FIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 38: Power Point fra FIU møde d. 3.11.2011 med Vismændene

International økonomi – tillid afgørende• Statsfinanser, land med stor gæld– Tillid til betaling af renter og afdrag på gæld => lav rente =>servicering af gæld mulig. Ikke statsbankerot– Mistillid => høj rente => servicering af gæld umulig. Statsbankerot

Risiko for en ny finanskriseBratte fald i aktiekurser i 2011 og nye rentestigninger ilande med høj statsgæld …… skyldes forventningsskift med forøget risiko (frygt) forstatsbankerotter og heraf følgende finanskrise, som …… fører til kraftig afdæmpning i den private efterspørgselog til, at nye finanspolitiske stramninger er nødvendigefor at genskabe tilliden, hvilket …… fører videre til ringe aktivitetsudvikling, som forstærkergælds- og solvensproblemer:Negativ forventningscirkel ml.statsfinanser,solvens oglikviditet ifinansiel sektorog tillid hosprivate aktører

Merrente på statsobligationeri forhold til TysklandPct.point302520151050-5janfeb maraprmajjunjulaugsepoktnov decFrankrigSpanienItalienPortugalGrækenlandIrlandDanmark

Den økonomiske udvikling i Danmark• Hovedscenarie:Antager, at EU-initiativer ogopstramninger i udsatte, betydende EU-lande tilsammenforhindrer tillidssammenbrud• Vækst på1� pct.i 2011,1 pct.i 2012 og1� pct.i 2013,ogBNP 4 pct. under normalniveau2011-2014• Risikoscenarie:Antager, at EU-initativer ikke ervirksomme, og tillidssammenbrud alene forhindres vedkraftigere opstramninger i udsatte, betydende EU-lande• Vækst på� pct.i 2011,-½ pct.i 2012 og1 pct.i 2013,output gap voksende til 6 pct.

Prognosen bygger på finanspolitiske antagelser baseret på VK-regeringens finanslovsudspil og genopretningsplanen.I figuren er der ikke taget højde for, at arbejdsudbuddet i medfør af tilbagetrækningsaftalen øges fra 2014

Det finanspolitiske dilemma• Svag vækst taler alt andet lige for en mere ekspansivfinanspolitik på kort sigt …• … men der er tungtvejende grunde til tilbageholdenhed– Investorers nervøsitet betyder øget risiko for pludseligestatsgældskriser med stigende renter – taler for ikke at afvige formarkant fra international tendens til aktive budgetforbedringer– Udsigt til et langvarigt forløb med lav vækst og derfor storeunderskud => begrænset råderum og evt. mere brug forlempelser senere– Stigende arbejdsstyrke fra 2014

Regeringsgrundlagets lempelse• I forhold til genopretningsaftalen mv.:– Udbetaling af efterlønsbidrag, anslået 10 mia. kr. i 2012– Forhøjede offentlige investeringer, 10 mia. kr. i 2012,tilbagerulles 2014-2018– Stigning i offentligt forbrug og finansiering heraf primært vedhøjere skatter på 5-7 mia. kr.

• Lempelse vurderes at være “i orden” forudsat, at den er–og opfattes at være– midlertidig og finansieret på sigt,jf. senere planche om principper og anbefalinger• Friholder ikke Danmark fra tilbageslag• Fortsat langsigtede problemer med holdbarhed ogtroværdighed

Beskæftigelsen med og uden lempelse1.000 pers.29002875285028252800277527502725201020122014201620182020Grundfremskrivning inkl. tilbagetrækningsaftaleEkskl. efterlønsudbetalingRegeringsgrundlag med lempelseStrukturel

Tilbagetræknings- og genopretningsaftale- ikke nok til holdbar og troværdig finanspolitikPct. af BNP6420-2-4-6-82010202020302040205020602070Pct. af BNP140120100806040200

4 generelle principper for finanspolitikkenSymmetri: Der skal strammes lige så meget, nåraktiviteten er høj, som der lempes, når den er lavb) Planlagt finanspolitik skal være holdbarc) Planlagt, holdbar finanspolitik skal være troværdig, dvs.ikke for store underskud gennem længere perioder og loftover statsgældend) Al den finansiering, som sikrer, at planlagt finanspolitik erholdbar og troværdighed, skal være konkretMed disse principper er lempelse i orden, men …… principperne vedrører i høj grad intentioner om fremtidigehandlinger:Troværdighedsproblem.Derfor anbefales …a)

5 konkrete og målbare foranstaltningerfor finanspolitik og 2020-plan1.2.Tilbagetrækningsaftalen vedtages endeligt, og dagpengereformenfastholdes i al væsentlighedDet stramme udgangspunkt for det offentlige forbrug frem til 2020fastholdes - forbrug herudover kræver, at konkret finansiering ervedtaget, inden de nye udgifter vedtagesDer vedtages en lov om udgiftsstyring med flerårige udgiftslofter,hvor overskridelse i et år medfører modregning i de efterfølgendeår og med styrkede, individuelle incitamenter for den enkeltekommune til at overholde loftetFlerårig, tværgående investeringsplan, så det kan kontrolleres, atomflytning af offentlige investeringer modgås i efterfølgende årSkattestoppets nominalprincip afskaffes. Ejendomsværdiskattenskal igen følge boligpriserne (konkret forslag i næste afdeling)

Ulighed målt ved Gini-koefficentenPct.555045403530252015105SVK NOR SWE AUT HUN CHE FRA DEU ESP POL CAN JPN AUS GBR ISR TUR CHLSVN DNK CZE FIN BEL LUX ISL NLD IRL EST KOR GRC NZL ITA PRT USA MEX

Høj grad af lighed i Danmark• Danmark er blandt de lande i verden, som har den mestlige fordeling af disponible årsindkomster• Uligheden har de seneste 30 år ligget stabilt på et lavtniveau - udsving synes konjunkturbetingede …• … med tendens til, at uligheden øges i opgangstider ogmindskes i nedgangstider, fordi …• … særligt aktieafkast og lejeværdi af egen bolig er uligefordelt og svinger meget med konjunkturen• Fordelingspolitik bør sigte på målsætning for lighed i enneutral konjunktursituation og ikke fokusere på dekortsigtede udsving

• Der har været nominelt loft over ejendomsværdiskattensiden 2002• Da de nominelle huspriser stiger systematisk over tid,har det også betydet skattelempelse til boligejerne• Denne skattelempelse er systematisk størst for dehøjeste indkomster – såvel i kr. som i pct. af indkomsten

Anbefaling: Ejendomsværdiskat på 1 pct.• Det foreslås at afskaffe nominalprincippet og indføre– ejendomsværdiskat på 1 pct. fra 2013 med et– individuelt, nominelt fastlagt skattenedslag, som holderejendomsværdiskatten uændret i 2013, og– fastholdes i en periode og derefter gradvist aftrappes

• Ændringen vil––––have en stabiliserende effekt på boligpriserne fra dag 1reducere ulighedenreducere favoriseringen af formueplaceringer i ejerboligergive en kraftig forbedring af den offentlige økonomi på langt sigt

Lave og stabile indkomstandele fortopindkomster – i Danmark• I USA er 95 pct. af den samlede realindkomstsvækstsiden 1980 tilfaldet de 10 pct. højeste indkomster – dvs.stort set ingen realindkomstvækst for de resterende 90pct.–Dermed er indkomstandelen for øverste decil vokset fra ⅓ tilknap ½ i USA

• I Danmark har de 10 pct. bedst tjenende haft ca. sammerealindkomstsvækst som de øvrige 90 pct.– Øverste decils indkomstandel har i Danmark holdt sig stabilomkring �

Beskatning af topindkomster• Indkomstfordelingen blandt de højest lønnede i DK ermeget sammenpresset i internationalt perspektiv og …• … den effektive marginale beskatning af de højestearbejdsindkomster er allerede høj i DK, ca. 66 pct.• Dette fører til, athøjere beskatning af de højest lønnedesandsynligvis ikke giver et større skatteprovenu …• … idet den provenu-maksimerende skattesats mednogen usikkerhed vurderes at være ca. 60 pct.• En yderligere forhøjelse af skattesatsen med 6 pct.-pointpå de 10 pct. højeste indkomster forventes at føre til tabaf skatteprovenu på 0,8 mia. kr.