FIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 243: Statsrevisorernes beretning nr. 19/2011 om forvaltningen af eksterne lektorers og undervisningsassistenters ansættelsesforhold

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommendeminister.Finansministeren, beskæftigelsesministeren og ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser afgiveren redegørelse til beretningen.Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilketforventes at ske i januar 2013.Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endeligbetænkning over statsregnskabet 2011, som afgives i april 2013.

Statsrevisorerne,den 19. september 2012BERETNING OM FORVALTNINGEN AF EKSTERNE LEKTORERS OG UNDER-VISNINGSASSISTENTERS ANSÆTTELSESFORHOLDUniversiteterne har adgang til at ansætte eksterne lektorer og undervisningsassisten-ter i tidsbegrænsede stillinger. De studerende får derigennem mulighed for at få ad-gang til erhvervsrelevant praktisk viden, og universiteterne får lettere ved at planlæg-ge undervisningen. Ansættelserne sker i deltidsstillinger som videnskabeligt persona-le uden pligt til forskning. I gennemsnit varetager disse personalegrupper ca. � af uni-versiteternes undervisning.Omfanget af de eksterne lektorers og undervisningsassistenters deltidsansættelse erfastsat ved forskellige timelofter på henholdsvis 100, 500 og 780 timer årligt. I mangetilfælde overholder universiteterne ikke timelofterne. Arbejdsmarkedets regler for tids-begrænset ansættelse overholdes i flere tilfælde heller ikke, idet ansættelserne ofteforlænges mere end 2 gange.Statsrevisorerne finder det mindre tilfredsstillende, at universiteterne i vid udstrækningikke overholder reglerne for, hvordan eksterne lektorer og undervisningsassistenterskal ansættes, og hvor meget de må undervise.Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at Styrelsen for Universiteter og Inter-nationalisering, Uddannelsesministeriet og Finansministeriet ikke har sikret sig:at universiteterne overholder reglerneat reglerne er tidssvarende, administrerbare og fungerer efter hensigten.Peder LarsenHenrik ThorupHelge Adam MøllerKristian JensenMogens JensenKlaus Frandsen

Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1Indledning .................................................................................................................... 4A.Baggrund .............................................................................................................. 4B.Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 7Universiteternes regeloverholdelse.............................................................................. 9A.Efterlevelse af reglerne om arbejdsomfang for eksterne lektorer ogundervisningsassistenter ...................................................................................... 9B.Efterlevelse af reglerne om tidsbegrænsede ansættelser for eksternelektorer og undervisningsassistenter .................................................................. 12C.Universiteternes organisering af forvaltningen af eksterne lektorers ogundervisningsassistenters ansættelsesforhold ................................................... 13Reglerne for eksterne lektorers og undervisningsassistenters ansættelses-forhold ........................................................................................................................ 16A.Entydige og klare regler for eksterne lektorers og undervisnings-assistenters ansættelsesforhold ......................................................................... 16B.Regler, der understøtter en effektiv forvaltning af eksterne lektorers ogundervisningsassistenters ansættelsesforhold ................................................... 19

Beretningen vedrører finanslovens § 7. Finansministeriet, § 17. Beskæftigelses-ministeriet og § 19. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddan-nelser.I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Finansministeriet:Thor Pedersen: november 2001 - november 2007Lars Løkke Rasmussen: november 2007 - april 2009Claus Hjort Frederiksen: april 2009 - oktober 2011Bjarne Corydon: oktober 2011 -I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Beskæftigelsesmi-nisteriet:Claus Hjort Frederiksen: november 2001 - april 2009Inger Støjberg: april 2009 - oktober 2011Mette Frederiksen: oktober 2011 -I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Ministeriet for Forsk-ning, Innovation og Videregående Uddannelser:Helge Sander: november 2001 - februar 2010Charlotte Sahl-Madsen: februar 2010 - oktober 2011Morten Østergaard: oktober 2011 -

1. Denne beretning handler om forvaltningen af eksterne lektorers og undervisningsassisten-ters ansættelsesforhold. Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen på eget initiativ i okto-ber 2011.Eksterne lektorer og undervisningsassistenter er deltidsansat videnskabeligt personale udenforskningsforpligtelse. De varetager ca. en fjerdedel af den samlede undervisning på univer-siteterne, dog er der stor variation mellem hovedområderne. I undervisningsåret 2010/2011var der ansat ca. 6.900 eksterne lektorer og undervisningsassistenter på universiteterne.Eksterne lektorers og undervisningsassistenters ansættelsesforhold er reguleret i en rækkeregelsæt, der bl.a. indeholder begrænsninger i forhold til ansættelsens længde og arbejds-omfanget. Rigsrevisionen er på baggrund af tidligere undersøgelser blevet bekendt med, atreglerne i flere tilfælde ikke efterleves, og at området er administrativt tungt.2. Eksterne lektorer og undervisningsassistenter er ansat til at varetage undervisningsopga-ver i tidsbegrænsede stillinger på universiteterne. Eksterne lektorer og undervisningsassi-stenter er særlige stillingskategorier, som universiteterne kan anvende, hvor der ikke er be-hov for forskningsbaseret undervisning. De anvendes dels for at inddrage viden fra fagenespraksisfelter, dels for at give universiteterne en større fleksibilitet i forhold til at få varetagetundervisningsopgaver og imødekomme udsving i antallet af studenter på et givent fag.3. Undersøgelsen vedrører Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet forForskning, Innovation og Videregående Uddannelser (herefter Uddannelsesministeriet) oguniversiteterne.Finansministeriet er den primære regeludsteder på området. Ministeriet fastsætter løn- ogansættelsesvilkår for undervisningsassistenter efter drøftelser med Centralorganisationer-nes Fællesudvalg og aftaler løn- og ansættelsesvilkår for eksterne lektorer med Akademi-kernes Centralorganisation.Folketinget har vedtaget loven om tidsbegrænset ansættelse, der er fremsat af beskæftigel-sesministeren.Uddannelsesministeriet har pligt til at føre tilsyn med universiteterne. Tilsynsforpligtelsen erdelegeret til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering.Universiteterne er ansættelsesmyndighed for eksterne lektorer og undervisningsassistenterog varetager den løbende forvaltning af ansættelsesforholdet.

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONDet er Rigsrevisionens vurdering, at eksterne lektorers og undervisningsassi-stenters ansættelsesforhold ikke forvaltes helt tilfredsstillende.Universiteterne har i flere tilfælde ikke efterlevet reglerne for eksterne lektorersog undervisningsassistenters ansættelse og arbejdsomfang.Rigsrevisionen anbefaler derfor, at Styrelsen for Universiteter og Internationa-lisering følger op på universiteternes forvaltning af området.Muligheden for at ansætte eksterne lektorer og undervisningsassistenter giveruniversiteterne fleksibilitet i planlægningen af undervisningen.Reglerne om minimums- og maksimumstimer skaber dog ekstra administrationpå universiteterne i forbindelse med anvendelsen af eksterne lektorer og under-visningsassistenter.Rigsrevisionen anbefaler derfor, at Finansministeriet, når ministeriet indgåroverenskomster, arbejder på at sikre, at reglerne understøtter en effektiv for-valtning af eksterne lektorers og undervisningsassistenters ansættelsesfor-hold.

Hovedkonklusionen er baseret på følgende delkonklusioner:Efterlever universiteterne de gældende regler for eksterne lektorers og undervisnings-assistenters ansættelse og arbejdsomfang?Universiteterne fornyer i flere tilfælde eksterne lektorers og undervisningsassistentersansættelsesforhold mere end 2 gange. Universiteterne – bortset fra ét – har etablereten praksis med at ansætte eksterne lektorer eller undervisningsassistenter i sammestilling, hvis de har holdt pause i 1 semester efter 3. tidsbegrænsede ansættelse. Det-te er ikke i overensstemmelse med loven om tidsbegrænset ansættelse, da der i alletilfælde skal foretages en konkret vurdering.Universiteterne overholder generelt ikke bestemmelserne om, at eksterne lektorer harkrav på betaling for min. 100 timer årligt, og at den forhandlingsberettigede organisa-tion skal orienteres, når en ekstern lektor arbejder mere end 500 timer årligt.Universiteterne har i flere tilfælde overtrådt bestemmelserne om, at eksterne lektorerog undervisningsassistenter ikke må arbejde mere end 780 timer årligt.Der er generelt etableret en klar opgave- og ansvarsfordeling mellem de relevante en-heder på universiteterne i forhold til forvaltningen af eksterne lektorers og undervis-ningsassistenters ansættelsesforhold.Universiteterne har dog ikke på alle områder etableret interne kontroller, der under-støtter, at reglerne for eksterne lektorer og undervisningsassistenter overholdes.Understøtter reglerne for eksterne lektorers og undervisningsassistenters ansættel-sesforhold en effektiv forvaltning?De bestemmelser, der regulerer eksterne lektorers og undervisningsassistenters an-sættelsesforhold – herunder bestemmelser om arbejdsomfang og aflønning – er ge-nerelt klare og entydige.Reglerne om minimums- og maksimumstimer indebærer væsentlige administrations-omkostninger. Dette skyldes bl.a., at universiteterne både i planlægningen af under-visningen og løbende i undervisningsåret skal tage højde for disse regler.Reglerne om maksimumstimer skal ifølge Uddannelsesministeriet medvirke til at si-kre, at der udbydes forskningsbaseret undervisning af ansatte i videnskabelige hoved-stillinger på universiteterne. Reglerne er imidlertid ikke et effektivt redskab til at sikredette.

5. Denne beretning handler om forvaltningen af eksterne lektorers og undervisningsassi-stenters ansættelsesforhold.Eksterne lektorer og undervisningsassistenter er ansat i tidsbegrænsede stillinger på uni-versiteterne, hvor de varetager undervisningsopgaver. De anvendes dels for at inddrage vi-den fra fagenes praksisfelter, dels for at give universiteterne en større fleksibilitet i forhold tilat få varetaget undervisningsopgaver og imødekomme udsving i antallet af studenter på etgivent fag.Stillingerne som ekstern lektor og undervisningsassistent er ikke en del af hovedstillingernepå universiteterne, som adjunkt, lektor og professor er. Hovedstillingerne er karakteriseretved at omfatte både forskning og forskningsbaseret undervisning. Hovedindholdet i stillingensom ekstern lektor og undervisningsassistent fremgår af boks 1.

BOKS 1. HOVEDINDHOLDET I STILLINGEN SOM EKSTERN LEKTOR OG UNDERVISNINGS-ASSISTENTHovedindholdet i stillingen som ekstern lektor er at give forelæsninger og anden selvstændig un-dervisning på højt niveau, at udarbejde og rette opgaver til undervisning og skriftlige eksaminer samtat eksaminere. Kvalifikationskravet er kandidatniveau og yderligere kvalifikationer på højt niveau, fxsærlige specialer eller praksiserfaring opnået gennem ansættelse inden for fagets praksisområde.De eksterne lektorer vil typisk have en vis erhvervserfaring ud over deres akademiske kvalifikatio-ner. De har typisk sideløbende med deres ansættelse som ekstern lektor et hovederhverv i relationtil det fag, de ansættes til at undervise i. Formålet med stillingen er at give universiteterne mulighedfor at ansætte undervisere med relevant praksiserfaring eller særlige kvalifikationer på højt niveau.Hovedindholdet i stillingen som undervisningsassistent er selvstændigt at varetage undervisnings-opgaver – normalt af elementær karakter – eller undervisning, der supplerer undervisning, som vare-tages på adjunkt-, lektor- eller professorniveau. Undervisningsassistenten skal have særlig tilladelse tilat fungere som eksaminator. Kvalifikationskravet er kandidatniveau.

Det fremgår af tabel 2, at der i alt var ansat 6.897 eksterne lektorer og undervisningsassi-stenter i undervisningsåret 2010/2011. De eksterne lektorer blev i gennemsnit aflønnet for213 timer, mens undervisningsassistenterne i gennemsnit blev aflønnet for 127 timer. Derer stor variation i, hvor mange timer universiteterne anvender deres eksterne lektorer og un-dervisningsassistenter. På Copenhagen Business School blev de eksterne lektorer i gen-nemsnit anvendt 374 timer om året, mens de på Aarhus Universitet i gennemsnit blev an-vendt 132 timer om året. Undervisningsassistenterne på Roskilde Universitet blev i gennem-snit anvendt 303 timer årligt, mens IT-Universitetet kun i gennemsnit anvendte undervis-ningsassistenter 38 timer årligt.Regelgrundlaget10. Eksterne lektorers og undervisningsassistenters ansættelsesforhold og aflønning er re-guleret i en række forskellige regelsæt, jf. boks 3.

BOKS 3. REGELGRUNDLAG”Cirkulære om timelønnet undervisning samt cirkulære om censorvederlag” (Perst. nr. 004-01) af 2001(herefter timelønscirkulæret) er fastsat af Finansministeriet efter drøftelser med Centralorganisatio-nernes Fællesudvalg.”Cirkulære om aftale om eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Undervisningsministeriet”(Perst. nr. 006-01) af 2001 (herefter aftale om eksterne lektorer), indeholder en aftale om eksterne lek-torers løn og ansættelsesforhold, der er indgået mellem Finansministeriet og Akademikernes Cen-tralorganisation.”Cirkulære om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter” (Perst. nr. 055-07) af2007 (herefter stillingsstrukturen) er en aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Central-organisation.”Notat om stillingsstruktur 2007 for videnskabeligt personale ved universiteterne” (herefter notat omstillingsstruktur) er optrykt i stillingsstrukturen. Notatet er fastsat af Uddannelsesministeriet efter drøf-telser med Akademikernes Centralorganisation.”Lovbekendtgørelse nr. 370 af 28. maj 2003 om tidsbegrænset ansættelse” (herefter lov om tidsbe-grænset ansættelse) er vedtaget af Folketinget som gennemførelse af direktiv 1999/70 om ramme-aftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse. Lovforslaget er fremsat af beskæftigelsesministeren.Der er sket en ændring af loven i 2008, der ikke har betydning for undersøgelsen.

Ved Københavns Universitet har undersøgelsen kun omfattet Det Juridiske Fakultet og DetHumanistiske Fakultet, der begge er organiseret med egen personaleafdeling.Aarhus Universitet, IT-Universitetet og Roskilde Universitet indgår ikke i undersøgelsen. Aar-hus Universitet er fravalgt, fordi det har gennemgået en større organisationsændring, mensIT-Universitetet og Roskilde Universitet er fravalgt, fordi de anvender færrest eksterne lekto-rer og undervisningsassistenter.I alt omfatter undersøgelsen ca. halvdelen af alle ansatte eksterne lektorer og undervisnings-assistenter på universiteterne i undervisningsåret 2010/2011.Metode14. Undersøgelsen bygger på en juridisk-kritisk gennemgang af reglerne og interviews medBeskæftigelsesministeriet, Moderniseringsstyrelsen, Styrelsen for Universiteter og Internatio-nalisering og de udvalgte universiteter om tolkning og administration af reglerne.Rigsrevisionen har gennemgået korrespondancen mellem universiteterne og Styrelsen forUniversiteter og Internationalisering fra 2001 til undersøgelsens afslutning. Derudover harRigsrevisionen besøgt universiteterne og afholdt interviews med det tekniske og administra-tive personale samt foretaget dokumentgennemgang for at undersøge, om universiteternehar etableret forretningsgange med en klar opgave- og ansvarsfordeling mellem de relevan-te enheder og interne kontroller, der understøtter regeloverholdelse.15. Undersøgelsen bygger desuden på en stikprøvevis gennemgang af personalesager oganalyser af data fra Statens Lønsystem for alle eksterne lektorer og undervisningsassisten-ter på de udvalgte universiteter, jf. boks 4.

BOKS 4. STIKPRØVERDer er udtaget 3 forskellige stikprøver, der omfatter knap 300 personalesager.Personalesager på 10 tilfældigt udvalgte eksterne lektorer og 10 undervisningsassistenter fra hvert afuniversiteterne (i alt 120 sager) blev kontrolleret for den udbetalte løn, medarbejderens formelle kva-lifikationer og ansættelsesperioden.Personalesager på 10 eksterne lektorer og 10 undervisningsassistenter fra hvert af universiteterne,der som minimum havde været ansat siden juni 2003 (i alt 120 sager) blev gennemgået for at kon-trollere antal fornyelser i tidsbegrænsede stillinger. I de tilfælde, hvor der ikke var nok medarbejdere,der opfyldte denne betingelse, blev dem med længst anciennitet udvalgt.Personalesager på de 10 eksterne lektorer fra hvert af universiteterne, der havde fået mest udbe-talt i løn i undervisningsåret 2010/2011 og min. for 500 timer (i alt knap 60 sager), blev gennemgåetfor at se, om bestemmelsen i aftalen om eksterne lektorer om, at den faglige organisation skal ori-enteres ved mere end 500 arbejdstimer årligt, blev overholdt. I de tilfælde, hvor der ikke var nok med-arbejdere, der opfyldte denne betingelse, blev der udvalgt færre.Alle lønudbetalinger til eksterne lektorer, der har været ansat i hele undervisningsåret 2010/2011, eranalyseret for at undersøge, om reglen om aflønning for min. 100 arbejdstimer overholdes.Alle lønudbetalinger til eksterne lektorer og undervisningsassistenter i undervisningsåret 2010/2011er analyseret for at undersøge, om reglen om aflønning for maks. 780 arbejdstimer årligt overholdes.

Universiteterne fornyer i flere tilfælde eksterne lektorers og undervisningsassistentersansættelsesforhold mere end 2 gange. Universiteterne – bortset fra ét – har etablereten praksis med at ansætte eksterne lektorer eller undervisningsassistenter i sammestilling, hvis de har holdt pause i 1 semester efter 3. tidsbegrænsede ansættelse. Det-te er ikke i overensstemmelse med loven om tidsbegrænset ansættelse, da der i alletilfælde skal foretages en konkret vurdering.Universiteterne overholder generelt ikke bestemmelserne om, at eksterne lektorer harkrav på betaling for min. 100 timer årligt, og at den forhandlingsberettigede organisa-tion skal orienteres, når en ekstern lektor arbejder mere end 500 timer årligt.Universiteterne har i flere tilfælde overtrådt bestemmelserne om, at eksterne lektorerog undervisningsassistenter ikke må arbejde mere end 780 timer årligt.Der er generelt etableret en klar opgave- og ansvarsfordeling mellem de relevante en-heder på universiteterne i forhold til forvaltningen af eksterne lektorers og undervis-ningsassistenters ansættelsesforhold.Universiteterne har dog ikke på alle områder etableret interne kontroller, der under-støtter, at reglerne for eksterne lektorer og undervisningsassistenter overholdes.

A. Efterlevelse af reglerne om arbejdsomfang for eksterne lektorer og undervis-ningsassistenter19. Rigsrevisionens undersøgelse af, om universiteterne efterlever reglerne om arbejdsom-fang for eksterne lektorer og undervisningsassistenter, har vist følgende:Universiteterne udbetaler i de fleste tilfælde ikke løn for 100 timer til eksterne lektorer,der har arbejdet mindre end 100 timer. Universiteterne har i 129 tilfælde i undervisnings-året 2010/2011 udbetalt løn for mindre end 100 timer til eksterne lektorer, der har væretansat hele undervisningsåret.Universiteterne – bortset fra ét – har i undervisningsåret 2010/2011 ikke haft en praksismed at orientere den forhandlingsberettigede organisation, når en ekstern lektor arbej-dede mere end 500 timer.

BOKS 5. REGLER FOR ARBEJDSOMFANGIfølge aftalen om eksterne lektorer har eksterne lektorer krav på betaling for min. 100 arbejdstimerårligt. Reglen betyder, at hvis en ekstern lektor har haft mindre end 100 arbejdstimer på et undervis-ningsår, er universitetet forpligtet til at udbetale løn op til 100 timer.Finansministeriet har oplyst, at det ikke er muligt at indgå aftaler mellem universitetet og den eksternelektor om at fravige dette krav.Det fremgår videre af aftalen, at det samlede årlige timetal for eksterne lektorer ikke må overstige 500arbejdstimer. Der gives dog mulighed for, hvis det af hensyn til undervisningens tilrettelæggelse el-ler gennemførelse er nødvendigt, at timetallet kan udgøre op til 780 timer årligt. I tilfælde af, at de 500timer overskrides, skal universitetet orientere den forhandlingsberettigede organisation herom. Ori-enteringen skal indeholde en begrundelse.Det fremgår af timelønscirkulæret, at det samlede årlige timetal for undervisningsassistenter ikke måoverstige 780 arbejdstimer.

100-timers reglen21. Analyser af data fra Statens Lønsystem viser, at universiteterne i 129 tilfælde i undervis-ningsåret 2010/2011 har udbetalt løn for mindre end 100 timer til eksterne lektorer, der harværet ansat hele undervisningsåret. Heraf har Københavns Universitets juridiske fakultet i 74tilfælde ikke udbetalt løn for min. 100 timer til sine eksterne lektorer.Rigsrevisionens undersøgelse viser, at det er en regel, som universiteterne generelt ikke harfokus på.Der er kun i enkelte tilfælde foretaget en efterregulering i lønnen, hvor der udbetales løn forde resterende timer op til 100 timer.500-timers reglen22. Københavns Universitets humanistiske fakultet, Syddansk Universitet, CopenhagenBusiness School, Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet har i undervisnings-året 2010/2011 kun i enkelte tilfælde orienteret den forhandlingsberettigede organisation,når en ekstern lektor har arbejdet mere end 500 timer.Analyser af data fra Statens Lønsystem viser, at der samlet set har været ca. 250 eksternelektorer på universiteterne, der i undervisningsåret 2010/2011 har arbejdet mere end 500timer.Københavns Universitets juridiske fakultet oplyser, at den faglige organisation altid oriente-res, når en ekstern lektor har mere end 500 arbejdstimer på et år. Der har i undervisnings-året 2010/2011, som Rigsrevisionens undersøgelse omfatter, ikke været eksterne lektorermed mere end 500 arbejdstimer på fakultetet.

780-timers reglen23. På universiteterne er der i alt fundet 74 tilfælde, hvor de eksterne lektorer har fået ud-betalt løn for mere end 780 timer i undervisningsåret 2010/2011.Copenhagen Business School har gennemgået de eksterne lektorers arbejdstimer i forbin-delse med en generel opstramning af administrationen på området. Gennemgangen viste,at der i undervisningsåret 2010/2011 er udbetalt løn for mere end 780 timer til 58 eksternelektorer. Copenhagen Business School anfører som en årsag til de mange overskridelser, atder har været en forholdsmæssig stor vækst i antallet af studerende, og at dette især på nog-le fag har nødvendiggjort en øget anvendelse af eksterne lektorer. Fra undervisningsåret2011/2012 er der iværksat tiltag, så fremtidig fejladministration kan undgås. CopenhagenBusiness School har oplyst, at det på kort sigt vil være vanskeligt helt at undgå overskridel-ser af timeloftet, da det vil medføre, at visse fag ikke kan udbydes.24. I undervisningsåret 2010/2011 har universiteterne i 15 tilfælde udbetalt løn for mere end780 timer til deres undervisningsassistenter.Lønudbetaling25. Rigsrevisionens gennemgang af de 120 sager for eksterne lektorer og undervisningsas-sistenter viser, at der foreligger dokumentation for den udbetalte løn. Gennemgangen viserdesuden, at der er overensstemmelse mellem de erlagte timer og den udbetalte løn.Flere samtidige ansættelser26. Rigsrevisionen har gennemgået ansættelserne for alle eksterne lektorer og undervis-ningsassistenter, der har haft mere end én stilling på samme universitet, for at undersøge,om universiteterne overholder reglerne for flere samtidige ansættelser, jf. boks 6, som be-skriver reglerne for flere samtidige ansættelser.

B. Efterlevelse af reglerne om tidsbegrænsede ansættelser for eksterne lektorerog undervisningsassistenter27. Rigsrevisionens undersøgelse af, om universiteterne efterlever reglerne i loven om tids-begrænset ansættelse i forhold til eksterne lektorer og undervisningsassistenter, har vist føl-gende:På universiteterne – bortset fra ét – har der været etableret en praksis med at ansætteeksterne lektorer eller undervisningsassistenter i samme stilling, hvis blot de har holdt 1semesters pause efter 3. tidsbegrænsede ansættelse.Den stikprøvevise gennemgang viste, at eksterne lektorer i 22 ud af 53 tilfælde (42 %)blev ansat i samme stilling i forlængelse af den 3. tidsbegrænsede ansættelse.Den stikprøvevise gennemgang viste, at undervisningsassistenter i 9 ud af 46 tilfælde(20 %) blev ansat i samme stilling i forlængelse af den 3. tidsbegrænsede ansættelse.

BOKS 7. LOV OM TIDSBEGRÆNSET ANSÆTTELSEEksterne lektorer og undervisningsassistenter er ansat i tidsbegrænsede stillinger og er dermed om-fattet af loven om tidsbegrænset ansættelse. Loven om tidsbegrænset ansættelse gælder for helearbejdsmarkedet.Hovedreglen i lovens § 5 er, at tidsbegrænsede ansættelser kun kan fornyes, hvis fornyelsen er be-grundet i objektive forhold.En undtagelse fra hovedreglen er lovens § 5, stk. 2. Her undtages ansatte, der er beskæftiget medundervisnings- og forskningsvirksomhed ved statslige institutioner og selvejende institutioner, der over-vejende er finansieret af tilskud fra staten.Deres ansættelser må kun forlænges 2 gange, hvilket vil sige, at eksterne lektorer og undervisningsas-sistenter maksimalt må ansættes 3 gange i træk i samme tidsbegrænsede stilling.Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har oplyst, at følgen-de forhold skal overvejes ved en ny ansættelse efter udløbet af den 3. ansættelsesperiode:indholdet i den nye ansættelsetidsforløbet mellem de 2 ansættelserom ansættelsen – på trods af sit nye indhold og/eller tidsforløbet mellem de 2 ansættelser – kanbetragtes som et forsøg på at omgå reglerne.Derudover har Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Universiteter og Internationalisering op-lyst, at der i alle tilfælde skal foretages en konkret vurdering, hvilket betyder, at det ikke er i overens-stemmelse med reglerne at operere med en praksis om, at det er tilstrækkeligt med fx 1 semesterspause efter udløbet af den 3. tidsbegrænsede ansættelsesperiode for derefter at blive ansat i sam-me stilling.

Copenhagen Business School har i efteråret 2011 stoppet denne praksis efter en drøftelsemed Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Danmarks Tekniske Universitet harikke etableret denne praksis.30. Gennemgangen af 53 personalesager på eksterne lektorer med lang anciennitet viste, atalle de undersøgte universiteter havde foretaget nye tidsbegrænsede ansættelser af ekster-ne lektorer efter udløbet af den 3. ansættelsesperiode.I 22 af de undersøgte sager var genansættelserne sket i strid med reglerne. Heraf var der i8 tilfælde sket en 4. ansættelse i samme stilling efter 1 semesters pause. I 14 tilfælde var dersket en 4. ansættelse i umiddelbar forlængelse af den 3. tidsbegrænsede ansættelse.31. Gennemgangen af 46 personalesager på undervisningsassistenter med lang ancienni-tet viste, at Aalborg Universitet, Copenhagen Business School og Københavns Universiteti alt havde 9 genansættelser i strid med reglerne.Heraf var der i 4 tilfælde sket en 4. ansættelse i samme stilling efter 1 semesters pause. I 5tilfælde var der sket en 4. ansættelse i umiddelbar forlængelse af den 3. tidsbegrænsede an-sættelse.32. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at universiteterne i over halvdelen af de tilfælde,hvor der er sket for mange genansættelser, ikke har fulgt deres interne praksis med 1 se-mesters pause, men har genansat i umiddelbar forlængelse af den 3. tidsbegrænsede an-sættelse.

C. Universiteternes organisering af forvaltningen af eksterne lektorers og under-visningsassistenters ansættelsesforhold33. Rigsrevisionens undersøgelse af universiteternes organisering af forvaltningen af ekster-ne lektorers og undervisningsassistenters ansættelsesforhold har vist følgende:Der er generelt etableret en klar opgave- og ansvarsfordeling mellem de relevante enhe-der på universiteterne i forhold til administrationen af eksterne lektorers og undervisnings-assistenters ansættelsesforhold. Det er med til at skabe klarhed over, hvem der har an-svaret for de forskellige elementer i forvaltningen af eksterne lektorers og undervisnings-assistenters ansættelsesforhold.Universiteterne har ikke på alle områder etableret interne kontroller, der understøtter, atreglerne for eksterne lektorers og undervisningsassistenters ansættelse og arbejdsom-fang overholdes. Manglende kontrolprocedurer gør sig særligt gældende i forhold til reg-lerne om minimumsbetaling af eksterne lektorer og orientering af den forhandlingsberet-tigede organisation og i forhold til undervisningsassistenters arbejdsomfang.

BOKS 8. ORGANISERINGUniversiteterne har organiseret forvaltningen af eksterne lektorer og undervisningsassistenter, sånogle opgaver varetages decentralt på det enkelte institut eller studie, mens andre opgaver vareta-ges af en central personaleenhed.På Københavns Universitet er administrationen delt mellem en central personaleenhed, der dækkerhele universitetet, en personaleenhed på hvert fakultet samt mindre personaleenheder på de enkel-te institutter eller studier. Den centrale personaleenhed udarbejder generelle vejledninger og skabe-loner, men indgår ikke i den løbende forvaltning af eksterne lektorers og undervisningsassistentersansættelsesforhold. Således svarer fakultetsniveauet på Københavns Universitet – i forhold til op-gavevaretagelsen – i høj grad til det centrale niveau på de øvrige universiteter, der indgår i under-søgelsen.På Aalborg Universitet, Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet og SyddanskUniversitet varetages de fleste personaleadministrative opgaver af en central personaleenhed – herun-der udfærdigelse af ansættelseskontrakt, timeindplacering, journalisering mv.På Københavns Universitets juridiske fakultet varetages disse opgaver af personaleenheden på fa-kultetet, mens de på Københavns Universitets humanistiske fakultet varetages af de enkelte insti-tutter.På nogle af universiteterne foretages selve rekrutteringen på institutniveau eller fakultetsniveau, mensrekrutteringen på andre universiteter er delegeret til enkelte studier eller fag. Herfra meldes der indtil den centrale personaleenhed med ønske om ansættelse af en ekstern lektor eller undervisnings-assistent, hvorefter personaleenheden varetager den videre proces.Universiteterne er organiseret med én central lønenhed, der indtaster løn i Statens Lønsystem. Løn-enheden er de fleste steder organisatorisk tæt forbundet med den centrale personaleenhed. Største-delen af lønordrerne går via den centrale personaleenhed til lønenheden. I forbindelse med aflønningaf undervisningsassistenter går lønordrer dog oftest direkte fra de decentrale enheder til lønenheden.

35. På universiteterne er der etableret procedurer, der skal sikre kontrol med, hvor mangetidsbegrænsede ansættelser den enkelte medarbejder har haft. Kontrollen er baseret på engennemgang af den pågældende medarbejders personalesag og ansættelsesforhold. Kon-trollen gennemføres i forbindelse med fornyelser af tidsbegrænsede ansættelser og vareta-ges i de fleste tilfælde af den centrale personaleenhed.Til trods for, at universiteterne har etableret denne kontrol, har alle universiteter foretagetgenansættelser i strid med loven om tidsbegrænset ansættelse. Det kan dels skyldes, at uni-versiteterne ikke i alle tilfælde har fulgt deres egne forretningsgange, dels at universiteterneikke har været klar over, at deres praksis har været i uoverensstemmelse med reglerne.36. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der på de fleste universiteter ikke er etablereten fyldestgørende kontrol af, om eksterne lektorer aflønnes for min. 100 arbejdstimer årligt.På Aalborg Universitet og på Københavns Universitets juridiske fakultet foretages der ingenkontrol af, om reglen overholdes. På Københavns Universitets humanistiske fakultet og påde øvrige universiteter er det op til det enkelte institut eller studie at sikre, at den eksternelektor aflønnes for min. 100 arbejdstimer årligt.

37. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der kun på Københavns Universitets juridiskefakultet er etableret en arbejdsgang, der sikrer, at universitetet orienterer den forhandlings-berettigede organisation, når en ekstern lektor forventes at arbejde mere end 500 timer pået år. På de øvrige universiteter har reglen været ignoreret i undersøgelsesperioden, hvor-for der ikke er etableret kontrolprocedurer og kun i enkelte tilfælde er sket en orientering.38. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at alle universiteter har etableret kontrolproce-durer, der skal sikre, at det samlede timetal for eksterne lektorer ikke overstiger 780 arbejds-timer årligt. Kontrollerne er organiseret forskelligt på universiteterne.På Aalborg Universitet og Syddansk Universitet kontrolleres timetallet af den centrale perso-naleenhed.På Københavns Universitets juridiske fakultet foretages kontrollen af fakultetets personale-enhed, og det er således muligt at kontrollere det samlede antal timer på tværs af de forskel-lige juridiske fag, men det er ikke muligt at kontrollere, om de eksterne lektorer underviserandre steder på Københavns Universitet.På Københavns Universitets humanistiske fakultet, Danmarks Tekniske Universitet og Co-penhagen Business School foretages kontrollen af timeloftet for eksterne lektorer på de en-kelte institutter. Her er det således muligt at kontrollere det samlede antal timer på tværs afinstitutternes fag, men det er ikke muligt at kontrollere, om de eksterne lektorer underviser påandre institutter. På Copenhagen Business School er der i løbet af undersøgelsesperiodensket en centralisering af kontrollen, der giver den centrale personaleenhed mulighed for atholde styr på alle erlagte timer.39. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at flere universiteter ikke har etableret kontrolpro-cedurer, der skal sikre overholdelse af timeloftet for undervisningsassistenter. Der foretageshverken en sammentælling af timer på decentralt eller centralt niveau. De manglende kon-trolprocedurer skyldes primært, at universiteterne vurderer, at undervisningsassistenter kuni få tilfælde arbejder mere end 780 timer på et år.

A. Entydige og klare regler for eksterne lektorers og undervisningsassistentersansættelsesforhold41. Rigsrevisionens undersøgelse af, om reglerne for eksterne lektorers og undervisnings-assistenters ansættelsesforhold er klare og entydige, har vist følgende:Det er universiteternes opfattelse, at bestemmelser, der regulerer eksterne lektorers ogundervisningsassistenters ansættelsesforhold – herunder bestemmelser om arbejdsom-fang og aflønning – generelt er klare og entydige.Der er dog 2 væsentlige forhold, der ikke har været tilstrækkelig klarhed omkring. Styrel-sen for Universiteter og Internationalisering har givet universiteterne adgang til at fast-ansætte eksterne lektorer, uden at ansættelsesformen har været reguleret. Herudoverhar der været uklarhed om, hvordan reglerne i loven om tidsbegrænset ansættelse skaladministreres i praksis.

Mulighed for at fastansætte eksterne lektorer43. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at universiteterne i udbredt omfang fastansættereksterne lektorer.I notatet om stillingsstruktur fra 2007, der er udarbejdet af Uddannelsesministeriet, fremgårdet, at eksterne lektorer kan ansættes i tidsbegrænsede stillinger eller fastansættes, og Sty-relsen for Universiteter og Internationalisering har desuden i et brev fra 2010 orienteret uni-versiteterne om, at der på baggrund af notatet er mulighed for at fastansætte eksterne lekto-rer. Det er dog aftalen om eksterne lektorer fra 2001, der er aftalt mellem Finansministerietog Akademikernes Centralorganisation, som fastsætter rammerne for stillingen som eksternlektor. I aftalen er der ikke givet mulighed for at fastansætte eksterne lektorer.Fastansatte medarbejdere på universiteterne har typisk ret til pension og har længere op-sigelsesvarsler end eksterne lektorer. Da aftalen om eksterne lektorer ikke giver mulighedfor fastansættelse, er det uklart, om bestemmelserne, der regulerer eksterne lektorers an-sættelsesforhold, også gælder for fastansatte eksterne lektorer. Det er således uklart, hvadder gælder for fastansatte eksterne lektorers ansættelsesforhold, fx i forhold til, om de harkrav på pension, og hvilke opsigelsesvarsler der gælder.Uddannelsesministeriet har oplyst, at der i forbindelse med Styrelsen for Universiteter og In-ternationaliserings revision af notatet om stillingsstruktur i 2007 har været drøftelser medAkademikernes Centralorganisation om indholdet. Ifølge ministeriet har Akademikernes Cen-tralorganisation anerkendt, at eksterne lektorer kan ansættes varigt, men det har ikke væretmuligt at dokumentere dette.Finansministeriet har oplyst, at ministeriet siden 2007 har forsøgt at få en aftale om ansættel-sesvilkårene for de eksterne lektorer på plads. Der er i maj 2012 indgået en ny aftale om ek-sterne lektorer mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation, der givermulighed for fastansættelse af eksterne lektorer.Rigsrevisionen finder det ikke helt tilfredsstillende, at der i perioden 2007-2012 har væretuklarhed om ansættelsesvilkårene for fastansatte eksterne lektorer. Rigsrevisionen finder dettilfredsstillende, at der med den nye aftale er skabt klarhed vedrørende pension og opsigel-sesvarsler.Tidsbegrænsede ansættelser44. Eksterne lektorer og undervisningsassistenter er ansat i tidsbegrænsede stillinger og erdermed omfattet af loven om tidsbegrænset ansættelse.Der har fra ikrafttrædelsen af loven om tidsbegrænset ansættelse været behov for en afkla-ring af, hvornår der er tale om henholdsvis fornyelse af et ansættelsesforhold eller et nyt an-sættelsesforhold. Beskæftigelsesministeriet har i 2003 i et brev til Uddannelsesministeriet,der efterfølgende blev sendt til universiteterne, redegjort for, hvornår der er tale om henholds-vis fornyelse af et ansættelsesforhold eller et nyt ansættelsesforhold. Det fremgår bl.a., at derskal foretages en konkret vurdering af det enkelte ansættelsesforhold i forhold til, om der eren sådan tidsmæssig sammenhæng, at der er tale om en fornyelse frem for 2 selvstændigeansættelsesforhold.Uddannelsesministeriet har oplyst, at Styrelsen for Universiteter og Internationalisering harvejledt universiteterne om, at der skal foretages en konkret vurdering ved hver ansættelse,når universiteterne har rettet henvendelse herom. Finansministeriet har oplyst, at ministeriethar fremhævet problemstillingerne i forhold til loven om tidsbegrænset ansættelse over foruniversiteter, bl.a. ved oplæg på seminarer o.l.

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har i brev af 13. januar 2012 til HR-chefer-ne på alle universiteter indskærpet reglerne om fornyelse af tidsbegrænsede ansættelser.Det understreges, at der hver gang skal foretages en konkret vurdering af den enkelte situa-tion.Rigsrevisionen kan konstatere, at det til trods for ministeriernes vejledning har været uklartfor universiteterne, hvordan reglerne i loven om tidsbegrænset ansættelse skal administre-res i praksis.Ministeriernes rolle45. Finansministeriet er ansvarlig for timelønscirkulæret og for aftalen om eksterne lektorer.Timelønscirkulæret er ensidigt fastsat af Finansministeriet efter drøftelse med Centralorga-nisationernes Fællesudvalg, mens aftalen om eksterne lektorer er indgået mellem Finansmi-nisteriet og Akademikernes Centralorganisation. Begge cirkulærer er fra januar 2001 og de-finerer rammerne for stillingerne som henholdsvis ekstern lektor og undervisningsassistent– herunder løn og arbejdsomfang.Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Finansministeriet ikke har fulgt op på, om reglerneunderstøtter en effektiv forvaltning af eksterne lektorers og undervisningsassistenters ansæt-telsesforhold.Finansministeriet har oplyst, at ministeriet i forbindelse med overenskomstforhandlingerneindhenter krav gennem Uddannelsesministeriet fra bl.a. universiteterne, hvor universiteternehar mulighed for at pege på eventuelle uhensigtsmæssigheder i Finansministeriets regelsæt.Rigsrevisionen kan dog konstatere, at aftalen om eksterne lektorer ikke er blevet ændret i pe-rioden januar 2001 - maj 2012.Rigsrevisionen finder, at Finansministeriet – som ansvarlig for timelønscirkulæret og aftalenom eksterne lektorer – bør følge op på, om reglerne fungerer efter hensigten.Universiteterne er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning under tilsyn afuddannelsesministeren. Denne tilsynsforpligtelse er delegeret til Styrelsen for Universiteterog Internationalisering, som dermed har til opgave at påpege, når universiteterne ikke over-holder gældende regler.Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har ikke fulgt op på universiteternes forvalt-ning af loven om tidsbegrænset ansættelse og har således ikke reageret på, at universiteter-ne – bortset fra ét – har haft en praksis, som ikke er i overensstemmelse med reglerne.Arbejdsfordelingen mellem Finansministeriet og Uddannelsesministeriet medfører, at det erStyrelsen for Universiteter og Internationalisering, der har kontakten med universiteterne.Hvis universiteterne har spørgsmål til fortolkning af reglerne, skal de henvende sig til Styrel-sen for Universiteter og Internationalisering. Styrelsen kan gå videre til Moderniseringssty-relsen under Finansministeriet, hvis der er behov for dette.

Faste forberedelsesnormer47. Forberedelse udgør en væsentlig del af tiden for eksterne lektorer og undervisningsassi-stenter. De centralt fastsatte normer gør, at henholdsvis eksterne lektorer og undervisnings-assistenter får den samme tid til forberedelse af en undervisningstime på de forskellige uni-versiteter. De centralt fastsatte normer tager ikke hensyn til, hvor meget erfaring den enkel-te underviser har, hvordan holdet af studerende er sammensat, eller hvor mange hold deneksterne lektor eller undervisningsassistent underviser i det samme fag.De centralt fastsatte normer er en begrænsning af ledelsesrummet og kan virke hæmmen-de for fleksibiliteten i anvendelse af eksterne lektorer og undervisningsassistenter. Fx er detikke muligt for universiteterne at lade en ekstern lektor undervise 2 hold i det samme fag påsamme niveau, uden at der skal gives samme forberedelsestid på begge hold.De centralt fastsatte normer for undervisning kan ligeledes være særligt gunstige for erfarneundervisere, der har undervist i det samme fag gennem en årrække, eller for undervisere,der underviser flere hold i det samme fag på samme niveau, mens normerne ikke nødven-digvis afspejler den tid, der bruges på forberedelse for mindre erfarne undervisere.Rigsrevisionen kan konstatere, at der på universiteterne er udbredt enighed om, at de cen-tralt fastsatte normer for undervisning er fornuftige, selv om de ikke altid passer med den fak-tiske tidsanvendelse.Universiteterne mener, at det vil give øget administration, hvis der lokalt skal aftales individu-elle forberedelsesnormer.100-timers reglen48. Eksterne lektorer har krav på betaling for min. 100 arbejdstimer årligt, også selv om ti-merne ikke er afholdt. En sikring af udbetaling for min. 100 timer indebærer øget administra-tion, da der skal anvendes flere resurser i planlægningen af undervisningen, samtidig medat der løbende skal følges op på, om der er tildelt et tilstrækkeligt antal timer.Universiteterne har i undervisningsåret 2010/2011 i flere tilfælde ikke udbetalt løn for min.100 timer til deres eksterne lektorer. Københavns Universitets juridiske fakultet angiver føl-gende mulige forklaringer på, at det for deres vedkommende forholder sig sådan:Flere eksterne lektorer delte undervisningen i ét kursusfag.En ekstern lektor underviste i et kursusfag, som kun blev udbudt i enten foråret eller ef-teråret.En ekstern lektor varetog ikke undervisningen, da faget ikke blev oprettet på grund af forfå tilmeldte studenter.En ekstern lektor varetog ikke undervisningen, da faget ikke blev udbudt på grund af over-gang fra én studieordning til en anden.En ekstern lektors sygemelding eller orlov.

BOKS 9. 100-TIMERS REGLENKøbenhavns Universitets juridiske fakultet har oplyst, at næsten alle fakultetets eksterne lektorer harhovedbeskæftigelse uden for universitetet.Fakultetets eksterne lektorer varetager ofte undervisning på meget specialiserede fagområder, hvorderes kompetencer fra hovedbeskæftigelsen udnyttes.Hvis en ekstern lektor i et undervisningsår ikke står til at opfylde kravet om min. 100 timer, vil det ilangt størstedelen af tilfældene ikke være i den eksterne lektors interesse, at fakultetet finder yder-ligere arbejdsopgaver for at sikre, at minimumstimetallet opfyldes.Det er således fakultetets vurdering, at 100-timers reglen ikke tager hensyn til fakultetets bestandaf eksterne lektorer, og at et krav om opfyldelse af de 100 timer med stor sandsynlighed vil gøre detvanskeligt at fastholde og rekruttere dygtige eksterne lektorer, der ofte har en arbejdstung og tidskræ-vende hovedbeskæftigelse.

Finansministeriet har ikke kunnet oplyse formålet med 100-timers reglen. Ifølge Finansmini-steriet er det en historisk bestemmelse.Det er således uklart, hvilket formål 100-timers reglen tjener, samtidig med at reglen pålæg-ger universiteterne ekstra omkostninger. Rigsrevisionen anbefaler derfor, at Finansministe-riet overvejer, om 100-timers reglen skal bibeholdes.Timelofterne49. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der er væsentlige administrative omkostnin-ger forbundet med en effektiv kontrol af regeloverholdelsen vedrørende maksimumstimer foreksterne lektorer og undervisningsassistenter. Dette skyldes flere forhold.Planlægningen og dermed indplaceringen af de eksterne lektorer foretages typisk på de en-kelte fag eller studier, der har viden om fremtidige opgaver. Der skal dog en central kontroltil for at sikre regeloverholdelsen, da de eksterne lektorer kan undervise flere forskellige ste-der på universitetet. Det kræver, at der er en løbende dialog mellem de decentrale niveauerog det centrale niveau for at sikre regeloverholdelsen.Det er nødvendigt for universiteterne at medtænke maksimumsbestemmelserne på hen-holdsvis 500 og 780 timer allerede i planlægningen, da reglerne vil være overtrådt, så snarttimerne er lagt. Det giver universiteterne en udfordring, da de skal være på forkant med ud-viklingen i antallet af udbudte fag, eksaminer, vejledningsopgaver mv. På samme tid skal desikre, at denne viden deles mellem de decentrale niveauer og det centrale niveau.Dertil kommer den tid, der skal bruges på udformning af begrundelser og orientering af denforhandlingsberettigede organisation, når en ekstern lektor arbejder mere end 500 timer.50. Det fremgår af timelønscirkulæret, at det samlede timetal for undervisningsassistenterikke må overskride 780 arbejdstimer årligt. Reglen giver universiteterne en opgave med at si-kre, at timeloftet på 780 timer overholdes. De administrative vanskeligheder ved at følge ti-metallet for undervisningsassistenter er de samme som for eksterne lektorer.

BOKS 10. TIMELOFTERCopenhagen Business School har oplyst, at de finder, at der er en modsætning mellem Folketingetsforventning om vækst i optagelsestal og flere undervisningstimer pr. studerende og de timelofter, dergælder for både undervisningsassistenter og eksterne lektorer.Copenhagen Business School har været nødt til at bruge en del administrative kræfter på løbendeat imødekomme undervisningsbehovet med de timer, der lovligt kan rekvireres hos deltidsansatte vi-denskabelige medarbejdere.Ofte forhindrer timelofterne et hensigtsmæssigt match mellem de studerendes behov for en vejlederog de relevante kompetencer i staben af eksterne lektorer og undervisningsassistenter. Det skyldes,at et betydeligt omfang af vejledningstimer først kan fordeles på et sent tidspunkt i semestret, når destuderende har valgt emner.

51. Timelofterne for eksterne lektorer og undervisningsassistenter skal ifølge Styrelsen forUniversiteter og Internationalisering medvirke til at sikre, at der udbydes forskningsbaseretundervisning af ansatte i videnskabelige hovedstillinger på universiteterne, ved at eksternelektorer og undervisningsassistenter, der ikke har forskningsforpligtelse, ikke underviser påfuld tid.Finansministeriet og Uddannelsesministeriet har oplyst, at de fastsatte timelofter desudenskal fungere som en form for afgrænsning, der markerer, at eksterne lektorer og undervis-ningsassistenter er særlige stillingskategorier.Timelofterne for eksterne lektorer og undervisningsassistenter kan dog ikke sikre, at der ud-bydes forskningsbasseret undervisning på universiteterne. Det skyldes bl.a., at der ikke erregler for, hvor mange eksterne undervisere universiteterne må benytte, hvorfor universite-terne blot kan sprede undervisningen ud på flere eksterne lektorer og undervisningsassisten-ter og dermed undgå timeloftet.Fx varetages størstedelen af undervisningen på Københavns Universitets juridiske fakultetaf eksterne lektorer og undervisningsassistenter, men her har Rigsrevisionen ikke fundet ek-sempler på, at eksterne lektorer eller undervisningsassistenter overskrider timelofterne.Derudover er der ikke noget, der forhindrer, at den samme eksterne lektor arbejder op til500/780 timer om året på flere forskellige universiteter.Universiteterne har til opgave at drive forskning og forskningsbaseret undervisning og at si-kre samspillet mellem disse aktiviteter. Akkrediteringsinstitutionen ACE Denmark foretagervurderinger af, om universitetsuddannelserne er forskningsbaserede.52. Rigsrevisionen finder det væsentligt, at universiteterne udbyder forskningsbaseret under-visning. Reglerne om timelofter er imidlertid ikke et effektivt redskab til at sikre dette. Sam-tidig påfører reglerne universiteterne væsentlige administrationsomkostninger. Rigsrevisio-nen anbefaler derfor, at Finansministeriet arbejder hen imod en mere fleksibel ordning.Rigsrevisionen, den 12. september 2012

En ekstern lektor har krav på betaling for min. 100 timer pr. undervisningsår.Det samlede årlige timetal for eksterne lektorer kan ikke overstige 500 timer årligt. Hvisdet af hensyn til undervisningens tilrettelæggelse eller gennemførelse er nødvendigt,kan timetallet dog udgøre op til 780 timer årligt. I så fald skal den forhandlingsberet-tigede organisation orienteres herom. Orienteringen skal indeholde en begrundelse.Det samlede årlige timetal for eksterne lektorer og undervisningsassistenter må ikkeoverstige 780 timer.Antallet af arbejdstimer inkl. tid til forberedelse.Cirkulærebestemte regler for forberedelsestid mv., som universiteterne ikke kan fra-vige.Ansatte ved universiteterne, der er på deltid og typisk uden forskningsforpligtelse.Deltidsansat ved universiteterne uden forskningsforpligtelse, der varetager undervis-ning og eksaminerer. Kvalifikationskravet er kandidatniveau og yderligere kvalifikati-oner på højt niveau.Faglig afdeling eller hovedområde på et universitet.Den tid, der er afsat til forberedelse af forelæsning eller hertil svarende undervisning.Decentral enhed på et universitet, der danner rammen om undervisning og forskning.Fysisk eller elektronisk sag, der indeholder dokumenter af relevans for et ansættelses-forhold.Anvendes til at beregne og anvise løn til langt den overvejende del af de statslige løn-modtagere.Ansættelsesaftale, der indgås for et aftalt tidsrum. Aftalen medfører, at ansættelses-forholdet automatisk ophører, når tidsrummet er forløbet.Samlebetegnelse for 500-timers reglen og 780-timers reglen.Deltidsansat ved universiteterne uden forskningsforpligtelse, der varetager undervis-ning. Kvalifikationskravet er kandidatniveau.Stilling på adjunkt-, lektor- eller professorniveau.

I alt

26 %

I alt

3.861

213

3.036

127

I alt

(EL+UA)

2.196

548

830

289

105

2.022

258

649

6.897