Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12
FIV Alm.del Bilag 113
Offentligt
1072219_0001.png
1072219_0002.png
1072219_0003.png
1072219_0004.png
1072219_0005.png
1072219_0006.png
1072219_0007.png
1072219_0008.png
1072219_0009.png
1072219_0010.png
Ministeriet for Børn og UndervisningMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående UddannelserKulturministerietDen 23. januar 2012

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af

ERASMUS FOR ALLE – EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt

KOM(2011) 788

1. Resumé

Forslaget til forordning fastlægger bestemmelserne for et nyt samlet program for uddannelse, ungdom og idræt mednavnet ”Erasmus for Alle”. Programmet skal bidrage til opfyldelsen af de europæiske målsætninger på uddan-nelses-, ungdoms-, og idrætsområdet herunder målsætningerne i Europa 2020-strategien. Erasmus for Alle skalkun yde støtte til aktioner og aktiviteter, der skaber en europæisk merværdi og bidrager til at nå de overordnedemålsætninger. Programmet har til formål at støtte alle uddannelsessektorer og fokuserer på tre typer aktioner.Aktionerne er læringsmobilitet, samarbejde om god praksis og innovation mellem uddannelsesinstitutioner ogungdomsorganer og endelig støtte til politiske dagsordener. I alle tre aktionstyper lægges der i et vist omfang op tilsamarbejde med tredjelande. Derudover indeholder programforslaget et separat kapitel vedrørende aktiviteter påidrætsområdet. Kommissionens forslag indeholder et budget på ca. 19 milliarder euro svarende til ca. 142 milli-arder kr.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2011) 788 den 23. november 2011 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Erasmus for Alle – EU-programmet foruddannelse, ungdom og idrætten. Forslaget er oversendt til Rådet den 2. december 2011 i dansksprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 165, stk. 4 og artikel 166, stk. 4.Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.Kommissionen gennemførte i 2010 og 2011 offentlige høringer og høringer af interesseredeparter på områderne uddannelse, ungdom og idræt. Forslaget skal erstatte de eksisterende pro-grammer for uddannelse og ungdom samtidig med, at idræt, som ikke tidligere har været omfat-tet af et program, inkluderes som et element i det samlede program.

3. Formål og indhold

Forslaget til forordning fastlægger bestemmelserne for et nyt samlet program for uddannelse,ungdom og idræt med navnet Erasmus for Alle. Kommissionen har i sit forslag til et programfor uddannelse, ungdom og idræt valgt at sammenlægge de eksisterende uddannelses- og ung-domsprogrammer i ét samlet program og desuden inkludere idræt, som ikke tidligere har væretomfattet af et program. Programmet skal bidrage til opfyldelsen af de europæiske målsætningerpå uddannelses-, ungdoms-, og idrætsområdet herunder målsætningerne i Europa 2020-strategien. Programmet har til formål at støtte alle uddannelsessektorer og fokuserer på tre ty-per aktioner. Erasmus for Alle skal kun yde støtte til aktioner og aktiviteter, der skaber en euro-
1
pæisk merværdi og bidrager til at nå de overordnede målsætninger. Programmets europæiskemerværdi skal sikres ved aktionernes og aktiviteternes tværnationale karakter, ved en synergimed andre nationale, internationale og europæiske programmer og politikker og ved aktivite-ternes bidrag til en effektiv udnyttelse af EU’s værktøjer til anerkendelse af kvalifikationer ogåbenhed.FormålProgrammets overordnede målsætning er at bidrage til opfyldelsen af målsætningerne i Europa2020-strategien. Det gælder strategiens målsætninger om at reducere skolefrafaldet og forøgeandelen af 30-34 årige med en videregående uddannelse. Programmet skal også bidrage til op-fyldelsen af målsætningerne i strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelses-området (ET 2020), til rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010 –2018) og til udvikling af den europæiske dimension inden for idræt.Erasmus for Alle skal derudover forfølge en række specifikke målsætninger med tilhørende in-dikatorer inden for programmets sektorer på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområdet.Programforslagets hovedelementerProgramforslaget Erasmus for Alle rummer tre nøgleaktioner, som knytter sig til uddannelse ogungdom. Herudover indeholder programforslaget en specifik artikel om Jean Monnet-aktiviteter og et separat kapitel om aktiviteter på idrætsområdet.Aktioner på uddannelses- og ungdomsområdetProgramforslaget fokuserer på tre typer nøgleaktioner, nemlig tværnational og internationallæringsmobilitet for studerende, unge, lærere og personale, samarbejde om innovation og godpraksis mellem uddannelsesinstitutioner og gennem samarbejde med organer på ungdomsom-rådet og støtte til politiske dagsordener, herunder støtte til kapacitetsopbygning i tredjelande,også udvidelseslande, med særligt fokus på naboskabslande og den internationale politiske dia-log.Den første type aktioner er støtte til den enkeltes læringsmobilitet. Dette omfatter tværnationalmobilitet for studerende på videregående uddannelser, elever i erhvervsuddannelser og unge,der deltager i ikke-formelle aktiviteter. Mobiliteten kan omfatte studier, praktikophold eller del-tagelse i ungdomsaktiviteter. Der ydes også støtte til tværnational mobilitet for personale. Støtteydes i udgangspunktet til mobilitet mellem deltagerlande i programmet, men der er også mulig-hed for støtte til mobilitet til og fra tredjelande.Den anden type aktion er støtte til samarbejde for innovation og god praksis. Det omfatterstøtte til tværnationale partnerskaber mellem organisationer, som er involveret i uddannelses-og ungdomsaktiviteter eller andre relevante sektorer, tværnationale partnerskaber mellem virk-somheder og uddannelsesinstitutioner i form af videnalliancer mellem videregående uddannel-sesinstitutioner og virksomheder, alliancer vedrørende sektorspecifikke kvalifikationer mellemuddannelsesudbydere og virksomheder og endelig it-platforme, som omfatter uddannelsessek-torer og ungdom. Der ydes desuden støtte til udvikling, kapacitetsopbygning, regional integrati-
2
on, videnudveksling og moderniseringsprocesser gennem partnerskaber mellem videregåendeuddannelsesinstitutioner i EU's medlemslande og tredjelande.Den tredje type aktion er støtte til politisk reform, som omfatter støtte til aktiviteter i forbindel-se med gennemførelsen af EU’s politiske dagsorden for uddannelse og ungdom samt Bologna-og Københavnprocesserne og den strukturerede dialog med unge. Det omfatter også gennem-førelsen i EU’s deltagerlande af åbenhedsværktøjer som fx den europæiske kvalifikationsram-me. Der ydes støtte til politisk dialog med relevante europæiske interesserede parter på uddan-nelses- og ungdomsområdet, ligesom der ydes støtte til politisk dialog med tredjelande og inter-nationale organisationer.Jean Monnet-aktiviteterProgramforslaget indeholder desuden en specifik artikel om Jean Monnet-aktiviteter, der blandtandet skal støtte høj kvalitet i undervisning og forskning om europæisk integration. Jean Mon-net-aktiviteterne skal derudover støtte Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze og Euro-pakollegiet.Aktioner på idrætsområdetHerudover indeholder programforslaget et kapitel om aktiviteter på idrætsområdet. Det fore-slås, at programmet for at udvikle den europæiske dimension inden for idrætten giver støtte tilfølgende aktiviteter: tværnationale samarbejdsprojekter, ikke-kommercielle idrætsbegivenhederaf stor vigtighed, styrkelse af videngrundlaget for udarbejdelse af politikker inden for idrætsom-rådet, kapacitetsopbygning inden for idræt og dialog med relevante europæiske interesseredeparter.Endvidere foreslås det, at aktiviteterne fokuserer på en styrkelse af god forvaltningsskik og afvidengrundlaget for idræt i EU, fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet, udnyttelse afidrættens potentiale til at fremme social integration, fremme af dobbelte karrieremulighedergennem almenuddannelse og erhvervsuddannelse for idrætsudøvere og bekæmpelse af grænse-overskridende trusler, som f.eks. doping, aftalt spil, vold, racisme og manglende tolerance.LånegarantiordningDer indføres et nyt finansielt instrument – en lånegarantiordning – som skal gøre det muligt forstuderende at afslutte deres kandidatuddannelse i et andet europæisk land. Det kan i øjeblikketvære svært at finansiere sådanne studier, fordi national støtte og nationale lån ofte ikke kan ta-ges med til andre lande eller ikke kan anvendes til kandidatstudier, og fordi lån fra private ban-ker er uoverkommelige. For at løse disse problemer vil EU stille delgarantier over for finansielleinstitutioner (banker eller institutter, der er specialiseret i lån til studerende), der er villige til atyde lån til kandidatstudier i andre deltagende lande på favorable vilkår for de studerende.Adgang og deltagerlandeOffentlige og private organer, der er beskæftiget med uddannelse, ungdom og breddeidræt, kanindsende ansøgning om støtte under programmet. Kommissionen og medlemsstaterne yderderudover en indsats for at fremme deltagelsen af personer med særlige behov.
3
Erasmus for Alle skal være åbent for medlemsstaterne, tiltrædelseslande, kandidatlande og po-tentielle kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi i overensstemmelse med degenerelle principper og vilkår, der er for disse landes deltagelse i EU-programmer, de EFTA-lande, der er part i EØS-aftalen og Schweiz, forudsat der indgås bilateral aftale herom. Pro-grammet støtter derudover samarbejde med partnere fra tredjelande, navnlig partnere fra nabo-skabslande. Naboskabslande omfatter: Algeriet, Armenien, Aserbajdsjan, Egypten, Georgien,Hviderusland, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Moldova, Marokko, de besatte palæstinensiskeområder, Syrien, Tunesien og Ukraine. Med hensyn til de aktiviteter, der støttes på ungdoms-området, betragtes Rusland endvidere også som et naboskabsland.BudgetI Kommissionens forslag til en flerårig finansiel ramme for perioden 2014 – 2020 er der i altafsat ca. 19 mia. euro svarende til ca. 142 mia. kr. i løbende priser til Erasmus for Alle. Det en-delige beløb fastsættes som led i forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014 –2020.Der er afsat 17,2 mia. euro svarende til ca. 128 mia. kr. under budgetkategori 1 til gennemførel-sen af programmet. Beløbet dækker 16,7 mia. euro (ca. 124 mia. kr.) afsat til aktioner inden foruddannelse og ungdom, 0,3 mia. euro (ca. 2,2 mia. kr.) afsat til Jean Monnet-aktiviteter og ca.0,2 mia. euro (ca. 1,5 mia. kr.) afsat til idræt. Derudover er der afsat ca. 1,8 mia. euro (13 mia.kr.). under udgiftsområde 4 fra de forskellige instrumenter for EU’s samarbejde udadtil til akti-oner vedrørende læringsmobilitet til eller fra tredjelande og vedrørende samarbejde og politiskdialog med tredjelande. Disse midler vil blive stillet til rådighed på grundlag af to flerårige tilde-linger dækkende hhv. 4 og 3 år. De kan justeres i tilfælde af, at der opstår uventede situationereller vigtige politiske ændringer.Det beløb, som foreslås afsat til aktioner inden for uddannelse og ungdom, tildeles vejledendeefter følgende satser:- 65 % af beløbet tildeles til den enkeltes læringsmobilitet- 26 % tildeles til samarbejde for innovation og god praksis- 4 % tildeles til støtte til politiske reform- 3 % tildeles til driftstilskud til nationale kontorer- 2 % tildeles til administrationsudgifterKommissionen foreslår, at gennemførelsen af programmerne ikke må resultere i en tildeling tilde enkelte uddannelsessektorer på under:- videregående uddannelser: 25 %- erhvervsuddannelse og voksenuddannelse: 17 %, heraf voksenuddannelse 2 %- skoler: 7 %- ungdom: 7 %Der er ikke i programforslaget foreslået tildelingsandele for aktiviteter på idrætsområdet.Resultater og formidling
4
Kommissionen skal i samarbejde med medlemsstaterne overvåge effektiviteten og resultaterneaf programmet i forhold til dets mål og navnlig med hensyn til programmets merværdi og for-delingen af midler i forbindelse med de primære uddannelsessektorer. Derudover vil Kommis-sionen sikre, at der udarbejdes en evalueringsrapport senest i slutningen af 2017 med henblik påat vurdere, i hvor høj grad målene er nået, samt vurdere programmets effektivitet og dets euro-pæiske merværdi med henblik på en afgørelse om videreførelse, ændring eller afbrydelse af pro-grammet. Medlemsstaterne skal i 2017 og i 2019 indsende rapporter til Kommissionen om pro-grammets gennemførelse og indvirkning.Kommissionen foreslår, at navnet ”Erasmus” skal anvendes i forbindelse med kommunikationog formidling om programmet. Der foreslås følgende navne tilknyttet til de enkelte uddannel-sessektorer:- ”Erasmus – videregående uddannelse”: alle typer videregående uddannelse i Europa oginternationalt- ”Erasmus – erhvervsuddannelse”: erhvervsuddannelse og voksenuddannelse- ”Erasmus – skoleuddannelse”: almen skoleuddannelse- ”Erasmus – unges deltagelse”: ikke-formel læring for ungeForvaltnings- og revisionssystemProgrammet skal forvaltes i overensstemmelse med princippet om indirekte forvaltning. Ansva-ret vil blive delt mellem medlemsstaterne og Kommissionen. De nationale kontorer vil få an-svaret for størstedelen af midlerne, som primært skal tildeles mobilitetsaktioner og samarbejde.Kommissionen vil delegere forvaltningen af større samarbejdsprojekter, politisk støtte, Eurydi-ce-netværket samt Jean Monnet- og idrætsaktiviteter til det eksisterende forvaltningsorgan.Delegerede beføjelser og gennemførelsesbestemmelserMed forordningen indføres der delegerede beføjelser. Kommissionen tillægges beføjelser til atvedtage delegerede retsakter for en periode på syv år fra forordningens ikrafttræden, jf. forsla-gets art. 27. Kommissionens delegerede beføjelser vedrører de resultatkriterier, som lægges tilgrund for tildelingen af midler, jf. art. 13, stk. 7 og bestemmelser vedrørende aktioner forvaltetaf de nationale kontorer, jf. artikel 22, stk. 2.Med henblik på programmets gennemførelse vedtager Kommissionen årlige arbejdsprogram-mer, der omfatter de opstillede mål, forventede resultater, gennemførelsesmetoden og det sam-lede beløb.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Ifølge TEUF artikel 165, stk. 1 skal Unionen bidrage "til udviklingen af et højt uddannelsesni-veau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt at støtte og sup-
5
plere disses indsats, med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdetog opbygningen af uddannelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed".Derudover skal Unionen ifølge TEUF artikel 165, stk. 1 bidrage ”tilfremme af sport i Europa ogtager i den forbindelse hensyn til sportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivil-lighed, og dens sociale og uddannende funktion.”Ifølge TEUF art. 165, stk. 2 er et af målene for Unionens indsats ”at tilskynde til udvikling afudvekslingen af unge og ungdomsledere og fremme de unges deltagelse i det demokratiske liv iEuropa”.Ifølge TEUF artikel 166 skal Unionen iværksætte "en erhvervsuddannelsespolitik, der støtter ogsupplerer medlemsstaternes aktioner med fuld respekt for, at ansvaret for undervisningsindhol-det og tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne ligger hos medlemsstaterne".I henhold til begge artikler skal Unionen og medlemsstaterne fremme samarbejdet med tredje-lande og med de kompetente internationale organisationer, der beskæftiger sig med henholdsvisuddannelsesforhold og idræt (artikel 165, stk. 3) og erhvervsuddannelsesforhold (artikel 166,stk. 3).På baggrund af Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet og taget i betragtning, at dedelegerede beføjelser, som indføres, vedrører resultatkriterier og aktioner, der forvaltes af denationale kontorer, vurderer regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-cippet.

6. Gældende dansk ret

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning, eftersomDanmark har lovgivning, der omfatter Erasmus Mundus-programmet, der ikke er videreført isin nuværende form i programforslaget. Det er ikke muligt at vurdere det eventuelle omfang påbaggrund af det foreliggende forslag.

7. Konsekvenser

Forslaget medfører en udgift på EU’s flerårige finansielle ramme for 2014 – 2020 på ca. 19 mia.euro svarende til ca. 142 mia. kr. De 142 mia. kr., der er afsat i Kommissionens forslag vil, medden eksisterende EU-budgetfinansieringsnøgle, føre til et dansk bidrag på i størrelsesordenen2,8 mia. kr. i perioden 2014 – 2020.Hvis forslaget gennemføres som forelagt vil der kunne forventes en øget national medfinansie-ring til administration af programmet på grund af et øget antal aktiviteter. Den konkrete størrel-se hertil kan først vurderes, når forslaget er uddybet yderligere. På FL 2012 er der afsat 10,7mio. kr. til national medfinansiering til administration af de nuværende uddannelsesprogram-mer.Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6

8. Høring

Kommissionens forslag blev den 23. november 2011 sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse, ungdom mv. Der blev modtaget høringssvar fra 13 organisatio-ner og institutioner. Nedenfor følger et kort resumé af de enkelte høringssvar.Aalborg Universitet (AAU)AAU støtter overordnet programforslaget. AAU er usikker på, hvorvidt støtten til udarbejdel-sen af joint eller double degree vil forsvinde med det nye program, hvilket vil være beklageligt.Aarhus Universitet (AU)AU er overvejende positive over for sammenlægningen af uddannelsesprogrammerne herundermuligheden for administrative forenklinger. AU er positive over for, at EU-stipendier fremovervil kunne anvendes i en øget kreds af lande. AU er kritiske over for, at Erasmus Mundus-navnet ikke videreføres, da det er kendt som et godt brand internationalt. AU påpeger, at denneændring også vil kræve ændring af danske regler, hvor navnet fremgår. AU støtter programmetsøgede fokus på degree mobility herunder det foreslåede låneprogram, men mener, at konse-kvenserne af dette for danske universiteter skal drøftes med relevante myndigheder.AOF DanmarkAOF er positive over for forenklinger i programforslaget og forslagets budgetforøgelse. AOFer skeptiske over for sammenlægning af Grundtvig programmet med øvrige programmer. AOFforeslår, at voksenundervisning fortsat bør have et eget program, der kan tilgodese de udfor-dringer, denne målgruppe står over for i form af uddannelse, social inklusion og arbejdsmarke-det. AOF mener, at forslaget om at tildele 2 % af programmets midler til voksenuddannelse erfor lavt i forhold til den demografiske udvikling. AOF mener, at forslaget tilgodeser store orga-nisationer og projekter, og at dette vil være et problem for mindre organisationer, som netop ergode til at inkludere ufaglærte, ældre og svage grupperDansk Arbejdsgiverforening (DA)DA støtter sammenlægningen, strømliningen og fokuseringen på Europa 2020-strategien. DAlægger stor vægt på, at programmet bidrager til at styrke koblingen til arbejdsmarkedet. DAstøtter muligheden for, at programmerne kan støtte modernisering af uddannelsessystemerneog peger på, at vekseluddannelse kan udbredes til andre europæiske lande. DA støtter ikke, atden økonomiske ramme for programmet udvides. DA kan støtte, at der sættes fokus på part-nerskaber etc. med videninstitutioner. DA støtter øget samarbejde med tredjelande. DA kanstøtte, at livslang læring-perspektivet med støtte til formel og uformel læring i sammenhængen-de uddannelsesperspektiver styrkes.Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)DFS anerkender behovet for forenkling og effektivisering af de eksisterende programmer. DFSstøtter muligheden for deltagelse af partnere fra tredjelande. DFS er positive over for budget-forøgelsen. DFS mener, at der er for stort fokus på studentermobilitet og videregående uddan-nelse. DFS mener, at forslaget om at tildele 2 % af programmets midler til voksenuddannelse erfor lavt særligt i lyset af de demografiske udfordringer. DFS mener, at der bør være bedre ba-lance i forslagets målgrupper for at kunne understøtte Europa 2020-strategien og ET 2020.
7
DFS anerkender, at det er vigtigt med fokus på erhvervsrettede kompetencer, men mener, atsammenhængskraft, medborgerskab og demokratisk dannelse også er vigtigt. Her spiller denikke-formelle voksenlæring og folkeoplysning vigtig rolle. DFS foreslår, at voksenlæring og fol-keoplysning bør have egen sektor ved siden af de fire sektorer, der er angivet i forslaget. DFSforeslår, at minimumsbeløbet til voksenuddannelse øges fra 2 % til 7 %. DFS foreslår, at pro-grammet skal understøtte implementering af New European Agenda for Adult Learning.DFS mener ikke, at effektivisering bør gå ud over mangfoldighed og inklusion. DFS foreslår, atder bør gives samme muligheder for mobilitetsprojekter for voksne som for unge og studeren-deDanske Lærerorganisationer International (DLI)DLI er generelt positive over for sammenlægningen af programmer og støtter budgetforøgelsensamt forslaget om at simplificere ansøgningsproceduren. DLI frygter dog, at sammenlægningenvil bidrage til en centralisering og betyde, at små projekter om fx folkeoplysning eller undervise-res mobilitet kan forsvinde. DLI mener, at navnet Erasmus for All kan skabe forvirring. DLI erbetænkelige over for Kommissionens forslag om at knytte tildelingen af midler til Europa 2020-strategien, da det fx kan betyde, at små, innovative projekter overses. DLI mener, at program-met bør have et bredere mål end Europa 2020-strategiens mål og er skeptiske over for forslagetom at knytte universiteter og erhvervsliv tættere sammen. DLI savner oplysninger om og for-klaring om Erasmus Master-lånegarantien. DLI støtter forslagets fokus på lærermobilitet.Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)Aktive Unge er en vigtig finansieringskilde for DUF’s aktiviteter. DUF ønsker, at det nye pro-gram fortsætter med at prioritere og støtte ikke-formelle læringsaktiviteter for unge. DUF erpositive over for budgetforøgelsen. DUF er desuden positive over for, at forslaget er inklude-rende og støtter etableringen af Erasmus Youth Participation. DUF er skeptiske over for for-slagets stærke arbejdsmarkedsfokus, idet der også bør være fokus på medborgerskab og delta-gelse. DUF mener ikke, at forslaget er tilstrækkeligt rettet mod den ikke-formelle læring, og deter ikke inkluderende nok i forhold til NGO’er. DUF frygter, at forslaget kan give konkurrenceog skævvridning på både nationalt og europæisk plan. DUF ønsker, at der også skal være støttetil organisationernes driftsøkonomi og ikke kun til deres aktiviteter. DUF foreslår, at den bud-getmæssige fordeling mellem de eksisterende programmer skal angives i faste minimumsbeløb ieuro. DUF foreslår, at programmet i højere grad skal anerkende og prioritere den ikke-formellelæring. DUF foreslår, at støtten skal være mindre bureaukratisk, mere fleksibel og give mulighedfor flere langsigtede aktiviteter.Danske Universiteter (DK-Uni)Overordnet støtter DK-Uni Kommissionens forslag herunder dets fokus på administrative for-enklinger, men opfordrer til, at krav til afrapportering og nye, statistiske indberetninger holdespå et minimum. DK-Uni støtter, at navnet Erasmus fastholdes, men beklager, at brandet Eras-mus Mundus ikke er indeholdt i det nye forslag, idet danske universiteter har brugt ressourcerpå at opbygge Erasmus Mundus som et brand. DK-Uni gør opmærksom på, at danske regler ogrammer ikke bør være en barriere for danske universiteters deltagelse i programmet. DK-Uniforeslår, at programmet støtter universitetssamarbejder, der har til formål at udvikle innovativelærings- og uddannelsesformer.
8
FTFFTF ser fordele ved at samle programmerne, der gør det muligt at fokusere indsatsen og udnyt-te synergien, og FTF støtter de tre valgte aktioner. Men FTF mener, at det bør sikres, at derfortsat er mulighed for og reel plads til, at alle typer af uddannelser kan deltage inden for de trevalgte aktioner. FTF mener, at valget af Erasmus-navnet er problematisk, da det signalerer vide-regående uddannelser. Et nyt navn bør være uafhængigt af de eksisterende programnavne. FTFstøtter prioritering af målsætningerne under Europa 2020 og ET 2020. FTF kan også støtte despecifikke mål, men mener, at der bør fastsættes et bredt formål, hvad angår ”key competencesand skills”. Aktionen ”Cooperation for innovation and good practices” er for snævert beskrevetmed et for entydigt fokus på videnalliancer mellem virksomheder og videregående uddannelser.FTF foreslår, at artikel 8 formuleres bredere, så partnerskaber med den offentlige sektor ogsåindgår.Københavns Universitet (KU)KU er overordnet positive og ser forslaget som en forbedring med ambition om begrænsningaf administration. KU mener, at Erasmus Higher Education bør implementeres med begrænsetressourcetræk på universiteterne i form af bl.a. afrapportering. KU mener, at stipendier til mo-bilitet for undervisere og personale bør stå i mål med administrationen. KU er kritiske over forlåneordningen, der kan føre til øget ubalanceret mobilitet i EU. KU mener, at administration,kontrol og udbetaling relateret til låneordningen skal ligge uden for universiteternes regi for atbegrænse deres administrative byrde. KU ønsker at beholde Erasmus Mundus som navn.Professionshøjskolernes Rektorkollegium (UC-DK)UC-DK støtter forslaget om et integreret program, da det skaber mulighed for at sammentænkeog skabe synergi mellem aktiviteter. UC-DK er også positive over for intentionen om at redu-cere kompleksiteten og skabe forenklet administration. UC-DK støtter forslaget om støtte tilstrategiske partnerskaber, mobilitet for undervisere, udvikling af IT-support platforme og sam-mentænkningen af mobilitet og indsatser for kapacitetsopbygning. UC-DK udtrykker bekym-ring for forslagets nedprioritering af visse aktiviteter som fx forberedende besøg. UC-DK øn-sker, at der tages særligt hensyn til tildeling af midler til mindre ressourcestærke aktører, der børsikres lige muligheder for at søge og få tildelt midler. UC-DK foreslår, at programmet givermulighed for at søge støtte til udveksling med alle lande uden for EU/EØS. UC-DK er positiveover for muligheden for at opnå støtte til double degrees og multiple degrees og støtter brugenaf flat rate grants. UC-DK foreslår, at der for de strategiske projekter kan opereres med budget-ter for mere end 500.000 euro. UC-DK foreslår, at offentlige institutioner eller offentligt aner-kendte institutioner, der er godkendt til at forestå praktikophold som led i en uddannelse, ogsom har en skriftlig uddannelsesaftale med en uddannelsesinstitution, som har et Erasmus Uni-versity Charter, omfattes af aftalen.RUCRUC er positive over for sammenlægningen af uddannelsesprogrammer herunder administrati-ve forenklinger og mulighed for fleksibilitet i midlerne og er positive over for fastholdelsen afErasmus-navnet. Hvad angår nøgleaktion 1 om mobilitet, mener RUC, at det vil være positivt,om studerende får mulighed for flere studieophold, hvis blot den samlede periode ikke oversti-
9
ger et maks. antal måneder. RUC mener, at 3 måneders-grænsen for ophold bør kunne ophæ-ves i særlige tilfælde.Syddanske Universitet (SDU)SDU støtter videreførelsen af navnet Erasmus men udtrykker bekymring for, om der vil væreuklarhed om de enkelte aktiviteter, når Erasmus udbredes til alle områder. SDU mener derfor,at man kan overveje at foretage en præcisering af betegnelserne på de underliggende aktiviteter.SDU støtter regel- og procedureforenklingen herunder indførelsen af lump sums. SDU støtterinddragelsen af sport i programmet herunder muligheden for dual career. SDU støtter, at deråbnes op for øget mobilitet til lande uden for EU/EØS herunder muligheden for kapacitetsop-bygning, men påpeger eventuelle udfordringer i forhold til danske regler. SDU støtter forslagettil lånegarantiordning. SDU støtter forslagets opfordring til, at medlemsstater fjerner lovmæssi-ge og administrative hindringer for programmet herunder studerendes indrejse.Forslaget er desuden sendt i høring blandt interessenter på idrætsområdet, med særlig henblikpå høringssvar for så vidt angår idrætsdelen af forslaget. Frist for høringssvar fra disse interes-senter er 20. januar 2012.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har været indledende drøftelser i Rådet. En del medlemsstater har endnu ikke fastlagt deresnationale holdning. Der tegner sig et billede af, at en stor del af medlemsstaterne ønsker et pro-gram, som giver en mere selvstændig rolle til ungdomsområdet. Desuden har flere medlemssta-ter ytret kritik af, at navnet ”Erasmus for All” kan give indtryk af, at programmet primært er forde videregående uddannelser.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er overordnet positiv over for Kommissionens forslag om at forenkle strukturenfor programmerne. Regeringen har ikke indvendinger mod, at programmet samles under navnet”Erasmus for Alle”. Regeringen ønsker, at tilrettelæggelsen af programmet sikrer, at alle uddan-nelsessektorer tilgodeses. Regeringen er positiv over for Kommissionens forslag om at øgemidlerne til uddannelse, men den nærmere vurdering af det foreslåede budget vil ske som led ide overordnede forhandlinger om den flerårige finansielle ramme for 2014 – 2020.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg
10