Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12
FIV Alm.del Bilag 169
Offentligt
1101261_0001.png
1101261_0002.png
1101261_0003.png
1101261_0004.png
1101261_0005.png
1101261_0006.png
1101261_0007.png
1101261_0008.png
1101261_0009.png
1101261_0010.png
1101261_0011.png
1101261_0012.png
1101261_0013.png
FRI FoRsknIng– FoRsknIng FoRFRemtIdenssamFund
det frie forskningsråd
ÅRSRAPPORT 2011
Fri forskning– en forudsætningfor fremtidig velfærdAlle undersøgelser af forskningens natur og resultaterviser entydigt, at det er den frie nysgerrighedsdrevneforskning, der på langt sigt giver de største resultaterfor samfundet. Imidlertid bliver det tiltagende svært athonorere ønskerne om støtte. Den offentlige støtte tilden frie forskning faldt fra 2010 til 2011. Reduktionenvar på 11 %, og det sker i en periode, hvor alt tyder på, atforskning bliver mere og mere essentiel for fremtiden,og i en periode, hvor det danske forskersamfund voksergrundet den store satsning på forskeruddannelse.Det er en kernefunktion for Det Frie Forskningsråd atunderstøtte og stimulere de mest talentfulde forskere tilat vælge forskerkarrierevejen, og et af virkemidlerne errådets storstilede forskerkarriereprogram Sapere Aude(Vov at Vide), der blev lanceret i 2010. Også i 2011 tiltrakprogrammet et stort antal højt kvalificerede danske oginternationale ansøgere. Programmets to første trin ertilpasset forskere på henholdsvis postdoc- og lektortrin,og i 2012 iværksættes det tredje trin, der retter sig modtopforskere i absolut verdensklasse. Vi ser frem til denfulde implementering af det ambitiøse program, som viforventer kan tiltrække og fastholde de største forskerta-lenter. På denne måde bidrager Det Frie Forskningsrådtil at udvikle og styrke det danske forskningsmiljø – tilglæde for Danmarks vækst og velfærd.
indhold34916182122Fri forskning – en forudsætning forfremtidig velfærdnysgerrighed er forskerens drivkraftdFF i 2011Året der gikHovedtaldet Frie Forskningsråds sekretariatmedlemmer af det Frie Forskningsråd
Gentagne analyser har vist, at de bevillinger, Det FrieForskningsråd giver, har en kolossal effekt, og derforkan vi trygt sige til de bevilgende myndigheder: ”Det gårendnu, og vi gør det godt, men send flere penge”. Bevil-lingsprocenterne har passeret smertegrænsen. Det FrieForskningsråd modtager langt under halvdelen af, hvadman anbefaler for at kunne udøve relevant støtte. Natur-ligvis kunne vi foretage kunstgreb, der kunne reducereantallet af ansøgere. Det ville imidlertid være imod denfrie forsknings natur at afskære relevante ansøgere, ogdet er vigtigt, at der er et sted, hvor man på nationalbasis har mulighed for at se og vurdere så meget af dendanske forskning som muligt.I 2011 uddelte Det Frie Forskningsråd 514 bevillingertil talentfulde forskere – fra postdocs til veletableredeprofessorer – der modtog omtrent 1,2 milliard kroner tilat realisere deres forskningsidéer og etablere samarbej-der med udenlandske forskergrupper.
Jens Christian DjurhuusBestyrelsesformand for Det Frie Forskningsråd
04/05
nysgerrighederforskerens drivkraft– og den gode forskningsidéudkrystalliseres af forskerensakkumulerede viden og erfaring.Hvor mange har overvejet, at et vulkanudbrud i LaacherSee i Nordtyskland 10.966 år før vor tidsregning har haftbetydning for civilisationens opståen i Skandinavien? Såvidt vides ingen, før den tyske arkæolog Felix Riede fiken aha-oplevelse.Det var en helt almindelig eftermiddag i 2005 på Cam-bridge University, hvor han i forbindelse med sit ph.d.-studium var i gang med at analysere arkæologiske datafra området ved Laacher See. Tilfældigvis genlæste hannetop da to nøgleartikler fra henholdsvis et geografisk oget etnografisk tidsskrift.”Pludselig blev de tre fagligt forskellige input foreneti et sandt opdagelsesøjeblik. Jeg så, at udbredelsen afLacher See-udbruddet og askenedfaldet havde sammen-fald med de arkæologiske data fra området. Det havdeikke været skjult, men ingen havde tilsyneladende setsammenhængen før,” siger Felix Riede, der siden 2009har været adjunkt på Institut for Kultur og Samfund,Forhistorisk Arkæologi, Aarhus Universitet. Her har hanbevaret sin interesse for forholdet mellem katastrofalemiljømæssige begivenheder og kulturforandringer. Nuhar bevillinger fra Det Frie Forskningsråd givet hammulighed for at oprette et tvær- og flerfagligt humanistisklaboratorium for forskning i fortidens katastrofer, Labo-ratory for Past Disaster Science, LaPaDiS. I 2011 modtoghan en forskningsbevilling fra Det Frie Forskningsråd |Kultur og Kommunikation og en DFF-Ung Eliteforsker-bevilling under Det Frie Forskningsråds forskerkarriere-program Sapere Aude.
Hvilken rollespiller internationalret i globaliseringen?
Nysgerrigheden skal stimuleresI 2011 modtog i alt 78 forskere en bevilling under SapereAude-programmet, fordelt på 45 DFF-Ung Eliteforsker-bevillinger og 33 DFF-Forskningslederbevillinger. Menmange flere og højt kvalificerede forskere havde ansøgt.”Det vidner om et stort potentiale i de danske forsker-miljøer, at der er så mange talentfulde og nysgerrigeforskere med fremragende idéer, som de brænder efterat forfølge. I Det Frie Forskningsråd ser vi det som enaf vores vigtigste opgaver at bane vejen så godt sommuligt,” siger rådets bestyrelsesformand, professor ogdr.med. Jens Christian Djurhuus.”De frie midler er under pres i disse år, men det er vig-tigt, at nysgerrigheden bliver stimuleret og ikke begræn-set, for det er i den frie forskning, at der sker nybrud oggenereres helt ny viden, som er afgørende for væksten idet danske samfund,” siger han.I medicinalkoncernen Lundbeck bliver den frieforskning højt værdsat. Hvilket ikke er ensbetydendemed, at den anvendelsesorienterede forskning blivermindre værdsat.”Begge dele er vigtigt,” siger direktør for Lundbeckseksterne forskningsrelationer, Klaus Bøgesø.”Men vi har været bekymrede for, om der var ved atske en skævvridning af de offentligt finansierede forsk-ningsbevillinger. Der skal også være penge til, at en ungforsker med en god idé kan gå helt andre veje end dekendte, kan få mulighed for at afprøve den og gøre nyeiagttagelser. Hvem ved, måske viser det sig sidenhen atvære det, der skal bruges til at forbedre en medicin ogdermed livet for patienter,” siger han.”Uden fri forskning ville Lundbeck have store pro-blemer. Vores største succeser er udsprunget af renetilfældigheder, som ingen kunne have planlagt sig til,”siger Klaus Bøgesø.
FIGUR 1:
Sapere Aude, antalansøgningerogbevillinger,2011.20015010050
159
187
International retssociologiMikael Rask Madsen, professor, ph.d., 39 år, centerlederfor iCourts – Danmarks Grundforskningsfonds Center ofExcellence for Internationale Domstole, Det Juridiske Fa-kultet, Københavns Universitet.Forskningslederbevilling på ca. 8,2 mio. kr. fra DFF’s for-skerkarriereprogram Sapere Aude
45DFF-Ung Eliteforsker
33DFF-Forskningsleder
FIGUR 2:
Sapere Aude,ansøgtogbevilgetbeløb, 2011(mio. kr.).400300200100
384
1.409
1.6001.200800
126245DFF-Ung EliteforskerDFF-Forskningsleder
400
Antallet af internationale domstole er steget markant siden1980’erne. Fra blot en håndfuld til nu 25, der tæller både de‘gamle’ internationale domstole i Europa og en stribe nye ibl.a. Afrika og Mellemamerika. Mikael Rask Madsens hypo-tese er, at fremvæksten i høj grad hænger sammen med storeglobale geopolitiske forandringer, ligesom det var tilfældeti Europa. ”Min hidtidige forskning viser, at det er fiktion, atden europæiske integration er skabt af europæerne alene.Nu vil jeg undersøge, hvordan tilsvarende globale processer,der bidrog til europæisk integration og regionalisering bl.a.ved hjælp af internationale domstole, genspiller sig andresteder.” Projektet bliver et ben i Center for InternationaleDomstole, som oprettes med støtte fra Danmarks Grund-forskningsfond i 2012.
06/07
Resultaterne opstår i snitfladerneFelix Riedes tilfældigt opståede opdagelsesøjeblikblev begyndelsen til en forskerkarriere, der omfatteret bredt internationalt samarbejde med både stude-rende og forskere fra forskellige forskningsfelter.”Det er ofte i snitfladen mellem forskellige faglighe-der, at nye store resultater opstår, og jeg synes, det erhelt fantastisk, at Det Frie Forskningsråd støtter denslags tværfaglige projekter,” siger han. Det har han ensærlig grund til at fremhæve, for nogle gange har hanoplevet, at afslag på en bevilling er blevet begrundetmed, at hans forskning falder uden for bevillingsgiver-nes ressort.”Min forskning er ikke entydigt naturvidenskabelig,og den er heller ikke entydigt humanistisk eller human-geografisk.”Professor Stig Thøgersen kan nikke genkendende til,at det nogle gange kan være sværere at få forsknings-midler, når et projekt ikke er afgrænset til ét enkelthovedområde.”Min forskning ligger på grænsen mellem humanioraog samfundsvidenskaberne. Så er det afgørende, at derer mulighed for at søge en bevilling i Det Frie Forsk-ningsråd.”Stig Thøgersen er professor på Asienstudier, Institutfor Kultur og Samfund, Aarhus Universitet, og harmange års erfaring med feltarbejde i Kina, hvor han isærhar beskæftiget sig med landsbydemokrati og uddannel-sessystemet i landområderne.”Mine forskningsidéer kan ofte føres tilbage til noget,jeg har personlige erfaringer med herhjemme ellerkender til i forvejen,” siger han.Med en grundbevilling fra Det Frie Forskningsråd |Kultur og Kommunikation undersøgte han i perioden2008-2010, hvordan landområderne organiserer sig – ikølvandet på, at folkekommunerne blev opløst i løbet af1980’erne. I 1920’erne og 30’erne, altså før folkekom-munerne blev dannet, eksperimenterede kineserne bl.a.med at strukturere landområderne efter den danskeandelsbevægelsemodel. Forsøgene lykkedes ikke, og i dager det også svært at organisere noget som helst. ”Mangesteder er landområderne præget af affolkning, forfald ogen slående mangel på fællesskabsfølelse, som bl.a. skyl-des, at styret er på vagt over for selvstændig græsrodsor-ganisering,” siger han.Forskningsresultaterne blev præsenteret på den in-ternationale konference ”10th European Conference on
Agriculture and Rural Development in China”, der fandtsted på Aarhus Universitet i april 2011 og arrangeret afStig Thøgersens projektgruppe.”Den kunne kun blive afholdt i Danmark takket væremidlerne fra Det Frie Forskningsråd, og den har udentvivl bidraget til at synliggøre dansk Kina-forskninginternationalt” siger han.
måleter at tøjle energieni biomasse
Sapere Aude-programmetbestår af tre trin.det ene trin forudsætter ikke det næste,men man skal søge, inden der er gået otteår efter en erhvervet ph.d.-grad.Trin 1DFF-Ung Eliteforskerer til de bedste yngre forskerepå postdoc-niveau. Der gives bevillinger på op til 4 mio.kroner til brug over tre år. Ved afslutningen forventesmodtagerne at være kvalificerede til at søge StartingGrants fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC).• Antal modtagerei 2011: 45•Samlet bevillingsbeløb:124 mio. kroner
Trin 2DFF-Forskningslederer til de bedste forskere, derhar afsluttet deres postdoc og skal etablere sig som lederaf egen forskningsgruppe. Der gives bevillinger på op til7 mio. kroner til brug over fire år. Modtagerne forventesat søge Starting Grants fra ERC eller andre internatio-nale forskningsmidler.•Antal modtagerei 2011: 33•Samlet bevillingsbeløb:250 mio. kroner
FIGUR 3:
Sapere Aude, succesrater, 2011(%). Antalbevillinger/ansøgningerogbevilget beløb/ansøgt beløb.40%30%20%10%
28
331817
Bæredygtige kemiske reaktionerPeter Fristrup, lektor, ph.d., 34 år, Danmarks TekniskeUniversitet, DTU Kemi. Forskningslederbevilling på ca. 8,6mio. kr. fra DFF’s forskerkarriereprogram Sapere Aude
Trin 3DFF-Topforskerer til forskere, der hurtigt er nåettil lektor- eller professorniveau og har ambitiøse målmed deres forskning. Trin 3 er igangsat i 2012. Der givesbevillinger på op til 12 mio. kroner til brug over fem år.Modtagerne forventes at søge Advanced Grants fra ERCeller stå i spidsen for andre store internationale ansøg-ninger om forskningsmidler.Alle bevillingsbeløb er inkl. overhead.
DFF-Ung EliteforskerFIGUR 4:
DFF-Forskningsleder
Sapere Aude, succesrater fordelt på køn, 2011(%).Antalbevillinger/ansøgningerogbevilget beløb/ansøgt beløb.50%40%30%20%10%KvinderMænd
37
442427981820
DFF-Ung Eliteforsker
DFF-Forskningsleder
Kvinder
Mænd
Biomasse er meget iltholdig, og ilten gør det besværligt atudnytte biomassens lagrede energi. Hvis biomasse skal bliveet reelt alternativ til olie og kunne omdannes til materialerog lægemidler, skal ilten derfor fjernes. I biomasse er iltbundet til hydrogen i såkaldte OH-grupper, hvis egenska-ber Peter Fristrup har særligt godt kendskab til. Han hararbejdet meget med en berømt kemisk reaktion, hvor toOH-grupper bliver indsat i en kulbrinte. Nu har han påtagetsig udfordringen med at prøve det omvendte: finde en kata-lysator, der reagerer med og effektivt og bæredygtigt fjernerOH-grupperne i biomasse. I sin forskning arbejder han bådemed computermodellering og praktiske laboratorieforsøgmed kolber og flasker ”for computerens forudsigelser skal joogså virke i den virkelige verden,” siger han.
dFF i 2011Et travlt år for DFF2011 blev året, hvor rådet fik lejlighed til at imple-mentere en række af de tiltag, som blev indført medvedtagelsen i 2010 af den nye lov om forsknings-rådgivning m.v. (forskningsrådsloven). I 2011 satterådet ind på flere fronter: For at sikre rammerne fortværvidenskabelig forskning udviklede rådet gennemsit Matrixudvalg en ny proces for behandling af tvær-faglige ansøgninger til DFF. Udvalget bidrager til atsikre en ensartet og grundig behandling af de tvær-faglige ansøgninger, samtidig med at det kan opfangenye tendenser i forskningen. I 2011 gennemførterådet endvidere en række pilotforsøg med øget brugaf ekstern bedømmelse af rådets større virkemidler.Efterfølgende blev pilotforsøget afsluttet med en eva-luering af forsøgets resultater. I 2012 vil rådet på bag-grund af erfaringerne fra indfasningsåret i 2011 etablerefælles DFF-retningslinjer for ekstern bedømmelse og iforlængelse heraf udvikle en egentlig DFF-bedømmer-database med internationale forskere, der har givettilsagn om at stå til rådighed for ekstern bedømmelse iDFF – både i panel og som individuelle bedømmere.Endelig har rådet i løbet af 2011 – gennem sit virke-middeludvalg – taget yderligere spadestik i arbejdetmed videreudvikling og yderligere harmonisering afrådets ansøgningsprocesser og virkemidler, således atrådets ansøgningsbehandling bliver enklere og meregennemsigtig for ansøgerne generelt og for ansøgere,der forsker tværfagligt. Dette arbejde vil blive fortsati 2012, og det er målet, at der for 2013 foreligger etfælles opslag for hele Det Frie Forskningsråd.
Igangsættelsen af Sapere Aude trin 3Det Frie Forskningsråds forskerkarriereprogramSapere Aude omfatter tre trin. Trin 1 og 2, DFF-UngEliteforsker og DFF-Forskningsleder, blev igangsati 2010. Fra og med Det Frie Forskningsråds opslagfor 2012 igangsættes desuden forskerkarrierepro-grammets tredje og sidste trin, DFF-Topforsker, somhenvender sig til forskere, der hurtigt er nået til lektor-eller professorniveau, og som har ambitiøse mål medderes forskning. Modtagerne forventes at søge Advan-ced Grants for ERC eller stå i spidsen for andre storeinternationale ansøgninger om forskningsmidler.Sapere Aude-programmet er navngivet efter etudtryk, der er brugt af flere store personer i historien.Det optræder første gang hos den romerske digterHorats, men det er Immanuel Kants brug af det, derhar inspireret til navnet. Kant bruger udtrykket somvalgsprog for oplysningstiden. Sapere Aude – Vov atVide – var og er en opfordring til at tænke selv, til atudfordre bestående vedtagelser og gå nye veje i søgenefter oplysning.
kunsten at klæbe:Hvordan bakterierstarter en biofilmMikrobiologi og nanoscienceRikke Louise Meyer, lektor, ph.d., 38 år, AarhusUniversitet, Interdisciplinært Nanoscience Center.Forskningslederbevilling på ca. 8,6 mio. kr. fraDFF’s forskerkarriereprogram Sapere Aude.
Nok er Rikke Louise Meyer mikrobiolog, menhun inddrager metoder fra nanoscience, fysik ogkemi til at besvare spørgsmål inden for biologi.”Det er fascinerende, at vi kan bruge teknikkerfra andre naturvidenskabelige discipliner til atgrave dybere, når vi søger svar i biologien. Vikan komme ind i en detaljegrad, som vi ikke harkunnet før,” siger hun. Den interdisciplinæretilgang er helt central i det forskningsprojekt,som hun har fået bevilling til fra Sapere Aude-programmet. Projektet har til formål at afdækkede mekanismer, der styrer, at bakterier hæfter sigtil overflader og danner biofilm, som beskytterdem mod bl.a. antibiotika. Rikke Louise Meyersvision er, at forskningsresultaterne vil skabe nyemuligheder for at forebygge og bekæmpe biofilm.
FIGUR 5:
Antalansøgningerogbevillingeropdelt påbevillingsstørrelser 2011.3.0002.5002.000
FIGUR 6:
Ansøgtogbevilget beløbopdelt på bevillingsstørrelser,2011(mio. kr.).10.000
2.511
8.8458.000
6.0001.5001.0005004.000
330Størrevirkemidler
54626347Mellemstorevirkemidler
2.000
137Mindrevirkemidler
1.079Størrevirkemidler
329
59
20550Mindrevirkemidler
Mellemstorevirkemidler
Figurernes fordeling er baseret på opdelingen: mindre bevillinger på under 1 mio. kr., mellemstore bevillinger på mellem 1 mio. kr. og 1,5 mio. kr., større bevillinger på mindst 1,5 mio. kr.
10/11
DFF’s medlemskonference 2011Tværvidenskabelig forskning – hvorfor og hvordan? vartemaet for Det Frie Forskningsråds årlige medlemskon-ference, som blev afholdt den 16. marts 2011. Formåletmed konferencen var at sætte fokus på, hvordan tværdi-sciplinaritet og fri forskning spiller sammen, og hvordanman skaber optimale rammer og grundvilkår for dentværvidenskabelige forskning. Med indførelsen af en nyforskningsrådslov var det afgørende at drøfte, hvordanrådet kan styrke den forskerinitierede forskning i heledens bredde.Blandt gæstetalerne havde rådet indbudt professor YvesMény, European University Institute, Italien. I sit oplægskitserede han de udfordringer, som interdisciplinærforskning står over for. En udfordring er, at interdiscipli-nær forskning ikke altid betragtes positivt. Nogle mener,at interdisciplinær forskning er kendetegnet ved mang-lende metodologi og forskningsmæssig tyngde. Andremener derimod, at interdisciplinær forskning er deneneste vej til fuldt ud at forstå mennesker og samfund.
Yves Mény argumenterede for, at nutidens forsknings-mæssige strukturer – både hvad angår forskningsmil-jøer, forskningsevaluering mv. – ikke i tilstrækkelig gradunderstøtter interdisciplinær forskning. Han gav tre budpå, hvordan interdisciplinær forskning kan fremmes. Fordet første bør der afsættes øremærkede midler til dennetype forskning. For det andet bør forskningsmiljøerne(inkl. de forskningsfinansierende instanser) melde ud,at pluralistiske forskningstilgange er værdifulde og værdat støtte og forsvare. For det tredje bør sammenhængenmellem fagfællebedømmelse og excellence overvejesnøje, da fagfællebedømmelser har tendens til at frem-hæve monofaglige tilgange over de interdisciplinære.Deltagerne i konferencen var daværende videnskabs-minister Charlotte Sahl-Madsen (K), medlemmer afFolketingets videnskabsudvalg og medlemmer af Det FrieForskningsråd.
Analyse af virkemidlet ’forskningsprojekter’Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) har påopdrag af Styrelsen for Forskning og Innovation gen-nemført en evaluering af Det Frie Forskningsrådsvirkemiddel ’forskningsprojekter’ i perioden fra 2001til 2009. Perioden dækker både aktiviteter for de seksstatslige forskningsråd indtil 2003 og de faglige forsk-ningsråd samlet under DFF fra 2004. Evalueringendokumenterer, at Det Frie Forskningsråds støtte tilforskningsprojekter har omfattende effekter på bådeforskningen, forskerne og forskningsmiljøerne. Denviser, at DFF ikke blot støtter unikke projekter, som ikkefinansieres af andre, men også, at det er projekter, dergiver meget flotte resultater. De interviewede forskerefremhæver netop den frihed, som en bevilling fra DetFrie Forskningsråd giver til at vælge og planlægge egenforskning. Det sikrer et særligt engagement og stærkeresultater. Med andre ord: Den frie forskning er et heltafgørende element i den danske forskningsverden, somsikrer helt nye forskningsresultater og en markant bedrekarriereudvikling for bevillingsmodtagerne.
Blandt CFa-analysens øvrigekonklusioner er:• Bevillingsmodtagere publicerer signifikantmere og i mere anerkendte tidsskrifter.• Bevillingsmodtagerne opnår en markant stær-kere karriereudvikling.• Mindre bevillinger til forskningsprojekter (< 1mio. kr.) er meget effektive målt i publikatio-ner per bevilget mio. kr.• Mindre projekter giver mere end dobbelt såmange publikationer per mio. kr. end størreprojekter.• Mere end ni ud af ti projekter har genererethelt nye forskningsresultater.• Mere end halvdelen af bevillingsmodtagernemener, at bevillingen sikrer realiseringen afprojekter, som ellers ikke ville kunne finansieres.Læs mere om rapporten på www.fi.dk
FIGUR 7:
Succesrater fordelt på køn, 2011(%).Antalbevillinger/ansøgningerogbevilget beløb/ansøgt beløb.20%
FIGUR 8:
Antalph.d.-ogpostdocstipendier,indlejrede* ogindividuelle,2011.300
159
15%
16141410100200
10%
140
147
5%
Mænd KvinderAntal bevillinger/antal ansøgninger
Mænd
Kvinder
Ph.d.-stipendier
Postdocstipendier
Bevilget beløb/ansøgt beløb
*Postdocstipendier finansieret som del af et samlet forskningsprojekt.
12/13
Internationalt samarbejdeEuropæisk forskning udfordres i disse år af en øget kon-kurrence fra Asien og USA, og såvel på nationalt som påeuropæisk plan er der en stigende erkendelse af behovetfor, at man i højere grad orienterer sig mod resten afverden og ruster sig til den øgede globale konkurrence.Det Frie Forskningsråd afsætter årligt betydelige midlertil danske forskere og forskergruppers deltagelse i in-ternationalt forskningssamarbejde og bidrager hermedaktivt til, at Danmark er med helt i front, når det gælderudviklingen af det globale forskningssamarbejde.Rådets deltagelse i internationalt forskningssamarbejdeforegår som en integreret del af de faglige råds fonds-funktioner, hvor internationalt samarbejde indgår somet positivt vurderingsparameter ved bedømmelsen afansøgninger.Rådet har i årets løb blandt andet deltaget i forbere-delsen af to nye ERA-Net Plus programmer (HERA Plusinden for humaniora og NORFACE Plus inden for sam-fundsvidenskab). Hermed har rådet haft mulighed for atsætte sit præg på det indledende arbejde, hvor program-og forskningsindhold bliver formuleret og prioriteret.Gennem rådets medlemskab af nordiske og europæi-ske organisationer deltager danske forskere i en rækkeaktiviteter og programmer, ligesom de har mulighed forat fremsætte forslag om at igangsætte nye forsknings-aktiviteter på tværs af landegrænserne i Europa. I 2011har rådet været engageret i omkring 35 internationaleprogrammer.DFF har i en årrække været medlem af EUROHORCs,en sammenslutning af de europæiske forskningsråd.I oktober 2011 blev EUROHORCs formelt nedlagt ogafløst af en ny organisation i det europæiske forsk-ningslandskab, Science Europe. Science Europe eretableret i samarbejde med 50 europæiske forsknings-råd og forskningsudførende organisationer, herunderDFF. Science Europe vil få stor indflydelse på ramme-betingelserne for fremtidens europæiske forskning. Enaf Science Europe’s første opgaver vil således være atrådgive EU-Kommissionen i forbindelse med det kom-mende rammeprogram for forskning og teknologiskudvikling, Horizon2020. Den nye organisation har sithovedkvarter i Bruxelles.
Forskningsfaglig rådgivningDet Frie Forskningsråd yder forskningsfaglig rådgivningtil Folketinget, uddannelsesministeren og andre instan-ser, der har ønske om at rekvirere rådgivning.I 2011 ydede rådet rådgivning i næsten 500 sager, derdækkede nationale og internationale høringssvar til rele-vante love og forskningsfaglige spørgsmål, indstillingerog udpegninger til råd, nævn og udvalg samt rådgivningom fondssager fra andre råd og fonde. Dertil behandlerDet Frie Forskningsråd ansøgninger til forskerskatteord-ningen og rådgiver SKAT i forbindelse med ansøgningerom skattefritagelse af foreninger m.v., der anvendermidler til forskning.En forespørgsel om forskningsfaglig rådgivning rettestil Det Frie Forskningsråds bestyrelse, som koordinerersagen med de relevante faglige råd. En rådgivnings-sag involverer ofte flere fagområder, og her er Det FrieForskningsråds faglige bredde en styrke.Rådets medlemmer er aktive forskere med højtkvalificeret videnskabelig baggrund, og medlemmerneer blandt de fremmeste eksperter inden for deres felt.Dermed opererer rådet som garant for, at rådgivningenvaretages med den nødvendige faglige tyngde uansetfagområde.
FIGUR 9:
Det Frie Forskningsråds rådgivningsopgaver, 2011.
400
336300
FIGUR 10:
Samlet antal bevillingerogantal bevillinger til store og længerevarende projekter(over 3 mio. kr.), 2006-2011.
2001000100
923
922
46Høringer
54IndstillingerFondsrådgivning*mv.
869628629514
23Internationalesager
750
500
*Rådgivning i forbindelse med ansøgninger til andre råd og fonde.250
472006
882007
1052008
1332009
1372010
1222011
14/15
Fokus på Open AccessI 2011 fungerede Det Frie Forskningsråd som primusmotor blandt de offentlige forskningsråd og fonde forimplementering af en fælles Open Access-politik. Denneskal sikre fri adgang til forskningspublikationer somresultat af rådenes bevillinger.Det Frie Forskningsråd betragter Open Access som etvigtigt element i styrkelsen af den videnskabelige viden-spredning til gavn for såvel danske forskningsmiljøer,den tværvidenskabelige forskning som private virksom-heders muligheder for innovation og øget vækst. Derforbesluttede rådet i 2011 at underskrive Berlin Declarationon Open Access to Knowledge in the Sciences and Hu-manities, som er en milesten i definitionen af og arbejdetmed Open Access rundt om i verden.En fælles Open Access-politik for Danmarks Grund-forskningsfond, Det Frie Forskningsråd, Det StrategiskeForskningsråd, Højteknologifonden samt Rådet forTeknologi og Innovation forventes implementeret i løbetaf 2012.
DFF’s publikationerDet Frie Forskningsråd: Fra idé til viden.20 sider. Udgivet d. 21. marts 2011. Publikationen eren introduktion med nøgletal om det arbejde, Det FrieForskningsråd udfører.Viden i Verdensklasse. Det Frie ForskningsrådsÅrsrapport 2010.26 sider. Statistikker, nøgletal og cases fra tre modta-gere af Sapere Aude-programmet. Udgivet juni 2011.Evaluering af virkemidlet “forskningsprojekter” i DetFrie Forskningsråd.Forskning: Analyse og evaulering 1/2011. Forsknings-og Innovationsstyrelsen. Udgivet d. 27. oktober 2011.Figur 12:
Antal tværrådslige ansøgninger og bevillinger i DFF, 2011.Ansøgninger behandleti MatrixudvalgetPå tværs af Fnu, FtP og/eller FssPå tværs af Fkk og FsePå tværs af andre rådsgrupperingerI alt1773739253tværrådsligt behand-lede ansøgninger13262362tværrådslige bevillinger29011
Det Frie Forskningsråds matrixudvalg behandler alle ansøgninger med fagligt indhold, der går på tværs af rådenes fagopdelinger. I alt behandlede matrixud-valget i 2011 253 ansøgninger. Af disse gik 62 videre til behandling i flere råd, hvoraf i alt 11 fik bevilling af flere råd.
Figur 13:
Andel af flerfaglige ansøgninger og bevillinger i DFF (%), 2011.RådFkkFnuFseFssFtPDFF samletFigur 11:
Ansøgninger486963744663
Bevillinger406160764059
Andel ansøgninger/bevillinger, hvor ansøger har angivet, at forskningen vil være flerfaglig inden for det pågældende råds faglige felt
Det Frie Forskningsråds midler, budget 2011 (mio. kr.)
rådDFF |FKKDFF |FNUDFF |FSEDFF |FSSDFF |FTPI alt
grundbevilling122,6209,395,0246,2248,9922,0
særlige midler*56,264,036,662,362,6281,7
total178,9273,3131,5308,4311,61.203,7
Figur 14:
Andel af tværrådsligt flerfaglige ansøgninger og bevillinger i DFF (%), 2011.RådFkkTallene i figur 13 og 14 er baseretpå ansøgers egne oplysninger omansøgningens faglige karakter. Da etmindre antal ansøgninger er ufuld-stændige vedr. disse oplysninger, erden totale population for disse tabellergodt 1 pct. mindre end for de øvrigefigurer i årsrapporten.
Ansøgninger452520316337
Bevillinger441815316133
FnuFseFssFtPDFF samlet
* De særlige midler benyttes primært til DFF’s forskerkarriereprogram Sapere Aude. Udover det i tabellen angivne beløb blevder afsat midler til bestyrelsens budget. Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovation
Andel ansøgninger/bevillinger, hvor ansøger har angivet, at forskningen vil være flerfaglig tværs af flere råds faglige felter
16/17114 15EUROHORCsHigh-level Work-shop i Tartu:Implementingthe ERA: JoiningForces at Natio-nal and EuropeanLevelDFF’s efter-årsopslag 2011offentliggøres
ÅRET DER GIK I DFF2011
6
5DFF Strategimøde
1DFF’s forårsopslag2012 offentliggøres
DFF’s årsrapport2010
7 11Forårets ansøgnings-frist. Alle virkemid-ler, herunder forsker-karriereprogrammetSapere Aude
8Debatindlæg iPolitiken: ‘Plukikke kun delavthængendefrugter’
137. møde i FACIT-udvalget
12Debatindlægi Politiken:‘Vi håber, atlovgivningenhviler på etsagligt grundlag’
9Møde med DanskeUniversiteter
20Debatindlæg iBørsen: ‘Dystretider for friforskning?’
18Debatindlæg iJyllands-Posten:‘Hvordan fastholdervi talentet i danskforskning?’
7DFF besluttersammen medøvrige offentligeforskningsrådog fonde atimplementeretværrådslig OpenAccess-politik
416DFF’s medlemskonference:“Tværvidenskabelig forsk-ning – hvorfor og hvordan?”Ekstraordinærtmøde i ESF GeneralAssembly i Frankfurt
22Debatindlæg iPolitiken: ‘Hvadskal vi brugevores ph.d.’er til ifremtiden?’
22Debatindlæg iPolitiken: ‘Svigtikke de kvindeligeforskningstalenter’
21 22Stiftende møde iScience Europe,EUROHORCsnedlægges
21DFF underskriverBerlin Declarationon Open Accessto Knowledge inthe Sciences andHumanities
8Konferenceved DFF | FKK:Humanistisk ny-skabelse?
27Hædring af modtagere af DFF’sSapere Aude-bevillinger vedvidenskabsministerens Elite-Forsk-konference
25Debatindlæg iJyllands-Posten:‘Helst fri for friforskning?’
14Møde i EURO-HORCs i Istanbul
23Udgivelse af publi-kationen Det FrieForskningsråd - Fraidé til viden
23 2430 8Efteråretsansøgningsfrist
13Møde med DanskeUniversiteter
27Evaluering afvirkemidlet“forsknings-projekter” i DFF
22 23Møde i ESFGoverningCouncil iLissabon
ESF konference“From scientists toscience policy forscience”
12 15Informationsmøderpå universiteterneom DFF’s opslag
25Indkaldelse af nyemedlemmer til DFF
316. møde i FACIT-udvalget
29 30Møde i ESFGoverning Councili London
285. møde i FACIT-udvalget
29Debatindlægi Berlingske:‘Politikernesvigter danskforskning’
24Foretræde i Udvalgetfor Forskning, Inno-vation og Videregå-ende Uddannelser
31DFF’s uddelingerafsluttet. Samletuddelt beløb ca.1,19 mia. kr.
28 29DFF Strategimødei Odense
JAnuAr
01
feBruAr
02
03MArts
04April
05MAJ
06Juni
07Juli
August
08
septeMBer
09
oktoBer
10
noveMBer
11
deceMBer
12
18/19
Hovedtalfor det Frie Forskningsråd 2011DET FRIE FORSKNINGSRÅDAnsøgt beløb, mio. kr.Bevilget beløb, mio. kr.succesrateAntal ansøgningerAntal bevillingersuccesrateDFF |KULTUR OG KOMMUNIKATIONAnsøgt beløb, mio. kr.Bevilget beløb, mio. kr.succesrateAntal ansøgningerAntal bevillingersuccesrateDFF |NATUR OG UNIVERSAnsøgt beløb, mio. kr.Bevilget beløb, mio. kr.succesrateAntal ansøgningerAntal bevillingersuccesrate9.3781.18813%3.32051415%DFF |SAMFUND OG ERHVERVAnsøgt beløb, mio. kr.Bevilget beløb, mio. kr.succesrateAntal ansøgningerAntal bevillingersuccesrateDFF |SUNDHED OG SYGDOMAnsøgt beløb, mio. kr.Bevilget beløb, mio. kr.succesrateAntal ansøgningerAntal bevillingersuccesrateDFF |TEKNOLOGI OG PRODUKTIONAnsøgt beløb, mio. kr.Bevilget beløb, mio. kr.succesrateAntal ansøgningerAntal bevillingersuccesrate95612113%3576518%
Antalansøgningerogbevillingeri Det Frie Forskningsråd 2003-2011.Antalansøgningerogbevillingeri Det Frie Forskningsråd 2003-2011.FIGUR 15:
FIGUR 15:
Ansøgninger modtaget og4.000færdigbehandlet af DFF det enkelteår. Tallene omfatter ansøgninger tilrådenes almindelige fondsfunktion.3.000Rådenes bidrag til internationale2.7092.6752.659organisationer, faglige følgeudgiftero.l. indgår ikke.2.000
4.000
3.000
2.7842.000
3.5113.4212.7842.7092.974 2.6752.965 2.659
3.4212.9653.320 2.974
3.511
3.320
1.0001.000
933
1.002
920
923
93392220032007
1.00286920042008
92062820052009
92362920062010
92251420072011
869
6282009
6292010
5142011
2008
2003
2004
2005
2006
1.25717214%4408419%
2.64431212%1.14916815%
Ansøgtogbevilget beløbi Det Frie Forskningsråd, 2003-2011(mio. kr.).Ansøgtogbevilget beløbi Det Frie Forskningsråd, 2003-2011(mio. kr.).FIGUR 16:
FIGUR 16:
2.05826513%70711116%
2.46331813%6678613%
Ansøgninger modtaget og12.000færdigbehandlet af DFF det enkelteår. Tallene omfatter ansøgninger tilrådenes almindelige fondsfunktion.9.000Rådenes bidrag til internationaleorganisationer, faglige følgeudgiftero.l. indgår ikke.6.000
12.000
9.000
10.4977.943
10.4979.8249.378 7.9436.086
9.824
9.378
6.000
4.9003.000
4.735
4.998
5.3943.000
6.086 4.7354.900
4.998
5.394
8332003
1.0072004
8722005
9442006
20032007
1.0078331.1571.06020042008
8721.27220052009
1.1571.0609441.2821.18820062010200720112008
1.2722009
1.2822010
1.1882011
Gennemsnitlige succesrater i Det Frie Forskningsråd, 2003-2011(%).Gennemsnitlige succesrater i Det FrieBevillinger/antal ansøgningerogbevilget beløb/ansøgt beløb.Forskningsråd, 2003-2011(%).Bevillinger/antal ansøgningerogbevilget beløb/ansøgt beløb.FIGUR 17:
FIGUR 17:
Det Frie Forskningsråder et uafhængigt råd,som sekretariatsbetjenes af styrelsen forForskning og Innovationdet Frie Forskningsråd |Kultur og Kommunikationdet Frie Forskningsråd |Natur og Universdet Frie Forskningsråd |Samfund og Erhvervdet Frie Forskningsråd |Sundhed og Sygdomdet Frie Forskningsråd |Teknologi og Produktion
Styrelsen for Forskning og Innovation
Center for administration og digitalisering
Center for Ledelse og analyseCenter for Videnskab og ForskningsinfrastrukturCenter for globaliseringCenter for strategisk Forskning og Vækst
Det Frie Forskningsråd modtog over40%3.300 ansøgninger38og kunnei 2011sætte 514 nye forskningsprojekter3434i gang. Samtidig er der som i 201030%ansøgt om over 9 mia. kr. Dette harresulteret i en meget lav samletsuccesrate på 13 % målt på beløb. I2120%denne forbindelse konstaterer DFF,1717at rådet i stigende grad modtageransøgninger af høj kvalitet, som det10%ikke er muligt at give bevillinger til.
40%
383434312921171715171812181813171513333129
3330%
Direktion
20%
1810%
15
1812
1813
15
13
2003
2004
2005
2006
20032007
20042008
20052009
20062010
20072011
2008
2009
2010
2011
det Frie Forskningsrådssekretariatmedarbejdere i kontoret for Videnskab,styrelsen for Forskning og Innovation,januar 2012Enheden for Samfundsvidenskab• Kristoffer Brix Bertelsen,chefkonsulent, 7231 8324,[email protected]• Troels Danielsen,fuldmægtig, 7231 8325, [email protected]• Tina Varberg,fuldmægtig, 7231 8326, [email protected]• Jasmina Milenkovic,kontorfuldmægtig, 7231 8323, [email protected]• Gina Konstandinov,kontorelev, 7231 83322, [email protected]
Enheden for Sundhedsvidenskab• Anne Christiansen,chefkonsulent, 7231 8331, [email protected]• Tara Laura Brandt Elvang,fuldmægtig, 7231 8332, [email protected]• Allan Hegelund,fuldmægtig, 7231 8330, [email protected]• Lisbeth Elvira de Vries,fuldmægtig, 7231 8364, [email protected]• Bettina Bay Albertsen,kontorfuldmægtig, 7231 8327,[email protected]• Hanne Fendt,kontorfuldmægtig, 7231 8328, [email protected]• Kathrine Lyneborg Nielsen,studentermedhjælp, 7231 8333,Grete M. Kladakis,kontorchef, 7231 8300, [email protected]Marianne Friis Iversen,chefsekretær, 7231 8299, [email protected][email protected]
Enheden for Humaniora• Jette Kirstein,chefkonsulent, 7231 8310, [email protected]• Karin Norris,fuldmægtig, 7231 8311, [email protected]• Marlene Dyrløv Madsen,fuldmægtig, 7231 8276, [email protected]• Pia Dinnsen Kivlen,kontorfuldmægtig, 7231 8309, [email protected]• Maibrit Bryde,kontorfuldmægtig, 7231 8313, [email protected]• Ulla Høeberg Jørgensen,fuldmægtig, 7231 8305, [email protected]
Enheden for Teknologi og Bio-produktion• Inge Holkmann Olsen,chefkonsulent, 7231 8340, [email protected]• Vibeke Kalsbeek,fuldmægtig, 7231 8335, [email protected]• Maja Kirkegaard,fuldmægtig, 7231 8334, [email protected]• Marianne Zent,kontorfuldmægtig, 7231 8339, [email protected]• Ditte Hededam Welner,fuldmægtig, 7231 8338, [email protected]• Liv Nordin Christensen,studentermedhjælp, 7231 8214,[email protected]
Enheden for Naturvidenskab• Lars Grindsted,chefkonsulent, 7231 8320, [email protected]• Heidi Elberling,fuldmægtig, 7231 8315, [email protected] (orlov)• Nele Høgsbro,fuldmægtig, 7231 8403, [email protected]• Lars Johannsen,fuldmægtig, 7231 8253, [email protected]• Thomas Behrendt Klinggaard,fuldmægtig, 7231 8318,[email protected]• Karin Løvbo,kontorfuldmægtig, 7231 8317, [email protected]• Maria Tørnsø Østergaard,studentermedhjælp, 7231 8319,[email protected] (orlov)
Enheden for Koordinering• Mette Bjerge,chefkonsulent, 7231 8302, [email protected]• Rune Odgaard Jensen,fuldmægtig, 7231 8307, [email protected]• Annette Fløcke Lorenzen,chefkonsulent, 7231 8332, [email protected]• Uffe Gram Wilken,kommunikationskonsulent, 7231 8304,[email protected]• Joakim Quistorff-Refn,specialkonsulent, 7231 8303, [email protected]• Bente Rønde Holm,kontorfuldmægtig, 7231 8301, [email protected]• Manu Bhatnagar,studentermedhjælp, 7231 8308, [email protected]
det Frie ForskningsrådsbestyrelseBestyrelsen skal sikre opfyldelsen af Det Frie Forskningsrådsformål og er øverste ansvarlig for varetagelsen af den forsk-ningsfaglige rådgivning. Bestyrelsen træffer beslutning omfordeling af rådets midler mellem de faglige råd, men delta-ger ikke selv i udmøntning af forskningsmidler. Bestyrelsenbestår af ni anerkendte forskere.
det Frie Forskningsråd| kultur og kommunikationDet Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation dækkergrundlagsskabende forskning inden for alle grene af kultur,æstetik, sprog, historie- og erkendelsesfag, herunder psy-kologi og pædagogik. Rådets 12 medlemmer er anerkendteforskere og udpeget af uddannelsesministeren i deres per-sonlige egenskab.
det Frie Forskningsråd| natur og universDet Frie Forskningsråd | Natur og Univers dækker alleaspekter af forskning rettet mod grundvidenskabeligespørgsmål inden for naturvidenskab, datalogi og matematikmed et erkendelsesmæssigt, men ikke nødvendigvis anven-delsesmæssigt sigte. Rådets 15 medlemmer er anerkendteforskere og udpeget af uddannelsesministeren i deres per-sonlige egenskab.
det Frie Forskningsråd| samfund og erhvervDet Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv dækker føl-gende hoveddiscipliner: økonomi, sociologi, politologi ogretsvidenskab og de samfundsvidenskabelige aspekter af enrække tværgående temaer. Rådets 12 medlemmer er aner-kendte forskere og udpeget af uddannelsesministeren i derespersonlige egenskab.
det Frie Forskningsråd| sundhed og sygdomDet Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom dækker alleaspekter af såvel grundvidenskabelig som klinisk og sam-fundsmedicinsk forskning rettet mod menneskers sundhedog sygdom. Rådets 18 medlemmer er anerkendte forskereog udpeget af uddannelsesministeren i deres personligeegenskab.
det Frie Forskningsråd| teknologi og ProduktionDet Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion dækkergrundlagsskabende forskning inden for teknologi og pro-duktion, som er motiveret af en konkret problemstilling elleret klart anvendelsesmæssigt perspektiv, og som er rettetmod løsningen af denne problemstilling, udvikling af nyeteknologier og nye produktionssystemer eller mod nye måderat dække samfundets behov. Rådets 18 medlemmer er aner-kendte forskere og udpeget af uddannelsesministeren i derespersonlige egenskab.
Jens Christian Djurhuus,formand for DFF’s bestyrelse
Anette Warring,formand for FKK
Michael Broberg Palmgren,formand for FNU
Peter Munk Christiansen,formand for FSE
Niels Borregaard,formand for FSS
Henrik Callesen,formand for FTP
DET FRIE FORSKNINGSRÅDS BESTYRELSE 2011• Jens Christian Djurhuus,professor, institutleder, dr.med.(formand)•Peder Andersen,professor, lic.oecon. (næstformand)•Bjerne Steffen Clausen,administrerende direktør, lic.tech.•Jørgen Drejer,forskningsdirektør•Kirsten Drotner,professor, dr.phil.•Merete Fredholm,professor, ph.d.•Kim Guldstrand Larsen,professor, ph.d.•Knud Erik Skouby,professor•Berthe Marie Willumsen,professor, dr.scient.
DET FRIE FORSKNINGSRÅD | KULTUR OG KOMMUNIKATION 2011• Anette Warring,professor, ph.d. (formand)•Søren Harnow Klausen,professor, dr.phil. (næstformand)•Anders Andrén,professor•Ellen Marie Braae,professor MSO•Anne Line Dalsgård,lektor, ph.d.•Troels Engberg-Pedersen,professor, dr.phil., dr.theol.•Katrin Hjort,professor, mag.art. et cand.mag.•Anne Holmen,professor, ph.d.•Anne Jerslev,professor, ph.d.•Gretty Mirdal,professor, dr.phil.•Bjørn Poulsen,professor, dr.phil.•Frederik Tygstrup,lektor
DET FRIE FORSKNINGSRÅD | NATUR OG UNIVERS 2011• Michael Broberg Palmgren,professor, fil.dr., dr.scient.(formand)•Jan Philip Solovej,professor, ph.d. (næstformand)•Jens S. Andersen,professor, ph.d.•Henrik Balslev,professor, ph.d.•Kirsten Seestern Christoffersen,professor, lic.scient.•Jens Jørgen Gaardhøje,professor, dr.scient.•Niels Engholm Henriksen,lektor, dr.scient.•Frank Bo Jensen,lektor, dr.scient.•Ole Kirk,Vice President, ph.d.•Jørgen Kjems,professor, ph.d.•Hemin Koyi,professor, ph.d.•Christine J. McKenzie,professor, ph.d.•Kell Mortensen,professor, ph.d.•Michael I. Schwartzbach,professor, ph.d.•Hans Thybo,professor, lic. scient.
DET FRIE FORSKNINGSRÅD | SAMFUND OG ERHVERV 2011• Peter Munk Christiansen,professor, ph.d. (formand)• Lisbeth B. Knudsen,professor, mag.scient.soc. (næstformand1.1.-30.4.2011)• Keld Laursen,forskningsprofessor, ph.d. (næstformand 1.5.-31.8.2011)•Tine Sommer,professor, ph.d. (næstformand 1.9.-31.12.2011)•Christoffer Green-Pedersen,professor, ph.d.•Nabanita Datta Gupta,professor, ph.d.•Bente Halkier,professor, ph.d.•Hans Christian Kongsted,professor, ph.d.•Peer Hull Kristensen,professor, dr.merc.•Lene Holm Pedersen,forskningsleder, ph.d.•Pascalis Raimondos-Møller,professor, ph.d.•Nina Nyberg Sørensen,seniorforsker, ph.d.
DET FRIE FORSKNINGSRÅD | SUNDHED OG SYGDOM 2011• Niels Borregaard,klinisk professor, overlæge, dr.med.(formand)•Jørgen Frøkiær,professor, overlæge, dr.med. (næstformand)•Niels Frimodt-Møller,professor, overlæge, dr.med.•Cai Grau,professor, dr.med.•Marianne Hokland,professor, dr.med.•Vibeke Hjortdal,professor, overlæge, dr.med.•Troels Staehelin Jensen,professor, overlæge, dr.med.•Jens Otto Lunde Jørgensen,professor, dr.med.•Lars Vedel Kessing,klinisk professor, overlæge, dr.med.•Bente Kiens,professor•Michael Kjær,professor, overlæge, dr.med.•Lars Køber,professor, overlæge, dr.med.•Claus Nerlov,professor, associate director•Børge Grønne Nordestgaard,klinisk professor, overlæge,dr.med.•Mette Rosenkilde,professor, ph.d.•Bente Pakkenberg,professor, laboratoriechef, dr.med.•Pernille Rørth,professor, ph.d.•Henrik Toft Sørensen,professor, overlæge, dr.med., ph.d.
DET FRIE FORSKNINGSRÅD | TEKNOLOGI OG PRODUKTION 2011

•

Henrik Callesen,forskningsprofessor, dr.med.vet., ph.d.(formand)•Peter Sestoft,professor, ph.d. (næstformand)•Irini Angelidaki,professor•Michael Brorson,principal research chemist•Svend Christensen,institutleder, professor•Inge S. Fomsgaard,seniorforsker•Lars Kai Hansen,professor•Ole Hassager,professor, ph.d.•Hanne Ingmer,professor•Asger Lundorff Jensen,professor, ph.d.•Søren Holdt Jensen,professor•Karen Angeliki Krogfelt,forskningsleder, ph.d.•C. Christian Larsen,underdirektør, lic.scient.•Tine Rask Licht,forskningsleder, ph.d.•Jesper Mørk,professor, dr.techn., ph.d.•Karen Skriver,lektor, ph.d.•Ole Thybo Thomsen,professor, ph.d.•Raewyn M. Town,professor, ph.d.
fri forskning – forskning for fremtidens samfundårsrapport 2011Marts 2012
Det Frie Forskningsrådstyrelsen for Forskning og Innovationministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelserBredgade 40, 1260 københavn ktelefon: +45 3544 6200[email protected] / www.fi.dkJournalist: Lise Penter madsentilrettelæggelse og redaktion:uffe Wilken og mette Bjergedesign: advice a/sFoto: mikal schlosser m.fl.tryk: Rosendahls-schultz grafiskoplag: 3.000Issn: 1604-9887Publikationen udleveres gratis, så længe lager haves,ved henvendelse til:Rosendahls - schultz distributionHerstedvang 102620 albertslundtelefon: 4322 7300e-mail: [email protected]Publikationen kan også hentes på styrelsen for Forskning ogInnovations hjemmeside hjemmeside:fi.dk/dff