27. april 2012

Foretræde for Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående

Uddannelser vedr. reform af læreruddannelsen

Danmarks Lærerforening ønsker foretræde for Udvalget for Forskning, Inno-vation og Videregående Uddannelser den 29. maj 2012 vedr. Reform af lærer-uddannelsen.Begrundelsen er følgende:

Betydningen af lærernes uddannelse:

Regeringens udspil til ny læreruddannelse bærer præg af, at man ikke har ind-draget den internationale viden der er på området, hvor der er et massivt fokuspå betydningen af lærernes uddannelse. Det er påvist gang på gang, at investe-ring i lærernes grunduddannelse er den bedste investering i folkeskolen. På TheInternational Summit on the Teaching Profession i New York i marts måned,med deltagelse af landene med de bedst præsterende uddannelsessystemer ogde dygtigste uddannelsesforskere, blev det gang på gang slået fast, at lærerud-dannelsen er nøglen til en god grundskole. Finland, Singapore og Canada er allelande, der fremhæver deres professionsrettede læreruddannelse på kandi-dat/masterniveau som en afgørende forklaring på en positiv udvikling af ele-vernes kompetencer. Samtidig har en prestigefyldt og ambitiøs læreruddannelsei de pågældende lande bevirket, at de dygtigste unge står i kø for at komme indpå uddannelsen.

Hvordan investerer vi pengene bedst?

En professionsrettet læreruddannelse på kandidatniveau vil være en rigtig godinvestering for de kommende generationer, en mulighed for at vi kan nå 95%målsætningen og dermed også for den langsigtede holdbarhed i Danmarksøkonomi. Men også her og nu er der god økonomisk fornuft i at styrke uddan-nelsen. I dag dropper 39% af de studerende ud af uddannelsen, og i løbet af deførste år efter uddannelsen vælger mange at forlade lærerfaget. Det er et stortspild. Danmarks Lærerforening har lavet beregninger, der viser, at det nuvæ-rende frafald på 39% koster samfundet 389 millioner kroner om året!Beregningen viser endvidere, at en 5-årig læreruddannelse med et frafald på10% (estimeret frafald i Finland) vil være billigere målt i studieårsværk end en4-årig læreruddannelse med et frafald på 39%. I den 4-årige læreruddannelseanvendes 11.953 studieårsværk på at uddanne 2.135 lærere. For at uddanne det

samme antal lærere i den 5-årige læreruddannelse anvendes 11.268 studieårs-værk.Vi skal have de dygtigste unge til at søge ind på læreruddannelsen, derfor skallæreruddannelsens prestige højnes. Men vi skal også skabe en uddannelse, dergiver kommende lærere de bedste kvalifikationer – og det behøver altså ikkeblive dyrere.

Deregulering:

Regeringsudspillet lægger op til en meget stor grad af deregulering af lærerud-dannelsen. Danmarks Lærerforening er enig i, at der er behov for at se på, omder er for høj grad af regulering på området, men foreningen har samtidig enudtalt bekymring for, at regeringens forslag vil resultere i en atomiseret lærer-uddannelse, hvor hvert uddannelsessted har sine profiler – med mere ellermindre relevans for folkeskolens fag – samt at det bliver nærmest umuligt forde studerende at skifte uddannelsessted i løbet af de fire år, de læser.Opfindsomheden er ganske stor allerede inden for rammerne af den nuværen-de uddannelse. Fx kan man på læreruddannelsen i Nr. Nissum (VIA) læse tilOutdoorlærer, en toning af den 4-årige læreruddannelse. Her uddannes manifølge institutionens hjemmeside til i særlig grad at varetage børns læreprocesseruden for skolens mure. 3. studieår foregår i Sverige, hvor man dels har fagetmateriel design, dels har fjeldkursus mv. Fjeldkurset sigter mod lederskab, na-tur- og kulturvejledning.1Et andet eksempel: På læreruddannelsen i Silkeborg (VIA) kan man som lærer-studerende vælge en sportstrænerlinje. Uddannelsen er målrettet studerende,der har lyst til en karriere inden for skole- og foreningslivet, og man bliver bl.a.certificeret ungdomstræner i håndbold, fodbold eller gymnastik. På hjemmesi-den lægges der ikke skjul på, at karrieremulighederne primært er uden for folke-skolen.2Foreningen ser ikke nogen problemer i, at der udvikles nye uddannelser, dertilgodeser forskellige behov i samfundet, men det er problematisk, at det skerinden for rammerne af en læreruddannelse, hvis formål er at uddanne kvalifice-rede lærere til folkeskolen.De tilbagemeldinger, vi får fra lærerstuderende, som har skiftet studie, bekræf-ter, at der er meget stor forskel på både kvantitet (undervisningstimer) og kvali-tet de enkelte læreruddannelser imellem.Regeringen taler varmt for mere fleksibilitet i uddannelsen, men den høje gradaf deregulering risikerer at resultere i en række toninger af læreruddannelsen,som ikke er tilstrækkeligt målrettet folkeskolen, og at spænde ben for de stude-rendes mobilitet og dermed fleksibilitet.

Processen:

Uddannelsesministeren har udtalt, at han regner med at have et forlig på pladsinden sommerferien. En forhastet proces omkring en læreruddannelsesreform,der blot skubber rundt på timetallet inden for de nuværende rammer, vil bety-de, at den nødvendige styrkelse af læreruddannelsen bliver skudt mindst 5 til 6år ud i fremtiden. Det vil være uansvarligt i betragtning af de krav, som folke-skolen og lærerne skal kunne honorere.Vi står pt med et overskud af nyuddannede lærere – det er nu, vi kan udvidelæreruddannelsens længde, uden at skolerne kommer til at mangle lærere. Vikan således bruge en uheldig situation til en positiv forandring. En læreruddan-nelse på kandidatniveau vil både højne kvaliteten af uddannelsen og af ansøger-feltet.Foreningen har ikke været inddraget i processen omkring udviklingen af rege-ringens udspil og vil meget gerne i dialog med Udvalget for Forskning, Innova-tion og Videregående Uddannelser om, hvordan vi skaber kompetente lærere,der kan stå mål med de udfordringer, vi stiller til eleverne i det 21. århundrede.Venlig hilsenAnders Bondo ChristensenFormand for Danmarks Lærerforening