1. Dette notat følger op på beretning til Statsrevisorerne om sikring og udvikling af kvalitetenaf universitetsuddannelserne, som jeg afgav i 2008. Beretningen handlede om universiteter-nes arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten ved evalueringer af undervisning og uddan-nelse samt inddragelse af eksterne interessenter, fx aftagere, dimittender og censorkorps.Beretningen viste, at Videnskabsministeriet (nu Uddannelsesministeriet) og universiteterneburde arbejde mere målrettet og helhedsorienteret med sikring og udvikling af kvaliteten.Statsrevisorerne fandt det mindre tilfredsstillende, at universiteterne kun i meget begrænsetomfang havde planlagt eller gennemført evalueringer af hele uddannelsesforløb i perioden2003-2007. Desuden fandt Statsrevisorerne det mindre tilfredsstillende, at Videnskabsmi-nisteriet ikke havde tilvejebragt præcise og klare rammer for universiteternes kvalitetsarbej-de, og at ministeriet ikke havde sikret en tilstrækkelig udmøntning af universitetslovens be-stemmelser om udviklingskontrakter i forhold til mål for universiteternes kvalitetsarbejde.2. Jeg lovede i mit notat til Statsrevisorerne af 17. juli 2008 i henhold til rigsrevisorlovens§ 18, stk. 4, om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne, at jeg villefølge udviklingen på en række punkter. Notatet findes i Endelig betænkning over statsregn-skabet for 2007, s. 102-104.Jeg har fulgt udviklingen på følgende områder:Universiteternes kvalitetsarbejde på uddannelsesområdetUniversiteternes indsats for at gøre kvalitetsarbejdet målrettet og helhedsorienteret, bl.a.ved brug af uddannelsesevalueringer og systematisk inddragelse af interessenter.Videnskabsministeriets understøttelse af universiteternes kvalitetsarbejdeDe næste udviklingskontrakters målsætninger for kvalitetsarbejdet, herunder planer forevalueringer mv.Videnskabsministeriets vejledning til universiteterne om, hvordan universitetslovens kravtil kvalitetsarbejdet spiller sammen med kravene til uddannelsesakkreditering.Videnskabsministeriets indsats for at fremme videndeling mellem universiteterne om si-kring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne.

3. Rigsrevisionens opfølgning på beretningen har afventet ændring af universitetsloven, bl.a.i forhold til udviklingskontrakter i 2011.Rigsrevisionen har i forbindelse med opfølgningen modtaget en rapport fra 2009 om univer-siteternes kvalitetsarbejde, holdt møde med Videnskabsministeriet og modtaget en redegø-relse fra ministeriet om deres arbejde med at følge op på beretningen. Derudover har vi fraalle 8 universiteter modtaget politikker og procedurer for kvalitetssikring og/eller en redegø-relse for kvalitetssikring og evalueringspraksis. Endelig har vi fra ACE Denmark modtageten oversigt over deres vurdering af 132 uddannelser akkrediteret i 2010 og 2011 i forhold tilkriteriet om løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen og kriteriet om behov for uddan-nelsen.II.Universiteternes kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

4. I beretningen vurderede Rigsrevisionen, at universiteterne både kunne og burde arbejdemere målrettet og helhedsorienteret med kvaliteten i uddannelserne. Universiteternes kva-litetsarbejde var i altovervejende grad lagt an på at evaluere forskellige delelementer af ud-dannelser og manglede det sammenhængende perspektiv på hele uddannelsesforløb. Uni-versiteterne kunne med fordel bruge aftagere, dimittender og censorinstitutionen mere ak-tivt i kvalitetsarbejdet.5. Vi har gennemgået universiteternes politikker og procedurer for kvalitetssikring for at vur-dere, om universiteternes kvalitetsarbejde er blevet mere målrettet og helhedsorienteret, ogom uddannelsesevalueringer og inddragelse af eksterne interessenter er en del af kvalitets-politikken. Materialet er udtryk for universitetets politik på området og ikke nødvendigvispraksis på universiteternes uddannelser. Derfor har vi suppleret med en gennemgang afACE Denmarks vurdering af 132 uddannelser akkrediteret i 2010 og 2011, der viser, hvor-dan universiteternes løbende interne kvalitetssikring anvendes på de 132 uddannelser, ogom der inddrages eksterne interessenter på uddannelserne.Universiteternes politikker og procedurer for kvalitetssikring6. Stort set alle universiteterne har enten udarbejdet eller revideret deres kvalitetspolitikkersiden 2007, og samtidig gør flere universiteter opmærksom på, at politikkerne og pro-cedurerne for kvalitetssikring er under stadig udvikling.7. Universiteternes arbejde er blevet merehelhedsorienteret og målrettet,og således harhovedparten af universiteterne nu politikker og procedurer for kvalitetssikring, der angiver,hvordan universiteterne arbejder med at sikre kvaliteten af deres uddannelser. For flere uni-versiteter gælder, at politikker og procedurer er forholdsvist nye, og flere af disse er netopgodkendt i efteråret 2011. Andre har haft politikker og procedurer for kvalitetssikring i flere år.8. De fleste universiteter foretageruddannelsesevalueringer,men i varierende omfang.Spændvidden mellem universiteterne er stor, og nogle universiteter har indtil videre kun fo-retaget enkelte uddannelsesevalueringer, og andre angiver, at de vil foretage evalueringer-ne med faste intervaller, fx hvert 3. eller 6. år. Ét universitet gennemfører uddannelseseva-lueringer i forbindelse med akkreditering af uddannelsen, der resulterer i en handlingsplan.Der er enkelte universiteter, som ikke nævner uddannelsesevalueringer i deres politikker ogprocedurer for kvalitetssikring.9. Alle universiteterne inddragereksterne interessenteri deres kvalitetsarbejde. Universite-terne har nedsat aftagerpaneler på forskellige niveauer, og det varierer derfor, om aftager-panelet er tilknyttet én eller flere uddannelser. Enkelte universiteter supplerer aftagerpane-lerne med aftagerundersøgelser, fx hvert 5. år. Alle universiteterne har foretaget dimittend-undersøgelser, og flere tilkendegiver, at de skal foretages regelmæssigt. Ét universitet fore-tager en beskæftigelsesundersøgelse hvert år blandt dimittenderne.

10. Samlet set viser universiteternes politikker og procedurer for kvalitetssikring, at stort setalle universiteter har udarbejdet kvalitetspolitikker og dermed arbejder mere målrettet oghelhedsorienteret med kvaliteten af deres uddannelser. Flere universiteter foretager uddan-nelsesevalueringer, og alle universiteter inddrager eksterne interessenter i kvalitetsarbejdet.Uddannelsernes løbende kvalitetssikring11. ACE Denmark foretager i forbindelse med akkreditering en faglig vurdering af uddannel-sen ud fra 5 kriterier. Et af kriterierne vedrører uddannelsens løbende interne kvalitetssikring,og et andet vedrører behov for uddannelsen, herunder om der er en løbende dialog med af-tagere, aftagerpaneler og dimittender. I dette kriterium indgår desuden, at dimittender skalfinde relevant beskæftigelse. En uddannelse kan vurderes at opfylde et kriterium på tilfreds-stillende, delvist tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende vis. Figur 1 viser ACE Denmarksvurdering af de akkrediterede uddannelser i 2010 og 2011 i forhold til løbende kvalitetssik-ring af uddannelsen og behov for uddannelsen.

Figur 1. Oversigt over ACE Denmarks vurdering af den løbende interne kvalitetssikring af

uddannelsen og behov for uddannelsen for uddannelser akkrediteret i 2010 og 2011

Det fremgår af figur 1, at 55 % af de akkrediterede uddannelser vurderes at opfylde kriterietom løbende kvalitetssikring af uddannelsen på tilfredsstillende vis. 45 % af de akkrediteredeuddannelser vurderes at have en delvist tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende løbendeintern kvalitetssikring. Der er variationer mellem universiteterne, og der er således universi-teter, hvor næsten alle uddannelser vurderes at opfylde kriteriet på tilfredsstillende vis, og 3universiteter, hvor alle deres uddannelser vurderes at opfylde kriteriet på enten delvist til-fredsstillende eller ikke tilfredsstillende vis.I forhold til behov for uddannelsen, herunder inddragelse af eksterne interessenter, fremgårdet af figur 1, at 67 % af uddannelserne vurderes at opfylde kriteriet på tilfredsstillende vis,og 33 % på enten delvist tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende vis. Der er også for dettekriterium variationer mellem universiteterne. Det skal her bemærkes, at dimittendernes be-skæftigelse også har betydning for vurderingen af kriteriet.

12. Jeg finder det tilfredsstillende, at universiteternes kvalitetsarbejde generelt er blevet me-re målrettet og helhedsorienteret, og at de i højere grad foretager uddannelsesevalueringerog inddrager forskellige eksterne interessenter i kvalitetsarbejdet.Jeg bemærker samtidig, at ACE Denmarks vurderinger af den løbende kvalitetssikring afuddannelsen og behov for uddannelsen viser, at der på uddannelsesniveau stadig er ud-dannelser, der ikke vurderes at have en helt tilfredsstillende løbende intern kvalitetssikringog/eller inddragelse af eksterne interessenter. Særligt på 3 universiteter vurderes den løben-de interne kvalitetssikring som enten delvist tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende. Jegfinder det derfor vigtigt, at universiteterne fortsat arbejder på at udvikle og sikre kvalitetenaf deres uddannelser.III.Videnskabsministeriets understøttelse af universiteternes kvalitetsarbejde

13. I beretningen vurderede Rigsrevisionen, at Videnskabsministeriet burde understøtte, atuniversiteterne fik en mere helhedsorienteret tilgang til kvalitetsarbejdet i uddannelserne,særligt via udviklingskontrakter og videndeling mellem universiteterne.Udviklingskontrakter14. Universitetsloven blev i 2011 ændret, bl.a. i forhold til udviklingskontrakter. Det fremgåraf universitetslovens § 10, stk. 8, at bestyrelsen indgår en udviklingskontrakt med ministeren,som i den forbindelse kan pålægge universitetet at opfylde konkrete mål. Udviklingskontrak-ten kan omfatte alle dele af universitetets virksomhed og skal omfatte mål for de aktiviteterog indsatser, der tillægges særlig vægt.Før lovændringen skulle de udviklingskontrakter, som ministeren indgår med universiteter-ne, indeholde målsætninger for universiteternes kvalitetsarbejde, bl.a. i form af planer forevaluering af uddannelser mv. Med lovændringen fastsættes der ikke længere krav til be-stemte målområder, der skal indgå i udviklingskontrakterne, og således er det ikke et krav,at de skal indeholde målsætninger for kvalitetsarbejdet.Udviklingskontrakterne kan bestå af 2 typer af mål: mål, som ministeren kan pålægge uni-versitetet (pligtige mål), og mål, der er valgt af universitet selv (selvvalgte mål). Mål for kva-litetssikring vil kun indgå i det omfang, ministeren udpeger det som et af sine pligtige mål,eller hvis universiteterne medtager det som et selvvalgt mål.15. ACE Denmarks vurdering af den løbende kvalitetssikring på universiteterne viser, at uni-versiteterne stadig skal arbejde med denne sikring. Jeg finder det derfor vigtigt, at ministe-riet understøtter dette, hvilket med fordel kan ske i udviklingskontrakterne.Vejledning om krav og videndeling mellem universiteter om kvalitetsarbejde16. I beretningen anbefalede Rigsrevisionen, at Videnskabsministeriet gjorde det klart foruniversiteterne, hvordan universitetslovens krav til kvalitetsarbejdet spillede sammen medkravene til uddannelsesakkrediteringer. Derudover vurderede Rigsrevisionen, at Videnskabs-ministeriet burde bidrage til en mere effektiv videndeling om, hvordan kvalitetsarbejdet kun-ne tilrettelægges.17. I Videnskabsministeriets rapport fra 2009 om universiteternes kvalitetsarbejde beskrivesde centrale regler for universiteternes kvalitetsarbejde, og der gives eksempler herpå. Rap-porten blev til i samarbejde med universiteterne, som deltog i en arbejdsgruppe, og det blevdermed sikret, at publikationen var relevant for universiteterne.

Rapporten skal ifølge ministeriet udgøre et vejledningsinstrument, og den beskriver såledesuniversitetsloven, akkrediteringsloven og akkrediteringsbekendtgørelsen, de europæiskestandarder for kvalitetssikring, kvalifikationsrammen og læringsmål i henhold til karakterbe-kendtgørelsen. Endvidere skal rapporten understøtte videndelingen mellem universiteterne,ved at universiteterne præsenterer deres overordnede kvalitetspolitik, organiseringen af kva-litetsarbejdet og giver eksempler på, hvordan de arbejder med at sikre og udvikle kvalitetenaf deres uddannelser.Ministeriet oplyser, at de for yderligere at styrke videndelingen har samlet rapportens infor-mationer og eksempler på en temaside om uddannelsernes kvalitet på Universitets- og Byg-ningsstyrelsens hjemmeside.18. Videnskabsministeriet har som led i deres tilsyn haft fokus på sikring og udvikling af kva-liteten af universitetsuddannelserne på forskellige vis. På Universitets- og Bygningsstyrel-sens tilsynsmøder i 2009/2010 blev emnet ”kvalitet i undervisningen” drøftet med hvert af de8 universiteter. Universiteterne blev spurgt om deres initiativer for at sikre undervisningskva-litet, og der blev som opfølgning på mødet skrevet en tilsynsrapport, som er tilgængelig påUniversitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside, og som universiteterne derfor kan anven-de til videndeling.19. Jeg finder det tilfredsstillende, at Videnskabsministeriet med rapporten fra 2009 om uni-versiteternes kvalitetsarbejde har beskrevet de centrale rammer for universiteternes kvali-tetsarbejde og bidraget til videndeling om, hvordan kvalitetsarbejdet kan tilrettelægges. Jegfinder det ligeledes tilfredsstillende, at der i ministeriets tilsyn med universiteterne har væretfokus på universiteternes sikring og udvikling af universitetsuddannelsernes kvalitet.IV.Sammenfatning

20. Jeg finder, at universiteternes kvalitetsarbejde generelt er blevet mere målrettet og hel-hedsorienteret, og at de i højere grad foretager uddannelsesevalueringer og inddrager for-skellige eksterne interessenter i kvalitetsarbejdet.Jeg bemærker samtidig, at ACE Denmarks vurderinger af den løbende kvalitetssikring afuddannelsen og behov for uddannelsen viser, at der på uddannelsesniveau stadig er ud-dannelser, der ikke vurderes at have en helt tilfredsstillende løbende intern kvalitetssikringog/eller inddragelse af eksterne interessenter. Særligt på 3 universiteter vurderes den lø-bende interne kvalitetssikring som enten delvist tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende.Jeg finder det derfor vigtigt, at universiteterne fortsat arbejder på at udvikle og sikre kvalite-ten af deres uddannelser.Jeg finder det ligeledes vigtigt, at Videnskabsministeriet (nu Uddannelsesministeriet) under-støtter universiteternes kvalitetsarbejde, hvilket med fordel kan ske i udviklingskontrakter-ne. Jeg finder det tilfredsstillende, at ministeriet har beskrevet de centrale rammer for uni-versiteternes kvalitetsarbejde og bidraget til videndeling om, hvordan kvalitetsarbejdet kantilrettelægges.21. Jeg finder samlet set, at området er under udvikling. Jeg forventer derfor, at universite-terne arbejder videre med at få et mere målrettet og helhedsorienteret kvalitetsarbejde, ogat de foretager uddannelsesevalueringer og inddrager eksterne interessenter.Jeg betragter hermed sagen som afsluttet.