Vedrørende foretræde for udvalget

Den Danske Dyrlægeforening ønsker foretræde for Udvalget for Forskning, Innovation og VideregåendeUddannelser vedrørende to emner:1. Myndighedernes regulering af landbrugets forbrug af antibiotika til husdyr på grundlag af densåkaldte gult-kort-ordning.2. Det veterinære beredskab og danske forskningsinstitutioners indsats og betydning i densammenhæng.Ad 1. Myndighedernes regulering af landbrugets forbrug af antibiotika til husdyrDa man i slutningen af halvfemserne forbød brugen af de såkaldte vækstfremmere, faldt det samledeforbrug af antibiotika til husdyr stærkt, for siden op igennem de seneste ti år at stige til næsten sammeniveau som før udfasningen af vækstfremmerne.Alle er enige om, at et overforbrug af antibiotika – såvel veterinært som humant – skal undgås. Især da etuhæmmet forbrug vil være med til at fremme dannelsen af resistente bakterier, der kan væresygdomsfremkaldende og vanskelige at bekæmpe med de sædvanlige typer af antibiotika.Som et element i denne forbrugsregulering af antibiotika indførte den tidligere fødevareminister densåkaldte gult-kort-ordning. Reguleringen foregår ved, at der fokuseres på de husdyrproducenter (ogdyrlæger), der har det højeste antibiotikaforbrug pr. dyr. De nuværende grænser kan ses her:http://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/Dyresundhed_og_dyresygdomme/Sundhedsraadgivning/Obligatorisk_sundhedsraadgivning_og_egenkontrol_med_dyrevelfaerd/Sider/Graensevaerdier_for_antibiotikaforbrug_og_doedelighed.aspx.Hensigten er i øvrigt, at grænserne løbende skal nedsættes, efterhånden som detønskede fald i forbruget opnås.Problemet er, at de fastsatte grænser er udstukket helt arbitrært. Der ligger således ikke enveterinærfaglig vurdering til grund for, hvad der er et ”rimeligt” forbrug af antibiotika vurderet på etsygdomsbekæmpelses- og dyrevelfærdsmæssig grundlag. Et overforbrug af antibiotika bør altid undgås,men der kan være gode grunde til, at enkelte husdyrproducenter har et højt, men acceptabelt forbrug afantibiotika vurderet i forhold til besætningens sygdomsbelastning og hensynet til dyrevelfærden.Den Danske Dyrlægeforening vil over for Forskningsudvalget pege på behovet for fremskaffelse af etbedre videnskabeligt grundlag for fastsættelse af de grænser, som myndighederne bruger i forhold tilregulering af landbrugets nuværende og kommende forbrug af antibiotika til husdyr.

Ad. 2 Det veterinære beredskabDet danske veterinære beredskab og overvågning er Danmarks sikkerhed imod en lang række af infektiøsesygdomme hos vores husdyr og derved også en central faktor i sikkerheden for folkesundheden.Beredskabet er ikke kun med til at sikre dyrevelfærden og overvåge risikoen for overførsel af sygdomme,der også smitter mennesker som for eksempel fugleinfluenza. Beredskabet sikrer også en uhindret eksportaf dyr og andre landbrugsvarer til fordel for forbrugeren, producenten og derved også samfundet. Det ersåledes grundlaget for det højt værdsatte danske veterinære stade.Det danske veterinærberedskab er betinget af forskningsbaseret rådgivning, der ud fra en internationalmålestok skal være opdateret inden for både diagnostik, beredskabsplaner og internationale tendenser.Da man i 2007 gennemførte universitetsreformen og blandt andet sammenlagde Veterinærinstituttet medDTU, blev veterinærforskningen spredt over flere universiteter, og kampen om forskningsmidlerne fikhård konkurrence. Som en konsekvens af dette har man i de senere år set store besparelser på området.Senest med lukningen af DTU Veterinærinstituttet på Lindholm, (det tidligere Statens VeterinæreSerumlaboratorium) og nedskæring af specialanalyser udført af Veterinærinstituttet. Ligeledes er centraledele af indsatsen fjernet ved lukningen af DTU Veterinærinstituttets afdeling i Aarhus (hvor der kunresterer forskning vedrørende fisk).Debatten er i den sidste tid blusset op i medierne, og med en øget fokus på One Health og samspilletmellem menneskers og dyrs sygdomme (de såkaldte zoonoser) er emnet mere aktuelt end nogensinde.Det er Den Danske Dyrlægeforenings klare opfattelse, at man vil styrke forskningen, samle ressourcerneog styrke indsatsen i nationale overvågningsprogrammer mod smitsomme husdyrsygdomme med ensammenlægning af den veterinære forskning på ét universitet.Uden en snarlig indsats risikerer værdifuld specielviden at gå tabt. En viden, der er helt central, når (ogikke hvis) et nyt alvorligt sygdomsudbrud rammer Danmark, og en hurtig og kompetent indsats eraltafgørende for, hvor fatale konsekvenser en sådan situation vil medføre.