Finansudvalget 2011-12
FIU Alm.del Bilag 77
Offentligt
1059972_0001.png
1059972_0002.png
1059972_0003.png
1059972_0004.png
1059972_0005.png
1059972_0006.png
1059972_0007.png
1059972_0008.png
1059972_0009.png
1059972_0010.png
1059972_0011.png
1059972_0012.png
1059972_0013.png
1059972_0014.png
1059972_0015.png
1059972_0016.png
1059972_0017.png
1059972_0018.png
1059972_0019.png
1059972_0020.png
1059972_0021.png
1059972_0022.png
1059972_0023.png
1059972_0024.png
1059972_0025.png
1059972_0026.png
1059972_0027.png
1059972_0028.png
1059972_0029.png
1059972_0030.png
1059972_0031.png
1059972_0032.png
1059972_0033.png
1059972_0034.png
1059972_0035.png
1059972_0036.png
1059972_0037.png
1059972_0038.png
1059972_0039.png
1059972_0040.png
1059972_0041.png
1059972_0042.png
1059972_0043.png
1059972_0044.png
1059972_0045.png
1059972_0046.png
1059972_0047.png
1059972_0048.png
1059972_0049.png
1059972_0050.png
1059972_0051.png
1059972_0052.png
1059972_0053.png
1059972_0054.png
1059972_0055.png
1059972_0056.png
1059972_0057.png
1059972_0058.png
1059972_0059.png
1059972_0060.png
1059972_0061.png
1059972_0062.png
1059972_0063.png
1059972_0064.png
1059972_0065.png
1059972_0066.png
1059972_0067.png
1059972_0068.png
1059972_0069.png
1059972_0070.png
1059972_0071.png
1059972_0072.png
1059972_0073.png
1059972_0074.png
1059972_0075.png
1059972_0076.png
1059972_0077.png
1059972_0078.png
1059972_0079.png
1059972_0080.png
1059972_0081.png
1059972_0082.png
1059972_0083.png
1059972_0084.png
1059972_0085.png
1059972_0086.png
1059972_0087.png
1059972_0088.png
1059972_0089.png
1059972_0090.png
1059972_0091.png
1059972_0092.png
1059972_0093.png
1059972_0094.png
1059972_0095.png
1059972_0096.png
1059972_0097.png
1059972_0098.png
1059972_0099.png
1059972_0100.png
1059972_0101.png
1059972_0102.png
1059972_0103.png
1059972_0104.png
1059972_0105.png
1059972_0106.png
1059972_0107.png
1059972_0108.png
1059972_0109.png
1059972_0110.png
1059972_0111.png
1059972_0112.png
1059972_0113.png
1059972_0114.png
1059972_0115.png
1059972_0116.png
1059972_0117.png
1059972_0118.png
1059972_0119.png
1059972_0120.png
1059972_0121.png
1059972_0122.png
1059972_0123.png
Budgetoversigt 3
December 2011
Budgetoversigt 3
December 2011
Budgetoversigt 3December 2011I tabeller kan afrunding medføre,at tallene ikke summer til totalen.Publikationen kan bestilles eller afhentes hos:Rosendahls – Schultz DistributionHerstedvang 10,2620 AlbertslundT 43 22 73 00F 43 63 19 69E Distribution@rosendahls-schultzgrafisk.dkwww.rosendahls-schultzgrafisk.dkHenvendelse om publikationenkan i øvrigt ske til:FinansministerietUdgiftspolitisk centerChristiansborg Slotsplads 11218 København KT 33 92 33 33Omslag:Foto:Tryk:Oplag:Pris:ISBN:BGRAPHICScanpixRosendahls-Schultz Grafisk2.000100 kr. inkl. moms978-87-87353-06-9
Elektronik Publikation:ISBN:978-87-87353-07-6Publikationen kan hentes påFinansministeriets hjemmeside:www.fm.dk
Indhold1.2.Indledning ...............................................................................................................Aftaler om finansloven for 2012..............................................................................2.1 Aftaler om finansloven for 2012......................................................................2.2 Kickstart af dansk økonomi ............................................................................2.3 Skatte og afgiftsforhøjelser.............................................................................2.4 Initiativer på miljø- og fødevareområdet – grønt fokus...................................2.5 Arbejdsmarkedstiltag og overførsler...............................................................2.6 Praktikpladsaftalen .........................................................................................2.7 Uddannelsesområdet .....................................................................................2.8 Aftale om satspuljen for 2012 .........................................................................2.9 Flerårsaftale for politi og anklagemyndighed..................................................2.10 Øvrige .............................................................................................................Statens finanser ......................................................................................................3.1 Oversigt over statens finanser........................................................................3.2 Statens udgifter...............................................................................................3.3 Statens indtægter ...........................................................................................3.4 Statens finansieringsbehov og gæld ..............................................................Offentlige finanser og finanspolitikken....................................................................4.1 Offentlige finanser...........................................................................................4.2 Offentligt forbrug, beskæftigelse og investeringer..........................................4.3 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning ................................................................4.4 Strukturel saldo...............................................................................................English summary ....................................................................................................5.1 General government finances ........................................................................5.2 Fiscal stance...................................................................................................5.3 Structural budget balance...............................................................................5.4 Central government finances..........................................................................5.5 Central government financing requirement and debt .....................................5.6 Bank and credit packages ..............................................................................Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1998-2012 ........................Offentlige finanser, 2010-2012 .......................................................................513141718202122252628293334364651596069808185869192949598105119
3.
4.
5.
Bilag 1Bilag 2
Kapitel 1
1.Nyt kapitel
Indledning
Uroen på de finansielle markeder er fortsat igennem efteråret, og konjunkturudsigterne forden internationale økonomi er blevet nedjusteret betydeligt i OECD’s og EU’s seneste prog-noser. Samtidig peger de foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2011 samt de inden-landske indikatorer, som er offentliggjort for 4. kvartal, i retning af en svag udvikling frem modårsskiftet.BNP-væksten er på den baggrund nedjusteret til 1 pct. i 2011 og 2012, mens der i augustblev skønnet en vækst på 1,3 pct. i 2011 og 1,8 pct. i 2012. BNP-væksten skønnes til 1,4 pct.i 2013. De svagere konjunkturudsigter med lavere privatforbrug og beskæftigelse samt højereledighed øger de offentlige underskud.Der skønnes nu offentlige underskud på 71� mia. kr. i 2011 og 100� mia. kr. i 2012. Detsvarer til underskud på 4,0 pct. af BNP i 2011 og 5,5 pct. af BNP i 2012,jf. figur 1.1.
Figur 1.1Faktisk og strukturel offentlig saldo 2000-2013Pct. af BNP6420-2-4-6-80001020304050607080910111213Pct. af BNP6420-2-4-6-8
Faktisk offentlig saldo
Strukturel saldo
Svækkelsen af den offentlige saldo siden 2008 skal ses i sammenhæng med betydelige fi-nanspolitiske lempelser i 2009 og 2010 og konjunktursituationen, som har reduceret skatte-indtægterne og øget udgifterne til dagpenge mv. Dertil kommer, at efterlønsudbetalingerne i2012 øger det offentlige underskud med omkring 1 pct. af BNP. I 2013 skønnes underskud-det reduceret til 2,6 pct. af BNP.I beregningen af den strukturelle saldo korrigeres for konjunktursituationen og midlertidigeforhold som f.eks. efterlønsudbetalingerne, og den strukturelle saldo ventes forbedret med
Budgetoversigt 3December 2011
5
Kapitel 1
Indledning
1½ pct. af BNP i 2011-2013. Dermed efterleves henstillingen fra ECOFIN om en finanspoli-tisk stramning, der bringer underskuddet under 3 pct. af BNP i 2013.Finanslovaftalen for 2012 er krone-for-krone finansieret efter princippet om, at nye initiativerog ny politik først gennemføres, når der er tilvejebragt sikker finansiering. Med finanslovsafta-len for 2012 øges skatter og afgifter med 5 mia. kr. varigt,jf. kapitel 2.Det bidrager til finan-siering af en række nye initiativer, herunder forbedring af vilkårene for ledige, afskaffelsen afde særligt lave ydelser på kontanthjælpsområdet samt flere midler til uddannelse og forsk-ning. Derudover iværksættes en styrket indsats mod ungdomsarbejdsløshed, brugerbetalin-gen på fertilitetsbehandling afskaffes samt en række andre initiativer.Finanspolitikken er yderligere tilrettelagt, så væksten og beskæftigelsen understøttes af enkickstart af dansk økonomi på 18� mia. kr., der omfatter fremrykninger af offentlige investe-ringer, renoveringer af almene boliger samt investeringer på energiområdet mv.,jf. figur 1.2.
Figur 1.2Investeringer i kickstarten, 2012-2013Mia. kr., 2012-priser12108642020122013Energiaftale og trængselsafgiftRenovering af almene boligerOffentlige investeringer og baneinvesteringerMia. kr., 2012-priser1210
Figur 1.3Offentlige investeringer 1990-2013Mia. kr., 2012-priser50408642
Mia. kr., 2012-priser46�38½4135�5040302010
33�3021½201025�28�
35½
0
1090-93 94-98 99-03 04-08 09101112130
Offentlige investeringer (ekskl. kickstart)
Kickstart
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
De offentlige investeringer ventes med afsæt i kickstarten at stige til 46� mia. kr. i 2012,jf. fi-gur 1.3.Som led i konsolideringen af de offentlige finanser forudsættes en normalisering afde offentlige investeringer i 2013 efter det ekstraordinært høje investeringsniveau i 2010-2012.Offentlige nøgletal i 2011 og 2012Med finansloven for 2012 budgetteres med et underskud på statens finanser, den såkaldteDAU-saldo, på 87� mia. kr. i 2012,jf. tabel 1.1ogkapitel 3.
6
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 1
Indledning
Tabel 1.1Offentlige nøgletal for 2011 og 20122011AugustDAU-saldo (mia. kr.)DAU-saldo (pct. af BNP)DAU-saldo ekskl. engangsforhold (mia. kr.)DAU-saldo ekskl. engangsforhold (pct. af BNP)Statens nettokassesaldo (mia. kr.)Offentlig saldo1)(mia. kr.)Offentlig saldo1)(pct. af BNP)Strukturel budgetsaldo2)(pct. af BNP)Realvækst i det offentlige forbrug (pct.)Realvækst i de offentlige investeringer (pct.)Finanseffekt (pct. af BNP)-43,5-2,4-67,9-3,8-38,0-68,2-3,8-1,00,17,3-0,3December-49,3-2,8-68,4-3,8-33,0-71,2-4,0-0,8-0,16,6-0,2August-79,8-4,3-47,4-2,6-76,2-84,5-4,6-0,90,4-4,70,02012December-87,7-4,8-59,6-3,2-78,9-100,7-5,5-0,90,613,90,4
1)2)
Stat, regioner, kommuner og sociale kasser og fonde (A-kasser og Lønmodtagernes Garantifond).Den strukturelle saldo tager højde for konjunkturernes påvirkning af de offentlige finanser samt særligeforhold, der primært er afledt af udviklingen på de finansielle markeder.
I 2011 skønnes underskuddet på statens finanser til 49� mia. kr., og den markante stigning istatens underskud i 2012 skal ses i sammenhæng med en forventet reduktion i provenuet frapensionsafkastskatten fra 38 mia. kr. i 2011 til 12 mia. kr. i 2012. Dertil kommer virkningen afefterlønsudbetalinger på ca. 17 mia. kr. i 2012.I forhold til augustvurderingen er DAU-underskuddet opjusteret med 5� mia. kr. i 2011 og 8mia. kr. i 2012 primært afledt af en svækket konjunktursituation, som indebærer en reduktioni indtægterne fra selskabsskatter, moms og personskatter og højere udgifter til dagpenge ogkontanthjælp. I 2012 øges DAU-underskuddet desuden som følge af en forhøjelse af tilsag-net til Nordsøfonden om afholdelse af nedlukningsudgifter for 5 mia. kr.Korrigeret for engangsforhold mv.1skønnes der underskud på DAU-saldoen på 68½ mia. kr. i2011 og 59½ mia. kr. i 2012. Korrektionen af DAU-saldoen kan i begge år tilskrives de mid-lertidige udsving i provenuet fra pensionsafkastskatten, og i 2012 korrigeres desuden for til-bagebetalingen af efterlønsbidragene.
1
DAU-saldoen korrigeret for engangsforhold mv. omfatter ikke korrektioner for konjunkturernes påvirkning ogafspejler derfor ikke et strukturelt forløb, således som det beregnes for den strukturelle offentlige beskæftigelse,jf.også kapitel 4.
Budgetoversigt 3December 2011
7
Kapitel 1
Indledning
Statens nettokasseunderskud, der er relevant i forhold til den umiddelbare virkning på stats-gælden, skønnes til 33 mia. kr. i 2011 og 79 mia. kr. i 2012.Nettokasseunderskuddet i 2011er nedjusteret med 5 mia. kr. i forhold til augustvurderingen, hvilket skyldes ændrede skøn forbeholdningsbevægelser,jf. kapitel 3.Tilsagnet på 5 mia. kr. til Nordsøfonden påvirker ikkenettokasseunderskuddet i 2012, da udgifterne først forventes afholdt på et senere tidspunkt.Derudover er det lagt til grund, at tab på individuelle statsgarantier i Amagerbanken,A/S,Fjordbank Mors A/S og Max Bank A/S på godt 3½ mia. kr. ikke har likviditets- og dermed net-tokassevirkning i 2011 og 2012. I augustvurderingen var tabene henført til 2012.Underskuddet på de offentlige finanser skønnes til 71� mia. kr. i 2011 og 100� mia. kr. i2012, hvilket svarer til 4 pct. af BNP i 2011 og 5½ pct. af BNP i 2012. I forhold til skønnet iaugustvurderingen er underskuddet opjusteret med 3 mia. kr. i 2011 og 16� mia. kr. i 2012,hvilket primært skal ses i sammenhæng den svækkede konjunktursituation.Det strukturelle underskud ventes øget fra 0,8 pct. af BNP i 2011 til 0,9 pct. af BNP til 2012. Iforhold til augustvurderingen er underskuddet dermed reduceret med 0,2 pct.-point i 2011 ogomtrent uændret i 2012. Reduktionen i det strukturelle underskud i 2011 skal blandt andetses i sammenhæng med lavere udgifter til offentligt forbrug og investeringer.I forhold til augustvurderingen er realvæksten i det offentlige forbrug nedjusteret med 0,2 pct.-point i 2011 fra 0,1 pct. til -0,1 pct. og opjusteret med 0,2 pct.-point i 2012 fra 0,4 pct. til 0,6pct. Nedjusteringen i 2011 skal navnlig ses i sammenhæng med lavere driftsudgifter til denaktive arbejdsmarkedspolitik og indkøb af materiel i forsvaret. I 2012 skal opjusteringenblandt andet ses i lyset af skattefinansierede merudgifter i finanslovaftalen for 2012.Realvæksten i de offentlige investeringer er nedjusteret fra 7� pct. til 6½ pct. i 2011 afledt afforventede mindreudgifter til statslige vejprojekter og lavere anlægsudgifter i regionerne. Forat understøtte vækst og beskæftigelse er der med kickstarten fremrykket offentlige investe-ringer for knap 7 mia. kr. til 2012, og med afsæt heri er realvæksten opjusteret fra -4� pct. tilknap 14 pct.Finanseffekten er opjusteret fra -0,3 pct. af BNP til -0,2 pct. af BNP i 2011, hvilket skal ses isammenhæng med en revision af metodegrundlaget,jf. nedenfor.I 2012 skønnes finansef-fekten til 0,4 pct. af BNP mod 0,0 pct. af BNP i augustvurderingen. Den ekspansive finanspo-litik i 2012 følger af fremrykninger af offentlige investeringer som led i kickstarten.
Revision af metodegrundlaget for finanseffektenMed overgangen til en ny version af ADAM-modellen er metodegrundlaget for finanseffektbe-regningen samtidig revideret,jf. Økonomisk Redegørelse,december 2011.Det reviderede metodegrundlag øger isoleret set finanseffekten med 0,2 pct. af BNP i 2011,jf. tabel 1.2.Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at aktivitetsvirkninger af justerin-gerne af skatter og afgifter ifølge den nye version af ADAM modellen på kort sigt er mindreend tidligere beregnet, og den kontraktive virkning fra skattestigningerne iForårspakke 2.0oggenopretningsaftalen er dermed mindre. Derimod reducerer ændrede skøn mv. isoleret setaktiviteten med 0,1 pct. af BNP.
8
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 1
Indledning
I 2012 skal justeringen af finanseffekten i forhold til august ses i sammenhæng med fremryk-ninger af investeringer i kickstarten, mens revisionen af metodegrundlaget kun har begræn-set betydning.
Tabel 1.2Finanseffekten 2009-2012 i december-vurderingen2009December 20111,120100,52011-0,220120,4
August 2011
1,2
0,6
-0,3
0,0
Ændring august-december, heraf- revision af metodegrundlag- ændrede skøn, politik mv.
-0,2-0,10,0
-0,10,0-0,1
0,10,2-0,1
0,40,00,4
Bank- og kreditpakkerStaten har med bank- og kreditpakkerne stillet garantier og ydet lån til banksektoren. Den se-neste status fra Erhvervs- og Vækstministeriet viser, at indtægterne fra bank- og kreditpak-kerne forventes at ville overstige de forventede tab i forbindelse med de indtil nu konstatere-de bankkonkurser.I den offentlige saldo registreres tab og gevinster vedrørende bank- og kreditpakker til det år,tabene kan henføres til, og i decembervurderingen skønnes bank- og kreditpakkerne atsvække den offentlige saldo med 1½ mia. kr. i 2011 og forbedre saldoen med 4 mia. kr. i2012,jf. tabel 1.3.
Budgetoversigt 3December 2011
9
Kapitel 1
Indledning
Tabel 1.3Bank- og kreditpakker, påvirkning af den offentlige saldo i 2011 og 2012, mia. kr.2011Kreditpakken- Nettorenteindtægter- Tab på kapitalindskud0,52,9-2,420122,62,6-
Individuelle garantier- Provision- Tab på garantier
-2,01,6-3,6
1,31,3
Bankpakke 1 og Roskilde Bank- Udbytte fra Finansiel Stabilitet vedr. bankpakke 1- Nedbringelse af tabsgaranti vedr. Roskilde Bank
0,0
-
4,6-4,6
--
I alt
-1,5
3,9
Med kreditpakken fra januar 2009 er der ydet statslige kapitalindskud i form af hybrid kerne-kapital for 46 mia. kr. fordelt på 43 institutter. Nettorenteindtægterne skønnes til ca. 3 mia. kr.i 2011 og ca. 2½ mia. kr. i 2012. De statslige kapitalindskud i EIK Bank P/F, EIK Bank Dan-mark A/S og Amagerbanken A/S, Fjordbank Mors A/S og Max Bank A/S på samlet 2,4 mia.kr. anses for tabt i 2011.Ultimo 2010 har staten udstedt individuelle garantier for samlet 194 mia. kr. Staten modtagerprovision på mellem 0,8 og 1,35 pct. om året, og betalingerne skønnes til 1,6 mia. kr. i 2011og 1,3 mia. kr. i 2012. På garantiordninger er der foreløbigt opgjort et tab på 3,6 mia. kr. i2012, der vedrører Amagerbanken A/S, Fjordbank Mors A/S og Max Bank A/S.Med Bankpakken fra oktober 2008 udstedte den danske stat en garanti for alle indlån og sim-ple fordringer i de danske pengeinstitutter, som er medlemmer af det private beredskab.Bankpakken udløb i september 2010, og der er foreløbigt opgjort et overskud, som gradvistforventes overført fra Finansiel Stabilitet A/S til staten. Udbytterne fra bankpakken påvirker deoffentlige saldi, efterhånden som Finansiel Stabilitet A/S får afviklet de overtagne aktivporte-føljer. Finansiel Stabilitet A/S har på baggrund af årsregnskabet for 2010 vurderet, at der i2011 er mulighed for at udlodde udbytte til staten for 4,6 mia. kr., og at dette udbytte anven-des til nedbringelse af tabsgarantien vedrørende Roskilde Bank med 4,6 mia. kr.Virkningen på DAU-saldoen svarer til virkningen på de offentlige finanser,jf. tabel 1.4.Netto-kasseunderskuddet af bank- og kreditpakker afviger derimod i et vist omfang fra virkningenpå de offentlige finanser. Nettokassesaldoen afspejler statens nettobetalinger og statensgenudlån til Finansiel Stabilitet A/S samt kapitalindskuddene i kreditinstitutter, der mindskede
10
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 1
Indledning
nettokassesaldoen i 2009, mens tilbagebetalinger af lånene forbedrer nettokassesaldoen i2011 og 2012. Bank- og kreditpakker ventes at forbedre nettokassesaldoen med 17� mia. kr.i 2011 og 13 mia. kr. i 2012.
Tabel 1.4Bank- og kreditpakker, påvirkning af DAU- og nettokassesaldoen i 2011 og 2012
2011Kreditpakken- Nettorenteindtægter- Tab på kapitalindskud0,52,9-2,4
20122,62,6-
Individuelle garantier- Provision- Tab på garantier
-2,01,6-3,6
1,31,3
Bankpakke 1 og Roskilde Bank- Udbytte fra Finansiel Stabilitet vedr. bankpakke 1- Nedbringelse af tabsgaranti vedr. Roskilde Bank
0,0
-
4,6-4,6
--
Påvirkning af DAU-saldo i alt
-1,5
3,9
Genudlån mv. (§40)- Kapitalindskud afledt af kreditpakken- Finansiel Stabilitet A/S2,510,29,20,0
Beholdningsbevægelser og periodisering (§41)- Tab på kapitalindskud- Tab på garantier2,43,6
Påvirkning af nettokassesaldo i alt
17,2
13,1
Budgetoversigt 3December 2011
11
KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
Kapitel 2
2.Nyt kapitel
Aftaler om finanslovenfor 2012
ResumeAftalerne om finansloven for 2012 afspejler nye initiativer for knap 9,5 mia. kr.Med kickstarten af dansk økonomi fremrykkes og igangsættes investeringer for i alt 10� mia. kr. i2012 og 8 mia. kr. i 2013.De særlige lave ydelser på kontanthjælpsområdet afskaffes. Der indføres en jobpræmie for kontant-hjælpsmodtagere, og loftet over børne- og ungeydelsen afskaffes. Endvidere indføres en suplerendegrøn check i 2013, og VK-regeringens optjeningskrav for en række sociale ydelser annulleres.Indsatsen over for social dumping styrkes med 55 mio. kr. årligt i 2012 og 2013 til at sikre, at uden-landske virksomheder overholder lovgivningen. Desuden oprettes regionale udrykningsenheder.Der etableres en grøn støtteordning til energirenovering af boliger på 500 mio. kr. årligt i 2013 og2014. Landdistriktsprogrammet miljøfokuseres, drikkevandsindsatsen styrkes, og økologi fremmes.Til bedre normeringer i dagtilbud afsættes 500 mio. kr. fra 2013. Det vil understøtte, at børn får en godstart på livet, hvor de har en tryg hverdag. For at sikre bedre mulighed for, at asylansøgere kan flytteud af asylcentrene, afsættes 204 mio. kr. årligt.På sundhedsområdet afskaffes brugerbetaling på fertilitetsbehandling, tolkegebyr og skattefritagelsenfor arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer.Der afsættes 368 mio. kr. i 2012 og 184 mio. kr. i 2013 til en midlertidig forlængelse af dagpengeperi-oden. Der igangsættes en ny indsats mod ungdomsarbejdsløshed, og kontanthjælpsmodtagere fårmulighed for at holde ferie.Til en styrket og forbedret uddannelsesindsats afsættes 673 mio. kr. i 2012 og 1.020 mio. kr. i 2013.Hertil kommer øgede udgifter til SU. Endvidere er der med finansloven for 2012 skabt rammerne foretablering af 10.400 ekstra praktikpladser i 2012 i forhold til niveauet i 2009, og skolepraktikpladserneforbedres. Forskningsreserven forhøjes med 300 mio. kr. i 2012, så der samlet udmøntes knap 1 mia.kr. i 2012.Udviklingsbistanden løftes med 234 mio. kr. i 2012 og 600 mio. kr. i 2013, så den udgør 0,83 pct. afBNI. Der udarbejdes operative strategier for større samhandel med højvækstlande.Fra satspuljen udmøntes i alt 3,6 mia. kr. i 2012-2015 til 90 initiativer for at forbedre vilkårene for sva-ge og udsatte grupper mv.
Budgetoversigt 3December 2011
13
Kapitel 2
Aftaler om finansloven for 2012
2.1
Aftaler om finansloven for 2012
Der er indgået i alt 11 delaftaler om finansloven for 2012, som er offentliggjort i publikationenAftaler om finansloven for 2012,november 2011. Aftalerne omfatter større initiativer for i altknap 9½ mia. kr. i 2012,jf. tabel 2.1.Hertil kommer kickstarten af dansk økonomi, hvor derfremrykkes og igangsættes investeringer for i alt knap 11 mia. kr. i 2012 og 8 mia. kr. i 2013.Med aftalerne om finansloven for 2012 forbedres vilkårene for ledige med en mere skånsomovergang til en kortere dagpengeperiode, og der er aftalt øgede muligheder for uddannelse.Desuden iværksættes en ny indsats for ungdomsarbejdsløshed.Finansloven for 2012sikrer samtidig flere midler til styrkelse af forskningen, og der afsættesflere midler til mere og bedre uddannelse. Der er skabt rammerne for etablering af 10.400ekstra praktikpladser i 2012 i forhold til niveauet i 2009, og samtidig forbedres skolepraktik-ordningen.Med aftalen om udmøntning af satspuljen for 2012 udmøntes i alt ca. 3,6 mia. kr. til at forbed-re vilkårene for svage og udsatte grupper mv.Derudover prioriteres bl.a. videreførelse af BoligJob-ordningen i 2012, afskaffelse af bruger-betaling på fertilitetsbehandling, miljøfokusering af landdistriktsprogrammet, miljøteknologiskudviklings- og demonstrationsprogrammer (MUDP), ny flerårsaftale for politiet og anklage-myndigheden og en forøgelse af udviklingsbistanden.
14
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 2
Aftaler om finansloven for 2012
Tabel 2.1Nye initiativer i aftalerne om finansloven for 2012Mio. kr., 2012-priserBekæmpelse af fattigdom bl.a.:- Afskaffelse af fattigdomsydelser og regler- Afskaffelse af loft over børne- og ungeydelsenGrønt fokus bl.a.:- Miljøfokusering af landdistriktsmidler- Støtteordning til energirenovering af egen boligUddannelse og forskning bl.a.:- Mere og bedre uddannelse- ForskningSundhed og forebyggelse, svage og udsatte bl.a.:- Et bedre og mere lige sundhedsvæsen- Initiativer som led i satspuljen for 2012Målrettet beskæftigelsesindsats bl.a.:- Midlertidig forlængelse af dagpengeperioden- Vilkårsforbedringer for ledigeRets- og udlændingeområdet bl.a.:- Ny flerårsaftale for politi og anklagemyndighed- Bedre balance på rets- og udlændingeområdetAndre initiativer bl.a.:- Bedre normering i dagtilbud- Afskaffelse af multimedieskatten- Den internationale indsatsReserve til højt prioriterede områderI alt2012682347260506352-1.8166739861.9585031.1061.3563682901.1045302042.020-500277-9.44220137533783108932995001.1431.020-1.7074559021.1471842658776632042.9985005006434.4001)13.918
Anm.: I forhold til presseresuméerne fra den 20. november 2011 er de samlede udgifter nedjusteret med 19mio. kr. i 2012 og opjusteret med 29 mio. kr. i 2013. Nedjusteringer i 2012 følger primært af, at den2-årige forsøgsordning med jobpræmien for kontanthjælpsmodtagere løber fra 1. juli 2012 til 1. juli2014 og ikke som forudsat fra 1. januar 2012. Opjusteringen i 2013 kan primært henføres til en øgetudgiftsprofil fra 2013 frem for afskaffelse af de særlige lave ydelser i kontanthjælpssystemet.1)Af reserven til højt prioriterede områder er der indbudgetteret 2.400 mio. kr. i 2013. De resterende2.000 mio. kr., der er forudsat finansieret ved en sanering af erhvervsstøtteområdet, vil blive ind-budgetteret på baggrund af konkrete ændringer i erhvervsstøtten.
Budgetoversigt 3December 2011
15
Kapitel 2
Aftaler om finansloven for 2012
Danmark er underlagt EU-henstillingen om at forbedre de offentlige finanser, så underskud-det bringes ned under 3 pct. af BNP i 2013. Finansloven for 2012 er derfor krone-for-krone fi-nansieret i overensstemmelse med princippet om, at nye initiativer og ny politik først gennem-føres, når der er tilvejebragt sikker finansiering.Finansieringen af initiativerne i aftalerne om finansloven for 2012 udgør knap 9,5 mia. kr. i2012,jf. tabel 2.2.
Tabel 2.2Finansiering af aftalerne om finansloven for 2012.Mio. kr., 2012-priserReserver på FFL12Varigt provenu af skatter og afgifterSanering af erhvervsstøtteordningerØvrige budgetforbedringer, midlertidigt skatteprovenu, omprioriteringer mv.I alt20123.2113.065-3.1809.45620132.1895.0602.0004.67413.924
Anm.: I forhold til presseresuméerne fra den 20. november 2011 er de samlede finansieringselementer ned-justeret med 5 mio. kr. i 2012 og opjusteret med 25 mio. kr. i 2013. Det kan primært henføres til, atder er foretaget en række justeringer i skatte- og afgiftsprovenuerne,jf. afsnit 2.3.De varige provenu-er er nedjusteret med 15 mio. kr. i 2012 og 10 mio. kr. i 2013, mens de midlertidige provenuer er op-justeret.
16
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 2
Aftaler om finansloven for 2012
2.2
Kickstart af dansk økonomi
MedAftale om finansloven for 2012iværksættes en kickstart af dansk økonomi, der bl.a. om-fatter fremrykning og igangsættelse af investeringer,jf. tabel 2.3.
Tabel 2.3Fremrykning og igangsættelse af investeringer i 2012 og 2013Mia. kr., 2012-priserVeje, jernbaner og kystbeskyttelseKommunale investeringer i skoler, daginstitutioner mv.Regionale investeringer i sygehuse, nyt apparatur mv.Renovering af almene boliger (i regi af Landsbyggefonden)Investeringer afledt af energiaftale (vind, omstilling til biomasse mv.)Investeringer afledt af indførelse af en trængselsafgift i hovedstadsområdetI alt20121,63,91,82,11,3-10,72013 2012-13-0,81,01)-1)1,65,40,88,00,84,91,83,76,70,818,7
1)
Med det betydelige løft i kommuner og regioners investeringer i 2012 er der forudsat et overløb til2013 på 1,0 mia. kr. for kommuner og regioner under ét.
En række planlagte statslige investeringer i veje, jernbaner og kystbeskyttelse for 1,6 mia. kr.fremrykkes til 2012. Det drejer sig om investeringer i banevedligeholdelse, nyanlæg af bane-strækningen København-Ringsted, udbygning og vedligeholdelse af statslige veje i hele lan-det samt kystbeskyttelse mellem Lodbjerg og Nymindegab. Fremrykningen af disse investe-ringer indbudgetteres på finansloven for 2012.Kommuner og regioner har budgetteret med merinvesteringer på henholdsvis 4,9 mia. kr. og1,8 mia. kr. i 2012. Der skønnes et vist overløb i 2013. Investeringerne vil bl.a. omfatte dagtil-bud, folkeskoler, ældre- og sundhedsområdet, veje, cykelstier mv.MedAftale om tillæg til boligaftalen af 8. november 2010fremrykkes investeringer til renove-ring af almene boliger, så den almene boligsektor kan få et tiltrængt løft. Det ekstraordinæreløft (fra aftale omStyrket indsats i ghettoområderne og anvendelsen af den almene boligsek-tors midler af 8.november 2010)på i alt 2,5 mia. kr. i 2012 og 2013 fremrykkes til 2011. Her-udover fremrykkes yderligere i alt 3,0 mia. kr. til 2011 fra årene 2013-2016, således at Lands-byggefondens venteliste kan afvikles allerede i 2011. Det skønnes at øge aktiviteten med 2,1mia. kr. i 2012 og 1,6 mia. kr. i 2013. Investeringerne sker i regi af Landsbyggefonden.Regeringen har ultimo november fremlagt udspilletVores energi,der følger op på regerings-grundlaget med et konkret bud på, hvordan det danske samfund fremtidssikres ved at skabeen grøn økonomi i vækst. En kommende energiaftale skønnes at medføre nye investeringerfor 1,3 mia. kr. i 2012 og 5,4 mia. kr. i 2013.
Budgetoversigt 3December 2011
17
Kapitel 2
Aftaler om finansloven for 2012
Endelig igangsættes investeringer i anlæg af den kollektive trafik, parkeringspladser o. lign.som led i etableringen af en betalingsring i København. Investeringerne skønnes at udgøre0,8 mia. kr. i 2013.
2.3
Skatte og afgiftsforhøjelser
Med aftalen om finansloven for 2012 øges de offentlige skatte- og afgiftsindtægter varigt medi alt 5 mia. kr. Aftalen afspejler foreløbige provenuskøn på nationalregnskabsform opgjort ef-ter virkninger fra grænsehandel og tilbageløb – dvs. lavere privatforbrug og dermed laveremoms- og afgiftsindtægter som følge af, at købekraften reduceres med skatte- og afgiftsstig-ningerne. Efterfølgende er der som led i udformningen af de endelige lovforslag foretaget ju-steringer.Det gælder blandt andet forhøjelsen af NOx-afgiften, hvor ikrafttræden udskydes et halvt år til1. juli 2012 for at give erhvervene mulighed for at gennemføre tilpasninger af deres NOx-udledninger, inden afgiftsforhøjelsen træder i kraft.Endvidere har det vist sig, at fradraget for formueforvaltninger i pensionsordninger først kanafskaffes fra 2014. For at tilvejebringe den udestående finansiering er loftet over indbetalin-ger til ratepension midlertidigt nedsat med yderligere 5.000 kr. (til 50.000 kr.) i 2012 og 2013,og satsen for pensionsafkastskat forhøjes midlertidigt fra 15,0 pct. til 15,3 pct. i 2012 og2013. I 2014 forventes fradraget for formueforvaltningsomkostninger afskaffet, således at ra-tepensionsloftet kan øges til 55.000, og satsen for pensionsafkastskat sænkes til 15 pct.På finansloven indbudgetteres de umiddelbare provenuer fra ændringer af indkomst- og er-hvervsskatter på de respektive konti, mens tilbageløb i form af f.eks. moms indbudgetteresunder momsprovenuet. Ved afgiftsforhøjelser afspejles de forventede ændringer i forbrugs-mønstre, virkninger fra grænsehandlen og andre adfærdsændringer i budgetteringen på derespektive afgiftskonti.Endvidere er provenuerne i aftalen om skatte- og afgiftsforhøjelser beregnet på baggrund af,hvornår skatten er optjent i overensstemmelse med principperne i nationalregnskabet. Ind-budgetteringen på finansloven kan afvige herfra, da finansloven som hovedregel afspejler,hvornår skatten eller afgiften skal betales. Der kan derfor være betydelige afvigelser mellemprovenuerne opgjort i aftalen, lovforslagene og på finansloven,jf. tabel 2.4.Lovforslag om arbejdsskadeafgifter og selskabsbeskatning er endnu ikke fremsat, da lovgiv-ningen først skal træde i kraft henholdsvis 1. september 2012 og 1. januar 2013. Lovforsla-gene forventes fremsat i marts 2012.
18
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 2
Aftaler om finansloven for 2012
Tabel 2.4Skatte- og afgiftsforhøjelser i 2012 og 2013Aftaler om FL12Mio. kr., 2012AfgifterØl og vinUsunde fødevarerLuftforurening (kvælstoffilter, NOx)1)
Lovgivning ÆF1220122012
2012
2013 Varigt
625
625
625
61063527536060
500540215450-
635 1.660 1.660600360-600720-600700-
Indeksering af stykafgifter og vægtafgift i 2012 og 2013Cigaretter2)PersonalegoderAfskaffelse af multimedieskatGenindførelse af beskatning af fri telefon mv.Afskaffelse af skattefrihed for arbejdsgiverbetaltesundhedsforsikringerOphævelse af skattebegunstigelser for medarbejderaktierPensionsindbetalinger mv.Loft over indbetalinger til ratepensioner nedsættes3)Afskaffelse af fradrag for formueforvaltning i pensionsordningerPensionsafkastsatsforhøjelse fra 15,0 pct. til 15,3 pct.4)ØvrigeArbejdsskadeafgiftSelskabsbeskatningLavere grænse for finansielle aktiver ved succession (25 pct.)5)Lønsumsafgift på aktieaflønning i den finansielle sektorVarigt provenu i altMidlertidigt provenu
-51050500150
-51050500150
-51050500150
-50050500150
-67575675200
1.500 1.500390-370-
300220-
2.150 2.770-140--
100-6010
3006258010
3004254010
Ej fremsatEj fremsat8510
130-8515
3.080 5.070 5.0701.390 1.610-
4.525 4.980
Anm.: Provenuerne på finansloven er opgjort efter, hvornår skatten eller afgiften skal betales, mens de aftal-te skatte- og afgiftsforhøjelser samt lovgivningen er opgjort efter, hvornår skatten er optjent i over-ensstemmelse med principperne i nationalregnskabet. På finansloven er tilbageløb i form af f.eks.moms fsva. erhvervs- og indkomstskatter indbudgetteres under momsprovenuet og ikke på de re-spektive konti.1)I lovgivningen og på finansloven er der kun opgjort halvårsvirkning af afgiftsforhøjelsen.2)Provenuet skønnes i lovforslaget til ca. 60 mio. kr., men pga. betydelige usikkerhed og regeringensforsigtighedsprincip er der ikke budgetteret med et provenu på finansloven for 2012.3)Provenuet ved loft over ratepension er genberegnet og opjusteret med 400 mio. kr. i 2012. Dertilkommer, at loftet nedsættes med yderligere 5.000 kr. til 50.000 kr. i 2012 og 2013. Dermed øges detumiddelbare provenu med yderligere ca. 250 mio. kr. årligt i 2012 og 2013.4)Forhøjelse af satsen for pensionsafkastskatten med 0,3 pct.-point fra 15,0 pct. til 15,3 pct. indarbej-des på de konjunkturbetingede ændringsforslag, men har først virkning på statens finanser i 2013,fordi pensionsafkastskat vedrørende indkomståret 2012 først afregnes i februar-maj 2013.5)Provenuet er baseret på den aftalte grænse på 25 pct. iAftale om finanslov for 2012.
Budgetoversigt 3December 2011
19
Kapitel 2
Aftaler om finansloven for 2012
2.4
Initiativer på miljø- og fødevareområdet – grøntfokus
MedAftale om finansloven for 2012styrkes fokus på den grønne omstilling, så der skabes debedste rammer for, at Danmark kan blive et grønt videns- og produktionssamfund.Der er i alt afsat ½ mia. kr. i 2012 til bl.a. en miljøfokusering af landdistriktsmidlerne, fremmeaf økologi, styrket drikkevandsbeskyttelse, et miljøteknologisk udviklings- og demonstrations-program og en styrket indsats mod kemikalier,jf. tabel 2.5.I 2013 og 2014 er der desudenafsat 500 mio. kr. årligt til en ny grøn støtteordning til energirenovering af boliger.
Tabel 2.5Initiativer på miljø- og fødevareområdet2012Mio. kr., 2012-priserMiljøfokusering af landdistriktsmidler (vådområder, skov,grønne teknologier, økologi)Fremme af økologiPlante- og dyregenetiske ressourcerFonden for økologisk landbrugDyrenes vagtcentralStatslig skovrejsningStyrket drikkevandbeskyttelseMiljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogramStyrket indsats mod kemikalierBedre styr på nanomaterialer og deres sikkerhedKlimatilpasning, herunder task force for klimatilpasningStøtte til renovering af egen boligNordisk folkecenter for Vedvarende EnergiI alt352283529205012615-450629928352920-12655004893--3-2---126-5004527--3-2---126--427201320142015
Initiativerne til at sikre et mere grønt fokus er bl.a. finansieret ved at omprioritere og målretteopsparede nationale midler og EU-midler til grønnere tiltag,jf. tabel 2.6.Endvidere er bl.a.den grønne støtteordning til energirenovering af egen bolig finansieret som en del af densamlede finanslovsaftale.
20
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 2
Aftaler om finansloven for 2012
Tabel 2.6Finansiering af initiativer på miljø- og fødevareområdet2012Mio. kr., 2012-priserOpsparede EU-midler (grøn vækst)Omprioritering af EU-midler samt ny EU-medfinansiering (grøn vækst)Opsparede nationale midler (grøn vækst)Omprioritering af nationale midler (bl.a. miljømilliard II og medfinansie-ring fra vandværker))Finansieret som en del af den samlede finanslovsaftaleI alt1864411443118506123769640558893---3524527---32427201320142015
2.5
Arbejdsmarkedstiltag og overførsler
MedAftale om finansloven for 2012forlænges dagpengeperioden midlertidigt med op til ½ årfor alle forsikrede ledige, der opbruger dagpengeretten i 2. halvår i 2012. Dagpengeperiodenkan dog ikke overstige 4 år. Forlængelsen medfører merudgifter på i alt 368 mio. kr. i 2012og 184 mio. kr. i 2013,jf. tabel 2.7.
Tabel 2.7Merudgifter sfa. midlertidig forlængelse af dagpengeperiodenMio. kr., 2012-priser§ 17. Beskæftigelsesministeriet, merudgifter brutto§ 38. SkatteindtægterMerudgifter i alt (netto)2012521-1523682013263-78184
Aftale om finansloven for 2012betyder desuden afskaffelse af de særligt lave ydelser på kon-tanthjælpsområdet fra 2012. Det drejer sig om starthjælp, introduktionsydelse, kontanthjælps-loftet, den såkaldte 500-kroners nedsættelse og 225-timers-reglen.Samlet set indebærer vilkårsforbedringerne offentlige merudgifter på 350 mio. kr. i 2012 sti-gende til 412 mio. kr. i 2015. Beløbet er efter skat og inkl. mindreudgifter til boligstøtte og fri-pladser i daginstitutionerne. Ændringer på finansloven for 2012 for Social- og Integrationsmi-nisteriet, Beskæftigelsesministeriet og skatteindtægter fremgår aftabel 2.8.
Budgetoversigt 3December 2011
21
Kapitel 2
Aftaler om finansloven for 2012
Tabel 2.8Merudgifter sfa. afskaffelsen af de særlige lave ydelser på kontanthjælpsområdetMio. kr., 2012-priser§ 15. Social- og Integrationsministeriet1)2)
2012-241795-206347
2013-245848-225378
2014-242887-241405
2015-239896-245412
§ 17. Beskæftigelsesministeriet, merudgifter brutto§ 38. SkatteindtægterMerudgifter i alt (netto)3)
1)2)
3)
Mindreudgifter vedrører nedjustering af grundtilskuddet til kommunerne som følge af afskaffelse afintroduktionsydelse samt afledte konsekvenser på boligstøtte.Merudgifter vedrører afskaffelse af starthjælp, introduktionsydelse, loft over kontanthjælp, 500-kroners-reglen, 225-timers-reglen samt merudgifter til ATP-bidrag. Endelig indgår mindreudgifter sfa.afskaffelse af det høje timefradrag, beskæftigelsestillæg samt afledte konsekvenser på dagtilbudsbeta-ling og den kommunale andel af boligstøtten mv.I aftalen om finansloven for 2012 fremgår det, at de offentlige merudgifter ved afskaffelse af fattig-domsydelserne udgør 350 mio. kr. årligt. Efterfølgende konsolidering af beregningerne indebærer enstigende udgiftsprofil efter 2012.
2.6
Praktikpladsaftalen
Den økonomiske krise og dens eftervirkninger udgør fortsat en udfordring i bestræbelsernepå at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal praktikpladser inden for erhvervsuddannelserne ogerhvervsgrunduddannelserne (egu).Med aftalen om finansloven for 2012 er der skabt rammerne for etablering af 10.400 ekstrapraktikpladsaftaler i 2012 i forhold til det fastlagte niveau i 2009,jf. tabel 2.9.
22
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 2
Aftaler om finansloven for 2012
Tabel 2.9Oversigt over antal pladser og måltal på praktikpladsområdet2009Antal pladser foruden særskilte praktikpladsindsatser201020112012
39.721 41.642 41.730 41.730
Mulige nye pladser. jf. særskilte praktikpladsaftalerKvoter for skolepraktikpladserMåltal for flere uddannelsesaftaler (inkl. egu)Heraf:- private- kommuner/regioner- statenMulige nye pladser i alt ift. niveauet i 2009,jf. praktikpladsaftaler---1.5001.6501.6502005.0005.2001.9502505.2001.9502501.500-1.5003.5001.5007.4003.0007.400
8.900 10.400
Samlet antal pladser
41.221 46.642 50.630 52.130
Anm.: Basis for praktikpladsindsatserne i 2010, 2011 og 2012 er angivet med afsæt i aftaleniveauet for 2009.
Præmie- og bonusordningen på op til 70.000 kr. til private og offentlige arbejdsgivere, derindgår en uddannelsesaftale med en elev, videreføres til og med 2012. Ordningen finansieresaf Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) ved en forøgelse af AER-bidraget i 2012-2014.De samlede udgifter ved aftalen er ca. 2,6 mia. kr., hvoraf knap 2,3 mia. kr. finansieres af pri-vate og offentlige virksomheder via AER-ordningen.Det statslige finansieringsbehov til initiativerne i aftalen udgør i alt ca. 350 mio. kr. i 2012-2015. Udgifterne finansieres bl.a. ved en række omprioriteringer inden for Ministeriet for Børnog Undervisnings ramme,jf. tabel 2.10.
Budgetoversigt 3December 2011
23
Kapitel 2
Aftaler om finansloven for 2012
Tabel 2.10Oversigt over statslige udgifter og finansiering2012 2013 2014 2015Mio. kr., 2012-priserStatslige udgifter i altHeraf:3.000 ekstra skolepraktikpladserOpretholdelse af styrket uddannelsesgarantiOpretholdelse af muligheder for elever, der uforskyldt mister enuddannelsesaftaleKampagne for flere praktikpladser15211-6111811-5-53-1-15---33723-1011571245415350I alt
Statslig finansiering i altOmprioriteringer inden for Ministeriet for Børn og Undervisnings rammeReduktion af tilskud til institutionsformål og institutionsudviklingGennemgang af forsøgs- og udviklingspuljer på Ministeriet for Børn ogUndervisnings område1)
9582-13
12265507
782850-
57750-
35218215020
Finansieringsstatus
-62
-2
24
42
2
1)
IAftalen om en forstærket indsats for flere praktikpladser i 2012fra 15. november 2011 bidrager en gennem-gang af forsøgs- og udviklingspuljer på Ministeriet for Børn og Undervisnings område med 20 mio. kr.i 2012 mod 13 mio. kr. i 2012 og 7 mio. kr. i 2013 påFinansloven for 2012.
I regi af AER-ordningen tilvejebringes i alt knap 2,3 mia. kr.,jf. tabel 2.11.Dette finansieresved en forhøjelse af AER-bidraget med 389 kr. årligt pr. bidragsudløsende fuldtidsansat i2012-2014.
24
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 2
Aftaler om finansloven for 2012
Tabel 2.11Udgifter og finansiering i regi af AER-ordningen2012Mio. kr., 2012-priserUdgifter i altHeraf:Præmie- og bonusordning på op til 70.000 kr. pr. uddannelsesaftaleLøntilskud for egu-elever på 30 kr. pr. time i indtil 7 måneder95646928-354-2.237461.0029283542.28320132014I alt
Indtægter i altHeraf:Indtægter fra midlertidig forhøjelse af AER-bidraget 2012-2014
761
761
761
2.283
761
761
761
2.283
Finansieringsstatus alt
-240
-167
407
0
2.7
Uddannelsesområdet
Mere og bedre uddannelse er vejen til at sikre fremgang og velstand i fremtiden. Tilmeldin-gerne til ungdomsuddannelserne og optaget på de videregående uddannelser har aldrig væ-ret større end i 2011.MedAftale om finansloven for 2012afsættes 420 mio. kr. i 2012 stigende til 865 mio. kr. i2015 til den øgede aktivitet på uddannelserne. Heraf finansieres 400 mio. kr. årligt af en afsatreserve på finanslovforslaget øremærket til meroptag på uddannelserne.Herudover er der med finanslovsaftalen bl.a. aftalt et fleksibelt loft på 28 elever i klasserne påde gymnasiale uddannelser, en styrkelse af kvaliteten i erhvervsuddannelserne, forhøjelse afskolepraktikydelsen, og at reduktionen af tilskuddet til efterskoleelever ikke gennemføres. Tiluddannelsesområdet er der samlet set afsat knap 0,7 mia. kr. i 2012 stigende til 1,3 mia. kr. i2015.Hertil kommer, at den øgede aktivitet på uddannelserne indebærer, at flere unge er berettigettil SU. Der er således yderligere udgifter til SU på godt ½ mia. kr. i 2012 stigende til knap 0,9mia. kr. i 2015.De samlede merudgifter til uddannelsesområdet kan dermed opgøres til godt 1,2 mia. kr. i2012 stigende til knap 2,2 mia. kr. i 2015,jf. tabel 2.12.
Budgetoversigt 3December 2011
25
Kapitel 2
Aftaler om finansloven for 2012
Tabel 2.12Udgifter til mere og bedre uddannelseMio. kr., 2012-priserFlere i uddannelse (ekskl. SU)Fleksibelt loft på 28 elever i gymnasierneStyrket kvalitet i erhvervsuddannelserne (inkl. højere skolepraktikydelse)Annullering af reduktion af elevstøtte til efterskolerØget optag på maskinmesteruddannelsenDeltagerbetaling på suppleringskurser fjernesI alt til mere og bedre uddannelseSU-udgifterI alt2012420498599119201362411012014125-201476312012014142-201586512112014154-
673 1.020 1.186 1.301564694792874
1.237 1.714 1.978 2.175
Med finansloven for 2012 er det endvidere besluttet, at den tidligere regerings planlagte om-lægning af SU’en annulleres. Fuldt indfaset skønnedes omlægningen at medføre mindreud-gifter til SU på i størrelsesorden � mia. kr. årligt, mens der de første år ville være merudgiftertil SU som følge af en fremrykning af uddannelsesaktivitet og flere SU-udbetalinger. På fi-nanslovforslaget for 2012 var der indbudgetteret merudgifter til SU som følge af omlægnin-gen på i alt 433 mio. kr. i 2012-2015. De frigivne midler i 2012-2015, som følger af annulle-ringen af SU-omlægningen, medgår i finansieringen af den samlede aftale om finansloven for2012.
2.8
Aftale om satspuljen for 2012
Fra satspuljen udmøntes i alt 3,6 mia. kr. i 2012-2015 til 90 initiativer for at forbedre vilkårenefor svage og udsatte grupper mv. Initiativerne i satspuljeaftale er målrettet seks strategiskeindsatsområder,jf. tabel 2.13.
26
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 2
Aftaler om finansloven for 2012
Tabel 2.13Udmøntning af satspuljen for 2012Mio. kr., 2012-priserPsykiatri skal opprioriteresForebyggelse og sundhed for de svageste grupperUdsatte børn og ungeHelhedsorienteret beskæftigelsesindsatsDe mest udsatte skal have hjælpBedre integrationØvrigeI alt- Heraf omprioriteringerRestpulje til udmøntning i senere år201223793151212111402621.106-272-20132298511510110442228902-14107201423389117639440200836-13474201522369107389237194760-715I alt9213364904134021588843.604-2991.296
2.8.1
Psykiatri skal opprioriteres
Der er afsat 0,9 mia. kr. i 2012-2015 til at opprioritere psykiatrien. Langt størstedelen af mid-lerne bliver i lighed med tidligere år afsat som permanente midler, så der kan skabes sikker-hed og tryghed for den langsigtede indsats for de psykisk syge. Midlerne er bl.a. afsat til hur-tigere hjælp til børn og unge med psykiske sygdomme, styrkelse af den nære psykiatri, styr-ket samarbejde mellem behandlingspsykiatrien og almen praksis, ophævelse af aldersgræn-sen for tilskud til psykologbehandling af personer med depression samt flere sengepladser ipsykiatrien.
2.8.2
Forebyggelse og sundhed for de svageste grupper
Til bedre forebyggelse og sundhed for de svageste grupper er der afsat 0,3 mia. kr. i 2012-2015. Midlerne skal bl.a. anvendes til en national handlingsplan for de ældre medicinske pa-tienter, herunder forløbskoordinatorer til særligt svækkede ældre medicinske patienter, en fo-rebyggende indsats for overvægtige børn og unge og en pulje til fremme af seksuel sundhed.
2.8.3
Udsatte børn og unge
Der er afsat 0,5 mia. kr. i 2012-2015 til en styrket indsats for udsatte børn og unge. Der af-sættes midler til en række koordinerede initiativer til en handlekraftig indsats, en forebyggel-sesstrategi og startboliger for udsatte unge. Endvidere afsættes midler til børnehuse, hvorhjælpen til børn udsat for overgreb samles.
2.8.4
Helhedsorienteret beskæftigelsesindsats
Der er afsat 0,4 mia. kr. i 2012-2015 til bl.a. en håndholdt indsats til udsatte kontanthjælps-modtagere, en opsøgende indsats over for selvforsørgede samt puljer til socialøkonomiskevirksomheder og bekæmpelse af ungeledighed.
Budgetoversigt 3December 2011
27
Kapitel 2
Aftaler om finansloven for 2012
2.8.5
De mest udsatte skal have hjælp
Til hjælp til de mest udsatte grupper er der afsat 0,4 mia. kr. i 2012-2015. Der afsættes midlertil en målrettet indsats til bekæmpelse af fattigdom og social udsathed, hjælp til prostituerede,som søger en vej ud af prostitution og øget uddannelse af indsatte i fængslerne.
2.8.6
Bedre integration
Der er afsat 0,2 mia. kr. i 2012-2015 til initiativer for bedre integration. Initiativerne omfatterbl.a. en national strategi mod æresrelaterede konflikter, forlængelse og udvidelse afTosprogs-Taskforcen samt projekter vedrørende dialog, medborgerskab og etnisk ligebe-handling og nydanske kvinders vej til beskæftigelse.
2.8.7
Øvrige områder
Til en række initiativer vedrørende handicappede, ældre, frivillighed mv. afsættes i alt 0,9mia. kr. i 2012-2015. Herunder afsættes midler til at forhøje ydelsesloftet for tabt arbejdsfor-tjeneste for familier, der har behov for at passe et handicappet eller alvorligt sygt barn ihjemmet, opfølgning på kommission om livskvalitet og selvbestemmelse (’ældrekommissio-nen’) og støtte til frivillige organisationer.
2.9
Flerårsaftale for politi og anklagemyndighed
Som en del af finansloven for 2012 er der indgået en ny flerårsaftale for politiets og anklage-myndighedens økonomi i 2012-2015.Politiet påbegyndte i 2011 en ambitiøs flerårig omstillingsproces med fokus på effektiviseringog fortsat modernisering af politiets virksomhed. Med den nye flerårsaftale for 2012-2015 fårpolitiet et solidt grundlag for at bringe omstillingsprocessen sikkert i mål.Med aftalen fastholdes de seneste års styrkelser af politiet,, herunder bl.a. ved videreførelseaf politiets servicecentre, den intensiverede bande- og rockerindsats og den forstærkede ter-rorbekæmpelse. Samtidig er der med aftalen bl.a. afsat ressourcer til en styrket politiindsats isærligt udsatte boligområder, en ny indsats rettet mod bande- og rockermiljøets ”rekrutte-ringsbaser” i de særligt udsatte boligområder og til udvidet mobil videoovervågning i bl.a. detgrænsenære område. Politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2012-2015 fremgår afta-bel 2.14.
Tabel 2.14Aftaleøkonomi for politiet og anklagemyndigheden i 2012-2015Mio. kr. 2012-priserAftalebevilling for politi og anklagemyndighed20128.61220138.50720148.45920158.421
Med aftalen tilføres politiet og anklagemyndigheden en merbevilling på 517 mio. kr. i 2012,641 mio. kr. i 2013, 749 mio. kr. i 2014 og 864 mio. kr. i 2015 i forhold til den tekniske budget-
28
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 2
Aftaler om finansloven for 2012
tering på finanslovforslaget for 2012. Udover merbevillingen til politiet afsættes 13 mio. kr. i2012, 22 mio. kr. i 2013, 34 mio. kr. i 2014 og 41 mio. kr. i 2015 til merudgifter til SU til politi-elever. Samlet set er der således afsat en merbevilling på i alt 530 mio. kr. i 2012, 663 mio.kr. i 2013, 783 mio. kr. i 2014 og 905 mio. kr. i 2015.Aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2012-2015 er finansieret med det for-ventede provenu fra 6. fase af statens indkøbsprogram, afskaffelse af varighedskravet vedførste aktiveringstilbud for unge og ved nedskrivning af reserven til særlige regeringsinitiativerog TB-reserven,jf. tabel 2.15.
Tabel 2.15Finansiering af merudgifter i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2012-20152012 2013 2014 2015Mio. kr.MerudgifterFinansieringTB-reserveReserve til nye regeringsinitiativer6. fase af statens indkøbsprogramVarighedskravet ved første aktiveringstilbud til unge afskaffesFinansiering i alt325100-1205454259010016077543090100160780430 1.61090100160370300600530663783905 2.881I alt
780 2.880
2.10
Øvrige
2.10.1 Bedre balance i rets- og udlændingepolitikkenMed finanslovaftalen er der afsat 200 mio. kr. årligt (efter DAC-finansiering) fra 2012 til at sik-re asylansøgere bedre mulighed for at arbejde og bo uden for asylcentrene. I overensstem-melse med de gældende OECD/DAC-principper medfinansierer udviklingsbistanden udgifterrelateret til asylansøgere i deres første opholdsår.Samtidig sker der en række tilpasninger på rets- og udlændingeområdet, der medgår til fi-nansiering af forbedringerne på udlændingeområdet. Bl.a. hæves den kriminelle lavalder igentil 15 år, VK-regeringens aftale med Dansk Folkeparti om permanent toldkontrol annulleres,og en række unødige kontroller på udlændingeområdet afskaffes,jf. tabel 2.16.
Budgetoversigt 3December 2011
29
Kapitel 2
Aftaler om finansloven for 2012
Tabel 2.16Aftale om bedre balance i rets- og udlændingepolitikkenMio. kr., 2012-priserUdflytning fra asylcentreFinansieringsbidrag fra udviklingsbistanden (DAC-princippet)Pulje til kriminalpræventive kampagnerKriminel lavalder hæves igen til 15 årAftale om permanent toldkontrol ophævesBegrænsning og målretning af overvågnings- og kontrolinitiativerI alt2012 2013 2014 2015286-864-45-66-3558286-864-45-82-1364286-864-45-56-103286-864-45-55-104I alt1.144-34416-180-259-48329
De resterende merudgifter i aftalen om bedre balance i rets- og udlændingeområdet finansie-res ved en forenkling af reglerne for prisberegningen på hjemmehjælpsområdet samt vednedskrivning af reserven til særlige regeringsinitiativer og TB-reserven,jf. tabel 2.17.
Tabel 2.17Finansiering af aftale om bedre balance i rets- og udlændingepolitikkenMio. kr., 2012-priserMerudgifter,jf. tabel 2.16FinansieringselementerForenklet prisberegning på hjemmehjælpsområdetReserve til særlige regeringsinitiativerTB-reserveI alt---30-30-20-10-70-100-20-10-70-100-20-10-70-100-60-30-240-33020125820136420141032015104I alt329
2.10.2 KulturMedAftale om finansloven for 2012er der afsat i alt 238 mio. kr. i 2012 til et løft af indsatsenpå kulturområdet,jf. tabel 2.18.
30
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 2
Aftaler om finansloven for 2012
Tabel 2.18Initiativer på kulturområdetMio. kr., 2012-priserNy flerårsaftale for Det Kongelige TeaterFire store teatreSport Event Denmark og Team Danmarks talentudviklingspuljeKompensation for forsinkelse af liberalisering af spillemarkedetArbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og ArkivI alt201229152017222382013291520--642014 20152915---442915---44
På kulturområdet er bl.a. indgået en ny fireårsaftale for Det Kongelige Teater og en forlæn-gelse af de midlertidige bevillinger til fire store teatre. Endvidere er der afsat 20 mio. kr. årligt i2012 og 2013 til videreførelse af Sport Event Denmarks arbejde med at trække store idræts-begivenheder til Danmark og til videreførelse af Team Danmarks talentudviklingspulje.Ikrafttrædelsen af den delvise liberalisering af spillemarkedet – og dermed bl.a. den nye ud-lodningslov – er blevet forsinket pga. en statsstøttesag ved EU-kommissionen. Derfor er dersom et ekstraordinært tilskud til udlodningsmodtagerne af tipsmidler i 2012 afsat 172 mio. kr.,så udlodningerne i 2012 kan holdes på et uændret niveau i forhold til 2011. Statsstøttesagener nu afgjort af EU-kommission, og fra 2013 vil udlodning og midler til ludomanibekæmpelsefølge de nye regler.
2.10.3 Den internationale indsatsSom en del afAftale om finansloven for 2012er udviklingsbistanden øget med 234 mio. kr. i2012 og 600 mio. kr. i 2013, så udviklingsbistanden i alt udgør 15.455 mio. kr. i 2012 og15.821 mio. kr. i 2013. Dermed skønnes udviklingsbistanden at ville udgøre 0,83 af BNI i bå-de 2012 og 2013.Endvidere er der afsat 25 mio. kr. årligt i 2012 og 2013 til at styrke dansk samhandel medBRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) og andre nye højvækstlande. Samtidignedlægges eksportambassadørordningen primo 2012, hvilket frigør 12 mio. kr. i 2012 og 7mio. kr. i 2013, der bidrager til finansieringen af eksport- og investeringsfremme i BRIK-landene mv.Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM) styrkes med 10mio. kr. årligt med henblik på at fremme det generelle arbejde med menneskerettighederne.Endelig afsættes 8 mio. kr. årligt i 2012-2015 til freds- og konfliktforskning.
Budgetoversigt 3December 2011
31
KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
Kapitel 3
3.Nyt kapitel
Statens finanser
ResuméPå finansloven for 2012 er der budgetteret et DAU-underskud på 87� mia. kr. svarende til 4,8 pct. afBNP. I 2011 skønnes DAU-underskuddet til 49� mia. kr. eller 2,8 pct. af BNP. Det højere DAU-underskud i 2012 kan blandt andet henføres til lavere indtægter fra pensionsafkastskatten. Hertilkommer den forventede tilbagebetaling af efterlønsbidrag i 2012.Statens udgifter er budgetteret til 704½ mia. kr. i 2012. Det er 9� mia. kr. mere end budgetteret på fi-nanslovforslaget for 2012. Opjusteringen af udgifterne kan blandt andet henføres til finanslovsaftaler-ne, der isoleret set øger statens udgifter med 5� mia. kr. i 2012, herunder som følge af fremrykning afen række anlægsinvesteringer, den midlertidige forlængelse af dagpengeperioden, afskaffelsen af desærligt lave ydelser på kontanthjælpsområdet og styrkelsen af ulandsbistanden.I forhold til vurderingen i august forventes der statslige mindreudgifter på 3 mia. kr. i 2011, der primærtkan henføres til mindreudgifter på driftsrammen, herunder på Forsvarsministeriets område. Hertilkommer et mindretræk på den kommunale og regionale momsrefusionsordning, mindreudgifter til fol-kepension samt et mindretræk på kvalitetsfondsmidlerne til fremtidens sygehusstruktur.Finansloven for 2012 afspejler budgetterede indtægter på 616� mia. kr. i 2012, mens indtægterneventes at udgøre 634� mia. kr. i 2011. Det forventende fald i de statslige indtægter fra 2011 til 2012kan blandt andet henføres til den forventede tilbagebetaling af efterlønsbidrag, der budgetteres som enudgift på det statslige indtægtsbudget.Statens nettokassesaldo, der er relevant for den umiddelbare statsgældsvirkning, skønnes at udvise etunderskud på 33 mia. kr. i 2011, mens der budgetteres et nettokasseunderskud på 79 mia. kr. på fi-nansloven for 2012. I begge år er nettokasseunderskuddet mindre end DAU-underskuddet, hvilketblandt andet skyldes store beholdningsbevægelser mellem årene på omkring 11 mia. kr. årligt i hen-holdsvis 2011 og 2012. Beholdningsbevægelserne skal ses i sammenhæng med forskellen mellem deforventede regnskabsmæssige posteringer og likviditetstrækket i de pågældende år.
Budgetoversigt 3December 2011
33
Kapitel 3
Statens finanser
3.1
Oversigt over statens finanser
På finansloven for 2012 er der budgetteret med indtægter på 616� mia. kr. og udgifter på704½ mia. kr.,jf. tabel 3.1.Finansloven indebærer således et budgetteret underskud på sta-tens drifts-, anlægs- og udlånsbudget, dvs. DAU-saldoen, på 87� mia. kr. i 2012. Det svarertil 4,8 pct. af BNP. I 2011 skønnes der et DAU-underskud på 49� mia. kr. svarende til 2,8pct. af BNP.
Tabel 3.1Statens finanser 2011-20122011AugustMia. kr., årets priserIndtægterUdgifter643,0686,5634,3683,6-8,7-2,9614,9694,7616,7704,41,89,7DecemberÆndr.FFL122012FL12Ændr.
DAU-saldo
-43,5
-49,3
-5,8
-79,8
-87,7
-7,9
DAU-saldo (pct. af BNP)
-2,4
-2,8
-0,3
-4,3
-4,8
-0,4
Det budgetterede DAU-underskud i 2012 er næsten dobbelt så stort som i 2011, i lyset af så-vel lavere indtægter som højere udgifter. Der forventes blandt andet færre indtægter fra pen-sionsafkastskatten i 2012 i forhold til det seneste indtægtsskøn for 2011. Hertil kommer denforventede tilbagebetaling af efterlønsbidrag på 17½ mia. kr. i 2012, der er budgetteret somen statslig merudgift på indtægtsbudgettet. Desuden forventes der merudgifter til blandt an-det tilsagn om nedlukning af aktiviteter i Nordsøen.DAU-underskuddet i 2011 er opjusteret i forhold til vurderingen i august afledt af mindreind-tægter på 8� mia. kr., mens der omvendt ventes mindreudgifter på knap 3 mia. kr. Min-dreindtægterne kan primært henføres til personskatterne, pensionsafkastskatten og moms,jf.tabel 3.2.De lavere udgifter i 2011 følger blandt andet af mindreudgifter på driftsrammen, herunder iforsvaret. Hertil kommer mindretræk på den kommunale og regionale momsrefusionsordningog mindreudgifter til folkepension i forhold til skønnet i august.I modsat retning trækker merudgifter af regnskabsteknisk karakter, der ikke har betydning forstatens finanser. Udbytter fra Finansiel Stabilitet A/S vedrørende bankpakke 1 indregnes nupå det statslige indtægtsbudget, mens indtægterne i august blev indregnet som en indtægtpå udgiftsbudgettet.
34
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 3
Statens finanser
Tabel 3.2Ændring af DAU-saldoen i 2011 og 2012 siden august2011Mia. kr., årets priserÆndret skøn for personskatter, arbejdsmarkeds- og andre sociale bidragÆndret skøn for pensionsafkastskatÆndret skøn for erhvervsskatterÆndret skøn for afgifterMoms, ændret skøn mv.Refusion af kommunernes og regionernes udgifter til momsFolkepensionForsvaretÆndrede skøn for dagpenge og kontanthjælpTilsagn om nedlukning af aktiviteter i NordsøenØvrige indtægter og udgiftsposter-5,6-1,2-1,1-1,2-1,41,71,01,10,1-0,8-3,27,1-3,4-2,1-2,6-1,0--1,2-5,01,32012
Ændring i DAU-saldoen, i alt
-5,8
-8,1
Anm.: Negative tal angiver saldoforværringer, mens positive tal angiver saldoforbedringer.
Det budgetterede underskud på DAU-saldoen er opjusteret på finansloven for 2012 i forholdtil finanslovforslaget, hvilket blandt andet kan henføres til højere statslige udgifter primærtsom følge af tilsagn om nedlukning af aktiviteter i Nordsøen. Desuden påvirker konjunktursi-tuationen beskæftigelsen og det private forbrug, hvilket medfører færre statslige indtægter fraskatter og afgifter i forhold til budgetteringen på finanslovforslaget.Aftalerne om finansloven for 2012 afspejler skatte- og afgiftsfinansierede merudgifter, der eromtrent neutrale for DAU-saldoen.DAU-saldoen er påvirket af engangsforhold i varierende omfang fra år til år,jf. figur 3.1.Kor-rigeret for engangsforhold mv.1skønnes et underskud på DAU-saldoen på 68½ mia. kr. i2011 og 59½ mia. kr. i 2012. Målt i pct. af BNP svarer de korrigerede DAU-underskud til 3,8pct. af BNP i 2011 og 3,2 pct. af BNP 2012.
1
DAU-saldoen korrigeret for engangsforhold mv. omfatter ikke korrektioner for konjunkturernes påvirkning ogafspejler derfor ikke et strukturelt forløb, således som det beregnes for den strukturelle offentlige budgetsaldo,jf.også kapitel 4.
Budgetoversigt 3December 2011
35
Kapitel 3
Statens finanser
Korrektionen af DAU-saldoen skal i 2011 ses i sammenhæng med omlægningen af betalings-tidspunktet for pensionsafkastskatten. Omlægningen indebærer blandt andet, at indbetalings-tidspunktet for pensionsafkastskatten udskydes fra december til senest 31. maj året efter. Detmedfører, at der ikke indbetaltes pensionsafkastskat i finansåret 2010. Samtidig indbetalesder et ekstraordinært højt provenu fra pensionsafkastskatten i 2011, som vedrører afkastetfor 2010.Derudover er der i 2011 korrektioner som følge af statens tab på bank- og kreditpakkerne,herunder som følge af Finansiel Stabilitets A/S’s overtagelse af Amagerbanken m.fl. samtstatens lån til Furesø Kommune som led i genforhandlingen af aftalen om sammenlægningenaf Værløse og Farum kommuner.Korrektionen af DAU-saldoen i 2012 skal ses i lyset af, at der som følge afaftale om seneretilbagetrækning,forventes tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Dertil kommer en korrektion somfølge af et forventet lavt afkast fra pensionsopsparingerne i 2011, der reducerer provenuet frapensionsafkastskatten i 2012. Endvidere er der korrigeret for engangsudgifter som følge aftilsagn om nedlukning af aktiviteter i Nordsøen.
Figur 3.1DAU-saldo med og uden engangsforhold, 1997-2012Pct. af BNP86420-2-4-697989900010203040506070809101112DAU, mia. kr. (h.akse)DAU i pct. af BNPMia. kr.16012080400-40-80-120DAU korrigeret for engangsforhold mv., mia.kr.(h.akse)DAU korrigeret for engangsforhold, pct. af BNP
3.2
Statens udgifter
På finansloven for 2012 er statens samlede udgifter eksklusive renteudgifter budgetteret til678� mia. kr.,jf. tabel 3.3.Opgjort i 2012-priser skønnes de statslige udgifter dermed at stigemed knap 13 mia. kr. fra 2011 til 2012, når der sammenlignes med det seneste udgiftsskønfor 2011. Sammenholdt med de budgetterede udgifter på finansloven for 2011 udgør stignin-gen 12 mia. kr.
36
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 3
Statens finanser
Tabel 3.3De statslige udgifter eksklusive renteudgifter, 2011-20122011FL11Mia. kr., 2012-priserMinisterfordelte udgifter1)Øvrige udgifter2)Udgifter i alt, ekskl. renteudgifter631,435,4666,7632,233,7665,9633,134,9668,0643,934,8678,812,6-0,612,011,81,112,9Dec.FFL122012FL12Ændr.FL11-FL12Ændr.Dec.11-FL12
Anm.: Statens udgifter ekskl. renteudgifter er opregnet til 2012-priser med generelle pris- og lønstigningerpå 1,5 pct.1)Statens drifts-, overførsels- og anlægsudgifter.2)Omfatter børnefamilieydelse og EU-bidrag mv.
Stigningen i de statslige udgifter fra 2011 til 2012 afspejler blandt andet merudgifter til folke-pension og tjenestemandspensioner samt merudgifter til anlæg af hovedlandeveje. På ud-dannelsesområdet ventes der endvidere merudgifter til de almengymnasiale uddannelser, dealmene voksenuddannelser og SU-stipendier mv.Desuden er der givet tilsagn for 5 mia. kr. til nedlukning af aktiviteter i Nordsøen på finanslo-ven for 2012 som følge af statens ejerandel i Dansk Undergrunds Consortium. Tilsagnet harregnskabsmæssig virkning i 2012, men de faktiske udgifter forventes først afholdt i slutningenaf perioden for Nordsø-aftalen, der løber til 2042.Hertil kommer et løft af de statslige udgifter som følge af aftalerne om finansloven for 2012.
Statens udgifter i 2011På baggrund af vurderingen af ministeriernes rammeredegørelser for udgiftsudviklingen i2011 skønnes de samlede statslige udgifter inklusive renteudgifter til 683½ mia. kr. i 2011,jf.tabel 3.4.De statslige udgifter er således opjusteret med � mia. kr. i forhold til budgetterin-gen på finansloven for 2011 og nedjusteret med knap 3 mia. kr. i forhold til vurderingen i au-gust.Nedjusteringen af udgiftsskønnet siden august kan primært henføres til lavere ministerfordel-te udgifter samt færre udgifter til EU-bidrag mv. I modsat retning trækker flere renteudgifter afstatens gæld.
Budgetoversigt 3December 2011
37
Kapitel 3
Statens finanser
Tabel 3.4De statslige udgifter i 2011August-skønDecember-skønÆndr.FL11-dec.Ændr.Aug.-dec.
FL11Mia. kr., 2011-priserDriftsrammeOverførselsbudgetAnlægsbudgetMinisterfordelte udgifter, i alt1)Rente af statsgæld mv.EU-bidrag mv.BørnefamilieydelseI alt124,0486,911,1622,026,020,314,5682,9
123,8491,210,9625,926,819,214,6686,5
121,2491,010,7622,827,618,614,6683,6
-2,84,1-0,50,81,6-1,70,10,7
-2,6-0,2-0,2-3,10,8-0,60,0-2,9
1)
Statens drifts-, overførsels- og anlægsudgifter.
Det ændrede skøn for de ministerfordelte udgifter i forhold til vurderingen i august kan pri-mært henføres til mindreudgifter på driftsrammen, herunder på Forsvarsministeriets område.Hertil kommer et mindretræk på den kommunale og regionale momsrefusionsordning, min-dreudgifter til folkepension samt et mindretræk på kvalitetsfondsmidlerne til fremtidens syge-husstruktur.I modsat retning trækker, at udbytter fra Finansiel Stabilitet A/S vedrørende bankpakke 1 nuindregnes på det statslige indtægtsbudget, mens indtægterne blev indregnet på udgiftsbud-gettet i august. Udbytterne anvendes til nedbringelse af tabsgarantien vedrørende RoskildeBank og påvirker dermed ikke underskuddet på DAU-saldoen.I forhold til budgetteringen på finansloven for 2011 afspejler decemberskønnet statslige mer-udgifter på � mia. kr. hvilket dækker over en række modsatrettede bevægelser,jf. tabel 3.5.Merudgifterne kan primært henføres til tab i forbindelse med bank- og kreditpakkerne. Sta-tens tab på de individuelle garantier i forbindelse med Finansiel Stabilitets A/S’s overtagelseaf Amagerbanken, Fjordbank Mors og Max Bank er foreløbig opgjort til 3,6 mia. kr. i 2011.Samtidig er der merudgifter som følge tab på statens kapitalindskud i Amagerbanken, EikBank, Fjordbank Mors og Max Bank på 2,4 mia. kr.Bank- og kreditpakkernes samlede påvirkning af statens finanser, herunder tabene på Ama-gerbanken, Fjordbank Mors, Eik Bank og Max Bank kan først endeligt opgøres om nogle år.
38
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 3
Statens finanser
Tabel 3.5Ændringer i de statslige udgifter i 2011 sammenlignet med FL11Mia. kr., årets priserForsvaretMeraktivitet på Undervisningsministeriets områdeUdmøntning af dispositionsbegrænsning fra 2010 på Undervisningsministeriets områdeMiljøministeriet, Grøn Vækst mv.Træk på og mindreforbrug af de generelle reserverDagpengeSygedagpengeSU-stipendier og lånVEU-godtgørelseTjenestemandspensionerStrafferetspleje, fri proces og erstatning til ofreMindreforbrug af midler fra kvalitetsfonden til fremtidens sygehusstrukturRefusion af kommunernes og regionernes udgifter til momsBeskæftigelsestilskud til kommunerneMidtvejsregulering af bloktilskudModregning i bloktilskud vedrørende kommunal afståelse af energivirksomhederKompensation til kommunerne for tilbagebetaling af grundskyldStatslån til Furesø KommuneTilsagn til støttet byggeriDen centrale refusionsordning på socialområdetTab på kapitalbeviser i Amagerbanken m.fl.Tab på individuelle garantier vedrørende Amagerbanken m.fl.Nedbringelse af tabsgaranti vedrørende Roskilde Bank-1,10,4-0,4-0,5-0,9-1,4-0,21,1-0,4-0,40,3-1,5-2,0-3,3-1,8-0,40,62,9-0,5-0,32,43,64,6
Øvrige udgifter:Renter af statsgæld mv.EU-bidrag mv.Børnefamilieydelser1,6-1,70,1
I alt
0,7
Der forventes mindreudgifter på en række statslige driftsområder, der blandt andet kan hen-føres til mindreforbrug på Forsvarsministeriets område samt af reserverne afsat som led iGrøn Vækst. Hertil kommer mindreforbrug af de generelle reserver, der primært vedrørerkvalitetspuljen, forsvarsreserven og læsefonden.
Budgetoversigt 3December 2011
39
Kapitel 3
Statens finanser
Som følge af øget aktivitet forventes der merudgifter på en række uddannelsesområder og tilSU-stipendier og lån. Bevillingsmæssigt modregnes det delvist af, at en del af Undervis-ningsministeriets pålagte dispositionsbegrænsninger i 2010 først udmøntes i 2011.Der skønnes mindreudgifter til midtvejsreguleringen af de kommunale og regionale bloktil-skud og beskæftigelsestilskuddet til kommunerne, hvilket blandt andet kan henføres til finan-sieringsomlægningen på beskæftigelsesområdet samt ændrede ledighedsskøn. Desuden erkommunernes beskæftigelsestilskud for 2010 efterreguleret, hvilket påvirker statens finanser i2011.Den tidligere regering og Furesø Kommune har indgået en aftale, der afløser aftalen fra 2005om sammenlægningen af Værløse og Furesø kommuner. Aftalen indebærer, at staten yderet 30-årigt lån til Furesø Kommune. Som følge heraf er der statslige merudgifter på 2,9 mia.kr. i 2011.Hertil kommer mindreudgifter som følge af et ændret skøn for trækket på kvalitetsfondsmid-lerne til fremtidens sygehusstruktur, et mindretræk på den kommunale og regionale momsre-fusionsordning, mindreudgifter til dagpenge, færre tilsagn til støttet byggeri og et mindretrækpå den centrale refusionsordning på socialområdet.
Statens udgifter i 2012På finansloven for 2012 er statens samlede udgifter budgetteret til 704½ mia. kr. inkl. rente-udgifter. Det er 9� mia. kr. mere end budgetteret på finanslovforslaget for 2012,jf. tabel 3.6.Opjusteringen af statens udgifter i forhold til budgetteringen på finanslovforslaget kan navnlighenføres til højere ministerfordelte udgifter på 10� mia. kr. I modsat retning trækker lavereudgifter til renter af statens gæld.
Tabel 3.6De statslige udgifter på FFL12 og FL12ÆndringFFL12-FL12
FFL12Mia. kr., årets priserDriftsrammeOverførselsbudgetAnlægsbudgetMinisterfordelte udgifter, i altRenter af statsgæld mv.EU-bidrag mv.BørnefamilieydelseStatens udgifter, i alt1)
FL12
124,2494,014,8633,126,720,514,4694,7
125,4501,517,0643,925,620,214,7704,4
1,27,52,210,8-1,1-0,30,39,7
1)
Statens drifts-, overførsels- og anlægsudgifter.
40
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 3
Statens finanser
Det højere skøn for de ministerfordelte udgifter er afledt af aftalerne om finansloven for 2012samt ændrede skøn og tekniske ændringerjf. tabel 3.7.Finanslovsaftalerne øger isoleret statens udgifter med 5� mia. kr. i 2012. Det kan blandt an-det henføres til fremrykning af en række anlægsinvesteringer på Transportministeriets områ-de som led i kickstarten.Hertil kommer merudgifter til beskæftigelsesområdet blandt andet som følge af den midlerti-dige forlængelse af dagpengeperioden og initiativer til forbedring af vilkårene for ledige. Des-uden er der budgetteret merudgifter som led i afskaffelse af de særligt lave ydelser på kon-tanthjælpsområdet, herunder starthjælp og introduktionsydelse, kontanthjælpsloftet og time-reglen.Finanslovsaftalerne medfører endvidere merudgifter på sundhedsområdet blandt andet somfølge af afskaffelsen af egenbetalingen for kunstig befrugtning. Desuden styrkes udviklingsbi-standen og bevillingerne til forskning og uddannelse, og der gennemføres en forstærket ind-sats for flere praktikpladser.
Budgetoversigt 3December 2011
41
Kapitel 3
Statens finanser
Tabel 3.7Ændringer i de statslige udgifter fra FFL12 til FL12Mia. kr., årets priserFinanslovaftalerneFremrykning af anlægsinvesteringer som led i kickstartenSatspuljenForskning og uddannelseAftaler om politi, kriminalforsorgen og domstoleneVilkårsforbedringer for ledige, midlertidig forlængelse af dagpenge mv.Afskaffelse af særligt lave ydelser på kontanthjælpsområdetForbedringer på sundhedsområdetDen internationale indsatsGode rammer for kulturenBedre balance i rets- og udlændingepolitikkenAnnullering af besparelse i DSBAndre initiativerUdmøntning af reserver, puljer mv.5,71,61,11,40,91,00,60,50,30,20,20,30,4-2,9
Tekniske ændringer, ændrede skøn mv.Tilsagn om nedlukning af aktiviteter i NordsøenFolkepensionÆndret aktivitetsskøn for SU-stipendier, lån mv.Tjenestemandspensioner i DSBSelvbudgettering i kommunerTilsagn til støttet byggeriDagpenge og kontanthjælp
5,15,0-1,00,6-0,2-0,2-0,31,2
I alt
10,8
Opjusteringen af de ministerfordelte udgifter omfatter desuden merudgifter som følge af tek-niske ændringer og ændrede skøn. Ændringerne omfatter blandt andet tilsagn om nedlukningaf aktiviteter i Nordsøen, der har regnskabsmæssig virkning i 2012, mens de forventede fak-tiske udbetalinger først falder, når nedlukningen af Nordsøaktiviteterne påbegyndes.Hertil kommer forventede merudgifter til dagpenge og kontanthjælp som følge af et ændretledighedsskøn i forhold til vurderingen i august og til SU-stipendier og lån som følge af etændret aktivitetsskøn.
42
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 3
Statens finanser
I modsat retning trækker mindreudgifter til folkepension, der ligesom i 2011 skyldes en reduk-tion i den gennemsnitlige udgift pr. folkepensionist i forhold til vurderingen i august afledt afpensionisternes arbejdsindkomst.
De statslige udgifters sammensætning i 2012På finansloven for 2012 er der samlet set budgetteret med statslige udgifter på knap 704½mia. kr.,jf. tabel 3.8.
Tabel 3.8Statens udgifter i 2012Mia. kr.IndkomstoverførslerTilskud til kommuner og regionerDriftsudgifterRenter af statsgæld mv.EU-bidrag mv.AnlægsudgifterØvrige udgifterI alt268,9203,3125,425,620,217,043,9704,4Andel i pct.38,228,917,83,62,92,46,2100,0
Anm.: Den valgte fordeling af udgifterne følger ikke det statslige rammesystem fuldt ud. Børne-familieydelsen er placeret under indkomstoverførslerne på linje med nationalregnskabets opgørel-se. Driftsudgifterne er afgrænset som statens driftsramme. Øvrige udgifter omfatter blandt andetulandsbistand og erhvervstilskud.
Indkomstoverførslerne udgør den største del af statens udgifter og er budgetteret til knap 269mia. kr. svarende til godt 38 pct. af de samlede statslige udgifter på finansloven for 2012.Den næststørste udgiftspost er bloktilskud mv. til regioner og kommuner, som udgør 203�mia. kr. eller knap 29 pct. af de samlede statslige udgifter. Størrelsen af tilskuddet fastsætteshvert år ved forhandlinger med KL og Danske Regioner.Statens driftsudgifter udgør 125½ mia. kr. eller knap 18 pct. af de samlede statslige udgifter.Driftsudgifterne omfatter blandt andet løn til statens ansatte og en række andre udgifter, derskal afholdes for at drive de statslige institutioner - herunder fx universiteter, gymnasier, for-svaret og politiet.Renter af statens gæld udgør knap 25½ mia. kr. eller godt 3½ pct. af de samlede udgifter,mens øvrige udgifter, herunder blandt andet ulandsbistand og diverse tilskud mv., udgør ca.44 mia. kr. svarende til en andel på godt 6 pct.Hertil kommer EU-bidrag mv. på 20� mia. kr. svarende til knap 3 pct. af statens udgifter i2012, mens anlægsudgifterne på 17 mia. kr. udgør 2½ pct.
Budgetoversigt 3December 2011
43
Kapitel 3
Statens finanser
Nedenfor gives en mere detaljeret oversigt over udgiftssammensætningen for indkomstover-førslerne og driftsudgifterne.
IndkomstoverførslerAf statens udgifter til indkomstoverførsler på i alt knap 269 mia. kr. udgør udgifterne til folke-pension 109� mia. kr. på finansloven for 2012,jf. tabel 3.9.Det svarer til over 40 pct. af desamlede udgifter til indkomstoverførsler. Efterløn, førtidspension, tjenestemandspensioner ogdagpenge er andre store udgiftsposter.
Tabel 3.9Statens udgifter til indkomstoverførsler i 2012Mia. kr.FolkepensionTjenestemandspensionerFørtidspensionEfterlønSU-stipendier og lånBørnefamilieydelseA-dagpengeBarselsdagpengeBoligstøtteLøntilskud til fleks- og skånejobSygedagpengeAktivering1)
Andel i pct.40,68,18,17,86,35,54,23,93,32,32,01,51,31,10,60,40,40,32,5
109,221,821,720,917,014,711,410,48,76,35,34,03,42,81,71,21,00,82)
KontanthjælpBørnetilskud mv.Godtgørelse til voksen- og efteruddannelse, herunder SVURevalideringFleksydelsePersonlige tillæg og varmetillægResterende indkomstoverførsler
6,6
Indkomstoverførsler i alt
268,9
100,0
Anm.:
1)2)
Afgrænsningen af indkomstoverførslerne stemmer ikke fuldstændig overens med afgrænsningen inationalregnskabet. For visse ordninger, fx dagpenge, førtidspension og sygedagpenge er der ogsåkommunale udgifter. Af tabellen fremgår kun de statslige udgifter.Afgrænset som den del af den aktive beskæftigelsesindsats, der er opført på statens overførsels-budget ekskl. løntilskud til fleks- og skånejob.Omfatter blandt andet udgifter til introduktionsydelse og udgifter til forsørgelse i hjemmet af børnmed nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
44
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 3
Statens finanser
DriftsudgifterStatens driftsudgifter på den statslige driftsramme er budgetteret til 125½ mia. kr. på finans-loven for 2012,jf. tabel 3.10.Udgifterne til videregående uddannelser og forskning udgør 26 mia. kr. eller knap 21 pct. afstatens driftsudgifter. Udgifterne til forsvaret og hjemmeværnet på 22� mia. kr. er en andenstor post på statens driftsramme. Af øvrige store poster på driftsrammen kan nævnes udgif-terne til ungdomsuddannelserne, departementer, styrelser mv. og politiet.
Tabel 3.10Statens driftsudgifter i 2012Mia. kr.Videregående uddannelser, forskning mv.Forsvar og hjemmeværnetUngdomsuddannelserDepartementer, styrelser mv.MomsreservePolitiSKATKriminalforsorg og retsvæsenKulturområdetAMU, åben uddannelse, folkeoplysning mv.GrundskolenIntegrationsområdetTrafikområdetFolketingetMiljø- og klimaområdetFødevareområdetArbejdsmarkedsservice mv.Resterende driftsudgifter26,022,219,712,29,28,95,44,84,14,02,61,20,70,70,60,60,42,2Andel i pct.20,717,715,79,77,37,14,33,83,23,22,11,00,50,50,50,50,31,8
Driftsudgifter i alt
125,4
100,0
Anm.: Opgørelsen er baseret på statens driftsramme med udgangspunkt i finanslovens aktivitetsområder.
Budgetoversigt 3December 2011
45
Kapitel 3
Statens finanser
3.3
Statens indtægter
I 2011 ventes statens samlede indtægter at udgøre 634� mia. kr.,jf. tabel 3.11.Dermed erindtægterne nedjusteret med 8� mia. kr. i forhold til skønnet i august, hvilket primært skyldesfærre indtægter fra personskatter.På finansloven for 2012 er statens indtægter budgetteret til 616� mia. kr. eller 1� mia. kr.mere end budgetteret på finanslovsforslaget fra august. Opjusteringen kan overvejende hen-føres til højere indtægter fra pensionsafkastskatten. Hertil kommer aftalte afgiftsstigninger påca. 2 mia. kr. i 2012 blandt andet på usunde fødevarer, øl, vin og cigaretter samt luftforure-ning i form af de skadelige kvælstofilter (NOx). I modsat retning trækker blandt andet lavereerhvervsskatter og momsindtægter primært som følge af et forventet lavere privatforbrug.Indtægterne fra arbejdsmarkedsbidraget er hidtil opgjort på en særskilt konto på finansloven,men fra og med 2012 opgøres det under personskatter,jf. også tabel 3.11.Det skyldes, atdet i forbindelse medForårspakke 2.0blev vedtaget, at opkrævningen af arbejdsmarkedsbi-drag skal integreres i kildesystemet for personskatterne. Således opgøres provenuet fra per-sonskatten til staten, samt arbejdsmarkeds- og andre sociale bidrag samlet. Der er ikke læn-gere regnskabsmæssigt grundlag for at sondre mellem personskat og arbejdsmarkedsbidragpå finansloven.
46
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 3
Statens finanser
Tabel 3.11Statens indtægter2011Aug.Mia. kr., årets priserPersonskat til staten, arbejds-markeds- og sociale bidrag1)Erhvervsskatter til staten, nettoMomsRegistreringsafgiftBenzin-, vægt- og ansvarsafgift mv.Energi- og miljøafgifterNydelsesmiddel- og øvrige afgifterPensionsafkastskatTinglysningsafgift mv.Skatter og sociale bidrag i alt258,243,7176,815,022,137,019,739,07,2618,8252,642,6175,414,021,737,419,537,86,6607,7-5,6-1,1-1,4-1,0-0,40,4-0,2-1,2-0,6-11,1247,754,8184,716,822,538,319,94,96,6596,2247,751,5182,115,022,239,020,912,06,4596,8-0,1-3,3-2,6-1,8-0,30,71,07,1-0,20,6Dec.Ændr.Aug.2012Dec.Ændr.
Øvrige indtægter
24,2
26,6
2,4
18,6
19,9
1,3
Indtægter i alt
643,0
634,3
-8,7
614,9
616,7
1,8
1)
Indtægterne fra arbejdsmarkedsbidraget er hidtil opgjort på en særskilt konto på finansloven, men fraog med 2012 opgøres det under personskatter. Det skyldes, at det i forbindelse medForårspakke 2.0blev vedtaget, at opkrævningen af arbejdsmarkedsbidrag skal integreres i kildesystemet for person-skatterne,jf. lov nr. 471 2009 og lov nr. 521 2009.
Indtægtsskønnene for 2011 og 2012 er baseret på den seneste konjunkturvurdering,jf. Øko-nomisk Redegørelse,december 2011. De væsentligste budgetteringsforudsætninger er vist itabel 3.12.I forhold til konjunkturvurderingen i august er skønnet for realvæksten i BNP nedjusteret med0,3 pct.-point i 2011. Samtidig er væksten i privatforbruget nedjusteret i 2011, og beskæfti-gelsen er nedjusteret med 25.000 personer i 2011.I 2012 er skønnet for realvæksten i BNP nedjusteret med 0,7 pct.-point siden augustvurde-ringen. Derudover er beskæftigelsen nedjusteret med 36.000 personer i 2012.
Budgetoversigt 3December 2011
47
Kapitel 3
Statens finanser
Tabel 3.12Budgetteringsforudsætninger 2011-20122011Aug.BNP, realvækst i pct.Privatforbrug, realvækst i pct.Heraf bilkøbForbrugerpriser, vækst i pct.Momsgrundlag, nominel vækstpct.Timeløn for LO/DA-arbejder,nominel vækst i pct.Ledighed, 1.000 personerBeskæftigelse, 1.000 personerUdskrivningsgrundlag,bundskat, mia. kr.Udskrivningsgrundlag,arbejdsmarkedsbidrag, mia. kr.Oliepris, kroner pr. tønde1,30,314,02,83,42,71082.7629561.027594Dec.1,0-0,89,92,82,72,51092.7379481.020595Ændr.-0,3-1,1-4,10,0-0,7-0,21-25-7-61Aug.1,82,44,21,83,83,01072.7699821.0555892012Dec.1,00,8-1,41,93,22,31222.7349741.040602Ændr.-0,7-1,6-5,50,1-0,6-0,714-36-7-1513
Statens indtægter i 2011De væsentligste justeringer af indtægterne i 2011 i forhold til augustvurderingen fremgår affigur 3.2og er uddybet nedenfor.
Figur 3.2Vigtigste revisioner af indtægter i 2011 i forhold til augustskøn
-5,6Øvrige indtægter-1,4-1,2-1,1-1,0-0,6-6,0Mia. kr.-4,0-2,0
Personskat og am-bidrag2,4MomsPensionsafkastskatErhvervsskatter til statenRegistreringsafgiftTinglysningsafgift0,02,04,06,0Mia. kr.
48
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 3
Statens finanser
Personskat til staten, arbejdsmarkeds- og andre sociale bidrag(252,6 mia. kr.) er nedjusteretmed 5,6 mia. kr. i forhold til skønnet i august, primært som følge af lavere beskæftigelse ogdermed lavere skatteudskrivningsgrundlag.De øvrige indtægter(26,6 mia. kr.) ventes at indbringe 2,4 mia. kr. mere i forhold til skønnet iaugust. Opjusteringen skyldes, at skønnet for provision fra individuelle statsgarantier er opju-steret siden august.Pensionsafkastskatten(37,8 mia. kr.) er nedjusteret med 1,2 mia. kr. i forhold til skønnet iaugust. Nedjusteringen foretages på baggrund af regnskabsoplysninger om pensionsselska-bernes faktiske betalinger af pensionsafkastskat.Momsindtægterne(175,4 mia. kr.) er nedjusteret med 1,4 mia. kr. i forhold til skønnet i au-gust, hvilket primært kan henføres til et forventet lavere privatforbrug.Erhvervsskatterne til staten(42,6 mia. kr.) ventes at indbringe 1,1 mia. kr. mindre i forhold tilskønnet i august. Det kan henføres til et markant fald i de forventede selskabsskatter ekskl.kulbrintevirksomhed som følge af svækkede konjunkturer. I modsat retning trækker en højereforventet kulbrinteskat, hvilket primært skyldes større olie- og gasproduktion end ventet i au-gust.Registreringsafgiften(14,0 mia. kr.) er nedjusteret med 1,0 mia. kr. i forhold til skønnet i au-gust. Nedjusteringen skyldes primært nedjusteringer af antallet af solgte personbiler og lave-re afgiftsprovenu pr. solgt bil end forventet i august. Derudover har antallet af leasede bilervist sig større end ventet i august, hvilket på kort sigt reducerer provenuet.Tinglysningsafgiften mv.(6,6 mia. kr.) ventes at indbringe 0,6 mia. kr. mindre end ventet i au-gust. Det skyldes, at de seneste måneders regnskabstal for tinglysningsafgiften har vist siglavere end forventet i august.
Statens indtægter i 2012De væsentligste ændringer i statens indtægter fra 2011 til 2012 fremgår affigur 3.3og er ud-dybet nedenfor.
Budgetoversigt 3December 2011
49
Kapitel 3
Statens finanser
Figur 3.3Vigtigste revisioner af indtægter i 2012 i forhold til augustskøn
Pensionsafkastskat-3,3-2,6-1,8Øvrige indtægterNydelsesmiddel- og øvrige afg.Energi- og miljøafgifter-8,0 -6,0Mia. kr.-4,0-2,00,0Erhvervsskatter til statenMomsRegistreringsafgift1,31,00,72,04,0
7,1
6,08,0Mia. kr.
Pensionsafkastskatten(12,0 mia. kr.) ventes at indbringe 7,1 mia. kr. mere end ventet i au-gust. Det skyldes primært et ændret skøn for renteprofilen gennem 2011, der betyder, at detforventede afkast i 2011 på primært obligationer og derivater er markant højere end forudsat iaugust. En omlægning af betalingstidspunktet for pensionsafkastskatten indebærer, at beta-lingstidspunktet fra og med indkomståret 2010 udskydes fra december til senest 31. maj åretefter, hvilket medfører, at skatten på afkastet af pensionsopsparingerne i indkomståret 2011først påvirker statens finanser i foråret 2012.Erhvervsskatterne til staten(51,5 mia. kr.) er nedjusteret med 3,3 mia. kr. siden august. Detlavere forventede provenu i 2012 skyldes primært ændrede forventninger til den aktuelle kon-junktursituation, der peger på en langsommere bedring end ventet i august. I modsat retningtrækker et højere forventet provenu af kulbrinteskatten, der kan henføres til en højere forven-tet dollarkurs end forudsat i august samt en opjustering af skønnet for olie- og gasproduktio-nen.Momsindtægterne(182,1 mia. kr.) ventes at indbringe 2,6 mia. kr. mindre end skønnet i au-gust. Dette kan primært henføres til en nedjustering af det private forbrug.Registreringsafgiften(15,0 mia. kr.) er nedjusteret med 1,8 mia. kr. i forhold til augustvurde-ringen, hvilket blandt andet kan henføres til et forventet lavere bilsalg i 2012 og samtidig flereleasede biler end skønnet i august, hvilket reducerer provenuet på kort sigt, da registrerings-afgiften udskydes.De øvrige indtægter(19,9 mia. kr.) er opjusteret med 1,3 mia. kr. Opjusteringen kan primærthenføres til, at provenuet fra overskudsdelingen af Nordsøindtægter er opjusteret siden au-gust.Nydelsesmiddel- og øvrige afgifter(20,9 mia. kr.) ventes at indbringe 1,0 mia. kr. mere endskønnet i august. Merprovenuet kan primært henføres til afgiftsforhøjelser på bl.a. chokolade,sodavand, vin og øl.
50
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 3
Statens finanser
Energi- og miljøafgifterne(39,0 mia. kr.) er opjusteret med 0,7 mia. kr., hvilket primært skyl-des et opjusteret provenu fra el- og NOx-afgifterne på baggrund af NOx-afgiftsforhøjelsen pr.1. juli 2012 og foreløbige regnskabstal for el-afgift m.v. i 2011.
3.4
Statens finansieringsbehov og gæld
Statsgælden i 2011 og 2012Statsgælden målt som andel af BNP skønnes at stige fra ca. 22 pct. af BNP i 2010 til knap 27pct. af BNP i 2012 svarende til en stigning på 5 pct.-point,jf. tabel 3.13.Opgjort nominelt skønnes statsgælden at stige fra 386� mia. kr. i 2010 til 494� mia. kr. i2012, dvs. samlet set med 108 mia. kr. i løbet af to år.
Tabel 3.13Statsgælden 2010-2012Ændr.2010-2012
2010Nominel gæld ultimo året, mia. kr.,årets priserIndenlandsk gældUdenlandsk gældStatens konto i NationalbankenFondes formue2)576,4114,7-177,11)
2011
2012
643,8113,6-217,8-124,2
618,491,2-99,3-116,0
42,0-23,577,811,8
-127,8
Samlet statsgældSamlet statsgæld i pct. af BNP
386,322,0
415,523,2
494,326,9
108,04,9
1)2)
Statens konto i Nationalbanken er opgjort ifølge statsregnskabet for 2010.Formuen inkluderer fondenes obligationsbeholdning og kontoindestående i Nationalbanken.
Stigningen i statsgælden fra 2010 til 2012 skyldes overvejende underskud på statens finan-ser.Ændringen i statsgælden fra år til år svarer – bortset fra kurseffekter ved lånoptagelse – tilnettokassesaldoen, dvs. likviditetseffekten af statens budget,jf. figur 3.4.Nettokassesaldoenafspejler statens nettobetalinger og afviger dermed fra DAU-saldoen, der er en regnskabs-mæssig opgørelse af statens indtægter og udgifter, som ikke nødvendigvis er sammenfal-dende med statens faktiske ind- og udbetalinger i et givet år.
Budgetoversigt 3December 2011
51
Kapitel 3
Statens finanser
Figur 3.4Nettokassesaldoen og statsgælden 2000-2012Mia. kr.6004002000-200-400-60000010203040506070809101112Mia. kr.150100500-50-100-150
Nettokassesaldo (h.a.)
Statsgæld
Forskellen mellem nettokasse- og DAU-saldoen kan blandt andet henføres til beholdningsbe-vægelser, periodiseringer og statslige genudlån.Nettokasseunderskuddet skønnes til 33 mia. kr. i 2011, dvs. 5 mia. kr. lavere i forhold til au-gustvurderingen. Nedjusteringen er primært afledt af et større underskud på DAU-saldoen,som modsvares af større beholdningsbevægelser som følge af udskudte skattebetalinger.Genudlån reduceres med ca. 1 mia. kr. i forhold til augustvurderingen og bidrager såledeskun i begrænset omfang til forbedringen af nettokassesaldoen.Nettokasseunderskuddet skønnes til 79 mia. kr. i 2012. Underskuddet er primært afledt af etforventet underskud på DAU-saldoen på 87� mia. kr., mens genudlån og beholdningsbevæ-gelser samlet forbedrer nettokassesaldoen med knap 9 mia. kr. Samlet set forværres netto-kassesaldoen med ca. 2½ mia. kr. i forhold til augustvurderingen. Ændringen i beholdnings-bevægelserne i forhold til august er blandt andet afledt af et større tilsagn om nedlukning afolie- og gasproduktion i Nordsøen. Derudover forventes tab på de individuelle statsgarantier,som finansieres af garantiprovision, først at have nettokassevirkning efter 2012.Som følge af underskuddet på DAU- og nettokassesaldoen forventes statsgælden at stigemed 29� mia. kr. fra 2010 til 2011 og med yderligere 79 mia. kr. fra 2011 til 2012.
52
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 3
Statens finanser
Tabel 3.14DAU, nettokassesaldo og ændring i statsgæld 2010-20122010Regn-skabMia. kr., årets priser1. DAU-saldo-88,7-43,5-49,3-79,8-87,72011AugustDec.2012FLL12FL12
2. Genudlån mv. (§ 40)- heraf kapitalindskud afledt af kreditpakken- heraf udlån til Island- heraf udlån til Letland- heraf eksportlån i regi af Eksport KreditFonden- heraf Finansiel Stabilitet A/S
1,10,1-1,20,0-0,33,3
6,22,30,00,0-0,711,0
5,32,50,00,0-2,310,2
-0,99,20,00,0-2,60,0
-2,89,20,00,0-2,40,0
3. Beholdningsbevægelser og periodisering mv.(§ 41)Nettokassesaldo (1+2+3)Nettofinansieringsbehov (-nettokassesaldo)Kurseffekter ved lånoptagelse/nettokøb afobligationer i Den Social Pensionsfond mv.1)Ændringer i statsgæld (år til år)
-6,1-93,793,7-8,984,7
-0,7-38,038,03,241,2
11,0-33,033,0-3,829,2
4,5-76,276,23,679,8
11,7-78,978,9-0,178,8
1)
Kurseffekter ved lånoptagelse afspejler emissionskurstab eller -gevinster ved udstedelse af statsob-ligationer og nettokøb af obligationer i Den Sociale Pensionsfond. mfl.
Udviklingen i statsgælden fra 2010 til 2012 afspejler ikke fuldt ud i udviklingen i ØMU-gælden,jf. tabel 3.15.ØMU-gælden omfatter primært statens, kommunernes og regionernes obligati-onsgæld. Statens indestående i Nationalbanken modregnes ikke i ØMU-gælden. Herudoverkorrigeres der i ØMU-gældsopgørelsen for beholdningen af statsobligationer i de offentligedelsektorer.ØMU-gælden målt som andel af BNP skønnes at stige med godt 3 pct.-point fra 2010 og2011. Opgjort til nominel værdi stiger ØMU-gælden med ca. 70 mia. kr. fra 2010 til 2011. Denkraftige stigning i ØMU-gælden fra 2010 til 2011 skyldes, at nettofinansieringsbehovet i 2012er delvist finansieret i 2011. Samlet set øges statens konto i Nationalbanken til ca. 218 mia.kr. ved udgangen af 2011.Fra 2011 til 2012 forventes ØMU-gælden at falde med ca. 4 pct.-point af BNP fra 46½ pct. afBNP i 2011 til 42½ pct. af BNP i 2012 svarende til et fald på ca. 53� mia. kr. Det betragteligefald i ØMU-gælden fra 2011 til 2012 skal blandt andet ses i lyset af, at statens konto reduce-res kraftigt i samme periode.
Budgetoversigt 3December 2011
53
Kapitel 3
Statens finanser
Tabel 3.15ØMU-gælden 2010-2012Ændring2010-2012
2010Nominel gæld ultimo året, mia. kr., årets priserStaten:Indenlandsk gældUdenlandsk gældDen Social Pensionsfonds statsobligationsbeholdningØvrige fondes statsobligationsbeholdningØvrige poster1)
2011
2012
576,4114,7-61,4-14,723,3
643,8113,6-57,5-15,623,8
618,491,2-62,2-16,223,7
42,0-23,5-0,8-1,50,4
Kommuner og regioner:Samlet gældBeholdning af statsobligationer123,6-2,1123,6-2,1123,6-2,10,00,0
Social kasser og fonde:Beholdning af statsobligationer mv.1,71,71,70,0
Samlet ØMU-gældSamlet ØMU-gæld i pct. af BNP
761,643,4
831,346,5
778,242,4
16,5-1,0
1)
Indeholder bl.a. andre typer kort og langfristede lån til eksempelvis byfornyelse mv.
Den offentlige finansielle nettogæld blev i 2007 vendt til et nettotilgodehavende, som i løbetaf 2008 steg til 5� pct. af BNP. Frem mod 2012 skønnes det offentlige nettotilgodehavendeimidlertid at blive vendt til en nettogæld på 8� pct. af BNP,jf. tabel 3.16.Stigningen i den of-fentlige nettogæld afspejler underskuddene på de offentlige finanser i 2009-2012.
Tabel 3.16Den offentlige nettogæld 2009-2012Ændring2012 2009-2012
2009Mia. kr., årets priserOffentlig nettogældOffentlig nettogæld i pct. af BNP-60,6-3,6
2010
2011
-22,7-1,3
49,22,8
149,98,2
210,511,8
54
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 3
Statens finanser
Finansieringsbehovet svarer til nettofinansieringsbehovet, der navnlig afhænger af under-skuddet på statens finanser, samt afdrag på kort og lang gæld. Finansieringsbehovet kandækkes ved at optage lån eller ved at trække på statens indestående i Nationalbanken.Statens indenlandske finansieringsbehov ventes øget svagt i både 2011 og 2012 med hhv. 1mia. kr. og 2 mia. kr. i forhold til august,jf. tabel 3.17.Opjusteringen i 2011 dækker over etfald i det indenlandske nettofinansieringsbehov, som modsvares af en stigning i afdrag pålangfristet gæld, mens det modsatte gør sig gældende i 2012.
Tabel 3.17Indenlandsk finansieringsbehov 2011 og 20122011AugustMia. kr.Indenlandsk nettofinansieringsbehovAfdrag langfristet gæld mv.Afdrag skatkammerbeviser1)
2012DecemberFFL12FL12
395725
336525
776040
805544
2)
Indenlandsk finansieringsbehov
122
123
177
179
1)2)
Afdrag langfristet gæld er inklusive fondenes nettoobligationskøb, nettobetalinger fra valutaswaps ogopkøb uden for året.Afdrag skatkammerbeviser i 2011 og 2012 svarer til udestående i programmet i hhv. ultimo 2010 og2011.
Budgetoversigt 3December 2011
55
Kapitel 3
Statens finanser
Det udenlandske finansieringsbehov for 2011 og 2012 er uændret i forhold til augustskønnet,jf. tabel 3.18.
Tabel 3.18Udenlandsk finansieringsbehov 2011 og 20122011AugustMia. kr.Udenlandsk nettofinansieringsbehovAfdrag langfristet gæld mv.1)2)
2012DecemberFFL12FL12
-1335
-1335
-1335
-1325
Afdrag commercial paper (CP)
Udenlandsk finansieringsbehov
37
37
36
36
1)2)
Afdrag langfristet gæld er inklusive fondenes nettoobligationskøb, nettobetalinger fra valutaswaps ogopkøb uden for året.Afdrag commercial paper i 2011 og 2012 svarer til udestående i programmet i hhv. ultimo 2010 og 2011.
56
Budgetoversigt 3December 2011
KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
4.Nyt kapite
Offentlige finanser og fi-nanspolitikken
ResuméUnderskuddet på de offentlige finanser skønnes til 71� mia. kr. i 2011 og 100� mia. kr. i 2012, hvilketsvarer til henholdsvis 4,0 og 5,5 pct. af BNP. Med udgangspunkt i konjunktursigterne samt forudsæt-ninger fra 2020-planen samt finanslovaftalerne for 2012 skønnes underskuddet til 48� mia. kr. i 2013eller 2,6 pct. af BNP.I forhold til skønnet i augustvurderingen ventes det offentlige underskud øget med 3 mia. kr. i 2011 og16� mia. kr. i 2012. Det højere offentlige underskud skal primært ses i sammenhæng med den for-værrede konjunktursituation, som reducerer indtægterne fra selskabsskatter, moms og personskatterog øger udgifterne til dagpenge og kontanthjælp. Omvendt er pensionsafkastskatten opjusteret med 7mia. kr. i 2011.På baggrund af Danmarks Statistisk reviderede opgørelse af de offentlige finanser skønnes et struktu-relt underskud på 1,5 pct. af BNP i 2010. Det strukturelle underskud i 2010 er dermed 0,2 pct. lavereend forudsat i augustvurderingen, hvilket skal ses i sammenhæng med lavere udgifter i DanmarksStatistisk reviderede opgørelse. Den strukturelle saldo skønnes til -0,8 pct. af BNP i 2011, -0,9 pct. afBNP i 2012 og 0,0 pct. af BNP i 2013, og finanspolitikken er dermed overordnet set på linje med EU-henstillingen om en finanspolitisk stramning på 1½ pct. af BNP fra 2010 til 2013.Realvæksten i det offentlige forbrug skønnes til -0,1 pct. af BNP i 2011, 0,6 pct. af BNP i 2012 og 0,3pct. af BNP i 2013. I forhold til augustvurderingen er realvæksten nedjusteret med 0,2 pct.-point i 2011primært afledt af lavere driftsudgifter til den aktive arbejdsmarkedspolitik og indkøb af materiel i for-svaret. I 2012 er realvæksten opjusteret fra 0,4 pct. af BNP til 0,6 pct. af BNP blandt andet i lyset afskattefinansierede merudgifter i finanslovaftalen for 2012.For at understøtte vækst og beskæftigelse er der med kickstarten fremrykket offentlige investeringerfor knap 7 mia. kr. i 2012 og ½ mia. kr. i 2013. Med afsæt heri skønnes en vækst i de offentlige inve-steringer på 13,9 pct. i 2012. I 2013 er der beregningsteknisk forudsat et fald på 23,6 pct. i de offentli-ge investeringer med afsæt i den forudsatte profil i 2020-planen og fremrykningerne i kickstarten.Finanseffekten skønnes til -0,2 pct. af BNP i 2011, 0,4 pct. af BNP i 2012 og -0,9 pct. af BNP i 2013.Den lempelige finanspolitik i 2012 skal ses i sammenhæng med fremrykningen af offentlige investe-ringer i kickstarten, mens den kontraktive finanseffekt i 2013 primært skyldes normaliseringen af inve-steringsniveauet samt skattestigninger som følge af Forårspakke 2.0, genopretningsaftalen samt fi-nansloven for 2012.
Budgetoversigt 3December 2011
59
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
4.1
Offentlige finanser
Skønnene for de offentlige finanser tager afsæt i den aktuelle vurdering af dansk økonomi,jf.Økonomisk Redegørelse,december 2011.Skønnet for de offentlige finanser i 2011 tager herudover udgangspunkt i finansloven for2011, de ministerielle rammeredegørelser for statens udgifter i 2011, de kommunale og regi-onale budgetter for 2011 samt det kvartalsvise nationalregnskab frem til 3. kvartal. I 2012 erskønnet for de offentlige finanser endvidere baseret på en vurdering af kommune- og regi-onsbudgetterne for 2012 samt finansloven for 2012. Skønnet for 2013 tager afsat i konjunk-turforventningerne, forløbet i 2020-planen samt finanslovsaftalerne for 2012.Danmarks Statistik har offentliggjort reviderede tal for de offentlige finanser i 2010, der viseret offentligt underskud på 47½ mia. kr. eller 2,7 pct. af BNP. I forhold til augustvurderingen erdet offentlige underskud revideret ned med 1 mia. kr. som følge af lavere offentlige udgifterpå 5 mia. kr. samt højere personskatter og selskabsskatter, som omtrent modsvares af lavereindtægter fra pensionsafkastskatten på 5½ mia. kr.,jf. bilag 2.
Tabel 4.1Saldoen på de offentlige finanser 2006-20132006Mia. kr., årets priserAugustDecemberHeraf stat1)Heraf kommuner ogamter/regioner1)Heraf sociale kasser ogfonde2)December, pct. af BNP82,382,389,7-7,80,35,081,481,485,8-4,50,04,856,957,665,2-7,3-0,33,3-46,5-45,9-33,4-11,0-1,5-2,8-48,3-47,4-44,1-3,2-0,2-2,7-68,2-71,2----4,0-84,5-100,7----5,5-33,9-48,2----2,62007200820092010201120122013
1) Opgørelsen af saldoen for henholdsvis stat samt kommuner og amter/regioner afspejler ikke fuldt ud, atstaten via overførsler til kommuner og amter/regioner overvejende bærer risikoen for konjunkturelt be-tingede udsving i udgifter og indtægter.2) A-kasserne og Lønmodtagernes Garantifond.
I 2011 og 2012 er underskuddet opjusteret med henholdsvis 3 mia. kr. og 16� mia. kr. ogskønnes nu til 71� mia. kr. i 2011 og 100� mia. kr. i 2012. De højere underskud skal primærtses i sammenhæng med den svagere konjunktursituation, som reducerer skatteindtægterneog øger udgifterne til dagpenge og kontanthjælp. Derudover er de offentlige investeringerøget med 6� mia. kr. i 2012 siden august afledt af kickstarten. For 2013 skønnes et under-skud på 48� mia. kr.
60
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Svækkelsen af den offentlige saldo siden 2008 skal navnlig ses i sammenhæng med den in-ternationale økonomiske krise og lempelserne af finanspolitikken i 2009 og 2010. Desudenlempes finanspolitikken i 2012 som led i kickstarten, og der gives mulighed for at melde sigud af efterlønsordningen i 2012 og få de indbetalte bidrag tilbagebetalt skattefrit.I 2013 skønnes et offentligt underskud på 2,6 pct. af BNP, mens der skønnes strukturel ba-lance mellem udgifter og indtægter. Dermed efterleves henstillingen fra rådet af EU’s finans-ministre (ECOFIN) om, at Danmark gennemfører initiativer, der sikrer en styrkelse af denstrukturelle saldo med 1½ pct. af BNP i årene 2011-2013 samt bringer underskuddet under 3pct. af BNP i 2013,jf. afsnit 4.4.Styrkelsen af den strukturelle saldo skal navnlig ses i sam-menhæng med skatte- og afgiftsstigninger i Forårspakke 2.0, genopretningsaftalen og finans-lovsaftalerne for 2012 og en normalisering af de offentlige investeringer i 2013.Finanseffekten skønnes til -0,2 pct. af BNP i 2011, 0,4 pct. af BNP i 2012 og -0,9 pct. af BNPi 2013. Finanseffekten er opjusteret med 0,1 pct.-point i 2011 og 0,4 pct.-point i 2012 i forholdtil augustvurderingen. Opjusteringen i 2011 skal primært ses i sammenhæng med en revisionaf metodegrundlaget,jf. Økonomisk Redegørelse,december 2011, mens opjusteringen i2012 følger af fremrykninger af offentlige investeringer i regeringens kickstart. Den kontrakti-ve finanspolitik i 2013 afspejler den forudsatte normalisering af de offentlige investeringersamt skatte- og afgiftsstigninger. Derudover ventes efterlønsudbetalinger i 2012 isoleret setat øge aktiviteten med 0,2 pct. af BNP i 2012 og tilsvarende at reducere aktiviteten i 2013.
Ændringer i forhold til vurderingen i august 2011I november 2011 har Danmarks Statistik offentliggjort reviderede tal for de offentlige finanseri 2008-2010. Det offentlige underskud er ifølge de reviderede tal opgjort til 47½ mia. kr. i2010 og er således revideret ned med 1 mia. kr. i forhold til augustvurderingen. Det offentligeunderskud er nu opgjort til 2,7 pct. af BNP i 2010.I forhold til skønnet i august ventes det offentlige underskud øget med 3 mia. kr. i 2011 og16� mia. kr. i 2012, hvilket primært skal ses i sammenhæng med en forværret konjunktursi-tuation. Indtægterne fra selskabsskatter, personskatter og arbejdsmarkedsbidrag samt momsog afgifter er nedjusteret med 15 mia. kr. i 2011 og 12 mia. kr. i 2012,jf. tabel 4.2.Derudoverer de offentlige investeringer øget med 6� mia. kr. i 2012 siden august afledt af kickstarten.Omvendt er pensionsafkastskatten og Nordsøindtægterne opjusteret med 9½ mia. kr. i 2011.
Budgetoversigt 3December 2011
61
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Tabel 4.2Ændring af den offentlige saldo i 2010-2012 siden august2010Mia. kr., årets priserNordsø-indtægterSelskabsskatter, ikke kulbrinteskattepligtigePensionsafkastskatArbejdsmarkedsbidragPersonskatter mv.MomsRegistreringsafgiftØvrige skatter og afgifterOffentligt forbrugOffentlige investeringerOverførselsudgifterNettorenteudgifter og udbytterSubsidierBank- og kreditpakkerAndre udgifts- og indtægtsposterÆndring af den offentlige saldo, i alt2,40,90,30,2-5,5-0,40,6-0,10,0-0,11,50,5-0,5-0,22,22,3-6,37,1-0,6-4,0-1,4-1,0-1,72,50,91,70,50,1-3,90,6-3,11,4-5,70,7-1,3-2,1-2,4-1,60,71,6-6,8-3,81,7-1,43,2-0,4-16,220112012
Anm.: Negative tal angiver saldoforværringer, mens positive tal viser saldoforbedringer.
Nordsøindtægterneer opjusteret med 2� mia. kr. i 2011 og 1½ mia. kr. i 2012. Opjusteringeni 2011 er primært afledt af en større forventet olie- og gasproduktion, mens de højere Nord-søindtægter i 2012 er afledt af en opjustering i olieprisen i danske kroner på 12,50 kr.Selskabsskatterne (ikke kulbrinteskattepligtige)er nedjusteret med 6� mia. kr. i 2011 og 5�mia. kr. i 2012 i forhold til skønnet i augustvurderingen. Det skal ses i sammenhæng med nyetal for ácontoindbetalingerne af selskabsskatter i 2011, som viser væsentligt lavere selskabs-skatteindtægter end hidtil skønnet, og med afsæt i de svagere konjunkturudsigter er sel-skabsskatten også nedjusteret i 2012.Pensionsafkastskattener opjusteret med 7 mia. kr. i 2011 i lyset af et større rentefald i 2011end skønnet i august, som øger afkastet på obligationer og derivater. Opjusteringen på �mia. kr. i 2012 skyldes primært en nedjustering af beholdningen af fremført negativ skat fra2011, som kan trækkes fra i pensionsafkastskatten i 2012.Arbejdsmarkedsbidrageter nedjusteret med ½ mia. kr. i 2011 og 1� mia. kr. i 2012 som føl-ge af en forventet lavere beskæftigelse samt lavere private og offentlige lønstigninger.
62
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Indtægterne frapersonskatter mv.er nedjusteret med henholdsvis 4 mia. kr. i 2011 og 2 mia.kr. i 2012 afledt af lavere lønstigninger samt en nedjustering af beskæftigelsen på ca. 25.000personer i 2011 og ca. 36.000 personer i 2012. I 2012 øges personskatteindtægterne med2� mia. kr. som følge af loftet over ratepensioner, som indebærer en fremrykning af fremtidi-ge skattebetalinger. Dertil kommer et merprovenu som følge af afskaffelsen af skattefrihed forarbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, hvilket kun delvist modvirkes af afskaffelsen af mul-timedieskatten.Momsprovenueter nedjusteret med 1½ mia. kr. i 2011 og 2½ mia. kr. i 2012 som følge af etforventet lavere privatforbrug.Indtægterne fraregistreringsafgiftenskønnes henholdsvis 1 mia. kr. og 1½ mia. kr. lavere i2011 og 2012, hvilket primært skyldes en nedjustering af det private bilkøb.Øvrige skatter og afgifterer nedjusteret med 1� mia. i 2011, men opjusteretmia. kr. i2012. Privatforbruget er nedjusteret i både 2011 og 2012, hvilket isoleret set reducerer ind-tægterne. Det modvirkes dog af afgiftsstigninger på godt 2 mia. kr. i 2012 på blandt andetusunde fødevarer, øl og vin og luftforening. Dertil kommer, at videreførelsen afAftale om fle-re praktikpladsertil 2012 indebærer en forhøjelse af AER-bidraget, og indtægterne er på denbaggrund opjusteret med � mia. kr. i 2012.Detoffentlige forbruger nedjusteret med 2½ mia. kr. i 2011 og 1½ mia. kr. i 2012. I 2011 skalnedjusteringen især ses i sammenhæng med lavere udgifter til aktivering og i forsvaret, og delavere driftsudgifter til aktivering i 2011 ventes at bære med over i 2012. I 2012 skal nedjuste-ringen derudover ses i lyset af, at de budgetterede serviceudgifter i kommuner og regionerligger under det aftalte niveau fra juni. Ændringsforslaget til finansloven for 2012 afspejleromvendt merudgifter på 2½ mia. kr. i 2012 til nye initiativer på sundhedsområdet, tilbagerul-ning af forslaget om egenbetaling for kunstig befrugtning samt flere midler til forskning og ud-dannelsesområdet.Skønnet for deoffentlige investeringerer nedjusteret med knap 1 mia. kr. i 2011 på baggrundaf forventede mindreudgifter til statslige vejprojekter og lavere anlægsudgifter i regionerne.Opjusteringen på 6� mia. kr. i 2012 skyldes fremrykning af investeringer i kickstarten, deromfatter statslige vejprojekter og højere budgetterede anlægsudgifter i kommuner og regio-ner.Overførselsudgifterneer nedjusteret med 1� mia. kr. i 2011 blandt andet afledt af en nedju-stering af udgifterne til folkepension og førtidspension på 1� mia. kr. på baggrund af refusi-onsanmodningerne for 1-3 kvartal. I 2012 er overførselsudgifterne opjusteret med 3� mia. kr.Det skal blandt andet ses i sammenhæng med højere udgifter til dagpenge og skattepligtigkontanthjælp på 3½ mia. kr. som følge af opjusteringen af ledigheden med 14.000 i 2012samt afskaffelsen af de særligt lave ydelser på kontanthjælpsområdet.Skønnet forsubsidierneer omtrent uændret i 2011 og opjusteret med 1½ mia. kr. i 2012. Op-justeringen i 2012 er primært afledt af videreførelsen af Aftale om flere praktikpladser i 2011til 2012, som øger udgifterne til elevrefusion med 1 mia. kr.
Budgetoversigt 3December 2011
63
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Nettorenteudgifter og udbytterer nedjusteret med ½ mia. kr. i 2011 og 1� mia. kr. i 2012,hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med et forventet lavere renteniveau.Ændrede skøn vedrørendebank- og kreditpakkerøger det offentlige underskud med 4 mia.kr. i 2011 og reducerer underskuddet med 3� mia. kr. i 2012. Det skyldes, at tabene på indi-viduelle statsgarantier er periodiseret til 2011, mens tabene i augustvurderingen blev periodi-seret til 2012.Ændrede skøn forandre udgifts- og indtægtsposterreducerer det offentlige underskud med½ mia. kr. i 2011 og øger underskuddet med ½ mia. kr. i 2012. Bidragene til EU er nedjuste-ret med � mia. kr. årligt i 2011 og 2012, mens kapitaloverførslerne er opjusteret med ½ mia.kr. i begge år som følge af tilbagebetaling af ejendomsskatter. Dertil kommer en opjusteringaf efterlønsudbetalingerne med ½ mia. kr. og anlægsudgifterne i Banedanmark med � mia.kr. i 2012.Opjusteringen af det offentlige underskud i 2011 og 2012 skal navnlig ses i sammenhængmed den forværrede konjunktursituation, som reducerer indtægterne,jf. figur 4.1.I 2012 erudgifterne opjusteret som følge af fremrykningen af offentlige investeringer samt højere udgif-ter til dagpenge og kontanthjælp.
Figur 4.1Revision af udgifter og indtægter (mia.kr., årets priser) siden august, 2010-2012Mia. kr.1050-5-10-15-202010Ændring i udgifter2011Ændring i indtægter2012Ændring i den off. saldoMia. kr.1050-5-10-15-20
64
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Boks 4.1Revision af udgifts- og indtægtsskøn i 2011 og 2012
Nordsøindtægterneer opjusteret med 2� mia. kr. i 2011 og 1½ mia. kr. i 2012. Opjusteringen i 2011er primært afledt af en højere forventet olieproduktion på 5 pct. samt højere gasproduktion på 16pct. De højere Nordsøindtægter i 2012 skyldes primært en opjustering i olieprisen i danske kronerpå 12½ kr. mens olie- og gasproduktionen er opjusteret med henholdsvis knap 2 pct. og 2½ pct.Selskabsskatterne (ikke kulbrinteskattepligtige)er nedjusteret med 6� mia. kr. i 2011 og 5� mia. kr.i 2012 i forhold til skønnet i augustvurderingen. Det skal ses i sammenhæng med nye tal for acon-toindbetalingerne af selskabsskatter i 2011, som viser væsentligt lavere selskabsskatter end hidtilskønnet, og med afsæt i de svagere konjunkturudsigter er selskabsskatten også nedjusteret i 2012.Selskabsskatterne skønnes nu til 1� pct. af BNP i 2011, hvilket svarer til niveauet i 2009 og 2010.Det lave selskabsskatteprovenu afspejler blandt andet begrænset indtjening i den finansielle sektorsom følge af tab og hensættelser vedrørende udlån og garantier.Pensionsafkastskattener opjusteret med 7 mia. kr. i 2011. Opjusteringen skal ses i sammenhængmed større rentefald i 2011 end skønnet i august, som øger afkastet på obligationer og derivater.Opjusteringen kan derfor henføres til, at ATP og andre pensionskasser med store obligationsbe-holdninger betaler mere i pensionsafkastskat. Opjusteringen på � mia. kr. i 2012 skyldes en nedju-stering af beholdningen af fremført negativ skat fra 2011, som kan trækkes fra i pensionsafkastskat-ten i 2012. Dertil kommer, at der i 2012 er indregnet et merprovenu på som følge af højere sats forpensionsafkastskatten.Arbejdsmarkedsbidrageter nedjusteret med ½ mia. kr. i 2011 og 1� mia. kr. i 2012 som følge af enforventet lavere beskæftigelse samt lavere private og offentlige lønstigninger. I forhold til augustvur-deringen er beskæftigelsen nedjusteret med 25.000 personer i 2011 og 36.000 personer i 2012.Endvidere er de private lønstigninger nedjusteret med 0,2 pct.-point i 2011 og 0,7 pct.-point i 2012,mens de offentlige lønstigninger er nedjusteret med 0,2 pct.-point i 2012..Indtægterne frapersonskatter mv.er nedjusteret med henholdsvis 4 mia. kr. i 2011 og 2 mia. kr. i2012 afledt af en nedjustering af beskæftigelsen i 2011 og 2012 samt lavere lønstigninger. I 2011bidrager desuden en nedjustering af overførselsudgifterne og overskuddet i virksomheder, som be-skattes under virksomhedsskatteordningen. I 2012 øges personskatteindtægterne med 2� mia. kr.som følge af loftet over ratepensioner, som indebærer en fremrykning af fremtidige skattebetalinger.Loftet ventes at indebære færre indbetalinger på fradragsberettigede pensionsopsparinger, mensopsparingen af frie midler øges. Dertil kommer et merprovenu som følge af afskaffelsen af skattefri-hed for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, hvilket kun delvist modvirkes af afskaffelsen afmultimedieskatten. Større overførselsudgifter bidrager isoleret set til øgede indtægter fra person-skatter i 2012.Momsprovenueter nedjusteret med 1½ mia. kr. i 2011 og 2½ mia. kr. i 2012 afledt af et forventet la-vere privatforbrug.Indtægterne fraregistreringsafgiftener reduceret med 1 mia. kr. i 2011 og 1½ mia. kr. i 2012 i lysetaf en nedjustering af det private bilkøb. Derudover trækker en opjustering af skønnet for antallet afleasingbiler i retning af lavere indtægter fra registreringsafgiften.
Budgetoversigt 3December 2011
65
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Boks 4.1 (fortsat)Revision af udgifts- og indtægtsskøn i 2011 og 2012
Øvrige skatter og afgifterer nedjusteret med 1� mia. i 2011, men opjusteret � mia. kr. i 2012. Pri-vatforbruget er nedjusteret i både 2011 og 2012, hvilket isoleret set reducerer indtægterne fra punkt-afgifter på blandt andet nydelsesmidler. Det modvirkes dog af afgiftsstigninger på godt 2 mia. kr. i2012 på blandt andet usunde fødevarer, øl og vin og luftforening. Dertil kommer, at videreførelsen afAftale om flere praktikpladsertil 2012 indebærer en forhøjelse af AER-bidraget i 2012 og 2013, ogindtægterne er på den baggrund opjusteret med � mia. kr. i 2012.Detoffentlige forbruger nedjusteret med 2½ mia. kr. i 2011 og 1½ mia. kr. i 2012. I 2011 skal nedju-steringen ses i sammenhæng med lavere udgifter til aktivering, i forsvaret og på øvrige statsligedriftsområder ifølge de ministerielle rammeredegørelser. Mindreudgifterne til aktivering skal ses i ly-set af, at omlægningen af refusionssystemet pr. 1. januar 2011 nu ventes at have slået igennem pådriftsudgifterne til aktivering, og de lavere driftsudgifter til aktivering på 1 mia. kr. i 2011 ventes atbære med over i 2012. I 2012 skal nedjusteringen derudover ses i lyset af, at de budgetterede ser-viceudgifter i kommuner og regioner ligger under det aftalte niveau fra juni. I modsat retning trækkerændringsforslagene til finansloven for 2012, der afspejler merudgifter på 2½ mia. kr. i 2012 blandtandet afledt af udgifter til nye initiativer på sundhedsområdet samt flere midler til forskning og ud-dannelsesområdet.Skønnet for deoffentlige investeringerer nedjusteret med knap 1 mia. kr. i 2011 og opjusteret med� mia. kr. i 2012. Forventede mindreudgifter til statslige vejprojekter og lavere anlægsudgifter i regi-onerne ligger bag nedjusteringerne i 2011. Opjusteringen i 2012 skyldes fremrykning af investeringeri kickstarten, herunder statslige vejinvesteringer og højere budgetterede anlægsudgifter i kommunerog regioner.Overførselsudgifterneer nedjusteret med 1� mia. kr. i 2011 og opjusteret med 3� mia. kr. i 2012.Udgifterne til folkepension og førtidspension er på baggrund af refusionsanmodningerne for 1-3 kvar-tal 2011 nedjusteret med 1� mia. kr. årligt i 2011 og i 2012. Endvidere ventes der lavere udgifter tilbarsels- og sygedagpenge på � mia. kr. i 2011 og � mia. kr. i 2012. I 2012 er overførselsudgifterneopjusteret med 3� mia. kr. Det skal blandt andet skal ses i sammenhæng med højere udgifter tildagpenge og skattepligtig kontanthjælp på 3½ mia. kr. som følge af opjusteringen af ledigheden med14.000 i 2012 samt merudgifter i finansloven for 2012 blandt andet afledt af forlængelsen af dagpen-geperioden samt afskaffelsen af de særligt lave ydelser.Nettorenteudgifter og udbytterer nedjusteret med ½ mia. kr. i 2011 og 1� mia. kr. i 2012, hvilketblandt andet skal ses i sammenhæng med et lavere renteniveau samt et større træk på statens kon-to end forudsat ved augustvurderingen.Skønnet forsubsidierneer omtrent uændret i 2011 og opjusteret med 1½ mia. kr. i 2012. Udgifternetil aktivering af kontanthjælpsmodtagere og fleksjob er nedjusteret med ½ mia. kr. i 2011 afledt aframmeredegørelserne, mens udgifterne i Arbejdsgivernes Elevrefusion er opjusteret med knap ½mia. kr. I 2012 er opjusteringen af subsidierne primært afledt af videreførelsen af Aftale om flerepraktikpladser i 2011 til 2012 og 2013, som øger udgifterne til elevrefusion med 1 mia. kr. årligt. Der-udover er subsidierne til jernbanedrift opjusteret med ½ mia. kr. i 2012 blandt andet afledt af spor-vedligeholdelse. I modsat retning trækker, at finansloven for 2012 indeholder en række initiativer,som reducerer antallet af aktiverede kontanthjælpsmodtagere fra 2012, herunder en afvikling afskærpede sanktioner over for personer på kontanthjælp, der afviser et tilbud om aktivering uden ri-melig grund. Samlet set er udgifterne til aktiverede kontanthjælpsmodtagere reduceret med ½ mia.kr. i 2012.
66
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Boks 4.1 (fortsat)Revision af udgifts- og indtægtsskøn i 2011 og 2012
Ændrede skøn vedrørendebank- og kreditpakkerøger det offentlige underskud med 4 mia. kr. i2011 og reducerer tilsvarende underskuddet med 3� mia. kr. i 2012. De ændrede skøn skal ses isammenhæng med, at Danmarks Statistik har oplyst, at tabene på individuelle statsgarantier skalperiodiseres til 2011, hvor bankerne blev overtaget af Finansiel Stabilitet A/S. I augustvurderingenblev tabene periodiseret til 2012, hvor overførslerne til kreditorerne ventes at finde sted. Derudoverer nu medregnet forventede tab på kapitalindskud og statsgarantier i Max Bank A/S på � mia. kr. i2011.Ændrede skøn forandre udgifts- og indtægtsposterreducerer det offentlige underskud med ½ mia.kr. i 2011 og øger underskuddet med ½ mia. kr. i 2012. Bidragene til EU er nedjusteret med hen-holdsvis � mia. kr. i 2011 og 1 mia. kr. i 2012. I 2011 og 2012 er kapitaloverførslerne opjusteret somfølge af, at der tilbagebetales ejendomsskatter på ½ mia. kr. årligt. Tilbagebetalingerne er afledt afen forskel mellem kommunernes praksis og lovgrundlaget i perioden 2004-2010, som betyder, atmange ejere af bolig- og erhvervsgrunde har betalt for meget i skat. Dertil kommer opjusteringen afefterlønsudbetalingerne med ½ mia. kr. i 2012, og af anlægsudgifterne i Banedanmark med � mia.kr. i 2012.
Udviklingen i udgifts- og skattetryk, 2006-2013Det samlede offentlige udgiftstryk skønnes at udgøre ca. 56½ pct. af BNP i 2009 og 2010,mens udgifternes andel af BNP er opgjort til 50-50½ pct. af BNP i 2006-2008,jf. tabel 4.3.Den markante stigning skyldes et højere offentligt forbrugstryk, højere overførselsudgiftersamt en reduktion i BNP under den økonomiske krise.Fra 2010 til 2012 stiger udgiftstrykket yderligere med 1½ pct.-point til 57� pct. af BNP i 2012,hvilket primært skal ses i sammenhæng med, at efterlønsudbetalingerne i 2012 øger det of-fentlige underskud med godt 1 pct. af BNP. Derudover kan stigningen tilskrives en forøgelseaf de offentlige investeringer svarende til ½ pct. af BNP, øgede udgifter til folkepension påomkring ½ pct. af BNP samt en forventet stigning i ledigheden på ca. 24.000 personer, somogså øger overførselsudgifterne. Dertil kommer, at de øvrige udgifter er ekstraordinært høje i2011 som følge af tab på bank- og kreditpakker på knap 11 mia. kr. i 2011, hvilket dog mod-svares af indtægter fra bank- og kreditpakker på ca. 9 mia. kr. i 2011,jf. kapitel 1.Det offent-lige forbrugs andel af BNP reduceres omvendt med � pct.-point fra 2010-2012.
Budgetoversigt 3December 2011
67
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Tabel 4.3Udgifts- og skattetryk, 2006-2013Ændr.2005-2013
2006Pct. af BNPForbrugOverførselsudgifterInvesteringerRenteudgifterØvrige udgifterUdgiftstryk1)
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
25,915,62,02,24,950,6
26,015,21,92,04,950,0
26,515,01,901,85,450,6
29,817,02,02,25,756,7
29,117,32,12,15,856,4
28,817,52,32,26,156,9
28,817,92,61,96,757,8
28,517,81,91,85,655,7
2,62,20,0-0,40,75,1
Personskatter mv.2)ArbejdsmarkedsbidragPensionsafkastskatSelskabsskatterMomsØvrige indirekte skatterØvrige skatterSkattetryk3)
21,24,40,84,410,37,81,049,8
21,54,50,33,810,47,61,049,1
21,34,60,53,310,17,21,047,9
22,34,80,52,310,16,81,047,8
20,44,62,12,79,97,01,047,7
20,54,50,72,89,97,11,046,5
20,74,50,33,010,07,21,046,6
21,24,40,63,29,97,40,947,6
0,00,1-0,2-1,1-0,4-0,3-0,2-2,2
RenteindtægterØvrige indtægterTold mv. til EU4)Indtægtstryk1)
1,54,6-0,255,7
1,64,4-0,254,8
1,74,5-0,253,9
1,94,5-0,254,0
1,64,6-0,253,7
1,64,9-0,252,9
1,64,3-0,252,3
1,64,1-0,253,2
0,1-0,50,0-2,5
1)
2)3)4)
Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter og indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse.Danmarks Statistik henfører fx indtægter fra salg af varer og tjenester, der indgår i det offentlige forbrug,til indtægterne, mens det samlede offentlige forbrug indgår på udgiftssiden i tabellen. På den baggrundafviger udgifts- og indtægtstrykket definitorisk fra opgjorte tryk, der er baseret på Danmarks Statistiksopgørelser.Personskatter mv. omfatter kildeskatter, vægtafgift fra husholdninger, bo- og gaveafgift samt andre per-sonlige skatter.Bidrag til sociale ordninger (A-kassebidrag, efterlønsbidrag mv.).Ifølge nationalregnskabsprincipperne kategoriseres disse indtægter som skatter og indgår derfor i skat-tetrykket, men da indtægterne tilfalder EU, indgår de ikke i indtægtstrykket.
Fra 2006 til 2011 reduceres skattetrykket gradvist fra 49� pct. af BNP til 46½ pct. af BNP.Det skal blandt andet ses i sammenhæng med indkomstskattenedsættelserne i 2010 iFor-årspakke 2.0.Dertil kommer, at de øvrige indirekte skatter er reduceret fra 7� pct. af BNP i2006 til 7 pct. af BNP i 2011, hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med en reduktion i
68
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
bilkøbet og dermed registreringsafgiften samt et øget omfang af leasing biler, som reducererindtægterne fra registreringsafgiften på kort sigt, men øger indtægterne fra registreringsafgif-ten på lang sigt, fordi afgiften betales løbende inklusiv et rentetillæg.Fra 2011 til 2013 stiger skattetrykket med 1 pct.-point afledt af skatte- og afgiftsstigninger i fi-nansloven for 2012, herunder reduktionen af loftet for indbetalinger til ratepensioner samt nyeog højere afgifter på usunde fødevarer mv. Dertil kommer indfasningen af finansieringen iForårspakke 2.0blandt andet afgiftsstigninger og indtægter fra bortauktionering af CO2 kvo-ter. Derudover forventes selskabsskatteprovenuet som andel af BNP gradvist at stige fremmod 2013 blandt andet afledt af en forventning om højere indtjening i den finansielle sektor.Udviklingen i skattetrykket er generelt ikke et velegnet mål for den økonomiske politiks bidragtil ændringer i skattebelastningen. Provenuvirkninger af diskretionært besluttede ændringer iskatte- og afgiftsregler giver et mere retvisende billede. Det skyldes først og fremmest, atkonjunkturudviklingen samt udsving i oliepriser, aktiekurser og renter mv. ofte vil medføre, atvæksten i beskatningsgrundlaget for en række skatter og afgifter afviger fra væksten i BNP.Det kan medføre betydelige udsving i skattetrykket fra år til år, selvom skattebelastningen eruændret. Dette gælder ikke mindst pensionsafkastskatten og beskatningen af Nordsø-aktiviteterne, men fx også registreringsafgift, moms og tinglysningsafgift. Indtægterne fra pen-sionsafkastskatten udgjorde f.eks. 2 pct. af BNP i 2010, mens den i de øvrige år i perioden2006 til 2013 udgør i omegnen af � til � pct. af BNP.
4.2
Offentligt forbrug, beskæftigelse og investeringer
Det offentlige forbrugDanmarks Statistik har opgjort realvæksten i det offentlige forbrug til 0,3 pct. i 2010. Dermeder væksten i det offentlige forbrug aftaget markant i 2010 i forhold til forløbet i 2006-2009.
Budgetoversigt 3December 2011
69
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Tabel 4.4Realvækst i det offentlige forbrug, 2006-20132006Realvækst i pct.StatKommuner og regioner/amterI alt1)3,12,62,89,12,51,30,52,51,92,22,72,5-0,80,70,3---0,1--0,6--0,32007200820092010201120122013
Anm.: Danmarks Statistik korrigerer ikke for den flytning af opgaver, der løbende finder sted mellem sekto-rer. I 2007 er realvæksten påvirket af kommunalreformen, herunder statens overtagelse af en rækkeaf amternes tidligere opgaver, og i 2009 og 2010 er realvæksten påvirket af omlægningen til et en-strenget kommunalt beskæftigelsessystem, hvor kommunerne har overtaget ansvaret for aktiverin-gen af de forsikrede ledige fra staten pr. 1/8 2009.1)Omfatter endvidere A-kasser mv., der bidrager marginalt til realvæksten i perioden.Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn.
Det nominelle offentlige forbrug er opgjort til 510� mia. kr. i 2010,jf. tabel 4.5,hvilket er 1½mia. kr. lavere end i den opgørelse, som lå til grund for augustvurderingen. Nedjusteringenkan henføres til indarbejdelsen af endelige regnskaber for de offentlige tilskudsinstitutioner(gymnasier, erhvervsskoler mv.) og udbetalingsregnskabet for tilsagnsordninger. Opgørelsenaf 2010 er dermed for første gang baseret på endelige regnskabsoplysninger for det samledeoffentlige område.Opgørelsen af det offentlige forbrug i 2010 er løbende blevet revideret i takt med indarbejdel-sen af regnskabsoplysninger. Det kvartalsvise nationalregnskab for 3. og 4. kvartal 2010 pe-gede i retning af en realvækst i det offentlige forbrug på 1� pct. i 2010, men forbrugsvækstener efterfølgende nedjusteret til 1 pct. i marts, 0,7 pct. i juni og 0,3 pct. i november 2011. Detskal blandt andet ses i sammenhæng med, at der er væsentlig usikkerhed omkring de udgif-ter, som konteres i supplementsperioderne efter regnskabsårets afslutning.
70
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Tabel 4.5Skøn for det offentlige forbrug, 2010-20132010Niveau, mia. kr., årets priserAugustvurderingDecembervurderingÆndring siden august, mia. kr.Realvækst, pct.AugustvurderingDecembervurderingÆndring siden august, pct.-point0,70,3-0,40,1-0,1-0,20,40,60,2-0,3-511,7510,2-1,5517,5515,0-2,5529,2527,6-1,6-538,5-201120122013
Kilde: Danmarks Statistik samt egne skøn.
I 2011 skønnes det offentlige forbrug til 515 mia. kr. og er dermed 2½ mia. kr. lavere end iaugust, hvor skønnet lå på linje Danmarks Statistiks budgetstatistik for 2011. Nedjusteringener afledt af forventede lavere driftsudgifter ifølge de ministerielle rammeredegørelser primærttil den aktive arbejdsmarkedspolitik og til indkøb af materiel i forsvaret. Realvæksten i 2011nedjusteres på den baggrund fra 0,1 pct. til -0,1 pct. Foreløbige regnskabsoplysninger forkommuner og regioner peger i retning af driftsudgifter på linje med det budgetterede for 2011,hvilket flugter med skønnet i august.Nationalregnskabet frem til 3. kvartal 2011 peger i retning af et lavere offentligt forbrug endskønnet for hele 2011, men kvartalsopgørelsen i nationalregnskabet er baseret på helt fore-løbige regnskabsoplysninger og er derfor behæftet med nogen usikkerhed,jf. også ovenfor.Det offentlige forbrug i 2012 skønnes til 527½ mia. kr. på basis af en vurdering af kommuner-nes og regionernes budgetter for 2012 og finansloven for 2012. Med afsæt heri nedjusteresdet offentlige forbrug med godt 1½ mia. kr. i 2012 i forhold til augustvurderingen. Som i 2011forventes der lavere driftsudgifter til den aktive arbejdsmarkedspolitik i 2012 afledt af refusi-onsomlægningen pr. 1. januar 2011. Herudover afspejler en foreløbig opgørelse af kommu-nernes og regionernes budgetter lavere driftsudgifter i forhold til det aftalte niveau i juni.I modsat retning trækker aftalerne om finansloven for 2012, der isoleret set vurderes at øgedet offentlige forbrug med godt 2 mia. kr. i 2012. Merudgifterne omfatter blandt andet fleredriftsudgifter til aktivering som følge af den forlængede dagpengeperiode, en lempelse af reg-lerne for 6-ugers selvvalgt uddannelse, udgifter til nye initiativer på sundhedsområdet, tilba-gerulning af forslaget om egenbetaling for kunstig befrugtning, opprioritering af forskningsind-satsen samt flere midler til uddannelsesområdet. Stigningen i de offentlige forbrugsudgifter ifinanslovsaftalerne for 2012 er finansieret krone-for-krone, herunder af højere skatter og af-gifter.
Budgetoversigt 3December 2011
71
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Realvæksten i 2012 er opjusteret fra 0,4 pct. til 0,6 pct., hvilket skal ses i sammenhæng med,at nedjusteringen af forbrugsniveauet i 2011 er større end nedjusteringen i 2012.I 2013 der beregningsteknisk forudsat en realvækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. sva-rende til et nominelt niveau på 538½ mia. kr. Skønnet for realvæksten tager blandt andet af-sæt i det forudsatte forløb i 2020-planen samt den skattefinansierede forøgelse af forbruget i2013 afledt af finanslovsaftalerne for 2012, herunder ½ mia. kr. til bedre normeringer på dag-pasningsområdet.
Den offentlige beskæftigelseDen offentlige beskæftigelse voksede kraftigt fra 3. kvartal 2008 til 2. kvartal2010, jf. figur4.2.Fra det historisk høje niveau i 2. kvartal 2010 er den offentlige beskæftigelse imidlertidfaldet.
Figur 4.2Offentlig beskæftigelse,nationalregnskabet1.000 personer87086085084083082081080079000 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11Inkl. orlovEkskl. orlov1.000 personer870860850840830820810800790
Figur 4.3Offentlig beskæftigelse,den offentlige beskæftigelsesstatistik1.000 fuldtidsbeskæftigede23022021020019018017016015014013012011007Stat (v. akse)
1.000 fuldtidsbeskæftigede480470460450440430420410400390380
08
09
10
11Kommuner (h. akse)
Regioner (v. akse)
Anm.: Der er korrigeret for sæsonudsving. Faldet i 2008 for beskæftigede ekskl. orlov i figur 4.2 skyldesstrejkerne i foråret 2008.Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.
Ifølge den offentlige beskæftigelsesstatistik kan faldet i 2. halvår 2010 henføres til kommunerog regioner,jf. figur 4.3,mens fuldtidsbeskæftigelsen er faldet i både stat, regioner og kom-muner i 2011.Væksten i den offentlige beskæftigelse er ifølge nationalregnskabet opgjort til 10.000 perso-ner i 2010,jf. tabel 4.6.
72
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Tabel 4.6Ændring i den offentlige beskæftigelse (nationalregnskabet), 2010-20132010Aug.Antal i 1.000 personerOffentlig beskæftigelse, ændring9,510,0-3,0-9,03,04,0-3,0Dec.2011Aug.Dec.2012Aug.Dec.2013Aug.Dec.
Med afsæt i faldet i den offentlige beskæftigelse i de første 3 kvartaler i 2011 skønnes en re-duktion i den offentlige beskæftigelse på i alt 9.000 personer i 2011. Dermed ventes nu etvæsentlig større fald end skønnet i august. Skønnet afspejler en forventning om, at tilpasnin-gen nedad i den offentlige beskæftigelse har fundet sted efter den kraftige vækst i 2009-2010.Efter fastlæggelsen af skønnet er der kommet nye tal fra arbejdstidsregnskabet, hvor den of-fentlige beskæftigelse i 3. kvartal 2011 er nedjusteret i forhold til de foreløbige nationalregn-skabstal for 3. kvartal 2011, der ligger til grund for skønnet. Det tyder på, at den offentlige be-skæftigelse vil blive nedjusteret i det reviderede nationalregnskab, og faldet i den offentligebeskæftigelse i 2011 kan derfor vise sig at være større end skønnet.På baggrund af en forventet realvækst i det offentlige forbrug på 0,6 pct. i 2012 og 0,3 pct. i2013 skønnes stigninger i den offentlige beskæftigelse på henholdsvis 4.000 og 3.000 per-soner i 2012 og 2013.Den offentlige beskæftigelse (ekskl. beskæftigede på orlov) er ifølge nationalregnskabet øgetmed 14.300 personer fra 2006 til 2010, hvilket inkluderer 4.100 flere personer i offentlig virk-somhedspraktik,jf. tabel 4.7.Ifølge arbejdstidsregnskabet (ATR), som opgøres inkl. orlov ogekskl. virksomhedspraktik, er den offentlige beskæftigelse øget med 11.200 personer i sam-me periode.
Budgetoversigt 3December 2011
73
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Tabel 4.7Ændring i den offentlige beskæftigelse, 2006-2010I alt 2006-2010
1.000 personer
2006
2007
2008
2009
2010
Nationalregnskabet, ekskl. orlovInkl. aktiverede ledige ioffentlig virksomhedspraktikAktiverede ledige i offentligvirksomhedspraktikEkskl. aktiverede ledige ioffentlig virksomhedspraktik1,1-0,92,0-3,11,2-4,3-10,11)0,1-10,21)17,51,116,410,01,88,214,34,110,2
ATR, inkl. orlov
2,7
-3,8
-4,7
11,3
8,4
11,2
Den offentligeBeskæftigelsesstatistik2)
4,4
-4,9
11,9
23,4
10,2
40,6
1)Faldet i 2008 for beskæftigede ekskl. orlov skyldes hovedsagelig strejkerne i foråret 2008.2)Antal fuldtidsbeskæftigede (aftalt arbejdstid samt overtid).Kilde: Danmarks Statistik.
Ifølge den offentlige beskæftigelsesstatistik, som opgør antal fuldtidsbeskæftigede på basisaf offentlige lønindberetninger, er den offentlige beskæftigelse imidlertid øget med 40.600fuldtidsbeskæftigede fra 2006 til 2010. Den betydelige forskel skal ses i sammenhæng med,at beskæftigelsesvæksten i 2008-2009 formentlig er undervurderet i nationalregnskabet og iarbejdstidsregnskabet,jf. boks 4.2.
74
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Boks 4.2Forskel mellem den offentlige beskæftigelsesstatistik og nationalregnskabetAfgrænsnings- og opgørelsesmæssige forskelle kan i et vist omfang forklare forskelle mellem den offentligebeskæftigelsesstatistik og nationalregnskabets opgørelse af den offentlige beskæftigelse.Den offentlige beskæftigelsesstatistik tager afsæt i virksomhedsoplysninger i lønindberetningerne. National-regnskabet er derimod baseret på arbejdstidsregnskabet (ATR), der på nuværende tidspunkt er baseret påen fremskrivning af strukturdata fra 2007 fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS).RAS er imidlertid for årene 2008 og fremefter overgået til en ny datakilde – eIndkomst, hvilket kan have be-tydning for niveauet for og udviklingen i den offentlige beskæftigelse. Således minder den offentlige beskæf-tigelsesudvikling i 2008-2009 i det reviderede RAS i højere grad om udviklingen i den offentlige beskæfti-gelsesstatistik. Det tyder på, at væksten i den offentlige beskæftigelse i 2008-2009 er undervurderet i natio-nalregnskabet.Danmarks Statistik forventer, at det reviderede RAS (fra 2008 og frem) først bliver indarbejdet i ATR ultimo2012. Når det reviderede ATR udkommer, vil udviklingen i ATR i første omgang blive benyttet til at fremskri-ve det hidtidige niveau i nationalregnskabet. Det nye niveau i ATR vil derimod først blive indarbejdet i natio-nalregnskabet i 2014 i forbindelse med hovedrevisionen af nationalregnskabet.
Beskæftigelsesvæksten fra 2006 til 2010 kan ifølge den offentlige beskæftigelsesstatistik pri-mært henføres til de borgernære serviceområder. Specielt på social- og, sundhedsområdethar der været en kraftig stigning på henholdsvis 22.600 og 14.000 fuldtidsbeskæftigede fra2006 til 2010,jf. tabel 4.8.Det er også social- og sundhedsområderne, der tegner sig for de største fald i beskæftigel-sen i de første 3 kvartaler i 2011, hvor den offentlige beskæftigelse er reduceret med 15.700fuldtidsbeskæftigede i forhold til de første 3 kvartaler i 2010. Samtidig er det bemærkelses-værdigt, at antallet af fuldtidsbeskæftigede indenfor generelle offentlige tjenester, dvs. for-trinsvis administration, er øget i årets første 3 kvartaler.
Budgetoversigt 3December 2011
75
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Tabel 4.8Offentlig beskæftigelse ifølge den offentlige beskæftigelsesstatistik, 2006-2011Ændring1.000 fuldtidsbeskæftigedeOffentlig fuldtidsbeskæftigelse i altGenerelle offentlige tjenesterForsvarOffentlig orden og sikkerhedSundhedsvæsen inkl. plejehjemFritid, kultur og religionUndervisningSocial beskyttelseØvrige1)
2006734,654,225,624,7163,923,9161,0245,135,8
2010775,258,826,625,2177,924,3165,0267,729,4
1.-3. kvartal2011759,760,125,625,0175,523,6162,3258,928,4
2006-201040,64,60,90,514,00,44,022,6-6,5
1.-3. kvartal20112)-15,71,6-1,1-0,1-2,8-0,6-2,5-9,0-1,1
1)2)Kilde:
Herunder økonomiske anliggender, miljøbeskyttelse samt boliger og offentlige faciliteter.I forhold til 1. halvår 2010.Danmarks Statistik.
Offentlige investeringerFor at understøtte vækst og beskæftigelse er der med kickstarten fremrykket offentlige inve-steringer for 6� mia. kr. i 2012 og ½ mia. kr. i 2013,jf. figur 4.4.Konkret er der fremrykket of-fentlige investeringer i veje, skoler, daginstitutioner, på sygehusområdet mv., som modsvaresaf en reduktion i de offentlige investeringer i 2014-2020. Kickstarten omfatter desuden reno-vering af almene boliger i regi af Landsbyggefonden og investeringer afledt af en kommendeenergiaftale og i forbindelse med indførelsen af en trængselsafgift i Hovedstadsområdet,jf.figur 4.5.
76
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Figur 4.4Offentlige investeringer 1990-2013Mia. kr., 2012-priser504033�3021½20101090-93 94-98 99-03 04-08 09101112130201025�28�38½4135�Mia. kr., 2012-priser46�5040
Figur 4.5Investeringer i kickstarten, 2012-2013Mia. kr., 2012-priser12108Mia. kr., 2012-priser12108642020122013Energiaftale og trængselsafgiftRenovering af almene boligerOffentlige investeringer og baneinvesteringer
35½
30
6420
Offentlige investeringer (ekskl. kickstart)
Kickstart
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
På den baggrund skønnes en vækst i de offentlige investeringer på 13,9 pct. i 2012,jf. tabel4.9.I 2013 er der beregningsteknisk forudsat et fald i de offentlige investeringer på 23,6 pct.med afsæt i den forudsatte profil i 2020-planen og fremrykningerne til 2012 i kickstarten.En revideret opgørelse fra Danmarks Statistik afspejler offentlige investeringer for 37½ mia.kr. i 2010, hvilket er ½ mia. kr. lavere end i den opgørelse, der forelå i august. Realvæksten i2010 er imidlertid opjusteret fra 6,9 pct. til 8,5 pct., idet prisvæksten i 2010 er revideret mar-kant ned fra 3,8 pct. til 0,6 pct. som følge af en overgang til kædede prisindeks,jf. også Bud-getoversigt 1,maj 2011.De offentlige investeringer i 2011 skønnes til knap 40½ mia. kr. og er dermed knap 1 mia. kr.lavere end skønnet i august, som tog udgangspunkt i Danmarks Statistiks budgetstatistik for2011. Nedjusteringen afspejler forventede mindreudgifter til vejprojekter ifølge de ministeriellerammeredegørelser for 2011 samt lavere forventede anlægsudgifter i regionerne med afsæt iforeløbige regnskabsoplysninger. Realvæksten i 2011 nedjusteres på den baggrund til 6,6pct., hvilket er i tråd med udviklingen i nationalregnskabet frem til 3. kvartal 2011.
Tabel 4.9Skøn for de offentlige investeringer2010Realvækst, pct.AugustvurderingDecembervurderingÆndring siden august, pct.-point6,98,51,67,36,6-0,7-4,713,918,6-11,6-23,6-12,0201120122013
Kilde: Danmarks statistik og egne skøn.
Budgetoversigt 3December 2011
77
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
De offentlige investeringer er øget markant i årene 2009-2012 som følge af fremrykninger.Som led i konsolideringen af de offentlige finanser er der således forudsat en tilpasning til etmere normalt investeringsniveau fra 2013 og frem. Med kickstarten afbødes aktivitetsvirknin-gen af det forudsatte fald i de offentlige investeringer i 2013 dog af forventede nye investe-ringer blandt andet afledt af en kommende energiaftale og som led i indførelsen af en træng-selsafgift i Hovedstadsområdet.Dertil kommer, at der er truffet beslutning om betydelige offentlige investeringer i laboratorier,sygehuse, daginstitutioner, skoler og veje i de kommende år,jf. tabel 4.10.Samtidigt er derbesluttet investeringsprojekter for 100 mia. kr. i regi af infrastrukturfonden til baner og veje,Metro Cityringen til 22 mia. kr. og Femern Bælt-forbindelsen til 50 mia. kr. Disse investeringerer i gang, hvilket vil understøtte den økonomiske aktivitet.
Tabel 4.10Planlagte investeringsprojekter2011-priserKvalitetsfondsområdet:Sygehuse inkl. regional medfinansieringDagtilbud, folkeskoler, ældreområdet mv.2)Medfinansiering af kommunale investeringerAnvendt Borgernær Teknologi (ABT-fonden)Infrastrukturfond mv.:Transportinvesteringer i regi af InfrastrukturfondenMotorvejen Holstebro-HerningAndre store infrastrukturprojekter:Metro CityringenFemern Bælt-forbindelsen, inkl. landanlæg4)
Mia. kr.
Periode
411)93)143
2009-20182009-20132014-20182009-2016
973
2009-20202013-2018
2250
2007-20182009-2020
Anm.: De store infrastrukturinvesteringer samt baneinvesteringerne i regi af Infrastrukturfonden er orga-niseret i offentlige selskaber og medregnes til de private investeringer i nationalregnskabet.1)2009-priser.2)Løft af de fysiske rammer på dagtilbudsområdet, i folkeskolen, for idrætsfaciliteter målrettet børnog unge samt på ældreområdet.3)Det er en forudsætning for anvendelsen af midlerne fra kvalitetsfonden, at den enkelte kommunebidrager med en tilsvarende finansiering til investeringsprojekterne. Med udmøntningen vil kom-munernes anlægsinvesteringer på kvalitetsfondsområderne blive løftet fra i alt ca. 25 mia. kr. til 34mia. kr. i 2009-2013.4)Opregnet til 2011-priser med afsæt i det statslige anlægsindeks.
Offentlige investeringer i nationalregnskabet omfatter ikke investeringer i regi af offentligevirksomheder og selskaber, heriblandt Banedanmark, Metroselskabet I/S, forbindelserne overStorebælt, Øresund og Femern, DONG Energy A/S og kommunale forsyningsvirksomheder(herunder kloakker, vand- og varmeforsyning). I 1990’erne udgjorde investeringer i offentlige
78
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
virksomheder og selskaber omkring 2½ pct. af BNP, hvilket især skal ses i lyset af etablerin-gen af forbindelserne over Storebælt og Øresund,jf. figur 4.6.
Figur 4.6Investeringer i offentlige virksomheder ogselskaber, 1993-2009Mia. kr., 2011-priser60503403020110093 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10Mia. kr., 2011-priserPct. af BNP02Pct. af BNP4
Figur 4.7Investeringer i baner, Metro Cityringen ogFemern-Bælt forbindelsen, 2009-2020Mia. kr., 2011-priser2018161412108642009 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20BaneinvesteringerMetro CityringFemern-BæltMia. kr., 2011-priser20181614121086420
Kilde: Danmarks Statistik.
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Der foreligger ikke opgørelser af eller indikatorer for planlagte investeringer i offentlige virk-somheder og selskaber, hvorfor niveauet fremadrettet vanskeligt kan vurderes. For tre storeinvesteringsområder, baner og signaler, Metro Cityringen og Femern-forbindelsen, er det truf-fet beslutning om investeringer for omkring 125 mia. kr. eller knap 10 mia. kr. årligt i gennem-snit i perioden 2009-2021. Som led i indfasningen ventes en gradvis vækst i investeringerne ibaner, Metro Cityringen og Femern-Bælt forbindelsen frem til 2018,jf. figur 4.7,hvilket vil un-derstøtte den økonomiske aktivitet i de kommende år.
Budgetoversigt 3December 2011
79
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
4.3
Finanspolitikkens aktivitetsvirkning
Finanspolitikkens umiddelbare virkning på den økonomiske aktivitet måles ved den ét-årigefinanseffekt. En positiv finanseffekt indikerer, at finanspolitikken medvirker til at øge den øko-nomiske aktivitet, mens en negativ finanseffekt angiver en finanspolitisk afdæmpning af øko-nomien.Finanseffekten skønnes til -0,2 pct. af BNP i 2011, 0,4 pct. af BNP i 2012 og -0,9 pct. af BNPi 2013,jf. tabel 4.11.
Tabel 4.11Ét-årig finanseffekt, 2007-20132007Aktivitetsvirkning, pct. af BNPUdgifter i altIndtægter i altFinanseffekt, i altSP-udbetalinger0,10,00,10,00,00,10,90,21,10,30,20,30,50,0-0,1-0,1-0,2-0,20,30,11)0,4--0,6-0,31)-0,9-200820092010201120122013
1)
Inklusiv udbetaling af efterlønsbidrag.
Den finanspolitiske stramning i 2011 følger primært af konsolideringen af den offentlige øko-nomi i genopretningsaftalen, herunder et afdæmpet forløb i det offentlige forbrug og skatte-stigninger.Den ekspansive finanspolitik i 2012 skal navnlig ses i sammenhæng med fremrykninger af of-fentlige investeringer i kickstarten samt efterlønsudbetalingerne, mens skatte- og afgiftsstig-ninger i finansloven for 2012 isoleret set dæmper aktiviteten.I forhold til augustvurderingen er finanseffekten i 2011 opjusteret fra -0,3 pct. af BNP til -0,2pct. af BNP. Opjusteringen følger af et revideret metodegrundlag,jf. Økonomisk Redegørel-se,december 2011, mens færre offentlige udgifter isoleret set reducerer finanseffekten. Op-justeringen i 2012 fra 0,0 pct. af BNP til 0,4 pct. af BNP skyldes navnlig fremrykninger af in-vesteringer i kickstarten.I 2013 skønnes finanseffekten til -0,9 pct. af BNP. Den kontraktive finanspolitik afspejler denforudsatte normalisering af de offentlige investeringer samt skatte- og afgiftsstigninger i For-årspakke 2.0, genopretningsaftalen og finanslovsaftalerne for 2012. Den kontraktive finans-politik i 2013 dæmpes af aktivitetsvirkningen af investeringer i almene boliger og på energi-området mv. i kickstarten, som ikke medregnes i finanseffekten.
80
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
4.4
Strukturel saldo
Den strukturelle saldo viser stillingen på de offentlige finanser, når der er taget højde for virk-ningen af konjunkturer og andre midlertidige forhold,jf. boks 4.3.I perioden 2004-2008 bidrog konjunkturerne og udviklingen på de finansielle markeder til, atde faktiske overskud på de offentlige finanser var markant større end de skønnede strukturel-le overskud,jf. figur 4.8.Det skyldtes blandt andet ekstraordinært store provenuer fra pensi-onsafkastskatten i 2004 og 2005 samt den gunstige konjunkturudvikling i 2006-2008, dermidlertidigt bidrog til et større overskud på den faktiske saldo. I lyset af, at både beskæftigel-se og produktion ventes at være lavere end de strukturelle niveauer i 2009-2013, skønnes destrukturelle underskud i 2009-2013 at være mindre end underskuddene på den faktiske sal-do.Efter et overskud på den strukturelle saldo på 1,9 pct. af BNP i 2008 skønnes der underskudpå 0,5 pct. af BNP i 2009 og 1,5 pct. af BNP i 2010. Svækkelsen af den strukturelle saldo i2009 og 2010 afspejler den ekspansive finanspolitik.På baggrund af lavere udgifter til blandt andet offentligt forbrug og subsidier i Danmarks Sta-tistiks reviderede opgørelse af de offentlige finanser, er det strukturelle underskud i 2010nedjusteret fra 1,7 pct. af BNP i augustvurderingen til 1,5 pct. af BNP. I 2011 skønnes detstrukturelle underskud til -0,8 pct. af BNP og i 2012 til -0,9 pct. af BNP.I 2013 skønnes strukturel balance mellem udgifter og indtægter, og den strukturelle saldoventes således forbedret med 1½ pct. af BNP fra 2010 til 2013. Dermed efterleves henstillin-gen fra rådet af EU’s finansministre (ECOFIN) om, at Danmark gennemfører initiativer, dersikrer en styrkelse af den strukturelle saldo med 1½ pct. af BNP i årene 2011-13 samt bringerunderskuddet under 3 pct. af BNP i 2013.
Figur 4.8Faktisk og strukturel saldo 1995-2013Pct. af BNP6420-2-4-695969798990001020304050607080910111213Faktisk saldoStrukturel saldoPct. af BNP6420-2-4-6
Budgetoversigt 3December 2011
81
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Forbedringen fra 2010 til 2013 skal primært ses i sammenhæng med skatte- og afgiftsstig-ninger i Forårspakke 2.0, genopretningsaftalen og finanslovsaftalerne for 2012 samt en nor-malisering af de offentlige investeringer i 2013. Dertil kommer afdæmpede lønstigninger iOK11.Fra 2002 til 2013 skønnes den strukturelle saldo reduceret med knap 1 pct. af BNP,jf. tabel4.12.Det skal navnlig ses i sammenhæng med den ekspansive finanspolitik i 2009 og 2010. Iperioden fra 2002 til 2008 er den strukturelle saldo samlet set forbedret med 1� pct. af BNP,hvilket navnlig kan ses i sammenhæng med afviklingen af statsgælden, som har reduceretnettorenteudgifterne, samt et fald i den strukturelle ledighed.
Tabel 4.12Den strukturelle saldo (pct. af BNP), 2002-2013Strukturel saldoFinans-politik1)Pensions-afkastskatÆndring som følge afNetto-rente-udgifterNordsø-indtægterSpecielle-poster2)Andreforhold
Niveau
Årlig ændr.
200220032004200520062007200820092010201120122013I alt
0,91,41,12,01,92,11,9-0,5-1,5-0,8-0,90,00,5-0,30,9-0,10,2-0,2-2,4-1,00,7-0,10,9-0,90,0-1,5-0,4-0,70,0-0,4-2,2-1,00,90,01,7-3,60,00,00,00,00,00,00,10,00,00,00,00,10,30,30,30,20,20,10,10,10,00,0-0,11,50,20,10,20,10,10,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,10,30,10,10,0-0,10,0-0,1-0,1-0,10,00,00,0-0,2-0,10,70,4-0,3-0,7-0,30,2-0,1-0,2-0,2-0,5-0,9
1)2)
Bidraget fra finanspolitikken afviger som følge af metodeforskelle fra finanseffekten.De specielle poster indeholder blandt andet diverse drifts- og kapitaloverførsler (netto) herunderblandt andet offentlige overførsler til udlandet.Kilde:Økonomisk Redegørelse,december 2011.
I 2013 ventes den strukturelle saldo forbedret med 0,9 pct. af BNP, hvilket skal ses i sam-menhæng med forudsatte finanspolitiske stramninger på 1� pct. af BNP.
82
Budgetoversigt 3December 2011
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Boks 4.3Den strukturelle budgetsaldoSaldoen på de offentlige finanser afhænger af konjunktursituationen. I perioder med høj økonomisk vækststiger de offentlige indtægter fra skatter og afgifter således relativt meget, mens overførselsudgifterne haren tendens til at falde – primært som følge af faldende ledighed.Potentialet for en gunstig udvikling i den faktiske offentlige saldo er derfor større i en højkonjunktur med fal-dende ledighed og stigende beskæftigelse end i en periode med stigende ledighed og faldende beskæfti-gelse.Den strukturelle saldo opgøres som den faktiske offentlige saldo korrigeret for det positive eller negative bi-drag fra konjunkturerne og angiver dermed stillingen på de offentlige finanser renset for den givne konjunk-tursituation. Forskellen mellem den faktiske og den strukturelle saldo afhænger af, hvor mange ledige res-sourcer der er i økonomien. Den strukturelle saldo er derfor blandt andet bestemt af finanspolitikkensstramhedsgrad og den skønnede strukturelle ledighed.Udover bidrag fra konjunkturerne korrigeres der i beregningen af den strukturelle saldo også for indflydelsenaf særlige forhold, som ikke er direkte knyttet til konjunkturudviklingen, men som kan have betydeligog varierende indflydelse på de offentlige finanser fra år til år. Det drejer sig især om pensionsafkastskatte-provenuet, der afhænger af udviklingen i aktie- og obligationskurserne, hvorfor provenuet kan fluktuere me-get kraftigt, selskabsskatteprovenuet, herunder fra Nordsø-aktiviteterne, samt udviklingen i de offentligedrifts- og kapitaloverførsler.
Budgetoversigt 3December 2011
83
KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
Chapter 5
5.Nyt kapitel
English summary
The financial turmoil caused by the international debt crisis has continued during recentmonths, and the IMF, OECD and the European Commission have reduced their growth fore-casts considerably.On this background expected GDP growth for 2011 has been reduced to 1 per cent in 2011and 2012 compared to 1.3 per cent in 2011 and 1.8 per cent in 2012 in the August projection.In 2013 growth in GDP is expected to 1.4 per cent. The weaker growth prospects in connec-tion with lower expected private consumption and employment contributes to larger generalgovernment budget deficits.In 2011 the general government budget deficit is estimated to approx. DKK 71�bn corre-sponding to 4.0 per cent of GDP, and the deficit in 2012 is estimated to DKK 100�bn or 5.5per cent of GDP. In 2013 the budget deficit is estimated to DKK 48�bn corresponding to 2.6per cent of GDP.The structural budget balance is estimated to be strengthened by 1½ per cent of GDP from2010 to 2013. Thereby Denmark will meet the recommendation by the ECOFIN to reduce thedeficit below 3 per cent of GDP.The budget for 2012 includes new initiatives of DKK 9½bn, which is fully financed by tax in-creases, use of general reserves and other measures. New initiatives include improved con-ditions for unemployed, measures to reduce youth unemployment and increases in certainsocial assistance allowances. Further, additional means are allocated to the health sector aswell as to research and education.In order to support growth and employment, investments of nearly DKK 11bn in 2012 andDKK 8bn in 2013 is brought forward as a part of aKick-startof the Danish economy,cf. table5.1.The fiscal stimulus package includes advanced public investment in e.g. roads, schoolsand hospitals as well as renovation of social housing and new investments in energy etc.
Budget Outlook 3December 2011
85
Chapter 5
English summary
Table 5.1New investments and investments brought forward in 2012 and 2013DKK bnRoads, railways and coastal protectionMunicipal investments in schools, day care centres etc.Regional investments in hospitals, new equipment etc.Renovation in social housingEnergy investmentsInvestments in the Copenhagen toll ringTotal investments20121.63.91.82.11.3-10.72013-0.81.0-1.65.40.88.02012-130.81)4.91)1.81)3.76.70.818.7
1)
Public investments that have been brought forward are offset by a reduction in the public invest-ment level from 2014-2020.
Public investments are expected to increase to DKK 46�bn in 2012, but will be reduced toDKK 36�bn as part of the fiscal consolidation of the public finances public investments.
5.1
General government finances
The estimates for the general government finances in 2011 and 2012 are based on the shortterm projections for the Danish economy, cf.Economic Survey,December 2011.In addition the estimates for 2011 are derived from the central government budget for 2011,an updated status for the central government spending in 2011, the local government budg-ets for 2011 and the quarterly national accounts for the 3rd quarter 2011. With respect to2012 the estimates are based on the central and local government budgets for 2012. For2013 the estimates are primarily based on the short term projections, theReform Agenda2020and the central government budget for 2012.According to revised data on general government finances from Statistics Denmark, the gen-eral government deficit amounted to DKK 47½bn in 2010 or 2.7 per cent of GDP,cf. table5.2.
86
Budget Outlook 3December 2011
Chapter 5
English summary
Table 5.2General government budget balance, 2006-20132006DKK bn, current pricesAugust 2011December 2011- Central government- Local governments- Social fundsDecember 2011 (per cent of GDP)82.382.389.7-7.80.35.081.481.485.8-4.50.04.856.957.665.2-7.3-0.33.3-46.5-45.9-33.4-11.0-1.5-2.8-48.3-47.4-44.1-3.2-0.2-2.7-68.2-71.2----4.0-84.5-100.7----5.5-33.9-48.2----2.62007200820092010201120122013
Note: The specification of the central and local government budget balances does not fully reflect that thecentral government, through transfers to the local governments, bears the risk of fluctuations in ex-penditure and revenues due to the business cycle.
In 2011 the general government budget deficit is estimated at DKK 71�bn corresponding to4.0 per cent of GDP, and the deficit in 2012 is estimated at DKK 100�bn or 5.5 per cent ofGDP. In 2013 the budget deficit is estimated at DKK 48�bn corresponding to 2.6 per cent ofGDP.The weakening of the general government budget balance since 2008 is primarily due to theinternational economic crisis and expansionary fiscal policy in 2009 and 2010. Fiscal policy isalso eased in 2012 due to theKick-startand the possibility to leave the early retirementscheme and cash the payments without taxes.Compared to the short term projection in August 2011 the deficit on the general governmentbudget balance in 2010 is adjusted downwards by DKK 1bn according to revised data fromStatistics Denmark,cf. table 5.2.The revision covers among other things lower public con-sumption, investments and subsidies, which is counteracted by lower revenues from the pen-sion yield taxation.In 2011 and 2012 the expected budget deficit is upward adjusted by DKK 3bn and DKK16�bn compared to the August estimates primarily reflecting weak cyclical conditions. Reve-nues from corporate taxes, personal taxes and labour market contribution as well as VAT andother duties has been adjusted downwards by DKK 14bn in 2011 and DKK 12.6bn in 2012,cf. table 5.3.Furthermore, public investment expenditures are increased by DKK 6�bn in2012 since August due to the fiscal stimulus packageKick-start.
Budget Outlook 3December 2011
87
Chapter 5
English summary
Table 5.3Revision of the general government budget balance from August to December2010DKK bn, current pricesNorth Sea oil and gas exploration activitiesCorporate taxes excluding North Sea oil and gas exploration activitiesPension yield taxationLabour market contributionPersonal taxes etc.Value Added TaxVehicle registration taxOther taxes and dutiesPublic consumption expendituresPublic investment expendituresIncome transfersNet interest expenditures and dividendsSubsidiesBank and credit packagesOther expenditures and revenuesTotal revision of general government budget balance2.40.90.30.2-5.5-0.40.6-0.10.0-0.11.50.5-0.5-0.22.22.3-6.37.1-0.6-4.0-1.4-1.0-1.72.50.91.70.50.1-3.90.6-3.11.4-5.70.7-1.3-2.1-2.4-1.60.71.6-6.8-3.81.7-1.43.2-0.4-16.220112012
Note: Negative numbers imply reductions of the surplus due to reduced revenues or increased expendi-tures, and positive numbers imply increases in the surplus due to increased revenues or decreasedexpenditures.
Revenuesfrom the North Sea activitiesare upward adjusted by DKK 2�bn in 2011 and byDKK 1½bn in 2012 compared to the August projection reflecting an upward adjustment of theexpected oil and gas production level in 2011 and of the oil price in 2012.Corporate taxes excluding North Sea oil and gas exploration activitiesare downward ad-justed by DKK 6�bn in 2011 and DKK 5�bn in 2012 compared to the August projection. Thisreflects new data on payments of corporate taxes in 2011 showing significantly lower corpo-rate tax revenues than previously expected. Due to weaker cyclical condition corporate taxrevenues are downward adjusted in 2012 as well.The revenues fromthe pension yield taxationare upward adjusted by DKK 7bn in 2011 re-flecting lower expected interest rates in 2011 and increasing returns on bonds and derivates.The upward adjustment by �bn in 2012 is primarily due to a downward adjustment in thestock of negative tax from 2011, which can be deducted in the pension yield taxation in 2012.
88
Budget Outlook 3December 2011
Chapter 5
English summary
The revenues fromlabour market contributionare downward adjusted by DKK ½bn in 2011and by DKK 1�bn in 2012 due to a lower expected employment level and lower expectedwage increases in both the private and public sector.Revenues frompersonal taxes etc.are downward adjusted by DKK 4bn in 2011 and DKK2bn in 2012 reflecting lower expected wage increases and a downward adjustment in theemployment level by approx 25,000 persons in 2011 and approx 36,000 persons in 2012. In2012 the revenue from personal taxes increases by DKK 2bn because of the ceiling on pen-sions with annuity payments, which implies an advance of future tax payments.The revenues from theValue Added Tax (VAT)are downward adjusted by DKK 1½bn in2011 and by DKK 2½bn in 2012 following a downward adjustment in the expected privateconsumption.Revenues from thevehicle registration taxare downward adjusted by DKK 1bn in 2011 andby DKK 1½bn in 2011 primarily reflecting a lower expected private car sale.Other taxes and dutiesare downward adjusted by DKK 1�bn in 2011, but upward adjustedby DKK �bn in 2012. The private consumption is downward adjusted both in 2011 and 2012,while higher duties on unhealthy food, alcohol, cigarettes and air pollution increases therevenues by DKK 2bn in 2012.Nominalpublic consumptionexpenditures are downward adjusted by DKK 2½bn in 2011 andDKK 1½bn in 2012. In 2011 the adjustment primarily reflects reduced expenditures on activelabour market policy and on military equipment. In 2012 the downward adjustment reflectslower budgeted consumption expenditures in local governments than agreed upon in June,whereas the central government budget for 2012 includes additional public consumption ofDKK 2½bn in 2012 primarily reflecting initiatives in the health sector and increased funds forresearch and education.The nominal level ofpublic investmentexpenditures are downward adjusted by DKK 1bn in2011 based on lower expected road investments and lower regional investments. The up-ward adjustment of DKK 6�bn in 2012 is due to the fiscal stimulus packageKick-start,whichincludes public investments in roads, schools, hospitals etc.Expenditures onincome transfersis downward adjusted by DKK 1�bn in 2011 primarily dueto a downward adjustment of expenditures on pensions and early retirement of DKK 1�bn. In2012 expenditures on income transfers are upward adjusted by DKK 3�bn reflecting higherexpenditures for unemployment benefits and social assistance of DKK 3½bn due to higherunemployment in 2012 and additional expenditures in the political agreement on the centralgovernment budget for 2012.Expenditures onsubsidiesare largely unchanged in 2011 and upward adjusted by DKK1½bn in 2012 primarily reflecting an agreement to maintain the high 2011-level of vocationaltraining places in 2012 and 2013.
Budget Outlook 3December 2011
89
Chapter 5
English summary
Net interest expenditures and dividendsare adjusted downwards by DKK ½bn in 2011 andby DKK 1�bn in 2012, which among other things reflects a lower expected interest rate level.Revised estimates ofBank and credit packagesincrease the public deficit by DKK 4bn in2011 and reduce the deficit by 3�bn in 2012. This reflects that losses on individual govern-ment guarantees are dated to 2011, while the losses in August were dated to 2012.Adjustments ofother expenditures and revenuesare expected to affect the general govern-ment budget balance positively by DKK ½bn in 2011 and negatively by DKK ½bn in 2012.Contributions to EU are lowered by DKK �bn annually in 2011 and 2012, while capitaltransfers have been adjusted upwards by DKK ½bn in both years due to repayment of prop-erty taxes. In addition there has been an upward adjustment of repayment of early retirementcontributions by DKK ½bn and expenditures on railway investments in Banedanmark by DKK�bn in 2012.The expenditure burden, i.e. the ratio of government expenditure to GDP, is estimated at 55�per cent of GDP in 2013, which reflects an increase of 5 percentage points since 2006,cf. ta-ble 5.4.The increase primarily reflects a higher level of public consumption relative to GDP of2½ percentage points from 2006 to 2013,cf. annex 2.In the same period the revenue burdenis expected to decrease by 2½ percentage points primarily due to a lower tax burden.
Table 5.4Expenditure, tax and revenue burden, 2006-2013Diff.2006-2013
2006Per cent of GDPExpenditure burden1)Tax burdenRevenue burden1)50.649.855.7
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
50.049.154.8
50.647.953.9
56.747.854.0
56.447.753.7
56.946.552.9
57.846.652.3
55.747.653.2
5.1-2.2-2.5
1)
The specification of total public expenditures and revenues deviates from the specification from Sta-tistics Denmark. Total public expenditures reflect public consumption, which includes revenuesfrom sales and calculated depreciation expenditure, and total revenues include calculated deprecia-tion. The specification of public expenditure from Statistics Denmark does not include public sales,which are included in total revenues, and calculated depreciation is not included in public expendi-tures and revenues in the specification from Statistics Denmark. Thus, the expenditure and revenueburdens differ from the ascertained burdens based on the specifications according to StatisticsDenmark.
From 2008 to 2010 the expenditure burden is expected to increase from 50.6 per cent ofGDP in 2008 to 56.4 per cent of GDP in 2010. The significant increase is reflecting a higherlevel of public consumption relative to GDP, higher income transfers and a reduction of GDPas a result of the weak cyclical condition.
90
Budget Outlook 3December 2011
Chapter 5
English summary
From 2010 to 2012 the expenditure burden is expected to increase further by 1½ percentagepoint to 57� per cent of GDP in 2012 primarily reflecting the repayments in 2012 of early re-tirement contributions that increases the public deficit by about 1 per cent of GDP.The tax burden is largely unchanged from 2009 to 2011, but is expected to increase by 1.1percentage points from 2011 to 2013. Primarily due to theSpring Package 2.0personal taxesare reduced by � per cent of GDP from 2006 to 2011, but are again increased by � per centfrom 2011 to 2013 due to tax increases in theFiscal Consolidation Agreement.Detailed information about the expenditure, tax and revenue burden can be found in annex 2.
5.2
Fiscal stance
Thefiscal effectis an indicator of fiscal policy stance. The fiscal effect measures the impactof fiscal policy changes on economic activity.The fiscal effect is estimated to -0.2 per cent of GDP in 2011, 0.4 per cent of GDP in 2012and -0.9 per cent in 2013,cf. table 5.5.
Table 5.5Fiscal effect, 2007-20132007Per cent of GDPExpendituresRevenuesFiscal effect, incl. early retirementcontributionsSpecial pension scheme (SP)0.10.00.10.00.00.10.90.21.10.30.20.30.50.0-0.1-0.1-0.2-0.20.30.11)0.4--0.6-0.31)-0.9-200820092010201120122013
1)
Incl. early retirement contributions.
The fiscal tightening in 2011 primarily follows from theFiscal Consolidation Agreementin-cluding moderate growth in public consumption and tax increases.The ease of fiscal policy in 2012 reflects the fiscal stimulus packageKick-startand to the re-payments of the early retirement contributions. Tax increases in the agreement on the centralgovernment budget for 2012 has a tightening effect.Compared to the short term projection in August 2011 the fiscal effect in 2011 is upward ad-justed from -0.3 per cent of GDP to -0.2 per cent of GDP. The adjustment is due to a revisionof the calculation methods,cf. Economic survey,December 2011, while less public spending
Budget Outlook 3December 2011
91
Chapter 5
English summary
in isolation reduces the fiscal effect. The upward adjustment in 2012 from 0.0 per cent to 0.4per cent is primary due to theKick-start.Fiscal policy is expected to have a negative effect on the economic activity in 2013 at -0.9 percent. The tightened fiscal policy reflects an assumed normalization of the public investmentlevel and tax increases in theSpring Package 2.0, The Fiscal Consolidation Agreementandthe central government budget for 2012. The contractive fiscal policy in 2013 is eased by theimpact on activity from investments in social housing and energy in theKick-start,which isnot included in the fiscal effect.
5.3
Structural budget balance
The structural budget balance is the actual general government balance adjusted for the es-timated impact on the budget from the cyclical position of the economy and other temporaryfactors.The structural budget balance is estimated at 1.9 per cent of GDP in 2008, -½ per cent ofGDP in 2009 and -1½ per cent of GDP in 2010. The weakening of the structural balance in2009 and 2010 is due to the expansionary fiscal policy.The structural budget deficit is estimated to 0.8 per cent of GDP in 2011 and 0.9 per cent ofGDP in 2012.In 2013 structural balance between expenditures and revenues is estimated. The structuralbudget balance is estimated to be strengthened by 1½ per cent of GDP in 2011-2013.Thereby Denmark will meet the recommendation by the ECOFIN to reduce the deficit below 3per cent of GDP.In
Figure 5.1Actual and structural balance 1995-2013Per cent of GDP6420-2-4-695969798990001020304050607080910111213Actual budget balanceStructural budget balancePer cent of GDP6420-2-4-6
92
Budget Outlook 3December 2011
Chapter 5
English summary
In 2004-2008 both cyclical conditions and the development in the financial markets contrib-uted to higher actual budget surpluses compared to the calculated structural surpluses,cf.figure 5.1.Extraordinarily large surpluses from the pension yield taxation in 2004 and 2005 aswell as favourable cyclical conditions in 2006-2008 contributed to higher actual surpluses. Inlight of both employment and production being estimated lower than their structural levels in2009-2013, the estimated actual deficit is higher than the structural budget deficit in 2009-2013.From 2002 to 2013 the estimated structural budget balance was reduced by 1 per cent ofGDP,cf. table 5.6.From 2002 to 2008 the structural budget balance is strengthened by 1 percent of GDP primarily reflecting lower net interest rate expenses due to reductions in centralgovernment debt and a decline in structural unemployment. Expansionary fiscal policy in2009 and 2010 on the other hand has reduced the structural budget balance considerably.
Table 5.6Structural budget balance (per cent of GDP), 2002-2013StructuralBalanceYearlychangeFiscalpolicy1)Pensionyieldtaxation
Change due toNetInterestNorthSea oiland gasSpecialitems2)
Level
Other
200220032004200520062007200820092010201120122013Total
0.91.41.12.01.92.11.9-0.5-1.5-0.8-1.00.00.5-0.30.9-0.10.2-0.2-2.4-1.00.7-0.21.0-0.90.0-1.5-0.4-0.70.0-0.4-2.2-1.00.90.01.7-3.60.00.00.00.00.00.00.10.00.00.00.00.10.30.30.30.20.20.10.10.10.00.0-0.11.50.20.10.20.10.10.1-0.1-0.1-0.10.0-0.10.40.10.10.0-0.10.0-0.1-0.1-0.10.00.00.0-0.2-0.10.70.4-0.3-0.7-0.30.2-0.1-0.2-0.2-0.5-1.1
1)2)
Due to different methods of calculation the fiscal policy effects differ from the effects used in thecalculation of the fiscal effect.Special items include among other things various net current and capital transfers.
Budget Outlook 3December 2011
93
Chapter 5
English summary
5.4
Central government finances
The deficit on the central government budget is estimated at DKK 87�bn in 2012 on the cur-rent, investment and lending account – the so-called CIL-account1– corresponding to 4.8 percent of GDP,cf. table 5.7.The CIL-account deficit in 2011 is estimated at DKK 49�bn corre-sponding to 2.8 per cent of GDP.
Table 5.7CIL-account, 2011-20122011August DecemberDKK bn, current pricesTotal revenuesTotal expenditures643.0686.5634.3683.6-8.7-2.9614.9694.7616.7704.41.89.7Diff.Budgetproposal2012BudgetDiff.
CIL-account
-43.5
-49.3
-5.8
-79.8
-87.7
7.9
CIL-account (per cent of GDP)
-2.4
-2.8
-0.3
-4.3
-4.8
-0.4
The higher CIL-account deficit in 2011 compared to the August estimate reflects lower reve-nues of DKK 8�bn and lower expenditures of DKK 3bn. The former is primarily due to lowerestimated revenues from corporate and pension yield taxation, personal taxes and VAT. Thelower net expenditures in 2011 include reduced expenditure on national defence and lowerpensions.The increase in the CIL-account deficit in 2012 compared to 2011 reflects reduced centralgovernment revenues and higher expenses. Revenues are reduced primarily due to lower es-timated revenues from pension yield taxation and repayment of early retirement contributions.The higher expenditures include costs of shutting down activities in the North Sea which areaccounted for in 2012, but the actual payments will be made at a later stage.The CIL-account is affected by one-off measures from year to year.cf. figure 5.2.Correctedfor one-off measures etc., the CIL-account deficit is estimated at DKK 68½bn in 2011 andDKK 59½bn in 2012 corresponding to -3.8 per cent of GDP in 2011 and -3.2 per cent of GDPin 2012.
1
The CIL-account differs from the national account based on the central government balance with respect to theaccruals concept (e.g. taxes), the treatment of financial transactions etc. In addition, some institutions that arepart of the central government accounts are not considered part of the central government sector in the nationalaccounts, and some institutions that are not part of the central government accounts are considered part of thecentral government sector.
94
Budget Outlook 3December 2011
Chapter 5
English summary
The correction of the CIL-account in 2011 is primarily due to the change in the timing of taxpayments from the pension yield taxation, for which revenues in 2010 are not paid until 2011.The correction for one-off measures in the CIL-account in 2012 primarily reflects to expectedrepayment of early retirement contributions and lower revenues from pension yield taxation.
Figure 5.2Central government CIL-account 1997-2012Per cent of GDP86420-2-4-697989900010203040506070809101112CIL-accountCIL-account, per cent of GDPCIL-account (exd. one-off measures etc.)CIL-account, per cent of GDP (exd. one-off measures etc.)DKK bn, current prices16012080400-40-80-120
5.5
Central government financing requirement anddebt
Central government debt measured as a percentage of GDP is estimated to increase from 22per cent of GDP in 2010 to 27 per cent of GDP in 2012 corresponding to an increase of 5percentage points,cf. table 5.8.Measured in nominal terms central government debt is esti-mated to increase from DKK 386�bn in 2010 to DKK 494�bn in 2012 corresponding to anincrease of DKK 108bn over the two years.The increase in debt from 2010 to 2012 primarily reflects the central government deficit.
Budget Outlook 3December 2011
95
Chapter 5
English summary
Table 5.8Central government debt, 2010-2012Diff.2010-12
2010End of year nominal value, DKK bn(current prices)Domestic debtForeign debtThe central government’s account in DanmarksNationalbank1)Fund holding of bonds2)
2011
2012
576.4114.7-177.1-127.8
643.8113.6-217.8-124.2
618.491.2-99.3-116.0
42.0-23.577.811.8
Central government debt DKK bnCentral government debt per cent of GDP
386.322.0
415.523.2
494.326.9
108.04.9
1)
2)
The central government’s account in Danmarks Nationalbank is measured according to the centralgovernment accounts for 2010, while the account for 2011 and 2012 is measured according to themonthly balance of Danmarks Nationalbank.The holding of bonds by the funds as well as their deposits in Danmarks Nationalbank are included.
The annual change in central government debt (net of capital gains and borrowing) corre-sponds to the net balance. The difference between the net balance and the CIL-account re-flects among other things cash flows and central government relending.The net financing requirement in 2011 amounts to DKK 33bn,cf. table 5.9.Compared to theestimate in August there is a downward adjustment of the financing requirement of DKK 5bnprimarily reflecting a lower deficit on the CIL-account.In 2012 the net financing requirement is estimated at DKK 79bn reflecting an expected deficiton the CIL-account of DKK 87�bn.
96
Budget Outlook 3December 2011
Chapter 5
English summary
Table 5.9CIL-account and net financing requirement. 2010-20122010FinalDKK bn (Current prices)CIL-accountTotal relendingDifferences between posted revenuesand expenditures and cash flowNet financing requirement(-net balance)-88.71.1-6.193.7-43.56.2-0.738.0-49.35.311.033.0-79.8-0.94.576.2-87.7-2.811.778.92011August December2012BudgetproposalBudget
The financing requirement is equivalent to the net financing requirement, which depends inparticular on central government deficit plus repayment of short and long term debt. The fi-nancing requirement can be met through borrowing or by drawing on the central governmentaccount.The domestic financing requirement is estimated at DKK 123bn in 2011 and DKK 179bn in2012. The upward adjustment of DKK 1bn compared to the August estimate reflects largerrepayments of long term domestic debt while less net financing requirement count in the op-posite direction,cf. table 5.10.In 2012 the upward adjustment of DKK 2bn reflects the oppo-site situation of 2011 with a larger domestic requirement and less repayments of debt.
Table 5.10Domestic financing requirement 2011 and 20122011DKK bnNet domestic financingrequirementRepayment of long term debt1)Repayment of treasury bills2)August395725December3365252012Budget proposal776040Budget805544
Domestic financingrequirement
122
123
177
179
1)2)
Repayment of long term debt includes the net purchase of bonds by funds, net payments from cur-rency swaps and acquisitions beyond the year.Repayment of treasury bills corresponds to outstanding in the program at the beginning of the year.
Budget Outlook 3December 2011
97
Chapter 5
English summary
The domestic financing requirement in 2012 is estimated at DKK 179bn,cf. table 5.10.Theupward adjustment of DKK 2bn is primarily due to a large net financing requirement andlower repayments of long term debt.The foreign financing requirement for 2011 is unchanged compared to the estimate in Augustof DKK 37bn,cf. table 5.11.The foreign financing requirement for 2012 is estimated at DKK36bn and is caused by lower repayment of long term debt.
Table 5.11Foreign financing requirement 2011 and 20122011DKK bnNet foreign net financingrequirementRepayment of long term debt1)Repayment of treasury bills2)August-1335December-13352012Budgetproposal-1335Budget-1325
Foreign financing requirement
37
37
36
36
1)2)
Repayment of long term debt includes the net purchase of bonds by funds, net payments from cur-rency swaps and acquisitions beyond the year.Repayment of treasury bills corresponds to outstanding in the program at the beginning of the year.
5.6
Bank and credit packages
Through bank and credit packages the government has provided guarantees and loans to thefinancial sector. The latest report shows that revenues from bank and credit packages arelikely to exceed the expected losses related to the bankruptcies.In the general government budget balance, gains and losses are registered in the year theyare dated to. Bank and credit packages are estimated to reduce the general governmentbudget balance by DKK 1½bn in 2011 and strengthen the balance with DKK 4bn in 2012 inthe December projection,cf. table 5.12.
98
Budget Outlook 3December 2011
Chapter 5
English summary
Table 5.12Effect of bank and credit packages on the general government budget balance in 2011 and 2012DKK bnThe Credit Package- Net interest revenues- Losses on capital injections20110.52.9-2.420122.62.6-
Individual guarantees- Commission- Losses on guarantees
-2.01.6-3.6
1.31.3
Bank Package 1 and Roskilde Bank- Dividends from Finansiel Stabilitet A/S regardingBank Package 1- Reduction of guarantees regarding losseson Roskilde Bank
0.0
-
4.6-4.6
--
I alt
-1.5
3.9
With the credit package from January 2009 the government has provided hybrid core capitalinjections of DKK 46bn to 43 institutions. The net interest revenues of the credit package areestimated to approx. DKK 3bn in 2011 and approx. DKK 2½bn in 2012. Capital injections inEIK Bank P/F, EIK Bank Denmark A/S and Amagerbanken A/S, Fjordbank Mors A/S and MaxBank A/S of DKK 2½bn are considered lost in 2011.At the end of 2010 the general government issued individual guarantees amounting to DKK194bn. The government receives a commission of 0.8-1.35 per cent a year, and thepayments are estimated at DKK 1½bn in 2011 and 1�bn in 2012. Regarding the individualgovernment guarantees a loss of 3½bn in 2011 is estimated in relation to AmagerbankenA/S, Fjordbank Mors A/S and Max Bank A/S.With the bank package from October 2008 the government guaranteed all deposits andunsecured claims in Danish banks, which are members of the Private ContingencyAssociation. The bank package expired in September 2010, and preliminary estimatesindicate a surplus from the package, which is expected to be gradually transferred to thegovernment from Finansiel Stabilitet A/S. Based on the annual accounts for 2010 FinansielStabilitet A/S has estimated a possibility to distribute dividends to the government at the sizeof DKK 4½bn. These dividends are used to reduce losses related to Roskilde Bank.The effect on the CIL-account corresponds to the effects on the general governmentfinances,cf. table 5.13,while the effect on the net cash balance of bank and credit packagesdiffers from the effect on the general government finances. The net cash balance reflects the
Budget Outlook 3December 2011
99
Chapter 5
English summary
net payments and relendings from the government to Finansiel Stabilitet A/S and the capitalinjections to credit institutions. The capital injections reduced the net cash balance in 2009,while repayments of loans improve the net cash balance in 2011 and 2012. Bank and creditpackages are expected to improve the net cash balance by DKK 17�bn in 2011 and DKK13bn in 2012.
Table 5.13Effect of bank and credit packages on the CIL-account and the net cash balance in 2011 and 2012
2011The Credit Package- Net interest revenues- Losses on capital injections0.52.9-2.4
20122.62.6-
Individual government guarantees- Provision- Losses on guarantees
-2.01.6-3.6
1.31.3
Bank Package 1 and Roskilde Bank- Revenue from Finansiel Stabilitet wit respect to Bank Package 1- Reduction of the guarantee against lossesregarding Roskilde Bank
0.0
-
4.6-4.6
--
Effects on the CIL-account
-1.5
3.9
Relending etc.- Capital injections derived from The CreditPackage- Finansiel Stabilitet A/S2.510.29.20.0
Stock movements and accruals- Losses on capital injections- Losses on guarantees2.43.6
The Effect on the net cash balance
17.2
13.1
100
Budget Outlook 3December 2011
Chapter 5
English summary
Annex 1Table 1General government finances, 2010-20122010Aug.DKK bn.Current pricesPublic consumptionIncome transfersInvestmentInterest expenditureSubsidiesOther expenditures1)Total expenditure511.7303.137.937.047.058.2994.9510.2303.737.337.044.857.0990.0-1.50.5-0.50.0-2.2-1.2517.5314.141.339.644.861.2515.0312.440.439.344.764.8-2.5-1.7-0.9-0.3-0.13.5529.2324.540.036.345.678.5527.6328.346.834.747.076.5-1.63.86.8-1.51.4-2.06.8Dec.Diff.Aug.2011Dec.Diff.Aug.2012Dec.Diff.
-4.9 1018.5 1016.6
-1.9 1054.1 1060.9
Personal incometaxes2)Labour marketContributionsCorporate taxesPension yield taxationVATVehicle registration taxOther dutiesOther taxes3)
357.281.247.742.2173.214.2105.417.728.233.845.8946.6
358.280.848.236.7173.114.2105.417.728.033.946.4942.6
1.0-0.40.4-5.5-0.10.00.00.0-0.20.20.6-4.0
370.581.354.94.9179.115.8110.218.229.234.551.9950.4
366.580.750.212.0177.814.8108.718.229.434.552.7945.4
-4.0-0.6-4.77.1-1.4-1.0-1.60.00.20.10.8-5.0
381.083.359.34.6185.917.6112.018.129.635.542.4969.6
378.982.054.95.3183.516.1112.518.329.835.543.3960.2
-2.1-1.3-4.40.7-2.4-1.60.50.20.20.00.9-9.4
Interest revenuesGross operatingsurplusOther revenues4)Total revenue
Budget Outlook 3December 2011
101
Chapter 5
English summary
Table 1 (continued)General government finances, 2010-20122010Aug.DKK bn.Current pricesGeneral governmentbudget balanceNet interestExpenditureGeneral governmentprimary balance5)-48.38.8-39.5-47.49.0-38.40.90.21.0-68.210.4-57.7-71.29.9-61.3-3.1-0.5-3.6-84.56.6-77.9-100.74.9-95.8-16.2-1.7-17.9Dec.Diff.Aug.2011Dec.Diff.Aug.2012Dec.Diff.
Note: The specification of total public expenditures and revenues deviates from the specification from Sta-tistics Denmark. Total public expenditures reflect public consumption, which includes revenuesfrom sales and calculated depreciation expenditure, and total revenues include calculated deprecia-tion. The specification of public expenditure from Statistics Denmark does not include public sales,which are included in total revenues, and calculated depreciation is not included in public expendi-tures and revenues in the specification from Statistics Denmark.1)Other expenditures include capital transfers, transfers to the Faroe Islands and Greenland and Dan-ish EU-contributions.2)Personal income taxes include withholding taxes, tax on imputed income from owner occupieddwellings, specific taxes from households, tax on estates of deceased persons and other personaltaxes.3)Other taxes include social security contributions (labour market supplementary pension scheme con-tributions. unemployment insurance contributions and early retirement contributions).4)Other revenues include profits from public enterprises, current and capital transfers from other do-mestic sectors and EU, and imputed (calculated) revenues such as contributions to civil servants’earned pension.5)The general government primary balance states the balance of the general government finances be-fore net interest expenditures.
102
Budget Outlook 3December 2011
Chapter 5
English summary
Annex 2Table 2Expenditure tax and revenue burden, 2006-2013Diff.2006-2013
2006Per cent of GDPPublic consumptionIncome transfersInvestmentInterest expenditureOther expenditureExpenditure burden1)25.915.62.02.24.950.6
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
26.015.21.92.04.950.0
26.515.01.91.85.450.6
29.817.02.02.25.756.7
29.117.32.12.15.856.4
28.817.52.32.26.156.9
28.817.92.61.96.757.8
28.517.81.91.85.655.7
2.62.20.0-0.40.75.1
Personal income taxes2)Labour marketContributionsPension yield taxationCorporate taxesValue added taxOther dutiesOther taxes3)Tax burden
21.24.40.84.410.37.81.049.8
21.54.50.33.810.47.61.049.1
21.34.60.53.310.17.21.047.9
22.34.80.52.310.16.81.047.8
20.44.62.12.79.97.01.047.7
20.54.50.72.89.97.11.046.5
20.74.50.33.010.07.21.046.6
21.24.40.63.29.97.40.947.6
0.00.1-0.2-1.1-0.4-0.3-0.2-2.2
Interest revenueOther non-tax revenueTariffs etc. to the EU4)Revenue burden1)
1.54.6-0.255.7
1.64.4-0.254.8
1.74.5-0.253.9
1.94.5-0.254.0
1.64.6-0.253.7
1.64.9-0.252.9
1.64.3-0.252.3
1.64.1-0.253.2
0.1-0.50.0-2.5
1)
The specification of total public expenditures and revenues deviates from the specification from Sta-tistics Denmark. Total public expenditures reflect public consumption which includes revenues fromsales and calculated depreciation expenditure and total revenues include calculated depreciation. Thespecification of public expenditure from Statistics Denmark does not include public sales which areincluded in total revenues and calculated depreciation is not included in public expenditures and reve-nues in the specification from Statistics Denmark. Thus the expenditure and revenue burden differfrom the ascertained burdens based on the specifications according to Statistics Denmark.
Budget Outlook 3December 2011
103
KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
Bilag 1
Bilag 1Nyt kapitel
Tabel 1Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1997-2012Mia. kr., årets priserFremrykning af selskabsskat, a conto-ordningKorrektion vedr. Nordsø-indtægterKorrektion vedr. afregning i 1999 af indkomstskat til kommunerne for 1997Afregning af indkomstskat til kommunerne for indkomståret 1995Likviditetsmæssige forskydninger vedr. den kommunale momsudligningsordningAfregning af feriepengeFeriefondens renteindtægterFremrykning af kildeskatteafregningAktiesalg, EKR KreditforsikringEtablering af Statens Ejendomsselskab1997 i alt8,9-0,30,1-2,40,24,70,18,80,30,220,7
Fremrykning af selskabs-, fonds- og kulbrintebeskatningenKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfregning af indkomstskat til kommunerne for indkomståret 1996Korrektion vedr. afregning i 2000 af indkomstskat til kommunerne for 1998Likviditetsmæssige forskydninger vedr. den kommunale momsudligningsordningScandlinesSalg af aktier i TeleDanmarkOmlægning af statslige aktiverHarmoniseret afregning af lønsumsafgiftBetalingsregler for elafgift (inkl. momseffekt)1998 i alt
1,6-1,2-1,30,11,00,530,91,90,70,534,7
Budgetoversigt 3December 2011
105
Bilag 1
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1997-2012Mia. kr., årets priserFremrykning af selskabs-, fonds- og kulbrintebeskatningenKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfregning af indkomstskat til kommunerne for indkomståret 1997Korrektion vedr. afregning i 2001 af indkomstskat til kommunerne for 1999Korrektion vedr. afregning i 2001 af kapitalpensionsafgift til kommunerne for 1999Likviditetsmæssige forskydninger vedr. den kommunale momsudligningsordningAftale med Naturgas Syd og DONGKapitalindskud i COMBUSAcontoindbetaling vedr. Dansk TipstjenesteSalg af statslige aktiverPinsepakken1999 i alt5,2-1,9-0,10,1-0,30,2-1,4-0,30,71,3-0,72,9
106
Budgetoversigt 3December 2011
Bilag 1
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1997-2012Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfregning af indkomstskat til kommunerne for indkomståret 1998Korrektion vedr. afregning i 2002 af personskat mv. til kommunerne for 2000Korrektion vedr. afregning i 2002 af kapitalpensionsafgift til kommunerne for 2000Likviditetsmæssige forskydninger vedr. den kommunale momsudligningsordningPinsepakkenOverdragelse af statshavneKapitaludtræk fra Post DanmarkEkstraordinær indfrielse af saneringslån (Københavns kommune)Ekstraordinært udbytte fra PostDanmark og DSBFrivillige indbetalinger af personskatOpløsning af Dansk EksportfinansieringsfondOmlægning af kredittider for momsen (inkl. afledt effekt på andre afgifter)Omlægning af kredittider for vandafgiftenAfvikling af ejendomsselskabet TOR I/SÆndring af procentgodtgørelseKraftvarmeværkers efterbetalingOverførsel fra Hypotekbankens reserverSalg af aktier i Københavns LufthavnTilbageførsel fra Danmarks Erhvervsfond2000 i alt2,7-3,41,91,32,80,8-0,90,8-0,70,30,50,20,40,212,40,2-1,00,50,31,00,90,221,5
Budgetoversigt 3December 2011
107
Bilag 1
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1997-2012Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfregning af indkomstskat til kommunerne for indkomståret 1999Afregning af kapitalpensionsafgift til kommunerne for indkomståret 1999Korrektion vedr. afregning i 2004 af personskat mv. til kommunerne for 2001Korrektion vedr. afregning i 2003 af kapitalpensionsafgift til kommunerne for 2001Likviditetsmæssige forskydninger vedr. den kommunale momsudligningsordningEkstraordinært aktieudbytte fra DONG m.fl.Stramning af momskredittider for store virksomhederAfskaffelse af importmomsOmlægning af momskredittider for landbrug (inkl. afledt effekt på andre afgifter)Stramning af kredittid for lønsumsafgiftPinsepakkenFrivillige skatteindbetalingerFastfrysning af personfradrag/nedsættelse af A-kassekontingentEkstraordinært bidrag til EU sfa. omlægning af kredittider for momsen i 2000Overdragelse af statshavneÆndret beskatning af husdyrbesætningerNaturgas Sjællands overgang til DONGUMTS-licenser – ekstraordinær indtægt i 2001 i forhold til den årlige indtægt 10 år fremIndbetaling fra DTU m.fl. vedr. overgang til selvejeTilbagebetaling af kantinemomsStatens forsknings- og uddannelsesbygningerAfregning vedr. told og landbrugsafgifter til EU (refusion af opkrævningsomkostninger)2001 i alt-11,87,90,7-0,1-0,32,10,1-0,71,014,4-1,90,50,31,16,3-1,2-0,5-0,10,4-0,20,71,8-0,3-0,6-0,419,2
108
Budgetoversigt 3December 2011
Bilag 1
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1997-2012Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfregning af personskat mv. til kommunerne for indkomståret 2000Afregning af kapitalpensionsafgift til kommunerne for indkomståret 2000Korrektion vedr. afregning i 2005 af personskat mv. til kommunerne for 2002Likviditetsmæssige forskydninger vedr. den kommunale momsudligningsordningPinsepakkeEkstraordinært bidrag til EU som følge af omlægning af kredittider for momsen i 2001Fastfrysning af personfradrag/nedsættelse af A-kassekontingentEU-formandskabStramning af kredittider for A-skat og arbejdsmarkedsbidragTilbagebetaling af kantinemomsOmlægning af statslige aktiverKonkurrenceevnepakke, lempelse af kredittid for mellemstore virksomhederMindreforbrug som følge af reduktion af videreførte midlerRegeringsinitiativer i forbindelse med FL02 og 100-dages programmetEkstraordinært låneafdrag fra DONGMindreudgift vedr. tjenestemandspensionerStatens forsknings- og uddannelsesbygningerAfregning vedr. told og landbrugsafgifter til EU (refusion af opkrævningsomkostninger)Tilbageførsel fra Danmarks Erhvervsfond2002 i alt-12,63,2-1,8-2,8-0,8-0,21,10,8-0,41,2-0,814,8-0,50,7-1,50,50,20,51,60,90,40,44,7
Budgetoversigt 3December 2011
109
Bilag 1
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1997-2012Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfregning af indkomstskat mv. til kommunerne for indkomståret 2000Afregning af kapitalpensionsafgift til kommunerne for indkomståret 2001Korrektion vedr. afregning i 2006 af personskat mv. til kommunerne for 2003Likviditetsmæssige forskydninger vedr. den kommunale momsudligningsordningModregning af regeringsinitiativer i forbindelse med FL02 og 100-dages programmetEkstraordinært udbytte fra DSBOmlægning af statslige aktiverÉn afregningskontoDONG ekstraordinært afdrag af lånOverførsel af midler fra HypotekbankenSupplerende engangsydelse til folkepensionisterGrænsehandelMedarbejderaktieordninger, jf. Coloplast-dommenTabt landsretskendelse vedr. momsopgørelse fra selvejende institutionerTilbagebetaling af kantinemomsTilkendt erstatning i Wanadoo-sagenEjendomssalg på ministerområderIndtægt fra salg af radio-sendetilladelser (P5 og P6)Teknisk omlægning vedr. SES, kontorejendommeFørtidig indfrielse af udviklingslån (Indien)Ekstraordinær tilbagebetaling af EU-bidrag for 2003Tilbageførsel fra Danmarks Erhvervsfond2003 i alt-5,97,5-6,0-0,3-0,1-2,11,8-0,20,21,03,50,40,3-0,4-0,3-1,0-0,1-0,10,10,10,10,20,50,60,50,4
110
Budgetoversigt 3December 2011
Bilag 1
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1997-2012Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfregning af personskat mv. til kommunerne for indkomståret 2001Udlodninger fra IØ og IFU samt afvikling af investeringsfonden for vækstmarkederTabt landsretskendelse vedr. momsopgørelse fra selvejende institutionerOverførsel af midler fra HypotekbankenEkstra bevilling til udbetaling af overarbejdeAftale vedrørende DUC’s olie- og gasindvindingKøb af Gastra A/SAktieudbytte fra Dong A/SEkstraordinært udbytte fra DSBOverdragelse af statens aktiepost i Orange HoldingTilbagebetaling af statsstøtteRekapitalisering af TV2/DanmarkTilbageførsel fra Danmarks Erhvervsfond2004 i alt10,7-2,0-2,4-2,11,4-0,10,5-0,12,0-1,11,10,10,11,1-0,80,79,1
Budgetoversigt 3December 2011
111
Bilag 1
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1997-2012Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfregning af personskat mv. til kommunerne for indkomståret 2002Likviditetsmæssige forskydninger vedr. den kommunale momsudligningsordningKøb og salg af bygninger og grunde mv.Overførsel af midler fra HypotekbankenStiftertilgodehavende i Købenshavns HavnUdbetalinger af opsparede midler til universiteterneSalg af statens BilinspektionSalg af Gastra A/SSalg af statens aktier i Bella Center A/SEkstraordinære udbytter under §28Salg af aktier i Post DanmarkIndfrielse af statslån til institutioner under § 20Engangsudgifter ifm. Overdragelse af skatteligningen til statenKapitalindskud i Bornholmstrafikken A/SIndtægter for omlægning af Danmarks SkibskreditfondTilbageførsel fra Danmarks Erhvervsfond2005 i alt21,40,62,40,2-1,40,12,20,7-0,80,51,10,10,81,40,6-0,5-0,20,40,430,0
Korrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfregning af personskat mv. til kommunerne for indkomståret 2003Omlægning af den kommunale momsudligningsordningOverførsel af midler fra HypotekbankenUdlodninger fra IØ og IFUEkstraordinære udbytter under §28Tilbageførelse fra Danmarks Erhvervsfond2006 i alt
4,6-1,57,52,1-5,90,10,30,71,69,6
112
Budgetoversigt 3December 2011
Bilag 1
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1997-2012Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterOmlægning af statslige aktiverUdlodninger fra IØ og IFUEkstraordinære udbytter under § 28Étårige puljerTilbageførsel fra Danmarks ErhvervsfondKompensation fra Esbjerg Kommune sfa., at staten overtager opgaver vedr. Esbjerg havnSalg af Scandlines2007 i alt-13,0-1,51,00,10,60,6-0,31,60,25,7-5,1
Korrektion vedr. pensionsafkastskat, inkl. kompensation for indeksobligationerSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterUdlodninger fra IØ og IFUKøb og salg af ejendomme og grundeEkstraordinære udbytter under § 28Tilbageførsel fra Danmarks ErhvervsfondMidlertidig obligatorisk opsparing på 1 pct. af de statslige driftsrammerEfterbetalt efterlønKapitalindskud i Danmarks GrundforskningsfondUdskydelser af statslige projekter og udgifterKapitalindskud i Eksportkreditfonden2008 i alt
-23,90,37,00,80,20,40,50,8-0,5-3,00,5-0,2-17,1
Budgetoversigt 3December 2011
113
Bilag 1
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1997-2012Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfgift af udbetalte SP-midlerØgede pensionsindbetalinger på baggrund af Forårspakke 2.0Udlodninger fra IØ og IFUTilbageførsel fra Danmarks ErhvervsfondMidlertidig obligatorisk opsparing på 1 pct. af de statslige driftsrammerNedlæggelse af FiskeribankenEt-årige puljerTilsagn vedr. nedlukning af aktiviteter i NordsøenUdskydelser af statslige projekter og udgifterHøjere EU-bidrag 2007-2009Mindreindtægt vedr. landbrugsstøtte som følge af EU-afgørelseSalg og køb af ejendomme og grundeKapitaludvidelse i SASKapitalindskud i VækstfondenKapitalindskud i Eksport Kredit FondenFusion af Post Danmark A/S og Posten ABCOP15Indtægter ved lukning af Skibsgarantifonden2009 i alt-9,56,4-3,017,1-2,10,20,3-0,90,3-1,7-3,0-0,1-1,1-0,70,2-0,6-0,5-0,42,2-1,00,12,1
114
Budgetoversigt 3December 2011
Bilag 1
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1997-2012Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfgift af udbetalte SP-midlerAfregning af personskat mv. til kommunerne for indkomståret 2007Udlodninger fra IØ og IFU (fundene § 06.11.21 og § 08.36.06)Tilbageførsel fra Danmarks ErhvervsfondÉtårige puljerKapitaludvidelse i SAS og aktiekøb i DONG mv.Omdannelse af Naviair til selvstændig offentlige virksomhedOverdragelse af gymnasier mv. i forbindelse med overgang til bygningsselvejeArbejdsmarkedets feriefondIndtægter fra individuelle garantier2010 i alt-27,2-2,0-3,71,20,90,10,2-0,6-2,0-1,22,70,60,5-30,6
Afregning af personskat mv. til kommunerne for indkomståret 2008Korrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterKompensation til kommunerne for tilbagebetaling af grundskyldUdlodninger fra IØ og IFUTilbageførsel fra Danmarks ErhvervsfondOvertagelse af DR's pensionskasseMidler fra Det Kommunale Momsfonds kapitalbeholdningÉtårige puljerKonvertering af lån til aktier i Aarhus LokalbankTab på statslige kapitalindskud i Amagerbanken, EIK Bank, Fjordbank Mors og Max BankIndtægter fra individuelle garantierTab på individuelle garantier ved Finansiel Stabilitets overtagelse af AmagerbankenTab på individuelle garantier ved Finansiel Stabilitets overtagelse af Fjordbank MorsTab på individuelle garantier ved Finansiel Stabilitets overtagelse af Max BankStatslån til Furesø Kommune2011 i alt
4,016,12,04,0-0,60,60,20,80,2-0,8-0,1-2,41,6-2,1-1,1-0,5-2,919,0
Budgetoversigt 3December 2011
115
Bilag 1
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1997-2012Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterOmlægning af statslige aktiverUdlodninger fra IØ og IFUUdgifter til EU-formandskabIndtægter fra individuelle garantierKompensation til kommunerne for tilbagebetaling af grundskyldUdbetaling af efterlønsbidragTilsagn om nedlukning af anlæg til olie og gasproduktion2012 i alt-13,31,44,61,00,3-0,21,3-0,6-17,6-5,0-28,1
116
Budgetoversigt 3December 2011
KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
Bilag 2
Bilag 2Nyt kapitel
Tabel 1Offentlige finanser, 2010-20122010Aug.Mia. kr., løbende priserForbrugOverførslerInvesteringerRenteudgifterSubsidierØvrige udgifter1)Udgifter i alt2)
2011Aug.Dec. Ændr.Aug.
2012Dec. Ændr.
Dec. Ændr.
511,7303,137,937,047,058,2994,9
510,2303,737,337,044,857,0990,0
-1,50,5-0,50,0-2,2-1,2-4,9
517,5314,141,339,644,861,21018,5
515,0312,440,439,344,764,81016,6
-2,5-1,7-0,9-0,3-0,13,5-1,9
529,2324,540,036,345,678,51054,1
527,6328,346,834,747,076,51060,9
-1,63,86,8-1,51,4-2,06,8
Personskatter mv.3)ArbejdsmarkedsbidragSelskabsskatterPensionsafkastskatMomsRegistreringsafgiftØvrige indirekte skatterØvrige skatter4)
357,281,247,742,2173,214,2105,417,728,233,845,8946,6
358,280,848,236,7173,114,2105,417,728,033,946,4942,6
1,0-0,40,4-5,5-0,10,00,00,0-0,20,20,6-4,0
370,581,354,94,9179,115,8110,218,229,234,551,9950,4
366,580,750,212,0177,814,8108,718,229,434,552,7945,4
-4,0-0,6-4,77,1-1,4-1,0-1,60,00,20,10,8-5,0
381,083,359,34,6185,917,6112,018,129,635,542,4969,6
378,982,054,95,3183,516,1112,518,329,835,543,3960,2
-2,1-1,3-4,40,7-2,4-1,60,50,20,20,00,9-9,4
RenteindtægterBruttorestindkomstØvrige indtægter5)Indtægter i alt2)
Budgetoversigt 3December 2011
119
Bilag 2
Tabel 1 (fortsat)Offentlige finanser, 2010-20122010Aug.Mia. kr., løbende priserOffentlig saldoRenter, nettoOffentlig primær saldo5)
2011Ændr.Aug.Dec.Ændr.Aug.
2012Dec.Ændr.
Dec.
-48,38,8-39,5
-47,49,0-38,4
0,90,21,0
-68,210,4-57,7
-71,29,9-61,3
-3,1-0,5-3,6
-84,56,6-77,9
-100,74,9-95,8
-16,2-1,7-17,9
1)2)
3)4)5)6)
Øvrige udgifter indeholder blandt andet kapitaloverførsler, overførsler til Færøerne og Grønland samtbidrag til EU’s budget.Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter og indtægter afviger fra Danmarks Statistiks nye revideredeopgørelse. Det offentlige forbrug omfatter indtægter fra salg af varer og tjenester samt beregnede udgiftertil afskrivninger, og i lyset heraf er det valgt at fastholde den hidtidige opgørelsesmetode. Danmarks Stati-stiks opgørelse af de offentlige udgifter omfatter ikke det offentlige varesalg, der flyttet til indtægtsopgø-relsen, ligesom der ikke længere indgår beregnede afskrivninger i de offentlige udgifter og de offentligeindtægter. På den baggrund afviger opgørelsen af de samlede udgifter og indtægter definitorisk fra Dan-marks Statistiks opgørelse.Personskatter mv. indeholder: Kildeskatter, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, afgift afdødsboer og gaver samt andre personlige skatter.Øvrige skatter indeholder bidrag til sociale ordninger (A-kassebidrag og efterlønsbidrag).Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapital-overførsler fra andre indenlandske sektorer og EU samt imputerede (beregnede) indtægter i form af bi-drag til tjenestemandspensioner.Den primære saldo angiver stillingen på de offentlige finanser før nettorenteudgifter.
120
Budgetoversigt 3December 2011
www.fm.dk