FIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 50: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2010 om revisionen af statsregnskabet for 2010

Statsrevisorerne,den 16. november 2011BERETNING OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET FOR 2010Statsrevisorerne konstaterer, at statsregnskabet for 2010 samlet set er rigtigt,dvs. uden væsentlige fejl og mangler, og at der generelt er en betryggenderegnskabsforvaltning i staten.Statens drifts- og anlægsudgifter i 2010 udgjorde 663,3 mia. kr., mens indtægternevar på 574,6 mia. kr. Underskuddet på statsregnskabet var derfor på 88,7 mia. kr.,hvilket var 6,9 mia. kr. højere end budgetteret i finansloven. Underskuddet var sam-mensat af færre indtægter på 15,2 mia. kr. – særligt manglende indkomstskatter –og mindreudgifter til drift på 6,6 mia. kr. og til anlæg på 1,7 mia. kr.Statens aktiver og passiver faldt med 16,1 mia. kr. til 974,1 mia. kr., og statens egen-kapital var ved udgangen af 2010 negativ med 95,4 mia. kr., hvilket er en forringelsepå 84,2 mia. kr. i forhold til 2009.Statsrevisorerne finder dettilfredsstillende,at statslige virksomheder generelt er nåetlangt med implementeringen af omkostningsreformen, og at der er rettet op på man-ge af de fejl og uhensigtsmæssigheder, som Rigsrevisionen har peget på de senesteår. Statsrevisorerne finder det ligeledes tilfredsstillende, at kvaliteten af Økonomiser-vicecentrets (ØSC) ydelser er forbedret, og at der er en klarere ansvarsfordeling mel-lem ØSC og kunderne.Revisionen har imidlertid også vist, at mange virksomheder kan styrke deres løn- ogpersonaleforvaltning, it-sikkerhed, anvendelse af konsulenter, kvalitetssikring, inter-ne kontroller og afstemninger af statuskonti. Statsrevisorerne gør opmærksom på, atmange virksomheder bør være mere omhyggelige med statusposter, fx når man af-sætter skyldigt over-/merarbejde og feriepengeforpligtelser samt værdiansætter tilgo-dehavender, beholdningskonti og varelagre.Rigsrevisionen har taget3 forbeholdvedrørende:Forsvarskommandoens økonomistyringForsvarsministeriets departements tilsyn og kontrol med ForsvarskommandoensøkonomistyringStyrelsen for Bibliotek og Medier, som har udgiftsført afgivne tilsagn, uden at dervar afgivet tilsagn.Peder LarsenHenrik ThorupHelge Adam MøllerKristian JensenMogens JensenKlaus Frandsen

De 3 forbehold betyder ikke, at der er taget forbehold for rigtigheden af det samledestatsregnskab. Uden for statsregnskabet har Rigsrevisionen taget 2 forbehold i på-tegningen af DSB’s regnskab.Rigsrevisionen har afgivet9 supplerende oplysningeri sager vedrørende Skattemi-nisteriet, FødevareErhverv, Fødevarestyrelsen, Udviklingsselskabet By & Havn I/S ogMetroselskabet I/S (begge uden for statsregnskabet) samt Klima- og Energiministe-riets departement. Statsrevisorernekritiserer,atSkatteministerietendnu ikke harimplementeret ”Et Fælles Inddrivelsessystem”, som er væsentligt for en effektivise-ring af inddrivelsen af offentlige restancer. De stigende restancer er fortsat en udfor-dring for Skatteministeriet og udgjorde 72,9 mia. kr. ved udgangen af 2010. Statsrevi-sorerne finder detmindre tilfredsstillende,at Skatteministeriets afvigelse fra de ge-nerelle regler giver anledning til tvivl om, at restancerne er værdiansat korrekt.ForsvarsministerietsogForsvarskommandoensregnskaber er rigtige, men Stats-revisorerne finder det utilfredsstillende, at der fortsat udestår et større arbejde medat forbedre økonomistyringen, indføre totalomkostningsprincippet, udvikle regnskabs-principper og -processer og forbedre ledelsesinformationen.

Introduktion ........................................................................................................................... 1I.II.III.De væsentligste revisionsresultater ............................................................................. 3Erklæring om statsregnskabet ..................................................................................... 8Revisionen af de enkelte ministerområder................................................................. 10A.§ 5. Statsministeriet ............................................................................................ 10B.§ 6. Udenrigsministeriet ...................................................................................... 13C.§ 7. Finansministeriet .......................................................................................... 18D.§ 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet ................................................................. 29E.§ 9. Skatteministeriet .......................................................................................... 33F.§ 11. Justitsministeriet ........................................................................................ 41G.§ 12. Forsvarsministeriet..................................................................................... 47H.§ 15. Socialministeriet ......................................................................................... 57I.§ 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet ............................................................ 61J.§ 17. Beskæftigelsesministeriet .......................................................................... 65K.§ 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration................................ 69L.§ 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ..................................... 72M.§ 20. Undervisningsministeriet ............................................................................ 77N.§ 21. Kulturministeriet ......................................................................................... 81O.§ 22. Kirkeministeriet .......................................................................................... 86P.§ 23. Miljøministeriet ........................................................................................... 89Q.§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri .......................................... 92R.§ 28. Transportministeriet ................................................................................... 97S.§ 29. Klima- og Energiministeriet ...................................................................... 103Statens drifts- og anlægsregnskab samt status ....................................................... 106Baggrundsoplysninger om revisionen ...................................................................... 112

1. Rigsrevisionen har revideret statsregnskabet og afgiver denne beretning om revisionen afstatsregnskabet for 2010 til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 1, i rigsrevisorloven. Detfremgår af loven, at rigsrevisor undersøger fuldstændigheden af statsregnskabet og sam-menholder bevillings- og regnskabstal og afgiver en beretning herom til Statsrevisorerne.2. De enkelte afsnit i beretningen har været forelagt de relevante ministerier i udkast i over-ensstemmelse med rigsrevisorlovens § 17, stk. 3. Ministeriernes bemærkninger er i videstmuligt omfang indarbejdet i beretningen.3. Ministrene skal afgive en redegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og over-vejelser, som beretningen har givet anledning til. Redegørelsen skal afgives inden 2 måne-der efter det tidspunkt, hvor Statsrevisorerne fremsender beretningen til ministerierne, jf. rigs-revisorlovens § 18, stk. 2.4. Rigsrevisionen reviderer statens regnskaber ud fra en strategisk analyse af risiko og væ-sentlighed inden for det enkelte ministerområde. Revisionen omfatter en gennemgang af al-le regnskaber og bevillingskontrol vedrørende alle finanslovens hovedkonti. På baggrund afden strategiske analyse udvælges hvert år et antal virksomheder fordelt på alle ministerom-råder, som Rigsrevisionen afgiver en erklæring om. I erklæringen vurderer Rigsrevisionen,om virksomhedens regnskab er rigtigt, hvilket vil sige, at der ikke er væsentlige fejl og mang-ler i regnskabet. Rigsrevisionen vurderer endvidere, om forretningsgange og interne kontrol-ler understøtter korrekte dispositioner, hvilket vil sige, at de dispositioner, der er omfattet afregnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskriftersamt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endelig fremgår det af erklæringen, omrevisionen har afdækket fejl i oplysningerne i årsrapporten eller har afdækket, at forvaltnin-gen ikke var økonomisk hensigtsmæssig. Hvis revisionen afdækker væsentlige fejl ellermangler på et område, tager Rigsrevisionen et forbehold for regnskabet eller forvaltningen.I de tilfælde, hvor revisionen har afdækket andre forhold, som Rigsrevisionen finder detvæsentligt at fremhæve, afgives en supplerende oplysning.5. I beretningens kap. I fremdrages devæsentligste revisionsresultaterbehandlet under mini-sterområderne. Kap. II indeholder Rigsrevisionenserklæringom statsregnskabet underskre-vet af rigsrevisor og sætterigsrevisor. Selve behandlingen af sagerne findes i kap. III, der om-handler de19 ministerområder,der fremgår af statsregnskabet for 2010. Hvert ministeriumgennemgås særskilt. I kapitlet erklærer Rigsrevisionen sig om det enkelte ministerområdesregnskab. Erklæringen er baseret på den samlede revision på ministerområdet. Hertil kom-mer en kort sammenfatning, hvori Rigsrevisionen vurderer regnskabsaflæggelsen og frem-drager væsentlige sager. I kap. IV gennemgåsstatsregnskabetshovedtal for driftsregnska-bet og anlægsregnskabet. Kapitlet omhandler også statens status og de korrektioner, der erforetaget i forhold til statens status ultimo 2009 (primokorrektioner). Endvidere behandler ka-pitlet virksomhedernes regnskabsmæssige behandling af hensættelser. Kap. V indeholderen rækkebaggrundsoplysningerom den udførte revision, revisions- og regnskabsprincipperog opfølgning fra sidste års beretning. En oversigt overde udførte revisionerfremgår af bi-lag 1. Bilag 2 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

6. Rigsrevisor Henrik Otbo har i brev til Folketingets formand af 29. marts 2011 erklæretsig personligt inhabil i forhold til 2 sager vedrørende Skatteministeriets regnskab under stats-regnskabets § 38. Skatter og afgifter i henhold til § 14, stk. 1, nr. 2, jf. § 15, stk. 3, i instruksfor rigsrevisor om Rigsrevisionens forhold til offentligheden samt sagsbehandling. Sagernevedrører restanceinddrivelse og Centralregisteret for Motorkøretøjer. Sagerne er omtalt iberetningens pkt. 93-96. Folketingets formand har efter høring af Statsrevisorerne og for-handling med næstformændene udpeget tidligere rigsrevisor Jørgen Mohr som sætterigs-revisor til at behandle de forhold, hvor rigsrevisor er inhabil, jf. brev af 12. april 2011. Sæt-terigsrevisor har derfor erklæret sig om de dele af statsregnskabet, der vedrører restance-inddrivelse og Centralregisteret for Motorkøretøjer under § 38. Skatter og afgifter.

7. Rigsrevisor har i erklæringen om statsregnskabet vurderet, at statsregnskabet for 2010samlet set er rigtigt, og at der samlet set er etableret forretningsgange og interne kontroller,som understøtter korrekte dispositioner.Sætterigsrevisor har erklæret, at statsregnskabet er rigtigt vedrørende de dele af § 38. Skat-ter og afgifter, som han har behandlet, og at der samlet set er etableret betryggende forret-ningsgange mv.8. Vurderingen er resultatet af en sammenvejning af revisionen ved virksomhederne underde 19 ministerområder, der fremgår af statsregnskabet for 2010. Revisionen af ministerom-råderne giver et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere regnskabsforvaltningen på hvert mini-sterområde. Rigsrevisionen reviderer statens regnskaber ud fra en strategisk analyse af ri-siko og væsentlighed inden for det enkelte ministerområde. Revisionen omfatter en gennem-gang af alle regnskaber og bevillingskontrol vedrørende alle finanslovens hovedkonti. Påbaggrund af den strategiske analyse udvælges hvert år et antal virksomheder fordelt på al-le ministerområder, som Rigsrevisionen afgiver en erklæring om. Erklæringen indeholderRigsrevisionens konklusion om regnskabets rigtighed, dispositionernes lovlighed, informa-tioner om mål og resultater, og om der er taget skyldige økonomiske hensyn. Hvis revisio-nen afdækker væsentlige fejl eller mangler på et område, tager Rigsrevisionen et forbeholdfor regnskabet eller forvaltningen. I de tilfælde, hvor revisionen har afdækket andre forhold,som Rigsrevisionen finder det væsentligt at fremhæve, afgives en supplerende oplysning.Rigsrevisionen har endvidere afgivet påtegning for virksomheder uden for statsregnskabet,hvor staten yder tilskud, underskudsgaranti eller på anden måde hæfter økonomisk, fx Ek-sport Kredit Fonden, DSB og Metroselskabet I/S. Eventuelle fejl i regnskaberne for dissevirksomheder påvirker ikke rigtigheden af statsregnskabet, men revisionen omtales i denneberetning, fordi revisionsresultaterne indgår i Rigsrevisionens vurdering af det enkelte mini-steriums forvaltning.9. Rigsrevisionen vurderer på grundlag af revisionen for 2010, at der er en betryggenderegnskabsforvaltning i staten som helhed og på de enkelte ministerområder.Det er Rigsrevisionens vurdering, at virksomhederne generelt er nået langt med implemen-teringen af omkostningsreformen og har fået et godt kendskab til de nye regnskabsregler,der er fulgt med reformen. Samtidig er regnskabsreglerne på nogle punkter forenklet og der-med lettere for virksomhederne at administrere. Virksomhederne har endvidere fået rettet oppå mange af de fejl og uhensigtsmæssigheder, som Rigsrevisionen har peget på de senesteår og har derigennem forbedret regnskabsforvaltningen. Hertil kommer, at der er sket forbed-ringer med Økonomiservicecentret (ØSC) under Økonomistyrelsen i løbet af 2010, så kva-liteten af ØSC’s leverancer til kunderne er forbedret, og så der er en mere klar ansvarsfor-deling mellem ØSC og kunderne, hvilket også har forbedret regnskabsforvaltningen.

Nogle virksomheder står dog fortsat over for udfordringer i forhold til regnskabsforvaltnin-gen og økonomistyringen, hvilket bl.a. har betydet, at Rigsrevisionen i erklæringerne påvirksomhedsniveau har taget forbehold ved 3 virksomheder og har afgivet 6 supplerendeoplysninger om virksomheder inden for statsregnskabet. Sætterigsrevisor har afgivet 1 sup-plerende oplysning.De 2 af forbeholdene vedrørte mangler ved Forsvarsministeriets og Forsvarskommandoensøkonomistyring, som er nærmere omtalt i beretning til Statsrevisorerne nr. 8/2010 om for-svarets økonomistyring. Rigsrevisionen har dog samtidig konstateret, at Forsvarskomman-doen har forbedret regnskabsaflæggelsen de seneste år og har aflagt et rigtigt regnskab i2009 og 2010.Det sidste forbehold vedrørte Styrelsen for Bibliotek og Medier, der fejlagtigt havde udgifts-ført 58,8 mio. kr. som afgivne tilsagn, uden at der var indgået en faktisk forpligtelse.På Ministeriet for Fødevarer, Landbrugs og Fiskeris område har Rigsrevisionen afgivet 4supplerende oplysninger. De 2 supplerende oplysninger vedrørte forløbet af telekontrollenfor 2010 og Europa-Kommissionens underkendelser på landbrugsområdet. De 2 andre sup-plerende oplysninger vedrørte hensatte forpligtelser og ekstraordinære poster i Fødevare-styrelsens regnskab.De øvrige supplerende oplysninger vedrørte bogførte tilsagn i Klima- og Energiministerietsregnskab og bogføringsfejl i relation til selskabsskatten.Rigsrevisionen har i forbindelse med påtegningen for virksomheder uden for statsregnska-bet taget forbehold for fuldstændigheden og størrelsen af de opgjorte nedskrivninger og hen-sættelser vedrørende DSBFirst Øresund. Derudover har Rigsrevisionen taget forbehold for,at DSB’s håndtering af samhandlen med DSBFirst og overdragelsen af vedligeholdelse aftogsæt på klargøringscentret Helgoland i 2010 var varetaget på en økonomisk hensigtsmæs-sig måde. Rigsrevisionen har endvidere afgivet supplerende oplysninger om Udviklingssel-skabet By og Havn I/S og Metroselskabet I/S.10. Der er ikke en klar trend i forbeholdene og de supplerende oplysninger til virksomhe-derne. Bemærkningerne under ministerområderne, der er nærmere beskrevet i kap. III, gi-ver dog en indikation om, hvilke udfordringer mange virksomheder står over for i forhold tilregnskabsforvaltningen og økonomistyringen. Revisionen for 2010 har vist, at mange virk-somheder kan styrke deres kvalitetssikring og interne kontrol, herunder forbedre de løben-de afstemninger. Det gør sig særligt gældende i forhold til de løbende afstemninger af de-bitorer og kreditorer samt afstemninger af statuskonti. Rigsrevisionen finder i den forbindel-se, at virksomhederne bør drage bedre nytte af de månedlige regnskabserklæringer fra ØSC,der i flere tilfælde har peget på uoverensstemmelser som følge af manglende afstemninger.En bedre løbende opfølgning vil betyde, at fejl hurtigere opdages og afklares, og at virksom-hederne løbende har et bedre overblik over det økonomiske råderum. Rigsrevisionen finder,at der er behov for større ledelsesmæssig opmærksomhed på området, herunder også atdepartementerne har fokus på den løbende regnskabsopfølgning hos underliggende virk-somheder.11. Rigsrevisionen vurderer, at kvaliteten af statslige virksomheders administration af løn ogpersonaleforhold samlet set er uændret i forhold til niveauet for 2009. For hovedparten af destatslige virksomheder var det et rammevilkår, at løn- og personaleadministrationen skulletilpasses ændrede snitflader og ansvarsområder. Det skyldes dels oprettelsen af ØSC, delsat flere ministerområder har etableret eller videreudviklet personaleadministrative centre,som betjener virksomheder på eget ministerområde. Revisionen for 2010 viste, at de inter-ne kontroller hos mange virksomheder har været svage eller ikke har været gennemført. Dethar i nogle tilfælde medført forkerte løn- eller pensionsudbetalinger eller overtrædelse af reg-ler og lovgivning på området. Hovedparten af lønnen udbetales på baggrund af stamoplys-ninger, og fejl i sådanne stamoplysninger kan have konsekvenser flere år frem. Derfor er det

vigtigt, at virksomhederne fastlægger og gennemfører solide interne kontroller. Det er end-videre vigtigt, at kontrollerne hos virksomhederne, i ØCS og i de personaleadministrativecentre tilrettelægges, så de supplerer hinanden.Rigsrevisionen vurderer, at kvaliteten af statslige virksomheders it-sikkerhed i 2010 er uæn-dret i forhold til niveauet for 2009. Revisionen for 2010 viste, at hovedparten af virksomhe-derne havde en tilfredsstillende it-sikkerhed. Hos ca. 1/5 af de reviderede virksomheder vardet imidlertid Rigsrevisionens vurdering, at svagheder i og omkring væsentlige faglige ogadministrative systemer kunne give problemer med driften af systemerne. Disse virksomhe-der var ofte kendetegnet ved, at it-styringen var uklar, hvilket medførte, at der var usikker-hed omkring opgave- og ansvarsfordelingen for it-sikkerheden. Den hyppigste anbefalingtil de reviderede virksomhederne var, at virksomhedernes ledelse regelmæssigt burde gen-nemføre en risikoanalyse og tage stilling til, hvilke sikringsforanstaltninger der var nødven-dige. It-anvendelsen i staten er kendetegnet ved, at stadig flere forvaltningsområder digita-liseres, og at flere ministerområder overgår til Statens It. Rigsrevisionen anbefaler, at virk-somheder, der overgår til Statens It, tager stilling til egne opgaver og ansvar, så der bliveren klar opgave- og ansvarsfordeling mellem den enkelte virksomhed og Statens It. Rigsre-visionen finder endvidere, at det er vigtigt, at politikker, retningslinjer, procedurer og kontrol-ler hos virksomheden og Statens It tilrettelægges, så de supplerer hinanden.12. Den finansielle krise har medført et stigende behov for at forbedre økonomistyringen iden offentlige sektor for dermed at sikre en bedre prioritering og styring af de offentlige ud-gifter inden for de kommende års snævre økonomiske rammer. Fremover bliver det afgøren-de for virksomhederne at kunne dokumentere, at de leverer høj og effektiv service inden fordet økonomiske råderum, de har, i overensstemmelse med de mål, der er fastlagt for virk-somhederne. Det kræver bl.a., at virksomhederne har deres basale regnskabsmæssigefunktioner på plads og dermed har forudsætninger for løbende budgetopfølgning. Det kræ-ver endvidere, at virksomhederne får koblet omkostninger med aktiviteter og effekter. Rigs-revisionen har peget på nogle af de udfordringer, som virksomhederne har i forhold til at for-bedre økonomistyringen, men finder også, at mange statslige virksomheder generelt set ergodt rustet til at styrke økonomistyringen, fordi de har en god regnskabsforvaltning, som dekan basere økonomistyringen på.13. Statens virksomheder havde i 2010 udgifter for 663,3 mia. kr., mens indtægterne var574,6 mia. kr. Statens driftsregnskab udviser således et samlet underskud på 88,7 mia. kr.,hvilket er 6,9 mia. kr. større end budgetteret. Det forøgede underskud kan opdeles i færreindtægter på 15,2 mia. kr. og færre udgifter til drift og anlæg på 8,3 mia. kr.Opfølgning på væsentlige forhold fra revisionen af regnskabet for 200914. Rigsrevisionen vurderede i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009, at virk-somhederne fortsat stod over for en udfordring med at omstille sig til de omkostningsbase-rede regnskabsprincipper, hvilket var årsag til flere af de regnskabsmæssige fejl og mang-ler, som Rigsrevisionen fandt ved regnskabsaflæggelsen for 2009.I 2009 tog rigsrevisor forbehold for regnskaberne ved 2 virksomheder. Det ene forbeholdvedrørte politiet og anklagemyndighedens regnskab mv. Ved opfølgningen i 2010 vurdere-de Rigsrevisionen, at regnskabet for 2010 er rigtigt. Forbeholdet som følge af mangelfuldmål-, resultat- og økonomistyring hos politiet og anklagemyndigheden følges i regi af Stats-revisorernes beretning nr. 18/2010 om politireformen. Det andet forbehold vedrørte usikker-hed om tilgodehavender og en bogføringsfejl i Arbejdsmarkedsstyrelsens regnskab. Vedopfølgningen i 2010 vurderede Rigsrevisionen, at administrationen af forsikringsordningervar forbedret, og anser sagen for afsluttet.

Sætterigsrevisor tog forbehold for inddrivelsen af restancer i Skatteministeriet for 2009.Sætterigsrevisor har for 2010 afgivet en supplerende oplysning om inddrivelsesstrategien,da implementeringen af ”Et Fælles Inddrivelsessystem” (EFI) fortsat ikke er gennemført.Skatteministeriet har gennemført en række forbedringer på inddrivelsesområdet, men harfortsat en udfordring med stigende offentlige restancer, der ved udgangen af 2010 udgjor-de 72,9 mia. kr.Rigsrevisionen afgav i 2009 i alt 14 supplerende oplysninger. Heraf er 10 forhold løst, mens3 supplerende oplysninger fastholdes i 2010. Den sidste supplerende oplysning handledeom væsentlige mangler ved Forsvarskommandoens økonomistyring. Rigsrevisionen har i2010 taget forbehold for bl.a. Forsvarskommandoens økonomistyring på baggrund af Stats-revisorernes beretning nr. 8/2010 om forsvarets økonomistyring.Rigsrevisionen har taget forbehold på følgende områder:Rigsrevisionen har gennemført en undersøgelse af forsvarets økonomistyring, jf. Stats-revisorernes beretning nr. 8/2010 om forsvarets økonomistyring. Revisionsresultaterneherfra indgik i Rigsrevisionens vurdering af Forsvarsministeriets departements regnskabfor 2010 og betød, at Rigsrevisionen tog forbehold for departementets tilsyn og kontrolmed Forsvarskommandoen, jf. pkt. 137-140.Beretningen om forsvarets økonomistyring har endvidere medført, at Rigsrevisionentog forbehold for Forsvarskommandoens økonomistyring. Den nødvendige økonomisty-ring var ikke til stede i Forsvarskommandoen med konsekvenser for Forsvarskomman-doens aktivitets-, resurse- og omkostningsstyring og for Forsvarskommandoens mulig-heder for at foretage en rettidig og fyldestgørende planlægning og prioritering af opga-ver og aktiviteter samt fordeling af resurser, jf. pkt. 143-147.Styrelsen for Bibliotek og Medier har fejlagtigt udgiftsført 58,8 mio. kr. vedrørende Dag-bladsnævnet som afgivne tilsagn, uden at der var indgået en faktisk forpligtelse, jf. pkt.245.Rigsrevisionen har taget 2 forbehold i påtegningen for DSB, der er uden for statsregn-skabet, jf. pkt. 309.Rigsrevisionen har afgivet supplerende oplysninger i følgende sager:Selskabsskatten for 2010 er 5 mia. kr. for høj, fordi Skatteministeriet har bogført en ind-tægt, der burde være bogført i regnskabet for 2009. jf. pkt. 97.Rigsrevisionen har afgivet 2 supplerende oplysninger om FødevareErhverv. Den enevedrørte forløbet af telekontrollen for 2010, mens den anden vedrørte Europa-Kommis-sionens underkendelser på landbrugsområdet, jf. pkt. 285.Fødevarestyrelsen har i 2010 hensat 6,6 mio. kr. vedrørende tilbagebetaling af uhjem-lede gebyrer, der burde være hensat i regnskabet for 2009. Gebyrerne blev opkrævet iperioden 2. februar – 1. maj 2008, selv om der ikke var lovhjemmel hertil. Fødevaresty-relsen blev i 2009 opmærksom på den manglende lovhjemmel og burde derfor have hen-sat midler til tilbagebetalingerne på det tidspunkt, jf. pkt. 286.Fødevarestyrelsen har i 2010 bogført en ekstraordinær indtægt på 9,4 mio. kr. vedrøren-de afspadseringssaldi pr. 31. december 2009 på kødkontrolområdet. Indtægten burdehave været medtaget i regnskabet for 2009, idet indtægten vedrører dette regnskabsår,jf. pkt. 286.Rigsrevisionen har afgivet påtegning med supplerende oplysninger om Udviklingsselska-bet By & Havn I/S og Metroselskabet I/S, der begge er selskaber uden for statsregnska-bet, jf. pkt. 310-311.Klima- og Energiministeriets departement har ved en fejl ikke bogført tilsagn om tilskudpå 5,8 mio. kr. på tilskudstidspunktet i det udgiftsbaserede regnskab, jf. pkt. 316.

Sætterigsrevisor har afgivet supplerende oplysning i én sag vedrørende Skattemini-steriet:Den systemmæssige understøttelse af inddrivelsesstrategien ved implementeringen af”Et Fælles Inddrivelsessystem” (EFI) er fortsat ikke gennemført. Skatteministeriet hargennemført en række forbedringer på inddrivelsesområdet, men har fortsat en udfordringi forhold til udviklingen i offentlige restancer, som fortsat er stigende og ved udgangenaf 2010 udgjorde 72,9 mia. kr., jf. pkt. 93-95.Øvrige sager af væsentlig eller principiel karakter omtalt i beretningen:Nedenfor omtales en række sager, som Rigsrevisionen finder det væsentligt at fremhæve.Sagerne fremhæves fx, hvis de generelt har betydning for statens administration, fx statusfor Statens It og Økonomiservicecentret (ØSC). Det er endvidere sager af principiel karak-ter, som dermed har interesse for en bredere kreds af ministerier, fx sagen om efterveder-lag til ministre, hvor Rigsrevisionen finder det vigtigt, at udbetalinger til ministre hviler på etkorrekt og uangribeligt grundlag. Endelig er der også sager, der har bredere politisk interes-se, fx afslutningen af regnskabet for FN’s klimakonference (COP15) og universiteternes ad-ministration af den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed.Administrationen af eftervederlag til ministre er baseret på en fortolkning af lovens ud-tryk ”i alt”, så eftervederlaget beregnes ud fra alle ministerperioder og dermed også forperioder, der er udbetalt vederlag for tidligere. Rigsrevisionen finder, at fortolkningen ervidtgående, og finder det tvivlsomt, at reglerne skulle give grundlag for, at der kan skeudbetaling af eftervederlag flere gange på baggrund af den samme ministerperiode, jf.pkt. 26-27.Der er sket et fald i kvaliteten af økonomiforvaltningen hos udetjenesten under Uden-rigsministeriet, hvor administrationen og procedurerne ikke har levet op til de krav, derstilles til en pålidelig regnskabsforvaltning, jf. pkt. 33.Udenrigsministeriet har aflagt et rigtigt regnskab vedrørende udgifter afholdt i perioden2008-2011 i forbindelse med FN’s klimakonference (COP15) i december 2009. Revisio-nen viste endvidere, at dispositionerne vedrørende COP15 var foretaget i overensstem-melse med bevillingerne, jf. pkt. 42-44.Den aktuelle it-sikkerhed hos Statens It burde forbedres væsentligt, og der burde væreen mere klar opgave- og ansvarsfordeling mellem Statens It og de tilsluttede ministerier.Revisionen viste dog også, at Statens It siden etableringen i januar 2010 har indledt enomstillingsproces og igangsat tiltag, som forventes at forbedre it-sikkerheden, jf. pkt. 62.Økonomiservicecentret (ØSC) under Økonomistyrelsen har forbedret kvaliteten af leve-rancerne til kunderne. Forbedringerne vedrører primært afrapportering og dialog medkunderne via regnskabserklæringen samt udarbejdelsen og implementeringen af bedstepraksis for processerne inden for løn og regnskab, jf. pkt. 64-76.Forsvarskommandoens regnskab er blevet forbedret de seneste år og var rigtigt i 2009og 2010. Der er ligeledes sket en række forbedringer i forhold til Forsvarskommandoensit-styring og it-sikkerhed, jf. pkt. 148-158.Universiteternes økonomiforvaltning er generelt forbedret, men kan fortsat styrkes, sær-ligt vedrørende den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed, jf. pkt. 213-224.

Indledning15. Rigsrevisionen har revideret statsregnskabet for 2010 og har som led heri undersøgtfuldstændigheden af statsregnskabet og sammenholdt bevillings- og regnskabstal.Revisionen omfattede også EU-midler i Danmark. Danmark modtager hvert år midler fra EU,ligesom Danmark afregner told og landbrugsafgifter mv. samt moms- og BNI-bidrag til EU.Revisionen af EU-midler i Danmark er omtalt i beretning til Statsrevisorerne om revisionenaf EU-midler i Danmark i 2010, som er afgivet i november 2011. Rigsrevisionen udarbejderen årlig beretning om EU-midler i Danmark, fordi det er et væsentligt indtægts- og udgifts-område med stor bevågenhed fra Europa-Kommissionens og Europa-Parlamentets side.Rigsrevisionen har endvidere revideret statens udgifter til refusion til kommunerne, bloktil-skud til kommunerne og tilskud til regionerne. Revisionen af disse områder er omtalt i be-retning til Statsrevisorerne om statens overførsler til kommuner og regioner i 2010, som erafgivet i november 2011.16. Rigsrevisionen betragter med denne erklæring revisionen af statsregnskabet for 2010som afsluttet. Rigsrevisionen kan dog tage spørgsmål vedrørende dette og tidligere regn-skabsår op til yderligere undersøgelse. I den forbindelse kan der fremkomme nye oplys-ninger, som kan give anledning til, at konkrete forhold, der er behandlet i denne beretning,bliver vurderet på ny.Den udførte revision17. Revisionen er planlagt og udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskikog internationale standarder og vejledninger for offentlig revision som vedtaget af INTO-SAI (International Organisation of Supreme Audit Institutions). Rigsrevisionen efterprøverikke alene rigtigheden af statens regnskab, men undersøger også en række aspekter ved-rørende forvaltningens overholdelse af bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåedeaftaler og sædvanlig praksis. Endvidere er der for udvalgte områder foretaget en vurderingaf, om der er en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning.Rigsrevisionen har ud fra en vurdering af risiko og væsentlighed efterprøvet grundlaget ogdokumentationen for de anførte beløb og øvrige oplysninger i statsregnskabet. Revisionener udført ved stikprøvevise undersøgelser. Revisionen af statsregnskabet er udført som plan-lagt og med en dækning, som giver Rigsrevisionen et tilstrækkeligt grundlag for at vurderestatsregnskabet. Revisionsprincipper mv. er nærmere omtalt i kap. V. Baggrundsoplysnin-ger om revisionen.Rigsrevisionen har for enkelte virksomheders vedkommende taget forbehold eller afgivetsupplerende oplysning. Revisionen afdækkede endvidere svagheder ved regnskabsforvalt-ningen og fejl i regnskaberne for enkelte virksomheders vedkommende. Det har haft indfly-delse på vurderingen af de enkelte virksomheders regnskabsforvaltning og regnskaber, mengiver ikke Rigsrevisionen anledning til at tage forbehold for det samlede statsregnskab.

Konklusion vedrørende dele af statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter19. Rigsrevisor Henrik Otbo har i brev til Folketingets formand af 29. marts 2011 erklæretsig personligt inhabil i forhold til 2 sager vedrørende Skatteministeriets regnskab under stats-regnskabets § 38. Skatter og afgifter i henhold til § 14, stk. 1, nr. 2, jf. § 15, stk. 3, i instruksfor rigsrevisor om Rigsrevisionens forhold til offentligheden samt sagsbehandling. Sagernevedrører restanceinddrivelse og Centralregisteret for Motorkøretøjer. Sagerne er omtalt iberetningens pkt. 93-96. Folketingets formand har efter høring af Statsrevisorerne og for-handling med næstformændene udpeget tidligere rigsrevisor Jørgen Mohr som sætterigs-revisor til at behandle de forhold, hvor rigsrevisor er inhabil, jf. brev af 12. april 2011. Sæt-terigsrevisor har derfor erklæret sig om de dele af statsregnskabet, der vedrører restance-inddrivelse og Centralregisteret for Motorkøretøjer under § 38. Skatter og afgifter.Sætterigsrevisor har afgivet en supplerende oplysning vedrørende Skatteministeriets ind-drivelsesstrategi, da implementeringen af ”Et Fælles Inddrivelsessystem” (EFI) fortsat ikkeer gennemført.Konklusion20. Det er sætterigsrevisors vurdering, at regnskabet for de dele af Skatteministeriet, hvorrigsrevisor har erklæret sig inhabil under § 38. Skatter og afgifter, samlet set er rigtigt. Det ervidere sætterigsrevisors vurdering, at der samlet set er etableret forretningsgange og inter-ne kontroller, som understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen,er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftalerog sædvanlig praksis.

24. Rigsrevisionen har afgivet 2 erklæringer uden forbehold og supplerende oplysninger omdepartementet og Rigsombudsmanden i Grønland. Derudover har Rigsrevisionen gennem-ført revision uden erklæring ved Rigsombudsmanden på Færøerne.I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet. Om-talen omfatter revision af departementet.Revision af Statsministeriets departement25. Revisionen viste, at Statsministeriets departements regnskab er rigtigt.Det var Rigsrevisionens samlede vurdering, at forretningsgange og interne kontroller på degennemgåede områder var meget tilfredsstillende og generelt opfyldte de krav, der stilles tilgod og pålidelig regnskabsforvaltning. Departementets forretningsgange og interne kontrol-ler understøttede således, at der kunne udarbejdes et rigtigt regnskab og foretages korrek-te dispositioner. Statsministeriet havde tilrettelagt hensigtsmæssige procedurer for tilsynetog kontrollen med den økonomiske forvaltning ved rigsombuddene. Forretningsgange og in-terne kontroller vedrørende beregning og udbetaling af statsydelse og årpenge til medlem-mer af kongehuset fungerede hensigtsmæssigt, og beregningerne var korrekte.Statsministeriets forretningsgange med månedlige afstemninger af statuskonti var hensigts-mæssige og generelt af høj kvalitet. Rigsrevisionen fandt, at området fungerede meget til-fredsstillende.Det er Rigsrevisionens vurdering, at departementet på en meget tilfredsstillende måde harsikret, at der er foretaget basale regnskabsmæssige afstemninger og kontroller ved god-kendelsen af regnskabet. Rigsrevisionen anser det aflagte regnskab for rigtigt, da der vedgennemgangen af de modtagne svar og afstemninger ikke blev konstateret væsentlige fejlog mangler i regnskabet.

Revision af vederlag og eftervederlag til ministre26. Revisionen af vederlag og eftervederlag til ministre viste, at forretningsgange og inter-ne kontroller på de gennemgåede områder fungerede tilfredsstillende og opfyldte de krav,der stilles til en god og pålidelig personale- og lønforvaltning.Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at den organisatoriske tilrettelæggel-se af området virkede hensigtsmæssig med en klar opgave- og ansvarsfordeling. En stik-prøvevis gennemgang af ministervederlag viste, at vederlag var indrapporteret korrekt i løn-systemet, og at der blev foretaget korrekt modregning. Rigsrevisionen konstaterede dog, aten tidligere minister var blevet tildelt eftervederlag for 1 måned mindre, end ministeren hav-de krav på. Fejlen blev herefter korrigeret, inden den fik økonomiske konsekvenser.27. Ved gennemgangen af eftervederlag til ministre fandt Rigsrevisionen imidlertid, at grund-laget for administrationen af området ikke var tilstrækkeligt klart. Det fremgår af § 3 i lovenom vederlag og pension mv. for ministre, at ”eftervederlag ydes i en periode, der udgør halv-delen af det antal hele måneder, hvori vedkommende i alt har været minister. Dog ydes dereftervederlag i mindst 18 måneder og i højst 36 måneder”. Statsministeriet har oplyst, at Per-sonalestyrelsen har fortolket udtrykket ”i alt”, så eftervederlaget beregnes ud fra alle mini-sterperioder og dermed også perioder, der er udbetalt vederlag for tidligere. Statsministeriethar lagt denne fortolkning til grund for sin administration. Rigsrevisionen finder, at fortolknin-gen er vidtgående, og finder det tvivlsomt, at reglerne skulle give grundlag for, at der kan skeudbetaling af eftervederlag flere gange på baggrund af den samme ministerperiode.Rigsrevisionen fandt ved sin lønrevision for 2010 et tilfælde, hvor en afgået minister var fun-det berettiget til 36 måneders eftervederlag, selv om vedkommende kun havde været mini-ster i 19 måneder. Det skyldtes, at en tidligere ministerperiode fra 1993 til 2000 indgik vedberegningen af det aktuelle eftervederlag, selv om der tidligere var udbetalt eftervederlagfor perioden. Statsministeriet oplyste i november 2010, at ministeriet var indstillet på ved eneventuel senere revision af loven at tydeliggøre retstilstanden på området. Rigsrevisionenbad i december 2010 Statsministeriet om at blive orienteret om ministeriets overvejelser omtydeliggørelse af ordningen ved først givne lejlighed.Revisionen af perioden efter lønrevisionen i 2010 til ultimo september 2011 har vist, at derer yderligere 2 tilfælde, hvor problemstillingen er aktuel.I det ene tilfælde har ministeren haft en ministerperiode fra 2005 til 2006 på 21 måneder,som ministeren har fået udbetalt 18 måneders eftervederlag for, idet 18 måneder som nævnter minimum. Ministeren har i den seneste ministerperiode været minister i 36 måneder ogvil ifølge Personalestyrelsens fortolkning få 29 måneders eftervederlag. Ministeren får såle-des 11 måneders ekstra eftervederlag på baggrund af sin første ministerperiode.I det andet tilfælde har ministeren haft en ministerperiode fra 2001 til 2007 på 68 måneder,som ministeren har fået udbetalt 34 måneders eftervederlag for. Ministeren har i den sene-ste ministerperiode været minister i 18 måneder og vil ifølge Personalestyrelsens fortolkningfå 36 måneders eftervederlag. Ministeren får derved 18 måneders ekstra eftervederlag påbaggrund af sin første ministerperiode.Sammenlagt vil der i de nævnte 3 tilfælde efter Personalestyrelsens fortolkning blive udbe-talt 47 måneders ekstra eftervederlag, svarende til godt 4,7 mio. kr. I eftervederlaget fratræk-kes eventuel anden indtægt, fx vederlaget som folketingsmedlem. Modregnet for folketings-vederlag vil den ekstra udbetaling udgøre ca. 2,4 mio. kr.Statsministeriet har i november 2011 oplyst, at ministeriet i indeværende samling planlæg-ger at foreslå en justering, som vil adressere de forhold, som Rigsrevisionen har haft be-mærkninger til, hvor Rigsrevisionen som nævnt finder fortolkningen vidtgående, og finderdet tvivlsomt, at reglerne skulle give grundlag for, at der kan ske udbetaling af efterveder-lag flere gange på baggrund af den samme ministerperiode. Rigsrevisionen har noteret sigdette og ser frem til, at justeringen sker i indeværende samling.

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF UDENRIGS-MINISTERIETS REGNSKABUdenrigsministeriets regnskab er rigtigt, og der er etableret forretningsgange og in-terne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.Revisionerne i 2010 har vist, at der er sket et fald i kvaliteten af økonomiforvaltnin-gen i udetjenesten, idet der på flere af de besøgte repræsentationer har været et be-hov for væsentlige forbedringer på centrale forvaltningsområder, hvor administratio-nen og procedurerne ikke har levet op til de krav, der stilles til en god og pålideligregnskabsforvaltning. Rigsrevisionen er dog ikke i forbindelse med revisionen af ude-tjenesten blevet opmærksom på beløbsmæssige fejl, der er så væsentlige, at dethar betydning for rigtigheden af repræsentationernes regnskaber og dermed rigtig-heden af Udenrigsministeriets samlede regnskab.Rigsrevisionen har revideret Udenrigsministeriets udgifter i perioden 2008-2011 tilFN’s klimakonference (COP15) i december 2009. Rigsrevisionen fandt, at regnska-bet er rigtigt, og at dispositionerne var foretaget i overensstemmelse med bevillinger-ne.Rigsrevisionen vurderer samlet set, at der er en betryggende regnskabsaflæggelsepå Udenrigsministeriets område.

Revision af Udenrigsministeriet32. Revisionen viste, at Udenrigsministeriets regnskab er rigtigt.Udetjenesten33. Rigsrevisionen har udført revision ved 6 repræsentationer.Revisionen for 2010 har vist, at der er sket et fald i kvaliteten af økonomiforvaltningen i ude-tjenesten, idet der på flere af de besøgte repræsentationer har været et behov for væsent-lige forbedringer på centrale forvaltningsområder, hvor administrationen og procedurerneikke har levet op til de krav, der stilles til en pålidelig regnskabsforvaltning. Revisionen ved1 repræsentation viste, at de gennemgåede områder samlet set fungerede tilfredsstillende.På 4 repræsentationer viste revisionen, at de gennemgåede områder samlet set ikke funge-rede helt tilfredsstillende, og på 1 repræsentation viste revisionen, at de gennemgåede om-råder samlet set ikke fungerede tilfredsstillende.Rigsrevisionens vurdering var bl.a. baseret på, at manglende afstemninger i flere tilfældehavde resulteret i tab, fx vedrørende manglende tilbagebetalinger af deposita. Rigsrevisio-nen fandt desuden, at forvaltningen af Eksportrådet ikke fungerede helt tilfredsstillende, idetbl.a. faktureringsgrundlaget i flere tilfælde var mangelfuldt. Rigsrevisionen fandt derudoversvagheder i visumadministrationen ved flere repræsentationer.Rigsrevisionen er dog ikke i forbindelse med revisionen af udetjenesten blevet opmærksompå beløbsmæssige fejl, der er så væsentlige, at det har betydning for rigtigheden af repræ-sentationernes regnskaber og dermed rigtigheden af Udenrigsministeriets samlede regn-skab.Udenrigsministeriet har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og vil følge dem.

34. Rigsrevisionen har ud over revisionen af økonomiforvaltningen i udetjenesten bl.a. ud-ført forvaltningsrevision i forbindelse med repræsentationsbesøg i 3 afrikanske lande. Rigs-revisionen har ved revisionen på de 3 repræsentationer bl.a. foretaget gennemgang af mål-opfyldelse for og tilsynet med en række udviklingsbistandsprogrammer. Gennemgangenomfattede bl.a. en vurdering af, om der var etableret en hensigtsmæssig opfølgning på ogkontrol med programmets virkninger. Rigsrevisionen deltog i repræsentationernes tilsyns-besøg og besigtigelse af aktiviteter for flere dele af de udvalgte programmer i de 3 lande.Revisionen viste, at ambassaderne udførte tilsyn med anvendelsen af tilskudsmidlerne. Re-visionen viste desuden, at rapporteringen om målopfyldelse var baseret på en løbende kva-litetskontrol, der udføres af det tilknyttede personale under programmerne. Desuden indgikrepræsentationernes stedlige besøg og deltagelse i møder med partnerne samt tilskudsmod-tagernes rapportering om de opnåede resultater. Det var Rigsrevisionens vurdering, at devalgte indikatorer for målopfyldelse i nogle tilfælde kunne være mere relevante og dækken-de.HjemmetjenestenPuljeordninger35. Formålet med revisionen af puljeordninger (tidligere miniprogrammer) var bl.a. at under-søge, om Udenrigsministeriet fører tilsyn med tilskudsmodtagers rapportering, regnskabs-aflæggelse, revision og anvendelse af midlerne. Formålet var endvidere at undersøge til-skudsadministrationen ved Projektrådgivningen i Århus.Det er Rigsrevisionens vurdering, at området samlet set ikke fungerede helt tilfredsstillende.Rigsrevisionen har ved vurderingen bl.a. lagt vægt på, at Udenrigsministeriets tilsyn med ogkontrol af NGO’ernes regnskaber, herunder regnskaber fra de tidligere miniprogrammer, ik-ke var foretaget korrekt, idet ministeriet ikke havde gennemgået og godkendt de indsendteregnskaber og revisionsrapporter siden 2006. Det havde bl.a. medført, at en række fejl ogmangler i regnskabsaflæggelsen enten ikke var bemærket eller ikke var rettet i tide. Revi-sionen ved Projektrådgivningen i Århus viste, at tilskudsadministrationen generelt fungere-de tilfredsstillende.Udenrigsministeriet har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og vil følge dem.Afstemning af balanceposter og kontobrug36. Revisionen viste bl.a., at der på flere balancekonti var gamle, ikke udlignede poster. Fxhavde Udenrigsministeriet ikke i tilstrækkelig grad sikret, at der var fulgt op på forfaldne ude-stående fordringer. Gennemgangen af afstemninger viste dog ikke væsentlige fejl og mang-ler i ministeriets regnskab.Rigsrevisionen finder, at Udenrigsministeriet fremadrettet bør forbedre sin bogføringsprak-sis, herunder sikre at konti benyttes korrekt, og at balanceposter afstemmes løbende. Vide-re finder Rigsrevisionen, at ministeriet bør gennemgå alle relevante konti med henblik på atudligne gamle poster.Årsrapport37. Rigsrevisionen fandt, at flere af Udenrigsministeriets mål ikke var tilstrækkeligt klart for-muleret, hvad angår kriterier for målopfyldelsen. Dette har for nogle af målene i 2010 vanske-liggjort dokumentationen for målopfyldelse. Rigsrevisionen konstaterede herudover, at derfor 4 mål ikke var den fornødne sammenhæng mellem målrapporteringen i årsrapporten ogden underliggende dokumentation. Rigsrevisionen fandt således, at kvalitetskontrollen i for-bindelse med vurderingen af målopfyldelsen ikke altid var tilstrækkelig, og anbefalede i densammenhæng, at de enheder, som vurderer målopfyldelsen, kvalitetssikrer resultatet efterden endelige afvigelsesrapportering.Udenrigsministeriet er enig i Rigsrevisionens bemærkninger og vil følge dem.

It-revision38. It-revisionen af brugersystemet UM-VIS viste, at systemet indeholdt kontroller, der under-støttede en sikker og effektiv administration af visumansøgninger, og at it-sikkerheden på deundersøgte områder samlet set var tilfredsstillende.Misbrug af bistandsmidler under programmet for national forsoning og opbygning af civil-samfundet i Burma (Myanmar)39. Udenrigsministeriet underrettede i januar 2010 Rigsrevisionen om, at der var konstate-ret uregelmæssigheder med forvaltningen af danske bistandsmidler hos 2 af Den DanskeBurma Komités partnere i Thailand under 2. fase af programmet. Ministeriets endelige tilba-gebetalingskrav blev opgjort til 258.148 kr., som Den Danske Burma Komité indbetalte den21. februar 2011.Rigsrevisionen har løbende fulgt sagen og har orienteret Statsrevisorerne herom i notat af27. maj 2011 om misbrug af bistandsmidler under programmet for national forsoning og op-bygning af civilsamfundet i Burma (kanaliseret via Den Danske Burma Komité).Rigsrevisionen finder samlet set Udenrigsministeriets håndtering af sagen tilfredsstillende.Opfølgning på konto for EU-rådsrejser40. Rigsrevisionen har som opfølgning på revisionerne for 2008 og 2009 gennemgået kon-toen for EU-rådsrejser, jf. notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011 om beretning om re-visionen af statsregnskabet for 2009, pkt. 7. Revisionerne for 2008 og 2009 viste, at de uaf-klarede spørgsmål om størrelsen af saldoen og håndteringen af tilskrevne renter samt mel-lemværendet med EU ikke var afklaret. Udenrigsministeriet oplyste i januar 2011, at tilskrev-ne renter skal indtægtsføres i ministeriet, at der var klarhed over mellemværendet med EU,og at der pågik en afsluttende teknisk gennemgang af kontoen.Revisionen af regnskabet for 2010 viste, at Udenrigsministeriet har gennemgået og afstemtkontoen for EU-rådsrejser, og at konstaterede fejl var blevet rettet. Rigsrevisionen finder det-te tilfredsstillende. Revisionen for 2010 viste dog også, at der fortsat ikke kunne konstateresoverensstemmelse mellem den bogførte saldo i ministeriets bogholderi og det faktiske mel-lemværende med EU. Ministeriet har i september 2011 – på baggrund af udtræk fra EU’srådssekretariats regnskabssystem – udarbejdet en afstemning mellem den bogførte saldo iministeriets bogholderi og det faktiske mellemværende med EU. Det fremgår af afstemnin-gen, at der var diverse udeståender, som ikke var afregnet. Rigsrevisionen forventer, at mi-nisteriet sørger for endelig afklaring af de beløb, som fremgår af afstemningen.Rigsrevisionen vil følge sagen.Opfølgning på den lederstyrede konto41. Rigsrevisionen konstaterede ved revisionerne for 2008 og 2009, at der ikke var klarhedover medarbejdernes timesaldi på den såkaldte lederstyrede konto, jf. notat til Statsreviso-rerne af 25. februar 2011 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009, pkt. 8.Rigsrevisionen fandt det vigtigt, at Udenrigsministeriet afslutter gennemgangen af de 155.000ikke-godkendte timer under kategorien lederstyret konto, og at timer, der kan udbetales el-ler afspadseres, anføres på en anden konto. Det var ministeriets forventning, at der indenudgangen af 2011 vil ske den fornødne håndtering.Rigsrevisionen har ved revisionen for 2010 konstateret, at Udenrigsministeriet i marts 2011har truffet beslutning om at nedlægge den lederstyrede konto og slette de timer, der stodpå kontoen pr. 1. september 2011.Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Udenrigsministeriet har fundet en løsning tilhåndtering af medarbejdernes timesaldi på den lederstyrede konto, og betragter hermedsagen som afsluttet.

Revision af Udenrigsministeriets udgifter til FN’s klimakonference (COP15)42. Rigsrevisionen har revideret Udenrigsministeriets udgifter i perioden 2008-2011 til FN’sklimakonference (COP15) i december 2009. Rigsrevisionen valgte på baggrund af denneopgaves særlige karakter at foretage en særskilt revision af udgifterne til COP15, jf. notattil Statsrevisorerne af 25. februar 2011 om beretning om revisionen af statsregnskabet for2009, pkt. 6.Revisionen viste, at regnskabet er rigtigt, og at dispositionerne vedrørende COP15 var fo-retaget i overensstemmelse med bevillingerne.Rigsrevisionen vurderede dog, at forretningsgange og interne kontroller på de gennemgå-ede områder samlet set ikke fungerede helt tilfredsstillende og ikke helt opfyldte de krav, derstilles til en god og pålidelig regnskabsforvaltning. Udenrigsministeriets forretningsgangeog interne kontroller medvirkede således ikke i alle tilfælde til at understøtte, at der kunneudarbejdes et rigtigt regnskab, og at der i forvaltningen fuldt ud blev taget økonomiske hen-syn. Rigsrevisionen konstaterede dog ikke væsentlige fejl.Rigsrevisionen lagde ved vurderingen bl.a. vægt på, at der på en række væsentlige områ-der ikke var etableret funktionsadskillelse, og at ansvaret var overdraget til en enkelt nøg-leperson. Hertil kom, at godkendelsen af bilagene i flere tilfælde ikke var foretaget korrekt,ligesom dokumentationen for udgifterne i flere tilfælde ikke var fyldestgørende eller tilgæn-gelig.43. Rigsrevisionen kunne derudover bl.a. konstatere, at Udenrigsministeriet havde indgåeten kontrakt med en privat konferenceoperatør om varetagelse af opgaven med hotelreser-vation og fordeling af hotelfaciliteter m.m. til COP15-delegerede. Revisionen viste, at mini-steriets administration af kontrakten ikke var tilfredsstillende, da kontraktens bestemmelserom ændringer ikke var overholdt. Dette kom bl.a. til udtryk ved, at der var indgået en rækkeaftaler, som ikke var nedfældet i tillægsaftaler, ligesom beregningen af honorar/provisionikke fulgte beskrivelsen i kontakten. Revisionen viste desuden, at ministeriet ikke løbendehavde afstemt og kontrolleret provisionsbeløbene til den private konferenceoperatør. Dethavde dog ikke betydning for det samlede regnskabs rigtighed, da de beløbsmæssige kon-sekvenser var af begrænset størrelse.44. Rigsrevisionen fremsatte i revisionsrapporten en række anbefalinger til brug for lignen-de opgaver i fremtiden (fx EU-formandskabet i 2012). Udenrigsministeriet har taget disseanbefalinger til efterretning og vil følge dem.Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende og betragter sagen som afsluttet.

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF FINANS-MINISTERIETS REGNSKABFinansministeriets regnskab er samlet set rigtig, og der er etableret forretningsgan-ge og interne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.Revisionen viste, at Økonomistyrelsen og Slots- og Ejendomsstyrelsen har rettet oppå de 3 forhold, der gav anledning til supplerende oplysninger i regnskabet for 2009.Revisionen for 2010 viste dog også, at der på nogle områder var behov for forbedrin-ger vedrørende regnskabsforvaltningen i Finansministeriets styrelser og forholdenepå it-området.Revisionen af it-sikkerheden for de brugersystemer, som anvendes i Finansservice-centret, viste, at it-sikkerheden ikke var helt tilfredsstillende. Der blev bl.a. ikke gen-nemført årlige risikoanalyser, som omfattede en samlet vurdering af sårbarheder, trus-ler, konsekvenser og beredskab.Rigsrevisionen har fulgt op på etableringen af Statens It og har konstateret, at it-sik-kerheden ikke var helt tilfredsstillende. Der blev således konstateret uklarhed om op-gave- og ansvarsfordelingen mellem Statens It og de 8 tilsluttede ministerier. Revi-sionen viste dog også, at Statens It siden etableringen i januar 2010 har indledt enomstillingsproces, som forventes at forbedre den nuværende it-sikkerhed.Økonomiservicecentret (ØSC) under Økonomistyrelsen fortsatte i 2010 med at kon-solidere sine nye arbejdsopgaver. Rigsrevisionen vurderer, at der er sket forbedrin-ger i ØSC i løbet af 2010, så kvaliteten af ØSC’s leverancer til kunderne er forbedret.Forbedringerne vedrører primært afrapporteringen og dialogen med kunderne viaregnskabserklæringen samt udarbejdelsen og implementeringen af bedste praksisfor processerne inden for løn og regnskab.Rigsrevisionen finder dog også, at der fortsat er behov for, at ØSC fokuserer på atsikre en tilfredsstillende konsolidering af opgavevaretagelsen, så kundebetjeningenog kvaliteten af centrets ydelser ensartes og optimeres yderligere.Rigsrevisionen vurderer samlet set, at der er en betryggende regnskabsaflæggelsepå Finansministeriets område.

46. Økonomistyrelsen, Personalestyrelsen, Slots- og Ejendomsstyrelsen og Statens It eromfattet af en § 9-aftale om intern revision. Rigsrevisionen fører tilsyn med den interne re-visions (Koncernrevision) arbejde, og det er Rigsrevisionens vurdering, at Koncernrevisionhar udført sit arbejde tilfredsstillende, og at Rigsrevisionen kan støtte sin vurdering af dissevirksomheders regnskaber på Koncernrevisions arbejde. I den samlede vurdering indgårrevisioner, som Rigsrevisionen har gennemført, og resultaterne fra Koncernrevisions arbej-de.Statsgældsforvaltningen, Den Sociale Pensionsfond, Højteknologifonden og Forebyggel-sesfonden er ligeledes omfattet af en § 9-aftale om intern revision, som udføres af Natio-nalbankens revision. Rigsrevisionen fører tilsyn med den interne revisions arbejde. Det erRigsrevisionens vurdering, at den interne revision har udført sit arbejde tilfredsstillende, ogat Rigsrevisionen kan støtte sin vurdering af disse virksomheders regnskaber på den inter-ne revisions arbejde.47. Finansministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2010 fremgår af tabel 5.

Herudover har Rigsrevisionen og Koncernrevision revideret forsikringsordningerne vedrøren-de dagpenge ved sygdom. Forsikringsordningerne administreres af Statens Administration(tidligere Økonomistyrelsen) for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Ved revisionen for 2009 tog Rigs-revisionen forbehold for Arbejdsmarkedsstyrelsens regnskab, jf. notat til Statsrevisorerneaf 25. februar 2011 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009, pkt. 9 og pkt.28. Sagen er omtalt under § 17. Beskæftigelsesministeriet, jf. pkt. 194-196.Revision af Økonomistyrelsen50. Revisionen viste, at Økonomistyrelsens regnskab er rigtigt.Opfølgning vedrørende supplerende oplysning om Økonomistyrelsens økonomiforvaltning51. Rigsrevisionen har i 2010 fulgt op på udviklingen i Økonomistyrelsens økonomiforvalt-ning, jf. notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011 om beretning om revisionen af stats-regnskabet for 2009, pkt. 9.Revisionen af Økonomistyrelsens årsrapport for 2009 viste, at styrelsens kontrol ved aflæg-gelse af årsregnskabet var mangelfuld. Der var fejl på flere væsentlige poster, og styrelsenforetog på den baggrund flere korrektioner før aflæggelse af årsrapporten. Det medførte, atRigsrevisionen afgav en supplerende oplysning om Økonomistyrelsens økonomiforvaltningi revisionserklæringen for 2009.Revisionen af årsrapporten for 2010 viste, at der var væsentlige forbedringer i økonomifor-valtningen i forhold til 2009. Økonomistyrelsen havde styrket de interne kontroller med fokuspå kvalitetssikring af årsafslutningsprocessen. Dokumentationsmaterialet var generelt af godkvalitet, men der var stadig enkelte processer og kontrolforanstaltninger, der kunne forbed-res.På baggrund af forbedringerne betragter Rigsrevisionen sagen som afsluttet.

Opfølgning på supplerende oplysning om Økonomistyrelsens løn- og personaleadministra-tion52. Rigsrevisionen har i 2010 fulgt op på Økonomistyrelsens løn- og personaleadministra-tion. Rigsrevisionen afgav en supplerende oplysning om Økonomistyrelsens løn- og perso-naleadministration i revisionserklæringen for 2009. Rigsrevisionens lønrevision i 2009 vistebl.a. at ca. halvdelen af personalesagerne i stikprøven manglede dokumentation, og at sty-relsens forretningsgange og interne kontroller ikke fungerede helt tilfredsstillende.Ved revisionen for 2010 blev det konstateret, at Økonomistyrelsens forretningsgange og in-terne kontroller på de gennemgåede områder generelt fungerede tilfredsstillende og dermedopfyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Rigsrevi-sionen konstaterede tillige, at styrelsen havde fulgt op på Rigsrevisionens bemærkningerfra lønrevisionen i 2009. Således var styrelsens personalesager nu veldokumenterede, ogRigsrevisionen fandt ingen fejl i de løbende lønudbetalinger.På baggrund af forbedringerne betragter Rigsrevisionen sagen som afsluttet.Revision af udvalgte ordninger53. Revisionen af Økonomistyrelsens Finansservicecenter viste, at de interne procedurerfor administrationen af udvalgte ordninger administreret for andre ministerier var tilfredsstil-lende. De interne vejledninger og forretningsgangsbeskrivelser var godt organiseret og lettilgængelige, så de hensigtsmæssigt understøttede den løbende sagsbehandling.Revisionen viste dog også, at aftalerne med de enkelte ministerier i nogle tilfælde var man-gelfulde, forældede eller uden underskrifter. Rigsrevisionen vurderede derfor, at aftalegrund-laget for forvaltningen af de undersøgte ordninger på revisionstidspunktet ikke var helt til-fredsstillende. På boligområdet viste revisionen, at der ikke blev rapporteret i overensstem-melse med bestemmelserne i administrationsaftalen med Socialministeriet, og at procedu-rerne for gennemgang af revisorerklæringer kunne forbedres.Finansservicecentret har igangsat et arbejde med at opdatere og ajourføre aftalegrundla-get for de enkelte ordninger. I det nye aftalegrundlag vil ansvarsfordelingen mellem Finans-servicecentret og styrelserne blive tydeliggjort. Finansservicecentret er gået i gang med atimplementere aftalekonceptet. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.Revision af it54. Revisionen viste, at it-sikkerheden i og omkring væsentlige brugersystemer ikke var helttilfredsstillende. Vurderingen var baseret på, at Økonomistyrelsen ikke gennemførte årligerisikoanalyser, som omfattede en samlet vurdering af sårbarheder, trusler, konsekvenser ogberedskab. Revisionen viste endvidere eksempler på væsentlige risici, som ikke var afdæk-ket. Dette vedrørte bl.a. manglende standardisering af it-miljøerne ved sammenlægningenmellem Finansstyrelsen og Økonomistyrelsen i 2003. Teknologien i Finansservicecentret varaf ældre dato på tidspunktet for sammenlægningen og grundlæggende uforandret ved revi-sionen for 2010. Konsekvensen heraf var, at systemerne i Finansservicecentret var ustabile,og at det var forbundet med væsentlige vanskeligheder at købe reservedele og konsulent-bistand.Revisionen viste yderligere, at flere systemer i Finansservicecentret var udviklet i et pro-grammeringssprog, hvor det var vanskeligt at rekruttere medarbejdere med de rette kom-petencer til udvikling og vedligeholdelse. Rekrutteringsproblemerne medførte en betydeligpersonafhængighed, herunder vanskeligheder med at opretholde funktionsadskillelse mel-lem udvikling og drift af systemerne. Systemerne understøttede bl.a. administrationen afstudielån, dvs. tilgodehavender på ca. 22,4 mia. kr. Eksemplerne på manglende afdækningaf risici vedrørte især Finansservicecentret og ikke Økonomistyrelsens øvrige systemer.

Rigsrevisionen finder, at Økonomistyrelsen fremover bør udarbejde årlige risikovurderingerog herunder vurdere, om der for de væsentligste systemer er behov for supplerende bered-skabsplaner.Økonomistyrelsen har taget bemærkningerne til efterretning og er i gang med at erstatte deældre systemer med et nyt og driftssikkert it-system. Implementeringsrækkefølgen er be-stemt af systemernes forældelse, så de systemer, som på grund af alder er vanskeligst atvedligeholde, bliver erstattet først. Endvidere har styrelsen indgået en aftale om oplæringaf medarbejdere til at vedligeholde de ældre systemer, mens implementeringen af det nyesystem står på.Rigsrevisionen finder Økonomistyrelsens initiativer tilfredsstillende.Revision af Personalestyrelsen55. Revisionen viste, at Personalestyrelsens regnskab er rigtigt.Revisionen viste dog, at der var fejlposteringer i anlægskartoteket, og at debitorer og kredi-torer ikke var afstemt for 2. halvår 2010. Der henstod således en del forfaldne debitorer. Defundne fejl har dog ikke haft betydning for den samlede vurdering af regnskabet for 2010.Revisionen viste, at Økonomiservicecentret (ØSC) ikke i de månedlige regnskabserklærin-ger som forudsat havde omtalt problemerne i relation til kreditposter, forfaldne debitorer ellerandre forhold på debitorkonti til Personalestyrelsen. Rigsrevisionen fandt, at styrelsen selvburde have gennemgået det underliggende materiale, som ØSC havde udarbejdet i relationtil regnskabserklæringen.Rigsrevisionen har fulgt udviklingen i 2011 og kan konstatere, at antallet af forfaldne debito-rer er faldet, og at kommunikationen mellem Personalestyrelsen og ØSC er blevet bedre.Opfølgning på refusion af lærerpensioner under § 36. Pensionsvæsenet56. Rigsrevisionen har fulgt op på udbetalingen af refusion af lærerpensioner til KøbenhavnsKommune, jf. notat til Statsrevisorerne af 4. marts 2011 om beretning om revisionen af stats-regnskabet for 2008, pkt. 2.Personalestyrelsen modtog den 7. februar 2011 revisionserklæring uden forbehold vedrø-rende 2009 fra Københavns Kommunes revisor. På den baggrund udbetalte styrelsen den29. marts 2011 den tilbageholdte acontorefusion for november og december 2010 til Køben-havns Kommune. Den tilbageholdte acontorefusion for januar og februar 2011 og aconto-refusionen for marts 2011 blev udbetalt den 30. marts 2011. Styrelsen fortsatte herefter medat udbetale den månedlige acontorefusion på 21,5 mio. kr. til kommunen.Rigsrevisionen konstaterede, at Personalestyrelsen pr. 1. juli 2011 endnu ikke havde mod-taget opgørelsen for 2010, og at styrelsen på den baggrund atter standsede acontobetalin-gerne. Rigsrevisionen finder, at styrelsen nu administrerer området hensigtsmæssigt. Rigs-revisionen betragter hermed sagen som afsluttet.Revision af Slots- og Ejendomsstyrelsen57. Revisionen viste, at Slots- og Ejendomsstyrelsens regnskab er rigtigt.Opfølgning på supplerende oplysning om difference på 4.919 mio. kr. på egenkapitalen58. Rigsrevisionen har fulgt op på udviklingen i Slots- og Ejendomsstyrelsens regnskabsfor-valtning. Rigsrevisionen afgav for regnskabet for 2009 en supplerende oplysning på grundaf en difference på 4.919 mio. kr. på egenkapitalen mellem statsregnskabet og styrelsensårsrapport. Styrelsen havde for 2010 indført nye procedurer, som sikrede, at fejlen blev ret-tet, og at egenkapitalen blev bogført korrekt i statsregnskabet.

Opfølgning på Slots- og Ejendomsstyrelsens regnskabsforvaltning59. Rigsrevisionen har ved revisionen fulgt op på Slots- og Ejendomsstyrelsens regnskabs-forvaltning, jf. notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011 om beretning om revisionen afstatsregnskabet for 2009, pkt. 11. Revisionen viste, at kvaliteten i den kvartalsvise og årligeregnskabsgodkendelse samt controllingen af byggesager var blevet forbedret, men der blevdog fortsat konstateret mangelfuldt udførte og udokumenterede interne kontroller. Der blevdog ikke konstateret væsentlige fejl i regnskabet for 2010 som følge heraf.Rigsrevisionen fandt, at Slots- og Ejendomsstyrelsen fortsat burde arbejde med kvalitetssik-ring af den periodiske kontrol af regnskabet og budgetopfølgningen og øget fokus på over-holdelse af likviditetsordningen.Slots- og Ejendomsstyrelsen har taget kritikken til efterretning og har oplyst, at styrelsen fra2011 har oprettet en controllerfunktion. Rigsrevisionen finder styrelsens initiativ tilfredsstil-lende og betragter sagen som afsluttet.Revision af Statens It60. Revisionen viste, at Statens It’s regnskab er rigtigt.Ved revisionen konstaterede Rigsrevisionen dog fejl i henholdsvis årets resultat og på ba-lancen med 5,2 mio. kr. og 24,5 mio. kr. Fejlen i årets resultat var korrigeret i årsrapportenmed undtagelse af et mindre beløb på netto 0,5 mio. kr. Bogføringsfejlene på balancen ved-rørte primært usikkerhed ved klassifikationen af poster mellem passiverne og påvirkede så-ledes ikke resultatet. Fejlene var korrigeret i årsrapporten.Rigsrevisionen fandt, at de eksisterende procedurer vedrørende kvalitetssikring og internkontrol i Statens It kunne forbedres, og at der i relation til både den løbende controlling ogårsafslutningsprocessen burde etableres nøglekontroller til sikring mod, at fejl opstår.Statens It tog bemærkningerne til efterretning og vil følge dem. Rigsrevisionen finder dettetilfredsstillende.Revision af løn61. Lønrevisionen viste, at Statens It’s forretningsgange og interne kontroller på de gennem-gåede områder ikke fungerede helt tilfredsstillende og dermed ikke fuldt ud opfyldte de krav,der kan stilles til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Statens It’s forretnings-gange og interne kontroller understøttede således ikke fuldt ud, at der kunne udarbejdes etrigtigt lønregnskab og foretages korrekte dispositioner.En stikprøvevis gennemgang viste, at ikke alle personalesager indeholdt fyldestgørende do-kumentation for ansættelsesforholdet, og at der var flere sager med fejl og mangler. Viderekonstaterede Rigsrevisionen, at de særlige ydelser ikke i alle tilfælde var godkendt af en der-til bemyndiget medarbejder. Endelig viste revisionen, at Statens It ikke havde udarbejdet enkontrolstrategi i overensstemmelse med Økonomistyrelsens vejledning for uddatakontrol.Rigsrevisionen fandt, at Statens It burde styrke forretningsgange og kontroller på områdetfor fx anciennitetsberegninger. Videre fandt Rigsrevisionen, at styrelsen burde sikre fyldest-gørende dokumentation for alle personalesager og sikre, at alle udbetalinger af særlige ydel-ser blev godkendt af en dertil bemyndiget. Endelig fandt Rigsrevisionen, at Statens It i over-ensstemmelse med Økonomistyrelsens vejledning for uddatakontrol burde udarbejde en kon-trolstrategi med fastlæggelse af procedurerne for uddatakontrollen.Statens It har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og vil følge dem.

Opfølgning på den videre implementering af Statens It62. Rigsrevisionen har foretaget it-revision hos Statens It i henholdsvis 2010 og 2011. Revi-sionen omfattede 6 af de 8 ministerområder, der er tilsluttet Statens It. Rigsrevisionen har iden forbindelse fulgt op på etableringen af Statens It, jf. notat til Statsrevisorerne af 4. marts2011 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008, pkt. 9.Revisionen viste, at mange af de daglige arbejdsprocesser ikke var beskrevet, og at udfø-relsen af it-kontroller på de undersøgte områder ofte ikke blev tilstrækkeligt dokumenteret.Rigsrevisionen vurderede, at der var gået viden tabt i omstillingsprocesserne, bl.a. ved atmedarbejdere var blevet flyttet til nye opgaver, og at en del af de tidligere formelle og ufor-melle rutiner var faldet bort i forbindelse med sammenlægningen af de 6 it-driftsfællesska-ber. Rigsrevisionen fandt, at den aktuelle it-sikkerhed på de undersøgte områder burde for-bedres væsentligt.Statens It har siden etableringen i januar 2010 indledt en omstillingsproces og igangsat tiltagfor at forbedre den nuværende it-sikkerhed. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.Ministeriernes og institutionernes opgavevaretagelse er afhængig af, at it-driften og it-sikker-heden i Statens It er tilfredsstillende. Rigsrevisionen anbefalede derfor, at der bør være enmere klar ansvars- og opgavebeskrivelse mellem Statens It og de tilsluttede ministerier, ogat Statens It fastsatte mål for, hvornår Statens It kunne levere it-sikkerhed på alle områderbaseret på bedste praksis.Statens It har taget Rigsrevisionens bemærkninger og anbefalinger til efterretning og vil føl-ge dem. Rigsrevisionen vil følge implementeringen af Statens It.Revision af Statsgældsforvaltningen og 3 fonde63. Statsgældsforvaltningen, Den Sociale Pensionsfond, Højteknologifonden og Forebyggel-sesfonden er omfattet af en § 9-aftale om intern revision, som udføres af Nationalbankensrevision. Revisionen viste, at regnskaberne er rigtige, og at den løbende kontrol med og op-følgningen på regnskabsaflæggelsen var meget tilfredsstillende og medvirkede til at sikrerigtige regnskaber.Rigsrevisionen vurderer, at Statsgældsforvaltningens og fondenes regnskaber er rigtige.Samlet set vurderes Statsgældsbogholderiets registrering, bogføring og administration atvære meget tilfredsstillende og har dermed medvirket til, at der kunne udarbejdes rigtigeregnskaber og foretages korrekte dispositioner.Status for Økonomiservicecentret (ØSC)Rigsrevisionens samlede vurdering af status for ØSC64. Rigsrevisionen konstaterer, at ØSC i 2010 har fortsat bestræbelserne på at optimerekundebetjeningen og kvaliteten af centrets ydelser, og det er Rigsrevisionens overordnedevurdering, at kvaliteten af ØSC’s leverancer er forbedret.Det er Rigsrevisionens vurdering, at forbedringerne i ØSC’s opgavevaretagelse i løbet af2010 primært vedrører afrapporteringen og dialogen med kunderne via regnskabserklærin-gen samt udarbejdelsen og implementeringen af bedste praksis for processerne inden forløn og regnskab.Standardiseringen og systemunderstøttelsen af arbejdsprocesserne samt revurderingenog tilpasningen af bedste praksis fortsatte i 2010. Systemunderstøttelsen har gennem 2010vist fremdrift, men er dog endnu ikke helt gennemført. I forhold til indkøbs- og fakturerings-systemet IndFak udestår der således stadig et væsentligt arbejde med at forbedre funktio-naliteten og implementere systemet.

Rapporteringen til kunderne via regnskabserklæringen er ligeledes under udvikling. Mål-sætningen er at gøre dataoverførslen til regnskabserklæringen elektronisk i videst muligtomfang med henblik på at forebygge manglende eller forkert medsendelse af data og sikreen effektiv arbejdsproces i ØSC.Det er Rigsrevisionens vurdering, at de iværksatte tiltag kan bidrage til fortsat at styrke kun-debetjeningen og sikre en tilfredsstillende og ensartet kvalitet af ØSC’s leverancer til kun-derne.Rigsrevisionen finder dog også, at der fortsat er behov for fokus på at sikre en tilfredsstil-lende konsolidering af ØSC’s opgavevaretagelse, så kundebetjeningen og kvaliteten af cen-trets ydelser ensartes og optimeres yderligere.Baggrund for revisionen65. Den aktuelle status for ØSC vurderes på baggrund af de væsentligste resultater af revi-sionen af ØSC i 2010 og Rigsrevisionens erfaringer vedrørende ØSC fra årsrevisionen afØSC’s kunder og er samtidig en opfølgning på notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009, pkt. 12.66. Finansministeriets interne revision – Koncernrevision – skal årligt afgive en erklæring omØSC’s opgavevaretagelse i henhold til § 9-aftalen med Rigsrevisionen. Erklæringen tjenertillige som dokumentation over for virksomhederne for, om ØSC har udført opgaverne til-fredsstillende i forhold til det aftalte.Koncernrevisions erklæring for 2010 vedrørende interne kontroller i ØSC blev afgivet udenforbehold og supplerende oplysninger. Revisionen gav dog anledning til en række bemærk-ninger og anbefalinger til ØSC. Rigsrevisionen har løbende gennemgået og vurderet Kon-cernrevisions revision af ØSC. Rigsrevisionen er enig i Koncernrevisions anbefalinger ogkonklusioner.Rigsrevisionens revision i ØSC omfattede den regnskabsmæssige behandling af modtagnekøbskreditnotaer, herunder om de blev behandlet i overensstemmelse med bedste praksis.Rigsrevisionen har herudover indsamlet erfaringer fra Rigsrevisionens revision af virksom-hederne tilknyttet ØSC.Status på ØSC’s it-systemer og administration af brugerrettighederSystemunderstøttelsen67. Systemunderstøttelsen sker primært gennem 4 systemer: Navision (regnskabssyste-met), Økonomistyrelsens Lokale Datavarehus (ØS LDV), indkøbs- og fakturasystemet Ind-Fak og rejseafregningssystemet RejsUd. Tidsplanen for implementeringen af de enkelte sy-stemer har været præget af flere udskydelser. Navision og ØS LDV er taget i brug hos kun-derne. ØS LDV har i flere tilfælde været ramt af driftsproblemer. Funktionaliteten er dog ble-vet bedre som følge af større serverkapacitet. ØSC forventer, at Navision Stat 5.1 opgra-deres til Navision Stat 5.2 i løbet af 2011.Udrulningen af IndFak volder fortsat problemer. Tilslutningen af yderligere virksomhederblev sat i bero hen over sommeren 2011, bl.a. fordi det blev konstateret, at købsfakturaerkan ”forsvinde” mellem IndFak og Navision, og at kommunikationen mellem IndFak og Na-vision kan volde vanskeligheder ved særlige opsætninger af kontoplanen. For at imødegåproblemet foretager ØSC løbende afstemninger mellem de 2 systemer for at identificereeventuelle forsvundne og ubetalte fakturaer.RejsUd er implementeret hos alle kunder og fungerer i al væsentlighed hensigtsmæssigt.Et andet væsentligt element i systemunderstøttelsen er DDI (Den Decentrale Indrapporte-ring), hvor indrapporteringen sker digitalt. Funktionaliteten forventes forbedret i løbet af ef-teråret 2011 i forbindelse med opgraderingen til Navision Stat 5.2.

Endelig er et nyt system, HR-løn, under implementering. Formålet med systemet er at letteindrapporteringen af lønoplysninger, fx ansættelser/fratrædelser og tillæg. Herudover inde-holder systemet funktionaliteter til kontrol af medarbejdernes løn. Bl.a. på baggrund af kun-dernes tilbagemelding fra pilottest af systemet i 1. halvår 2011 forventer ØSC, at ibrugtag-ningen af HR-løn vil kunne medvirke til at opfylde kundernes behov for rapporter. Implemen-teringen forventes gennemført inden udgangen af maj 2012.Rigsrevisionen vurderer, at systemunderstøttelsen er forbedret gennem 2010. Der udestårdog stadig et væsentligt arbejde med at forbedre funktionaliteten og implementere IndFak.Brugerrettigheder i Navision og SLS68. Ved revisionen for 2009 blev det konstateret, at der manglede forretningsgange for ud-førelse af kontrol af brugerrettigheder.ØSC har i 2010 udarbejdet bedste praksis for administration af brugerrettigheder. Revisio-nen vurderede, at de nye forretningsgange var tilfredsstillende, men at de nye forretnings-gange og kontroller ikke blev anvendt konsekvent. Alene 3 ud af 9 team havde udført kon-trollen i Navision, og dokumentationen for kontrollen var utilstrækkelig. I 4 ud af 5 lønteamhavde samme medarbejder ansvaret for såvel oprettelse som kontrol af brugerrettigheder.ØSC har oplyst, at centret vil sikre det nødvendige fokus på gennemførelsen af brugerret-tighedskontrollen i Navision, herunder udarbejde en ny kontrolrapport, der vedhæftes regn-skabserklæringen. ØSC vil endvidere sikre, at bedste praksis bliver tilrettet med henblik påat sikre funktionsadskillelse. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.Status på kvaliteten af ØSC’s leverancerRegnskabserklæringen69. Revisionen viste, at der var sket en mærkbar forbedring af rapporteringen til kundernesiden 2009. Der var dog fortsat mulighed for at forbedre kvalitetssikringen, ligesom der iregnskabserklæringen kunne være medtaget flere eller bedre bemærkninger til kunderneom punkter, der kræver afklarende initiativ hos kunderne. Særligt rapporteringen om lønaf-stemninger har været mangelfuld.ØSC har bl.a. på baggrund af Rigsrevisionens anbefaling indført en fast praksis, så bemærk-ninger i regnskabserklæringen vedrørende ”gamle” åbentstående poster i regnskabet, her-under poster fra før overgangen til ØSC og regnskabsbemærkninger, gentages i regnskabs-erklæringerne, indtil problemet er løst af kunden.Det er ØSC’s hensigt, at hovedbilaget til regnskabserklæringen, dvs. regnskabs- og speci-fikationstjeklisten, skal dannes automatisk i SKS og overføres til regnskabserklæringen forden enkelte virksomhed. Dette skal effektivisere arbejdsgangene i ØSC og sikre mod ma-nuelle fejl.Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at ØSC har gennemført forbedringer af regnskabs-erklæringen og påbegyndt udvikling af yderligere systemunderstøttelse med henblik på atfjerne fejlkilder i regnskabsdialogen med kunderne.Standardiserede arbejdsprocesser70. ØSC har – parallelt med implementeringen af systemunderstøttelsen – udarbejdet bed-ste praksis for den daglige administration inden for regnskab, løn, rejser og andre interneprocesser. Arbejdsgangene er via internettet tilgængelige i en vidensbank – ØSC’s EpiCen-ter – hvor såvel ØSC’s medarbejdere som kunderne kan finde beskrivelser af arbejdsgan-gene for den enkelte transaktion i henhold til opgavesplittet mellem ØSC og kunderne. Be-skrivelserne er medio 2011 udarbejdet for hovedparten af opgaverne i ØSC og redegør for,hvilke opgaver kunden henholdsvis ØSC skal udføre.

ØSC gennemgår og reviderer løbende bedste praksis på grundlag af indhøstede erfaringerfra medarbejderne i ØSC, kundetilbagemeldinger og anbefalinger fra Koncernrevision ogRigsrevisionen. Opdateringerne af bedste praksis i ØSC’s EpiCenter fastlægger dels ar-bejds- og ansvarsfordelingen mellem ØSC og kunderne, dels fordelingen internt i ØSC.Rigsrevisionen finder, at en entydig og opdateret fordeling af arbejds- og ansvarsopgaverer en forudsætning for en sikker og rettidig sagsbehandling og regnskabsregistrering. Rigs-revisionen vurderer, at ØSC’s EpiCenter er væsentligt for at sikre entydige, opdaterede oglet tilgængelige beskrivelser af arbejdsprocesserne i ØSC for såvel ØSC’s medarbejderesom kunderne.Uddatakontrol af løn71. Uddatakontrollen på lønområdet er delt mellem ØSC og kunderne. ØSC skal efter hverlønkørsel og før lønudbetalingen kontrollere, at lønberegningerne er i overensstemmelsemed de bilag, som kunderne har indsendt. Kunden skal kontrollere, at alle bilag er indrap-porteret, at der udbetales den korrekte løn til medarbejderne, og at der kun udbetales løntil ansatte hos kunden.Revisionen har vist mangler ved behandlingen af løndata. Der blev bl.a. konstateret enkel-te ikke-godkendte indrapporteringer, som ikke var blevet afvist i ØSC’s interne kontrol. End-videre var der i flere tilfælde personsammenfald ved udførelse af lønkontrollen før og efterlønkørsel. Rigsrevisionen konstaterede også, at over for ét ministerområde var uddatakon-trollen ikke etableret. Rigsrevisionen vurderede dog, at ØSC over for størstedelen af kun-derne har sikret gennemførelse af uddatakontrol, ligesom revisionen viste, at der på flereområder var sket forbedringer i forhold til revisionen for 2009.Rigsrevisionen konstaterede, at der hos flere kunder fortsat var problemer med udførelseaf uddatakontrollen. Flere kunder havde indført en omfattende kontrol, som overlappedeØSC’s kontrol. Kundernes dobbeltarbejde skyldtes i flere tilfælde, at kunderne ikke anså ud-datamaterialet fra ØSC for fyldestgørende. Rigsrevisionen konstaterede også, at flere kun-der ikke havde været i stand til at udtrække brugbare rapporter fra det lokale datavarehusØS-LDV. Endvidere havde enkelte kunder valgt ikke at udføre uddatakontrollen.Rigsrevisionen vurderede, at der var behov for en mere effektiv kontrol af lønudbetalinger-ne. Videre fandt Rigsrevisionen, at det via dialog med kunderne burde sikres, at væsentligekontroller blev udført af enten ØSC eller kunden, så unødig dobbeltkontrol undgås.ØSC har igangsat justeringer på området og vil følge Rigsrevisionens bemærkninger.Refusionsadministration på lønområdet72. Revisionen af sygedagpengerefusion og refusion af løntilskud til personer i jobtræningog fleksjob viste bl.a., at forretningsgangene kunne effektiviseres, så dobbeltindtastningeri virksomhederne og hos ØSC kunne undgås. I nogle tilfælde blev det endvidere konstate-ret, at beskrivelserne for bedste praksis ikke var efterlevet, fx vedrørende beregning og for-håndsregistrering i SLS af forventet refusion og manglende opfølgning på differencer mel-lem forventet og modtaget refusion.Koncernrevision anbefalede på den baggrund ØSC at løfte kvaliteten i refusionsadministra-tionen og overveje at foretage en midlertidig stikprøvevis kvalitetskontrol for at sikre efter-levelse af bedste praksis.

73. Virksomhederne oplevede i 2010 fortsat vanskeligheder med at kontrollere de af ØSChjemtagne refusioner. Det skyldtes bl.a., at regnskabsmæssige data vedrørende modtagnerefusioner på nogle områder kun foreligger som sumposter, hvilket gør specifikationen afde modtagne refusioner og sammenholdelsen med de enkelte refusionsanmodninger til ettidskrævende arbejde. Endvidere har der fortsat været refusionsanmodninger, der ikke blevindsendt rettidigt til refusionsgiver, dels på grund af kunder, der ikke overholdt ansøgnings-fristerne for oversendelse til ØSC, dels på grund af mangelfuld opfølgning i ØSC på refu-sionsanmodninger fra kunder.74. ØSC har taget Koncernrevisions anbefaling til efterretning og arbejder på at opnå enbedre specifikation af refusionerne og dermed lette afstemningsarbejdet. Endvidere arbej-der ØSC på at sikre en bedre opfølgning på overholdelsen af tidsfristerne i forbindelse medanmodning om refusioner. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.Kreditorer75. Revisionen fokuserede på, om ØSC havde indført bedste praksis inden for behandlin-gen af henholdsvis kreditorstamdata og købskreditnotaer.Ved revisionen blev det bl.a. konstateret, at bedste praksis for vedligeholdelse af kreditor-stamdata ikke var implementeret i hele organisationen. Det medførte, at væsentlige nøgle-kontroller ikke altid var blevet udført, ligesom der i flere tilfælde ikke var tilstrækkelig doku-mentation for udførte kontroller, fx ved ændringer af betalingsoplysninger.Revisionen viste endvidere, at de modtagne kreditnotaer generelt blev behandlet rettidigt,selv om bedste praksis ikke blev fulgt i de reviderede team. Ved revisionen blev der kunkonstateret relativt få åbne poster af ældre dato.Rigsrevisionen fandt, at de anvendte forretningsgange var hensigtsmæssige, og anbefale-de på den baggrund, at ØSC revurderer beskrivelsen af bedste praksis for behandling afkøbskreditnotaer.ØSC tog Rigsrevisionens bemærkninger og anbefalinger til efterretning og oplyste, at dissevil indgå i det videre arbejde med udformningen og beskrivelsen af bedste praksis. ØSC vilogså sikre fokus på, at bedste praksis implementeres i hele organisationen, og vil overveje,hvordan dokumentationen for udførte kontroller kan sikres, fx via systemunderstøttelse.Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.ØSC’s servicemål for driften76. ØSC har fastlagt i alt 8 servicemål som indikator for kvaliteten af kundebetjeningen. Må-lene fordeler sig med 5 mål på regnskabsområdet, 1 mål på rejseafregningsområdet og 2mål på lønområdet. Målene vedrører primært behandlingstiden i ØSC af anmodninger frakunderne. De 2 servicemål på lønområdet har hidtil ikke været omfattet af målingerne, damålingen forudsætter implementering af elektronisk blanketbehandling i alle lønteam. Imple-menteringen forventes at være gennemført inden udgangen af 2011. De gennemførte må-linger på regnskabsområdet har omfattet stadig flere kunder, i takt med at systemunderstøt-telsen er implementeret hos kunderne. Målingen for 4. kvartal 2010 omfattede således 115ud af 140 tilknyttede institutioner.De første målinger blev opgjort samlet for hele ØSC. I takt med implementeringen af system-understøttelsen modtager kunderne kvartalsvise individuelle opgørelser af overholdelsen affristerne i servicemålene. I 4. kvartal 2010 modtog næsten alle kunder en sådan opgørelse.Målingen for 4. kvartal 2010 viste, at de 5 mål på regnskabsområdet havde en målopfyldel-se på mellem 96 % og 100 %.Rigsrevisionen vurderer, at målingerne af ØSC’s servicemål er et vigtigt element i opfølg-ningen på kvaliteten af ØSC’s ydelser.

Revisionen af Erhvervs- og Byggestyrelsens forvaltning af EU-midler er omtalt i beretning tilStatsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2010, som er afgivet i november2011.Revisionen af Finansiel Stabilitet A/S er omtalt i beretning nr. 1/2011 om tildelingen af indivi-duel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Finansiel Stabilitet A/S, der er et statsligt ejet sel-skab, blev stiftet i oktober 2008 som led i en aftale mellem den danske stat og den finansiel-le sektor i Danmark. Aftalen blev indgået som følge af den internationale finansielle krise ogdens betydning for den finansielle sektor. Finansiel Stabilitet A/S varetager administrationenaf ordningen med individuel statsgaranti, forestår afviklingen af nødlidende pengeinstitutterog administrationen af Garantifonden for Indskydere og Investorer. Finansiel Stabilitet A/S’regnskab revideres af et privat revisionsfirma.Revision af Økonomi- og Erhvervsministeriets departement81. Revisionen viste, at Økonomi- og Erhvervsministeriets departements regnskab er rigtigt.Revisionen omfattede bl.a. en undersøgelse af departementets sparsommelighed ved købaf konsulentydelser. Revisionen viste, at departementet generelt handlede hensigtsmæssigtved køb af konsulentydelser, og at departementets forretningsgange og interne kontrollerfungerede hensigtsmæssigt i relation hertil. Rigsrevisionen anbefalede dog, at departemen-tet i højere grad sikrede sig, at de indgåede kontrakter altid indeholder specifikke krav til le-verandøren, hvad angår specifikation og dokumentation af faktureringsgrundlaget, så depar-tementet kan foretage en effektiv kontrol heraf, inden betaling finder sted.

I forlængelse af Rigsrevisionens anbefaling om dokumentation af udgifter afholdt af ekster-ne konsulenter har Rigsrevisionen været i dialog med både Finansministeriet og Økonomi-og Erhvervsministeriet. Rigsrevisionen har på baggrund af disse drøftelser udarbejdet et no-tat, der opstiller en række initiativer, der vil medvirke til at sikre en hensigtsmæssig forvalt-ning, særligt hvad angår brugen af udenlandske konsulentfirmaer på helt særlige opgaver,jf. notat til Statsrevisorerne af 26. maj 2011 om god praksis vedrørende dokumentation forudgifter afholdt af eksterne konsulenter.Revision af KonkurrencestyrelsenRevision af løn82. Lønrevisionen viste, at Konkurrencestyrelsens forretningsgange og interne kontroller påde gennemgåede områder generelt fungerede tilfredsstillende og opfyldte de krav, der kanstilles til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Styrelsens forretningsgange oginterne kontroller understøttede således, at der kunne udarbejdes et rigtigt lønregnskab ogforetages korrekte dispositioner.Rigsrevisionen vurderede, at Konkurrencestyrelsens organisering af løn- og personalead-ministrationen var hensigtsmæssig med en klar opgave- og ansvarsfordeling. En stikprøve-vis gennemgang viste, at personalesagerne generelt var veldokumenterede, og at lønudbe-talingerne var korrekte og i overensstemmelse med love, overenskomster og andre regler.Styrelsens løn- og personalepolitikker levede op til Finansministeriets retningslinjer, og dervar etableret en formaliseret budgetopfølgningsprocedure på lønområdet.Rigsrevisionen bemærkede dog, at ferieaftalens bestemmelser om overførsel af ferie ikkevar overholdt.Konkurrencestyrelsen har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og vil følgedem.It-revision83. It-revisionen ved Konkurrencestyrelsen omfattede it-styring, serviceaftaler med StatensIt om drift og support samt fysisk sikkerhed.It-revisionen viste, at Konkurrencestyrelsen havde en god it-styring og havde udarbejdet enrisikovurdering og en beredskabsplan, bl.a. for de vigtige systemer, der understøtter hjem-mesiden og journal. Rigsrevisionen lagde ved vurderingen vægt på, at styrelsen havde enklar opgave- og ansvarsfordeling på it-området.Rigsrevisionen vurderede, at it-sikkerheden på de undersøgte områder samlet set var til-fredsstillende.Revision af Danmarks Statistik84. Revisionen viste, at Danmarks Statistik havde implementeret Rigsrevisionens anbefa-linger fra 2009 vedrørende det tilskudsfinansierede område, der i 2009 ikke fungerede til-fredsstillende. Danmarks Statistik havde således i 2009 bl.a. anvendt forkert regnskabs-praksis vedrørende indregning af indtægter fra projekter, hvilket havde medført fejl i regn-skabet for ca. 4 mio. kr. Danmarks Statistik har i 2010 anvendt korrekt regnskabspraksis,så indtægter regnskabsføres i takt med udgiftsafholdelsen. Danmarks Statistik har på til-fredsstillende vis i årsrapporten redegjort for den ændrede og hermed korrekte regnskabs-praksis.Revision af løn85. Lønrevisionen viste, at Danmarks Statistiks forretningsgange og interne kontroller påde gennemgåede områder generelt fungerede tilfredsstillende og opfyldte de krav, der kanstilles til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Danmarks Statistiks forretnings-gange og interne kontroller understøttede således, at der kunne udarbejdes et rigtigt løn-regnskab og foretages korrekte dispositioner.

Rigsrevisionen vurderede, at Danmarks Statistiks organisatoriske tilrettelæggelse af løn- ogpersonaleområdet var hensigtsmæssig med en klar opgave- og ansvarsfordeling. En stik-prøvevis gennemgang viste, at personalesagerne generelt var veldokumenterede, og at løn-udbetalingerne var korrekte og i overensstemmelse med love, overenskomster og andre reg-ler. Rigsrevisionen vurderede dog, at stillingskontrollen ikke var overholdt. Danmarks Stati-stiks løn- og personalepolitikker levede op til Finansministeriets retningslinjer, og derudoverlagde Rigsrevisionen vægt på, at forretningsgangene for særlige ydelser og administrationaf ferie var hensigtsmæssigt tilrettelagt.Rigsrevisionen fandt bl.a., at stillingskontrollen burde gennemføres, at underskriftsbilageneburde opdateres, og anbefalede, at Danmarks Statistik fulgte egne forretningsgange for re-gistrering af arbejdstid. Rigsrevisionen fandt endvidere, at der altid burde udarbejdes skrift-lige aftaler i forbindelse med udbetaling af B-indkomst. Endelig fandt Rigsrevisionen, at dersom minimum burde udføres uddatakontrol af alle ændringer i faste løndele og stikprøveviskontrol af variable lønninger.Danmarks Statistik har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og vil følge dem.Opfølgning på Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmel til opkrævning af gebyrer86. Rigsrevisionen har fulgt op på sagen om Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmel tilopkrævning af gebyrer. Rigsrevisionen konstaterede, at der var asymmetri i opkrævningenaf gebyrer i form af krydssubsidiering inden for de enkelte gebyrområder, idet visse gebyrervar sat så højt, at de oversteg de medgåede omkostninger på gebyrområdet, mens andrevar sat lavere end de medgåede omkostninger. Styrelsen har oplyst, at på baggrund af drøf-telserne med Justitsministeriet havde ministeriet besluttet, at der blev fremsat lovforslag i2011, så hjemmelsproblematikken blev løst, jf. notat til Statsrevisorerne af 4. marts 2011 omberetning om revisionen af statsregnskabet for 2007, pkt. 4-6.Rigsrevisionen har i 2011 afgivet svar på præhøring over lovforslag til lov om ændring af va-remærkeloven, patentloven mfl. (gebyrer). Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. janu-ar 2012. Rigsrevisionen afventer vedtagelsen af lovforslaget og vil således følge sagen.

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF SKATTE-MINISTERIETS REGNSKABSkatteministeriets regnskab er rigtigt, og der er etableret forretningsgange og internekontroller, som understøtter korrekte dispositioner.Sætterigsrevisor har afgivet en supplerende oplysning om, at Skatteministeriet fort-sat ikke har gennemført en systemmæssig understøttelse af inddrivelsesstrategienfordi implementeringen af ”Et Fælles Inddrivelsessystem” (EFI) er forsinket. Skatte-ministeriet har gennemført en række forbedringer på inddrivelsesområdet, men harfortsat en udfordring i forhold til udviklingen i offentlige restancer, som fortsat er sti-gende. Ved udgangen af 2010 udgjorde de samlede offentlige restancer 72,9 mia. kr.Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning om selskabsskatten, der er 5mia. kr. for høj, fordi Skatteministeriet har bogført en indtægt, der burde være bog-ført i regnskabet for 2009.Rigsrevisionen vurderer, at der – som i tidligere år – er svagheder på en række om-råder, fx it-sikkerheden og forvaltningen af inddrivelsesområdet. Revisionen af regn-skabsforvaltningen i forhold til § 38. Skatter og afgifter har ligeledes vist svagheder iforretningsgange og interne kontroller.Rigsrevisionen vurderer samlet set, at der er en betryggende regnskabsaflæggelsepå Skatteministeriets område.

87. Skatteministeriet bestod i 2010 af 2 virksomheder. Ud over departementet drejede detsig om Landsskatteretten. Departementet omfatter et driftsregnskab (statsregnskabet for § 9)og et regnskab vedrørende indtægter fra skatter og afgifter (statsregnskabet for § 38). Re-visionen af § 38 er tillige omtalt i beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midleri Danmark i 2010, som er afgivet i november 2011.88. Rigsrevisor Henrik Otbo har i brev til Folketingets formand af 29. marts 2011 erklæretsig personligt inhabil i forhold til 2 sager vedrørende Skatteministeriets regnskab under stats-regnskabets § 38. Skatter og afgifter i henhold til § 14, stk. 1, nr. 2, jf. § 15, stk. 3, i instruksfor rigsrevisor om Rigsrevisionens forhold til offentligheden samt sagsbehandling. Sagernevedrører restanceinddrivelse og Centralregisteret for Motorkøretøjer. Sagerne er omtalt ne-denfor i pkt. 93-96. Folketingets formand har efter høring af Statsrevisorerne og forhandlingmed næstformændene i brev af 12. april 2011 udpeget tidligere rigsrevisor Jørgen Mohr somsætterigsrevisor til at behandle de forhold, hvor rigsrevisor er inhabil.89. Departementet og Landsskatteretten er omfattet af en § 9-aftale om intern revision. Rigs-revisionen fører tilsyn med den interne revisions arbejde, og det er Rigsrevisionens vurde-ring, at den interne revision har udført sit arbejde tilfredsstillende, og at Rigsrevisionen kanstøtte sin vurdering af disse regnskaber på den interne revisions arbejde. I den samlede vur-dering indgår revisioner, som Rigsrevisionen selv har gennemført, revisioner gennemført isamarbejde med den interne revision og resultaterne fra den interne revisions arbejde.

92. Rigsrevisionen har afgivet 2 erklæringer om departementet og Landsskatteretten. Rigs-revisionen har afgivet 1 supplerende oplysning om departementet. Sætterigsrevisor har li-geledes afgivet 1 supplerende oplysning om departementet. Erklæringen om Landsskatte-retten er uden forbehold og supplerende oplysninger.I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet:Sætterigsrevisorsupplerende oplysning vedrørende inddrivelse af restanceropfølgning på revision af Centralregisteret for Motorkøretøjer.Rigsrevisionensupplerende oplysning vedrørende selskabsskatopfølgning vedrørende Skatteministeriets it-styring og håndtering af it-sikkerhedøvrige revisioner på Skatteministeriets område.Revisionen af Skatteministeriet er omtalt i beretning til Statsrevisorerne om revisionen afEU-midler i Danmark i 2010, som er afgivet i november 2011.

Supplerende oplysning vedrørende inddrivelse af restancer93. Sætterigsrevisor tog i 2009 forbehold for Skatteministeriets forvaltning af inddrivelse afrestancer. Forbeholdet blev taget på baggrund af Statsrevisorernes beretning nr. 13/2009om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Rigsrevisionen har i 2010 fulgt op på beretningeni notat til Statsrevisorerne af 25. oktober 2010 om beretning om SKATs fusion af inddrivel-sesområdet og i notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011 om beretning om revisionenaf statsregnskabet for 2009, pkt. 52.Det fremgår af notatet fra 25. oktober 2010, at Skatteministeriet har sikret et større ledelses-mæssigt og produktionsmæssigt fokus på inddrivelsesområdet, men at den systemmæssi-ge understøttelse af inddrivelsesstrategien, ”Et Fælles Inddrivelsessystem” (EFI), og en delaf systemmoderniseringen fortsat var forsinket. Forsinkelsen betød, at målet om at effektivi-sere inddrivelsen af offentlige restancer i et fælles inddrivelsessystem og den forudsatte be-sparelse på personale og den planlagte kompetenceudvikling i forhold til brugen af it-syste-met ikke i fuldt omfang har kunnet gennemføres. Af notatet fremgår det også, at ministeriet i2010 og 2011 vil udarbejde et statistisk grundlag, der sætter ministeriet i stand til at måle ef-fekten af inddrivelsen, hvilket Rigsrevisionen vil følge op på. Endelig fremgår det af notatet,at Rigsrevisionen ville følge udviklingen i restancerne med henblik på at vurdere, om ministe-riets initiativer nedbringer de samlede restancer.94. Revisionen af implementeringen af inddrivelsesstrategien i personinddrivelsen viste, atde etablerede forretningsgange var tilfredsstillende og sikrede, at lønindeholdelse, aftalerog henlæggelser skete i overensstemmelse med lovgivningen. Arbejdet med personinddri-velse skete ensartet og effektivt. Dette har dog ikke bevirket, at Skatteministeriets produk-tionsmål om, at 80 % af de personlige skyldnere afvikler deres gæld ved enten aftale ellerlønindeholdelse, blev nået. Personinddrivelsen var fortsat delt i 2 inddrivelsessystemer(KMD-IND og RIS), og en samling vil først ske med implementeringen af EFI.Revisionen af implementering af inddrivelsesstrategien i erhvervsinddrivelsen viste, at im-plementeringen var sket i ret forskelligt omfang i de 8 undersøgte organisatoriske enhederi Skatteministeriet, og at intensiteten i inddrivelsesarbejdet var uensartet fra enhed til enhed.I 2010 var der fulgt op på revisionen af restancesager, der overføres til inddrivelse i RIS. Re-visionen viste, at Skatteministeriet nu havde sikret, at der var overensstemmelse mellemprocedurer og regler, så der fremadrettet ikke sker afskrivning af inddrivelige restancer.Systemmoderniseringen var yderligere forsinket, hvilket betyder, at EFI først forventes imple-menteret i 2012. Rigsrevisionen finder ikke dette helt tilfredsstillende.95. Sætterigsrevisor har for regnskabet for 2010 afgivet en supplerende oplysning om ind-drivelsesstrategien, da implementeringen af EFI fortsat ikke er gennemført, og dette systemer helt centralt i arbejdet med inddrivelsesstrategien. Personalesituationen på inddrivelses-området afhænger i høj grad af implementeringen af EFI, idet flere effektiviseringer og ad-ministrative forenklinger er afhængige af de nye it-systemer. Der er i 2010 brugt ekstra re-surser på området. Skatteministeriet har gennemført en række forbedringer på inddrivelses-området, men har stadig en udfordring i forhold til udviklingen i de offentlige restancer, somfortsat er stigende. Ved udgangen af 2010 udgjorde de samlede offentlige restancer 72,9mia. kr.Rigsrevisionen vil følge udviklingen i de offentlige restancer og implementeringen af nyerestancestatistikker.Offentlige restancerSkatteministeriet haransvaret for at inddriverestancer for en rækkeoffentlige virksomhe-der – både inden forog uden for statsregn-skabet – bl.a. andreministerier, kommunerog statslige selskaber.De samlede offentligerestancer på 72,9 mia.kr. er således ikke kunudtryk for restancernehos statslige virksom-heder.

Opfølgning på revision af Centralregisteret for Motorkøretøjer96. Revisionen for 2009 pegede på en række kritisable forhold omkring ejerskab og drifts-kontrakt til Centralregisteret for Motorkøretøjer (CRM3) og risici omkring systemet vedrøren-de opbevaring af grundmateriale, jf. notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011 om beret-ning om revisionen af statsregnskabet for 2009, pkt. 53. Skatteministeriet havde i 2010 ikkeprioriteret opfølgningsaktiviteter i forhold til de kritiske forhold vedrørende CRM3. CRM3 bli-ver efter planen udfaset i Skatteministeriet ved, at systemet afløses af Digitalt Motor Regi-ster (DMR) i 3. kvartal 2011, hvorefter CRM3 udelukkende vil blive anvendt af Rigspolitiet.Det er sætterigsrevisors vurdering, at Skatteministeriet bør sikre, at overgangen fra CRM3til DMR sker via en styret proces, hvor der er dokumentation for fuldstændigheden af deoverførte data, og at der bør foreligge en risikovurdering af DMR, hvor der aktivt tages stil-ling til eventuelle risici ved systemet.Rigsrevisionen vil følge sagen.Supplerende oplysning vedrørende selskabsskat97. Rigsrevisionen har for regnskabet for 2010 afgivet en supplerende oplysning om sel-skabsskat.Revisionen af selskabsskat har vist, at en afgørelse fra 2009 for én skatteyder fejlagtigt førstblev bogført i 2010, hvilket medførte, at selskabsskatten for 2010 var 5 mia. kr. for høj.Opfølgning vedrørende Skatteministeriets it-styring og håndtering af it-sikkerhed98. Rigsrevisionen havde en supplerende oplysning til Skatteministeriets regnskab for 2009om manglende it-styring og håndtering af it-sikkerheden. Sagen er senest omtalt i notat tilStatsrevisorerne af 25. februar 2011 om beretning om revisionen af statsregnskabet for2009, pkt. 15.Opfølgningen viste, at der var mangler i it-styringen og it-sikkerheden, fordi Skatteministe-riet endnu ikke havde implementeret de sikkerhedsprocedurer i den daglige drift, som skul-le have været etableret i 2009 og 2010. Den manglende implementering af sikkerhedspro-cedurerne betød, at det var vanskeligt at dokumentere, om der var etableret et sikkerheds-niveau, som kunne understøtte de væsentligste brugersystemer. Ministeriet havde dog in-tensiveret arbejdet med at få beskrevet og implementeret de relevante sikkerhedsprocedu-rer.Ved afslutningen af revisionen i april 2011 var det Rigsrevisionens vurdering, at der var sketforbedringer på flere områder. Fx havde Skatteministeriet defineret en klar opgave- og an-svarsfordeling mellem systemejere, procesejere og platformejere, så varetagelsen af opga-verne omkring sikkerhed i fagkontorerne var entydig. Derudover havde Informationssikker-hedskontoret siden sidste revision gennemført mange af de opgaver, de var ansvarlige for,fx at udarbejde metodebeskrivelser, vejledninger mv. som grundlag for de forretningsansvar-lige i ministeriet. Der var dog fortsat svagheder i it-sikkerheden, fordi de procedurer, somskulle understøtte det daglige arbejde i forretningsområderne og it-driften i ministeriet – ogdermed sikre det ønskede sikkerhedsniveau – fortsat ikke var implementeret.Rigsrevisionen har anbefalet Skatteministeriet at have et betydeligt fokus på, at de manglen-de sikkerhedsprocedurer snarest bliver implementeret, og at der følges op på, at procedu-rerne bliver efterlevet i den daglige drift.Rigsrevisionen vil følge sagen.

Øvrige revisioner på Skatteministeriets område99. Revisionen viste, at Skatteministeriets regnskab er rigtigt.Revision af løn ved Skatteministeriet100. Lønrevisionen viste, at Skatteministeriets forretningsgange og interne kontroller på degennemgåede områder fungerede tilfredsstillende og opfyldte de krav, der kan stilles til engod og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Ministeriets forretningsgange og interne kon-troller understøttede således, at der kunne udarbejdes et rigtigt lønregnskab og foretageskorrekte dispositioner.Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at den organisatoriske tilrettelæggel-se af løn- og personaleområdet internt virkede hensigtsmæssig med en klar opgave- og an-svarsfordeling. En stikprøvevis gennemgang viste, at personalesagerne generelt var veldo-kumenterede, og at lønudbetalingerne var korrekte og i overensstemmelse med love, over-enskomster og andre regler. Skatteministeriets løn- og personalepolitikker levede op til Fi-nansministeriets retningslinjer, og ministeriet havde formaliseret en procedure for budget-opfølgning på lønområdet.Rigsrevisionen fandt dog, at Skatteministeriet i forbindelse med sin lønadministration alenebør oversende bilag til Økonomiservicecentret (ØSC), som er godkendt af dertil bemyndige-de medarbejdere. Ministeriet bør desuden følge op på ØSC’s opgavevaretagelse i forbin-delse med uddatakontrollen og følge Økonomistyrelsens vejledning om lønkontrol. Endeligfandt Rigsrevisionen, at anciennitetsberegninger bør dokumenteres og opbevares på per-sonalesagen, og at den funktionsadskilte kontrol af ansættelsesbreve konsekvent bør syn-liggøres.Skatteministeriet har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og vil følge dem.Revision af regnskabsforvaltningen vedrørende § 38. Skatter og afgifter101. Revisionen viste, at regnskabet på § 38 samlet set var rigtigt, men at den samlederegnskabsaflæggelse ikke var helt tilfredsstillende.Rigsrevisionen har i 2010 foretaget revision af regnskabsaflæggelsen i forhold til SAP 38,som er Skatteministeriets lokale regnskabssystem i forhold til skatter og afgifter, og sam-menhængen til SKS/statsregnskabet. Rigsrevisionen har samlet vurderet, at forretnings-gange og interne kontroller vedrørende regnskabsaflæggelsen ikke fungerede helt tilfreds-stillende.Revisionen viste, at Skatteministeriet ikke udførte en decideret kontrol af afstemninger mel-lem de underliggende systemer og SAP 38, hvilket øgede risikoen for fejl i regnskabet. Derblev således ikke foretaget kontrol af den nøjagtige beløbsmæssige overensstemmelse mel-lem de underliggende systemer og SAP 38.Koncerncentret foretager godkendelsen af regnskabet for § 38 i SKS. Koncerncentret harikke i tilstrækkelig grad kunnet forholde sig til egenkapitalens sammensætning og tage stil-ling til eventuelle fejl på grund af manglende detaljeringsgrad i Koncerncentrets udtræk. Enkonsekvens heraf var, at saldoen på konto 7480. Mellemregning lokale systemer, der erplaceret under egenkapitalen, voksede måned for måned, uden at Koncerncentret var op-mærksom på stigningen. Saldoen udgjorde 466 mia. kr. i slutningen af 2010. Saldoen børudlignes og tømmes til konto 7411. Egenkapital. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at densamlede egenkapital i § 38 er rigtig, om end egenkapitalspecifikationen ikke er rigtig. Skat-teministeriet har erkendt problemet, og Rigsrevisionen har noteret sig, at ministeriet er i dia-log med Økonomistyrelsen om nedbringelse af saldoen på konto 7480. Rigsrevisionen fin-der det væsentligt, at der snarest findes en løsning.

Tilgodehavender var vokset fra 18 mia. kr. ultimo 2007 til 66 mia. kr. ultimo november 2010.Heraf var 45 mia. kr. i restance med risiko for tab. Den reelle værdi af tilgodehavender måderfor antages at være væsentligt lavere end den bogførte værdi. Skatteministeriet følgerikke de generelle regler for værdiansættelse af tilgodehavender, idet kun realiserede tabfragår i debitorsaldoen. Ministeriet henviste i den forbindelse til en dispensation fra Økono-mistyrelsen. På Skatteministeriets foranledning har Økonomistyrelsen den 7. april 2011 op-lyst, at ministeriets praksis var i overensstemmelse med de gældende regler.Rigsrevisionen anbefalede Skatteministeriet at tage kontakt til Økonomistyrelsen med hen-blik på en revurdering af regnskabspraksis for værdiansættelse af tilgodehavender. Det varRigsrevisionens vurdering, at ministeriet burde uddybe regnskabsinstruksens afsnit omkringafstemninger og regnskabsgodkendelse, så opgave- og ansvarsfordelingen var klart beskre-vet.Skatteministeriet tog Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og vil følge dem.Opfølgning på revisionen af internt risikostyringssystem102. Revisionen af den interne kvalitetssikring har vist, at Skatteministeriet har udarbejdetnye retningslinjer og vejledninger. Implementeringen af det nye kvalitetsstyringssystem varsket ved en ensartet udrulning og ved etablering af en landsdækkende risikokoordinerings-gruppe, så udførelsen af den interne kvalitetssikring skete så ensartet som muligt. Syste-met var taget i brug i 2010, men der manglede fortsat en større ensartethed i gennemførel-sen og rapporteringen på de interne kvalitetssikringspunkter, jf. notat til Statsrevisorerne af4. marts 2011 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008, pkt. 3.Rigsrevisionen vil fortsat følge Skatteministeriets implementering af det interne kvalitetssty-ringssystem.Opfølgning på revision af skyldigt over-/merarbejde103. Rigsrevisionen har fulgt op på sagen om skyldigt over-/merarbejde, der gav anledningtil en supplerende oplysning til Skatteministeriets regnskab for 2009, og som senest er om-talt i notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011 om beretning om revisionen af statsregn-skabet for 2009, pkt. 14.Skatteministeriet har ikke medtaget skyldigt over-/merarbejde i årsrapporten for 2010, menhar under anvendt regnskabspraksis redegjort for, at væsentligheden af omfanget af skyldigtover-/merarbejde vurderes i forhold til lønsum. I forbindelse med udarbejdelse af årsrappor-ten er denne opgjort til 1,5 %, hvilket ministeriet ikke har vurderet væsentligt. Ministeriet frem-lagde en opgørelse, der viste, at saldoen for over-/merarbejde og flekstid pr. 31. december2010 udgjorde 341.998 timer, hvilket var en stigning på 18 % i forhold til saldoen pr. 31. de-cember 2009 på 289.513 timer. Samlet set var det ca. 178 årsværk, som ministeriets med-arbejdere har optjent i over-/merarbejde og flekstid.Skatteministeriet har i årsrapporten for 2010 oplyst, at der var taget en række initiativer, bl.a.indgåelse af ny fleksaftale, for at undgå, at skyldigt over-/merarbejde skulle få et stigendeomfang i 2011.Rigsrevisionen vurderer, at 178 årsværk var en væsentlig forpligtelse, som også skal ses ilyset af, at Skatteministeriet på finansloven for 2011 har fået tildelt yderligere 479 årsværktil særlige opgaver i 2011, og at ministeriet ifølge finansloven for 2011 skal effektivisere 529årsværk i 2012.Rigsrevisionen vil følge sagen.

Behandling af Skatteministeriets straffesager104. Statsrevisorernes beretning nr. 2/05 om ToldSkats indsats mod sort økonomi handle-de om de økonomiske aktiviteter, der ikke selvangives eller afregnes efter skatte-, afgifts-og momslovgivningen. Beretningen viste, at 44 % af sagerne var mere end 12 måneder omat blive afgjort. Opgørelsen omfattede dog kun sager anmeldt af de daværende kommuna-le skatteforvaltninger, men ikke sager behandlet og anmeldt af det daværende ToldSkat.Rigsrevisionen konkluderede i beretningen, at der var behov for at effektivisere opgaveva-retagelsen med henblik på en hurtigere sagsbehandling.Efterfølgende blev de kommunale skatteforvaltninger og ToldSkat samlet i det nuværendeSkatteministerium, og det er derfor ikke muligt at foretage en sammenligning med opgørel-sen fra 2005. Rigsrevisionen har derfor i 2010 fulgt op på Skatteministeriets behandling afdisse sager, der i dag kaldes straffesager (tidligere ansvarssager). Skatteministeriets straf-fesager spænder fra mindre forseelser, hvor ministeriet giver en advarsel til en borger elleren virksomhed, til store og komplekse sager, der sendes til efterforskning i politiet, og somkan ende med fængselsstraffe.I 2005 samlede Skatteministeriet sagsbehandlingen i 4 enheder med det formål at opnå enrække effektiviseringsfordele. Sideløbende har ministeriet siden 2005 igangsat og delvistgennemført 3 projekter med det formål at effektivisere sagsgangene og nedbringe sagsbe-handlingstiden.Skatteministeriet har siden 2008 afsluttet stadig flere straffesager, og det er ministeriets vur-dering, at projekterne har bidraget til at opnå de ønskede mål. Ministeriet kan dog ikke do-kumentere, at projekterne har medført kortere sagsbehandlingstider.Revisionen har vist, at Skatteministeriet har opfyldt sine centrale mål for sagsbehandlings-tiden for straffesager. Rigsrevisionen har indhentet oplysninger fra de enkelte straffesags-enheder, idet ministeriet ikke har foretaget en samlet opfølgning på målopfyldelsen.Fra 2010 har Skatteministeriet foretaget en samlet registrering af målopfyldelsen og over-gik i den forbindelse til et nyt sagsstyringssystem. Fra 2010 har ministeriet skærpet sinemål for antal sager, der skal være afgjort inden for 1 år.105. Endelig viser revisionen, at Skatteministeriets mål var ens for alle straffesager. Ministe-riet har peget på, at straffesager varierer i kompleksitet og derved også i sagsbehandlings-tid. Rigsrevisionen har konstateret, at sagsbehandlingstiderne varierer fra en enkelt dag tilflere år. Ministeriet har i den forbindelse overvejet at opstille differentierede mål for sagsbe-handlingstiden for forskellige sagstyper, men har i justeringen af målene – som gælder fra2010 – endnu ikke taget højde herfor. Rigsrevisionen fandt, at ministeriet burde overveje mu-ligheden for at opstille differentierede mål for sagsbehandlingstiden for de forskellige typerstraffesager.Skatteministeriet har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og vil følge dem.

Gaver og rejser i Skatteministeriet106. Rigsrevisionen har fulgt Skatteministeriets opfølgning på redegørelsen til FolketingetsSkatteudvalg om gaver og andre fordele til ansatte i Skatteministeriet. Ministeriet har inddra-get Justitsministeriet, Personalestyrelsen og Kammeradvokaten i opfølgningen på redegø-relsen. Rigsrevisionen finder samlet sagsgennemgangen i dokumenterne fra Justitsministe-riet og Kammeradvokaten samt Skatteministeriets efterfølgende sagsbehandling for dækken-de og finder herefter ikke anledning til at foretage yderligere i sagen.Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Skatteministeriet har understreget vigtighedenaf, at medarbejdere i ministeriet fremover er opmærksomme på de forvaltningsmæssige prin-cipper omkring offentligt ansattes modtagelse af gaver mv.Rigsrevisionen har været i dialog med Personalestyrelsen omkring en fremadrettet præcise-ring af regler for modtagelse af gaver mv. for ansatte i staten.

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF JUSTITS-MINISTERIETS REGNSKABJustitsministeriets regnskab er rigtigt, og der er etableret forretningsgange og internekontroller, som understøtter korrekte dispositioner.Rigsrevisionen vurderer, at politiet og anklagemyndigheden har forbedret regnskabs-aflæggelsen i 2010, efter at Rigsrevisionen tog forbehold for politiet og anklagemyn-dighedens regnskab, mål- og resultatstyring og økonomistyring vedrørende 2009.Rigsrevisionens opfølgning på Statsrevisorernes beretning nr. 16/2008 om politirefor-men har desuden vist, at Rigspolitiet har igangsat en række omfattende og ambitiø-se tiltag for at styrke mål- og resultatstyringen og økonomistyringen i politiet, men atdette fortsat er på et indledende stadie. Den fulde gevinst af politireformen kan førstrealiseres, når de grundlæggende redskaber er på plads, og det er en udfordrendeopgave for politiet, da implementeringerne kræver en stram styring, så tidsplanen ikkeoverskrides.Ved revisionen for 2009 afgav Rigsrevisionen en supplerende oplysning til Kriminal-forsorgens regnskab, fordi omfanget af forpligtelser til reetablering af lejemål ikke kun-ne opgøres. Rigsrevisionens opfølgning i 2010 har vist, at forpligtelserne ikke er væ-sentlige i forhold til Kriminalforsorgens samlede økonomi, hvorfor Rigsrevisionen an-ser sagen for afsluttet.Rigsrevisionen vurderer samlet set, at der er en betryggende regnskabsaflæggelsepå Justitsministeriets område.

Revision af politiet og anklagemyndighedenOpfølgning på revisionen af regnskaber for tidligere år112. Ved revisionen af regnskaberne for 2008 og 2009 blev der konstateret svagheder vedpolitikredsenes afstemninger af regnskabssystemerne, jf. notat til Statsrevisorerne af 4. marts2011 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008, pkt. 4. Revisionen af regn-skabet for 2010 viste, at kvaliteten af politikredsenes månedlige systemafstemninger gene-relt var tilfredsstillende. Desuden havde Rigspolitiet ultimo 2010 centralt afstemt de lokaleog centrale systemer og ikke fundet væsentlige differencer.Rigsrevisionen betragter dermed sagen som afsluttet.Revision af politiet og anklagemyndigheden113. Politiet og anklagemyndighedens regnskab er rigtigt. Revisionen viste, at forretnings-gange og interne kontroller på de gennemgåede områder generelt fungerede tilfredsstillen-de og opfyldte de krav, der stilles til en god og pålidelig regnskabsforvaltning. Politiet og an-klagemyndighedens forretningsgange og interne kontroller understøttede således, at derkunne udarbejdes et rigtigt regnskab og foretages korrekte dispositioner.114. Revisionen viste, at Rigspolitiet havde foretaget afstemning af alle væsentlige økono-misystemer, og at politikredsenes afstemninger af aktiver og passiver generelt var tilfreds-stillende. Revisionen viste dog også, at bogføringen af politiets egenkapital ikke var fordeltkorrekt på henholdsvis det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede regnskab. Sam-menblandingen var opstået i tidligere år. Fejlene havde ikke betydning for politiet og ankla-gemyndighedens samlede regnskab. Rigspolitiet har indledt drøftelser med Økonomistyrel-sen om at gennemføre de nødvendige bogføringstekniske korrektioner, som Rigspolitiet for-venter gennemført inden afslutningen af regnskabet for 2011.Revision af løn115. Lønrevisionen ved politiet og anklagemyndigheden omfattede revision af Rigspolitietog Københavns Vestegns Politi. Revisionen viste, at politiets forretningsgange og internekontroller på de gennemgåede områder generelt fungerede tilfredsstillende og opfyldte dekrav, der kan stilles til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Politiets forretnings-gange og interne kontroller understøttede således, at der kunne udarbejdes et rigtigt løn-regnskab og foretages korrekte dispositioner.116. Personalesagerne var veldokumenterede, og lønudbetalingerne var generelt korrekteog i overensstemmelse med love, overenskomster og andre regler. Den stikprøvevise gen-nemgang af lønbilag hos Rigspolitiet viste dog flere tilfælde af fejl i forbindelse med manu-elle beregninger, på trods af at der var etableret funktionsadskilte kontroller.Rigsrevisionen anbefalede, at Rigspolitiet begrænsede antallet af manuelle beregningerved i højere grad at anvende de beregningsmuligheder, som er indbygget i lønsystemet.Det er Rigsrevisionens vurdering, at dette vil mindske risikoen for fejl og lette administratio-nen.117. Ved Københavns Vestegns Politi konstaterede Rigsrevisionen, at der i betydeligt om-fang var blevet udbetalt kompensation for ”for korte fridage”. Kompensation for ”for kortefridage” udløses, hvis én eller flere fridage mellem 2 arbejdsdage er kortere end det, der erangivet i arbejdstidsaftalen for politiet. I flere tilfælde kunne udbetaling af kompensationhave været undgået ved en bedre vagtplanlægning.Rigsrevisionen fandt, at Københavns Vestegns Politi burde øge fokus på vagtplanlægnin-gen, så kompensation for ”for korte fridage” så vidt muligt undgås. Københavns VestegnsPoliti oplyste, at de i 2011 vil implementere planlægningssystemet POLVAGT, og at dettesystem vil kunne sikre, at der kun i helt ekstraordinære situationer vil blive tale om ”for kor-te fridage” og kun efter nærmere godkendelse.

118. Rigspolitiet og Københavns Vestegns Politi har taget Rigsrevisionens bemærkningertil efterretning og vil følge dem. Justitsministeriet har oplyst, at planlægningssystemet POL-VAGT pr. september 2011 er implementeret i alle politikredse med undtagelse af Køben-havns Politi, hvor undervisning i og implementering af systemet er påbegyndt. Rigsrevisio-nen finder dette tilfredsstillende.It-revision af brugersystemer119. It-revisionen ved Rigspolitiet viste, at it-sikkerheden i og omkring brugersystemerneKassebogføring og Kriminalregisteret samlet set var tilfredsstillende.Brugersystemet Kassebogføring er en samlet betegnelse for de lokale systemer, der hånd-terer bøder og gebyrer. Data fra disse systemer bliver overført til Navision. Kriminalregiste-ret anvendes bl.a. til at registrere afgørelser og støtte efterforskningen mv. i kriminalsager.Rigsrevisionen konstaterede, at Rigspolitiet havde opbygget en betryggende sikkerhed i ogomkring disse brugersystemer, som understøtter Rigspolitiets myndighedsopgaver. Rigspo-litiet havde udpeget system- og dataejere og beskrevet opgave- og ansvarsfordelingen. En-delig fulgte Rigspolitiet løbende op på driften af systemerne hos den eksterne driftsleveran-dør.Rigsrevisionens gennemgang af systemernes væsentligste kontroller viste, at der var eta-bleret gode procedurer for systemadgang, ændringsstyring og logning samt en betryggen-de procedure omkring håndtering af stamdata.Rigsrevisionen konstaterede endvidere, at Rigspolitiet havde en god it-styring, som bl.a. varudmøntet i en it-sikkerhedspolitik og retningslinjer for it-sikkerheden. Rigspolitiet havde des-uden prioriteret de it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger på baggrund af en risikovurde-ring af it-anvendelsen. Endelig havde Rigspolitiet en tilfredsstillende beredskabsplan, somregelmæssigt blev afprøvet og opdateret.Opfølgning på forbehold vedrørende politiet og anklagemyndighedens mål- og resultat-styring og økonomistyring120. Rigsrevisionen tog ved revisionen af regnskabet for 2009 forbehold for, at politiet oganklagemyndighedens mål- og resultatstyring ikke var tilstrækkeligt implementeret, doku-menteret og dækkende, og at politiet og anklagemyndighedens økonomistyring i 2009 ikkevar tilstrækkelig, fx vedrørende budgetopfølgning. Forbeholdene var bl.a. en konsekvensaf Statsrevisorernes beretning nr. 16/2008 om politireformen.121. Rigsrevisionen har i 2011 fulgt op på beretningen om politireformen og har i den forbin-delse gennemgået og vurderet Rigspolitiets initiativer, jf. notat til Statsrevisorerne af 3. au-gust 2011 om beretning om politireformen.122. Det fremgår af notatet, at Rigspolitiet har igangsat en række omfattende og ambitiøsetiltag til at styrke mål- og resultatstyringen og økonomistyringen i politiet, men at dette fortsater på et indledende stadie. Flere af tiltagene er indbyrdes afhængige og har en implemen-teringsperiode frem til 2013. Det fremgår, at politiet først kan realisere den fulde gevinst afpolitireformen, når de grundlæggende redskaber er på plads. Der ligger forude en udfordren-de opgave for politiet, da en tilfredsstillende implementering af tiltagene kræver en stram sty-ring, hvor der er fokus på, at tidsplanen ikke overskrides. Rigsrevisionen vil følge sagen iforbindelse med opfølgningen på beretningen om politireformen, da en række af tiltageneikke er fuldt implementeret.

Revision af Kriminalforsorgen123. Rigsrevisionen afgav ved revisionen for 2009 erklæring om Kriminalforsorgens regn-skab uden forbehold, men med en supplerende oplysning om, at Kriminalforsorgen ikke hav-de foretaget tilstrækkelige hensættelser til en række forpligtelser, fx reetablering af lejemålog åremålsansættelser. Forpligtelsernes størrelse var på daværende tidspunkt ikke kendt,men Kriminalforsorgen var i gang med en undersøgelse af omfanget af forpligtelserne. Ju-stitsministeren tog i sin redegørelse til beretningen den supplerende oplysning til efterret-ning, jf. notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011 om beretning om revisionen af stats-regnskabet for 2009, pkt. 19.Kriminalforsorgen opgjorde efterfølgende forpligtelsen til istandsættelse af lejede lokaler veden eventuel fraflytning til i alt 7,5 mio. kr., svarende til en årlig udgift på 0,8 mio. kr., mensde årlige udgifter til fratrædelsesgodtgørelse til åremålsansatte blev beregnet til ikke at villeoverstige 0,5 mio. kr. Kriminalforsorgen vurderede, at disse beløb ikke var væsentlige i for-hold til den samlede økonomi. Der blev derfor ikke i Kriminalforsorgens regnskab for 2010foretaget hensættelser til de nævnte forpligtelser, men oplysning om forpligtelsernes størrel-se er medtaget i en note i årsrapporten.Rigsrevisionen er enig i Kriminalforsorgens vurdering af væsentligheden og betragter sagensom afsluttet.Revision af Domstolsstyrelsen124. Revisionen viste, at Domstolsstyrelsens regnskab er rigtigt.Rigsrevisionen vurderede, at Domstolsstyrelsen ikke i tilstrækkelig grad havde sikret, at dervar foretaget basale regnskabsmæssige afstemninger og kontroller, inden regnskabet blevgodkendt. Dette fandt Rigsrevisionen ikke helt tilfredsstillende. De manglende afstemningerog kontroller indebar en risiko for, at aktiver og passiver ikke blev opgjort korrekt. Rigsrevi-sionen konstaterede imidlertid ikke ved revisionen væsentlige fejl og mangler.125. Rigsrevisionen bemærkede, at Domstolsstyrelsen havde hensat 113,6 mio. kr. i ferie-pengeforpligtelse pr. 31. december 2010, mens forpligtelsen opgjort efter Økonomistyrelsensretningslinjer skulle have været 161,8 mio. kr. En del af fejlen på i alt 48,2 mio. kr. skyldtesifølge styrelsen, at der ved udarbejdelsen af den tilpassede balance pr. 1. januar 2007 blevmedtaget en feriepengeforpligtelse, som var 37,7 mio. kr. for lav.Domstolsstyrelsen modtog efterfølgende Økonomistyrelsens tilladelse til at foretage en pri-mokorrektion på 37,7 mio. kr. til delvis rettelse af fejlen. Styrelsen vil ved udgangen af 2011regulere feriepengeforpligtelsen til det korrekte niveau i overensstemmelse med Økonomi-styrelsens retningslinjer.126. Revisionen viste desuden, at Domsstolsstyrelsen i 2007 og 2008 ikke havde foretagetkorrekt afregning af likviditet vedrørende indtægter fra retsafgifter mv. til Økonomistyrelsen.Det betød, at styrelsens egenkapital og likvide beholdninger var opført med 66,3 mio. kr. formeget ultimo 2010. Fejlen indebar desuden, at styrelsen havde oppebåret 3,3 mio. kr. formeget i renteindtægter.Domstolsstyrelsen afregnede efterfølgende den overskydende likviditet og den for megetoppebårne renteindtægt til Økonomistyrelsen.127. Endelig bemærkede Rigsrevisionen, at der ikke i regnskabet var hensat et beløb til re-etablering af lejemål ved fraflytning. Domstolsstyrelsen udarbejdede på Rigsrevisionens for-anledning en opgørelse, som viste, at forpligtelsen udgjorde i alt 26 mio. kr. Styrelsen harefterfølgende oplyst, at de i 2011 vil påbegynde opbygningen af en hensættelse til reetable-ring af lejemål i overensstemmelse med Økonomistyrelsens retningslinjer.128. Domstolsstyrelsen følger således Rigsrevisionens bemærkninger om primokorrektionvedrørende feriepengeforpligtelse, afregning af likviditet og reetablering af lejemål.

Bevillingskontrol129. Bevillingskontrollen viste et merforbrug på 184,4 mio. kr. på hovedkonto 11.21.21. Straf-feretspleje mv., svarende til 19 % af bevillingen, et merforbrug på 57 mio. kr. på hovedkon-to § 11.23.02. Bøder, parkeringsafgifter, salg af pas, køreprøver og kørekort mv., svarendetil 14 % af bevillingen, og et merforbrug på 13,4 mio. kr. på hovedkonto 11.42.01. Sagsgodt-gørelser mv., svarende til 19 % af bevillingen. De 3 hovedkonti er af bevillingstypen ”Andenbevilling”, hvor merforbrug normalt ikke kan afholdes uden forudgående indhentelse af be-villingsmæssig hjemmel.De 2 førstnævnte hovedkonti hører under politiet og anklagemyndigheden, mens den sidst-nævnte hører under Domstolsstyrelsen.Rigsrevisionen konstaterede også i forbindelse med bevillingskontrollen for 2009 et merfor-brug på de pågældende hovedkonti. Justitsministeriet oplyste i den forbindelse, at der grun-det karakteren af de afholdte udgifter over tid havde udviklet sig en praksis, hvor det faktiskeforbrug på kontiene afveg fra det budgetterede. Ministeriet ville dog tage sagen op med Fi-nansministeriet i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslaget for 2012 med henblikpå at tilvejebringe en klar hjemmel til denne praksis.Justitsministeriet oplyste i forbindelse med bevillingskontrollen for 2010, at ministeriet hav-de rejst spørgsmålet om præcisering af hjemlen over for Finansministeriet, og at drøftelsenmed Finansministeriet forventedes afsluttet i forbindelse med efterårets finanslovsforhand-linger.Rigsrevisionen finder det vigtigt, at hjemmelsspørgsmålet afklares inden vedtagelsen af fi-nanslovsforslaget for 2012.

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF FORSVARS-MINISTERIETS REGNSKABForsvarsministeriets regnskab er rigtigt, og der er etableret forretningsgange og in-terne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.Rigsrevisionen har taget forbehold for Forsvarsministeriets departements tilsyn ogkontrol med Forsvarskommandoen, jf. Statsrevisorernes beretning nr. 8/2010 om for-svarets økonomistyring.Rigsrevisionen har desuden taget forbehold for Forsvarskommandoens økonomisty-ring, jf. Statsrevisorernes beretning nr. 8/2010 om forsvarets økonomistyring. Revisio-nen viste, at den nødvendige økonomistyring ikke er til stede. Dette har konsekven-ser for Forsvarskommandoens aktivitets-, resurse- og omkostningsstyring og for For-svarskommandoens muligheder for at foretage en rettidig og fyldestgørende planlæg-ning og prioritering af opgaver og aktiviteter samt fordeling af resurser. Der er såle-des behov for et betydeligt kvalitetsløft i økonomistyringen på Forsvarsministerietsområde.Forsvarskommandoens regnskab er blevet forbedret de seneste år og har været rig-tigt i 2009 og 2010. Der er ligeledes sket en række forbedringer i forhold til Forsvars-kommandoens it-styring og it-sikkerhed.Rigsrevisionen finder det nødvendigt, at fokus på genopretningen af økonomien i DetStatslige Lodsvæsen fastholdes.Rigsrevisionen vurderer samlet set, at der er en betryggende regnskabsaflæggelsepå Forsvarsministeriets område.

130. Forsvarsministeriet bestod i 2010 af 8 virksomheder. Ud over departementet drejededet sig om Forsvarskommandoen, hjemmeværnet, Farvandsvæsenet, Beredskabsstyrel-sen (Redningsberedskabet), Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarsministeriets InterneRevision og Militærnægteradministrationen. Ministerområdet omfattede endvidere de 2 selv-ejende institutioner Beredskabsforbundet og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, derer finansieret af tilskud.131. Forsvarskommandoen, hjemmeværnet og Farvandsvæsenet er omfattet af en § 9-af-tale om intern revision. Rigsrevisionen fører tilsyn med den interne revisions arbejde, og deter Rigsrevisionens vurdering, at den interne revision har udført sit arbejde tilfredsstillende,og at Rigsrevisionen kan støtte sin vurdering af Forsvarskommandoens, hjemmeværnetsog Farvandsvæsenets regnskaber på den intern revisions arbejde. I den samlede vurderingindgår revisioner, som Rigsrevisionen selv har gennemført, revisioner gennemført i samar-bejde med den interne revision og resultater fra den interne revisions arbejde.132. Hjemmeværnets årsregnskab for 2010 består i lighed med tidligere år alene af en re-sultatopgørelse, mens hjemmeværnets aktiver og passiver indgår i Forsvarskommandoenssamlede status og balance. Rigsrevisionen erklærer sig derfor om Forsvarskommandoenssamlede årsregnskab, hvori hjemmeværnets resultatopgørelse indgår.

Forbehold for Forsvarsministeriets departements tilsyn og kontrol med Forsvars-kommandoen137. Rigsrevisionen tager forbehold for Forsvarsministeriets departements tilsyn og kontrolmed Forsvarskommandoen. Rigsrevisionen har gennemført en undersøgelse af forsvaretsøkonomistyring, jf. Statsrevisorernes beretning nr. 8/2010 om forsvarets økonomistyring. Re-visionsresultaterne herfra indgår i Rigsrevisionens vurdering af departementets regnskab for2010. Undersøgelsen af forsvarets økonomistyring viste, at departementet ikke i tilstrækkeliggrad har koordineret og sammentænkt departementets tilsyn med Forsvarskommandoen, atdepartementets tilsyn ikke har tilstrækkelig struktur og sammenhæng, og at materialet fraForsvarskommandoen ikke har været tilstrækkeligt anvendeligt og håndterbart, hvilket dogikke har fået departementet til at stille klare og præcise krav til informationen. Endelig harrevisionen vist, at der ikke har været tilstrækkelig løbende opfølgning på målene i resultat-kontrakten.Forsvarsministeriet har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og har oplyst, atder er iværksat initiativer, der skal sikre, at der kommer yderligere fokus på departementetstilsynsforpligtelse, herunder at tilsynet foregår på en struktureret og dokumenteret måde, ogat tilsynet er yderligere koordineret mellem de relevante kontorer. Rigsrevisionen finder det-te tilfredsstillende.138. Siden 2008 har departementet haft særligt fokus på bevillingsstyring og regnskabsaf-læggelse for at sikre bevillingsoverholdelse og et rigtigt regnskab i Forsvarskommandoen.Revisionen viste, at der forsat er behov for forbedringer på en række områder i forhold til for-svarets økonomistyring. Det gælder bl.a. departementets videndeling og kommunikation iforhold til den generelle tilsynsforpligtelse og den løbende opfølgning på rapportering fraForsvarskommandoen.139. I forhold til Forsvarskommandoens resultatkontrakt viste revisionen, at departementetikke har sikret, at resultatkontrakten for 2010 blev underskrevet inden årets start, men førstblev underskrevet den 1. oktober 2010. Med den sene underskrift har det ikke været muligtat sikre kontrakten den styringsmæssige effekt, som den skulle have haft i relationen mellemdepartementet og Forsvarskommandoen, da Forsvarskommandoen ikke løbende blev bedtom at forholde sig til resultatkravene i kontrakten.140. Rigsrevisionen vil følge forsvarets økonomistyring i forbindelse med opfølgningen påStatsrevisorernes beretning nr. 8/2010 om forsvarets økonomistyring.Revision af Forsvarsministeriets departement141. Revisionen viste, at Forsvarsministeriets departements regnskab er rigtigt.Revision af løn ved Forsvarsministeriets departement142. Lønrevisionen for 2010 viste, at departementets forretningsgange og interne kontrollerpå de gennemgåede områder ikke fungerede helt tilfredsstillende og dermed ikke fuldt udopfyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Departe-mentets forretningsgange og interne kontroller understøttede således ikke fuldt ud, at derkunne udarbejdes et rigtigt lønregnskab og foretages korrekte dispositioner.En stikprøvevis gennemgang viste, at der var en række fejl i de gennemgåede sager. Denstikprøvevise gennemgang viste videre, at der i forhold til tidsregistreringssystemet var fejleller mangler i over halvdelen af de gennemgåede sager.Ved lønrevisionen i 2011 konstaterede Rigsrevisionen, at departementet havde fulgt op påeller var i gang med at følge op på alle bemærkninger givet ved lønrevisionen for 2010. Rigs-revisionen vurderede, at departementets forretningsgange og interne kontroller på de gen-nemgåede områder nu fungerede tilfredsstillende.

Forbehold for mangler ved Forsvarskommandoens økonomistyring143. Rigsrevisionen har taget forbehold for Forsvarskommandoens økonomistyring på bag-grund af en undersøgelse af forsvarets økonomistyring, jf. Statsrevisorernes beretning nr.8/2010 om forsvarets økonomistyring. Rigsrevisionen har fulgt udviklingen i forsvarets øko-nomistyring tæt gennem flere år og afgav en supplerende oplysning om væsentlige mang-ler ved Forsvarskommandoens økonomistyring til regnskabet for 2009. Revisionsresultater-ne fra beretningen om forsvarets økonomistyring indgår i Rigsrevisionens vurdering af For-svarskommandoens regnskab for 2010. Revisionen viste, at den nødvendige økonomisty-ring ikke er til stede. Dette har konsekvenser for Forsvarskommandoens aktivitets-, resur-se- og omkostningsstyring og for Forsvarskommandoens muligheder for at foretage en ret-tidig og fyldestgørende planlægning og prioritering af opgaver og aktiviteter samt fordelingaf resurser. Den årlige opfølgning på Forsvarskommandoens resultatkontrakt sker bl.a. skrift-ligt i Forsvarskommandoens årsrapport. I årsrapporten er det hensigten at afrapportere påopnåede faglige og økonomiske mål.Revisionen viste, at der ikke har været tilstrækkelig løbende opfølgning på målene i resul-tatkontrakten i hverken departementet eller i Forsvarskommandoen. Departementets mang-lende løbende opfølgning har betydet, at Forsvarskommandoen ikke har prioriteret resultat-kontrakten, og at den dermed ikke har været styrende for Forsvarskommandoens virksom-hed.Forsvarets økonomistyring, styringsredskaber og interne organisering144. Revisionen viste, at økonomistyringen i forsvaret bygger på forsvarets virksomheds-model. Modellen anvendes i praksis ikke i sin helhed og har dermed ikke haft den styrings-mæssige effekt, som den burde have haft. Der mangler tilstrækkeligt kendskab til modelleni Forsvarskommandoen, og der er ikke tilstrækkelig overensstemmelse mellem Forsvars-kommandoens krav til økonomistyring og den måde, den praktiseres på hos niveau II- og III-myndighederne.145. Revisionen viste desuden en manglende implementering af og sammenhæng mellemde enkelte styringsredskaber og -processer, hvilket betyder, at økonomistyringen i forsvareter mangelfuld, fragmenteret og usammenhængende. Forsvarskommandoen har ikke klartog entydigt defineret rammerne for forsvarets økonomistyring, ligesom Forsvarskomman-doen ikke har opdateret de centrale styringsdokumenter, som skal understøtte forsvaretsøkonomistyring. Forsvarskommandoen sikrer ikke, at årsprogrammet foreligger forud for detår, årsprogrammet er gældende for, hvilket har konsekvenser for planlægning og prioriteringaf opgaver og resurser. Forsvarskommandoens interne organisering har ikke understøttetsammenhængen mellem forsvarets styringsredskaber. Der mangler kommunikation, sam-arbejde og koordinering internt i Forsvarskommandoen om økonomistyringen. Forsvars-kommandoen har dermed ikke haft tilstrækkeligt overblik over forsvarets økonomistyring.Forsvarets anvendelse af totalomkostningsprincippet146. Revisionen viste, at Forsvarskommandoen endnu ikke har implementeret totalomkost-ningsprincippet og dermed ikke i tilstrækkelig grad kan fordele omkostninger til slutproduk-ter og støtteprodukter på en styringsrelevant måde. Omkostningsrammerne er fejlbehæfte-de og meldes sent ud i det år, de skal være styrende for, hvilket betyder, at de ikke kan dan-ne grundlag for en hensigtsmæssig økonomistyring.Satserne til intern afregning er behæftet med usikkerhed og giver ikke forsvaret et korrektbillede af de enkelte myndigheders omkostninger. Satserne giver dermed ikke grundlag foren retvisende fordeling af omkostninger. Hermed kan forsvaret ikke prisfastsætte opgaverog aktiviteter.Revisionen viste, at Forsvarskommandoen mere end et årti efter, at projektet vedrørendetotalomkostningsprincippet blev igangsat, endnu ikke i tilstrækkelig grad kan fordele omkost-ninger og dermed ikke kender prisen på opgaver og aktiviteter.Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende.

Forsvarskommandoens årsrapport for 2010147. Den årlige opfølgning på Forsvarskommandoens resultatkontrakt sker bl.a. skriftligt iForsvarskommandoens årsrapport. I årsrapporten er det hensigten at afrapportere på op-nåede faglige og økonomiske mål.Indtil 2010 var Forsvarskommandoen opdelt således, at ansvaret for udarbejdelse af resul-tatkontrakten var placeret i Planlægningsstaben henholdsvis Strategi- og Koordinationssta-ben, mens det var Økonomistaben, som var ansvarlig for at udarbejde årsrapporten. Revi-sionen viste, at den organisatoriske opdeling af ansvaret i forhold til målopstilling i resultat-kontrakten og målopfyldelsen i årsrapporten samt en manglende koordinering mellem sta-bene medførte, at der i resultatkontrakten for 2009 og årsrapporten for 2009 ikke var tilstræk-kelig sammenhæng mellem målene og den efterfølgende opfølgning. Forsvarskommandoenforetog i 2010 en organisatorisk omlægning af opgaver for bl.a. at styrke sammenhængenmellem mål fastsat i resultatkontrakten og målopfyldelsen beskrevet i årsrapporten. Fra2010 var det således Økonomistaben i Forsvarskommandoen, der havde ansvaret for ud-arbejdelse af både resultatkontrakten og årsrapporten.Revisionen viste også, at der i forhold til 2009 var langt bedre sammenhæng mellem de op-stillede mål i resultatkontrakten for 2010 og målopfyldelsen i Forsvarskommandoens årsrap-port for 2010. Revisionen viste dog også, at der i resultatkontrakten for 2010 ikke var kob-let finansielle og faglige oplysninger, og der dermed ikke blev sikret sammenhæng mellemøkonomi og opgaveløsning. Den manglende kobling i resultatkontrakten medførte, at der iårsrapporten ikke blev foretaget en tilstrækkelig afrapportering af opnåede faglige og øko-nomiske mål. Der blev således ikke foretaget en fordeling af planlagte eller anvendte øko-nomiske resurser på alle mål i årsrapporten.Rigsrevisionen vil følge forsvarets økonomistyring i forbindelse med opfølgningen på Stats-revisorernes beretning nr. 8/2010 om forsvarets økonomistyring.Revision af ForsvarskommandoenMetode til nedskrivning af varebeholdninger148. Revisionen viste, at Forsvarskommandoens regnskab er rigtigt.Ved opgørelsen af varebeholdninger pr. 31. december 2010 har Forsvarskommandoen fo-retaget en samlet nedskrivning på 17.051 mio. kr. af den bogførte værdi på 30.432 mio. kr.til den regnskabsmæssige værdi på 13.381 mio. kr. Nedskrivningen skyldes bl.a. udfasning,omklassifikation til faste anlægsaktiver og nedskrivninger på grund af værdiforringelse. Ned-skrivninger grundet værdiforringelse udgør alene 14.305 mio. kr. Rigsrevisionen gennem-gik ved revisionen for 2010 nedskrivningsmetoden og den underliggende dokumentation.Det er Rigsrevisionens vurdering, at Forsvarskommandoen i 2010 har forbedret og præci-seret sin nedskrivningsmetode. Rigsrevisionen vurderer, at der foreligger gode og velbe-grundede beskrivelser af selve nedskrivningsmetoden og valget af nedskrivningsprincipper,ligesom der foreligger veldokumenterede datagrundlag for de bagvedliggende beregninger inedskrivningsmodellen. Selv om der fortsat er enkelte områder i nedskrivningsmetoden, derkan forbedres, vurderer Rigsrevisionen, at den anvendte nedskrivningsmetode i 2010 sikreret hensigtsmæssigt grundlag for beregningen af nedskrivninger for ukurans og langsomtforbrugte varebeholdninger i 2010. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.Opfølgning på de 2 projekter ”Anvendt regnskabspraksis” og ”Regnskabsprocesser i for-svaret”149. I Forsvarskommandoens notat ”Slut afmelding på handlingsplanen 2006 vedr. åbnings-balance, lagre mv.” af maj 2010 lagde Forsvarskommandoen op til, at handleplanen 2006skulle lukkes. Forsvarskommandoen ville i stedet for fremadrettet rapportere fremdriften tilRigsrevisionen i 2 nye projekter, henholdsvis projekt ”Anvendt regnskabspraksis” og projekt”Regnskabsprocesser i forsvaret”.

Projekt ”Anvendt regnskabspraksis”150. Det er Rigsrevisionen vurdering, at Forsvarskommandoens udkast til justering af an-vendt regnskabspraksis er dækkende i forhold til de problemstillinger, som var udeståendefra handlingsplanen 2006. Rigsrevisionen er enig i prioriteringen af de enkelte dele i projek-tet og finder, at rækkefølgen i de enkelte delopgaver i projektet er hensigtsmæssigt priorite-ret.Rigsrevisionen finder det imidlertid ikke tilfredsstillende, at de grundlæggende og væsent-ligste forudsætninger ikke er på plads, at den systemmæssige understøttelse på visse om-råder er usikker, og at en række risici forbundet med projektet ikke er endeligt vurderet el-ler afklaret. Rigsrevisionen finder det ikke helt tilfredsstillende, at den manglende fremdriftkan skabe usikkerhed for, om den nye regnskabspraksis kan implementeres med virkningfor regnskabsåret 2011.Projekt ”Regnskabsprocesser i forsvaret”151. Det er Rigsrevisionens vurdering, at projektet ikke afdækker alle kendte problemstil-linger, ligesom det heller ikke indeholder alle udestående punkter fra handlingsplanen 2006.Efter Rigsrevisionens vurdering bør projekt ”Regnskabsprocesser i forsvaret” ikke kun om-fatte Forsvarets Materieltjenestes regnskabsproblemstillinger, forretningsgange og internekontroller, som udføres i økonomiafdelingen i Forsvarets Materieltjeneste. Projektet bør og-så omfatte de forretningsprocesser, som ligger uden for økonomiafdelingen. Det gælder bl.a.de indirekte genererede regnskabsdata til økonomiafdelingen. Rigsrevisionen finder samti-dig, at det er nødvendigt, at uddannelse af chefer og medarbejdere indgår i projekt ”Regn-skabsprocesser i forsvaret”.Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at der stadig ikke foreligger en tids- og resur-seplan på projektets uafsluttede punkter. Projektet er omfattende, og det er derfor nødven-digt, at der udarbejdes en plan for, hvordan Forsvarskommandoen kan sikre en målrettetstyring og gennemførelse af projektet. Rigsrevisionen finder, at Forsvarskommandoen børintensivere arbejdet med handlingsplanen.Rigsrevisionen har i 2010 konstateret, at Forsvarets Regnskabstjeneste og økonomiafde-lingen i Forsvarets Materieltjeneste i forbindelse med regnskabsaflæggelsen har gennem-ført betydelige kompenserende kontroller og omfattende oprydningsarbejde. Rigsrevisio-nen vurderede, at arbejdet er meget resursekrævende, fordi der er flere forretningsgange ide daglige rutiner i Forsvarets Materieltjeneste, som ikke i tilstrækkeligt omfang understøt-ter aflæggelsen af et rigtigt regnskab. Det har derfor krævet et væsentligt oprydningsarbej-de og kompenserende kontroller efterfølgende.Det er Rigsrevisionens vurdering, at der ikke har været den fornødne fremdrift i 2010 og i1. kvartal af 2011 i projekt ”Regnskabsprocesser i forsvaret” som helhed. Mange af problem-stillingerne i Forsvarets Materieltjenestes handleplan har været kendt af Forsvarskomman-doen i flere år, men projekt ”Regnskabsprocesser i forsvaret” blev først igangsat i august2010.Opfølgning på ledelsesinformation mv. i Forsvarets Materieltjeneste152. Rigsrevisionen har i samarbejde med Forsvarsministeriets Interne Revision foretageten opfølgning på Forsvarets Materieltjenestes ledelsesinformation, jf. notat til Statsreviso-rerne af 25. februar 2011 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009, pkt. 21.Det fremgik af beretningen, at der fortsat ikke var sammenkobling mellem Forsvarets Mate-rieltjenestes finansielle og ikke-finansielle ledelsesinformation, og at det var Rigsrevisionensvurdering, at den ikke-finansielle ledelsesinformation ikke var tilstrækkelig systematisk ogstruktureret og dermed ikke gav et tilstrækkeligt overblik.

Revisionen foretog en sammenligning af den tidligere og nuværende ledelsesinformationog konstaterede, at den månedlige ledelsesinformation fortsat udelukkende indeholdt bilagog rapporteringer om finansiel ledelsesinformation. Der fandtes ikke opgørelser over dengennemførte aktivitet eller produktion ved Forsvarets Materieltjeneste.Revisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Forsvarets Materieltjeneste endnu ikke harskabt sammenkobling mellem den finansielle og ikke-finansielle ledelsesinformation. Revi-sionen finder det samtidig ikke tilfredsstillende, at den ikke-finansielle ledelsesinformationikke er blevet mere systematisk og struktureret i forhold til 2009.Rigsrevisionen vil følge sagen.Revision af løn ved Forsvarskommandoen153. Lønrevisionen viste, at Forsvarskommandoens forretningsgange og interne kontrollerpå de gennemgåede områder generelt fungerede tilfredsstillende og opfyldte de krav, derkan stilles til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Forsvarskommandoens for-retningsgange og interne kontroller understøttede således, at der kunne udarbejdes et rig-tigt lønregnskab og foretages korrekte dispositioner. Lønrevisionen viste dog også, at For-svarskommandoens dispositioner i forhold til indgåelse af konsulentkontrakter med tidlige-re ansatte ikke fungerede helt tilfredsstillende.Rigsrevisionen vurderede, at den organisatoriske tilrettelæggelse af løn- og personaleom-rådet internt virkede hensigtsmæssig med en klar opgave- og ansvarsfordeling. En stikprø-vevis gennemgang viste, at personalesagerne generelt var veldokumenterede, og at lønud-betalingerne var korrekte og i overensstemmelse med love, overenskomster og andre reg-ler. Rigsrevisionen lagde videre vægt på, at der i ca.⅓af de 48 gennemgåede konsulent-kontrakter blev benyttet tidligere ansatte til at løse driftsopgaver, og i flere tilfælde blev derbenyttet konsulenter frem for overenskomstmæssige ansættelser, når der reelt var tale omet egentligt ansættelsesforhold.Rigsrevisionen anbefalede bl.a., at der sker en opstramning af de funktionsadskilte kontrol-ler ved manuelle beregninger af variable ydelser. Rigsrevisionen anbefalede videre, at dersom udgangspunkt ikke anvendes konsulenter til at løse almindelige driftsopgaver, hvor myn-digheden selv har eller burde have den fornødne kompetence, og at der indgås regulære an-sættelsesaftaler. Endelig anbefalede Rigsrevisionen, at Forsvarskommandoen alene ansæt-ter tidligere ansatte tjenestemænd på konsulentkontrakter i forbindelse med pensioneringsom 60-årige med henblik på fastholdelse af specialviden.Forsvarskommandoen har taget Rigsrevisionens anbefalinger til efterretning og vil følge dem.154. Ved revisionen fulgte Rigsrevisionen desuden op på status for Forsvarskommandoensgennemgang af pensionsforhold for civilansatte, der i forbindelse med overgangen til dennuværende overenskomst med Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) i 1999 var blevetindplaceret med en forkert pensionsanciennitet i pensionssystemet. Forsvarskommandoenblev gjort opmærksom på fejlen i november 2008 og har siden arbejdet på at gennemgå ogrette sagerne. Gennemgangen af sager omfatter ca. 6.000 ansatte. Forsvarskommandoenoplyste, at der i oktober 2010 var gennemgået ca. 2.300 ud af de i alt ca. 6.000 sager. For-svarskommandoen forventede, at den samlede efterbetaling ligger på ca. 35-45 mio. kr.Hertil kommer en bod, der endnu er ukendt. Forsvarskommandoen har videre oplyst, at fej-lene havde givet anledning til at se på pensionsancienniteten i forsvarets øvrige overens-komster. Der er i den forbindelse blevet fundet fejl i pensionsancienniteten ved Hærens Kon-stabel- og Korporalsforenings (HKKF) minipension og A-bonusordning. 2.900 sager er gen-nemgået vedrørende HKKF’s minipension, hvilket har resulteret i en efterbetaling på ca. 2mio. kr. og morarenter på 700.000 kr. Sagen om HKKF’s minipension blev afsluttet i 2010.Rigsrevisionen har efterfølgende fået oplyst, at gennemgangen af HKKF’s A-bonusordning,der omfatter i alt 10.300 sager, ligeledes blev afsluttet med udgangen af 2010. Gennem-gangen resulterede i en efterbetaling på ca. 3,1 mio. kr. og morarenter på ca. 1,2 mio. kr.Der var indgået forlig om bod til HKKF på i alt 400.000 kr.

Rigsrevisionen er opmærksom på, at gennemgangen af sagerne er resursekrævende, ogfinder det derfor tilfredsstillende, at der er fremdrift i Forsvarskommandoens gennemgangaf pensionsforholdene.Opfølgning vedrørende revision af it ved Forsvarskommandoen155. Rigsrevisionen vurderede, at Forsvarskommandoens it-styring og generelle it-sikker-hed på de reviderede områder var tilfredsstillende. It-revisionen omfattede primært it-styrin-gen i Forsvarskommandoen og økonomistyringssystemet DeMars, herunder opfølgning påudestående forhold fra sidste år, jf. notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011 om beret-ning om revisionen af statsregnskabet for 2009, pkt. 22.Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen vægt på, at der var sket væsentlige forbedringer i lø-bet af 2010. Forsvarskommandoen havde fået etableret en bedre styring af it-området og eta-bleret kompenserende kontroller på de områder, hvor der tidligere havde været væsentligesvagheder. Forbedringerne vedrørte især en række tidligere konstaterede mangler i it-sy-stemsikkerhed bl.a. forårsaget af utilstrækkelig funktionsadskillelse. Forsvarskommandoenhavde endvidere udarbejdet et udkast til en ny IKT-strategi (Informations- og Kommunika-tionsteknologi) og havde igangsat opdateringer af bestemmelsesgrundlag, procedurer mv.Rigsrevisionen anbefalede Forsvarskommandoen at fastholde fokus på fremdrift i udarbej-delse og implementering af IKT-strategien, sikkerhedsbestemmelser mv., og at der fortsatbliver gennemført kompenserende kontroller, indtil kontrolsvaghederne er afdækket tilfreds-stillende.156. Revisionen af risici ved DeMars viste, at der var sket forbedringer på flere områder.Fx var svagheder vedrørende beskyttelse af data og programmer blevet afdækket ved kom-penserende kontroller. Endvidere var der iværksat udarbejdelse af nye/ajourførte sikker-hedsbestemmelser, retningslinjer og procedurer til brug i forbindelse med den kommendeleverandørs overtagelse af DeMars-driften.157. Forsvarsministeriets Interne Revisions gennemgang af implementeringen af det kon-cernfælles projektmodul (PS modulet) viste, at formålet med modulet ikke var opfyldt, idetmodulet ikke var implementeret i Forsvarets Materieltjeneste. Forsvarskommandoen hav-de endvidere ikke opgjort omkostningerne til personelresurser ved projektet. Disse forholdfandt den interne revision ikke tilfredsstillende. Den interne revision fandt dog, at den tekni-ske implementering i Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste var tilfredsstillende.158. Rigsrevisionen vil følge sagen.Revision af FarvandsvæsenetOpfølgning på genopretningsplanen i Det Statslige Lodsvæsen159. Rigsrevisionen afgav i erklæringen om Farvandsvæsenets regnskab for 2009 en sup-plerende oplysning om, at Det Statslige Lodsvæsen havde genereret et underskud på 49,5mio. kr., og at trækket på kassekreditten ultimo 2009 udgjorde 109,9 mio. kr. Farvandsvæ-senet anførte i sin årsrapport for 2009, at underskuddet indebar, at Det Statslige Lodsvæ-sen isoleret set ikke var selvbærende og selvfinansierende i 2009.Rigsrevisionen har fulgt op på fremdriften i den genopretningsplan, der blev iværksat i 2009for at forbedre økonomien i Det Statslige Lodsvæsen, jf. notat til Statsrevisorerne af 25. fe-bruar 2011 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009, pkt. 23. Farvandsvæse-net fremsender nu månedsvist rapportering til Forsvarsministeriet. Rigsrevisionen vurderer,at rapporteringen er dækkende, men konstaterede samtidig, at der var betydelig tidsmæssigforsinkelse i rapporteringen, hvilket gjorde den mindre aktuel og styringsrelevant. Farvands-væsenet oplyste, at Det Statslige Lodsvæsen i 2010 har samlet administrationen i én enhedog arbejder på at strømline procedurerne for indsamling af økonomidata, herunder data tilbrug for rapporteringen på genopretningsplanen. Det Statslige Lodsvæsen forventer, at ju-steringen af procedurerne kan nedsætte produktionstiden for rapporteringen på genopret-ningsplanen. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.

160. Ifølge planen for 2010 skulle der opnås et driftsresultat på 6,6 mio. kr. og en reduktioni gælden, så den ikke oversteg 96,6 mio. kr. ultimo året. Driftsresultatet blev nået med 6,8mio. kr., mens reduktionen i gælden ikke blev nået, idet gælden steg til 109,4 mio. kr. Kas-sekreditten ultimo året udgjorde 123,8 mio. kr., der fratrukket bankindeståender udgjorde109,4 mio. kr. Samtidig konstaterede Rigsrevisionen, at Det Statslige Lodsvæsen havde for-faldne tilgodehavender på 25,3 mio. kr. Det er Rigsrevisionens vurdering, at der ikke havdeværet tilstrækkeligt fokus på debitorstyringen, og at dette har medvirket til, at den planlagtereducering af kassekreditten ikke blev opnået. Farvandsvæsenet oplyste, at Det StatsligeLodsvæsen i sommeren 2011 har fastansat en medarbejder, hvis hovedopgave består i atfølge op på udestående fordringer. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.161. Genopretningsplanen opererer med, at der skal gennemføres investeringer i nye lods-både svarende til 1,5 lodsbåd pr. år i perioden 2010-2016. Rigsrevisionen konstaterede, atDet Statslige Lodsvæsen ikke fulgte denne investeringsplan, da der ikke var investeret i nyelodsbåde i 2010. Farvandsvæsenet oplyste, at afvigelsen skete på baggrund af et analyse-arbejde, der viste et mindre behov for nyinvesteringer end det, genopretningsplanen opere-rer med. Dette skyldes dels indførelse af tomandslodsninger, der indebærer mindre behovfor transport af lodser pr. lodsbåd, dels flytning af lodsstationer tættere på de positioner påhavet, hvorfra der udføres lodsninger, dels at lodsbådene generelt er godt vedligeholdt, ogdels at levetidsforlængelser kan udgøre et operativt og attraktivt alternativ til nyanskaffelser.Det er Rigsrevisionens vurdering, at lodsbådene er en helt central kapacitet til sikring af ind-tægtsgrundlaget i Det Statslige Lodsvæsen, og at en manglende udskiftning kan få en nega-tiv indflydelse på indtægtsgrundlaget.162. Rigsrevisionen finder Farvandsvæsenets initiativer tilfredsstillende, men Rigsrevisio-nen finder det samtidig nødvendigt, at fokus på genopretningen af økonomien i Det Statsli-ge Lodsvæsen fastholdes.Rigsrevisionen vil følge sagen.Revision af løn ved Det Statslige Lodsvæsen163. Lønrevisionen viste, at Det Statslige Lodsvæsens forretningsgange og interne kontrol-ler på de gennemgåede områder ikke fungerede helt tilfredsstillende og dermed ikke fuldt udopfyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Lodsvæ-senets forretningsgange og interne kontroller understøttede således ikke fuldt ud, at der kun-ne udarbejdes et rigtigt lønregnskab og foretages korrekte dispositioner.Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at der var svagheder i bemandingenaf især lønadministrationen og vagtplanlægningen. Det var samtidig Rigsrevisionens vurde-ring, at regnskabsinstruksen ikke indeholdt en fyldestgørende beskrivelse af forretningsgan-ge og interne kontroller på personale- og lønområdet. En stikprøvevis gennemgang viste, atpersonalesagerne ikke i alle tilfælde var fuldt dokumenteret, og at lønindrapporteringer ikkeblev kontrolleret funktionsadskilt. Det Statslige Lodsvæsen havde etableret en formaliseretbudgetopfølgningsprocedure på lønområdet, og den organisatoriske tilrettelæggelse af løn-og personaleområdet virkede hensigtsmæssig med en klar opgave- og ansvarsfordeling.Rigsrevisionen anbefalede bl.a., at der udarbejdes vejledninger, der kan medvirke til at si-kre en ensartet administration for de løn- og personalemæssige opgaver, der bliver løst de-centralt, og at regnskabsinstruksen opdateres. Rigsrevisionen anbefalede videre, at der ud-arbejdes beskrivelser af forretningsgangene for særlige ydelser og lønadministrationen.Farvandsvæsenet har efterfølgende oplyst, at Det Statslige Lodsvæsen primo 2011 har an-sat yderligere en medarbejder, hvis arbejdstid skal deles mellem vagtplanlægningen og løn-administrationen. Videre har Det Statslige Lodsvæsen igangsat et arbejde med ajourføringaf økonomihåndbogen, hvori processer og forretningsgange for lønområdet – gældende forén fælles administrativ enhed – vil blive beskrevet. Rigsrevisionen finder de igangsatte ini-tiativer tilfredsstillende.

164. Socialministeriet bestod i 2010 af 7 virksomheder. Ud over departementet drejede detsig bl.a. om Ankestyrelsen, Servicestyrelsen, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Vel-færd og Kofoeds Skole. Revisionen af ministerområdet omfatter endvidere SygekassensHelsefond, hvis regnskab ikke indgår i statsregnskabet.165. Kofoeds Skole er omfattet af en § 9-aftale om intern revision. Rigsrevisionen fører til-syn med den interne revisions arbejde, og det er Rigsrevisionens vurdering, at den internerevision har udført sit arbejde tilfredsstillende, og at Rigsrevisionen kan støtte sin vurderingaf Kofoeds Skoles regnskab på den interne revisions arbejde. I den samlede vurdering ind-går revisioner, som Rigsrevisionen selv har gennemført, og resultaterne fra den interne re-visions arbejde.166. Socialministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2010 fremgår af tabel 15.

Revisionen af Socialministeriets udgifter til statsrefusion til kommunerne i 2010 på 3,9 mia.kr. er omtalt i beretning til Statsrevisorerne om statens overførsler til kommuner og regioneri 2010, som er afgivet i november 2011.Revision af Socialministeriets departement169. Revisionen viste, at Socialministeriets departements regnskab er rigtigt. Det var Rigs-revisionens samlede vurdering, at forretningsgange og interne kontroller på de gennemgå-ede områder var tilfredsstillende og generelt opfyldte de krav, der kan stilles til en god og på-lidelig regnskabsforvaltning, og dermed medvirkede til at sikre regnskabets rigtighed.170. Rigsrevisionen konstaterede ved revisionsbesøget i oktober 2010, at mellemregnings-kontoen vedrørende refusion af kommunernes udgifter ikke var afstemt og udlignet. Departe-mentet oplyste, at kontoen ville blive afstemt og udlignet inden udgangen af december 2010.Kontoen var fortsat ikke afstemt og udlignet ved afslutningen af regnskabet.Departementet har oplyst, at der efterfølgende er udfærdiget en ny proces og arbejdsgangfor udligning og afstemning af kontoen. Departementet har endvidere oplyst, at kontoen erafstemt ved udgangen af september 2011, og at der løbende foretages udligninger.Rigsrevisionen har nærmere omtalt den manglende afstemning og udligning af mellemreg-ningskontoen i beretning til Statsrevisorerne om statens overførsler til kommuner og regio-ner i 2010, som er afgivet i november 2011. Rigsrevisionen vil følge sagen i forbindelse medopfølgningen på denne beretning.

De øvrige afstemninger var tilfredsstillende, ligesom departementet havde fulgt Rigsrevi-sionens tidligere anbefalinger vedrørende tilsyn og styring, herunder grundlaget for god-kendelse af regnskabet.Revision af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd171. Revisionen viste, at SFI’s regnskab er rigtigt. Det var Rigsrevisionens samlede vurde-ring, at forretningsgange og interne kontroller på de gennemgåede områder understøttede,at der kunne udarbejdes et rigtigt regnskab.Vurderingen var særligt baseret på de regnskabsmæssige rammer, forvaltning af interne bi-lag, eksterne udgifter og kreditorer og forvaltning af aktiver, der alle blev vurderet som til-fredsstillende. Det var videre Rigsrevisionens vurdering, at dispositionerne samlet set var ioverensstemmelse med meddelte bevillinger, love mv.Det blev dog bemærket under revisionen, at den indtægtsdækkede virksomhed ikke var be-skrevet i regnskabsinstruksen for SFI, hvorfor Rigsrevisionen anbefalede, at dette så væ-sentlige område blev indarbejdet.172. Rigsrevisionen har undersøgt, om den indtægtsdækkede virksomhed blev varetagetpå en økonomisk hensigtsmæssig måde.Revisionen viste, at kontoen ”Tilgodehavender” i balancen også indeholdt igangværende ar-bejder for fremmed regning og forudbetalinger på igangværende arbejder for fremmed reg-ning. Da dette ikke er i overensstemmelse med god regnskabsskik, og der dermed ikke gi-ves et tydeligt billede af den indtægtsdækkede virksomhed, anbefalede Rigsrevisionen der-for, at SFI fremover opdelte disse poster særskilt i regnskabet.173. SFI vil følge Rigsrevisionens anbefaling.Revision af løn174. Lønrevisionen viste, at SFI’s forretningsgange og interne kontroller på de gennemgåe-de områder generelt fungerede tilfredsstillende og opfyldte de krav, der kan stilles til en godog pålidelig løn- og personaleforvaltning. SFI’s forretningsgange og interne kontroller under-støttede således, at der kunne udarbejdes et rigtigt regnskab og foretages korrekte disposi-tioner.Rigsrevisionen vurderede, at den organisatoriske tilrettelæggelse af løn- og personaleom-rådet virkede hensigtsmæssig med en klar opgave- og ansvarsfordeling. En stikprøvevisgennemgang viste, at personalesagerne generelt var veldokumenterede, og at lønudbeta-lingerne var korrekte og i overensstemmelse med love, overenskomster og andre regler.SFI’s løn- og personalepolitikker levede op til Finansministeriets retningslinjer, og SFI hav-de etableret en formaliseret budgetopfølgningsprocedure på lønområdet. Revisionen vistevidere, at SFI ikke overholdt ferieaftalens bestemmelse om, at det alene er optjent ferie udover 20 dage, der kan overføres til det følgende ferieår, og at SFI i tilfælde af ændringer iarbejdstiden ikke havde faste procedurer for ferielønsregulering.Rigsrevisionen fandt, at SFI skal overholde ferieaftalens bestemmelser vedrørende overfør-sel af ferie og ferielønsregulering.SFI har taget Rigsrevisionens bemærkning til efterretning og vil følge den.

Revision af ServicestyrelsenIt-revision175. Rigsrevisionen har i 2010 og 2011 fulgt op på Servicestyrelsens arbejde med at retteop på de konstaterede svagheder i it-systemet VIAS, der anvendes til administration af til-skud til specialrådgivning mv. til handicappede og udsatte mennesker, jf. notat til Statsrevi-sorerne af 25. februar 2011 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009, pkt. 26.Ved opfølgningen konstaterede Rigsrevisionen, at Servicestyrelsen havde fulgt op på anbe-falingerne fra 2009. Styrelsen havde etableret kontroller, der reducerede risikoen for fejlud-betalinger, og havde etableret en procedure for afstemning af VIAS til finansbogføringen.Endvidere havde Servicestyrelsen udarbejdet en sikkerhedsinstruks med samlede beskrivel-ser af forretningsgange og regler for brug af VIAS. Styrelsen havde gennemgået medarbej-deres og udviklingskonsulenters adgang til VIAS, og styrelsen gennemførte og dokumente-rede løbende afstemning af data i VIAS med de poster, som blev overført til og bogført i Na-vision. Derudover havde styrelsen indgået en serviceaftale med Socialministeriets KoncernIT om it-drift af VIAS.Endelig viste gennemgangen, at Servicestyrelsen havde beskrevet den maskinelle funktions-adskillelse, der var etableret i systemet ved anvisning af beløb over 125.000 kr., herunderbeskrevet en manuel kontrolprocedure, der kunne kompensere for, at denne funktionsadskil-lelse ikke omfattede godkendelse af betalinger under denne beløbsgrænse. Styrelsen for-ventede at tage proceduren i brug i november 2011.Rigsrevisionen anser sagen for afsluttet.

Revisionen af bloktilskud og særtilskud til kommuner og regioner i 2010 på i alt 160,4 mia. kr.er omtalt i beretning til Statsrevisorerne om statens overførsler til kommuner og regioner i2010, som er afgivet i november 2011.180. Rigsrevisionen konstaterede, at der ikke var udbetalt midler fra kontoen for fremtidenssygehusstruktur, og at der ved udgangen af 2010 henstod et akkumuleret overskud til vide-reførsel på 2,5 mia. kr.Rigsrevisionen planlægger over en længere årrække at udarbejde flere beretninger om re-gionernes sygehusbyggerier, der udgør en af de største anlægsinvesteringer i Danmark no-gensinde og omfatter en række meget store og komplekse byggeprojekter. Der er en rækkerisici og udfordringer forbundet med investeringerne, og det er nødvendigt, at regionerne bå-de har et strategisk og operationelt fokus på at håndtere disse risici. Den første af de kom-mende beretninger om regionernes sygehusbyggerier vil fokusere på, om regionernes or-ganisatoriske og økonomiske tilrettelæggelse af sygehusbyggerierne afspejler de risici, derknytter sig til byggeriernes kompleksitet. Undersøgelsen vil bl.a. omfatte emner om fastsæt-telse af mål og strategier for regionernes byggerier, regionernes opbygning af en kompetentog beslutningsdygtig byggeorganisation, en sikker og rettidig økonomistyring samt systema-tisk risikostyring, jf. notat til Statsrevisorerne af 13. september 2010 om tilrettelæggelsen afen større undersøgelse af regionernes sygehusbyggeri.

Revision af Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement181. Revisionen viste, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets departements regnskab errigtigt.Revision af partistøtte182. Rigsrevisionen har fra 2001 haft lovhjemmel til at kræve regnskabsmateriale vedrøren-de ydede tilskud til de politiske partier mv. til gennemsyn direkte fra tilskudsmodtager. Den-ne hjemmel er givet med henblik på at undersøge, om betingelserne for tilskud er opfyldt,og om tilskuddet er anvendt i overensstemmelse med lovgivningen. Lovgivningen giver ikkeRigsrevisionen adgang til at foretage forvaltningsrevision hos tilskudsmodtager.Ved revisionen af administrationen af partistøtten i departementet var det Rigsrevisionenssamlede vurdering, at forretningsgange og interne kontroller generelt fungerede tilfredsstil-lende og opfyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig regnskabsforvaltning. Depar-tementets forretningsgange og interne kontroller understøttede således, at der kunne udar-bejdes et rigtigt regnskab og foretages korrekte dispositioner.Revisionen viste, at departementet havde opgjort støttebeløbet pr. stemme og parti i 2010korrekt, ligesom midlerne var udbetalt til tilskudsmodtager. Departementet havde kontrolle-ret, om de krævede ansøgninger og den øvrige dokumentation var indsendt i rette tid, lige-som departementet havde gennemgået og vurderet det indsendte materiale. Revisionen vi-ste dog, at kontrollen ikke i alle tilfælde havde været helt fyldestgørende, da der mangledeenkelte oplysninger.Ved opfølgningen i oktober 2011 konstaterede Rigsrevisionen, at der nu var de krævede an-søgninger og den øvrige dokumentation.Revision af it183. Rigsrevisionen bemærkede ved gennemgangen, at departementet ikke havde foreta-get en risikovurdering af it-anvendelsen og løbende opdateret it-sikkerhedspolitikken. Dettehar væsentlig betydning for it-sikkerheden, da departementet har ansvaret for udvikling ogdrift af væsentlige systemer, fx DRG-systemet, som beregner grundlaget for afregning afpatientbetalinger på landets sygehuse. Rigsrevisionen konstaterede samtidig, at departe-mentet ikke havde taget stilling til behovet for en beredskabsplan for de væsentligste it-sy-stemer.Rigsrevisionen fandt dog, at departementet styrede udvikling og drift af CPR-registret til-fredsstillende. Departementet samarbejdede med Kirkeministeriet om at følge op på leve-randørens drifts- og udviklingsaktiviteter, og der var etableret en klar opgave- og ansvars-fordeling for samarbejdet med den eksterne it-leverandør.It-revisionen i departementet viste, at it-sikkerheden på de undersøgte områder samlet setikke var helt tilfredsstillende.Departementet har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og vil følge dem.Bevillingskontrol af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn184. Patientklagenævnet har i årsrapporten for 2010 oplyst, at de ikke har overholdt bevil-lingsreglerne vedrørende egenkapitalen, der har en negativ saldo på 1,7 mio. kr., og løn-sumsloftet, der akkumuleret set er overskredet med 10 mio. kr.Indenrigs- og Sundhedsministeriet har supplerende i august 2011 forklaret, at den manglen-de overholdelse af bevillingsreglerne skyldes, at overførslen (tilskud til drift) på 5 mio. kr. tilPatientklagenævnet på forslag til lov om tillægsbevilling for 2010 ikke var tilstrækkelig til atfinansiere Patientklagenævnets forventede merforbrug. Overførslen var baseret på Patient-klagenævnets skøn over det forventede regnskab for 2010.Hertil kommer, at de overførte 5 mio. kr. fejlagtigt ikke var blevet overført som lønmidler.

Patientklagenævnet er pr. 1. januar 2011 overgået til det nyoprettede Patientombud. Mini-steriet har oplyst, at der i 2011 inden for Patientombuddets rammer vil blive foranlediget enoverholdelse af bevillingsreglerne.Revision af Statens Serum Institut185. Revisionen viste, at Statens Serum Instituts regnskab er rigtigt. Vurderingen byggerbl.a. på, at de gennemgåede forretningsgange og interne kontroller samlet set var tilfreds-stillende og generelt opfyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig forvaltning, ogdermed medvirkede til at sikre regnskabets rigtighed.Revisionen viste, at Statens Serum Institut havde etableret hensigtsmæssige forretnings-gange for forvaltning af indtægter og debitorer ved salg af vaccine og forvaltning af kredito-rer.Revisionen viste endvidere, at Statens Serum Instituts forretningsgange og interne kontrol-ler for lageroptælling ikke var helt tilfredsstillende. Instituttet har taget Rigsrevisionens be-mærkninger til efterretning og er i gang med at implementere de fornødne ændringer.Revision af løn186. Lønrevisionen viste, at Statens Serum Instituts forretningsgange og interne kontrollerpå de gennemgåede områder generelt fungerede tilfredsstillende og dermed opfyldte dekrav, der kan stilles til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Instituttets forret-ningsgange og interne kontroller understøttede således, at der kunne udarbejdes et rigtigtlønregnskab og foretages korrekte dispositioner.Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at personaleadministrationen var hen-sigtsmæssigt tilrettelagt. En stikprøvevis gennemgang viste, at personalesagerne genereltvar veldokumenterede, og at lønudbetalingerne var korrekte og i overensstemmelse medlove, overenskomster og andre regler. Videre lagde Rigsrevisionen vægt på, at forretnings-gangene for særlige ydelser var hensigtsmæssigt tilrettelagt, og at Statens Serum Instituthavde etableret en fast procedure for budgetopfølgning på lønområdet.Bevillingskontrol af tilskud til forbedring af forholdene for mennesker med sinds-lidelser187. Rigsrevisionen har konstateret, at der på tilskudskontoen (§ 16.51.76) optræder et ak-kumuleret underskud til videreførsel på 54 mio. kr.I aftale om satspuljen for 2003 blev det aftalt at give 50 mio. kr. i hvert af årene 2003-2006til fortsat udbygning af enestuer. Aftalen er indarbejdet i finansloven for 2003.Ved Akt 199 2/9 2003 fik Indenrigs- og Sundhedsministeriet tilladelse til at afholde udgifterpå i alt 200 mio. kr. på § 16.51.76.20. Merudgifterne på 150 mio. kr. skulle finansieres af entilsvarende reduktion i bevillingerne på 50 mio. kr. for hvert af årene 2004-2006. Ministerietglemte imidlertid på forslag til lov om tillægsbevilling for 2003 at opføre Akt 199 2/9 2003.Ministeriet undlod endvidere på forslag til lov om tillægsbevilling for 2004 at lade årets be-villing på 50 mio. kr. bortfalde, mens ministeriet i forslag til finanslovene for 2005 og 2006indarbejdede bortfald af bevillingen på 50 mio. kr. i henholdsvis 2005 og 2006. Som følgeaf øvrige bevægelser på kontoen var det akkumulerede underskud til videreførsel 54 mio. kr.pr. 31. december 2010.Rigsrevisionen har i forbindelse med bevillingskontrollen for 2008 og 2009 anbefalet mini-steriet at tage skridt til at få beløbet udlignet.Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at der fortsat i regnskabet for 2010 optræderet akkumuleret underskud til videreførsel.

Revisionen af Beskæftigelsesministeriets udgifter til statsrefusion til kommunerne i 2010 på168,8 mia. kr. er omtalt i beretning til Statsrevisorerne om statens overførsler til kommunerog regioner i 2010, som er afgivet i november 2011.Revision af Arbejdstilsynet192. Revisionen viste, at Arbejdstilsynets regnskab er rigtigt.Revision af løn193. Lønrevisionen viste, at Arbejdstilsynets forretningsgange og interne kontroller på degennemgåede områder ikke fungerede helt tilfredsstillende og ikke fuldt ud opfyldte de krav,der kan stilles til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Arbejdstilsynets forret-ningsgange og interne kontroller understøttede således ikke fuldt ud, at der kunne udarbej-des et rigtigt lønregnskab og foretages korrekte dispositioner.Rigsrevisionen konstaterede, at tilrettelæggelsen af uddatakontrollen i Arbejdstilsynet varuklar efter oprettelsen af et koncernfælles personaleadministrativt Center for HR og Perso-nale og indførelsen af ny uddatarapport.Ved revisionen konstaterede Rigsrevisionen desuden, at Arbejdstilsynet havde undladt atfølge op på en bemærkning fra en lønrevision i 2008 om at følge ferieaftalens regler og fort-sat ikke fulgte reglerne. Således undlod Arbejdstilsynet at foretage fradrag i løn under feriefor medarbejdere, som i ferieoptjeningsperioden havde haft en lavere ugentlig arbejdstid ogdermed optjent et lavere beløb til afholdelse af ferie med løn.

Ved den stikprøvevise gennemgang af sager konstaterede Rigsrevisionen endvidere, at Ar-bejdstilsynet udbetalte B-indkomst og konterede dette som øvrige omkostninger, selv om be-løbene rettelig skulle have været konteret som løn. Rigsrevisionens stikprøvevise gennem-gang af sager viste, at der i 7 af 8 gennemgåede sager om B-indkomst var fejl eller mang-ler ved registreringen og konteringen. Rigsrevisionen fandt dog ikke fejl ved størrelsen af deudbetalte beløb.Revisionen viste også, at Arbejdstilsynet i en del tilfælde udbetalte funktionsvederlag til med-arbejdere, men at beløbene reelt blev ydet for over-/merarbejde. Arbejdstilsynet oplyste, atde berørte medarbejdere generelt ikke registrerede over-/merarbejde i tidsregistreringssy-stemet. Revisionen viste videre, at de udbetalte beløb blev konteret som almindelig løn, selvom beløbene rettelig skulle have været konteret som over-/merarbejde.Rigsrevisionen konstaterede dog også, at de øvrige personalesager generelt var veldoku-menterede, og den stikprøvevise gennemgang af sager viste, at gældende overenskomster,love, og cirkulærer blev efterlevet.Rigsrevisionen fandt fortsat, at ferieaftalens regler burde efterleves. Rigsrevisionen fandt og-så, at Arbejdstilsynet ved registrering, honorering og kontering af over-/merarbejde konse-kvent burde følge overenskomster og andre regler, der gælder for statslige virksomheder.Rigsrevisionen bemærkede videre, at Arbejdstilsynet burde gennemgå alle udbetalinger formodtagere af B-indkomst med henblik på kontrol af udbetalingernes og konteringernes kor-rekthed.Arbejdstilsynet har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og vil følge dem.Revision af ArbejdsmarkedsstyrelsenOpfølgning på forbehold for Arbejdsmarkedsstyrelsens regnskab for 2009194. Ved revisionen for 2009 tog Rigsrevisionen forbehold for Arbejdsmarkedsstyrelsensregnskab på grund af 2 forhold. Det ene forhold vedrørte en bogføringsteknisk fejl, som be-tød, at der var indregnet 15,9 mio. kr. for lidt i lønomkostninger. Fejlen blev rettet i 2010.Det andet forhold skyldtes usikkerhed om den bogførte værdi af tilgodehavender på i alt164,6 mio. kr. i relation til forsikringsordninger vedrørende dagpenge ved sygdom. Usikker-heden skyldtes, at tilgodehavenderne ikke kunne afstemmes, bl.a. som følge af fejl og mang-ler i det it-system, som anvendes til administrationen (FO-systemet). Forsikringsordninger-ne administreres af Statens Administration (tidligere Økonomistyrelsen) for Arbejdsmarkeds-styrelsen.Beskæftigelsesministeren oplyste i sin redegørelse til Statsrevisorernes beretning nr.18/2009 om revisionen af statsregnskabet for 2009, at Arbejdsmarkedsstyrelsen i 2010havde besluttet at afskrive ikke-afstemte fordringer på ca. 7,7 mio. kr., jf. Akt 39 9/12 2010.Desuden havde Beskæftigelsesministeriet og Økonomistyrelsen aftalt, at administrationenaf forsikringsordningerne i 2012 skulle overgå til et nyt it-system (Sigma-systemet). Rigsre-visionen fandt, at Arbejdsmarkedsstyrelsen burde følge regnskabsaflæggelsen på områdettæt og sammen med Økonomistyrelsen overveje foranstaltninger, der kunne imødegå de ri-sici, som var forbundet med den mangelfulde systemunderstøtning af forsikringsordninger-ne, jf. notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011 om beretning om revisionen af statsregn-skabet for 2009, pkt. 28.195. Rigsrevisionen har i 2011 foretaget en opfølgning på it-revisionen af FO-systemet oghar konstateret, at Statens Administration har opnået væsentlige forbedringer af datakvali-teten på området. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at der nu er udarbejdet en it-sik-kerhedsinstruks, og at de manuelle kontroller omkring systemet er beskrevet i en manual.Systemleverandøren har udført ændringer i systemet til imødegåelse af de konstateredeproblemer, men mangler fortsat at udvikle specifikke kontrolrapporter, herunder en rapporttil brug ved kontrollen med tilgodehavender.

Derudover har Rigsrevisionen konstateret, at Arbejdsmarkedsstyrelsen og Statens Admini-stration har indgået en ny administrationsaftale i 2011, og at der på de aftalte kvartalsmø-der vil blive foretaget en opfølgning på økonomi og regnskab samt overholdelsen af aftalteservicemål. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.Det er fortsat planen, at FO-systemet skal udfases, og at administrationen af forsikringsord-ningerne fremadrettet skal ske i Sigma-systemet, som er et standardsystem, der skal an-vendes på flere administrationsområder. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Sta-tens Administration arbejder på at sikre, at de data, der skal overføres til det nye system, erfuldstændige og nøjagtige, så alle registrerede tilgodehavender er dokumenterbare.196. Ved revisionen for 2010 vurderede Finansministeriets interne revision, at Statens Admi-nistrations varetagelse af forsikringsordningerne samlet set var tilfredsstillende, og at regn-skabet for forsikringsordningerne for 2010 ikke indeholdt væsentlige fejlinformationer.Revisionen af Arbejdsmarkedsstyrelsen viste, at styrelsens ledelse på tilfredsstillende må-de havde sikret, at der var fortaget basale regnskabsmæssige afstemninger og kontrollerved godkendelsen af regnskabet, hvilket understøttede, at regnskabet bliver rigtigt. Rigsre-visionen konstaterede ikke væsentlige fejl og mangler i styrelsens regnskab, herunder regn-skabet for forsikringsordningerne.Rigsrevisionen anser derfor sagen for afsluttet.Bevillingskontrol af forskudsvis udbetaling af børnebidrag197. Finanslovskontoen for forskudsvis udbetaling af børnebidrag har i flere år udvist etvæsentligt merforbrug, uden at årsagen har kunnet forklares præcist. Rigsrevisionen harderfor løbende fulgt udviklingen, herunder hvilke initiativer der er blevet taget for at ned-bringe restancerne, jf. notat til Statsrevisorerne af 4. marts 2011 om beretning om revisio-nen af statsregnskabet for 2008, pkt. 5.For 2010 viser regnskabet en udgift på 500,1 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på82,5 mio. kr. Pensionsstyrelsen vurderer, at udgiftsfaldet primært skyldes indførelsen af ad-gangen til at tilbageholde bidragsgæld ved udbetaling af kontanthjælp til bidragspligtigekontanthjælpsmodtagere.Pensionsstyrelsen har endvidere oplyst, at arbejdet i en tværministeriel arbejdsgruppe, derskulle finde årsagerne til udgiftsudviklingen, har ført til flere initiativer.Adgangen til at foretage fradrag i kontanthjælpen til bidragspligtige forsørgere, som ikke be-taler forskudsvise udlagte bidrag, har hidtil ikke omfattet bidragspligtige med forsørgerpligtfor flere end 2 børn. Denne begrænsning foreslås ophævet.Dækningsrækkefølgen ved inddrivelse af restancer er ændret, så bidragsrestancer dækkesforud for skatterestancer.Skyldnere med en bidragsrestance på over 10.000 kr. afskæres fra at indberette lignings-mæssige fradrag for betaling af bidrag på forskudsansættelsen for betaling af skat. Hervedundgås, at skatterestancen og bidragsrestancen vokser samtidigt.Der tages initiativ til at vejlede de bidragspligtige om forsørgerpligten og konsekvensen aftil stadighed at undlade at betale den løbende bidragsforpligtelse.Rigsrevisionen vurderer, at Beskæftigelsesministeriets øgede fokus på udgiftsudviklingenog de nævnte initiativer til at nedbringe restancerne har bidraget til overholdelsen af bevil-lingen på kontoen. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende og betragter hermed sagensom afsluttet.

Revisionen af Integrationsministeriets udgifter til statsrefusion til kommunerne i 2010 på1,4 mia. kr. er omtalt i beretning til Statsrevisorerne om statens overførsler til kommuner ogregioner i 2010, som er afgivet i november 2011.Revision af Integrationsministeriets departement202. Revisionen viste, at Integrationsministeriets departements regnskab er rigtigt.Det var Rigsrevisionens samlede vurdering, at forretningsgange og interne kontroller på degennemgåede områder var tilfredsstillende og generelt opfyldte de krav, der kan stilles til engod og pålidelig regnskabsforvaltning, og dermed medvirkede til at sikre regnskabets rigtig-hed.203. Revisionen viste, at forvaltningen af eksterne og interne omkostninger på de undersøg-te områder var tilrettelagt på betryggende vis. Departementet havde styrket området vedrø-rende udbud og kontraktindgåelse ved at oprette en ny rådgivningsservice, hvor medarbej-derne kunne få råd og vejledning i forbindelse med udbud og kontrakter. Den nye rådgiv-ningsservice havde til formål at styrke og kvalitetssikre udbud og kontrakter og at sikre, atviden blev opsamlet på området.Departementet havde oprettet et puljesekretariat, som skulle bidrage til en hurtig og ensar-tet håndtering af interne og eksterne henvendelser vedrørende tilskud. Rigsrevisionen fandt,at departementets tilskudsforvaltning samlet set var tilfredsstillende. Rigsrevisionen anbefa-lede bl.a., at departementet opstillede krav til Flygtningenævnets regnskab, så det blev si-kret, at udgifterne enten i regnskabet eller i årsrapporteringen blev specificeret i en grad,der gav departementet et bedre indseende i, at tilskuddet var anvendt til formålet.Departementet har taget Rigsrevisionens anbefalinger til efterretning og vil følge dem.

Digitaliseringshandlingsplanen204. Revisionen viste, at projekterne under digitaliseringshandlingsplanen var forsinkede.Det skyldtes bl.a., at projekter i tilknytning til ny lovgivning og nye EU-forordninger var ble-vet prioriteret frem for digitaliseringshandlingsplanens projekter. Denne omprioritering varinden for rammen af den fleksible styringsramme, som blev givet med strategien for 2007-2010, jf. Akt 144 22/5 2007. Organiseringen af det samlede digitaliseringsprojekt var tilfreds-stillende, og departementet havde tilrettelagt procedurer, der var egnede til at sikre en hen-sigtsmæssig styring og orientering til ledelsen af projekternes økonomi, tidsplan og frem-drift. Lønforbruget i tilknytning til digitaliseringshandlingsplanen havde dog kun været op-gjort med mellemrum i tilknytning til afrapporteringen til Finansudvalget. Rigsrevisionen an-befalede, at departementet ved den løbende budgetopfølgning fulgte tættere op på lønfor-bruget.Departementet har taget Rigsrevisionens anbefalinger til efterretning og vil følge dem.Revision af løn ved departementet205. Lønrevisionen viste, at departementets forretningsgange og interne kontroller på degennemgåede områder generelt fungerede tilfredsstillende og opfyldte de krav, der kan stil-les til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Departementets forretningsgange oginterne kontroller understøttede således, at der kunne udarbejdes et rigtigt lønregnskab ogforetages korrekte dispositioner.Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at den organisatoriske tilrettelæggelseaf opgaverne var hensigtsmæssig. En stikprøvevis gennemgang viste, at personalesagernegenerelt var veldokumenterede, og at lønudbetalingerne var korrekte og i overensstemmel-se med love, overenskomster og andre regler. Videre var det Rigsrevisionens vurdering, atdepartementets personalepolitik levede op til Finansministeriets retningslinjer, og at depar-tementet havde etableret en formaliseret budgetopfølgningsprocedure på lønområdet.Revision af Udlændingeservice206. Revisionen viste, at Udlændingeservices regnskab er rigtigt.Det var Rigsrevisionens samlede vurdering, at forretningsgange og interne kontroller på degennemgåede områder var tilfredsstillende og generelt opfyldte de krav, der kan stilles til engod og pålidelig regnskabsforvaltning, og dermed medvirkede til at sikre regnskabets rigtig-hed.Rigsrevisionen fandt det ikke helt tilfredsstillende, at der var problemer med Indkvarterings-systemet (ISYS), herunder problemer med brugeradgangene, idet flere brugere end nødven-digt havde kunnet indrapportere indkvarterede i ISYS. Udlændingeservice har oplyst, at In-tegrationsministeriet er i gang med at sammenlægge Ydelsesberegningssystemet og ISYSi et nyt system. Projektet forventes afsluttet i slutningen af 2011 og indebærer efter det op-lyste, at problemerne vil blive løst.

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF MINISTERIETFOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLINGS REGNSKABMinisteriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings regnskab er rigtigt, og der er eta-bleret forretningsgange og interne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.Universiteternes økonomiforvaltning er generelt forbedret, men kan fortsat styrkes,særligt for den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed.Rigsrevisionen har siden 2006 fulgt Styrelsen for International Uddannelses oprydningog afstemning af regnskaber for de tilskudsprogrammer, som styrelsen administrerer.Revisionen for 2010 viste, at styrelsen på trods af et omfattende oprydningsarbejdefortsat ikke havde et fuldstændigt regnskabsmæssigt overblik over de midler, styrel-sen administrerer for EU og de nordiske programmer.Rigsrevisionen vurderer samlet set, at der er en betryggende regnskabsaflæggelse påMinisteriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings område.

207. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (Videnskabsministeriet) bestod i 2010af 10 virksomheder samt Teknologirådet og Højteknologifonden. Ud over departementet dre-jede det sig om bl.a. om IT- og Telestyrelsen, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Univer-sitets- og Bygningsstyrelsen og Styrelsen for International Uddannelse. Ministerområdet om-fatter endvidere 8 universiteter, der som selvejende institutioner er finansieret ved tilskud.208. Universiteterne er omfattet af en § 9-aftale om intern revision (institutionsrevision). Rigs-revisionen fører tilsyn med universiteternes interne revisorers arbejde. Det er Rigsrevisio-nens vurdering, at de interne revisorer har udført arbejdet tilfredsstillende, og at Rigsrevisio-nen kan støtte sin vurdering af universiteternes regnskaber på de interne revisorers arbejde.I den samlede vurdering indgår revisioner, som Rigsrevisionen selv har gennemført, og re-sultaterne fra de interne revisorers revisioner.209. Videnskabsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2010 fremgår af tabel 23.

Resultatet af gennemgangen af universiteternes forskning med EU-tilskud er omtalt i be-retning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark for 2010, som er afgivet inovember 2011.Opfølgning på supplerende oplysning om løn- og personaleadministrationen vedForsknings- og Innovationsstyrelsen212. Rigsrevisionen har fulgt op på løn- og personaleadministrationen ved Forsknings- ogInnovationsstyrelsen. Rigsrevisionen gav i 2009 en supplerende oplysning om, at Forsk-nings- og Innovationsstyrelsens lønudbetalinger og personalesager generelt var mangel-fuldt dokumenteret.Videnskabsministeriet har efterfølgende etableret en koncernfælles HR-funktion og oplystei oktober 2010, at alle sager forventedes gennemgået inden udgangen af 2010. Rigsrevisio-nens opfølgning viste, at gennemgangen af sagerne er foretaget, og at der er sket væsent-lige forbedringer vedrørende dokumentationen for såvel lønudbetalinger som personalesa-ger. Der er dog fortsat enkelte uafklarede spørgsmål som følge af sagsgennemgangen. Rigs-revisionen finder, at de gennemførte forbedringer har medført, at de forhold, der gav anled-ning til den supplerende oplysning i 2009, nu er løst tilfredsstillende.

Revision af universiteterne213. Revisionen viste, at universiteternes regnskaber er rigtige.Det er Rigsrevisionens generelle vurdering, at universiteterne har etableret hensigtsmæs-sige procedurer for registrering og opfølgning på opfyldelsen af målene i udviklingskontrak-terne.Det var desuden Rigsrevisionens vurdering, at universiteternes økonomiforvaltning generelter forbedret, men at den fortsat kan styrkes på nogle områder, særligt for den tilskudsfinan-sierede forskning. Flere universiteter, herunder Københavns Universitet, Copenhagen Busi-ness School, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet har iværksat en proces for forbedringaf økonomistyringen, der bl.a. omfatter implementering af en ny økonomistyringsmodel.214. Rigsrevisionen udvælger hvert år ét eller flere områder af universiteternes aktivitetertil nærmere gennemgang. I 2010 har Rigsrevisionen fokuseret på universiteternes brug afkonsulentydelser og universiteternes administration af rejse- og repræsentationsudgifter.Universiteternes brug af konsulentydelser og administration af rejse- og repræsentations-udgifter215. Universiteterne var generelt omkostningsbevidste ved køb af konsulentydelser. Ét uni-versitet (Copenhagen Business School) havde udformet en skriftlig strategi for anvendelseaf konsulentydelser, mens et andet universitet (Danmarks Tekniske Universitet) anvendteen uskreven strategi i rådgivningen af de decentrale forretningsenheder. For de øvrige uni-versiteter var køb af konsulentydelser alene reguleret af universitetets generelle indkøbsreg-ler. Rigsrevisionen anbefalede generelt universiteterne at overveje at formulere en skriftligstrategi for indkøb af konsulentydelser. Flere universiteter, herunder Københavns Universi-tet og Roskilde Universitet, tog anbefalingen til efterretning.216. Universiteterne havde ikke et samlet overblik over niveauet for udgifter til konsulent-ydelser. På Rigsrevisionens foranledning blev niveauet for konsulentydelser opgjort. Opgø-relserne blev dog vanskeliggjort af, at kontoplanerne var forskelligt opbygget, og at konte-ringspraksis ikke var ensartet. Således kunne nogle universiteter direkte opgøre omkostnin-gerne til it-konsulenter, men ikke til andre konsulentydelser. Andre registrerede omkostnin-gerne til it-konsulenter på en konto for it-drift. Det krævede derfor et stort arbejde at udskil-le udgifter til konsulentydelser fra andre driftsudgifter. Rigsrevisionen anbefalede universi-teterne at tilrette deres kontoplan, så udgifterne til konsulentydelser kunne opgøres somgrundlag for strategisk anvendelse.217. Alle universiteterne fulgte reglerne for udbud og annoncering af indkøb over tærskel-værdierne og indgik skriftlige aftaler ved konsulentkøb over disse værdier. Nogle universi-teter indgik ikke altid skriftlige aftaler om konsulentydelser under disse værdier. Rigsrevisio-nen fandt, at alle aftaler om konsulentydelser bør indgås skriftligt, så pris (timepris eller sam-let pris) og omfang er fastlagt på forhånd, og grundlaget for ydelserne er dokumenteret.218. Alle universiteterne havde hensigtsmæssige retningslinjer for deres administration afrejse- og repræsentationsudgifter. Generelt havde universiteterne tilfredsstillende procedu-rer for kontrol og administration, som kunne sikre, at der blev taget skyldige økonomiskehensyn på de 2 områder.219. Videnskabsministeriet har oplyst, at de enkelte universiteter er blevet bedt om at rede-gøre for, om de forhold, som Rigsrevisionen har påpeget, er afklaret. Ligeledes har ministe-riet bedt universiteterne om at redegøre for, hvad de har gjort for at sikre, at der ikke frem-over opstår problemer med disse forhold.Rigsrevisionen finder Videnskabsministeriets tiltag tilfredsstillende.

Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed ved Københavns Universitet220. Rigsrevisionen udførte i foråret 2011 revision af Københavns Universitets (KU) forvalt-ning af tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, herunder forvaltningen af Milena Penkowasforskningsprojekter, jf. notat til Statsrevisorerne af 19. maj 2011 om Københavns Universitetsforvaltning af tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed.Revisionen omfattede ud over revisionen af KU’s overordnede forretningsgange for tilskuds-finansieret forskningsvirksomhed en gennemgang af udvalgte projekter ved 2 institutter påDet Sundhedsfaglige Fakultet, finansieret af private tilskudsgivere, for at vurdere, om KU’sforretningsgange blev fulgt. Revisionen blev udført på grundlag af de oplysninger og det ma-teriale, som forelå på KU vedrørende de bevillinger, som KU har administreret, og hvor be-talingen er indtægtsført i KU’s regnskab.221. Det var Rigsrevisionens vurdering, at KU’s overordnede forretningsgang for forvaltningaf eksternt finansierede projekter kan understøtte, at regnskaberne for projekterne bliver rig-tige, og dermed også, at KU’s samlede årsregnskab bliver rigtigt. Rigsrevisionen fandt denoverordnede forretningsgang tilfredsstillende. Revisionen ved 2 institutter viste dog, at for-retningsgangen på væsentlige områder ikke blev fulgt. Bl.a. var dokumentationen i mangesager og den interne kontrol med regnskabsrapporteringen mangelfuld.222. Det var Rigsrevisionens vurdering, at de udgifter, der var konteret på de gennemgåe-de forskningsprojekter, som Milena Penkowa var ansvarlig for, herunder projektet støttet afIMK Almene Fond, ikke adskiller sig fra udgifter, der sædvanligvis forekommer i andre forsk-ningsprojekter, og at udgifterne var relevante for et forskningsprojekt.Rigsrevisionen konstaterede, at Milena Penkowa løbende fremsendte perioderegnskaber tilIMK Almene Fond, og at fonden ikke stillede spørgsmål til indholdet af det modtagne regn-skabsmateriale. Rigsrevisionen konstaterede dog samtidig, at hverken Milena Penkowa el-ler KU orienterede IMK Almene Fond om, at det aflagte regnskab ikke var i overensstem-melse med budgettet og indeholdt udgifter til andet end det budgetterede. KU havde ikkeved budgetopfølgningen og regnskabsaflæggelsen fået IMK Almene Fonds godkendelse afet ændret budget og forbrug af midlerne i forhold til det oprindelige budget. Uoverensstem-melsen mellem budgettet og regnskabet for bevillingens anvendelse var den væsentligsteårsag til, at IMK Almene Fond rejste krav om og modtog en delvis tilbagebetaling af det be-vilgede beløb.Det var Rigsrevisionens vurdering, at KU samlet set havde truffet en hensigtsmæssig be-slutning ud fra de givne forudsætninger.223. Videnskabsministeriet har supplerende oplyst, at ministeriet som opfølgning på Rigs-revisionens rapport bad KU om at redegøre for, om de forhold, som Rigsrevisionen havdepåpeget, var afklaret, og hvad KU vil gøre for at sikre, at der fremover vil være en tilfreds-stillende forvaltning af den tilskudsfinansierede forskning. Opfølgningen indgår i Universi-tets- og Bygningsstyrelsens skærpede tilsyn med KU, der blev iværksat på baggrund afKammeradvokatens redegørelse vedrørende Milena Penkowa.224. Rigsrevisionen finder Videnskabsministeriets tiltag tilfredsstillende.

Revision af Styrelsen for International Uddannelse225. En af Styrelsen for International Uddannelses (IU) hovedopgaver er at administreretilskudsprogrammer på vegne af EU, Nordisk Råd mfl. som led i at fremme internationalise-ring af uddannelser. Hovedparten af tilskuddene er ikke-statslige og bliver administreret påkonti uden for statsregnskabet.Revisionen viste, at ledelsen i IU ikke i tilstrækkelig grad havde sikret, at der var foretagetbasale regnskabsmæssige afstemninger af IU’s tilskudsordninger, inden regnskabet blevgodkendt. Dette fandt Rigsrevisionen ikke helt tilfredsstillende. De manglende afstemningerindebar en risiko for, at aktiver og passiver ikke var opgjort korrekt. Rigsrevisionen konsta-terede imidlertid ikke væsentlige fejl og mangler i IU’s driftsregnskab.226. Rigsrevisionen har siden 2006 fulgt IU’s oprydning og afstemning af regnskaber for detilskudsprogrammer, som IU administrerer.227. Revisionen af regnskabet for 2010 omfattede en regnskabsanalyse med hovedvægtpå balancekonti og en undersøgelse af, om IU havde sikret gennemførelsen af basale regn-skabsmæssige afstemninger og kontroller. Revisionen omfattede videre en opfølgning på tid-ligere konstaterede fejl i regnskabet, herunder særligt oprydningsarbejdet af den regnskabs-mæssige administration af tilskudsordningerne.Revisionen viste, at IU på trods af et omfattende oprydningsarbejde fortsat ikke har et fuld-stændigt regnskabsmæssigt overblik over de midler, som IU administrerer for EU og de nor-diske programmer.Tilskudsmidlerne fra EU og øvrige nordiske programmer bliver bogført på 2 balancekontiuden for statsregnskabet. Det er et krav, at disse 2 konti skal balancere. Ubalancer indebæ-rer, at der har været fejl i den løbende bogføring.Ved revisionen blev det konstateret, at IU ultimo 2010 havde omposteret ca. 2 mio. kr. til an-dre balancekonti for at bringe kontiene i balance. Rigsrevisionen fandt det ikke tilfredsstillen-de, at kontiene hverken stemte ultimo 2010 eller på revisionstidspunktet medio 2011. Herud-over viste revisionen, at der fortsat udestod oprydning af gamle debitor- og kreditorposter.Rigsrevisionen anbefalede, at IU snarest tog stilling til behandlingen af de resterende poster,som det ikke har været muligt at opløse eller udligne.Rigsrevisionen fandt det ikke tilfredsstillende, at afstemningen af de administrerede tilskuds-ordninger fortsat ikke var afsluttet, og at arbejdet med at skaffe dokumentation for de gam-le poster har pågået i flere år.IU er enig i Rigsrevisionens bemærkninger og har oplyst, at afstemningsarbejdet vil blivefærdiggjort inden udgangen af 2011, ligesom der vil blive taget stilling til udestående debi-torer inden regnskabsafslutningen for 2011.Videnskabsministeriet har efterfølgende erklæret sig enig i, at afstemningsarbejdet har tagetlængere tid end acceptabelt, og oplyser, at problemerne med afstemningen af balancekontiuden for statsregnskabet hænger tæt sammen med afslutningen på programafstemninger-ne i 2011. Ministeriet oplyser videre, at IU er opmærksom på denne ubalance, og at regnska-bet for 2011 vil blive afsluttet med afstemte balancekonti uden for statsregnskabet. Endeligoplyser ministeriet, at IU i løbet af 2010 og 2011 har strammet væsentligt op på oprydningeni gamle debitorer og har indført en ny og forbedret rykkerprocedure. Med hensyn til kredito-rerne har en gennemgang af de interne processer betydet en forbedring af godkendelses-proceduren for kreditorer.Rigsrevisionen finder de beskrevne tiltag hensigtsmæssige og nødvendige og forventer påbaggrund af Videnskabsministeriets oplysninger, at de udestående regnskabsmæssige pro-blemer vil blive løst inden regnskabsafslutningen for 2011.

228. Undervisningsministeriet bestod i 2010 af 7 virksomheder. Ud over departementet dre-jede det sig bl.a. om Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, Styrelsen for Evaluering ogKvalitetsudvikling af Grundskolen og UNI•C. Ministerområdet omfatter endvidere 3 nævnog udvalg samt et stort antal selvejende institutioner mv., der er finansieret af tilskud, hvor-af 261 revideres af Rigsrevisionen.229. De 261 selvejende institutioner er omfattet af en § 9-aftale om intern revision. Rigsre-visionen fører tilsyn med den interne revisions arbejde, og det er Rigsrevisionens vurdering,at den interne revision har udført sit arbejde tilfredsstillende, og at Rigsrevisionen kan støt-te sin vurdering af institutionernes regnskab på den interne revisions arbejde. I den samledevurdering indgår revisioner, som Rigsrevisionen selv har gennemført, og resultaterne fra deninterne revisions arbejde.230. Undervisningsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2010 fremgår af tabel 25.

Revision af Undervisningsministeriets departement233. Revisionen viste, at Undervisningsministeriets departements regnskab er rigtigt. Detvar Rigsrevisionens samlede vurdering, at forretningsgange og interne kontroller på de gen-nemgåede områder var tilfredsstillende og generelt opfyldte de krav, der kan stilles til engod og pålidelig regnskabsforvaltning, og dermed medvirkede til at sikre regnskabets rigtig-hed.I forhold til Økonomiservicecentret (ØSC) og den regnskabsmæssige registrering vurdere-de Rigsrevisionen, at området samlet set ikke fungerede helt tilfredsstillende. Rigsrevisio-nen konstaterede, at der ikke var foretaget afstemninger af de lønrelaterede statusposter,og at departementet ikke havde fulgt op på alle bemærkningerne i regnskabserklæringenfra ØSC.Rigsrevisionen konstaterede desuden, at der var sket en bogføringsfejl vedrørende over-gangen til selveje for de tidligere amtskommunale uddannelsesinstitutioner. Bogføringsfej-len medførte, at tabet vedrørende salget af bygninger var 34,7 mio. kr. for lavt i regnskabetfor 2010. Departementet har oplyst, at det forkert bogførte beløb tilbageføres i 2011.Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.

234. Rigsrevisionen afgav erklæring med en supplerende oplysning vedrørende departe-mentets regnskab for 2009. Den supplerende oplysning vedrørte en indbetaling fra Arbejds-givernes Elevrefusion på 288 mio. kr., som ved en fejl var bogført i regnskabet for 2010 istedet for 2009.Tilskudsrevision235. Tilskudsrevisionen omfattede departementets forvaltning af tilskud ydet under 4 pulje-ordninger, hvoraf 3 var omfattet af ministeriets forsøgs- og udviklingsmidler. Den 4. pulje vartilskud til etableringsomkostninger vedrørende administrative fællesskaber. Derudover om-fattede revisionen en gennemgang af hensættelser vedrørende afgivne tilsagn for alle mi-nisteriets tilskudsordninger.Det var Rigsrevisionens vurdering, at departementets tilskudsforvaltning på disse områdervar tilfredsstillende. Revisionen viste dog, at departementets forretningsgange og internekontroller i forhold til tilskudsforvaltningen ikke fungerede helt tilfredsstillende, da de ikkefuldt ud opfyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig regnskabsforvaltning, og der-med ikke medvirkede til at sikre, at regnskabet blev rigtigt. Vurderingen var baseret på, atder optrådte en række hensatte beløb vedrørende afgivne tilsagn, som ikke var retvisende.Departementet havde således ikke fulgt tilstrækkeligt op på hensættelser af ældre dato. Detskal bemærkes, at Rigsrevisionen sidste år konstaterede den samme svaghed i forhold tilhensatte tilskudsbeløb i regnskabet for 2009. Undervisningsministeriet har oplyst, at mini-steriet vil sætte fokus på området og sikre, at hensættelserne fremover optræder korrekt iregnskabet.Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at ministeriet vil sikre, at hensættelserne frem-over bliver korrekte.It-revision236. Revisionen af brugersystemet PULS (Undervisningsministeriets PULjeadministrativeSystem) viste, at it-sikkerheden på de undersøgte områder samlet set var tilfredsstillende.PULS anvendes af departementet til administration af forsøgs- og udviklingsmidler (FoU-midler), der ydes til projekter om uddannelsesrelaterede analyser, udvikling, udrednings-og evalueringsarbejde, formidling og publikationer.Revisionen omfattede it-styring, styring af brugernes systemadgang og datakontroller.Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen vægt på, at departementet ved bevilling og udbeta-ling af midler hovedsageligt baserede sig på manuelle kontroller. Rigsrevisionen konstate-rede samtidig, at disse kontroller var nødvendige, da departementet ikke havde implemen-teret automatiske kontroller, fx funktionsadskillelse, transaktionslogning og datalåsning, somkunne sikre datagrundlaget mod uautoriserede ændringer. Det er Rigsrevisionens opfattelse,at departementet skal arbejde på at få automatiske kontroller til afløsning af de manuelle.Forvaltningsrevision237. Rigsrevisionen har vurderet overdragelsen af bygninger til de tidligere amtskommuna-le uddannelsesinstitutioner. Ved revisionen blev Rigsrevisionen ikke bekendt med forhold,der gav anledning til at konkludere, at forvaltningen af de områder, Rigsrevisionen undersøg-te, ikke var varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.Rigsrevisionen vurderede, at bygningsoverdragelsen var sket i henhold til de udstukne ram-mer for overdragelsen, at tilskudsforvaltningen af de særlige overgangstilskud var i overens-stemmelse med de bevillingsmæssige regler for tilskudsordningen, og at der havde væreten fornuftig fremdrift i overdragelsen.

Revision af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte238. Rigsrevisionen vurderede, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte ikke i tilstrække-lig grad havde sikret, at der var foretaget basale regnskabsmæssige afstemninger, indenregnskabet blev godkendt. De manglende afstemninger indebar, at aktiver og passiver ikkevar korrekt opgjort. Rigsrevisionen konstaterede ikke fejl i resultatopgørelsen.Vurderingen var bl.a. baseret på en bogføring vedrørende anden kortfristet gæld, som rette-lig burde have været ført som et tilgodehavende. Bogføringsfejlen medførte, at henholdsvisaktiver og passiver udviste en saldo i regnskabet, der var 350 mio. kr. for lav. Dertil kom, atRigsrevisionen ikke havde mulighed for at vurdere afstemninger af en række konti, idet detrelevante regnskabsmateriale var bortkommet i forbindelse med omstruktureringen af mini-sterområdet pr. 1. marts 2011, hvor styrelsens opgaveportefølje er overdraget til den nyop-rettede Uddannelsesstyrelse. Rigsrevisionen har efterfølgende konstateret, at bogførings-fejlen er blevet rettet i 2011. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.Opfølgning på supplerende oplysning om tilgodehavender og en klagesag239. Rigsrevisionen afgav erklæring med 2 supplerende oplysninger vedrørende Styrelsenfor Statens Uddannelsesstøttes regnskab for 2009. Styrelsen havde således værdisat tilgo-dehavender for deposita 2,5 mio. kr. for højt. Rigsrevisionen har konstateret, at værdiansæt-telsen af tilgodehavendet for deposita blev rettet i 2010.Der var endvidere rejst et erstatningskrav på 9,2 mio. kr. mod styrelsen i tilknytning til en af-gørelse i Klagenævnet for Udbud, jf. notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011 om beret-ning om revisionen af statsregnskabet for 2009, pkt. 37. Erstatningssagen er endnu ikke af-gjort.Revision af de statslige selvejeinstitutioner240. Revisionen af de 261 selvejende institutioner viste, at der generelt var en tilfredsstillen-de regnskabsaflæggelse. Gennemgangen af årsrapporterne viste, at institutionernes revi-sorer ikke havde taget forbehold, hvilket var en forbedring i forhold til 2009, hvor der var 2forbehold. Der er 4 institutioner, hvor institutionens revisor har afgivet supplerende oplys-ninger til institutionens regnskab. Gennemgangen af de supplerende oplysninger viste, atde hovedsageligt vedrørte følgende forhold:usikkerhed vedrørende fortsat drift som følge af muligt krav fra tidligere samarbejds-partner, tilbagebetalingskrav fra Undervisningsministeriet og utilstrækkelig økonomi-styringusikkerhed vedrørende indregnet tilgodehavender hos Skatteministeriet og heraf enusikkerhed om kapitalberedskabet.

Rigsrevisionen var enig med institutionsrevisorerne i, at der var behov for de supplerendeoplysninger i revisionspåtegningen. De supplerende oplysninger påvirkede ikke Rigsrevi-sionens samlede vurdering af, at regnskabsforvaltningen på området var tilfredsstillende.Det var Rigsrevisionens vurdering, at institutionerne generelt arbejdede tilfredsstillende medmål- og resultatstyring – specielt i forhold til at tiltrække og fastholde elever. Rigsrevisionenhar generelt anbefalet institutionerne at arbejde videre med at opstille succeskriterier, del-mål og milepæle for dermed at øge mulighederne for at vurdere effekten af de iværksattetiltag.Det var ligeledes Rigsrevisionens vurdering, at der generelt var sammenhæng mellem insti-tutionens overordnede vision og mål og den resultatkontrakt, der var indgået med instituti-onslederen. Rigsrevisionen har anbefalet flere institutioner, at institutionslederen i samar-bejde med bestyrelsen arbejder med at højne målbarheden af resultatmålene i resultatløns-kontrakten.

244. Rigsrevisionen har afgivet erklæring uden forbehold og supplerende oplysninger om de-partementet, Kunststyrelsen og Det Kongelige Teater og Kapel. I erklæringen til Styrelsenfor Bibliotek og Mediers regnskab har Rigsrevisionen taget forbehold for styrelsens udgifts-førsel af 58,8 mio. kr. vedrørende Dagbladsnævnet som afgivne tilsagn. Derudover har Rigs-revisionen gennemført 32 revisioner uden erklæring. Rigsrevisionen har endvidere afgivet8 erklæringer vedrørende virksomheder uden for statsregnskabet.I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revisions-resultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet:forbehold for Styrelsen for Bibliotek og Mediers regnskabrevision af Styrelsen for Bibliotek og Medierrevision af Det Kongelige Teater og Kapelbevillingskontrol af § 21.32.01. Statens Arkiverrevision af løn ved Det Informationsvidenskabelige Akademi.

Forbehold for Styrelsen for Bibliotek og Mediers regnskab245. Revisionen gav anledning til forbehold, idet Rigsrevisionen har konstateret, at Styrel-sen for Bibliotek og Medier fejlagtigt havde udgiftsført 58,8 mio. kr. vedrørende Dagblads-nævnet som afgivne tilsagn, uden at der var indgået en faktisk forpligtelse.Styrelsen oplyste, at der var tale om den statslige del af de resterende midler fra Dagspres-sens Finansieringsinstitut på 58,8 mio. kr., som i 2006 blev overført til Dagbladsnævnet. Dag-bladsnævnet kan bevilge etablerings-, omstillings- eller saneringsstøtte til dagblade eller dag-bladslignende blade. De omhandlede midler indgik indtil 2010 i videreførselsbeløbet på denhovedkonto, som Dagbladsnævnet administrerer. Beløbet er i december 2010 udgiftsført,selv om der ikke er givet tilsagn om støtte til dagblade eller dagbladslignende blade.Det er Rigsrevisionens opfattelse, at beløb først kan udgiftsføres, når et egentligt tilsagn fore-ligger, og at beløbet indtil da skal videreføres efter reglerne herfor, sådan som det er sket itidligere år. Rigsrevisionen har derfor taget forbehold for rigtigheden af styrelsens regnskab.Kulturministeriet er enig med Rigsrevisionen i vurderingen, og Styrelsen for Bibliotek og Me-dier vil tilbageføre det bogførte tilsagnsbeløb. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.

Revision af Styrelsen for Bibliotek og Medier246. Det er Rigsrevisionens vurdering, at de gennemgåede forretningsgange og interne kon-troller samlet set var tilfredsstillende og generelt opfyldte de krav, der kan stilles til en godog pålidelig forvaltning, og dermed medvirkede de til at sikre regnskabets rigtighed.247. Revisionen viste, at Styrelsen for Bibliotek og Mediers forvaltning af indtægter og de-bitorer var tilfredsstillende. Indtægter for adgangssystemet ”Where Are You From” (WAYF)viste dog, at den opkrævede timepris for konsulentydelser var noget tilfældig og ikke tog ud-gangspunkt i en udregning af styrelsens udgifter. Rigsrevisionen anbefalede, at styrelsen ud-arbejder en model for prisfastsættelse under indtægtsdækket virksomhed.Styrelsen har taget Rigsrevisionens anbefalinger til efterretning og vil følge dem.Revision af Det Kongelige Teater og Kapel248. Revisionen viste, at Det Kongelige Teater og Kapels regnskab er rigtigt.Det er Rigsrevisionens vurdering, at de gennemgåede forretningsgange og interne kontrol-ler samlet set var tilfredsstillende og generelt opfyldte de krav, der kan stilles til en god ogpålidelig forvaltning, og dermed medvirkede til at sikre regnskabets rigtighed.249. Teatret havde iværksat initiativer over for mangler påpeget af Rigsrevisionen ved revi-sionen af regnskabet for 2009. Teatret havde især sat ind i forhold til afstemninger, hvor dervar udarbejdet nye procedurer og tidsfrister for aflevering af færdige afstemninger, og nyerykkerprocedure, hvis afstemningerne ikke er udarbejdet til tiden. Endvidere var der udvikletnye skemaer til brug for identifikation af differencer mellem anlægs- og finansieringskonti.Revisionen viste videre, at forvaltningen af teatrets fribilletter sker på baggrund af skriftligtfastlagte retningslinjer, der bl.a. sikrer, at ubenyttede fribilletter kan nå at blive sat til salg i detalmindelige salg.Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.250. Rigsrevisionen vurderede, at teatret på en tilfredsstillende måde havde sikret, at dervar foretaget basale regnskabsmæssige afstemninger og kontroller ved godkendelsen afregnskabet.Revisionen viste bl.a., at anlægskartotekets saldi var afstemt til SKS-regnskabets tal. Afstem-ningen viste, at der skulle foretages enkelte korrektioner.Teatret havde ændret princip for periodisering, så forestillingsudgifter indregnes i resultatop-gørelsen i samme regnskabsår, som de tilhørende billetindtægter indregnes, dvs. på spille-tidspunktet for den pågældende forestilling. Periodiseringen ligger på et niveau mellem 6mio. kr. og 9 mio. kr. Rigsrevisionen har konstateret, at teatret havde opnået dispensationherfor i juni 2011 fra Økonomistyrelsen.Revision af løn251. Lønrevisionen viste, at teatrets forretningsgange og interne kontroller på de gennem-gåede områder ikke fungerede helt tilfredsstillende og dermed ikke fuldt ud opfyldte de krav,der kan stilles til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Teatrets forretningsgangeog interne kontroller understøttede således ikke fuldt ud, at der kunne udarbejdes et rigtigtlønregnskab og foretages korrekte dispositioner.Ved vurderingen har Rigsrevisionen især lagt vægt på, at teatret ikke havde rettet op på alleforhold fra tidligere revisioner, ligesom der blev konstateret en række nye forhold, der navn-lig var knyttet til overgangen til Økonomiservicecentret (ØSC).

252. Revisionen blev foretaget som opfølgning på lønrevisionen i 2009, hvor forretningsgan-ge og interne kontroller samlet set fungerede tilfredsstillende, men hvor der også var en ræk-ke anbefalinger og bemærkninger.253. Rigsrevisionen har ved tidligere revisioner påpeget, at kontrakterne for de timelønsan-satte var forældede, og at timesatserne i flere tilfælde var forkerte. Rigsrevisionen konstate-rede desuden ved revisionen for 2010, at der fortsat manglede indbetaling til gruppeliv ogpension for teatrets studenter.254. En stikprøvevis gennemgang af personalesagerne viste, at der i enkelte sager var truf-fet afgørelser, som afveg fra overenskomsten, og som ikke var dokumenteret.255. Rigsrevisionen har ved de seneste 3 lønrevisioner (i 2008, 2009 og 2010) bemærket,at teatret havde ansat kokke og kokkeelever på individuelle vilkår, selv om der fandtes enstatslig overenskomst. Teatret har i foråret 2011 oplyst, at Personalestyrelsen har givet te-atret tilladelse til at fravige de statslige overenskomster for kokke og kokkeelever.256. Ved den seneste revision blev der konstateret en række nye forhold, der navnlig ved-rørte overgangen til ØSC. Teatret overgik til ØSC i oktober 2009, men havde siden da hver-ken kontrolleret de udbetalte lønninger, de fremsendte bilags fuldstændighed, ferielønsre-guleringen eller uddata. Hertil kom, at listen over medarbejdere med bemyndigelse til over-sendelse af lønbilag til ØSC ikke var fuldstændig, og at flere medarbejdere på listen ikke hav-de digital signatur, som bør anvendes, når der arbejdes med personfølsomme oplysninger.257. Rigsrevisionen fandt bl.a., at teatrets timelønskontrakter burde opdateres, og at der bur-de etableres forretningsgange, der sikrer overensstemmelse mellem grunddokumentationog det indtastede beløb. Videre fandt Rigsrevisionen, at teatret burde efterleve ferieaftalen,og at forretningsgangene på området for lønkontrol burde afklares.Teatret har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og vil følge dem.Bevillingskontrol af § 21.32.01. Statens Arkiver258. Ved bevillingskontrollen af Statens Arkiver for 2009 konstaterede Rigsrevisionen, atStatens Arkiver havde reserveret 12,5 mio. kr. til fremtidige omkostninger til afskrivningerpå kompaktreoler. Rigsrevisionen fandt, at det var en forudsætning for de omkostningsba-serede bevillinger, at omkostninger til afskrivninger afholdes af de løbende finanslovsbevil-linger. På baggrund af Rigsrevisionens bemærkning ville Kulturministeriet overveje, hvilkeøkonomiske aktiviteter der kan reserveres bevillinger til, jf. notat til Statsrevisorerne af 25.februar 2011 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009, pkt. 39.Kulturministeriet har i august 2011 oplyst, at det efter opfordring fra og i samråd med Finans-ministeriet fremover ikke vil reservere bevilling til afskrivninger.Kulturministeriet har dog valgt at fastholde den konkrete reservation vedrørende Statens Ar-kiver, indtil den er afviklet, frem for at konvertere bevillingen til bevillingsløft. Baggrundenherfor er, at Statens Arkiver havde fået en særbevilling øremærket til afskrivninger af denkonkrete anlægsinvestering.Rigsrevisionen finder, at det er en væsentlig forudsætning for de omkostningsbaserede be-villinger, at afskrivninger afholdes af de løbende finanslovsbevillinger. Rigsrevisionen finderdet tilfredsstillende, at Kulturministeriet efter opfordring fra og i samråd med Finansministe-riet ikke længere vil reservere bevilling til afskrivninger. Rigsrevisionen betragter sagen somafsluttet.

Revision af løn ved Det Informationsvidenskabelige Akademi259. Lønrevisionen viste, at Det Informationsvidenskabelige Akademis forretningsgange oginterne kontroller på de gennemgåede områder ikke fungerede helt tilfredsstillende og der-med ikke fuldt ud opfyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig løn- og personale-forvaltning. Akademiets forretningsgange og interne kontroller understøttede således ikkefuldt ud, at der kunne udarbejdes et rigtigt lønregnskab og foretages korrekte dispositioner.Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at der manglede dokumentation i enkel-te af de gennemgåede personalesager, og at der generelt ikke blev foretaget synlig funk-tionsadskilt kontrol af indplacering, anciennitetsberegninger, ansættelsesbreve og andre per-sonaleakter.Rigsrevisionen konstaterede dog, at særlige ydelser udbetales i overensstemmelse medgældende regler, og at udbetalingerne generelt var godkendt af en dertil bemyndiget.Rigsrevisionen anbefalede bl.a., at akademiet udarbejdede skriftlige proces- og arbejdsbe-skrivelser for løn- og personaleforvaltningen, da denne på flere områder var sårbar. Rigsre-visionen anbefalede også, at der blev udarbejdet beslutningsnotater, som skal dokumente-re sagsgange og beslutninger i de konkrete sager.Akademiet har taget Rigsrevisionens bemærkninger og anbefalinger til efterretning og vilfølge dem.

Revision af Kirkeministeriets departement264. Revisionen viste, at Kirkeministeriets departements regnskab er rigtigt.Revisionen viste, at departementet på tilfredsstillende vis havde sikret, at der var foretagetde basale regnskabsmæssige afstemninger og kontroller ved godkendelsen af regnskabet.De gennemgåede afstemninger og dokumentationen var i en god kvalitet og tilfredsstillende.I forbindelse med gennemgangen konstaterede Rigsrevisionen ingen væsentlige fejl ogmangler. På baggrund heraf vurderede Rigsrevisionen, at regnskabet er rigtigt. Rigsrevisio-nen vurderede endvidere, at dispositionerne samlet set var i overensstemmelse med med-delte bevillinger, love mv.Revision af folkekirkens fællesfond265. Revisionen viste, at folkekirkens fællesfonds regnskab er rigtigt.Fællesfondens konsoliderede årsrapport er udarbejdet på grundlag af årsrapporterne forstifterne, uddannelsesinstitutionerne, Folkekirkens Administrative Fællesskab og Kirkemi-nisteriets it-kontor.Ved revisionen for 2009 konstaterede Rigsrevisionen, at der hos flere stifter var regnskabs-poster, som det ikke var muligt at få afstemt på tilfredsstillende vis. Rigsrevisionen vurdere-de ved revisionen for 2010, at der var sket forbedringer i forhold til foregående år. Rigsrevi-sionen konstaterede dog fortsat manglende og mangelfulde afstemninger og anbefalede, atder fortsat skulle være fokus på kvaliteten af afstemningerne og underliggende regnskabs-materiale. Rigsrevisionen vurderede, at de manglende og mangelfulde afstemninger ikke på-virkede den samlede vurdering af regnskabets rigtighed.Rigsrevisionen vurderede derfor, at den aflagte årsrapport var rigtig, og at de gennemgåe-de forretningsgange og interne kontroller samlet set fungerede tilfredsstillende.Rigsrevisionen vurderede endvidere, at dispositionerne samlet set var i overensstemmelsemed meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanligpraksis. Rigsrevisionen vurderede, at de givne bevillinger var overholdt, og at fællesfondeni årsrapporten havde afgivet tilfredsstillende regnskabsmæssige forklaringer.Revision af løn266. Lønrevisionen viste, at forretningsgange og interne kontroller på de gennemgåede om-råder ved de besøgte stifter ikke fungerede helt tilfredsstillende og dermed ikke opfyldte dekrav, der kan stilles til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Fællesfondens for-retningsgange og interne kontroller understøttede således ikke fuldt ud, at der kunne udar-bejdes et rigtigt lønregnskab og foretages korrekte dispositioner.Rigsrevisionen lagde ved vurderingen vægt på, at ansættelsesbrevene for præsterne mang-lede oplysninger om pensionssatser. En stikprøvevis gennemgang af personalesager i de2 stifter viste, at der ikke var dokumentation for ændring i pensionsprocenten. Derudoverindgik det i Rigsrevisionens vurdering, at det var den samme person, der indrapporteredelønbilag og udførte inddatakontrollen.

Revision af Miljøministeriets departement271. Revisionen viste, at Miljøministeriets departements regnskab er rigtigt.Departementets forretningsgange og interne kontroller på de gennemgåede områder fun-gerede generelt tilfredsstillende og understøttede således, at der kunne udarbejdes et rig-tigt regnskab og foretages korrekte dispositioner.Der er sket en række store omorganiseringer på ministerområdet de seneste år. Bl.a. har mi-nisteriet overtaget og integreret de tidligere amtslige miljøcentre, By- og Landskabsstyrelsenog Skov- og Naturstyrelsen er fusioneret til Naturstyrelsen, og institutionerne er overgået tilØkonomiservicecentret (ØSC) og Statens It. Rigsrevisionen vurderer, at Miljøministeriet trodsde store omorganiseringer har formået at holde en tilfredsstillende kvalitet i regnskabsaflæg-gelsen på hovedparten af områderne.Opfølgning på revision af løn272. Rigsrevisionen konstaterede ved lønrevisionen i departementet for 2008 og 2009, atder ikke blev foretaget personadskilt kontrol ved lønindplaceringer og anciennitetsberegnin-ger, jf. notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011 om beretning om revisionen af statsregn-skabet for 2009, pkt. 42.

Miljøministeriet har etableret et koncernfælles personaleadministrativt center i form af Miljø-ministeriets Personaleadministration (MPA). Rigsrevisionen konstaterede i forbindelse medlønrevisionen for 2010, at MPA generelt ikke foretog personadskilt kontrol ved lønindplace-ringer og anciennitetsberegninger mv. Fejl i sådanne stamoplysninger kan have konsekven-ser flere år frem. Rigsrevisionen fandt, at MPA burde efterleve Økonomistyrelsens vejledningom lønkontrol og foretage personadskilt kontrol. Departementet oplyste i juni 2011, at MPAfremover vil foretage personadskilt kontrol ved lønindplaceringer, og at konkrete retningslin-jer for snitflader og interne kontroller forventedes endeligt fastlagt i 2011.Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Miljøministeriet fremover vil foretage personad-skilt kontrol af lønindplaceringer mv., og betragter sagen som afsluttet.Revision af Natur- og Miljøklagenævnet273. Revisionen viste, at Natur- og Miljøklagenævnets regnskab er rigtigt.Rigsrevisionen konstaterede dog 2 forhold, der ikke har betydning for rigtigheden af det sam-lede regnskab. For det første blev der konstateret en periodiseringsfejl på 2,6 mio. kr., idethusleje for 2 kvartaler vedrørende 2009 ved en fejl ikke blev bogført i regnskabet for 2009,men først i regnskabet for 2010.For det andet havde Natur- og Miljøklagenævnet ved en fejl ikke placeret en del af sin likvi-ditet på en uforrentet konto. Natur- og Miljøklagenævnet har på baggrund af oplysninger fraØSC beregnet, at klagenævnet derved har fået ca. 79.000 kr. for meget i renteindtægter.Departementet finder, at der på grund af beløbets størrelse ikke er behov for en korrektionaf renterne. Likviditeten er flyttet i 2011, så renten fremover bliver korrekt.274. Rigsrevisionen gennemgik Natur- og Miljøklagenævnets afstemninger ultimo 2010, her-under afstemningerne fra ØSC. Rigsrevisionen vurderede, at der på hovedparten af områ-derne nu var tilfredsstillende og dækkende afstemninger, også vedrørende bankkontiene.Opfølgning på afstemning af beholdningskonti275. Rigsrevisionen konstaterede ved revisionen af regnskabet for 2009, at der ikke i til-strækkeligt omfang var foretaget basale regnskabsmæssige afstemninger, herunder af fle-re bankkonti, hvorved der var risiko for, at regnskabet ikke var rigtigt. Rigsrevisionen har i2010/2011 fulgt op på afstemningerne, jf. notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011 omberetning om revisionen af statsregnskabet for 2009, pkt. 43.Revisionen for 2009 og 2010 viste, at der var fejl og mangler ved bogføringen, som forårsa-gede differencer på beholdningskonti, herunder bankkonti. Rigsrevisionen vurderede end-videre, at de svage kontroller i en periode har øget risikoen for, at fejl har kunnet forbliveuopdagede. Rigsrevisionens gennemgang af bankkonti resulterede i, at differencerne blevafklaret, og at der herefter alene udestod en rettelse heraf.Rigsrevisionen finder ikke anledning til at foretage yderligere undersøgelse af bankkonti for2010 og tidligere, men finder, at Natur- og Miljøklagenævnet bør følge bogføringen og af-stemningsarbejdet tæt, indtil det er sikret, at de konstaterede fejl er rettet korrekt.Rigsrevisionen vil gennemgå udvalgte afstemninger ved revisionen for 2011, men betrag-ter sagen som afsluttet.Revision af Skov- og Naturstyrelsen276. Revisionen viste, at Skov- og Naturstyrelsens regnskab er rigtigt.Opfølgning på supplerende oplysninger om hensættelse af feriepenge277. Rigsrevisionen afgav ved revisionen for 2009 supplerende oplysninger om hensættel-se af feriepenge ved Skov- og Naturstyrelsen, da styrelsen ved en fejl havde hensat 4,7 mio.kr. for lidt. Styrelsen har i 2010 rettet fejlen.

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF MINISTERIETFOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERIS REGNSKABMinisteriets for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris regnskab er rigtigt, og der er etable-ret forretningsgange og interne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.Rigsrevisionen har afgivet 2 supplerende oplysninger om FødevareErhverv. Den enevedrører forløbet af telekontrollen for 2010, og den anden vedrører Europa-Kommis-sionens underkendelser på landbrugsområdet.Rigsrevisionen har desuden afgivet 2 supplerende oplysninger om Fødevarestyrel-sen vedrørende hensatte forpligtelser og ekstraordinære poster.Rigsrevisionen har endvidere konstateret, at der på en række områder er iværksat ini-tiativer til forbedring af regnskabsforvaltningen. På Fødevarestyrelsens område erder fx iværksat et pilotprojekt med digital fakturering med henblik på at styrke debitor-styringen, og på gebyrområdet er der implementeret en gebyrreform pr. 31. juli 2010med henblik på at løse problemerne med ubalance for en række gebyrordninger.Rigsrevisionen forventer, at de iværksatte initiativer vil forbedre regnskabsforvaltnin-gen på Fødevarestyrelsens område.Rigsrevisionen vurderer samlet set, at der er en betryggende regnskabsaflæggelsepå Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område.

Revision af Fødevareministeriets departement283. Revisionen viste, at Fødevareministeriets departements regnskab er rigtigt.Revisionen viste, at departementet på en tilfredsstillende måde havde sikret, at der var fore-taget basale regnskabsmæssige afstemninger og kontroller ved godkendelsen af regnska-bet, og at regnskabet samlet set er rigtigt. Revisionen viste dog også, at departementet hav-de foretaget en hensættelse vedrørende det kommende EU-formandskab i 2012 på 3,4 mio.kr. i regnskabet for 2010. Rigsrevisionen konstaterede, at hensættelsen ikke vedrørte inde-værende eller tidligere regnskabsår og derfor ikke var i overensstemmelse med reglerne iFinansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning.Revisionen viste, at de gennemgåede forretningsgange og interne kontroller samlet set vartilfredsstillende og generelt opfyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig forvaltning,og dermed medvirkede til at sikre regnskabets rigtighed.284. Rigsrevisionen vurderede, at departementets tilsyn var tilfredsstillende, og at departe-mentet havde en aktiv rolle i sit tilsyn med de underliggende institutioner.Supplerende oplysninger til FødevareErhvervs regnskab285. En væsentlig del af regnskabet på ministeriets område vedrører EU-midler, som bl.a.udbetales via støtteordninger. Rigsrevisionen har afgivet 2 supplerende oplysninger. Denene supplerende oplysning vedrører arealkontrollen, hvor der blev konstateret fejl i knaphalvdelen af telemålingssagerne fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet under AarhusUniversitet. For både FødevareErhverv og Plantedirektoratet betød den mangelfulde digita-lisering en væsentlig forøgelse af arbejdsbyrden med at genbehandle og rette op på digita-liseringsfejlene i ca. 1.200 sager. Fremadrettet vil alle 5 %-kontroller blive foretaget som te-lekontroller. FødevareErhverv og Plantedirektoratet har på baggrund af det uheldige forløbi 2010 hjemtaget store dele af telekontrollen fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.Den anden supplerende oplysning vedrører underkendelser på landbrugsområdet, hvorEuropa-Kommissionen inden for de seneste år har rejst en række sager over for Danmarkom underkendelse (tilbagebetaling af tidligere modtagen EU-finasiering). De konstateredesvagheder har givet anledning til underkendelser i størrelsesordenen ca. 1 mia. kr. i perio-den 2002-2011, hvilket dog er under gennemsnittet for underkendelser for alle medlems-landene. I alt 750 mio. kr. af dette beløb vedrører underkendelse af udbetalt hektarstøttefor perioden 2002-2004, som Europa-Kommissionen besluttede i 2009. Fødevareministe-riet har påklaget sagen til EU-domstolen, da ministeriet ikke er enig i forudsætningerne forEuropa-Kommissionens afgørelse. Det er Rigsrevisionens vurdering, at de danske myndig-heder har gode argumenter for forvaltningen på området. Rigsrevisionen finder det på denbaggrund berettiget at indbringe sagen for EU-domstolen med henblik på domstolens vur-dering af underkendelsen. Sagen forventes afgjort i 2012. Revisionen af EU-midlerne er om-talt i beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2010, som er af-givet i november 2011.Supplerende oplysninger til Fødevarestyrelsens regnskab286. Fødevarestyrelsen bogførte 6,6 mio. kr. i 2010 vedrørende tilbagebetaling af uhjem-lede gebyrer. Beløbet vedrører perioden 2. februar – 1. maj 2008. I denne periode har derikke været lovhjemmel til opkrævning af det pågældende gebyr. Fødevarestyrelsen blev i2009 opmærksom på dette, og styrelsen burde derfor have hensat beløbet i 2009, da fejlenblev opdaget. Revisionen viste endvidere en ekstraordinær indtægt i regnskabet for 2010på 9,4 mio. kr., der vedrører afspadseringssaldi pr. 31. december 2009 på kødkontrolområ-det. Rigsrevisionen finder, at indtægten burde have været medtaget i regnskabet for 2009,idet indtægten vedrører dette regnskabsår. Rigsrevisionen har derfor for regnskabet for2010 afgivet supplerende oplysning vedrørende hensatte forpligtelser og ekstraordinæreposter.

Revision af Fødevarestyrelsen287. Revisionen viste, at Fødevarestyrelsens regnskab er rigtigt, og at styrelsen havde fore-taget de basale regnskabsmæssige afstemninger.Opfølgning på Fødevarestyrelsens debitorstyring og fakturering288. Rigsrevisionen har gennemgået debitorstyring og fakturering for regnskabet for 2010som led i opfølgningen på sagen om Fødevarestyrelsens debitorstyring og fakturering, jf.notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011 om beretning om revisionen af statsregnska-bet for 2009, pkt. 45. Rigsrevisionen konstaterede, at der gik lang tid fra kontrolbesøg til fak-turering. Dette fandt Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende.Fødevarestyrelsen var enig i Rigsrevisionens konstatering og oplyste, at den nuværendefaktureringsprocedure indebærer manuelt arbejde, og det kan derfor ikke undgås, at der gårnoget tid fra besøg til fakturering. De indledende skridt er taget til et pilotprojekt med digitalfakturering, som forventes udbredt til hele styrelsen med virkning fra 2012. Styrelsen forven-ter, at projektet vil medføre både en væsentlig forbedring i kvalitet og reduceret tid mellembesøg og fakturering. Fødevareministeriet har oplyst, at projektet med digital fakturering for-løber planmæssigt, og at Fødevarestyrelsen p.t. er i gang med at teste systemet.289. Rigsrevisionen konstaterede, at der ikke forelå en arbejdsbeskrivelse eller en politik for,hvordan hele faktureringsproceduren fungerer. Dette fandt Rigsrevisionen heller ikke tilfreds-stillende.Rigsrevisionen anbefalede, at fokus øges på faktureringsdelen, og at der udmeldes klareregler og politikker for, hvordan og hvor hurtigt der skal faktureres. Fødevarestyrelsen op-lyste, at de var enige og ville udarbejde en procedurebeskrivelse i forlængelse af projektetmed digital fakturering.290. Fødevarestyrelsens udgifter og indtægter vedrørende gebyrordningerne har igennemen årrække været i ubalance. Fra den 1. januar 2010 og frem til implementeringen af dennye gebyrordning pr. 31. juli 2010 var der således en negativ ubalance på 7,7 mio. kr. Hen-sigten med implementeringen af den nye gebyrordning pr. 1. august 2010 var dels at iværk-sætte takstændringer, så alle gebyrordninger kom i balance, dels en markant forenkling afområdet.Revisionen af den nye gebyrordnings første 2 måneder, dvs. august og september, viste ensamlet ubalance på 6,8 mio. kr. Rigsrevisionen anbefalede, at der skete en strammere sty-ring af og opfølgning på gebyrområdet, og at der i højere grad er klarhed over, hvem der haransvar for opfølgningen på de enkelte gebyrområder.Fødevarestyrelsen har i oktober 2010 anmodet fødevareregionerne om at redegøre for år-sagerne til ubalancerne. Fødevareregionerne oplyste, at der var en generel forsinkelse i fak-tureringen, der gjorde det usikkert at konkludere på gebyrordningerne over et så kort tids-rum. På den baggrund var det mest hensigtsmæssigt at vente til efter årsregnskabets af-slutning med at tage stilling til eventuelle takstjusteringer med henblik på at opnå balance.Fødevareministeriet har endvidere oplyst, at med den nye gebyrreform har Fødevaresty-relsen indført en ændret budgetteringspraksis på gebyrordninger. Styrelsen har anmodetde budgetansvarlige enheder om, at deres indlæste budgetter løbende vurderes og even-tuelt ændres, så de modsvarer forventningerne til året. Endvidere er intensiteten i de løben-de budgetopfølgninger forstærket med henblik på at danne grundlag for mere retvisendeprognoser.Endelig er der nu udarbejdet en skriftligt formaliseret ansvarsfordeling på de enkelte gebyr-ordninger.291. Rigsrevisionen finder de iværksatte initiativer tilfredsstillende og vil fortsat følge gebyr-området.

Revision af løn ved Fødevarestyrelsen292. Lønrevisionen viste, at Fødevarestyrelsens forretningsgange og interne kontroller påde gennemgåede områder ikke fungerede helt tilfredsstillende og dermed ikke fuldt ud op-fyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Styrelsensforretningsgange og interne kontroller understøttede således ikke fuldt ud, at der kunne ud-arbejdes et rigtigt lønregnskab og foretages korrekte dispositioner.Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen bl.a. vægt på, at en stikprøvevis gennemgang af un-derskriftsbilag og bemyndigelser viste flere fejl. Den stikprøvevise gennemgang viste vide-re, at personalesagerne generelt var veldokumenterede, men at der i forbindelse med over-/merarbejde i flere tilfælde var udbetalt timer, uden at timerne var blevet nedskrevet i tidsre-gistreringssystemet. Dette havde som konsekvens, at timerne blev udbetalt flere gange. Der-udover lagde Rigsrevisionen vægt på, at Fødevarestyrelsen ikke udførte uddatakontrol.Fødevareministeriet har oplyst, at Fødevarestyrelsen nu arbejder på at sikre korrekte forholdvedrørende underskriftsbilag og bemyndigelse. Videre er styrelsen i gang med at beskriveforretningsgangene for udbetaling af over-/merarbejde og den efterfølgende nedskrivning.Endelig har styrelsen oplyst, at der vil blive udarbejdet procedurebeskrivelse for uddatakon-trollen.293. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OG SAMLEDE VURDERING AF TRANSPORT-MINISTERIETS REGNSKABTransportministeriets regnskab er rigtigt, og der er etableret forretningsgange og in-terne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.Departementets regnskab for 2010 er rigtigt, og Rigsrevisionen finder, at departemen-tet på en meget tilfredsstillende måde har foretaget regnskabsmæssige afstemningerog kontroller, inden regnskabet blev godkendt.Revisionen af Vejdirektoratets regnskab for 2010 viste, at regnskabet er rigtigt, og atder var sket forbedringer på regnskabsområdet, herunder forbedret regnskabsmæs-sige afstemninger og kontroller.Revisionen af Banedanmarks regnskab for 2010 viste, at regnskabet er rigtigt. Der erdog forsat områder, hvor den økonomiske forvaltning kan forbedres, herunder regn-skabsmæssig registrering af ibrugtagne infrastrukturaktiver og køb af konsulentydel-ser. Banedanmark havde i en årrække problemer med at opgøre værdien af infra-strukturaktiverne korrekt. Banedanmark havde i 2009 – efter et omfattende udred-ningsarbejde – opgjort og værdisat infrastrukturbalancen, der blev revideret og påteg-net af Rigsrevisionen i 2009.Rigsrevisionen vurderer samlet set, at der er en betryggende regnskabsaflæggelsepå Transportministeriets område.Revisionen af selskaberne uden for statsregnskabet har medført, at Rigsrevisionenhar afgivet påtegning med forbehold for DSB’s regnskab og påtegning med supple-rende oplysninger om Udviklingsselskabet By & Havn I/S og Metroselskabet I/S.

294. Transportministeriet bestod i 2010 af 12 virksomheder. Ud over departementet dreje-de det sig om Vejdirektoratet, Banedanmark og Trafikstyrelsen. Revisionen har også om-fattet DSB, Udviklingsselskabet By & Havn I/S, Metroselskabet I/S og Naviair, hvis regnska-ber ikke indgår i statsregnskabet. Naviair er ved lov i 2010 omdannet fra statsvirksomhedtil en selvstændig offentlig virksomhed med virkning fra 1. januar 2010. Naviair revideres her-efter af Rigsrevisionen i samarbejde med en statsautoriseret revisor.295. Banedanmark er omfattet af en § 9-aftale om intern revision. Rigsrevisionen fører til-syn med den interne revisions arbejde, og det er Rigsrevisionens vurdering, at den internerevision har udført sit arbejde tilfredsstillende, og at Rigsrevisionen kan støtte sin revisionaf Banedanmarks regnskab på den interne revisions arbejde. I den samlede vurdering ind-går revisioner, som Rigsrevisionen selv har udført, revisioner udført i samarbejde med deninterne revision, og resultaterne fra den interne revisions arbejde.

298. Rigsrevisionen har afgivet 3 erklæringer uden forbehold eller supplerende oplysningerom departementet, Vejdirektoratet og Banedanmark. Rigsrevisionen har endvidere gennem-ført 9 revisioner uden erklæring. Rigsrevisionen har derudover afgivet påtegning for 4 virk-somheder uden for statsregnskabet, hvor Rigsrevisionen tog forbehold for DSB’s regnskabog afgav supplerende oplysninger om Udviklingsselskabet By & Havn I/S og Metroselska-bet I/S. Endelig har Rigsrevisionen afgivet påtegning uden forbehold og supplerende oplys-ninger for Naviair.299. I det følgende omtales udvalgte revisionsresultater, som sammen med de øvrige revi-sionsresultater danner baggrund for Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet:revision af Transportministeriets departementrevision af Vejdirektoratetrevision af Banedanmarkrevision af DSBrevision af Udviklingsselskabet By & Havn I/Srevision af Metroselskabet I/S.

Revision af Transportministeriets departement300. Revisionen viste, at Transportministeriets departements regnskab er rigtigt. Departe-mentet havde på en meget tilfredsstillende måde sikret, at der var foretaget regnskabsmæs-sige afstemninger og kontroller inden godkendelse af regnskabet. Afstemningerne var så-ledes i en god kvalitet og veldokumenterede. Departementet havde endvidere en effektivkontrol af materiale leveret fra Økonomiservicecentret (ØSC), herunder en klar beskrivelseaf koordinering, opfølgning og controlling heraf. Rigsrevisionen vurderer, at denne kontrolhar medvirket til at minimere risikoen for fejl i departementets regnskab.Opfølgning på regelsættet for værdiansættelse af værdipapirer og kapitalandele301. Rigsrevisionen konstaterede ved revisionen af departementets regnskab for 2008, atder på statens område ikke er en helt entydig fortolkning af regelsættet for værdiansættel-se af værdipapirer og kapitalandele på det udgiftsbaserede område.Rigsrevisionens opfølgning i 2009 viste, at departementet havde taget kontakt til Økonomi-styrelsen med henblik på at få en entydig fortolkning af regelsættet for værdiansættelse afværdipapirer og kapitalandele. Rigsrevisionen kunne dog konstatere, at Økonomistyrelsenfortsat ikke havde udmeldt, om der er behov for at ændre retningslinjer og regler om værdi-ansættelse af værdipapirer og kapitalandele, herunder om og i givet fald hvordan værdiregu-lering af indskudt kapital skal håndteres, jf. notat til Statsrevisorerne af 4. marts 2011 om be-retning om revisionen af statsregnskabet for 2008, pkt. 8.Rigsrevisionen har senest i sommeren 2011 været i dialog med departementet om spørgs-målet. Departementet oplyser, at de har været i dialog med Økonomistyrelsen om regelsæt-tet for værdiansættelse af værdipapirer og kapitalandele på det udgiftsbaserede område.Økonomistyrelsen har fastslået, at det eksisterende regelsæt fortsat er gældende for helestaten, og at det ikke påtænkes ændret.Rigsrevisionen betragter hermed sagen som afsluttet.Revision af løn302. Lønrevisionen viste, at departementets forretningsgange og interne kontroller på degennemgåede områder generelt fungerede tilfredsstillende og opfyldte de krav, der kanstilles til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Departementets forretningsgan-ge og interne kontroller understøttede således, at der kunne udarbejdes et rigtigt lønregn-skab og foretages korrekte dispositioner.Revisionen blev foretaget som en opfølgning på en lønrevision for 2008, hvor forretnings-gange og interne kontroller samlet set ikke fungerede helt tilfredsstillende.Ved vurderingen af regnskabsåret 2010 lagde Rigsrevisionen især vægt på, at departemen-tet havde fulgt op på de anbefalinger, der blev givet ved lønrevisionen for 2008. Rigsrevisio-nen konstaterede, at der var blevet udarbejdet forretningsgangsbeskrivelser for lønområdet,og at de blev fulgt i praksis. Revisionen viste videre, at der var blevet etableret sikre forret-ningsgange for udbetaling af over-/merarbejde, og at forretningsgangene for særlige ydelservar hensigtsmæssigt tilrettelagt. Endelig viste revisionen, at ferieaftalen blev overholdt.Revision af Vejdirektoratet303. Revisionen viste, at Vejdirektoratets regnskab er rigtigt. Vurderingen bygger på, at dervar sket forbedringer på regnskabsområdet, herunder forbedret regnskabsmæssige afstem-ninger og kontroller.304. Opfølgningen på bemærkningerne fra revisionen af regnskabet for 2009 viste bl.a., atVejdirektoratet i regnskabet for 2010 havde hensat til åremålsansatte, rettet fejl i opgørelsenaf skyldige feriepenge og overarbejde samt foretaget primokorrektioner vedrørende infra-struktur- og mellemregningsområdet.

305. Rigsrevisionen har yderligere konstateret, at Vejdirektoratet har forbedret den centralekvalitetssikring af grundlaget for rapporteringen om opnåede resultater og målopfyldelse iårsrapporten. Dette skal ses i sammenhæng med, at Rigsrevisionen fandt, at der for udvalg-te resultatkrav i årsrapporten for 2009 ikke var den fornødne sammenhæng mellem målrap-porteringen i årsrapporten og den underliggende dokumentation. Det er således Rigsrevisio-nens vurdering, at kvaliteten af Vejdirektoratets årsrapport for 2010 er forbedret sammenlig-net med årsrapporten for 2009, og gennemgangen heraf har ikke givet anledning til at kon-kludere, at oplysningerne i årsrapporten ikke er dokumenterede og dækkende.Revision af Banedanmark306. Revisionen viste, at Banedanmarks regnskab er rigtigt.Revisionen af Infrastrukturvirksomheden viste dog, at Banedanmark ikke rettidigt havde fær-digmeldt aktiver for 345,5 mio. kr. Dette havde medført, at der manglede regnskabsmæs-sig omflytning og efterfølgende afskrivning på disse aktiver. Den manglende afskrivning vur-deres at have forbedret den opgjorte infrastrukturegenkapital i regnskabet med 10-12 mio. kr.Rigsrevisionen har ved flere lejligheder anbefalet, at der sker en opstramning af forretnings-gangene på området, og at det sikres, at der foretages en løbende behandling og regnskabs-mæssig registrering af ibrugtagne infrastrukturaktiver hen over året. Banedanmark har tilken-degivet, at de løbende arbejder med opdatering af forretningsgangene på infrastrukturom-rådet. Rigsrevisionen finder det nødvendigt, at der fortsat er fokus på dette område. Bane-danmarks infrastrukturbalance udgjorde 32,6 mia. kr. ultimo 2010.Banedanmarks indkøb samt anvendelse af konsulenter på it-området307. Revisionen af Banedanmarks indkøb på it-området viste, at Banedanmark på tilfreds-stillende vis har anvendt leverandører fra de centralt koordinerede indkøbsaftaler, hvor derer krav herom, og at Banedanmark har etableret hensigtsmæssige procedurer for indkøbs-registrering og -rapportering. Revisionen viste dog, at Banedanmark ikke i tilstrækkelig gradhavde sikret en systematisk løbende ajourføring af alle relevante forretningsgange og sikretimplementering heraf i organisationen. Den mangelfulde implementering af forretningsgan-gene havde bl.a. medført, at det i flere tilfælde ikke kunne dokumenteres, at der var foreta-get en vurdering af det konkrete behov, før der var foretaget indkøb på it-området.Revisionen viste desuden, at Banedanmarks opfølgning og rapportering til ledelsen og de-partementet om konsulentforbruget i Banedanmark ikke var fuldstændig, og Rigsrevisionenkonstaterede tilfælde af, at Banedanmark ikke havde udvist tilstrækkelig sparsommelighedved køb af konsulentydelser på it-området. Rigsrevisionen bemærkede således, at der overlange perioder blev benyttet faste konsulenter i it-afdelingen, der på fuld tid varetog opgavervedrørende generel projektledelse, analyseopgaver mv. Banedanmark oplyste, at brugenaf faste konsulenter over længere perioder skyldtes, at der var et vedvarende resurse- ogkompetencebehov i afdelingen, som Banedanmark ikke har kunnet opfylde med den tildeltelønsum for it-afdelingen. Rigsrevisionen vurderede, at Banedanmarks forvaltning af køb afkonsulentydelser på it-området ikke var tilfredsstillende.Det var Rigsrevisionens samlede vurdering, at Banedanmarks forvaltning af indkøb på it-området, herunder anvendelsen af konsulenter, ikke var helt tilfredsstillende.Rigsrevisionen anbefalede, at Banedanmark fremover øger ledelsesfokus på området, ogat gældende politikker og regler på området efterleves i praksis. Rigsrevisionen anbefalededesuden, at anvendelsen af konsulentbistand fremover ikke sker som følge af manglendelønsum, men begrundes ud fra faglige, praktiske og økonomiske hensyn.

Banedanmark har taget Rigsrevisionens anbefalinger til efterretning og vil følge dem. Bane-danmark har i relation hertil oplyst, at de bl.a. har foretaget en revision af henholdsvis Bane-danmarks forretningsorden og konsulentpolitik, hvor reglerne for generel kontraktindgåelseog brug af konsulenter er blevet skærpet. Der er endvidere foretaget en revision af Banedan-marks interne processer for indkøb. Banedanmark oplyser videre, at der i øjeblikket pågåren forsøgsperiode, hvor de nu indskærpede regler afprøves i praksis på en række områder iBanedanmark med henblik på at sikre en hensigtsmæssig implementering af og opfølgningpå reglerne for kontraktindgåelse i hele Banedanmark på længere sigt.Rigsrevisionen finder det tilfredsstilende, at Banedanmark har taget initiativ til at styrke forret-ningsgangene på området.Opfølgning på sagen om Svendborgbanens ibrugtagningstilladelse308. Rigsrevisionen har som opfølgning på Statsrevisorernes beretning nr. 9/06 om forbed-ringer af Svendborgbanen afgivet et notat til Statsrevisorerne om Svendborgbanens ibrug-tagningstilladelse, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 2008, s. 378-381. Detfremgik af notatet, at der endnu ikke forelå en permanent ibrugtagningstilladelse til drift afbanen, men at Statsrevisorerne ville blive orienteret om den fortsatte udvikling i en beret-ning om revisionen af statsregnskabet.Rigsrevisionen har løbende fulgt udviklingen og har via en dialog med Banedanmark kunnetkonstatere, at det forventede tidspunkt for en endelig tilladelse til drift af banen flere gangeer blevet udskudt. Det drejede sig primært om jernbaneoverkørslerne på strækningen. Bane-danmark har oplyst, at den manglende ibrugtagningstilladelse ikke har beroet på forhold,som har haft betydning for Svendborgbanens funktionalitet og drift. Rigsrevisionen har des-uden fået oplyst, at fejl og mangler nu er afhjulpet.Trafikstyrelsen har i februar 2011 udstedt en permanent ibrugtagningstilladelse til drift afSvendborgbanen. Rigsrevisionen betragter nu opfølgningen på beretningen om forbedrin-ger af Svendborgbanen som afsluttet.Revision af DSB309. Revisionen viste, at bortset fra den mulige virkning af det i forbeholdet anførte, erDSB’s regnskab rigtigt.DSB revideres af Rigsrevisionen i samarbejde med statsautoriserede revisorer og DSB In-tern Revision. Rigsrevisionen og de statsautoriserede revisorer har afgivet en fælles revi-sionspåtegning på DSB’s årsregnskab for 2010 med forbehold i den finansielle revisions-påtegning om fuldstændigheden og størrelsen af de opgjorte nedskrivninger og hensættel-ser vedrørende DSBFirst Øresund, idet der er en væsentlig usikkerhed i opgørelsen heraf.Derudover har Rigsrevisionen og de statsautoriserede revisorer i påtegningen om udførtforvaltningsrevision taget forbehold for, at DSB’s håndtering af samhandlen med DSBFirstog overdragelsen af vedligeholdelse af togsæt på klargøringscentret Helgoland i 2010 varvaretaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.Økonomien i DSBFirst og udbuddet af togtrafikken på Kystbanen og over Øresund er end-videre omtalt i Statsrevisorernes beretning nr. 12/2010 om Kystbanen.

Revision af Udviklingsselskabet By & Havn I/S310. Revisionen viste, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S’ regnskab er rigtigtUdviklingsselskabet By & Havn I/S revideres af Rigsrevisionen i samarbejde med en afKøbenhavns Kommune valgt revisor. Revisorerne har afgivet fælles revisionspåtegningpå Udviklingsselskabet By & Havn I/S’ årsrapport for 2010 uden forbehold, men med ensupplerende oplysning, hvor revisorerne gjorde opmærksom på den usikkerhed, der varknyttet til værdiansættelsen af selskabets investeringsejendomme. Det var revisorernesopfattelse, at ledelsen havde redegjort for usikkerheden i årsrapporten på tilfredsstillendevis.Revision af Metroselskabet I/S311. Revisionen viste, at Metroselskabet I/S’ regnskab er rigtigt.Metroselskabet I/S revideres af Rigsrevisionen i samarbejde med revisorer valgt af Køben-havns Kommune og Frederiksberg Kommune. Revisorerne har afgivet fælles revisionspå-tegning på Metroselskabet I/S’ årsregnskab for 2010 uden forbehold, men med en supple-rende oplysning i lighed med tidligere år om, at interessentskabets hovedentreprenør påMetroens etape 1 og 2 har fremsat krav om merbetaling og indbragt sagen for en voldgift.Det samlede krav udgør ifølge det oplyste ca. 2 mia. kr. Sagen er endnu ikke afsluttet.

Revisionen af EU-støttede projekter er omtalt i beretning til Statsrevisorerne om revisionenaf EU-midler i Danmark i 2010, som er afgivet i november 2011.Supplerende oplysning om Klima- og Energiministeriets departements regnskab316. Revisionen viste, at Klima- og Energiministeriets departements regnskab er rigtigt.Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning om, at der i den udgiftsbaserede del afdepartementets regnskab var en fejl på 5,8 mio. kr. på grund af manglende bogføring af til-sagn om tilskud. Der var ifølge departementet i alt afgivet tilsagn for 40,5 mio. kr. pr. 31. de-cember 2010.Ligestillingsområdet hører under departementet, idet klima- og energiministeren også varligestillingsminister. Rigsrevisionen konstaterede, at der vedrørende ligestillingsområdet varopstået fejl i regnskabet, der bl.a. vedrørte tilskudsfinansierede aktiviteter og konteringer vedoverdragelsen af regnskabsposter fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Størrelsen af fejlene vardog ikke så væsentlig, at de påvirkede rigtigheden af departementets samlede regnskabfor 2010.Rigsrevisionen er opmærksom på, at departementet i februar 2010 fik overdraget ligestil-lingsområdet fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvilket har medført en række nye opgaver fordepartementet, bl.a. tilskudsadministration og tilskudsfinansierede aktiviteter. Rigsrevisio-nen har forståelse for, at der i overdragelses- og opstartsfasen har kunnet opstå fejl.

Rigsrevisionen vurderede dog samlet set, at ledelsen i departementet ikke i tilstrækkelig gradhavde etableret forretningsgange og kontroller, der understøttede, at de dele af regnskabet,der vedrørte ligestillingsområdet, blev korrekte. Dette fandt Rigsrevisionen ikke helt tilfreds-stillende.Rigsrevisionen vurderede derudover, at ledelsen i departementet på en tilfredsstillende må-de havde sikret, at der var foretaget basale regnskabsmæssige afstemninger og kontrollerved godkendelsen af regnskabet.Departementet har taget Rigsrevisionens bemærkninger og anbefalinger til efterretning ogvil følge dem.Revision af Energistyrelsen317. Revisionen viste, at Energistyrelsens regnskab er rigtigt.Rigsrevisionen vurderede, at Energistyrelsens forretningsgange og interne kontroller vedrø-rende tilskudsordningen ”Pulje til skrotpræmie for oliefyr” var meget tilfredsstillende. Detteskyldtes især styrelsens udførlige dokumentation.318. Administrationen af tilskudsansøgningerne var uddelegeret til Teknologisk Institut, derbehandlede disse i Energistyrelsens tilskudsadministrative system TAS. Energistyrelsen ogTeknologisk Institut havde indgået kontrakt om opgaven, og styrelsen havde udarbejdetsagsbehandlingsinstrukser og vejledninger til instituttet om anvendelsen af TAS. Revisionenviste endvidere, at Energistyrelsen løbende førte tilsyn og kontrol med instituttets sagsbe-handling, og strategien for tilsynet var baseret på væsentlighed og risiko. En stikprøvevisgennemgang af udvalgte bilag viste, at der forelå udførlig dokumentation for tilskuddene,ligesom beløbende var i overensstemmelse med bekendtgørelsens satser.Revision af Danmarks Meteorologiske Institut319. Rigsrevisionen har vurderet, at Danmarks Meteorologiske Institut ikke i tilstrækkeliggrad har sikret, at der var foretaget basale regnskabsmæssige afstemninger og kontroller,inden regnskabet blev godkendt. Dette fandt Rigsrevisionen ikke helt tilfredsstillende. Demanglende afstemninger og kontroller indebar en risiko for, at aktiver og passiver ikke varopgjort korrekt.Rigsrevisionen bemærkede, at Danmarks Meteorologiske Institut ikke havde anvendt ens-artede regnskabsprincipper for aktivering af anlægsløn. Rigsrevisionen vurderede, at dettehar påvirket årets resultat negativt med 3,3 mio. kr.Danmarks Meteorologiske Institut har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretningog vil følge dem.

322. Forskellen mellem de samlede udgifter og indtægter på §§ 1-38 kaldes DAU-saldoen,der stort set kan betegnes som statens driftsresultat. Det fremgår af tabel 39, at DAU-sal-doen for 2010 udviser et underskud på 88,7 mia. kr. Underskuddet er dermed 6,9 mia. kr.større end budgetteret.Som supplement til DAU bogføres en række kapital- og beholdningsbevægelser på de efter-følgende paragraffer.323. Hovedparten af kontiene på § 40. Genudlån vedrører statens nettoudlån til statsinstitu-tioner og statslige selskaber mv. Disse selskaber er selvstændige enheder, hvis regnska-ber ikke fremgår af statsregnskabet. På paragraffen er fx opført genudlån til Finansiel Stabili-tet A/S.324. § 41. Beholdningsbevægelser mv. indeholder en række mere regnskabstekniske konti.Disse vedrører fx ændringerne mellem primo og ultimo finansåret for en række af statensstatusposter.325. På § 42. Afdrag på statsgælden (netto) registreres årets bruttooptag og -afdrag af hen-holdsvis kort- og langfristet indenlandsk og udenlandsk statsgæld. Endelig vises årets netto-regulering på statens konto i Danmarks Nationalbank.Driftsregnskabet for udgifter326. Driftsregnskabet for udgifter udviser en mindreudgift på 6,6 mia. kr., svarende til 1 % afde bevilgede udgifter.Den største afvigelse forekommer på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område, hvor derer en samlet mindreudgift på 4,1 mia. kr., svarende til 2,1 % af bevillingen. Mindreudgiftenvedrører primært udligning af kommunernes og regionernes udgifter til merværdiafgift, derer 2,7 mia. kr. mindre end bevilget, og en endnu ikke anvendt bevilling på 1,5 mia. kr. ved-rørende fremtidens sygehusstruktur.Den næststørste afvigelse forekommer på Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvik-lings område, hvor der er en samlet mindreudgift på 1,1 mia. kr., svarende til 5,3 % af bevil-lingen. Mindreudgiften vedrører primært endnu ikke anvendte tilskud til teknologiske løft aflaboratorier med 0,9 mia. kr. mindre end bevilget.Den største merudgift findes på Socialministeriets område, hvor der er en samlet merudgiftpå 2,4 mia. kr., svarende til 25 % af bevillingen. Merforbruget vedrører primært ydelsesstøt-te til almene boliger, der er 4,7 mia. kr. større end bevilget. Indtægter fra Landsbyggefondenpå 1,2 mia. kr. mere end bevilget og reguleringer af hensættelser på 0,8 mia. kr. trækkerdog i den modsatte retning.Driftsregnskabet for indtægter327. På driftsregnskabet for indtægter er der mindreindtægter på 15 mia. kr., svarende til2,7 % af de budgetterede indtægter.Den største mindreindtægt vedrører skatter og afgifter, hvor der er en samlet mindreindtægtpå 14 mia. kr. Mindreindtægten består primært af mindreindtægter vedrørende indkomstskat-ter på 15 mia. kr. og arbejdsmarkedsbidrag på 3 mia. kr., mens merindtægter på 5 mia. kr.vedrørende selskabsskat trækker i den modsatte retning.Anlægsregnskabet328. Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 1,7 mia. kr., svarende til 17,7 % af bud-gettet.Afvigelsen skyldes primært en række mindreforbrug på Transportministeriets område.

Tabel 40. Statens status 2010(Mio. kr.)Primo 2010AKTIVERAnlægsaktiver:Immaterielle anlægsaktiverMaterielle anlægsaktiverFinansielle anlægsaktiverAnlægsaktiver i altOmsætningsaktiver:VarebeholdningerIgangværende arbejder for fremmed regningDebitorerPeriodeafgrænsningsposterTilgodehavender vedrørende afgivne tilsagnTilgodehavende hos Danmarks ErhvervsfondAndre tilgodehavenderMellemværende med Danmarks NationalbankLikvide beholdningerOmsætningsaktiver i altAndre aktiver:Aktiver for særlige fondeAndre aktiver i altAktiver i altPASSIVEREgenkapital:EgenkapitalEgenkapital i altHensættelser:Hensættelser vedrørende statens driftAfgivne tilsagnHensættelser i altLangfristet gæld:Indenlandsk statsgældUdenlandsk statsgældPeriodiserede renter på statsgældenPrioritetsgældAnden langfristet gældDonationerLangfristet gæld i altKortfristet gæld:Modtagne forudbetalinger på igangværende arbejderSkyldige feriepengeLeverandører af varer og tjenesterPeriodeafgrænsningsposterGæld til Eksport Kredit Fonden mv.Reserveret bevillingForpligtelse vedrørende ikke-statslige indeståender i SKBAnden kortfristet gældKortfristet gæld i altAndre passiver:Kapitaler for særlige fondeAndre passiver i altPassiver i altNote: Sumtal i tabellen kan afvige grundet afrundingsdifferencer.139.336,2139.336,2990.180,6134.807,9134.807,9974.107,2¶4.528,3¶4.528,3¶16.073,4452,35.418,242.230,7563,95.709,72.192,613.291,6¶361,169.498,0488,95.336,626.425,91.275,25.353,31.430,811.851,117.947,170.109,036,6¶81,6¶15.804,8711,3¶356,4¶761,8¶1.440,518.308,2611,0487.915,5139.588,41.689,160,565.199,61.886,4696.339,4576.413,3114.730,82.105,257,366.108,21.955,2761.370,088.497,8¶24.857,6416,1¶3,1908,668,865.030,62.084,394.141,396.225,51.735,4101.513,9103.249,3-348,97.372,67.023,8¶11.218,5¶11.218,5¶95.429,0¶95.429,0¶84.210,5¶84.210,5139.336,2139.336,2990.180,6134.807,9134.807,9974.107,2¶4.528,3¶4.528,3¶16.073,413.632,7170,8106.179,99.240,520.408,2768,159.762,3193.278,3¶2.216,9401.223,913.750,7216,494.043,96.422,622.305,3467,967.929,5177.089,513.824,6396.050,4118,145,6¶12.136,0¶2.817,91.897,2¶300,28.167,2¶16.188,916.041,5¶5.173,53.913,9207.484,9238.221,7449.620,54.377,3204.726,4234.145,2443.248,9463,4¶2.758,5¶4.076,5¶6.371,6Ultimo 2010Nettotilgang

Primokorrektioner til statens status331. Statens status ultimo 2009 er yderligere blevet korrigeret med netto 1,1 mia. kr. Kor-rektionerne, der betegnes primokorrektioner, fremgår af statsregnskabet i en særlig kolon-ne, men er ikke medtaget i tabel 40.Primokorrektionerne er hovedsageligt en følge af ændringer i regnskabsprincipper, ressort-ændringer, efterfølgende korrektioner til de oprindeligt tilpassede omkostningsbalancer pri-mo 2007 eller indarbejdelse af aktiver og gæld, der til- eller fragår staten. Primokorrektioner-ne registreres direkte på den enkelte statuskonto uden udgifts- eller indtægtsvirkning på sta-tens drift.Rigsrevisionen finder, at primokorrektionerne, der er foretaget til statens status, er velbegrun-dede og bl.a. er en konsekvens af tilpasningen af institutionernes balancer til omkostnings-reformen og ny regnskabspraksis.Udviklingen i statens status i 2010332. Det fremgår af tabel 40, at statens samlede aktiver og passiver faldt med 16,1 mia.kr. fra primo 2010 til ultimo 2010, og at statens egenkapital ultimo 2010 var ¶95,4 mia. kr.333. Til bl.a. at finansiere statens underskud er statsgælden steget med 64 mia. kr., idet denindenlandske statsgæld er steget med 88,5 mia. kr., mens den udenlandske statsgæld erfaldet med 24,9 mia. kr. Hertil kommer periodiserede renter på statsgælden, der er stegetmed 0,4 mia. kr. Desuden er der foretaget træk på statens løbende mellemværende medDanmarks Nationalbank, hvor statens tilgodehavender er faldet med 16,2 mia. kr.334. Forøgelsen af likvide beholdninger med 16 mia. kr. og anden kortfristet gæld med 18,3mia. kr. skyldes primært bevægelser under skatter og afgifter. Formindskelsen af debitorermed 12,1 mia. kr. og leverandører af varer og tjenester med 15,8 mia. kr. skyldes bl.a. ud-ligning af en række mellemværender mellem 2 ministerier i starten af 2010.

Revisionen omfattet af beretningen335. Statsregnskabet for 2010 omfatter 19 ministerområder og fællesparagrafferne §§ 35-38 og §§ 40-41. Rigsrevisionen reviderer statens virksomheder, herunder en række selvejen-de institutioner, der finansieres ved statslige tilskud. Rigsrevisionen reviderer ikke statsregn-skabets § 1. Dronningen, § 2. Medlemmer af det kongelige hus og § 3. Folketinget, hvis regn-skaber revideres af et privat revisionsfirma.336. En virksomhed er en forvaltningsenhed inden for et ministerområde, hvis ledelse erbudget- og regnskabsmæssigt ansvarlig for én eller flere hovedkonti på bevillingslovene.Ordetvirksomhedanvendes dermed i denne beretning i den betydning af ordet, der er fast-lagt i bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. (regnskabs-bekendtgørelsen).337. Denne beretning om revisionen af statsregnskabet indeholder resultatet af revisionenaf virksomhederne og de selvejende institutioner. Beretningen omtaler endvidere væsentli-ge resultater af revisionen af virksomheder uden for statsregnskabet, fordi revisionsresulta-terne indgår i Rigsrevisionens samlede vurdering af ministeriets forvaltning.Årsrevision338. Rigsrevisionen planlægger revisionen ud fra en analyse af risiko og væsentlighed. Påbaggrund af analysen beslutter Rigsrevisionen, hvilken revision der skal gennemføres vedde enkelte virksomheder og selvejende institutioner, og hvilke virksomheder der skal afgiveserklæring om.Årsrevisionen er en helhedsorienteret og sammenhængende revision, der dækker hele regn-skabsåret. Årsrevisionen omfatter derfor både revision i løbet af regnskabsåret, afsluttenderevision efter regnskabsårets udløb af virksomhedens årsregnskab, gennemgang af årsrap-porten og bevillingskontrol.Årsrevisionen indebærer, at Rigsrevisionen:foretager en indledende strategisk analyse af ministerområderne, departementerne ogvirksomhedernesøger dialog med ledelsen i den reviderede virksomhedvælger særlige indsats- eller fokusområderafgiver en erklæring om udvalgte virksomheder.

Endelig fremgår det af erklæringen, om revisionen har afdækket fejl i oplysningerne i års-rapporten eller har afdækket, at forvaltningen ikke var økonomisk hensigtsmæssig. Den til-hørende revisionsberetning indeholder en sammenfatning af alle revisionsresultater vedrø-rende regnskabsåret. Begge dele sendes til den reviderede virksomhed og departementetefter regnskabsårets afslutning.Erklæringen omfatter følgende 4 elementer:Regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.Der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositi-oner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med bevillinger,love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.Rigsrevisionen er ved gennemgangen af årsrapporten ikke blevet bekendt med forhold,der giver anledning til at konkludere, at oplysningerne om mål og resultater i årsrappor-ten ikke er dokumenterede og dækkende.Rigsrevisionen er ved den udførte forvaltningsrevision ikke blevet bekendt med forhold,der giver anledning til at konkludere, at forvaltningen på de områder, Rigsrevisionen harundersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

Strategisk analyse og løbende dialog med virksomhederne og departementerne340. Rigsrevisionen udfører først en strategisk analyse af hvert ministerområde og depar-tementet. Den strategiske analyse af departementet handler ligeledes om tilsynet med un-derliggende virksomheder og ledelsesbevågenheden i virksomhederne. Dernæst gennem-føres en tilsvarende strategisk analyse på virksomhedsniveau. Inden selve revisionen på-begyndes, har Rigsrevisionen en dialog med ledelsen om den strategiske analyse, både idepartementet og i virksomhederne. Formålet er at få oplyst, hvilke risici virksomheden væg-ter, og derved minimere risikoen for, at væsentlige områder overses i revisionen.På baggrund af analysen af departementet og virksomhederne tilrettelægger Rigsrevisionenen revision, der er rettet mod risikoområderne i virksomhederne. Rigsrevisionen sikrer her-med, at der foretages en nødvendig og tilstrækkelig revision på de mest væsentlige og risi-kofyldte områder.I vurderingen af risiko indgår såvel virksomhedernes vilkår generelt som indtægternes ogudgifternes karakter.341. Revisionen af ministerområderne er udført som planlagt og med en dækning, som gi-ver Rigsrevisionen et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere regnskabsforvaltningen på hvertministerområde.Fokusområder342. Rigsrevisionen erklærer sig også om, hvorvidt der på udvalgte områder er taget skyl-dige økonomiske hensyn, og udfører derfor forvaltningsrevision som led i årsrevisionen. Iden forbindelse udvælges særlige fokusområder, fx indkøb eller ledelsesinformation.Rigsrevisionen gennemfører derudover større undersøgelser af dele af den statslige forvalt-ning. Undersøgelserne behandler emner af økonomisk eller principiel betydning og relate-rer sig kun i mindre omfang specifikt til regnskabets rigtighed. Undersøgelsernes resultaterrapporteres i særskilte beretninger til Statsrevisorerne. Der henvises til disse beretninger,hvor Rigsrevisionen har fundet det relevant.

Rapportering343. Når Rigsrevisionen har afsluttet revisionen af et område, formidles konklusion og vur-dering til de omfattede virksomheder og departementet.Departementerne orienteres om revisionsresultaterne i de enkelte virksomheder. Rigsrevi-sionens kontakt til ministerierne består derudover af regelmæssige drøftelser med departe-menterne om økonomiforvaltningen, regnskabsaflæggelsen mv. Endvidere holder rigsrevi-sor årligt møder med hvert departement repræsenteret ved departementschefen mfl.Rigsrevisionen lægger stor vægt på en dialog med virksomheder og departementer, hvorsynspunkter og gode erfaringer udveksles. En gensidig forståelse af hinandens opgaver, vil-kår og rammer giver ifølge Rigsrevisionens opfattelse det bedste udgangspunkt for, at revi-sionsresultaterne kan medvirke til en sikker og korrekt regnskabsaflæggelse.344. For de virksomheder, som er udvalgt til erklæring, er den endelige rapportering for regn-skabsåret 2010 sendt i form af en erklæring og en tilhørende revisionsberetning. Erklæringenindeholder den samlede konklusion for alle revisioner ved virksomheden for det pågælden-de år. For øvrige virksomheder er den endelige rapportering sket ved rapporteringen af denafsluttende revision for 2010.Selv om en virksomhed har modtaget en erklæring, kan Rigsrevisionen stadig vende tilba-ge for at undersøge området yderligere, fx i en større undersøgelse, hvor fokus kan værepå effektivitet, produktivitet eller sparsommelighed.Anvendelsen af forbehold og supplerende oplysninger345. Hvor Rigsrevisionen tager forbehold for hele eller dele af regnskabet, indebærer det, atrevisionen har afdækket væsentlige fejl eller mangler på området. Fejl eller mangler kan ved-røre regnskabet, forhold vedrørende dispositionernes lovlighed, årsrapportens informationom opfyldelsen af virksomhedens mål eller de udvalgte forvaltningsområder, som Rigsrevi-sionen har undersøgt.Et forbehold vedrørende regnskabets rigtighed vedrører enten hele regnskabet eller deleheraf. Forbehold vedrørende dispositionernes lovlighed, årsrapporten og skyldige økono-miske hensyn indebærer enten, at de konstaterede fejl og mangler er udtryk for generelletilstande på det undersøgte område eller er udtryk for, at fejlene på væsentlig måde påvir-ker virksomhedens samlede regnskabsaflæggelse, økonomistyring og/eller opgavevareta-gelse.Hvor Rigsrevisionen afgiver en supplerende oplysning om regnskabets rigtighed, er det ud-tryk for, at Rigsrevisionen vurderer oplysningen som væsentlig information for regnskabetsbrugere, selv om regnskabet samlet set er rigtigt. Supplerende oplysninger kan vedrøre for-hold, som virksomheden har påpeget i årsrapporten, eller forhold, som er konstateret ved re-visionen.Afgivelse af supplerende oplysninger vedrørende dispositionernes lovlighed, årsrapportenog skyldige økonomiske hensyn afgøres på baggrund af en samlet væsentlighedsbetragt-ning af det specifikke revisionsområde. Hvis Rigsrevisionen afgiver supplerende oplysnin-ger, er det udtryk for, at de konstaterede fejl ikke er generelle tilstande på området, mendog er væsentlige.

Revisionsprincipper346. Revisionen er planlagt og udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskikog internationale standarder og vejledninger for offentlig revision som vedtaget af INTOSAI.Rigsrevisionen efterprøver ikke alene rigtigheden af statens regnskab, men undersøger og-så en række aspekter vedrørende forvaltningens overholdelse af bevillinger, love og andreforskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis.347. Ved revisionen af de enkelte virksomheder anvender Rigsrevisionen systemanalytiskrevision som det overordnede revisionsprincip.Systemanalytisk revision har til formål at konstatere, om der i virksomheden er etableret for-retningsgange og interne kontroller, der kan medvirke til at sikre regnskabets rigtighed ogdispositionernes lovlighed.348. Rigsrevisionen anvender også substansrevision. Substansrevisionen har til formål stik-prøvevist at verificere indholdet af konkrete regnskabsposter og/eller enkeltbilag og at vur-dere, om dispositionerne har været i overensstemmelse med bevillinger, love og andre for-skrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.Intern revision349. Rigsrevisionens revision omfatter også revision af regnskaber med intern revision i hen-hold til rigsrevisorlovens § 9. Rigsrevisionens revision baserer sig dels på Rigsrevisionensegen revision, dels på den interne revisions arbejde. Det er Rigsrevisionen, der har ansva-ret for revisionen, selv om der er indgået aftale om intern revision. Rigsrevisionen fører tilsynmed den interne revisions arbejde, og Rigsrevisionen vurderer, om den interne revision ge-nerelt har udført sit arbejde tilfredsstillende, og om Rigsrevisionen kan støtte sin vurderingaf virksomhedernes regnskaber på den interne revisions arbejde. I Rigsrevisionens samledevurdering indgår revisioner, som Rigsrevisionen selv har gennemført, revisioner, som Rigs-revisionen har gennemført i samarbejde med den interne revision, og resultaterne fra deninterne revisions arbejde.

Regnskabstyper350. Statens regnskabsaflæggelse består af et statsregnskab og en årsrapport for hver virk-somhed.Der findes imidlertid også andre typer regnskaber på det statslige område. Hovedrelationenmellem de forskellige typer er følgende:Virksomhedernes interne regnskab bogføres typisk i Navision eller SAP, og oplysningerherfra føder virksomhedernes SKS-regnskaber.SKS-regnskaberne er virksomhedernes eksterne regnskaber, som virksomhederne god-kender over for deres departement.Ministerområderegnskabet er en sammenstilling af regnskaberne for de enkelte virksom-heder på et ministerområde. Departementet godkender årligt ministerområderegnska-bet over for Økonomistyrelsen og Rigsrevisionen.Statsregnskabet er en sammenstilling af alle virksomhedernes SKS-regnskaber.Årsrapporterne (for departementerne dog finansielle regnskaber) indeholder ligeledesregnskabsoplysninger vedrørende det omkostningsbaserede regnskab og regnskabs-mæssige forklaringer i relation til bevillingskontrollen. Årsrapporten afsluttes med påteg-ning af regnskabet. Påtegningen foretages af såvel virksomhedens ledelse som mini-steriets departement.

Bruttoudgifter og -indtægter352. Oplysningerne om ”Bruttoudgifter i alt” og ”Bruttoindtægter” i tabellerne under de en-kelte ministerområder i kap. III er hentet fra statsregnskabets artsoversigter, der er placeretunder ”A. Oversigter” under de enkelte paragraffer (ministerområder) i statsregnskabet.I tabellerne er ”Bruttoudgifter i alt” opdelt i ”Lønudgifter”, ”Øvrige driftsudgifter”, ”Tilskud” og”Overførsler til/fra kommuner”. ”Lønudgifter” omfatter alle lønudgifter og refusioner på stan-dardkonto 18. ”Tilskud” omfatter standardkontiene 41, 42, 44, 45 og 46, dog er dele herafudskilt og medtaget under ”Overførsler til/fra kommuner”. ”Øvrige driftsudgifter” er opgjortsom de resterende udgifter.Opfølgning fra sidste års beretning353. Rigsrevisor og sætterigsrevisor tilkendegav i notat til Statsrevisorerne af 25. februar2011 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009, at de ville følge 22 sager fraberetningen. Sagerne er omtalt i henholdsvis pkt. 40, 41, 42-44, 51, 59, 64-76, 93-95, 96, 98,103, 123, 152, 155-158, 159-162, 175, 194-196, 239, 258, 272, 275 og 288-291.Justitsministeriets økonomistyring følges i forbindelse med opfølgningen på Statsrevisorer-nes beretning nr. 16/2008 om politireformen.

Årsrevisionmed erklæring§ 5. StatsministerietStatsministeriets departementRigsombudsmanden i GrønlandRigsombudsmanden på Færøerne§ 6. UdenrigsministerietUdenrigstjenestenDansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder§ 7. FinansministerietFinansministeriets departementØkonomistyrelsenPersonalestyrelsenSlots- og EjendomsstyrelsenStatens ItStatsgældsforvaltningenDen Sociale PensionsfondHøjteknologifondenForebyggelsesfonden§ 8. Økonomi- og ErhvervsministerietØkonomi- og Erhvervsministeriets departementDe Økonomiske RådKonkurrencestyrelsenErhvervs- og SelskabsstyrelsenPatent- og VaremærkestyrelsenSikkerhedsstyrelsenFinanstilsynetForbrugerstyrelsenErhvervs- og ByggestyrelsenDanmarks StatistikSøfartsstyrelsen9 maritime uddannelsesinstitutionerErklæringErklæringErklæringErklæringErklæringErklæringErklæringErklæringErklæringErklæring

Årsrevisionmed erklæring§ 8. Økonomi- og ErhvervsministerietEksport Kredit FondenNordisk Patent InstitutDanmarks ErhvervsfondEksportlåneordningenEksportkautionVækstfondenDen Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK)RejsegarantifondenGarantifonden for Indskydere og InvestorerGarantifonden for skadesforsikringsselskaberInvesteringsfonden for Vækstmarkeder§ 9. SkatteministerietSkatteministeriets departementLandsskatteretten§ 11. JustitsministerietJustitsministeriets departementPolitiet og anklagemyndighedenKriminalforsorgenDomstolsstyrelsenCivilstyrelsenRetslægerådetDatatilsynetFamiliestyrelsenRådet for Sikker TrafikDansk HunderegisterDet Kriminalpræventive Råd§ 12. ForsvarsministerietForsvarsministeriets departementForsvarsministeriets Interne RevisionForsvarskommandoen, herunder hjemmeværnetForsvarets EfterretningstjenesteFarvandsvæsenetBeredskabsstyrelsen (Redningsberedskabet)MilitærnægteradministrationenBeredskabsforbundetDansk Brand- og sikringsteknisk InstitutErklæringForbeholdForbeholdPåtegningPåtegningPåtegningErklæringErklæringErklæringSupplerende oplysningerErklæringPåtegningPåtegningPåtegningPåtegningPåtegningPåtegningPåtegningPåtegningPåtegningPåtegningPåtegning

Årsrevisionmed erklæring§ 15. SocialministerietSocialministeriets departementAnkestyrelsenServicestyrelsenKofoeds SkoleSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdBørnerådetRådet for Frivilligt Socialt ArbejdeSygekassens Helsefond§ 16. Indenrigs- og SundhedsministerietIndenrigs- og Sundhedsministeriets departementCPR-administrationenSundhedsstyrelsenDet Kommunale og Regionale EvalueringsinstitutSammenhængende Digital Sundhed i DanmarkLægemiddelstyrelsenSundhedsvæsenets PatientklagenævnPatientskadeankenævnetDet Etiske RådDen Centrale Videnskabsetiske KomitéRegional StatsforvaltningVidens- og Forskningscenter for Alternativ BehandlingKennedy CentretStatens Serum Institut§ 17. BeskæftigelsesministerietBeskæftigelsesministeriets departementBeskæftigelsesministeriets AdministrationsCenterBeskæftigelsesministeriets ITArbejdstilsynetDet Nationale Forskningscenter for ArbejdsmiljøArbejdsskadestyrelsenArbejdsdirektoratetArbejdsmarkedsstyrelsenTværgående it-understøtning i beskæftigelsesindsatsenPensionsstyrelsen11 branchearbejdsmiljøråd§ 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og IntegrationMinisteriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations departementUdlændingeserviceFlygtningenævnetDansk Røde Kors’ AsylafdelingErklæringErklæringErklæringErklæringErklæringErklæringErklæringErklæringPåtegningErklæringErklæringErklæring

Årsrevisionmed erklæring§ 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og UdviklingMinisteriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings departementForsknings- og InnovationsstyrelsenIT- og TelestyrelsenUniversitets- og BygningsstyrelsenStyrelsen for International UddannelseGrundforskningsfondenStudenterrådgivningenAkkrediteringsinstitutionenDansk DekommissioneringDet Administrative BibliotekTeknologirådetHøjteknologifondenKøbenhavns Universitet (KU)Aarhus Universitet (AU)Syddansk Universitet (SDU)Roskilde Universitet (RUC)Aalborg Universitet (AAU)Copenhagen Business School (CBS)Danmarks Tekniske Universitet (DTU)IT-Universitetet (ITU)§ 20. UndervisningsministerietUndervisningsministeriets departementUNI•C – Danmarks it-center for uddannelse og forskningStyrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af GrundskolenSorø Akademis SkoleDanmarks EvalueringsinstitutStyrelsen for Statens UddannelsesstøtteDansk Center for UndervisningsmiljøNævnet for Fremme af Debat og Oplysning om EuropaSydslesvigudvalgetTipsungdomsnævnet261 selvejende institutioner med intern revisionErklæringErklæringErklæringErklæringErklæringErklæringErklæringErklæringErklæringErklæringErklæringErklæringErklæringErklæringErklæring

Årsrevisionmed erklæring§ 21. KulturministerietKulturministeriets departementKulturministeriets KoncerncenterDet Kongelige Akademi for de Skønne KunsterCharlottenborg UdstillingsbygningStatens Værksteder for Kunst og HåndværkKunststyrelsenDanish CraftsDet Kongelige Teater og KapelDet Danske FilminstitutStyrelsen for Bibliotek og MedierDet Kongelige BibliotekStatsbiblioteket og Statens Avissamling i ÅrhusNotaDanmarks KunstbibliotekStatens ArkiverDansk SprognævnKulturarvsstyrelsenNationalmuseetStatens Forsvarshistoriske MuseumDansk LandbrugsmuseumDansk Jagt- og SkovbrugsmuseumStatens Museum for KunstDen Hirschsprungske SamlingOrdrupgaardArkitektskolen AarhusKunstakademiets ArkitektskoleKunstakademiets BilledkunstskolerKunstakademiets KonservatorskoleDanmarks DesignskoleDet Kgl. Danske MusikkonservatoriumRytmisk MusikkonservatoriumDet Jyske MusikkonservatoriumSyddansk Musikkonservatorium og SkuespillerskoleStatens TeaterskoleDen Danske FilmskoleDet Informationsvidenskabelige AkademiDanmarks RadioTV 2/NordTV 2/LorryTV 2/BornholmTV 2/ØstjyllandTV 2/ØstTV 2/FynTV 2/Midt-VestErklæringErklæringErklæringErklæringErklæringErklæringErklæringErklæringForbeholdErklæringErklæringErklæring

Årsrevisionmed erklæring§ 22. KirkeministerietKirkeministeriets departementFolkekirkens fællesfond10 stifterKirkeministeriets it-kontorFolkekirkens Administrative Fællesskab§ 23. MiljøministerietMiljøministeriets departementSkov- og NaturstyrelsenMiljøstyrelsenBy- og LandskabsstyrelsenKort- og MatrikelstyrelsenDanmarks MiljøportalNatur- og MiljøklagenævnetDansk Producentansvarssystem§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departementFødevareErhvervFødevarestyrelsenPlantedirektoratetFiskeridirektoratet§ 28. TransportministerietTransportministeriets departementHavarikommissionen for Civil Luftfart og JernbaneKommissarius ved Statens Ekspropriationer på ØerneKommissarius ved Statens Ekspropriationer i JyllandAuditøren under TransportministerietDanmarks Vej- og BromuseumVejdirektoratetBanedanmarkKystdirektoratetFærdselsstyrelsenTrafikstyrelsenNaviairDSBUdviklingsselskabet By & Havn I/SMetroselskabet I/S1)1)1)1)

DAU-saldoen er summen af statens drifts-, anlægs- og udlånssaldo. Saldoen viserforskellen mellem de samlede udgifter og indtægter på finanslovens §§ 1-38 og kanstort set betegnes som statens driftsresultat.Erklæringen til virksomhederne udtrykker Rigsrevisionens samlede konklusion ved-rørende revisionen af en virksomhed.Den tilhørende revisionsberetning indeholder en sammenfatning af alle revisionsre-sultater vedrørende regnskabsåret. Begge dele sendes til den reviderede virksom-hed og departementet efter regnskabsårets afslutning.Erklæringen omhandler følgende 4 elementer:Er regnskabet rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler?Er der etableret forretningsgange og interne kontroller, som understøtter, at dedispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelsemed bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanligpraksis?Er revisor ved gennemgangen af årsrapporten blevet bekendt med forhold, der gi-ver anledning til at konkludere, at oplysningerne om mål og resultater i årsrappor-ten ikke er dokumenterede og dækkende?Er revisor ved den udførte forvaltningsrevision blevet bekendt med forhold, der gi-ver anledning til at konkludere, at forvaltningen på de områder, Rigsrevisionen harundersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde?

Rigsrevisionen tager forbehold, hvis revisionen afdækker væsentlige fejl eller mang-ler på et område. Hvis forbeholdet vedrører regnskabets rigtighed, er det udtryk for,at hele eller dele af regnskabet ikke er rigtigt. Hvis forbeholdet vedrører dispositio-nernes lovlighed, oplysninger om mål og resultater, årsrapporten eller skyldige øko-nomiske hensyn, er det enten udtryk for, at de konstaterede fejl og mangler er gene-relle tilstande på det undersøgte område, eller at fejlene på væsentlig måde påvirkervirksomhedens samlede regnskabsaflæggelse, økonomistyring og/eller opgavevare-tagelse.Rettelser i regnskabet som følge af fx ændrede regnskabsprincipper, ressortændrin-ger eller overdragelser til/fra staten, der betyder ændringer i statens aktiver og gæld.Primokorrektionerne registreres direkte på den enkelte statuskonto. Primokorrektio-nerne har således indflydelse på statens egenkapital uden udgifts- eller indtægtsvirk-ning på staten.Når Rigsrevisionen påtegner regnskabet for en virksomhed uden for statsregnskabet,indgår Rigsrevisionens samlede konklusion vedrørende revisionen af virksomhedeni virksomhedens regnskab.Den tilhørende revisionsberetning indeholder en sammenfatning af alle revisionsre-sultater vedrørende regnskabsåret. Begge dele sendes til den reviderede virksom-hed og departementet efter regnskabsårets afslutning.Påtegningen omhandler følgende 4 elementer:Er regnskabet rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler?Er der etableret forretningsgange og interne kontroller, som understøtter, at dedispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelsemed bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanligpraksis?Er revisor ved gennemgangen af årsrapporten blevet bekendt med forhold, der gi-ver anledning til at konkludere, at oplysningerne om mål og resultater i årsrappor-ten ikke er dokumenterede og dækkende?Er revisor ved den udførte forvaltningsrevision blevet bekendt med forhold, der gi-ver anledning til at konkludere, at forvaltningen på de områder, Rigsrevisionen harundersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde?

Hvis revisionen afdækker forhold af væsentlig betydning for regnskabets brugere,men som ikke har betydning for regnskabets rigtighed, vil Rigsrevisionen afgive ensupplerende oplysning om forholdet. Hvis revisionen afdækker forhold vedrørendedispositionernes lovlighed, oplysninger om mål og resultater, årsrapporten eller skyl-dige økonomiske hensyn, som er væsentlige, men som ikke er udtryk for generelletilstande på området, vil Rigsrevisionen afgive en supplerende oplysning om forhol-det.En forvaltningsenhed inden for et ministerområde, hvis ledelse er budget- og regn-skabsmæssigt ansvarlig for én eller flere hovedkonti på bevillingslovene.ØSC er en del af Statens Administration under Finansministeriet. Statens Administra-tion blev stiftet den 20. januar 2011. ØSC varetager administrative opgaver, herunderregnskabsopgaver, for ca. 180 statslige og selvejende institutioner.En helhedsorienteret og sammenhængende revision, der dækker hele regnskabsåret.Årsrevisionen omfatter derfor både revision i løbet af regnskabsåret, afsluttende re-vision efter regnskabsårets udløb af virksomhedens årsregnskab, gennemgang afårsrapporten og bevillingskontrol.