærdhos elever og de studerende. På erhvervsuddannelsesområdet skal alle skoler udarbejde enhandlingsplan for øget gennemførelse og i 2011 var initiativerne især rettet mod en indsatsfor flere praktikpladser, undervisningsudvikling, vejledning, mentorordning/kontaktlærerord-ninger, personlige og sociale indsatser og opkvalificering af lærere.

Praktikpladser

Gennemførelsen af en erhvervsrettet ungdomsuddannelse kan afhænge af mulighederne forat få en praktikplads til gennemførelse af hovedforløbet.Aftale om en forstærket indsats forflere praktikpladser i 2012blev indgået i forbindelse med finanslovsaftalen for 2012. Med af-talen er der skabt rammerne for etablering af 10.400 ekstra praktikpladsaftaler i forhold til detfastlagte niveau i 2009, jf.afsnit 2.4.1.Der afsættes ca. 2,6 mia. kr. hertil, hvoraf knap 2,3mia. kr. finansieres af private og offentlige arbejdsgivere via AER-ordningen. Der er primærttale om almindelige praktikpladser, men også antallet af skolepraktikpladser udvides, samti-dig med at kvaliteten forbedres.For at skabe flere uddannelsesmuligheder for de unge og for at kunne imødekomme denfremtidige efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft udvides antallet af elever, der kan opta-ges i skolepraktik på erhvervsuddannelser, hvor der er adgangsbegrænsning til skolepraktik.Med aftalen oprettes yderligere 3.000 ekstra skolepraktikpladser i 2012 på uddannelser medadgangsbegrænsning til skolepraktik. Det er dobbelt så mange som i 2010 og 2011.Der er behov for at sikre en højere kvalitet i skolepraktikken. Med aftalen gennemføres derforforsøg med praktikpladscentre på erhvervsskoler. Centrene skal bl.a. oprette fællesskaber afpraktikvirksomheder, som skal give skolepraktikelever mulighed for at komme på praktikop-hold i flere virksomheder efter en forud fastlagt plan. Der skal bl.a. gøres forsøg med, omskolerne kan løfte ansvaret for elevens samlede uddannelse. De samlede statslige udgifter tilforslagene udgør i alt ca. 350 mio. kr. over årene 2012-2015.

Tabel 3.5Oversigt over antal pladser og måltal på praktikpladsområdet, 2009-20122009Antal pladser ekskl. ekstraordinær praktikpladsindsatsNye pladser i ekstraordinær praktikpladsindsats:Kvoter for skolepraktikpladserMåltal flere uddannelsesaftaler (inkl. egu) – det privateMåltal flere uddannelsesaftaler (inkl. egu) – kommu-ner/regionerMåltal flere uddannelsesaftaler (inkl. egu) – statenI alt nye pladser i ekstraordinær praktikpladsindsats1.500---1.5001.5001.6501.6502005.0001.5005.2001.9502508.9003.0005.2001.95025010.40039.721201041.642201141.730201241.730

Kilde: Aftale om en forstærket indsats for flere praktikpladser i 2012.

- 38 -

Kapitel 2

De landespecifikke anbefalinger

Aftale om en forstærket indsats for flere praktikpladser i 2012består dels af en videreførelseaf den hidtidige ekstraordinære praktikpladsindsats og dels af en række nye initiativer.Følgende elementer videreføres i 2012:Præmie- og bonusordning på op til 70.000 kr. til private og offentlige arbejdsgivere,der indgår en uddannelsesaftale med en elev. Ordningen finansieres af Arbejdsgi-vernes Elevrefusion og er udgiftsneutral for arbejdsgivere under ét og understregerarbejdsgivernes medansvar for at sikre uddannelse af fremtidens arbejdskraft.Erhvervsgrunduddannelseselever (egu-elever) berettiger virksomheder til løntilskudpå 30 kr. i timen i de første 7 måneder af praktiktiden.1.500 ekstra skolepraktikpladser på erhvervsuddannelser med adgangsbegræns-ning til skolepraktik, hvilket sammen med de videreførte 1.500 skolepraktikpladser,der var i 2011, betyder, at der samlet set er 3.000 skolepraktikpladser på erhvervs-uddannelser med adgangsbegrænsning.Regeringen vil søge at videreføre aftalen med KL og Danske Regioner, så kommu-nerne og regionerne også i 2012 forpligter sig til at tilvejebringe 1.950 ekstra prak-tikpladser i forhold til 2009-niveauet.Staten forpligter sig også i 2012 til at oprette 250 flere praktikpladser end i 2009gennem udmelding af ministerfordelte kvoter.Styrket uddannelsesgaranti, så alle elever, der i 2012 påbegynder trin 1 i skoleprak-tik, får adgang til skolepraktik i uddannelsens øvrige trin.Mulighed for at elever, der uforskyldt mister deres uddannelsesaftale, kan færdig-gøre deres erhvervsuddannelse med mindst mulig tab af uddannelsestid. Det skergennem løntilskud og optagelse i uddannelsens skoledele uden uddannelsesaftale.Kampagnen for flere praktikpladser, som siden 2009 bl.a. har givet virksomhederbedre og lettere adgang til oplysninger om at ansætte elever, videreføres.Regeringen har herudover nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal beskrive, hvor-dan der sikres en øget, ubureaukratisk og omkostningseffektiv brug af sociale klausuler ompraktikpladser i offentlige udbud.Aftalen skal desuden ses i lyset af, at regeringen vil skærpe uddannelsesgarantien og sikrepraktikpladser, så alle kan afslutte deres erhvervsuddannelse. Det vil blive drøftet i forbindel-se med de kommende trepartsforhandlinger.

3.3.2

Planlagte tiltag

Regeringsgrundlaget har et særligt fokus på uddannelses betydning for fremtidens vækst ogvelstand i Danmark. Der er lagt op til, at flere af de planlagte reformer, der skal øge arbejds-udbuddet skal indeholde elementer af uddannelse. Det gælder fx en trepartsaftale med løn-modtagere og arbejdsgivere, der skal medvirke til at gøre uddannelse til en drivkraft forvækst. Der skal igangsættes initiativer, der giver de unge en tilskyndelse til hurtigere studie-start og til at færdiggøre deres uddannelser tidligere.

Danmarks nationale reformprogram 2012∙April 2012

- 39 -

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

Regeringen har en række mål på uddannelsesområdet, herunder:En bedre folkeskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligtog få et højt fagligt udbytte af undervisningen, og som giver børnene lyst til og for-udsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse.Forbedringer af ungdomsuddannelserne - ikke mindst skal der sættes ind over fordet store frafald på erhvervsuddannelserne.Fastholdelse af kvaliteten på de videregående uddannelser med henblik på at få destuderende hurtigere igennem og mindske frafaldet. Det kan blandt andet ske gen-nem bedre sammenhæng, større fleksibilitet, bedre vejledning, meritmuligheder ogfleksible optagelsesregler.Målene er endnu ikke konkretiseret, men angiver retningen for arbejdet på uddannelsesom-rådet de kommende år, jf. ogsåafsnit 2.4.2.

3.4

Fjerne hindringer for konkurrencen

Konkurrencen blandt danske virksomheder er ikke tilstrækkelig skarp. Det gælder især demange hjemmemarkedsrettede virksomheder, bl.a. inden for byggeri og service. Effektiv kon-kurrence holder virksomhederne til ilden og fremmer en høj produktivitet og innovation. Der-for er det regeringens ambition at styrke konkurrencen i hele erhvervslivet.Rådet har anbefalet, at Danmark træffer foranstaltninger med henblik på at:”Tage skridt til at fjerne hindringer for konkurrencen, især i borgernær service og detailsekto-ren, ved at revidere planlægningslovgivningen og åbne for indkøb i kommuner og regioner.”Det påpeges endvidere, at Konkurrencepakken fra april 2011 ikke går langt nok, når det gæl-der liberalisering af apoteker og detailhandelen, og at liberalisering af andre sektorer som ta-xakørsel, offentlig transport og sundhedspleje afventer yderligere analyser5.

3.4.1 Gennemførte tiltagEn række af initiativerne fraAftale om Konkurrencepakken(2011) er enten gennemført ellerved at blive ført ud i livet. Blandt andet er den tyske Schuko-standard for stikkontakter blevettilladt på det danske marked, krav om fast forretningssted for salg af varer er ophævet, ogadvokaters møderets-monopol er blevet lempet.På detailhandelsområdet bliver den igangværende liberalisering af lukkeloven, der blevigangsat i 2010, fuldt implementeret i oktober 2012. Det er hermed kun på helligdage, at vis-se butikker ikke må holde åbent. Endvidere har regeringen primo april 2012 givet kommuner-ne mulighed for at søge dispensation, så der ved ganske særlige lejligheder alligevel kanholdes åbent for detailhandelen på helligdage.

Kilde: SEK(2011) 713 endelig. Ledsagedokument til Henstilling med henblik på Rådets henstilling om Dan-marks nationale reformprogram for 2011 og Rådets udtalelse om Danmarks opdaterede konvergensprogram for2011-2014.

- 40 -

Kapitel 2

De landespecifikke anbefalinger

Derudover blev forslaget om etablering af hypermarkeder sendt til behandling i det bredtsammensatte Detailhandelsforum under Erhvervs- og Vækstministeriet. Detailhandelsforumafleverede den 1. marts deres anbefalinger til ministeren. Et flertal i Detailhandelsforum an-befaler ikke at lempe på planloven med henblik på at kunne etablere flere hypermarkeder.Regeringen vil i løbet af foråret 2012 drøfte anbefalingerne.

3.4.2 Planlagte tiltagDen tidligere regering nedsatte et konkurrencelovsudvalg, der i april 2012 er kommet med enrække anbefalinger til at styrke efterlevelsen og håndhævelsen af konkurrenceloven i Dan-mark. Et flertal af udvalgets medlemmer anbefaler, at bødeniveauet for overtrædelse af kon-kurrenceloven hæves væsentligt, og at der indføres fængselsstraf for overtrædelse af konkur-rencelovens regler om karteller. Desuden er udvalget enigt om, at Konkurrence- og Forbru-gerstyrelsens informations- og vejledningsindsats skal styrkes, og at dialogen mellem myn-digheder og virksomheder i konkurrencesager intensiveres.Regeringen ønsker at udbygge og udvikle offentlig-privat samarbejde. Regeringen vil derforsøge at indgå aftale med KL om fremme af offentlig-privat samarbejde og innovation gennemøget brug af konkurrenceudsættelse. Det vil bero på de nærmere forhandlinger med KL, bl.a.under forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2013, der forhandles sommeren 2012,hvordan en aftale om fremme af offentlig-privat samarbejde og innovation mere konkret kanudformes.Regeringen har nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som på tværs af ministerier ogmyndighedsniveauer skal fremlægge en strategi for intelligent offentligt indkøb. Strategienskal understøtte bedre og billigere indkøb og bidrage til, at den offentlige efterspørgsel i høje-re grad anvendes til at fremme innovation og understøtte blandt andet velfærdsteknologi oggrøn omstilling. Den tværministerielle arbejdsgruppe skal afrapportere ultimo 2012.Regeringen arbejder for mere enkle og fleksible regler, der fremmer konkurrenceudsættelseaf relevante offentlige opgaver uden at skabe unødvendigt høje transaktionsomkostninger forbåde virksomheder og ordregivere.Derudover er der igangsat en række konkrete arbejder, der vil afrapportere inden for det næ-ste år. Det drejer sig om:Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på mulighederne for at mo-dernisere apotekersektoren. Arbejdsgruppen skal komme med dens anbefalingerinden udgangen af 2012.Arbejdet med at undersøge mulighederne for at modernisere taxibranchen forven-tes at fortsætte med henblik på evt. fremsættelse af forslag til ny lovgivning i foråret2013.Regeringens Konkurrence- og Forbrugerstyrelse fremlægger i foråret 2012 anbefa-linger til, hvordan bobestyrerområdet i højere grad kan konkurrenceudsættes.Regeringen vil, bl.a. på baggrund af konkurrencelovsudvalgets anbefalinger om ind-førsel af fængsel i kartelsager og en generel forhøjelse af bødeniveauet i konkur-rencesager fremlægge et konkurrencepolitisk udspil i 2012.





Danmarks nationale reformprogram 2012∙April 2012

- 41 -

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

3.5

Realkredit- og ejendomsskattesystemet

EU-Kommissionen og Rådet har peget på, at det høje bruttogældsniveau i husholdningerne iDanmark er en udfordring. Den høje bruttogæld skal ses i sammenhæng med, at danskehusholdninger har en relativt stor formue i form af nettoboligaktiver og navnlig private pensi-onsformuer sammenlignet med andre lande. Trods et markant fald i formuerne i forbindelsemed finanskrisen fremstår husholdningerne forholdsvist velkonsoliderede set under ét. Denfornuftige samlede formuestilling hænger sammen med, at husholdningerne de seneste årtierhar haft en positiv opsparingskvote på mellem 5 og 10 pct. (inkl. pensionsopsparing). Danskehusholdninger havde således ved udgangen af 2011 en gennemsnitlig nettoformue ekskl.pensioner på knap 900.000 kr. pr. familie. Medregnes pensionsformuen (efter skat), er talletop imod 1,3 mio. kr. Nettoformuen er således forholdsvis høj også i et langsigtet historiskperspektiv.Det er derfor ikke regeringens vurdering, at husholdningernes relativt høje bruttogældsniveauudgør en trussel for dansk finansiel stabilitet. Forskelle mellem de enkelte familier indebærerimidlertid, at den risiko, der knytter sig til boligejernes bruttogæld, kan være ujævnt fordelt.Kombinationen af høj (delvis kortfristet) bruttogæld, der bl.a. er finansieret ved variable og af-dragsfrie lån, og store illikvide aktiver kan være en udfordring, der kan gøre nogle hushold-ningers formuestilling følsom over for renteændringer. Regeringen er enig i, at det er relevantat analysere eventuelle udfordringer på dette område, fx risici knyttet til rentestigninger.I det nationale reformprogram 2011 fik Danmark følgende henstilling i relation til realkreditsy-stemet og ejendomsskattesystemet:”Det Europæiske Råd anbefaler, at Danmark i perioden 2011-2012 træffer foranstaltningermed henblik på at:Samtidig med at den igangværende stabilisering af ejendomsmarkedet efter den senestepriskorrektion understøttes, overveje en præventiv indsats for at styrke den mellemsigtedestabilitet på boligmarkedet og det finansielle system, herunder en gennemgang af realkredit-systemets og ejendomsskattesystemets funktion.”Blandt andet på baggrund af det høje niveau for den private bruttogæld har Kommissionenendvidere den 14. januar 2012 som led i den nye procedure for makroøkonomiske ubalancerudpeget Danmark til en videre dybdegående analyse for at afklare, om ubalancen er væsent-lig.

3.5.1 Planlagte tiltagRegeringen arbejder på en række indsatsområder, der sigter mod at øge stabiliteten på bo-ligmarkedet, men som endnu ikke er udmøntet i gennemførte tiltag. Regeringen har såledesannonceret tre initiativer med sigte på yderligere at styrke boligfinansieringens konjunktur-modløbende egenskaber:Stabil boligfinansiering og god kunderådgivning

- 42 -

Kapitel 2

De landespecifikke anbefalinger

For det første har Erhvervs- og Vækstministeriet i samarbejde med realkreditsektoren igang-sat et arbejde med at analysere husholdningernes realkreditlåntagning og boliggæld medhenblik på at vurdere, om disse udgør en risiko for den finansielle stabilitet.Det igangsatte analyseprojekt vil fokusere på at afdække eventuelle risici ved de danske bo-ligejeres relativt høje boliggæld samt danne udgangspunkt for overvejelser om eventuel nyregulering af realkreditsektoren og de rammebetingelser, som knytter sig hertil. Derudover vilanalysen sigte mod at kunne danne grundlag for en fornyet dialog med realkreditbranchenom forvaltningen af rådgiveransvaret.Konkret vil den deskriptive del af analysen bidrage med viden om boliglåntageres socioøko-nomiske forhold mv. Endvidere vil analysen indeholde beregninger på faktiske mikrodata afeffekter på boligejernes økonomi som følge af ændringer i bl.a. renteforhold og reguleringvedrørende låntagning mv.Danske realkreditinstitutters behov for supplerende sikkerhedsstillelseFor det andet blev der i 2010 nedsat en arbejdsgruppe vedrørende danske realkreditinstitut-ters behov for supplerende sikkerhedsstillelse. Arbejdsgruppen undersøger konsekvenserneaf kravene om supplerende sikkerhedsstillelse, der følger af EUs kapitalkravsdirektiv (CRD).Direktivet blev implementeret i dansk lovgivning pr. 1. juli 2007, hvor de såkaldte særligtdækkede obligationer (SDO) og særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) blev indført.En stor del af de obligationer, som ligger bag finansieringen af den danske boligmasse, harstatus af at være særligt dækkede. Dermed skal de danske realkreditinstitutter stille supple-rende sikkerhed, hvis værdien af de aktiver, der ligger som sikkerhed, er utilstrækkelig. Ar-bejdsgruppen om supplerende sikkerhed afdækker de risici, der er for kreditinstitutterne ogobligationsindehavere på kort og på lang sigt, samt evt. cykliske effekter, og hvordan opfyl-delse af kravet om supplerende sikkerhed kan ramme låntagere med forskellige lånetyper.Arbejdsgruppen er sammensat af repræsentanter fra relevante brancheorganisationer, Nati-onalbanken, Finanstilsynet samt Erhvervs- og Vækstministeriet. Arbejdsgruppen forventer atkunne afrapportere ultimo 2012.Spredning af refinansieringsauktioner på rentetilpasningslånFor det tredje har realkreditsektoren i foråret 2011 på foranledning af den tidligere økonomi-og erhvervsminister og Danmarks Nationalbank nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder på atsprede den store koncentration af refinansieringsauktioner på rentetilpasningslån i decemberud over resten af året. Baggrunden for arbejdsgruppens nedsættelse er, at en stor koncentra-tion af refinansieringsauktioner på én måned skaber en risiko for, at negative markedsforholdpå refinansieringstidspunktet vil smitte uhensigtsmæssigt af på danske boligejere og realkre-ditinstitutter.Arbejdsgruppen består af sektoren, Finanstilsynet, Danmarks Nationalbank og Erhvervs- ogVækstministeriet. På nuværende tidspunkt er alle institutter ophørt med at udstede rentetil-pasningslån med refinansieringstidspunkt i december. Nye lån udstedes således med refi-nansiering spredt ud på de øvrige kvartaler. Givet at institutterne forsætter med at udstede

Danmarks nationale reformprogram 2012∙April 2012

- 43 -

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

rentetilpasningslån efter dette mønster, vil refinansieringsauktionerne være jævnt fordelt overåret i 2017.I forlængelse af arbejdsgruppens arbejde med at opnå en hurtigere spredning har Erhvervs-og Vækstministeriet indledt drøftelser med Skatteministeriet om mulighederne for en modelfor afgiftsfri tinglysning for lån, som flytter refinansieringstidspunkt.

- 44 -

Kapitel 2

De landespecifikke anbefalinger

Danmarks nationale reformprogram 2012∙April 2012

- 45 -

Kapitel 4

4.Nyt kapitel

Danmarks indmeldingerunder Konkurrenceevne-pagten

Danmark meddelte i marts 2011, at man ville deltage i Konkurrenceevnepagtenpå baggrund af en aftale med et bredt flertal i Folketinget. Alle euro-lande og ialt seks ikke-eurolande deltager i pagten. Pagten skal bygge videre på og sup-plere det styrkede økonomiske samarbejde i EU, herunder de styrkede finans-politiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten, det nye samarbejde om at hånd-tere makroøkonomiske ubalancer, EU 2020-strategien mv.Pagten er baseret på, at de deltagende lande er enige om fælles overordnedemål på fire områder: 1) Styrket konkurrenceevne; 2) Øget beskæftigelse; 3) Fi-nanspolitisk holdbarhed; og 4) Finansiel stabilitet. Pagten indeholder en poli-tisk, men ikke en juridisk forpligtelse til at gennemføre initiativer inden for denævnte områder. Det enkelte land vælger selv, hvordan man vil håndtere sineudfordringer inden for de fire områder, og vælger selv sine konkrete tiltag. Derer inden for de fire områder udarbejdet et åbent idékatalog med tiltag og prin-cipper, som generelt vurderes at være effektive for at nå de overordnede mål.Landene kan vælge tiltag på disse lister eller vælge nogle andre tiltag, afhæn-gigt af deres konkrete udfordringer.

4.1

Regeringens indmeldinger under konkurrenceev-nepagten

Regeringen har i regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen” (Regeringen, oktober2011) fastlagt et overordnet finanspolitisk mål om strukturel balance på de offentlige finanseri 2020. I lyset af Danmarks tilslutning til Finanspagten planlægges der desuden efter, at denstrukturelle saldo maksimalt må udvise et underskud på ½ pct. af BNP i perioden 2013-2020.Opfyldelse af målene om mindst strukturel balance i 2020 og strukturelle underskud på mak-simalt ½ pct. af BNP i perioden 2013-2020 vil sikre (mindst) finanspolitisk holdbarhed. Det vilsige, at den politik, der planlægges frem mod 2020, kan fastholdes i årene efter, givet de an-

- 46 -

Kapitel 2

Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten

tagelser, som de langsigtede fremskrivninger baseres på, samtidig med at den offentligegæld udgør en stabil andel af samfundsøkonomien på meget langt sigt.

4.1.1

Styrkelse af arbejdsudbud, beskæftigelse og de offentlige fi-nanser

Der er vedtaget en tilbagetrækningsreform i december 2011 med afsæt i den politiske aftale,der blev indgået i maj 2011. Reformen fremrykker de allerede aftalte forhøjelser af pensions-og efterlønsalderen i Velfærdsaftalen fra 2006 med fem år og forkorter efterlønsperioden frafem til tre år. Folkepensionsalderen vil således stige fra 65 til 67 år i perioden 2019-2022. Ef-terlønsalderen hæves tilsvarende fra 60 til 62 år i perioden 2014-2017, og afkortningen af ef-terlønsperioden fra fem til tre år indfases i perioden fra 2018-2023. Reformen fastholder der-udover Velfærdsaftalens centrale princip om, at længere levetid og flere raske leveår ogsåskal medføre flere aktive år på arbejdsmarkedet. Folkepensionsalderen og efterlønsalderenindekseres således med levetiden, som det allerede er aftalt i Velfærdsaftalen fra 2006. Nyeefterløns- og folkepensionsaldre som følge af levetidsindekseringen skal besluttes af Folke-tinget, første gang i 2015 og derefter hvert femte år. Efterlønsalderen kan første gang blivelevetidsindekseret i 2027 og folkepensionsalderen første gang i 2030. Tilbagetrækningsre-formens detaljer fremgår af ”Aftale om senere tilbagetrækning”.Tilbagetrækningsreformen skønnes at øge arbejdsudbuddet med godt 65.000 personer (2,3pct. af arbejdsstyrken) og forbedre de offentlige finanser med 1 pct. af BNP (svarende til 18mia. kr.) i 2020 samt den langsigtede holdbarhed med ca. 0,5 pct. af BNP (svarende til ca.10mia. kr.). Tilbagetrækningsaftalen er dermed central i forhold til at nå målet om strukturel ba-lance i 2020.Det er herudover regeringens mål at gennemføre nye reformer, som yderligere kan øge ar-bejdsudbuddet strukturelt med ca. 60.000 fuldtidspersoner frem mod 2020 for at skabe råde-rum i den offentlige økonomi, og forbedre de offentlige finanser på længere sigt med 14 mia.kr. (svarende til ca. � pct. af BNP), jf.afsnit 3.2.Regeringen påtænker i den forbindelse tre væsentlige initiativer/reformer:•••En trepartsaftale om øget arbejdsudbud.Reformer af aktivering, kontanthjælp, fleksjob, førtidspension, international rekruttering,uddannelse, forebyggelse, integration mv.En fuldt finansieret skattereform, der markant sænker skatten på arbejde.

For det første vil regeringen som led i trepartsforhandlinger med lønmodtagerne og arbejds-giverne indgå aftaler, der øger det samlede arbejdsudbud. Udgangspunktet for trepartsfor-handlingerne er, at det er en fælles opgave for regeringen, Folketinget og arbejdsmarkedetsparter at øge den danske konkurrenceevne, gøre uddannelse til en drivkraft for vækst, øgebeskæftigelsen og modernisere den danske model. Målet er at indgå en trepartsaftale, somvil øge arbejdsudbuddet, mindske udgifterne til overførsler og øge skatteindtægterne, så deoffentlige finanser forbedres med netto ca. 4 mia. kr. om året.

Danmarks nationale reformprogram 2012∙April 2012

- 47 -

Kapitel 4

Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten

For det andet vil regeringen fremlægge forslag til en række øvrige reformer ligeledes med detsigte at skabe et øget arbejdsudbud. Det drejer sig blandt andet om reformerne af førtidspen-sion og fleksjobordningen, som regeringen kom med udspil til i februar, samt kommende re-former af aktiveringsindsatsen og kontanthjælpen, øget tilskyndelse for de unge til hurtigerestudiestart og til at færdiggøre deres uddannelser tidligere samt reformer, der kan bidrage tilat nedbringe sygefraværet. Desuden skal en bedre integrationsindsats være med til at få flereindvandrere i job. Det skal tillige gøres lettere for virksomheder at tiltrække udenlandsk ar-bejdskraft til Danmark fx ved at forenkle regler og administration. Sigtet med rækken af re-former er at øge arbejdsudbuddet og forbedre de offentlige finanser varigt med omkring 7mia. kr. Det er et ambitiøst mål, som vil kræve en meget målrettet reformindsats.For det tredje vil regeringen fremlægge forslag til en fuldt finansieret skattereform, der mar-kant sænker skatten på arbejde, så arbejdsudbuddet øges, og de offentlige finanser dermedvarigt styrkes gennem øget beskæftigelse – ud over virkningen af de initiativer, der er vedta-get i Forårspakke 2.0.

4.1.2

Styrkelse af den offentlige udgiftsstyring

Med henblik på at sikre målene om strukturel balance på de offentlige finanser i 2020 ogstrukturelle underskud på maksimalt ½ pct. af BNP i 2013-2020 er det ud over de nævnte ini-tiativer nødvendigt at styrke den offentlige udgiftsstyring, så de faktiske udgifter holder sig in-den for de budgetterede rammer,jf. afsnit 3.1.I den forbindelse har regeringen indgået aftale om en budgetlov, der indebærer indførelsen afet nyt udgiftspolitisk styringssystem med politisk bindende fireårige udgiftslofter for hhv. stat,regioner og kommuner samt sanktionsbestemmelser ved overtrædelse af de vedtagne ud-giftslofter. Budgetloven vil samtidig gennemføre de forpligtelser, som Danmark har påtagetsig under finanspagten (strukturelt underskud max ½ pct. af BNP opgjort efter dansk metodesamt en korrektionsmekanisme, der automatisk aktiveres i tilfælde af væsentlige afvigelserfra balancekravet), jf.afsnit 3.1.

4.1.3

Styrket konkurrence og produktivitet

Regeringen har et stort fokus på at styrke det langsigtede vækstpotentiale gennem højereproduktivitet og øget konkurrence,jf. afsnit 3.4.Danmark er gennem de seneste ti år rykketned ad listen over verdens rigeste lande, hvilket først og fremmest skyldes den svage udvik-ling i produktiviteten. Derfor er det en hovedopgave for regeringen at få lagt grundlaget for enstærk produktivitetsudvikling i hele samfundet, både i eksportvirksomhederne, i hjemmemar-kedserhverv og i den offentlige sektor. Det er regeringens mål, at produktiviteten skal øges,så Danmark kommer tættere på de mest produktive lande i OECD.Regeringen har derfor nedsat en produktivitetskommission, der skal kortlægge årsagerne tilden lave produktivitetsvækst siden midten af 1990'erne samt komme med anbefalinger, derkan styrke produktiviteten i Danmark fremadrettet.Derudover sigter regeringen på at øge konkurrencen. På mange områder er konkurrencenikke stærk nok i Danmark. Konkurrence skærper virksomhedernes effektivitet og fremmer enhøj produktivitet og innovation. Samtidig betyder hårdere konkurrence lavere priser og et va-rieret udbud af varer og tjenester. Derfor skal konkurrencen styrkes i hele erhvervslivet, og

- 48 -

Kapitel 2

Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten

regeringen vil derfor blandt andet se på, om konkurrencen kan øges gennem en mere effektivog anvendelig konkurrencelovgivning.Regeringen har også iværksat en offensiv erhvervs- og vækstpolitik, der sigter på at styrkede generelle vækstvilkår og samtidig sætte fokus på vækstvilkårene på områder, hvor danskerhvervsliv har særlige styrker og potentialer. Som led i dette arbejde er der nedsat en rækkevækstteams, der skal komme med konkrete anbefalinger. Regeringen sætter herunder fokuspå at styrkes de generelle vækstvilkår og rammerne for produktion i Danmark.

4.1.4

Finansiel stabilitet

Der blev i 2011 - i forlængelse af Bankpakke III - indført en medgiftsordning, som giver Ind-skydergarantifonden mulighed for at yde en medgift i forbindelse med, at et nødlidende pen-geinstitut overtages af et andet pengeinstitut. Det giver et redskab til at lette private løsningerfor håndteringen af nødlidende pengeinstitutter, som et alternativ til afvikling gennem Finan-siel Stabilitet A/S. Medgiftsordningen blev styrket med Bankpakke IV, som giver større inci-tamenter til, at sunde pengeinstitutter vil overtage hele eller dele af nødlidende institutter.Medgiftsordningen udvides på to måder, der begge indebærer, at staten kan kompensere dettab på den til instituttet stillede individuelle statsgaranti, der måtte forventes, hvis instituttetskulle afvikles efter Bankpakke III. Ordningen blev vedtaget med Akt nr. 181 af 7. september2011.Regeringen har i marts 2012 indgået en aftale om en række initiativer til fremme af især småog mellemstore virksomheders finansiering, kaldet Udviklingspakken.Med Udviklingspakken er det aftalt, at eksportlåneordningen udvides med 15 mia. kr. til i alt35 mia. kr., ligesom der gives mulighed for yderligere statslige eksportkreditgarantier påmindst 20 mia. kr. frem til udgangen af 2015. For at styrke adgangen til vækstkapital forøgeslånerammen for Vækstkautionsordningen med godt 550 mio. kr. Endvidere gives Vækstfon-den mulighed for at yde ansvarlige lån for 500 mio. kr., hvilket forventes at øge virksomhe-ders adgang til bankfinansiering med yderligere ca. 1 mia. kr. Derudover arbejdes der på al-ternative finansieringskilder til små og mellemstore virksomheder, fx ved inddragelse af pen-sionsinstitutter. Endelig reetableres FIH som en specialiseret erhvervsbank, og der etablereset specialiseret landbrugsfinansieringsbank. Regeringen følger løbende udviklingen i virk-somhedernes adgang til finansiering, bl.a. med henblik på at vurdere behovet for yderligereinitiativer.

Danmarks nationale reformprogram 2012∙April 2012

- 49 -

Kapitel 4

Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten

Boks 4.1Regeringens indmeldinger under konkurrenceevnepagtenRegeringen har et overordnet finanspolitisk mål om strukturel balance på de offentlige finanser i 2020. I ly-set af Danmarks tilslutning til Finanspagten planlægges der desuden efter, at den strukturelle saldo maksi-malt må udvise et underskud på ½ pct. af BNP i perioden 2013-2020. Opfyldelse af målene om mindststrukturel balance i 2020 og strukturelle underskud på maksimalt ½ pct. af BNP i perioden 2013-2020 vilsikre (mindst) finanspolitisk holdbarhed.Regeringens initiativer rettet mod efterlevelse af Konkurrenceevnepagten er følgende:Styrkelse af arbejdsudbud, beskæftigelse og de offentlige finanser:TilbagetrækningsreformenTrepartsaftale om øget arbejdsudbudReformer af aktivering, kontanthjælp, fleksjob, førtidspension, international rekruttering, uddan-nelse, forebyggelse, integration mvEn fuldt finansieret skattereform, der markant sænker skatten på arbejde

Styrkelse af den offentlige udgiftsstyringAftale om budgetlov

Styrket konkurrence og produktivitetNedsættelse af produktivitetskommissionenVurdering af konkurrencelovgivningenOffensiv erhvervs- og vækstpolitik, herunder nedsættelse af vækstteams.

Finansiel StabilitetUdviklingspakke til fremme af små og mellemstore virksomheders finansiering.

- 50 -

Kapitel 2

Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten

Danmarks nationale reformprogram 2012∙April 2012

- 51 -

Kapitel 5

5.Nyt kapitel

Deltagelse, kommunika-tion og identificering afgood practice

I Danmark er der nedsat et kontaktudvalg med repræsentanter fra relevanteministerier, lokale og regionale myndigheder samt interesseorganisationer, derløbende holdes orienteret om europapolitiske spørgsmål af relevans for Europa2020-strategien, og som høres i forbindelse med udformningen af de NationaleReformprogrammer. Folketinget er også blevet løbende inddraget og orienteretom drøftelserne af Europa 2020-strategien. På det regionale plan har regionalevækstfora ansvaret for den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling.

Lokale og regionale myndigheder samt interesseorganisationer har stor betydning for ud-møntningen af konkrete initiativer og tiltag til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark (seboks 5.1.). Det har derfor gennem mange år været en vigtig prioritet for den danske regeringat inddrage lokale og regionale myndigheder samt interesseorganisationer i den europæiskevækst- og beskæftigelsesdagsorden.I 2001 blev der nedsat et Kontaktudvalg for Lissabon-strategien. Hensigten var at skabe enplatform for en tæt dialog mellem relevante ministerier, regionale og lokale myndigheder samtinteresseorganisationer vedrørende EU’s samlede vækst- og beskæftigelsesdagsorden. Medovergangen til Europa 2020-strategien er der tilført et øget fokus på den sociale dimension afvækstdagsordenen. På den baggrund blev Kontaktudvalget i 2011 udvidet med en række or-ganisationer, som repræsenterer det sociale område.Kontaktudvalget sikrer en national forankring af Europa 2020-strategien hos medlemmerne.Kontaktudvalget giver medlemmerne en direkte kanal til den nationale beslutningsproces ogstyrker regeringens beslutningsgrundlag for det nationale arbejde med Europa 2020-strategien og det nationale reformprogram. Kontaktudvalget fungerer således som en over-ligger i forhold til de ressortspecifikke drøftelser, som finder sted i EU-specialudvalgene indenfor rammerne af den danske EU-beslutningsprocedure.På regelmæssige møder orienteres Kontaktudvalget om den aktuelle europapolitiske dagsor-den af relevans for Europa 2020-strategien. I 1. halvår holdes Kontaktudvalget tæt informeretom forløbet af det europæiske semester samt udarbejdelsen af det nationale reformprogram,mens der i 2. halvår som noget nyt er forsøgt afholdt tema-møder med fokus på elementer af

- 52 -

Kapitel 2

Deltagelse, kommunikation og identificering af good practice

Europa2020-strategien. I efteråret 2011 afholdt Kontaktudvalget et møde om flagskibsinitiati-vet om industripolitik hos Dansk Industri.Udkastet til Danmarks Nationale Reformprogram 2012 har været i høring i Kontaktudvalget,der har haft mulighed for at komme med bemærkninger til udkastet. Udvalgets bemærkningerer så vidt muligt søgt afspejlet og indarbejdet i det nationale reformprogram.Som led i den danske EU-beslutningsprocedure inddrages Folketinget løbende om drøftel-serne af Europa 2020-strategien, når Europa 2020-strategien og det europæiske semester erpå dagsordenen i de enkelte EU-rådsformationer samt i Det Europæiske Råd. Danmarks Na-tionale Reformprogram 2012 er ligeledes fremsendt til en række udvalg i Folketinget forud forafleveringen til Kommissionen.

Boks 5.1Den regionale indsats for vækst og erhvervsudviklingMed kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, blev den offentlige sektor i Danmarkomorganiseret. Der blev etableret et nyt kommunalt og regionalt Danmarkskort og gennemført en nyopgavefordeling mellem stat, kommuner og regioner – også på erhvervsområdet. De regionale vækstforablev oprettet i forbindelse hermed og har som led heri haft ansvaret for den regionale indsats for vækst ogerhvervsudvikling. Vækstforaene har til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår ogudarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi med afsæt i regionens erhvervsspecialisering ogrammevilkår. Med afsæt i strategien indstiller vækstfora til regionsrådet om anvendelsen af de midler,regionen har afsat til erhvervsformål og indstiller til staten om anvendelsen af EU's strukturfondsmidler. .De regionale vækstfora har de seneste år årligt indstillet for ca. 1 mia. kr., heraf næsten ½ mia. kr. fraEU’s strukturfondsmidler, til erhvervsudviklingsaktiviteter inden for innovation, iværksætteri, uddannelse,turisme og udvikling af yderområderne. Indsatserne understøtter Lissabon-strategien og Europa 2020-strategien. Regeringen vil foretage et serviceeftersyn af kommunalreformen og den nuværendearbejdsdeling mellem kommuner, regioner og stat. Dette omfatter blandt andet regionernes opgavevedrørende regional udvikling, herunder den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling.

Danmarks nationale reformprogram 2012∙April 2012

- 53 -