FIV, Alm.del - 2011-12 - Bilag 136: Henvendelse af 21/2-12 fra Foreningen af lærere i naturfag ved læreruddannelserne vedr. naturfagenes fremtid i læreruddannelserne

Naturfag i læreruddannelsen – beskrivelseaf praksis og visioner for fremtidenUdgangspunkt: Evalueringsrapporternes hovedkonklusionerFølgegruppen12007-loven har ikke formået at løfte naturfagene i læreruddannelsen med hensyn til optag pålinjefagene. En mere decentral styring og planlægning af naturfagsudbud og struktur kan muligvisføre til et marginalt øget optag, men læreruddannelsen forventes indenfor de nuværende rammerikke at være i stand til at dække behovet for linjefagsuddannede naturfagslærere på hverken korteller lang sigt.Følgegruppen anbefaler derfor et øget fokus på rekruttering til de naturfaglige linjefag, f.eks. fraungdomsuddannelser, der er naturvidenskabeligt tonede. Desuden er det følgegruppens opfattelse,at udfordringerne for naturfagene i læreruddannelsen skal løses sammen med andreuddannelsesinstitutioner – uden at følgegruppen dog specificerer hvilke institutioner, og på hvilkenmåde der skal samarbejdes om naturfagslæreruddannelsen.Danmarks Evalueringsinstitut2Intentionen om at øge rekrutteringen til naturfagene er ikke lykkedes. Desuden er en utilsigtetkonsekvens af 2007-loven, at de små årgangshold bliver slået sammen og samlæste mellem flereårgange, og at linjefagene af skematekniske grunde derfor bliver et-årige. En konsekvens somunderviserne som hovedregel mener forringer linjefagene.De studerendes linjefagsvalg dækker ikke behovet i grundskolen. Desuden viserEVA’sundersøgelse, at et flertal af underviserne i de naturfaglige linjefag ikke mener at fagenes timetal ogstruktur matcher fagenes CKF og målbeskrivelser.

Konsekvens af rapporter: et internt udredningsarbejdeKonklusionerne på ovenstående rapporter er ikke overraskende for naturfagsunderviserne på landetslæreruddannelser. Foreningen har selv løbende registreret udviklingen med antal hold påuddannelsesstederne og som følge heraf den uheldige udvikling med fyringer og indskrænkninger afde faglige miljøer på professionshøjskolerne. Resultaterne af undersøgelserne er tilgået det tidligereFølgegruppen for ny læreruddannelse,Januar 201221

undervisningsministerium, så de har kunnet inddrages i moniteringen af naturfagenes situation. Påbaggrund af vore egne registreringer i ovenstående rapporter har foreningen og NaturfagsnetværketUCNatNet besluttet at iværksætte et udredningsarbejde, der skal klarlægge naturfagenes historik,funktion i læreruddannelse og kvalificering af naturfagsstuderende til grundskolen samt omfatte enrække visioner for fagenes fremtidige struktur og funktion på læreruddannelsen. Netværk ogforening vil udarbejde og debattere udredningsarbejdet, således at det kan indgå i institutionelleorganers og politiske beslutningstageres diskussion af en eventuel revision af læreruddannelsen. Etprodukt af det interne udredningsarbejde vil foreligge primo december 2012. Netværk og foreningdeltager naturligvis gerne i dialog med ministerierne og udvalget om fagenes fremtid, bl.a. medbaggrund i udredningsarbejdet. Det er desuden intentionen, at udredningsarbejdet skal dannebaggrund for en decentral diskussion med UC’ernes ledelser om fagenes fremtid.Nedenstående temaer vil indgå i udredningsarbejdet.

Eksisterende praksisNaturfagenes placering i uddannelsenMed naturfagene menes natur/teknik, biologi, fysik/kemi og geografi. Som en del af formålet medden nuværende læreruddannelse blev der skabt en naturfaglig indgang til uddannelsen – altså som 1.års fag. Ansøgerne har en uklar opfattelse af, hvad ”naturfagligt fællesforløb” dækker over, hvilketde forskellige uddannelsessteder har valgt at kompensere for på forskellig vis. Kompensationen harikke rykket grundlæggende ved den lave rekruttering, og fagene mister derfor en del potentiellestuderende.Tidligere læreruddannelser har gradvist kunnet introducere naturfagene for de studerende, således atogså mere humanistisk prægede studerende via et studieintroducerende forløb på 1. årgang er blevetinteresseret i naturfag. Således var det på den forrige uddannelse hovedreglen, at linjefagene førstoprettedes på 3. og 4. årgang.Som det er nu skal de studerende, der vælger naturfag som indgang til læreruddannelse, desuden tileksamen allerede efter 1. og 2. år i f.eks. natur/teknik og fysik/kemi, hvor de manglergrundlæggende kendskab til folkeskolen, lærerpraksis samt pædagogik og psykologi. Man kanderfor formode, at det gennemsnitlige faglige og fagdidaktiske niveau er faldet på naturfagene vedovergang til den nye læreruddannelse.

Lærerstuderendes indgangsprofilMed 2007-loven blev adgangskravene til de naturfaglige linjefag, såvel som den naturfagligeindgang til læreruddannelsen, skærpet gennem et krav om minimum gymnasialt B- niveau med enbestået eksamen med minimum karakteren 7. Naturfagsundervisere på læreruddannelserne harderfor en forventning om at indgangsniveauet for de studerende i naturfagene er hævet, hvilket børgive sig udslag i at undervisningen kan foregå på et tilsvarende højere fagligt niveau.

Hvorvidt startniveauet rent faktisk er højere og hvorvidt det giver sig udslag i en ændret tilgang tildet faglige stof, kan undersøges gennem en analyse af de nye studerendes grundlæggendenaturfaglige kundskaber og ved at spørge underviserne om i hvilket omfang de studerendesindgangsniveau har givet anledning til en ændret prioritering af undervisningselementerne ilinjefagene.Følgegruppen anbefaler endvidere, at rekrutteringen fra HTX-uddannelserne øges.Naturfagsnetværket ønsker i forlængelse heraf at undersøge, hvorledes denne øgede rekrutteringskal ske. Foreligger der materiale, der kunne underbygge, at naturfag på læreruddannelsen kunnevære et alternativ for HTX-studenter, som fravælger en lang videregående uddannelse? Kan en øgetrekruttering evt. ske gennem fokuserede samarbejder mellem HTX-hold og læreruddannelseshold?

Linjefagsdækningen i folkeskolenBegge evalueringsrapporter peger på, at dækningen af naturfagene i folkeskolen aflinjefagsuddannede naturfagslærere er meget lav. Derfor må linjefagsudbuddet og produktionen afnaturfagslærerematche det nuværende og kommende behov i folkeskolen. Følgegruppen fremhæverat specielt natur/teknik og fysik/kemi er og bliver et voksende problem, og den måde man opgørbehovet på, er ved at måle antal etablerede linjefagshold i fagene op imod fagenes timetal ifolkeskolen.På samme måde argumenterer man med, at der er et såkaldt overudbud af biologi og geografi. Hvisman derimod inddrager Undervisningsministeriets 2009-undersøgelse af dækningsgraden af fagenei folkeskolen med linjefagsuddannede lærere, viser det sig at geografi varetages af 53 %linjefagsuddannede og biologi af 67 %, hvorfor det hermed vises, at der er langt til ministeriets målom at fagene skal varetages af linjefagsuddannede lærere (UNI-C, 2009)3. Naturfagsnetværketmener derfor, at der generelt er behov for at øge rekruttering til fagene og for desuden at undersøge,hvordan man kan styrke naturfagslærer-profilen, bl.a. gennem at en lærerstuderende vælger mindst2 naturfaglige linjefag.Med de stigende forventninger til tværfagligt og fællesfagligt samarbejde mellem naturfagene ifolkeskolen vil en læreruddannet med flere naturfaglige linjefag have lettere ved at leve op til disseforventninger bl.a. gennem varetagelse af flerfaglige trinmål i folkeskolens fag. Det naturfagligemiljø på UC’erne kan derfor undersøge dels hvorledes man får studerende til i højere grad at vælgeflere naturfaglige linjefag, og dels hvordan linjefagene mere systematisk kan samarbejde medhenblik på at eksemplificere fællesfaglige forløb.

Undervisernes faglige profil og muligheder for kompetenceudviklingNaturfagsunderviserne på landets læreruddannelser består af ca. halvdelen med scient. -baggrund oghalvdelen med læreruddannelse, lærerpraksis og kandidatoverbygning. Det er Netværkets ogforeningens opfattelse, at samarbejdet mellem disse to hovedtyper af undervisere fungerer godt, og3

at man kan udnytte hinandens respektive spidskompetencer. Det kunne imidlertid være interessantat få kortlagt, hvorledes naturfagsmiljøerne fungerer, og hvordan man organiserer samarbejdet tilgavn for læreruddannelsen. Meget af underviser-kompetenceudviklingen sker nemlig internt,forstået på den måde, at der ikke eksisterer organiserede efteruddannelsesmuligheder forlæreruddannere, herunder naturfaglærere. For 10 år siden nedlagde man seminariernes fællesefteruddannelsesenhed, som udbød kurser af kortere eller længere varighed. Gældende praksis er idag at den enkelte underviser selv administrerer sit efteruddannelsesbehov indenfor en ramme påca. 50 arbejdstimer. Denne ramme skal dække kurser, konferencer, møder i faglige foreninger o.a.Naturfagsunderviserne har behov for en løbende kompetenceudvikling både indenfor det faglige ogdet fagdidaktiske felt. De naturvidenskabelige discipliner udvikler sig så hurtigt, at en underviserikke kan følge med bare ved at læse fagtidsskrifter og videnskabelige artikler på nettet. Det kræverdeltagelse i kurser på forskningsinstitutioner i længerevarende forløb, udover en enkelt eftermiddaghist og pist. Ligeledes sker der en rivende udvikling på det naturfagsdidaktiske felt,nationalt såvelsom internationalt, hvor der er et stort behov for at naturfagsdidaktikerne på professionshøjskolerneinddrages i den forskning og udvikling, der sker i universiteternes forskningsmiljøer.Hvordan kunne den optimale kompetenceudvikling organiseres for naturfagsunderviserne, såledesat de bliver i stand til at formidle de nyeste naturvidenskabelige og fagdidaktiske processer ogprodukter for de studerende og dermed inspirere kommende folkeskolelærere med frontline-forskning?

Lærerstuderendes karriereveje efter læreruddannelsenDet er et generelt problem for lærerstuderende, at de ikke kan få merit for linjefagene på enlæreruddannelse, hvis de ønsker at starte på en kandidatuddannelse. Altså gælder flere af målene iBologna-deklarationen ikke for den danske læreruddannelse.4Flere af vore studerende ønsker atlæse videre i et af naturfagene, når de er færdige med linjefaget. De har fået et godt fagligt indblik ividenskabsfaget, og vil gerne studere det mere i dybden end de 0,6 årsværk giver mulighed for.Nogle ønsker måske stadig at være folkeskolelærere, og vil blot gerne supplere den faglige videnmed henblik på undervisning i skolefaget, andre har ambitioner om en kandidatgrad og evt.gymnasielærerjob.Flere læreruddannelser har etableret et samarbejde bl.a. i naturfagene med et universitet medhenblik på undersøgelse af muligheden for både et undervisningssamarbejde underlæreruddannelsen (evt. grundskole og gymnasielæreruddannelse) og en lettere og meriterendeadgang for linjefagsuddannede lærere, der ønsker at fortsætte på universitetet.Udover den større faglige fordybelse som en længerevarende naturvidenskabelig uddannelse kangive, kan professionshøjskolerne til gengæld tilbyde de universitetsstuderende og deres undervisereat fagene blive formidlingsmæssigt kvalificerede og didaktisk perspektiverede, hvilketuniversitetsstudierne kan have behov for.

Visioner for fremtidenKvalitetskriterier for læreruddannede/læreruddannelse-Naturfagslærere efter 2007-uddannelsen bør være kendetegnede ved deres kompetencer til atformidle naturvidenskabelig viden og at engagere eleverne i grundskolen, så eleverneudvikler deres færdigheder og kundskaber i naturfag i henhold til målene for fagene.Desuden kan de nye lærere motivere eleverne, så de i højere grad end tidligere fastholderinteressen for naturvidenskab – både videnskabernes samfundsrelevans, men også som enkarrieremulighed for eleverne selv.

En forskningsbaseret læreruddannelse-Naturfagsundervisningen på læreruddannelsen skal i højere grad end tilfældet er i dag væreforskningsbaseret. Det vil på den ene side sige at indholdet i undervisningen skal bygge pånyeste forskningsprocesser og resultater, og på den anden side at den fagdidaktiskeforskning skal integreres i undervisningen – også både som proces og produkt.

Forpligtende samarbejde med universiteter-Som følge af ovenstående skal naturfagsundervisningen indgå i samarbejde med den fagligeforskning, således at frontline-forskning formidles til de lærerstuderende enten sammen mednaturvidenskabsstuderende eller i specielle moduler, der tilbydes lærerstuderende.Desuden skal naturfagsunderviserne samarbejde med universitetsforskere ifagdidaktiske/almendidaktiske forskningsstøttede udviklingsprojekter.

Eksisterende og planlagte samarbejder med universiteter om læreruddannelse-ASTE – Advanced Science Teacher Education er et igangværende samarbejde mellemKøbenhavns Universitet, UCC, UC Metropol og Århus Universitet med henblik at udvikleen styrket læreruddannelse i matematik og naturfag. Dette sker gennem et tværfagligtuddannelsesforløb mellem matematik og naturfag.Andre læreruddannelser, der har udarbejdet forslag til fælles læreruddannelser meduniversiteter, herunder UCN og Aalborg Universitet, hvor der blev udarbejdet fællesstudieordninger for kommende biologilærere i grundskole og gymnasium.

Decentralt planlagte naturfaglige læreruddannelser--Hvilke rammer kunne en decentralt organiseret læreruddannelse virke indenfor – altså hvadskulle være mindste fællesnævner for alle institutioner (f.eks. mål og ckf, antal ects…)Decentralt planlagte naturfaglige læreruddannelser kunne udnytte nogle muligheder ellerkompetencer, der specielt er til rådighed for den enkelte institution. Det kunne dreje sig omet tilhørsforhold til et universitet og dets faglige og fagdidaktiske miljøer. Den decentraleorganisering kunne også fokusere på det geografiske opland, som professionshøjskolen5

typisk uddanner lærere til – et mindre geografisk opland vil normalt skabe tætte relationermellem uddannelsessted og grundskoler og dermed nemmere kommunikation ogsamarbejdsmuligheder, f.eks. omkring lærerstuderendes praktik. Decentraliseringen kunneogså slå igennem med en større grad af internationalisering med systematisk inddragelse afpraktik i andre lande i naturfagene.Der kunne således opstilles et antal modeller på, hvordan de naturfaglige linjefag kunnepraktiseres i mere deregulerede versioner, f.eks. en model med udgangspunkt i en mindreuddannelsesafdeling, en mellemstor læreruddannelsesinstitution samt en institution medstort optag og produktion af naturfaglige lærerstuderende.

Læreruddannelsens faglige kvalitet