Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommendeminister.Social- og integrationsministeren samt ministeren for sundhed og forebyggelse afgiver en redegørelse til beretningen.Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilketforventes at ske midt i maj 2012.Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endeligbetænkning over statsregnskabet 2011, som afgives i april 2013.

Statsrevisorerne,den 18. januar 2012BERETNING OM STYRING AF BEHANDLINGSINDSATSEN MOD STOFMISBRUGAntallet af stofmisbrugere er steget ca. 30 % over 10 år og udgjorde ca. 33.000 i 2009ifølge Sundhedsministeriet. I perioden er antallet af stofmisbrugere i behandling øgetrelativt mere til ca. 14.600 i 2010. Udgifterne til behandling var i 2010 ca. 900 mio. kr.Udgifterne afholdes af kommunerne.Sundhedsministeriet har det overordnede ansvar for den lægelige stofmisbrugsbe-handling, mens Socialministeriet har det overordnede ansvar for den sociale stofmis-brugsbehandling og for den kommunale sagsbehandling. Samarbejdet mellem mini-sterierne og kommunerne bygger på aftalte principper for decentral styring med klartformulerede mål og fokus på resultater, idet kommunerne har metodefrihed og frihedtil at organisere indsatsen.Statsrevisorerne finder det mindre tilfredsstillende, at de 4 mål for behandlings-indsatsen mod stofmisbrug er svære at følge op på: Målene angiver ikke, hvadder skal ske og for hvem, hvornår og hvordan. Det vanskeliggør en målrettetopfølgning og korrektion af indsatsen.Begge ministerier har taget en række initiativer, der understøtter målene. Socialmini-steriets initiativer har dog overvejende haft til formål at understøtte den kommunalesagsbehandling og har kun i mindre omfang understøttet udviklingen af kvaliteten afden sociale behandling.Statsrevisorerne konstaterer, at Socialministeriet har ført tilsyn med, om kommuner-ne overholder lovgivningen. Det må dog også konstateres, at:12-13 % af nystartede behandlingsforløb overskrider den lovpligtige behandlings-garanti25 kommuner (25 %) endnu ikke har offentliggjort en kvalitetsstandard for stofmis-brugeres behandling – til trods for at det har været lovpligtigt i 4 årkommunerne ikke udarbejder handleplaner i tilstrækkeligt omfang.Peder LarsenHenrik ThorupHelge Adam MøllerKristian JensenMogens JensenKlaus Frandsen

Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1Indledning .................................................................................................................... 3A.Baggrund .............................................................................................................. 3B.Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 5Sundhedsministeriets og Socialministeriets mål og initiativer...................................... 7A.Mål for behandlingsindsatsen ............................................................................... 7B.Sammenhæng mellem mål og initiativer ............................................................... 9Socialministeriets tilsyn med kommunerne ................................................................ 18

Beretningen vedrører finanslovens § 15. Socialministeriet (nu Social- og Integra-tionsministeriet) og § 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (nu Ministeriet forSundhed og Forebyggelse).I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Social- og Integra-tionsministeriet:Eva Kjer Hansen: august 2004 - september 2007Karen Jespersen: september 2007 - april 2009Karen Ellemann: april 2009 - februar 2010Benedikte Kjær: februar 2010 - oktober 2011Karen Hækkerup: oktober 2011 -I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Ministeriet for Sund-hed og Forebyggelse:Lars Løkke Rasmussen: november 2001 - november 2007Jakob Axel Nielsen: november 2007 - februar 2010Bertel Haarder: februar 2010 - oktober 2011Astrid Krag: oktober 2011 -

1. Denne beretning handler om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses (herefter Sund-hedsministeriet) og Social- og Integrationsministeriets (herefter Socialministeriet) indsatsmod stofmisbrug. Rigsrevisionen har selv igangsat undersøgelsen i november 2010.2. Sundhedsministeriet og Socialministeriet varetager forskellige opgaver på området forstofmisbrugsbehandling. Sundhedsministeriet har det overordnede ansvar for den lægeligestofmisbrugsbehandling. Socialministeriet har det overordnede ansvar for den sociale stof-misbrugsbehandling og for kommunernes sagsbehandling, herunder om kommunerne over-holder behandlingsgarantien og giver tilbud om at udarbejde en handleplan. Kommunernehar ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre behandlingen.3. Stofmisbrug har store personlige konsekvenser for misbrugerne og deres pårørende oghar en række samfundsøkonomiske konsekvenser i form af direkte udgifter (fx behandlings-udgifter og sociale udgifter) og indirekte udgifter (fx tabt arbejdsevne og afbrudt uddannel-se). Derudover har der inden for de senere år været en række sager i medier og fagtidsskrif-ter om mangelfuld behandling af stofmisbrugere. Rigsrevisionen har derfor fundet det væ-sentligt at undersøge, om Sundhedsministeriet og Socialministeriet understøtter den behand-lingsindsats, der finder sted i kommunerne. Rigsrevisionens undersøgelse handler om mini-steriernes mål og understøttende initiativer samt Socialministeriets tilsyn.4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Sundhedsministeriet og Socialministeri-et har understøttet kommunernes behandlingsindsats mod stofmisbrug. Det har Rigsrevisio-nen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:Har Sundhedsministeriet og Socialministeriet opstillet mål for behandlingsindsatsen modstofmisbrug og taget understøttende initiativer?Har Socialministeriet i tilfredsstillende omfang ført tilsyn med, om kommunerne overhol-der lovgivningen om behandling for stofmisbrug?

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONDet skønnede antal stofmisbrugere i Danmark er steget med⅓over de seneste10 år, og de offentlige udgifter til stofmisbrugsbehandling er steget, i takt medat flere personer søger behandling. I 2010 var ca. 14.600 personer i behandling,og de offentlige udgifter til behandling var på knap 900 mio. kr.Sundhedsministeriet og Socialministeriet understøtter samlet set kommuner-nes behandlingsindsats mod stofmisbrug. Rigsrevisionen finder dog, at mini-steriernes mål- og resultatstyring på området i højere grad bør baseres på godpraksis for effektiv styring. De opstillede mål bør derfor formuleres, så de i hø-jere grad kan være styrende for indsatsen i kommunerne og muliggøre, at mini-sterierne kan følge op på resultaterne på landsplan.Rigsrevisionen finder derudover, at Sundhedsministeriet har taget en række ini-tiativer til at indføre nye lægelige behandlingsformer og bedre skadesreduktion.Socialministeriet har hovedsageligt taget initiativer, der understøtter den kom-munale sagsbehandling, og har kun i mindre omfang taget initiativer, der under-støtter kvaliteten af den sociale behandling. Socialministeriet bør derfor fortsæt-te arbejdet med at udvikle og forbedre kvaliteten af den sociale stofmisbrugsbe-handling.

Hovedkonklusionen er baseret på følgende:Har Sundhedsministeriet og Socialministeriet opstillet mål for behandlingsindsatsenmod stofmisbrug og taget understøttende initiativer?Der er opstillet 4 mål for behandlingsindsatsen mod stofmisbrug. Ingen af målene ertidsafgrænsede, og 3 af målene er ikke specifikke eller målbare. Disse forhold gør detbl.a. vanskeligt for ministerierne at følge op på resultaterne på landsplan. Rigsrevisio-nen finder, at ministerierne bør opstille mål, der er i overensstemmelse med god prak-sis for formulering af indsatsmål.Ministerierne har taget en række understøttende initiativer. Sundhedsministeriets ini-tiativer retter sig mod den lægelige behandlingsindsats. Socialministeriets initiativerretter sig mod den sociale behandlingsindsats og den kommunale sagsbehandling.Rigsrevisionen finder, at Socialministeriet kun i mindre omfang har taget initiativer, derunderstøtter en udvikling af kvaliteten af den sociale behandling.Har Socialministeriet i tilfredsstillende omfang ført tilsyn med, om kommunerne over-holder lovgivningen om behandling for stofmisbrug?Socialministeriet har i tilfredsstillende omfang ført tilsyn med og fulgt op på, om kom-munerne overholder lovgivningen om behandling for stofmisbrug. Rigsrevisionens un-dersøgelse viser dog, at kommunerne ikke har overholdt behandlingsgarantien for13 % af de personer, der ønskede at komme i behandling i 2010, at kommunerne ik-ke har udarbejdet handleplaner i tilstrækkeligt omfang, og at 25 kommuner endnu ik-ke har offentliggjort en kvalitetsstandard for social stofmisbrugsbehandling. Rigsre-visionen finder, at Socialministeriet løbende bør vurdere behovet for yderligere tiltag,der sikrer, at kommunerne efterlever reglerne.

5. Denne beretning handler om behandlingsindsatsen mod stofmisbrug. Området er væsent-ligt at undersøge, da der inden for de seneste 10 år har været en stigning i antallet af perso-ner, som søger behandling for stofmisbrug, stigende offentlige udgifter til behandling og højdødelighed blandt visse misbrugsgrupper.6. Sundhedsministeriet skønner, at antallet af stofmisbrugere er steget fra ca. 25.000 i 2000til ca. 33.000 i 2009, hvilket svarer til en stigning på⅓.Næste skøn forventes at blive udar-bejdet i 2012 på baggrund af talmateriale fra 2011.7. I 2010 var ca. 14.600 stofmisbrugere i behandling. Godt halvdelen af de stofmisbrugere,der var i behandling i 2010, var opioidmisbrugere. Hashmisbrugere udgjorde den næststør-ste gruppe, mens bl.a. kokain-, amfetamin- og ecstasymisbrugere udgjorde den resterendedel.Sundhedsstyrelsens tal for, hvor mange stofmisbrugere der var indskrevet i behandling i pe-rioden 2000-2010, fremgår af figur 1.Figur 1. Stofmisbrugere i behandling i perioden 2000-2010(Antal)16.00014.00012.00010.0008.0006.0004.0002.000020002001200220032004200520062007200820092010

8. Som konsekvens af, at et stigende antal personer søger behandling for stofmisbrug, er deoffentlige udgifter til stofmisbrugsbehandling steget tilsvarende. Opgjort i faste priser er deoffentlige udgifter til stofmisbrugsbehandling steget fra ca. 760 mio. kr. i 2000 til ca. 900 mio.kr. i 2010.Offentlige udgifter til stofmisbrugsbehandling blev til og med 2006 afholdt af de tidligere am-ter. Efter kommunalreformen i 2007 bliver udgifterne til stofmisbrugsbehandling afholdt afkommunerne.9. Antallet af narkotikarelaterede dødsfald har i de seneste 10 år ligget på et højt og nogen-lunde konstant niveau. Ifølge Rigspolitiets register lå antallet af dødsfald på 245-276 omåret i perioden 2000-2010. Det er hovedsageligt opioidmisbrugere, der har en høj dødelig-hed som følge af overdosering, forgiftning med metadon, ulykker, sygdom eller selvmord.10. Stofmisbrugere er typisk kendetegnet ved at have en lang række andre problemer udover stofmisbruget. Der kan være tale om problemer med forsørgelse, beskæftigelse, hjem-løshed, kriminalitet samt dårligt fysisk og psykisk helbred. Denne kompleksitet betyder, aten løsning af stofmisbrugerens samlede problemer ofte nødvendiggør, at der iværksættesen behandling i kombination med øvrig social støtte. For stofmisbrugere, som er i lægelig be-handling, er det desuden vigtigt at sikre, at den lægelige behandling foregår i tæt sammen-hæng med den sociale behandling og støtte, da det er en forudsætning for, at behandlingenlykkes.11. Stofmisbrugere i behandling kan overordnet set inddeles i 2 grupper:Opioidmisbrugere,som er i lægelig og social behandling – eventuelt i kombination medøvrig social støtte. Denne gruppe udgjorde ca. 55 % af stofmisbrugere i behandling i2010.Hash-, kokain-, amfetamin- og ecstasymisbrugere,som alene er i social behandling –eventuelt i kombination med øvrig social støtte. Denne gruppe udgjorde ca. 45 % af stof-misbrugere i behandling i 2010.

12. Lægelig stofmisbrugsbehandling omfatter undersøgelse for stofmisbrug og behandlingaf stofmisbrug med substitutionsmedicin som erstatning for det stof, der normalt bruges. Læ-gelig behandling betegnes derfor ofte som ”substitutionsbehandling”. Herudover omfatterden lægelige behandling undersøgelse for og behandling af de fysiske og psykiske skader,som følger af et stofmisbrug. Lægelig behandling kan ikke stå alene, men skal altid tilbydesi kombination med anden social behandling og støtte.Social stofmisbrugsbehandling omfatter forskellige former for terapeutisk og socialpædago-gisk behandling. Den socialpædagogiske behandling varetages ofte af socialfagligt uddan-nede personer, fx pædagoger og socialrådgivere. Som regel vil behandlingen være sam-mensat af forskellige metoder og teknikker, og gruppeterapi kombineres ofte med individu-elle samtaler med en psykolog eller psykiater. Social stofmisbrugsbehandling tilbydes ofte ikombination med forskellige former for aktivitets- og samværstilbud og øvrig social støtte iforhold til bolig, økonomi og beskæftigelse.

Opgave- og ansvarsfordeling13. Sundhedsministeriet har det overordnede ansvar for den lægelige stofmisbrugsbehand-ling, mens Socialministeriet har det overordnede ansvar for den sociale stofmisbrugsbehand-ling og den kommunale sagsbehandling. Det er kommunerne, som har ansvaret for at tilret-telægge og gennemføre behandlingen for stofmisbrug. Kommunerne har desuden ansvaretfor at sikre den fornødne sammenhæng mellem den lægelige og den sociale behandling.Kommunerne udreder personer, der henvender sig med ønske om at komme i behandlingfor stofmisbrug, og visiterer til stofmisbrugsbehandling. I praksis finder udredningen ofte stedi et kommunalt misbrugscenter, som videresender oplysningerne til den kommunale sags-behandler, der træffer afgørelse om, hvilken form for behandling der kan tilbydes. Det er enlægefaglig opgave at tage stilling til, om der er behov for behandling med substitutionsme-dicin. En kommune kan derfor ikke visitere en person til substitutionsbehandling, uden atkommunen indhenter en lægefaglig vurdering fra en læge ansat i en kommunal lægestilling,i et regionstilbud eller i en privat behandlingsinstitution. Kommunen kan uddelegere den sam-lede stofmisbrugsbehandling – inkl. den lægelige behandling – til en anden kommune, regioneller privat institution.14. Samarbejdet mellem ministerierne og kommunerne har siden 2009 bygget på 10 princip-per for decentral styring. Heraf fremgår det bl.a., at kommunerne har metodefrihed og frihedtil at beslutte, hvordan de vil organisere indsatsen, og hvilket personale de vil anvende i op-gaveløsningen. Det fremgår desuden, at der som grundlag for samarbejdet skal formuleresklare mål og være fokus på resultater.15. De 2 hovedlove, der danner rammen om kommunernes behandlingsindsats mod stofmis-brug, er sundhedsloven og lov om social service (serviceloven).Sundhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010) angiver, at kommunerne skaltilbyde gratis lægelig stofmisbrugsbehandling. For så vidt angår ordination af afhængigheds-skabende lægemidler er det Sundhedsstyrelsen, der har ansvaret for at overvåge de be-handlingsansvarlige læger. Ved mistanke om, at lægen ikke følger vejledningen på områ-det, kan Sundhedsstyrelsen gennemføre et tilsyn med den pågældende læge, jf. autorisa-tionsloven.Serviceloven (lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august 2011) angiver, at kommunerne skaltilbyde social behandling på egne institutioner eller indgå aftale herom med andre kommu-ner, regioner eller private institutioner. Serviceloven fastsætter endvidere, at behandlingen forstofmisbrug skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Det fremgårvidere af loven, at kommunerne skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydestil personer med alvorlige sociale problemer. Socialministeriet har ansvaret for at føre tilsynmed, om kommunerne overholder behandlingsgarantien og tilbyder at udarbejde handlepla-ner.

Afgrænsning og metode17. Undersøgelsen omfatter den del af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug, som er un-derlagt Sundhedsministeriet og Socialministeriet, herunder ministeriernes mål for indsatsenog understøttende initiativer samt Socialministeriets tilsyn. Undersøgelsen omfatter ikke kom-munernes tilrettelæggelse og gennemførelse af behandling, herunder kommunernes sam-arbejde med regionerne om at tilbyde behandling til stofmisbrugere med en psykiatrisk lidel-se. Undersøgelsen omfatter heller ikke behandlingsindsatsen i fængslerne, som hører un-der Justitsministeriet.18. Rigsrevisionens undersøgelse omfatter perioden 2007-2010. For visse oplysninger gårundersøgelsesperioden dog frem til 2011. Undersøgelsen bygger primært på en gennem-gang af redegørelser, dokumenter og dataudtræk udarbejdet af Sundhedsministeriet og So-cialministeriet. Derudover har Rigsrevisionen holdt en række møder med ministerierne,Sundhedsstyrelsen, Servicestyrelsen og andre relevante aktører, herunder kommuner, for-skere, misbrugscentre, Centerlederforeningen og KL.19. Rigsrevisionen har gennemført en spørgeskemaundersøgelse for at belyse kommuner-nes anvendelse af publikationer og databaser. Undersøgelsen er gennemført i perioden april -juni 2011 og omfatter en stikprøve på 50 kommuner. Alle kommuner har besvaret spørge-skemaet. Stikprøven omfatter de 25 kommuner med flest stofmisbrugere i behandling og de25 kommuner med færrest stofmisbrugere i behandling. De udvalgte kommuner er jævnt for-delt i forhold til indbyggertal og geografisk placering.20. Beretningen har i udkast været forelagt Sundhedsministeriet og Socialministeriet, hvisbemærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet.21. Bilag 1 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Der er opstillet 4 mål for behandlingsindsatsen mod stofmisbrug. Ingen af målene ertidsafgrænsede, og 3 af målene er ikke specifikke eller målbare. Disse forhold gør detbl.a. vanskeligt for ministerierne at følge op på resultaterne på landsplan. Rigsrevisio-nen finder, at ministerierne bør opstille mål, der er i overensstemmelse med god prak-sis for formulering af indsatsmål.Ministerierne har taget en række understøttende initiativer. Sundhedsministeriets ini-tiativer retter sig mod den lægelige behandlingsindsats. Socialministeriets initiativerretter sig mod den sociale behandlingsindsats og den kommunale sagsbehandling.Rigsrevisionen finder, at Socialministeriet kun i mindre omfang har taget initiativer, derunderstøtter en udvikling af kvaliteten af den sociale behandling.

Tabel 1 viser, at Sundhedsministeriet og Socialministeriet har opstillet fælles mål om ska-desreduktion for tungere stofmisbrugere i behandling og flere og bedre behandlingstilbudtilpasset den enkelte stofmisbrugers behov. Derudover har Socialministeriet opstillet målom stoffrihed for hovedparten af stofmisbrugere i behandling og helhedsorienteret indsats.Det sidste mål henviser til, at alle aspekter af stofmisbrugerens situation skal indgå i kom-munens udredning og behandling.24. For at vurdere de opstillede mål har Rigsrevisionen undersøgt, om målene for behand-lingsindsatsen er:specifikke (dvs. om målene angiver, hvad der skal ske og for hvem)tidsafgrænsede (dvs. om målene angiver, hvornår det skal måles, om målet er opfyldt)målbare (dvs. om målene kan måles).

25. Målet om stoffrihed for hovedparten af stofmisbrugere i behandling er hverken specifikteller tidsafgrænset, da det ikke klart angiver, hvilke stofmisbrugere der er omfattet af målet,eller hvornår målet skal være opfyldt. Målet er imidlertid målbart, da antallet af stofmisbru-gere i behandling, der er stoffrie på udskrivningstidspunktet, kan anvendes til at opgøre, ommålet er opfyldt. Socialministeriet har oplyst, at målet afspejler den overordnede målsætningfor alle stofmisbrugere, der påbegynder et behandlingsforløb, hvorfor målgruppen for dettemål udgøres af alle borgere, der er visiteret til stofmisbrugsbehandling. Ministeriet har vide-re oplyst, at ministeriet i lyset af Rigsrevisionens bemærkninger vil se nærmere på, hvordander kan følges op på målet om stoffrihed på baggrund af de eksisterende data i fx Stofmis-brugsdatabasen og eventuelt etablering af nye data vedrørende kommunernes indberetningved udskrivning fra behandling.26. Målet om skadesreduktion for tungere stofmisbrugere i behandling er hverken specifikteller tidsafgrænset, da det ikke klart angiver, hvad der menes med skadesreduktion (fx en re-duktion i illegalt misbrug og risikoadfærd eller en forbedring i fysiske og psykiske helbreds-funktioner), hvilke misbrugere der er omfattet af målet, eller hvornår målet skal være opfyldt.Målet er heller ikke målbart, da hverken Sundhedsministeriet eller Socialministeriet har stil-let krav om, at der skal foretages før- og eftermåling af belastningsgraden for stofmisbruge-re i behandling. Ved at anvende det europæiske misbrugsbelastningsindeks (EuropASI) erdet muligt løbende at måle udviklingen i misbrugernes fysiske og psykiske helbredstilstand.Sundhedsministeriet har hertil oplyst, at mange forskellige tiltag er skadesreducerende. Ivisse tilfælde er skadesreduktion selve formålet med et tiltag. Det gælder fx udlevering af re-ne sprøjter og kanyler. I andre tilfælde er hovedsigtet et andet, men tiltagene har også enskadesreducerende virkning. Ministeriet har derfor ikke fastsat mål for, hvornår den skades-reducerende indsats er opfyldt.27. Målet om flere og bedre behandlingstilbud tilpasset den enkelte stofmisbrugers behov erspecifikt, da det klart angiver, at der skal være flere behandlingstilbud, og at tilbuddene skalvære af en bedre kvalitet tilpasset den enkelte stofmisbrugers individuelle behov. Målet erimidlertid ikke tidsafgrænset, da det ikke er fastsat, hvornår målet skal være opfyldt. Sund-hedsministeriet og Socialministeriet har hertil oplyst, at det kun giver begrænset mening atopsætte mål for, hvornår målet er opfyldt, og at ministerierne løbende vurderer, om eksiste-rende behandlingstilbud i lyset af ny viden og indsamlede erfaringer kan udvikles. Målet erheller ikke målbart, da det på nuværende tidspunkt endnu ikke er muligt at måle kvalitetenaf tilbuddene.

28. Målet om helhedsorienteret indsats er specifikt og målbart, da Socialministeriet har op-lyst, at antallet af udarbejdede handleplaner er en egnet, men ikke entydig indikator for, atkommunerne yder en helhedsorienteret indsats. Målet er imidlertid ikke tidsafgrænset, dadet ikke er fastsat, hvornår målet skal være opfyldt. Ministeriet har hertil oplyst, at ministe-riet ikke har fastsat en tidsafgrænsning i forhold til, hvornår målet skal være opfyldt, idet derløbende skal ske en opfølgning, der fx sikrer, at handleplanen er opdateret i forhold til koor-dineringen af den samlede indsats. Den helhedsorienterede indsats er derved ikke tidsmæs-sigt afgrænset, men afhænger af den enkelte stofmisbrugers forløb.29. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at ingen af målene er tidsafgrænsede. Sundheds-ministeriet og Socialministeriet begrunder dette med, at stofmisbrug i nogle tilfælde må an-ses for en kronisk tilstand eller lidelse, hvor helbredelse i form af stoffrihed ikke kan forven-tes hverken på kort eller lang sigt. Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at målene med for-del kan nedbrydes og formuleres, så der kan opstilles mere præcise tidsfrister for, hvornårder skal foreligge et resultat.

30. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Sundhedsministeriet og Socialministeriet har ta-get understøttende initiativer, har vist følgende:Sundhedsministeriets initiativer understøtter målene for den lægelige behandling. Initia-tiverne omfatter nye lægelige behandlingsformer og bedre skadesreduktion af de fysiskeproblemer, som følger af et stofmisbrug.Socialministeriets initiativer understøtter 2 af målene for den sociale behandling, menunderstøtter kun i mindre omfang de 2 resterende mål om stoffrihed for hovedparten afstofmisbrugere i behandling og skadesreduktion for tungere stofmisbrugere i behandling.Ministeriet har hovedsageligt taget initiativer, som har til formål at styrke den kommuna-le sagsbehandling, og har kun i mindre omfang taget initiativer, der understøtter en udvik-ling af kvaliteten af den sociale behandling. Rigsrevisionen finder i den forbindelse, at mi-nisteriet bør overveje, hvordan ministeriet i højere grad kan drage nytte af den viden, somfremkom af en undersøgelse fra 2009 om den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark.Kommunerne anvender Sundhedsministeriets og Socialministeriets understøttende ini-tiativer i varierende grad.

Sundhedsministeriets initiativer31. Sundhedsministeriet har taget en række initiativer for at styrke kvaliteten af den lægeligestofmisbrugsbehandling og derved understøtte kommunernes arbejde med at nå målene påområdet. Initiativerne er rettet mod behandlingsansvarlige læger, socialsygeplejersker og an-det sundhedsfagligt personale, der arbejder med at undersøge og behandle stofmisbrugere.Ministeriet oplyser, at initiativerne baserer sig på international forskning og udenlandske er-faringer, som viser, at initiativerne virker.Ministeriet monitorerer kommunernes anvendelse af de igangsatte initiativer via Sundheds-styrelsens elektroniske indberetningssystem eller fremadrettet via en fælles indberetnings-platform, som er udviklet i samarbejde med Servicestyrelsen og implementeret medio 2011.Nogle oplysninger indberettes løbende, mens andre indberettes årligt.

Tabel 2 viser, at Sundhedsministeriet har taget 7 initiativer i perioden 2007-2010. 4 initiati-ver understøtter målet om skadesreduktion for tungere stofmisbrugere i behandling. Disseinitiativer har til formål at styrke indsatsen i forhold til skadesreduktion af de fysiske proble-mer, som følger af et stofmisbrug. 3 andre initiativer understøtter målet om flere og bedrebehandlingstilbud tilpasset den enkelte stofmisbrugers behov. Initiativerne har muliggjort, atkommunerne kan tilbyde nye former for lægelig behandling.33. Sundhedsministeriet har derudover taget initiativ til at etablere en løbende kvalitetssi-kring af den lægelige stofmisbrugsbehandling i form af en registrerings- og indberetnings-ordning. Initiativet understøtter ikke direkte de mål, som ministeriet har opstillet, men mulig-gør, at ministeriet fremadrettet kan monitorere kvaliteten af den lægelige stofmisbrugsbe-handling.

BOKS 1. ANVENDELSEN AF 3 NYE FORMER FOR LÆGELIG BEHANDLINGBehandling med injicerbar metadon blev i 2006 indført som behandlingsmulighed til opioidmisbruge-re. Formålet med behandlingen er at begrænse de skader, som følger af et opioidmisbrug. Sundheds-styrelsens opgørelse viser, at antallet af misbrugere, som er i behandling med injicerbar metadon, erbegrænset. I perioden januar 2010 - januar 2011 var 7 personer i behandling med injicerbar metadon.Sundhedsstyrelsen indskærpede i 2007, at præparatet buprenorphin bør være førstevalgspræparattil opioidmisbrugere, som ikke tidligere har været i behandling. Styrelsen begrunder dette med, at bu-prenorphin er et mere sikkert lægemiddel – sammenlignet med metadon – der nedbringer risikoenfor overdosis og dødelig forgiftning. Antallet af personer, som behandles med buprenorphin, har væ-ret svagt stigende i perioden 2007-2010. I 2010 var ca. 1.300 personer i behandling med buprenor-phin.Behandling med lægeordineret heroin til opioidmisbrugere, som ikke profiterer af behandling med me-tadon eller buprenorphin, blev i 2010 gjort tilgængelig i 5 kommuner (København, Aarhus, Odense,Esbjerg og Glostrup). Sundhedsstyrelsen vurderer, at denne behandlingsform vil reducere misbruger-nes illegale misbrug og risikoadfærd samt forbedre misbrugernes fysiske og psykiske helbred og so-ciale funktioner. Styrelsen forventer desuden en reduktion i kriminalitet og øvrige samfundsbelastnin-ger og vurderer, at ca. 300-400 personer udgør målgruppen for behandling med lægeordineret he-roin. I juni 2011 var ca. 130 personer i behandling med lægeordineret heroin.

Tabel 3. Sammenhængen mellem Socialministeriets mål og initiativer i perioden 2007-2010MålStoffrihed for hovedparten afstofmisbrugere i behandlingSkadesreduktion for tungerestofmisbrugere i behandlingInitiativPulje til forbedring af den sociale indsatsover for stofmisbrugere (”narkopuljen”),der har finansieret 16 projekter i udvalgtekommuner.FormålKvalificere indsatsen over for stofmisbruge-re i længerevarende metadonbehandling,udvikle nye metoder til behandling af hash-og kokainmisbrug, udvikle nye metoder iarbejdet med stofmisbrugere med andenetnisk baggrund og udvikle nye metoder iarbejdet med kvinder i behandling.Tilbyde gratis rådgivning, konsulentstøtteog undervisning om indsatsen over forunge stofmisbrugere.Bidrage til videndeling, metodeudviklingog orientering om nye initiativer.Bidrage til videndeling og orientering omnye initiativer.Udvikle metoder til at opspore, motivereog fastholde gravide stofmisbrugere i be-handling.Undersøge fordele og ulemper ved ano-nym, social stofmisbrugsbehandling.Give en bred indføring i stofmisbrugs-området.Bidrage til at sikre en sammenhængendeog korrekt sagsbehandling.Give kvalifikationer til at yde en sammen-hængende og korrekt sagsbehandling.

Tabel 3 viser, at Socialministeriet har taget 9 initiativer i perioden 2007-2010. Ét initiativ ved-rører 16 projekter i udvalgte kommuner, som i perioden 2006-2010 modtog midler fra puljentil forbedring af den sociale indsats over for stofmisbrugere. Hovedparten af projekterne var3-årige. Projekterne understøtter målene om stoffrihed for hovedparten af stofmisbrugere ibehandling og skadesreduktion for tungere stofmisbrugere i behandling. Yderligere 5 initia-tiver understøtter målet om flere og bedre behandlingstilbud tilpasset den enkelte stofmis-brugers behov. Disse initiativer handler om at stille gratis rådgivning til rådighed for kommu-nerne om unge stofmisbrugere, sikre videndeling på tværs af kommunerne, styrke indsat-sen for gravide stofmisbrugere og indføre en forsøgsordning med anonym, social stofmis-brugsbehandling. 3 andre initiativer understøtter målet om helhedsorienteret indsats. Initia-tiverne har til formål at sikre en korrekt sagsbehandling.37. Rigsrevisionen kan på den baggrund konstatere, at Socialministeriet har taget ét initia-tiv, der understøtter målene om stoffrihed for hovedparten af stofmisbrugere i behandlingog skadesreduktion for tungere stofmisbrugere i behandling. Det gennemførte initiativ er afmidlertidig karakter og målrettet nogle få udvalgte kommuner. Ministeriet har derudover ta-get 8 initiativer, der understøtter målene om flere og bedre behandlingstilbud tilpasset denenkelte stofmisbrugers behov og helhedsorienteret indsats.

38. Kommunernes anvendelse af de initiativer, der har til formål at tilbyde gratis rådgivningom indsatsen over for unge stofmisbrugere og sikre en god sagsbehandling, beskrives nær-mere nedenfor.Rådgivning39. Inden for de senere år har der været en tendens til, at unge hashmisbrugere udgør denstørste gruppe blandt de nye personer, der søger behandling. Ifølge Sundhedsstyrelsen var63 % af de 18-24-årige, som var i stofmisbrugsbehandling i 2010, i behandling for hashmis-brug. Socialministeriet oprettede i 2008 videnscentret Unges Misbrug for at understøtte kom-munernes indsats over for unge stofmisbrugere. Centret tilbyder gratis rådgivning, undervis-ning og konsulentstøtte til kommunerne og afholder en årlig konference om emnet.I perioden 2009-2011 har Unges Misbrug ydet konsulentstøtte til 22 kommuner og rådgiv-ning til 16 kommuner. Centrets hjemmeside har haft knap 42.000 besøg, og i 2011 deltog600 personer i centrets årlige konference om unges brug og misbrug af rusmidler.God sagsbehandling40. Servicestyrelsen under Socialministeriet har udarbejdet 2 publikationer med det formålat understøtte den kommunale sagsbehandling. I 2010 udgav styrelsen bogen ”Stofmisbrugi socialfagligt perspektiv” og metodehæftet ”God sagsbehandling på stofmisbrugsområdet”.Målgruppen for de 2 publikationer er både fagpersoner med et begrænset kendskab til om-rådet og sagsbehandlere med mange års kendskab til området.41. Rigsrevisionen har via en spørgeskemaundersøgelse undersøgt, om 50 udvalgte kom-muner anvender Servicestyrelsens publikationer i tilrettelæggelsen og gennemførelsen afbehandlingen for stofmisbrug. Resultatet fremgår af tabel 4.

Tabel 4 viser, at 42 % af kommunerne i høj grad anvender Servicestyrelsens publikationeri tilrettelæggelsen og gennemførelsen af behandlingen for stofmisbrug, og at 48 % af kom-munerne i mindre grad anvender publikationerne. 10 % af kommunerne anvender ikke pub-likationerne. Det svarer til, at 90 % af kommunerne i høj eller mindre grad anvender publika-tionerne i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af behandlingen for stofmisbrug.42. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at flere af de kommuner, som anvender publikatio-nerne, begrunder det med, at publikationerne er overskuelige og veldokumenterede og nem-me at bruge.43. Socialministeriet har i 2008-2009 afholdt efteruddannelseskurser for 360 kommunalesagsbehandlere, der arbejder med at visitere til stofmisbrugsbehandling og udarbejde so-ciale handleplaner. Formålet med kurserne var at give deltagerne kvalifikationer til at ydeen fagligt velfunderet, sammenhængende og korrekt sagsbehandling. Kursustilbuddet er étaf en række initiativer, som ministeriet har taget til et samlet kvalitetsløft på stofmisbrugs-området.

Datagrundlag44. Socialministeriet har ud over de 9 initiativer, som fremgår af tabel 3, taget initiativ til atsikre et bedre datagrundlag for tilrettelæggelsen af indsatsen i kommunerne. Dette har mi-nisteriet muliggjort via etableringen af Stofmisbrugsdatabasen og Tilbudsportalen. Stofmis-brugsdatabasen skal skabe bedre viden og dokumentation i kommunerne om behandlings-indsatsen. Tilbudsportalen skal skabe mulighed for, at kommunerne kan søge og sammen-ligne kommunale, regionale og private behandlingstilbud.45. Stofmisbrugsdatabasen blev oprettet i 2008 som en fælles indberetningsplatform, derunderstøtter 2 registre på området: register over ventetider vedrørende behandlingsgarantifor stofmisbrugere (VBGS) og dansk registrerings- og informationssystem om stofmisbruge-re i ambulant behandling (DanRIS-ambulant). Formålet med databasen er at give kommu-nerne mulighed for at trække oplysninger om stofmisbrugere i behandling og sammenligneindsatsen med andre kommuner. Derudover medvirker databasen til at lette de administra-tive byrder i kommunerne. Søgekriterierne fremgår af boks 2.

at kommunen ikke har haft behov for at foretage en sammenligning med andre kommuner,eller at sammenligning og erfaringsudveksling sker via en løbende kontakt med omkringlig-gende kommuner. Enkelte kommuner nævner, at databasen er tung at arbejde med, og atindsatser og resultater er komplekse størrelser, som vanskeliggør en sammenligning medandre kommuner.48. Tilbudsportalen blev oprettet i forbindelse med kommunalreformen i 2007. Formålet medportalen er at give kommunale sagsbehandlere mulighed for at søge efter og sammenlignekommunale, regionale og private tilbud på det sociale område og derved finde de bedste til-bud. Tilbud om stofmisbrugsbehandling indgår som en mindre del af portalen. Portalens op-lysninger om behandlingstilbud for stofmisbrug fremgår af boks 3.

Tabel 6 viser, at 10 % af kommunerne i høj grad anvendte Tilbudsportalen i tilrettelæggelsenaf behandlingen for stofmisbrug i 2010, og at 50 % af kommunerne i mindre grad anvendteportalen. 40 % af kommunerne anvendte ikke portalen. Det svarer til, at 90 % af kommuner-ne i mindre grad eller slet ikke anvendte portalen i tilrettelæggelsen af behandlingen for stof-misbrug i 2010.50. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at det hovedsageligt er små kommuner, som ikke an-vendte Tilbudsportalen. Kommunerne begrunder det med, at portalens funktionalitet ikke eroptimal, eller at kommunerne allerede har etableret et tæt og godt samarbejde med udvalg-te institutioner og derfor ikke har behov for at søge oplysninger om nye tilbud. Flere kommu-ner tilføjer, at portalen alene anvendes til at undersøge, om den valgte behandlingsinstitu-tion er godkendt, men at kommunerne herefter vælger at hente oplysninger direkte fra insti-tutionens egen hjemmeside, da det giver en bedre og mere sammenhængende information.

51. Socialministeriet oplyser, at Servicestyrelsen siden 2007 har understøttet kommuner-nes anvendelse af Tilbudsportalen ved at afholde ca. 150 informationsmøder om portalen,undervise brugere fra 42 kommuner og hjulpet ca. 600 brugere via supporten. Derudoverhar styrelsen gennemført flere evalueringer og brugerundersøgelser af portalen. Erfaringer-ne herfra viser, at de primære problemer handler om brugervenlighed, søgefunktioner, da-tavaliditet og uklart forhold mellem indhold og pris. Styrelsen har på den baggrund iværksatet større udviklingsprojekt, som gennemføres i perioden 2010-2012. Målet med projektet erat styrke portalen som sagsbehandlingsværkstøj og central datakilde på socialområdet vedat udvikle et mere brugervenligt indberetningssystem, en mere brugervenlig søgefunktionog et bedre grundlag for sammenligning af ydelser og priser.Derudover har styrelsen gennemført stikprøvekontroller af Tilbudsportalens oplysninger ombehandlingstilbud for stofmisbrug. I tilknytning hertil har styrelsen udviklet et koncept for un-dervisning af leverandører og tilbudsansvarlige myndighedsbrugere med det formål af sikrekvalitet af oplysningerne i portalen.SFI-rapporten52. Rigsrevisionens undersøgelse viser desuden, at Socialministeriet i perioden 2007-2009gennemførte en omfattende undersøgelse af den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark.Undersøgelsen blev iværksat, fordi der i 2006 og 2007 var en del kritik af behandlingsind-satsen mod stofmisbrug. Undersøgelsen blev gennemført af SFI – Det Nationale Forsknings-center for Velfærd (tidligere Socialforskningsinstituttet). Undersøgelsens resultater blev af-rapporteret i rapporten ”Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark” i september 2009.Et udsnit af SFI-rapportens anbefalinger fremgår af boks 4.

BOKS 4. UNDERSØGELSE AF DEN SOCIALE STOFMISBRUGSBEHANDLING I DANMARKSFI-rapporten anbefaler bl.a.:

At der i højere grad rettes fokus mod at udvikle behandlingens terapeutiske indhold

Rapporten sætter spørgsmålstegn ved, om de behandlingssamtaler, der tilbydes på behandlings-stederne, i tilstrækkelig grad rummer et terapeutisk sigte, da mange stofmisbrugere i behandlingmodtager få behandlingssamtaler af relativt kort varighed.

At der i større omfang gives tilbud om psykologsamtaler eller lignende behandling til stof-

misbrugere med psykiske problemer

Det fremgår af rapporten, at en betydelig del af stofmisbrugere i behandling giver udtryk for, atde ikke modtager den fornødne hjælp i forhold til deres psykologiske problemer.

At der gives tilbud om forøget intensitet af den sociale behandling til stofmisbrugere, der

modtager lav behandlingsintensitet

Rapporten peger på, at især opioidmisbrugere i lægelig behandling modtager behandling af enmeget lav intensitet.

At den professionelle, behandlingsmæssige kompetence styrkes generelt blandt behand-

lingspersonalet

Rapporten konkluderer, at der i Danmark ikke findes en uddannelse, men kun kortere kurser forpersoner, der arbejder med misbrugsbehandling. Hovedparten af behandlingspersonalet har ensocial- eller sundhedsfaglig uddannelse, men er ikke specialuddannet på misbrugsområdet.

At alle stofmisbrugere i den sociale stofmisbrugsbehandling får tilbudt udarbejdelse af en

handleplan, og at der i den forbindelse sker et motivationsarbejde med stofmisbrugerne

Rapporten viser, at en betydelig del af stofmisbrugere i behandling ikke har en handleplan, og atder mangler fokus på betydningen af at motivere stofmisbrugerne gennem personlig kontakt i for-bindelse med udarbejdelsen af handleplaner.

53. Socialministeriet har understøttet SFI-rapportens anbefaling om, at alle stofmisbrugerei behandling bør få et tilbud om, at der udarbejdes en handleplan. Ministeriet har i den forbin-delse udsendt 2 publikationer, der beskriver arbejdet med at udarbejde handleplaner. Publi-kationerne er målrettet kommunale sagsbehandlere på stofmisbrugsområdet og skal bl.a.medvirke til at højne kvaliteten af de udarbejdede handleplaner.Ministeriet har desuden taget initiativ til at udbyde 2 kompetencegivende videreuddannelses-forløb for behandlere på stofmisbrugsområdet. Ministeriet har imidlertid ikke taget initiativer,der direkte understøtter SFI-rapportens anbefalinger om at udvikle behandlingens terapeu-tiske indhold, øge omfanget af psykologsamtaler og øge intensiteten af den sociale behand-ling.

54. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Socialministeriet i tilfredsstillende omfang har førttilsyn med, om kommunerne overholder lovgivningen om behandling for stofmisbrug, har vistfølgende:Socialministeriet fører tilsyn med, om kommunerne overholder behandlingsgarantien, ogministeriet har orienteret kommunerne om deres pligt til at overholde garantien. Kommu-nerne har ikke overholdt behandlingsgarantien i 13 % af alle nystartede behandlingsfor-løb i 2010.Socialministeriet har i 2008 og 2011 undersøgt, om kommunerne har udarbejdet og of-fentliggjort en kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug, hvilket kommuner-ne er lovmæssigt forpligtet til. Ultimo 2011 havde 25 kommuner endnu ikke offentliggjorten kvalitetsstandard.Socialministeriet indsamler ikke oplysninger om antallet af stofmisbrugere i behandling,som tilbydes en handleplan, men ministeriets undersøgelse fra 2009 viser, at kommuner-ne ikke tilbyder at udarbejde handleplaner i tilstrækkeligt omfang. Kommunerne er lov-mæssigt forpligtet til at tilbyde at udarbejde en handleplan, når der ydes hjælp til perso-ner med alvorlige sociale problemer. Socialministeriet har klargjort over for KL, at lovgiv-ningen skal overholdes.

Kommunerne har siden den 1. november 2007 været forpligtet til at indberette oplysningertil Servicestyrelsens register om ventetider vedrørende behandlingsgaranti for stofmisbruge-re (VBGS). Formålet med registret er bl.a. at sikre, at der til enhver tid er central viden omkommunernes overholdelse af behandlingsgarantien.56. I efteråret 2009 foretog Servicestyrelsen en omfattende rykkerprocedure over for de kom-muner, der havde mangelfulde eller manglende indberetninger til registret. I juni 2011 iværk-satte styrelsen en informationskampagne, der havde til formål at undervise fagpersoner ogsagsbehandlere i kommuner og på behandlingssteder i brugen af indberetningssystemet.57. Servicestyrelsens tal for overskridelser af behandlingsgarantien i perioden 2008-2010fremgår af tabel 7.

Tabel 7 viser, at andelen af nystartede behandlingsforløb, hvor behandlingsgarantien eroverskredet, ligger på 12-13 % af det samlede antal nystartede behandlingsforløb i perio-den 2008-2010. Servicestyrelsen har oplyst, at opgørelsen ikke er fuldkommen, da flerekommuner har fået dispensation frem til den 15. januar 2012 til at indberette oplysningerom ventetider på behandling. 89 kommuner har indberettet oplysninger for 2008, 88 kom-muner for 2009 og 86 kommuner for 2010.58. Socialministeriet har oplyst, at hovedparten af overskridelserne er forårsaget af fejlind-beretninger eller personalemæssige forhold, fx sygdom, mens resten af overskridelsernekan forklares med, at stofmisbrugeren udeblev, ønskede et andet tilbud, eller at der for un-ge under 18 år skulle indhentes samtykke fra forældrene.59. Socialministeriets undersøgelse fra 2009 viser, at der blandt de frivillige sociale organi-sationer er usikkerhed om, hvad der menes med social behandling, og hvad behandlingsga-rantien helt præcist dækker. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at flere eksperter bekræf-ter den usikkerhed.Rigsrevisionen finder, at ministeriet bør fortsætte arbejdet med at sikre, at kommunerne over-holder behandlingsgarantien, og at ministeriet i den forbindelse bør overveje at præcisere,hvad behandlingsgarantien dækker.60. Socialministeriet har hertil oplyst, at ministeriet fremadrettet vil følge kommunernes over-holdelse af behandlingsgarantien, og at Servicestyrelsen samarbejder med Sundhedssty-relsen og Center for Rusmiddelforskning om at etablere fælles begreber på stofmisbrugsom-rådet til brug for Stofmisbrugsdatabasen. Med afsæt i dette begrebsarbejde vil ministerietse på, om der eventuelt er behov for at præcisere, hvad behandlingsgarantien dækker, ogtage spørgsmålet op med KL for efterfølgende at vurdere behovet for videre tiltag på områ-det.

Kvalitetsstandarder61. I forbindelse med at kommunerne overtog ansvaret for stofmisbrugsbehandlingen, blevkommunerne lovmæssigt forpligtet til senest den 1. juli 2007 at fastsætte en kvalitetsstan-dard for tilbud om social behandling for stofmisbrug og revidere standarden mindst hvert 2.år. Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det synligt og gennemskueligt, hvilken be-handling borgerne kan forvente på området.Det fremgår af bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug(bekendtgørelse nr. 622 af 15. juni 2006, §§ 2-4), at kvalitetsstandarden skal indeholde op-lysninger om det overordnede mål for behandlingsindsatsen, visitationsproceduren samt mu-ligheden for frit valg og klageadgang, og at kommunerne skal revidere standarden mindsthvert 2. år.62. Socialministeriet udsendte i december 2006 en vejledning om udarbejdelse af kvalitets-standarder for at understøtte kommunernes arbejde. For yderligere at understøtte kommu-nerne i arbejdet med at fastsætte en kvalitetsstandard sendte Servicestyrelsen i sommeren2007 et brev til alle kommuner for at minde dem om, at de er forpligtet til at offentliggøre de-res første kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug inden den 1. juli 2007. Afbrevet fremgår det, at styrelsen på sin hjemmeside har gjort det muligt for kommunerne atfinde de aktuelle lovmæssige dokumenter og eksempler fra enkelte kommuners kvalitetsstan-darder.63. Servicestyrelsen gennemgik i sommeren 2008 kommunernes hjemmesider for at under-søge, om kommunerne havde offentliggjort en kvalitetsstandard for social behandling forstofmisbrug. Gennemgangen viste, at 44 kommuner havde offentliggjort en kvalitetsstandard.Styrelsen kontaktede de 54 kommuner, som endnu ikke havde offentliggjort en kvalitetsstan-dard, og i oktober 2008 sendte Socialministeriet et brev til de kommuner, som stadig mang-lede at offentliggøre en kvalitetsstandard.En større undersøgelse af den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark, som SFI gennem-førte for ministeriet i 2009, viste, at de offentliggjorte kvalitetsstandarder generelt levede optil kravene i bekendtgørelsen.64. Servicestyrelsen foretog i maj og juni 2011 en ny gennemgang af kommunernes kvali-tetsstandarder og kontaktede i den forbindelse de kommuner, som endnu ikke havde offent-liggjort en kvalitetsstandard på kommunens hjemmeside eller ikke havde en opdateret kva-litetsstandard. Gennemgangen viste, at 25 kommuner ikke havde offentliggjort en kvalitets-standard på kommunens hjemmeside, og at 23 kommuner ikke havde en opdateret kvalitets-standard.På den baggrund vil styrelsen nu rette henvendelse til socialcheferne i de kommuner, somikke havde offentliggjort en kvalitetsstandard eller ikke havde en opdateret kvalitetsstandardpå kommunens hjemmeside pr. 1. november 2011. Styrelsen vil bede socialcheferne om atsikre, at dette bringes i orden inden for en given frist.Handleplaner65. Det fremgår af servicelovens § 141, at kommunerne skal tilbyde at udarbejde en hand-leplan, når der ydes hjælp til personer med alvorlige sociale problemer. Denne målgruppeomfatter bl.a. stofmisbrugere, og det er Socialministeriets vurdering, at alle stofmisbrugerei behandling bør tilbydes en handleplan.Formålet med at udarbejde en handleplan er at identificere målet med indsatsen, at sikre ensammenhængende og helhedsorienteret indsats og at tydeliggøre forpligtelsen over for alleinvolverede parter. Samtidig bidrager udarbejdelsen af en handleplan til at styrke borgerensindflydelse på sagsbehandlingen, idet handleplanen er en fælles plan for borgeren og kom-munen.

66. For at understøtte udarbejdelsen af handleplaner og sikre sammenhæng mellem den læ-gelige og den sociale del af stofmisbrugsbehandlingen, er kommunerne desuden forpligtettil at udarbejde en lægelig behandlingsplan. Den lægelige behandlingsplan skal indgå somen del af den samlede handleplan.67. Socialministeriet har oplyst, at ministeriet ikke indsamler oplysninger om antallet af stof-misbrugere i behandling, som tilbydes en handleplan, men derimod fører tilsyn ud fra et me-re overordnet perspektiv. Ministeriet har fx fået SFI til at gennemføre en større undersøgel-se af den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark i perioden 2007-2009. I den forbindel-se har SFI undersøgt, i hvilket omfang kommunerne udarbejder handleplaner. Undersøgel-sen viste, at der er relativt store forskelle mellem kommunerne i forhold til, hvor stor en andelaf stofmisbrugerne der blev tilbudt en handleplan.68. Socialministeriet har oplyst, at ministeriet i 2009 har klargjort over for KL, at lovgivnin-gen i forhold til handleplaner ikke kan gradbøjes. I forlængelse heraf har Servicestyrelsen i2010 udsendt 2 publikationer, der beskriver arbejdet med at udarbejde handleplaner. De 2publikationer er målrettet kommunale fagpersoner og sagsbehandlere på stofmisbrugsom-rådet og skal bl.a. medvirke til at højne kvaliteten af de udarbejdede handleplaner.Ministeriet har videre oplyst, at et igangværende digitaliseringsprojekt, der har til formål atstyrke it-understøttelsen på handicap- og udsatteområdet for voksne, herunder stofmisbrugs-området, fremadrettet vil understøtte, at kommunerne tilbyder at udarbejde handleplaner. Etaf formålene med digitaliseringsprojektet er netop at skabe bedre overblik og systematik isagsbehandlingen, og der skal i den forbindelse udvikles en skabelon for arbejdet med hand-leplaner. It-systemet forventes klar til drift ultimo 2013.69. Rigsrevisionen kan konstatere, at flere kommuner ikke udarbejder handleplaner i tilstræk-keligt omfang. Konsekvensen heraf kan være, at ikke alle aspekter af borgerens situationindgår i kommunens udredning og behandling, og at behandlingen derfor bliver mangelfuld.Socialministeriet har hertil oplyst, at ministeriet vil følge, om kommunerne tilbyder de lovplig-tige handleplaner.

Det fremgår af serviceloven, at kommunen har pligt til at iværksætte social behandlingfor stofmisbrug inden for 14 dage efter, at en person har henvendt sig med ønske om atkomme i behandling.Syntetisk fremstillet stof, der anvendes i behandling af opioidmisbrugere som alternativtil metadon.Dansk registrerings- og informationssystem om stofmisbrugere i ambulant behandlingindeholder oplysninger om stofmisbrugere i ambulant behandling.European Addiction Severity Index er et fælleseuropæisk evalueringsværktøj til at vur-dere effekten af behandlingen for stofmisbrug.Det fremgår af serviceloven, at kommunen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, nårder ydes hjælp til personer med alvorlige sociale problemer, herunder stofmisbrugere.Smitsom leverbetændelse, som skyldes smitte med forskellige vira, der smitter på for-skellige måder. Der findes en vaccine mod hepatitis A og B, men endnu ikke en vaccinemod hepatitis C.Det fremgår af serviceloven, at kommunerne skal fastsætte en kvalitetsstandard for til-bud om social behandling for stofmisbrug og revidere standarden mindst hvert 2. år.Kvalitetsstandarden skal indeholde oplysninger om det overordnede mål for behand-lingsindsatsen, visitationsproceduren samt muligheden for frit valg og klageadgang.Den del af stofmisbrugsbehandlingen, der omfatter undersøgelse for og medicinsk be-handling af stofmisbrug med fx metadon eller lægeordineret heroin.Behandlingsform, hvor opioidmisbrugere, som ikke profiterer af behandling med meta-don eller buprenorphin, behandles med lægeordineret heroin.Syntetisk fremstillet stof, der anvendes i behandlingen af heroin- og morfinmisbrugere.Dødsfald som følge af et skadeligt brug af stoffer eller afhængighed og dødsfald somfølge af forgiftning eller stofpsykose.”Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark” er en rapport udarbejdet af SFI –Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.Den del af stofmisbrugsbehandlingen, der omfatter forskellige former for terapeutisk ogsocialpædagogisk behandling, fx kognitiv terapi, samtaleterapi og praktiske øvelser.Person, der har et vedvarende forbrug af stoffer, som medfører fysiske, psykiskeog/eller sociale skader.Fælles indberetningsplatform, der pr. 1. juni 2011 understøtter 4 registre på stofmisbrugs-området. Registrene indeholder oplysninger om stofmisbrugere, der modtager eller harmodtaget behandling, herunder oplysninger om misbrugsmønstre, risikoadfærd, behand-lingstype og behandlingsomfang.Behandlingsform, der består i at tilbyde opioidmisbrugere en erstatning for det stof, dernormalt bruges. Behandlingen kan finde sted med metadon, buprenorphin eller lægeor-dineret heroin.Beskrivelse af kommunale, regionale og private behandlingstilbud på det sociale områ-de, herunder behandlingstilbud for stofmisbrug.Videnscenter under Servicestyrelsen, som har til opgave at understøtte kommunernesindsats over for unge stofmisbrugere.Register over ventetider vedrørende behandlingsgaranti for stofmisbrugere indeholderoplysninger om ventetider på behandling og om, hvorfor garantien eventuelt ikke over-holdes.

I alt

100

I alt

100

I alt

100

At der i højere grad rettes fokus mod at udvikle behandlingens terapeutiske indhold

At der i større omfang gives tilbud om psykologsamtaler eller lignende behandling til stof-

misbrugere med psykiske problemer

At der gives tilbud om forøget intensitet af den sociale behandling til stofmisbrugere, der

modtager lav behandlingsintensitet

At den professionelle, behandlingsmæssige kompetence styrkes generelt blandt behand-

lingspersonalet

At alle stofmisbrugere i den sociale stofmisbrugsbehandling får tilbudt udarbejdelse af en

handleplan, og at der i den forbindelse sker et motivationsarbejde med stofmisbrugerne