FIV, Alm.del - 2011-12 - Bilag 174: Minister for forskning, innovation og videregående uddannelsers redegørelse – om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12
FIV Alm.del Bilag 174
Offentligt

www. vu.dk

RedegørelseOm størresammenhæng idet videregåendeuddannelses-systemApril 2012

Redegørelse– om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

IndholdForord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .51. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .72. Oversigt over de videregående uddannelser under Uddannelsesministeriet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .82 .1 Danmarkskort over de videregående uddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .82 .2 Videregående uddannelser på flere niveauer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .113.3 .13 .23 .33 .4Rammerne for de videregående uddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12Styring og organisering af de videregående uddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12Økonomiske rammer for de videregående uddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12Status for kvalitetssikringen på de videregående uddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13Udfordringer og næste skridt: Nye rammer for de videregående uddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .133 .4 .1 Én lov for alle videregående uddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .133 .4 .2 Harmonisering af styringsredskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .143 .4 .3 Taxameter – og bevillingsreform for de videregående uddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .153 .4 .4 Nyt akkrediteringssystem for alle videregående uddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15

4. Vejene gennem de videregående uddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .164 .1 Status for omfang, studietider, frafald, overgange, supplering, merit og efter-og videreuddannelse på de videregående uddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .164 .2 Udfordringer og næste skridt: En uddannelsespolitisk vision om de videregående uddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .234 .2 .1 Fleksible uddannelsesvalg på – og på tværs af – institutioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .234 .2 .2 Samarbejde om videngrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .244 .2 .3 Afskaffelse af supplering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .244 .2 .4 Meritgaranti . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .254 .2 .5 Efter- og videreuddannelse hele livet igennem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .254 .2 .6 Innovation og entreprenørskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .264 .2 .7 Praktik og erhvervssamarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .265.0 Mere sammenhæng i de videregående uddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .275 .1 Reform af rammerne for de videregående uddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .275 .2 Reform af de videregående uddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27Bilag 1:Styringsredskaber/rammer for institutioner under Uddannelsesministeriet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28Bilag 2:Tilskud til institutioner under Uddannelsesministeriet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30

Redegørelse– om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

ForordBedre og mere uddannelse er afgørende for at fremtidssikre Danmark . Vi kan ikke blivefor kloge . Regeringen vil investere i mennesker, og vores samfund er baseret på enarbejdsstyrke, der er produktiv, kompetent og innovativ . Veluddannede mennesker skalogså i fremtiden sikre, at vi har produktive og innovative virksomheder, der skaber vækstog jobs samt en effektiv og moderne offentlig sektor med høj og relevant service .Med denne redegørelse ønsker jeg at præsentere et overblik over det danske videre-gående uddannelsessystem og komme med en række konkrete bud på, hvad Uddannelses-ministeriet ønsker at arbejde på for at understøtte udviklingen mod et endnu meresammenhængende videregående uddannelsessystem .De politiske sigtelinjer, der præsenteres i redegørelsen, vil blive foldet ud i dialog medsektoren og med respekt for allerede indgåede politiske aftaler, ligesom de vil indgå i detigangværende ministerudvalgsarbejde om de videregående uddannelser .God læsning!

Morten ØstergaardMinister for forskning, innovationog videregående uddannelser

Redegørelse– om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

1.IndledningRegeringen har fastsat nye ambitiøse mål om, at 60 procentaf en ungdomsårgang skal have en videregående uddan-nelse, og 25 procent skal have en lang videregående uddan-nelse . Samtidig skal kvaliteten af uddannelserne styrkes,og de unge skal hurtigere gennem uddannelsessystemet .Målsætningerne er ambitiøse, men også nødvendige .Demografiske udfordringer, nye teknologier og en globalkonkurrence betyder bl .a ., at professioners traditionellefaggrænser overlapper i opgavevaretagelsen, og at ud-dannelsesgrænser nedbrydes . Det eneste forudsigeligeom de fremtidige behov på arbejdsmarkedet er, at der erbrug for en mangfoldighed af kompetencer, og at der ingenstandardmodel er for, hvilken kompetencepalet der efter-spørges i fremtiden .Regeringens målsætning er at skabe bedre sammenhængi det videregående uddannelsessystem, og det er bl .a .baggrunden for dannelsen af Ministeriet for Forskning,Innovation og Videregående Uddannelser (Uddannelses-ministeriet) . Langt størstedelen af de videregående ud-dannelser er dermed blevet samlet i ét ministerium, hvorde tidligere har været på fire forskellige ministerområder .Institutioner under Uddannelsesministeriet har væretigennem en kolossal udvikling de sidste 10-15 år . Der harværet en periode med meget fokus på de institutionelleforhold, fusioner og sammenlægninger samt etableringenaf nye ledelser og ledelseslag . Selvom der fortsat er enkelteudeståender hér, så er der nu behov for i højere grad at tageudgangspunkt i uddannelserne og de studerende .Den uddannelsespolitiske vision er at få skabt mere sam-menhængende rammer for alle videregående uddannelserog at give de studerende fleksible uddannelsesvalg pålangs og på tværs af de videregående uddannelser .Mere sammenhæng betyder bl .a ., at vi udnytter vores res-sourcer bedre; der bliver færre blindgyder og eksempelvisbedre meritpraksis . Det betyder også, at de studerendekommer hurtigere igennem uddannelserne . Det skal bl .a .ske ved at afskaffe supplering og forbedre overgange . Ogendelig betyder mere sammenhæng, at de studerende fårflere uddannelsesmuligheder, bl .a . ved hjælp af indførelsenaf fleksible uddannelsesvalg for studerende .Det skal afslutningsvis understreges, at selvom sammen-hængen i forhold til ungdomsuddannelserne naturligvisogså er vigtig, så falder det uden for denne redegørelsesgenstandsfelt at behandle dette emne .

Redegørelse– om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

2.Oversigt over de videregåendeuddannelser underUddannelsesministeriet2 .1 Danmarkskort over de videregåendeuddannelserDe videregående uddannelser under Uddannelsesministe-riet udbydes af erhvervsakademier, professionshøjskoler,maritime uddannelsesinstitutioner, kunstneriske og kultu-relle uddannelsesinstitutioner og universiteter .Professionshøjskolerne kan indgå partnerskabsaftalermed erhvervsakademierne i deres respektive regioner omerhvervsakademiernes udbud af tekniske og merkantileprofessionsbacheloruddannelser .

ErhvervsakademierDer er i alt ni selvstændige erhvervsakademier . I RegionNordjylland er erhvervsakademiet fusioneret med profes-sionshøjskolen .Erhvervsakademierne udbyder erhvervsakademiuddan-nelser primært på det tekniske og merkantile område afen varighed på typisk to år . Erhvervsakademierne udbyderendvidere professionsbacheloruddannelser i forlængelseaf deres erhvervsakademiuddannelser samt videregåendevoksenuddannelser og diplomuddannelser .I henhold til gældende lovgivning skal et erhvervsakademisbestyrelse inden 1 . januar 2015 træffe beslutning om, hvor-vidt det vil fusionere med en professionshøjskole i den re-gion, hvor det ligger . Hvis et erhvervsakademi efter den datofortsætter som erhvervsakademi, overgår dets udbudsret tilprofessionsbacheloruddannelser til en professionshøjskole .

Maritime uddannelsesinstitutionerDer er i alt otte maritime uddannelsesinstitutioner og toskoleskibe . Uddannelsesinstitutionerne er fordelt rundt omi Danmark, herunder i fx Marstal og Skagen . Der er primærttale om mindre uddannelsesinstitutioner (fra 68 til 500årselever) med en stærk binding til aftagerkredsen og for-ankring i lokalområderne . De maritime uddannelsesinsti-tutioner udbyder i et lille sammenhængende uddannelses-system alle uddannelser til den danske handelsflåde samtskipperuddannelser til fiskerierhvervet . Skibsofficers- ogskibsføreruddannelserne på SIMAC samt maskinmesterud-dannelserne er professionsbacheloruddannelser .Kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutionerDe fire uddannelsesinstitutioner udbyder alle kunstneriskeog kulturelle bachelor- og kandidatuddannelser eftersamme struktur, som findes på universiteterne . Arkitekt-skolerne, Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA)og Konservatorskolen har gennem en længere årrækkehaft den universitære bachelor- og kandidatstruktur, mensstrukturen på designskolerne først blev indført med en nybekendtgørelse i juni 2011 .UniversiteterDer er i alt otte universiteter, og de udbyder primært ud-dannelser omfattet af universitetsloven, dvs . bachelor-,kandidat- og masteruddannelser, men også i et vist omfangandre videregående uddannelser, særligt diplomingeniør-uddannelser .

ProfessionshøjskolerDer er i alt syv professionshøjskoler . Der er en til to profes-sionshøjskoler i hver region i Danmark . Hertil kommerDanmarks Medie- og Journalisthøjskole samt Ingeniør-højskolen i København .Professionshøjskolerne udbyder primært professionsba-cheloruddannelser – bl .a . på velfærdsområdet, hvoraf detre største uddannelser er lærer-, pædagog- og sygeplejer-skeuddannelserne . Professionshøjskolerne udbyder endvi-dere visse erhvervsakademiuddannelser og videregåendevoksenuddannelser og diplomuddannelser .

Redegørelse– om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Tabel 1:Uddannelsesinstitutioner under UddannelsesministerietErhvervs-akademierProfessions-højskolerMaritimeuddannelses-institutionerFredericiaMaskinmesterskoleKøbenhavnsMaskinmesterskole ogElinstallatørskoleMARTECErhvervsakademiLillebæltCopenhagenBusiness AcademyErhvervsakademiSydVestErhvervsakademiMidtVestÅrhusErhvervsakademiKøbenhavnsErhvervsakademi (KEA)ProfessionshøjskolenSjælland UniversityCollegeProfessionshøjskolenLillebælt UniversityCollegeProfessionshøjskolen UCSyddanmarkProfessionshøjskolen VIAUniversity CollegeProfessionshøjskolenUniversity CollegeNordjyllandDanmarks Medie- ogJournalisthøjskoleIngeniørhøjskoleni KøbenhavnSIMACDesignskolen KoldingÅrhusMaskinmesterskoleSkagen SkipperskoleMarstal NavigationsskoleSvendborg SøfartsskoleSkoleskibet DANMARKSkoleskibetGEORG STAGEHandelshøjskoleni KøbenhavnRoskilde UniversitetIT-Universiteteti København

Kunstneriskeuddannelses-institutionerArkitektskolen AarhusDet Kongelige DanskeKunstakademis Skolerfor Arkitektur, Design ogKonservering (KADK)Det Informations-videnskabelige Akademi

Universiteter

ErhvervsakademiSjællandErhvervsakademi DaniaErhvervsakademiKolding

ProfessionshøjskolenUniversity CollegeCapital (UCC)ProfessionshøjskolenMetropol, UniversityCollege

Københavns UniversitetAarhus UniversitetDanmarks TekniskeUniversitetSyddansk UniversitetAalborg Universitet

Redegørelse– om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Tabel 2:Oversigt over videregående uddannelser under UddannelsesministerietOrdinær uddannelseErhvervsakademiuddannelserEn praksisnær videregående heltidsuddannelse, der som hovedregel varer to år, inklusiv minimum et kvart års praktik . Uddannelserne koblerteori med praktisk undervisning, praktik i virksomheder, institutioner og lignende . Videngrundlag er erhvervs- og professionsbasering samtudviklingsbasering . Som hovedregel er adgangskravet en gymnasial eksamen eller en erhvervsuddannelse samt opfyldelse af eventuellespecifikke adgangskrav .Uddannelsen retter sig oftest mod et bestemt erhvervsområde som fx finansøkonom, laborant og skibsfører .

ProfessionsbacheloruddannelserEn professionsrettet videregående heltidsud-dannelse, der normalt har en varighed på tre-fire år, inklusiv minimum et halvt års praktik .Uddannelserne kobler teori med praktiskunder visning, praktik i virksomheder, insti-tutioner o .l . Videngrundlag er erhvervs- ogprofessionsbasering samt udviklingsbasering .Som hovedregel er adgangskravet en gymna-sial eksamen eller relevant erhvervsuddan-nelse samt opfyldelse af eventuelle specifikkeadgangskrav .Uddannelsen retter sig oftest mod et bestemterhverv- eller professions område som fx syge-plejerske, eller maskinmester .

BacheloruddannelserEn forskningsbaseret heltidsuddannelse meden varighed på tre år .Adgang forudsætter en gymnasial uddan-nelse, opfyldelse af specifikke adgangskrav(herunder en eventuel adgangsprøve) samtopfyldelse af eventuelle karakterkrav .Uddannelsen skal give den studerende grund-lag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvali-ficere til optagelse på en kandidatuddannelse .Uddannelserne udbydes inden for humaniora,teologi, samfunds-videnskab, naturvidenskab,sundhedsviden-skab og teknisk videnskab .

KunstneriskebacheloruddannelserEn kunstnerisk og/eller forskningsbaseret hel-tidsuddannelse med en varighed på typisk tre år .Uddannelsernes videngrundlag er kunst-nerisk udviklingsvirksomhed, kunstneriskpraksis og forskning .Adgang forudsætter typisk en gymnasialeksamen og/eller en bestået optagelsesprøveeller andre specifikke adgangskrav .Uddannelsen skal give den studerende grund-lag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvali-ficere til optagelse på en kandidatuddannelse .

KandidatuddannelserEn forskningsbaseret heltidsuddannelse med en varighed på to år .Adgang forudsætter relevant bacheloruddannelse eller anden relevantdansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, fx professions-bacheloruddannelse .Uddannelsen udbygger de kundskaber og den indsigt, som denstuderende har opnået i bacheloruddannelsen . Uddannelsen skal giveden studerende mulighed for at varetage mere specialiserede erhvervs-funktioner og at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde samtkvalificere til videreuddannelse, herunder ph .d .-uddannelse .Uddannelserne udbydes inden for humaniora, teologi, samfundsviden-skab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab .

Kunstneriske kandidatuddannelserEn kunstnerisk og/eller forskningsbaseret heltidsuddannelse meden varighed på to år .Adgang forudsætter en relevant bacheloruddannelse eller andenrelevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau,fx en professionsbacheloruddannelse .Uddannelsen udbygger de kundskaber og den indsigt, som denstuderende har opnået i bacheloruddannelsen . Uddannelsen skalgive den studerende mulighed for at varetage mere specialiseredeerhvervsfunktioner og til at deltage i kunstnerisk og/eller viden-skabeligt udviklingsarbejde samt kvalificere til videreuddannelse,herunder til ph .d .-uddannelse .

Ph.d.-uddannelser(behandles ikke i denne redegørelse)

Redegørelse– om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Efter- og videreuddannelseVideregående voksenuddannelserKaldes også akademiuddannelse . Tilrettelægges oftest på deltid over to år og har et samletomfang svarende til et år . Uddannelserne tager udgangspunkt i relevant erhvervspraksis oganvendt teori . Adgangskravet er en relevant erhvervsuddannelse, en relevant grundlæggendevoksenuddannelse eller en gymnasial uddannelse samt mindst to års relevant erhvervserfaring .Der er deltagerbetaling . Eksempler er akademiuddannelsen i skatter og afgifter samt akademi-uddannelsen i finansiel rådgivning .

2 .2 Videregåendeuddannelser på flereniveauerDe ordinære videregående uddannelserunder Uddannelsesministeriet for-deler sig på følgende fire niveauer oguddannelsestyper:– Erhvervsakademiuddannelser– Professionsbacheloruddannelser,bacheloruddannelser, kunstneriskebacheloruddannelser– Kandidatuddannelser, kunstneri-ske kandidatuddannelser– Ph .d .-uddannelser (behandlesikke i denne redegørelse)Derudover udbydes efter- og videre-uddannelse svarende til et års fuld-tidsstudier på følgende niveauer:– Videregående voksenuddannelse:Svarer til erhvervsakademiniveau– Diplomuddannelser:Svarer til bachelorniveau– Masteruddannelser:Svarer til kandidatniveau .

DiplomuddannelserEn videregående uddannelse for voksne med erhvervserfaring . Tilrettelægges oftest på deltid overto år og har et samlet omfang svarende til et år . Deltagernes erhvervserfaring udgør grundlaget foret tæt samspil mellem teori og praksis . Adgangskravet er en relevant uddannelse mindst på niveaumed en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse samtmindst to års relevant erhvervserfaring efter adgangsgivende eksamen .Der er deltagerbetaling på en diplomuddannelse . Eksempler er de pædagogiske diplomuddan-nelser og diplom i ledelse .

MasteruddannelserEn forskningsbaseret og/eller kunstnerisk deltidsuddannelse, der har et omfang svarendetil et års heltidsstudier .Adgang forudsætter:1) En relevant bacheloruddannelse, en relevant professionsbacheloruddannelse,en relevant mellemlang videregående uddannelse, en relevant diplomuddannelseeller en relevant udenlandsk uddannelse på samme niveau samt2) Mindst to års relevant erhvervserfaring efter adgangsgivende eksamen .Der er deltagerbetaling på masteruddannelser .Uddannelserne udbydes inden for samme områder som bachelor- og kandidatuddannelser .

Redegørelse– om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

3.Rammerne for de videregåendeuddannelser3 .1 Styring og organisering afde videregående uddannelserHelt overordnet gælder det, at de videregående uddan-nelser reguleres i en række forskellige lovgivninger . Defleste videregående uddannelsesinstitutioner har i dag enform for selvejestatus, ansat ledelse og bestyrelse . Bilag1 indeholder en oversigt over de styrings- og rammebe-tingelser, der gælder for de videregående uddannelserunder Uddannelsesministeriet .Alle institutioner indgår udviklingskontrakter med ud-dannelsesministeren . På trods af disse ligheder er derdog forskellige former for, hvordan styringsrelationenvaretages i praksis .i 2011 i alt knap 30 mio . kr . svarende til mellem to og fireprocent af institutionernes statstilskud .

ProfessionshøjskolerProfessionshøjskolerne modtager et årligt institutionstil-skud på baggrund af deres geografiske dækningsområdeog deres størrelse (uddannelsesaktivitet) (svarende til ca .2,5 til fire procent af deres samlede statstilskud) . Hoved-parten af statstilskuddet består af aktivitetsafhængigetilskud (taxametertilskud) (75-90 procent af de samledestatstilskud) .En andel af statstilskuddet til professionshøjskolerne ergivet fra globaliseringspuljen . Midlerne gives blandt andettil kvalitetsudvikling, styrket sammenhæng mellem teoriog praksis og systematisk videnopbygning . (mellem 5 og7,5 procent af de samlede statstilskud) .

3 .2 Økonomiske rammer forde videregående uddannelserSammensætningen af de forskellige institutionstypersfinansieringsgrundlag, herunder statstilskuddet, variererfor de videregående uddannelser . Bilag 2 indeholder enkomplet oversigt over de økonomiske rammer for uddan-nelsesinstitutionerne under Uddannelsesministeriet .

Maritime uddannelsesinstitutionerDe maritime uddannelsesinstitutioner modtager et årligtgrundtilskud på 1,3-3 mio . kr . (delvist afhængig af størrel-sen) svarende til 2-12 procent af det samlede statstilskud .88-98 procent af statstilskuddet består således af taxame-tertilskud .Kunstneriske uddannelsesinstitutionerDe kunstneriske uddannelsesinstitutioner har ramme-bevillinger på finansloven1 . Til rammebevillingerne erknyttet et fast aktivitetskrav i form af et fastsat antal aktivestuderende . Da uddannelserne alle er dimensionerede,er aktivitetskravet samtidig udtryk for loftet over deresaktivitet . Bevillingerne har været suppleret med midlerfra globaliseringspuljen til forskning . I modsætning til deøvrige videregående uddannelser er de kunstneriske ud-dannelser ikke omfattet af et taxametersystem .Den samlede bevilling til kunstneriske uddannelses-institutioner under Uddannelsesministeriet udgør i 2012513 mio . kr .

ErhvervsakademierErhvervsakademierne modtager et fast institutionstilskudpå 1,5 mio . kr . årligt (svarende til 0,5 til 4,5 procent af deressamlede statstilskud) . Hovedparten af statstilskuddetbestår således af aktivitetsafhængige uddannelsestilskud(taxametertilskud) (90-96 procent af statstilskuddet) .Der findes 30 forskellige uddannelsestakster for hhv .erhvervsakademiuddannelser, professionsbachelorer og demaritime uddannelser .Erhvervsakademierne modtager også en mindre andel afmidlerne fra globaliseringspuljen til kvalitetsløft og styrketsammenhæng mellem teori og praksis . Disse tilskud udgør

Redegørelse– om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

UniversiteterUniversiteternes indtægter består af to hovedkilder:Bevillingerne opført på finansloven; basistilskud tilforskning, uddannelse og andre formål samt indtægterfra eksterne kilder, herunder fx tilskudsfinansieredeforskningsmidler fra de statslige forskningsråd, EU ellerprivate virksomheder samt eventuelle indtægter fraforskningsbaseret myndighedsbetjening mv . Om uddan-nelsesbevillingerne, der udgør 25 procent af universite-ternes økonomi, gælder, at universiteter er underlagt ettaxametersystem med tre forskellige takster .

3 .4 Udfordringer og næste skridt: Nyerammer for de videregående uddannelserSom nævnt i indledningen, har institutioner og uddan-nelser under Uddannelsesministeriet været igennem enmeget omfattende udvikling de sidste 10-15 år . Det gælderikke mindst universiteterne, professionshøjskolerne ogerhvervsakademierne . Antallet af institutioner er redu-ceret betydeligt . Mange institutioner har været gennemlangstrakte og vanskelige fusionsprocesser . Uddannelses-strukturen er omlagt . I samme periode er optaget stegetmarkant . Det er nu tid til at have fokus på de studerende ogderes uddannelser .

3 .3 Status for kvalitetssikringenpå de videregående uddannelserDe europæiske standarder og retningslinjer for kvalitets-sikring af videregående uddannelse har fokus på hhv .intern kvalitetssikring, ekstern kvalitetssikring samt kva-litetssikring af eksterne kvalitetssikringsorganisationer .Siden 2007-2008 er ekstern kvalitetssikring af de videre-gående uddannelser i form af uddannelsesakkrediteringblevet varetaget af Akkrediteringsrådet . Ved en uddan-nelsesakkreditering vurderes relevans og kvalitet af hverenkelt uddannelse set i forhold til faste kriterier .Akkrediteringen af på den ene side universitetsuddannel-serne og på den anden side erhvervsakademi- og professi-onsbacheloruddannelser samt kunstneriske uddannelsersker i dag efter to forskellige måder . Akkrediteringsrådettræffer afgørelser om akkreditering af alle nye og eksiste-rende videregående uddannelser og udbud på baggrundaf akkrediteringsrapporter fra hhv . ACE Denmark for såvidt angår universitetsuddannelserne, og Danmarks Eva-lueringsinstitut, for så vidt angår de øvrige uddannelserog udbud .Akkrediteringsrådet godkender endvidere nye bachelor-,kandidat- og masteruddannelser, mens nye uddannelserinden for de øvrige uddannelsestyper forudsætter mini-sterens godkendelse .

3.4.1 Én lov for alle videregående uddannelserDe studerendes muligheder for at gennemføre og få kom-petencer, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet, skal væredet centrale for fremtidens videregående uddannelser . Etfleksibelt uddannelsessystem skal gøre det muligt for denenkelte at udnytte sit potentiale uden at møde uhensigts-mæssige barrierer og blindgyder .Den enkelte skal kunne opbygge, videreudvikle og udbyg-ge sine kompetencer hele livet uden unødigt tidsforbrugog dobbeltuddannelse . Der skal være flere afstignings-muligheder i hele det videregående uddannelsessystem,der gør det muligt at indgå i arbejdsstyrken i en periodefor efterfølgende eller parallelt med et arbejde at vide-reuddanne sig med henblik på faglig opkvalificering ogerhvervelse af nye kvalifikationer, herunder på et højerekompetenceniveau .Uddannelsesministeriets uddannelsespolitiske visiontager udgangspunkt i de studerende . Et forbedret og meresammenhængende uddannelsessystem kan sikres gen-nem én samlet lov for de videregående uddannelser . Lovenskal sætte rammer for en samlet og sammenhængendestruktur for de videregående uddannelser . For så vidt angårlove, hvor der på nuværende tidspunkt både er bestemmel-ser om institutioner og uddannelser, fx universitetsloven,vil bestemmelser om uddannelse blive flyttet til én samletuddannelseslov på ministeriets område . Arbejdet sættes igang i 2012 .

1Designskolen i Kolding er formelt selvejende, men modtager tilskuddet efter samme principper som statsinstitutionernes bevillinger .

Redegørelse– om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Vi skal se mindre på eksisterende institutionsspecifikkeforskelle, og vi skal sikre en markant større fleksibilitet i devideregående uddannelser . Det betyder ikke, at alle stude-rende skal uddannes til konkrete jobfunktioner, men at allestuderende i deres uddannelse skal erhverve kompetencer,der kan give dem gode beskæftigelsesmuligheder .Det er afgørende, at en ny uddannelsesstruktur sikrer, at destuderende kan foretage nogle mere kvalificerede valg, nårde vælger uddannelse . Her skal de vide, hvilke uddannel-ser deres valgte uddannelse giver adgang til . På den mådekan meget af den supplering, der i dag finder sted mellemfx bachelor- og kandidatuddannelser, overflødiggøres .Alle studerende på videregående uddannelser skal i fremti-den være i det samme system, og reglerne for opbygning afuddannelser, merit og overgange skal ensartes på tværs afuddannelsesinstitutioner .For at uddanne til fremtiden har vi brug for mange forskelli-ge kompetenceprofiler . Vi har også brug for, at uddannelser– i respekt for den faglige progression – kan sammensættesbredere . De studerende skal i større udstrækning indivi-duelt kunne sammensætte deres egen uddannelse på enmåde, så de skærper deres beskæftigelsesmuligheder . Detindebærer bl .a ., at der bliver mulighed for fx kandidatud-dannelser med forskellige profiler, herunder fx kandidatud-dannelser, der forbereder de studerende på en forskerkar-riere, som det bl .a . kendes fra den såkaldte 4+4 model .

nerne under Uddannelsesministeriet vil vi have fokus påat udvikle styringsredskaber og i særdeleshed udviklings-kontrakter, taxameter- og bevillingsinstrumenter samt deneksterne kvalitetssikring .Fremadrettet ønsker vi harmonisering af styringen afinstitutionerne på Uddannelsesministeriets område, hvordet understøtter større sammenhæng i uddannelsessyste-met . Eventuelle forskelle skal kunne begrundes, og der skalske en målrettet udvikling af meningsfulde og ambitiøseudviklingskontrakter med færre og klarere mål . Arbejdetvil tage udgangspunkt i den igangværende dialog meduniversiteterne om målepunkter i relation til de pligtigeoverordnede mål, der er meldt ud for universiteternesudviklingskontrakter .

Nye enkle udviklingskontrakter:

Alle institutioner skal have nye kontrakter,hvor fokus er på gennemsigtighed samt færreog klarere mål, herunder hvordan institutionerneer med til at skabe bedre sammenhæng iuddannelsessystemet.

UniversiteternesudviklingskontrakterUniversiteterne har med det nye koncept for udvik-lingskontrakter fået større frihed til selv at kommemed deres individuelle forslag til løsningerne af deoverordnede samfundsmæssige udfordringer, somuniversiteterne skal bidrage til at løse . Formålet medudviklingskontrakterne er bl .a . at fremme den strate-giske udvikling og skabe synlighed om universitetetsarbejde .Universitetet udarbejder et kontraktudkast, der in-deholder 4 pligtige mål, som uddannelsesministerenhar meldt ud, og 3-5 selvvalgte mål, som universitetetselv fastlægger . Derefter fastsættes ambitionsni-veauet i konkrete målepunkter i en forhandling medUddannelsesministeriet .

Én lov for alle videregående uddannelser:

Visionen er én samlet og sammenhængendestruktur i de videregående uddannelser medfokus på gennemsigtighed og større fleksibilitet.Uddannelserne skal både på erhvervsakademi-,bachelor- og kandidatniveau give de studeren-de - brede eller smalle – erhvervskompetencer.3.4.2 Harmonisering af styringsredskaberMed respekt for de forskelligheder, der skal være på tværsaf de videregående uddannelsesinstitutioner, vil vi i dialogmed institutionerne om, hvordan vi kan udvikle rammernefor de videregående uddannelser . I dialog med institutio-

Redegørelse– om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

3.4.3 Taxameter – og bevillingsreform for devideregående uddannelserSom det fremgår ovenfor, er der tydeligvis forskelle på devideregående uddannelsesinstitutioners økonomiske ram-mer, herunder de taxametersystemer, de finansieres efter .Fx har erhvervsakademier, professionshøjskoler og mari-time uddannelsesinstitutioner et taxametersystem med ialt 30 uddannelsestakster, universiteternes system har 3,mens de kunstneriske uddannelsesinstitutioner ikke finan-sieres gennem et taxametersystem .

ringsoperatører . Endelig skal arbejdsdelingen mellem ACEDenmark og Evalueringsinstituttet afklares .Akkrediteringssystemet skal sikre en større sammenhængi udbuddet af nye videregående uddannelser . Udviklingenaf uddannelser skal være hensigtsmæssig i et samfunds-økonomisk perspektiv, herunder i forhold til samlet uddan-nelsesudbud, regional dækning og mere generelt i forholdtil arbejdsmarkedsrelevans .Uddannelsesministeriet har opstillet fire bærende princip-per for et nyt fælles system:– Tillid til de videregående uddannelsesinstitutionerseget arbejde med kvalitetssikring af uddannelserne,herunder afbureaukratisering og større fokus på, at do-kumentationskrav er i tråd med institutionernes dagligekvalitetsarbejde– Kvalitetsudvikling af uddannelser med særlige udfor-dringer– Større sammenhæng i udbuddet af nye videregåendeuddannelser i forhold til samfundsøkonomiske behov,herunder arbejdsmarkedsrelevans og regional dækning– Videreførelse af tværgående evalueringer af de videre-gående uddannelser .

Taxameter- og bevillingsreform:

Inden for den eksisterende ramme vil vi i 2012igangsætte et arbejde med at ændre tilskuds-systemet på tværs af alle videregående ud-dannelsesinstitutioner. Et fremtidigt bevillings-system skal være enkelt, gennemskueligt ogbaseret på objektive kriterier samtidig med,at det understøtter uddannelsesaktivitet ogsammenhæng i uddannelsessystemet.3.4.4 Nyt akkrediteringssystem for alle videregåendeuddannelserSom nævnt ovenfor, er der i dag forskellige rammer for ud-dannelsesakkreditering, og koordinationen i udbuddet afnye uddannelser på tværs af sektorer sikres ikke i tilstræk-keligt omfang . De nuværende akkrediteringssystemer erdesuden blevet kritiseret for at være bureaukratiske ogressourcekrævende og ikke i tilstrækkeligt omfang bidra-gende til uddannelsernes kvalitetsudvikling .Et nyt, fælles akkrediteringssystem for de videregåendeuddannelser skal sikre høj kvalitet og større sammenhæng .Systemet skal sikre en tæt kobling mellem institutionernesdaglige kvalitetssikringsarbejde og den eksterne kvalitets-sikring . Uddannelsesinstitutionernes eget arbejde medkvalitetssikring er den bedste garanti for videregåendeuddannelser, der kan tiltrække studerende og opfyldesamfundets behov for arbejdskraft . Det nye akkrediterings-system skal indebære en forenkling og fokusering af akkre-diteringsprocessen, og det skal det lette de administrativebyrder ved akkreditering for institutioner og akkredite-

Nyt fælles sammenhængende akkrediteringssystem:

Koblingen mellem det daglige kvalitetssik-ringsarbejde og den eksterne kvalitetssikringskal styrkes, og kvalitetssikringen skal væremere smidig og understøtte, at nye uddan-nelsesudbud bidrager til sammenhængeni uddannelserne. Lovforslag om nyt fællesakkrediteringssystem fremsættes i næstefolketingssamling.

Redegørelse– om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

4.Vejene gennem de videregåendeuddannelser4 .1 Status for omfang, studietider, frafald,overgange, supplering, merit og efter-og videreuddannelse på de videregåendeuddannelserMere end halvdelen af en ungdomsårgang skønnes i dag atfå en videregående uddannelse . De studerende har megetstor sandsynlighed for at gennemføre en videregåendeuddannelse . De nyeste tal viser, at 87 procent . af dem, derforventes at påbegynde en videregående uddannelse, ogsåforventes at fuldføre den . Men de bruger forholdsvis langtid på at gennemføre, og undervejs har mange foretaget eteller flere studieskift .Der er også mange velfungerende overgange mellem ud-dannelsesniveauerne og gode eksempler på samarbejde .Studentermobiliteten mellem de videregående uddan-nelsesinstitutioner er imidlertid forholdsvis lille . Og bådebachelorer og professionsbachelorer kan i visse tilfældevære nødt til at supplere for at få adgang til kandidatud-dannelse .Det videregående uddannelsessystem tilbyder flere hun-drede forskellige uddannelser, men omkring halvdelenaf optaget fordeler sig på meget få uddannelser, idet 50procent af de optagne centrerer sig om kun 20 meget søgteuddannelser, som fx medicin, pædagog og markedsførings-økonom .

Studietider på de videregående uddannelserDen gennemsnitlige studietid i 2010 for et samlet bachelor-og kandidatforløb var for de fuldførte 6,3 år . Den gennem-snitlige studietid for de fuldførte kandidater er siden 1999faldet med knap fire måneder (0,3 år) .Den gennemsnitlige studietid for fuldførte på professions-bacheloruddannelser i 2010 var 3,6 år . Det er en mindrestigning på 2,5 måneder siden 1999 . Med indførelsen afprofessionsbachelortitlen i 2000 blev flere uddannelserforlænget fra 3-3½ år .Den gennemsnitlige studietid for fuldførte på erhvervsa-kademiuddannelser i 2010 var 2,1 år . Den gennemsnitligestudietid for de fuldførte på erhvervsakademiuddannelserhar siden 1999 haft en stigning på knap fem måneder (0,4år) . Erhvervsakademiuddannelserne gennemgik en reformi 2000, hvor flere uddannelser blev forlænget fra 1½ til to år .Dette har betydning for stigningen i studietiden .

Antal studerende i det videregående uddannelsessystemOptaget til de videregående uddannelser har været støtstigende de senere år . Knap 60 .000 personer blev optagetpå en videregående grunduddannelse gennem Den Koordi-nerede Tilmelding i 2011 . Det er en stigning på 36 procentsiden 2007 .Den seneste opgørelse viser, at andelen af ungdomsårgan-gen 2010, der efter 25 år forventes at opnå en videregåendeuddannelse, er på 54 procent mod 49 procent i 20092 .Uddannelsesøkonomer argumenterer for, at de senesteårs vækst i høj grad skyldes den økonomiske krise . Talleneer dermed konjunkturfølsomme, og derfor er 60 procent-målsætningen meget ambitiøs .

Redegørelse– om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Tabel 3:Optagne gennem Den Koordinerede Tilmelding pr . 1 . oktober, 2007-2011Stigning2007-201164%42%24%36%

2007ErhvervsakademiProfessionsbachelorBachelorI alt5 .81015 .87922 .15943 .848

20087 .10415 .82519 .52442 .453

20098 .07019 .09722 .26949 .436

20108 .68120 .43325 .20154 .315

20119 .54322 .48727 .56059 .590

Kilde:Uddannelsesministeriets beregninger er baseret på data fra Den Koordinerede Tilmeldings Sekretariat .Anm: Opgørelsen inkluderer alle videregående uddannelser undtagen de maritime uddannelser . Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor,bachelor), er placeret under den kategori, hvis uddannelser har den samme længde . Tallene omfatter uddannelser med optag via Den Koordinerede Tilmelding .2Kilde:Profilmodellens prognose for hvilket uddannelsesniveau elever, som afslutter 9 . klasse i 2010, forventes at få .

Figur 3:Gennemsnitlig studietid på videregående uddannelser

Erhvervsakademi76543210199920002001

Professionsbachelor

Kandidat med bachelor

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Kilde:Uddannelsesministeriets beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik .Anm: Professionsbachelorer indeholder også øvrige mellemlange videregående uddannelser . For kandidaterne er studietiden udregnet for et samlet bachelor- og kandidatforløb på individniveau .Fuldførte kandidater uden et samlet bachelor- og kandidatforløb i Danmark er ikke medregnet i opgørelsen, undtaget er dog personer, der har fuldført en 5-årig kandidatuddannelse .2Kilde:Profilmodellens prognose for hvilket uddannelsesniveau elever, som afslutter 9 . klasse i 2010, forventes at få .

Redegørelse– om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Frafald på de videregående uddannelserFrafaldet på de enkelte videregående uddannelser ersamlet set reduceret i det seneste årti, men der er fortsat formange unge, der falder fra . Det medfører mange studieskiftog dermed en lang samlet studietid, især fordi det er megetvanskeligt at opnå merit for tidligere gennemførte uddan-nelsesdele .Der er på de forskellige uddannelser stor forskel påfrafaldet et år efter studiestart . I 2010 var frafaldet lavestblandt de kandidatstuderende, idet fire procent af de kan-didatstuderende er faldet fra efter et år . Dernæst kommerbachelorstuderende og professionsbachelorstuderende,hvor henholdsvis 11 procent og 12 procent af de stude-rende er faldet fra inden et år . Højest er frafaldet blandt deerhvervsakademistuderende, hvor 19 procent af de stude-rende er faldet fra inden et år .Frafaldet for bachelorerne er faldet mellem 2003 og 2010,mens frafaldet for professionsbachelorerne er steget .Frafaldet for de kandidatstuderende har været ret konstant,mens frafaldet for de erhvervsakademistuderende harsvinget meget gennem årene, jf . figur 4 .

Overgang i det ordinære videregåendeuddannelsessystemFigur 5 viser noget af studentermobiliteten mellem deordinære uddannelser i det videregående uddannelsessy-stem . Af figuren fremgår, at ud af de personer, der fuldførteen erhvervsakademiuddannelse i 2006, var 11 procent gået igang med en professionsbacheloruddannelse inden for fireår, og ti procent var gået i gang med en bacheloruddannelse .Figuren viser også, at syv procent af dem, som fuldførteen professionsbacheloruddannelse i 2006, var gået i gangmed en kandidatuddannelse inden for fire år, mens 24 pro-cent af dem, der afbrød en bacheloruddannelse, var i gangmed en professionsbacheloruddannelse inden for fire år .

Redegørelse– om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Figur 4:Frafald 1 år efter studiestart på de videregående uddannelser

Kandidat25%

Professionsbachelor

Bachelor

Erhvervsakademi

20%

15%

10%

5%0%20002001200220032004200520062007200820092010

Kilde:Uddannelsesministeriets beregninger på baggrund af data fra Danmarks StatistikAnm:Professionsbachelorer indeholder også øvrige mellemlange videregående uddannelser . Bachelor indeholder de 5-årige kandidatuddannelser . Kandidatuddannelserne inde-holder kun de 2-årige kandidatuddannelser . Tallet viser hvor mange af dem, som er påbegyndt uddannelsen 1 år før, er faldet fra inden statustidspunktet 1/10 det pågældende år .

Figur 5:Overgange i det ordinære videregående uddannelsessystem i procent

Prof . bach .

Uni . bach

Kandidat

Fuldført erhvervsøkonomi

Fuldført professionsbachelor

Afbrudt universitetsbachelor

Kilde:Uddannelsesministeriets beregninger på baggrund af data fra Danmarks StatistikAnm:Tabellen viser, hvor mange af dem, som har hhv . fuldført eller afbrudt en videregående uddannelse i 2006, der inden for fire år er påbegyndten anden videregående uddannelse . De 5-årige kandidatuddannelser er ikke inkluderet i universitetsbacheloruddannelserne eller kandidatuddannelserne .

Redegørelse– om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Tabel 4:STÅ opgjort på studieår for danske professionshøjskoler2008/2009STÅOrdinært indskrevne1OverflyttedeDanske gæstestuderendeUdenlandske gæstestuderendeSTÅ i alt45 .7212 .6653281349 .231Procent92,9%5,4%0,1%1,7%100%2009/2010STÅ46 .5953 .3774184550 .858Procent91,6%6,6%0,1%1,7%100%2010/2011STÅ47 .2413 .376431 .00352 .053Procent90,8%7,2%0,1%1,9%100%

Kilde:Professionshøjskolernes aktivitetsindberetninger til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte .1Heri indgår også udenlandske betalings- og fripladsstuderende samt EU-borgere .

Tabel 5:STÅ opgjort på studieår for danske universiteter2008/2009STÅEgne studerende1Danske gæstestuderendeUdenlandske gæstestuderendeSTÅ i alt70 .5209802 .54174 .041Procent95,2%1,3%3,4%100,0%2009/2010STÅ73 .1681 .0823 .18877 .438Procent94,5%1,4%4,1%100,0%2010/2011STÅ77 .0291 .2263 .19881 .453Procent94,6%1,5%3,9%100,0%

Kilde:Universiteternes aktivitetsindberetninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering .1Hermed menes studerende optaget ved det respektive universitet .

Redegørelse– om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Supplering før optag på kandidatuddannelserHvis en ansøger til en kandidatuddannelse ikke opfylderadgangskravene til uddannelsen, kan ansøgeren gennem-føre suppleringsforløb med henblik på at opfylde adgangs-kravene . På baggrund af oplysninger fra universiteterneskønnes det, at ca . 800 studerende – både bachelorer ogprofessionsbachelorer – tog suppleringskurser i 2010, og atsuppleringsaktiviteten udgjorde ca . 330 studenterårsværk(STÅ) .Studentermobilitet mellem videregåendeuddannelsesinstitutionerNedenfor gennemgås studentermobiliteten på profes-sionshøjskolerne og universiteterne . Tallene er baseretpå institutionernes egne indrapporteringer . Der er ikketilsvarende opgørelser for de øvrige institutioner underUddannelsesministeriet .Af tabel 4 fremgår, at 90,8 procent af de studenterårsværk,som blev optjent på professionshøjskolerne i 2011, blevoptjent af de respektive professionshøjskolers egne stude-rende . 7,2 procent af de optjente studenterårsværk i 2011blev optjent af overflyttede studerende, mens 0,1 procentblev optjent af gæstestuderende fra en anden dansk uddan-nelsesinstitution . 1,9 procent blev optjent af gæstestude-rende fra en udenlandsk uddannelsesinstitution .Af tabel 5 fremgår, at 94,6 procent af de studenterårsværk,som blev optjent på universiteterne i 2011, blev optjent afde respektive universiteters egne studerende . 1,5 procentaf de optjente studenterårsværk i 2011 blev optjent af gæ-stestuderende fra en anden dansk uddannelsesinstitution,mens 3,9 procent blev optjent af gæstestuderende fra enudenlandsk uddannelsesinstitution .

MeritDet er de videregående uddannelsesinstitutioner selv, derafgør, om der skal gives merit for aktiviteterne gennemførti andre uddannelsesforløb . Institutionerne har ansvaret for,at den samlede uddannelse fastholder kvaliteten efter, atder er givet merit .Der er i dag ikke ensartede procedurer og gennemskuelig-hed i de forskellige videregående uddannelsesinstitutio-ners meritpraksis . Selv om der er udvidede klagemulig-heder, er mulighederne for at opnå merit for tidligeregennemførte uddannelsesaktiviteter for ringe .

Efter- og videreuddannelseDe videregående uddannelsesinstitutioners udbud af efter-og videreuddannelse er reguleret i den såkaldte VFV-lov .Rammen er en niveau-opdeling i videregående voksenud-dannelse (VVU), diplomuddannelse og masteruddannelse,som spejler niveaudelingen i de ordinære uddannelser .VVU er således på erhvervsakademiniveau med et omfangpå 60 ECTS-point, diplomuddannelser er på bachelorni-veau med et omfang på 60 ECTS-point og masteruddannel-ser på kandidatniveau med et omfang på 60 ECTS-point .VVU og diplomuddannelser udbydes i langt overvejendegrad på professions- og erhvervsrettede institutioner, ogmasteruddannelser kun på universiteter . Der er på sammemåde en opdeling i udviklingsbaserede og forsknings-baserede videre- og efteruddannelser . Fx er videre- ogefteruddannelse i ledelse primært udbudt som diplomud-dannelser på ingeniørhøjskoler og professionshøjskolerog som kortere private udbud fra konsulentvirksomheder,mens universiteternes ledelsesuddannelser primært ermasteruddannelser .

Redegørelse– om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Tabel 6:Antal årselever på masteruddannelser, diplomuddannelser og videregåendevoksenuddannelser fordelt på højest fuldførte uddannelse, studieåret 2009/2010ÅrseleverUdd . under videregående niv .ErhvervsakademiuddannedeProfessionsbachelorer mv .BachelorerKandidatuddannelserPh .d . mv .Uoplyst/ukendtTotal102605255335922941 .214Andel8%5%43%4%30%2%8%100%Årselever2 .4177953 .60315872523607 .780Andel31%10%46%2%9%0%1%100%Årselever2 .406665321843458893 .918Andel61%17%8%2%9%0%2%100%

Kilde:Uddannelsesministeriets beregninger på baggrund af opgørelser fra Ministeriet for Børn og Undervisnings databank : http://statweb .uni-c .dk/databanken .Anm:Antallet af årselever for master og diplomuddannelser er 2009/2010, mens det for VVU er 2008/2009 . I antallet af årselever med en professionsbacheloruddannelsemedtælles også personer med en ”Øvrig mellemlang videregående uddannelser” .

Redegørelse– om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Tabel 6 viser efter- og videreuddannelsesaktiviteten fordeltpå årselevernes højest fuldendte uddannelse . Det fremgår,at aktiviteten er størst på diplomuddannelserne med7 .780 årselever fulgt af videregående voksenuddannelsemed 3 .918 årselever og masteruddannelserne med 1 .214årselever .På diplomuddannelserne udgør professionsbachelorernemed 46 procent den største gruppe af de studerende, efter-fulgt af personer med en uddannelse under videregåendeniveau med 31 procent . På masteruddannelserne udgørprofessionsbachelorer og kandidater med henholdsvis 43procent og 30 procent de største grupper af studerende . Påvideregående voksenuddannelse udgør personer med enuddannelse under videregående niveau med 61 procentden største del af de studerende .

Sammenhæng på islandskIslands fire største videregående uddannelses-institutioner har sammen med det islandskeundervisningsministerium netop indgået en aftale,der fjerner alle hindringer for, at studerende kansammensætte deres uddannelse ved at vælge mel-lem fag, der udbydes på alle fire institutioner . Insti-tutionen, hvor den studerende er optaget, kan dogfortsat fastsætte regler for, hvor mange moduler denstuderende skal gennemføre dér (i udgangspunktetsom minimum det første studieår) .Moderinstitutionen er forpligtet til at vejlede ommoduler på de tre andre institutioner, som vil værerelevante i forhold til en given uddannelse og indgåaftaler med den modtagende institution om for-håndsmerit . Denne gensidighed skal bl .a . være medtil at sikre en arbejdsdeling i udbuddet af småfag,ligesom den giver de studerende mere valgfrihedog mere at vælge imellem . Endelig sikrer aftaler omforhåndsmerit, at de studerende kommer hurtigereigennem uddannelserne .

4 .2 Udfordringer og næste skridt:En uddannelsespolitisk vision om devideregående uddannelserDet er Uddannelsesministeriets vision at arbejde for meresammenhæng på tværs af de videregående uddannelser .De sigtelinjer, der præsenteres nedenfor, vil blive udviklet idialog med sektoren og med respekt for indgåede politiskeaftaler på området, ligesom de vil blive spillet ind i detigangværende ministerudvalgsarbejde om de videregå-ende uddannelser .

skal den faglige kvalitet og uddannelsernes identitetfastholdes .Det fleksible uddannelsesvalg skal både fungere på deenkelte institutioner og på tværs af institutioner . Inspiratio-nen til udviklingen af det indre marked skal bl .a . findes påIsland, jf . “Sammehæng på islandsk” .

4.2.1 Fleksible uddannelsesvalg på– og på tværs af – institutionerFlere institutioner er allerede i gang med at udvikle så-kaldte indre markeder for uddannelser, hvor de studerendefår nemmere ved at kombinere deres uddannelse medelementer fra andre uddannelser .Vi ønsker at indføre fleksible uddannelsesvalg, hvor ud-dannelsessamarbejde på institutionerne og på tværs afinstitutionerne skal bidrage til at tilpasse strukturer ogindhold af uddannelser, så det i højere grad er muligt forde studerende at skifte spor eller kombinere relevantefagområder på tværs af de forskellige uddannelsesin-stitutioner og sektorer . Denne fleksibilitet kan tilveje-bringes ved, at der i de enkelte uddannelser er mulighedfor at vælge tilvalg af specifikke fag og studieforløb, derkan lette overgangen til andre uddannelser . Samtidig

Det fleksible uddannelsesvalg på – og på tværs– af institutioner:

Det fleksible uddannelsesvalg skal give allestuderende optimale muligheder for at kom-binere deres uddannelse med elementer fraandre uddannelser fra deres egen eller andreinstitutioner

Redegørelse– om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

4.2.2 Samarbejde om videngrundlagUddannelsesinstitutionerne har allerede en forpligtelsetil at samarbejde, og det sker allerede, jf . “Eksempler påsamarbejder på tværs af uddannelsessektorer” . Der erdog brug for endnu mere samarbejde i fremtiden . Det skalsikres, at samarbejdet bliver en gensidig forpligtigelse .Institutionerne bør i samarbejde blive bedre til at udnyttehinandens videngrundlag og styrkepositioner på tværsaf sektorerne, så kvaliteten af uddannelse løftes i hele detvideregående uddannelsessystem .Der skal fortsat forskes i problemstillinger, som er relevan-te for det tværgående samarbejde, og denne viden skalbringes i spil på institutionerne til gavn for undervisere,studerende, videreudvikling af eksisterende uddannelserog udvikling af nye relevante uddannelsestilbud .

Samarbejde om videngrundlag:

Gennem gensidigt forpligtende aftalerudvikles nye modeller for, hvordan institutio-nerne øger forsknings- og vidensamarbejdet.4.2.3 Afskaffelse af suppleringI nogle tilfælde er det i dag nødvendigt at gennemføre etsuppleringsforløb for at opfylde adgangskravet til en kandi-datuddannelse . Det gælder både professionsbachelorer ogbachelorer, hvis de ønsker at gennemføre en kandidatud-dannelse, de ikke har direkte adgang til .Supplering mellem bachelor- og kandidatuddannelsen erstudietidsforlængende og udgiftsdrivende . Det er hverkengodt for de studerende eller for samfundet . Derfor er måletat afskaffe supplering fra 2013 . Men det skal ske uden, atdet faglige niveau på kandidatuddannelserne sænkes . Sup-plering i enkelte vigtige fag skal kunne gennemføres, efterden studerende er optaget på uddannelsen . Det kræver enstørre fleksibilitet i institutionernes optag . Det skal ikke gåud over kvaliteten .En løsning kunne være mere samarbejde mellem ud-dannelsesinstitutionerne om overgangsmuligheder, jf .“Brobygning i Sydvest-Danmark . Fra erhvervsakademi tilkandidat-uddannelse” .

Eksempler på samarbejder påtværs af uddannelsessektorerEt konkret eksempel på et vidensamarbejde er Aal-borg Universitet og University College Nordjylland,der har etableret “Laboratorium for forskningsba-seret skoleudvikling” .På Sjælland har Roskilde Universitet indgået etsamarbejde med Professionshøjskolen UCC, UCSjælland og Metropol, der sikrer, at professionshøj-skolestuderende, der tager særlige valgfag, undgårat skulle supplere, idet de får direkte adgang tiluniversitetets kandidatuddannelser bl .a . på sund-hedsområdet .En tilsvarende aftale er netop indgået mellemKU og UC Sjælland . Denne aftale har også fokuspå videndeling og samarbejde på bl .a . sundheds-området og det pædagogiske område .Et eksempel på et uddannelsessamarbejde erProfessionshøjskolerne Metropol og UCC samtKøbenhavns Universitet og Aarhus Universitet,der er gået sammen om en ny Science-lærer-uddannelse .

Brobygning i Sydvest-Danmark.Fra erhvervsakademi til kandidat-uddannelseErhvervsakademi SydVest bygger bro for uddannedei offshore branchen . Driftsteknologer fra EA SydVestfår en praktisk orienteret toårig videregåendeuddannelse, der består af en kombination af ma-skintekniske og kvalitetsmæssige fag med offshoreteknologi som hovedfag . Driftsteknologer, der ønskeropkvalificering, kan fortsætte på professionsbache-loruddannelsen Teknisk Offshore Manager . Og etsamarbejde med AAU Esbjerg betyder endelig, at Tek-nisk Offshore Manageruddannelsen giver adgang tilkandidatuddannelsen i Energi på AAU Esbjerg .

Redegørelse– om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Supplering:

Supplering ved optagelse på en kandidat-uddannelse fra en bacheloruddannelse/professionsbacheloruddannelse skalafskaffes fra 2013.4.2.4 MeritgarantiMerit er et vigtigt element i at undgå unødvendig dob-beltuddannelse og få de studerende hurtigere igennem ud-dannelserne . En god meritpraksis fremmer også udgåendemobilitet . Det er blevet lettere at få merit . Det gælder bådepå tværs af institutioner og uddannelser i Danmark og iforhold til udlandet . Men det skal blive endnu mere gen-nemskueligt .Beslægtede bacheloruddannelser inden for samme fagligeområder skal give merit ved studieskift . Dette er et vigtigtelement i et nyt fleksibelt uddannelsesvalg på – og på tværsaf – institutionerne .Et udlandsophold skal ikke forsinke den unge på vej gen-nem uddannelsen . Studerende skal efter et godkendtudlandsophold have meritoverført alle ECTS fra studier iudlandet; det skal være et krav til både institutionen og denstuderende .Vi skal blive endnu bedre til at godkende og sætte pris påanderledes sammensatte uddannelser, og så skal vi stræbeefter, at der meriteres efter ensartede procedurer .

reform af VVU . Målet er at sikre fleksibilitet og gen-nemskuelighed med fleksibilitet i sammensætningen afmodulerne for den studerende og moduler af helt ned til 5ECTS-point omfang for bl .a . at sikre fleksibilitet i forhold tilarbejdsmarkedet .Der er behov for udvikling, hvor målene er, at:– institutionerne i højere grad udbyder korte, målrettedeforløb inden for en bredere vifte af fagområder– den tætte kobling mellem institutionstype og karakte-ren af efteruddannelse blødes op– brugernes behov er i fokus, og hvor udbuddet ikke nød-vendigvis afspejler det ordinære uddannelsessystem– institutionerne får mulighed og ansvar for at vurdere oganerkende tidligere efteruddannelse med henblik påtildeling af grader .På universitetsområdet er masteruddannelser regulereti en særskilt masterbekendtgørelse, der i forhold til fxreglerne om bachelor- og kandidatuddannelser er mindreomfattende og mindre detaljeret . Ligesom det er sket pådiplomuddannelses- og VVU-området, bør der igangsæt-tes et udviklingsarbejde på masteruddannelsesområdetmed henblik på at sikre, at også denne del af efter- ogvidereuddannelsessystemet fungerer bedst muligt . Etsådant udviklingsarbejdet skal inddrage spørgsmålet omsammenhængen til ph .d .-niveauet .

Efter- og videreuddannelse hele livet igennem:

Meritgaranti:

Studerende skal efter udlandsophold havemeritoverført alle ECTS fra godkendte studieri udlandet; det skal være et krav til bådeinstitutionen og den studerende. Andremeritudfordringer skal afdækkes og fjernes,hvis muligt.4.2.5 Efter- og videreuddannelse hele livet igennemUddannelsesministeriet gennemførte i 2011 en reformaf diplomuddannelserne og er i gang med en tilsvarende

Der igangsættes et udviklingsarbejde påmasteruddannelsesområdet, hvor brugernesbehov er i fokus, og hvor udbuddet ikkenødvendigvis afspejler det ordinære uddan-nelsessystem.

Redegørelse– om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

4.2.6 Innovation og entreprenørskabDet er ikke længere nok at uddanne dygtige lønmodtagere .På tværs af de videregående uddannelser skal vi uddannefolk, der kan skabe og udvikle job, fx ved opstart af virk-somheder eller udvikling af nye services og produkter ieksisterende virksomheder .Vi har brug for kompetente, innovative og entreprenantefærdiguddannede, der kan forbedre innovationskapaci-teten i virksomhederne – både i de eksisterende og i denyetablerede og både i private og offentlige virksomheder .De studerendes evne til at handle på muligheder skal frem-mes . Foretagsomhed, idérigdom og evnen til at omsætteviden til værdi for andre skal i fokus .En høj innovationskapacitet betyder, at virksomhederne eri stand til kontinuerligt at omsætte viden til nye løsninger,der er med til at skabe vækst og job i Danmark . Det kræverbl .a ., at uddannelsessystemet forstår og reagerer på er-hvervslivets og det offentliges efterspørgsel efter innovativarbejdskraft samt i højere grad uddanner unge, der kan gåud og skabe deres eget job .

Det kræver alt sammen en løbende justering og fornyelseaf uddannelsernes indhold gennem øget samarbejde medandre uddannelsesinstitutioner samt etablering af ”prak-tikvinduer”, fx ved at alle studieordninger skal muliggøremindst 30 ECTS point til praktik, klinik eller lignende og/eller mulighed for erhvervssamarbejder, så de studerendeallerede under uddannelsen får et større kendskab og erfa-ring med det arbejdsmarked, de uddannes til .

Erhvervssamarbejde og praktik:

Gennem erhvervssamarbejde og/eller praktikskal de studerende erhverve kompetencer, derkan styrke overgangen til arbejdsmarkedet.

Innovation og entreprenørskab:

En ny national innovationsstrategi skalhave fokus på, hvordan innovation ogentreprenørskab integreres på allevideregående uddannelser.

4.2.7 Praktik og erhvervssamarbejdeDe studerende skal, uanset hvilken videregående uddan-nelse, de har valgt, have bedre forudsætninger for at kom-me i job . Ikke alle studerende skal uddannes til konkretejobfunktioner, men alle studerende skal i deres uddannelseerhverve kompetencer, der kan styrke overgangen tilarbejdsmarkedet .Et foranderligt arbejdsmarked og krav om ændrede kom-petencer gennem arbejdslivet stiller større krav til de vide-regående uddannelser . Uddannelserne skal i højere gradreflektere arbejdsmarkedets behov, og dygtige dimittenderskal være med til at sikre de bedst mulige rammebetingel-ser for virksomhedernes internationale konkurrenceevne .

Redegørelse– om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

5.Mere sammenhæng i devideregående uddannelserAfsnit 5 opsummerer de uddannelsespolitiske principper,som Uddannelsesministeriet vil arbejde for . Det vil, somnævnt, ske i dialog med sektoren og med respekt for indgå-ede politiske aftaler . Arbejdet skal også ses i sammenhængmed det igangværende ministerudvalgsarbejde om devideregående uddannelser .

5.2 Reform af de videregående uddannelsera. Det fleksible uddannelsesvalg på – og på tværs af– institutioner:Det fleksible uddannelsesvalg skal givealle studerende optimale muligheder for at kombinerederes uddannelse med elementer fra andre uddannelserfra deres egen eller andre institutioner .b. Samarbejde om videngrundlag:Gennem gensidigtforpligtende aftaler udvikles modeller for, hvordan insti-tutionerne øger forsknings- og vidensamarbejdet .c. Supplering:Supplering ved optagelse på en kandidatud-dannelse fra en bacheloruddannelse/professionsbache-loruddannelse skal afskaffes fra 2013 .d. Meritgaranti:Studerende skal efter udlandsophold havemeritoverført alle ECTS fra studier i udlandet; det skalvære et krav til både institutionen og den studerende .Andre meritudfordringer skal afdækkes og fjernes, hvismuligt .e. Efter- og videreuddannelse hele livet igennem:Derigangsættes et udviklingsarbejde på masteruddannel-sesområdet, hvor brugernes behov er i fokus, og hvorudbuddet ikke nødvendigvis afspejler det ordinære ud-dannelsessystem .f. Innovation og entreprenørskab:En ny national innova-tionsstrategi skal have fokus på, hvordan innovation ogentreprenørskab integreres på alle videregående uddan-nelser .g. Erhvervssamarbejde og praktik:Gennem erhvervs-samarbejde og/eller praktik skal de studerende erhvervekompetencer, der kan styrke overgangen til arbejdsmar-kedet .

5.1 Reform af rammerne for de videregåendeuddannelsera . Én lov for alle videregående uddannelser:Visionen er énsamlet og sammenhængende struktur i de videregåendeuddannelser med fokus på gennemsigtighed og størrefleksibilitet i uddannelserne . Uddannelserne skal både påerhvervsakademi-, bachelor- og kandidatniveau give destuderende – brede eller smalle – erhvervskompetencer .b . Nye enkle udviklingskontrakter:Alle institutioner skalhave nye kontrakter, hvor fokus er på gennemsigtighedsamt færre og klarere mål, herunder hvordan institutio-nerne er med til at skabe bedre sammenhæng i uddan-nelsessystemet .c. Taxameter- og bevillingsreform:Inden for den eksiste-rende ramme vil vi i 2012 igangsætte et arbejde med atændre tilskudssystemet på tværs af alle videregåendeuddannelsesinstitutioner . Et fremtidigt bevillingssystemskal være enkelt, gennemskueligt og baseret på objektivekriterier samtidigt med, at det understøtter uddannelses-aktivitet og sammenhæng i uddannelsessystemet .d. Nyt fælles sammenhængende akkrediteringssystem:Koblingen mellem det daglige kvalitetssikringsarbejdeog den eksterne kvalitetssikring skal styrkes, og kvali-tetssikringen skal være mere smidig og understøtte, atnye uddannelsesudbud bidrager til sammenhængen iuddannelserne . Lovforslag om nyt fælles akkrediterings-system fremsættes i næste folketingssamling .

Redegørelse– om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Bilag 1:Styringsredskaber/rammer forinstitutioner under Uddannelsesministeriet

Styringsredskaber/rammerRegler

Universiteter

Professionshøjskoler

Lov om universiteter regulerer både universite-ternes institutionelle forhold og universiteter-nes udbud af bachelor- og kandidatuddannelse,ph .d .-uddannelse samt masteruddannelse mv .Der er udstedt en række bekendtgørelser i med-før af universitetsloven, herunder en uddan-nelsesbekendtgørelse omfattende bachelor- ogkandidatuddannelser, en masterbekendtgørel-se samt en bekendtgørelse om universiteternesinternationale uddannelsesforløb .Masteruddannelser udbydes i medfør af bådeuniversitetsloven og lov om erhvervsrettet grund-uddannelse og videregående uddannelse (videre-uddannelsessystemet) for voksne (VfV-loven) .

Lov om erhvervsakademiuddannelser ogprofessionsbacheloruddannelser regulerererhvervsakademiers og professionshøjskolersudbud af erhvervsakademiuddannelser ogprofessionsbacheloruddannelser .Der er udstedt en rammebekendtgørelse forerhvervsakademiuddannelser og professions-bacheloruddannelser i medfør af loven . Derud-over udstedes uddannelsesbekendtgørelserfor hver enkelt uddannelse på tværs af udbud .For videregående voksenuddannelser ogdiplomuddannelser gælder, at de er regulereti lov om erhvervsrettet grunduddannelseog videregående uddannelse (videreuddan-nelsessystemet) for voksne . Professionshøj-skolernes institutionelle forhold er reguleret ilov om professionshøjskoler for videregåendeuddannelser .

Ledelse

Universiteterne er statsfinansierede selvejendeinstitutioner med en ansat ledelse og bestyrel-ser med eksternt flertal .Bestyrelsen ansætter rektor . Al kompetenceudgår fra rektor . De videnskabelige ledere vare-tager deres opgaver efter delegation fra rektor .Rektor fastlægger universitetets interneorganisering inden for de rammer, sombestyrelsen har fastsat i vedtægten .Universitetet skal ifølge universitetslovennedsætte følgende rådgivningsorganer, bl .a . forat sikre medbestemmelse og medinddragelse:Akademisk råd, ph .d .-udvalg og studienævn .I det omfang, bestyrelsen ønsker flere rådgiv-ningsorganer, beskrives de i universitetetsvedtægt .

Professionshøjskolerne har selveje samtansat ledelse og bestyrelser med eksterntflertal .

Bestyrelsen ansætter rektor . Rektor tegnerprofessionshøjskolen med undtagelse afdispositioner over fast ejendom .

Udviklingskontrakter/rammeaftaler

Indgår 3-årig udviklingskontrakt med uddan-nelsesministeren på baggrund af 3-5 pligtigemål, som opstilles af ministeren og 3-5 selvvalgtemål, som vælges af det enkelte universitet .De pligtige og selvvalgte mål afrapporteresvia selvvalgte indikatorer (målepunkter) afovervejende kvantitativ karakter .De selvvalgte mål afspejler universitetetsegne strategiske prioriteringer og profilering .Uddannelsesministerens pligtige mål baserespå samfundsmæssige prioriteringer .

Indgår en flerårig udviklingskontrakt påbaggrund af pligtige mål .De konkrete målsætninger omfatter delsobligatoriske fælles indikatorer, dels selv-valgte indikatorer af overvejende kvantitativkarakter .

Redegørelse– om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Erhvervsakademier

Kunstneriske og kulturelleuddannelsesinstitutionerLov om videregående kunstneriske uddannel-sesinstitutioner under Kulturministeriet og Lovom Danmarks Biblioteksskole regulerer bådede institutionelle og uddannelsesmæssige –ordinære som efter-videreuddannelse – forholdpå de kunstneriske og kulturelle uddannel-sesinstitutioner .

MaritimeuddannelsesinstitutionerLov om maritime uddannelser regulerer deoverordnede rammer for de maritime uddan-nelser og uddannelsesinstitutioner . Det fagligeindhold på de enkelte uddannelser reguleres påbekendtgørelsesniveau .Under loven findes endvidere tværgåendebekendtgørelser vedr . eksamen, tilsyn, klage-adgang, adgangsbegrænsninger samt diversetilskud .

Lov om erhvervsakademiuddannelser ogprofessionsbacheloruddannelser regulerererhvervsakademiers og professionshøjskolersudbud af erhvervsakademiuddannelser ogprofessionsbacheloruddannelser .Der er udstedt en rammebekendtgørelse forerhvervsakademiuddannelser og professions-bacheloruddannelser i medfør af loven . Derud-over udstedes uddannelsesbekendtgørelser forhver enkelt uddannelse på tværs af udbud .For videregående voksenuddannelser ogdiplomuddannelser gælder, at de er regulereti lov om erhvervsrettet grunduddannelse ogvideregående uddannelse (videreuddannelses-systemet) for voksne Erhvervsakademiernesinstitutionelle forhold er reguleret i lov omerhvervsakademier for videregående uddan-nelser .

Erhvervsakademierne har selveje samt ansatledelse og bestyrelser .Flertallet i bestyrelsen udgøres af medlemmerfra institutioner for erhvervsrettet uddannelse ierhvervsakademiets geografiske område .Bestyrelsen ansætter rektor . Rektor tegnererhvervsakademiet med undtagelse af disposi-tioner over fast ejendom .

Designskolen Kolding er selvejende og ledesaf ansvarlig bestyrelse, der ansætter rektor .Arkitektskolen Aarhus og Det KongeligeDanske Kunstakademis Skoler for Arkitektur,Design og Konservering er statsejede institu-tioner, der ledes af en ansvarlig bestyrelse,der ansætter rektor .IVA ledes af en rektor, der ansættes af mini-steren .

Alle institutioner er selvejende institutionerbortset fra skoleskibet Danmark, som er stats-ejet og drives af en uddannelsesinstitution .Institutionerne ledes af en ansvarlig bestyrelse,der ansætter rektor .

Indgår en flerårig udviklingskontrakt på bag-grund af pligtige mål .De konkrete målsætninger omfatter delsobligatoriske fælles indikatorer, dels selvvalgteindikatorer af overvejende kvantitativ karakter .

Indgår en rammeaftale på baggrund af fast-satte mål i politisk flerårsaftale .De konkrete mål af kvalitativ karakter fastsæt-tes i den enkelte institutions rammeaftale .

Indgår ikke udviklingskontrakter med mini-steriet .Underlagt et ministerielt fastsat kvalitetsin-deks med udvalgte parametre, som institutio-nerne måles på samt årlige audits .En mindre del af institutionernes tilskud erbundet op på opnåede resultater i henhold tilkvalitetsindekset .

Redegørelse– om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Bilag 2:Tilskud til institutionerunder Uddannelsesministeriet

Tabel A:Tilskud til erhvervsakademierne i 2010TilskudstypeTaxametertilskudKvalitetstilskudInstitutionstilskudMindre tilskudHovedtotalBeløb (mio . kr ., 2012-priser)966471421 .029

Tabel B:Tilskud til professionshøjskolerne i 2010TilskudstypeTaxametertilskud*Institutionstilskud + øvrige faste tilskudKvalitetstilskud mv .VidensopbygningstilskudUndervisningsmiddelcenterfunktionHovedtotalBeløb (mio . kr ., 2012-priser)3656236318682364514

Kilde:FL 2012Note: Tilskuddet budgetteres ikke på institutionsniveau,hvorfor fordelingen er foretaget ud fra regnskabet for 2010 .

Kilde:FL 2012* En mindre del af taxametertilskuddene vedrører ungdomsuddannelser under MBU .Note: Tilskuddet budgetteres ikke på institutionstypeniveau, hvorfor fordelingen erforetaget fra regnskabet for 2010 .

Tabel C:Tilskud fra Søfartsstyrelsen til demaritime uddannelsesinstitutioner i 2010

Tabel D:Bevillinger til de kunstneriskeuddannelsesinstitutioner i 2010Beløb (mio . kr ., 2012-priser)

TilskudstypeGrundtilskudTaxametertilskudSkoleskibeI altKilde:FL 2012

Beløb (mio . kr ., 2012-priser)1325519287

UdgiftsbudgetIndtægtsbudgetNettobevilling

57663513

Kilde:FL 2012

Tabel E:Universiteternes samlede indtægter (mio . kr ., 2012-priser)20101 . Uddannelsesbevillinger*2 . Forskningsbevillinger3 . Øvrige bevillinger**I alt bevillinger (basistilskud)4 . Andre eksterne indtægter***Indtægter i alt5 .9407 .6611 .10314 .7049 .62824 .33220116 .1858 .0261 .00415 .2159 .69424 .90920126 .3758 .07276815 .2159 .90625 .12120136 .0977 .31780514 .21910 .24124 .460201225%32%3%61%39%100%

Kilde:FL 2012*Inklusive bevillinger til deltidsuddannelse og friplads- og stipendieordningen .** Universiteter modtager også bevillinger til biblioteker, haver og museer mv .*** Fra 2011 og frem er indtægterne skønnet af universiteterne . I 2010 er indtægterne de faktiske .

Redegørelse– Om større sammenhæng i detvideregående uddannelsessystem2011/2012 : 7Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske tilMinisteriet for Forskning,Innovation og Videregående UddannelserPostadresse:Postboks 2135DK-1015 København KBesøgsadresse:Slotsholmsgade 10DK-1216 København KE-mail: fivu@fivu .dkTlf . : 33 92 97 00Elektronisk publikation978-87-92727-53-4Designe-Types & IndiaTrykRosendahl Schultz Grafisk A/SWebPublikationen kan hentes påwww .fivu .dk