Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12
FIV Alm.del Bilag 111
Offentligt
Evaluering afudlandsstipendieordningen2011
Uddannelsesministeriet
Indholdsfortegnelse:Kapitel 1. Resumé af evalueringen over udlandsstipendieordningen........................................................ 3Kapitel 2. Introduktion til evalueringen..................................................................................................... 92.1 Baggrunden for indførelsen af udlandsstipendieordningen ................................................................ 92.2 Baggrunden for evalueringen af udlandsstipendieordningen og følgegruppen................................... 92.3 Evalueringsrapportens indhold og opbygning.................................................................................. 10Kapitel 3. Præsentation af udlandsstipendieordningens omfang og brug............................................... 123.1 Antal studerende, der har modtaget udlandsstipendium................................................................... 123.2 Lande, de studerende tager til.......................................................................................................... 143.3 Fagområder, der bliver uddelt udlandsstipendium til....................................................................... 153.4 Uddannelsesinstitutioner, de studerende tager ud til........................................................................ 173.5 Udviklingen i den generelle internationale mobilitet blandt studerende .......................................... 19Kapitel 4. Hvordan og hvorfor bruger de studerende udlandsstipendieordningen?................................ 254.1 De studerendes motivation for at tage ud med udlandsstipendieordningen ...................................... 254.2 Omfanget og årsager til dobbelte kandidatgrader ............................................................................ 274.3 Mobiliteten efter endt uddannelse blandt personer, der har modtaget udlandsstipendium til en helkandidatuddannelse ............................................................................................................................... 29Kapitel 5. Analyse af problemstillinger og udfordringer, der relaterer sig til administrationen afudlandsstipendieordningen ...................................................................................................................... 325.1 Udlandsstipendieordningens betydning for udvekslingsaftalerne .................................................... 325.2 Uddannelsesinstitutionernes erfaring med private agenter............................................................... 395.3 Holdningen og betydningen af positivlisten og ”ville kunne have”-samarbejdsaftalerne................. 445.4 Udlandsstipendieordningens takststruktur ....................................................................................... 535.5 Indmeriteringen efter endt udlandsophold og antal af ECTS-point, der kan tildelesudlandsstipendium til ............................................................................................................................ 59Kapitel 6. Det økonomiske aspekt i udlandsstipendieordningen.............................................................. 636.1 Tildelte beløb i udlandsstipendium.................................................................................................. 636.2 De anslåede og anvendte udgifter til administration af ordningen ................................................... 636.3 Uddannelsesstedernes administration af udlandsstipendieordningen ............................................... 656.4 Udlandsstipendieordningens betydning for uddannelsesinstitutionernes økonomi og administrativebyrde ..................................................................................................................................................... 66
Bilag A. Introduktion til data, der benyttes i evalueringenBilag B. Ansøgningsvej til SU og UdlandsstipendiumBilag C1+C2. Grafisk fremstilling af ansøgningsvej til SU og udlandsstipendium til studieophold og helekandidatuddannelser
2
Kapitel 1. Resumé af evalueringen overudlandsstipendieordningenI forbindelse med aftalen om globaliseringspuljen fra 2006 blev det besluttet at indføre etudlandsstipendium, som danske studerende på de videregående uddannelser kan tage med til at betale foruddannelse i udlandet. Stipendiet kan bruges til hele kandidatuddannelser i udlandet og studieophold somen del af en videregående uddannelse i Danmark.Formålet med indførelsen af udlandsstipendiet var at give en håndsrækning til de studerende, som ønskerat læse en hel kandidatuddannelse på en udenlandsk uddannelse af kvalitet ved at finansiere hele eller deleaf studieafgiften på den udenlandske uddannelse. Det var samtidig et mål at sikre at danske studerende, derønsker at tage et meritgivende kortere studieophold på en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution,men som bremses af kravet om ligevægt i udvekslingsordningerne, alligevel har mulighed for at læse veden udenlandsk uddannelse og får støtte til studieafgiften.I bemærkningerne til den ændring af SU-loven, hvormed udlandsstipendieordningen blev etableret, stårder, at Undervisningsministeriet sammen med Videnskabsministeriet i folketingsåret 2011-2012 skalgennemføre en undersøgelse med det formål at vurdere, om uddannelsesinstitutionernes bevillingerpåvirkes på en sådan måde, at det svækker kvaliteten af undervisningen. Undersøgelsen skal også redegørefor erfaringerne med ordningen.I det lys har evalueringen også behandlet de indvundne erfaringer med ordningen med henblik på atidentificere mulighederne muligheder for at ændre ordningen, så den fungerer bedre og mindrebureaukratisk.Der har i forbindelse med udarbejdelsen været nedsat en referencegruppe med repræsentanter fra bådeerhvervsakademiuddannelserne, professionsbacheloruddannelserne, de kunstneriske og kulturelleuddannelser, universitetsuddannelserne og deres respektive rektorkollegier. Følgegruppen har dels bidragetmed erfaringer omkring selve det at administrere udlandsstipendieordningen, dels med mere generellesynspunkter på ordningen.Datagrundlaget for evalueringen og analysen er dels trukket fra det administrative system, der benyttes tilat administrere ordningen, dels er der blevet udført en spørgeskemaundersøgelse blandt studerende, somhar søgt om eller fået tildelt udlandsstipendium. Sidst har de administrative medarbejdere fra deinternationale kontorer på uddannelsesinstitutionerne skriftligt besvaret en række spørgsmål. Mere omdatakilderne kan findes i bilag.Ordningens omfangFra udlandsstipendiets indførelse i juli 2008 og frem til juli 2011 er der i alt 3.724 studerende, som har fåettildelt udlandsstipendium, heraf 886 til en hel kandidatuddannelse og 2.838 til et studieophold i udlandet,se tabel 1.1. Langt størstedelen (knap 90 pct.) af de studerende, som har fået udlandsstipendium til etstudieophold, er studerende på enten en kandidatuddannelse (47 pct.) eller enuniversitetsbacheloruddannelse (40 pct.). De studerende, der har fået udlandsstipendium til helkandidatuddannelse i udlandet, har oftest en dansk bacheloruddannelse (27 pct.), en udenlandskbacheloruddannelse (29 pct.) eller var før den udenlandske kandidatuddannelse studerende på en danskkandidatuddannelse (28 pct.).
3
Tabel 1.1 Antal studerende, der har modtaget udlandsstipendiumHele kandidatuddannelserStudieopholdTotal2008/092406428822009/102829611.2432010/113641.2351.599Total8862.8383.724
Kilde: UddannelsesministerietNote: Antal studerende, der har modtaget udlandsstipendium til hel kandidatuddannelse, tælles både i f.eks. 2009/10 og 2010/11, hvis de harmodtaget udlandsstipendium i begge år.
Der er en stor overvægt af studerende (både på studieophold og hel kandidatuddannelse), som læser ved ensamfundsvidenskabelig uddannelse (61 og 68 pct.), mens det næststørste fagområde er de humanistiske ogkunstneriske uddannelser (13 og 16 pct.). Dette betyder samtidig, at der til sammenligning ikke er særligmange af de studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, der tager ud medudlandsstipendieordningen.
Lande (geografi)De studerende har hovedsagelig modtaget udlandsstipendium til de engelsksprogede lande. De mestpopulære destinationer er USA, Australien og Storbritannien - uanset om der er tale om studieophold elleren hel kandidatuddannelse. 28 pct. af de studerende på studieophold har valgt at tage til USA, 27 pct. harvalgt Australien, og 15 pct. har valgt Storbritannien. For de hele kandidatuddannelser har hele 56 pct. af destuderende valgt at tage til Storbritannien, 13 pct. har valgt Australien og 12 pct. USA.
Motiver til at benytte udlandsstipendieordningenDe studerende angiver næsten de samme årsager til tage til udlandet med udlandsstipendium, uanset omder er tale om studieophold eller en hel kandidatuddannelse. De årsager, som flest studerende fremhæver,er personlig udvikling, øget faglig viden, forbedring af sprogkundskaber og karrieremuligheder i bådeDanmark og udlandet. Muligheden for at tage etårige kandidatuddannelser fremhæves særligt afprofessionsbachelorstuderende som en årsag til at benytte udlandsstipendieordningen, men også bachelorerfremhæver i et vist omfang muligheden for at tage kandidatuddannelser, der ikke findes i Danmark, somen årsag til at benytte udlandsstipendieordningen.
Dobbelte kandidatgraderIfølge spørgeskemaundersøgelsen blandt studerende på udlandsstipendieordningen har 11 pct. taget endobbelt kandidatgrad – dvs. én kandidatuddannelse i Danmark og én i udlandet med udlandsstipendium.Af denne gruppe har halvdelen taget den danske kandidatuddannelse før den udenlandske, og den andenhalvdel har taget den udenlandske kandidatuddannelse først. Imidlertid er der 20 pct. af de studerende,som har taget eller er ved at tage en hel kandidatuddannelse i udlandet med udlandsstipendium, somovervejer, om de vil tage en dansk kandidatuddannelse efter den udenlandske, og dermed vil antallet afdobbelte kandidatgrader formodentligt blive højere i fremtiden. En dobbelt kandidatgrad behøver dog ikkealtid betyde en forlængelse af studietiden, da nogle studerende får merit for hele eller dele af denudenlandske kandidatuddannelse, som ofte er ét-årig.
4
Mobilitet efter endt kandidatuddannelse i udlandetI alt er 56 pct. af de studerende, der har taget en hel kandidatuddannelse i udlandet med udlandsstipendiumvendt tilbage til Danmark, efter at de har færdiggjort deres kandidatuddannelse i udlandet1. De resterendeer blevet i udlandet. Størstedelen af de studerende, som er blevet i udlandet, begrunder dette med, at de harfået fagligt relevant arbejde. En del planlægger dog at vende tilbage igen til Danmark på et seneretidspunkt og søge arbejde. Lidt over en tredjedel forventer således at vende tilbage til Danmark inden for 3år, 24 pct. forventer at vende tilbage til Danmark inden for 3 til 11 år, mens 12 pct. angiver, at de ikkeplanlægger at vende tilbage til Danmark. Endelig har 30 pct. endnu ikke taget stilling til dette spørgsmål.
Udlandsstipendieordningens betydning for udvekslingsaftalerneAntallet af universitetsstuderende, der har været på studieophold via en udvekslingsaftale, er steget ca. 6pct. siden indførelsen af udlandsstipendieordningen i 2008. Der er stor variation i udviklingen i antallet afstuderende på universiteternes udvekslingsaftaler (som udgør ca. � af alle studerende på studieophold iudlandet som led i en dansk videregående uddannelse). Udlandsstipendieordningen vurderes imidlertidogså at påvirke uddannelsesinstitutionerne forskelligt – nogle uddannelsesinstitutioner har oplevet ennedgang i antal studerende på udvekslingsaftalerne samtidig med et øget brug afudlandsstipendieordningen, mens andre har oplevet en stigning i antal studerende, der tager ud på bådeudvekslingsaftalerne og udlandsstipendieordningen. Der kan derfor ikke ud fra de statistiske data påvisesen entydig sammenhæng mellem en stigning i antal studerende på udlandsstipendieordningen og et fald iantal studerende på udvekslingsaftalerne. De danske uddannelsesinstitutioner har da også megetforskellige vurderinger af, hvilken betydning udlandsstipendieordningen har haft for udvekslingsaftalerne.Nogle vurderer, at udlandsstipendieordningen har haft en positiv effekt, fordi den er med til at skabe nyeog styrke eksisterende udvekslingsaftaler, mens andre vurderer, den har en negativ effekt, fordiudenlandske uddannelsesinstitutioner foretrækker at modtage betalende studerende medudlandsstipendium. Flere uddannelsesinstitutioner angiver, at det endnu er for tidligt at vurdereudlandsstipendieordningens betydning for udvekslingsaftalerne, da ordningen blev indført for relativ korttid siden (juli 2008).En væsentlig årsag til at benytte udlandsstipendieordningen i stedet for udvekslingsaftalerne er ifølge destuderende større mulighed for valg af fag og geografisk lokalisering i henhold til den udenlandskeuddannelsesinstitution.
Private agenterDer eksisterer en række private agenter, som yder hjælp til studerende, når de skal arrangere etstudieophold eller en hel uddannelse i udlandet via udlandsstipendieordningen. De private agenter erprivate virksomheder, som samarbejder med udenlandske uddannelsesinstitutioner og får betaling fraenten den studerende eller i form af provision fra de udenlandske institutioner. De danskeuddannelsesinstitutioner har både positive og negative erfaringer med de private agenter. Det opleves afnogle uddannelsesinstitutioner som positivt at kunne henvise til private agenter for mere vejledning pånogle specifikke områder, som ellers ville kræve mere tid og ressourcer fra danskeuddannelsesinstitutioner. Dog kan de private agenters vejledning sjældent stå alene, og at de danskeuddannelsesinstitutioner også har et vejledningsarbejde, selvom private agenter er involveret. De negativeerfaringer med private agenter handler ofte om, at de studerende for det første begrænses af det forholdsvissmalle udbud, som findes hos de private agenter, der ofte er ensidigt fokuseret på engelsktalende lande,samt at de danske studerende mange gange ikke kan gennemskue de økonomiske interesser, som findeshos de private agenter, hvor det i højere grad handler om at rekruttere så mange studerende som muligt ogikke nødvendigvis om at sikre de studerende det bedste ophold rent akademisk og karrieremæssigt.1
1 De studerende, som er blevet spurgt i spørgeskemaundersøgelsen, kan tidligst have færdiggjort deres kandidatuddannelse i juli 2009 og senestsommeren 2011. Nogle er derfor lige blevet færdige med uddannelsen, mens andre kan have været færdige i op til 2 år.
5
Positivlisterne og ”ville kunne have”-samarbejdsaftalerneHvis en studerende ønsker at læse en hel kandidatuddannelse ved et udenlandsk universitet, kan der søgesom udlandsstipendium til en kandidatuddannelse på positivlisten. Positivlisten består af: Universitetslisten,Kulturministeriets liste, Undervisningsministeriets liste, Samarbejdsaftalelisten og ”ville kunne have”-samarbejdsaftalelisten. Som det fremgår af listernes betegnelser, er de blevet udarbejdet, inden der sketeden seneste ressortændring af de videregående uddannelser, som for langt størstedelen nu er forankret iUddannelsesministeriet. Udover positivlisten har den studerende mulighed for at få en hvilken som helstkandidatuddannelse i udlandet (der ikke er på positivlisten) vurderet med henblik på at afgøre, omkandidatuddannelsen kan udløse udlandsstipendium. Hvis et dansk universitet eller enprofessionshøjskole, ingeniørhøjskole eller Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (i samarbejde med etuniversitet) har vurderet, at de i princippetville kunne haveen samarbejdsaftale, der dækker en givenudenlandsk kandidatuddannelse, kan der gives udlandsstipendium til denne udenlandskekandidatuddannelse, der så efterfølgende optages på ”ville kunne have” - samarbejdsaftalelisten, derindgår som en del af den samlede positivliste.For en grafisk illustration af sagsgangene i forbindelse med ansøgning om SU og udlandsstipendium til helkandidatuddannelse i udlandet henvises til bilag c2.Ca. to ud af tre studerende, som tager ud på en hel kandidatuddannelse, tager ud via en af de fem lister,mens en ud af tre tager ud via ”ville kunne have”-samarbejdsaftalelisten. I forhold til ”ville kunne have”-ordningen oplever de studerende det som unødigt bureaukratisk, at de både skal have kandidatuddannelsengodkendt til SU og til udlandsstipendium. I spørgeskemaundersøgelsen ses det således, at studerende, derhar været ude via en ”ville kunne have”- samarbejdsaftale i højere grad end studerende, der har været udevia positivlisten, har fundet det svært at ansøge om udlandsstipendium. Det, som især har vanskeliggjortansøgningen, svarer både de studerende, som har været ude via ”ville kunne have-ordningen” ogpositivlisten, er den lange sagsbehandlingstid (60 pct. af de adspurgte), korrespondancen medUdlandsenheden (55 pct.) (nu Kontoret for Udland og Handicaptillæg i Uddannelsesministeriet),problemer med at få fat i de korrekte dokumenter (54 pct.), og det at man ikke kan sende dokumenterelektronisk (45 pct.).TakststrukturStuderende kan både i forhold til studieophold og hele kandidatuddannelser maksimalt få det beløb iudlandsstipendium, som en dansk uddannelsesinstitution ville have modtaget for en lignende uddannelse iDanmark. Det er altså en ”tænkt” takstindplacering af den udenlandske uddannelse i den dansketakststruktur, der afgør det maksimale udlandsstipendium. Hensigten med dette er at sikre, at ordningen erstatsfinansielt udgiftsneutral, og at danske uddannelsesinstitutioner ikke udsættes for ubillig konkurrenceved, at danske studerende tilbydes et større beløb i uddannelsesstipendium, end en danskuddannelsesinstitution ville have til rådighed i taxameter for at uddanne den pågældende i Danmark.Flere af de danske uddannelsesinstitutioner beskriver det som en besværlig og tidskrævende proces attakstindplacere de udenlandske uddannelser i forhold til det danske takstkatalog - især for kurser, somligger i gråzonen mellem flere uddannelser med forskellige takster. Dertil kan det sommetider være sværtfor uddannelsesinstitutionerne fra starten af planlægningsfasen at vejlede de studerende i, hvilke beløb dekan modtage i udlandsstipendium, hvilket skaber utryghed i planlægningsfasen for de studerende.Da de udenlandske uddannelser takstindplaceres i forhold til de danske, kan de studerende på f.eks. detekniske og naturvidenskabelige uddannelser få mere i udlandsstipendium end studerende på f.eks.
6
humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Dette uagtet, at undervisningsafgiften på deudenlandske uddannelsesinstitutioner som oftest er den samme for de forskellige fagområder.For studerende på studieophold er der derfor en langt større andel af studerende på fagområderne tekniskvidenskab og naturvidenskab, som fik dækket størstedelen af studieafgiften, end hvad der var tilfældet foralle studerende fra alle retninger som gennemsnit. Det omvendte gælder for studerende påsamfundsvidenskabelige uddannelser. Her er det en relativt lille andel, som får dækket deres studieudgifterfuldt ud via udlandsstipendiet. Studerende på samfundsvidenskab og humaniora udgør trods dette denstørste gruppe af studerende, der rejser ud på studieophold med udlandsstipendium.For udlandsstipendium til hel kandidatuddannelse er det også uddannelser inden for naturvidenskab ogsundhedsvidenskab, hvor flest studerende får dækket studieafgiften. Det er også uddannelser inden forsamfundsvidenskab, hvor færrest får dækket studieafgiften via udlandsstipendiet. Uddannelser inden forsamfundsvidenskab udgør hele 51 pct. af det samlede antal uddannelser, hvor der er blevet tildeltudlandsstipendium til hel kandidatuddannelse.De studerende ved nogle uddannelser har altså en noget større egenbetaling end andre, fordiudlandsstipendiet ikke kan dække. Samtidig er undervisningsafgiften ved mange af de højt anerkendteudenlandske uddannelsesinstitutioner langt højere end udlandsstipendiet, og ca. 30 pct. af de studerende,der har været ude med udlandsstipendieordningen, har måttet optage et lån i banken eller familien iDanmark for at kunne betale uddannelsen og opholdet.MeritLangt størstedelen af studerende, der har været på studieophold med udlandsstipendium, får helt ellerdelvist merit for deres ophold. 71 pct. af de studerende svarer således i en spørgeskemaundersøgelse, at deefter endt studieophold i udlandet med udlandsstipendium har fået godkendt alle de ECTS-point, der varforhåndsgodkendt. Tallet er givetvis højere, da 18 pct. endnu ikke har fået færdigbehandlet deresmeritansøgninger. Ca. 9 pct. svarer, at de har fået delvist merit.Overordnet økonomiI udlandsstipendieordningens første fire år er der på finansloven afsat en bevilling til selveudlandsstipendierne på samlet set 202,1 mio. kr. Regnskabet viser, at der i denne periode er tildelt 143,2mio. Især i 2008 og 2009 umiddelbart efter, at udlandsstipendieordningen blev indført, var aktivitetenlavere end skønnet, formodentligt på grund af manglende kendskab til ordningen. I 2011 og 2012forventes aktiviteten og dermed regnskabet at svare til bevillingen.Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte (den tidligere SU-styrelse), som administrererordningen, har fået bevilget 7,5 mio. kr. til administration i ordningens første fire år, inklusiv udvikling af it-systemer. Bevillingen er sket på baggrund af et skøn over administrationen i forbindelse med lovforslaget tilordningen. Der er imidlertid i denne periode blevet anvendt ca. 9,1 mio. kr. i administrationsudgifter tiludlandsstipendieordningen. De anvendte ressourcer har således været højere end de bevilligede, idet det harværet nødvendigt at prioritere ressourcer fra den eksisterende pulje af medarbejdere, som har haft ansvar forsagsbehandlingen af ansøgninger om SU til uddannelse i udlandet som sådan, til udlandsstipendieordningen.I 2010-2012 er der afsat 6,6 mio. kr. årligt til administration af udlandsstipendieordningen påuniversiteterne, mens der er afsat 1 mio. kr. årligt til administration af udlandsstipendieordningen tilprofessionsbacheloruddannelserne og erhvervsakademiuddannelserne. Midlerne er afsat som følge af”aftale om udmøntning af midler til de videregående uddannelser 2010-2012” og er skønnet ud fratidligere års aktivitet og en takst på ca. 5.000 kr. pr. studerende, der får tildelt udlandsstipendium. Denendelige takst fastsættes på grundlag af bevillingsrammen og den faktiske aktivitet.
7
Uddannelsesinstitutionernes økonomi og administrative byrdeNår en studerende vælger at studere enten et semester eller tage en hel kandidatuddannelse i udlandet viaudlandsstipendieordningen, mister den danske uddannelsesinstitution STÅ-indtægter for denne studerende,forudsat at den studerende ville have studeret ved den danske uddannelsesinstitution, hvis ikkeudlandsstipendieordningen havde eksisteret. De fleste danske uddannelsesinstitutioner har ikke oplevetnogen mærkbar negativ økonomisk effekt, mens enkelte vurderer, at ordningen har haft en mærkbarnegativ betydning for den overordnede økonomi pga. mistede STÅ-indtægter.Der er en overvægt af uddannelsesinstitutionerne, som oplever, at de har en ressourcekrævende opgavemed at vejlede de studerende i forhold til udlandsstipendieordningen. Vejledningen omfatter flere forholdog varetages derfor af flere personer/afdelinger, men takstindplacering og indhentning af dokumentationhos de studerende fremhæves som værende mest ressourcekrævende. Det nævnes også, at der bruges endel vejledning på studerende, som alligevel ikke vælger at benytte udlandsstipendieordningen. En rækkeuddannelsesinstitutioner efterlyser klarere vejledning på den hjemmeside, hvor Styrelsen for VideregåendeUddannelser og Uddannelsesstøtte vejleder om SU i udlandet, hvilket ville kunne reducerevejledningsressourcerne på uddannelsesinstitutionerne.
8
Kapitel 2. Introduktion til evalueringen2.1 Baggrunden for indførelsen af udlandsstipendieordningenI forbindelse med globaliseringsstrategien fra 2006 blev det besluttet at indføre et udlandsstipendium, somdanske studerende på de videregående uddannelser kan tage med til at betale for uddannelser i udlandet.Stipendiet kan bruges til hele kandidatuddannelser i udlandet og studieophold som en del af envideregående uddannelse i Danmark2.Formålet med indførelsen af udlandsstipendiet var at få flere danske studerende til at studere i udlandet. Ilovforslaget til udlandsstipendieordningen står der: ”I dag begrænses mange studerendes mulighed for atfå meritgivende kortere studieophold på en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution af kravet omligevægt i udvekslingsordningerne. Danske studerende, som vil læse en del af deres danske uddannelse iudlandet, finansierer derfor i visse tilfælde selv deltagerbetalingen”. Ligevægt betyder i dennesammenhæng, at der ikke kan rejse flere danske studerende ud, end den udenlandskeuddannelsesinstitution sender til Danmark. Dermed satte antallet af studerende, der kunne komme ud viaen udvekslingsaftale, en begrænsning på, hvor mange danske studerende, som kunne rejse ud, og hvilkeudenlandske uddannelser og universiteter de danske studerende kunne studere ved.Hvis en studerende tidligere ønskede at tage et studieophold uden for uddannelsesinstitutionernesetablerede samarbejdsaftaler, eller der ikke var nok internationale studerende, der ønskede at tage til dendanske uddannelsesinstitution, eller den studerende ønskede at læse en hel kandidatuddannelse på etudenlandsk universitet, måtte de selv finansiere eventuelle undervisningsudgifter, f.eks. via legater elleregenbetaling. Hensigten med udlandsstipendieordningen var således at give en økonomisk håndsrækningtil de studerende, som ønsker at læse et kortere varigt studieophold i udlandet – eller en helkandidatuddannelse på en udenlandsk videregående udenlandsk uddannelse af kvalitet.
2.2 Baggrunden for evalueringen af udlandsstipendieordningen og følgegruppenI bemærkningerne til den ændring af SU-loven, som etablerede udlandsstipendieordningen, står der, atændringen af SU-loven vil blive omfattet af lovovervågning: ”Som led i denne overvågning vilUndervisningsministeriet sammen med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ifolketingsåret2011-2012 gennemføre en undersøgelse med det formål at vurdere, om uddannelsesinstitutionernesbevillinger påvirkes på en sådan måde, at det svækker kvaliteten af undervisningen, samt erfaringer medordningen, herunder fx anvendelsen af positiv- og negativlister.” Da de videregående uddannelsersidenhen er blevet samlet under Uddannelsesministeriet, er evalueringen blevet til i et samarbejde mellemStyrelsen for Videregående uddannelse og Uddannelsesstøtte (VUS) og Styrelsen for Universiteter ogInternationalisering (UI).For at få belyst og undersøgt alle relevante forhold har Uddannelsesministeriet ønsket atforventningsafstemme, hvilke problemstillinger evalueringen skulle dække. Der har derfor været nedsat enfølgegruppe, som består af repræsentanter fra både erhvervsakademiuddannelserne,professionsbacheloruddannelserne, de kunstneriske og kulturelle uddannelser, universitetsuddannelserneog deres respektive rektorkollegier. Følgegruppen har dels bidraget med erfaringer omkrig selve det atadministrere udlandsstipendieordningen, dels med mere generelle synspunkter på ordningen.
Der kan maksimalt ydes støtte svarende til det beløb, som en dansk uddannelsesinstitution ville have modtaget for at gennemføre en tilsvarendeuddannelse i Danmark.
2
9
Ud over at forventningsafstemme selve indholdet i evalueringen har formålet med følgegruppen ogevalueringen været at identificere behovet for eventuelle justeringer i udlandsstipendieordningen, som delskan gøre ordningen lettere at administrere, dels nemmere at anvende for de studerende.I processen med at evaluere udlandsstipendieordningen har følgegruppen mødtes to gange og har dertilundervejs haft mulighed for skriftligt at kommentere på udkast til den spørgeskemaundersøgelse, der erblevet udført blandt studerende på udlandsstipendium såvel som på det endelige udkast til evalueringen.Følgegruppen har således givet et væsentligt input til evalueringen, men har ikke skulle godkende, at destår inde for alle evalueringens konklusioner. Uddannelsesministeriet tager derfor alene ansvaret for desammenfatninger og konklusioner, der står i rapporten.
2.3 Evalueringsrapportens indhold og opbygningI bemærkningerne til lovforslaget står der som nævnt blot ganske overordnet, at evalueringen skalindeholde en analyse af, om uddannelsesinstitutionernes bevillinger påvirkes, så det svækkeruddannelsesinstitutionernes undervisning, samt erfaringer med ordningen f.eks.anvendelsen af positiv- ognegativlister.Der er, udover det som står i bemærkningerne, også en række andre problemstillinger, som det er fundetrelevant at undersøge nærmere. Nogle af disse udspringer af en statusopgørelse overudlandsstipendieordningen, som blev udarbejdet i 2009, hvor der blev påpeget en række problemstillinger,som bl.a. universiteterne ønskede at få belyst. Imidlertid var der flere af problemstillingerne, som det pådaværende tidspunkt blev vurderet, at det var for tidligt at belyse og analysere, og de blev i stedetfremskudt til 3-års evalueringen i 2011-2012. Det tager tid at opbygge viden om en sådan ordning, og destuderende har en relativ lang planlægningshorisont i forhold til at tage til udlandet. Som eksempel påproblemstillinger, som blev udskudt til den egentlige evaluering af ordningen, kan nævnes, hvilkenbetydning udlandsstipendieordningen har haft for de danske uddannelsesinstitutioners udvekslingsaftalersamt udbyttet og kvaliteten af den såkaldte ”ville kunne have”- ordning.Dertil kommer, at Uddannelsesministeriet i samarbejde med følgegruppen har identificeret nogle emner ogproblemstillinger, som det er fundet relevant at undersøge i forbindelse med evalueringen. De enkelteemner og problemstillinger er meget forskelligartede og bevæger sig på forskellige niveauer. Nogle afemnerne indeholder områder, som ønskes belyst med talmateriale og spørgeskemaundersøgelse blandt destuderende, for at se i hvilke retninger udlandsstipendieordningen har udviklet sig. Det gælder f.eks.kapitel to og tre, hvor omfanget af ordningen og den generelle mobilitet blandt danske studerende bliverbeskrevet såvel som de studerendes motivation for at tage ud på ordningen og omfanget og årsagerne til, atnogle studerende tager dobbelte kandidatgrader.Andre problemstillinger, som bliver analyseret i kapitel fem omhandler først og fremmestansøgningsprocedurerne og administrationen af ordningen – både de studerendes oguddannelsesinstitutionernes opfattelser. Emner, der belyses, er udlandsstipendieordningens betydning forde danske uddannelsesinstitutioners udvekslingsaftaler, takstfastsættelsen af udlandsstipendiet til deudenlandske uddannelser, de studerendes økonomiske situation, når de tager på udlandsophold viaordningen, hvordan optjente ECTS-points indmeriteres i den danske uddannelse. Derudover berørerordningen også, hvordan administrationen af ordningen fungerer, opfattelsen af positivlisterne inklusiv”ville-kunne-have”-samarbejdsaftalerne, de danske uddannelsesinstitutioners ressourceforbrug i forhold tilat administrere ordningen og deres oplevelse af, hvordan institutionernes økonomi påvirkes af ordningen.Dertil er der et afsnit om de såkaldte private uddannelses- og rejseagenter, f.eks. Kilroy Education og EDUDanmark, som mange studerende benytter sig af, når de tager ud via udlandsstipendieordningen.
10
I kapitel seks gives der et overblik over, hvordan økonomien i ordningen hænger sammen. Både hvormeget der er blevet tildelt i udlandsstipendium, hvor meget der benyttes på administrationen og denadministrationsbyrde og de mistede STÅ-indtægter, som alt andet lige er nogle af konsekvenserne for dedanske uddannelsesinstitutioner efter indførelsen af udlandsstipendieordningen.Sidst i evalueringsrapporten er der vedlagt fem bilag: Et bilag som belyser de datakilder, der blevetbenyttet til at analysere udlandsstipendieordningen, et diagram over ansøgningsprocessen, når der skalsøges om udlandsstipendium, og et notat, der beskriver ansøgningsprocessen som supplement tildiagrammet. Sidst er der et bilag med den statusopgørelse over udlandsstipendieordningen, som blevudarbejdet i 2009.
11
Kapitel 3. Præsentation af udlandsstipendieordningensomfang og brugI dette kapitel belyses, hvordan udlandsstipendieordningens omfang og udvikling har været, sidenordningen trådte i kraft. Kapitlet baserer sig på registreringer trukket fra det administrative system, derbenyttes til at administrere ordningen såvel som fra svar fra spørgeskemaundersøgelsen blandt destuderende som har søgt om eller fået udlandsstipendium (se evt. bilag A). Opgørelserne dækkerstudieophold og ophold på hele kandidatuddannelser med udlandsstipendium i perioden 2008/09 til2010/11.
3.1 Antal studerende, der har modtaget udlandsstipendiumFra udlandsstipendiets indførelse i juli 2008 og frem til juli 2011 er der i alt 3.724 studerende, som har fåettildelt udlandsstipendium, heraf 886 til en hel kandidatuddannelse og 2.838 til et studieophold i udlandet,se tabel 3.1.1. Fra udlandsstipendiets indførelse i 2008/09 til 2010/11 er antallet af modtagere afudlandsstipendium til hel kandidatuddannelse steget med 52 pct., og for modtagere af udlandsstipendiumtil studieophold er antallet steget med 92 pct. Antal studerende, der har modtaget udlandsstipendium til helkandidatuddannelse, tælles både i f.eks. 2009/10 og 2010/11, hvis de har modtaget udlandsstipendium ibegge år. Tallene her og i resten af evalueringen vises således for antallet af studerende (bestand), der harmodtaget udlandsstipendium til hel kandidatuddannelse, og ikke for nye tildelte udlandsstipendier(tilgang). Tallet for nye tildelte udlandsstipendier er dog stort set det samme, i perioden 2008/2009-2010/11 ville tilgangstallet i alt være blot 9 studerende mindre, dvs. en total på 877 i stedet for 886, hvis vibenyttede tilgangstal i stedet for bestandstal.Tabel 3.1.1 Antal studerende, der har modtaget udlandsstipendium2008/09Hele kandidatuddannelserStudieopholdTotalKilde: Uddannelsesministeriet
2009/102406428822829611.243
2010/113641.2351.599
Total8862.8383.724
Størstedelen af de studerende, som har fået tildelt udlandsstipendium til et studieophold, er studerende påenten en kandidatuddannelse (47 pct.) eller en bacheloruddannelse (40 pct.), se tabel 3.1.2.
Tabel 3.1.2 Antal studerende, der har modtaget udlandsstipendium til studieophold fordelt på hvilkendansk uddannelse, de studerende var i gang medStudieopholdKandidatuddannelseBacheloruddannelseProfessionsbachelor m. fl.Kort videregående uddannelseIkke angivetTotal20083102467772642200945537510220996120105675151371241.235Total1.3321.13631639152.838Procent47 %40 %11 %1%1%100 %
Kilde: UddannelsesministerietNote: Bachelor- og kandidatuddannelser indeholder universitetsstuderende og studerende på de kunstneriske og kulturelle uddannelser
Størstedelen af de studerende, som fik udlandsstipendium til en hel uddannelse i udlandet var studerendemed en udenlandsk bachelor (29 pct.), studerende på en kandidatuddannelse (28 pct.) eller
12
bacheloruddannelse (27 pct.), se tabel 3.1.2. Der er altså relativt mange studerende med udenlandskebacheloreksamener, som har fået udlandsstipendium til en hel kandidatuddannelse. Afspørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at langt størstedelen af de studerende med en udenlandskbacheloruddannelse har dansk statsborgerskab. Der er derfor tale om danske studerende, som har taget enbacheloruddannelse i udlandet og har ønsket efterfølgende også at tage en kandidatuddannelse i udlandet.Tabel 3.1.3 Antal studerende der har modtaget udlandsstipendium til hele kandidatuddannelserfordelt på uddannelsesbaggrundHele kandidatuddannelserUdenlandsk bachelorKandidatuddannelseBacheloruddannelseProfessionsbachelor m.fl.Kort videregående uddannelseIkke angivetTotal2008/0978735619772402009/10826398262112822010/11101115884965364Total261251242941523886Procent29 %28 %27 %11 %2%3%100 %
Kilde: UddannelsesministerietNote: Udenlandsk bachelor indeholder tilfælde, hvor der kun er blevet registreret ”Videregående uddannelse, Udland uden nærmere angivelse” idatabasen.Note: Bachelor- og kandidatuddannelser indeholder universitetsstuderende og studerende på de kunstneriske og kulturelle uddannelser.
Udlandsstipendier fordelt på uddannelsesinstitutionerneMålt i antal studerende er Aarhus Universitet den uddannelsesinstitution, hvor langt flest studerende harmodtaget udlandsstipendium til studieophold, se tabel 3.1.4. I perioden 2008/09–2010/11 har i alt 770studerende fra Aarhus Universitet modtaget udlandsstipendium til studieophold, hvilket svarer til 27 pct.af alle studerende, der har modtaget udlandsstipendium til studieophold i denne periode. Der er ogsåmange studerende fra Copenhagen Business School (16 pct.), Københavns Universitet (15 pct.) ogRoskilde Universitet (11 pct.), som har modtaget udlandsstipendium til studieophold i udlandet. Ser manalene på universiteterne, er det Roskilde Universitet, som har flest studerende, der tager på studieopholdpå udlandsstipendium i 2010/11 i forhold til antallet af studerende. Copenhagen Business School ogDanmarks Tekniske Universitet har også en relativ høj andel af studerende på udlandsstipendium, mensKøbenhavns Universitet og Syddansk Universitet i forhold til antallet af studerende har færrest studerende,der tager på studieophold med udlandsstipendium i 2010/11.
13
Tabel 3.1.4 Antal studerende, der har modtaget udlandsstipendium til studieophold fordelt påuddannelsesinstitutionerStudieopholdAarhus UniversitetCopenhagen Business SchoolKøbenhavns UniversitetRoskilde UniversitetAalborg UniversitetSyddansk UniversitetDanmarks Tekniske UniversitetProfessionshøjskolen VIA UCProfessionshøjskolen MetropolEA Copenhagen BusinessIT-Universitetet i KøbenhavnIngeniørhøjsk. Aarhus TeknikumDanmarks Medie- & JournalisthøjskoleProf.højskolen Nordjylland UCProf.højskolen Sjælland UCIngeniørhøjskolen i KøbenhavnDiakonissestiftelsenKøbenhavns Tekniske SkoleProf.højskolen Lillebælt UCÅrhus MaskinmesterskoleErhvervsakademi SjællandProfessionshøjskolen UCCErhvervsakademiet LillebæltProf.højskolen UC SyddanmarkErhvervsakademi ÅrhusHandelshøjskolecentretKøbenhavns ErhvervsakademiEUC SjællandSyddansk ErhvervsskoleTotalKilde: Uddannelsesministeriet
2008/092187210452475524221413924182
2009/1027117415698594830371419115897332
2010/1128119617617110489722117231714388653754221
1
41
111642
11
961
1.235
Total77044243632121019212680454229222019191088775543222112.838
Procent27 %16 %15 %11 %7%7%4%3%2%1%1%1%1%1%1%0%0%0%0%0%0%0%0%0%0%0%0%0%0%100 %
3.2 Lande, de studerende tager tilStørstedelen af de studerende, der har fået tildelt udlandsstipendium tager til engelsksprogede lande, dvs.USA, Storbritannien og Australien. Dette gælder, uanset om der er tale om udlandsstipendium tilstudieophold eller hel kandidatuddannelse, se tabel 3.2.1 og 3.2.2. For modtagere af udlandsstipendium tilstudieophold gælder, at 28 pct. tog til USA, 27 pct. til Australien og 15 pct. til Storbritannien. Argentina ermed 5 pct. det eneste ikke-engelsktalende land blandt de fem mest populære lande for modtagere afudlandsstipendium til studieophold. En væsentlig del af årsagen hertil er, at 92 studerende fra RUC ertaget til Argentina i denne periode. De øvrige lande på top-ti over de mest populære lande er bortset fraNorge og Spanien alle ikke-europæiske lande.Udlandsstipendieordningen retter sig mod lande og uddannelsesinstitutioner, hvor der bliver krævetundervisningsafgift fra de danske studerende. Derfor er der ikke lande på listen som for eksempelvis denordiske lande, hvor danske studerende ikke skal betale undervisningsgebyr (bortset fra Norge sombeskrevet ovenfor). Der er desuden europæiske uddannelsesinstitutioner, som kun modtager udenlandske
14
studerende på studieophold via udvekslingsaftaler, og som ikke modtager studerende, der selv arrangererderes ophold via eksempelvis udlandsstipendieordningen. Disse uddannelsesinstitutioner retterudlandsstipendieordningen sig naturligvis heller ikke imod.Tabel 3.2.1 Antal studerende, der har modtaget udlandsstipendium til studieophold fordelt på de 10mest populære landeStudieopholdUSAAustralienStorbritannienArgentinaNew ZealandNorgeThailandSydafrikaCanadaSpanienØvrigeTotalKilde: Uddannelsesministeriet
2008/091641601083016112316131289642
2009/102532641623638331818118120961
2010/113763381667160522291481191.235
Total79376243613711496634338283282.838
Procent28 %27 %15 %5%4%3%2%2%1%1%12 %100 %
For studerende, der har fået udlandsstipendium til en hel kandidatuddannelse, er over halvdelen taget tildet samme land, nemlig Storbritannien, se tabel 3.2.2. Henholdsvis 13 pct. og 12 pct. tager til Australienog USA, som er de anden- og tredje mest populære lande. I modsætning til studerende på studieophold erde øvrige lande på top-ti for hele kandidatuddannelser alle europæiske lande.
Tabel 3.2.2 Antal studerende, der har modtaget udlandsstipendium til hel kandidatuddannelsefordelt på de 10 mest populære landeHele uddannelserStorbritannienAustralienUSAHollandFrankrigItalienSpanienBelgienTysklandIrlandØvrigTotalKilde: Uddannelsesministeriet
2008/091323030103435419240
2009/10147403877853423282
2010/1121741421753736518364
Total496111110341515151110960886
Procent56 %13 %12 %4%2%2%2%1%1%1%7%100 %
3.3 Fagområder, der bliver uddelt udlandsstipendium tilDer er en tydelig overvægt af studerende, som har fået tildelt udlandsstipendium inden for”Samfundsvidenskab, business og jura” – både til studieophold og hel kandidatuddannelse.”Samfundsvidenskab, business og jura” udgør således 68 pct. af stipendierne til hele kandidatuddannelserog 61 pct. til studieophold, se figur 3.3.1. ”Humaniora og kunstneriske uddannelser” er det næststørste
15
fagområde, men er med henholdsvis 16 pct. og 13 pct. for hele kandidatuddannelser og studieophold langtfra andelen på ”Samfundsvidenskab, business og jura”. Dette betyder samtidig, at der til sammenligningikke er særlig mange, som tager ud på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.Figur 3.3.1 Antal studerende, der har modtaget udlandsstipendium fordelt på fagområdeSundheds‐ ogsocialuddannelserServiceSamfundsvidenskab,businessogjuraPædagog‐ oglæreruddannelserNaturvidenskaboginformationsteknologiLandbrugs‐ ogveterinæreuddannelserIngeniør‐,produktions‐ ogbyggeuddannelserHumanioraogkunstneriskeuddannelser0%10%20%30%40%50%60%70%80%
StudieopholdKilde: Uddannelsesministeriet
Heleuddannelser
Sammenligner man fagområdefordelingen mellem universitetsstuderende på udlandsstipendieordningen ogstuderende på universiteterne i Danmark, er der en betydelig større andel på samfundsvidenskab blandt detildelte udlandsstipendier end blandt studerende på universiteterne i Danmark, se figur 3.3.2. De øvrigefagområder fylder mindre i udlandsstipendieordningen end på universiteterne i Danmark.Figur 3.3.2 Fagområdefordeling for universitetsstuderende, der har modtaget udlandsstipendium ogstuderende på universiteterne i DanmarkPædagog‐ oglæreruddannelserSundhedsvidenskabSamfundsvidenskabNaturvidenskabTekniskvidenskabHumaniora0%10%20%30%40%50%60%70%
UdlandsstipendieordningKilde: Uddannelsesministeriet
UniversiteteriDanmark
Som nævnt er der flest, der tager ud på fagområderne samfundsvidenskab og humaniora. Ispørgeskemaundersøgelsen er det også studerende på disse fagområder, hvor færrest fortryder deresophold. For studerende på studieophold svarer ca. 10 pct., at de fortryder deres ophold (fortryder i højgrad, nogen grad eller mindre grad) uanset fagområde, mens der er større forskel på studerende, der harfået udlandsstipendium til hele kandidatuddannelser. Figur 3.3.3 viser, at teknisk videnskab ogsundhedsvidenskab har en højere andel, som fortryder, at de har taget en hel kandidatuddannelse iudlandet end de øvrige fagområder, se figur 2.
16
Figur 3.3.3 Andel af studerende på hel kandidatuddannelse, som har fortrudt, at de tog en helkandidatuddannelse i udlandet fordelt på fagområde100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%HUMSAMNATTEKSUNAndetSletikkefortrudtFortrudtihøjgrad,inogengradellerimindregrad
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet
3.4 Uddannelsesinstitutioner, de studerende tager ud tilSer man på listen over de 15 mest populære uddannelsesinstitutioner for studerende på studieophold, er detAustralien, USA og Storbritannien, som dominerer listen. Også Argentina, Norge og Thailand liggerrelativt højt på listen. Studerende, der tager til Thailand, er alle fra professionshøjskolerne (sundheds- ogsocialuddannelserne), mens studerende til Universidad Austral, Argentina og Høgskolen i Oslo, Norgenæsten alle er fra Roskilde Universitet. Årsagen til, at Norge rangerer højt på listen, er, at der er nogleuddannelsesinstitutioner i Norge, bl.a. Høgskolen i Oslo, som udsteder eksamensbevis/diploma fra dennorske uddannelsesinstitution, men som samarbejder med andre organisationer, der sender studerende påstudieophold i forskellige tredjelande.
17
Tabel 3.4.1 Antal studerende, der har modtaget udlandsstipendium til studieophold fordelt påudenlandsk uddannelsesinstitutionStudieopholdUniversity of New South WalesSan Diego State UniversityHarvard UniversityHawai'i Pacific UniversityLondon School of EconomicsUniversity of WestminsterUniversidad AustralHøgskolen i OsloUniversity of SydneyGriffith UniversityBond UniversityUniversity of California, San DiegoMacquarie UniversityMahidol UniversityUniversity of California at BerkeleyØvrigTotalKilde: Uddannelsesministeriet
LandAustralienUSAUSAUSAStorbritannienStorbritannienArgentinaNorgeAustralienAustralienAustralienUSAAustralienThailandUSA
2008/091614523102510715134424169420642
2009/10652324404030192819202216121418571961
2010/116997493849385035343028331520196311.235
Total15012111810199937970686354535150461.6222.838
Tabel 3.4.2 viser de 15 mest populære uddannelsesinstitutioner for studerende, som tager en helkandidatuddannelse med udlandsstipendium. Som tidligere nævnt, er Storbritannien det mest populæreland for studerende med udlandsstipendium til en hel kandidatuddannelse, og 12 af de 15 mest populæreuddannelsesinstitutioner ligger da også i Storbritannien. Også Holland har flere institutioner på listen overde mest populære uddannelsesinstitutioner. Af de 15 mest populære uddannelsesinstitutioner er 12 på en aflisterne over godkendte uddannelser til uddannelsesstipendium (positivlisten), mens de resterende er tagetud på en ”ville kunne have”-samarbejdsaftale (se evt. kapitel fem vedr. positivlisten og ”ville kunnehave”- samarbejdstalerne).
18
Tabel 3.4.2 Antal studerende, der har modtaget udlandsstipendium til hel kandidatuddannelsefordelt på udenlandsk uddannelsesinstitutionHele uddannelserLondon School of EconomicsKing's College London, University of LondonUniversity College London, University of LondonUniversity of CambridgeGriffith UniversityAnglia Ruskin UniversityRoyal College of ArtUniversity of EdinburghUniversity of ManchesterUniversity of WestminsterGoldsmiths, University of LondonLondon Metropolitan UniversityUniversiteit van AmsterdamUniversity of New South WalesSOAS - School of Oriental and African Studies,LondonØvrigTotalKilde: Uddannelsesministeriet
LandStorbritannienStorbritannienStorbritannienStorbritannienAustralienStorbritannienStorbritannienStorbritannienStorbritannienStorbritannienStorbritannienStorbritannienHollandAustralienStorbritannien--
2008/09 2009/10 2010/11 Total Positivliste14111237Ja7101633Ja571931Ja77822Ja471021Ja410519Nej87419Ja65819Ja47819Ja55818Ja15915Nej45615Ja53614Ja26412Ja71572404183282124036412580886Nej--
3.5 Udviklingen i den generelle internationale mobilitet blandt studerendeDette afsnit vil se på udviklingen i den generelle internationale mobilitet blandt studerende, for at se på ihvilken grad udlandsstipendieordningen har haft en betydning for den generelle mobilitet.StudieopholdSamlet set er antallet af danske udvekslingsstuderende i udlandet steget fra 5.299 i 2008/09 (hvorudlandsstipendieordningen blev indført) til 5.644 i 2009/10, se tabel 3.5.1. Tallene indeholder allestuderende, som udløser internationaliseringstilskud eksklusiv studerende, som har været ude viaudlandsstipendieordningen3. Dermed indgår også studerende, som har været på praktikophold i udlandet.Det er dog mest på de erhvervsrettede uddannelser på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, atder indgår en del praktikophold i udlandet, mens det har mindre betydning på universitetsuddannelserne4.Overordnet set har der ikke været nogen nedgang i antallet af danske udvekslingsstuderende i udlandet,men for professionsbacheloruddannelserne er der sket et lille fald. Studerende på Kulturministerietsuddannelser (hvoraf nogle nu er flyttet til Uddannelsesministeriet) benytter ikkeudlandsstipendieordningen på studieophold, og derfor kan evt. udsving ikke skyldes indførelsen afudlandsstipendieordningen.
3 Under betegnelsen udvekslingsstuderende indgår følgende typer af studerende:Studerende, som er af sted gennem uddannelsesinstitutionernes bilaterale aftaler med uddannelsesinstitutioner i andre lande.Studerende, som er af sted på et studie- eller praktikophold via internationale programmer f.eks. EU’s Erasmus-programStuderende, der selv arrangerer et studieophold på en udenlandsk uddannelsesinstitution og får opholdet godkendt som en del af deres danskeuddannelse.4 I 2009/10 var der 105 studerende fra de danske universiteter på praktikophold via Erasmus-programmet. De tilsvarende tal forprofessionshøjskolerne og erhvervsakademierne var henholdsvis 324 og 149. Dertil kommer studerende, der har været i praktik uden forErasmus-programmet (Kilde: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering). Langt størstedelen af praktikophold via internationaleprogrammer udgøres af Erasmus programmet.
19
Tabel 3.5.1 Udviklingen i antallet af danske udvekslingsstuderende i udlandetUniversitetsuddannelserProfessionsbacheloruddannelserErhvervsakademiuddannelserKulturministeriets uddannelser*I alt2004/053.6019271231794.8302005/063.4501.0011421654.7582006/073.5051.0281591564.8482007/083.7009991931645.0562008/093.8301.0921762015.2992009/104.0311.0493731915.644
Kilde: Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser 2009/10, Styrelsen for International Uddannelse.Note: *Kulturministeriets uddannelser dækker over alle uddannelser, som lå under Kulturministeriets ressort inden ressortændringen i efteråret2011.
Tabel 3.5.2 viser udviklingen i antallet af danske udvekslingsstuderende i udlandet alene foruniversiteterne. Antallet af udvekslingsstuderende er samlet set steget fra 3.830 i 2008/09 til 4.071 i2010/11 svarende til en stigning på 6 pct.Denne udvikling dækker imidlertid over forholdsvis store stigninger på nogle universiteter og fald påandre.Tabel 3.5.2 Udvikling i studerende på udvekslingsophold via udvekslingsaftaler for universiteterneInstitutionsnavn2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11Danmarks Tekniske Universitet199200144191201240239Copenhagen Business School80076479092098310831033IT-Universitetet i København0215635Københavns Universitet967905993984104011391264Roskilde Universitet208177197171234155143Syddansk Universitet242274234296265308273Aalborg Universitet446450392353323347289Aarhus Universitet739667754780778756825Total3.6013.4393.5053.7003.8304.0314.071Ændring2008/09-2010/1119 %5%-17 %22 %-39 %3%-11 %6%6%
Kilde: UddannelsesministerietAnm.: Tallene indeholder alle studerende, som udløser internationaliseringstilskud og dermed også studerende, der har været i praktik viainternationale programmer eksklusiv studerende, som har været ude via udlandsstipendieordningen. Det er Alborg og Syddansk Universitet, somi 2009/10 havde flest studerende, der tog i praktik via Erasmus-programmet - henholdsvis 34 og 29 studerende (Kilde: Styrelsen for Universiteterog Internationalisering).Anm.: I tabellen indgår kun studerende som er omfattet af universitetsloven. Der indgår derfor ikke studerende på uddannelser under det tidligereUndervisningsministerium. Danske studerende, der tog ud via en udvekslingsaftale på disse uddannelser udgjorde i 2009 og 2010 henholdsvis 86og 76 studerende (Kilde Styrelsen for Videregående uddannelse og Uddannelsesstøtte).
Det er relevant at se på udviklingen i antallet af studerende indskrevet på universiteterne for at seudviklingen i antallet af udvekslingsstuderende i sammenhæng med udviklingen i antallet af studerendegenerelt. Tabel 3.5.3 viser, at antallet af bachelor- og kandidatstuderende på universiteterne er steget med4 pct. i perioden 2008/09-2009/10. Denne periode er pga. datamangel ét år kortere end perioden, hvorændringen af antallet af studerende på udvekslingsophold måles (2008/09-2010/11), men umiddelbartindikerer stigningen i udvekslingsaftalerne at følge stigningen i antallet af studerende, se figur 3.5.1 og3.5.2.
20
Tabel 3.5.3 Udvikling i antal bachelor- og kandidatstuderende indskrevet på universiteterneÆndring2008/09-2009/10-4%*
2004/05Antal studerendepå universiteterne105.771
2005/06108.030
2006/07110.234
2007/08110.572
2008/09113.935
2009/10118.940
2010/11
Kilde: UddannelsesministerietNote: * Der findes ikke tal for 2010/11, og derfor er ændringen i universiteternes bestand beregnet i perioden 2008/09-2009/10. Denne periodeudgør altså et år mindre end den, som fremgår af tabel 3.8, hvor ændringen måles frem til 2010/11.
Figur 3.5.1 Udvikling i antal studerende på udvekslingsophold på universiteternes udvekslingsaftaler4.2004.1004.0003.9003.8003.7003.6003.5003.4003.3003.2003.1002004/05 2005/06 2006/07 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11Kilde: Uddannelsesministeriet
Figur 3.5.2 Udvikling i antal studerende på universiteternes bachelor- og kandidatuddannelser120.000115.000110.000105.000100.00095.0002004/05Kilde: Uddannelsesministeriet
2005/06
2006/07
2007/08
2008/09
2009/10
Spørgsmålet om udviklingen i uddannelsesinstitutionernes udvekslingsaftaler, og i hvilken gradudlandsstipendieordningen har haft nogen indflydelse på udvekslingsaftalerne, vil blive nærmerebehandlet i kapitel 5.1 ”Udlandsstipendieordningens betydning for udvekslingsaftalerne”.
21
Lande (geografi)Størstedelen af de studerende på universiteternes udvekslingsaftaler tager til lande uden for Europa, 53pct., mens 40 pct. tager til EU-lande5, og 6 pct. tager til de nordiske lande. Figur 3.5.3 viser udviklingen i,hvilke lande universiteternes udvekslingsstuderende er taget til i perioden 2004/05-2010/11. Figurenafspejler studerendes stigende ønske om at tage på studieophold i lande uden for Europa. Det er særligtlande som USA, Canada, Kina, Hong Kong, Japan og Singapore, hvor flere og flere universitetsstuderendevælger at tage på studieophold.Figur 3.5.3 Udvikling i antal studerende på universiteternes udvekslingsaftaler fordelt pålandegrupper2.5002.0001.5001.00050002004/05
2005/06EU
2006/07
2007/08Restenafverden
2008/09
2009/10Norden
2010/11
Kilde: Uddannelsesministeriet
´Tabel 3.5.4 viser de tyve mest populære lande for udvekslingsstuderende på universiteternesudvekslingsaftaler. De mest populære lande i 2010/11 var USA, Tyskland og Storbritannien, og 11 ud afde 20 lande er europæiske lande. Der er ikke noget entydigt billede af, at der alene har været en nedgang iantallet af udvekslingsstuderende i de europæiske lande efter indførelsen af udlandsstipendieordningen i2008 – en række af de europæiske lande har oplevet en stigning i perioden 2008/09-2010/11, f.eks.Frankrig, Holland og Schweiz.Der har dog fra 2009/10 til 2010/11 været en nedgang i antallet af studerende til henholdsvisStorbritannien og Australien via universiteternes udvekslingsaftaler, hvilket er to af de mest populærelande at studere i med udlandsstipendium.
5 I tallene for EU-lande indgår i denne opgørelse ikke de nordiske lande, der er med i EU, da de er i en selvstændig kategori ”nordiske lande”.
22
Tabel 3.5.4 De 20 mest populære lande på universiteternes udvekslingsaftaler, 2010/11Ændring2008/09-2010/111%9%-12 %-11 %28 %-9 %9%66 %11 %38 %6%31 %10 %70 %4%43 %34 %6%2%-11 %4%6%
LandUSATysklandStorbritannienAustralienFrankrigSpanienCanadaKinaSverigeHollandItalienNorgeBelgienSingaporeMexicoJapanSchweizØstrigIndienNew ZealandØvrige landeTotalKilde: Uddannelsesministeriet
2004/05474324356225286297138681231051107999314822304646676273.601
2005/06519307354227234268158777595897168403442316032396193.439
2006/075512813523071952161971149086827576504034334731436053.505
2007/085123243782822412552091117491797773573344386039576663.700
2008/09623309364300193262194989777977473476942415150537163.830
2009/10620297373322246239203176941071046869836740545647667004.031
2010/116313383192662482392121631081061039780807260555451477424.071
Hel kandidatuddannelseI 2010 var der 3.750 danske studerende, der læste hele videregående uddannelser i udlandet (talletinkluderer både studerende med og uden udlandsstipendium). I perioden fra 2005-2007 har tallet væretfaldende, mens tallet er steget i perioden 2008-2010, hvor udlandsstipendieordningen blev indført, se figur3.5.4.Figur 3.5.4 Udvikling i antal danske studerende på hel videregående uddannelse i udlandet
Kilde: Uddannelsesministeriet, SU-styrelsenNote: Tallet baserer sig på antal SU-modtagere til videregående uddannelser i udlandet
23
Tabel 3.5.5 viser, til hvilke landeområder studerende, der læser en hel videregående uddannelse i udlandet,tager hen. Tabellen viser, at der blandt studerende med udlandsstipendium til en hel kandidatuddannelse iudlandet relativt set er lidt flere, der læser i EU, Nordamerika og Oceanien (særligt Australien) end samletset. Udlandsstipendieordningen anvendes til betalingsuddannelser, hvilket også ses ved, at der f.eks. erbetydelig færre, der læser hel kandidatuddannelse med udlandsstipendium i Norden (1 pct.), hvoruddannelse for danske studerende i hovedreglen er gratis, end samlet set (hvor andelen er 19 pct.).
Tabel 3.5.5 Danske studerende på en hel videregående uddannelse i udlandet fordelt på landeområderAl videregående uddannelse i udlandet160%922%2.30762%38010%72619%1484%170%541%100%3.750100%Heraf udlandsstipendieordningenHele kandidatuddannelser00%172%61569 %11613 %71%11913 %30%91%00%886100 %
AfrikaAsienEUNordamerikaNordenOceanienSydamerikaØvrige EuropaUoplystTotal
Kilde: UddannelsesministerietNote: Kategorien ”Heraf udlandsstipendieordningen – hel kandidatuddannelse” dækker hele perioden 2008/09-2010/11, mens kategorien” Alvideregående uddannelse i udlandet” dækker 2010. ”Udlandsstipendieordningen” viser alene tal for hele kandidatuddannelser i udlandet, mens”Al videregående uddannelse i udlandet” viser studerende på alle videregående uddannelser i udlandet.
24
Kapitel 4. Hvordan og hvorfor bruger de studerendeudlandsstipendieordningen?4.1 De studerendes motivation for at tage ud med udlandsstipendieordningenMed indførelsen af udlandsstipendieordningen er det blevet muligt for de studerende at tage ud påuddannelser og universiteter, som de studerende selv finder, og som de danske uddannelsesinstitutionerikke på forhånd har nogle aftaler med. Dette kan give den studerende en fleksibilitet i forhold til valg afuddannelse i udlandet, men muligheden for at vælge næsten frit mellem udenlandske uddannelser kan ogsåhave nogle negative effekter, og der kan være en risiko for, at nogle studerende har andre hensigter medudlandsopholdet end selve studiet og det at styrke sin faglighed og interkulturelle kompetencer.Der har på denne baggrund været et ønske om at få afdækket de studerendes motiver for at tage ud medordningen og undersøge, om de får et lige så stort fagligt udbytte med udlandsstipendium som påudvekslingsaftalerne.Studerendes svar fra spørgeskemaundersøgelseDe årsager, som flest studerende fremhæver for at tage på studieophold i udlandet, er især personligudvikling, ønsket om at opleve noget nyt, øget faglig viden inden for sit felt, en generel interesse i atstudere og bo i udlandet samt en forbedring af karrieremulighederne i både Danmark og udlandet. Andreforhold, som over halvdelen af de studerende har angivet, er en forbedring af sprogkundskaber, øget fagligviden inden for et felt og bedre kulturforståelse. Ca. en fjerdedel angiver, at underviser/vejleder anbefaledestudieophold i udlandet, mens 13 pct. angiver, at en motivationsfaktor har været for få timer påuddannelsen i Danmark, se figur 4.1.1.Figur 4.1.1 Årsager til, at de studerende ønskede at tage på studieophold i udlandetFordijeghavdeformangetimerpåminudd.iDKFordijeghavdeforfåtimerpåminudd.iDKFamilie/kæresteiudlandetJegønskedeatoplevenogetnytFamilieogvenneranbefaledestudieopholdiudlandetUnderviser/vejlederanbefaledestudieopholdiudlandetGenerelinteresseiatstudereogboiudlandetBedrekvalitet/højerefagligtniveauiuddannelseendjegkan/kunne…ForbedreminekarrieremulighederiudlandetForbedreminekarrieremulighederiDanmarkPraktiskerfaringindenformitfeltBestemtfagligviden,somjegikkekunnefågennemenuddannelsei…ØgetfagligvidenindenformitfeltBedrekulturforståelseForbedringafsprogkundskaberPersonligudvikling31%50%78%76%81%94%35%78%83%25%94%37%7%93%1%13%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, UddannelsesministerietAnm.: Det har været muligt for de studerende at angive flere årsager.Note: Spørgsmålet lød: ”Hvad var årsagerne til, at du ville på studieophold med udlandsstipendieordningen?”
25
Motivationsfaktorerne for at tage en hel kandidatuddannelse med udlandsstipendium i udlandet er nogle afde samme som for studieophold, se figur 4.1.2. Der er dog visse afvigelser, og eksempelvis påpeger 81pct. af de studerende på studieophold, at en forbedring af sprogkundskaber er en årsag til at tage ud ogstudere i udlandet, mens det gælder for 65 pct. af de studerende på en hel kandidatuddannelse. Der erdesuden en større andel på en hel kandidatuddannelse end på studieophold, som angiver familie/kæreste iudlandet, som en årsag til at tage ud (22 pct. mod 7 pct.). Sidst kan nævnes, at flere på helekandidatuddannelser i udlandet end på studieophold nævner det at kunne få en bestemt faglig viden, somde ikke har kunnet få gennem en uddannelse i Danmark, som en motivation.Figur 4.1.2 Årsager til, at de studerende ønskede at tage en hel
kandidatuddannelse i udlandetFamilie/kæresteiudlandetJegønskedeatoplevenogetnytFamilieogvenneranbefaledestudieopholdiudlandetUnderviser/vejlederanbefaledeenhelkandidatuddannelseiudlandetGenerelinteresseiatstudereogboiudlandetBedrekvalitet/højerefagligtniveauiuddannelseendjegkunnefåiDKForbedreminekarrieremulighederiudlandetForbedreminekarrieremulighederiDanmarkPraktiskerfaringindenformitfeltBestemtfagligviden,somjegikkekunnefågennemuddannelseiDKØgetfagligvidenindenformitfeltBedrekulturforståelseForbedringsprogkundskaberPersonligudvikling65%92%48%76%91%91%78%62%89%22%17%91%22%78%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, UddannelsesministerietAnm.: Det har været muligt for de studerende at angive flere årsager.Note: Spørgsmålet lød: ”Hvad var årsagerne til, at du ville på hel kandidatuddannelse med udlandsstipendieordningen?”
De studerende har i spørgeskemaundersøgelsen også haft en mulighed for selv at komme med enbegrundelse for at tage ud og studere med udlandsstipendium, som ikke på forhånd var defineret som enkategori. En af de årsager, som flere af de studerende selv nævner, er manglende fleksibilitet iuddannelserne i Danmark. Det gælder både i forhold til at skifte uddannelsesinstitutioner og studieretningfra bacheloruddannelsen til kandidatuddannelsen, men det gælder også i forhold til at komme ind på enkandidatuddannelse med en professionsbacheloruddannelse. Flere, som har enprofessionsbacheloruddannelse, har således nævnt muligheden for at tage en kandidatuddannelse iudlandet som en årsag til at tage ud.Der er også en del studerende, som nævner muligheden for at tage en kortere kandidatuddannelse på et år,som en væsentlig årsag til at tage en kandidatuddannelse i udlandet. Andre nævner muligheden for atstifte bekendtskab med og prøve andre studie- og undervisningsformer samt at møde nye mennesker ogskabe netværk i udlandet som en motivation. Dertil er der mange studerende, som studerer forholdene iandre lande eller internationale studier, som finder det oplagt at tage ud og studere i udlandet, og der erstuderende, som nævner, at de blot er kørt træt af deres uddannelse i Danmark, eller som blot godt kan lideat rejse.
26
4.2 Omfanget og årsager til dobbelte kandidatgraderI en række lande i udlandet er det muligt at tage kandidatuddannelser på ét år, og det er derfor muligt forde danske studerende inden for den seksårige SU-ramme at tage en kandidatuddannelse i både Danmarkog udlandet. De danske uddannelsesinstitutioner har haft en antagelse om, at mange, som tager ud viaudlandsstipendieordningen, får dobbelte kandidatgrader, og omfanget og årsagerne til dette er det derforfundet relevant at undersøge.Studerendes svar fra spørgeskemaundersøgelseSpørgeskemaundersøgelsen viser, at 89 pct. af de studerende, som har været af sted på en helkandidatuddannelse, ikke har nogen dansk kandidatuddannelse på det tidspunkt, de svarede påspørgeskemaundersøgelsen, se figur 4.2.1. 6 pct. har taget en dansk kandidatgrad,førde tog ud medudlandsstipendieordningen, og 5 pct. har taget en dansk kandidatuddannelse,efterde havde taget en helkandidatuddannelse i udlandet med udlandsstipendium. Disse tilsammen 11 pct. med en dobbeltkandidatgrad udgør kun 78 studerende ud af de 723, som har svaret på dette spørgsmål. Det vil altså sige,at det reelt ikke er en stor del af de adspurgte, som har en dobbelt kandidatgrad.Figur 4.2.1 Omfanget af dobbelte kandidatgraderJa,jegtogenkandidatgradiDanmark,indenjegsøgteindpåenudenlandskkandidatuddannelseJa,jegtogenkandidatgradiDanmark,efterjegpåbegyndte/afsluttedeminudenlandskekandidatuddannelseNej
6%
5%
89%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, UddannelsesministerietNote: Spørgsmålet lød: ”Har du en kandidatgrad fra et dansk universitet?”
De studerende, som har været, eller er af sted på en hel kandidatuddannelse, har imidlertid også svaret på,om de går med overvejelser om at tage en dansk kandidatuddannelse, efter deres udenlandskekandidatuddannelse er afsluttet. Op mod 20 pct. af de studerende går med sådanne overvejelser. Derfor erder en forventning om, at omfanget af studerende, som tager en dansk kandidatuddannelse efter endtudenlandsk kandidatuddannelse, vil stige over tid, hvis de, som går med overvejelserne, tager beslutningenom at studere videre.De føromtalte 11 pct., som allerede har en dobbelt kandidatuddannelse, er henholdsvis blevet spurgt om,hvorfor de har taget en dansk kandidatuddannelse før deres udenlandske kandidatuddannelse, eller hvorforde har taget en dansk kandidatuddannelse, efter de har afsluttet deres udenlandske kandidatuddannelse.Ifølge spørgeskemaundersøgelsen tyder det på, at de studerende vælger at tage en kandidatuddannelse iudlandet, selvom de har en dansk kandidatuddannelse i forvejen, for at benytte sig af muligheden for atopkvalificere deres kompetencer og dermed også styrke deres position på arbejdsmarkedet. 77 pct. af deadspurgte i spørgeskemaundersøgelsen har således svaret, at de har taget en ekstra kandidatuddannelse for
27
at tilegne sig yderligere kompetencer, se figur 4.2.2. 60 pct. har svaret, at de har taget en ekstrakandidatuddannelse for at styrke deres muligheder på arbejdsmarkedet.Figur 4.2.2 Årsager til dobbelt kandidatuddannelse (dansk uddannelse først)77 %60 %
15 %0%Jeg kunne ikke fåFor at forbedreFor at tilegne migjob med min danske mine muligheder påyderligereuddannelsearbejdsmarkedetkompetencerAndet
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, UddannelsesministerietAnm.: Det har været muligt for de studerende at angive flere årsager.Note: Spørgsmålet lød: ”Hvorfor har den studerende taget en udenlandsk kandidatuddannelse, efter de tog en dansk kandidatuddannelse?”
De studerende, som har taget en dansk kandidatuddannelse,efterde har taget en udenlandskkandidatuddannelse, svarer anderledes end de, som har taget deres danske kandidatuddannelse først, sefigur 4.2.3. En forholdsvis lille del, nemlig 13 pct., svarer, at de har taget en dansk kandidatuddannelse,fordi deres udenlandske kandidatuddannelse ikke slog til på det danske arbejdsmarked. Dette tal kunneman godt have en forestilling om ville være højere, da mange udenlandske kandidatuddannelser har envarighed på kun ét år, og da det danske erhvervsliv kunne tænkes at foretrække at ansætte studerende meddanske kandidatuddannelser, som de bedre kender kvaliteten af.Figur 4.2.3 Årsager til dobbelt kandidatuddannelse (udenlandsk uddannelse først)
60 %
55 %
23 %13 %
Jeg kunne ikke få For at forbedre mine For at tilegne migyderligeremuligheder påjob med minkompetencerarbejdsmarkedetudenlandskeuddannelse
Andet
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, UddannelsesministerietAnm.: Det har været muligt for de studerende at angive flere årsager.Note: Spørgsmålet lød: ” Hvorfor har den studerende taget en dansk kandidatuddannelse, efter de tog en udenlandsk kandidatuddannelse?”
Flest, nemlig 60 pct., har svaret, at de supplerer deres udenlandske kandidat med en dansk, fordi de vilforbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet. Lidt færre har angivet, at de gør det for at tilegne sigyderligere kompetencer (55 pct.). Der tegner sig altså nogenlunde samme billede, som for studerende, der
28
havde taget dansk kandidatuddannelse først, hvor de studerende ser en mulighed for at opkvalificere dereskompetencer ved hjælp af yderligere en kandidatuddannelse.
4.3 Mobiliteten efter endt uddannelse blandt personer, der har modtagetudlandsstipendium til en hel kandidatuddannelseDer har været udtrykt bekymring om, hvorvidt nogle danske studerende, som tager en udenlandskkandidatuddannelse via udlandsstipendium, ikke kommer tilbage igen til Danmark og det danskearbejdsmarked, men i stedet vælger at blive i udlandet. Det er derfor vigtigt at få undersøgt i hvor storudstrækning, de studerende egentlig vender hjem igen, efter de har færdiggjort deres udenlandskekandidat, eller om de bliver boende i udlandet.I spørgeskemaundersøgelsen blev de studerende, der har færdiggjort en hel kandidatuddannelse i udlandetmed udlandsstipendium, spurgt, om de i dag er bosat i Danmark. Af de, der har en danskbacheloruddannelse, er 60 pct. vendt tilbage til Danmark, mens dette kun gælder for 45 pct. af de, der haren udenlandsk bacheloruddannelse, se tabel 4.3.1. I alt er 56 pct. af de studerende, der har taget en helkandidatuddannelse i udlandet, vendt tilbage til Danmark. 44 pct. af de kandidatstuderende, som harafsluttet deres uddannelse, bor således ikke i Danmark i dag. 68 pct. af denne gruppe er fortsat bosat ilandet, hvor de tog deres kandidatuddannelse med udlandsstipendieordningen, mens den resterende del erbosat i et helt tredje land.Tabel 4.3.1 Hvor er de færdige kandidater bosatDansk bachelorUdenlandsk bachelorTotalI DanmarkI udlandetI alt167 (60 pct.)110 (40 pct.)277 (100 pct.)41 (45 pct.)51 (55 pct.)92 (100 pct.)208 (56 pct.)161 (44 pct.)369 (100 pct.)
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, UddannelsesministerietNote: Spørgsmålet lød: ”Er du i dag bosat i Danmark?”
Den hyppigste årsag til, at de studerende har bosat sig i udlandet efter endt kandidatuddannelse, er, at dehar fået et fagligt relevant job, se figur 4.3.1. 44 pct. angiver dette som en begrundelse for, hvorfor de harvalgt at bosætte sig i udlandet.Herudover har 20 pct. valgt at forblive i udlandet, fordi de håber, at dette vil gavne dereskarrieremuligheder i Danmark. 8 pct. har valgt at bosætte sig i udlandet pga. venner familie eller kæreste,5 pct. fordi de ikke kunne få job i Danmark, mens 3 pct. har fået job i udlandet, som dog ikke er fagligtrelevant. Mange studerende har også markeret i kategorien ”andet” og selv formuleret en begrundelse,men her er svarene meget individspecifikke og viser altså ingen klar tendens.
29
Figur 4.3.1 Begrundelser for at bo i udlandet efter endt uddannelseAndetGrundetkæreste/familie/venneriudlandetForatøgeminekarrieremulighederiDanmarkKunneikkefåjobiDanmarkHarfåetjobiudlandet,dogikkefagligtrelevantHarfåetetfagligtrelevantjobiudlandet0%5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, UddannelsesministerietAnm.: Det har været muligt for de studerende at angive flere årsager.Note: Spørgsmålet lød: ” Hvorfor har du valgt at bosætte dig i udlandet?”
Den ovennævnte gruppe af dimittender er også spurgt til, om de planlægger at vende tilbage til Danmarkog søge arbejde på et senere tidspunkt. Lidt over en tredjedel forventer at vende tilbage til Danmark indenfor 3 år, 24 pct. forventer at vende tilbage til Danmark indenfor 3 til 11 år, mens 12 pct. angiver, at de ikkeplanlægger at vende tilbage til Danmark Endelig har 30 pct. endnu ikke taget stilling til dette spørgsmål.Figur 4.3.2 Andel af studerende med færdige kandidatuddannelser, som kommer tilbage tilDanmark igenVedikkeNejJa,indenformereend11årJa,indenfor5‐8årJa,indenfor3‐5årJa,indenfor1‐3år0%5%10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, UddannelsesministerietNote: Spørgsmålet lød: ”Planlægger du at vende tilbage til Danmark for at søge job?”
Vender man blikket tilbage mod de, som er vendt hjem til Danmark, har 51 pct. fået et fagligt relevant job.51 pct. lyder måske ikke af meget, men hertil skal nævnes, at det af spørgeskemaundersøgelsen ikkefremgår, hvornår de studerende er dimitteret, hvorfor det kan være helt nyudklækkede kandidater, og detkan derfor være ganske naturligt, at de ikke er kommet i arbejde endnu. Lidt under halvdelen af dem, somer kommet i arbejde, vurderer, at det i høj grad har været lettere at få et fagligt relevant arbejde på grund af
30
den udenlandske kandidatuddannelse, se tabel 4.3.2. Kun 6 pct. mener slet ikke, at en udenlandskkandidatuddannelse har gjort det lettere at få et fagligt relevant arbejde.Tabel 4.3.2 Brugbarheden af en udenlandsk kandidatuddannelse i forhold til det danskearbejdsmarkedAntalI høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikkeTotal5040146110Procent46 %36 %13 %6%100 %
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, UddannelsesministerietNote: Spørgsmålet lød: ”Vurderer du, at det var lettere at få et fagligt relevant arbejde i Danmark grundet din udenlandske kandidatuddannelse?”
31
Kapitel 5. Analyse af problemstillinger og udfordringer, derrelaterer sig til administrationen afudlandsstipendieordningen5.1 Udlandsstipendieordningens betydning for udvekslingsaftalerneStuderende har mulighed for at komme på studieophold i udlandet enten via udlandsstipendieordningen,hvor udlandsstipendiet kan bruges til helt eller delvist at dække studieafgiften i udlandet, eller viauddannelsesinstitutionernes udvekslingsaftaler, hvor der ikke skal betales studieafgift. Det er desuden ogsåmuligt at arrangere og betale sit studieophold selv ved selvarrangerede ophold, men dette er ikke atbetragte som et reelt alternativ til udvekslingsaftaler og udlandsstipendium, da den studerende her selvarrangerer opholdet og selv skal sørge for al finansiering i forbindelse med opholdet.Dette afsnit vil undersøge, om udlandsstipendieordningen har nogle konsekvenser foruddannelsesinstitutionernes udvekslingsaftaler, herunder om uddannelsesinstitutionerne oplever, at det erblevet sværere at forny eller indgå udvekslingsaftaler efter indførelsen af udlandsstipendieordningen, ogom nogle udenlandske institutioner foretrækker at modtage danske studerende på udlandsstipendium – ogdermed modtage direkte betaling – frem for at have en udvekslingsaftale med en danskuddannelsesinstitution. Det vil også blive undersøgt, om udlandsstipendieordningen betyder, at danskestuderende fravælger udvekslingsophold i andre lande end de mest populære engelsktalendestudiedestinationer som Storbritannien, USA og Australien og dermed svækker samarbejdet inden for EUog Norden.
Beskrivelse af studieophold via udvekslingsaftale og via udlandsstipendiumUanset om studerende vælger at tage på studieophold i udlandet via udlandsstipendieordningen eller viauddannelsesinstitutionernes udvekslingsaftaler, er det studienævnet, som afgør, om den udenlandskeuddannelsesaktivitet kan indmeriteres på den danske uddannelse. Der ydes alene udlandsstipendium tilaktiviteter, der er givet forhåndsmerit til. Det er altså reelt op til den enkelte uddannelsesinstitution atkvalitetsvurdere den udenlandske uddannelsesaktivitet, der søges indmeriteret i den danske uddannelse.Hermed afgør den danske uddannelsesinstitution også, hvilke udenlandske uddannelser de studerende kantage et studieophold på.Set fra den studerendes synspunkt er der både fordele og ulemper ved at tage ud på de to forskelligeordninger. Tager den studerende ud via en udvekslingsaftale, har den danske institution allerede etsamarbejde med den udenlandske uddannelsesinstitution og har typisk opsat nogle rammer for opholdet.Den studerende vil ofte kunne få en bedre vejledning om opholdet og oftere kunne høste erfaringer fraandre studerende, der har været ude via aftalen. Samtidig kan det være betryggende for den studerende atvide, at kvaliteten af undervisningen og fagene er vurderet tilfredsstillende i et omfang, så der er blevetindgået en udvekslingsaftale. Ulempen ved er tage ud via en udvekslingsaftale er, at der ofte er nogle fasteansøgningsdatoer, hvor de studerende skal søge lang tid i forvejen – og hvor de studerende skal vælge fagpå et meget tidligt tidspunkt, ofte op til 1-1,5 år i forvejen på oversøiske uddannelsesinstitutioner6.Samtidig er den studerende i nogle udvekslingsaftaler begrænset af kun at kunne vælge nogle fag – og ikkenødvendigvis alle de ønskede fag, samt at der kun er et begrænset antal pladser på udvekslingsaftalerne,hvilket kan medføre lodtrækning eller krav om et vist karaktergennemsnit. Endelig kan de studerende isagens natur kun vælge at tage på studieophold i de lande, hvor deres danske uddannelsesinstitution harudvekslingsaftaler.
6 For studieophold i Europa er ansøgningsfristen kortere - typisk omkring et halvt år.
32
Tager de studerende ud via udlandsstipendieordningen, er meget mere overladt til den studerende selv. Deskal selv arrangere opholdet, have alt kontakten til den udenlandske uddannelsesinstitution, orientere sig ikurser osv. Samtidig kan kvaliteten af uddannelsen være mere usikker, da der ikke nødvendigvis er andredanske studerende, der tidligere har studeret ved uddannelsesinstitutionen. Fordelene, som de studerendefremhæver ved at tage ud via udlandsstipendieordningen, er den fleksibilitet, ordningen medfører i forholdtil et mere frit valg både geografisk og fagligt. Endelig fremhæves ansøgningsfristerne, der ofte er kortereend ved udvekslingsaftalerne. De studerende skal altså ikke planlægge deres ophold så lang tid i forvejen,hvis de ønsker at komme ud på oversøiske uddannelsesinstitutioner7.Udvikling i antallet af studerende på de danske uddannelsesinstitutioners udvekslingsaftalerTabel 5.1.1 viser antallet af studerende, som har været på studieophold i udlandet via en udvekslingsaftale.Tabellen viser, at fra 2008/09 (hvor udlandsstipendiet blev indført) til 2009/10 er antallet afudvekslingsstuderende steget på universitetsuddannelserne og erhvervsakademiuddannelserne, mensantallet er faldet en smule på professionsbacheloruddannelserne.Tabel 5.1.1 Udvikling i studerende på udvekslingsophold2004/052005/062006/072007/082008/092009/10Universitetsuddannelser3.6013.4503.5053.7003.8304.031Professionsbacheloruddannelser 1)9271.0011.0289991.0921.049Erhvervsakademiuddannelser123142159193176373I alt4.6514.5934.6924.8925.0985.453Kilde: Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser 2009/10, Styrelsen for International Uddannelse.1) Studerende, som læser en professionsbacheloruddannelse på et universitet, indgår i denne kategori.Note: Tallene viser studerende, som udløser internationaliseringstilskud. Se i øvrigt kommentarerne under tabel 3.5.2.Note: Kulturministeriets uddannelser (hvoraf nogle nu er flyttet til Uddannelsesministeriet) benytter ikke udlandsstipendieordningen tilstudieophold og fremgår derfor ikke af tabellen.
Ser man alene på udviklingen i universiteternes udvekslingsaftaler, er der samlet set sket en stigning fra3.830 studerende i 2008/09, svarende til en stigning på 6 pct., se tabel 5.1.2. Denne udvikling dækkerimidlertid over forholdsvis store stigninger på nogle universiteter og fald på andre. Der er med andre ordstor variation i udviklingen i antallet af studerende på universiteternes udvekslingsaftaler.
Tabel 5.1.2 Udvikling i antal studerende på udvekslingsophold via udvekslingsaftaler foruniversiteterneÆndring2008/09-2010/1119 %5%-17 %22 %-39 %3%-11 %6%6%
InstitutionsnavnDanmarks Tekniske UniversitetCopenhagen Business SchoolIT-Universitetet i KøbenhavnKøbenhavns UniversitetRoskilde UniversitetSyddansk UniversitetAalborg UniversitetAarhus UniversitetTotal
2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 2008/09 2009/10 2010/111992001441912012402398007647909209831.0831.03302156359679059939841.0401.1391.2642081771971712341551432422742342962653082734464503923533233472897396677547807787568253.6013.4393.5053.7003.8304.0314.071
Kilde: UddannelsesministerietAnm.: I tabellen indgår kun studerende, som er omfattet af universitetsloven. Der indgår derfor ikke studerende på uddannelser under dettidligere Undervisningsministerium. Danske studerende, der tog ud via en udvekslingsaftale på disse uddannelser, udgjorde i 2009 og 2010henholdsvis 86 og 76 studerende.
7 Hvis de studerende tager ud på en udvekslingsaftale via Erasmus eller Nordplus, skal opholdet planlægges ca. et halvt år i forvejen.
33
Der er på universiteterne ikke nogen entydig sammenhæng mellem fremgang i studerende påudlandsstipendieordningen og en tilbagegang i antallet af studerende på udvekslingsaftalerne, elleromvendt. Nogle universiteter har således både haft en stigning i antallet af studerende påudlandsstipendieordningen og udvekslingsaftalerne, mens andre, f.eks. Roskilde Universitet og AalborgUniversitet, har haft en tilbagegang i udvekslingsaftalerne, men en fremgang i antal studerende påudlandsstipendieordningen, se tabel 5.1.3.Tabel 5.1.3 Antal studerende, der har modtaget udlandsstipendium til studieophold fordelt påuniversiteterneStudieopholdAarhus UniversitetCopenhagen Business SchoolKøbenhavns UniversitetRoskilde UniversitetAalborg UniversitetSyddansk UniversitetDanmarks Tekniske UniversitetIT-Universitetet i KøbenhavnTotalKilde: Uddannelsesministeriet
2008/0921872104524755241573
2009/102711741569859483011847
2010/112811961761711048972171.106
Total770442436321210192126292.526
Udlandsstipendieordningens konsekvens for udvekslingsaftalerne samt muligheden for at forny ellerindgå udvekslingsaftalerUddannelsesinstitutionernes svarHelt generelt vurderer de danske uddannelsesinstitutioner, at udlandsstipendieordningen har betydet, atdanske studerende har fået flere og bedre muligheder for at rejse ud – ikke mindst til populære oversøiskelande. Tages der udgangspunkt i den studerende, vurderes ordningen således som positiv. Dog er der enbekymring for, at kvaliteten af de uddannelser, de studerende tager via udlandsstipendieordningen, kanvære ringere end de udenlandske uddannelser, de kan tage via en udvekslingsaftale. Dette da de danskeuniversiteter har sværere ved at sikre kvaliteten af udlandsstipendie-opholdene, da de ikke som påudvekslings-opholdene f.eks. kan stille krav om sprogtest eller har mulighed for at have samme grad afdialog med den udenlandske uddannelsesinstitution.Uddannelsesinstitutionerne har til gengæld meget forskellige opfattelser af, hvilken betydningudlandsstipendieordningen har haft for udvekslingsaftalerne – og udlandsstipendieordningen påvirkeruddannelsesinstitutionerne forskelligt. Nogle vurderer ikke, at ordningen har haft nogen særlig indvirkningpå deres aftaler, og nogle vurderer, at ordningen er så ny, at det endnu ikke er muligt at kende de fuldekonsekvenser af ordningen for udvekslingsaftalerne. Andre vurderer, at ordningen har haft både negativeog positive konsekvenser. En positiv konsekvens er, at udlandsstipendieordningen har været med til atskabe nye udvekslingsaftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner samt udvide eksisterende aftaler,fordi den udenlandske institution har vurderet, at udvekslingsaftalen også ville kunne føre flerebetalingsstuderende med sig. Udlandsstipendieordningen har på denne måde gjort det lettere at komme ikontakt med udenlandske institutioner og givet mulighed for at afprøve eventuelle nye partnere. Det er hosen række danske uddannelsesinstitutioner således ikke oplevelsen, at de udenlandske institutionerforetrækker at modtage danske studerende på udlandsstipendium – og dermed modtage direkte betaling –frem for at have en udvekslingsaftale med en dansk uddannelsesinstitution. Det fremhæves også sompositivt, at udlandsstipendier bruges som supplement/alternativ til steder i udlandet med for fåudvekslingspladser. Det bemærkes i denne forbindelse, at både udvekslingsaftalerne ogudlandsstipendieordningen er relevante ordninger og supplerer hinanden godt.
34
Andre uddannelsesinstitutioner oplever omvendt, at en negativ konsekvens af ordningen er, at eksisterendeaftaler ikke bliver udvidet, da de udenlandske institutioner foretrækker at modtage danske, betalendestuderende. Nogle uddannelsesinstitutioner vurderer, at udlandsstipendieordningen har haft enbetydelignegativ indvirkning på udvekslingsaftalerne, idet den har øget den udgående mobilitet (viaudlandsstipendieordningen) på bekostning af udvekslingsaftalerne. Universiteternes udvekslingsaftaler erofte bredere end ”ren” studenterudveksling og inkluderer f.eks. også aftaler om udveksling af undervisere,forskersamarbejde og samarbejde om uddannelsesudvikling. I det omfang, ordningen har en negativbetydning for udvekslingsaftalerne, kan det derfor også have en betydning for samarbejdet på andreområder end studenterudvekslingen.Samtidig nævner uddannelsesinstitutionerne, at den negative konsekvens, udlandsstipendieordningen kanhave for udvekslingsaftalerne, særligt udfordrer kravet til universiteterne om balance mellem indgående ogudgående studerende på udvekslingsaftalerne. For universiteterne gælder ifølge universitetsloven, at der påuniversiteternes udvekslingsaftaler samlet set skal være balance mellem antallet af indgående og udgåendestuderende. Det betyder, at hvis flere studerende vælger at rejse ud via udlandsstipendieordningen i stedetfor via universiteternes udvekslingsaftaler, er det danske universitet nødt til at begrænse optaget afindgående internationale studerende.Nogle af universiteterne bemærker, at det dels kan betyde, at universitetet mister potentielle STÅ-indtægter, og dels at der med et mindre antal indgående internationale studerende sker en forringelse af detinternationale miljø på universitetet, fagligt såvel som socialt, hvilket yderligere forringer kvaliteten ogmuligheden for at tiltrække dygtige internationale studerende og forskere. Det bemærkes også, atudlandsstipendieordningen til studieophold i udlandet stiller danske universiteter i en uligkonkurrencesituation, da udvekslingspartnere kan optage studerende via udlandsstipendium og ikkebehøver at udvide udvekslingsaftalen. Ved nogle uddannelsesinstitutioner spores der også, somkonsekvens af udlandsstipendieordningen, en holdningsændring blandt studerende, som betyder, atstuderende, som ikke får deres 1. prioritetsønske om udvekslingsplads opfyldt, i stedet vælger selv at søgevia udlandsstipendieordningen uden om udvekslingsaftalerne. Når studerende så springer fra enudvekslingsplads, de har fået tildelt, er det ofte for sent at sende en anden studerende af sted på aftalen, ogkonsekvensen er en ubenyttet udvekslingsplads og dermed færre indgående internationale studerende.Dette mønster risikerer at ødelægge allerede etablerede aftaler og netværk, som universiteterne haropbygget gennem længere tid.Udlandsstipendieordningens konsekvens for uddannelsesinstitutionernes samarbejde inden for EUog NordenStuderende vælger i stigende grad at tage på studieophold i engelsktalende lande, så som Storbritannien,USA og Australien. USA, Australien og Storbritannien står tilsammen for ca. 70 pct. af alle studerende påstudieophold med udlandsstipendium, se tabel 5.1.4.
35
Tabel 5.1.4 Antal studerende der har modtaget udlandsstipendium til studieophold fordelt på de 10mest populære landeStudieopholdUSAAustralienStorbritannienArgentinaNew ZealandNorgeThailandSydafrikaCanadaSpanienØvrigeTotalKilde: Uddannelsesministeriet
2008/091641601083016112316131289642
2009/102532641623638331818118120961
2010/113763381667160522291481191.235
Total79376243613711496634338283282.838
Procent28 %27 %15 %5%4%3%2%2%1%1%12 %100 %
Figur 5.1.1 og 5.1.2 viser udviklingen i studerende, der tager på studieophold fordelt på landegruppe,henholdsvis via universiteternes udvekslingsaftaler og via udlandsstipendieordningen. Her ses – særligt forstudieophold via udlandsstipendieordningen – en stigende tendens til ophold i ”Resten af verden”.
36
Figur 5.1.1 Udvikling antal studerende på universiteternes udvekslingsaftaler fordelt pålandegrupper2.5002.0001.5001.00050002004/05
2005/06EU
2006/07
2007/08Restenafverden
2008/09
2009/10Norden
2010/11
Kilde: Uddannelsesministeriet
Figur 5.1.2 Udvikling i antal studerende på studieophold via udlandsstipendieordningen fordelt pålandegrupper1.2001.00080060040020002008/09EUKilde: Uddannelsesministeriet
2009/10RestenafverdenNorden
2010/11
Uddannelsesinstitutionernes svarUddannelsesinstitutionerne har forskellige opfattelser af, om de studerendes fokus på engelsktalende landehar svækket samarbejdet inden for EU og Norden. Nogle oplever ikke, at det har svækket de studerendesinteresse for europæiske destinationer og betragter det som positivt, at deres studerende får bedremulighed for at studere i andre verdensdele og oversøiske lande såsom Australien, USA og New Zealand,end de havde før indførelsen af udlandsstipendieordningen.
37
Der er dog en overvægt af universiteter, som oplever, at de studerendes interesse for at benytte sig af deeuropæiske udvekslingsaftaler er faldet som konsekvens af udlandsstipendieordningen, hvilket kan betyde,at den sproglige og kulturelle mangfoldighed, som tilbydes via udvekslingsaftalerne, ikke udnyttesoptimalt. Hos nogle studerende spores en stigende interesse for studieophold i engelsktalende lande udenfor Europa, og disse studerende vælger ofte at søge en studieplads på en uddannelsesinstitution uden forudvekslingsaftalerne. Denne udvikling medfører, at udvekslingsaftalerne i Europa ikke udnyttes optimalt,og at der ofte er ledige pladser.Studerendes svar fra spørgeskemaundersøgelseStuderende bliver i spørgeskemaundersøgelsen spurgt, hvorfor de benytter udlandsstipendieordningen istedet for udvekslingsaftalerne. Her svarer størstedelen (74 pct.), at det skyldes større valgfrihed ogindflydelse på fag og geografisk placering hos den udenlandske uddannelsesinstitution end påstudieophold via udvekslingsaftalerne, se figur 5.1.3. Der er ikke så store andele, som svarer, at det varfordi, det var for sent at søge om at komme af sted med andre udvekslingsaftaler (16 pct.), eller fordi derikke var flere pladser på den udvekslingsaftale, de gerne ville ud med (17 pct.). Ud fra de studerendes svari spørgeskemaundersøgelsen tyder det dermed på, at udlandsstipendiet i mange tilfælde er et tilvalg ud fraønske om større valgfrihed på fag og geografisk placering og ikke en nødvendig udvej pga. for få pladserpå de allerede eksisterende udvekslingsaftaler.Figur 5.1.3 Årsager til at benytte udlandsstipendieordningen til studieophold
Hvorfortogduafstedmedudlandsstipendieordningenfremforenudvekslingsaftale(studieophold)?Udlandsstipendieordningengavmigstørrevalgfrihedogindflydelsepåvalgafuddannelsessted,fag,geografiskplaceringm.m.enddefasteudvekslingsaftalersomfxErasmus,Nordplusetc.Derblevtrukketlodompladsernepåudvekslingsaftalerne,ogjegønskedeikkeatværemedienlodtrækning
Fordidervarusikkerhedom,hvorvidtjegkunnekommeafstedmedandreprogrammerendudlandsstipendieordningen
Fordiderikkevarflerepladserpådenudvekslingsaftale,jeggernevilleudmed
Fordidetvarforsentformig,atsøgeomatkommeafstedmedandrefasteudvekslingsaftalergennemfxErasmus,Nordplusetc.
Pågrundafuddannelsesstedetsgeografiskeplacering,somjegikkeumiddelbartkunnevælgeviadeandreudvekslingsaftalerUddannelsesstedetiudlandetudbødfag,jegvarmegetinteresseretiatfølge,ogsomjegikkeumiddelbartkunnefåviadeandreudvekslingsaftaler020406080
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, UddannelsesministerietNote: Procent studerende, som er enige i at de ovenstående udsagn, i nogen grad eller i høj grad, har været af betydning.Anm.: Det har været muligt for de studerende at angive flere årsager til at tage ud.
De studerende bliver i spørgeskemaundersøgelsen også spurgt, om de overvejede at tage på studieopholdmed andre aftaler/ordninger end udlandsstipendieordningen. Her svarer 53 pct. ”nej”, 35 pct. ”ja” og deresterende 12 pct. husker det ikke/ved det ikke, se figur 5.1.4. Ca. en tredjedel af de studerende overvejede
38
således at benytte udvekslingsaftalerne/andre ordninger frem for udlandsstipendieordningen, mensstørstedelen ikke overvejede dette8. Det er derfor heller ikke sandsynligt, at alle de studerende, der tagerpå studieophold via udlandsstipendieordningen, i ordningens fravær ville have valgt at tage ud via enudvekslingsaftale/andre ordninger.Figur 5.1.4 Andel af studerende på studieophold via udlandsstipendieordningen, som overvejede attage på studieophold med andre aftaler end udlandsstipendieordningen
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, UddannelsesministerietNote: Spørgsmålet lød ”Overvejede du at tage på studieophold med andre aftaler/ordninger end udlandsstipendieordningen?
De studerende har i spørgeskemaundersøgelsen haft mulighed for i fritekst at angive årsagerne til, at dehar valgt udlandsstipendieordningen. Blandt de studerendes mange besvarelser, er det især følgendeargumenter, der går igen:Den studerende ville et helt bestemt sted hen – ikke blot til en helt bestemt uddannelsesinstitution,men også på en bestemt fagretning ofte i et bestemt fagmiljø. Ofte drejer det sig om ønsket om atbesøge prestigefyldte amerikanske top-uddannelsesinstitutioner, som ikke har aftaler med ensdanske uddannelsesinstitutionNemt, hurtigt og sikkert. Ingen krav om karaktergennemsnit eller sprogtests eller planlægningmeget lang tid i forvejenFleksibilitet i forhold til tidspunkt at tage af sted og længden på opholdet/antal ECTS – f.eks. påsommerskole, som kun er muligt at arrangere på egen hånd og ikke varer et helt semester, eller påandre tidspunkter, som ikke er muligt gennem uddannelsesinstitutionernes udvekslingsaftalerDen studerende fik ikke en plads på udvekslingsaftalenDen studerende ville på ophold uden for Europa, og de danske uddannelsesinstitutioner havde ikkenogen udvekslingsaftaler uden for Europa, eller også havde de eksisterende aftaler ikke nokpladser (begrænsede muligheder og pladser)Den studerende har allerede været af sted med en udvekslingsaftale (brugt de eksisterendemuligheder) og må derfor benytte udlandsstipendieordningen, hvis de vil af sted igen.Den studerende vil være sikker på at komme samme sted hen som en kæreste eller ven/venner.
5.2 Uddannelsesinstitutionernes erfaring med private agenterDer eksisterer en række private aktører/agenter, der yder hjælp til studerende, når de skal arrangere etstudie- eller praktikophold eller en hel kandidatuddannelse i udlandet. Private agenter er private8 Mange studerende har skrevet i de åbne svarkategorier i spørgeskemaundersøgelsen, at de ikke havde mulighed for at komme til detpågældende land og universitet eller læse det pågældende fag via andre ordninger end udlandsstipendieordningen.
39
virksomheder, som i samarbejde med udenlandske uddannelsesinstitutioner mod betaling assisterer ogvejleder danske studerende i processen om at få et studieophold via udlandsstipendieordningen.De forskellige private agenter findes på alle uddannelsesniveauer, erhvervsakademiuddannelser,professionsbacheloruddannelser og universitetsuddannelser, og de fungerer på forskellige måder afhængigtaf, hvilket uddannelsesområde de fokuserer på. Nogle fungerer som repræsentanter for udenlandskeuddannelsesinstitutioner og opkræver ikke gebyr fra den studerende. I stedet modtager de deres betalingdirekte fra de udenlandske institutioner, f.eks. i form af provision eller markedsføringshonorar. Andreopkræver et administrationsgebyr eller en studieafgift fra den studerende for at assistere iansøgningsprocessen. Ansøgningerne kan ofte kun rettes til de studiesteder, som har samarbejdsaftale medde pågældende private agenter.De væsentligste private agenter er EDU-Danmark, Kilroy Education og My Education/Go Campus. Deprivate agenter hjælper typisk de studerende med de praktiske udfordringer i forbindelse med planlægningog afholdelse af studieophold i udlandet. De tilbyder bl.a. personlig vejledning gennemansøgningsprocessen, information om finansiering via både SU og udlandsstipendium samt vejledning ombolig, visum, forsikringer og rejse.Dette afsnit undersøger, hvordan de studerende, som modtager udlandsstipendium til studieophold iudlandet, samt de danske uddannelsesinstitutioner, oplever de private agenter, herunder om de privateagenter vanskeliggør uddannelsesinstitutionernes muligheder for at lave udvekslingsaftaler medudenlandske uddannelsesinstitutioner. Dertil følger en diskussion af den vejledning og service, som deprivate agenter tilbyder danske studerende, som ønsker at studere i udlandet viaudlandsstipendieordningen. For at kunne sætte denne diskussion i perspektiv kan understreges, at dedanske uddannelsesinstitutioners opgave i forhold til udlandsstipendieordningen er at vejlede omordningen – både i forhold til studieophold og hele kandidatuddannelser (vejledningen for helekandidatuddannelser ligger først og fremmest på universiteterne). Dertil skal de danske universiteterforetage en faglig kontrol af udenlandske kandidatuddannelser, de studerende ønsker at søge omudlandsstipendium til (mere information om den faglige kontrol findes i afsnit 5.3.)
Uddannelsesinstitutionernes synspunkter i forhold til de private agenterLangt de fleste danske uddannelsesinstitutioner kender til private agenter, og flere har samarbejdet medprivate agenter i forbindelse med informationsarrangementer om udlandsophold. Mange har kun positiveerfaringer med private agenter, deres vejledning og hjælp. De danske uddannelsesinstitutioner finder detpositivt, at de kan henvise til private agenter, når der ikke er tilstrækkeligt med ledige pladser påudvekslingsaftalerne, og de bemærker, at de ikke har oplevelsen af, at studerende fravælgeruddannelsesinstitutionernes aftaler frem for et ophold arrangeret via en privat agent. Det opleves også sompositivt at kunne henvise til private agenter for mere vejledning, når der mangler ressourcer til vejledningpå de danske uddannelsesinstitutioner. Det bemærkes dog, at private agenters vejledning sjældent ståralene, og at de danske uddannelsesinstitutioner også har et vejledningsarbejde, selvom private agenter erinvolveret. Nogle nævner også, at det er uhensigtsmæssigt at skulle henvise til private agenter, da dendirekte – og vigtige - relation til de udenlandske partnere herved går tabt for de danskeuddannelsesinstitutioner.Uddannelsesinstitutionerne peger også på en række dårlige erfaringer eller ulemper vedrørendesamarbejdet med de private agenter. For det første nævnes det, at danske studerende ofte begrænses af deforholdsvis smalle udbud, der findes hos agenterne. De private agenters ensidige fokus på de mestpopulære engelsktalende lande gør, at uddannelsesinstitutionernes mangfoldighed i de enkelte landegennem udvekslingsaftalerne ikke udnyttes, og dermed svækkes aftalerne. For det andet nævnes det, atfordi de private agenter har en interesse i at rekruttere så mange danske studerende som muligt, kan dehave mindre interesse i at sikre de studerende det bedste ophold set ud fra et akademisk og
40
karrieremæssigt perspektiv – hvilket strider mod de danske uddannelsesinstitutioners og ikke mindst destuderendes interesse. I den forbindelse sættes der også spørgsmålstegn ved, om de studerende altid vælgerdestination ud fra et fagligt perspektiv, eller om de i nogle tilfælde vælger destination ud fra, hvor de kanfå mest hjælp til ansøgnings- og planlægningsprocessen.Der er forskellige opfattelser af kvaliteten af den vejledning og hjælp, som de private agenter yder til destuderende. Mange har gode erfaringer, mens andre bemærker, at det for de studerende kan være svært atskelne mellem de private agenter og de internationale kontorer på de danske uddannelsesinstitutioner,hvilket er problematisk, ikke mindst fordi de studerende kan have svært ved at gennemskue de privateagenters økonomiske interesser. Nogle uddannelsesinstitutioner har via studerende fået det indtryk, atstuderende oplever, de er blevet misinformeret af de private agenter, hvilket har medført utilfredsestuderende. Det bemærkes også, at de private agenters markedsføringsstrategier er blevet mere aggressiveog kan medføre en uhensigtsmæssig markedsføringskonkurrence på de danske uddannelsesinstitutioner.Studerendes svar fra spørgeskemaundersøgelse36 pct. af studerende, der har været på studieophold med udlandsstipendium, svarer, at de har fåetvejledning af private agenter, se figur 5.2.1. Dermed er private agenter det næstmest benyttedevejledningssted. Det mest benyttede vejledningssted er uddannelsesinstitutionerne i Danmark, hvor 51 pct.af de adspurgte studerende angiver, at de har fået vejledning.Figur 5.2.1 Studerendes kilder til vejledning i forbindelse med studieopholdJegharikkefåetnogenvejledningAndetFamilieogvennerMedstuderendeDitudenlandskeuddannelsesstedwww.su.dkPrivatagentDanskuddannelsessted0%10%20%30%40%50%60%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, UddannelsesministerietNote: Spørgsmålet lød: ”Hvem vejledte dig vedrørende dit udlandsophold?”
Blandt de studerende, som har fået vejledning fra private agenter, er der stor tilfredshed med kvaliteten afvejledningen. 95 pct. af de adspurgte svarer således, at de i høj grad eller i nogen grad er tilfredse medvejledningen, se figur 5.2.2. Det tilsvarende tal for de øvrige vejledningssteder (det udenlandskeuddannelsessted,www.su.dkeller det danske uddannelsessted) er 70-75 pct.
41
Figur 5.2.2 Studerendes tilfredshed med vejledningen fordelt på vejledningssted
Ditudlandskeuddannelsessted
www.su.dk
Denprivateagent
Ditdanskeuddannelsessted
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, UddannelsesministerietNote: Spørgsmålet lød: ”Hvor tilfreds var du med vejledningen fra…?” Procent studerende, som svarer ”i høj grad tilfreds” eller ”i nogen gradtilfreds”.
Figur 5.2.3 viser mere specifikt på hvilke områder, den private agent har vejledt den studerende. Her sesdet, at det helt generelt er vejledning omkring selve ansøgningsprocessen til den udenlandskeuddannelsesinstitution, de private agenter har bidraget med. De tre mest udbredte områder, som de privateagenter har ydet vejledning omkring, omhandler således alle ansøgningsprocessen, nemlig ”Vejledning omansøgningsproces” (97 pct.), ”Behandling og afsending af ansøgning til det udenlandske uddannelsessted”(89 pct.) og ”Kommunikation med uddannelsesstedet omkring ansøgningen” (86 pct.). Dette afspejler deprivate agenters tætte samarbejde med specifikke udenlandske institutioner.
42
Figur 5.2.3 Temaer for private agenters vejledningAndetVejledningtillegatsøgningVejledningomkurserpådetudenlandskeuddannelsesstedVejledningomvisumansøgningVejledningomrejseogtransporttiludlandetVejledningomforsikringerVejledningomboligiudlandetKommunikationmeduddannelsesstedetomkringansøgningenBehandlingogafsendelseafansøgningtiluddannelsesstedetGenerelvejledningomkringdetatboogstudereiudlandetInformationomfinansieringmedSUogudlandsstipendiumVejledningomkringstudiemulighederVejledningomansøgningsproces0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%100%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, UddannelsesministerietNote: Spørgsmålet lød: ”Hvad bidrog din private agent med?” Det har været muligt for de studerende at angive flere vejledningstemaer
Det er vanskeligt at sidestille vejledningen på uddannelsesinstitutionerne med den vejledning, de privateagenter yder. De danske uddannelsesinstitutioner skal typisk vejlede mere generelt og om mangeforskellige udenlandske uddannelser i mange forskellige lande, som de ikke altid har mulighed for at haveet indgående kendskab til på forhånd. Private agenter vejleder først og fremmest om forhold omkring ligepræcis de udenlandske institutioner, de samarbejder med, og som har et kendskab til. Det er således etlangt mere begrænset område de private agenter vejleder omkring, og det er ikke sandsynligt, at de privateagenter ville kunne ikke erstatte den vejledning, som de danske uddannelsesinstitutioner yder. Til gengældkan de private agenter komplementere og supplere vejledningen på de danske uddannelsesinstitutioner.
43
5.3 Holdningen og betydningen af positivlisten og ”ville kunne have”-samarbejdsaftalerneI dette afsnit belyses, hvilke udenlandske kandidatuddannelser de studerende har mulighed for at fåudlandsstipendium til.Der vil først være en introduktion til de lister, som udgør en række uddannelser oguddannelsesinstitutioner, der kan tildeles udlandsstipendium til samt en beskrivelse af ”ville kunne have”-samarbejdsaftalerne. Derefter vil der være en gennemgang af henholdsvis de studerendes oguddannelsesinstitutionernes vurdering af listerne og ”ville kunne have”-samarbejdsaftalerne. Især i forholdtil ”ville kunne have”-samarbejdsaftalerne vil omdrejningspunktet være administrationen af disse og destuderendes opfattelse af ansøgningsprocedurerne. Generelt er sagsbehandlingstiden nemlig længere ogadministrationen tungere, når de studerende tager ud via en ”ville kunne have”- samarbejdsaftale.Procedurer og regler i forhold til listerneHvis en studerende ønsker at læse en hel kandidatuddannelse ved et udenlandsk universitet, kan der søgesom udlandsstipendium til uddannelser og universiteter, der står på en af de fem lister, som tilsammenudgør positivlisten over godkendte uddannelser: Universitetslisten, Kulturministeriets liste,Undervisningsministeriets liste, Samarbejdsaftalelisten og ”Ville kunne have”- samarbejdsaftalelisten.Som det fremgår af listernes betegnelser, er de blevet udarbejdet, inden der skete den senesteressortændring af de videregående uddannelser, som for langt størstedelen nu er forankret iUddannelsesministeriet.Hvis den studerende ønsker at tage ud på en udenlandsk kandidatuddannelse, der ikke er på en af listerne,er dette også muligt. I så fald skal et dansk universitet, professionshøjskole, ingeniørhøjskole ellerDanmarks Medie- og Journalisthøjskole vurdere kvaliteten af den udenlandske kandidatuddannelse, og omde i princippetville kunne haveen samarbejdsaftale med den pågældende kandidatuddannelse i udlandet.Bliver den pågældende uddannelse godkendt ud fra dette kriterium, kan den studerende tildelesudlandsstipendium til den udenlandske kandidatuddannelse, hvis den studerende i øvrigt lever op tilbetingelserne for at modtage udlandsstipendium. Den godkendte uddannelse kommer derefter på ”Villekunne have – samarbejdsaftalelisten, som opdateres løbende.Opgaven med at kvalitetsvurdere de udenlandske uddannelser er dermed lagt på deuddannelsesinstitutioner, som selv udbyder kandidatuddannelser, og som dermed har kompetencen tildette. Danske uddannelsesinstitutioner, som ikke udbyder kandidatuddannelser (en danskprofessionshøjskole, en dansk ingeniørhøjskole, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole), drøfterspørgsmål om den faglige kvalitet på den udenlandske kandidatuddannelse med det eller de danskeuniversiteter, der samarbejdes med inden for det pågældende faglige område.
”Universitetslisten” består af de 100 internationalt mest anerkendte universiteter (QS top 100)suppleret med det bedste universitet fra lande med højt anerkendte universiteter i øvrigt (QS top400). Listen er baseret på QS World University Ranking, som udarbejdes årligt af QuacquarelliSymonds.”Kulturministeriets liste”består af nogle nøje udvalgte udenlandskekunstneriske/kulturellekandidatuddannelser,som hvis de blev udbudt i Danmark ville høre under Kulturministeriet (indenden seneste ressortændring, hvor nogle af uddannelserne blev flyttet til Uddannelsesministeriet).”Undervisningsministeriets liste” er en suppleringsliste for professionsbacheloruddannelser, dertidligere lå under Undervisningsministeriet, men som i dag hører under Uddannelsesministeriet.Denne liste giver professionsbachelorer flere muligheder for at læse en professionsuddannelse påkandidatniveau end de andre lister.
44
Samarbejdsaftalelisten indeholder de udenlandske kandidatuddannelser, der er omfattet af ensamarbejdsaftale om udveksling indgået med et dansk universitet.”Ville kunne have” – samarbejdsaftalelisten indeholder de udenlandske uddannelser, som er blevetgodkendt som en ”ville kunne have- samarbejdsaftale.
De tre førstnævnte lister bliver revideret ved årsskiftet, mens samarbejdsaftalelisten revideres løbende.Med hensyn til den sidstnævnte liste ”Ville kunne have” – samarbejdsaftalelisten opdateres dennemånedligt, og aftalerne har en løbetid på to år, hvilket betyder, at en uddannelse bliver taget af listen efterto år. Sidstnævnte er for at sikre, at en uddannelse, som blot én gang er blevet tilføjet positivlisten, ikkekan blive stående på listen år efter år uden løbende at blive vurderet og kvalitetssikret.For en grafisk illustration af sagsgangene i forbindelse med ansøgning om SU og udlandsstipendium til enhel kandidatuddannelse i udlandet, henvises til bilag c2.Det står de studerende frit for, hvilke af de fem lister de vælger at benytte. Kunstneriske/kulturelleuddannelser kan dog ikke blive godkendt som en ”Ville kunne have –samarbejdsaftale”. Disse uddannelserer dimensioneret i Danmark, således at der er en øvre grænse for, hvor mange der kan læse på disseuddannelser i Danmark. Studerende, der ønsker at studere på en sådan uddannelse i udlandet, kan derforkun tage ud på en uddannelse, som står på ”Kulturministeriets liste”9.Ca. to ud af tre studerende, som tager ud på en hel kandidatuddannelse, tager ud via en af listerne, mens enud af tre tager ud via en ”ville kunne have”-samarbejdsaftale. I forhold til kvalitetskontrollen af ”villekunne have”-samarbejdsaftalerne er det tidligere blevet påpeget af de danske universiteter, atkvalitetskontrollen af denne ikke er ligeså effekti, som ved udvekslingsaftalerne. Hvis en danskuddannelsesinstitution har en udvekslingsaftale med en udenlandsk uddannelsesinstitution, foregår der enløbende kontrol af den udenlandske uddannelsesinstitution. Denne kommer blandt andet til udtryk ved dentilbagemelding, der kommer fra deres studerende, som har haft ophold ved den udenlandskeuddannelsesinstitution. Opstår der utilfredshed med den udenlandske uddannelse, eller opfattes den ikkemere som faglig relevant i forhold til den danske uddannelse, nedlægges samarbejdsaftalen. Der kandesuden i forhold til nogle samarbejdsaftaler være et fagligt forskningssamarbejde mellem den danskeuddannelsesinstitution og den udenlandske uddannelsesinstitution, som også medvirker til at kvalitetssikreuddannelsen.I forhold til ”ville kunne have”-samarbejdsaftalerne skal de danske uddannelsesinstitutioner vurdere enudenlandsk uddannelse, som de i udgangspunktet har et meget begrænset eller ingen kendskab til og ingenerfaring med. Det opfattes derfor som en udfordring at kvalitetssikre udenlandske kandidatuddannelser,der bygger på den præmis, at intet dansk universitet har en samarbejdsaftale om den givne uddannelse iudlandet – men at en samarbejdsaftale muligvis kunne have eksisteret.Lister og ”ville kunne have”-samarbejdsaftaler, som de studerende er taget ud medStørstedelen af de studerende, som har fået tildelt udlandsstipendium til en hel kandidatuddannelse, harfået tildelt udlandsstipendium til en uddannelse, der findes på Universitetslisten, 35 pct. har benyttet en”ville kunne have”-samarbejdsaftale, og 17 pct. har benyttet samarbejdsaftalelisten, se figur 5.3.1.
9 For at sikre, at der ikke bliver godkendt kunstneriske/kulturelle uddannelser som en ”Ville kunne have”- samarbejdsaftale, bliver alleuddannelser, som søges om godkendelse til udlandsstipendium, kvalitetssikret i Uddannelsesministeriet med evt. inddragelse af Kulturministeriet.
45
Figur 5.3.1 Antal studerende, der har fået udlandsstipendium til en hel kandidatuddannelse fordelt påde fem lister og ”ville kunne have”-samarbejdsaftaleUndervisningsministerietsliste
Kulturministerietsliste
Samarbejdsaftale
"Ville‐kunne‐have"‐samarbejdsaftale
Universitetslisten0%10%20%30%40%50%
Kilde: UBST beregninger på baggrund af data fra Uddannelsesstyrelsen
Som vist i kapitel tre, findes 12 ud af de 15 mest populære uddannelsesinstitutioner til helkandidatuddannelse med udlandsstipendium på listerne over godkendte uddannelsertil uddannelsesstipendium (positivlisten), se tabel 5.3.1.Tabel 5.3.1 Antal studerende, der har modtaget udlandsstipendium til hel kandidatuddannelse fordeltpå udenlandsk uddannelsesinstitutionHele uddannelserLondon School of EconomicsKing's College London, University of LondonUniversity College London, University ofLondonUniversity of CambridgeGriffith UniversityAnglia Ruskin UniversityRoyal College of ArtUniversity of EdinburghUniversity of ManchesterUniversity of WestminsterGoldsmiths, University of LondonLondon Metropolitan UniversityUniversiteit van AmsterdamUniversity of New South WalesSOAS - School of Oriental and AfricanStudies, LondonØvrigTotalKilde: Uddannelsesministeriet
Land2008/09 2009/10 2010/11 Total PositivlisteStorbritannien14111237JaStorbritannien7101633JaStorbritannienStorbritannienAustralienStorbritannienStorbritannienStorbritannienStorbritannienStorbritannienStorbritannienStorbritannienHollandAustralienStorbritannien57448645145271572407771075755536418328219810548889664124036431222119191919181515141212580886JaJaJaNejJaJaJaJaNejJaJaJaNej--
46
Lande, de studerende tager til via ”ville kunne have”-samarbejdsaftalerne og positivlistenEn af de faktorer, der er blevet undersøgt ved ”ville kunne have”-samarbejdsaftalerne, er, om der erforskel på, hvilke lande de studerende tager til, når de tager ud via henholdsvis en ”ville kunne have”-samarbejdsaftale og via en af de andre fem lister (positivlisten). I tabel 5.3.2 kan man se, at der ikke ernogen væsentlig forskel på, hvilke lande de studerende tager til afhængig af, om de tager ud via ”villekunne have”- samarbejdsaftalerne eller via positivlisten. ”Kunne ville have”-samarbejdsaftalerne harsåledes ikke nogen særskilt betydning for, hvilke lande flest studerende tager til.I forhold til den geografiske spredning af lande er der heller ikke nogen stor forskel på de studerende, dertager ud via positivlisten og ”ville kunne have”-samarbejdsaftalerne. De studerende, der har været ude viapositivlisten, har studeret i 24 forskellige lande, mens de studerende på en ”ville kunne have”-samarbejdsaftale har studeret i 27 forskellige lande. Samtidig er det via begge ordninger Storbritannien,som over halvdelen af de studerende er taget til.Tabel 5.3.2 Lande, som de studerende tager til via henholdsvis positivlisten og ”ville kunne have”-samarbejdsaftalerne 2008/09 til 2010/11PositivlistenAntalAndel (pct.)31354761391162758113251106151356580100” Ville kunne have-samarbejdsaftale”AntalAndel (pct.)1836034112077272211031034141259306100TotalAntalAndel (pct.)49656110121111334415215215211110191606886100
StorbritannienUSAAustralienHollandSpanienFrankrigItalienBelgienTysklandIrlandAndre landeTotalKilde: Uddannelsesministeriet.
Studerendes svar fra spørgeskemaundersøgelseDe studerendes holdning til positivlistenI spørgeskemaundersøgelsen er de studerende blevet spurgt til deres kendskab til de fem lister, som udgørpositivlisten. Dette ud fra en formodning om, at det kan være lidt besværligt at skulle orientere sig iforhold til flere forskellige lister frem for f.eks. blot én liste over godkendte uddannelser. Umiddelbart serdet imidlertid ud til, at de studerende allerede på et tidligt tidspunkt i ansøgningsprocessen kender deforskellige lister over godkendte uddannelser, der kan søges om udlandsstipendium til. Således svarede 83pct. af de studerende, som har fået tildelt udlandsstipendium til en hel kandidatuddannelse, at de havdekendskab til listerne allerede tidligt i ansøgningsprocessen, se figur 5.3.2.
47
Figur 5.3.2 Andelen af studerede, der på et tidligt tidspunkt i ansøgningsprocessen vidste, at dereksisterer positivlister med godkendte uddannelser
5%12%JaNejVedikke83%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, UddannelsesministerietNote: Spørgsmålet lød: ”Vidste du fra et tidligt tidspunkt i ansøgningsprocessen, at der er lister over godkendte uddannelser, som du kan søge omudlandsstipendium til?”.
De studerendes synspunkt vedr. ”ville kunne have”-samarbejdsaftalerne og administrationen afdenneUmiddelbart mener knap 7 ud af 10 studerende, at det ingen betydning havde for valg af uddannelse, omderes uddannelsen var på positivlisten, eller om de skulle søge via en ”ville kunne have” –samarbejdsaftale for at få uddannelsen godkendt til udlandsstipendium, se figur 5.3.3. Majoriteten afstuderende lader sig således ikke afskrække af, at deres universitet eller uddannelse ikke er påpositivlisten, og at de skal i gang med en særskilt ansøgningsprocedure.Omvendt er det godt hver fjerde studerende, som svarer bekræftende på, at det har haft en betydning. Dettekan skyldes, at det opfattes som hurtigere og lettere at ansøge om udlandsstipendium til en uddannelse påpositivlisten, eller at denne gruppe studerende har mere tillid til de uddannelser, som står på positivlisten.
48
Figur 5.3.3 Andel studerende, for hvem det havde betydning, at uddannelsen i udlandet var påpositivlisten
6%26%JaNejVedikke68%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, UddannelsesministerietNote: Spørgsmålet lød: ”Havde det betydning for dit valg af uddannelse/uddannelsessted, om din uddannelse var på en liste over godkendteuddannelser til udlandsstipendium, så du ikke selv skulle søge om at få uddannelsen godkendt?”.
Ser man på, hvordan de studerende har opfattet selve ansøgningsprocessen, fremgår det, at studerende derhar været ude via ”ville kunne have”- samarbejdsaftaler i højere grad har fundet det svært at ansøge omudlandsstipendium end studerende, der har været ude via positivlisten. Knap halvdelen af de studerende,som har været ude via en ”ville kunne have”-samarbejdsaftale, var ”slet ikke” eller ”i mindre grad” enigei, at det samlet set var let at ansøge om udlandsstipendium, se figur 5.3.4. Det samme gælder for en ud affire, som har været ude via positivlisten.Figur 5.3.4 De studerendes opfattelse af, hvor let det samlet set har været at søge omudlandsstipendiumStuderende,somharværetafstedviaenpåfohåndgodkendtuddannelse(Positivlisten)Studerende,somharværetafstedviaen"villekunnehave"‐samarbejdsaftale80%70%60%50%40%30%20%10%0%IhøjellernogengradImindregradSletikke
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, UddannelsesministerietNote: Spørgsmålet lød: ”Var det samlet set let at ansøge om udlandsstipendium?”.
49
Både studerende, som har været ude via ”ville kunne have”- samarbejdsaftaler og via positivlisten, svarer,at det, som især har vanskeliggjort ansøgningen, er sagsbehandlingstiden (60 pct. af de adspurgte),korrespondancen med Udlandsenheden (55 pct.), problemer med at få fat i de korrekte dokumenter (54pct.), og det at man ikke kan sende dokumenter elektronisk (45 pct.)10. Derimod er der kun få af destuderende, der har fundet det svært at få kontakt til det udenlandske uddannelsessted (11 pct.), mens ca.25 pct. har fundet det svært at få det udenlandske uddannelsessted til at fremsende korrekte dokumenter.Det fremgår også, hvilke procedurer de studerende har opfattet som besværlige, da de skulle have enuddannelse godkendt til udlandsstipendium via en ”ville kunne have” -samarbejdsaftale. Over halvdelen afde studerende opfatter således godkendelsen af uddannelsen til SU såvel som den faglige godkendelse afuddannelsen til udlandsstipendium på uddannelsesinstitutionerne som besværlig, se tabel 5.3.3. Desudenfremgår det også af dette spørgsmål, at størstedelen af de studerende er kritiske i forhold tilsagsbehandlingstiden.Tabel 5.3.3 Forhold, som besværliggjorde de studerendes forløb med at få en uddannelse godkendttil udlandsstipendium via en ”ville kunne have”–samarbejdsaftaleI høj ellerAntal og pct. nogen gradAt uddannelsen skal godkendes til SUaf UdlandsenhedenAt uddannelsen skal godkendes af detDanske universitetKontakten til det udenlandskeuddannelsesstedSagsbehandlingstidenAntalProcentAntalProcentAntalProcentAntalProcent2226516448611823870I mindregrad5917631894285917Slet ikke4413872517852288Ved ikke17528893175
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, UddannelsesministerietNote: Spørgsmålet lød: ”Var der noget af nedenstående, som besværliggjorde forløbet med at få din ”ville kunne have”-uddannelse godkendt tiludlandsstipendium?”.
De studerendes vurdering af kvaliteten af ”ville kunne have” - samarbejdsaftalerneI spørgeskemaundersøgelsen er de studerende blevet spurgt til, hvilke forventninger og udfordringer deoplevede i forbindelse med deres udenlandske uddannelse. Sammenligner man igen svarene frastuderende, der er taget ud via henholdsvis positivlisten og en ”ville kunne have”-samarbejdsaftale, er derikke nogen forskel på svarene. Således har de vurderet den udenlandske uddannelse nogenlunde ens iforhold til eksempelvis uddannelsens faglige niveau, arbejdsbyrden på studiet og undervisernes sprogligefærdigheder. Også de praktiske udfordringer ved at tage ud i forhold til at finde bolig og adgangsregler påstudiet har de studerende vurderet ens, uanset om de har været ude via positivlisten eller en ”ville kunnehave”- samarbejdsaftale.Nedenfor er som eksempel vist en tabel, der viser de studerendes vurdering af fagligheden på denudenlandske uddannelse efter endt ophold. 34 pct. af dem, som har været ude på en ”ville kunne have”-samarbejdsaftale, mener, at fagligheden ved uddannelsen ”i nogen grad” eller ”i høj grad” var enudfordring, mens det gælder for 31 pct. af dem, som har været ude via positivlisten, se figur 5.3.5.
10 Det har været muligt for de studerende at sætte kryds ved flere forskellige kategorier. Derfor vil summen ikke runde op til 100 pct.
50
Figur 5.3.5 De studerendes opfattelse af den udenlandske uddannelses faglige niveauStuderende,somharværetafstedviaenpåfohåndgodkendtuddannelse(Positivlisten)Studerende,somharværetafstedviaen"villekunnehave"‐samarbejdsaftale80%70%60%50%40%30%20%10%0%IhøjellernogengradImindregradSletikke
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, UddannelsesministerietNote: Spørgsmålet lød: ”I hvilken grad var den udenlandske uddannelses faglige niveau en udfordring?”.
Uddannelsesinstitutionernes svarUddannelsesinstitutionernes synspunkter vedr. listerne og de kunstneriske/kulturelle uddannelserStuderende på de kunstneriske/kulturelle uddannelser kan som tidligere nævnt ikke komme ud viaudlandsstipendieordningen på et studieophold, men kun på en hel kandidatuddannelse på en uddannelse,som findes på ”Kulturministeriets liste”. Enkelte af de kunstneriske/kulturelle uddannelsesinstitutionerudtrykker ønske om, at det også bliver muligt at komme på korte studieophold viaudlandsstipendieordningen. Dette kunne bevirke en øget internationalisering på disse uddannelser.Nogle kunstneriske/kulturelle uddannelsesinstitutioner giver også udtryk for, at ordningen er for restriktivfor deres studerende, da det er meget begrænset med uddannelser, der er på Kulturministeriets liste. Detkan være svært for de studerende at forstå, at ordningen fungerer anderledes for deres uddannelser end forresten af de videregående uddannelser, hvor man kan komme ud på en ”ville kunne have”-samarbejdsaftale. Det foreslås derfor af enkelte uddannelsesinstitutioner, at Kulturministeriets listeudvides med flere uddannelser.Uddannelsesinstitutionernes synspunkter vedr. ”ville kunne have – samarbejdsaftalerne”De adspurgte medarbejdere på universiteterne ønsker, at ansøgningsprocessen i forhold til at søgeudlandsstipendium via en ”ville kunne have”-samarbejdsaftale skal gøres mere enkel og gennemsigtig.Processen opfattes som besværlig og tidskrævende for både de studerende og uddannelsesinstitutionerne.Samtidig nævnes det, at det ikke fremgår tydeligt af SU-hjemmesiden,www.su.dk/udland, hvordanprocessen er i forhold til de forskellige trin, f.eks. at uddannelsen først skal SU-godkendes, dernæst pågårder en faglig vurdering af uddannelsen til udlandsstipendium og sidst en fornyet henvendelse til Styrelsenfor Uddannelsesstøtte. Det er desuden vigtigt, at reglen om, at den udenlandske uddannelse skal være
51
godkendt til SU, før den studerende kan søge om at få uddannelsen optaget på listen over godkendteuddannelser på ”ville kunne have”-samarbejdsaftalelisten, efterleves.I nogle af universiteternes besvarelser peges der på et sæt standardiseret kriterier for, hvad denudenlandske uddannelse skal bedømmes på som en mulighed fremadrettet. I forlængelse af dette opfattesdet også som uklart, efter hvilke kriterier Styrelsen for Videregående uddannelse og Uddannelsesstøttegodkender uddannelserne, i forhold til om de er SU-berettigede, og i hvilken grad en vurdering af detfaglige indhold spiller ind.Omfanget af ”ville kunne have”-ansøgninger, som ikke kan godkendesI en vurdering af den kvalitetskontrol, universiteterne udfører, kan det være relevant at se på, hvor mangeansøgninger om at få en uddannelse godkendt til udlandsstipendium, som universiteterne ikke kangodkende. Dette kan give en indikation af, hvor svært det er at få en uddannelse godkendt.Siden udlandsstipendieordningens indførelse i 2008 har universiteterne ikke kunnet godkende 72ansøgninger til ”ville kunne have”-samarbejdsaftaler. Dette skal ses i forhold til, at der i perioden 2008/09til 2010/11 har været ca. 300 studerende ude via ”ville kunne have”-samarbejdsaftalerne. Universiteterneafviser primært ansøgningerne på grund af manglende akkreditering, for lavt fagligt niveau, manglendeforskningsbaseret undervisning og på grund af manglende ækvivalens med den pågældende, danskeuddannelse. Enkelte universiteter har slet ikke afvist nogen ansøgninger siden sommeren 2010.Erhvervsakademierne påpeger, at deres dimittender, som har en professionsorienteret bacheloruddannelse,ofte vil søge videre i samme spor, når de undersøger muligheden for at tage en kandidatuddannelse iudlandet. Der udbydes således en række kandidatuddannelser i udlandet, som er mere professionsrettede,og erhvervsakademierne er bekymret over, hvorvidt universiteterne har dette for øje, når de skal godkende”kunne ville have”-samarbejdsaftalerne. Især udtrykker de bekymring for, i hvilke grad universiteterne harøje for deres dimittenders perspektiv, når de godkender uddannelserne, da de oplever, at deres studerendeofte får afslag på deres ansøgning om en ”kunne ville have”-aftale.I forlængelse af ovenstående vurderer erhvervsakademierne, at de påtager sig en omfattendevejledningsbyrde i forbindelse med deres egne bachelordimittender, der ønsker at søge enkandidatuddannelse i udlandet via udlandsstipendieordningen. Dette da de studerende typisk opsøgervejledning, mens de er indskrevet på erhvervsakademiuddannelsen, og det derfor ofte er nærliggende forde studerende at søge vejledning lokalt frem for at henvende sig til et universitet.På Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner (nogle er nu overgået til Uddannelsesministeriet) kontaktesman af og til af studerende, der ønsker at få optaget nye uddannelser på den såkaldte kulturministerielleliste, selv om det ikke er muligt at tilføje flere uddannelser til denne liste. Enkelte af dekunstneriske/kulturelle institutioner stiller forslag om, at listen udvides.Det er vigtigt at påpege, at det ikke kun er universiteterne, der kan afvise en ansøgning om tilføjelse af enuddannelse til positivlisten via ”ville kunne have”-ordningen. Eksempelvis skal Styrelsen forVideregående Uddannelse og Uddannelsesstøtte også kunne godkende uddannelsen til SU, før der kantildeles udlandsstipendium. Der foregår således i dag en ”dobbeltgodkendelse” af de udenlandskeuddannelser, der søges udlandsstipendium til via ”kunne ville have”- samarbejdsaftalerne – dauddannelsen både skal kunne godkendes til SU af Styrelsen for Videregående Uddannelse ogUddannelsesstøtte, men også skal godkendes til udlandsstipendium af de danske uddannelsesinstitutioner.I princippet kan der derfor være uddannelser, som står på positivlisten og dermed er godkendt tiludlandsstipendium, som ikke kan godkendes til SU – og dermed kan den studerende heller ikke fåudlandsstipendium til uddannelsen, da kravet til at modtage udlandsstipendium er, at man kan få SU.
52
5.4 Udlandsstipendieordningens takststrukturI dette afsnit vil takststrukturen, som benyttes til at beregne udlandsstipendiet størrelse, blive belyst.Denne problemstilling var også med i 15-måneders statusopgørelsen fra oktober 2009 overudlandsstipendieordningen, da uddannelsesinstitutionerne dengang tilkendegav, at de oplevedevanskeligheder med at takstindplacere udenlandsstipendier i forhold til de udenlandske uddannelser. Førstvil procedurerne omkring takstindplaceringen af de udenlandske uddannelser blive belyst, og derefterfølger en gennemgang af uddannelsesinstitutionerne synspunkter på takstindplaceringen. Sidst vilresultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i forhold til de studerendes synspunkt på takstfastsættelsen samtudlandsstipendiets størrelse, og i hvor høj grad, det dækker undervisningsafgiften, blive belyst.Procedurerne for takstindplaceringen af de udenlandske uddannelserDe studerende kan både i forhold til studieophold og hele uddannelser maksimalt få det beløb iudlandsstipendium, som en dansk uddannelsesinstitution ville have modtaget for en lignende uddannelse iDanmark. Det er altså en ”tænkt” takstindplacering af den udenlandske uddannelse i den dansketakststruktur, der afgør det maksimale udlandsstipendium. Hensigten med dette er at sikre, at ordningen erudgiftsneutral set i et samfundsmæssigt perspektiv, og at danske studerende, som læser på den sammeudenlandske uddannelse, modtager det samme beløb. For at lette denne proces er der udarbejdet envejledning vedr. takstindplacering. Som en del af denne vejledning er de relevante takster indført i deninternationale uddannelsesgruppering (ISCED), som bruges til international uddannelsesstatistik af FN,OECD og EU. I forhold til hele kandidatuddannelser er de relevante takster i øvrigt anført på de tre lister,som på baggrund af uddannelsernes tidligere ressortmæssige forhold bliver benævnt somSamarbejdsaftalelisten, Undervisningsministeriets liste og Kulturministeriets liste11.Uddannelsesinstitutionernes svarUddannelsesinstitutionernes synspunkter berører tre problemstillinger: 1) Den administrative del aftakstindplaceringen, 2) Det retfærdige i selve takstindplaceringen for de studerende og 3)Udlandsstipendiets beløbsstørrelse.I forhold til takstindplaceringen oplever uddannelsesinstitutionerne, at det kan være svært attakstindplacere de udenlandske uddannelser. Dette gælder især for kurser, som ligger i gråzonen mellemflere danske uddannelser med forskellige takster. De udenlandske uddannelser ligner nemlig ikke altid dedanske, og det er derfor ofte op til den enkelte medarbejders skøn, hvordan uddannelsen takstindplaceres.Derfor opleves takstindplaceringen af de udenlandske uddannelser også som en meget tidskrævendeproces af flere af de danske uddannelsesinstitutioner.Dertil kommer, at uddannelsesinstitutionerne ikke altid fra starten af planlægningsfasen kan vejlede destuderende i, hvilke beløb de kan modtage i udlandsstipendium. Det kan derfor være svært for destuderende at regne sig frem til, hvor mange penge de kan få i udlandsstipendium, hvilket skaber utryghedi planlægningsfasen. Et universitet oplyser imidlertid at have udviklet en vejledning til de studerende over,hvordan de overordnede uddannelser indplaceres. Dette har bevirket, at vejledningen får færrehenvendelser fra de studerende omkring takstindplaceringen.Ifølge uddannelsesinstitutionerne finder de studerende det uretfærdigt, at der tildeles forskelligebeløbsstørrelser afhængig af, hvilke kurser der vælges. Undervisningsafgiften er ofte den samme for dedanske studerende på de udenlandske uddannelser - uanset om de tager f.eks. naturvidenskabelige eller
De tre satser på universiteterne, som udgør taksterne i 2011 er kr. 98.100 (naturvidenskabelige, tekniskvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser), kr. 67.100 (kombinationsuddannelser) og kr. 46.200(humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser). Der er andre takster for erhvervsakademiuddannelserne,professionsbacheloruddannelserne og de kunstneriske uddannelser.
11
53
humanistiske kurser - men de studerende får tildelt forskellige beløb i udlandsstipendium, fordi den danskestats betaling for disse uddannelser på danske uddannelsesinstitutioner er forskellig.I forhold til udlandsstipendiets størrelse vurderes nogle af taksterne at være for lave i forhold til at dækkeuddannelser i de attraktive engelsksprogede lande. Der er derfor - trods muligheden for udlandsstipendium- en betydelig udgift forbundet med sådanne uddannelsesophold.Opgørelser over udlandsstipendiets dækningsgrad og de studerendes svar fraspørgeskemaundersøgelseCa. 35 pct. af de studerende mener, at det ”i mindre grad” eller ”slet ikke” er let at forstå, hvordanudlandsstipendiet bliver beregnet, mens over halvdelen ”i nogen grad” eller ”i høj grad” finder det let. Derer således en majoritet, der ikke synes, det er svært at forstå, hvordan udlandsstipendiet beregnes, se figur5.4.1. At der er en rimelig stor spredning i forhold til, hvorledes de studerende mener, de kan gennemskueberegningen af deres udlandsstipendium, kan hænge sammen med, at det er forskellige uddannelser, destuderer i udlandet. Eksempelvis er det ikke så kompliceret for Copenhagen Business School at vejlede destuderende, som ønsker at tage business kurser i udlandet, da denne type kurser altid udløser den lavestetaxametertakst for uddannelser under Uddannelsesministeriet, som i 2011 var på 46.200 kr. om året. Tilgengæld kan det f.eks. være sværere for en ingeniørstuderende fra Danmarks Tekniske Universitet, somønsker at tage både ingeniørkurser og f.eks. sprog-, eller managementkurser, at forstå, at kurserne blivertakstindplaceret forskelligt.Figur 5.4.1 De studerendes opfattelse af, hvorvidt det er let at forstå beregningen afudlandsstipendiets størrelseStudieopholdHelkandidatuddannelse
50%45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%IhøjgradInogengradImindregradSletikke
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, UddannelsesministerietNote: Spørgsmålet lød: ”Er/var det let at forstå, hvordan udlandsstipendiet bliver beregnet, og dermed hvor meget du kan/kunne få iudlandsstipendium?
Især studerende, der har læst på en hel kandidatuddannelse i udlandet, har oplevet forløbet med at fåudbetalt udlandsstipendiet som besværligt. Således oplevede næsten 70 pct. af de studerende ved en helkandidatuddannelse forløbet med at få udbetalt udlandsstipendium som vanskeligt. Det samme gælder forca. 40 pct. af de studerende på et studieophold. Den store forskel i, hvor besværligt de studerende haroplevet denne proces, skyldes, at de administrative procedurer er forskellige alt afhængigt af, om denstuderende skal på et studieophold eller en hel kandidatuddannelse. Skal en studerende ud på etstudieophold, skal der f.eks. ikke selvstændigt søges om SU til uddannelsen også, hvis den kanforhåndsgodkendes af den danske uddannelsesinstitution og indgå som en del af den danske uddannelse.Samtidig foregår det meste af administrationen ude på den danske uddannelsesinstitution. Tager den
54
studerende derimod ud på en hel kandidatuddannelse, er det i højere grad Styrelsen for VideregåendeUddannelser og Uddannelsesstøtte, som administrerer ordningen, og den studerende skal ikke bare haveuddannelsen godkendt til udlandsstipendium, men også først have den godkendt til SU, se figur 5.4.2.Figur 5.4.2 De studerendes oplevelse af forløbet med at få udbetalt udlandsstipendiumStudieopholdHelkandidatuddannelse
40%35%30%25%20%15%10%5%0%MegetnemtNemtLidtbesværligtMegetbesværligtKanikkehuske
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, UddannelsesministerietNote: Spørgsmålet lød: ”Hvordan oplevede du forløbet med at få udbetalt udlandsstipendiet?
Figur 5.4.3. og 5.4.4. viser, hvor stor en andel af studieafgiften på den udenlandske uddannelsesinstitution,som blev dækket af udlandsstipendiet, i forhold til hvor stor en del den studerende havde forventet, atudlandsstipendiet ville dække. Figurerne viser, at der både for studieophold og hele kandidatuddannelservar en forventning om at få dækket en større andel af studieafgiften med udlandsstipendiet, end destuderende faktisk fik dækket. Henholdsvis 38 pct. (for studieophold) og 43 pct. (for helkandidatuddannelse) fik dækket størstedelen af studieudgiften (i denne sammenhæng svarende til 76-100pct.), mens flere, nemlig 54 pct. og 53 pct., havde en forventning om at få dækket 76-100 pct. afstudieafgiften. Dette kan bl.a. skyldes, at nogle af de studerende har svært ved at gennemskue, hvordantaksten for udlandsstipendiet bliver beregnet. Figurerne viser, at der ikke er afgørende forskel på hverkenfaktisk eller forventet dækningsgrad for studieophold eller hel kandidatuddannelse.Figur 5.4.3 Udlandsstipendiet faktiske og forventede dækningsgrad af studie-/undervisningsafgiften –for studieophold60%50%40%30%20%10%0%0‐25%26‐50%Faktiskdækketandel51‐75%76‐100%VedikkeForventetdækketandel
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet
55
Note: Spørgsmålet lød: ”Hvor mange procent af studie-/undervisningsafgiften blev dækket af udlandsstipendiet?” ”Hvor mange procent af studie-/undervisningsafgiften havde du forventet at udlandsstipendiet ville dække?”
Figur 5.4.4 Udlandsstipendiet faktiske og forventede dækningsgrad af studie-/undervisningsafgiften –for hel kandidatuddannelse
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet.Note: Spørgsmålet lød: ”Hvor mange procent af studie-/undervisningsafgiften blev dækket af udlandsstipendiet?””Hvor mange procent af studie-/undervisningsafgiften havde du forventet, at udlandsstipendiet ville dække?”
Som nævnt er der pga. takststrukturen forskelle i størrelsen af udlandsstipendiet afhængigt af hvilkenuddannelse, der tages i udlandet. Dette afspejler sig i de studerendes svar i spørgeskemaundersøgelsenvedrørende, hvor stor en andel af studieafgiften, der blev dækket af udlandsstipendiet.For studerende på studieophold er der en langt større andel, som fik dækket størstedelen (76-100 pct.) afstudieafgiften på fagområderne teknisk videnskab og naturvidenskab end gennemsnittet af studerende, sefigur 5.4.5. Hele 75 pct. på teknisk videnskab og 70 pct. på naturvidenskab fik således dækket 76-100 pct.af deres studieafgift via udlandsstipendiet, mens de øvrige fagområder fik dækket ca. 40 pct. Enesteundtagelse er samfundsvidenskab, hvor 25 pct. af de studerende fik dækket 76-100 pct. af studieafgiftenvia udlandsstipendiet. Det er således uddannelser inden for fagområderne samfundsvidenskab oghumaniora, der får den mindste del af deres studieafgift dækket, mens det også er disse fagområder, somudgør langt den største andel af de uddannelser, der udbetales udlandsstipendium til studieophold til. 45pct. af stipendierne udbetales således til uddannelser inden for samfundsvidenskab, mens 16 pct. findesinden for humaniora. 8 pct. findes inden for henholdsvis teknisk videnskab og naturvidenskab.
56
Figur 5.4.5 Andel studerende, som fik dækket 76-100 pct. af studie-/undervisningsafgiften afudlandsstipendiet, fordelt på fagområde – for studieophold80%70%60%50%40%30%20%10%0%TEKNATSUNDAndetHUMSAM
Gennemsnit
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet
For udlandsstipendium til hel kandidatuddannelse ser dækningsgraden fordelt på fagområder lidtanderledes ud. Her er det uddannelser inden for naturvidenskab og sundhedsvidenskab, hvor fleststuderende får dækket størstedelen af studieafgiften (76-100 pct.), se figur 5.4.6. I modsætning tilstudieophold ligger uddannelser inden for teknisk videnskab under den gennemsnitlige andel, der fårdækket 76-100 pct., mens uddannelser inden for samfundsvidenskab - ligesom tilfældet også var forstudieophold - har den laveste andel, der får dækket 76-100 pct., nemlig 32 pct. Uddannelser inden forsamfundsvidenskab udgør hele 51 pct. af det samlede antal uddannelser, hvor der er blevet tildeltudlandsstipendium til hel kandidatuddannelse.Figur 5.4.6 Andel studerende, som fik dækket 76-100 pct. af studie-/undervisningsafgiften afudlandsstipendiet, fordelt på fagområde – for hel kandidatuddannelse70%60%50%40%30%20%10%0%TEKNATSUNDAndetHUMSAMGennemsnit
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet.
De studerendes finansiering af ”restbeløbet” og udlægStørstedelen af opholdet på både studieophold og en hel kandidatuddannelse i udlandet medudlandsstipendium er udover selve udlandsstipendiet blevet finansieret af SU’en, se figur 5.4.7. og 5.4.8.De studerendes selvfinansiering dækker både den del af undervisningsafgiften, som udlandsstipendieteventuelt ikke har dækket, og andre ekstra udgifter, de studerende kan have i forbindelse med etudlandsophold (bolig, rejse, forsikring mv.)
57
Udover SU finansieres udgifterne via egen opsparing og legater. Der er dog også over 40 pct., som har fåetbidrag fra familie/forældre, og ca. 30 pct. som har måttet optage et lån i Danmark.Figur 5.4.7 Finansieringen af den del af opholdet på et studieophold, som udlandsstipendiet ikkedækkerGennemlegaterGennemEU‐stipendierGennemlånoptagetiDanmarkStipendier/lånfraværtsladVedatarbejdeunderminestudieriudlandetEgenopsparingBidragfrafamilie/forældreSU0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet.Note: Spørgsmålet lød: ”Hvordan finansierede du de resterende udgifter i forbindelse med dit studieophold?”Anm.: De studerende har kunnet angive flere finansieringskilder, og summen af svarende giver derfor ikke 100 pct.
Figur 5.4.8 Finansieringen af den del af opholdet på en hel , som udlandsstipendiet ikke dækkerGennemlegaterGennemEU‐stipendierGennemlånoptagetiDanmarkStipendier/lånfraværtsladVedatarbejdeunderminestudieriudlandetEgenopsparingBidragfrafamilie/forældreSU0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet.Note: Spørgsmålet lød: ”Hvordan finansierede du de resterende udgifter i forbindelse med din hele kandidatuddannelse?”Anm.: De studerende har kunnet angive flere finansieringskilder, og summen af svarende giver derfor ikke 100 pct.
58
Figur 5.4.9 Antal måneder, de studerende selv har måttet lægge ud for udlandsstipendiet, inden detblev udbetaltStuderendesomharværetafstedpåstudieopholdStuderendesomharværetafstedpåenhelkandidatuddannelse2520151050VedUnderen EnmånedToTreFireMereendmånedmåneder måneder månederfireikke/kanmåneder ikkehuskeKilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet.Note: Spørgsmålet lød: ”Hvor lang tid gik der, fra du selv lagde ud, til du fik udbetalt udlandsstipendiet?”
5.5 Indmeriteringen efter endt studieophold og antal af ECTS-point der kan tildelesudlandsstipendium tilDer er i SU-loven intet krav til de studerende om, at deskalindmeritere deres optjente ECTS-point fra denudenlandske uddannelse, når de kommer tilbage til Danmark. Det eneste krav er, at den danskeuddannelsesinstitution ved studieophold skal forhåndsgodkende den udenlandske uddannelse, før der kantildeles udlandsstipendium. Det kan nævnes, at det samme gør sig gældende, hvis en studerende tager påstudieophold via en udvekslingsaftale eller f.eks. vælger at tage et studieophold på en anden danskuddannelsesinstitution. I så fald kan der heller ikke stilles krav til den studerende om indmeritering af deoptjente ECTS-points.Universiteterne har tidligere henvendt sig til Uddannelsesministeriet med et ønske om at kunne kræve afde studerende, at deskalindmeritere studieophold ved en udenlandsk uddannelse umiddelbart efterhjemkomsten. Universiteterne er bekymrede over, at mange studerende først indmeriterer deres optjenteECTS-points ved en udenlandsk uddannelsesinstitution, lige inden de skal bruge deres uddannelsesbevis.Dette giver universiteterne en uhensigtsmæssig arbejdsbyrde, og de ønsker derfor at have størreindflydelse på, hvornår de studerende får indmeriteret deres optjente ECTS-points.Uddannelsesinstitutionernes synspunkter på administrationen i forbindelse medforhåndsgodkendelse og indmeritering af ECTS-pointsDer er forskellige procedurer på universiteterne og de øvrige uddannelsesinstitutioner for, hvordanforhåndsgodkendelsen og indmeriteringen af optjente ECTS-points for udenlandske uddannelser viaudlandsstipendieordningen foregår. På enkelte universiteter har de f.eks. gode erfaringer med atadministrere via en database, hvor alle forhåndsgodkendte fag hos udenlandske partneruniversiteterregistreres. Hvis den studerende vælger en uddannelse fra databasen, kan han/hun generere enforhåndsgodkendelse uden yderligere sagsbehandling. Ligeså arbejdes der på, at forhåndsgodkendelsenautomatisk skal konverteres til endelig merit, når studienævnet modtager dokumentation for, at de aftaltefag er bestået.
59
En del universiteter har haft en øget fokus på indmeriteringen af de optjente ECTS-points og retterhenvendelse til studerende, der har været på studieophold, hvor de opfordrer dem til at få indmeriteretderes ECTS-points. Flere universiteter giver udtryk for, at stort set alle de optjente ECTS-pointsindmeriteres, mens andre vurderer, at det ca. er tre ud af fire studerende, der indmeriterer de optjenteECTS-points.I forhold til professionshøjskolerne er opfattelsen generelt, at de studerende får indmeriteret deres optjenteECTS-points. Uddannelsesinstitutionerne har også her forskellige procedurer for indmeriteringen afoptjente ECTS-points. De fleste vejleder de studerende i at få indmeriteret deres forhåndsgodkendteECTS-points, og beder om dokumentation for, at de forhåndsgodkendte fag er bestået. Nogleprofessionshøjskoler beder efter endt studieophold den studerende om at evaluere opholdet og kræver, atde studerende skal have endeligt godkendt deres udvekslingsophold, inden de kan gå til den mundtligebacheloreksamen.Faktisk godkendt merit efter endt ophold med udlandsstipendiumI spørgeskemaundersøgelsen svarer 71 pct. af de studerende, at de har fået godkendt alle de ECTS-point,der var forhåndsgodkendt (her defineret som fuld merit), se figur 5.5.1. Tallet er givetvis højere, da 18 pct.af de studerende endnu ikke har fået færdigbehandlet deres meritansøgninger. Det er således langtstørstedelen af de studerende, som får fuld eller delvis merit. Kun ganske få har svaret, at de ikke fik meritfor opholdet.
Figur 5.5.1 Andel studerende på studieophold, der har fået merit for deres ophold80%70%60%50%40%30%20%10%0%Jegfikfuldmerit Jegfikdelvismerit Jegfikikkemerit Jegharendnuikkeformitopholdformitopholdformitophold fåetmeritformitopholdKilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, UddannelsesministerietNote: Spørgsmålet lød: ”Har du fået merit for dit studieophold?”
Ser man på de få studerende, som ikke har fået noget merit overhovedet, svarer en stor andel (ca. 40 pct.),at de ikke har fået fuld merit, fordi de ikke har søgt om det. Ca. 18 pct. svarer, at det er, fordi de fravalgteat få meritten overført, mens ca. 40 pct. angiver, at der er en anden årsag (se figur 5.5.2).
60
Figur 5.5.2 De studerendes forklaring på ikke at have fået meritFordijegikkefulgtekursermeddetsamledeantalETCS,dervaraftaltiforhåndsgodkendelsenFordidekurser,jeghavdefåetforhåndsgodkendt,ikkeblevudbudtalligevelFordijegfravalgteatfølgedekurser,dervarforhåndsgodkendtFordijegikkebestoddekurser,jegfulgteFordijegfravalgteatfåmerittenoverførtFordijegikkehavdesøgtomdetAfandenårsag051015202530354045
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, UddannelsesministerietNote: Spørgsmålet lød: ”Jeg fik ikke merit fordi…”
Det ser generelt ud til, at der ikke er det store problem med at få merit for optjente ECTS-points via etstudieophold i udlandet med udlandsstipendieordningen. Langt de fleste får fuld eller delvis merit. Det ersåledes mest i forhold til proceduren med at få indmeriteret de optjente ECTS-points umiddelbart efterendt udlandsophold, at der kan være en udfordring. En del studerende skubber denne proces foran sig ogfår først søgt om meritgodkendelse i slutningen af deres uddannelse, hvilket uddannelsesinstitutionernefinder uhensigtsmæssigt i forhold til deres arbejdsgange.
Antal ECTS-point, der kan gives udlandsstipendium tilIfølge reglerne for udlandsstipendieordningen kan der tildeles udlandsstipendium til uddannelse i udlandeti maksimum to år og i op til 60 ECTS-points pr. år. Der bliver således taget udgangspunkt i et dobbelt kravfor tildelingen af udlandsstipendium – antal ECTS-point og perioden disse optjenes i. Det betyder, atstuderende, der f.eks. kan tage en kandidatuddannelse inden for ét år ved en udenlandskuddannelsesinstitution, som udløser 90 ECTS point, ”kun” kan få tildelt udlandsstipendium til 60 ECTS-points i det givne år. Nogle studerende føler derfor, at de kommer i klemme i reglerne og får en højegenbetaling, hvis de ønsker at tage uddannelsen hurtigt, da de i ovenstående eksempel vil modtage 2/3udlandsstipendium i forhold til det, som de mener, de bør være berettiget til.Baggrunden for indførelsen af tidsperspektivet er i reglen, at der er en usikkerhed i forhold til, at nogleudenlandske uddannelser muligvis ikke følger Bologna-praksis og derfor udbyder for mange ECTS-pointinden for en given periode, hvilket kan skabe en urimelig konkurrence i forhold til de danskeuddannelsesinstitutioner. Der er således en risiko for, at nogle lande blot bruger et andet målesystem medet større antal ECTS-point inden for en given periode.I forhold til uddannelser i Danmark og muligheden for at tage flere end 60 ECTS-point pr. år ved et dansk12universitet står der i universitetsloven, at 60 ECTS-point svarer til ét års heltidsstudier . Det er dog12 Det fremgår af universitetslovens § 4, stk. 1, at universitetet kan udbyde forskningsbaserede heltidsuddannelser, som er selvstændigeafrundede uddannelsesforløb, herunder bacheloruddannelser på 180 ECTS-point og kandidatuddannelser på 120 ECTS-point. 60 ECTS-pointsvarer til 1 års heltidsstudier, jf. universitetslovens § 4, stk. 2.
61
universiteterne selv, der som led i deres faglige selvstyre beslutter, hvordan undervisningen tilrettelægges.Der er ikke centralt fastsatte regler, der forhindrer, at studerende kan gennemføre en uddannelse på korteretid end normeringen. Dette vil afhænge af de regler, som universitetet har fastsat for den enkelteuddannelse. Universiteterne skal tilrettelægge deres uddannelsesforløb på en sådan måde, at den fagligeprogression og sammenhæng sikres. Det vil derfor i praksis ofte være vanskeligt at gennemføre på undernormeret tid.Der er imidlertid som udgangspunkt ikke noget til hinder for, at en studerende vælger at tage flere ECTS-point pr. studieår, end uddannelsen er normeret til, og dermed blive hurtigere færdig. Universiteterne kandog ikke stille krav herom, ligesom de studerende ikke har retskrav på at kunne gennemføre uddannelsenpå kortere tid end normeringen.
62
Kapitel 6. Det økonomiske aspekt iudlandsstipendieordningenUdlandsstipendieordningen reguleres i SU-loven og administreres af Styrelsen for VideregåendeUddannelser og Uddannelsesstøtte. Derudover har uddannelsesinstitutionerne en række administrativeopgaver, de skal varetage i forhold til de danske studerende, der ønsker at søge om udlandsstipendium tilstudieophold i udlandet, ligesom de har en vejledningsrolle i forhold til studerende, som ønsker at tage enhel kandidatuddannelse i udlandet. I dette kapitel gives der et overblik over økonomien iudlandsstipendieordningen og de administrative omkostninger ved ordningen. Følgende vil blive belyst:6.1 Tildelte beløb i udlandsstipendium6.2 De anslåede og anvendte udgifter til administration af ordningen6.3 Uddannelsesstedernes administration af udlandsstipendieordningen6.4 Udlandsstipendieordningens betydning for uddannelsesinstitutionernes økonomi ogadministrative byrde.
6.1 Tildelte beløb i udlandsstipendiumI udlandsstipendieordningens første fire år er der på finansloven afsat en bevilling til selveudlandsstipendierne på samlet set 209,6 mio. kr. Regnskabet viser, at der er tildelt 147,0 mio. kr. iordningens første fire år. Især i de første par år, efter udlandsstipendieordningen blev indført, varaktiviteten lavere end skønnet. Dette skyldes, at det tog noget tid, inden ordningen blev kendt og udbredtblandt de studerende.Tabel 6.1.1 Bevilling og regnskab på Finanslov i mio. kr. (2012-priser)Finanslov posteringBevillingRegnskab/budgetDifference200828,210,118,1200968,133,234,92010 1)56,446,89,6201156,956,90,0201257,357,30,0
Kilde: Uddannelsesministeriet.Note: I 2011 og 2012 forventes aktiviteten og dermed regnskabet at svare til bevillingen.
6.2 De anslåede og anvendte udgifter til administration af ordningenDet lovforslag der etablerede ordningen udlandsstipendieordningen indeholder et skøn over, hvor storeudgifterne til at administrere ordningen i Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtteville blive. Skønnet baserede sig på en række antagelser bl.a., at ordningen ville kræve engangsbevilling tiludvikling af it-system. Dette skulle bl.a. sikre, at den enkelte studerendes forbrug af udlandsstipendierikke overskred de tidsmæssige rammer i lovforslaget, herunder den samlede ramme på to studieår.Etableringsudgifterne til it-understøttelsen af ordningen blev vurderet til at være ca. 2,0 mio. kr. (som blevmedregnet i skønnet for 2008).Det blev derudover beskrevet, at der ville være driftsudgifter til information og vejledning til destuderende og til understøttelse af uddannelsesinstitutionernes administration samt til administration afudlandsstipendieordningen – herunder til at behandle ansøgninger og fastsætte, hvilken taxametersats derskal udbetales efter. Endvidere ville der være driftsudgifter til administrationen af SU som følge af denforventede øgede udrejse – herunder til sagsbehandling om godkendelse af uddannelser i udlandet, som erberettigede til SU, og behandling af ændringsansøgninger.
63
Endelig blev det også beskrevet, at der ville være udgifter til den statistiske overvågning og evaluering afadministrationen af ordningerne og deres uddannelsesmæssige effekt. De samlede årlige driftsudgifteranslås til 1,6 mio. kr., hvoraf løn udgør 1,1 mio. kr. og øvrig drift 0,5 mio. kr.I lovforslaget fremgik det, at de samlede udgifter til ordningen finansieredes dels af de afsatteglobaliseringsmidler i 2008 og 2009 på hhv. 12,0 mio. kr. og 15,0 mio. kr., dels af en automatisk nedgangi antallet af udbetalte taxametertilskud til universiteter m.fl. på ca. 16,0 mio. kr. i 2008 og 47,6 mio. kr. i2009. Denne nedgang i aktiviteten på de videregående uddannelser skyldes, at noget af studieaktivitetensom følge af ordningen foregår i udlandet i stedet for at finde sted ved de danske uddannelsesinstitutioner.I nedenstående tabel fremgår de skønnede udgifter til administrationen af ordningen ved fuld indkøring fra2009.Den politiske aftale om udlandsstipendier og de deraf afsatte bevillinger omfattede kun 2008 og 2009. Derskulle i forbindelse med den fortsatte udmøntning af globaliseringspuljen tages stilling til eventuellejusteringer af ordningerne samt til de ufinansierede aktiviteter for årene 2010 og fremover, hvorfornedenstående overslag kun var foreløbige.Tabel 6.2.1 Aktivitetsskøn over de administrative udgifter i styrelsen 2008-2015i mio. kr. (2012-priser)Administration20082,920091,720101,720111,720121,720131,720141,720151,7
Kilde: Lovforslag L 208 fremsat den 12. april 2007. Bemærkninger til lovforslaget. Side 7-9.
Der blev således skønnet, at de administrative udgifter i ordningens første fire år ville være ca. 7,5 mio. kr.Afslutningsvis blev det noteret, at selvom ordningen evt. blev udfaset efter 2009, ville den medføremerudgifter flere år fremover. Med den valgte model skulle aftalepartierne ifølge lovforslagetsbemærkninger dermed også være indstillet på at lade globaliseringspuljen finansiere omkostningerne hertileller fremskaffe alternativ finansiering.Styrelsens anvendte administrationsudgifter 2008-2010Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte (tidligere SU-styrelsen) har iudlandsstipendieordningens første fire år anvendt ca. 9.1 mio. kr. i administrationsudgifter, se tabel 6.2.2.Tabel 6.2.2 Anvendte administrationsudgifter i mio. kr. (2012-priser)AdministrationAdministrationsudgifter - andel af tildelt stipendiumAdministrationsudgifter - andel af bevilling20081,413,85,020092,4--- Procent ---7,23,520102,75,84,82011 1)2,64,64,6
1) Baseret på skøn i Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte på baggrund af udviklingen fra 1. januar 2011 – 1. november2011. Skønnet er behæftet med en vis usikkerhed.
Beregningerne er baseret på grundlag af de samlede udgifter til lønsum, it-udvikling og øvrige drift iordningens første fire år, hvor det er estimeret, at 25 pct. af de samlede omkostninger på udlandsområdet i2008 blev anvendt på udlandsstipendieordningen stigende til 35 pct. i de efterfølgende år.Sammenholder man administrationsudgifterne i forhold til det oprindelige overslag over aktivitetsskønnetover de administrative udgifter fremgår det, at de bevilgede ressourcer ikke har været tilstrækkelige iforhold til de faktisk anvendte administrationsudgifter. Skønnet blev foretaget i starten aflovgivningsprocessen og baserede sig på dette tidspunkt på et forslag om, at de studerende kun skullekunne tage ud på en hel kandidatuddannelse via ”Universitetslisten”, ”Undervisningsministeriets liste” og
64
”Kulturministeriets liste”. Senere blev det imidlertid besluttet, at det også skulle være muligt at tage ud via”Samarbejdsaftalelisten” og ”ville kunne have” – samarbejdsaftalerne, uden at skønnet overadministrationsudgifterne blev ændret. Netop ”ville kunne have”-samarbejdsaftalerne har vist sig at væretunge at administrere. Derfor har det været nødvendigt at prioritere ressourcer fra Styrelsen forVideregående Uddannelser og Uddannelsesstøttes andre ressourcer, herunder den eksisterendemedarbejderpulje, som har haft ansvar for sagsbehandlingen af ansøgninger om SU til uddannelse iudlandet, til udlandsstipendieordningen. Som det ses af tabel 6.2.2, udgør administrationsudgifterne i 2011under 5 pct. af udgifterne til stipendier.I drøftelser over det fremtidige finansieringsgrundlag bør det vurderes, om de antagelser i forhold tiladministrationsudgifterne, der blev lavet i 2007, fortsat er rimelige. Også ud fra en betragtning om, at detser ud til, at aktiviteten over antal studerende, der modtager udlandsstipendium, fortsat er stigende, og at”ville kunne have”-ordningen i sin nuværende form kræver meget administration.Dødvægtstab ved udlandsstipendieordningenEn del af de studerende, der har modtaget udlandsstipendium til hele kandidatuddannelser, ville formentligselv have betalt studieafgiften, og en del af modtagerne af udlandsstipendium til udvekslingsophold villeuden tvivl være rejst ud alligevel på selvarrangerede ophold, hvis ordningen ikke havde eksisteret.Udgifterne til disse studerende betegnes I det lovforslag, der etablerede udlandsstipendieordningen, som”dødvægtstab”. I lovforslaget skønnes dødvægten at udgøre omkring en tredjedel af de studerende, dertager en kandidatuddannelse og 15-20 pct. af de studerende på udvekslingsophold. Desuden måforudbetalinger af udlandsstipendier svarende til den af institutionen meddelte forhåndsmerit, ifølgelovforslaget, forudses at indebære et tab, idet en del af de studerende på studieophold i udlandeterfaringsmæssigt kun gennemfører dele af de uddannelsesmoduler, der er givet forhåndsmerit til. Dette tabskønnes at udgøre i størrelsesordenen 30 pct. af de bagudbetalte taxametertilskud.Det er ikke muligt at beregne dødvægten i forbindelse med udlandsstipendieordningen. Det fremgår dog afafsnit 3.1., at 28 pct. af de studerende, der har modtaget udlandsstipendium til hele kandidatuddannelser iforvejen havde en uddannelse svarende til en kandidatuddannelse. Desuden ses det, at 24 pct. afmodtagerne har taget en bacheloruddannelse i udlandet, før de nu tager en kandidatuddannelse i udlandetmed udlandsstipendium. Det må antages, at en del af disse studerende enten ikke ville have taget endnu enkandidatuddannelse, eller selv havde betalt studieafgiften, hvis udlandsstipendieordningen ikke havdeeksisteret. Det må derfor formodes, at der i forbindelse med denne del af ordningen er et vist dødvægtstabi forhold til den gruppe af studerende, der ville have læst en kandidatuddannelse, selvom de ikke havdekunne få udlandsstipendium.Dødvægten i forbindelse med studieophold er meget vanskelig at opgøre – bl.a. fordi omfanget afselvarrangerede ophold før og efter indførelsen af udlandsstipendieordningen ikke kendes.Det fremgår af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse, jf. afsnit 5.5, at langt størstedelen af destuderende får fuld eller delvis merit, idet 71 pct. svarer, at de har fået godkendt alle de ECTS-point, dervar forhåndsgodkendt, og 18 pct. har endnu ikke fået færdigbehandlet deres meritansøgning. På dennebaggrund må den faktiske merudgift ved tab af ECTS-point pga. manglende meritgodkendelse vurderes atvære lavere end skønnet i lovforslaget.
6.3 Uddannelsesstedernes administration af udlandsstipendieordningenI efteråret 2008 blev det besluttet, at universiteterne i 2009 ville få tildelt et tilskud til administrationen afudlandsstipendieordningen. I 2010-2012 er der afsat 6,6 mio. kr. årligt til administration afudlandsstipendieordningen på universiteterne, mens der er afsat 1 mio. kr. årligt til professionshøjskolerneog erhvervsakademierne. Midlerne er afsat som følge af Aftale om udmøntning af midler til devideregående uddannelser 2010-2012. Midlerne udmøntes på grundlag af antal studerende på
65
udlandsstipendieordningen og er skønnet ud fra tidligere års aktivitet og en takst på ca. 5000 kr. pr.studerende, der får tildelt udlandsstipendium. Den endelige takst fastsættes på grundlag afbevillingsrammen og den faktiske aktivitet.
Tabel 6.4.1 Samlede udgifter til udlandsstipendieordningen i mio. kr. (2012-priser)Finanslov posteringStipendierVUS administration 1)Institutionernes administrationSamlede udgifter200810,11,4011,5200933,22,44,040,3201046,82,77,757,22011201256,957,32,6 Ikke opgjort/ikke estimeret7,77,767,2-
Kilde: UddannelsesministerietNote 1) 1) Baseret på skøn i Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte på baggrund af udviklingen fra 1. januar 2011 – 1.november 2011. Skønnet er behæftet med en vis usikkerhed.
6.4 Udlandsstipendieordningens betydning for uddannelsesinstitutionernes økonomiog den administrative byrde forbundet med ordningenEvalueringen af udlandsstipendieordningen skal belyse, hvilke konsekvenser ordningen har haft foruddannelsesinstitutionernes økonomi, herunder om uddannelsesinstitutionernes bevillinger påvirkes på ensådan måde, at det svækker kvaliteten af undervisningen. Dette afsnit vil først belyse ordningensbetydning for uddannelsesinstitutionernes økonomi overordnet, dvs. mistet taxameter/STÅ, dernæst vil detundersøge den administrative byrde på uddannelsesinstitutionerne, som ordningen medfører, og til sidst vilkapitlet undersøge, om ordningen har haft nogen betydning for uddannelsesinstitutionernes små fagligemiljøer og undervisningskvaliteten.Udlandsstipendieordningens overordnede økonomiske betydning for uddannelsesinstitutionerneNår en studerende vælger at studere enten et semester eller tage en hel kandidatuddannelse i udlandet viaudlandsstipendieordningen, mister den danske uddannelsesinstitution STÅ-indtægter, forudsat at denstuderende ville have studeret ved den danske uddannelsesinstitution, hvis ikke udlandsstipendieordningenhavde eksisteret, eller forudsat at den studerende ville have været ude via en udvekslingsaftale, idet dendanske uddannelsesinstitution så ville få STÅ-indtægter på en indkommende studerende i stedet.Uddannelsesinstitutionerne vil dog samtidig have faldende udgifter til uddannelsen pga. færre studerende,men får således (med mindre optaget generelt øges) en faldende omsætning. Det er imidlertid ikke muligtat sige, hvor mange studerende, der ville have studeret ved en dansk uddannelsesinstitution, hvis ikkeudlandsstipendieordningen fandtes. Nogle studerende ville således givetvis have valgt at tage ud påselvarrangerede ophold i stedet.Uddannelsesinstitutionernes svarDe fleste uddannelsesinstitutioner har ikke oplevet nogen mærkbar negativ økonomisk effekt afudlandsstipendieordningen, men fremhæver i stedet, at det er en positiv ordning, som de bakker op om.Der er dog nogle uddannelsesinstitutioner, som mener, at ordningen har en mærkbar negativ betydning forden overordnede økonomi pga. mistede STÅ-indtægter. Erhvervsakademierne peger således på, at når derikke er tale om en gensidig udveksling af studerende, som tilfældet er i udvekslingsaftalerne, men kun atdanske studerende læser i udlandet, så har det en betydelig økonomisk konsekvens – ikke mindst fordiakademierne underviser på mindre hold. Der er også nogle universiteter, som vurderer, at de mister etbetragteligt antal STÅ, da studerende i stigende grad rejser til udlandet med udlandsstipendieordningen.Samtidig nævnes det, at universiteterne på grund af krav om balance i studenterudvekslingen formodentliger nødt til at reducere antallet af indgående udvekslingsstuderende væsentligt, når flere danske studerenderejser ud med udlandsstipendier frem for på udvekslingsaftaler. Universiteterne mister dermed STÅ-indtægter pga. af de færre indgående udvekslingsstuderende, og det har dermed en negativ konsekvens.
66
Det skal hertil bemærkes, at der for den danske stat ikke umiddelbart er nogen økonomisk forskel på, omen studerende rejser ud på et udvekslingsophold eller udlandsstipendieordningen. Det økonomiskerationale bag balancekravet i udvekslingen af studerende er, at værdien ved, at en dansk studerende rejserud i et semester, modsvarer omkostningen ved, at staten betaler taxameterudgiften for en indrejsendeudvekslingsstuderende i Danmark. Det er opholdet i udlandet for en dansk studerende, som staten ønskerat købe, og betalingen er den tilsvarende undervisning, som leveres til den internationale studerende iDanmark. Kun hvis omkostningerne i udvekslingsaftalerne (indgående studerende) overstiger gevinsten(udgående studerende), foreligger der et problem, hvilket er rationalet for balancekravet iudvekslingsaftalesystemet.
Udlandsstipendieordningens betydning for uddannelsesinstitutionernes administrative byrdeDe danske uddannelsesinstitutioner skal vejlede de studerende om udlandsstipendieordningen og ophold iudlandet. I efteråret 2008 blev det besluttet, at universiteterne ville få tildelt et tilskud til administrationenaf udlandsstipendieordningen på 5.000 kr. pr. udlandsstipendieaktivitet, og det er sidenhen blevet besluttet,at også erhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne også fåradministrationstilskud (1 mio. kr. årligt for perioden 2010-2012.).Uddannelsesinstitutionernes svarUddannelsesinstitutionerne oplever, at de har en mærkbar opgave med at vejlede de studerende i forholdtil udlandsstipendieordningen. Da vejledningen omfatter flere forhold og derfor varetages af flerepersoner/afdelinger - og i øvrigt falder sammen med vejledning omkring udvekslingsaftalerne generelt - erdet vanskeligt at give et entydigt estimat over ressourcer brugt på administration af ordningen. Overordnetoplever institutionerne, at der er tale om en varierende arbejdsbelastning afhængig af tidspunktet på året.Takstindplacering og indhentning af dokumentation hos de studerende fremhæves som værende mestressourcekrævende. Det nævnes også, at der bruges en del vejledning på studerende, som alligevel vælgerikke at benytte udlandsstipendieordningen.En række uddannelsesinstitutioner efterlyser klarere vejledning på SU’s hjemmeside, hvilket kunnereducere ressourcerne brugt til vejledning på institutionerne.Udlandsstipendieordningens betydning for små fagmiljøer og undervisningskvalitetenSmå fagmiljøer med et mindre antal tilhørende studerende er mere sårbare over for, hvor mange somvælger at rejse til udlandet via udlandsstipendieordningen, end større fagmiljøer med en større gruppestuderende. Én af konsekvenserne ved udlandsstipendieordningen kunne derfor være, at de små fagmiljøerville påvirkes negativt, selvom relativt få studerende valgte at rejse ud.Uddannelsesinstitutionernes svarLangt de fleste uddannelsesinstitutioner har ikke registreret nogen konsekvens for de små fagmiljøer ogundervisningskvaliteten. Det er ikke oplevelsen, at ordningen reducerer antallet af studerende mærkbart,og det opleves ikke, at ordningen komplicerer gennemførelsen af undervisningen på de enkelteuddannelser. Kun ét universitet nævner, at en forholdsvis stor gruppe studerende fra samme mindrefagmiljø valgte at tage på studieophold med udlandsstipendieordningen samtidigt, hvilket havde enmærkbar negativ betydning for det pågældende fagmiljø på det pågældende universitet. Der er ikke andreuddannelsesinstitutioner, der har erfaring med tilsvarende problemer.
67
Bilag A. Introduktion til data der benyttes i evalueringenI det følgende vil datagrundlaget for evalueringen blive præsenteret. Datamaterialet udgøres af tre dele. Enspørgeskemaundersøgelse som er udsendt til de studerende, som benytter eller har benyttetudlandsstipendieordningen, en række spørgsmål som de danske uddannelsesinstitutioner har besvaretvedrørende deres oplevelser med udlandsstipendieordningen og et dataudtræk fra det IT-system deradministrerer ordningen.
Spørgeskemaundersøgelse blandt de studerendeUdlandsstipendieordningen er en ordning for de studerende, og derfor er det fundet væsentligt at få etindblik i, hvordan ordningen fungerer set med de studerendes - eller brugernes - øjne. Derfor har det ogsåværet vigtigt at få udført en spørgeskemaundersøgelse, hvor der bliver spurgt til de studerendessynspunkter og erfaringer.Det udsendte spørgeskema, som er udarbejdet af Uddannelsesministeriet, er blevet udsendt i samarbejdemed Epinion, som også har stået for den tekniske opsætning af spørgeskemaet. Som det kan ses i tabel 1,har tre forskellige grupper studerende modtaget et spørgeskema. Der har været fælles spørgsmål for dissetre grupper, men de enkelte grupper er også blevet stillet specifikke spørgsmål omkring forhold, som varsærlige for dem. Af tabel 1 fremgår det endvidere, hvor stort udsendelsesgrundlaget har været, og hvormange besvarelser vi har modtaget.Tabel 1. Oversigt over udsendelsesgrundlag samt antal svar i spørgeskemaundersøgelse til destuderende, der har fået tildelt udlandsstipendiumSegmentStudieopholdHel kandidatuddannelseAfslag på hel kandidatuddannelseTotalKilde: EpinionNote: Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i oktober 2011.
Udsendelsesgrundlag3.319 (73 procent)1.107 (24 procent)108 (2 procent)4.534 (100 procent)
Antal svar2.142 (75 procent)663 (23 procent)60 (2, procent)2.865 (100 procent)
Svarprocenten ligger på 63 pct., hvilket er meget tilfredsstillende i en survey af denne type og med dennepopulationsstørrelse. Det er også lykkedes at få en god repræsentation af de forskellige grupper, dels iforhold til forskellige typer udlandsstipendium (hel kandidatuddannelse, studieophold eller afslag), og delsi forhold til forskellige uddannelsessektorer (erhvervsakademiuddannelser,professionsbacheloruddannelser, universitetsuddannelser osv.).De studerende er blevet spurgt ind til en lang række forhold omkring udlandsstipendieordningen. Nogle afde berørte temaer er f. eks: Faktuelle forhold omkring de studerendes ophold, begrundelsen for at tage påstudieophold, udfordringer i forbindelse med at være på et udlandsophold, hvorforudlandsstipendieordningen er valgt frem for alternativer, finansieringsmæssige forhold i forbindelse medet udlandsophold, vejledning i forhold til udlandsophold med udlandsstipendieordningen, merit ogindmeritering, sagsbehandling, positivlister og ”ville-kunne-have”-aftaler og mobilitet efter endtuddannelse.
Spørgsmål udsendt til uddannelsesinstitutionerneDer sendt en række spørgsmål ud til de videregående uddannelsesinstitutioner, som administrerer en del afudlandsstipendieordningen. Det er uddannelsesinstitutionerne, som har erfaringen med den fagligegodkendelse af uddannelserne til udlandsstipendium og vejledning og administration af ordningen på etinstitutionelt plan. Således er det i høj grad også uddannelsesinstitutionerne der har kontakten med destuderende, som tager og ønsker at tage ud med udlandsstipendieordningen. Derfor har det været vigtigtogså at inddrage deres erfaringer og oplevelser i evalueringen, så ordningen eventuelt kan smidiggøres oggøres mindre bureaukratisk.Uddannelsesministeriet har udarbejdet en række spørgsmål i relation til administrationen afudlandsstipendieordningen på institutionsniveau, som de videregående uddannelsesinstitutioner har svaretpå. De temaer, som institutionerne er blevet bedt om at tage stilling til, er følgende:Udlandsstipendieordningens betydning for udvekslingsaftalerne, ansøgninger omudlandsstipendieordningen via ”ville-kunne-have”-ordningen, som bliver afslået,udlandsstipendieordningens økonomiske konsekvenser for uddannelsesinstitutionerne, takststrukturen,indmeritering af optjente ECTS-point fra udenlandske uddannelsesinstitutioner,udlandsstipendieordningens betydning for små miljøer, samarbejdet og erfaringer med private aktører.De synspunkter og erfaringer, som kommer til udtryk i institutionernes besvarelse, har ikke væretentydige. Der er forskellige meninger om en del forhold ved ordningen. Derfor har besvarelserne frainstitutionerne i høj grad været med til at nuancere problemstillingerne, som behandles i evalueringen.Data fra det system der administrerer ordningenDet tredje og sidste datainput, som benyttes til evalueringen, er registerdata fra det system, deradministrerer ordningen. Her findes de fulde opgørelser over, hvor de studerende har været påudlandsophold med udlandsstipendieordningen.De data, som er trukket fra SU-systemet vedrørende udlandsstipendieordningen, benyttes til at beskrivedet overordnede mønster for udlandsstipendieordningen. SU-data indeholder fulde registreringer, som gørdet muligt at kortlægge, hvor de studerende tager hen på deres ophold, hvilken slags ophold og uddannelsede tager ud på mv. Derudover benyttes disse data til at følge udviklingen i brugen afudlandsstipendieordningen.
Bilag B. Ansøgningsvej til SU og udlandsstipendiumI det følgende vil ansøgningsvejen til SU og udlandsstipendium blive beskrevet. Først beskrivesansøgningsvejen, som den ser ud for studerende, der søger om udlandsstipendium til studieophold iudlandet. Herunder de aktører, der indgår i ansøgningsprocessen og de opgaver de varetager. Sidenhenbliver ansøgningsvejen for studerende, der søger om udlandsstipendium til hele kandidatuddannelserblive beskrevet.Ved ansøgninger omudlandsstipendium til studieophold er følgende aktører involveret:
Det internationale kontor på det danske uddannelsessted- står for den generelle vejledning omkring den studerendes muligheder for at få SU ogudlandsstipendium med på studieophold i udlandet.
SU-kontoret på det danske uddannelsesstedoo- udleverer ansøgningsskema- administrerer SU og udlandsstipendium
Studenævnet på det danske uddannelsesstedo- administrerer forhåndsgodkendelse af merit samt endelig godkendelse af merit
En grafisk fremstilling af ansøgningsvej kan findes i bilag c1Når der skal søges om udlandsstipendium til en hel kandidatuddannelse i udlandet er aktørerne følgende:
Udlandsenheden, Kontoret for Udland og handicaptillæg, Styrelsen for VideregåendeUddannelser og Uddannelsesstøtte- behandler ansøgninger om godkendelse af uddannelse i udlandet til SU ogudlandsstipendium
- varetager den studerendes SU og udlandsstipendium mens den studerende er i udlandetvaretager eventuelle klagesagerDansk uddannelsessted
- behandler ansøgninger om at få uddannelser i udlandet optaget på ”Ville-kunne-havesamarbejdsaftalelisten”.
Uddannelsesministeriet (tidl. VTU)- vurderer uddannelser, som et dansk uddannelsessted har godkendt til optagelse på Ville-kunne-have samarbejdsaftalelisten med henblik på om denne kan endelig godkendes tiloptagelse på listen
Kulturministeriet- vurderer uddannelser der hører under KulturministerietEn grafisk fremstilling af ansøgningsvejen kan findes i bilag c2
Ansøgningsvej til SU og udlandsstipendium for studerende, der skal på studieophold i udlandetDet er SU-kontoret på det danske uddannelsessted, der administrerer udlandsstipendiet til studieophold. Iforløbet med at få godkendt studieophold til udlandsstipendium vil den studerende dog også være i kontaktmed det internationale kontor og studienævnet på det danske uddannelsessted.Den ordinære vej til godkendelse af et studieophold vil for den studerende ofte være som følger:1. den studerende kontakter det internationale kontor for generel vejledning om muligheder forstudieophold i udlandet og udlandsstipendium2. den studerende ansøger ved studienævnet om forhåndsgodkendelse af studieopholdet (merit)3. den studerende ansøger (med ansøgningsskema) ved SU-kontoret om at få udlandsstipendium medtil studieopholdet. Ansøgningsskemaet skal være vedlagt en forhåndsgodkendelse fra studienævnet,dokumentation for optagelse på det udenlandske studiested og en faktura, hvoraf det fremgår, hvadstudieafgiften dækker over på det udenlandske studiested4. udlandsstipendiesatsen til studieopholdet fastsættes af SU-kontoret ud fra de forhåndsgodkendte fag,og udlandsstipendiet tildeles på baggrund af enten en faktura eller kvittering fra det udenlandskestudiestedEfter endt studie ophold skal den studerende indsende en kvittering for betalt studieafgift samtdokumentation for, at de forhåndsgodkendte fag er beståede.Studieopholdet afsluttes ved at studienævnet indmeriterer den studerendes opnåede merit, SU-kontoret gørdet samme, og den studerende selv skriver en rapport om opholdet, der afleveres til det internationale kontor.
Ansøgningsvej til henholdsvis SU og udlandsstipendium for studerende, der tager en helkandidatuddannelse i udlandetAnsøgningen om henholdsvis SU og udlandsstipendium er i dag en todelt proces, hvor den studerende bådeskal:1. søge om at få godkendt uddannelse i udlandet til SU og udlandsstipendium, (dette2. gøres i dag med et papiransøgningsskema, der er tilgængeligt på www.su.dk. Skemaet skal væreskrevet under med original underskrift, og skal derfor sendes med enten almindelig post eller somscannet fil via borger.dk, hvilket kræver NemID)3. og søge om selve SU’en digitalt via minSUNår Udlandsenheden modtager ansøgningen(-erne) oprettes en sag om den studerende. Samtidig medoprettelsen af sagen, undersøges det, om den studerende opfylder to års reglen1.Opfylder ansøgeren ikke to års reglen, sendes et brev til den studerende, der oplyser om dette, og sagenafsluttes. Den studerende har dog mulighed for at klage over afgørelsen, og eventuelt få sagen revurderet.Opfylder ansøgeren to års reglen, sendes en mail til den studerende, der oplyser om, at Udlandsenheden harmodtaget ansøgningen, og at ansøgningen vil blive behandlet hurtigst muligt (behandlingstid er d.d. 2-4måneder). (Afslag på to års reglen eller kvittering på at Udlandsenheden har modtaget ansøgningen(-erne)sendes ca. 2-4 uger efter ansøgningen(-erne) er modtaget i enheden).Alle ansøgninger om godkendelse af uddannelse i udlandet til SU og udlandsstipendium behandles særskilt.Når en ansøgning behandles, undersøges det først, om uddannelsen kan godkendes til SU i udlandet, da detteer ét af kravene for at uddannelsen kan godkendes til udlandsstipendium. I forbindelse med SU godkendelsenundersøges blandt andet:uddannelsens varighed åå/mmom uddannelsen og uddannelsesstedet er offentligt anerkendt i studielandetom studiet er tilrettelagt som heltidsundervisning (1 års fuldtidsstudier = 60 ECTS-points)om uddannelsen er på fx bachelor- eller kandidat-/masterniveauom der indgår fjernundervisning i uddannelsen, ogom der indgår lønnet praktik i uddannelsen
1
I følge to års reglen skal den uddannelsessøgende have haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst to årinden for de seneste 10 år forud for ansøgningspunktet.
Den studerende skal selv sørge for at vedlægge materiale om blandt andet de seks ovenstående punkter.Uddannelsen vurderes hovedsageligt ud fra det materiale, den studerende har vedlagt om studiet,sammenholdt med vores eksisterende oplysninger om uddannelsen, uddannelsesstedet og studielandet.Såfremt det fremsendte materiale ikke er fyldestgørende, bedes den studerende fremsende yderligereoplysninger, med mindre det umiddelbart er muligt for Udlandsenheden selv at fremskaffe de manglendeinformationer.Kan uddannelsen ikke godkendes til SU, sendes et afslagsbrev til den studerende og sagen afsluttes. Senderden studerende efterfølgende yderligere oplysninger til ansøgningen og beder om en revurdering, tages sagenop igen.Godkendes uddannelsen til SU, undersøges samtidig om uddannelsen kan godkendes til udlandsstipendium.Her undersøges blandet andet:om uddannelsen er på en af positivlisterne2om den studerende har tilstrækkelig antal SU klip og/eller slutlånsrater tilbageom den studerende tidligere har brugt af de 120 ECTS-points, som den studerende har til rådighed,oghvor mange ECTS, credits, eller units uddannelsen er normeret til
Opfylder den studerende og uddannelsen de krav, der stilles til ansøgninger om udlandsstipendium, og eruddannelsen på en af positivlisterne, sendes et godkendelsesbrev til den studerende. Brevet oplyser omgodkendelsen og informerer om hvad den studerende videre skal foretage sig i forbindelse meddokumentation for studieaktivitet og udbetaling af udlandsstipendiet. (For at SU og udlandsstipendium kantildeles, er det nødvendigt med dokumentation, der viser at den studerende er endeligt optaget på studiet samten faktura eller kvittering for betalt studieafgift. Er disse oplysninger ikke vedlagt den oprindeligeansøgning, bedes den studerende i godkendelsesbrevet om at eftersende dem).Opfylder den studerende og uddannelsen de krav, der stilles til ansøgninger om udlandsstipendium, men eruddannelsen, den studerende søger om udlandsstipendium til, ikke på positivlisterne, sendes et afslagsbrev tilden studerende. I afslagsbrevet gøres opmærksom på, at den studerende har mulighed for at søge om at fåuddannelsen optaget på Ville-kunne-have samarbejdsaftalelisten gennem en dansk vejledningsinstitution.Der gøres også opmærksom på, at det ikke er muligt at få optaget en uddannelse på listen, hvis uddannelsen iDanmark hører under Kulturministeriet. (Brev vedrørende godkendelse af uddannelsen i udlandet til SUsendes med almindelige post og/eller pr. mail. Brev vedrørende afslag eller godkendelse af uddannelse iudlandet til udlandsstipendium sendes i de fleste tilfælde til den studerendes e-Boks, og i nogle tilfælde sombrevpost).2
Dererpt.5positivlister:Universitetslisten,Undervisningsministerietsliste,Kulturministerietsliste,SamarbejdsaftalelistenogVille‐kunne‐havesamarbejdsaftalelisten.
Proceduren for ”ville kunne have” – samarbejdsaftalerneVælger den studerende at søge om at få en uddannelse optaget på ”ville-kunne-have”-samarbejdsaftale, skalden studerende henvende sig til et dansk uddannelsessted, der ville kunne have en samarbejdsaftale med detudenlandske universitet omkring den pågældende uddannelse. Vurderer det danske uddannelsessted, at detville kunne have en samarbejdsaftale med det udenlandske universitet, informerer det danskeuddannelsessted Udlandsenheden om dette. Udlandsenheden sender derefter den pågældende uddannelse tilhøring hos Uddannelsesministeriet. Af Uddannelsesministeriet vurderes uddannelsen i forhold til deeksisterende lister (nedenfor de to mulige udfald 1 og 2)1. Vurderer Uddannelsesministeriet, at uddannelsen måske hører under Kulturministeriet, videresenderUddannelsesministeriet uddannelsen til Kulturministeriet. Hører uddannelsen til påKulturministeriets liste, gives der afslag, da der ikke optages flere uddannelser på Kulturministerietsliste. Kulturministeriet giver besked om afslag til Uddannelsesministeriet, Uddannelsesministerietsender besked videre til Udlandsenheden, som videresender besked om afslag til både det danskeuddannelsessted og den studerende.2. Vurderes det, at uddannelsen ikke hører under Kulturministeriet, er det Uddannelsesministeriet, dervurderer og godkender uddannelsen. Godkendes en uddannelse sendes besked om godkendelsen tilUdlandsenheden. Udlandsenheden opdaterer den 1. i hver måned ”Ville kunne have”-samarbejdsaftalelisten påwww.su.dk,hvor det så er op til den studerende at orientere sig omkringsin uddannelse. Når en uddannelse er optaget på listen, skal den studerende selv henvende sig tilUdlandsenheden for at få revurderet sin ansøgning om udlandsstipendium.”Ville kunne have”- samarbejdsaftalerne er gyldige i to år, og uddannelsen er først endelig godkendt,når den er godkendt af UddannelsesministerietAt uddannelser skal til høring flere steder (hhv. ved dansk uddannelsessted, i Uddannelsesministerietog i visse tilfælde i Kulturministeriet) og papirgangen der er i den forbindelse er mellem deforskellige instanser, indebærer en forlænget sagsbehandlingstid for den studerende. I bedste faldkan en uddannelse blive optaget på ”ville kunne have”-samarbejdsaftalelisten indenfor 1-2 måneder,og i værste fald kan der gå op til 4-6 måneder.
Ansøgningsvej gennem SU-systemet for studerende, der tager på studieophold
DanskuddannelsesstedStuderende
DanskuddannelsesstedStuderende
DanskuddannelsesstedStuderende
DanskuddannelsesstedgAfsla
Sag afsluttesStuderende kan søge på ny
InternationaltkontorVejledning om studieopholdog udlandsstipendium
Godkende
StudienævnSøger omforhåndsgodkendelse af fag
SU-kontorDen studerende afleverer ansøgning,forhåndsgodkendelse,dokumentation for optagelsepå udenlandsk uddannelsesstedsamt faktura
SU-kontorBehandler ansøgningog beregner udlandsstipendium
lse
StuderendeDen studerende tagerpå studieophold i udlandetEfter endt studieophold
DanskuddannelsesstedStuderende
Danskuddannelsessted
Studienævn
SU-kontor
Den studerende fremsender eksamensbevis og kvittering for betaltstudieafgift.Studienævn og SU-kontor indmeriterer den studerendes opnåedemerit.
DanskuddannelsesstedStuderende
InternationaltkontorDen studerende skriver en rapport om studieopholdet,der afleveres til det internationale kontor
Ansøgningsvej gennem SU-systemet for studerende, der tager ud på hel kandidatuddannelse
Studerendesu.dk
Studerende
Udlandsenheden
Udlandsenheden
StuderendeSag afsluttes
UdlandsenhedenA.Studerende får ikkemedhold i klageB.Studerende fårmedhold i klageASag afsluttes
CPR
Opfylder ikke 2 årsreglenStuderende sender klage tilUdlandsenhedenB
Brev m. ansøgning+ bilag- www.su.dk- SU i Udlandet- Ansøgningsskema- Opretter sag- Undersøger om den studerendeopfylder to års reglen(Sagsbehandlingstid 1-4 uger)Opfylder toårsreglen
Afslagsbrev
StuderendeDen studerende afventerafgørelse fraUdlandsenheden(Sagsbehandlingstid 2-4måneder)Godkendt til SUUdlandsenhedenEj godkendt til SUSagsbehandler laverafslagsbrevA.Studerende modtagerafslagsbrevB.Studerende senderønske om revurdering tilUdlandsenhedenASag afsluttesA.Udlandsenhedenfastholder afgørelseB.Udlandsenhedenændrer afgørelse pga.nyt materiale mv.Afslagsbrev
UdlandsenhedenGiver den studerendebesked, via e-mail, om atansøgning er modtaget
B
A
Sag afsluttes
StuderendeE-mailAnsøgningmodtaget
UdlandsenhedenSagsbehandler sendergodkendelsesbrev til denstuderende
B
Ved ustip. ans.
GodkendelsesbrevStuderendeUdlandsenhedenSender afslagsbrev+ info omansøgningsmulighederStuderendeSøger om at fåOptages ej på listeuddannelse optaget påliste gennem danskuddannelsesstedOptages på listeUniversitetSag afsluttesDansk uddannelsessted, sender brevtil Udlandsenheden, og oplyserat uddannelse kan optages på V-k-hlisteUniversitet
UdlandsenhedenBehandling afudlandsstipendiumEr uddannelse påpositivliste?Ja
Nej
PositivlisterneAfslagsbrev
Sagsbehandler undersøger- SU klip-ECTS- m.m.Udlandsenheden
Udlandsenheden
Uddannelse sendes tilhøring i VTUKUMKUMVTU
UdlandsenhedenVTUStuderendeVia e-Boks bliver denstuderende informeretomgodkendelse/afslagpå udlandsstipendiumUddannelse vurderesi forhold til listerHører uddannelsen måskeunder KUM, videresendesuddannelsen til KUMUdd. ikke på KUMUdd. på KUM
AfslagDa der optages ikkeflere uddannelser påKUMKUM sender afslagsbrevtil VTUVTU videresenderafslagsbrevtil UdlandsenhedenUdlandsenheden videresenderbesked om afslag til1. Dansk uddannelsessted2. Den studerende
VTU
UdlandsenhedenUddannelse optagespå liste, V-k-h listeajourføres påwww.su.dkVTU sender godkendelsesbrevtil Udlandsenheden
VTUVTU godkenderuddannelse
StuderendeSer at udd. er optagetpå liste
su.d
k
Ville-kunne-have
Studerende søger om revurdering af udlandsstipendieansøgning
Ansøgningsvej gennem SU-systemet for studerende, der tager ud på hel kandidatuddannelse (1. del)
Studerendesu
Studerende
UdlandsenhedenCPR
Udlandsenheden
StuderendeSag afsluttes
UdlandsenhedenA.Studerende fårikke medhold iklageB.Studerende fårmedhold i klageASag afsluttes
.dk
Opfylder ikke 2 årsreglenAfslagsbrevB
Brev m. ansøgning+ bilag- www.su.dk- SU i Udlandet- Ansøgningsskema- Opretter sag- Undersøger om den studerendeopfylder to års reglen(Sagsbehandlingstid 1-4 uger)Opfylder toårsreglen
Studerende senderklage tilUdlandsenheden
StuderendeDen studerendeafventer afgørelse fraUdlandsenheden(Sagsbehandlingstid2-4 måneder)Godkendt til SU
UdlandsenhedenGiver den studerendebesked, via e-mail,om at ansøgning ermodtaget
Ej godkendt til SU
UdlandsenhedenSagsbehandlerlaver afslagsbrev
A.Studerendemodtager afslagsbrevB.Studerendesender ønske omrevurdering tilUdlandsenheden
A
Sag afsluttesA.Udlandsenhedenfastholder afgørelseB.Udlandsenhedenændrer afgørelse pga.nyt materiale mv.
A
Sag afsluttes
B
StuderendeE-mailAnsøgningmodtaget
Afslagsbrev
UdlandsenhedenSagsbehandler sendergodkendelsesbrev tilden studerendeVed ustip. ans.
B
GodkendelsesbrevStuderende
Ansøgningsvej gennem SU-systemet for studerende, der tager ud på hel kandidatuddannelse (2. del)
Ved ustip. ans.
UdlandsenhedenBehandling afudlandsstipendiumEr uddannelse påpositivliste?Ja
UdlandsenhedenSender afslagsbrev+ info omansøgningsmuligheder
Nej
StuderendeSøger om at fåuddannelseoptaget på listegennem danskuddannelsesstedUniversitet
Optages ej på listeOptages på liste
Sag afsluttes
PositivlisterneAfslagsbrev
Dansk uddannelsessted, sender brevtil Udlandsenheden, og oplyserat uddannelse kan optages påUniversitetV-k-h liste
Sagsbehandler undersøger- SU klip-ECTS- m.m.Udlandsenheden
UdlandsenhedenUddannelse sendes tilhøring i VTU
KUM
KUM
VTUUdlandsenheden
VTUStuderendeVia e-Boks bliver denstuderende informeretomgodkendelse/afslagpå udlandsstipendiumUddannelse vurderesi forhold til listerHører uddannelsen måske underKUM, videresendes uddannelsentil KUMUdd. ikke på KUMUdd. på KUM
AfslagDa der optagesikke flereuddannelser påKUM
KUM senderafslagsbrevtil VTU
VTUUdlandsenheden videresender
videresenderbesked om afslag til
afslagsbrev1. Dansk uddannelsessted
til Udlandsenheden2. Den studerende
VTUUdlandsenhedenUddannelse optagespå liste, V-k-h listeajourføres påwww.su.dkVille-kunne-haveStuderendeSer at uddannelse eroptaget på listesu.dk
VTU
VTU godkenderuddannelseVTU sendergodkendelsesbrevtil Udlandsenheden
Studerende søger om revurdering af udlandsstipendieansøgning
