Spørgsmål M:

Hvordan forholder ministeren sig til oplysninger om, at flere og flere studerendeføler sig nødsaget til at købe ekstra undervisning af private udbydere for at beståsine eksaminer på universiteterne, og hvordan mener ministeren, at dette påvirkerden sociale mobilitet i uddannelsessystemet?

Svar M:

Vi har et princip om gratis uddannelse i Danmark. Derfor har jeg også den klareholdning, at det ikke skal være nødvendigt at købe ekstra undervisning for atklare eksamen på noget studie.Det er universiteternes ansvar at sikre, at der er sammenhæng mellemundervisning, pensum og eksamen.Når det er sagt, så vil jeg gerne slå fast, at der ikke findes centrale statistikkerover, hvor mange studerende, der modtager privatundervisning. Det er et privatanliggende. Det har jeg også oplyst i alm. del spørgsmål 62 og 63.Vi kan derfor ikke sige noget om, hvorvidt der rent faktisk er flere studerende,der køber ekstra undervisning af private udbydere.Diskussionen om omfanget af de studerendes brug af privatundervisning er joikke ny, men en ofte tilbagevendende diskussion.Mit indtryk er dog, at der til alle tider har eksisteret forskellige former forekstraundervisning eller tilbud om studiehjælp på universiteterne. Og det gælderikke kun private udbydere af eksamenskurser.Det kan fx være studerende, som tilbyder medstuderende hjælp med konkreteredskabsfag. Det kan være ældre studerende, som tilbyder at gennemgå pensummed yngre studerende, som har brug for repetition.Det kan også være fakulteterne selv, som stiller hjælp til rådighed for destuderende. Og endelig er de studerendes eget gruppearbejde og samarbejdet istudiegrupper også en arbejdsmetode til at gå mere i dybden med pensum og til atarbejde grundigt med det videnskabelige stof.Jeg kan huske fra min egen studietid, at visse fag havde ry for at have særligtkonkurrenceprægede studiemiljøer, som betød, at store grupper af studerendevalgte at tage ekstra undervisning for at få så høje karakterer som muligt.Jeg har ikke noget problem med ekstraundervisning, hvis det er et udtryk for, atman har et ønske om at forberede sig ekstra godt til eksamen, fordi man har enambition om at få en meget høj karakter, der kan bringe en videre på vejen tildrømmejobbet.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

Det kan også være, at studerende har haft erhvervsarbejde i løbet af et semester,der har gjort, at de ikke har været i stand til at følge undervisningen.Et universitetsstudium er udfordrende og hårdt, og det stiller store krav til enselvstændig og omfattende studieindsats fra de studerende selv.Jeg er sikker på, at uanset hvor god en kvalitet, der er på uddannelserne, vil deraltid være studerende, som benytter sig af ekstra privatundervisning i en elleranden form af forskellige årsager.Men jeg vil gerne endnu en engang slå fast, at uddannelsesinstitutionerne ikke måtilrettelægge uddannelserne, så det kræver privat undervisning at klare sigigennem. Det har jeg heller ikke set dokumentation for skulle være tilfældet.

Spørgsmål N:

Hvordan vil ministeren sikre, at studerende, som ikke kommer fra en akademiskbaggrund, kan gennemføre en lang videregående uddannelse uden at skulle købesig til ekstra privatundervisninger, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at destuderende ikke fremover vil være nødsaget til at købe ekstra privatundervisningfor at kunne gennemføre deres uddannelse?

Svar N:

De lange videregående uddannelser skal være af en sådan kvalitet, at allestuderende får de bedste forudsætninger for at gennemføre - uden brug afprivatundervisning. Uanset akademisk baggrund eller ej.Lige adgang til uddannelse er en grundsten i det danske uddannelsessystem, ogdet har regeringen ingen planer om at gøre op med.Jeg synes, man skal være meget varsom med at udpege bestemte studerende, somfagligt udfordrede eller fagligt svagere end andre studerende alene pga. af deresbaggrund.Tallene viser faktisk, måske overraskende for nogen, at 74 procent af destuderende, der startede på en universitetsuddannelse i 2010 har forældre, somikke selv har en lang videregående uddannelse. Og disse studerende kan i øvrigtsagtens være fagligt stærke, målrettede, forskningstalenter osv.Men det er klart, at den studentermasse, som befolker universiteterne i dag, erlangt mere sammensat end tidligere.I 1990 fik 11 procent af en ungdomsårgang en lang videregående uddannelse.Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre enkandidatuddannelse baseret på de seneste profilmodeltal, er nu omkring 24procent.Det øgede optag på universiteterne stiller krav om, at universitetsuddannelserneer tilrettelagt, så en forskelligartet studentermasse har gode muligheder for atgennemføre dem. Det vil sige, at både uddannelserne og undervisningen skalkunne favne studerende med forskellig faglig, social og kulturel baggrund.

Det er vigtigt, at både de fagligt dygtigste, de mest kreative, de mest målrettedeog de største forskningstalenter bliver udfordret.Det gælder altså også studerende, som kommer fra en familie, hvor forældreneikke selv har en lang videregående uddannelse.Betingelserne for at kunne klare sig godt igennem et universitetsstudium handlerikke om brugen af privatundervisning eller ej. Det handler om høj kvalitet iuddannelserne og i undervisningen.Jeg er meget opmærksom på, at der visse steder på universiteterne er meget lavetimeantal.Derfor har jeg også udpeget kvalitet som et af fire emner for de pligtige mål iuniversiteternes udviklingskontrakter.Nu er det så op til universiteterne at komme med deres bud på målepunkter forudfor forhandlingerne med ministeriet, som finder sted i maj.Jeg er spændt på at se, hvilke konkrete målepunkter de enkelte universiteterforeslår. For udfordringerne for det enkelte universitet kan være megetforskellige.Jeg er glad for at notere mig, at fx Københavns Universitet har sat konkret fokuspå den undervisningstid, de tilbyder de studerende.Universitetet foreslår konkret at fastsætte et minimumstal for antallet afundervisningstimer.Men det får ikke mig til at gå ud og lave en stram central regulering af, hvormange undervisningstimer, der skal være om ugen. Ellers kan resultatet blive, atman nogle steder holder flere store forelæsninger i stedet for holdundervisning,fordi det giver pæne timetal. Det kan også risikere at gå ud over den individuellevejledning, som er en god hjælp for mange studerende. Men vi skal kigge på,hvordan man evt. via bedre tilrettelæggelse kan få mere undervisning.For universiteternes undervisning skal selvfølgelig være tilstrækkelig til at sikrehøj kvalitet i uddannelserne og til, at de studerende får de bedste forudsætningerfor at gennemføre eksamen. Regeringen har sat fokus på høj kvalitet iuddannelserne. Det er en afgørende målsætning, som vi skal drøfte, hvordan vinår.Og alle universiteterne er naturligvis forpligtede på at skabe de bedst muligerammer for de studerendes trivsel og for deres muligheder for at gennemførederes studier – uanset om de studerende har forældre, der selv har langevideregående uddannelser.Det er universiteternes ansvar at sikre kvaliteten i uddannelserne. Oguniversiteterne skal have frihed til at sikre dette på deres egen måde. Men derskal også stilles krav og leveres resultater.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

Samtidig skal vi passe på ikke at reducere diskussionerne om kvalitet iuniversitetsuddannelserne til kun at handle om bundlinjen for antallet af timer påden enkelte uddannelse. Det er vigtigt, at vi også har fokus på kvaliteten i bredereforstand.Kvalitet handler fx også om den gode vejledningsindsats, om studiemiljø og om,at der bliver skabt gode rammer for gruppearbejde og samarbejde med andrestuderende.Det handler om gode og inspirerende undervisere, som er tydeligt til stede påuniversiteterne og er tilgængelige for de studerende. Det handler om en højfaglighed og solid forskningsbasering.

Spørgsmål O:

Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil sikre, at mange flerestuderende, som ikke kommer fra en akademisk baggrund, kan gennemføre enlang videregående uddannelse, således at regeringens målsætning om, at 25 % afen ungdomsårgang skal gennemføre en lang videregående uddannelse, kanopfyldes?

Svar O:

Analyser viser, at de unges uddannelsesvalg allerede i folkeskolen påvirkes af,hvilken uddannelse deres forældre har.Den altafgørende indsats for at påvirke de unge, som har lyst til og mulighed forat gennemføre en lang videregående uddannelse, skal derfor finde sted tidligt ideres uddannelsesforløb; dvs. længe inden de skal sende deres ansøgning omoptagelse på universitetet af sted.Regeringen vil derfor, som en del af en reform af folkeskolen, blandt andet sikrerammerne for, at alle elever kan få det bedste udgangspunkt for skolearbejdet oget højt fagligt udbytte af undervisningen - uanset baggrund og forudsætninger.Det kan fx ske ved at styrke tilbuddene om lektiehjælp, ved at sikre, atfolkeskolelærerne i højere grad end i dag underviser i de fag, som de harlinjefagskompetence i, og ved at styrke mulighederne for at skabe helhedsskoler,hvor undervisning, fysisk udfoldelse og social aktiviteter kan integreres bedre.Det er i folkeskolen, at vi for alvor skal sætte ind og give de unge stærke fagligeforudsætninger såvel som en stor portion motivation og tro på egne evner, så viundgår, at nogen unge opgiver ambitionerne om at gennemføre en uddannelse,fordi tanken om en lang videregående uddannelse virker uoverskuelig – ellermåske endda uopnåelig.Men når de unge så er startet på en universitetsuddannelse, skaluddannelsesstederne selvfølgelig være opmærksomme på at skabe de bedstmulige rammer for, at de ikke falder fra igen. Og her viser data desværre også, atuniversitetsstuderende som kommer fra en ikke-akademisk baggrund er merefrafaldstruede end gennemsnittet.

26 procent af de studerende med forældre uden en lang videregående uddannelsevar i 2010 faldet fra eller havde skiftet studie inden fire år efter studiestart. Forstuderende med forældre med en lang videregående uddannelse var dettilsvarende tal 17 procent.Jeg er meget optaget af, hvad vi kan gøre for at nedbringe frafaldet påuniversitetsuddannelserne generelt.Der er ingen tvivl om, at frafald hænger sammen med trivsel. Der er derfor ogsåbehov for at se på studiemiljøet.Aarhus Universitets store studiemiljøundersøgelse fra 2011 viste, at der er toforhold, der især påvirker trivslen blandt de studerende på Aarhus Universitet. Ogder er ingen grund til at tro, at det ikke skulle gøre sig gældende andre stederogså.Det stærkeste er oplevelsen af at være fagligt integreret, det vil sige, at denstuderende føler sig som en del af et fagligt fællesskab, og at interessen forstudiets fagområde er steget i løbet af studiet. Og det gælder uanset uddannelse,personlig bagage og studiesituation.Den næstvigtigste faktor er, at man har god kontakt til medstuderende, og at manføler sig som en del af et større socialt fællesskab. Andre vigtige faktorer erundervisningens tilrettelæggelse, dvs. at undervisningen er velorganiseret ogsammenhængende, at der er god kontakt til underviserne, og at der erlæsegruppeaktivitet.Et spørgsmål er derfor, om vi skal tilrettelægge uddannelserne på en anden ogmere fleksibel måde, der tilgodeser en mere forskelligartet studentermasse. Ellerom vi eksempelvis kan styrke uddannelsesvejledningen tidligt i uddannelsen ellerstyrke vejledningen af frafaldstruede studerende?Det er nogle af de spørgsmål, som er sat på dagsordenen for Ministerudvalget forVideregående Uddannelse.Og jeg vil afslutningsvis gentage pointen om, at det ikke kun handler om et højtantal skemalagte timer. I stedet skal vi se på en række faktorer, som er afgørendefor kvaliteten af uddannelserne og undervisningen – og som er afgørende for, atstuderende ikke falder fra, inden de har færdiggjort deres studier. Det vil jeg bl.a.gøre i forhandlingerne med universiteterne om deres udviklingskontrakter i dekommende måneder.Samlet vil indsatsen gøre, at flere unge får en uddannelse, færre falder fra, og atden lige adgang til universiteterne sikres som grundlag for social mobilitet.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

Samråd (åbent) i Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående