Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommendeminister.Ministeren for sundhed og forebyggelse afgiver en redegørelse til beretningen. Ministerens kommentarer til de indhentedeudtalelser fra regionsrådene indgår i redegørelsen.Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilketforventes at ske ultimo august 2012.Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endeligbetænkning over statsregnskabet 2011, som afgives i april 2013.

Statsrevisorerne,den 18. januar 2012BERETNING OM MÅL, RESULTATER OG OPFØLGNING PÅ KRÆFTBEHAND-LINGENDer er i de senere år iværksat en række initiativer til forbedring af kræftbehandlingeni Danmark. Der er bl.a. iværksat 3 kræftplaner og pakkeforløb for kræftpatienter, ogkræftområdet er i perioden 2007-2010 tilført øgede bevillinger på ca. 6,8 mia. kr.Statsrevisorerne kritiserer, at Sundhedsministeriet og regionerne ikke har eta-bleret et fyldestgørende grundlag for at vurdere, om de mange initiativer og detilførte bevillinger reelt har resulteret i en bedre kræftbehandling, herunder kor-tere ventetid på behandling og stigende overlevelse blandt kræftpatienter.Et sådant grundlag er vigtigt for den politiske og ledelsesmæssige prioriteringaf sundhedsvæsenets fortsatte indsats for at styrke kræftbehandlingen.Beretningen viser bl.a.:Sundhedsministeriet har ikke fastsat mål for, hvilke resultater regionerne skal op-nå for bevillingerne på kræftområdet, og ministeriet har heller ikke opstillet mål forkvaliteten i kræftbehandlingen eller patienternes overlevelse.Sundhedsministeriet har derimod opstillet mål for kræftpatienters maksimale ven-tetid og mål for forløbstider for patienter i pakkeforløb, men ministeriet har ikke eta-bleret en overvågning af, om målene overholdes. Statsrevisorerne konstaterer, atSundhedsministeriet nu vil overvåge de maksimale ventetider og forløbstiderne,men bemærker, at overvågningen burde have været etableret for længst.Det har alene været muligt at vurdere, om der er sket en forbedring i kvaliteten afbehandlingen på 1 ud af de 3 kræftformer, der er undersøgt i beretningen. Regio-nerne har således sikret en bedre behandling af lungekræft, hvor tiden fra henvis-ning til behandling er blevet kortere. Regionerne lever dog ikke op til målet om, at85 % af lungekræftpatienterne skal være behandlet inden for 42 dage, og der erregionale forskelle på, hvor hurtigt patienterne bliver behandlet.Kvaliteten af kræftbehandlingen i Danmark kan forbedres. Sammenlignet med 5andre lande har danske patienter med lungekræft, kræft i æggestokkene eller tyk-tarms- og endetarmskræft den dårligste overlevelse. Der ses dog en positiv udvik-ling, idet flere patienter end tidligere overlever det første år efter, at diagnosen erstillet.Peder LarsenHenrik Thorup*)Helge Adam MøllerKristian JensenMogens JensenKlaus Frandsen

Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1Indledning .................................................................................................................... 5A.Baggrund .............................................................................................................. 5B.Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 7Økonomisk prioritering af kræftområdet..................................................................... 10Mål og resultater af kræftbehandlingen ..................................................................... 13A.Kvaliteten af kræftbehandlingen ......................................................................... 13B.Kræftpatienters ventetid ...................................................................................... 16C.Kræftpatienters overlevelse ................................................................................ 20Sundhedsministeriets og regionernes opfølgning ...................................................... 23A.Sundhedsministeriets opfølgning ........................................................................ 23B.Regionernes opfølgning ...................................................................................... 28

1. Denne beretning handler om økonomi, mål, resultater og opfølgning på kræftområdet. Deter Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses (herefter Sundhedsministeriet) opgave at fast-sætte de overordnede rammer for sundhedsvæsenet, herunder kræftbehandlingen, mensregionerne har ansvaret for driften.2. Baggrunden for undersøgelsen er, at kræftområdet igennem en årrække har været højtpolitisk prioriteret og bl.a. har fået tilført betydelige økonomiske midler. Der er samtidig gen-nem de senere år taget en række initiativer til at forbedre kræftbehandlingen.3. Kræft er i dag den hyppigste dødsårsag i Danmark, og årligt dør mere end 15.000 per-soner af kræft.I 2010 blev der konstateret ca. 36.000 nye kræfttilfælde i Danmark. Antallet er stigende årfor år, bl.a. fordi befolkningens gennemsnitsalder stiger, og med alderen stiger også risiko-en for at få kræft. Ved udgangen af 2010 levede ca. 235.000 danskere med kræft. Tallet om-fatter både personer, som var i behandling eller gik til kontrol, og personer, som var erklæ-ret raske.4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Sundhedsministeriet har opstillet mål forkræftbehandlingen, og om ministeriet og regionerne følger resultaterne af kræftbehandlingen.Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:I hvilket omfang er der afsat midler til kræftområdet, og har Sundhedsministeriet knyttetbetingelser til og fastsat resultatmål for bevillingerne?Har Sundhedsministeriet opstillet mål for kvaliteten af kræftbehandlingen, patienternesventetid og patienternes overlevelse, og er der sket en forbedring på disse 3 områder?Følger Sundhedsministeriet og regionerne kvaliteten af kræftbehandlingen, patienternesventetid og patienternes overlevelse?

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONKræft er i dag den hyppigste dødsårsag i Danmark, og årligt dør mere end15.000 personer af kræft. Rigsrevisionen har med udgangspunkt i 3 konkretekræftsygdomme undersøgt økonomi, mål, resultater og opfølgning på kræft-området.Det er Sundhedsministeriets opgave at fastsætte de overordnede rammer forsundhedsvæsenet, herunder kræftbehandlingen, mens regionerne har ansva-ret for driften.Der er i de senere år iværksat en række initiativer på kræftområdet, bl.a. 3 kræft-planer, og indført pakkeforløb, der skal sikre, at patienterne får så optimale for-løb som muligt og undgår unødig ventetid. Regionerne har i perioden 2007-2010fået tilført ca. 6,8 mia. kr. i bevillinger, hvor kræftområdet er nævnt i aftaletek-sten. Sundhedsministeriet opstiller ikke mål for, hvilke resultater regionerneforventes at opnå på kræftområdet på baggrund af de tildelte midler.De maksimale ventetiderSundhedsministeriet har med de maksimale ventetider opstillet mål for kræft-patienters ventetid til forundersøgelse, behandling og efterbehandling. Stats-revisorerne bemærkede til beretningen om maksimale ventetider på kræftbe-handling, at de fandt det utilfredsstillende, at Sundhedsministeriet ikke via sy-gehusejerne havde sikret sig kendskab til, om de patientrettigheder, der varfastsat i ordningen, var tilgodeset.Sundhedsministeren gav i sin redegørelse til beretningen udtryk for, at det ialle nye lovforslag, hvor der etableres nye procedureregler – og i særdeleshednye rettigheder for borgerne – angives, hvilken overvågning der eventuelt bli-ver tale om.Sundhedsministeren gav således på daværende tidspunkt ikke tilsagn om, atder skulle etableres en overvågning af de maksimale ventetider. En sådan over-vågning er stadig ikke etableret. Efter Rigsrevisionens vurdering er der fortsatbehov for at overvåge de maksimale ventetider, så der kan reageres, hvis ven-tetiderne ikke overholdes. Rigsrevisionen finder det positivt, at Sundhedsmini-steriet nu vil tage initiativ til en proces hen imod en fyldestgørende og løbendeovervågning af de maksimale ventetider.Forløbstider i pakkeforløbSundhedsministeriet har for patienter i pakkeforløb opstillet forløbstider, somfastsætter, hvor meget tid der er afsat til patientens udrednings- og behand-lingsforløb. Sundhedsministeren anførte i sin redegørelse til beretningen ommaksimale ventetider på kræftbehandling i april 2008, at ministeriet ville sikreen mere detaljeret overvågning af pakkeforløbene.Undersøgelsen har vist, at Sundhedsministeriet ikke har etableret en detaljeretovervågning, og det er derfor ikke muligt at vurdere, om forløbstiderne i pakke-forløbene overholdes. Ministeriet har oplyst, at ministeriet nu vil sikre en ek-sakt overvågning af forløbstiderne.Rigsrevisionen finder det særdeles utilfredsstillende, at Sundhedsministerietikke som oplyst har etableret en detaljeret overvågning.

Kvaliteten af behandlingen og patienternes overlevelseSundhedsministeriet har ikke opstillet mål for kvaliteten af kræftbehandlingeneller patienternes overlevelse. Ministeriet følger ikke kvaliteten af kræftbehand-lingen i de kliniske databaser. Regionerne følger ikke i alle tilfælde tilfredsstil-lende op på resultaterne fra de kliniske databaser.SammenfatningRigsrevisionen anerkender, at der på alle niveauer i sundhedsvæsenet arbejdespå at styrke kræftbehandlingen. Sundhedsministeriet bør dog i højere grad stil-le krav til regionerne om konkrete resultater på kræftområdet. Klare mål og enløbende opfølgning kan skabe mere ledelsesmæssig opmærksomhed på om-rådet og gøre det muligt at vurdere, om de tilførte midler og de mange initiati-ver reelt fører til en bedre kvalitet i behandlingen, kortere tid fra henvisning tilbehandling og stigende overlevelse.

Hovedkonklusionen er baseret på følgende:I hvilket omfang er der afsat midler til kræftområdet, og har Sundhedsministerietknyttet betingelser til og fastsat resultatmål for bevillingerne?Staten har i perioden 2007-2010 tilført regionerne ca. 6,8 mia. kr. i bevillinger, hvorkræftområdet er nævnt i aftaleteksten. Hovedparten af bevillingerne er ikke øremær-ket konkrete tiltag, og Sundhedsministeriet opstiller ikke betingelser for, hvordan re-gionerne skal anvende bevillingerne. Regionerne prioriterer selv, hvordan de tildeltemidler anvendes på sundhedsområdet i den enkelte region.Sundhedsministeriet opstiller ikke mål for, hvilke resultater regionerne forventes atopnå på kræftområdet på baggrund af de tildelte midler.Har Sundhedsministeriet opstillet mål for kvaliteten af kræftbehandlingen, patienter-nes ventetid og patienternes overlevelse, og er der sket en forbedring på disse 3områder?Sundhedsministeriet har ikke opstillet mål for kvaliteten af kræftbehandlingen ellerfor kræftpatienters overlevelse. Ministeriet har med de maksimale ventetider opstil-let mål for, hvor længe kræftpatienter højst må vente på forundersøgelse, behand-ling og efterbehandling. Ministeriet har også for patienter i pakkeforløb fastsat målfor, hvor lang tid der højst bør gå fra henvisning med begrundet mistanke om kræfttil første behandling.Regionerne har sikret en højere kvalitet i behandlingen af lungekræft. Der er såledesen større andel af lungekræftpatienterne, som får den kvalitet i behandlingen, der erfastsat som mål i den kliniske database. Det er ikke muligt at vurdere, om der er sketen forbedring i opfyldelsen af kvalitetsmålene for tyktarms- og endetarmskræft ogkræft i æggestokkene.

Regionerne har ikke nået målsætningen om, at 85 % af alle lungekræftpatienter skalvære behandlet inden for 42 kalenderdage. Der er dog sket en forbedring af tidenfra henvisning til behandling for lungekræftpatienter, idet en stigende andel af pati-enterne starter behandling inden for det fastsatte mål. Det er ikke muligt at vurdere,om der er sket en tilsvarende forbedring for patienter med tyktarms- og endetarms-kræft og kræft i æggestokkene.Der var i perioden 1998-2009 en stigende andel af patienterne, der overlevede detførste år efter, at kræftdiagnosen var stillet. Danmark er for de 3 kræftsygdomme pla-ceret blandt de lande, som har den dårligste overlevelse i gruppen af lande, der sam-menlignes med. Det gælder både for 1-års og 5-års overlevelsen.Følger Sundhedsministeriet og regionerne kvaliteten af kræftbehandlingen, patien-ternes ventetid og patienternes overlevelse?Udviklingen på kræftområdet følges af Sundhedsministeriet og regionerne i regi afbl.a. Kræftstyregruppen og Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet.Kvaliteten af kræftbehandlingen kan følges i de kliniske databaser. Sundhedsministe-riet følger ikke kvaliteten af kræftbehandlingen i de kliniske databaser. Regionernefølger ikke i alle tilfælde tilfredsstillende op på resultaterne fra de kliniske databaser.Sundhedsministeriet kan fortsat ikke følge, om de maksimale ventetider er overholdt,da overvågningen er baseret på sygehusenes skøn. Ministeriet vil imidlertid tage ini-tiativ til en proces hen imod en fyldestgørende og løbende overvågning af de maksi-male ventetider.Sundhedsministeriet kan ikke følge forløbstiderne i pakkeforløbene, da ministerietikke har etableret en detaljeret overvågning. Ministeriet vil nu sikre en eksakt over-vågning af forløbstiderne.Sundhedsministeriet følger udviklingen i tiden fra henvisning til behandling på 11kræftområder, som dækker de hyppigste kræftsygdomme. Regionerne følger patien-ternes forløbstider på baggrund af sygehusenes skøn.Sundhedsministeriet følger kræftpatienters overlevelse for 8 kræftsygdomme og føl-ger endvidere overlevelsen gennem forskellige internationale sammenligninger. Flereregioner oplyser, at de løbende analyserer på overlevelsen og følger denne via dekliniske databaser.

6. Denne beretning handler om økonomi, mål, resultater og opfølgning på kræftområdet.Kræft er i dag den hyppigste dødsårsag i befolkningen, og både de menneskelige og sam-fundsøkonomiske omkostninger ved behandling, pleje, rehabilitering og palliation af kræft-patienter er betydelige. Samtidig viser internationale undersøgelser, at danske kræftpatien-ters overlevelse er lav sammenlignet med andre lande.7. Der er de senere år gennemført en række initiativer til at forbedre kræftbehandlingen iDanmark, herunder iværksat Kræftplan I, II og III samt indført pakkeforløb for kræftpatienter.Kræftplan I, II og III8. De 3 kræftplaner har bl.a. fokus på at forebygge kræft, skabe sammenhængende udred-nings- og behandlingsforløb for patienterne, reducere ventetid til udredning og behandling,øge kapaciteten på sygehusene og uddanne det sundhedsfaglige personale, jf. boks 1.Rehabiliteringtagerhånd om de fysiske ogpsykiske problemer,som kræftpatienter hari relation til et behand-lingsforløb – både førog efter behandlings-forløbet. Formålet er,at patienterne opnåret selvstændigt ogmeningsfuldt liv.Palliationer at lindrelidelse hos personermed en livstruendesygdom.

BOKS 1. KRÆFTPLAN I, II OG III2000: Kræftplan I handler om at udbygge sundhedsvæsenets indsats mod kræftsygdomme og foku-serer primært på strålebehandling, øget kapacitet til skanning og uddannelse af personale.2005: Kræftplan II har anbefalinger for hele kræftområdet med særligt fokus på at forebygge rygning,organisere patientforløbene bedre og styrke kræftkirurgien.2007: Sundhedsstyrelsen gennemfører en opfølgning på Kræftplan II på baggrund af bidrag fra regio-nerne og de faglige aktører på området.2010: Kræftplan III har fokus på tidlig opsporing, hurtig diagnostik, forebyggelse, rehabilitering og pal-liation og indeholder en række forskellige initiativer, som træder i kraft, når de er færdigudviklet og klartil implementering.Udredninger et un-dersøgelsesforløb, derhar til formål at stilleen diagnose, beskrivesygdommens omfangog på den baggrundtilbyde en specifik be-handling.

Pakkeforløb9. I oktober 2007 indgik regeringen og Danske Regioner ”Aftale om gennemførelse af mål-sætningen om akut handling og klar besked til kræftpatienter”. Aftalen betød, at der skulleetableres pakkeforløb for kræftpatienter, ligesom kræftpatienternes behandlingsforløb løben-de skulle følges. Formålet med pakkeforløbene var at tilbyde patienterne optimal udredningog behandling for derigennem at forbedre patienternes overlevelse og livskvalitet.Et pakkeforløb beskriver de undersøgelser og behandlinger, som en standardpatient skalmodtage, fra der opstår begrundet mistanke om kræft til behandling og efterbehandling. Pak-keforløbene baseres på de senest opdaterede kliniske retningslinjer. Pakkeforløbene er syg-domsspecifikke og varierer således for de forskellige kræftsygdomme.

Pakkeforløbene fastsætter også den tid, som er afsat til standardpatientens forløb, fx bookeundersøgelser, afholde samtale med patienten og undersøge patienten. Disse kaldes fag-ligt begrundede forløbstider.De første pakkeforløb blev introduceret i 2008, og der er på nuværende tidspunkt udarbej-det og implementeret 35 pakkeforløb. Som led i Kræftplan III implementeres nu et pakke-forløb for patienter med uklare symptomer på alvorlig sygdom, der kan være kræft, og derer netop gennemført en revision af de sygdomsspecifikke pakkeforløb. Ansvaret for at im-plementere pakkeforløbene påhviler regionerne, som skal tilrettelægge, hvordan pakkefor-løbene konkret skal organiseres.Øget aktivitet på kræftområdet10. Sundhedsstyrelsen opgør, hvor mange nydiagnosticerede patienter inden for 11 storekræftområder der behandles for kræft på sygehusene, jf. boks 2. Ifølge Sundhedsstyrelsener antallet steget fra 22.800 patienter i 2007 til 24.929 patienter i 2010. Det svarer til en stig-ning på ca. 9 %.

BOKS 2. ANTALLET AF PATIENTER, DER BEHANDLES FOR KRÆFTSundhedsstyrelsens opgørelse over antallet af nydiagnosticerede patienter, der behandles for kræft,omfatter ikke alle patienter, som undersøges eller behandles for kræft. Sygehusene behandler ogsåpatienter, hvor kræften er vendt tilbage – og der behandles således flere patienter inden for de 11kræftområder, end det fremgår af pkt. 10. Samtidig omfatter Sundhedsstyrelsens opgørelse kun pa-tienter, som får diagnosen kræft. De patienter, som undersøges for kræft, men som får en anden diag-nose eller findes raske, indgår ikke.Pakkeforløbene har ifølge regionerne forøget antallet af patienter, der undersøges for kræft, og med-ført et yderligere pres på kapaciteten, som ikke afspejles i Sundhedsstyrelsens opgørelse.Endelig indgår de patienter, som får konstateret kræft, men hvor der ikke er registreret en relevantkræftbehandling – heller ikke i Sundhedsstyrelsens opgørelse. Det er fx patienter, som har modtagetanden medicinsk behandling (fx palliativ behandling), hvor det ikke har været relevant at behandlepatienten, eller hvor patienten ikke har ønsket at modtage behandling.

11. Tal fra Sundhedsministeriet viser også, at en større andel af den samlede økonomi i sy-gehusvæsenet anvendes på kræftbehandlingen end tidligere. Kræftbehandlingens andel afden samlede økonomi er således steget fra ca. 23 % i 2007 til ca. 25 % i 2010. I samme pe-riode er behandlingen af den enkelte kræftpatient blevet dyrere, hvilket fx kan skyldes enmere kompliceret og teknologitung behandling.Tidligere beretninger på kræftområdet12. Rigsrevisionen har tidligere afgivet 2 beretninger til Statsrevisorerne på kræftområdet:beretning om Cancerregisteret og beretning om maksimale ventetider på kræftbehandling.I sidstnævnte undersøgte Rigsrevisionen bl.a., i hvilket omfang det daværende Indenrigs-og Sundhedsministerium overvågede ordningen om de maksimale ventetider. De maksi-male ventetider angiver, hvor længe kræftpatienter højst må vente på forundersøgelse,behandling og efterbehandling.

Første del af undersøgelsen handler om, hvor mange midler der i de senere år er afsat tilkræftområdet, og hvilke betingelser og mål Sundhedsministeriet har knyttet til regionernesanvendelse af midlerne.Anden del af undersøgelsen handler om, hvilke mål Sundhedsministeriet har opstillet påkræftområdet, og hvordan det de senere år er gået med kvaliteten af kræftbehandlingen,patienternes ventetid og patienternes overlevelse.Tredje del af undersøgelsen handler om Sundhedsministeriets og regionernes opfølgningpå kræftområdet, herunder hvordan opfølgningen er organiseret, og hvilket datagrundlagder indgår i ministeriets og regionernes opfølgning.Afgrænsning14. Der findes over 200 forskellige kræftsygdomme. For mænd er de hyppigste kræftsyg-domme prostatakræft, lungekræft, tyktarmskræft og blærekræft. For kvinder er de hyppig-ste kræftsygdomme brystkræft, lungekræft, tyktarmskræft og modermærkekræft.15. Vi inddrager 3 kræftsygdomme i undersøgelsen: lungekræft, tyktarms- og endetarms-kræft og kræft i æggestokkene, jf. boks 3. De 3 kræftsygdomme er udvalgt efter drøftelsemed Sundhedsministeriet og Kræftens Bekæmpelse.

BOKS 3. FAKTA OM UNDERSØGELSENS 3 KRÆFTSYGDOMME

Lungekræft

I 2010 blev der behandlet ca. 3.300 patienter med nydiagnosticeret lungekræft. Det er en stigningsammenlignet med 2007, hvor ca. 3.000 nydiagnosticerede patienter blev behandlet. Lungekræftbehandles ved operation, kemo- og strålebehandling eller anden form for medicinsk behandling.Ca. 3.600 patienter dør hvert år af lungekræft.

Tyktarms- og endetarmskræft

I 2010 blev der behandlet ca. 3.800 patienter med nydiagnosticeret kræft i tyktarm og endetarm.Dette er en lille stigning sammenlignet med 2007, hvor ca. 3.700 nydiagnosticerede patienter blevbehandlet. Tyktarms- og endetarmskræft behandles primært ved operation. Ca. 2.000 patienterdør hvert år af tyktarms- og endetarmskræft.

Kræft i æggestokkene

I 2010 blev der behandlet ca. 500 patienter med nydiagnosticeret kræft i æggestokkene. Antallet afbehandlede patienter med kræft i æggestokkene er uændret i forhold til 2007. Ca. 390 kvinder dørhvert år af kræft i æggestokkene.

16. De 3 kræftsygdomme er udvalgt ud fra forskellige parametre, herunder hvor mange derhar sygdommen, andelen af patienter, der overlever, og om sygdommen udvikler sig hurtigteller langsomt. Patienter med de 3 kræftsygdomme udgør ca. 30 % af alle nydiagnostice-rede kræftpatienter i Danmark. Vi har valgt at fokusere på 3 kræftsygdomme for at kunnegennemføre en mere detaljeret undersøgelse, end det ville være muligt med en gennem-gang af den samlede kræftbehandling.Det har endvidere indgået i overvejelserne, om der har været en klinisk kvalitetsdatabase(herefter klinisk database) for de udvalgte kræftsygdomme, da data fra disse databaser ind-går i undersøgelsen.I en klinisk database registrerer lægerne oplysninger om en gruppe af patienter med en be-stemt sygdom, fx lungekræft. Formålet med databaserne er at bidrage til forskning og til atforbedre kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats og resultater. Det er de udredende og be-handlende afdelinger, der registrerer i de kliniske databaser. Der registreres både oplysnin-ger om patientens sygdom, behandling og organisationen på afdelingen, fx tiden fra henvis-ning til behandling.17. I beretningen henviser vi til en række målsætninger for kræftbehandlingens kvalitet ogfor patienternes ventetid til behandling, men vi undersøger alene, om behandlingen lever optil de fastsatte målsætninger, og ikke, om målsætningerne er de rigtige, eller om nogle mål-sætninger er mere væsentlige end andre.18. Undersøgelsen er afgrænset til perioden 2007-2010, da regionerne i denne periode harhaft ansvaret for driften af sundhedsvæsenet, herunder kræftbehandlingen. I nogle tilfældeindgår dog også data fra tidligere år for at vise udviklingen over flere år.Det Nationale Indika-torprojekt (NIP)blevetableret i 1999, bl.a.i samarbejde med dedaværende amter, detdaværende Indenrigs-og Sundhedsministeri-um og Sundhedsstyrel-sen.NIP er nedlagt med ud-gangen af 2011, og de8 NIP-databaser skalfremover være en delaf regionernes kliniskekvalitetsudviklingspro-gram og indgå på ligefod med de andrelandsdækkende kli-niske databaser.

Metode19. Vi har som led i undersøgelsen afholdt møder med Sundhedsministeriet og regionerneom kræftområdet. Herudover har vi gennemført interviews med ledelse og klinikere på etsygehus i hver region: Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital, Odense Universitets-hospital, Roskilde Sygehus og Herlev Hospital.Vi har desuden haft møder med forskere på kræftområdet, Kræftens Bekæmpelse og Dan-ske Regioner. Data fra de kliniske databaser er drøftet med relevante klinikere.20. I undersøgelsen indgår materiale fra Sundhedsministeriet, regionerne og sygehusene.Undersøgelsen er baseret på økonomiske redegørelser, aktivitetsoversigter fra ministerietog data for patienternes overlevelse og tiden, fra henvisningen er modtaget på sygehusettil første behandling (benævnes herefter tiden fra henvisning til behandling).Endvidere indgår de seneste årsrapporter fra de 3 kliniske databaser: Dansk Lunge Can-cer Register, Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm og Dansk Gynæ-kologisk Cancer Database. Endelig indgår årsrapporten om lungekræft fra Det NationaleIndikatorprojekt (NIP), jf. boks 4.

BOKS 4. KLINISKE DATABASER OG NIPDer findes en række landsdækkende kliniske databaser, der hver især indeholder oplysninger omen gruppe af patienter med en bestemt sygdom, jf. pkt. 16.De landsdækkende kliniske databaser er oprettet inden for mange forskellige specialer, herunderkræftområdet, hvor der findes 24 kliniske databaser. Data fra 3 af disse databaser for kræft indgår iRigsrevisionens undersøgelse. Det er Dansk Lunge Cancer Register, Landsdækkende database forkræft i tyktarm og endetarm og Dansk Gynækologisk Cancer Database.8 af de landsdækkende kliniske databaser er tilknyttet NIP. Dette gælder bl.a. for den kliniske data-base for lungekræft. NIP er et kvalitetsudviklingsprojekt, hvis formål er at udvikle og implementereindikatorer og standarder for sundhedsvæsenets arbejde, så den sundhedsfaglige kvalitet kan vur-deres. NIP er et samarbejdsprojekt mellem regionerne, Danske Regioner, Dansk Medicinsk Selskabog andre interessefællesskaber, Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen.

Staten har i perioden 2007-2010 tilført regionerne ca. 6,8 mia. kr. i bevillinger, hvorkræftområdet er nævnt i aftaleteksten. Hovedparten af bevillingerne er ikke øremær-ket konkrete tiltag, og Sundhedsministeriet opstiller ikke betingelser for, hvordan re-gionerne skal anvende bevillingerne. Regionerne prioriterer selv, hvordan de tildeltemidler anvendes på sundhedsområdet i den enkelte region.Tilskuds- og låne-puljerTilskudspuljer giver re-gionerne mulighed forat søge om tilskud tilforskellige projekter,fx kræftforskning ogscreeningsprogram-mer.Lånepuljer giver regio-nerne adgang til at op-tage formålsbestemtelån. Finansieringsom-kostningerne ved lånetligger ud over lånepul-jen. Der er bl.a. afsatlånepuljer til udstyr,herunder skannere ogstrålekanoner, i finans-lovsaftaler, Kræftplan IIog i forbindelse medøkonomiaftalerne for2008 og 2009.

23. Rigsrevisionens undersøgelse af den økonomiske prioritering af kræftområdet har vistfølgende:Opgørelser fra Sundhedsministeriet viser, at der bl.a. i finanslovsaftaler og økonomiaf-taler mellem regeringen og Danske Regioner er afsat ca. 6,8 mia. kr. i bevillinger i perio-den 2007-2010, hvor kræftområdet er nævnt i aftaleteksten.Sundhedsministeriet opstiller ikke betingelser for, hvordan regionerne skal anvende be-villingerne. De bevilgede midler indgår som en del af regionernes samlede økonomiskeramme for sundhedsområdet. Bevillinger, som regionerne har adgang til via tilskudspul-jer eller lånepuljer, er dog målrettet specifikke formål. Ministeriet opstiller ikke mål for,hvilke resultater regionerne skal opnå på kræftområdet på baggrund af de tildelte midler.Regionerne og sygehusene oplyser, at de har anvendt de tildelte midler til kræftområ-det. Herudover har regionerne udnyttet statslige lånepuljer til indkøb af udstyr til kræft-behandlingen. Nogle sygehuse oplyser desuden, at de har omprioriteret budget- og ka-pacitetsmæssigt til fordel for kræftbehandlingen.

24. Regionerne indgår én samlet årlig aftale om den økonomiske ramme for sundhedsom-rådet med regeringen. Økonomiaftalen indgås for regionerne under ét og er den samlederamme for regionernes budgetlægning, der fordeles mellem regionerne efter bloktilskuds-nøglen. Den enkelte region har ansvaret for at fordele tilskuddet til regionens forskellige op-gaver på sundhedsområdet, herunder sygehusene og praksissektoren.Regionerne har ansvaret for sygehusenes drift og fastsætter de økonomiske rammer forsygehusene. Det sker bl.a. i aftaler mellem regionen og det enkelte sygehus, hvor sygehu-sets økonomiske ramme knyttes til forskellige mål for sygehusets drift. Det enkelte syge-hus har ansvaret for, at patienterne behandles i overensstemmelse med lovgivningen, ogat sygehuset overholder budgetterne.

25. Rigsrevisionens undersøgelse af den økonomiske prioritering af kræftområdet tager ud-gangspunkt i en opgørelse fra Sundhedsministeriet, der viser ”kræftrelaterede” midler i perio-den 2007-2010 fordelt på økonomiaftaler, finanslovsaftaler, Kræftplan II, meraktivitetspuljetil strålebehandling og aftale om implementering af pakkeforløb.Ministeriets opgørelse viser, at der i perioden 2007-2010 er bevilget ca. 6,8 mia. kr., hvorkræftområdet er nævnt som et af formålene i aftaleteksten. Hertil kommer lånepuljer til kræft-området og midler til sygehusmedicin, herunder til kræftbehandlingen.26. Sundhedsministeriet har ikke opstillet betingelser for, hvordan regionerne skal anvendebevillingerne. Regionerne kan således selv prioritere, hvordan de anvender midlerne. Mini-steriet har oplyst, at det påhviler regionerne at udmønte de økonomiske midler på sygehus-området, og ministeriet følger derfor ikke direkte, hvordan midlerne anvendes. Det gælderdog for enkelte større bevillinger, som regionerne har adgang til via tilskudspuljer eller låne-puljer, at disse er målrettet specifikke formål, fx øget strålekapacitet. Regionerne er såledesforpligtet til at anvende disse midler til det anførte formål.Ministeriet opstiller ikke resultatmål for bevillingerne. Ministeriet og regionerne indgår såle-des ingen aftaler om, hvilke resultater regionerne skal opnå på baggrund af de tildelte mid-ler.Ministeriet fremhæver, at der i forbindelse med Kræftplan III er udarbejdet en fælles udmønt-ningsplan, som tæt skal følge implementeringen af initiativerne i kræftplanen.27. Vi har udvalgt 3 bevillinger fra Sundhedsministeriets opgørelse for at undersøge, hvor-dan de er anvendt i regionerne. Bevillingerne er udvalgt ud fra deres økonomiske væsent-lighed, ligesom 2 af bevillingerne direkte henviser til pakkeforløbene i deres formålsbeskri-velse. Bevillingerne er fordelt mellem regionerne efter bloktilskudsnøglen.Regionerne har som et varigt løft fra 2003 og frem fået bevilget 511 mio. kr. til ”styrkelse afsygehuse, især understøttelse af indsatsen på kræftområdet”. Regionerne har oplyst, at detikke er muligt at dokumentere, hvor stor en andel af de 511 mio. kr. der er brugt på kræftom-rådet. Det skyldes, at midlerne er tildelt i 2003 til de daværende amter og HovedstadensSygehusfællesskab, og at regionerne har overtaget bevillingen som en del af det alminde-lige bloktilskud. Regionerne har oplyst, at de løbende har prioriteret midlerne i den alminde-lige budgetproces, og at midlerne er indgået som en integreret del af de eksisterende drifts-rammer.I aftalen om gennemførelse af målsætningen om akut handling og klar besked til kræftpatien-ter fra 12. oktober 2007 blev der bevilget 225 mio. kr. som engangsbevilling i 2007. Midler-ne blev afsat til midlertidig øget aktivitet og til at forbedre arbejdsgangene på kræftområdet.Regionerne har oplyst, at de bl.a. har anvendt midlerne til nyt apparatur, der har bidraget tilstørre fleksibilitet i planlægningen og mere effektive patientforløb på kræftområdet. Regio-nerne har videre oplyst, at indkøb af apparatur til kræftbehandlingen også styrker diagno-stikken på en række andre sygdomsområder, idet apparaturet også kan anvendes til andrepatientgrupper.I økonomiaftalen for 2009 mellem regeringen og Danske Regioner blev det aftalt, at regio-nernes bloktilskud varigt skulle løftes med 175 mio. kr. fra 2008 og frem med henblik på atfærdigimplementere pakkeforløbene. Regionerne har oplyst, at midlerne bl.a. er anvendt tilnyt kræftapparatur, til at implementere pakkeforløb på sygehusene, uddanne personale ogansætte forløbskoordinatorer.28. Indkøb af nyt apparatur har ifølge regionerne været en væsentlig forudsætning for atkunne efterkomme målsætningen om akut handling. Der er derfor indkøbt apparatur gen-nem de nationale lånepuljer til kræftapparatur.

Der blev i økonomiaftalerne for 2007 og 2008 afsat en generel lånepulje på henholdsvis800 mio. kr. og 900 mio. kr. til medicoteknisk udstyr. I 2007 og 2008 blev der endvidere af-sat lånepuljer på henholdsvis 200 mio. kr. og 850 mio. kr. specifikt til indkøb af kræftappa-ratur. Lånepuljerne giver regionerne mulighed for at optage lån til formålsbestemte indkøb.Regionerne har oplyst, at de næsten fuldt ud har udnyttet lånerammerne til både medico-teknisk udstyr og til kræftapparatur. Således er der i alt lånt 783 mio. kr. i 2007 og 888 mio.kr. i 2008 til medicoteknisk udstyr, mens der er lånt 169 mio. kr. i 2007 og 850 mio. kr. i2008 til kræftapparatur. Regionerne har således i vid udstrækning udnyttet mulighedernefor at investere i nyt udstyr til kræftbehandlingen. Investeringerne har bl.a. udvidet kapaci-teten til strålebehandling.29. Flere regioner har oplyst, at de via interne omprioriteringer har finansiereret de øgedeomkostninger forbundet med at implementere bl.a. pakkeforløb. Omprioriteringerne har bl.a.medført, at behandling af kræftpatienter i nogle tilfælde er blevet prioriteret frem for behand-ling af patienter med godartede sygdomme. Som konsekvens heraf har regionerne i fleretilfælde udbudt behandling af patienter med godartede sygdomme til private sygehuse forat sikre kapacitet til kræftbehandlingen.Regionerne har videre oplyst, at de interne omprioriteringer har betydet længere ventetiderpå andre områder. Opbygningen af tilstrækkelig kapacitet inden for kræftbehandlingen harifølge regionerne betydet, at patienter med andre ikke-akutte sygdomme har oplevet længe-re ventetider på behandling.

Sundhedsministeriet har ikke opstillet mål for kvaliteten af kræftbehandlingen ellerfor kræftpatienters overlevelse. Ministeriet har med de maksimale ventetider opstil-let mål for, hvor længe kræftpatienter højst må vente på forundersøgelse, behand-ling og efterbehandling. Ministeriet har også for patienter i pakkeforløb fastsat målfor, hvor lang tid der højst bør gå fra henvisning med begrundet mistanke om kræfttil første behandling.Regionerne har sikret en højere kvalitet i behandlingen af lungekræft. Der er såledesen større andel af lungekræftpatienterne, som får den kvalitet i behandlingen, der erfastsat som mål i den kliniske database. Det er ikke muligt at vurdere, om der er sketen forbedring i opfyldelsen af kvalitetsmålene for tyktarms- og endetarmskræft ogkræft i æggestokkene.Regionerne har ikke nået målsætningen om, at 85 % af alle lungekræftpatienter skalvære behandlet inden for 42 kalenderdage. Der er dog sket en forbedring af tidenfra henvisning til behandling for lungekræftpatienter, idet en stigende andel af pati-enterne starter behandling inden for det fastsatte mål. Det er ikke muligt at vurdere,om der er sket en tilsvarende forbedring for patienter med tyktarms- og endetarms-kræft og kræft i æggestokkene.Der var i perioden 1998-2009 en stigende andel af patienterne, der overlevede detførste år efter, at kræftdiagnosen var stillet. Danmark er for de 3 kræftsygdomme pla-ceret blandt de lande, som har den dårligste overlevelse i gruppen af lande, der sam-menlignes med. Det gælder både for 1-års og 5-års overlevelsen.

Datagrundlag32. Det er afgørende, at data for alle relevante patienter indberettes til de kliniske databa-ser. Har databaserne ikke et tilstrækkeligt datagrundlag, kan det være vanskeligt at vurde-re kvaliteten og resultaterne af afdelingernes behandling. For at have et tilstrækkeligt data-grundlag skal databaserne have en patientkomplethed på mindst 90 % og en datakomplet-hed på mindst 80 %.Kravene til de kliniske databaser om patient- og datakomplethed følger af bekendtgørelsenr. 459 af 16. maj 2006 om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitets-databaser og krav fra Danske Regioner.33. Patientkomplethed betyder, at mindst 90 % af de relevante patienter er indberettet tildatabasen. Dette krav opfyldes af de 3 databaser i undersøgelsen. Patientkomplethedenvarierer dog mellem regioner og sygehuse. Det er således ikke alle sygehuse, der opfyldermålet om at indberette 90 % af patienterne.Datakomplethed betyder, at alle oplysninger for hver patient skal indberettes. Målet er, atder i gennemsnit for hver patient skal indberettes mindst 80 % af oplysningerne. Dette op-fyldes af de 3 databaser i undersøgelsen.

Datakompletheden for de 3 kliniske databaser opgøres dog uden data fra onkologerne, somer de læger, der varetager kemo- og strålebehandling af patienterne. Mange af onkologernemangler at indberette til databaserne, og når der tages højde for disse manglende indberet-ninger, opfylder databaserne ikke målet om, at 80 % af oplysningerne om patienterne skalvære indberettet. Den manglende registrering gør det vanskeligt at vurdere kvaliteten af pa-tienternes kemo- og strålebehandling og et eventuelt behov for at forbedre denne del afkræftbehandlingen.34. Regionerne har oplyst, at onkologerne har haft en særlig udfordring i forhold til at indbe-rette til de kliniske databaser, da onkologerne behandler mange forskellige kræftsygdommeog derfor skal indberette til mange forskellige kliniske databaser for kræft.35. Der er i 2011 igangsat et pilotprojekt om en national klinisk kræftdatabase, der skal un-dersøge mulighederne for primært at basere de kliniske databaser på data fra Landspatient-registeret. Ved at genbruge allerede indberettede data fra Landspatientregisteret kan antal-let af indberetninger direkte til de kliniske databaser nedbringes, hvilket kan lette indberet-ningen for bl.a. onkologerne. Pilotprojektet forventes afsluttet og evalueret i 2012. Det skalpå den baggrund senere vurderes, om projektet skal udrulles.Udviklingen i kvaliteten af kræftbehandlingen36. Rigsrevisionen har som udgangspunkt ønsket at undersøge, om behandlingen af kræft-patienter på landsplan lever op til de kvalitetsmål for lungekræft, tyktarms- og endetarms-kræft og kræft i æggestokkene, som er fastsat i de 3 kliniske databaser.For at vurdere, om de fastsatte kvalitetsmål er opfyldt, skal der inddrages såkaldte konfidens-intervaller i analysen, ellers kan det ikke vurderes, om kvalitetsmålene statistisk sikkert er op-fyldt.Det er kun Dansk Lunge Cancer Register, som har kunnet levere konfidensintervaller forkvalitetsmålene. De kliniske databaser for kræft i tyktarm og endetarm og for kræft i ægge-stokkene har ikke kunnet levere konfidensintervaller, hvorfor vi ikke kan vurdere udviklin-gen i opfyldelsen af kvalitetsmålene.I afsnittet undersøger vi derfor alene udviklingen i opfyldelsen af kvalitetsmålene for lunge-kræft. Endvidere inddrager vi kun de kvalitetsmål, der handler om den kliniske kvalitet, ogikke de mål, der handler om patienternes ventetid og patienternes overlevelse.Lungekræft37. I den kliniske database for lungekræft er der opstillet 2 kvalitetsmål for behandlingskva-liteten, som skal være opfyldt for en bestemt andel af patienterne. Målsætningen er, at de2 kvalitetsmål skal være opfyldt for henholdsvis 20 % og 80 % af patienterne, jf. tabel 1.

38. Rigsrevisionens undersøgelse af kræftpatienters ventetid har vist følgende:Sundhedsministeriet har fastsat maksimale ventetider, som angiver, hvor længe kræft-patienter højst må vente på forundersøgelse, behandling og efterbehandling. Ministeriethar også for patienter i pakkeforløb fastsat forløbstider, dvs. mål for, hvor lang tid derhøjst bør gå fra henvisning med begrundet mistanke om kræft til første behandling.Det er ikke muligt at vise, om de maksimale ventetider og forløbstider i pakkeforløb eroverholdt. Derimod kan tiden fra henvisning til behandling vises. En stigende andel aflungekræftpatienterne starter behandling inden for 42 kalenderdage fra henvisning. Re-gionerne har dog ikke nået målsætningen om, at 85 % af alle lungekræftpatienter skalvære behandlet inden for de 42 dage.For patienter med kræft i tyktarm og endetarm gik der i perioden 2001-2007 gennemsnit-ligt 25 kalenderdage fra henvisning til behandling. I 2009 gik der 23 kalenderdage. Forpatienter med kræft i æggestokkene var medianen for tiden fra henvisning til behand-ling 26 kalenderdage både i 2007 og 2010.

39. Sundhedsministeriet har fastsat 2 forskellige målsætninger for, hvor lang tid kræftpatien-ters udrednings- og behandlingsforløb må vare – dels de maksimale ventetider, der gælderalle kræftpatienter, dels forløbstider, der gælder kræftpatienter i pakkeforløb.Ministeriet har med de maksimale ventetider fastlagt, hvor lang tid patienten højst må ven-te på forundersøgelse, behandling og efterbehandling, jf. pkt. 66.I pakkeforløbene har Sundhedsstyrelsen på baggrund af faglig rådgivning fastsat mål for,hvor lang tid der højst bør gå fra henvisning med begrundet mistanke om kræft til første be-handling. Dette gælder dog kun for patienter i pakkeforløb, dvs. patienter, der kan følge etstandardpatientforløb fra start til slut, hvilket langt fra er alle kræftpatienter.Tiden fra henvisning til behandling40. Det er ikke muligt at vise udviklingen i de maksimale ventetider og forløbstider i pakke-forløb. Tiden fra henvisning til behandling kan derimod vises for alle kræftpatienter.Tiden fra henvisning til behandling skal forstås som den tid, der forløber, fra patientens hen-visning fra praktiserende læge eller speciallæge er modtaget på sygehuset til første behand-ling på sygehuset. Denne periode indeholder aktiv tid, hvor patienten udredes og informe-res, og behandlingsforløbet planlægges. Perioden kan også indeholde passiv tid, hvor pa-tienten venter, fx hvis andre patienter skal opereres først, eller hvis patienten selv ønskerat vente.

41. Tiden fra henvisning til behandling for patienter med lungekræft og tyktarms- og endetarmskræft vises med data fra de kliniske databaser. Sundhedsstyrelsen overvåger ogsåtiden fra henvisning til behandling, men ifølge styrelsen afspejler de kliniske databaser merepræcist tiden fra henvisning til behandling, når det gælder lungekræft og tyktarms- og ende-tarmskræft.Tiden fra henvisning til behandling for patienter med kræft i æggestokkene vises med datafra Sundhedsstyrelsen. Det skyldes, at styrelsens data både omfatter patienter, der opere-res, og patienter, der behandles med kemoterapi, mens data fra den kliniske database kunomfatter patienter, der behandles med kemoterapi.Lungekræft42. For lungekræftpatienter er der en målsætning om, at første behandling hos mindst 85 %af alle patienter skal starte senest 42 kalenderdage efter, at henvisningen er modtaget påsygehuset. Målsætningen er fastsat i regi af NIP, jf. boks 4. For lungekræftpatienter kan denførste behandling enten være operation, kemo- eller strålebehandling.Operation som første behandling43. I tabel 2 vises andelen af patienter med lungekræft, der er opereret senest 42 kalender-dage efter, at patientens henvisning er modtaget på sygehuset.

Tabel 2 viser, at andelen af lungekræftpatienter, der på landsplan opereres inden for 42kalenderdage, er steget fra 34 % i perioden 2003-2007 til 56 % i 2010. Det er således enstigende andel af patienterne, som behandles inden for de 42 dage. Der er dog i 3 af regio-nerne langt til målsætningen om, at 85 % af alle patienter skal være behandlet inden for de42 dage. Region Nordjylland opfylder som eneste region målsætningen.44. Region Hovedstaden har oplyst, at en af årsagerne til regionens andel på 36 % i 2009er, at de relevante afdelinger gennemgik en række strukturelle omlægninger. Ifølge regio-nen blev omlægningerne fulgt tæt for at sikre, at driften ikke blev påvirket. Regionen oplyservidere, at den har arbejdet målrettet med at forbedre resultaterne, og at der fortsat er stortfokus på området. Regionen forventer, at data for 2011 vil vise yderligere forbedringer.

Tabel 3 viser, at andelen af lungekræftpatienter, der på landsplan er i kemo- eller strålebe-handling inden for 42 kalenderdage, er stigende fra 49 % i perioden 2003-2007 til 71 % i2010. Det er således en stigende andel af patienterne, som behandles inden for de 42 da-ge. Ingen af regionerne opfylder dog målsætningen om, at 85 % af alle patienter skal værebehandlet inden for de 42 dage.46. Regionerne har dog ifølge årsrapporten for 2010 fra Dansk Lunge Cancer Register re-duceret tiden fra henvisning til behandling markant for de lungekræftpatienter, der har me-get lange forløb. Meget lange forløb er, når patienten oplever mere end 8 uger fra henvis-ning til enten operation, kemo- eller strålebehandling. Således varede et patientforløb formere end 40 % af patienterne i perioden 2003-2006 mere end 8 uger. Dette er nu faldet tilca. 10 % af patienterne.47. Region Syddanmark har oplyst, at regionen fokuserer på at nedbringe tiden fra henvis-ning til behandling. Bl.a. fremhæver regionen, at udredningen af patienterne i 2011 er sam-let på færre enheder. Samtidig arbejder regionen på at indføre videounderstøttede multi-disciplinære konferencer mellem de udredende og behandlende afdelinger, hvilket kan med-virke til at strømline forløbene.Region Midtjylland har oplyst, at regionen i de senere år har arbejdet målrettet på at forkor-te tiden frem til lungekræftpatienternes første behandling. Regionen oplyser, at patientforlø-bene er blevet optimeret, og at der er indført videokonferencer på tværs af sygehuse, hvorpatienten med det samme bookes til relevant behandling. Regionen forventer derfor, at fle-re patienter i 2011 behandles inden for de 42 dage.

50. Danske Regioner har oplyst, at det manglende fald i tiden fra henvisning til behandlingfor patienter med kræft i æggestokkene i nogle regioner kan skyldes, at der mangler pladspå intensivafdelingerne. Operation for kræft i æggestokkene er nu mere omfattende endtidligere og kræver derfor efterfølgende ophold på en intensivafdeling. Når intensivkapaci-teten er begrænset, kan det føre til, at operationer må udskydes.Danske Regioner fremhæver videre, at diagnostikken har udviklet sig med flere og merekomplicerede undersøgelser, hvilket forlænger udredningen og dermed den samlede tid frahenvisning til behandling. Disse tiltag skulle ifølge Danske Regioner gerne resultere i enbedre overlevelse. Endelig fremhæver Danske Regioner, at der er relativt få patienter medkræft i æggestokkene, og at der allerede er en hurtig håndtering af patienternes forløb, hvor-for der ikke nødvendigvis kan skabes hurtigere forløb.51. Én af regionerne oplyser, at der ikke er sket en ændring i tiden fra henvisning til behand-ling, da afdelingerne altid har haft korte patientforløb. Ifølge regionen er det endvidere van-skeligt at forkorte forløbene yderligere, da patienter med kræft i æggestokkene ofte fejlerandre alvorlige sygdomme, som er vigtige at behandle inden operation.

52. Rigsrevisionens undersøgelse af kræftpatienters overlevelse har vist følgende:Sundhedsministeriet har ikke fastsat mål for kræftpatienters overlevelse.Der har i perioden 1998-2009 været en stigende 1-års overlevelse for de 3 kræftsygdom-me, og der er således en større andel af patienterne end tidligere, der overlever det før-ste år efter, at kræftdiagnosen er stillet. 5-års overlevelsen – opgjort for perioden 1998-2005 – er derimod henholdsvis svagt faldende, uændret og stigende for de 3 kræftsyg-domme.Danmark er for de 3 kræftsygdomme – sammenlignet med 5 andre lande – placeretblandt de lande, der har den dårligste overlevelse. Det gælder både for 1-års og 5-årsoverlevelsen.Alt efter hvilken region patienten bor i, er der forskel på, hvor mange lungekræftpatien-ter der overlever det første år efter, at kræftdiagnosen er stillet.

53. Patienternes overlevelse er det naturlige målepunkt, når sundhedsvæsenets evne til hur-tig udredning, bedre behandling og sammenhængende patientforløb skal vurderes. Kræft-patienters overlevelse kan bl.a. ses som en effekt af behandlingens kvalitet og tiden fra hen-visning til behandling. Samtidig kan mere effektive udredningsmetoder og behandlingstek-nikker – både inden for den kirurgiske og den medicinske kræftbehandling – have en posi-tiv effekt på kræftpatienters overlevelse.Kræftpatienters overlevelse afhænger ud over behandlingen af andre faktorer, fx hvor læn-ge patienten går med symptomer på sygdom uden at kontakte læge, patientens generellesundhedstilstand og patientens forudsætninger for at følge behandlingen. En bedre kræft-indsats afhænger således også af fx initiativer, der kan få borgerne til at henvende sig tidli-gere til egen læge ved mistanke om kræft, så sygdommen ikke er så fremskreden, når diag-nosen stilles. Endelig har det også betydning, om patienten lider af andre alvorlige sygdom-me ud over kræft.54. Sundhedsministeriet har ikke fastsat mål for kræftpatienters overlevelse.

Tabel 6 viser, at der i perioden 1998-2009 har været en stigende 1-års overlevelse for de 3kræftsygdomme. Det er således en større andel af patienterne end tidligere, der overleverdet første år efter, at kræftdiagnosen er stillet.Udviklingen i 5-års overlevelsen i perioden 1998-2005 er dog mindre entydig for de 3 kræft-sygdomme. Overlevelsen for lungekræftpatienter er uændret i perioden, mens 5-års over-levelsen for patienter med kræft i æggestokkene er svagt faldende. Der var i perioden1998-2005 således færre patienter med kræft i æggestokkene, der overlevede 5 år efter,at kræftdiagnosen var stillet. 5-års overlevelsen for patienter med tyktarms- og endetarms-kræft er steget i perioden 1998-2005, og der var således flere patienter frem til 2005, derlevede 5 år efter, at kræftdiagnosen var stillet.57. Data for patienters overlevelse vil naturligvis altid være forsinket i forhold til den aktuelleindsats på kræftområdet, da der skal gå 1 år, fra patientens kræftdiagnose er stillet, til pa-tientens 1-års overlevelse kan måles. Tilsvarende gælder for 5-års overlevelsen. Effektenpå overlevelsen af den aktuelle kræftbehandling kan derfor først måles senere.58. Ifølge Sundhedsministeriet har der frem til 2004 været fejl i klassificeringen af patientermed kræft i æggestokkene. Det har betydet, at data har vist en kunstig høj overlevelse for depatienter, der har fået en kræftdiagnose før 2004. Dette forhold gør det vanskeligt at vurdereudviklingen i overlevelsen for patienter med kræft i æggestokkene.59. Danmark deltager sammen med 6 andre lande i International Cancer BenchmarkingPartnership, hvor overlevelsen for 4 kræftsygdomme sammenlignes mellem de 6 lande. Al-le 6 lande oplever en stigende overlevelse for undersøgelsens 3 kræftsygdomme. Selv omDanmark har en stigende 1-års og 5-års overlevelse, er Danmark fortsat placeret blandt delande, der har den dårligste overlevelse i gruppen af lande, der sammenlignes med. Dettegælder både for 1-års og 5-års overlevelsen. Kun Storbritannien har en lavere overlevelseend Danmark.60. For lungekræft er der i regi af NIP fastsat en målsætning om, at 42 % af patienterne skalvære i live 1 år efter, at diagnosen er stillet. Blandt de patienter, der fik stillet kræftdiagnoseni 2009, var 38,4 % i live 1 år efter.

Udviklingen på kræftområdet følges af Sundhedsministeriet og regionerne i regi afbl.a. Kræftstyregruppen og Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet.Kvaliteten af kræftbehandlingen kan følges i de kliniske databaser. Sundhedsministe-riet følger ikke kvaliteten af kræftbehandlingen i de kliniske databaser. Regionernefølger ikke i alle tilfælde tilfredsstillende op på resultaterne fra de kliniske databaser.Sundhedsministeriet kan fortsat ikke følge, om de maksimale ventetider er overholdt,da overvågningen er baseret på sygehusenes skøn. Ministeriet vil imidlertid tage ini-tiativ til en proces hen imod en fyldestgørende og løbende overvågning af de maksi-male ventetider.Sundhedsministeriet kan ikke følge forløbstiderne i pakkeforløbene, da ministerietikke har etableret en detaljeret overvågning. Ministeriet vil nu sikre en eksakt over-vågning af forløbstiderne.Sundhedsministeriet følger udviklingen i tiden fra henvisning til behandling på 11kræftområder, som dækker de hyppigste kræftsygdomme. Regionerne følger patien-ternes forløbstider på baggrund af sygehusenes skøn.Sundhedsministeriet følger kræftpatienters overlevelse for 8 kræftsygdomme og føl-ger endvidere overlevelsen gennem forskellige internationale sammenligninger. Flereregioner oplyser, at de løbende analyserer på overlevelsen og følger denne via dekliniske databaser.

Opfølgning på kvaliteten af kræftbehandlingen62. Sundhedsministeriet oplyser, at kvaliteten af kræftbehandlingen følges af Task Forcefor Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet (herefter Task Force), jf. Sundhedsstyrelsensnotat om pakkeforløb på kræftområdet af 24. februar 2011. Det fremgår af notatet, at: ”TaskForce og dens parter forholder sig løbende til resultaterne af diverse opfølgningstiltag afkvantitativ og kvalitativ art på området, herunder de regionale statusopgørelser, Sundheds-styrelsens monitorering samt opgørelser fra de kliniske kvalitetsdatabaser”.Ministeriet oplyser videre, at Sundhedsstyrelsens notat af 24. februar 2011 skal forstås så-ledes, at Task Force har forholdt sig til opgørelser fra databaserne, som parterne i TaskForce er blevet gjort bekendt med som særligt bemærkelsesværdige og relevante for endrøftelse i dette forum. Endelig bemærker ministeriet, at der findes andre fora, hvor opgø-relser fra databaserne på området indgår, fx i Kræftstyregruppen og arbejdsgrupper, derløbende rådgiver Sundhedsstyrelsen i specifikke spørgsmål om retningslinjer, kvalitet mv. Iboks 6 beskrives opgaverne for Kræftstyregruppen og Task Force.

BOKS 6. KRÆFTSTYREGRUPPEN OG TASK FORCE

Kræftstyregruppen

Kræftstyregruppen blev nedsat af sundhedsministeren i 1998 i regi af Sundhedsstyrelsen. Kræft-styregruppen har til opgave at yde bred faglig rådgivning til Sundhedsstyrelsen på kræftområdet ogmedvirke til en hensigtsmæssig udvikling generelt og en stadig forbedring af kvaliteten på området.I forbindelse med at pakkeforløbene blev udarbejdet, igangsatte Kræftstyregruppen et arbejde medat formulere kliniske retningslinjer, som pakkeforløbene hviler på.

Task Force

Task Force blev etableret på baggrund af en politisk aftale i 2007 og ledes af Sundhedsstyrelsen meddeltagelse fra Sundhedsministeriet, regionerne, Danske Regioner og KL. Task Force har til opgaveat følge udviklingen på kræft- og hjerteområdet generelt, herunder at videreudvikle og kvalitetssikredata om kræft. Sundhedsstyrelsen udarbejdede pakkeforløbene i regi af Task Force med inddragel-se af kliniske eksperter og blev rådgivet af Kræftstyregruppen i forhold til det sundhedsfaglige ind-hold.

63. Rigsrevisionen har gennemgået referaterne fra møderne i Task Force. Det fremgår, atTask Force vil indlede en dialog med repræsentanterne fra de kliniske databaser, og at derfremadrettet i Kræftplan III er afsat 2 mio. kr. årligt til løbende at overvåge kræftområdet viadatabaserne. Endvidere har årsrapporten fra NIP om lungekræft været drøftet på 2 møder i2010. Det fremgår ikke af referaterne, om øvrige resultater fra de kliniske databaser har væ-ret drøftet i Task Force.64. Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeriet i 2011 har igangsat et samarbejde mellemSundhedsministeriet, Finansministeriet, regionerne og Sundhedsstyrelsen, der har fokuspå udvikling af de kliniske databaser, herunder styrket datadeling og dataanvendelse. DenNationale Kliniske Kræftdatabase, jf. pkt 35, er indtænkt i dette samarbejde.

De maksimale ventetider66. De maksimale ventetider gælder for alle kræftpatienter og er en forbedret ventetidsbe-skyttelse i forhold til andre patientgrupper. I bekendtgørelse nr. 1749 af 21. december 2006om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv. er der fastsat maksimaleventetider for, hvor længe patienter højst må vente på forundersøgelse, behandling og ef-terbehandling.De maksimale ventetider er en patientrettighed, og patienten har krav på, at der iværksæt-tes nogle efterfølgende procedurer, hvis de maksimale ventetider ikke kan overholdes. Fxskal patienten om muligt tilbydes behandling på et andet sygehus. I figur 1 er de maksima-le ventetider vist.Figur 1. De maksimale ventetiderVentetid påforundersøgelseForundersøgelseVentetid påbehandlingBehandlingVentetid påefterbehandlingEfterbehandling

Figur 1 viser, at de maksimale ventetider er 2 uger til start på forundersøgelse, operation ogkemoterapi og 4 uger til start på strålebehandling og efterbehandling. Der er ikke fastsat kravom, hvor længe forundersøgelsen, behandlingen eller efterbehandlingen må vare.67. Rigsrevisionen afgav i 2007 beretningen om maksimale ventetider på kræftbehandling.I beretningen konkluderede Rigsrevisionen bl.a., at Sundhedsministeriet ikke havde videnom, hvorvidt de maksimale ventetider var overholdt. Statsrevisorerne bemærkede til beret-ningen, at de fandt det utilfredsstillende, at ministeriet ikke via sygehusejerne havde sikretsig kendskab til, om de patientrettigheder, der var fastsat i ordningen, var tilgodeset.Statsrevisorerne bemærkede videre, at det påhviler ethvert fagministerium at føre et visttilsyn med, at lovgivningen overholdes, og at forvaltningen heraf er i overensstemmelsemed intentionerne bag loven. Det gælder også, når forvaltningen udøves af amter/regioner,hvorunder sygehusene hører, ligesom det gælder, uanset hvilke styringsredskaber ministe-riet er udstyret med. Statsrevisorerne vurderede på denne baggrund, at Folketinget havdeen berettiget forventning om, at sundhedsministeren kunne redegøre for, i hvilket omfangpatienter med livstruende sygdomme fik behandling uden unødig ventetid.68. Sundhedsministeriet kan fortsat ikke følge, om de maksimale ventetider overholdes.Dette skyldes, at Sundhedsstyrelsen baserer sin overvågning på sygehusenes skøn over,hvor lang tid den ukomplicerede patient maksimalt kommer til at vente. Sygehusene ind-beretter deres skøn til venteinfo.dk, men det er ikke obligatorisk for sygehusene at indbe-rette.

Ministeriet oplyser, at Sundhedsstyrelsen løbende overvåger udviklingen i de forventedeventetider via venteinfo.dk. De forventede ventetider giver ifølge ministeriet en indikationaf, om de maksimale ventetider overholdes.Ministeriet har desuden oplyst, at styrelsen tager kontakt til den pågældende region for atsikre, at der tages hånd om problemerne, hvis det på venteinfo.dk viser sig, at konkrete syge-huse over en periode ikke kan leve op til de maksimale ventetider. Styrelsen følger ligele-des op på konkrete tilfælde, hvor styrelsen bliver gjort bekendt med, at de maksimale ven-tetider ikke overholdes, fx gennem borgerhenvendelser.69. Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeriet nu vil tage initiativ til en proces hen imoden fyldestgørende og løbende overvågning af de maksimale ventetider.Forløbstiderne i pakkeforløbene70. I pakkeforløbene er der opstillet en række fagligt begrundede forløbstider, der fastsæt-ter, hvor meget tid sygehusene højst bør bruge til at booke undersøgelser, afholde samtalemed patienten og undersøge patienten. Forløbstider omfatter både aktiv og passiv tid, jf.pkt. 40, og kan derfor ikke sammenlignes med de maksimale ventetider, der alene omfatterpassiv tid, fx hvor patienter venter, hvis andre patienter skal opereres først.Forløbstiderne i pakkeforløbene er ikke en patientrettighed, men en rettesnor for, hvor langtid der højst bør gå for en standardpatient fra begrundet mistanke om kræft til første behand-ling.I sundhedsministerens redegørelse af 16. april 2008 til beretning nr. 5/2007 om maksimaleventetider på kræftbehandling anførte ministeren, at der nu var klare tilkendegivelser omFolketingets ønsker til opfølgning på kræftområdet. Sundhedsministeriet ville derfor indføreen mere detaljeret overvågning af pakkeforløbene.71. Fra 2008 til 2009 var opfølgningen på forløbstider baseret på det fælles statslige/regio-nale Monitorerings- og InformationsSystem – MIS Kræft – der var en internetbaseret por-tal. Formålet med MIS Kræft var løbende at følge, hvor hurtigt patienter i pakkeforløb blevudredt og behandlet.Sundhedsministeriet besluttede i 2009, at der fra 2010 ikke længere var grundlag for at fi-nansiere driften af MIS Kræft med 3-4 mio. kr. Dette skyldes ifølge ministeriets notat ombaggrunden for at stoppe den statslige finansiering, at: ”Den manglende anvendelighed afMIS Kræft har givet anledning til, at man i regionerne i større eller mindre grad er begyndtat forberede sig på en situation, hvor man [regionerne red.] selv kan tilvejebringe relevantedata til klinikerne”. (December 2009).11 KræftområderEn række kræftområ-der indgår ikke i Sund-hedsstyrelsens over-vågning. Det skyldes,at de ifølge styrelsenikke omfatter tilstræk-keligt mange patientertil, at data er robustenok til at vise pålideli-ge resultater.

BOKS 7. PAKKEFORLØB OG SUNDHEDSSTYRELSENS OVERVÅGNINGSundhedsstyrelsens overvågning kan ikke sammenlignes med forløbstiderne i pakkeforløbene, da derikke måles på samme patientgruppe eller tidsperiode.Pakkeforløbene omfatter tiden fra henvisning med begrundet mistanke om kræft til første behand-ling, mens Sundhedsstyrelsens overvågning omfatter tiden fra henvisning til første behandling.Patientens henvisning og den begrundede mistanke om kræft optræder ikke nødvendigvis på sam-me tidspunkt. Det gælder fx for patienter, som oprindeligt er henvist til sygehuset med anden årsagend kræft, fx lungebetændelse, og hvor der først på sygehuset opstår mistanke om kræft. I sådannetilfælde optræder henvisningen og den begrundede mistanke ikke på samme tidspunkt.Den begrundede mistanke om kræft registreres ikke i de patientadministrative systemer, hvorfor derikke kan måles på denne.

73. Sundhedsministeriet oplyser, at Sundhedsstyrelsens overvågning fra starten tog ud-gangspunkt i, hvad der var muligt ud fra de eksisterende nationale registre. Ministeriet frem-hæver videre, at de nationale registre blev etableret for mange år siden, og de blev ikke ud-viklet specifikt til at overvåge patientforløb.Ministeriet påpeger, at styrelsens overvågning er i overensstemmelse med den politiske af-tale fra 2007 mellem regeringen og Danske Regioner om akut handling og klar besked. I af-talen fremgår det, at der skulle foretages en løbende og ensartet overvågning af alle kræft-patienters patientforløb, og at overvågningen i videst muligt omfang skulle baseres på eksi-sterende registreringer.74. Sundhedsministeriet oplyser, at Task Force følger udviklingen i tiden fra henvisning tilbehandling på baggrund af data fra regionerne, Sundhedsstyrelsen og de kliniske databaser.Endvidere oplyser ministeriet, at status for pakkeforløbene er et fast punkt på dagsordenentil møderne i Task Force, hvor de enkelte regioner orienterer om status i den pågældende re-gion, eventuelle udfordringer og tiltag. Endvidere drøftes, om der er tale om generelle ten-denser, og om der er behov for en særskilt opfølgning fra national side.Sundhedsstyrelsen oplyser, at styrelsen løbende arbejder på at udvikle overvågningen, bl.a.så styrelsen mere præcist kan afspejle forløbstiderne i pakkeforløbene. Styrelsen har vide-re oplyst, at Task Force i flere omgange har drøftet problemstillingen om at registrere patien-tens start i pakkeforløb, men har ikke fundet, at der var behov for en mere præcis overvåg-ning.75. Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeriet nu vil sikre en eksakt overvågning af for-løbstiderne.Opfølgning på overlevelse76. Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeriet følger kræftpatienters overlevelse på fle-re måder, bl.a. i årlige udgivelser af overlevelsestal baseret på Landspatientregisteret. Se-neste data er offentliggjort i publikationen ”Sygehuspatienters overlevelse efter diagnosefor otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009” af 29. november 2011. Ministeriet følger påKræftstyregruppens anbefaling 8 kræftsygdomme. Kræftstyregruppens valg af kræftsyg-domme er bl.a. baseret på sygdommenes udbredelse og overlevelseskarakteristika.Sundhedsstyrelsens opgørelse giver ikke mulighed for at konkludere, om der er en årsags-sammenhæng mellem udviklingen i overlevelsen og indførelsen af pakkeforløb. Det skyl-des ifølge ministeriet bl.a., at det ikke er muligt at adskille effekten af pakkeforløb fra effek-ten af øvrige initiativer, der har til formål at skabe forbedringer i overlevelsen.

Styrelsen har imidlertid oplyst, at en forbedring i overlevelsen er en vigtig indikation af, atde igangsatte initiativer, herunder pakkeforløbene, har den tilsigtede effekt. Styrelsen føl-ger derfor de overlevelsestal, som årligt offentliggøres i ”Sygehuspatienters overlevelse ef-ter diagnose for otte kræftsygdomme”, jf. pkt. 76.Endelig oplyser styrelsen, at det bringes op i Task Force – på samme måde som udviklin-gen i tiden fra henvisning til behandling – hvis udviklingen i overlevelsen giver anledning tilnærmere drøftelse. Herudover har Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse indledt etsamarbejde for at belyse regionale forskelle i overlevelsen af kræft. Samarbejdet er endnuikke formaliseret.77. Sundhedsstyrelsen er medlem af NORDCAN-gruppen, som er et samarbejde underforeningen af nordiske cancerregistre omkring en fælles database. I NORDCAN findes deroplysninger om antal nye kræfttilfælde, dødelighed, antal personer, der lever med en kræft-diagnose, og overlevelse for 41 store kræftsygdomme i de nordiske lande. Herudover ind-går Sundhedsstyrelsen i International Cancer Benchmarking Partnership-projektet, jf. pkt.59, hvor årsagen til den lavere overlevelse i Danmark analyseres.

78. Rigsrevisionens undersøgelse af regionernes opfølgning har vist følgende:Blandt de 3 kræftsygdomme i undersøgelsen følger regionerne især kvaliteten af lunge-kræftbehandlingen. Nogle regioner følger også kvaliteten af behandlingen for de 2 øvri-ge kræftsygdomme. Regionerne har etableret Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings-program, som skal øge opfølgningen på resultaterne fra de kliniske databaser og sikrebedre adgang til data.Regionerne har siden 2008 – som supplement til Sundhedsstyrelsens overvågning –udviklet deres egen overvågning af patienternes forløbstider baseret på sygehusenesskøn over forløbstiderne. Regionerne erstatter nu den skønsbaserede opgørelse medopfølgning via regionernes patientadministrative systemer. Regionerne udvikler hver sitit-system, da systemerne bygger oven på forskellige patientadministrative systemer.Flere regioner foretager løbende analyser af overlevelsen og følger overlevelsen via dekliniske databaser.

Opfølgning på kvaliteten af kræftbehandlingen79. Regionerne afholder på forskellig vis dialogmøder, kvalitetsrådsmøder og direktionsmø-der, hvor kvaliteten af kræftbehandlingen drøftes. Møderne er typisk mellem regionen ogde enkelte sygehuse, mellem sygehusene internt i regionen og/eller mellem sygehusledel-sen og afdelingerne.Formålet med møderne er bl.a. at drøfte, om kvalitetsmålene i de kliniske databaser er op-fyldt, og eventuelt identificere, hvor en regional eller lokal indsats på sygehuset kan værerelevant. Hvis et sygehus fx afviger væsentligt i kvaliteten, kan det aftales, at sygehuset ud-arbejder en handleplan for at forbedre dette.I enauditgennemgåsfx patienternes journa-ler. Formålet er at vur-dere kvaliteten af enkonkret praksis på af-delingen.

Klinikere i 2 regioner har oplyst, at de gerne så et større ledelsesmæssigt fokus i regioner-ne på resultaterne i de kliniske databaser. Ledelsen i en af regionerne har oplyst, at den ik-ke har modtaget årsrapporterne fra de kliniske databaser og ikke har opsøgt at få dem. Deter ifølge regionen sygehusledelsens ansvar at følge målopfyldelsen i de kliniske databaser.81. Regionerne har oplyst, at det kan være vanskeligt at bruge data fra de kliniske databa-ser, fordi årsrapporterne ofte er uaktuelle, og fordi der mangler løbende adgang til data.Én af regionerne oplyser således, at når regionerne i højere grad synes at følge op på NIP-databaserne, skyldes det, at NIP udsender data med en regelmæssig og hyppig kadence imodsætning til de fleste af de øvrige databaser. Arbejdet med de øvrige kliniske databaserhar været vanskeliggjort af, at årsrapporterne enten ikke har været udgivet eller har væretudgivet med stor forsinkelse.82. Danske Regioner har oplyst, at regionerne i 2011 har etableret et nyt samarbejde – Re-gionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram. Programmet skal bl.a. sikre databaserne enmere professionel støtte, mod at databaserne løbende leverer data og samlede resultatermindst én gang om året. Målet er at styrke opfølgningen på resultaterne fra alle kliniske da-tabaser, herunder også de 24 kliniske databaser for kræft, og sikre bedre adgang til data.Det er endvidere Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, der er ansvarlig for atgennemføre pilotprojektet om Den Nationale Kliniske Kræftdatabase, jf. pkt. 35.Danske Regioner oplyser videre, at det gennem regionernes basiskrav til, hvordan en kliniskdatabase skal drives, nu er blevet teknisk og fagligt muligt at dele og offentligøre resultater-ne. Med yderligere krav om ”årsrapporter til tiden” er alle regioner nu på vej med løsninger,der lader aktuelle resultater fra databaserne indgå i ledelsesinformationssystemerne.Endelig fremhæver Danske Regioner, at regionerne hvert år i regi af Danske Multidiscipli-nære Cancer Grupper anvender ca. 12 mio. kr. til fagligt samarbejde på kræftområdet. Dan-ske Multidisciplinære Cancer Grupper er en sammenslutning af 24 grupper, som hver isærarbejder med en kræftsygdom, fx lungekræft. Sammenslutningen driver bl.a. de kliniske da-tabaser og udarbejder kliniske retningslinjer på kræftområdet. Endvidere deltager grupper-ne i arbejdet med at udarbejde pakkeforløb og overvåge behandlingskvaliteten på baggrundaf data i de kliniske databaser.Opfølgning på ventetiden83. Regionerne har fulgt Sundhedsstyrelsens overvågning af de overordnede udviklingsten-denser fra henvisning til behandling i Kræftstyregruppen og Task Force. Regionerne følgerogså selv udviklingen og giver på møderne tilbagemeldinger på pakkeforløbenes implemen-tering, herunder eventuelle udfordringer og løsningstiltag.84. Regionernes overvågning begyndte i april 2008. Baggrunden var, at MIS Kræft ikke vartilstrækkelig anvendelig, og der var behov for en mere fast og entydig kadence for regioner-nes tilbagemeldinger til Kræftstyregruppen og Task Force.Formålet med regionernes overvågning var at følge forløbstiderne og give en status på, omforløbstiden inden for de enkelte kræftsygdomme blev overholdt. Overvågningen var tilret-telagt således, at hvert sygehus udfyldte et spørgeskema om, hvorvidt forløbstiden inden forde enkelte kræftsygdomme var overholdt. Det enkelte sygehus skønnede forløbstiderne udfra følgende kategorier: ”opfylder forløbstiden”, ”opfylder forløbstiden med få dages over-skridelse” og ”opfylder ikke forløbstiden”. Hver region samlede sygehusenes besvarelser ogidentificerede særlige udfordringer inden for kræftbehandlingen.

Regionerne udgiver fra januar 2011 ikke længere de skønsbaserede opgørelser. I stedet vilregionerne fremover basere overvågningen af forløbstiderne på de patientadministrative sy-stemer. Regionerne udvikler hver sit it-system, der forventes at blive en del af ledelsesin-formationen i den enkelte region. Ifølge regionerne har de i fællesskab besluttet, hvad derskal måles og rapporteres på, så regionerne kan afrapportere i et fælles format til DanskeRegioner.85. Én region har oplyst, at den siden 2008 også har fulgt op på pakkeforløbene via et regio-nalt monitoreringssystem, som er anvendt parallelt med den spørgeskemabaserede opgø-relse. En anden region har oplyst, at den følger de maksimale ventetider på sygehusniveau,og at målopfyldelse på de maksimale ventetider indgår i den løbende opfølgning på syge-husenes driftsaftaler.Opfølgning på overlevelse86. Flere regioner oplyser, at de løbende foretager analyser af overlevelsen på udvalgtekræftområder og følger overlevelsen via de kliniske databaser.Resultaterne drøftes typisk i forskellige mødefora på regions- og sygehusniveau, hvor datafor 1-års overlevelsen sammenlignes med resultater fra andre regioner og sygehuse. Re-gionerne vurderer, om der er behov for at udarbejde konkrete audits for at identificere even-tuelle problemer.Én region har yderligere oplyst, at den følger patienternes overlevelse på kort sigt. De enkel-te sygehuse i regionerne har ofte for få patienter og dermed et for lille datagrundlag til atvurdere patienternes overlevelse på langt sigt. Regionen anvender desuden – ligesom deøvrige regioner – den hospitalsstandardiserede mortalitetsratio til at følge udviklingen i døde-ligheden på det enkelte sygehus over tid.

Det sted på sygehuset, hvor patienten behandles.Det forløb, en patient gennemgår som led i behandlingen af patientens sygdom. Etbehandlingsforløb kan bestå af flere forskellige ydelser, fx undersøgelser, blodprøve-tagning, røntgenundersøgelse, operation mv.Beskriver, hvordan det statslige bloktilskud fordeles mellem regionerne. Sundheds-ministeriet fastsætter fordelingsnøglen.I cancerregisteret registreres alle nydiagnosticerede tilfælde af kræft i Danmark. Re-gistrets formål er at indsamle og bearbejde data om nye kræfttilfælde, så der kanforskes i kræftsygdomme og udarbejdes statistik om sygdommene og deres udbre-delse.Handler om kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen. NIP-projektets opgaveer at belyse kvaliteten af forebyggelse, undersøgelse, behandling, pleje og rehabili-tering.At stille en diagnose er at bestemme en sygdoms art. Lægen stiller diagnosen påbaggrund af lægens egen observation og de symptomer, som patienten beskriver.Har til opgave at koordinere patienternes behandlingsforløb, når patienterne skiftermellem afdelinger og sygehuse.Angiver, hvor meget tid sygehuset højst bør bruge på at gennemføre et fagligt opti-malt forløb under forudsætning af, at alt nødvendigt personale, apparatur mv. er tilrådighed.Viser antallet af dødsfald på et sygehus – eller i en region – som procent af det gen-nemsnitlige antal dødsfald på landsplan og er primært et redskab til at udvikle kvali-teten på sygehusene.Et internationalt projekt, som omfatter landene Australien, Canada, Norge, Sverige,Storbritannien og Danmark. Formålet med projektet er at undersøge, hvordan oghvorfor overlevelsen af kræft varierer mellem de forskellige lande.I en klinisk kvalitetsdatabase registrerer lægerne oplysninger om en gruppe af patien-ter med en bestemt sygdom. Der registreres oplysninger om patientens sygdom, be-handling og organisationen på afdelingen. Formålet med databaserne er at bidragetil forskning og forbedre kvaliteten af behandlingen.Der findes 3 nationale kræftplaner: Kræftplan I fra 2000, Kræftplan II fra 2005 ogKræftplan III fra 2010. Planerne har bl.a. fokus på at forebygge, skabe sammen-hængende udrednings- og behandlingsforløb, reducere ventetid til udredning ogbehandling, øge kapaciteten og uddanne personale.Har til opgave at yde bred faglig rådgivning til Sundhedsstyrelsen på kræftområdetog medvirke til en hensigtsmæssig udvikling generelt og en stadig forbedring af kva-liteten på området. I gruppen er der repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, Sund-hedsministeriet, regionerne, Danske Regioner, KL, faglige selskaber, Danske Mul-tidisciplinære Cancer Grupper, Dansk Sygeplejeselskab, Kræftens Bekæmpelse,Statens Institut for Folkesundhed og Lægemiddelstyrelsen.Indeholder oplysninger om patienternes sygdom og behandling. For indlæggelsergår registret tilbage til 1977. Skadestuekontakter og ambulante kontakter er registre-ret siden 1995. Landspatientregisteret ajourføres ved at overføre data fra de lokalepatientadministrative systemer.

En forbedret ventetidsbeskyttelse for kræftpatienter i forhold til andre patientgrup-per. I bekendtgørelsen fastsættes maksimale ventetider for, hvor længe patientermed livstruende kræftsygdomme højst må vente på forundersøgelse, behandlingog efterbehandling. De maksimale ventetider er en patientrettighed, og patientenhar krav på, at der iværksættes nogle efterfølgende procedurer, hvis de maksima-le ventetider ikke kan overholdes.Det midterste tal i et ordnet datasæt, hvor værdierne er ordnet fra laveste til højesteværdi. Medianen egner sig til at opgøre data, hvor der forekommer store udsving,da den ikke påvirkes af, at der for nogle få patienter registreres meget korte ellermeget lange forløb.Medicinsk udstyr, der anvendes på hospitalerne. Det medicotekniske udstyr kanbruges til andre patientgrupper end kræftpatienter og er fx overvågnings- og labo-ratorieudstyr.Den del af aktiviteten i sygehusvæsenet, der ligger over et på forhånd aftalt aktivi-tetsniveau – den såkaldte baseline. Der afsættes midler på finansloven til at finan-siere denne meraktivitet.Et system, der skulle følge, hvor hurtigt patienter i pakkeforløb blev udredt og be-handlet. MIS Kræft er nedlagt.Som led i pakkeforløbene drøftes og fastlægges patienternes behandling på multi-disciplinære konferencer, hvor læger fra alle de involverede specialer deltager. For-målet er bl.a. at koordinere patientens behandlingsforløb, så diagnostik og behand-ling af patienten sker uden unødig ventetid.Er patienter, som for første gang får konstateret den pågældende kræftsygdom.Et udrednings- og behandlingsforløb, hvor de enkelte trin er tilrettelagt som tids- ogindholdsmæssigt veldefinerede begivenheder, der som udgangspunkt følger et påforhånd booket forløb. Pakkeforløbene omfatter hele forløbet fra begrundet mistan-ke om kræft, gennem udredning til behandling.Lindring af fysiske og psykiske symptomer hos patienter med en livstruende elleruhelbredelig sygdom, fx kræft.Lokale it-systemer på sygehusene, der indeholder oplysningerne om patienterne.Betyder sandsynligvis sandt, dvs. at resultatet ikke er påvirket af tilfældigheder. Ensignifikant forskel betyder, at der sandsynligvis er forskel. Sandsynligheden beskri-ves inden for et signifikansniveau, der viser, hvor sandsynligt det er, at resultatetikke skyldes tilfældigheder. Det mest brugte niveau er 0,95 og betyder, at der er95 % sandsynlighed for, at resultatet er sandt.Blev etableret i oktober 2007 på baggrund af regeringens og Danske Regioners ”Af-tale om gennemførelse af målsætningen om akut handling og klar besked til kræft-patienter”. Task Force har til opgave at følge udviklingen på kræft- og hjerteområ-det generelt, herunder at tage initiativer til imødegåelse af identificerede udfordrin-ger i sundhedsvæsenet – primært af organisatorisk og kapacitetsmæssig karakter.I regi af Task Force er der indført pakkeforløb.Tilskudspuljer giver regionerne mulighed for at søge om tilskud til forskellige projek-ter, fx kræftforskning og screeningsprogrammer.Lånepuljer giver regionerne adgang til at optage formålsbestemte lån. Finansierings-omkostningerne ved lånet ligger ud over lånepuljen. Der er bl.a. afsat lånepuljer tiludstyr, herunder skannere og strålekanoner, i finanslovsaftaler, Kræftplan II og iforbindelse med økonomiaftalerne for 2008 og 2009.Et undersøgelsesforløb, der har til formål at stille en diagnose og tilrettelægge et be-handlingsforløb.

Lungekræft

Tyktarms- og endetarmskræft

Kræft i æggestokkene

34

56

50

56

Hele landet

Hele landet

49

69

70

71

Hele landet

25

23

23

26

29

27

26

Hele landet

Kræftstyregruppen

Task Force