FIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 80: Kvartalsoversigt, 4. kvartal, del 1 og 2, fra Nationalbanken

KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL 2011Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's clock", der blev tegnet tilNationalbank-byggeriet.Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtryk-keligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet.Kvartalsoversigten er tilgængelig på Nationalbankens websted: www.nationalbanken.dkunder publikationer. Kvartalsoversigten oversættes til engelsk.Ansvarshavende redaktør: Per CallesenRedaktør: Niels Lynggård HansenRedaktionen er afsluttet den 9. december 2011.Kvartalsoversigten kan rekvireres ved henvendelse t i l :Danmarks Nationalbank,Kommunikation,Havnegade 5,1093 København KTelefon 33 63 70 00 (direkte) eller 33 63 63 63Ekspeditionstider, mandag-fredag kl. 9.00-16.00E-mail; [email protected]www.nationalbanken.dk

Husholdningernes balancer og gæld - et internationalt landestudieJacob Isaksen, Paul Lassenius Kramp, Louise Funch Sørensen og Søren Vester Søren-sen, Økonomisk AfdelingI kvartalsoversigtens del 2 analyserer vi, hvilke faktorer er bestemmende for udvik-lingen i husholdningernes formue- og gældsbalancer og opsparing, og konsekven-serne for samfundsøkonomien af en høj bruttogæld hos husholdningerne. Denneoversigtsartikel giver en ikke-teknisk sammenfatning af hovedresultaterne. Analy-sen viser, at det lave opsparingsniveau i Danmark i forhold til ikke-nordiske OECD-lande kan forklares ved virksomhedernes høje opsparing, en større offentlig sek-tor, en bedre offentlig budgetsaldo og et højere niveau for det skattemæssige fra-drag for renteudgifter. De danske husholdningers store finansielle balancer, medhøj bruttogæld og store finansielle aktiver, skal ses ud fra, at det veludbyggederealkredit- og pensionssystem muliggør en balanceopbygning. Den kraftige stig-ning i de danske husholdningers bruttogæld modsvares i vid udstrækning af storestigninger i husholdningernes pensionsformuer. En høj bruttogæld indebærerumiddelbart øget følsomhed for husholdningerne over for renteændringer og stødtil økonomien. Resultaterne peger på, at der i lande med et højt bruttogældsni-veau hos husholdningerne er større udsving i privatforbruget. De danske hushold-ningers restancer ligger meget lavt, og vi finder ikke en statistisk sammenhæng påtværs af lande mellem bruttogældsniveauet og husholdningernes restancer. Dettyder på, at de danske husholdningers høje bruttogæld modsvares af aktiver i etomfang, så det ikke har medført større tab til den finansielle sektor på udlån di-rekte til husholdningerne.

Dansk realkreditPoul Gundersen, Handelsafdelingen, Stig Secher Hesselberg og Sean Hove, Kapi-talmarkedsafdelingenDanske realkreditobligationer har klaret sig godt både under den finansielle kriseog gældskrisen. Danske realkreditobligationer har i de seneste måneder udvistegenskaber, som kendetegner aktiver, som betragtes som sikker havn under finan-siel uro. Denne udvikling ville ikke have fundet sted, hvis danske realkreditobliga-tioner ikke af investorer opfattes som blandt de mest sikre aktiver.Danske realkreditobligationers lave kreditrisiko og høje likviditet understøttes afen lang række juridiske og institutionelle forhold, som beskrives i artiklen. De kanbidrage til at forstå, hvorfor danske realkreditobligationer skiller sig positivt ud iinternational sammenhæng. De særlige forhold omfatter den tætte sammenhængmellem lån og obligationer, som medfører, at realkreditinstitutterne ikke påtagersig markedsrisici af betydning, den begrænsede kreditrisiko som realkreditinstitut-ter kan påtage sig, realkreditinstitutternes mulighed for at øge bidrag fra alle lån-tagere, adgang til hurtigt at realisere pantet på et misligholdt lån og investorernesklare fortrinsstilling i en evt. konkurssituationen.Realkreditsektoren står samtidig over for udfordringer, som er blevet synliggjortaf krisen. Sektorens udfordringer og håndtering af disse beskrives ligeledes.

Pengepolitiske strategier ved rentens nedre nulgrænseNiels Blomquist, Niels Arne Dam og Morten Spange, Økonomisk AfdelingEn række centralbanker har som konsekvens af den økonomiske krise nedsat derespengepolitiske renter til et niveau tæt ved nul. Dermed har de udtømt mulighe-derne for at stimulere økonomien gennem rentenedsættelser. Artiklen diskuterer,hvilke tiltag centralbankerne i stedet kan anvende i den nuværende situation. Til-tagene kan overordnet kategoriseres som kommunikation omkring den forventederenteudvikling, kvantitative lempelser, kreditlempelser og likviditetsstøtte. FederalReserve, Bank of England og Den Europæiske Centralbank har alle gjort brug af eteller flere af disse tiltag. Det vurderes, at tiltagene har haft en gunstig virkning pårealøkonomien.

Formueindkomst fra udlandetRobert Wederkinck, Statistisk AfdelingDanmarks aktiver og passiver over for udlandet udgjorde 4.537 henholdsvis 4.356mia. kr. ultimo 2010, dvs. Danmarks nettoformue var på 181 mia. kr. Sammenhol-des denne med en formueindkomst på 42 mia. kr., giver det umiddelbart et simpeltafkast på 23 pet. For at forstå, hvordan denne indtægt er fremkommet, er detnødvendigt at se på, hvilke elementer der genererer formueindkomsten. Artiklengiver et overblik over, hvordan Danmarks formueindkomst skabes, og hvilke typeraf investeringer der bidrager mest.

KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL 2011, Del 2Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's clock", der blev tegnet tilNationalbank-byggeriet.Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtryk-keligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet.Kvartalsoversigten er tilgængelig på Nationalbankens websted: www.nationalbanken.dkunder publikationer. Kvartalsoversigten oversættes til engelsk.Ansvarshavende redaktør: Per CallesenRedaktør: Niels Lynggård HansenRedaktionen er afsluttet den 9. december 2011.Kvartalsoversigten kan rekvireres ved henvendelse til:Danmarks Nationalbank,Kommunikation,Havnegade 5,1093 København KTelefon 33 63 70 00 (direkte) eller 33 63 63 63Ekspeditionstider, mandag-fredag kl. 9.00-16.00E-mail: [email protected]www.nationalbanken.dk

IndholdVærktøjer til vurdering af konjunktursituationenEsben Hvid Jørgensen, Peter Ejler Storgaard og Jonas Sørensen, Økonomisk AfdelingArtiklen giver en grundig beskrivelse af NARES-modellen, der anvendes i Natio-nalbanken til konjunkturvurdering. Modellen udnytter den tilgængelige kon-junkturstatistik til at beregne indikatorer for de centrale nationalregnskabsstør-relser, som fx privat forbrug, investeringer og eksport. Herudfra kan man medNARES opstille et approksimativt nationalregnskab på kvartalsbasis tidligere, endDanmarks Statistik offentliggør de første nationalregnskabstal. I artiklen præ-senteres også en række alternative modeller til brug for konjunkturvurdering.Med én af disse modeller udledes et alternativt skøn på BNP-væksten, og resulta-terne sammenlignes bl.a. med en teknisk anvendelse af NARES. Samlet set ansesNARES-modellen for at være et nyttigt redskab i arbejdet med vurdering af øko-nomiens aktuelle tilstand og fremskrivninger af den økonomiske udvikling.

Husholdningernes balancer og gæld - et internationalt landestudieJacob Isaksen, Paul Lassenius Kramp, Louise Funch Sørensen og Søren Vester Sø-rensen, Økonomisk AfdelingVi analyserer, hvilke faktorer der er bestemmende for udviklingen i husholdnin-gernes formue- og gældsbalancer og opsparing, og konsekvenserne for sam-fundsøkonomien af en høj bruttogæld hos husholdningerne. Analysen viser, atdet lave opsparingsniveau i Danmark i forhold til ikke-nordiske OECD-lande kanforklares ved virksomhedernes høje opsparing, en større offentlig sektor, enbedre offentlig budgetsaldo og et højere niveau for det skattemæssige fradragfor renteudgifter. De danske husholdningers store finansielle balancer, med højbruttogæld og store finansielle aktiver, skal ses ud fra, at det veludbyggede real-kredit- og pensionssystem muliggør en balanceopbygning. Den kraftige stigningi de danske husholdningers bruttogæld modsvares i vid udstrækning af storestigninger i husholdningernes pensionsformuer. En høj bruttogæld indebærerumiddelbart øget følsomhed for husholdningerne over for renteændringer ogstød til økonomien. Resultaterne peger på, at der i lande med et højt brutto-gældsniveau hos husholdningerne er større udsving i privatforbruget. De danskehusholdningers restancer ligger meget lavt, og vi finder ikke en statistisk sam-menhæng på tværs af lande mellem bruttogældsniveauet og husholdningernesrestancer. Det tyder på, at de danske husholdningers høje bruttogæld modsvaresaf aktiver i et omfang, så det ikke har medført større tab til den finansielle sek-tor på udlån direkte til husholdningerne.