Forskningsdelen:

Punkt 10 Horisont 2020:

(a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning

og innovation (2014-2020)

KOM (2011) 809

(b) Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet til

gennemførelse af Horisont 2020 – rammeprogram for

forskning og innovation (2014-2020)

KOM (2011) 811

(c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om reglerne for formidling og deltagelse i ”Hori-

sont 2020 – rammeprogram for forskning og innovati-

on (2014-2020)”

KOM (2011) 810

(d) Forslag til Rådets forordning om forsknings- og

uddannelsesprogrammet for Det Europæiske Atom-

energifællesskab (2014-2018), som komplementerer

Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og in-

novation

KOM (2011) 812- Orienterende debat

Punkt 11

European Institute of Innovation and Technology

(EIT):

(a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om ændring af forordning (EF) nr. 294/2008 om

oprettelse af det Europæiske Institut for Innovation og

Teknologi

KOM (2011) 817

1. Resumé

2. Baggrund

GMES (Global Monitoring for Environment and Security) er et miljø- og klima-monitoreringsprojekt. GMES skal forbedre adgangen til information om de fysi-ske, kemiske og biologiske systemer og danne grundlag for en forbedret over-vågning af vores miljø. Samtidig vil GMES give adgang til præcise data vedr.sikkerhedsspørgsmål, eksempelvis grænseovervågning og natur- og menneske-skabte katastrofer.I perioden frem til 2013 (udviklingsfasen af GMES) finansieres GMES med mid-ler fra det syvende rammeprogram (FP7) og fra den Europæiske Rumorganisation(ESA). GMES er nu i så langt fremme, at visse tjenester er operationelle og yder-ligere tjenester inden for andre områder af GMES om få år vil være parate til atgå i drift. Der er således behov for at afklare grundlaget for finansiering afGMES-programmet efter 2013.Kommissionens har i sin meddelelse fra 30. november 2011 foreslået, at GMESfinansieres uden for EU’s flerårige finansielle ramme (herefter ’den finansielleramme’), og at der oprettes en fond, hvor EU27 landene betaler ca. 5.800 mio.Euro (ca. DKK 43,5 mia.) i perioden 2014-20, hvoraf det anslås at 1.050 mio. Eu-ro (ca. DKK 7,8 mia.) skal anvendes til services, 350 mio. Euro (ca. DKK 2,6mia.) til in-situ-data og 4.400 mio. Euro (ca. DKK 3,4 mia.) til rumkomponenten(opsendelsen af sentinellerne/satelitterne). De enkeltes landes bidrag beregnes udfra landenes bruttonationalindkomst (BNI). Fonden skal administreres af Kom-missionen, der vil sikre, at de rette myndigheder med den rette ekspertviden bli-ver involveret i udviklingen og driften af GMES tjenesterne.

Vedrørende GMES’ struktur og organisering har Kommissionen foreslået, atKommissionen skal være ansvarlig for den overordnede politiske koordination,mens opgaver, der kræver mere specialiseret viden, skal delegeres til EuropeanGlobal Navigation Satellite System Agency (GSA), der ligeledes sikrer imple-menteringen af Galileo-programmet. For de mere tekniske opgaver delegeres detil myndigheder med spidskompetencer inden for de enkelte deltjenester såsomDet Europæiske MiljøagenturGMES’ data-politik skal fortsat basere sig på den nuværende forordnings prin-cipper om ”full and open access”.

3. Formål og indhold

Udkastet til rådskonklusioner fokuserer på tre dele: 1) finansiering, 2) struktur og3) data og informationspolitik.I forhold til 1) finansiering mindes der om, at GMES ikke har haft budgetmæssi-ge overskridelser, og at det er usandsynligt, at budgetoverskridelser vil forekom-me, da GMES er baseret på en struktur, der tillader omprioritering af indhold ogformål. Desuden skal det tages i betragtning, at Kommissionens forslag om at fi-nansiere GMES via mellemstatslige bidrag fra medlemslandene uden for den fi-nansielle ramme er en ændring af tidligere praksis i forhold til transparens ogbudgetmæssig disciplin og er en stor udfordring for implementeringen af GMES.Med hensyn til 2) struktur noteres Kommissionens foreslåede styringsstruktur fra2014. Kommissionen inviteres til hurtigst muligt yderligere at klargøre den fore-slåede forvaltningsstruktur.Angående 3) data og informationspolitik opfordres Kommissionen til med ind-dragelse af relevante interessenter at færdiggøre definitionen på en datapolitik forGMES baseret på princippet om fuld og åben adgang.I udkastet til rådskonklusioner opfordres Kommissionen til hurtigst muligt at for-berede et lovforslag, der skal sikre implementeringen af GMES programmet modfuld operationalisering uden forsinkelser og uden at overskride budgettet ved atfølge de relevante procedurer inden for konteksten af forhandlingerne om den fi-nansielle ramme.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Konsekvenser

Modellen for finansiering af GMES programmet er endnu ikke fastlagt. Kommis-sionen har foreslået, at GMES finansieres uden for den flerårige finansielle ram-me. Den endelige finansiering og beløbsstørrelse fastsættes som led i forhandlin-gerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.Styrelsen for Forskningog Innovation

Såfremt GMES placeres inden for den flerårige finansielle ramme, medfører for-slaget en udgift på EU’s budget på ca. 43,5 mia. kr. i perioden 2014-2020. Medden eksisterende EU-budgetnøgle, betaler Danmark ca. 2 pct. af EU’s udgifter,svarende til en statslig udgift ved forslaget på 870 mio. kr.Hvis GMES placeres uden for den flerårige finansielle ramme, og der nedsættesen særlig GMES-fond, vil bidrag fra medlemsstaterne ske på basis af landenesbruttonationalindkomster. De direkte statslige udgifter hertil må forventes at væreca. 870 mio. kr.Den endelige placering og det endelig budget for GMES fastlægges som led iforhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

8. Høring

Sagen blev forelagt i EU-Specialudvalget for forskning den 18. januar 2012. Fo-relæggelsen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De fleste medlemslande bakker op om vigtigheden af GMES i forhold til miljø-og klimaovervågning. Det forventes, at flere toneangivende lande ønsker en stær-kere reference til, at GMES skal finansieres inden for den finansielle ramme.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet videreførelse af et EU GMES-program. Danmarkfinder generelt, at alle udgiftsområder skal indeholdes i den finansielle ramme,hvorfor GMES programmet også skal placeres inden for den finansielle ramme.Spørgsmålet om finansieringen bør være på plads, inden man tager stilling tilforvaltningsstrukturer inden for fonden. Regeringen støtter endvidere en definiti-on af en datapolitik for GMES baseret på princippet om fuld og åben adgang.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

1. Resumé

Kommissionens forslag til rammeprogram for forskning og innovation - Horisont2020 (herefter Horisont 2020) dækker perioden 2014-2020. Forslaget om Hori-sont 2020 er på linje med Europas vækststrategi EU2020, der identificeredeforskning og innovation som centrale mål til at opnå intelligent, bæredygtig oginkluderende vækst. Kommissionens forslag består af forslag til rammeprogramog et forslag til særprogram dækkende indsats vedrørende ’Videnskabelig top-kvalitet’ ’Industrielt lederskab’ samt ’Samfundsmæssige udfordringer’.Kommissionens forslag til regler for formidling og deltagelse i Horisont 2020(herefter ”regler for deltagelse”) fastlægger de nærmere rettigheder og forplig-telser for enheder, der ønsker at deltage i Horisont 2020 og opstiller principperfor anvendelse og formidling af resultaterne af deres deltagelse.På Konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen) den 21. februar 2012 forventesen orienterende debat om forslaget.

2. Baggrund

Kommissionen vedtog sin lovpakke om Horisont 2020 den 30. november 2011med henblik på endelig vedtagelse i 2013 og igangsættelse i 2014.Med henblik på at sætte dagsordenen for en bred europæisk høring om indholdetaf det kommende rammeprogram præsenterede Kommissionen sine tanker omindretningen af det fremtidige forsknings- og innovationssamarbejde i sin grøn-bog fra den 9. februar 2011 (KOM(2011) 48) ’Fra udfordringer til muligheder:Mod en fælles strategisk ramme for EU-finansiering af forskning og innovation’.I grønbogen lagde Kommissionen op til en fælles strategisk ramme for det nuvæ-rende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration(FP7), rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) og Det Eu-ropæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).

Samtidigt lagde Kommissionen op til, at det kommende rammeprogram skaladressere ’samfundsmæssige udfordringer’, ’styrkelse af konkurrenceevnen’ og’styrkelse af Europas videnskabsgrundlag og det europæiske forskningsrum’.Disse tanker har Kommissionen arbejdet videre med og har blandt andet afholdten række seminarer struktureret efter disse tre mål. Tankerne er i store træk vide-reført i Kommissionens forslag til Horisont 2020.Kommissionens forslag om Horisont 2020 er fremsendt med hjemmel i TEUF ar-tikel 172 og artikel 182 og skal behandles efter den almindelige lovgivningspro-cedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Kommissionens forslag til Horisont 2020’s særprogram er fremsendt med hjem-mel i TEUF artikel 172 og artikel 182 og skal behandles efter TEUF artikel 182stk. 4, hvorefter Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet ogDet Økonomiske og Sociale Udvalg. Rådet træffer afgørelse med kvalificeretflertal.Kommissionens forslag om regler for deltagelse er fremsendt med hjemmel i ar-tikel 173, 183 og 188 og skal behandles efter den almindelige lovgivningsproce-dure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag består af 1) forordning om rammeprogrammet for Hori-sont 2020, 2) afgørelse om særprogrammet for Horisont 2020 med uddybendebeskrivelse af aktiviteterne og 3) forordning om regler for deltagelse.

3.1 Forordningen om rammeprogrammet for Horisont 2020

Artikler

Kommissionen foreslår, at forordningen om Horisont 2020 tager udgangspunkt i28 artikler.I artikel 1 foreslås, at genstanden for forslaget er rammerne for Unionens støtte tilforsknings- og innovationsaktiviteter.I artikel 2 defineres begreberne ’forsknings- og innovationsaktiviteter’, ’direkteaktioner’, ’indirekte aktioner’, ’offentlig-privat partnerskab’ og ’offentlig-offentligt partnerskab’.I artikel 3 foreslås, at Horisont 2020 skal være et syvårigt rammeprogram svaren-de til længden af de kommende finansielle perspektiver for EU for perioden2014-2020.I artikel 4 foreslås, at Horisont 2020 skal spille en central rolle i leveringen af Eu-ropas vækststrategi EU2020.I artikel 5 foreslås, at Horisont 2020 har følgende tre aktivitetsområder: ’viden-skabelig topkvalitet’ ’industrielt lederskab’ og ’samfundsmæssige udfordringer’.

I artikel 6 foreslås et samlet budget på 87,74 mia. euro (ca. DKK 653 mia.) for-delt på 27,818 mia. euro (ca. DKK 202 mia.) til videnskabelig topkvalitet, 20,280mia. euro (ca. DKK 151 mia.) til industrielt lederskab, 35,888 mia. euro (ca.DKK 267 mia.) til samfundsmæssige udfordringer, 2,212 mia. euro (ca. DKK16,5 mia.) til Det Fælles Forskningscenters ikke-nukleare aktiviteter og 1,542mia. euro (ca. DKK 11,5 mia.) til Det Europæiske Institut for Innovation og Tek-nologi.I artikel 7 foreslås, at Horisont 2020 skal være åben for associering af tredjelan-de.I artikel 8 foreslås, at Horisont 2020 skal implementeres gennem et særprogramog et bidrag til det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).I artikel 9 foreslås, at Horisont 2020 skal gennemføres i overensstemmelse medden nye finansforordningStyrelsen for Forskning

I artikel 10 foreslås, at Horisont 2020 kan finansiere direkte og indirekte aktioner.I artikel 11 foreslås, at forordningen og regler for deltagelse finder anvendelse påde indirekte aktioner.Ifølge artikel 12 skal der i gennemførelsen af Horisont 2020 tages hensyn til rådog bidrag fra rådgivende grupper.Ifølge artikel 13 skal der etableres forbindelser og grænseflader mellem og indenfor indsatsområderne.Ifølge artikel 14 skal gennemførelsen af Horisont 2020 tage højde for den løben-de udvikling inden for videnskab, teknologi, innovation, markeder og samfund.Ifølge artikel 15 skal der være fokus på fremme af ligestilling mellem køn iforsknings- og innovationsaktiviteterne.I artikel 16 foreslås det, at alle aktiviteter under Horisont 2020 skal gennemføresunder overholdelse af etiske principper og den relevante nationale lovgivning,EU-lovgivning samt international lovgivning. Det foreslås, at følgende områderikke kan blive finansieret:1. forskning i reproduktiv kloning af mennesker2. forskning, der sigter mod at ændre menneskers arvemasse på en måde,der gør ændringerne arvelige3. forskning, der sigter mod at skabe menneskelige embryoner alene tilforskningsformål eller for at fremskaffe stamceller, herunder ved kerne-overførsel mellem kropsceller.Ifølge artikel 17 skal Horisont 2020 gennemføres i komplementaritet med andreEU-støtteprogrammer, herunder strukturfondene.Ifølge artikel 18 skal der gives særlig opmærksomhed på at sikre tilstrækkeligdeltagelse af SMV’er i Horisont 2020, og på at sikre at Horisont 2020 har til-strækkelig innovationseffekt for SMV’er. Som en del af målene med særpro-

grammet ’samfundsmæssige udfordringer’ og programmet ’lederskab inden forstøtte- og industriteknologi’ skal der indføres særlige foranstaltninger for SMV’ermed innovationspotentiale, og der skal afsættes et øremærket beløb til disse for-anstaltninger.Ifølge artikel 19 kan dele af Horisont 2020 gennemføres gennem offentlig-privatepartnerskaber, der skal identificeres baseret på en række fastlagte kriterier. I etbegrænset antal tilfælde kan der ydes støtte til eksisterende fællesforetagenderetableret under det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udviklingog demonstration, nye offentlig-private partnerskaber baseret på art. 187 TFEUog til andre finansieringsorganer jævnfør den nye finansforordning.Ifølge artikel 20 skal Horisont 2020 bidrage til at styrke offentlig-offentlige part-nerskaber, hvor aktioner og programmer på nationalt og regionalt niveau imple-menteres fælles inden for EU. Særlig opmærksomhed skal gives til fælleseuropæ-isk programlægning mellem EU’s medlemslande. Offentlig-offentlige partner-skaber kan støttes gennem et ERA-NET instrument og gennem artikel 185-initiativer.I artikel 21 foreslås det, at Horisont 2020 skal være åben for deltagelse af juridi-ske enheder i tredjelande og internationale organisationer. Internationalt samar-bejde vil blive fremmet i Horisont 2020. Særlige aktiviteter til at fremme interna-tionalt samarbejde vil blive gennemført i Horisont 2020 som en del af den sam-fundsmæssige udfordring ’rummelige, innovative og sikre samfund’.Ifølge artikel 22 skal aktiviteter vedrørende kommunikation og udbredelse af re-sultater anses som en integreret del af alle aktiviteter.I artikel 23 foreslås det, at Horisont 2020’s kontrolsystemer skal sikre en passen-de balance mellem tillid og kontrol.I artikel 24 foreslås det, at beskyttelsen af EU’s finansielle interesser sikres gen-nem forordning nr. 2185/96.Ifølge artikel 25 skal Kommissionen årligt systematisk monitorere gennemførel-sen af Horisont 2020, særprogrammet og EIT og rapportere og udbrede resulta-terne af monitoreringen.Ifølge artikel 26 skal Kommissionen med hjælp fra eksterne eksperter udføre enmidtvejsevaluering af Horisont 2020 og EIT senest i 2017 og en ex-post-evaluering senest i 2023.I artikel 27 foreslås, at budgetrammen i artikel 6 også kan dække teknisk og ad-ministrativ bistand, som er nødvendig for at sikre overgangen mellem dette pro-gram og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til afgørelse nr.1982/2006/EF.Ifølge artikel 28 skal denne forordning træde i kraft på tredjedagen efter offent-liggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).

EIT får midler direkte fra rammeprogrammet og er således ikke en del af særpro-grammet.Det specifikke mål er at integrere videntrekantens tre elementer - forskning, in-novation og uddannelse - og dermed styrke Unionens innovationskapacitet og ta-ge fat om samfundsmæssige udfordringer.EIT skal primært, men ikke udelukkende, drives via videns- og innovationsfæl-lesskaber (Knowledge and Innovation Communities – KIC’s). Videns- og inno-vationsfællesskaberne skal primært adressere store samfundsmæssige udfordrin-ger og skal gennem sine samplaceringscentre også være forbundet med regional-politik.

3.2 Særprogrammet i Horisont 2020

Særprogrammet indeholder tre aktivitetsområder: ’Videnskabelig topkvalitet’’Industrielt lederskab’ og ’Samfundsmæssige udfordringer’. Dertil kommer endel omhandlende Det Fælles Forskningscenters ikke-nukleare direkte aktioner.I særprogrammet beskrives genstand, formål og budget, der alle er en reflekteringaf hovedafgørelsen om Horisont 2020.

Videnskabelig Topkvalitet

Særprogrammet ’Videnskabelig Topkvalitet’ indeholder fire overordnede aktivi-tetsområder: ’Det Europæiske Forskningsråd’, ’fremtidige og nye teknologier’,’Marie Curie-aktiviteter’ og ’forskningsinfrastrukturer’.Det Europæiske ForskningsrådDet Europæiske Forskningsråd vil fremme frontlinjeforskning i verdensklasse.Det europæiske forskningsråd skal støtte forskerinitieret grundforskning indenfor alle forskningsdiscipliner. Det eneste evalueringskriterium er excellence.ERC’s aktiviteter bestemmes af ERC’s eget videnskabelige råd, der skal arbejdeefter principperne videnskabelig excellence, autonomi, effektivitet, transparensog ansvarlighed. Det Europæiske Forskningsråds videnskabelige råd etablererstrategi, årligt arbejdsprogram og procedurer for evaluering af projektforslagFremtidige og nye teknologierAktiviteterne inden for fremtidige og nye teknologier (FET) vil konkretisereforskellige arbejdsmetoder fra helt åbne til forskellige grader af strukturering afemner, samfund og finansiering omkring tre søjler.De overordnede aktivitetsområder i forslaget er: ’FET-Open: fremme af nye idé-er’, ’FET-Proactive: fremme af nye temaer og samfund’ og ’FET-Flagships:håndtering af store tværfaglige videnskabelige og teknologiske udfordringer’.Marie Curie-aktionerStyrelsen for Forskningog Innovation

Det specifikke mål er at sikre den bedst mulige udvikling og den mest muligt dy-namiske brug af Europas intellektuelle kapital for at opnå nye kvalifikationer oginnovation og således udnytte potentialet fuldt ud i alle sektorer og regioner.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ”Fremme af nye færdighedergennem indledende forskeruddannelser af topkvalitet”, ’Fremme af topkvalitetgennem mobilitet på tværs af grænser og sektorer’, ’Stimulering af innovationgennem gensidigt inspirerende videnudveksling’, ’Øgede strukturelle virkningergennem samfinansiering af aktiviteter’ og ’ Specifikke støtteaktioner og politiskeaktioner’.Europæisk forskningsinfrastrukturDet specifikke mål er at udruste Europa med forskningsinfrastruktur i verdens-klasse, der er tilgængelig for alle forskere i og uden for Europa, så deres potentia-le for videnskabelige fremskridt og innovation kan udnyttes fuldt ud.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Udvikling af europæiske forsk-ningsinfrastrukturer frem til og ud over 2020’, ’Fremme af forskningsinfrastruktu-rers innovationspotentiale og deres menneskelige kapital’ og ’ Styrkelse af en eu-ropæisk politik for forskningsinfrastruktur og internationalt samarbejde’.

Industrielt lederskab

’Industrielt lederskab’ indeholder tre aktivitetsområder ’Lederskab inden for støt-te- og industriteknologi’, ’Adgang til risikovillig kapital’ og ’Innovation i små ogmellemstore virksomheder’Lederskab inden for støtte- og industrielteknologiDet specifikke mål er at opretholde og opbygge globalt lederskab inden for støt-teteknologi samt rumforskning og innovation, der danner grundlag for konkur-renceevne i en række eksisterende og fremspirende industrier og sektorer.Programmet indeholder aktiviteter inden for informations- og kommunikations-teknologi, nanoteknologi, avancerede materialer, bioteknologi, avanceret produk-tion og forarbejdning og rumforskning.Adgang til risikofinansieringDet specifikke mål er at medvirke til at rette op på markedssvigt, når det gælderadgang til risikovillig kapital til finansiering af forskning og innovation.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er lånefaciliteten og egenkapitalfa-ciliteten.Innovation i SMV’erDet specifikke mål er at stimulere væksten ved at øge graden af innovation iSMV'er, dække deres forskellige innovationsbehov gennem hele innovations-kredsløbet for alle typer innovation og derved skabe hurtigere voksende interna-tionalt aktive SMV'er.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Mainstreaming af SMV-støtte’og ’Særlig støtte’.Styrelsen for Forskningog Innovation

Samfundsmæssige udfordringer

’Samfundsmæssige udfordringer’ indeholder aktiviteter inden for seks sam-fundsmæssige udfordringer; ’Sundhed, demografisk udvikling og velfærd’, ’Fø-devaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, havforskning og bioøkonomi’, ’Sikker,ren og effektiv energi’, ’Intelligent, grøn og integreret transport’, ’Klimaindsats,ressourceeffektivitet og råvareforsyning’ og ’Rummelige, innovative og sikresamfund’.Sundhed, demografisk udvikling og velfærdDet specifikke mål er at forbedre livslang sundhed og velfærd for alle.De overordnede foreslåede aktivitetsområder inkluderer ’forståelse af determi-nanter for sundhed, bedre sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse’; ’Udviklingaf effektive screeningprogrammer og bedre vurdering af sygdomsdisposition’,’Bedre overvågning og beredskab’; ’Sygdomsforståelse’; ’Udvikling af bedre fo-rebyggende vacciner’; ’Bedre diagnoser’; ’Brug af in-silico-lægemidler til bedreforvaltning og forudsigelse af sygdomme’; ’Sygdomsbehandling’; ’Overførsel afviden til klinisk praksis og skalerbare innovationsaktioner’; ’Bedre anvendelse afsundhedsdata’; ’Overførsel af viden til klinisk praksis og skalerbare innovations-aktioner’; ’Bedre anvendelse af sundhedsdata’; ’Bedre videnskabelige redskaberog metoder til støtte af politikformulering og lovgivningsmæssige behov’; ’Aktivaldring, uafhængighed og intelligente omgivelser’; ’Individuel indflydelse påsundhedsmæssig selvforvaltning’; ’Fremme af integreret behandling’’Optimering af sundhedssystemernes effektivitet og nedbringelse af ulighedergennem evidensbaseret beslutningstagning og formidling af bedste praksis samtinnovative teknologier og tilgange’.Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, havforskning og bioøkonomiDet specifikke mål er at sikre tilstrækkelige forsyninger af sikre fødevarer af højkvalitet og andre biobaserede produkter gennem udvikling af produktive og res-sourceeffektive primærproduktionssystemer, fremme af tilknyttede økosystem-tjenester sammen med konkurrencedygtige lavemissionskæder. Dette vil frem-skynde overgangen til en bæredygtig europæisk bioøkonomi.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Bæredygtigt landbrug og skov-brug’, ’En bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugsfødevareindustri, somleverer en sikker og sund kost’; ’Udnyttelse af levende marine ressourcerspotentiale’ og ’Bæredygtige og konkurrencedygtige biobaserede industrier’.Sikker, ren og effektiv energiDet specifikke mål er at indføre et pålideligt, bæredygtigt og konkurrencedygtigtenergisystem, set i lyset af de stadig mere knappe ressourcer, stigende energibe-hov og klimaændringerne.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Nedbringelse af energiforbrugetog CO2-fodaftrykket gennem intelligent og bæredygtig anvendelse’;’Billigogkulstoffattig elforsyning’; ’Alternative brændstoffer og mobile energikilder’; ’Etintelligent, fælleseuropæisk elnet’; ’Ny viden og nye teknologier’; ’Håndfastebeslutninger og offentlighedens deltagelse’ og ’Udbredelse af energiinnovationpå markedet og styrkede markeder og forbrugere’.

Intelligent, grøn og integreret transportDet specifikke mål er at udvikle et europæisk transportsystem, der er ressource-besparende, miljøvenligt, sikkert og integreret til gavn for borgerne, økonomienog samfundet.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Ressourceeffektiv transportmed respekt for miljøet’; ’Bedre mobilitet, færre trafikpropper og øgetsikkerhed’; ’Den europæiske transportindustri i det globale førersæde’ og’Samfundsøkonomisk forskning og fremadrettede aktiviteter vedrørende politiskebeslutninger’.Klimaindsats, ressourceeffektivitet og råvareforsyningDet specifikke mål er at udvikle en ressourceeffektiv økonomi, der er robust overfor klimaforandringer, og som opfylder den voksende verdensbefolknings behovinden for bæredygtige rammer for planetens naturressourcer. Aktiviteterne skalbidrage til at forbedre Europas konkurrenceevne og øge trivslen, alt imens de sik-rer miljømæssig integritet og bæredygtighed, holder den gennemsnitlige globaleopvarmning på under 2 �C og gør det muligt for økosystemerne og samfundet attilpasse sig klimaforandringerne.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Bekæmpelse afklimaforandringer og tilpasning hertil’; ’Bæredygtig forvaltning afnaturressourcerne og økosystemerne’; ’Sikring af bæredygtig forsyning afråstoffer uden for energi- og landbrugsområdet’; ’Fremme overgangen til en grønøkonomi gennem miljøinnovation’ og ’Udvikling af omfattende globaleobservations- og informationssystemer på miljøområdet’.Rummelige, innovative og sikre samfundDet specifikke mål er at fremme rummelige, innovative og sikre europæiske sam-fund på baggrund af hidtil usete forandringer og voksende global indbyrdes af-hængighed.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Rummelige samfund’, ’Innova-tive samfund’ og ’Sikre samfund’.

Det Fælles Forskningscenters (JRC) ikke-nukleare aktiviteter

Det Fælles Forskningscenter (JRC) vil gennemføre forskning for at forbedre detvidenskabelige grundlag for politiske beslutninger, øge vores indsigt i denaturlige processer, der ligger bag de samfundsmæssige udfordringer, ogundersøge nye videnskabelige områder og teknologier, blandt andet gennem etprogram vedrørende forberedende forskning.

3.3 Regler for deltagelse og formidling

Ad I Indledende bestemmelser, art. 1-4

Reglerne for deltagelse gælder for deltagelse i indirekte foranstaltninger, men ik-ke i direkte foranstaltninger, der udføres af Det Fælles Forskningscenter.

Ad II Regler for deltagelse

Ad IIi. Generelle bestemmelser, art. 5-7Enhver juridisk enhed må deltage i aktioner. De konkrete arbejdsprogrammer kandog stille yderligere krav som eksempelvis udelukkelse af juridiske enheder etab-leret i tredjelande.Ad IIii. Tilskud, art. 8-33Som minimum skal der i hver aktion deltage tre uafhængige juridiske enheder,der hver er etableret i forskellige medlemsstater eller associerede stater. Dog kander undtages herfra, hvad angår SMV’er og hvad angår Det Europæiske Forsk-ningsråd. Tilskud kan være af hvilken som helst type beskrevet i EU’s finansfor-ordning.Projektforslag skal evalueres efter kriterierne excellence, virkning og gennemfø-relsens kvalitet og effektivitet, dog undtaget for Det Europæiske Forskningsråd,hvor videnskabelig excellence er eneste vurderingskriterium.Horisont 2020 kan finansiere op til 70 % af omkostningerne til udformning afprototyper, afprøvning, demonstration, eksperimentel udvikling, styring, mar-kedsintroduktion og programstøtteforanstaltninger.Horisont 2020 kan finansiere op til 100 % for alle andre typer aktiviteter.Indirekte omkostninger skal refunderes med en fast sats på 20 % af de totale om-kostninger.Ad IIiv Priser, offentlige indkøb og finansielle instrumenter art. 34-36Kommissionen eller et tilskudsorgan kan uddele priser. Indkøb i form af præ-kommercielle eller innovative løsninger skal foretages ifølge finansforordningen.Finansielle instrumenter (for eksempel lån eller garantier) kan anvendes.Ad IIvii. Eksperter, art. 37Kommissionen kan bistås af uafhængige eksperter ved bedømmelsen af forslag.Eksperterne findes og udvælges på grundlag af indkaldelse af ansøgninger fraenkeltpersoner samt indkaldelse henvendt til nationale forskningsorganer, institu-tioner eller virksomheder med henblik på opstilling af lister over egnede kandida-ter. Kommissionen kan udpege eksperter uden for disse lister. Kommissionen of-fentliggør lister over eksperter, der har deltaget i evalueringer.

Ad III. Reglerne for formidling af resultater, art. 38-51

Ad IIIi Resultater, art. 38-47Resultater ejes af deltageren, der producerer dem. Hvis resultaterne kan anvendeserhvervsmæssigt, skal dens ejere sikre, at den beskyttes under behørig hensynta-gen til de berettigede interesser, især kommercielle, som deltagerne i den pågæl-dende aktion har.Styrelsen for Forskningog Innovation

Deltagerne skal nyttiggøre resultater eller sørge for, at de bliver nyttiggjort. Skerdette ikke, kan Kommissionen formidle disse resultater. Denne formidling mådog ikke krænke intellektuelle rettigheder og ejerens berettigede interesser. Endeltager, der påberåber sig berettigede interesser, skal påvise, at han vil få påførtuforholdsmæssig stor skade. Videreformidling af disse resultater må ikke ske førKommissionen eller tilskudsorganet har foretaget en beslutning om hvorvidt devil overtage ejerskabet og foretage de nødvendige forholdsregler for beskyttelseaf ejerens rettigheder.Ad IIIii Priser og udbud, art. 48-49Støtte kan gives i form af priser, indkøb, prækommercielle indkøb og offentligeindkøb af innovative løsninger.

Ad IV Afsluttende bestemmelser, art. 50-52

Forordning(EF) nr. 1906/2006 ophæves med virkning fra den 1. januar 2014.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at forslagene er udformet med henblik på at opnå størstmulig merværdi og effekt på EU-plan og omfatter først og fremmest mål og akti-viteter, der ikke kan gennemføres effektivt, hvis medlemsstaterne handler hverfor sig.I lyset af at handling på EU-plan kan styrke de overordnede rammer for EU-samarbejdet om forskning og innovation med henblik på at bevare den kritiskemasse på centrale områder anses nærhedsprincippet for respekteret.

6. Gældende dansk ret

Forslaget påvirker ikke gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget har ingen administrative konsekvenser udover indvirkningen på EU’sbudget. Forslaget medfører en udgift på EU’s budget på ca. 658,1 mia. kr. i peri-oden 2014-2020. Med den eksisterende EU-budgetnøgle betaler Danmark ca. 2pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved forslaget på ca. 13,2 mia.kr. Det endelig budget for Horizon 2020 fastsættes som led i forhandlingerne omden flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

8. Høring

Forslaget blev sendt i bred skriftlig høring, herunder i EU-specialudvalget forforskning med frist den 10. januar 2012. Sagen er endvidere behandlet på et mø-de i EU-Specialudvalget for forskning den 18. januar 2012. Behandlingen her gavikke anledning til bemærkninger, der ikke er fremkommet i den skriftlige høring.Herunder følger et resumé af høringssvarene i alfabetisk rækkefølge.

AC

AC ønsker en styrkelse af ERC. AC pointerer, at de udpegede samfundsudfor-dringer ikke er specifikt europæiske men globale, hvilket kræver større inddra-Styrelsen for Forskningog Innovation

gelse af tredjelande. Administrative forenklinger, et loft over antallet af tidsbe-grænsede ansættelser og samme ansættelsesvilkår for Marie Curie gæsteforskeresom deres kolleger på værtsuniversiteterne, skal gøre Horisont 2020 attraktivt forforskere.

Byggeriets organisationer

Byggeriets organisationer støtter et større markedsfokus med praksisnær forsk-ning og SMV-inddragelse, dog ikke på bekostning af grundforskning. Byggerietsorganisationer advarer mod at kombinere kriterier, eksempelvis om både excel-lence og erhvervsinddragelse i samme udbud. Under ”Industrielt Lederskab” fo-reslår Byggeriets organisationer, at byggeteknologier tilføjes støtte- og industri-teknologier og at problemorienteret forskning tilføjes ’Innovation i SMV’er’.Under samfundsmæssige udfordringer foreslås det at styrke ’Klimaindsats, res-sourceeffektivitet og Råvareforsyning’ og tilføje eksisterende byggemiljø til deforeslåede emner og avancerede innovationsmetoder til nøgleteknologierne.

Danmarks Forskningspolitiske Råd (DFR)

DFR advarer mod, at budgetforslaget på 80 milliarder euro kan risikere at blivereduceret i forhandlingerne mellem økonomisk pressede medlemsstater. Forslagetom administrative forenklinger via strukturelle omorganiseringer støttes, menforenklingsfokus skal i høj grad rettes mod de konkrete programmer, hvor antal-let af timesedler og tiden fra indgivelse af ansøgning til indgåelse af kontrakt skalmindskes. DFR mener, at ERC, Marie Curie, SMV-inddragelse og en fælleseuro-pæisk infrastruktur skal opprioriteres, mens EIT, JRC og Joint Programming børnedprioriteres indtil resultaterne af disse programmer har gennemgået en evalue-ring.

Danmarks Rederiforening

Danmarks Rederiforening mener, at den foreslåede forskningsindsats på frem-driftsteknologier er positivt, men p.t. eksisterer der ikke alternativer til fossilebrændstoffer for skibsfarten. I stedet er løsningen at øge energieffektiviteten.Konkurrenceevnen afhænger ikke udelukkende af teknologisk innovation. Ogsåen liberalisering af markedet er nødvendig. Forskningsindsats i forhold til mobili-tet, transportkæder og logistik kan fremme et tilbagestående indre europæiskmarked for skibsfart. Danmarks Rederiforening støtter en europæisk forsknings-indsats i pirateri.

Dansk Energi

Dansk Energi støtter forslaget om at lette omstillingen til en grøn økonomi via enøget indsats på energi- og transportområderne. Set i lyset af kernekraftens udfas-ning i mange europæiske lande bør fortsat støtte til Euroatom-programmet over-vejes.

Dansk Magisterforening:

Dansk Magisterforening støtter Kommissionens fokus på samfundsudfordringer,og at samfundsvidenskab og humaniora inddrages. Kommissionen kritiseres foret overdrevent fokus på SMV’er og industri. Dårlige og usikre ansættelsesvilkårunder Marie Curie skal afhjælpes via en opfølgningsmekanisme. Ligestilling oguddannelseskvalitet kan styrkes, hvis der sættes et loft over antallet af forskere påtidsbegrænsede ansættelser og et specifikt overhead til undervisning indbygges iprogrammernes opslag. Administrative forenklinger bydes velkomne.Styrelsen for Forskningog Innovation

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

DTU mener, at det er positivt, at de nuværende programmer for konkurrenceev-ne- og innovation og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi læggessammen med det nuværende rammeprogram for forskning under Horisont 2020.DTU mener også, at det er positivt med administrative forenklinger og en 100 %EU-finansiering af forskningsaktiviteter i stedet for de nuværende 75 %. Dogskal muligheden for at vælge at få betalt de fulde indirekte omkostninger fasthol-des, og Kommissionens forslag om et fast overhead på 20 % kritiseres, da man ri-sikerer, at ikke alle omkostninger ved forskningsprojektet dækkes. De såkaldtesynergy grants under Det Europæiske Forskningsråd skal styrkes og inddragelseaf flere deltagere skal tillades – også fra tredjelande. Opslag under programmet”Industrielt lederskab” skal være åbne og defineres ud fra både erhvervsliv ogforskermiljøers dagsordner, hvor projekter med høj risiko og gevinst finansieres.

Dansk Nefrologisk Selskab

Inden for samfundsudfordringen ”Sundhed, demografiske ændringer og trivsel”mener Dansk Nefrologisk Selskab, at særligt kronisk nyresygdom (CKD) bør væ-re en prioritet, da sygdommen rammer 10 % af befolkningen og koster 400.000kroner årligt per patient. Via en tværfaglig tilgang og inddragelse af medicinalin-dustrien og it-teknologi kan en europæisk forskningsindsats bidrage til CKDs fo-rebyggelse.

Danske Regioner

Danske Regioner mener, det er glædeligt at den finansielle ramme forhøjes, at derer fokus på administrativ forenkling og at forskning og innovation integreres.Danske Regioner støtter forslaget om sundhed som et særligt indsatsområde. Derbør være fokus på at sikre at betydningsfulde forskningsresultater når ud til pati-enterne ved støtte til kliniske forskningsforsøg. Det er godt med øget inddragelseaf SMV’ere og industri med udgangspunkt i faglige argumenter. Danske Regio-ner mener også offentlig forskning i ikke-rentabel medicin er nødvendig men ik-ke nødvendigvis oplagt for industrien at medvirke i. SMV’ers inddragelse skalske via den foreslåede koordinering med Europæiske Innovationspartnerskaber(EIP) og bedre adgang til udbuddene i programmet ”Industrielt Lederskab”.

Danske Universiteter

Danske Universiteter finder det positivt, at budgettet foreslås forhøjet, at admini-strative forenklinger gennemføres, at Det Europæiske Forskningsråd styrkes oggives større administrativ autonomi. Tværfaglige løsninger og internationalt sam-arbejde er nødvendigt for at løse de samfundsmæssige udfordringer. Finansierin-gen skal så vidt muligt ske via en fast rate for betaling af indirekte omkostninger.Modellen, hvor de fulde indirekte omkostninger finansieres skal stadig være enmulighed, om end denne opleves som administrativt mere besværlig. Forsknin-gens kvalitet og ikke antallet af inddragne SMV’ere bør stadig være primære ud-vælgelseskriterium.I tillæg til høringssvaret sendt gennem Danske Universiteter lægger Aarhus Uni-versitet vægt på, at den foreslåede overheadrate på 20 % skal øges til 40-50 %

Det Frie Forskningsråd (DFF)

DFF ser positivt på samfundsudfordringer som struktur for Horisont 2020, menStyrelsen for Forskningog Innovation

kritiserer at samfundsvidenskab og humaniora kun foreslås som støttevidenskabuden et selvstændigt opslag. Det Europæiske Forskningsråd, infrastruktur og ad-ministrative forenklinger støttes. Konkrete kritikpunkter er, at fremtidige og nyeteknologier er for snævert defineret og ikke medtager danske styrkepositionersom IT og brugersystemer. Desuden skal software nævnes under IKT-programmet.

Det Strategiske Forskningsråd (DSF)

Det Strategiske Forskningsråds lægger vægt på, at opdelingen mellem industrieltlederskab og samfundsmæssige udfordringer ikke fører til, at løsningen af desamfundsmæssige udfordringer ikke indtænker styrkelsen af industrielt lederskabinden for områder som fødevarer, velfærdsteknologi og det medicinske område.Hvad angår regler for deltagelse lægger DSF vægt på, at de ikke hindrer globaltsamarbejde.

DI

DI byder Kommissionens forslag velkommen. DI lægger vægt på, at Horisont2020 gøres mere attraktivt for virksomheder, gennemgribende forenkles, fokuse-rer på nogle få store samfundsmæssige udfordringer, tiltrækker excellente forske-re, projekter og virksomheder til de europæiske lande, skal virke teknologidri-vende og netværksskabende samt fokuserer på at gøre europæisk produktion glo-balt konkurrencedygtig. DI er enig i den overordnede struktur. Hvad angår viden-skabelig topkvalitet støtter DI en styrkelse af ERC, Eurostars og en fortsættelseaf den europæiske erhvervs Ph.d.-ordning. Hvad angår samfundsmæssige udfor-dringer bakker DI op om valget af de seks foreslåede udfordringer. DI bakker og-så op om forenklingstiltagene i Kommissionens forslag.

Finansrådet

Finansrådet ønsker bredere og enklere opslag i Horisont 2020 med henblik på atøge virksomhedsdeltagelsen. De danske prioriteter i FORSK 2020-kataloget sesgerne gå igen i Horisont 2020. Særligt forskningsområderne IKT og finans-it skalkonkret nævnes i forslaget. Løsning af it-sikkerhedsudfordringer i forhold til”Det digitale Europa” er ligeledes en prioritet. Disse tværfaglige forskningsom-råder repræsenterer danske styrkepositioner. I mangel på risikovillig kapital børdet europæiske venturekapitalmarked udvikles, uden dog at forvride markedet ogkonkurrere med nationale ordninger som eksempelvis Vækstfonden.

FTF

FTF støtter Kommissionens forslag om at øge bevillingen til Horisont 2020. Forat løse de seks samfundsmæssige udfordringer skal innovation være praksisnær,tværfaglig og inddrage medarbejdere, brugere og forskellige forskningsmiljøerinklusive professionsskoler og erhvervsakademier.

GTS

GTS støtter Europaparlamentets forslag om at øge budgettet til 100 milliarder eu-ro i stedet for Kommissionens foreslåede 80 milliarder euro. I forhold til denkonkrete projektfinansiering kritiserer GTS Kommissionens forslag om en med-finansieringsrate på 100 % og 20 % overhead. I stedet foreslår GTS, at der finan-sieres 75 % af direkte omkostninger og 75 % overhead. Modsat Kommissionenmener GTS, at samme sats bør gælde, uanset om aktiviteten er henholdsvis”forskning” eller innovation”, mens forskellige satser for forskellige institutionerStyrelsen for Forskningog Innovation

ønskes fastholdt. Kommissionens nye SMV-instrument støttes af GTS så længeudbuddene målrettes SMV’ernes ønsker og ikke strategisk-politiske hensyn.

Håndværksrådet

Håndværksrådet ser positivt på Horisont 2020s SMV-fokus. Udbuddene skalmålrettes SMV’ere, særligt SMV’ere med under 50 ansatte. Administrativ for-enkling med kortere og faseopdelte ansøgningsprocedurer og mindre konsortierstøttes af Håndværksrådet.

IDA

Dansk Ingeniørforening, IDA, ser positivt på Kommissionens fokus på vækst viamarkedsdreven innovation. Det skal ske via støtte til SMV’ere, demonstrations-faciliteter og ud fra en tværfaglig tilgang, der er nødvendig hvis Europas excel-lente grundforskning skal omsættes til konkrete produkter på markedet. IfølgeIDA får danske GTS’er en vigtig rolle i denne proces. Administrative forenklin-ger er nødvendige hvis SMVere skal deltage.Styrelsen for Forskning

IT Universitetet

Ifølge IT Universitetet kan investeringer i it-forskning og innovation i både tvær-faglige projekter og eksisterende styrkepositioner bidrage til at løse EU's storesamfundsudfordringer. Dog bør software-forskning nævnes specifikt i Kommis-sionens forslag. I forhold til administrative forenklinger skal man konkret mind-ske antallet af timesedler for forskere, der er tilknyttet det pågældende EU-projektet på deltid.

Københavns Universitet (KU)

KU foreslår, at budgettet på 80 milliarder euro hæves til 100 milliarder euro. KUmener, at Kommissionens 6 samfundsudfordringer er et positivt tiltag, idet disselægger op til tværfaglighed, så også humaniora og samfundsfaglige tilgange ind-drages i teknologi og innovation. Det kræver dog brede og åbne calls, så der ikkekonstrueres 6 nye siloer uden koordinering mellem sig. At ERC og grundforsk-ningen styrkes er positivt, men excellence som eneste kriterium for udvælgelse eraltafgørende. ERCs overkommelige administrationsbyrde er ligeledes et eksem-pel til efterfølgelse for andre programmer. KU ønsker gerne endnu større forenk-lingstiltag, end Kommissionen lægger op til. Industrideltagelse skal ske for atfremme forskningens kvalitet og skal ikke være et afgørende parameter, når an-søgninger prioriteres, mener KU.

Landbrug og Fødevarer

Landbrug og Fødevarer mener, at budgettet for Horisont 2020 som helhed og fø-devareprogrammet i særdeleshed bør øges. I forhold til den konkrete projektfi-nansiering kritiseres Kommissionens forslag om en medfinansieringsrate på 100% plus 20 % overhead samt de forskellige satser for hhv. forsknings – og innova-tionsaktiviteter. Større erhvervsinvolvering sikres ved administrative forenklingerog en tættere tilknytning mellem fødevareprogrammet og programmerne under”industrielt lederskab”. De danske modeller for erhvervs-ph.d’er og innovations-konsortier foreslås gennemført på EU-plan. Indholdsmæssigt skal energiudfor-dringen inddrages i alle seks samfundsmæssige udfordringer, og særlig fokus børlægges på danske styrkepositioner som forarbejdningssektoren og dyrevelfærd.

LO

LO ser positivt på de foreslåede administrative forenklinger, den tværfaglige til-gang til samfundsudfordringerne og sammenlægningen af de nuværende pro-grammer for konkurrenceevne- og innovation og Det Europæiske Institut for In-novation og Teknologi under Horisont 2020. I programmet ”industrielt leder-skab” skal tiltagene rettes mod praktisk innovation i stedet for at være forsk-ningsdrevne. Derimod skal forskning i selve den industrielle produktion ogforskning i arbejdsmarkedet støttes.

LVS og Lægeforeningen

Lægevidenskabelige selskaber (LVS) og Lægeforeningen støtter Kommissionensforslag om at øge bevillinger til Det Europæiske Forskningsråd og Marie Curie.At sundhedsforskningen kun modtager 10 % af midlerne i Horisont 2020 kritise-res. Administrativ forenkling støttes. Konkret kan anbefalinger fra Det NationaleSamarbejdsforum for Sundhedsforsknings; ”Sund Vækst” anvendes på EU-planog én central ansøgningsindgang for EU-programmer efterlyses.

Vindmølleindustrien

Vindmølleindustrien mener, at budgetterne for Strategic Energy Technology Plan(SET-planen) og European Wind Initiative (EWI) ikke er tilstrækkelige for, atprogrammernes mål kan opfyldes. I stedet for at give vindkraft en specifik bud-getpost ud fra en rangordning af energikilder, som Vindmølleindustrien ønsker,nævner Kommissionen blot vindkraft på lige fod med atomkraft og ”carbon cap-ture and storage” (CSS).

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På konkurrenceevnerådsmødet den 6. december 2012 blev der efter Kommissio-nens præsentation af forslaget udvekslet indledende synspunkter herom. Der varen generel positiv modtagelse af forslaget og målsætningen om at skabe en tætte-re kobling mellem forskning og innovation. En række lande understregede betyd-ningen af forenkling af reglerne for brugerne samt behovet for synergi med struk-turfondene med henblik på kapacitetsopbygning.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark bakker generelt op om Kommissionens foreslåede struktur med tre ho-vedelementer, videnskabelig topkvalitet, industrielt lederskab og samfundsmæs-sige udfordringer.LigestillingDanmark støtter forslaget om at sikre ligestilling og integration af etkønsperspektiv i forsknings- og innovationsaktiviteterne.EtikDanmark støtter forslaget om, at alle forsknings- og innovationsaktiviteter skalgennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper.KomplementaritetDanmark støtter forslaget om at sikre komplementaritet med andre EU-støtteprogrammer, særligt strukturfondene, Konkurrenceevne og SMV- pro-grammet (COSME) og uddannelsesprogrammerne.Offentlig-private partnerskaberStyrelsen for Forskningog Innovation

Danmark er overordnet set positivt indstillet over for forslaget om at fortsætte deallerede eksisterende offentlig-private partnerskaber (OPP’er), herunder OPP’eretableret under traktatens Artikel 187. Danmark finder endvidere, at man skalbygge videre på de positive erfaringer fra FP7’s Cooperation-program med SMV-rettede instrumenter med høje krav til deltagelse af industri og SMV’er kombine-ret med en tæt kontakt til slutbrugere.Danmark er positivt indstillet over for forslaget om en fortsættelse af de fællesteknologiinitiativer, såfremt de lever op til rammerne for Horisont 2020. Dettegælder især forslaget om, at de fælles regler for Horisont 2020 skal gælde for alleoffentlig-private partnerskaber. Nye teknologiinitiativer skal ligeledes kun sættesi gang, såfremt de afspejler prioriteterne for Horisont 2020 og tilfører europæiskmerværdi. Danmark ønsker samtidigt, at nye teknologiinitiativer begrænses og såkompleksiteten for ansøgerne ikke forøges.Danmark mener, der bør gøres mere for at inddrage SMV’er i videreudviklingenaf de fælles teknologiinitiativer, herunder for at skabe en tæt kontakt til slutbru-gerne.Offentlig-offentlige partnerskaberOffentlig-offentlige partnerskaber (P2P) er en måde at styrke forskningssamar-bejdet, hvor det er medlemslandene og de associerede lande, der leder processen.Erfaringerne viser, at P2P´s er en meget effektiv måde til at undgå fragmenteringog opnå bedre koordinering af forskningen i Europa. Finansieringen af disse ini-tiativer skal hovedsagligt komme fra medlemslandene. I Kommissionens forslaglægges der op til større EU medfinansiering i fremtiden via ERA-net og artikel185 instrumenterne, såfremt det sikres, at der er tilstrækkelig finansiel opbakningfra de deltagende lande.Danmark støtter fortsat brug af offentlig-offentlige partnerskaber i form af ERA-NET, ERA-NET Plus, art. 185 initiativer og fællesprogramlægningsinitiativer(Joint Programming Initiatives - JPI´s). Horisont 2020 skal bidrage til en fortsatstyrkelse af disse partnerskaber.Danmark støtter ligeledes udviklingen af et nyt forenklet og fleksibelt ERA-NETinstrument, som er en sammensmeltning af de nuværende ERA-NET og ERA-NET plus- instrumenter.Danmark støtter forslaget om, at nye artikel 185-initiativer, kun igangsættes sålænge de lever op til de formulerede krav om bl.a. sammenhæng med Horisont2020 prioriteterne og har en klar finansiel opbakning fra de deltagende lande.Internationalt samarbejdeDanmark støtter, at Horisont 2020 stadig skal være åbent for deltagelse af forsk-ningsorganisationer fra tredjelande. Horisont 2020 bør stadig være det mest åbneforskningsprogram i verden.Endvidere støttes det fra dansk side, at samarbejde med tredjelande og internatio-nale organisationer skal 1) understøtte Europas forskningsexcellence, 2) stimule-re Europas konkurrenceevne, 3) bidrage til løsningen af de samfundsmæssige ud-Styrelsen for Forskningog Innovation

fordringer samt 4) komplementere udenrigs- og udviklingspolitiske målsætnin-ger.Endelig støtter Danmark, at forsknings- og innovationssamarbejde med tredje-lande skal baseres på fælles interesser og gensidig nytte samt at reciprocitet i ad-gangen til forsknings- og innovationsprogrammer bør tilstræbes.EvalueringDanmark finder generelt, at det er vigtigt, at det sikres, at Horisont 2020 bidragermed reel merværdi i forhold til europæiske vækst og konkurrenceevne.Danmark lægger derfor vægt på, at der på passende tidspunkter gennemføres eva-lueringer, som vurderer både tilrettelæggelse af rammeprogrammet og virkningenaf programmet på europæisk vækst og konkurrenceevne samt den teknologiskeudvikling i fællesskabet. Danmark kan støtte Kommissionens forslag om at gen-nemføre en midtvejsevaluering senest i 2017 og en slutevaluering af Horisont2020 senest i 2023.Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).Danmark støtter generelt en fortsættelse af EIT, da en yderligere integration afvidentrekanten; uddannelse, forskning og innovation, er vigtig for at styrke Euro-pas innovationskapacitet. Det støttes ligeledes fra dansk side, at EIT og EIT’svidens- og innovationsfællesskaber (Knowledge and Innovation Communities -KICs) skal understøtte Unionens 2020-mål samt de generelle hovedmålsætningeri Horisont 2020.Hovedideen bag KICs og deres virkemåde støttes fra dansk side, og Danmarkfinder, at Kommissionens forslag om en evaluering af EIT, støttet af etuafhængigt ekspertpanel, er vigtig. Danmark kan støtte de opstillede punkter,som EIT skal måles op imod, herunder EIT’s evne til at bidrage til de prioriteredesamfundsmæssige udfordringer og de specifikke målsætninger under ”industrieltlederskab” programmet under Horisont 2020. Endelig kan Danmark støtte, at entredje bølge af KICs under Horisont 2020 først kan igangsættes efter denneevaluering er gennemført.

Afgørelse om særprogrammet i Horisont 2020

Særprogrammet har tre hoveddele; videnskabelig topkvalitet, industrielt leder-skab og samfundsmæssige udfordringer.

Videnskabelig Topkvalitet

Det Europæiske ForskningsrådDanmark bakker op om et stærkt Europæisk Forskningsråd. Efter dansk meningbør Det Europæiske Forskningsråd i højere grad fokusere på at støtte yngre for-skere.Danmark støtter, at eneste udvælgelseskriterium fortsat skal være videnskabeligexcellence. Fra dansk side anser man det for vigtigt at fastholde dette, da det erafgørende for, at Europa fortsat kan udvikle og fastholde forskere, der er blandtde bedste i verden.

Danmark understreger samtidig vigtigheden af at bevare Det Europæiske Forsk-ningsråds autonomi, hvilket er godt afspejlet i Kommissionens forslag.Fremtidige og nye teknologier (FET)Danmark støtter forslaget om, at der i Horisont 2020 oprettes et selvstændigt pro-gram for fri og tværdisciplinær grundforskning i fremtidige og nye teknologier.Danmark lægger i den henseende særlig vægt på muligheden for støtte til radikaltnye, skrøbelige, tværfaglige og forskerinitierede idéer, hvor der endnu ikke er etetableret forskningsmiljø på europæisk plan. Danmark lægger ligeledes vægt på,at udmøntningen af midler under programmet sker i dialog med europæiske virk-somheder.Marie Curie-aktionerDanmark støtter ideen om at gøre Europa mere attraktiv for de bedste talenter ogetablerede forskere og er enig i behovet for at styrke forskerrekruttering, forsker-uddannelse, forskermobilitet og forskeres karrieremuligheder. Marie Curie aktio-nerne er et af de redskaber, der kan løfte denne opgave. Særligt træningen af yng-re forskere, samarbejdet mellem offentlige og private forskere og sektorer samttiltrækning af excellente forskere fra lande uden for EU er danske prioriteter.Disse tre fokuspunkter er alle inkluderet i Kommissionens forslag til Marie Cu-rie-aktionerne i Horisont 2020. Herudover er der en særlig interesse fra danskside i en fortsættelse af den europæiske erhvervs-PhD-ordning, såfremt pilotpro-jektet bliver en succes.Danmark har ligeledes noteret sig, at der i forslaget er inkluderet samfinansie-ringsordninger med nationale mobilitetsprogrammer. Danmark bakker op om det-te initiativ, men hovedvægten bør ligge i de tre ovennævnte fokuspunkter, så dis-se områder ikke udhules.Europæisk forskningsinfrastrukturDanmark er enig i behovet for en europæisk indsats for at sikre etablering af nyavanceret og kostbar forskningsinfrastruktur, idet adgangen til sådanne faciliteterer afgørende for grundforskning, teknologisk udvikling og forskeruddannelse påhøjeste niveau. Danmark lægger i den forbindelse vægt på, forskningsintensivevirksomheders adgang til og brug af fælles forskningsfaciliteter. Danmark læggervægt på, at forskningsinfrastrukturer prioriteres både inden for den teknisk- ognaturvidenskabelige forskning, men også inden for samfundsvidenskab og huma-niora, og at man generelt har fokus på udvikling af e-infrastruktur. Danmark støt-ter et fokus på globalt samarbejde om forskningsinfrastruktur.

Industrielt lederskab

Lederskab inden for støtte- og industriteknologierDanmark støtter, at informations – og kommunikationsteknologi, nanoteknologi,avancerede materialer, bioteknologi, avancerede produktionsteknologier og rum-teknologier i programforslaget fremhæves som strategiske nøgleteknologier til atsikre Europas konkurrenceevne. Danmark støtter, at disse teknologier i meget højgrad gøres attraktiv for industriel deltagelse og understøtter offentlig/privatesamarbejder, samt at aktiviteter under dette indsatsområde også kan understøtteikke-teknologidreven innovation i virksomheder, fx brug af designkompetencerog brugerinddragelse til udviklingen af innovative produkter, services og proces-

ser relateret til de udvalgte områder.Danmark lægger stor vægt på, at indsats og resultater inden for disse teknologieri Horisont 2020 til stadighed bliver indtænkt og finder anvendelse på tværs afHorisont 2020. Herunder er det særlig vigtigt, at der skabes en klar og transparentstyringsmæssig sammenhæng med de programmer, der udvikles under "Sam-fundsmæssige Udfordringer", hvor der vil være stort behov for koordination.Danmark noterer sig, og finder det positivt, at Kommissionens programforslagnævner fælles finansiering mellem søjle to og søjle tre, hvor det skønnes relevant.Det er positivt, at der vil være en inddragende og systematisk tilgang til sikker-heds- og risikovurderingen af nye teknologier inden for både nano- og biotekno-logi.Adgang til risikofinansieringFra dansk side lægges vægt på etableringen af et velfungerende europæisk mar-ked for venturekapital. EU-initiativer på dette område skal således være oriente-ret mod, at markedet for venturekapital bliver selvbærende på længere sigt. Etstærkere marked for venturekapital kan forbedre mulighederne for risikovilligkapital for SMV’er og derved bidrage til vækst og beskæftigelse.Finansielle instrumenter, der er rettet mod at forbedre adgangen til finansieringfor SMV’er, skal være så fleksible og brede som muligt for at sikre, at relevanteaktører har kapacitet til at søge og administrere ordningerne. Det er vigtigt, at deadministrative procedurer, der er forbundet med ordningerne ikke hindrer aktøreri små medlemslande i at søge.Samtidig bør det sikres, at de administrative procedurer er så simple så muligt,således at det gøres nemt for aktører at søge. Der bør derfor etableres få afdelin-ger med bredere ansøgningskriterier.Innovation i små og mellemstore virksomhederDanmark lægger vægt på, at SMV-programmerne skal være rettet mod både deforskningsaktive og de forskningskøbende SMVer. Danmark støtter forslaget omen videreførelse af Eurostars programmet og det nye SMV-instrument i Horisont2020.Fra dansk side lægges desuden vægt på, at initiativer i "Innovation i SMV’er" haren tydelig EU-merværdiskabende effekt og ikke overlapper med øvrige EU-programmer og allerede eksisterende nationale tiltag.Danmark lægger derudover vægt på, at innovation i SMV’er ligeledes har fokuspå kommercialisering i innovative virksomheder.

Samfundsmæssige udfordringer

Danmark støtter overordnet de seks foreslåede udfordringer, som skønnes at væreet godt grundlag for at sikre den nødvendige balance mellem kontinuitet og for-nyelse i rammeprogrammet. Danmark støtter derudover en høj grad af erhvervs-mæssig involvering i strategiske beslutninger for at sikre, at samfundsmæssige

behov for nye produkter og serviceydelser hurtigt identificeres og imødekommes,samt at forskningsresultater udnyttes kommercielt.Danmark finder det vigtigt, at der sikres en tværvidenskabelig tilgang til løsnin-gen af de samfundsmæssige udfordringer. Danmark lægger derfor vægt på, at be-skrivelserne af alle de samfundsmæssige udfordringer også understøtter, at enbedre forståelse for menneskelig opførsel, kultur, livssituationer og adfærd ind-drages i udviklingen af den teknologi, der støttes af Horisont 2020.Der er behov for at tage hensyn til grænsefladerne mellem udfordringerne og re-sten af programmerne, særligt lederskab inden for støtte- og industriteknologier.Sundhed, demografisk udvikling og velfærdDanmark støtter de foreslåede emner, der i høj grad falder sammen med danskestyrkepositioner og prioriteter. Specifikt støtter Danmark den foreslåede tilgang,hvor der tages udgangspunkt i eksempelvis udvikling af metoder og redskaber ikombination med fokus på sundhedfremme samt forebyggelse, diagnostik og be-handling af sygdomme og lidelser – hele livet igennem. Der bør lægges særligfokus på at sikre, at betydningsfulde forskningsresultater når ud i befolkningenog klinikkerne ved støtte til translationelle, kohorte baserede kliniske studier.Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, havforskning og bioøkonomiDanmark er tilfreds med de hovedområder, der er identificeret i udfordringen"Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, hav- og akvakulturforskning og bioø-konomi", idet disse er centrale for dansk fødevareforskning- og produktion ogomstillingen til det biobaserede samfund.Danmark lægger vægt på, at der i Horisont 2020 afsættes midler til forskning imulighederne for at anvende ny teknologi, som forventes at blive afgørende forudviklingen af det bæredygtige og biobaserede samfund, herunder ikke mindst enkombination af bioteknologi, nanoteknologi og IKT. Nye og effektive metoder tilproduktion, forarbejdning og distribution inden for jordbrug, fiskeri og akvakul-tur og nye bioteknologiske teknikker herunder bioraffinaderier er vigtige redska-ber i omstillingen til en biobaseret økonomi, hvor forbedret produktivitet og kon-kurrenceevne er helt centrale aspekter. Desuden bør forbrugerens krav om sunde,sikre og velsmagende fødevarer af høj kvalitet adresseres i henhold til hele føde-vareværdikæden.Sikker, ren og effektiv energiDanmark støtter, at der i Horisont 2020 satses på forskning og udvikling af bære-dygtige energiteknologier og -systemer, der kan effektivisere og sikre både ener-giforsyning og energiforbrug samt mindske afhængigheden af fossile brændslerog hermed bidrage til realiseringen af SET-planen. Samtidig er den anvendelses-orienterede forskning afgørende for at få omsat ny viden til fremtidens energisy-stemer.Fra dansk side ønsker man helt særligt at betone behovet for udvikling og de-monstration inden for vedvarende teknologier som 1) vindkraft, herunder off-shore, 2) bioenergi, herunder biogas, 3) biomasseforædling og bioraffinering, 4)brændselsceller og 5) fjernvarmeproduktion, som skønnes at have særligt storeudviklingspotentialer. Derudover lægger Danmark stor vægt på, at udvikling af

energiinfrastruktur prioriteres i det kommende rammeprogram, som et vigtigtelement i at sikre den europæiske energiforsyning. Danmark ser i øvrigt gerne, atprogrammet Intelligent Energi - Europa videreføres.Intelligent, grøn og integreret transportDet kan konstateres, at de vigtigste transportformer er dækket af forslaget. Fradansk side lægges der vægt på, at temaet afspejler den balance som de forskelligetransportformer har for den samlede europæiske transportstruktur og de udfor-dringer, som transportsektoren står overfor i de kommende år. Danmark finderderfor, at balancen i forslaget bør ændres, så særligt den tekniske delaf luftfartsområdet kommer til at spille en mindre dominerende rolle i forhold tiloverfladetransporterne søfart, jernbane og bil. For så vidt angår luftfartsområdetbør fokus så vidt muligt prioriteres til anvendelse af lufttrafikstyring og alternati-ve drivmidler. Danmark støtter Kommissionens forslag om en ikke-modal opde-ling af programmet, således at der ikke, som i FP7, er en del til overfladetrans-port, luftfart og tværgående emner, men i stedet søges en holistisk og integrerettilgang til transportudfordringen.Klimaindsats, ressourceeffektivitet og råvareforsyningDanmark kan støtte forslaget og finder, at det indeholder en velovervejet balancemellem teknologiske og ikke-teknologiske grønne løsninger til opnåelse af enbæredygtig, ressourceeffektiv og klimarobust økonomi. Målet er, at det kan bi-drage til at styrke Europas konkurrenceevne og velfærd samtidig med at den glo-bale opvarmning holdes under 2� C , og samfundet og naturen har mulighed forat tilpasse sig klimaforandringer. Danmark lægger vægt på, at aktiviteterne tilret-telægges, så programmet kan yde et substantielt bidrag til realiseringen af EU'skøreplan for et ressourceeffektivt Europa samt EU's handlingsplan for ECO-Innovation. Derfor ser Danmark gerne, at miljødelen af indsatsen bliver mere ty-delig. Desuden lægger Danmark vægt på, at temaet omfatter studier i oceaner og ipolare og tropiske regioner, som er væsentlige for forståelsen af klimaændringerog deres indflydelse på såvel lokalbefolkningen, økosystemer og råstofudnyttel-se, og at vand fremhæves som en vigtig ressource.Inklusive, innovative og sikre samfundI udfordringen ’inklusive, innovative og sikre samfund’ lægges op til en viderefø-relse af FP7 temaerne for Samfundsvidenskab og Humaniora (SSH) og Sikker-hed. Danmark støtter, at denne udfordring omfatter både SSH og teknologiudvik-ling. Efter dansk opfattelse vil den nuværende formulering af denne udfordringkunne forbedres ved at introducere et gennemgående fokus på de samfundsmæs-sige og kulturelle aspekter af teknologisk udvikling og innovation. Dette manglerisær på delemnet sikkerheds- og kommunikationsteknologi.

Det Fælles Forskningscenters (JRC) Ikke-nukleare aktiviteter

Danmark støtter det foreslåede fokus på samfundsmæssige udfordringer. Dan-mark mener generelt, at en større del af JRC's midler skal konkurrenceudsættes.

Forordning om regler for formidling og deltagelse

Fra dansk side prioriteres lettelser af de administrative byrder i forbindelse medansøgning og deltagelse i Horisont 2020.

Færre særreglerDanmark finder det vigtigt, at man så vidt muligt får etableret ét fælles regelsætmed et maksimum af fælles regler og så få særregler som muligt. Den af Kommis-sionen foreslåede fleksibilitet forekommer hensigtsmæssig, såfremt anvendelsen afsærreglerne begrænses mest muligt.Medfinansieringsraterne og overheadratenDanmark lægger vægt på, at der sker en betydelig forenkling af rammeprogram-met. Efter dansk opfattelse vil kombinationen af en fast medfinansieringsrate af deafholdte udgifter og en fast rate for de indirekte udgifter (overhead) føre til en be-tydeligt nemmere projektadministration for alle brugere. Derudover vil det medføreen betydelig nedgang i antallet af fejl i afrapporteringen af afholdte udgifter og re-ducering af time-to-grant. Efter dansk opfattelse er det afgørende, at deltagelsen irammeprogrammet også fremover er attraktivt for forskningspartnere og at eventu-elle ulemper opvejes af enklere regler. Danmark kan derfor støtte en fast medfinan-sieringsrate og en fast overheadrate.Danmark finder, at afskaffelsen af forskellige medfinansieringsrater for forskelligedeltagertyper og aktivitetstyper er et afgørende element i forenklingen. Særligt erdet en forudsætning, at krav om registrering og afrapportering af timer og udgifter iforhold til aktivitetstypen bliver meget mindre detaljeret fremover. Især registreringper aktivitetstype og arbejdspakke bør afskaffes.Immaterielle rettighederDanmark kan støtte de regler, der i Horisont 2020 lægges op til, for håndtering afimmaterielle rettigheder, der lægges op til i Horisont2020.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for Konkurrenceevne-rådsmødet den 5.-6. december 2011.

Punkt 10 d: Forslag til Rådets forordning om forsknings- og

uddannelsesprogrammet for Det Europæiske

Atomenerigfællesskab (2014-2018), som komplementerer

Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation

KOM (2011) 812- Orienterende debat

1. Resumé

Kommissionens forslag til Euratom rammeprogrammet (2014-2018) – Euratom-programmet – vedrører indirekte aktioner inden for fusion (ekskl. ITER), fissionog strålingsbeskyttelse samt direkte aktioner inden for nuklear sikkerhed foreta-get af Det Fælles Forskningscenter (JRC). Euratom-programmet gennemføresdenne gang i en forordning, hvor man tidligere har anvendt fire forskellige rets-akter. Konstruktionen af ITER (International Thermonuclear Experimental Reac-tor) er holdt uden for programmet, idet Kommissionen foreslår, at finansieringenheraf ligger uden for den flerårige finansielle ramme. På fissionsområdet (inkl.strålingsbeskyttelse) er der i det store hele tale om en fortsættelse af forsk-ningsaktiviteterne fra det 7. rammeprogram og dets 2-årige forlængelse, men dogmed betydelig mere vægt på sikkerhed i forbindelse med eksisterende reaktorer.Hertil kommer, at JRC skal iværksætte særlige foranstaltninger for at imødegå denye nukleare sikkerhedsudfordringer efter uheldet på atomkraftværket i Fu-kushima i Japan i marts 2011. På fusionsområdet skal programmet gennem detsåkaldte EFDA-samarbejde sikre en hurtig opstart af ITER og sideløbende ud-vikle materialer til et demonstrationskraftværk samt udvikle og demonstrere rele-vante teknologier til demonstrationskraftværket, der udgør næste trin efter for-søgsreaktoren ITER.På Konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen) den 21. februar 2012 præsen-terer Kommissionen forslaget af EIT.

2. Baggrund

Forslaget til Rådets forordning om forsknings- og uddannelsesprogrammet på detnukleare område for perioden 2014-2018 (i det følgende benævnt ”Euratom-programmet”) vedrører forskningsaktiviteter inden for kerneenergi (fusion og fis-sion) og strålingsbeskyttelse. Forslaget er en integreret del af Horisont 2020 –rammeprogrammet for forskning og innovation. Det omfatter forsknings- og ud-viklingsprogrammet for fusionsenergi (ekskl. ITER, jfr. nedenfor), forskningsak-tiviteter inden for fission og strålingsbeskyttelse og Det Fælles Forskningscentersdirekte aktioner inden for nuklear sikkerhed.ITER er omhandlet i en separat afgørelse, da finansieringen af dette projekt liggeruden for den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020, som Kommis-sionen offentliggjorde den 29. juni 2011. Kommissionen har foreslået, at der af-sættes 2.707 mio. EUR til ITER, men altså udenfor den flerårige finansielleramme.Ligesom Horisont 2020 er Euratom-programmet også omfattet af administrativforenkling, hvor sigtet er at reducere de administrative omkostninger for delta-gerne og at sætte skub i alle processer vedrørende indkaldelse af forslag (gælderkun området fission og strålingsbeskyttelse).

Euratom-traktaten begrænser varigheden af forskningsprogrammer på det nukle-are område til fem år.Euratom-programmet (2014-2018) gennemføres via en enkelt forordning, somfastsætter alle de nødvendige bestemmelser for gennemførelsen af nukleareforskningsaktiviteter. Tidligere var indholdet af den nuværende forordning dæk-ket af fire forskellige retsakter: afgørelsen om rammeprogrammet, beslutningenom særprogrammet til gennemførelse af indirekte aktioner og beslutning om sær-programmet for Det Fælles Forskningscenters (JRC’s) gennemførelse af direkteaktioner samt en forordning om regler for virksomheders, forskningscentres oguniversiteters deltagelse i foranstaltninger og for formidling af forskningsresul-tater.Hjemmelsgrundlaget for Euratom-programmet er artikel 1, 2, 4 og 7 i traktatenom oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, hvorefter udkast til pro-grammet skal besluttes med enstemmighed under henvisning til udtalelse fra Eu-ropa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.Kommissionen har hørt Euratoms Videnskabelige og Tekniske Udvalg, ligesomman har gjort brug af forskellige kilder ved udarbejdelsen af forslaget.

3. Formål og indhold

Euratom-programmet skal styrke rammeprogrammet for forskning og innovationpå det nukleare område og koordinere medlemsstaternes forskningsaktiviteter forderved at forhindre dobbeltarbejde, fastholde en kritisk masse på nøgleområderog sikre, at offentlige midler udnyttes bedst muligt.De tekniske mål er at forbedre den nukleare sikkerhed og strålingsbeskyttelse ogat bidrage til den langsigtede dekarbonisering af energisystemet på en sikker ogeffektiv måde.Programmet bidrager til flagskibsinitiativet ”Innovation i EU” ved at støtte præ-kommerciel og tværgående nuklear forskning af relevans for den politiske beslut-ningsproces og ved at lette videns- og teknologioverførselen mellem den akade-miske verden, erhvervslivet og de offentlige myndigheder. Ved at rette fokusmod uddannelse i alle aktiviteter og fremme konkurrenceevnen i den nuværendekerneindustri og oprette en ny højteknologisk industrisektor inden for navnlig fu-sionsenergi, vil Euratom-programmet endvidere skabe vækst og nye job på enlang række områder. Gennem støtte til fusionsforskning sikrer programmet såle-des en hurtig opstart af ITER’s idriftsættelse, og en udvikling af kvalificeredematerialer til et demonstrationskraftværk, samtidig med at relevante teknologiertil et sådant værk udvikles og demonstreres. Programmets aktiviteter omfatterforberedelser og skitseprojektering af et komplet demonstrationskraftværk samtundersøgelse af mulighederne i stellaratorer som kraftværkteknologi (”Stellarato-ren” er et alternativt reaktorsystem, der muligvis kan anvendes i den demonstra-tionsreaktor, der skal følge efter ITER, hvis reaktorsystem bygger på ”tokamak-ken”).Målet for JRC’s nukleare aktiviteter er at støtte gennemførelsen af Rådets direk-tiv 2009/71/Euratom og 2011/70/Euratom samt Rådets konklusioner, der giverhøjeste prioritet til de højeste standarder for nuklear sikkerhed i EU og internati-

onalt. JRC skal navnlig mobilisere den nødvendige kapacitet og ekspertise til atbidrage til vurderingen og forbedringen af nukleare anlægs sikkerhed og den fre-delige anvendelse af kerneenergi m.m.

Aktiviteter for at opfylde programmets målsætninger i forbindelse med

indirekte aktioner:

Støtte

sikker drift af reaktorsystemer (herunder brændselskredsløbs-

anlæg)

til brug i EU med fuldt fokus på de sikkerhedsmæssige aspekter,herunder alle aspekter af brændselskredsløbet, som f.eks. separation ogtransmutation (omdannelse) af langlivet affald til kortlivet.Bidrage til udviklingen af løsninger til

håndtering af radioaktivt slutaf-

fald,

herunder deponering i undergrunden og forskning relateret til dybgeologisk deponering af brugt brændsel og langlivet radioaktivt affald ogdemonstration af teknologier og sikkerhed.Støtte udviklingen og bæredygtigheden af

nukleare kompetencer

påEU-plan.

Fremme strålingsbeskyttelse.

Forskning med henblik på at kunne vur-dere risikoen ved lave strålingsdoser, medicinske anvendelser og håndte-ring af uheld for at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for et ro-bust, retfærdigt og socialt acceptabelt beskyttelsessystem, som ikke iunødvendigt omfang begrænser den nyttige og udbredte anvendelse afstråling på det medicinske område og i industrien.Arbejde hen imod demonstration af

gennemførlighed af fusion

somenergikilde for at sikre hurtig start af højeffektiv drift af ITER ved at ud-nytte eksisterende og relevante anlæg (herunder JET – Joint EuropeanTorus) og fremtidige fusionsanlæg.Skabe fundamentet for fremtidige fusionskraftanlæg ved at

udvikle ma-

terialer, teknologier og skitseprojekter,

herunder forberedelse af et re-levant materialeprøvningsanlæg og forhandlinger om EU’s deltagelse i enpassende international ramme for dette anlæg. Aktiviteterne vedrørendeudvikling og demonstration af relevante teknologier til et fusions-demonstrationskraftværk omfatter også forberedelser og skitseprojekte-ring af et komplet demonstrationskraftværk samt undersøgelse af mulig-hederne i andre reaktorkoncepter end tokamak konceptet som f.eks. stel-larator konceptet.Fremme

innovation og erhvervslivets konkurrence.

Sikre

tilgængelighed og brug af forskningsinfrastrukturer

af paneuro-pæisk relevans.Støtte til

den europæiske aftale om udvikling af fusionsenergi

gennem

EFDA (European Fusion Development Agreement).

er oprettet for at imødegå de nye nukleare sikkerhedsudfordringer efteruheldet på atomkraftværket i Fukushima i Japan den 11. marts 2011.JRC’s værktøjer og metoder omfatter også minimering af videnskabeligusikkerhed i forudsigelsen af nukleart affalds opførsel over lang tid samtstyrkelse af EU’s kapacitet til at reagere over for nukleare uheld og ulyk-ker gennem videreudvikling af beredskabssystemer og modeller for radi-ologisk spredning i luften etc.

Forbedre sikkerheden i forbindelse med nuklear teknologi, herunder

nuklear sikkerhedskontrol, ikke-spredning, bekæmpelse af ulovlig

handel og nuklear eftersporing.

JRC vil rette størst mulig opmærksom-hed mod ikke-spredning.

Styrke den videnskabelige ekspertise på det nukleare område med

henblik på standardisering.

JRC skal videreudvikle det videnskabeligegrundlag for nuklear sikkerhed (safety) og sikring (security). Der skallægges vægt på forskning og udvikling af aktiviteter til fremme af forstå-elsen og modellering af fysiske, kemiske og grundlæggende egenskaberved actinider (fællesbetegnelse for kunstige grundstoffer, der er tungereend uran). Hertil kommer forskning i konstruktionsmaterialers og nukle-are materialers grundlæggende egenskaber og opførsel. Endvidere opsæt-ning af en database for højpræcise nukleare referencedata vedrørende nu-klear energi og ikke-nukleare anvendelser (f.eks. medicinsk anvendelse).Mht. standardisering i EU skal JRC tilvejebringe de nyeste nuklearestandarder, referencedata og målinger.

Fremme videnforvaltning, uddannelse og erhvervsuddannelse.

Støtte EU’s politik om nuklear sikkerhed og den EU-lovgivning, der

udvikles i den forbindelse.

I den forbindelse skal JRC koordinere deneuropæiske deltagelse i ”Generation IV International Forum R&D Initia-tive” – kaldet GIF. JRC har således af medlemslandene fået mandat til athandle som gennemførelsesorgan for EU’s deltagelse i GIF-projekter.JRC skal også videreudvikle det internationale forskningssamarbejdemed centrale partnerlande og internationale organisationer såsom IAEAog OECD/NEA med henblik på at fremme EU’s politikker på områdetfor nuklear sikkerhed.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er endnu ikke blevet hørt.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at merværdien for Euratoms inddragelse i nuklear forsk-ning er tæt forbundet med grænseoverskridende virkning, stordriftsfordele og med-virken til løsning af markedssvigt. Med Euratom-projekter inden for fission, fusionog strålingsbeskyttelse kan der opnås den fornødne "kritiske masse", samtidig medat den forretningsmæssige risiko mindskes, og der dannes grobund for private inve-steringer. Euratom aktioner har også central betydning for overførslen af nuklearefærdigheder og viden på tværs af grænser og fremmer derved topkvalitet inden forforskning og innovation ved at styrke færdigheder, kvalitet og konkurrence i heleEuropa og højne den menneskelige kapacitet gennem uddannelse, mobilitet og kar-riereudvikling.Regeringen er enig i, at de anførte forskningsfelter ikke kan gennemføres af med-lemsstaterne isoleret, hvorfor nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget medfører en udgift på EU’s budget på ca. 7.988 mio. euro i perioden2014-2018. Med den eksisterende EU-budgetnøgle, betaler Danmark ca. 2 pct. afEU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved programmet på ca. 160 mio. kr.Det endelige budget fastsættes som et led i forhandlingerne om den flerårige fi-nansielle ramme for 2014-2020.

8. Høring

Forslaget har været sendt til høring til EU-specialudvalget for forskning og blevdesuden forelagt på et møde i EU-specialudvalget for forskning den 18. januar2012. Forelæggelsen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget blev præsenteret på Konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen) den6. december 2011. Forhandlingerne er endnu ikke påbegyndt.

10. Regeringens generelle holdning

I forhold til fissionsforskningen er regeringen skeptisk overfor investeringer i nye re-aktorsystemer og mener generelt, at budgetmidlerne bør koncentreres om sikkerhedog affaldshåndtering i forbindelse med eksisterende reaktorer samt om strålingsbe-skyttelse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Styrelsen for Forskningog Innovation

1. Resumé

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) er etableret med detformål at bidrage til bæredygtig økonomisk vækst og konkurrenceevne gennemstyrkelse af EU's og medlemslandenes innovationskapacitet. Med udgangen af2013 udløber EIT’s finansieringsramme, og derfor har Kommissionenpræsenteret et forslag, hvori EIT videreføres som en integreret del af Horisont2020EIT vil i perioden 2014-2020 bidrage til opfyldelsen af det generelle mål forHorisont 2020 ved at integrere den såkaldte videnstrekant: videregåendeuddannelse, forskning og innovation. Denne integration finder hovedsageligt stedvia videns- og innovationsfællesskaber (Knowledge and Innovation Communities- KICs).Kommissionen har ligeledes præsenteret et forslag til den første strategiskeinnovationsdagsorden (SID) for EIT. I udkastet til SID fastlægges EIT'sindsatsområder på lang sigt, som bl.a. omfatter en oversigt over de planlagteaktiviteter inden for videregående uddannelse, forskning og innovation i densyvårige periode fra 2014-2020.Det finansielle bidrag til EIT bør ifølge Kommissionens forslag komme fraHorisont 2020, og finansieringsrammen fra Horisont 2020 for gennemførelsen afforordningen er i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020foreslået fastsat til ca. 3,2 mia. EUR (løbende priser). Det foreslås i forslaget, atdet finansielle bidrag fra EIT til etablerede og kommende KICs skal komme fradenne finansieringsramme.

2. Baggrund

Kommissionen vedtog sin lovpakke vedrørende Det Europæiske Institut for In-novation og Teknologi (EIT) den 30. november 2011 med henblik på vedtagelse i2013 og igangsættelse i 2014. Lovpakken indeholder et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 293/2008om oprettelse af EIT samt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelseom den strategiske innovationsdagsorden for EIT.EIT er oprettet i medfør af forordning (EF) nr. 294/2008 med det formål atbidrage til bæredygtig økonomisk vækst og konkurrenceevne gennem styrkelse afEU's og medlemsstaternes innovationskapacitet.Med henblik på at sætte dagsordenen for en bred europæisk høring om indholdetaf det kommende rammeprogram præsenterede Kommissionen sine tanker om

indretningen af det fremtidige forsknings- og innovationssamarbejde i sin grøn-bog fra den 9. februar 2011 (KOM(2011) 48) ’Fra udfordringer til muligheder:Mod en fælles strategisk ramme for EU-finansiering af forskning og innovation’.I grønbogen lagde Kommissionen op til en fælles strategisk ramme for det nuvæ-rende Rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration(FP7), rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) og EIT.Disse tanker har Kommissionen arbejdet videre med, og tankerne er i store trækvidereført i Kommissionens forslag til "Horisont 2020 - rammeprogrammet forforskning og innovation" (herefter "Horisont 2020"), som Kommissionen vedtog30. november 2011, hvor bl.a. EIT foreslås som en integreret del.EIT vil i perioden 2014-2020 bidrage til opfyldelsen af det generelle mål forHorisont 2020, ved at integrere den såkaldte videnstrekant: videregåendeuddannelse, forskning og innovation. Denne integration finder hovedsageligt stedvia videns- og innovationsfællesskaber (Knowledge and Innovation Communities- KICs), som bringer organisationer sammen om at løse samfundsmæssigeudfordringer på lang sigt.De foreslåede ændringer i forordningen om oprettelsen af EIT er baseret påerfaringerne fra den indledende periode, forslaget vedrørende EIT's strategiskeinnovationsdagsorden, som bygger på forslaget fra EIT's bestyrelse,henstillingerne fra den eksterne evalueringsrapport og Kommissionens udtalelseom evalueringen (KOM(2011) 816) samt resultaterne af høringer med EIT'sinteressenter.Udkastet til den strategiske innovationsdagsorden (SID), som er et bilag tilafgørelsen, bygger på resultaterne af en uafhængig evaluering af EIT's førsteperiode og en høringsproces, der var åben for alle, der har en interesse i EIT'saktiviteter, herunder virksomheder, videregående uddannelsesinstitutioner ogforskningsorganisationer samt nationale og regionale myndigheder.I udkastet til SID fastlægges EIT's indsatsområder på lang sigt, som bl.a. omfatteren oversigt over de planlagte aktiviteter inden for videregående uddannelse,forskning og innovation i den syvårige periode fra 2014-2020.Forslagene til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forord-ning (EF) nr. 293/2008 om oprettelse af EIT samt til Europa-Parlamentets og Rå-dets afgørelse om den strategiske innovationsdagsorden for EIT er baseret påartikel 173, stk. 3 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)og vil blive vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag består af 1) forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om ændring af forordning (EF) nr. 293/2008 om oprettelse af EITsamt 2) et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om den strategiskeinnovationsdagsorden for EIT.

3.1 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om ændring af forordning (EF) nr. 293/2008 om oprettelse af EIT

Kommissionens forslag indebærer, at EIT i perioden 2014-2020 vil bidrage tilopfyldelsen af målene for Horisont 2020, ved at integrere videnstrekanten af

forskning, innovation og uddannelse, jf. forslagets Artikel 1, punkt 2) omændring af artikel 3.For at sikre sammenhængende retlige rammer for deltagerne i Horisont 2020 børEuropa-Parlamentets og Rådets kommende forordning om regler for deltagelse ogformidling i "Horisont 2020 - rammeprogrammet for forskning og innovation"(herefter benævnt regler for deltagelse) finde anvendelse på EIT. Endvidere erreglerne for forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder fastlagt i reglerne fordeltagelse. Endelig er reglerne for deltagende stater og tredjelande fastlagt iforordningen om Horisont 2020.Ifølge forslaget bør EIT indgå i direkte samarbejde med nationale og regionalerepræsentanter og andre interessenter fra hele innovationskæden, da det kan skabefordele for alle parter. For at gøre denne dialog og udveksling mere systematisk børder afholdes et forum for EIT's interessenter, med henblik på at bringe så bredt etudvalg af interessenter som muligt sammen om tværgående spørgsmål.Det foreslås i Kommissionens forslag, at sammensætningen af EIT's organer børforenkles. EIT's bestyrelses funktion bør strømlines, og bestyrelsens ogdirektørens roller og opgaver bør præciseres nærmere. Der er derfor i udkastet tilændring af forordningen bl.a. foreslået, at bestyrelsens størrelse fra 2014 ændresfra de nuværende 22 medlemmer til 12 medlemmer.Endvidere bør der oprettes nye Knowledge and Innovation Communities (KICs),med angivelse af prioriterede indsatsområder samt tilrettelæggelse af og tidsrammefor udvælgelsesprocessen, der tager afsæt i de betingelser, der er defineret i denstrategiske innovationsdagsorden,. Disse KICs bør udvide deresuddannelsesaktiviteter ved at tilbyde faglige kurser samt forsøge at skabe synergimed de relevante EU-initiativer. For at sikre en bredere deltagelse af organisationerfra forskellige medlemsstater i kommende KICs foreslås det, atpartnerorganisationerne bør være etableret i mindst tre forskellige medlemsstater.EIT's treårige arbejdsprogram bør tage højde for Kommissionens udtalelse omEIT's specifikke mål, som defineret i Horisont 2020, samt for programmetskomplementaritet med EU's politikker og instrumenter.Det finansielle bidrag til EIT bør ifølge Kommissionens forslag komme fraHorisont 2020, og finansieringsrammen fra Horisont 2020 for gennemførelsen afforordningen er i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020foreslået fastsat til 3,2 mia. EUR (løbende priser - ca. DKK 24 mia.).

3.2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om

den strategiske innovationsdagsorden for EIT

I Kommissionens forslag til en strategisk innovationsdagsorden (SID) fastlæggesEIT's prioriterede områder i perioden 2014-2020, og forslaget omfatter envurdering af dets økonomiske virkninger og evne til at skabe den størst muligemerværdi på innovationsområdet. SID er derfor et centralt værktøj for deeuropæiske beslutningstagere, når de skal fastlægge den strategiske kurs for EIT,samtidig med at instituttet selv får mulighed for at definere metoderne ogmidlerne til at nå de fastsatte mål.Udkastet til SID omfatter detaljerede specifikationer og kommissorium for EIT'svirksomhed, retningslinjerne for samarbejdet mellem bestyrelsen og videns- og

innovationsfællesskaberne (Knowledge and Innovation Communities - KICs) og denærmere regler for finansieringen af de etablerede og kommende KICs.Med henblik på de planlagte to bølger af udvælgelse af KICs i henholdsvis 2014og 2018 er følgende temaer blevet udpeget til den første bølge, baseret påområdernes modenhed, den potentielle samfundsmæssige og økonomiskeindvirkning samt mulighederne for synergivirkninger med andre initiativer.Temaerne er:Innovation for sund levevis og aktiv aldringRåstoffer – bæredygtig efterforskning, udvinding, forædling, genanvendelseog substitutionFood4future – bæredygtig forsyningskæde fra jord til bord.I forbindelse med den anden bølge i 2018 vil de resterende temaer (mobilitet ibyer, produktion med høj værditilvækst og intelligente sikre samfund) bliveovervejet samtidig med, at der tages hensyn til nye og uventede udfordringer,som måtte opstå i fremtiden.For at sikre klare retningslinier og en passende tidsramme for udvælgelse af nyeKICs inden for de ovennævnte temaer, vil EIT rettidigt udarbejde enudvælgelsesprocedure for en anden bølge af KICs i 2014 og – efter evalueringen afHorisont 2020 – for en tredje bølge i 2018 samt sikre, at rammebetingelserne forfremtidige KIC-udvælgelsesprocedurer skaber optimale resultater, navnlig ved atgive klare retningslinjer med hensyn til krav og processer og ved at giveforslagsstillerne tilstrækkelig tid til at organisere partnerskabet.Ifølge udkastet til SID, skal EIT spille en stærkere rolle i forhold til de etableredeKICs. EIT vil derfor skulle udstikke klare og sammenhængende retningslinjer forforventninger, forpligtelser og ansvar i hele de etablerede KICs’ livscyklus, i tætsamarbejde med de etablerede KICs udvikle en kapacitet inden for EIT's hoved-kvarter, som kan fremme udveksling og læring mellem de eksisterende KICssamt tilbyde de etablerede KICs en række tjenester i forbindelse med horisontalespørgsmål, hvor effektiviteten kan forbedres, og gennemføre andre samlede poli-tikker med samme formål.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Der er i forslaget ikke redegjort for nærhedsprincippet.Det er regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt, da tilsvarendeforsknings- og innovationssamarbejder, som videns- og innovationsfælleskabernerepræsenterer, ikke kan etableres, hvis medlemsstaterne handler hver for sig. Vi-dens- og innovationsfælleskaberne indebærer samarbejde på tværs af flere med-lemsstater, og det er Regeringens vurdering, at den største merværdi og effektskabes ved at gennemføre dette på europæisk plan.

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget har ingen administrative konsekvenser udover indvirkningen på EU’sbudget. Kommissionen foreslår, at der afsættes 658,1 mia. kr. til Horisont 2020-forslaget, og EIT’s budget på 23,9 mia. kr. foreslås finansieret via denne ramme.Med den eksisterende EU-budgetnøgle, betaler Danmark ca. 2 pct. af EU’s bud-get, svarende til en statslig udgift til EIT på ca. 478 mio. kr. Det endelige budgetfastlægges som led i forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for2014-2020.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for forskning, og er desu-den blevet forelagt på et møde i EU-specialudvalget for forskning den 18. januar2012. Forelæggelsen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget bliver præsenteret på Konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen)den 21. februar 2012. Forhandlingerne er helt i startfasen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at forslaget til ændring af forordningen om etablering af EITsamt forslaget til SID imødekommer de aspekter, som blev fremhævet i evalue-ringen af EIT.Regeringen hilser velkommen, at EIT’s hovedformål bliver at fremme og integre-re videregående uddannelse, forskning og innovation på højeste niveau.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Punkt 12 a: Opfølgning på Det Europæiske Råd i februar 2011

KOM dokument foreligger ikke- Fremskridstrapport

1. Resumé

På det Europæiske Råds møde d. 4. februar 2011 blev der fokuseret på to sekto-rer der har central betydning for Europas fremtidige velstand og vækst, nemligenergi og innovation. Inden for innovation efterlyste det Europæiske Råd en inte-greret tilgang der kan sætte gang i innovationen til gavn for borgere, virksomhe-der og forskere.På konkurrenceevnerådsmøde vil det danske formandskab fremlægge en frem-skridtsrapport, der adresserer hvad der er sket på innovationsområdet i med-lemslandene såvel som i europæisk regi.

2. Baggrund

På det Europæiske Rådsmøde 4. februar 2011 blev der fokuseret på to sektorerder har central betydning for Europas fremtidige velstand og vækst, nemlig ener-gi og innovation. På innovationsområdet efterlyste det Europæiske Råd en inte-greret tilgang der kan sætte gang i innovationen til gavn for borgere, virksomhe-der og forskere. Rådet vil særligt følge udviklingen af innovationsindikatoren,tacklingen af de mest kritiske samfundsmæssige udfordringer og realiseringen afdet europæiske forskningsrum. Herudover opfordrer rådet Kommissionen til hur-tige fremskridt inden nøgleområderne i den digitale økonomi, og at arbejde for atfjerne hindringer for at venture-kapital kan operere på tværs af grænser.På Konkurrencevnerådsmødet den 20.-21. februar 2012 fremlægges en frem-skridtsrapport der adresserer, hvad der er sket på innovationsområdet i medlems-landene såvel som i europæisk regi. Dermed vil rapporten dække områder, der errelevant for såvel industri som forskningsdelen for konkurrenceevnerådet. Rap-porten vil bidrage til diskussionen på det Europæiske Råds møde d. 1.-2. marts2012.

3. Formål og indhold

I fremskridtsrapporten vil der blive redegjort der for de fremskridt der er sket indenfor innovationsområdet i forhold til de emner, der blev diskuteret på det EuropæiskeRåds møde d. 4. februar 2011. Konkret redegøres der for fremskridt i forhold til føl-gende 7 punkter:1)2)3)4)Udviklingen af én integreret innovationsindikatorEtableringen af de Europæiske Innovations PartnerskaberRealiseringen af det europæiske forskningsrumForbedring af rammevilkår for at tilskynde til private investeringer i innovati-ve produkter og tjenesteydelser5) Skabelsen af et digitalt indre marked inden udgangen af 20156) Sikring af venturekapital kan operere på tværs af grænser7) Forenklingen af EU-instrumenter rettet mod forsknings- og innovationsaktivi-teter

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Punkt 12 b: Årlig vækstundersøgelse

KOM (2011) 815- Orienterende drøftelse

1. Resumé

2. Baggrund

EU-landene besluttede i september 2010 at introducere en ny ramme for de øko-nomiske samarbejdsprocesser i EU, Det Europæiske Semester. Formålet med etEuropæisk Semester er at have drøftelser af EU-landenes økonomiske politik forudfor vedtagelsen af national politik. Det Europæiske Semester vil dække alle ele-menter af den økonomiske overvågning, herunder koordinationsprocesserne underStabilitets- og Vækstpagten, Europa 2020-strategien og den kommende nye over-vågning af makro-økonomiske ubalancer, som fortsat er under forhandling.Det Europæiske Semester betyder, at stabilitets- og konvergensprogrammerne samtde nationale reformprogrammer fremrykkes og synkroniseres, så de vil blive afle-veret på samme tid og vurderet samtidig af Kommissionen, mens de dog fastholdessom separate instrumenter. Det Europæiske Semester udgør dermed en mere inte-greret tilgang til den økonomiske politik i EU og er sammen med den øvrige styr-kelse af det økonomiske samarbejde en del af en samlet tilgang til økonomisk gen-opretning og en holdbar økonomisk politik fremadrettet.Kommissionens anden vækstundersøgelse i rækken blev offentliggjort den 23.november 2011. Vækstundersøgelsen er tiltænkt som et redskab til at sikre enbedre økonomisk overvågning og koordinering og vil danne grundlag for Det Eu-ropæiske Råds retningslinjer og konklusioner med henblik på EU-landenes udar-bejdelse og fremlæggelse af deres stabilitets- og konvergensprogrammer medmellemfristede økonomiske politiske planer samt deres nationale reformpro-grammer i april 2011.Rådets (konkurrenceevne) drøftelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse vilsåledes indgå i en samlet synteserapport, der udarbejdes af formandskabet, om Kom-missionens årlige vækstundersøgelse sammen med de andre rådsformationers input.

3. Formål og indhold

I vækstundersøgelsen redegør Kommissionen for sin samlede vurdering af EU’søkonomiske situation, makroøkonomiske ubalancer og makrofinansielle risicisamt økonomisk-politiske udfordringer, herunder fremskridt med hensyn tilstrukturreformer og hovedmålene i Europa 2020-strategien, idet der foretages envurdering af de mål, som medlemslandene har stillet i de midlertidige nationalereformprogrammer. Kommissionen kommer med økonomiske anbefalinger til EUsom helhed.Vækstundersøgelsen indeholder en sammenfatning med økonomiske anbefalingertil EU som helhed og fire baggrundsrapporter, herunder en fremskridtsrapport omEuropa 2020-strategien, en makroøkonomisk rapport, en beskæftigelsesrapportog en rapport om vækstfremmende skattepolitik.Der præsenteres fem anbefalinger, hvoraf anbefaling 1) har en direkte forsk-ningspolitisk indflydelse samt anbefaling 3) har en indirekte indflydelse på inno-vationspotentialet i Europa:1) Fortsættelse af en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolide-ring.Vækstfremmende udgifter til eksempelvis uddannelse, forskning, innovationog energi bør prioriteres og udgifts-effektivitet bør efterstræbes.2) Genetablering af normale lånemuligheder for erhvervslivet.Kommissionen sætter bl.a. fokus på at indføre en ny EU-ordning for risiko-villig kapital.3) Fremme af vækst og konkurrenceevne i dag og i fremtiden.Der henvises til en række rammebetingelser der hæmmer væksten, bl.a. be-grænset adgang til risikovillig kapital. Kommissionen har forslået projektob-ligationer til privat finansiering af vigtige infrastruktur projekter inden fortransport, energi og informations- og kommunikations- teknologi.4) Håndtering af arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen5) Modernisering af den offentlige forvaltningVedrørende den videre implementering lægges der op til følgende fremgangsmå-de:––––På rådsmødet (konkurrenceevne) den 20.-21. februar 2011 diskuteres vækst-undersøgelsen, ligesom vækstundersøgelsen drøftes i en række andre råds-formationer.Drøftelserne i de enkelte rådsformationer samles i en synteserapport, der le-veres som det danske formandskabs koordinerede input til Det EuropæiskeRåds konklusioner om Det Europæiske Semester i marts 2012.På Det Europæiske Råd den 2.-3. marts 2011 udstikkes retningslinjer for deteuropæiske semester i 2012.Medlemslandene opfordres til at medtage disse retningslinjer i deres stabili-tets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer i april 2012.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.7.

Konsekvenser

Initiativer, der styrker overvågningen samt koordineringen af EU-landenes øko-nomiske politik og bidrager til sundere økonomisk politik, herunder gennemstrukturreformer samt tidligere korrektion af ubalancer, har positive samfunds-økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen blev forelagt i EU-Specialudvalget for forskning den 18. januar 2012. Fo-relæggelsen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at tage anbefalingerne i vækstundersøgelsen til efter-retning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at tage anbefalingerne i vækstundersøgelsen til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere v

Konkurrenceevnerådsmødet den 20.-21. februar (forskningsdelen)

Punkt 9

Global Monitoring for the Environment and Security

(GMES)

Side 3

Punkt 10 Horisont 2020:

(a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning

og innovation (2014-2020)

(b) Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet til

gennemførelse af Horisont 2020 – rammeprogram for

forskning og innovation (2014-2020)

(c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om reglerne for formidling og deltagelse i ”Hori-

sont 2020 – rammeprogram for forskning og innovati-

on (2014-2020)”

(d) Forslag til Rådets forordning om forsknings- og

uddannelsesprogrammet for Det Europæiske Atom-

energifællesskab (2014-2018), som komplementerer

Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og in-

novation

Punkt 11

European Institute of Innovation and Technology

(EIT):

(a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om ændring af forordning (EF) nr. 294/2008 om

oprettelse af det Europæiske Institut for Innovation og

Teknologi

Side 6

Side 28

Side 33

(b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørel-

se om den strategiske innovationsdagsorden for EIT:

EIT’s bidrag til et mere innovativt Europa

Punkt 12

Europa 2020 Strategien:

(a) Opfølgning på Det Europæiske Råd i februar 2011

(b) Årlig vækstundersøgelse

Side 38

Side 40

Punkt 9:

Global Monitoring for Environment and Security

-

1. Resumé

2. Baggrund

3. Formål og indhold

4. Europa-Parlamentets udtalelser

5. Nærhedsprincippet

6. Gældende dansk ret

7. Konsekvenser

8. Høring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

10. Regeringens generelle holdning

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Punkt 10

a-c

Horisont 2020

(a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation

(2014-2020)

(b) Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet til gen-

nemførelse af Horisont 2020 – rammeprogram for forskning

og innovation (2014-2020)

(c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

reglerne for formidling og deltagelse i ”Horisont 2020 –

rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)”

1. Resumé

2. Baggrund

3. Formål og indhold

3.1 Forordningen om rammeprogrammet for Horisont 2020

Artikler

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).

3.2 Særprogrammet i Horisont 2020

Videnskabelig Topkvalitet

Industrielt lederskab

Samfundsmæssige udfordringer

Det Fælles Forskningscenters (JRC) ikke-nukleare aktiviteter

3.3 Regler for deltagelse og formidling

Ad I Indledende bestemmelser, art. 1-4

Ad II Regler for deltagelse