FIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 191: Præsentation til Finansudvalgets møde den 29. maj 2012 ved De Økonomiske Råd

DØR’s forårsrapport 2012Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012BNP, 2007 = 100105DanmarkEuroområdetUSA10095908580

Disposition1. Den europæiske statsgældskrise2. Konjunkturudsigter og økonomisk politik iDanmark på kort og mellemlang sigt3. Finanspolitiske udfordringer på lang sigt

Europa præget af statsgældskrisenRente på 10-årige statsobligationer, pct.10DanmarkTysklandFrankrig8SpanienItalien6420

EU-regler blev ikke overholdti de gode tider …Offentlig saldoPct. af BNP630-3-6-9-12-15-182000DanmarkTysklandFrankrigHolland20022004200620082010Pct. af BNP630-3-6-9-12-15-182000SpanienItalienGrækenlandPortugal20022004200620082010

… og der blev opbygget makroøkonomiskeubalancerHuspriser2000 = 100250225200175150125100752000200220042006200820102012DanmarkTysklandFrankrigHolland2000 = 100250225200175150125100752000200220042006200820102012SpanienItalienGrækenlandIrland

Bruttogæld i 2000Pct. af BNP180160140120100806040200TysklandHollandSpanienGrækenland EuroområdetDanmarkFrankrigIrlandItalienPortugal

Bruttogæld i 2011Pct. af BNP180160140120100806040200TysklandHollandSpanienGrækenland EuroområdetDanmarkFrankrigIrlandItalienPortugal

Genopbygning af tillid fundamental• Europæisk efterspørgselskrise:Virksomheder og forbrugere tilbageholdendebl.a. af frygt for statsbankerotter• Retablering af tillid til statsfinanser i betydende eurolandenødvendig for holdbart, selvbærende opsving• Påbegyndte opstramninger og reformer kan sammen medinitiativer fra EU, ECB og IMF bidrage til tilliden …• … men folkelig/politisk modstand risikerer at eskalerestatsgældskrisen og …• … retableringen af tilliden til de offentlige finanser vil tagetid, og der kan komme bump på vejen

Finanspagt og six-pack: Sigter mod atgenskabe tillid via større troværdighed• Grundlæggende samme krav: 3 pct., 60 pct. og ½ pct.• Positivt med forstærket håndhævelse og større fokus påstrukturel saldo og makroøkonomiske ubalancer• Formål: At skabe troværdighed om “overskud i gode tider”og derved etablere noget tillid allerede nu• Det udestår at se, om de nye regler er effektive: Detidligere regler blev i stort omfang overtrådt• Forslag: Stabilitets- og konvergensprogrammer skalanvise tiltag, der indebærer finanspolitisk holdbarhed

IMF-forslag om mere lempeligfinanspolitik er ikke særlig effektivt• IMF-forslag: EU-lande med relativt sunde offentligefinanser og eksterne overskud lemper finanspolitikken• Kan godt være del af relevant, fælles EU-strategi medreviderede henstillinger osv., men:– Hjælper ikke meget på væksten i de udsatte lande, og– flere af de (få) stærke lande har ikke stort behov for stimulans

• Målrettet alternativ: EU-finansierede projekter i udsattelande via strukturfonde og Europæisk Investeringsbank– Projekterne bør have god samfundsøkonomi– Fortsat finanspolitisk disciplin og strukturreformer i de udsatte lande!– Et skridt mod fælles EU finanspolitik

Krisehåndtering bør ske i regi af ESM• Skal ECB foretage mere systematiske opkøb af stats-obligationer fra udsatte lande for at holde renterne nede?– Indebærer risiko for tab for ECB: Hvis tab bliver for store, måECB rekapitaliseres af staterne – dermed fælles hæftelse– Mindsker pres for finanspolitisk disciplin og strukturreformer

• Nødlån fra ESM:– Samme principielle tabsrisiko, men mere gennemskuelig– Bedre mulighed for finanspolitisk disciplin via betingelser

• ECB-opkøb/euroobligationer: Fælles hæftelse udenbetingelser• ESM-nødlån: Fælles hæftelse med betingelser• Hellere styrket ESM end systematiske ECB opkøbs-programmer eller euroobligationer

Skat på finansielle transaktionerikke en god ide• EU-Kommissionen har foreslået en minimumsstandardfor beskatning af finansielle transaktioner (FTT)• Ikke gode argumenter for, men betydelige omkostninger:– Uklart hvem der betaler– Unødigt forvridende– Risikerer at give mere ustabile finansielle markeder– Behov for finansiering af “gode tiltag” erikkeargument for FTT

• Skat på finansielle aktiviteter (FAT) hensigtsmæssig– Kompenserer for momsfritagelse – fjerner begunstigelse– Danmark har allerede lønsumsafgift

Udsigt til lav vækst i Danmark• Kort sigt: Svag konjunkturudvikling– Tilbageholdenhed hos husholdninger og virksomheder(i Danmark og udlandet) og svagt boligmarked er forklaringer– Aktivitetsniveauet aktuelt ca. 3 pct. under det normale– Beskæftigelsen er ca. 75.000 personer under normalen

• Mellemlang sigt: Konjunktursituationen normalisereslangsomt– Gennemsnitlig BNP-vækst 2014-2020 på knap 2 pct.– Det er knap ½ pct.-point mere end strukturelle vækst– Stigning i beskæftigelsen på 170.000 frem imod 2020

Finanspolitisk lempelse i 2012 …• Elementer i lempelsen– Høj vækst i offentlige investeringer: Uklart om stigningen nås i2012; erfaringer viser, at off. inv. er svære at styre– Pæn vækst i det offentlige forbrug i 2012 primært som følge aflavere forbrug i kommunerne end aftalt i 2011– Tilbagebetaling af efterlønsbidrag

• Forøger BNP-væksten med ca. ½ pct.point i 2012• Vedtagne strukturreformer har bidraget til finanspolitiskstyrke, der gør lempelsenmulig…• … og lempelsen erhensigtsmæssigi lyset af den svagekonjunktursituation i Danmark og udlandet

… men stramning i 2013• Opfyldelse af EU-henstillingen betyder stor opstramningi 2013– Finanspolitikken dæmper væksten med 1 pct.point i 2013– Stramningen vil bringe den strukturelle saldo i nul – Danmarks“Medium Term Objective” er -½ pct. af BNP

• I lyset af den skrøbelige konjunktursituation og Danmarksfinanspolitiske styrke sker opstramningen for hurtigt– Det ville være hensigtsmæssigt at udskyde slutåret foropstramningen fra 2013 til 2015– Det kræver dog en revideret EU-henstilling

Udsigt til omtrent balance på deoffentlige finanser i 2020• Med planlagt opstramning af finanspolitikken ogtilbagetrækningsaftalen ventes den strukturelle saldo atblive omkring nul i perioden 2013-2020– Den faktiske saldo forbedres med knap 4 pct. af BNP, svarendetil ca. 70 mia. kr., fra 2012 til 2020

• Denne udvikling bygger blandt andet på en stigning ibeskæftigelsen på 170.000 personer– Strukturel stigning på ca. 95.000 personer, heraf ca. 60.000 fratilbagetrækningsaftale– Konjunkturnormalisering giver andre ca. 75.000

Holdbar finanspolitik …• Finanspolitikken vurderes at være svagt overholdbar iden traditionelle langsigtsbetydning• Holdbarhedsindikatoren beregnes til 0,2 pct. af BNP,hvilket blandt andet skal ses i lyset af nylige tiltag:– Skattereform (forårspakke 2.0)– Genopretningsaftalen– Tilbagetrækningsreformen– Afskaffelsen af nominalprincippet bortset fra på ejendomsværdi-skatten

• I KP12 beregnes holdbarhedsindikatoren (i Udfordrings-forløbet) til -0,1 pct. af BNP; forskel ligger inden forusikkerhedsmargin

… men “hængekøjeprofil” bekymrendePct. af BNP12Saldo10Primær saldoNettogæld (h.akse)86420-2-4-62010202020302040205020602070Pct. af BNP6050403020100-10-20-30

Hængekøjeprofil er en udfordringmen skal ikke nødvendigvis løses nu• Underskud over 2 pct. af BNP fra 2035 til 2060– Bl.a. demografisk udvikling og udtømning af Nordsø-ressourcer– Finanspolitikken kan blive opfattet som utroværdig af aktørernepå de finansielle markeder– Forløbet bryder med finanspagten– Begrænser stabiliseringspolitiske muligheder (finanspagt eller ej)

• Ikke oplagt at hængekøjeprofilen skal adresseres pådenne side af 2020– Der er allerede vedtaget stramninger og reformer, der stillerstore krav til jobskabelsen– “Nye” reformer i 2020-planen retter ikke op på profilen –pengene skal jo bruges – men skærper tilpasningskraveneyderligere

Hængekøjeprofil rejser flere spørgsmål• Yderligere saldoforbedrende tiltag gør finanspolitikken(mere) overholdbar og muliggør fremtidige lempelser– Ustabile skattesatser og servicestandarder ikke effektivt– Problematiske konsekvenser for generationsfordeling

• Saldoprofil afhænger af institutionelle forhold– Fremrykning af pensionsbeskatning vil forbedre saldoprofilen markant,men risikerer at øge de offentlige udgifter– Øget brug af OPP i forbindelse med offentlige investeringer kanligeledes aflaste de offentlige finanser på kort sigt– Begge dele vil principielt ikke ændre holdbarheden!