Vedrørende anmodning om udtalelse vedr. den flerårige finansielle ramme

for EU 2014 – 2020

Kære Eva Kjer HansenEuropaudvalget har ved brev af 4. august 2011 opfordret Finansudvalget til atkomme med en indstilling til Europaudvalget vedrørende de indholdsmæssigeaspekter af Europa-Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle rammefor 2014-2020.Finansudvalget har drøftet sagen på et møde den 10. november 2011. Jegskal herefter meddele, at Finansudvalget har følgende bemærkninger:Et flertal (udvalget med undtagelse af Dansk Folkepartis og Enhedslistensmedlemmer) finder, at KOM (2011) 398, 403, 500, 510, 511 og 512 danner etfornuftigt udgangspunkt for det videre arbejde med de kommende flerårigefinansielle rammer (2014-2020), men er samtidig skeptiske over for dele afudspillet om fremtidige finansieringskilder. Flertallet hilser det velkommen, atEU’s kommende budget udformes, så det understøtter de fælles prioriteringeri 2020-strategien.Målsætningerne om, at basere EU’s budget på merværdi i forhold til de sam-me udgifter afholdt på nationalt niveau og om at gøre EU’s budget mere frem-tidsorienteret og resultatorienteret, er meget positive. Det er ligeledes positivt,at klima og energi nævnes som tværgående indsatsområder. Udvalget tilslut-ter sig, at områder som forskning, innovation, fælles infrastrukturprojekter ogEU’s udenrigspolitiske arbejde styrkes i det nye budget. Det handler i særliggrad om at stimulere investeringerne i grønnere teknologi og grønnere ser-vices, for det er der det største potentiale for fremtidig eksport og fremtidigejob ligger, eftersom der er tale om en industri, der allerede nu beskæftiger 3,5mio. europæere.En holdbar vækst- og beskæftigelsesudvikling skal være båret af markeds-mæssig efterspørgsel og understøttet af politisk bestemte tilskudsordningerog incitamentsstrukturer. Samme principper bør gælde for infrastrukturområ-det.

Flertallet tilslutter sig fuldt Kommissionens forslag om at satse endnu mere påinfrastrukturprojekter, der tilfører hele EU en merværdi, f.eks. transport-,kommunikations- og energinet. Målrettet finansiel støtte på EU-plan kan væremed til at kickstarte sådanne vigtige projekter, der ofte frembyder et stortkommercielt potentiale på længere sigt.Flertallet lægger stor vægt på en øget markedsorientering og liberalisering afden fælles landbrugspolitik med henblik på en afvikling af landbrugsstøtten pålængere sigt for alle 27 medlemslande. Flertallet noterer sig, at der i Kommis-sionens udspil lægges op til en grønnere landbrugspolitik. I den forbindelsebemærker flertallet, at der ikke er nogen modsætning mellem et langsigtet målom støtteafvikling og et større fokus på miljømæssig bæredygtighed i den ek-sisterende støtte.Udvalget er skeptisk over for Kommissionens forslag til reformer af finansie-ringssiden. Udvalget er uenig i Kommissionens planer om en direkte opkræv-ning af EU-moms. Medlemslandenes eneret til skatteopkrævning skal fasthol-des. EU-budgettet finansieres allerede i dag bl.a. af told og landbrugsafgifter,som medlemslandene opkræver på vegne af hele fællesskabet.Flertallet lægger herudover stor vægt på, at Danmarks negative særbehand-ling på indtægtssiden bringes til ophør og at Danmark ikke bidrager til andrevelstående landes rabatter uden selv at få en.Et mindretal (Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) ønsker i forhold tilovenstående udtalelse at gøre følgende bemærkninger:Dansk Folkeparti ser på positivt på beskrivelsen i forhold til at reformere EU’sudgiftsside, så udgifterne i højere grad flugter med EU’s politiske prioriterin-ger. Derimod bør EU ikke udvikle nye former for egenindtægter. EU’s indtæg-ter bør baseres på indbetalinger direkte fra EU’s medlemslande, så der forborgerne er fuld åbenhed og gennemsigtighed.Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) mener, at EU´s frem-tidige budgetter skal tage udgangspunkt i, at væksten i EU på ingen måde måoverstige væksten i medlemslandenes offentlige sektor. Det betyder også, atnedskæringerne i disse landes budgetter skal genfindes i EU's budgetter.Enhedslisten afviser alle forslag om nye direkte eller indirekte skatter, somender i EU's kasse. Det skal sikres, at medlemsstaterne har fuld kontrol medEU's budgetter og udviklingen af såvel EU's indtægter som udgifter. Vi vil doggerne lægge skat på finansielle transaktioner - en tobin lignende skat - koor-dinere selskabsbeskatning og større indsats mod skattely m.v. Men EL me-ner, at dette skal gøres gennem koordinering mellem landene og ikke somEU-skatteregler.

Anvendelsen af EU's midler skal omprioriteres, sådan at der fokuseres på atunderstøtte en grøn-omstilling i medlemslandene. Klimaindsatsen skal tageudgangspunkt i en målsætning om, at EU-landene samlet set skal reducerederes CO2 udslip med 40 procent i 2020, og at der på længere sigt gennem-føres en omstilling til 100 pct. vedvarende energi.Landbrugsstøtten skal reduceres og omlægges. Ethvert element af eksport-støtte skal fjernes og støtten skal koncentreres omkring at støtte en udviklingaf landbruget, så det bliver både miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt.Det væsentligste element i dette er støtte til økologisk omlægning og lokalproduktion af fødevarer.