Studievalgs oplæg til møde den 13. marts 2012 medUdvalget for Forskning, Innovation og Videregående UddannelserIntroduktionStudievalg rettede den 7. februar henvendelse til Udvalget for Forskning, Innovation og VideregåendeUddannelser med det formål at møde udvalget og give en kort introduktion til Studievalgs arbejde,orientere om unges ’adfærd’, når de vælger og søger videregående uddannelse, samt at påpege nyeog nærliggende muligheder for at bruge/udnytte Studievalgs viden, kompetencer og knowhow i nyesammenhænge.

Studievalgs formålStudievalgs formål er fastsat i Bekendtgørelse om vejledning om valg af videregående uddannelse ogerhverv og om vejledning som led i fastholdelse af elever, kursister og studerende i uddannelse (BEK.nr. 876 07/07/2010) Hovedlinjerne er:Studievalgs vejledning skal gøre det muligt for den enkelte at foretage uddannelses- og er-hvervsvalg og skal inddrage den enkeltes interesser og personlige forudsætninger.Studievalgs vejledning skal endvidere bidrage til, at den enkelte opbygger kompetence til selv-stændigt at søge og anvende tilgængelige informationer og vejledningstilbud, herunder it-baserede tilbud, som har betydning for valg af videregående uddannelse og erhverv.Studievalgs vejledning skal gives således, at der for den enkelte sikres sammenhæng og pro-gression i vejledningsindsatsen.Studievalgs vejledning omfatter det samlede udbud af videregående uddannelser i hele landetog kan ydes kollektivt, gruppevis og individuelt. Vejledningen skal gives på baggrund af aktuelog generel information om optagelsesregler og om de respektive uddannelsers indhold og op-bygning og karrieremuligheder.

Faglig tilgang / Studievalgs særkendeStudievalg er kendetegnet ved at være specialister og eksperter i alt vedr. videregående uddannelseog de erhverv, uddannelserne kan føre til. Studievalg er landsdækkende og institutionsneutral med enregional forankring, der giver de syv centre mulighed for at tage udgangspunkt i de typiske behov, delokale vejledningssøgende har, og de vilkår, der tilbydes i nærområdet. Studievalg har fokus på valgaf videregående uddannelse og faciliterer den proces, der går forud for valget. Tilgangen er motive-rende vejledning med respekt for den unges eget-ansvar. Vejledere ved Studievalg har i deres kontaktmed brugerne mod til at udfordre og konfrontere dem med deres uddannelsesovervejelser og – ikkesjældent – realitetstjekke ønskerne._____________________________________________________________________________________________________________________________Studievalgs oplæg til Uddannelsesudvalget 13. marts 2012Side 1 af 5

Vejledningen har et læringsmæssigt udgangspunkt, idet de respektive centres vejledningsydelser påungdomsuddannelserne tilsammen udgør et karrierelæringsforløb med vægt på de unges aktive del-tagelse. Studievalg vejleder både individuelt, face-to-face-vejledning og – i ganske betydeligt omfang– vejledning i fællesskaber: kollektive oplæg for store grupper, vejledningsarbejde med klasser, grup-pevejledninger og workshopper.De syv Studievalg har ensartede værdier, målsætninger og arbejdsmåder og videndeling gennem ar-bejdsgrupper og deltagelse i et fælles årligt seminar. Dette betyder, at initiativer, som giver succes i etcenter, hurtigt videreformidles til de øvrige centre, så de kan implementeres. Et eksempel er udviklingaf screeningsværktøj, som virker og anvendes aktivt til at finde elever med udvidede behov.De enkelte Studievalgcentre har et godt samarbejde med ungdomsuddannelser, videregående ud-dannelser, jobcentre, UddannelsesGuiden og eVejledning.

Effekt af Studievalgs vejledningStudievalgs vejledning står på to ben: Vejledning på ungdomsuddannelser, med hovedvægten på degymnasiale uddannelser, og vejledning af unge uden for uddannelsessystemet.Studievalg har oplevet en stadig stigning i antallet af elever i de gymnasiale uddannelser, 15 % fra2004 til 2011, og da langt, langt hovedparten vedvarende gennem ’gymnasietiden’ fastholder ønsketom at videreuddanne sig, ser 60 % målsætningen ud til at kunne realiseres.Tilgang til uddannelse2004Gymnasiale uddannelserKilde: databanken 7.marts 2012

Fastholdelse på de gymnasiale uddannelser er ikke som sådan en Studievalgopgave, og så alligevel. Vikan gøre en forskel ved at motivere og give eleverne perspektiv i forhold til at vælge videregåendeuddannelse – og det indebærer en bedre motivation til at gennemføre den gymnasiale uddannelse.Sammenholdes tabellerne ovenfor i.e. tilgang 2007 med afgang 2010, 2006 med 2009 osv., kan vi ge-nerere en slags gennemførselsprocent i perioden fra 2007 til 2010 og konstatere, at den er steget fra82 % til 89 %. Ikke at Studievalg skal tage æren for det, men noget tyder på, at den nuværende kon-struktion af vejledningsindsatsen på de gymnasiale uddannelser ser ud til at virke.Det samme afspejles også af nedenstående tabel. Ikke nok med at en større andel fuldfører gymnasiet– der er også en større andel af dem, der fuldfører, der påbegynder en videregående uddannelse.Andel af elever, der 15 måneder efter fuldført gymnasial eksamen har påbegyndt en videregåendeuddannelse200440 %200543 %200645 %200744 %200848 %200951 %

Studievalg har – inden for samme økonomiske ramme – tilsvarende øget antallet af aktiviteter, da defleste af Studievalgs ydelser er baseret på klasse- og elevtal. Variationerne fra år til år svinger lidt,hvilket skyldes, at aktiviteter optimeres til klassetrin. Antallet af deltagende elever er stadigt stigende,hvilket betyder, at Studievalg år for år har haft en betydelig produktivitetsfremgang, og at studievalg-vejlederne har travlt med kerneydelsen vejledning.Kollektive aktiviteter (gymnasiale uddannelser)Antal oplæg i klasser mv.Antal deltagereKilde: MBU’s kontaktstatistik for Studievalg

Individuel vejledning af unge og voksne uden for uddannelse er for personer, som opsøger vejledningi Studievalgs åbne vejledninger, enten på centrets hovedadresse eller på decentrale adresser på job-centre, biblioteker mv.Individuel vejledning består af face-to-face-vejledning, telefonisk vejledning og skriftlig vejledning viamails. Der udføres et betydeligt stykke individuelt vejledningsarbejde, og selvom der ses et mindrefald i antallet af individuelle vejledninger i 2011, er antallet af face-to-face-vejledninger stadigt sti-gende og dokumenterer det behov, der er, for at unge og voksne kan mødes med en kompetent vej-leder.Nedgangen i 2011 ligger udelukkende på den telefoniske og skriftlige vejledning, som formentlig i ste-det er gået til eVejledning.

Udvidet behovVi er Studievalg fuldt bevidste om, at vi skal ramme bredt, samtidig med at der skal være fokus pådem, der har et udvidet behov for vejledning. Studievalg har udviklet en fælles definition af udvidetbehov:”En vejledningssøgende vurderes at have et udvidet behov for vejledning, såfremt hun/han erunderlagt barrierer, der hæmmer et kvalificeret valg af videregående uddannelse og erhverv. Den vej-ledningssøgendes udvidede behov skyldes utilstrækkeligt kendskab til og mangel på afklaring af devalgparametre, som samlet set er nødvendige for at have kompetence til at træffe et valg”.Se evt. Studievalgs definitioner på udvidet behov i bilag 1.I sammenhæng med Studievalgs vejledning besvarer eleverne i ungdomsuddannelserne elektroniskespørgeskemaer. Ud fra besvarelserne identificerer vi de(t) udvidede behov og inviterer de pågælden-de til et særligt tilbud om ekstra afklarende vejledning – enten i form af individuelle samtaler ellergruppevejledninger.

Som det ses af tabellen, fokuserer en stadig større del af vores arbejde på vejledningssøgende medudvidet behov for vejledning. Det er karakteristisk, at Studievalg aktivt finder elever i ungdomsuddan-nelser med udvidet behov og giver disse et yderligere tilbud, hvorimod de unge og voksne uden foruddannelsessystemet selv skal opsøge os. Det betyder formentlig, at den mindst ressourcestærke delaf denne gruppe ikke får vejledning, hvilket Studievalg gerne vil ændre på gennem en yderligere op-søgende indsats.

Studievalgs potentialeVi er i Studievalg sikre på, at vi kan bidrage positivt til målsætningen om, at profilmodellen i 2020 vi-ser, at 60 % får en videregående uddannelse, og i alt 25 % får en lang videregående uddannelse. Denetop offentliggjorte profilmodeller, der tager udgangspunkt i den årgang, der i 2010 afsluttede folke-skolens 9. klasse, og dermed nu blandt andet er målgruppe for Studievalgs aktiviteter, viser, at vi iDanmark er godt på vej. Der er regionale forskelle, men også forskellig infrastruktur – både uddan-nelsesmæssigt og demografisk.Vi er ikke nervøse for 25 % til universitetsuddannelser, men udfordringen er at få flere til tidligere (iyngre alder) at vælge erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Dette vil Studievalg ar-bejde målrettet efter.For at vi kan nå 60 %, skal vejledningsindsatsen på erhvervsuddannelserne fortsætte, OG en ny ogmålrettet opsøgende indsats over for unge med gymnasial eksamen som er ledige, på kontanthjælpog/eller marginaliserede og fastlåst i det sociale system skal etableres. Studievalgs ekspertise og erfa-ring med motiverende vejledning vil kunne medvirke til, at en del af disse unge vælger at søge videre-gående uddannelse.Da det er Studievalgs kerneydelse at vejlede om valg af videregående uddannelse og dermed udøveovergangsvejledning fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse, hilser vi naturligvis dennye målsætning velkommen. Vi har noteret os, at den ”gamle” målsætning på de 50 % allerede eropfyldt på landsplan (53,6 %), og at der i Studievalgs eksistensperiode har været en stigning på godt 6%. Vi kan også konstatere, at pigerne allerede har opfyldt begge de nye målsætninger (60,2 % og 25,2%), og at der derfor er en særlig udfordring i forhold til at få flere drenge til at tage en videregåendeuddannelse (47,3 % og 22,6 %). Denne udfordring vil Studievalg gerne være med til at tage op.For at nå i helt mål med de 60 % er det nødvendigt, at vi har et langsigtet perspektiv og tænker i kon-tinuitet – og i indsatser, der rækker ud over den tid, vi har ”adgang” til vores målgrupper, mens de er iungdomsuddannelse.

Bilag: Unge med udvidet behov for vejledning, Studievalgs seks barrieretyperBarrieretype 1: Uddannelsesfremmed baggrund og sociale forholdUnge og voksne, som hæmmes i deres valg af videregående uddannelse og erhverv af socialt og kultu-relt bundne problemstillinger i bredeste forstand.Barrieretype 2: Utilstrækkelige studiemæssige forudsætninger, herunder studieskiftereUnge og voksne, som hæmmes i deres valg og gennemførelse af videregående uddannelse pga. enutilstrækkelighed i forhold til de konkrete krav og normer på uddannelsesstedet. Til denne kategorihører også frafaldne og frafaldstruede på de videregående uddannelserBarrieretype 3: Urealistiske forventningerUnge og voksne, som hæmmes i deres valg af videregående uddannelse, fordi de har urealistiske for-ventninger til forholdet mellem deres formåen og deres uddannelsesmæssige muligheder.Blandt disse er der en hyppighed af lave og ringe forventninger til egen formåen og muligheder i for-hold til videregående uddannelse, men selvovervurderende unge og voksne forekommer også.Barrieretype 4: Handlingslammende tvivl og sene startereUnge og voksne, som hæmmes i deres valg af videregående uddannelse, fordi de mangler grundlæg-gende færdigheder i og kompetencer til at vælge til og fra, til at indkredse og beslutte, hvilken uddan-nelse de ønsker at tage, og/eller hvilket erhverv de har som mål.

En central faktor er valgprocessen,

herunder det at kunne magte og udholde dilemmaer i valg.Barrieretype 5: FunktionsnedsættelseUnge og voksne, som hæmmes i deres valg og gennemførelse af en videregående uddannelse pga. ennedsat funktionsevne, der er mere eller mindre skjult. Der kan f.eks. være tale om blindhed, mang-lende førlighed/kørestolsbrugere og ordblindhed. Også psykiske lidelser kan udgøre en barriere. Fornogle studerende er de psykiske belastninger så store, at de ikke kan klare deres studier uden støtte.Barrieretype 6: Udlændinge og danskere med udenlandsk uddannelsesbaggrundUnge og voksne udlændinge og danskere, som hæmmes i deres valg af videregående/supplerendeuddannelse og erhverv pga. udenlandsk uddannelse på gymnasialt eller videregående niveau. En cen-tral faktor er manglende kendskab til egne muligheder i det danske uddannelsessystem og til relevan-te hjælpeinstanser.