Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommendeminister.Udviklingsministeren og udenrigsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilketforventes at ske midt i november 2012.Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endeligbetænkning over statsregnskabet 2011, som afgives i april 2013.

Statsrevisorerne,den 20. juni 2012BERETNING OM DANMARKS BISTANDSSAMARBEJDE MED BOLIVIADenne beretning om bistandssamarbejdet med Bolivia er en del af grundlaget forStatsrevisorernes besigtigelsesrejse til Bolivia i august 2012.Beslutningen om besigtigelsesrejsen blev truffet, efter at regeringen i marts 2010 be-sluttede at udfase bistanden til Bolivia. Formålet med rejsen var bl.a. at besigtige,hvordan udfasningen er blevet forvaltet i praksis. Under arbejdet med beretningen harregeringen i november 2011 tilkendegivet, at man overvejer at fortsætte bistandssam-arbejdet med Bolivia. Endelig beslutning herom vil dog først blive truffet i forbindelsemed forslag til finansloven for 2013.Bolivia er Sydamerikas fattigste land, og Danmark har ydet udviklingsbistand til Boli-via siden 1970’erne. Udviklingssamarbejdet blev dog afbrudt i 1980 på grund af denpolitiske situation i landet og blev først genoptaget i 1993. Bolivia har siden 1994 væ-ret programsamarbejdsland og har de senere år modtaget bistand for knap 200 mio.kr. årligt. Bistanden ydes overvejende som programbistand på områderne landbrug,uddannelse og miljø.Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at de seneste års beslutnin-ger om henholdsvis ikke at yde og yde bistand til Bolivia er blevet taget, udenat væsentlige internationale principper for langsigtede partnerskaber og gen-sidig ansvarlighed er fulgt:Udfasningen blev besluttet uden forudgående orientering af Bolivia.Beslutningen blev ikke meddelt via de officielle kanaler, men af pressen.Overvejelserne om en eventuel fortsættelse af samarbejdet blev ligeledesudmeldt i pressen.Der er fortsat usikkerhed om, hvorvidt Danmark ønsker at fortsætte bistands-samarbejdet efter 2013.Peder LarsenHenrik ThorupHelge Adam MøllerKristian JensenMogens JensenKlaus Frandsen

Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1Indledning .................................................................................................................... 3A.Baggrund .............................................................................................................. 3B.Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 7Fakta om bistanden til Bolivia ...................................................................................... 8A.Fakta om Bolivia ................................................................................................... 8B.Fakta om den danske bistand til Bolivia................................................................ 9Danmarks dialog og samarbejde med Bolivia............................................................ 11A.Udenrigsministeriets principper for valg af partnerlande..................................... 12B.Kommunikation og inddragelse af Bolivia i samarbejdet .................................... 13Bæredygtigheden af bistanden til Bolivia ................................................................... 17A.Landeprogrammet i Bolivia ................................................................................. 19B.Bæredygtigheden af bistandsprogrammerne...................................................... 22

1. Denne beretning handler om Danmarks bistandssamarbejde med Bolivia og er et led i for-beredelsen af Statsrevisorernes planlagte besøg i Bolivia i august 2012. Beretningen blevigangsat i august 2011, hvor der forelå en beslutning om at udfase bistanden fra Bolivia.2. I marts 2010 besluttede den daværende udviklingsminister, at Danmark skulle udfase ud-viklingsbistanden fra Latinamerika, herunder Bolivia, for i stedet at fokusere den danske bi-stand på fattigere lande i Afrika. Udfasningen fra Bolivia skulle efter planen være afsluttetmedio 2013. Beslutningen har præget det danske bistandssamarbejde med Bolivia i de sid-ste par år, fordi der har været fokus på at afslutte mange års samarbejde.I marts 2012 besøgte den nuværende udviklingsminister Bolivia for at undersøge mulighe-derne for et fortsat samarbejde med landet. Ministeren har bl.a. i pressen indikeret, at Dan-mark vil fortsætte bistandssamarbejdet med Bolivia, hvor der vil være fokus på rettigheder ien række af de sektorer, hvor Danmark i forvejen giver støtte. Regeringen vil tage beslutningom det fremtidige samarbejde med Bolivia ved udarbejdelsen af forslag til finansloven for2013.3. Formålet med undersøgelsen er at belyse, hvordan Udenrigsministeriet har forvaltet sam-arbejdet med Bolivia under hensyn til principperne for samarbejde med partnerlande og bi-standens bæredygtighed.Første del af undersøgelsen vedrører Udenrigsministeriets principper for samarbejde medpartnerlande, og om de er blevet fulgt i dialogen med Bolivia om henholdsvis at udfase ogfortsætte den danske bistand til landet. De væsentligste principper i bistandssamarbejdeter princippet om, at partnerskaber er langsigtede, og princippet om, at donorer og partner-lande er gensidigt ansvarlige for udviklingsresultaterne. Gensidig ansvarlighed indebærerbl.a., at både donorer og modtagerlande skal fremme ansvarlighed og gennemsigtighed iudviklingsbistanden, og at donorerne skal sørge for, at bistanden er forudsigelig, så mod-tagerlandene kan planlægge herefter. Rigsrevisionen har endvidere belyst, hvilke generel-le principper ministeriet har for valg og fravalg af partnerlande.Det er ministeriets mål, at den danske bistand er bæredygtig, dvs. at de goder, der er for-bundet med et udviklingsprojekt, også vil fortsætte, efter at den danske bistand ophører, ogat de opnåede resultater og aktiviteter ikke falder til jorden, når bistanden stopper.I anden del af undersøgelsen har Rigsrevisionen derfor vurderet, om Udenrigsministeriethar haft fokus på at sikre bæredygtigheden af bistanden til Bolivia i perioden fra marts 2010,hvor beslutningen om at udfase bistanden blev taget, og frem til maj 2012. Rigsrevisionenhar i den forbindelse bl.a. set på, hvilke analyser ministeriet har foretaget af bæredygtighe-den, da ministeriet tilrettelagde de seneste bistandsprogrammer.

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONSkiftende udviklingspolitiske prioriteringer har medvirket til, at Udenrigsmini-steriet i dialogen og samarbejdet med Bolivia ikke altid har fulgt væsentlige in-ternationale principper om langsigtede partnerskaber og gensidig ansvarlighed,herunder at bistanden skal være forudsigelig. Bolivia er fx ikke i alle tilfældeblevet inddraget i beslutningerne om det fremtidige samarbejde med Danmark,og ministeriet forberedte ikke Bolivia på den politiske beslutning i 2010 om atudfase bistanden. Ministeriet bør også ved ændringer af udviklingspolitiskeprioriteringer bestræbe sig på at efterleve principperne for langsigtede partner-skaber og gensidig ansvarlighed.Udmeldingerne om, at Danmark overvejer at fortsætte bistanden til Bolivia, be-tyder, at der ikke er klarhed om det fremtidige samarbejde, da der endnu ikkeer taget endelig beslutning om dette fra regeringens side. Det afgøres først vedudarbejdelsen af forslag til finansloven for 2013.Bistandssamarbejdet mellem Danmark og Bolivia har de seneste år haft fokuspå at sikre bæredygtigheden, dvs. varige resultater af bistanden, da Udenrigs-ministeriet siden 2010 har været i gang med at udfase bistanden fra landet. Mi-nisteriets vurderinger af programmerne viser generelt gode muligheder for atopnå bæredygtighed. Flere sektorprogrammer har dog også en række udfor-dringer i forhold til at opnå bæredygtighed. Rigsrevisionen finder, at ministeri-et bør være særligt opmærksom på, at det kan være vanskeligt at sikre bære-dygtigheden, når ministeriet planlægger at udfase bistanden over en kort årræk-ke, som det var tilfældet i Bolivia. Ministeriet har oplyst, at ministeriet i forbin-delse med overvejelserne om at fortsætte bistanden til Bolivia bl.a. overvejer atfortsætte støtten til de dele af programmerne, der har svært ved at opnå bære-dygtighed.

4. Beretningen handler om Danmarks bistandssamarbejde med Bolivia med fokus på dia-logen i samarbejdet mellem Danmark og Bolivia og på bæredygtigheden af den danske bi-stand til Bolivia. I 2011 gav Danmark 191 mio. kr. i udviklingsbistand til Bolivia.Langsigtede partnerskaber5. Udgangspunktet for Danmarks udviklingspolitiske engagement er langsigtede partnerska-ber, fordi det er internationalt anerkendt, at langsigtede partnerskaber skaber størst trovær-dighed og giver de bedste muligheder for resultater.Udenrigsministeriets mål om langsigtede partnerskaber kan ses som en erkendelse af, atudvikling tager tid, og som et ønske om at skabe kontinuitet i bistandssamarbejdet. De lan-de, Danmark samarbejder med, har derfor en forventning om, at samarbejdet er langsigtet,hvilket gør det vigtigt at sikre en god dialog og et godt samarbejde, når Danmark enten be-slutter at igangsætte et bistandssamarbejde med et partnerland eller at udfase bistanden.Ifølge Udenrigsministeriet skal partnerskaber bygge på åbenhed og gensidige forpligtelser,hvor Danmark stiller krav til sine partnere og selv er parat til at leve op til de forpligtelser, somDanmark indgår.6. Både Danmark og Bolivia har tilsluttet sig Paris-erklæringen i 2005, hvis formål er at ef-fektivisere udviklingsbistanden. Over 100 lande tilsluttede sig erklæringen, som også tagerafsæt i, at udviklingsbistanden er forankret i partnerskaber. Paris-erklæringen er ikke en in-ternational aftale i folkeretlig forstand, men en erklæring, som landene har tilkendegivet, atde vil arbejde for at gennemføre. En international evaluering af gennemførelsen af Paris-erklæringen fra maj 2011 konkluderede, at Udenrigsministeriet er engageret i at gennem-føre Paris-erklæringens principper i planlægningen og gennemførelsen af den danske bi-stand.Paris-erklæringen opstiller 5 principper, der skal bidrage til at effektivisere bistanden, jf.boks 1. For hvert princip er der en række mål, som donorer og partnerlande skal arbejdefor at opfylde.

De 5 principper stiller krav både til donorer og partnerlande. Fx skal et partnerland udviseejerskab over for landets egen udvikling ved eksempelvis at udvikle og implementere egneudviklingspolitikker, og donorerne skal respektere partnerlandets ejerskab og tilpasse bistan-den til landets nationale strategier og institutioner mv.7. Paris-erklæringen er siden 2005 blevet fulgt op og suppleret flere gange. I 2008 fulgte un-derskriverne af Paris-erklæringen op på arbejdet med at forbedre bistanden og vedtog i denforbindelse ”Accra Agenda for Action” – en handlingsplan med 43 punkter, der skulle bidra-ge til at fremskynde opnåelsen af Paris-erklæringens mål. Ifølge Udenrigsministeriet arbej-der Danmark målrettet for, at udviklingsbistanden følger målsætningerne i Paris-erklæringen,og ministeriet har systematisk fulgt op på de 43 punkter i handlingsplanen.I slutningen af 2011 blev der igen fulgt op på Paris-erklæringen med et møde i Busan i Syd-korea. Sluterklæringen fra Busan, der er underskrevet af 158 lande, understreger bl.a., atde allerede afgivne løfter for bistandseffektivitet i Paris-erklæringen og ”Accra Agenda forAction” skal opfyldes, og at der er behov for at øge fokus på at håndtere risici og bruge mod-tagerlandets systemer for derigennem at sikre øget nationalt ejerskab.8. Ét af Paris-erklæringens 5 principper vedrører gensidig ansvarlighed. Princippet er medtil at sætte rammen for bistandssamarbejdet, hvor både donorer og modtagerlande skalfremme ansvarlighed og gennemsigtighed i udviklingsbistanden. Det fremgår af erklærin-gen, at donorerne skal sørge for, at bistanden er forudsigelig ved at give rettidig, gennem-sigtig og fuld information om planerne for bistanden, så modtagerlandene kan indrette sigherefter.I dokumentet fra Busan fremhæves princippet om forudsigelighed i bistanden også. Detfremgår, at de lande, der har forpligtet sig til at forbedre forudsigeligheden af bistanden gen-nem ”Accra Agenda for Action”, fra 2013 vil opstille 3-5 års udgiftsrammer eller implemen-teringsplaner for alle de lande, de samarbejder med, hvilket vil indikere donorernes forven-tede støtte til landene. Forudsigelighed i bistanden er dermed fortsat et princip, som dono-rer og modtagerlande vurderer er væsentlige for at yde god og gennemsigtig bistand.

9. I EU-regi er der også indgået aftaler om effektivisering af bistandssamarbejdet. I 2007vedtog EU ”EU-adfærdskodeks om arbejdsdeling i udviklingspolitik”, som bygger på prin-cipperne i Paris-erklæringen. Det er frivilligt for EU-landene at efterleve kodekset. Kodek-set opstiller konkrete foranstaltninger, der kan fremme arbejdsdelingen blandt EU-donorer-ne og bidrage til, at de enkelte EU-donorers styrker og resurser udnyttes bedst muligt i sam-arbejdet med modtagerlandene. Der er 10 principper i adfærdskodekset. Det 5. princip hand-ler om, at EU-donorerne skal styrke deres geografiske fokus, dvs. at den enkelte EU-donorikke skal sprede sit bistandsengagement til for mange partnerlande. Fokuseringen på færrelande skal ske gennem en dialog inden for EU under hensyntagen til de samlede donorfor-pligtelser. Dette princip er væsentligt i forhold til valg og fravalg af partnerlande.10. Udenrigsministeriet udarbejdede i 2008 sammen med en række andre donorer en eva-luering om udfasning af bistand. Evalueringen anbefalede, at donorer drøfter udfasningenaf bistanden med partnerlande, allerede når samarbejdet starter, eller når nye faser i sam-arbejdet bliver forhandlet. Det fremgår ligeledes af Udenrigsministeriets retningslinjer for ad-ministrationen af udviklingsbistanden fra 2011, at det er for sent at overveje, hvordan udfas-ningen af bistanden fra et sektorprogram skal foregå, når beslutningen er taget. Disse over-vejelser skal komme meget tidligere. Det skal dog bemærkes, at dette ikke var indskrevet iministeriets retningslinjer, da beslutningen om udfasning fra Bolivia blev taget.Bæredygtighed af bistanden11. Det er Udenrigsministeriets udgangspunkt, at bistand af natur altid er midlertidig, da må-let med bistanden netop er, at partnerlandet på et tidspunkt kan klare sig på egen hånd. Deter altid målet, at den danske bistand skal være bæredygtig, så de opnåede resultater og ak-tiviteter ikke falder til jorden, når bistanden ophører. Ifølge ministeriet er det overordnedemål at sikre bæredygtigheden af støtten, når ministeriet udfaser bistanden. Det er derfor re-levant at belyse, hvordan ministeriet løbende arbejder med at sikre bæredygtigheden af bi-standen i Bolivia, særligt set i lyset af, at det oprindeligt var planen, at bistanden skulle ud-fases i 2013.Det fremgår af Udenrigsministeriets vejledning vedrørende udfasning, at det er en grundlæg-gende forudsætning for at sikre bæredygtighed, at bistanden hele tiden søges tilpasset mestmuligt til modtagerlandets systemer, strategier etc., og at tilpasningen hele tiden skal forføl-ges i bistandssamarbejdet. Målet om bæredygtig bistand hænger således sammen medParis-erklæringens principper. Fx er der større chancer for, at resultaterne af bistanden bli-ver bæredygtige, hvis de er tilpasset nationale systemer. Hvis donorernes bistand er byg-get på donorernes egne systemer, er der større risiko for, at aktiviteter og resultater ikkevil fortsætte, efter at bistanden ophører.12. Udenrigsministeriet anvender den samme definition af bæredygtighed som OECD’skomité for udviklingsbistand (DAC). Rigsrevisionen tager i beretningen udgangspunkt i den-ne definition, jf. boks 2.

BOKS 2. DEFINITION AF BÆREDYGTIGHED

DAC’s definition af bæredygtighed:”The

continuation of benefits from a development interventionafter major development assistance has been completed. The probability of continued long-term bene-fits. The resilience to risk of the net benefit flows over time.” (DAC, Glossary of Key Terms in Evalu-ation and Results Based Management, 2002).Bæredygtighed betyder således, at de goder, der er forbundet med et udviklingsprojekt, også vil fort-sætte, efter at donorfinansiering ophører, og at det er sandsynligt, at de langsigtede goder er vedva-rende. Det betyder ligeledes, at der er robusthed over for risikoen for, at de goder, der er forbundetmed projektet, vil forsvinde over tid.

Forskellige typer af bæredygtighed

Begrebet bæredygtighed er bredt og kan dække over forskellige typer af bæredygtighed. Rigsrevisio-nen har i denne beretning fokus på 3 typer af bæredygtighed, som Udenrigsministeriet også anven-der i forskellige sammenhænge:

Finansiel bæredygtighed

siger noget om, i hvilket omfang finansieringen til institutionerne i program-merne kan fortsætte efter udfasningen, fx ved egen finansiering eller finansiering fra andre donorereller staten. Institutioner kan være offentlige såvel som private eller være folkelige organisationer.

Institutionel bæredygtighed

siger noget om, i hvilket omfang en institution dels kan videreføres somhidtil, når den eksterne finansiering ophører, dels har kapaciteten til at varetage institutionens opgaver.

Bæredygtighed af resultaterne

siger noget om, i hvilket omfang de allerede opnåede resultater iprogrammerne kan opretholdes, når bistanden ophører.

BOKS 3. EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF BÆREDYGTIGHED I LANDBRUGS-PROGRAMMETDanmark støtter EMPODERAR i landbrugsprogrammet, som er et program for små landbrug underBolivias landbrugsministerium. Formålet er bl.a. at give bønder mulighed for at øge deres produktion.Det sker gennem rådgivning og finansiel hjælp til sammenslutninger af bønder. Bønderne bidragermed egen finansiering på 30 % af investeringerne. I ét af de projekter, Rigsrevisionen besøgte, hav-de EMPODERAR hjulpet en sammenslutning af bønder med rådgivning og finansiel støtte til at købeog opdrætte malkekøer med henblik på at sælge frisk mælk til mejerier og dermed øge bøndernesindkomst. Eksempler på bæredygtighed i forhold til de 3 typer kunne være:

Finansiel bæredygtighed:

Bolivias landbrugsministerium har pengene til at fortsætte programmetEMPODERAR og dermed økonomiske resurser til at fortsætte deres arbejde med at rådgive og givefinansiel støtte til bønderne. På sigt kunne den finansielle bæredygtighed også være, at bønderne pågrund af deres øgede kompetencer og produktion bliver i stand til at optage lån og få kreditter i formel-le kreditinstitutioner og dermed ikke længere har behov for finansiel støtte via EMPODERAR.

Institutionel bæredygtighed:

EMPODERAR har fortsat den viden og det personale, der skal til forat varetage opgaverne, herunder rådgivere med de rette kompetencer til at rådgive bønderne.

Bæredygtighed af resultater:

Bønderne kan opretholde den øgede produktion – som er et resultataf den rådgivning, de har fået – efter at støtten stopper. Som i projektet med køerne ville det fx væreet bæredygtigt resultat, hvis bønderne var i stand til at holde køerne i live, producere kvalitetsmælk ogforøge deres besætning, så indtjeningen øges.

14. Som nævnt har bistandssamarbejdet med Bolivia de senere år været præget af beslut-ningen om, at Danmark skulle udfase bistanden i 2013. Med den nuværende udviklingsmi-nisters indikationer af at bistanden til Bolivia vil fortsætte, er denne beslutning sat i bero. Ho-vedparten af Rigsrevisionens revision er gennemført, mens der stadig var planer om at ud-fase bistanden.15. Formålet med undersøgelsen er at belyse, hvordan Udenrigsministeriet har forvaltetsamarbejdet med Bolivia i denne situation under hensyn til principperne for samarbejde medpartnerlande og bistandens bæredygtighed. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besva-re følgende 2 spørgsmål:Har Udenrigsministeriets samarbejde og dialog med Bolivia fulgt principperne om lang-sigtede partnerskaber og gensidig ansvarlighed?Har Udenrigsministeriet haft fokus på at sikre bæredygtigheden af bistandsprogrammer-ne i Bolivia?

16. Samarbejde og en god og åben dialog er centralt i et langsigtet partnerskab og kan med-virke til, at modtagerlandet tager ansvar og ejerskab for bistandsaktiviteterne, hvilket er væ-sentligt, hvis de skal blive bæredygtige. Udenrigsministeriet fremhæver selv i sin vejledningom udfasning af bistanden, at medinddragelse og god kommunikation med alle samarbejds-partnere er essentielt.17. Første del af undersøgelsen handler om, hvorvidt Udenrigsministeriets generelle prin-cipper for samarbejde med partnerlande er blevet fulgt i samarbejdet med Bolivia. Rigsrevi-sionen har i denne sammenhæng belyst, hvilke generelle principper ministeriet har for valgog fravalg af partnerlande, og hvordan ministeriet har kommunikeret med Bolivia om hen-holdsvis at udfase og fortsætte bistanden til Bolivia. Rigsrevisionen har dermed ikke set påalle aspekter af samarbejdet, men kun det, der vedrører dialogen om det mulige fremtidigesamarbejde.Anden del af undersøgelsen handler om, hvorvidt Udenrigsministeriet har haft fokus på atsikre bæredygtigheden af bistandsprogrammerne siden 2010, hvor ministeriet gik i gangmed at udfase bistanden.Rigsrevisionen har undersøgt, hvordan Udenrigsministeriet har sikret bæredygtigheden af3 udvalgte programmer: uddannelsesprogrammet, landbrugsprogrammet og miljøprogram-met. De 3 programmer udgjorde ca. 65 % af den samlede bistand til Bolivia i 2011. Rigsre-visionens gennemgang er baseret på Udenrigsministeriets analyser af programmerne, ef-ter det var meldt ud, at bistanden til Bolivia skulle udfases. Endvidere har Rigsrevisionengennemgået forelæggelserne for Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde og am-bassadens overordnede strategi for udfasningen fra maj 2011, da der også i disse indgårvurderinger af programmernes bæredygtighed.18. Undersøgelsen bygger på gennemgang af dokumenter og interviews med Udenrigsmini-steriet og på oplysninger fra Rigsrevisionens tjenesterejse til Bolivia i december 2011, hvorRigsrevisionen holdt møder med de bolivianske partnere, herunder repræsentanter fra mini-sterier, lokale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, andre donorer og Udenrigsministe-riets personale på ambassaden.19. Undersøgelsen vedrører perioden marts 2010 - maj 2012. Beretningen har i udkast væ-re forelagt Udenrigsministeriet, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet.20. Bilag 1 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber. Bilag 2 indeholderen oversigt over de anvendte forkortelser.

24. Bolivia er Sydamerikas fattigste land. De seneste tal fra 2010 viser, at BNP pr. indbyggerer på 11.071 kr. Til sammenligning er BNP pr. indbygger i Danmark på 311.030 kr. Væksteni BNP pr. indbygger i Bolivia var i 2010 på 4,2 %. Der er betydelige forskelle i levestandardenblandt det bolivianske folk. Ca. halvdelen af befolkningen lever i fattigdom, og ca.⅓i ekstremfattigdom.Landet er rigt på naturresurser (olie, naturgas og mineraler), der eksporteres. Brasilien erden vigtigste handelspartner og aftager ca. 60 % af Bolivias eksport. Landbrugserhvervet erdet største erhverv for den bolivianske befolkning.25. Bolivia er en republik. Landet fik i 2006 sin første indianske præsident, da Evo Moralesfra partiet MAS (bevægelsen for socialisme) blev valgt. Morales blev genvalgt i december2009. Ved valget fik MAS⅔af pladserne i det bolivianske parlament.26. Bolivia gennemførte i 2009 en folkeafstemning om en ny forfatning. Med forfatningenanerkendes oprindelige folks rettigheder til fx sprog, kultur og uddannelse, og der gives mu-lighed for, at præsidenten kan sidde 2 valgperioder. Ligeledes har regeringen gennemførten række offentlige reformer af bl.a. retsvæsenet, valgsystemet og civilsamfundet samt enlandreform, der skal sikre bedre adgang til jord for de mange jordløse bønder i Bolivia.

29. Rigsrevisionens undersøgelse af Udenrigsministeriets samarbejde og dialog med Boliviahar vist følgende:Principper for valg af partnerlandeUdenrigsministeriet har fastlagt en indkomstgrænse for, hvornår et udviklingsland kanmodtage bilateral bistand. Bolivia ligger under denne grænse. Ministeriet har derudover3 overordnede principper for valg og fravalg af partnerlande, men fremhæver, at valgaf partnerlande altid er en politisk beslutning. Principperne handler om partnerlandes ud-viklingsbehov og bistandens relevans samt bistandens resultater og effekter. Indkomst-grænsen og de 3 overordnede principper forholder sig således til faktorer vedrørende detenkelte partnerland og ikke til, hvordan den danske bistand skal prioriteres mellem lande.Beslutningen i 2010 om at udfase bistanden fra Bolivia var baseret på en ny udviklings-politisk strategi om at fokusere den danske bistand på fattigere lande i Afrika. Beslutnin-gen byggede dermed på en samlet vurdering af, hvilke lande der havde størst behov forbistand. Begrundelsen for eventuelt at fortsætte bistanden til Bolivia er relateret til lan-dets udviklingsbehov, relevansen af den danske bistand og bistandens resultater og for-holder sig dermed til Udenrigsministeriets 3 principper for valg af partnerlande.

Kommunikation og inddragelse af Bolivia i bistandssamarbejdetUdenrigsministeriet havde ikke drøftet mulighederne for en fremtidig udfasning af bistan-den med Bolivia forud for beslutningen i 2010 om at udfase bistanden. Ministeriet gavindtryk af, at Danmark som minimum ville støtte landet frem til 2015. Det var således ik-ke forudsigeligt for Bolivia, at Danmark besluttede, at bistanden til Bolivia skulle ophøremed udgangen af 2013, og ministeriet fulgte dermed ikke princippet om forudsigelig bi-stand.Bolivia blev ikke involveret i at fastsætte tidsrammen for udfasningen og blev heller ikkeinddraget i overvejelserne i 2011 om at fortsætte bistanden, før Udenrigsministeriet meld-te muligheden ud offentligt. Den planlagte tidsramme for udfasningen betød endvidere,at Udenrigsministeriet ikke var i stand til at indfri det, ministeriet havde stillet Bolivias re-gering i udsigt. Dette følger ikke princippet om, at bistanden er baseret på langsigtedepartnerskaber, eller Paris-erklæringens princip om gensidig ansvarlighed, hvor udviklings-bistanden skal være forudsigelig for partneren ved, at donoren giver rettidig, gennem-skuelig og fuld information om donorbistanden. Disse principper har vist sig vanskeligeat imødekomme i en virkelighed med skiftende udviklingspolitiske prioriteringer.Danmark var ikke i dialog med de øvrige EU-donorer i Bolivia, inden beslutningen om atudfase bistanden blev meldt ud, hvilket ikke er i overensstemmelse med EU’s adfærds-kodeks. Rigsrevisionen finder, at et øget fokus på international arbejdsdeling mellem EU-donorer vil øge mulighederne for at sikre bæredygtigheden af bistanden, når et donor-land udfaser sin bistand.Beslutningen om at udfase bistanden fra Bolivia blev ikke kommunikeret på en systema-tisk og velovervejet måde. Den danske ambassadør i Bolivia var ikke orienteret, indendet blev offentliggjort, at Danmark skulle udfase bistanden fra Bolivia. Det betød bl.a., atde bolivianske samarbejdspartnere hørte nyheden i medierne, før ambassaden fik mulig-hed for at orientere dem.

30. Rigsrevisionen har undersøgt, om Udenrigsministeriet har fastlagt principper for, hvor-når Danmark vælger at yde bistand til eller udfase bistanden fra et partnerland, og om prin-cipperne ligger til grund for Danmarks beslutning om henholdsvis først at udfase bistandenfra Bolivia og senere overvejelserne om at fortsætte bistanden til Bolivia.31. Udenrigsministeriet har fastlagt, at dansk bilateral program- og projektbistand kan ydestil lande med et BNI på 2.650 USD eller derunder. Denne indkomstgrænse er defineret udfra en opgørelse, som Verdensbanken udarbejder over landes indkomstniveau. Bolivia ermed et BNI på 1.810 USD pr. indbygger kategoriseret af Verdensbanken som et lavere mid-delindkomstland, men ligger et godt stykke under den maksimale indkomstgrænse, der erfastsat for dansk bilateral bistand.Udenrigsministeriet har fastsat en regel om, at et land skal have ligget over den gældendeindkomstgrænse i 2 på hinanden følgende år, når BNI-grænserne bruges som kriterium forat udfase bistanden. Dette er fastlagt for at undgå, at et enkelt års udsving får betydning forlandenes mulighed for at modtage dansk bistand.32. Ud over brugen af indkomstgrænser til at udvælge partnerlande har Udenrigsministeri-et 3 overordnede principper, som Danmark lægger vægt på i forhold til valg og fravalg (ud-fasning) af partnerlande. Det fremgår dog af ministeriets strategi for udviklingssamarbejdetfra 2010, at valg og fravalg af partnerlande altid er en politisk beslutning. Principperne er be-skrevet i boks 4.

33. De 3 principper for valg og fravalg af partnerlande er formuleret som meget brede prin-cipper. Rigsrevisionen vurderer, at de 3 principper er anvendelige som pejlemærke for, hvadder er relevant at se på i valg eller fravalg af et partnerland. Principperne er dog ikke så spe-cifikke, at de kan afgøre, om Danmark skal udfase bistanden fra et partnerland, eller hvor-dan Danmark skal prioritere, hvilke af de lande, som ligger under indkomstgrænsen, der skalmodtage dansk bistand.34. Begrundelsen i 2010 for at udfase bistanden fra Bolivia var, at Danmark med den nyeudviklingspolitiske strategi fra 2010 ønskede at fokusere den bilaterale bistand på lande iAfrika, der er fattigere end Bolivia. Med den begrundelse er der ikke taget afsæt i en vurde-ring af de 3 principper: Bolivias udviklingsbehov, relevansen eller effekten og resultaterneaf bistanden til Bolivia. Beslutningen om at fokusere bistanden på Afrika har i stedet væreten vurdering af, hvor i verden der var størst behov for udviklingsbistand. Det var dermed ik-ke indkomstgrænsen og de 3 principper, der lå til grund for beslutningen om at udfase bistan-den fra Bolivia, men i stedet en ændring i den samlede prioritering af den danske bistand.35. I overvejelserne om at fortsætte bistanden til Bolivia er der lagt vægt på, at der stadig eret udviklingsbehov i Bolivia, og at Danmark kan gøre en forskel og være med til at skabe re-sultater i Bolivia. Begrundelserne kan således relateres til de 3 principper om valg og fravalgaf partnerlande.

36. Rigsrevisionen har undersøgt, om Danmark har drøftet med Bolivia, hvornår landet varmodent til at klare sig uden dansk bistand, og Danmark dermed kunne begynde at udfasebistanden. Rigsrevisionen har endvidere undersøgt, hvordan Bolivia er blevet orienteret oginddraget i beslutningen om først at udfase bistanden og derefter om eventuelt at fortsættebistanden.Drøftelser mellem Danmark og Bolivia om samarbejdet37. Udenrigsministeriet har hvert andet år et møde med repræsentanter fra partnerlandetsregering, hvor kerneområderne for udviklingsarbejdet drøftes. På mødet mellem Danmarkog Bolivia i september 2008, som var det seneste møde, inden beslutningen om at Danmarkville udfase bistanden fra Bolivia, drøftede partnerne ikke muligheden for, at Danmark påsigt skulle udfase bistanden. På dagsordenen var bl.a. principper for et fornyet samarbejdefor perioden 2010-2015 og nye programmer, bl.a. et 5-årigt tematisk program med fokus påklima.Ifølge referatet fra mødet drøftede landene ikke, hvad fremtidsperspektiverne på langt sigtvar for samarbejdet eller muligheden for, at Danmark snart ville udfase bistanden.

38. I december 2009 under COP15 mødtes den daværende udviklingsminister med Boliviasmiljøminister. Af talepunkterne til mødet fremgår det, at Danmark ville bekræfte det fortsat-te udviklingsengagement i Bolivia. Referatet fra dette møde giver heller ikke indtryk af, atDanmark havde planer om at udfase udviklingsbistanden fra Bolivia.Danmark havde således – 3 måneder før beslutningen om udfasningen blev offentliggjort –ikke til hensigt at bringe udviklingssamarbejdet med Bolivia til ophør.39. Udenrigsministeriet vurderede i efteråret 2009 i forbindelse med perspektiver og idéertil det fremtidige danske udviklingsengagement i Latinamerika, at der i det kommende årtifortsat ville være massiv ulighed og udbredt fattigdom, som ville berettige et fortsat danskbistandsengagement i Bolivia. Denne vurdering pegede heller ikke i retning af, at Danmarkovervejede at udfase bistanden.40. Danmark har således ikke – forud for udmeldingen om at udfase bistanden – drøftet medBolivia, hvornår det ville være hensigtsmæssigt at afslutte den danske bistand til landet. Dan-mark har heller ikke tilkendegivet over for Bolivia, at Danmark havde til hensigt at udfasebistanden fra Bolivia. Derimod har Danmark givet udtryk for, at man som minimum frem til2015 ønskede at fortsætte samarbejdet med Bolivia. Det har således ikke været forudsigeligtfor Bolivia, at Danmark ønskede at ophøre med at yde bistand, og Danmark fulgte såledesikke princippet om forudsigelig bistand.Rigsrevisionen finder, at Udenrigsministeriet burde have benyttet møderne med Bolivias re-gering til også at drøfte, hvad der skal til, for at landet kan klare sig uden bistand. Ministeri-et har ved udfasningen af bistanden fra fx Vietnam og Bhutan haft en meget tidlig drøftelsemed landene om udfasningen – op til 10 år før den endelige udfasning.Beslutningen om at udfase bistanden41. Den 19. marts 2010 holdt den daværende udviklingsminister et pressemøde, hvor et ud-kast til Danmarks nye udviklingspolitiske strategi blev præsenteret. På pressemødet frem-gik det, at regeringen havde besluttet, at bistanden til Latinamerika – og dermed Bolivia ogNicaragua – ville blive udfaset for at kunne fokusere den danske bistand på fattigere landei Afrika. Den tidsmæssige ramme for at udfase blev ikke berørt, men det fremgik, at udfas-ningen ville komme til at ske på en ordentlig måde.42. Bolivia blev ikke inddraget eller orienteret om beslutningen om at udfase bistanden fraBolivia, før beslutningen blev offentliggjort. Udenrigsministeriet levede dermed ikke op til prin-cippet om gensidig ansvarlighed.43. Danmark har heller ikke været i dialog med de øvrige EU-donorer i Bolivia om beslutnin-gen om at udfase bistanden, som EU’s adfærdskodeks ellers tilsiger. EU-donorerne i Boliviahar påpeget, at Danmark tog beslutningen uden at konsultere de øvrige EU-donorer først.På et møde mellem EU-donorerne i Bolivia i april 2010 blev det fremhævet, at der var behovfor drøftelser blandt EU-landene om den internationale arbejdsdeling. Det skyldes, at når endonor trækker sig ud af et land, så er det ofte i forventning om, at andre donorer kan overta-ge nogle af forpligtelserne eller videreføre samarbejdet i en given sektor, hvis der er behovfor det. En dansk beslutning om at udfase får således konsekvenser både for det land, derudfases fra, og for de andre donorer, der arbejder i landet. Udenrigsministeriet har oplyst, atministeriet vil undersøge muligheden for at tage problemstillingen op på et mellemstatsligtniveau.

44. Udenrigsministeriet havde ikke en plan for, hvordan og hvornår beslutningen om at ud-fase bistanden skulle kommunikeres fra ministeriets side i København og fra ambassadensside til de forskellige samarbejdspartnere i Bolivia. Ambassaden i Bolivia blev først orienteretom beslutningen efter pressemødet.Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at ambassadens ledelse reagerede hurtigt på nyhe-den og samme dag lagde nyheden på ambassadens hjemmeside, da det var konstateret,at nyheden allerede var i de bolivianske medier. Herefter blev Bolivias udenrigsministeriumorienteret om beslutningen.45. I april 2010 – en måned efter, beslutningen var meldt ud – besluttede den daværendeudviklingsminister, at udfasningen skulle ske over en 3-årig periode. Tidsrammen for udfas-ningen blev ikke drøftet med Bolivias regering eller andre donorer i Bolivia, som Danmarkhar et tæt samarbejde med. Bolivia tilkendegav over for Danmark et ønske om at udfaseover en længere årrække (gerne 5 år) for at kunne planlægge en fornuftig overgang. Dan-mark besluttede dog, at udfasningen skulle være afsluttet i løbet af 3 år.46. Den fastsatte tidsramme på 3 år betød, at nogle forventede tilsagn ikke blev givet, og atandre tilsagn og programperioder måtte justeres og reduceres. Rigsrevisionen finder, at pro-cessen for beslutningen og den forholdsvis korte periode til at udfase ikke er i overensstem-melse med princippet om forudsigelighed i bistanden. Med den nye udmelding om at fortsæt-te bistanden er der nu mulighed for, at tidligere tilsagn alligevel kan indfries.Overvejelserne om at fortsætte samarbejdet med Bolivia47. I november 2011 oplyste den nuværende udviklingsminister til pressen, at Danmark øn-skede at fastholde et engagement i Latinamerika. Danmark overvejede et fortsat bilateraltsamarbejde med Bolivia og var samtidig ved at udarbejde et nyt regionalt program i Latin-amerika, som skulle fokusere på menneskerettigheder, oprindelige folks rettigheder og fag-lige rettigheder.48. Bolivia var ikke på forhånd blevet orienteret om de nye overvejelser om samarbejdet, førde blev meldt ud i pressen. Efterfølgende bad Bolivias ambassadør i Danmark om et mødemed Udenrigsministeriet for at drøfte de nye udmeldinger. Ministeriet fortalte, at ministerietvar i en overvejelsesfase vedrørende det bilaterale engagement i Bolivia. Bolivias ambassa-dør bad om en formel meddelelse fra dansk side for at kunne orientere de bolivianske myn-digheder. Ministeriet har oplyst, at Danmark ikke kunne give Bolivia en formel meddelelse pågrund af udmeldingens foreløbige karakter.Efterfølgende kom 2 møder i stand på den bolivianske ambassadørs opfordring. På det før-ste møde i november 2011 orienterede Udenrigsministeriets Amerika-kontor om overvejel-serne om at fortsætte bistanden, og på det andet møde i december 2011 fik Bolivias ambas-sadør en orientering fra udviklingsministeren. Ministeren tilkendegav på mødet, at Danmarkovervejede at fortsætte bistanden til Bolivia efter 2013, men at der ikke var truffet nogenbeslutning endnu. Ministeren oplyste endvidere, at han ville besøge Bolivia for at drøfte eteventuelt fortsat bistandssamarbejde med Bolivias regering og andre samarbejdspartnere.De første orienteringer fra Udenrigsministeriet til Bolivia om Danmarks nye overvejelser ske-te først efter et vedvarende ønske fra Bolivias side. Rigsrevisionen finder, at dette ikke er ioverensstemmelse med princippet om, at partnerskabet skal bygge på gensidig ansvarlig-hed og åbenhed.

49. Ministeriet har efterfølgende taget initiativ til at drøfte overvejelserne om det fremtidigebistandssamarbejde med Bolivia. Udviklingsministeren mødtes med Bolivias viceudenrigs-mininister i forbindelse med møder i Busan i Sydkorea om bistandseffektivitet i slutningenaf november 2011. Budskabet om, at Danmark var i en overvejelsesfase, blev overleveretpå dette møde, og med besøget i Bolivia i marts 2012 initierede ministeren drøftelser medBolivia om et eventuelt fortsat samarbejde.Ca. 7 måneder efter den første udmelding i medierne om, at Danmark overvejede at fortsæt-te bistanden til Bolivia, har Bolivia dog ikke fået en endelig udmelding om, hvorvidt samar-bejdet fortsætter efter 2013.50. Udmeldingen i efteråret 2011 om, at Danmark overvejede at fortsætte bistanden til Boli-via, har skabt uvished om det fremtidige samarbejde med Bolivia, og hvilke konsekvenserdet vil få for de igangværende bistandsprogrammer. Det var Rigsrevisionens opfattelse un-der revisionsbesøget i Bolivia i december 2011, at disse nye udmeldinger gjorde det uklart,hvad Danmarks fremtidige engagement i landet ville være blandt de partnere, der modtagerdansk bistand, og de øvrige donorer i Bolivia. I forbindelse med udviklingsministerens besøgi Bolivia i foråret 2012 blev det igen meldt ud, at Danmark ønsker at fortsætte samarbejdetmed Bolivia. Det er dog endnu uklart, hvilke programmer der vil blive udfaset som oprinde-ligt planlagt, og hvilke der eventuelt fortsætter. Danmark vil tage endelig stilling til et fortsatsamarbejde ved udarbejdelsen af forslag til finansloven for 2013. Udenrigsministeriet har satforskellige aktiviteter omkring den ellers planlagte udfasning i bero, da ministeriet afventeren ny beslutning om bistanden til Bolivia.

Udenrigsministeriet har i perioden 2010-2012 haft fokus på at sikre bæredygtighedenaf bistanden til Bolivia.Bistandsprogrammerne har ifølge Udenrigsministeriets vurderinger generelt gode mu-ligheder for at opnå bæredygtighed. Det kræver dog, at der fortsat er fokus på at si-kre bæredygtigheden, da der er flere af de støttede samarbejdspartnere i program-merne, der har udfordringer med at finde andre finansieringskilder. Dette kan få kon-sekvenser for partnernes mulighed for at opretholde deres institutioner, som de er idag. Udenrigsministeriet overvejer et fortsat samarbejde med nogle af disse partne-re, hvis Danmark fortsætter støtten til Bolivia.Udenrigsministeriet bør generelt være opmærksom på, at det kan være vanskeligt atopnå bæredygtighed af indsatser, hvor en stor del af samarbejdspartnernes budgetstøttes af én donor. Ministeriet bør, når ministeriet vælger at sammensætte bistandenpå denne måde, sammen med modtageren af bistanden afklare, hvordan ministerietvil sikre den finansielle bæredygtighed på langt sigt, allerede når partnerskabet ind-gås.

51. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Udenrigsministeriet har haft fokus på at sikre bæ-redygtigheden af bistanden til Bolivia, har vist følgende:Udenrigsministeriet har haft fokus på at sikre bæredygtigheden af bistanden i bl.a. denoverordnede styring af landeprogrammet ved at udstikke nogle strategiske principper ien overordnet udfasningsstrategi. Principperne er bl.a., at bistandsprogrammerne skaltilpasses mest muligt til samarbejdspartnernes politikker, planer og systemer, og at derskal være fokus på at konsolidere indsatserne. Ministeriet har endvidere haft fokus påat sikre bæredygtigheden af programmerne i tilrettelæggelsen af de igangværende faseraf programmerne.Et princip for den oprindeligt planlagte udfasning var også, at ambassaden sammen medsamarbejdspartnerne skulle forsøge at få andre donorer til at fortsætte finansieringen afnogle af de indsatser, Danmark har støttet. Dette har dog vist sig vanskeligt i praksis, bl.a.fordi Nederlandene i 2011 besluttede at udfase bistanden fra Bolivia. Dette har udfordretden finansielle bæredygtighed af bistanden, idet Nederlandene er en betydelig donor i bå-de uddannelsessektoren og miljøsektoren.

Udenrigsministeriet vurderer, at uddannelsesprogrammet generelt er bæredygtigt. Doger det stadig uafklaret, om Bolivias uddannelsesministerium og de oprindelige folks ud-dannelsesråd (CEPOS) kan finde andre finansieringskilder, når den danske bistand tilsektoren ophører. Der er ikke udarbejdet en udfasningsstrategi for uddannelsesprogram-met, men der har i samarbejdet med Bolivia været fokus på de udfordringer, der er for-bundet med udfasningen.Udenrigsministeriet har for at sikre bæredygtigheden af landbrugsprogrammet bl.a. valgtat konsolidere resultaterne i det nationale program for små landbrug (EMPODERAR) i deområder, ministeriet allerede arbejdede i frem for at udvide støtten til nye områder. Fle-re samarbejdspartnere i programmet har svært ved at opnå finansiel bæredygtighed. Am-bassaden har ikke for alle institutionerne i programmet udarbejdet udfasningsstrategier,selv om det er anbefalet i ministeriets egne retningslinjer og i det seneste review af pro-grammet. I dele af programmet er der udfordringer med at nå at gennemføre projekterinden for den planlagte programperiode.Udenrigsministeriet har – for at sikre bæredygtigheden af miljøprogrammet–sammenmed Nederlandene og Bolivias viceministerium for miljø, biodiversitet og klimaændringerog skovforvaltning udarbejdet en udfasningsstrategi for at sikre, at de 2 landes planlag-te udfasning vil få så få konsekvenser som muligt. Alle de bolivianske samarbejdspart-nere i miljøprogrammet har udarbejdet udfasningsstrategier. Disse strategier giver et godtgrundlag for at fastlægge, hvilke tiltag der skal til for at sikre bæredygtigheden af indsat-serne. Den største udfordring for bæredygtigheden af programmet er, at samarbejdspart-nerne får en stor del af deres samlede budget dækket af den danske bistand – i nogle til-fælde op til 70 % af budgettet. Det bør Udenrigsministeriet adressere i forbindelse medovervejelserne om at fortsætte støtten til miljøområdet.Bolivias regering har i 2012 udarbejdet et nyt dekret, som er med til at understøtte bære-dygtigheden af bistanden. Dekretet dikterer, at personalet i ministerierne fremover skalaflønnes med resurser fra statens eget budget. Dette imødekommer problematikken om,at Bolivia er afhængig af donorer til at betale løn til personale og konsulenter i ministeri-erne, hvilket kan medføre, at ministerierne har vanskeligt ved at opretholde kapacitetenved ophør af bistanden.Udenrigsministeriet har i programmet for støtte til retssektoren haft fokus på at få konso-lideret de igangværende aktiviteter, herunder opførelse af 7 retscentre. For at opnå bæ-redygtighed af støtten til reformer af den offentlige sektor har Udenrigsministeriet fokuse-ret på kun at gennemføre de aktiviteter, hvor de involverede institutioner i forvejen hav-de kapacitet, og hvor der var tid til at opnå solide resultater. Ministeriet overvejer nu atfortsætte støtten til begge programmer.

52. Landeprogrammet i Bolivia består af 3 sektorprogrammer: uddannelsesprogrammet,landbrugsprogrammet og miljøprogrammet samt 2 tematiske programmer: programmet foroffentlige reformer og programmet for retsvæsenet. Derudover er der et B2B-program, sombestår af forskellige projekter mellem bolivianske og danske virksomheder. Rigsrevisionenhar i gennemgangen fokuseret på de 3 største programmer (uddannelsesprogrammet, land-brugsprogrammet og miljøprogrammet), der dækkede 65 % af den samlede bistand til Boli-via i 2011.Uddannelsesprogrammet53. Formålet med uddannelsesprogrammet er at yde støtte til Bolivias regering, så den kangennemføre den nationale udviklingsplan inden for uddannelsesområdet. Programmet støt-ter primært Bolivias uddannelsesministeriums strategiske plan for uddannelsessektoren. Denstrategiske plan har 4 mål:at sikre lighed og lige muligheder for uddannelseat forbedre kvaliteten og relevansen af undervisningenat fremme erhvervsrelateret undervisningat styrke den institutionelle kapacitet i sektoren.

Danmark støtter investeringer, men ikke løbende driftsudgifter. Danmark har bl.a. været medtil at støtte opførelsen af 5 nye kostskoler, der skal forbedre adgangen til sekundær uddan-nelse på landet. Derudover giver Danmark som en mindre del af programmet støtte til de op-rindelige folks uddannelsesråd (CEPOS), som har fokus på at fremme oprindelige folks ret-tigheder i uddannelsessystemet.54. Danmark har støttet uddannelsessektoren siden 2005. Den nuværende fase af uddan-nelsesprogrammet, som er den 2. fase, gennemføres i perioden september 2010 - august2013 med en bevilling på 115 mio. kr. Udenrigsministeriet overvejer at fortsætte støtten tiluddannelsesprogrammet til udgangen af 2014, så støtten følger perioden for ministerietsstrategiske plan. Boks 5 viser et eksempel på, hvad Danmark støtter gennem uddannelses-programmet.

BOKS 5. EKSEMPEL PÅ STØTTEN TIL UDDANNELSESSEKTORENRigsrevisionen besøgte i december 2011 en række aktiviteter under uddannelsesprogrammet, bl.a.2 tekniske skoler. Danmark har gennem den fælles basketfond til Bolivias uddannelsesministeriumbl.a. givet støtte til opbygning af uddannelsesfaciliteter. Den ene skole, Rigsrevisionen besøgte, hav-de fået en ny skolebygning med mere moderne faciliteter, mens den anden skole havde meget lidtteknisk udstyr, få undervisningslokaler og ingen varme i bygningerne. Denne skole ventede på, at byg-geriet af en ny skolebygning blev færdigt. Den nye skolebygning stod i kontrast til den gamle og varet godt eksempel på, hvad uddannelsesfaciliteter betyder for læringsmiljøet.Tekniske uddannelser er populære i Bolivia, fordi der er stor beskæftigelsesfrekvens efter afsluttetuddannelse.

BOKS 6. EKSEMPEL PÅ STØTTEN TIL LANDBRUGSSEKTORENRigsrevisionen besøgte en sammenslutning af bønder, der havde fået støtte gennem Bolivias pro-gram for små landbrug (EMPODERAR) under landbrugsprogrammet. Bønderne havde fået lån fra dennationale udviklingsbank til at købe malkekøer for. Hver bonde kunne få lån til køb af 2 køer. Land-brugsprogrammet støtter med teknisk rådgivning i forbindelse med opdræt af malkekøer og mælke-produktion. 85 % af rådgivningen finansieres af programmet, og 15 % af bønderne selv. Sammenslut-ningen af bønder fik en tank af kommunen, som mælken kunne opbevares i, indtil tankbilen fra meje-riet kom og hentede mælken. EMPODERAR støttede bønderne i at bygge et opbevaringsrum til mæl-ketanken og støttede indkøb af udstyr til at kontrollere mælkekvaliteten med. 70 % af disse udgifterblev betalt af programmet, og 30 % af bønderne selv.Bønderne havde fået undervisning i at kontrollere kvaliteten af mælken, bl.a. procenten af fedtindhol-det. Målet med projektet var at øge bøndernes indtægt, hvilket var lykkedes. Bønderne ønskede dogat få flere køer for at tjene mere. Bønderne fortalte, at køerne i perioder kun producerede lidt mælk,og at det påvirkede deres mulighed for at afdrage på deres lån. Udenrigsministeriet har dog oplyst,at der var taget højde for dette i afdragsordningen på lånet, da der i perioder med lav eller ingen mæl-keproduktion ikke skulle tilbagebetales på lånet.

56. Danmark har støttet Bolivias landbrugssektor siden 1999. Den nuværende fase af land-brugsprogrammet gennemføres i perioden oktober 2010 - september 2013 og har en bevil-ling på 170 mio. kr. Fasen blev på grund af beslutningen i 2010 om at udfase bistanden ju-steret ved, at Udenrigsministeriet forkortede det oprindeligt planlagte program fra 4 til 3 årog reducerede rammen for programmet fra 190 mio. kr. til 170 mio. kr. Udenrigsministerietovervejer nu at fortsætte støtten til landbrugssektoren efter 2013.Miljøprogrammet57. Formålet med miljøprogrammet er at styrke miljøforvaltningen gennem Bolivias vicemi-nisterium for miljø, biodiversitet, klimaændringer og skovforvaltning (Bolivias vicemiljømini-sterium) og den nationale service for beskyttede områder (SERNAP). Ligeledes støtter pro-grammet det statslige mineselskabs (COMIBOL) miljøenhed med at bekæmpe forureningfra minedrift, bl.a. med at sikre floder og bortskaffe mineaffald på en miljørigtig måde. En-delig støtter programmet folkelige miljøorganisationer og bidrager til at styrke miljøorganisa-tionernes paraplyorganisation, ligaen til forsvar for miljøet (LIDEMA). Boks 7 viser eksemplerpå den danske støtte til miljøet i Bolivia.

BOKS 7. EKSEMPLER PÅ STØTTEN TIL MILJØSEKTORENRigsrevisionen besøgte en nedlukket minefabrik i Potosi, hvor der har været ophobet en mængdeforurenende affald fra fabrikken. Affaldet var placeret tæt ved en flod, som løb ned i byen. Danmarkhar givet støtte til Bolivias statslige mineselskab (COMIBOL) under miljøprogrammet til at rydde op iog flytte det forurenende affald. COMIBOL benyttede sig også af teknisk hjælp fra Danmark til at hånd-tere affaldet.Rigsrevisionen besøgte også en mine, hvor der ikke var ryddet op efter minedriften. Området, der lålige op ad en by, var stærkt forurenet, og vandet i floden var sundhedsfarligt. De 2 besøg gav et godtbillede af de miljømæssige konsekvenser ved minedriften, og hvordan forureningen kan afhjælpes.Rigsrevisionen besøgte endvidere en fabrik, som udvinder mineraler fra minerne. Fabrikken havde få-et støtte fra CPTS, som er et rådgivningscenter for bæredygtig teknologi. CPTS har gennem rådgiv-ning hjulpet fabrikken med at indføre renere teknologi, når de udvinder mineraler. Fabrikken har så-ledes øget udvindelsen af zink med ca. 5-7 % og sølv med ca. 15 %. Derudover er fabrikkens forbrugaf vand og el faldet med henholdsvis ca. 65 % og ca. 8 %. Endelig er sikkerheden for medarbejdernepå fabrikken forbedret. CPTS har i perioden 2006-2011 fået støtte fra Danmark.

58. Danmark har støttet miljøsektoren siden 1999. Den nuværende fase af miljøprogrammetgennemføres i perioden januar 2012 - juni 2013 og har en bevilling på 30 mio. kr. Miljøpro-grammet skulle oprindeligt afsluttes med udgangen af 2011 og var derfor i den afsluttendedel af programfasen, da det blev meldt ud, at bistanden til Bolivia skulle udfases. Udenrigs-ministeriet var i foråret 2010 i gang med at overveje, hvordan et nyt 5-årigt tematisk programmed fokus på klima kunne designes. Da det blev besluttet, at den danske bistand i Boliviaskulle slutte med udgangen af 2013, valgte ministeriet at forlænge det igangværende miljø-program med 1½ år frem for at iværksætte et nyt program med nye indsatser.Udenrigsministeriet overvejer at fortsætte støtten til miljøsektoren som led i overvejelserneom at fortsætte støtten til Bolivia.Øvrige programmerProgrammet til støtte af retssektoren59. Formålet med programmet til støtte af retssektoren er at forbedre adgangen til retsvæse-net særligt for sårbare grupper som oprindelige folk og kvinder. En stor del af programmetvedrører opførelsen af en række retscentre. Programmet sigter både på at forbedre udbud-det af offentlig service med fokus på at løse især oprindelige folks og kvinders juridiske pro-blemer og på at styrke retssektoren på længere sigt gennem institutionel opbygning af cen-trale institutioner inden for retssektoren.60. Støtten til retssektoren gennemføres i perioden 2009-2012 og har en samlet bevilling på80 mio. kr.Programmet for offentlige reformer61. Formålet med programmet for offentlige reformer i den offentlige sektor er at bidrage tilden bolivianske regerings bestræbelser på at løse strukturelle problemer i den offentlige ad-ministration gennem institutionelle reformer og formuleringen af politikker for den offentligesektor. Programmet opererer både på centralt og decentralt niveau af den offentlige admini-stration.62. Støtten til reformer i den offentlige sektor løb oprindeligt i perioden december 2007 -december 2010, men blev forlænget til medio 2013 på grund af forsinkelser i de planlagteaktiviteter. Bevillingen til programmet er på 110 mio. kr.63. Udenrigsministeriet overvejer at videreføre støtten til retsvæsenet og støtten til reformeri den offentlige sektor.

BOKS 8. EKSEMPLER PÅ STØTTE TIL B2B-PROJEKTERRigsrevisionen besøgte 2 B2B-projekter. Det ene projekt var et samarbejde mellem et dansk bageri og enboliviansk virksomhed om produktion og forarbejdning af quinoa, som er en proteinrig kornsort, der nyderstor popularitet i Europa og USA. Prisen for quinoa er tredoblet på verdensmarkedet siden 2006. Den boli-vianske partner eksporterer til USA, Canada, Brasilien, Colombia, Chile og Europa. Samarbejdet mellem de2 partnere har bl.a. gennem fælles markedsføring yderligere åbnet markederne i Danmark og Nordeuropafor økologisk quinoa og medført udvikling af nye produkter, som er kommet begge partnere til gode. Forret-ningssamarbejdet mellem de 2 virksomheder vil fortsætte, efter projektet er afsluttet.Det andet projekt var et samarbejde mellem et boliviansk og et dansk it-firma. Det bolivianske firma levererit-løsninger til opsamling af viden i virksomheder. Sammen har firmaerne udviklet en chatkomponent. Detdanske firma har bidraget med forskellige værktøjer, og løsningen er udviklet med danske standarder. End-videre har det danske firma bidraget med viden og erfaring til det bolivianske firma og hjulpet med bl.a. med-arbejderhåndtering (ansættelsesvilkår mv.). Fordelene for det danske firma har bl.a. været, at firmaet har få-et adgang til det bolivianske marked via en lokal repræsentant, fået lavere udviklingsudgifter til nye produk-ter og mulighed for i fællesskab med det bolivianske firma at udvikle nye produkter.

Udenrigsministeriets retningslinjer fremhæver en række spørgsmål, som kan indgå i ambas-sadens og samarbejdspartnerens overvejelser om udfasningsstrategien for programmet. Detkan fx være spørgsmål om, hvorvidt aktiviteter kan fortsætte med midler fra andre donorer,kapacitetsopbygning, kommunikation, evaluering af programmet og reallokering af midlerfor at sikre bæredygtige resultater inden afslutningen af programmet.Rigsrevisionen har undersøgt, om der er udarbejdet udfasningsstrategier for programmernei Bolivia.69. For at skabe bæredygtighed og ejerskab til bistanden er det også vigtigt, at programmer-ne tilpasses nationale strategier, planer, procedurer mv., når bistanden tilrettelægges. Der-for er tilpasning af bistanden et af Udenrigsministeriets overordnede principper for tilrette-læggelsen af udviklingsbistanden. I Udenrigsministeriets vejledning om udfasning står der,at en grundlæggende forudsætning for at sikre bæredygtighed er, at bistanden hele tidensøges tilpasset mest muligt, og at det princip skal forfølges hele tiden.Rigsrevisionen har derfor i vurderingen af, om Udenrigsministeriet har fokus på at sikre bi-standsprogrammernes bæredygtighed, undersøgt, om ministeriet har forholdt sig til tilpas-ning af programmerne.70. I boks 9 beskrives Udenrigsministeriets sektorprogrammers cyklus, hvor det bl.a. frem-går, hvilke analyser Udenrigsministeriet gennemfører i forbindelse med, at ministeriet for-bereder og gennemfører programmerne, som ligger ud over den løbende monitorering ogresultatopsamling i programmerne.

BOKS 9. UDENRIGSMINISTERIETS CYKLUS FOR SEKTORPROGRAMMERForberedelsen af et sektorprogram starter med, at ambassaden udarbejder et koncept for program-met, som fremhæver strategiske overvejelser, udviklingsmål, forventede resultater, programmets be-rettigelse mv. Når konceptet er godkendt, går formuleringen af programmet og en kvalitetssikring afdette i gang. Det er i denne fase, at programdokumentet udarbejdes med detaljer om udviklingsmål,budget, aktiviteter mv. Det er ambassaden, der er ansvarlig for udarbejdelsen af programdokumen-tet.Herefter er der en kvalitetssikringsproces, hvor Udenrigsministeriets udviklingsfaglige eksperter fraUdviklingsfaglig Tjeneste gennemgår og vurderer gennemførligheden af programmet og giver anbe-falinger til eventuelle justeringer, inden programmet godkendes. Når flere donorer giver støtte sam-men, gennemføres der ofte en fælles kvalitetsproces med en vurdering af programmet.Inden udviklingsministeren godkender et sektorprogram, forelægger Udenrigsministeriet programmetfor Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde, som rådgiver ministeren.I løbet af et programs løbetid gennemfører Udviklingsfaglig Tjeneste reviews ca. hvert andet år. Re-viewene har til formål at vurdere fremdrift i programmet og give anbefalinger til at justere program-met, hvis der er behov for det for at nå programmets mål. Et review kan også gennemføres som fæl-les review, hvor flere donorer går sammen med partnerlandet om at reviewe en hel sektor. Sådannereviews suppleres eventuelt af Udviklingsfaglig Tjeneste, hvis der er specifikke danske indsatser, derskal vurderes, som de øvrige donorer ikke har interesse i.

I strategien står der, at udfasningen vil blive styret efter de generelle principper i Paris-erklæ-ringen om bistandseffektivitet for at sikre bæredygtigheden af støtten. I den sammenhængfremhæver ministeriet harmonisering, fx fælles donorfinansiering, og tilpasning til nationaleplaner, systemer og procedurer. Disse principper er ifølge strategien blevet integreret i sek-torprogrammerne, og ambassaden har oplyst, at principperne har været styrende for plan-lægningen i de enkelte sektorer. Det vigtigste for ambassaden i den tilbageværende perio-de har været at sikre konkrete og bæredygtige resultater og konsolidere de resultater, derallerede var opnået, ligesom det var et mål at sikre, at samarbejdspartnerne får ejerskab tilindsatserne på alle de områder, som Danmark støtter.Derudover ville ministeriet anvende resurserne på de områder i sektorprogrammerne, derviste fremdrift, og følge indsatserne tæt, så ambassaden og samarbejdspartnerne kunnejustere programmerne, for at de områder, der havde størst behov for tilførsel af midler, kun-ne få det.72. I marts 2011 meldte Nederlandene ud, at de også ville udfase bistanden fra Bolivia. Ne-derlandene er en betydelig donor i både miljøsektoren og uddannelsessektoren og støtternogle af de samme institutioner, som Danmark støtter.Det fremgår ikke af Udenrigsministeriets strategi fra maj 2011, at den nederlandske bistandogså udfases, og hvilke konsekvenser denne udfasning vil få for Danmarks strategi. Rigs-revisionen finder, at det vil være relevant i en strategi for samarbejdet også at forholde sigtil, hvordan andre donorers fremtidige bidrag kan påvirke bæredygtigheden. Udenrigsmini-steriet har oplyst, at det ikke var muligt på tidspunktet for strategiens udarbejdelse at tagehøjde for Nederlandenes udfasning, da tidshorisonten og økonomien for den nederlandskeudfasning endnu var ukendte. Rigsrevisionen finder dog, at Udenrigsministeriet burde havenævnt i strategien, at der var en risiko for, at strategien om, at andre donorer skulle overta-ge finansieringen af danske indsatser, kunne være vanskelig at forfølge, når der var indika-tioner af, at Nederlandene ville udfase bistanden.Bæredygtigheden af uddannelsesprogrammet73. Rigsrevisionen har undersøgt, om Udenrigsministeriet har haft fokus på at sikre bære-dygtigheden af uddannelsesprogrammet.Udviklingsfaglig Tje-nesteer et rådgiver-kontor i Udenrigsmini-steriet, som har til op-gave at rådgive i bi-standsfaglige forhold.Kontoret gennemgårog vurderer gennem-førligheden af pro-grammer og giver an-befalinger til eventueltat justere programmer-ne. Kontoret foretagerogså reviews af pro-grammerne.

Støtten til Bolivias uddannelsesministerium74. Danmark yder sammen med Sverige, Spanien og Nederlandene størstedelen af støttentil uddannelsesprogrammet gennem en basketfond til Bolivias uddannelsesministerium. 87 %af den samlede danske støtte til uddannelsesprogrammet går til basketfonden. Fondens mid-ler går bl.a. til implementering af ministeriets egne planer. Støtten er dermed i høj grad tilpas-set ministeriets politikker, strategier og budgetlægning. Udviklingsfaglig Tjeneste og de øv-rige donorer vurderer på den baggrund, at den institutionelle bæredygtighed af støtten til ud-dannelsesprogrammet er høj.75. Ambassaden vurderer, at bæredygtigheden af uddannelsesprogrammet generelt er høj,fordi den bolivianske stats andel af støtten til sektoren er på 97 %, og der er etableret enbasketfond, hvor andre donorer vil fortsætte støtten, efter den danske støtte til sektoren stop-per. Rigsrevisionen konstaterer dog, at selv om den bolivianske stat overordnet set finansie-rer 97 % af udgifterne til uddannelsessektoren, finansierer donorerne tilsammen 15 % afgennemførelsen af den strategiske plan i uddannelsessektoren.

76. I de 4 donorers fælles vurdering af programmet betragtes den finansielle bæredygtighedaf støtten til Bolivias uddannelsesministerium som svag, fordi investeringsudgifter næstenudelukkende er dækket af donorer. Donorstøtten forventes desuden at være faldende, daDanmark ophører med at yde støtte til sektoren, og andre donorer sandsynligvis vil yde min-dre end forventet til ministeriets budget. Danmark og Nederlandene finansierer henholds-vis ca. 20 % og ca. 35 % af basketfonden i perioden 2010-2014. Når den indeværende pe-riode er slut, vil der derfor være 2 donorer færre til at støtte uddannelsessektoren. Det bidra-ger til et finansieringsgab i ministeriets strategiske plan. Der vil derfor være behov for, atBolivias regering enten øger selvfinansieringen, finder andre donorer eller omprioriterer påuddannelsesområdet.Udviklingsfaglig Tjeneste vurderer, at den finansielle bæredygtighed er stærk, fordi Boliviahar adgang til resurser, der kan allokeres til uddannelsessektoren. Så selv om den bolivian-ske stat på nuværende tidspunkt primært anvender egne midler til løbende driftsudgifter, vur-derer Udviklingsfaglig Tjeneste, at der også er resurser til investeringsudgifter.77. Et af ambassadens principper for den planlagte udfasning i Bolivia var at harmoniserebistanden med andre donorer, så andre donorer kunne tage over, når Danmark fasede ud.Samarbejdet med andre donorer i uddannelsessektoren bidrager ifølge Udenrigsministeriettil at sikre en bæredygtig udfasning af den danske støtte. Da Nederlandene også udfaser de-res bistand fra uddannelsessektoren, og da donorstøtten til sektoren generelt vurderes atvære faldende, kan denne strategi til at opnå bæredygtighed ikke stå alene.78. I forhold til vurderingen af den institutionelle bæredygtighed vurderer Udviklingsfaglig Tje-neste, at der er resurser til rådighed for Bolivias uddannelsesministerium til at investere i ka-pacitetsudvikling i ministeriet. Dermed har ministeriet mulighed for at styrke kapaciteten i mi-nisteriet på de områder, hvor kapaciteten i dag vurderes som svag.79. Udviklingsfaglig Tjeneste anbefaler i vurdering af programmet, at finansieringsgabet skalhåndteres af Bolivias uddannelsesministerium, og at der generelt skal være fokus på sekto-rens institutionelle og finansielle bæredygtighed. Rigsrevisionen konstaterer, at donorernehar pointeret finansieringsproblemet over for Bolivias myndigheder, og at der dermed er fo-kus på problemstillingen. Udenrigsministeriet har oplyst, at den bolivianske uddannelsesmi-nister har meldt ud, at Bolivias uddannelsesministerium vil gennemføre sin strategiske planunder alle omstændigheder, men at implementeringen måske vil strække sig over længeretid.Støtten til de oprindelige folks uddannelsesråd, CEPOS80. Udviklingsfaglig Tjeneste anbefaler i et review fra juli 2010, at der skal være fokus på atsikre den finansielle og institutionelle bæredygtighed af støtten til CEPOS. Specielt er derstore udfordringer i forhold til at sikre den finansielle bæredygtighed, idet Danmark og andredonorers støtte til CEPOS udgør 80 % af rådets budget. I den danske støtte til CEPOS erder derfor fokus på at styrke rådets administrative kapacitet og dets muligheder for at findeandre finansieringskilder, fx den bolivianske stat.81. Udviklingsfaglig Tjeneste anbefalede i juli 2010, at ambassaden skulle undersøge, omNederlandene kunne øge sit bidrag til CEPOS’ 5-årige plan som kompensation for, at dendanske støtte skulle stoppe. Den nederlandske udfasning af bistanden påvirker derfor i højgrad mulighederne for at sikre CEPOS’ institutionelle og finansielle bæredygtighed. Det kanblive meget svært for CEPOS på kort tid at finde ny finansiering.Danmark og Nederlandene har støttet CEPOS i arbejdet med at tilpasse rådet til en situationmed mindre ekstern finansiering, bl.a. ved at justere organisationens strategiske plan.

82. Udviklingsfaglig Tjeneste vurderer, at der har været fremskridt i den institutionelle bære-dygtighed i de 8 regionale medlemsorganisationer. Ambassaden oplyser ligeledes, at Dan-mark gennem paraplyorganisationen FAUTAPO har støttet CEPOS i udviklingen af den ad-ministrative og planlægningsmæssige kapacitet centralt i rådets organisation og i forhold tilde 8 regionale medlemsorganisationer. Den finansielle styring hos medlemsorganisationer-ne er også blevet styrket med det resultat, at én af de 8 medlemsorganisationer nu fungererselvstændigt. Ambassaden forventer, at de øvrige bliver selvstændige inden for de kommen-de 2 år. Dette kan ses som et skridt på vejen mod, at CEPOS kan opnå institutionel bære-dygtighed.Opsamling83. I donorernes fælles vurdering af støtten til uddannelsessektoren vurderer donorerne, atpolitikkerne på uddannelsesområdet og deres effekt er bæredygtige, og Udenrigsministerietvurderer den generelle bæredygtighed til at være høj. Ud over denne vurdering forholder deanalyser af programmet, som Rigsrevisionen har gennemgået, sig ikke specifikt til bæredyg-tigheden af programmets resultater, men har primært fokus på den finansielle og institutio-nelle bæredygtighed.84. Udenrigsministeriet har ikke, som anbefalet i Udenrigsministeriets vejledning, udarbejdetudfasningsstrategier for samarbejdspartnerne i uddannelsesprogrammet, selv om støttentil sektoren stopper efter denne fase af programmet. Udenrigsministeriet har dog i analyseraf programmet belyst de udfordringer, der vedrører bæredygtigheden, når Danmark udfaserbistanden, og har adresseret disse udfordringer sammen med de øvrige donorer i sektoreni forberedelsen og gennemførelsen af den nuværende fase af programmet.85. Det er Rigsrevisionens vurdering, at uddannelsesprogrammets bæredygtighed i forholdtil investeringer i høj grad afhænger af, om sektoren får allokeret midler fra den bolivianskestat, der kan erstatte de midler, som donorerne p.t. bidrager med. Driften i uddannelsessek-toren er dog finansiel bæredygtig, da den bolivianske regering næsten fuldt ud finansiererdriften. Den finansielle bæredygtighed af CEPOS er usikker, og der er ligeledes udfordrin-ger i forhold til den institutionelle bæredygtighed, men der er sket en fremgang i rådets kapa-citet.Bæredygtigheden af landbrugsprogrammet86. Rigsrevisionen har undersøgt, om Udenrigsministeriet har haft fokus på at sikre bære-dygtigheden af landbrugsprogrammet i perioden 2010-2012.87. Udviklingsfaglig Tjeneste anbefalede i maj 2010, at ambassaden i forhold til støtten tilEMPODERAR skulle sikre fuldt samarbejde og tilpasning med Verdensbanken, der ogsåstøtter programmet. Ifølge Udviklingsfaglig Tjenestes review fra april 2011 er der foretagetde nødvendige tiltag for at tilpasse den danske støtte til EMPODERAR, og Udenrigsministe-riet har oplyst, at Verdensbankens og den danske støtte bliver koordineret af en national ko-ordinator.I forhold til de andre dele af programmet har Udenrigsministeriet oplyst, at støtten er tilpas-set nationale systemer og strategier. Fx er støtten til INIAF fuldt ud integreret i Bolivias land-brugsministerium og fuldt ud harmoniseret med Verdensbankens støtte.88. Udviklingsfaglig Tjeneste konstaterer i et review af programmet i maj 2010, at der er usik-kerhed om det finansielle bidrag fra den bolivianske regering og andre donorer, og at der der-for er risiko for, at nogle dele af programmet ikke kan gennemføres. Udviklingsfaglig Tjene-ste konkluderer igen i reviewet fra april 2011, at der stadig er en stor risiko for manglendefinansiering fra den bolivianske regering og andre donorer.

89. Ambassaden vurderer i 2010, at utilstrækkelig institutionel kapacitet og manglende finan-siering fra donorer eller Bolivias regering udgør en risiko for bæredygtigheden af 2 af part-nerne i programmet EMPODERAR og INIAF. For at minimere denne risiko har ambassadenunderstreget over for den bolivianske regering, at den skal medfinansiere en substantiel delaf budgettet til INIAF, og ambassaden har afgrænset støtten til de regioner, hvor program-met i forvejen opererer – dvs. at man ikke udvider programmet til nye regioner.Ambassaden har i marts 2012 oplyst, at Bolivias regering nu finansierer en stigende del afbudgettet til INIAF, og at Verdensbanken også bidrager til finansieringen af institutionen. Li-geledes overvejer ambassaden at fortsætte støtten til institutionen set i lyset af overvejelser-ne om at fortsætte udviklingsbistanden til Bolivia.90. Ambassaden har i 2010 vurderet, at EMPODERAR eventuelt stopper sine aktiviteter i2013, hvis der ikke findes anden finansiel støtte fra Bolivias regering eller fra andre dono-rer. Repræsentanter fra EMPODERAR oplyste på et møde med Rigsrevisionen i december2011, at der ikke var andre donorer, der havde garanteret støtte, men at Verdensbankenmuligvis vil øge sin støtte til programmet.91. Udviklingsfaglig Tjeneste vurderer i et review i maj 2010, at kapaciteten i Bolivias land-brugsministerium er relativt lav. I reviewet af landbrugsprogrammet fra april 2011 fremgårdet, at Bolivias landbrugsministerium er i gang med at opbygge kapaciteten i ministeriet vedat ansætte 46 konsulenter.Udviklingsfaglig Tjeneste fremhæver i reviewet, at ministeriets kapacitet er afhængig af eks-terne konsulenter, der er ansat for ét år og finansieret af donorstøtte. Denne løsning bidra-ger ikke til at fastholde kompetencer og viden på længere sigt i ministeriet, og det kræverekstern finansiering at aflønne konsulenterne.92. Udenrigsministeriet har oplyst, at et nyt dekret fra 2012 fra den bolivianske regering kræ-ver, at alt personale i ministerierne fremover aflønnes med resurser fra statens eget budget.Dette vil bl.a. betyde, at de eksterne konsulenter i Bolivias landbrugsministerium i princippetskal overflyttes, og at de får status som fast personale, som bliver aflønnet af den bolivian-ske stat. Udenrigsministeriet oplyser, at det endnu er uafklaret, i hvilket omfang dette vil kom-me til at gælde alt det personale, der p.t. er finansieret med donorstøtte, men dekretet påpe-ger, at det fremover ikke er muligt at ansætte konsulenter, der aflønnes med eksterne midler.93. Ambassaden har oplyst, at udfasningsstrategier for de enkelte samarbejdspartnere i pro-grammet indgik implicit i den løbende planlægning af den seneste programfase, idet støttentil enheder under Bolivias landbrugsministerium allerede var fuldt integreret i ministeriets eg-ne strukturer, og partnerne i den private sektor allerede havde taget højde for afslutningenaf det danske samarbejde i deres fremadrettede planlægning. Ambassaden har derfor ikkeudarbejdet udfasningsstrategier for samarbejdspartnerne i programmet. På trods af dettefandt Udviklingsfaglig Tjeneste i et review i april 2011, at der var behov for, at ambassadenog partnerne udarbejdede udfasningsstrategier for bl.a. at sikre bæredygtigheden af resulta-terne og afklare, hvilke aktiviteter der kunne fortsætte, og hvilke der skulle lukke, når støttenophørte. Rigsrevisionen finder, at ambassaden burde have udarbejdet udfasningsstrategier,som det er anbefalet både i reviewet fra 2011 og i Udenrigsministeriets egne retningslinjer.

94. En del af landbrugsprogrammet støtter det nationale industrikammer og fondene Valleog Altiplano. Ambassaden har i den del af programmet lagt vægt på, at støtten går til projek-ter, som kan blive bæredygtige inden for landbrugsprogrammets periode på 3 år. Udviklings-faglig Tjeneste vurderer dog i reviewet fra april 2011, at der er visse udfordringer i forhold tilfondenes støtte til små producenter, fordi landbrugsprogrammet er blevet forkortet fra 4 til3 år. Det nævnes fx, at hvis processen for at udvælge sammenslutninger af små landbrugforsinkes, vil der være under 2 år til at støtte småproducenterne i deres nye forretningsmæs-sige situation, og der vil ikke være tid til at anvende de opnåede erfaringer med projekterne.Rigsrevisionen konstaterer, at selv om ambassaden har haft fokus på, at projekterne skul-le kunne afsluttes på 3 år, så viser erfaring, at der ofte kan opstå forsinkelser i bistandspro-grammer.Opsamling95. Ambassaden har kun udarbejdet én udfasningsstrategi for én af de støttede institutioneri landbrugsprogrammet. 2 ud af 6 samarbejdspartnere i programmet har haft svært ved atopnå finansiel bæredygtighed. Dette er dog til dels løst ved, at Bolivia vil finansiere en stigen-de del af budgettet til INIAF. Den institutionelle bæredygtighed af Bolivias landbrugsministe-rium er udfordret af lav kapacitet og mange eksterne konsulenter. Landbrugsprogrammeter grundet beslutningen i 2010 om at udfase bistanden forkortet med et år, hvilket kan bety-de, at det kan blive vanskeligt at nå at gennemføre alle aktiviteter i programmet. Ambassa-den overvejer – set i lyset af overvejelserne om at fortsætte bistanden til Bolivia – at fortsæt-te landbrugsprogrammet, ligesom Bolivia selv og andre donorer overvejer at øge deres finan-sielle støtte til de samarbejdspartnere, der har svært ved at opnå finansiel bæredygtighed.Bæredygtigheden af miljøprogrammet96. Rigsrevisionen har undersøgt, om Udenrigsministeriet har haft fokus på at sikre bære-dygtigheden af miljøprogrammet i perioden 2010-2012.97. Udviklingsfaglig Tjeneste har vurderet, at miljøprogrammet – i den udstrækning det ermuligt – er tilpasset de støttede institutioners egne planer, hvilket medvirker til at sikre bære-dygtigheden af bistanden.98. Nederlandene og Danmark udarbejdede i samarbejde med Bolivias vicemiljøministeriumen samlet udfasningsstrategi for miljøsektoren for at sikre, at udfasningen kom til at påvirkesektoren så lidt som muligt. I strategien indgik nogle overordnede principper for at udfase bi-standen samt nogle fokusområder, fx at der skulle udarbejdes en fælles systematisering aferfaringer og en risikoanalyse, og at der skulle samarbejdes tæt med de øvrige donorer i sek-toren. Udarbejdelsen af en fælles udfasningsstrategi følger princippet om at harmonisere bi-standen blandt donorerne.En del af strategien var ligeledes at udvide og styrke den politiske dialog med bolivianskemyndigheder for at skabe større budget til miljøområdet og Bolivias vicemiljøministerium.Rigsrevisionen finder, at dette også kan ses som en indsats til at skabe større bæredygtig-hed generelt, fordi det kan give ministeriet større råderum og sikre ministeriet en mere sta-bil finansiering af miljøområdet.99. Alle samarbejdspartnerne i miljøprogrammet udarbejdede i samarbejde med ambassa-den udfasningsstrategier for, hvordan udfasningen skulle gribes an, hvilket er i overensstem-melse med Udenrigsministeriets retningslinjer. Disse strategier indeholder fx en vurderingaf, om aktiviteterne kan fortsætte med støtte fra andre finansieringskilder, og en revurde-ring af behovet for kapacitetsudvikling af de institutioner, der støttes. Udfasningsstrategier-ne forholder sig således både til den finansielle og institutionelle bæredygtighed samt beho-vet for kapacitetsudvikling.

100. 3 af de 4 samarbejdspartnere i miljøprogrammet får en stor del af deres budget dæk-ket af den danske bistand. På baggrund af den finansielle afhængighed anbefalede Udvik-lingsfaglig Tjeneste, at ambassaden i samarbejde med de støttede institutioner udarbejde-de en strategi, for, hvordan institutionerne skulle omorganiseres for at tilpasse sig en situa-tion uden dansk støtte. Der skulle bl.a. tages stilling til, hvordan ansvarsfordelingen, kapa-citeter og redskaber i organisationen skulle udvikles for at tilpasse institutionen til, at Dan-mark fx ikke længere vil finansiere løn til personale.101. COMIBOL foreslår i sin udfasningsstrategi, at ambassaden hjælper med at finde andredonorer. Udenrigsministeriet har dog oplyst, at ministeriet forventer, at COMIBOL øger egen-finansieringen af deres miljøenhed. Der er således stadig usikkerhed om den fremtidige fi-nansiering.102. Det er også en del af miljøprogrammet at omorganisere Bolivias vicemiljøministerium,da det oprindeligt var planlagt, at både den danske og den nederlandske støtte til ministeri-et skulle ophøre. Dette indebar bl.a. en øget decentralisering og afskedigelser af personalei ministeriet, da en stor del af donorstøtten er gået til personalets løn. Udviklingsfaglig Tjene-ste anbefalede, at der i programmet blev gjort mere ud af, at ministeriet gør sine planer ogstrategier for processen for at sikre institutionel og finansiel bæredygtighed mere eksplicitte,herunder ministeriets løsninger til at administrere afskedigelser af personale og konsulenter.Det nye dekret fra den bolivianske regering om, at personalet i ministerierne fremover skalaflønnes med resurser fra statens eget budget, vil løse problemet med, at det ved ophør afbistand fra en donor kan blive vanskeligt at opretholde personalet og de tilsvarende kompe-tencer i ministeriet, fordi donoren har finansieret en stor andel af personalets løn.103. Udviklingsfaglig Tjeneste anbefalede også, at LIDEMA styrkede sin organisation for atsikre institutionel og finansiel bæredygtighed, og at Danmark gav teknisk støtte til LIDEMAfor at systematisere god praksis og styrke administrationen.104. Det er endnu ikke afklaret, om de 3 samarbejdspartnere kan få en anden finansierings-kilde, der kan bidrage til finansiel bæredygtighed. Rigsrevisionen anbefaler derfor, at Uden-rigsministeriet – set i lyset af udmeldingen om eventuelt at fortsætte udviklingssamarbejdetmed Bolivia – får afklaret, hvordan disse problemstillinger håndteres i den fortsatte støtte,så institutionerne fremover er mindre sårbare over for forandringer i den eksterne finansie-ring. Udenrigsministeriet har dog oplyst, at det forventes, at LIDEMA i fremtiden får støtte fraSverige.105. I forhold til støtten til SERNAP har Udenrigsministeriet oplyst, at EU har besluttet at fi-nansiere SERNAP. Vicemiljøministeriet skal opfylde en række krav for at kunne modtageEU-støtte til naturparkforvaltning, da der er tale om budgetstøtte. Formålet med den danskestøtte til SERNAP i det forlængede program har således været at gøre SERNAP klar til atleve op til kravene til at modtage EU-støtte. Samarbejdet mellem EU og Danmark er et ek-sempel på, at donorerne har sikret en kontinuerlig støtte til en samarbejdspartner, hvilket kanvære med til at sikre bæredygtigheden af SERNAP.106. Ambassaden har vurderet, at den institutionelle ustabilitet og manglende kontinuitet iBolivias vicemiljøministerium udgør en risiko i forhold til at sikre bæredygtige resultater. Am-bassaden skriver i sin strategi, at man vil prøve at minimere denne risiko ved at sikre fleksi-bilitet i programmet, så resurser kan allokeres til de områder, hvor der er størst fremdrift.

Opsamling107. Udenrigsministeriet har haft fokus på bæredygtigheden af miljøprogrammet, bl.a. ved atudarbejde udfasningsstrategier. Den største udfordring i forhold til bæredygtigheden af miljø-programmet er, at Danmark har støttet en stor andel af de støttede institutioners budget. Detbetyder, at det oprindeligt planlagte ophør af dansk bistand i høj grad påvirker institutioner-nes institutionelle og finansielle bæredygtighed. Muligheder for at sikre anden finansiel støttebliver dog løbende udforsket af ambassaden og samarbejdspartneren i programmet, mender er stadig ingen endelig løsning på dette. Ambassaden overvejer – set i lyset af overvejel-serne om at fortsætte bistanden til Bolivia – fortsat at støtte miljøsektoren.Bæredygtigheden af de øvrige programmerProgram til støtte af retssektoren108. Udviklingsfaglig Tjeneste udarbejdede et review af programmet til støtte af retssektoreni august 2010. Reviewet havde fokus på bæredygtigheden af støtten, og fremhævede de til-tag, der skulle gennemføres i den sidste del af programmet for at sikre, at indsatserne i denafsluttende fase af programmet blev konsolideret. Ambassaden skulle bl.a. tæt følge, omBolivias regering efterlevede aftalerne om at støtte aktiviteterne i programmet.Ambassaden har vurderet, at Bolivia fuldt ud vil kunne overtage finansieringen af program-met til støtte af retsvæsenet, og at de fleste af donorerne på området fortsætter deres støt-te. Hovedfokus i den afsluttende del af programmet vil være på at opføre lokale retscentre,hvor de relevante myndigheder vil være samlet under ét tag. Disse centre vil give den fatti-gere del af befolkningen lettere adgang til retshjælp. Opførelsen af centrene har dog væretkonfliktfyldt, idet Bolivias justitsministerium, domstolsstyrelse, den offentlige anklager og of-fentlige forsvarer har været uenige om konceptet for centrene. Dette har medført forsinkel-se i opførelsen af centrene. Derudover er centrene blevet dyrere end først forventet, hvilkethar betydet, at det kun har været muligt at opføre 7 ud af 15 planlagte centre.Program for reformer af den offentlige sektor109. Udviklingsfaglig Tjeneste gennemførte et review af programmet for reformer i den of-fentlige sektor i oktober 2010 og gav anbefalinger til, hvilke indsatser ambassaden skulle sat-se på i den afsluttende del af programmet. En af anbefalingerne var, at ambassaden og sam-arbejdspartnerne skulle fravælge de aktiviteter, der ikke var kommet i gang i oktober 2010,da der ikke ville være tid og kapacitet i de involverede institutioner til at gennemføre aktivi-teterne inden for den fastsatte tidsramme. I stedet skulle ambassaden fokusere på at kon-solidere det, der allerede var sat i søen. En anden anbefaling var, at støtten skulle forlængestil midten af 2013, hvilket blev efterlevet.Ambassaden har vurderet, at fremdriften i programmet har været lav. Ambassaden vurdere-de også, at den bolivianske regering ikke vil fortsætte med en ny fase af programmet efterDanmarks oprindeligt planlagte udfasning, og at der er en risiko for, at der ikke er efterspørg-sel, engagement og kapacitet i Bolivias regering til at forbedre den offentlige service. Detfremgår ikke af den generelle udfasningsstrategi, om ambassaden vurderer, at dette vil ha-ve konsekvenser for bæredygtigheden af de resultater, der allerede er opnået gennem pro-grammet.Udenrigsministeriet har oplyst, at det vil blive afdækket i den fortsatte dialog med Boliviasregering, hvorvidt der er et ønske om fortsat samarbejde på udvalgte områder inden for of-fentlige reformer.Rigsrevisionen, den 13. juni 2012

En bistandsform, hvor flere donorer går sammen og samlet støtter et program elleret projekt.Bistand ydet direkte fra ét land til et andet land.En samarbejdspartner, der modtager bistand. En partner kan fx være regeringer,ministerier, civilsamfund, medier, uddannelses- og forskningsinstitutioner eller detprivate erhvervsliv i partnerlandene.Lande, hvor Danmark er til stede med et langsigtet perspektiv og med politisk og finan-siel tyngde.En gennemgang, evaluering eller undersøgelse af fx et bistandsprogram.Styrelsen er rådgivende for udviklingsministeren. Styrelsen drøfter Udenrigsministe-riets oplæg til bilaterale og multilaterale programmer samt oplæg til nye strategier oghandlingsplaner.Et rådgiverkontor i Udenrigsministeriet, som har til opgave at rådgive i bistandsfagligeforhold.En strategi, som beskriver, hvordan udfasningen af bistand skal tilrettelægges.

Business to BusinessDen nationale udviklingsbank(Bank for Productive Development)De oprindelige folks udviklingsråd(Indigenous Peoples’ Educational Councils)(Consejos Educativo de los Pueblos Originarios)Bolivias statslige mineselskab(Bolivian Mining Corporation)(Corporacíon Minera de Bolivia)Center for promovering af bæredygtig teknologi(Centre for the Promotion of Sustainable Technologies)(Centre de Promocíon de Tecnologías Sostenibles)OECD’s komité for udviklingsbistand(Development Assistance Committee)Det nationale program for små landbrug(The National Productive Programme for small scale farmers with potential)Uddannelsesstiftelsen for udvikling (en paraplyorganisation for folkelige organisa-tioner, der arbejder med uddannelse og udvikling)(Fundacíon Educatíon para el Desarrollo)Fonden til produktive og sociale investeringer(Fondo Nacional de Inversión Productiva y Social)Det nationale institut for land- og skovbrugsinnovation(National Institute for Agricultural and Forestry Research)(Instituto Nacional de Investigacíon Agropecuaria y Forestal)Ligaen til forsvar for miljøet (en paraplyorganisation for miljøorganisationer)(League in Defence of the Environment)(Liga de defense del Medio Ambiente)Bevægelsen for socialisme(Movimiento al Socialismo-Instrumento Político por la Soberanía de los Pueblos)Fonden for innovative finansielle projekter(Financial Innovations Projects (now a foundation)(Proyecto de innovaciones Financieras)National service for beskyttede områder(National Service for Protected Areas)(Servicio Nacional de Áreas Protegidas)Den amerikanske stats organisation for udviklingsbistand(United States Agency for International Development)

1. Ejerskab

2. Tilpasning

3. Harmonisering

4. Resultatstyring

5. Gensidig ansvarlighed

DAC’s definition af bæredygtighed:”The

Forskellige typer af bæredygtighed

Finansiel bæredygtighed

Institutionel bæredygtighed

Bæredygtighed af resultaterne

Finansiel bæredygtighed:

Institutionel bæredygtighed:

Bæredygtighed af resultater:

(4 mio. kr.)

(16 mio. kr.)

(54 mio. kr.)

(20 mio. kr.)

(27 mio. kr.)

(38 mio. kr.)

(32 mio. kr.)

Udviklingsbehov:

Relevans:

Effekt og resultater: