Finansudvalget 2011-12
FIU Alm.del Bilag 203
Offentligt
-H
m
DanmarksNationalbankKvartalsoversigt2. kvartalDel 11I
I
_
^
-
^
-^n^^gr
_
•
D
A
,"N • .'
M
,:A.
R
K
S
;
,%,'•
N
A
T
1
O
N
A
L:
|••;
B
A
N
K
• • 2
0
1
2 •
^ ^
BUr
KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL 2012Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's clock", der blev tegnet tilNationalbank-byggeriet.Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtryk-keligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet.Kvartalsoversigten er tilgængelig på Nationalbankens websted: www.nationalbanken.cunder publikationer. Kvartalsoversigten oversættes til engelsk.Ansvarshavende redaktør: Per CallesenRedaktør: Niels Lynggård HansenRedaktionen er afsluttet den 8. juni 2012.Kvartalsoversigten kan rekvireres ved henvendelse til:Danmarks Nationalbank,Kommunikation,Havnegade 5,1093 København KTelefon 33 63 70 00 (direkte) eller 33 63 53 63Ekspeditionstider, mandag-fredag kl. 9.00-16.00E-mail: [email protected]www.nationalbanken.dk
Rosendahls - Schultz Grafisk A/SISSN 0107-1289(Online) ISSN 1398-3857
Indhold
Aktuelle økonomiske og monetære tendenser
Familiernes formue og gæld - sammenfatningAsger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økono-misk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg, Statistisk Afdeling ogRi Kaarup, KapitalmarkedsafdelingenSammenlignet med andre lande har de danske husholdninger en meget storgæld i forhold til deres indkomst. Internationalt har forholdet tiltrukket sig be-tydelig opmærksomhed af negativ karakter. Familiernes formue og gæld analy-seres nærmere i Kvartalsoversigten del 2. De danske familier er flittige brugereaf det finansielle system, da bruttogælden generelt modsvares af endnu størreaktiver. Balancen mellem bruttogæld og aktiver kan især forklares med ud-gangspunkt i familiernes indkomst, alder, boligpriserne og pensionssystemetsindretning. Med de gældende økonomiske udsigter kan omfanget af egentligtgældsatte familier ikke anses for en trussel mod hverken husholdningssektoreneller den finansielle sektor.
39
Danmarks konkurrenceevne og eksportformåen - sammenfatningChristian Helbo Andersen, Jacob Isaksen og Morten Spange,Økonomisk AfdelingEksporten af varer og tjenester har stor betydning for udviklingen i dansk øko-nomi. Selv om Danmarks eksport er fordoblet siden 1995, er dens andel af detsamlede importmarked imidlertid faldet. Faktorerne bag denne udvikling belysesnærmere i Kvartalsoversigtens del 2. Nærværende oversigtsartikel giver en sam-menfatning af hovedkonklusionerne. Målt ved produktionsomkostningerne hardanske virksomheder tabt konkurrenceevne siden 1995. Imidlertid er der indika-tioner på, at de er blevet bedre til at konkurrere på andre faktorer end prisen.Eksportens sammensætning på tværs af varegrupper og aftagerlande spiller des-uden en rolle. Mens vareeksportens sammensætning på tværs af produktgrupperhar bidraget moderat positivt til Danmarks markedsandel på de otte største eks-portmarkeder siden 1995, har bidraget fra eksportens sammensætning på tværs
47
Finanspolitik i EU - hvad har vi lært af krisen?Jens Bech Agerholm, Uffe Mikkelsen og Karoline Garm Nissen, Økonomisk Afde-lingFor en række eurolande har den finansielle krise udviklet sig til en regulær stats-gældskrise. I mange lande er en lempelig finanspolitik i højkonjunkturen op tilkrisen nu blevet afløst af kraftige konsolideringer. Artiklen belyser nogle grund-læggende svagheder ved det økonomiske samarbejde i EU, som krisen har udstil-let. Desuden diskuteres de seneste års tiltag fra EU-landene, som har til hensigtat rette op på disse svagheder.
59
Styring af de offentlige udgifter i DanmarkPernille Bomholdt Nielsen og Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afde-lingDer er i Folketinget enighed om en ny budgetlov, der bl.a. indeholder 4-årigerullende udgiftslofter i stat, regioner og kommuner. Dermed skærpes styringenaf de offentlige udgifter. Det sker efter, at væksten i det offentlige forbrug deseneste knap 20 år har ligget over målene i de mellemfristede planer. Overskri-delserne skyldtes i høj grad, at kommunerne brugte flere penge end aftalt medregeringen. Denne tendens er dog ophørt de seneste par år, hvor der ad flereomgange er indført sanktioner over for kommunerne, hvis de overskred det af-talte niveau med regeringen.
77
De seneste års udvikling på det danske arbejdsmarkedPeter Beck Nellemann og Erik Haller Pedersen, Økonomisk AfdelingArtiklen analyserer, hvordan det danske arbejdsmarked har klaret forst overop-hedningen af økonomien og derefter lavkonjunkturen. Det er karakteristisk, atomsætningen af medarbejdere har været stor uanset konjunktursituationen.Generelt synes den stigende ledighed under krisen ikke at have medført en høje-re strukturel ledighed, og langtidsledigheden er meget lav set i et længere per-spektiv. Udfordringen ved det nuværende tilbageslag er derfor i højere grad, atnogle permanent forlader arbejdsmarkedet, end at ledigheden stiger.
89
Omkostninger ved betalinger med kort og kontanter i Danmark ...Johan Gustav Kaas Jacobsen og Anders Mølgaard Pedersen, Betalingsformid-lingskontoretEn opdeling af omkostningerne ved betalinger i faste og variable omkostningerviser, at betalinger med kontanter er den billigste betalingsform for samfundetsom helhed ved beløb under 29 kr. Ved større beløb har betalinger med dankortde laveste omkostninger. En sådan opdeling kan også bruges til at beregne desamfundsmæssige besparelser ved at flytte et givet antal betalinger fra fx kon-tanter til dankort. Hvis en fjerdedel af alle kontantbetalinger over 200 kr. i ste-det foretages med dankort, vil det reducere omkostningerne med 145 mio. kr.om året. Resultaterne er i overensstemmelser med undersøgelser i andre lande.
107
Nils Bernsteins tale på Realkreditforeningens årsmøde 29. marts2012PressemeddelelserTabelafsnit
121127
51. årgang, nr. 2
KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL 2012, Del 2Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's clock", der blev tegnet tilNationalbank-byggeriet.Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtryk-keligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet.Kvartalsoversigten er tilgængelig på Nationalbankens websted: www.nationalbanken.dkunder publikationer. Kvartalsoversigten oversættes til engelsk.Ansvarshavende redaktør: Per CallesenRedaktør: Niels Lynggård HansenRedaktionen er afsluttet den 8. juni 2012.Kvartalsoversigten kan rekvireres ved henvendelse til:Danmarks Nationalbank,Kommunikation,Havnegade 5,1093 København KTelefon 33 63 70 00 (direkte) eller 33 63 63 63Ekspeditionstider, mandag-fredag kl. 9.00-16.00E-mail: [email protected]www.nationalbanken.dk
Rosendahls - Schultz Grafisk A/SISSN 0107-1289(Online) ISSN 1398-3857
Indhold
Familiernes formue og gældAsger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen Økono-misk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg, Statistisk Afdeling ogRi Kaarup, KapitalmarkedsafdelingenSammenlignet med andre lande har de danske husholdninger en meget storgæld i forhold til deres indkomst. Internationalt har forholdet tiltrukket sig be-tydelig opmærksomhed af negativ karakter. I denne artikel undersøger vi ved
i
hjælp af registerdata på familieniveau, hvordan bruttogælden er fordelt mellemfamilier i forskellige indkomstintervaller og aldersgrupper, og i hvilken grad deenkelte familiers gæld modsvares af forskellige typer af aktiver. Resultaterne vi-ser, at de danske familier er flittige brugere af det finansielle system, da brutto-gælden generelt modsvares af endnu større aktiver. Balancen mellem brutto-gæld og aktiver kan især forklares med udgangspunkt i familiernes indkomst,alder, boligpriserne og pensionssystemets indretning. Med de gældende økono-miske udsigter kan omfanget af egentligt gældsatte familier ikke anses for entrussel mod hverken husholdningssektoren eller den finansielle sektor.
Danmarks konkurrenceevne og eksportformåenChristian Helbo Andersen, Jacob Isaksen og Morten Spange, Økonomisk Afde-ling.Eksporten af varer og tjenester har stor betydning for udviklingen i dansk øko-nomi. Selv om Danmarks eksport er fordoblet siden 1995, er dens andel af detsamlede importmarked imidlertid faldet. Artiklen belyser nogle faktorer bagdenne udvikling. Målt ved produktionsomkostningerne har danske virksomhedertabt konkurrenceevne siden 1995. Imidlertid er der indikationer på, at de er ble-vet bedre til at konkurrere på andre faktorer end prisen. Eksportens sammen-sætning på tværs af varegrupper og aftagerlande spiller desuden en rolle. Mensvareeksportens sammensætning på tværs af produktgrupper har bidraget mode-rat positivt til Danmarks markedsandel på de otte største eksportmarkeder siden1995, har bidraget fra eksportens sammensætning på tværs af lande været stortset neutralt.
39
51. årgang, nr. 2
