Finansudvalget 2011-12
FIU Alm.del Bilag 167
Offentligt
Konvergens-programDanmark2012
April 2012
Indhold
1.
Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020 ............................................................1.1 De økonomiske udfordringer frem til 2020 ........................................................1.2 Mål og strategi frem mod 2020 ..........................................................................Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 ..........................................................2.1 Indledning ..........................................................................................................2.2 Udsigter for dansk økonomi i 2012 og 2013......................................................2.3 Forudsætninger om international økonomi og finansielle forhold .....................2.4 Vækst og beskæftigelse frem mod 2020 ...........................................................2.5 Makroøkonomiske balancer ..............................................................................Bilag 1. Nøgletal for dansk økonomi 2010-2020 .......................................................Offentlig saldo og gæld frem til 2020 .........................................................................3.1 Den offentlige saldo ...........................................................................................3.2 Strukturel saldo og finanspolitisk konsolidering.................................................3.3 De offentlige udgifter og indtægter ....................................................................3.4 Saldoen for de offentlige delsektorer .................................................................3.5 Den offentlige gæld............................................................................................Bilag 1. Diskretionære engangsforhold i 2011 og 2012 ............................................Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2011 ................4.1 Følsomhedsanalyser .........................................................................................4.2 Sammenligning med Konvergensprogram 2011 ...............................................Langsigtet fremskrivning og holdbarhed....................................................................5.1 Principper for fremskrivning efter 2020 .............................................................5.2 Finanspolitisk holdbarhed ..................................................................................Offentlige finanser og institutionelle rammer .............................................................6.1 Sammensætning af offentlige udgifter og udgiftspres .......................................6.2 Bedre udgiftsstyring ...........................................................................................6.3 Institutionelle rammer ........................................................................................6.4 Effektivisering og offentlig fornyelse ..................................................................
3359991213151719192125282830333336414143474748515255
2.
3
4.
5.
6.
Bilagstabeller.....................................................................................................................
Kapitel 1
2
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
Kapitel 1
1.Nyt kapitel
Udfordringer, mål ogstrategi frem mod 2020
Dansk økonomi står over for en række udfordringer frem mod 2020. For detførste skal dansk økonomi genoprettes efter den internationale finansielle krise,der ramte Danmark hårdt. For det andet skal vækstmulighederne på lidt længe-re sigt øges og globaliseringens muligheder udnyttes bedre. For det tredje skalder fortsat være troværdighed omkring den økonomiske politik, hvilket bidragertil fortsat lave renter og gode vækstvilkår fremover.Siden regeringens tiltræden i oktober 2011 er der taget en række initiativermed blandt andet vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen, Aftale om finanslo-ven for 2012, en kickstart af dansk økonomi og energiaftale 2012-2020. Rege-ringen har også fremsat forslag til en reform af førtidspension og fleksjobord-ningen, der for tiden indgår i forhandlinger med de øvrige politiske partier.I regeringsgrundlaget er der opstillet ni konkrete mål for dansk økonomi i 2020,herunder at der skal være mindst strukturel balance på de offentlige finanser i2020. For at opfylde alle målene i regeringsgrundlaget skal der fremlæggesforslag til yderligere reformer, der øger arbejdsudbuddet med 60.000 personerog styrker de offentlige finanser med 14 mia. kr. i 2020.
1.1
De økonomiske udfordringer frem til 2020
Danmark blev hårdt ramt af den økonomiske krise, og der er udsigt til en relativt langstrakt oggradvis tilbagevenden til normale konjunkturer. Regeringen har taget en række initiativer, derskal bidrage til at understøtte vækst og beskæftigelse på kort sigt. Det drejer sig blandt andetom en kickstart af dansk økonomi, der fremrykker investeringer til 2012 og 2013 og skaberrammerne for op til 10.400 yderligere praktikpladser i 2012. Hertil kommer engangsudbeta-lingen af efterlønsbidrag i 2012 og udviklingspakken, der styrker blandt andet små og mel-lemstore virksomheders finansieringsmuligheder.Fælles for initiativerne er, at de har til formål at skabe vækst og beskæftigelse samtidig med,at troværdigheden om den økonomiske politik fastholdes, og der skabes tryghed om beskæf-tigelsen og familiernes økonomiske situation. Sunde offentlige finanser og tillid til den førteøkonomiske politik er en forudsætning for, at der fortsat er meget lave renter i Danmark. De
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
3
Kapitel 1
Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020
lave renter understøtter fremgangen i dansk økonomi, blandt andet fordi de lave renter harstor betydning for det private forbrug og boligmarkedet samt virksomhedernes investeringer.På længere sigt er fremgangen i dansk økonomi begrænset af udsigten til en svag udvikling iproduktionsmulighederne. Regeringen vil derfor gennemføre reformer, der øger vækstpoten-tialet i dansk økonomi. Dels ved at øge arbejdsudbuddet, så beskæftigelsen fortsat kan øges,og produktionen ikke begrænses af mangel på arbejdskraft. Dels ved at skabe rammerne foren højere produktivitetsvækst, herunder gennem øget uddannelse mv., så de beskæftigedeskaber større værdi gennem deres arbejde. Reformerne skal sikre, at de offentlige finansermindst er holdbare, og at der samtidig kan blive plads til en beskeden og målrettet udbygningaf den offentlige service,jf. regeringsgrundlaget.Danmark står over for en betydelig finanspolitisk udfordring de kommende år. Der er betyde-lige underskud på de offentlige finanser som følge af den internationale økonomiske krise,jf.figur 1.1.Udviklingen skyldes både de automatiske stabilisatorer og en aktiv finanspolitik.Samtidig betyder den demografiske udvikling, at udfordringen fortsætter med at vokse dekommende år, medmindre der iværksættes betydelige reformer,jf. figur 1.2.
Figur 1.1Faktisk og strukturel offentlig saldo, 2000-2013
Figur 1.2Befolkningsudvikling, 2013-2020
Pct. af BNP6420-2-4-6
Pct. af BNP6420-2-4-6
1.000 personer160140120100806040200-200-1515-6465+Befolkning
1.000 personer160140120100806040200-20Folke-pensionister
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13Offentlig saldoEfterlønsudbetalingerStrukturel saldo
Anm.: Udbetalingen af efterlønsbidrag i 2012 skønnes isoleret set at øge underskuddet på den offentligesaldo med ca. 1 pct. af BNP.Kilde: Egne beregninger.
Med vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen er der taget et væsentligt skridt henimod hold-bare offentlige finanser. Ligeledes bidrager reduktionen af dagpengeperioden til at konsolide-re de offentlige finanser. Effekterne af disse reformer gennemgås i boks 1.1.
4
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
Kapitel 1
Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020
Boks 1.1Effekter af gennemførte reformer siden Konvergensprogram 2011Tilbagetrækningsreformen.I 2020 styrkes arbejdsudbuddet med 65.000 personer, BNP øges med 47mia. kr., og de offentlige finanser forbedres med 18 mia. kr. Den finanspolitiske holdbarhed styrkes medgodt ½ pct. af BNP (op mod 10 mia. kr.). Reformen er under gennemførelse.Reduktion i dagpengeperioden(Genopretningsaftalen og FL12) styrker beskæftigelsen med ca.13.000personer frem mod 2020, og de offentlige finanser forbedres med omkring 4 mia. kr. Reformen er undergennemførelse.Der henvises til det nationale reformprogram 2012, der indeholder en gennemgang af vedtagne og foreslå-ede reformer.
1.2
Mål og strategi frem mod 2020Den strukturelle offentlige saldo skal i 2020 mindst være i balance.Efterlevelse af EU’s Stabilitets- og Vækstpagt og af EU’s henstilling om en struktu-rel forbedring af den offentlige saldo med 1½ pct. i 2011-2013.Holdbarhedsindikatoren (HBI) skal altid være positiv.Regeringens økonomiske politik skal sikre en bred sikkerhedsafstand til kravene iforhold til den offentlige gæld i EU's Stabilitets- og Vækstpagt.Produktiviteten skal øges, så Danmark kommer tættere på toppen i OECD.Danmark skal forbedre sin lønkonkurrenceevne over for udlandet.Investeringer i forskning og uddannelse. 95 pct. af en ungdomsårgang skal haveungdomsuddannelse. 60 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående ud-dannelse i 2020. 25 pct. af en ungdomsårgang skal have en lang videregående ud-dannelse i 2020. Samtidig skal flere unge gennemføre en erhvervsuddannelse ger-ne som et skridt til en videregående uddannelse. Desuden er det nødvendigt at for-bedre mulighederne for at ufaglærte senere i livet kan tage en kompetencegivendeuddannelse.Arbejdsudbuddet skal øges strukturelt med 135.000 personer frem mod 2020, såder er grundlag for vækst og økonomisk råderum til nye initiativer.Regeringen lægger vægt på at begrænse uligheden. Regeringen vil måles på atmindske fattigdommen og sikre reelt lige muligheder.
I regeringsgrundlaget er der opstillet ni mål for dansk økonomi på længere sigt:
De mellemfristede mål vil indgå i den kommende 2020-plan, der præsenteres i løbet af 2012.Af regeringsgrundlaget fremgår det, at nye reformer skal øge arbejdsudbuddet struktureltmed 55.000 personer frem mod 2020. Den forøgelse af skatter og afgifter med ca. 5 mia. kr.og fjernelsen af kontanthjælpsloftet og starthjælp mv., der indgår i finanslovsaftalen 2012, bi-drager under ét til en styrkelse af de offentlige finanser, men skønnes samtidig at svække ar-bejdsudbuddet på sigt svarende til ca. 5.000 personer. Dermed kræves en styrkelse af ar-bejdsudbuddet på ca. 60.000 personer via nye initiativer for at indfri det samlede mål i rege-ringsgrundlaget.
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
5
Kapitel 1
Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020
Reformerne vil omfatte en trepartsaftale om øget arbejdsudbud, en fuldt finansieret skattere-form, der sænker skatten på arbejde, og reformer af aktivering, kontanthjælp, fleksjob, før-tidspension, international rekruttering, uddannelse, forebyggelse, integration mv. Samlet skalreformerne styrke de offentlige finanser med ca. 14 mia. kr., heraf 4 mia. kr. fra trepartsafta-len, 3 mia. kr. fra skattereformen, 2 mia. kr. fra reformen af førtidspension og fleksjob (forslagfremlagt) og 5 mia. kr. fra de øvrige reformer.Regeringens økonomiske politik følger et forsigtighedsprincip, som indebærer, at ingen nyeudgifter afholdes, før der er parlamentarisk flertal for konkrete initiativer, som med høj sikker-hed sikrer den nødvendige finansiering. Det understøtter den ansvarlige linje i finanspolitik-ken. Samtidig er det afgørende, at de offentlige udgifter ikke vokser mere end det, som erplanlagt og aftalt. Der er derfor i marts 2012 indgået aftale om en budgetlov, der blandt andetskal styrke udgiftsstyringen via udgiftslofter og gennemføre EU’s Finanspagt i Danmark,jf.kapitel 6.
Boks 1.2Forudsætninger i det mellemfristede forløbForudsætningerne for den økonomiske politik omfatter blandt andet:•••Finansloven for 2012, tilbagetrækningsreformen mv.,jf. Økonomisk Redegørelse, december 2011.Skattepolitik baseret på initiativerne i Finansloven for 2012 samt genopretningsaftalen og Forårspakke2.0. Beregningsteknisk er nominalprincippet i skattestoppet indregnet frem til 2020.De offentlige investeringer udgør ca. 1,8 pct. af BNP i 2014-2020, hvilket stort set svarer til det histori-ske niveau op til finanskrisen. Der er her taget højde for fremrykningen af offentlige investeringer i for-bindelse med kickstarten.•”Energiaftale2012-2020”og ”Rammeaftaleom takstnedsættelser og pulje til forbedringer af den kol-lektive trafik”er begge neutrale for de offentlige finanser, og fordelingen på de enkelte budgetposter erikke indregnet.•I det mellemfristede forløb er der plads til en realvækst i det offentlige forbrug på 0,6 pct. årligt i 2014-2020 inden for rammerne af budgetloven og regeringens mål om strukturel balance på de offentlige fi-nanser i 2020.Derudover er der blandt andet indlagt følgende mere tekniske forudsætninger i forløbet:•••••Outputgabet lukkes gradvist frem mod 2018.Produktivitetsvækst i private byerhverv på 1,5 pct. årligt.Strukturel ledighed på 3-3� pct. for nettoledigheden og 4-4� pct. for bruttoledigheden.Den gennemsnitlige arbejdstid er svagt stigende frem mod 2020. Virkninger af Forårspakke 2.0 mv.skønnes at modgå, at ændringer i arbejdsstyrkens alders- og kønssammensætning mv. trækker ned.Frem mod 2020 forudsættes en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på ca. 1½ pct.-point for 15-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande set under ét. Dette følger af ændret alders-sammensætning, gennemførte reformer og øget uddannelsesniveau. For indvandrere fra ikke-vestligelande er der tale om et fald i beskæftigelsesfrekvensen på godt 1 pct.-point og for efterkommere enstigning på godt 3 pct.-point.
Tilrettelæggelsen af den økonomiske politik sker blandt andet på baggrund af mellemfristedefremskrivninger i dansk økonomi. Det mellemfristede forløb tager udgangspunkt i forsigtig-
6
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
Kapitel 1
Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020
hedsprincippet og budgetloven og indregner derfor udelukkende virkningen af de reformer ogtiltag, der er fundet flertal for i Folketinget. Forudsætningerne for forløbet fremgår af boks 1.2.En væsentlig forudsætning for forløbet er, at Danmark formår at udnytte, at den internationaleøkonomi kommer i gang igen til at skabe varig og holdbar vækst og beskæftigelse. Det kræ-ver, at den danske konkurrenceevne forbedres, at arbejdsudbuddet øges, og at produktivite-ten styrkes i både den private og den offentlige sektor.De seneste overenskomstforhandlinger peger i retning af, at lønstigningerne i Danmark dekommende år vil være moderate,jf. boks 1.3.Det vil som udgangspunkt gavne lønkonkur-renceevnen, men om der reelt sker en forbedring vil afhænge af løn- og produktivitetsudvik-lingen både herhjemme og i udlandet.
Boks 1.3Resultat af overenskomstforhandlingerne 2012Fornyelsen af overenskomstforhandlingerne for perioden 2. kvartal 2012 til 1. kvartal 2014 på det privatearbejdsmarked er netop blevet godkendt af arbejdsmarkedets parter. Overenskomsterne på DA/LO-området omfatter cirka 600.000 lønmodtagere, der er fordelt på et minimalløns- og et normallønsområde.Der er generelt blevet aftalt lave lønstigninger i overenskomstperioden. Både på minimalløns- og normal-lønsområdet hæves henholdsvis mindstelønnen pr. time og grundlønnen med omkring 1-1� pct. i begge år.Blandt såkaldt ”bløde” elementer forbedres vilkårene inden for efteruddannelse og forældreorlov. Der er hi-storisk set tale om lave lønstigninger i overenskomstperioden, og en foreløbig vurdering af omkostnings-virkningerne (det såkaldte referenceforløb) viser en stigningstakt på omkring 1� pct. i begge overens-komstår. Omregnet til kalenderår svarer det til ca. 1,4 pct. i 2012 og 1,2 pct. i 2013. Resultatet af overens-komstaftalerne ventes således umiddelbart at understøtte en forbedring af lønkonkurrenceevnen over forudlandet i 2012 og 2013. Den faktiske lønstigningstakt afhænger dog i høj grad af forhandlingerne på deenkelte virksomheder på minimallønsområdet.
Med de kommende trepartsforhandlinger ønsker regeringen at understøtte en yderligere for-bedring af konkurrenceevnen, så der kan skabes flere job i den private sektor. Trepartsfor-handlingerne skal derfor både understøtte en løbende opkvalificering af virksomhedernes an-satte og en højere arbejdstid. Herudover vil regeringens skattereform understøtte en forøgel-se af beskæftigelsen og arbejdstiden. Derved vil reformen skabe grundlag for at forbedrekonkurrenceevnen og produktiviteten.Gennem de seneste 15 år har produktivitetsvæksten i Danmark været lav sammenlignet medandre europæiske lande, og det er nødvendigt, at produktivitetsvæksten styrkes fremadrettet.Derfor har regeringen blandt andet nedsat en produktivitetskommission, som skal kortlæggeårsagerne til den lave danske produktivitetsvækst og komme med anbefalinger til konkrete til-tag, der kan styrke produktivitetsvæksten.Regeringen har iværksat en offensiv erhvervs- og vækstpolitik, der sigter på at styrke de ge-nerelle vilkår og samtidig sætter fokus på vækstvilkårene på områder, hvor dansk erhvervslivhar særlige styrker og potentialer. Som led i dette arbejde har regeringen nedsat en rækkevækstteams, der skal komme med konkrete anbefalinger. Regeringen sætter herunder fokuspå, at Danmark skal styrkes som produktionsland.
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
7
Kapitel 2
8
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
Kapitel 2
2.Nyt kapitel
Det samfundsøkonomi-ske forløb frem til 2020
Dansk økonomi ventes at være på vej ind i en periode med vækst og øget be-skæftigelse, hvor der gradvist vil ske en normalisering af konjunkturerne, forud-sat at den europæiske gældskrise fortsat afdæmpes. Der ventes en BNP-vækst på ca. 1� pct. i 2012, 1½ pct. i 2013 og ca. 2-2� årligt de følgende år.Det medfører tiltagende fremgang i beskæftigelsen, som ventes at vokse medop mod 1 pct. om året i nogle år fra 2014.
2.1
Indledning
Det økonomiske forløb frem til og med 2013 tager udgangspunkt i prognosen i ØkonomiskRedegørelse, december 2011. Der er foretaget justeringer af prognosen i lyset af tilkomneøkonomisk-statistiske oplysninger, herunder det foreløbige nationalregnskab for 2011 og nyetal for ledighed, renter og priser. Denne status for konjunkturudsigterne og de offentlige fi-nanser indeholder altså en opdateret vurdering af udviklingen i de overordnede størrelser forefterspørgsel og produktion, men ikke en samlet ny prognose. Der offentliggøres en ny sam-let konjunkturvurdering i Økonomisk Redegørelse, maj 2012.I 2014-2020 er der tale om et beregningsteknisk forløb med en gradvis normalisering af kon-junktursituationen, der er slået fuldt igennem i 2018. Der henvises til bilag 1 for en samletoversigt over nøgletal for dansk økonomi i perioden 2010-2020.
2.2
Udsigter for dansk økonomi i 2012 og 2013
Dansk økonomi ventes at være på vej ind i en forholdsvis langstrakt periode med gradvisnormalisering af konjunkturerne. Der er udsigt til, at dansk økonomi over nogle år vil vendetilbage til en normal konjunktursituation.Den internationale økonomi blev forværret gennem den sidste halvdel af 2011 blandt andetsom følge af den politiske uro omkring finansieringen af USA’s budgetunderskud og gælds-krisen i en række europæiske lande. Danmark er påvirket af den svage udvikling i verdens-økonomien, og væksten i 2011 var på 1 pct. I det justerede konjunkturgrundlag er der på denbaggrund skønnet en moderat vækst i dansk økonomi på 1,2 pct. i 2012 og 1,5 pct. i 2013,jf.
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
9
Kapitel 2
Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020
figur 2.1.Dermed er vækstskønnene nedjusteret i forhold til Konvergensprogram for 2011(KP11).Konjunkturudsigterne er fortsat præget af en betydelig usikkerhed. Håndteringen af den eu-ropæiske gældskrise og markedets tiltro til kriseinitiativerne er helt afgørende for, hvordanudviklingen kommer til at forløbe. Det er lagt til grund, at der sker en begyndende normalise-ring af konjunkturudviklingen gennem 2012, og at den usikre stemning blandt investorer,husholdninger og virksomheder gradvist reduceres. Forudsætningen herfor er, at gældskri-sen inddæmmes gennem de besluttede EU-initiativer og finanspolitiske opstramninger i EU-lande.I 2012 understøttes vækst og beskæftigelse i Danmark af fremrykningen og igangsættelsenaf investeringer som følge af kickstarten,jf. boks 2.1,samt engangsudbetalingen af efter-lønsbidrag. Samtidig er der med de vedtagne budgetter for offentlig service udsigt til for-holdsvis pæn vækst i det offentlige forbrug i 2012, blandt andet fordi serviceudgifterne var la-vere end budgetteret i 2011.Der planlægges en høj vækst i de offentlige investeringer i 2012. I det justerede konjunktur-grundlag er der forudsat et lidt lavere niveau for investeringsudgifterne, der dog ikke vedrørerkickstarten. Isoleret set svarer det til en strukturel saldoforbedring på ca. 3 mia. kr. i 2012 (lø-bende priser). Der er tale om tekniske nedjusteringer, som blandt andet følger af, at en rækkevejprojekter kan gennemføres med færre omkostninger. Det frigør midler til højere offentligeinvesteringer, som kan understøtte væksten og beskæftigelsen fra 2014 til 2020.
Boks 2.1Kickstart af dansk økonomiMed finansloven for 2012 gennemføres en kickstart af dansk økonomi i 2012 og 2013. Kickstarten under-støtter BNP-niveauet med 0,4 pct. i 2012 og 2013, og beskæftigelsen øges med ca. 8.000 personer i 2012og 2013.Kickstarten indeholder fremrykning og igangsættelse af investeringer i 2012 og 2013,jf. tabel a,praktik-pladsindsatsen forstærkes,jf. det nationale reformprogram 2012,og Kom-i-gang låneordningen styrkesmed 150 mio. kr. i 2012.Tabel a Fremrykning og igangsættelse af investeringer i kickstartenMia. kr.Offentlige investeringer mv.Renovering af almene boligerInvesteringer afledt af energiaftaleInvesteringer afledt afRammeaftale om takstnedsæt-telser og pulje til forbedringer af den kollektive trafikI alt20127,32,11,3-10,720130,21,65,40,88,0
Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 2011.
10
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
Kapitel 2
Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020
I Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse af de offentlige finanser er det offentlige under-skud i 2011 opgjort til 1,9 pct. af BNP. Det er mindre end tidligere vurderet og skyldes pri-mært ekstraordinært høje indtægter fra pensionsafkastskatten,jf. kapitel 3.Der forventes etunderskud på de offentlige finanser på 4,1 pct. af BNP i 2012 og 1,9 pct. i 2013. Underskud-det i 2012 er blandt andet påvirket af engangsudbetalingerne af efterlønsbidraget, der øgerunderskuddet med ca. 1 pct.-point,jf. boks 2.2.
Boks 2.2Udbetaling af efterlønsbidragSom led i tilbagetrækningsreformen er der mulighed for i en seks-måneders periode (april-oktober 2012) atudtræde af efterlønsordningen og få tidligere indbetalte efterlønsbidrag udbetalt skattefrit. Det er med nogenusikkerhed vurderet, at puljen af indbetalte efterlønsbidrag, der er omfattet af tilbagebetalingsmuligheden,udgør godt 60 mia. kr. (2011-niveau). Det er i prognosen lagt til grund, at godt 30 pct. af de personer, der ertilknyttet efterlønsordningen, vil vælge frivilligt at forlade ordningen, hvilket også er underbygget af en rækkespørgeskemaundersøgelser. Pga. en overvægt af personer under 45 år, der vælger at få udbetalt efterløns-bidraget, skønnes det, at staten i 2012 skal tilbagebetale bidrag i størrelsesordenen 17½ mia. kr. (2012-niveau). De foreløbige oplysninger om de faktiske udbetalinger understøtter denne vurdering.Det er forudsat, at omtrent en 1/3 af den samlede tilbagebetaling indbetales på fradragsberettigede pensi-onsopsparinger, mens de resterende ca. 11 mia. kr. forudsættes at gå til anden fri opsparing (5½ mia. kr.)og øget privatforbrug (5½ mia. kr.). Indbetalingerne på fradragsberettigede pensionsopsparinger medføreret tab af skatteindtægter, der bringer den samlede påvirkning af de offentlige finanser op på knap 21½ mia.kr. Øgede momsindtægter og lavere udgifter til dagpenge trækker modsat. Det antages som nævnt, at knap30 pct. af udbetalingen går til øget privat forbrug, hvilket skønsmæssigt løfter den økonomiske aktivitet i2012 med omkring � pct. af BNP.
Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 2011, mv.
Den strukturelle saldo forbedres fra et underskud på 1½ pct. af BNP i 2010 til balance i 2013,jf. kapitel 3.Det strukturelle underskud skønnes at udgøre 0,4 pct. af BNP i 2011 og 0,9 pct.af BNP i 2012. Sammen med den forventede profil for den faktiske offentlige saldo forventesDanmark at efterleve EU’s henstilling i henhold til proceduren om uforholdsmæssigt store un-derskud,jf. kapitel 3.Væksten ventes at blive mere selvbærende i løbet af 2012 og 2013. De største vækstbidragforventes at komme fra det private forbrug og erhvervsinvesteringerne, der begge har liggetunderdrejet i en længere periode, samt eksporten,jf. figur 2.1.Beskæftigelsen i 2012 ventes at falde med knap 2.000 personer. De forværrede internationa-le konjunkturudsigter trækker ned, mens kickstarten og efterlønsudbetalingerne omvendt un-derstøtter beskæftigelsen. For 2013 ventes en stigning i beskæftigelsen på 4.000 personer.Investeringerne i kickstarten kan sammen med en tilbagevendende tillid til de europæiskeøkonomier og på de finansielle markeder understøtte en gradvis vækst i den private beskæf-tigelse fra starten af 2013.
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
11
Kapitel 2
Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020
Bruttoledigheden ventes at toppe i andet halvår af 2012 på knap 170.000 personer for deref-ter at aftage i 2013 med baggrund i den stigende beskæftigelse i løbet af året,jf. figur 2.2.
Figur 2.1Vækstbidrag til BNP, 2010-2013Pct.-point2,01,51,00,50,0-0,52010201120122013Offentlig efterspørgselEksportIndenlandsk privat efterspørgselPct.-point2,01,51,00,50,0
Figur 2.2Bruttoledighed, 2010-20131.000 personer175170165160155150-0,5
1.000 personer175170165160155150145
1452010201120122013
Anm: Vækstbidragene er beregnet ved den såkaldte input-output-baserede metode, hvor bidraget fra ek-sempelvis eksporten bliver korrigeret for både det direkte og indirekte importindhold heri.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
2.3
Forudsætninger om international økonomi og fi-nansielle forhold
Udlandsforudsætningerne ligger samlet set forholdsvis tæt op af EU-Kommissionens forelø-bige fælles internationale forudsætninger.Væksten på eksportmarkederne for industrivarer er nedjusteret noget siden KP2011. Detteskyldes særligt udviklingen i den internationale økonomi og på de finansielle markeder i an-det halvår af 2011. Nedjusteringen af eksportmarkedsvæksten i 2012 gør sig blandt andetgældende for nærtliggende og vigtige markeder som Tyskland, Sverige og Storbritannien. Iårene efter 2013 ventes eksportmarkedsvæksten at stige som følge af øget vækst i verdens-økonomien, hvorefter den stabiliseres.Den forudsatte profil for oliepriserne er omtrent på linje med EU’s foreløbige fælles internati-onale forudsætninger i 2012, men højere i 2013,jf. tabel 2.1.Det forudsættes, at den danske krone ligger nogenlunde stabilt i forhold til blandt andet denamerikanske dollar gennem perioden.
12
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
Kapitel 2
Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020
Tabel 2.1Forudsætninger om udlandsvækst, rente og oliepris2010Årlig stigning, pct.Realt BNP samhandelspartnereReal markedsvækst, industrivarerOliepris (Brent), USD pr. td., 2010-priserDollarkurs, kr. pr. $Rente 10-årig dansk statsobligation, pct. p.a.2,47,8795,62,92,16,11085,42,72,23,31215,62,22,94,91205,62,62,28,81395,45,32011201220132015-20
Anm.: Oliepris og rente i 2015-20 er i periodens slutår.Kilde: Reuters Ecowin, OECD og egne beregninger.
De danske renter er nedjusteret i både 2012 og 2013 på grund af udviklingen siden KP11. Denye skøn fremgår af tabel 2.1.Som følge af konjunkturafmatningen i 2011 og afdæmpet inflationspres er det markedets for-ventning, at de internationale pengepolitiske renter vil forblive lave i længere tid. DanmarksNationalbank har i december sænket renten på indskudsbeviser yderligere på baggrund afden fortsat stærke efterspørgsel efter kroner og betydelig tilstrømning af valuta.Der er i øjeblikket en tendens til, at internationale investorer søger mod statsobligationer medhøj kreditværdighed, og at disse obligationer derfor handles til relativt lave renter. Det gælderblandt andet lande som Tyskland, Holland, Finland, USA, Schweiz og Danmark.Spændet mellem danske og tyske benchmarkobligationer var i en kort periode negativt på0,2 i november 2011, men er efterfølgende steget og har siden december ligget omkring nul.
2.4
Vækst og beskæftigelse frem mod 2020
I forbindelse med finanskrisen og den efterfølgende gældskrise er der i Danmark opstået etbetydeligt outputgab i form af en negativ forskel mellem det faktiske BNP og det beregnedepotentielle niveau for BNP. Det er forventningen, at produktionen og beskæftigelsen i dekommende år gradvist vil bevæge sig op mod det strukturelle niveau. På det mellemfristedesigt, dvs. i perioden 2014-2020 er der således forudsat en gradvis lukning af det negativeoutputgab, der forudsættes helt lukket fra 2018,jf. figur 2.4.Forløbet frem mod 2020 afspejler en antagelse om, at vejen ud af krisen vil tage nogle år.Det skal ses i lyset af, at genopretning efter finansielle kriser typisk er mere langtrukne, og atder i nogen tid endnu vil være behov for gældstilpasning i både husholdninger og virksomhe-der. Samtidig vil den statsgældskrise, som tilbageslaget har givet anledning til i mange lande,
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
13
Kapitel 2
Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020
yderligere bidrage til at reducere den internationale vækst ud over, hvad der følger af den pri-vate sektors konsolidering.Omvendt understøttes vækstudsigterne i Danmark af, at gældsnedbringelsen i den privatesektor foregår i et forholdsvist højt tempo.Den gennemsnitlige årlige BNP-vækst antages at blive ca. 2� pct. i perioden 2014-2018,hvor det forudsættes, at konjunkturerne normaliseres. Samtidig skønnes beskæftigelsen atstige med knap 1 pct. om året, svarende til ca. 130.000 personer fra 2013-2018. Normalise-ringen af konjunkturerne indebærer en beskæftigelsesfremgang på godt 70.000 personerfrem mod 2020.
Figur 2.3BNP-vækstPct.420-2-4-605 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20Pct.420
Figur 2.4Outputgab frem mod 2020Pct. af BVT4Pct. af BVT4
2
2
0-2-4-6
0
-2
-2
-405 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
-4
Anm.: Outputgabet angiver forskellen mellem faktisk BNP og et beregnet strukturelt BNP. Profilen forBNP-væksten indregner bl.a. et negativt bidrag fra olie- og gasproduktionen i 2014 og et mærkbartpositivt bidrag i 2016 som følge af ibrugtagningen af nyt felt.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I det mellemfristede forløb er det lagt til grund, at produktiviteten vokser med godt 1 pct. årligti perioden 2014-20201. Det er højere end de seneste ti år, men på niveau med vækstraten1990-2013.Arbejdsstyrken vokser strukturelt med ca. 0,1 pct. om året i 2013-15 og ca. 0,3 pct. om året i2016-2020, herunder som følge af tilbagetrækningsreformen. Det er lidt langsommere endvæksten i den samlede befolkning på gennemsnitligt 0,4 pct. om året frem mod 2020. Hertilkommer et mindre bidrag fra stigende gennemsnitlig arbejdstid. Inklusive normalisering afkonjunkturerne ventes BNP i gennemsnit at vokse med ca. 2 pct. om året,jf. tabel 2.2.
Baseret på en gennemsnitlig produktivitetsvækst på 1½ pct. om året i de private byerhverv, svarende til udvik-lingen i perioden 1990-2013, hvilket vil medføre, at økonomiens samlede produktivitetsvækst vil blive på 1,1 pct.1
14
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
Kapitel 2
Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020
Tabel 2.2Bidrag til vækst i produktionspotentialet og i faktisk BNP (realt)1990-2012Gennemsnitlig årlig vækst, pct.Produktionspotentiale (BNP)Heraf bidrag fra:- Timeproduktivitet (strukturel)- Strukturel ledighed- Strukturel arbejdsstyrke- Arbejdstid (strukturel)- NettoafgifterKonjunkturFaktisk BNP1,30,30,00,00,1-0,11,61,10,00,10,00,30,52,01,30,00,30,10,00,21,91,71,51,82013-20152016-2020
Anm.: Der er usikkerhed om skønnet for den potentielle vækst i delperioder, herunder om bidragene fra deenkelte komponenter.Kilde: Egne beregninger og Danmarks Statistik.
2.5
Makroøkonomiske balancer
Investeringskvoten faldt ligesom forbrugskvoten betydeligt efter finanskrisen og nåede i 2011ned på et historisk lavt niveau. Frem mod 2020 forudsættes en gradvis stigning i investe-ringskvoten.Der skete en stor forøgelse af den private opsparing efter finanskrisen, og opsparingskvotenligger på et historisk højt niveau. Fra 2013 til 2020 forudsættes der at ske en normalisering afopsparingskvoten.Faldet i investeringskvoten og stigningen i opsparingskvoten har ført til en stor forøgelse afden private sektors opsparingsoverskud (finansiel opsparing). Det har betydet, at der – trodsdet store underskud på de offentlige finanser – har været et betydeligt overskud på beta-lingsbalancen i 2010 og 2011. Der forudsættes et fortsat stort, men faldende overskud på be-talingsbalancen frem mod 2020, idet reduktionen af den private sektors opsparingsoverskudmodvirkes af nedbringelsen af underskuddet på de offentlige finanser, der forudsættes at væ-re i balance i 2020,jf. tabel 2.3.De fortsatte overskud på betalingsbalancen indebærer, at Danmarks nettofordringer på ud-landet forøges fra godt 10 pct. af BNP ultimo 2010 til mere end 43 pct. af BNP ultimo 2020.
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
15
Kapitel 2
Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020
Tabel 2.3Opsparing, investeringer, betalingsbalance og nettofordringer på udlandet1990-2009Pct. af BNPInvesteringskvote, privat sektorOpsparingskvote, privat sektorPrivat finansiel opsparingOffentlig saldoBetalingsbalancen, løbende posterNettofordringer på udlandet, ultimo18,228,92,00,12,0-17,415,032,28,3-2,75,510,315,332,58,7-1,96,524,715,432,59,6-4,15,319,616,031,77,1-1,95,024,117,031,15,6-1,73,730,018,229,93,10,02,943,6201020112012201320152020
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
16
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
Kapitel 2
Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020
Bilag 1. Nøgletal for dansk økonomi 2010-2020Tabel 2.aNøgletal for dansk økonomi 2010-2020Beregningsteknisk forløbKonjunkturår1)2010 2011 2012 2013Outputgab og reale vækstrater (pct.)Outputgab (pct. af BVT)BVTBNPEfterspørgsel, realvækst, pct.Privat forbrugOffentligt forbrugFaste bruttoinvesteringerLagerændringer (pct. af BNP)EksportImportArbejdsmarked og produktivitetArbejdsstyrkevækst (pct.)Beskæftigelsesvækst (pct.)Strukturel bruttoledighed (pct. af arbejdsstyr-ken)Registreret (netto)ledighed (pct. af arbejds-styrken)Timeproduktivitet, hele økonomienVækst i BVT pr. beskæftiget-1,6-2,34,31143,23,3-0,5-0,44,51091,21,40,2-0,14,51171,11,20,30,14,11211,11,20,60,84,11051,41,30,30,34,1981,01,11,90,3-3,71,03,23,5-0,5-1,00,40,46,85,20,81,33,90,01,92,52,00,32,00,03,33,42,40,63,90,05,85,92,10,63,10,03,94,8-2,11,01,3-2,11,11,0-2,11,21,2-1,71,41,5-0,52,32,30,01,51,5Genopretning Potentiel vækst2014-20182019-2020
Forløbet i 2012-13 tager udgangspunkt iØkonomisk Redegørelse,december 2011. Der er foretaget ju-steringer af prognosen i lyset af tilkomne økonomisk-statistiske oplysninger, herunder det foreløbigenationalregnskab for 2011, nye ledighedstal, renter og prisoplysninger.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1)
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
17
Kapitel 3
18
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
Kapitel 3
3.Nyt kapitel
Offentlig saldo og gældfrem til 2020
De offentlige finanser er forværret betydeligt oven på finanskrisen og det efter-følgende økonomiske tilbageslag. Danmark gennemfører konsolideringstiltag i2011-2013, så det faktiske underskud bringes under 3 pct. af BNP i 2013, ogden strukturelle saldo forbedres med 1½ pct. af BNP fra 2010 til 2013 på linjemed EU-henstillingen. Frem mod 2020 er der underliggende pres på de offent-lige finanser blandt andet som følge af den demografiske udvikling, faldendeNordsø-indtægter og ventet normalisering af renterne. Forløbet overholder fra2013 kravet i budgetloven om omtrent balance på de offentlige finanser med etstrukturelt underskud, der ikke overstiger ½ pct. af BNP. Tilbagetrækningsre-formen og den indregnede moderate offentlige forbrugsvækst medfører, at der i2020 igen er balance på den offentlige saldo. Den offentlige ØMU-gæld skøn-nes at udgøre knap 40 pct. af BNP i 2020 og holder dermed en bred sikker-hedsafstand til kravene i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt.
3.1
Den offentlige saldo
Det økonomiske forløb frem til og med 2013 tager afsæt iØkonomisk Redegørelse,decem-ber 2011, der er opdateret på baggrund af nye oplysninger, som har særlig betydning for deoffentlige finanser. Udsigterne frem mod 2020 er baseret på det mellemfristede forløb, som erbeskrevet i kapitel 1.Danmarks Statistik har d. 28. marts 2011 offentliggjort en foreløbig opgørelse af de offentligefinanser i 2011, som viser et offentligt underskud på 34,7 mia. kr. i 2011 (1,9 pct. af BNP),mod forventet 71,2 mia. kr. i Økonomisk Redegørelse, december 2011. Det lavere underskudskyldes primært udviklingen på de finansielle markeder i forhold til forudsætningerne i de-cembervurderingen. Provenuet fra pensionsafkastskatten blev dermed ca. 25 mia. kr. størreend forudsat. Samtidig er personskatterne ca. 5 mia. kr. højere end skønnet i december somfølge af især højere indtægter fra aktieskatten. Hertil kommer, at det offentlige forbrug erknap 4 mia. kr. lavere end ventet, primært afledt af lavere driftsudgifter i kommunerne. Op-gjort på EDP-form udgjorde det offentlige underskud 1,8 pct. af BNP i 2011,jf. boks 3.1.På baggrund af det opdaterede konjunkturgrundlag skønnes det offentlige underskud til 75,1mia. kr. i 2012, svarende til 4,1 pct. af BNP, mens underskuddet i 2013 ventes nedbragt til35,2 mia. kr., svarende til 1,9 pct. af BNP. Forværringen af den offentlige saldo fra 2011 til
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
19
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
2012 skal blandt andet ses i lyset af, at de offentlige udgifter øges ekstraordinært i 2012 somfølge af udbetalingen af efterlønsbidrag i forlængelse af tilbagetrækningsreformen og frem-rykningen af offentlige investeringer som led i kickstarten,jf. kapitel 2.Hertil kommer de eks-traordinært høje PAL-indtægter i 2011.
Boks 3.1Indberetning af offentlig saldo og gæld under EDPDanmark indberetter offentlig saldo og gæld til EU-Kommissionen under proceduren om uforholdsmæssigtstore budgetunderskud (Excessive Deficit Procedure – EDP). Opgørelsen af den offentlige saldo på EDP-form adskiller sig fra saldoopgørelsen på nationalregnskabsform. Det skyldes blandt andet, at den offentligesaldo på EDP-form indregner nettorenteindtægter fra statens rente- og valutaswaps, og at indtægterne vedsalg af statens UMTS-licenser håndteres forskelligt,jf. Danmarks Konvergensprogram 2011.EDP-korrektionerne har kun marginal virkning på opgørelsen af den offentlige saldo,jf. tabel.Historisk harafvigelserne været i størrelsesordenen +/- 0,1 eller 0,2 pct. af BNP. I 2011 bidrager korrektionen vedrøren-de swaprenter til at styrke den offentlige saldo på EDP-form, mens korrektionen for UMTS-licenser svækkerEDP-saldoen marginalt.Pct. af BNPOffentlig saldo (EDP-form)Offentlig saldo (NR-form)2009-2,7-2,72010-2,5-2,72011-1,8-1,92012-4,0-4,12013-1,8-1,9
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det opdaterede konjunkturgrundlag indebærer, at skønnet over pensionsafkastskatten er op-justeret med henholdsvis 17 mia. kr. i 2012 og 7½ mia. kr. i 2013 i forhold til decembervurde-ringen som følge af nye forudsætninger om udviklingen på de finansielle markeder, herunderlavere skøn for renterne, højere aktiekurser samt et mindre fradrag i pensionsafkastskattensom følge af merindtægterne i 2011.I det opdaterede konjunkturgrundlag er der desuden foretaget en række andre justeringer ikonjunkturbilledet, som påvirker de offentlige finanser i 2012 og 2013. Det vedrører blandtandet højere skøn for Nordsøindtægterne som følge af højere oliepris, højere indtægter framoms og afgifter som følge af et højere nominelt privatforbrug samt større skatteindtægter ogfærre udgifter til arbejdsløshedsdagpenge som følge af højere privat beskæftigelse og lavereledighed,jf. tabel 3.1.Det offentlige forbrug i 2012 er baseret på budgetterne, hvilket også var forudsætningen i de-cembervurderingen. Som følge af det lavere offentlige forbrug i 2011 bliver realvæksten i detoffentlige forbrug dermed lidt højere i 2012 end skønnet i december.
20
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
Tabel 3.1Saldoen på de offentlige finanser 2011-2013Mia. kr.Offentlig saldo i Økonomisk Redegørelse, december 2011- nye 2011 tal og ændret metode i Danmarks Statistik- lavere gæld- lavere offentlige investeringer- lavere ledighed- nyt skøn for Nordsøindtægter- nyt skøn for pensionsafkastskat- moms og øvrige afgifter- personskatter og arbejdsmarkedsbidragOffentlig saldo i opdateret konjunkturgrundlag i KP20121)
2011-71,236,5--------34,7
2012-100,7-3,50,73,01,04,817,21,20,9-75,1
2013-48,2-3,00,90,01,13,37,53,01,0-35,2
Opdateret konjunkturgrundlag i KP2012 (pct. af BNP)Økonomisk Redegørelse, december 2011 (pct. af BNP)
-1,9-4,0
-4,1-5,5
-1,9-2,6
1) Nedjusteringen i 2012 og 2013 skyldes en ændret beregningsmetode i Danmarks Statistik af udgifterne iArbejdsgivernes Elevrefusion og skatteafskrivningerne.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
3.2
Strukturel saldo og finanspolitisk konsolidering
Den strukturelle offentlige saldo, som er korrigeret for konjunkturernes påvirkning og andremidlertidige forhold (herunder udviklingen på de finansielle markeder og olieprisen), er op-gjort til -1,5 pct. af BNP i 2010 og -0,4 pct. af BNP i 2011. I 2012 forværres den strukturellesaldo midlertidigt til -0,9 pct. af BNP, mens der i 2013 ventes strukturel balance mellem de of-fentlige udgifter og indtægter.Dermed indfrier Danmark EU-henstillingen, idet den strukturelle saldo forbedres med 1½ pct.af BNP fra 2010 til 2013, og det faktiske underskud bringes under 3 pct. af BNP i 2013. Kon-solideringen af de offentlige finanser fra 2010 til 2013 skal primært ses i sammenhæng medindfasningen af finansieringselementer i Forårspakke 2.0, tiltagene i genopretningsaftalen ogfinanslovsaftalerne for 2012 samt den forudsatte normalisering af de offentlige investeringer i2013,jf. også Det nationale reformprogram, kapitel 3.De skønnede faktiske underskud er i alle årene til og med 2017 større end det beregnedestrukturelle underskud, hvilket afspejler, at konjunktursituationen først antages fuldt normali-seret fra 2018,jf. kapitel 2.Konjunktursituationen bidrager således til at reducere den offent-lige saldo, idet beskæftigelsen og produktionen ventes at være lavere end de konjunkturren-
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
21
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
sede eller strukturelle niveauer. Fra 2018 til 2020 er forløbet strukturelt, og den offentlige sal-do svarer til den strukturelle. I 2020 er der balance,jf. tabel 3.2.
Tabel 3.2Strukturel offentlig saldoPct. af BNP1. Offentlig saldo2. Korrektion for konjunkturer3. Korrektion for særlige poster i alt- selskabsskat- registreringsafgift- pensionsafkastskat- nettorentebetalinger- Nordsø-indtægter- specielle poster4. Strukturel saldo (1.-2.-3.)-0,6-0,5-0,50,1-0,40,7-0,5-0,4-0,41,1-0,20,00,1-1,5-0,5-0,41,0-0,20,4-0,1-0,4-0,3-0,30,10,10,5-1,4-0,9-0,2-0,3-0,20,10,3-0,10,00,0-0,3-0,30,10,20,0-0,20,0-0,2-0,30,00,00,0-0,22009-2,7-1,12010-2,7-1,52011-1,9-1,82012-4,1-1,82013-1,9-1,52014-1,9-1,32015-1,7-1,020200,0--------0,0
MemoposterSammenvejet konjunkturgab-1,5-2,1-2,4-2,4-2,1-1,8-1,40,0
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Baseret på de direkte provenuer udgør den samlede konsolidering i 2011-2013 ca. 2½ pct. afBNP. En række faktorer svækker de offentlige finanser med 0,7 pct. af BNP frem mod 2013,herunder et strukturelt fald i Nordsø-indtægterne, øgede rentebetalinger (strukturelt) samt af-dæmpet underliggende produktivitetsvækst i 2011-2012,jf. tabel 3.3.Netto forbedres de of-fentlige finanser dermed med ca. 1� pct. af BNP fra 2010 til 2013 ud fra en såkaldt ”bottom-up”-vurdering. Det er lidt mere end den skønnede forbedring af den strukturelle saldo på 1½pct. af BNP fra 2010 til 2013 ud fra en ”top-down”-vurdering, som er baseret på skønnet forden faktiske saldo korrigeret for midlertidige forhold, herunder konjunkturrensningen, jf. oven-for. Vurderingen af den strukturelle saldo sker ud fra en ”top-down”-vurdering. ”Bottom-up” eren anden metodemæssig tilgang, som understøtter den officielle opgørelse.
22
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
Tabel 3.3Finanspolitiske tiltag for at efterleve EU-henstillingenPct. af BNPKonsolidering i alt (direkte provenuer)- afdæmpet vækst i offentligt forbrug- offentlige investeringer- indkomstoverførsler (inkl. dagpengereform)- finansieringselementer i Forårspakke 2.0- finansieringselementer i Genopretningsaftalen- finansieringselementer i Finansloven for 2012- øvrige forholdAndre faktorer, der påvirker de offentlige finanser strukturelt-0,1-0,220111,00,60,00,20,10,32012-0,1-0,2-0,1-0,10,00,10,2-0,1-0,220131,60,20,50,20,40,10,10,0-0,32011-132,50,70,30,20,50,50,4-0,1-0,7
Underliggende ændring i den offentlige saldo (bottom-up)Ændring i strukturel saldo (top-down)
0,81,1
-0,3-0,5
1,30,9
1,81,5
Kilde: Egne beregninger.
Virkningen af diskretionære engangsforhold på de samlede offentlige finanser og statensDAU-saldo fremgår af bilag 1. Den offentlige saldo svækkes med i alt 5,6 mia. kr. i 2011 somfølge af diskretionære engangsforhold og med 16½ mia. kr. i 2012. Svækkelsen i 2012 af-spejler primært udbetalingen af efterlønsbidrag.Der er omtrent strukturel balance på de offentlige finanser i alle årene 2013-2020, idet under-skuddet på den strukturelle saldo er mindre end undergrænsen for Danmarks mellemfristedemål (MTO) for de offentlige finanser på -½ pct. af BNP. Den finanspolitiske planlægning iDanmark stemmer dermed overens med reglerne i Finanspagten,jf. boks 3.2.
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
23
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
Boks 3.2Styrkelse af Stabilitets- og VækstpagtenDer er på EU-plan gennemført og aftalt en række opstramninger af rammerne for finanspolitikken i med-lemslandene. Det omfatter blandt andet en justering af Stabilitets- og Vækstpagten, der trådte i kraft i slut-ningen af 2011, samt indførelsen af Finanspagten (Fiscal Compact) med virkning fra 2014.Der indføres blandt andet enudgiftsregel.Den indebærer, at i en situation, hvor Danmark ikke opfylder sitmellemfristede mål for de offentlige finanser, sit MTO (Medium Term Objective), skal realvæksten i de of-fentlige udgifter i store træk udvise nulvækst, når der korrigeres for diskretionære skatteændringer.Den mellemfristede finanspolitiske planlægning i Danmark indebærer, at den strukturelle saldo i 2014-2020ligger mellem 0 og -½ pct. af BNP. Dermed opfylder Danmark mindstekravet til MTO i perioden. De realekorrigerede offentlige udgifter kan dermed vokse med væksten i potentielt BNP. I det omfang reformer bi-drager til at styrke væksten i potentielt BNP, kan udgiftsvæksten forøges tilsvarende.Danmark har i begyndelsen af marts 2012 tilsluttet sig Finanspagten. Det indebærer, at Danmark skal:• Indføre en national balanceregel for de offentlige finanser. Det operationaliseres ved, at det årlige struk-turelle underskud højst må udgøre ½ pct. af BNP.• Indføre en automatisk korrektionsmekanisme, der træder i kraft ved væsentlige afvigelser fra balance-kravet.• Indskrive balancereglen og den automatiske korrektionsmekanisme i nationale bindende bestemmelser.Ved vedtagelse af Budgetloven implementer Danmark Finanspagten,jf. kapitel 6.
Som led i styrkelsen af Stabilitets- og Vækstpagten indføres også en udgiftsregel. Hovedtan-ken med udgiftsreglen er, at de offentlige udgifter ikke må overstige udviklingen i potentieltBNP, som er et (groft) udtryk for den strukturelle udvikling i skattegrundlaget. Hvis udgifts-væksten øges herudover, skal udgiftsvæksten være finansieret af konkrete diskretionære til-tag, der øger indtægterne. Reglen skal blandt andet ses i lyset af det pres på de offentlige fi-nanser, der er fremadrettet, når der bliver flere ældre, og for Danmarks vedkommende, atindtægterne fra Nordsøen ventes at falde.Set under ét overholder Danmark overordnet set EU’s udgiftsregel i 2012 og 2013. Det dæk-ker imidlertid over manglende efterlevelse i 2012 og klar opfyldelse i 2013. I 2012 overstigerdet strukturelle underskud 0,5 pct. af BNP, og ifølge udgiftsreglen betyder det, at udgiftsvæk-sten i 2012 skal være lavere end væksten i potentielt BNP på 1 pct. (dog under hensyntagentil diskretionære tiltag på indtægtssiden). Det er dog ikke tilfældet,jf. boks 3.3.I 2013 skøn-nes der som nævnt at være strukturel balance på de offentlige finanser, og Danmark over-holder dermed mindstekravet til Danmarks MTO med en sikkerhedsmargen.
24
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
Boks 3.3Efterlevelse af EU’s udgiftsregel i 2012 og 2013EU-Kommissionen har for Danmark beregnet, at der for at sikre en årlig stramning af den strukturelle saldopå 0,5 pct. af BNP er behov for en real udgiftsvækst, der ligger 0,9 pct.-point under realvæksten i potentieltBNP, dvs. nogenlunde nulvækst i de reale offentlige udgifter. EU’s beregning af realvæksten i potentieltBNP er baseret på et tiårs gennemsnit, hovedsageligt over historiske år, og indregner ikke virkninger af ved-tagne reformer i Danmark, men skønnet for den potentielle vækst er omtrent på linje med nationale skøn.I 2012 skønnes realvæksten i de offentlige udgifter at udgøre 2,2 pct., altså 1,2 pct.-point mere end den an-tagne vækst i potentielt BNP (ekskl. efterlønsudbetaling). Når der tages højde for diskretionære stramningerpå indtægtssiden, udgør realvæksten ca. 1,5 pct. Danmark overholder dermed ikke udgiftsreglen i 2012,idet realvæksten i de offentlige udgifter er 1,4 pct.-point højere end grænsen.I 2013 udgør den skønnede realvækst i udgifterne 0,1 pct. og inkl. korrektion ca. -1,1 pct. Danmark opfylderdermed klart udgiftsreglen med 1,2 pct.-point i 2013.For de to år under ét er der således tale om en begrænset afvigelse på 0,1 pct. om året.
3.3
De offentlige udgifter og indtægter
I perioden frem mod 2020 er der udsigt til, at de faktiske offentlige udgifter ligger højere endde offentlige indtægter, men i 2020 er der balance mellem udgifter og indtægter.
3.3.1
Offentlige udgifter
Det samlede offentlige udgiftstryk er opgjort til 56,4 pct. af BNP i 2010. Fra 2010 til 2012 for-ventes udgiftstrykket at stige med godt 1 pct.-point til 57,5 pct. af BNP,jf. tabel 3.4.Stignin-gen skal primært ses i sammenhæng med efterlønsudbetalingerne i 2012, forøgelsen af deoffentlige investeringer og stigende udgifter til overførsler. Omvendt reduceres det offentligeforbrugsandel af BNP med ca. ½ pct.-point fra 2010 til 2012.
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
25
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
Tabel 3.4Offentlige udgifterPct. af BNPOffentlige udgifter- Primære udgifter- Offentligt forbrug- Offentlige investeringer- Indkomstoverførsler- Subsidier- Øvrige primære udgifter- RenteudgifterD41D62D3P3ESA200956,754,529,82,017,02,63,12,2201056,454,329,12,117,32,63,22,1201156,754,628,62,217,42,63,72,1201257,555,728,62,417,82,74,21,8201355,553,728,31,917,72,63,21,8201454,652,827,91,917,52,43,11,7201553,851,927,51,917,22,33,11,8202051,949,726,61,816,12,22,92,2
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Frem mod 2020 reduceres de primære udgifter til knap 50 pct. af BNP. Det afspejler blandtandet tilbagetrækningsreformen, som øger beskæftigelse og BNP og reducerer udgifterne tiloverførsler. Samtidig vil den forudsatte normalisering af konjunktursituationen bidrage til lave-re udgiftstryk som følge af højere produktion og lavere udgifter til blandt andet arbejdsløs-hedsdagpenge. De offentlige renteudgifter øges derimod frem mod 2020.
Forudsætninger om de offentlige forbrugsudgifterRealvæksten i det offentlige forbrug er opgjort til -1,0 pct. i 2011 efter høj realvækst i 2009-2010 under ét. Afdæmpningen i 2011 skal blandt andet ses i lyset af opstrammet budgetsty-ring og øvrige elementer i genopretningsaftalen. I 2012 skønnes en realvækst på 1,3 pct. ba-seret på det lavere niveau i 2011 og de vedtagne budgetter for 2012. I 2013 skønnes den of-fentlige forbrugsvækst til 0,3 pct.I det mellemfristede forløb er der plads til en årlig realvækst i det offentlige forbrug på ca. 0,6pct. i perioden 2014-2020, når der skal være strukturel balance på de offentlige finanser i2020,jf. kapitel 1.Med den forudsatte realvækst skønnes de offentlige forbrugsudgifter atfalde fra 28,6 pct. af BNP i 2011 til 26,6 pct. af BNP i 2020. Forbrugsandelen i 2020 afspejlersåledes det niveau, der nås i et mellemfristet forløb baseret på vedtagne reformer mv., oghvor der skal være strukturel balance på de offentlige finanser i 2020.
Forudsætninger om de offentlige investeringerDe offentlige investeringer er øget markant i 2009-2012 som følge af de fremrykninger ogigangsættelser, der er foretaget som led i at understøtte vækst og beskæftigelse under detøkonomiske tilbageslag. I 2012 forventes et historisk højt investeringsniveau på 2,4 pct. afBNP. Som led i konsolideringen af de offentlige finanser er der forudsat en tilpasning til etmere normalt investeringsniveau i 2013, hvor de offentlige investeringer skønnes at udgøre1,9 pct. af BNP. I tilfælde af at investeringsprojekter i 2012 skulle blive forsinkede og dermedføre til et vist overløb af investeringer til 2013, vil rammen til igangsættelse af nye projektervære lavere, eller der vil skulle findes alternativ finansiering for at sikre overholdelse af EU-henstillingen.
26
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
I 2020 forventes investeringerne at udgøre 1,8 pct. af BNP. Forløbet frem mod 2018 afspejlerblandt andet udmøntning af planlagte større investeringsprojekter på kvalitetsfondsområdet,herunder i sygehuse, og i infrastruktur,jf. Danmarks Konvergensprogram 2011.
3.3.2
Offentlige indtægter
De samlede offentlige indtægter ventes at falde fra 54,7 pct. af BNP i 2011 til 52,1 pct. afBNP i 2015, hvorefter indtægterne ligger nogenlunde konstant frem til 2020. Faldet frem til2015 afspejler hovedsagligt en reduktion i skattetrykket med ca. 1,4 pct.-point. Det er særligtnormaliseringen af provenuet fra pensionsafkastskatten, der trækker skatteindtægterne ned,jf. tabel 3.5.Der er betydelige udsving i skattetrykket fra år til år. Skattetrykket falder fra 2011 til 2012,hvilket især skyldes et stort fald i pensionsafkastskatten. Modsat trækker en stigning i prove-nuet fra selskabsskatterne. I 2013 forventes skatteindtægterne at stige som følge af især sti-gende personskatter og afgifter. Det skal blandt andet ses i lyset af finanslovsaftalerne for2012.
Tabel 3.5Offentlige indtægterPct. af BNPOffentlige indtægter- Skatter (skattetryk)- Personskatter mv.1)- heraf ejendomsværdiskat- Arbejdsmarkedsbidrag- Pensionsafkastskat- Selskabsskatter- Moms- Ejendomsskat (grundskyld mv.)- Afgifter- Sociale bidrag- Renteindtægter- Øvrige indtægterD41ESA200954,047,822,30,74,80,52,310,11,45,51,01,94,3201053,747,720,40,74,62,12,79,91,45,61,01,64,4201154,748,320,80,74,52,12,810,01,45,61,01,64,8201253,547,720,60,74,51,23,210,11,45,71,01,64,2201353,648,021,10,74,41,03,310,01,45,90,91,63,9201452,747,320,70,74,40,83,310,11,45,80,81,63,8201552,146,920,50,74,40,83,110,11,55,70,81,53,7202051,947,020,30,64,41,03,210,11,65,70,81,43,5
1) Personskatter indeholder kildeskatter (herunder ejendomsværdiskat), vægtafgift fra husholdninger, bo- ogarveafgift samt andre personlige skatter.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
27
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
3.4
Saldoen for de offentlige delsektorer
Underskuddet på statens finanser reduceres fra 2,5 pct. af BNP i 2010 til 1,8 pct. af BNP i2013 som følge af genopretningen af de offentlige finanser. I 2012 stiger underskuddet dogmidlertidigt, blandt andet som følge af tilbagebetalingen af efterlønsbidrag. Frem mod 2020aftager underskuddet i takt med de indregnede forudsætninger om blandt andet reformvirk-ninger og normaliseringen af konjunktursituationen, og i 2020 forventes statens finanser atudvise balance.
Tabel 3.6Offentlig saldo fordelt på delsektorerPct. af BNPStatenKommuner og regionerSociale kasser og fonde2009-2,0-0,7-0,12010-2,5-0,20,02011-2,00,00,12012-4,10,00,02013-1,80,00,02014 2015-1,90,00,0-1,70,00,020200,00,00,0
Anm.: Det er beregningsteknisk forudsat, at der er balance på nettofordringserhvervelsen i den samledekommunale sektor (kommuner og regioner) i perioden 2012-2020.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kommunernes og regionernes saldo antages beregningsteknisk at udvise balance i helefremskrivningen, ligesom det også er tilfældet for de sociale kasser og fondes saldo,jf. tabel3.6.Den kommunale sektors finanser (opgjort på kassebasis) skal som udgangspunkt udvisebalance. Opgjort på nationalregnskabsform kan den kommunale saldo dog i enkelte år udviseoverskud eller underskud af en vis størrelse.
3.5
Den offentlige gæld
Det økonomiske tilbageslag og svækkelsen af de offentlige finanser betyder, at den offentligebruttogæld - ØMU-gælden - er øget til 46,5 pct. af BNP i 2011. Gælden falder i 2012, hvoref-ter den er svagt stigende frem mod 2015 for derefter at aftage frem mod 2020. I 2020 skøn-nes ØMU-gælden at udgøre knap 40 pct. af BNP. Gælden holder dermed en bred sikker-hedsafstand til kravene i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt, der indebærer, at bruttogælden ikkemå overstige 60 pct. af BNP.Samlet set skønnes ØMU-gælden reduceret med 0,9 pct. af BNP fra 2009 til 2020,jf. tabel3.7.Den forudsatte udvikling i statens og kommunernes primære saldo bidrager samlet set tilen stigning i ØMU-gælden på ca. 11 pct. af BNP fra 2009 til 2020, mens staten og kommu-nernes nettorenteudgifter bidrager til en stigning i gælden på 5,2 pct. af BNP. Modsat trækkervæksten i nominel BNP, som isoleret set reducerer ØMU-gælden med ca. 17 pct. af BNP.
28
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
Tabel 3.7Den offentlige ØMU-gæld og nettogældPct. af BNPØMU-gæld (niveau i slutår)Ændring i ØMU-gældskvotenBidrag til ændring i ØMU-gældskvoten:- Stat og kommuners primære saldo- Renteudgifter (netto)- Nominel BNP-vækst- Finansielle forhold mv.12,20,5-2,21,81,50,5-0,82,53,90,2-1,3-8,91,70,1-1,20,31,70,2-1,6-0,61,30,3-1,81,0-0,80,8-1,40,611,05,2-17,20,12009 2010 2011 2012 2013 2014 201540,642,92,346,53,640,5-6,041,40,941,2-0,242,10,9202039,7-0,809-20--0,9
Offentlig nettogæld2Nettogæld i stat og kommuner2
-4,5-4,5
-1,7-1,7
3,53,5
7,57,5
9,19,1
10,810,7
12,011,9
10,510,5
--
1) Finansielle forhold mv. afspejler blandt andet Den Sociale Pensionsfonds beholdning af statsobligationer,som modregnes i den opgjorte ØMU-gæld. Hertil kommer virkningen på ØMU-gælden af indtægter fraomlægning af statslige aktiver (privatiseringer mv.), betalingsforskydninger på skatteområdet, emissions-kurstab, genudlån til statsgaranterede enheder mv.2) For perioden 2012-2020 beregningsteknisk fremskrevet på baggrund af hhv. udviklingen i den samledeoffentlige saldo mv. og udviklingen i stat og kommuners saldo mv.Kilde: ADAM’s databank, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den offentlige nettogæld, som modsat ØMU-gælden inkluderer den offentlige sektors finan-sielle aktiver, ventes at stige frem mod 2016, hvorefter den er svagt aftagende. Nettogældenforventes at udgøre ca. 10,5 pct. af BNP i 2020.Det er primært nettogælden, og ikke ØMU-gælden, der er relevant for den offentlige sektorsfinansielle position og den finanspolitiske holdbarhed.
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
29
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
Bilag 1. Diskretionære engangsforhold i 2011 og 2012Diskretionære engangsforhold mv. skønnes at styrke statens DAU-saldo med 4,6 mia. kr. i2011, mens den offentlige saldo reduceres med 5,6 mia. kr.,jf. tabel 3.8.I 2012 skønnesDAU-saldoen reduceret med godt 20 mia. kr. og den offentlige saldo med 16½ mia. kr., hvil-ket primært afspejler udbetalingen af efterlønsbidrag.
Tabel 3.8Diskretionære engangsforhold i 2011 og 2012Mia. kr.Afregning af personskatter mv. til kommunerne for indkomståret 2008Kompensation til kommunerne for tilbagebetaling af grundskyldUdlodninger fra IØ og IFUOvertagelse af DR’s pensionskasseEt-årige puljerKonvertering af lån til aktier i Aarhus LokalbankTab på statslige kapitalindskud i Amagerbanken mv.Indtægter på individuelle garantierTab på individuelle garantier ved Finansiel Stabilitets overtagelse afbankerStatslån til Furesø KommuneRegulering af hensættelser vedr. det almene boligområde2011 i altDAU-saldo4,0-0,50,60,8-0,7-0,1-2,41,6-3,6-2,97,84,6Offentlig saldo--0,5---0,7--2,41,6-3,6---5,6
Omlægning af statslige aktiverUdlodninger fra IØ og IFUUdgifter til EU-formandskabIndtægter fra individuelle garantierKompensation til kommunerne for tilbagebetaling af grundskyldUdbetaling af efterlønsbidragTilsagn om nedlukning af anlæg til olie og gasproduktion2012 i alt
1,00,3-0,21,3-0,6-17,0-5,0-20,2
---0,21,3-0,6-17,0--16,5
Anm.: Positive tal afspejler saldoforøgelse og negative tal saldoreduktioner.Kilde: Finansministeriet: Budgetoversigt 3, december 2011.
30
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
Kapitel 4
32
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
Kapitel 4
4.
Følsomhedsanalyser ogsammenligning medKonvergensprogram2011
Nyt kapitel
Konjunkturudsigterne for international og dansk økonomi er fortsat omgærdetaf usikkerhed. Hvis EU-kommissionens eksterne forudsætninger om renter,oliepriser, udenlandsk vækst mv. lægges til grund for konjunkturgrundlaget, vilvækstudsigterne for dansk økonomi blive marginalt nedjusteret i 2012 og tilsva-rende opjusteret i 2013. En hurtigere tilpasning af renterne til et mere normaltlangsigtet niveau, der ikke er afledt af større international vækst, vil til gengælddæmpe væksten i de kommende år og medføre større offentlige underskud.Konvergensprogram 2011 (KP11) indregnede effekterne af en række reform-forslag, mens Konvergensprogram 2012 (KP12) alene indregner effekterne afvedtagne reformer. Samtidig antages det svagere konjunkturudgangspunkt i2011-13 at indebære en længere periode til normalisering af konjunkturerne iKP12. I begge programmer indgår balance på de offentlige finanser i 2020.
4.1
Følsomhedsanalyser
I dette afsnit illustreres følsomheden af de offentlige finanser og det makroøkonomiske forløbover for ændrede forudsætninger på udvalgte områder, herunder i lyset af de krav, der stillesiCode of Conductfor EU-landenes Stabilitets- og Konvergensprogrammer. Følsomheden il-lustreres i forhold til både EU-kommissionens forudsætninger om den internationale økonomimv. for 2012 og 2013 og i forhold til et mere negativt scenarie med højere renter.
4.1.1
Scenarie med EU-kommissionens eksterne forudsætninger
Forudsætningerne i KP12 om den internationale økonomi ligger omtrent på linje med EU-kommissionens foreløbige forårsprognose og de fælles eksterne forudsætninger, som med-lemslandene kan lægge til grund for stabilitets- og konvergensprogrammerne,jf. tabel 4.1.
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
33
Kapitel 4
Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2011
EU-kommissionen forudsætter dog en lidt lavere oliepris i særligt 2013 end lagt til grund forKonvergensprogrammet, hvor skønnet i højere grad afspejler spot- og futurepriser. Renterneantages lidt lavere i 2012 og 2013 af EU-kommissionen, hvilket skal ses i lyset af en lidt sva-gere forventet udvikling i den internationale økonomi. Det indebærer også, at eksportmar-kedsvæksten vurderes en anelse lavere af EU-kommissionen i 2012.
Tabel 4.1Eksterne forudsætninger20112012KP12EksportmarkedsvækstRåoliepris, USD pr. tøndeKort rente, pct.-pointLang rente, pct.-point6,3111,51,42,63,3121,30,92,1EU2,4119,90,81,92013KP124,9120,41,32,5EU4,9113,50,92,2
Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 2011 og EU-kommissionens “Common External Assumpti-ons”.
En modelberegning, som indregner virkningen af EU-kommissionens forudsætninger om ud-landsvækst, renter, valutakurs og oliepris, indebærer en marginal nedjustering af dansk BNP-vækst i 2012, hvilket i overvejende grad skyldes lavere eksportmarkedsvækst,jf. tabel 4.2.I2013 giver de fælles eksterne forudsætninger til gengæld anledning til et højere vækstskønfor dansk økonomi som følge af de ekspansive virkninger af lavere renter.De ændrede udlandsforudsætninger har kun mindre betydning for de offentlige finanser, ogden offentlige saldo er stort set uændret i 2012 og lidt lavere i 2013. Det dækker over modsatrettede effekter. De offentlige finanser svækkes i 2013 af den lavere aktivitet og af lavere ind-tægter fra Nordsøen som følge af lavere oliepris. I modsat retning trækker, at et lavere rente-niveau vil medføre højere indtægter fra især pensionsafkastbeskatningen.
34
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
Kapitel 4
Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2011
Tabel 4.2Alternativt forløb: Udlandsvækst og renteforudsætninger2011Konvergensprogram 2012Real BNP-vækstLedighed, pct. af arbejdsstyrkenOffentlig saldo, pct. af BNPØMU-gæld, pct. af BNP1,05,7-1,946,51,25,8-4,140,51,55,5-1,941,420122013
Scenarie med EU-Kommissionens eksterne forudsætningerReal BNP-vækstLedighed, pct. af arbejdsstyrkenOffentlig saldo, pct. af BNPØMU-gæld, pct. af BNP1,05,7-1,946,51,05,9-4,240,61,75,6-2,141,7
Anm: Den offentlige saldo i 2012 og gælden fra 2012 og frem er påvirket af den forudsatte engangsudbeta-ling af efterlønsbidrag,jf. kapitel 3.Tabellen viser virkningen på den registrerede bruttoledighed.Kilde: Egne beregninger på ADAM.
4.1.2
Scenarie med øgede udenlandske renter
Renteudviklingen udgør et særligt usikkerhedsmoment i prognoseperioden. På mellemfristetsigt er der lagt til grund, at der sker en gradvis normalisering af renterne til et højere langsig-tet niveau, men timingen og hastigheden af denne tilpasning er usikker.I dette afsnit er der opstillet et scenarie, hvor både indenlandske og udenlandske renter øgeslangs hele rentekurven, fx afledt af en hurtigere normalisering af pengepolitikken i euroområ-det for at sikre mod mellemfristet inflationspres. Det er lagt til grund, at renteforhøjelserne ik-ke afspejler bedre konjunkturforhold. Konkret er det antaget, at de indenlandske og uden-landske rentesatser permanent øges med 1 pct.-point i 2012 og 2013.En forøgelse af renteniveauet vil reducere væksten med knap ½ pct. i begge år. Dansk øko-nomis rentefølsomhed er generelt steget igennem de senere år som følge af stigende privatgæld og øget udbredelse af rentetilpasningslån inden for realkredit. Rentestigningen vil såle-des indebære, at BNP-niveauet er knap 1 pct. lavere i 2013 end i grundforløbet bag KP12.I forløbet med øgede renter vil den offentlige saldo forværres lidt i 2012 og med 0,4 pct. afBNP i 2013. ØMU-gælden er øget med i underkanten af 1 pct. af BNP i 2013. De offentligefinansers kortsigtede rentefølsomhed er ret betydelig. Det hænger i høj grad sammen med, aten rentestigning reducerer indtægterne fra pensionsafkastskatten gennem kurstab på deskattepligtige pensionsselskabers obligationsbeholdninger. Provenutabet fra pensionsafkast-beskatningen som følge af hurtigere normalisering af renteniveauet er ikke permanent ogsvækker som udgangspunkt ikke den finanspolitiske holdbarhed. Et højere permanent rente-
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
35
Kapitel 4
Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2011
niveau vil til gengæld øge afkastet på pensionsformuen og dermed permanent styrke indtæg-terne fra pensionsafkastskatten.
Tabel 4.3Alternativt forløb: Øget renteniveau2011Konvergensprogram 2012BNP-vækstLedighed, pct. af arbejdsstyrkenOffentlig saldo, pct. af BNPØMU-gæld, pct. af BNP1,05,7-1,946,51,25,8-4,140,51,55,5-1,941,420122013
Scenarie med øgede renterBNP-vækstLedighed, pct. af arbejdsstyrkenOffentlig saldo, pct. af BNPØMU-gæld, pct. af BNP1,05,7-1,946,50,86,0-4,240,91,15,8-2,342,2
Anm: Den offentlige saldo i 2012 og gælden fra 2012 og frem er påvirket af den forudsatte engangsudbeta-ling af efterlønsbidrag,jf. kapitel 3.Tabellen viser virkningen på den registrerede bruttoledighed.Kilde: Egne beregninger på ADAM.
4.2
Sammenligning med Konvergensprogram 2011
Dansk økonomi blev påvirket af den tilspidsede statsgældskrise i en række europæiske landei 2011. BNP-væksten sidste år blev dermed lavere end forudsat i KP11, ligesom skønnet forvæksten i 2012 og 2013 er lavere end forudsat i KP11,jf. tabel 4.5.Der ventes nu en periode med en gradvis normalisering af konjunkturerne,jf. kapitel 2.Påmellemfristet sigt er der således forudsat en genopretning af dansk økonomi, hvor det skøn-nede negative outputgab – dvs. forskellen mellem faktisk BNP og beregnet potentielt BNP –på omkring 2 pct. af BNP gradvis lukkes frem mod 2018. Den forholdsvis langvarige tilpas-ning skyldes, at genopretning efter finansielle kriser typisk er langtrukne, da der er behov forgældstilpasninger i husholdninger og virksomheder. Den tilspidsede gældskrise i andet halvåraf 2011 betød, at denne tilpasning ventes at tage længere tid end forudsat i KP11.Samtidig var der i KP11 beregningsteknisk lagt til grund, at de annoncerede reformer af tilba-getrækningssystemet, førtidspension og fleksjob samt SU blev gennemført. I KP12 er aleneeffekterne af vedtagne reformer indarbejdet, hvilket blandt andet giver en forskel i de forud-satte vækstrater i slutningen af perioden frem mod 2020. Heri indgår også en opdateret pro-duktionsprofil for olie- og gasudvindingen i Nordsøen. Produktivitetsvæksten er i begge pro-
36
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
Kapitel 4
Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2011
grammer antaget at være 1½ pct. om året i de private byerhverv og mindre for økonomiensom helhed.
Tabel 4.5Sammenligning med Konvergensprogram 20112011BNP-vækst, pct.Konvergensprogram 2011Konvergensprogram 2012Forskel1,81,0-0,81,81,2-0,62,11,5-0,61,81,80,02,42,2-0,12,13,00,91,32,00,71,81,90,11,91,4-0,62,01,5-0,520122013 20142015 201620172018 20192020
Offentlig saldo, pct. af BNPKonvergensprogram 2011Konvergensprogram 2012Forskel-4,0-1,92,1-4,6-4,10,5-1,8-1,9-0,1-1,2-1,9-0,7-0,5-1,7-1,2-0,3-0,9-0,6-0,3-0,6-0,3-0,2-0,4-0,2-0,1-0,20,00,00,00,0
Offentlig nettogæld, pct. af BNPKonvergensprogram 2011Konvergensprogram 2012Forskel2,93,50,67,47,50,18,49,10,78,710,82,18,412,03,67,912,24,37,412,14,76,911,84,96,311,34,95,610,54,9
ØMU-gæld, pct. af BNPKonvergensprogram 2011Konvergensprogram 2012Forskel43,046,53,547,440,5-6,948,041,4-6,646,441,2-5,246,142,1-4,045,641,9-3,745,241,6-3,644,841,3-3,644,440,6-3,844,039,7-4,3
Anm.: I KP11 var der beregningsteknisk lagt til grund for hovedforløbet, at de annoncerede reformer af til-bagetrækningssystemet, førtidspension og fleksjob samt SU blev gennemført. I KP12 er kun effek-terne af vedtagne reformer indarbejdet i det viste basisforløb. Underskuddet i 2012 (og ØMU-gælden fra 2012 og frem) er påvirket af engangsudbetaling af efterlønsbidrag,jf. kapitel 3.Kilde: Egne beregninger.
I forhold til vurderingen i KP11 er de offentlige underskud i årene 2011-2013 nedjusteret. I2011 har indtægterne fra især pensionsafkastskatten, men også personskatterne, vist sigstørre end tidligere skønnet, hvilket blandt andet hænger sammen med det meget lave rente-niveau. Samtidig har en række offentlige udgifter vist sig at blive mindre end budgetteret. Idet justerede konjunkturgrundlag til KP12 er effekten af de lavere renteniveauer og højereoliepriser indarbejdet, hvilket også trækker i retning af lavere offentlige underskud i årene2012 og 2013,jf. kapitel 3.I både KP11 og KP12 er der balance på den offentlige saldo i 2020. Blandt andet som følgeaf en langsommere konjunkturtilpasning antages de offentlige underskud at blive lidt større i
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
37
Kapitel 4
Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2011
KP12 sammenlignet med KP11. Hertil kommer, at de positive virkninger fra reformforslag varindarbejdet i KP11, mens basisforløbet i KP12 alene baseres på vedtagne reformer.Den offentlige nettogæld på 7½ pct. ved udgangen af 2012 øges i fremskrivningen til ca. 12pct. af BNP i årene omkring 2015 for derefter at aftage til ca. 10½ pct. af BNP i 2020.ØMU-gælden ventes at ligge omkring 40 pct. af BNP i perioden frem mod 2020 og er såledesi pæn afstand fra 60 pct.’s-grænsen i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. ØMU-gælden aftager i2012, også i forhold til nettogælden og KP11-fremskrivningen, primært som følge af nedbrin-gelse af offentlige aktiver, herunder af statens indestående på konto i Nationalbanken,jf.Økonomisk Redegørelse, december 2011.
38
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
Kapitel 5
40
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
Kapitel 5
5.Nyt kapitel
Langsigtet fremskrivningog holdbarhed
De offentlige finanser kommer under pres i årene efter 2020 som følge af be-folkningsændringer og aftagende Nordsø-produktion. En række reformer er al-lerede gennemført for at styrke holdbarheden af de offentlige finanser, senestmed tilbagetrækningsreformen. Yderligere reformer er dog nødvendige for atsikre plads til investeringer i en moderat, målrettet udbygning af den offentligeservice, samtidig med at holdbarhedsindikatoren forbliver positiv, som målsat iregeringsprogrammet.
5.1
Principper for fremskrivning efter 2020
Den mellemfristede fremskrivning i konvergensprogrammet bygger på et forløb, der indregnervedtagen politik samt en gradvis konjunkturgenopretning. I årene efter 2020 antages uæn-drede strukturer i økonomien og uændret økonomisk politik. Virkningen af centrale, beslutte-de initiativer, som har betydning langt frem i tid, indregnes også efter 2020 – herunder isærvirkningen af tilbagetrækningsreformen.De principper, der lægges til grund efter 2020, afspejler dermed overordnet en fremskrivningaf strukturerne i økonomien, som de ser ud i 2020, og ikke en egentlig prognose.•De nominelle udgifter til offentligt forbrug fremskrives ud fra et princip om, at udgifterneper brugerfølger lønudviklingen, og brugergrundlaget følger det beregnede demografi-ske træk på de offentlige ydelser. De offentlige lønninger vokser i takt med de privatelønninger, og det offentlige nettovarekøb udgør en fast andel af forbrugsudgifterne.Satserne for offentlige overførselsindkomster reguleres med lønstigningen i den privatesektor, så kompensationsgraderne overordnet set er konstante.Erhvervsfrekvenser og befolkningsandele på diverse overførselsordninger opdelt på al-der, køn og herkomst er som udgangspunkt konstante, og den samlede (strukturelle) le-dighedsprocent er uændret (3-3� pct. for nettoledigheden). Desuden indregnes et bi-drag til beskæftigelsen som følge af tilbagetrækningsreformen, reduktion i dagpengepe-rioden samt virkninger af øget uddannelsesniveau.De offentlige bruttoinvesteringer fremskrives, så forholdet mellem den offentlige kapital-beholdning (brutto) og den offentlige produktion af varer og tjenester er konstant efter2020.
•
•
•
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
41
Kapitel 5
Langsigtet fremskrivning og holdbarhed
••
Offentlige subsidier og overførsler (netto) til udlandet udgør en konstant andel af BNP.Der er indregnet uændret skattebelastning efter 2020, så skatte- og afgiftssatser i pro-cent fastholdes, mens punktafgifter mv. i kronebeløb beregningsteknisk antages at stigemed prisudviklingen.Provenuet fra beskatningen af aktiviteterne i Nordsøen tager udgangspunkt i Energisty-relsens langsigtede prognose for produktionen af olie og gas, mens olieprisforudsætnin-gerne på længere sigt er fra det Internationale Energi Agenturs fremskrivning fra 2011.Der er indregnet et fald i energiintensiteter i forbrug og produktion.
•
•
I et forløb, der baseres på ovenstående beregningstekniske principper, og med strukturel ba-lance i 2020, ventes den strukturelle saldo ikke at komme under -1½ til -2 pct. af BNP på langsigt. Den primære strukturelle saldo ventes at vise overskud i de fleste år,jf. figur 5.1.Som idet forrige konvergensprogram indebærer de beregningstekniske principper for årene efterden mellemfristede periode, at det offentlige underskud kan komme under det danske mini-mum MTO-niveau på lang sigt. Det afspejler udelukkende beregningsforudsætningerne og erikke udtryk for vedtagen politik, jf. nedenstående. Danmark vil også efter 2020 føre en fi-nanspolitik, der overholder budgetlovens og Finanspagtens krav til strukturel balance.De stigende underskud efter 2020 og frem mod 2050 hænger sammen med, at der i denneperiode vil være relativt store ældreårgange i forhold til arbejdsstyrken. Stigningen i udgifter-ne afspejler navnlig demografisk betingede stigninger i udgifterne til sundhed og ældrepleje-ydelser. Som i tidligere fremskrivninger indregnes virkningen af ”sund aldring” i fremskrivnin-gen af sundhedsudgifterne.Indkomstoverførslernes andel af BNP aftager i takt med, at tilbagetrækningsreformen begyn-der at få virkning. På langt sigt vil forøgelsen af pensionsalderen indebære, at der gradvistbliver færre pensionister i forhold til arbejdsstyrken og dermed færre udgifter til folkepension iforhold til BNP. Udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne medfører samtidig, at en sti-gende andel af folkepensionisterne har indkomst ved siden af folkepensionen, hvilket trækkerned i udgifterne til pensionstillæg og boligydelse mv.I den lange fremskrivning er der desuden taget højde for virkningen af stigende netto-pensionsudbetalinger i takt med, at arbejdsmarkedspensionerne kommer til beskatning. Om-vendt aftager Nordsø-indtægterne i pct. af BNP, efterhånden som olie- og gasressourcernegradvist udtømmes.Frem mod omkring 2050 ventes den offentlige nettogæld at øges til ca. 25 pct. af BNP. Her-efter peger beregningerne på, at stigende arbejdsstyrke og et fald i antallet af personer udenfor arbejdsmarkedet underliggende vil styrke de offentlige finanser og føre til en reduktion igældsniveauet,jf. figur 5.2.
42
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
Kapitel 5
Langsigtet fremskrivning og holdbarhed
Figur 5.1Strukturel saldo og primær strukturel saldoPct. af BNP43210-1-2-3-4-5001020Primær saldo304050Saldo60min. MTOPct. af BNP43210-1-2-3-4-5
Figur 5.2Nettogæld og ØMU-gældPct. af BNP1201008060 pct.'s grænse6040200-20001020304050Nettogæld
Pct. af BNP120100806040200-2060
Ømugæld
Kilde: Danmarks Statistisk og egne beregninger.
5.2
Finanspolitisk holdbarhed
Finanspolitisk holdbarhed betyder, at den politik, der planlægges frem mod 2020, kan fast-holdes i årene efter samtidig med, at den offentlige gæld udgør en stabil andel af samfunds-økonomien på langt sigt – givet de antagelser, som de langsigtede fremskrivninger i øvrigt erbaseret på. Opgørelsen af den finanspolitiske holdbarhed kan dermed ses som et konsi-stenstjek af, om den samlede planlagte politik frem mod 2020 også kan videreføres efter2020.Finanspolitisk holdbarhed stiller imidlertid ikke særlige krav til profilen for den offentlige saldoover tid eller til, hvilket offentligt gældsniveau der stiles mod på langt sigt. Finanspolitisk hold-barhed sikrer dermed ikke mod lange perioder med store underskud og høj gæld. Kravet omfinanspolitisk holdbarhed er derfor et nødvendigt, men ikke et tilstrækkeligt krav til en trovær-dig finanspolitik.I Konvergensprogram 2011 (KP11) var holdbarhedsindikatoren i hovedforløbet opgjort til ½pct. af BNP. I dette forløb var der taget højde for genopretningsaftalen, men også virkningenaf endnu ikke vedtagne udspil til reformer af tilbagetrækning, SU samt førtidspension ogfleksjob. Samlet set styrkede disse udspil holdbarhedsindikatoren med ca. 0,9 pct. af BNP.I KP11-forløbetuden disse reformudspilvar holdbarhedsindikatoren knap -0,4 pct. af BNP,svarende til -7 mia. kr. I dette mellemfristede forløb var underskuddet på den strukturelle sal-do på 1� pct. af BNP i 2020, og kravene i Stabilitets- og Vækstpagten ville som udgangs-punkt ikke være opfyldt,jf. Konvergensprogram 2011.I Konvergensprogram 2012 (KP12) er holdbarhedsindikatoren forbedret, hvilket primært skyl-des tilbagetrækningsreformen, som dog modvirkes af en række modgående forhold. Med ud-gangspunkt i KP11-forløbet og med indregning af effekten af tilbagetrækningsreformen mv.
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
43
Kapitel 5
Langsigtet fremskrivning og holdbarhed
samt de væsentlige ændringer siden udarbejdelse af KP11, kan holdbarhedsindikatoren op-gøres til -1 mia. kr.jf. tabel 5.1.I dette forløb vil der være et underskud på den strukturellesaldo på 7 mia. kr.I KP12 er der beregningsteknisk lagt til grund for den mellemfristede fremskrivning, at real-væksten i det offentlige forbrug er 0,6 pct. årligt, hvilket indebærer strukturel balance på deoffentlige finanser i 2020, og at holdbarhedsindikatoren er positiv, som målsat i regerings-grundlaget. En højere realvækst i det offentlige forbrug vil kræve yderligere reformer.
Tabel 5.1Ændringer i holdbarhedsindikatoren fra KP11 til KP12Holdbarhedsindikator Strukturel saldo i 2020Mia. kr. Pct. af BNPKonvergensprogram 2011Tilbagetrækningsreform mv.KP11 inkl. tilbagetrækningsreform mv.-7114-0,40,600,2Mia. kr. Pct. af BNP-2320-31)
-1,251,05-0,20
Renteudgifter og ændrede afkastforudsætningerArbejdsudbudsvirkninger af Finanslov 2012Fremrykket provenu ifbm. Finanslov 2012Nyt befolkningsgrundlagNordsø-provenuStørre søgning til videregående uddannelserØvrige forhold under étForløb inkl. vedtagne reformer mv. og væsent-lige ændringer siden
-2-100-1-10-1
-0,15-0,050,000,00-0,05-0,050,00-0,1
-2-11-12-22)
-0,10-0,050,05-0,050,10-0,10-0,05-0,4
-1-7
Konvergensprogram 2012
5
0,3
0
0,0
Anm.: Beløb i mia. kr. (2012-niveau) er beregnet som beløb i pct. af BNP gange med konjunkturrensetBNP i 2012 på ca. 1.880 mia. kr. På grund af afrunding summer bidrag ikke nødvendigvis til totaler.1)Ca. -3½ mia. kr.2)Ca. -1½ mia. kr.Kilde: Egne beregninger.
De væsentligste ændringer i holdbarhedsindikatoren siden KP11 afspejler følgende:•Vedtagne reformer mv.Tilbagetrækningsreformen vedtaget i december 2011 bi-drager blandt andet sammen med nye regler, der sikrer lettere udbetaling af den 5.ferieuge, til en styrkelse af den finanspolitiske holdbarhed på ca. 11 mia. kr.
44
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
Kapitel 5
Langsigtet fremskrivning og holdbarhed
•
Renteudgifter og afkast.Den økonomiske udvikling har været mindre gunstig endforudsat ved udarbejdelsen af KP11 blandt andet som følge af den tilspidsedegældskrise i en række europæiske lande i anden halvdel af 2011. Med det svagerekonjunkturudgangspunkt øges den offentlige gæld og nettorentebetalingerne lidtmere frem mod 2018. På sigt svækkes den finanspolitiske holdbarhed endviderelidt som følge af, at rente- og afkastgraden forudsættes lavere end i KP11. Samletsvækkes holdbarhedsindikatoren med ca. 2 mia. kr.Arbejdsudbudsvirkninger af FL12.Initiativerne i Finansloven for 2012 - herunderafskaffelsen af de særligt lave ydelser i kontanthjælpssystemet samt højere skatterog afgifter - svækker den finanspolitiske holdbarhed med godt 1 mia. kr. som følgeaf mindsket arbejdsudbud.Fremrykket provenu i forbindelse med FL12.Nedsættelsen af loftet over indbe-talinger til ratepensioner fra 100.000 kr. til 55.000 kr. (midlertidigt 50.000 kr.) i Fi-nansloven for 2012 er neutral for den finanspolitiske holdbarhed. Lavere skattefra-drag for pensionsindbetalinger på kortere sigt modsvares af lavere skatteindtægterfra pensionsudbetalinger på langt sigt.Nyt befolkningsgrundlag.Indarbejdelse af den seneste befolkningsfremskrivningfra DREAM er omtrent neutral for den finanspolitiske holdbarhed. Levetiden og an-tallet af ældre øges lidt mere, men fra 2050 øges efterløns- og folkepensionsalde-ren med ½ år mere end med den tidligere levetidsprognose. Dermed er levetidsin-dekseringen med til at sikre langsigtet robusthed over for ændringer i levetiden.Nordsø-provenu.På baggrund af den seneste olieprisfremskrivning fra det Inter-nationale Energi Agentur er skønnet for oliepriserne øget i forhold til KP11, hvilketstyrker provenuerne fra Nordsøen på kortere sigt. Den seneste produktionsprogno-se fra Energistyrelsen reducerer imidlertid olieproduktionen på sigt, hvilket bidragertil, at den finanspolitiske holdbarhed samlet svækkes med ca. 1 mia. kr.Større søgning til videregående uddannelser.Andelen af unge, der tager vide-regående uddannelse, er steget i forhold til de 50 pct., der var forudsat i KP11. In-vestering i relevant uddannelse er generelt en god investering for den enkelte ogsamfundet. De offentlige finanser styrkes dog ikke af stigende uddannelsesniveau,idet arbejdsudbuddet mindskes, mens de unge er under uddannelse, og det tagerlang tid før de positive virkninger af uddannelse på beskæftigelsen slår igennem ialle årgangene i arbejdsstyrken. Højere udgifter til SU og mindskede skatteindtæg-ter mv. reducerer samlet set den finanspolitiske holdbarhed med ca. 1 mia. kr.
•
•
•
•
•
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
45
Kapitel 6
Offentlige finanser og institutionelle rammer
46
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
Kapitel 6
6.Nyt kapitel
Offentlige finanser og in-stitutionelle rammer
I lyset af udfordringerne for de offentlige finanser i de kommende år er det nød-vendigt med en strammere styring af de offentlige udgifter. Med budgetlovenindføres der udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, som sikrer en effektivudgiftsstyring og dermed bidrager til en ansvarlig konsolidering af de offentligefinanser.For at håndtere udfordringerne er det desuden nødvendigt at omstille og fornyden offentlige sektor. Regeringen vil derfor gennemføre en moderniseringsre-form, som blandt andet sætter fokus på resultater, bedre regulering samt atudnytte mulighederne i digitalisering og velfærdsteknologi.
6.1
Sammensætning af offentlige udgifter og udgifts-pres
De samlede offentlige udgifter udgjorde 57,7 pct. af BNP i 2011,jf. tabel 6.1.Næsten 44 pct.af de offentlige udgifter går til social beskyttelse, som blandt andet dækker daginstitutioner,sociale institutioner og plejehjem.Det offentlige udgiftstryk steg betydeligt fra 2008 til 2009 som følge af tilbageslaget i forbin-delse med den internationale krise, men har ligget nogenlunde stabilt i perioden 2009-2011.Det er særligt overførselsudgifterne og det offentlige forbrug, der er øget under tilbageslaget.Det følger af de automatiske stabilisatorer, som øger overførselsudgifterne, og den lempeligefinanspolitik. En væsentlig del af stigningen i udgiftstrykket skyldes dog også et fald i produk-tionen (BNP).
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
47
Kapitel 6
Offentlige finanser og institutionelle rammer
Tabel 6.1Offentligt udgiftstryk fordelt på funktioner, 2008-20122008Pct. af BNPGenerelle offentlige tjenesterForsvarOffentlig orden og sikkerhedØkonomiske anliggenderMiljøbeskyttelseBoliger og offentlige faciliteterSundhedsvæsenFritid, kultur og religionUndervisningSocial beskyttelseOffentlige udgifter i alt2)7,11,51,12,80,50,57,61,66,822,151,67,71,51,23,20,50,68,61,77,925,057,97,71,41,13,30,50,48,31,68,025,357,68,11,41,13,40,50,48,31,67,825,257,77,21,51,13,70,50,48,21,57,826,458,420092010201120121)
1) Danmarks Statistiks budgetstatistik for 2012 og regeringens seneste skøn for BNP i 2012.2) Opgørelsen af det samlede offentlige udgiftstryk i Danmarks Statistiks opgørelse afviger fra opgørelsen itabel 3.4 grundet definitoriske forskelle i opgørelsesmetode (i tabel 3.4 indregnes afskrivninger og vare-salg på offentligt forbrug, hvilket ikke er tilfældet i Danmarks Statistiks opgørelse).Kilde: Danmarks Statistik samt egne skøn og egne beregninger.
De mellemfristede fremskrivninger af dansk økonomi omfatter ikke en fordeling på udgiftsom-råder (COFOG), men en fremskrivning af de realøkonomiske underkomponenter, herunderoffentligt forbrug, overførselsudgifter og offentlige investeringer,jf. kapitel 3.Regeringen har en række mål på uddannelses- og forskningsområdet, som lægger pres påde offentlige udgifter frem mod 2020, herunder mål om at de offentlige forskningsbevillingerskal udgøre mindst 1 pct. af BNP, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsud-dannelse, 60 pct. en videregående uddannelse og 25 pct. en lang videregående uddannelse i2020. Indfrielse af uddannelsesmålene svækker de offentlige finanser i kraft af øgede udgiftertil SU og lavere arbejdsudbud (beskæftigelsen vil dog stige på længere sigt).Hertil kommer, at et stigende antal ældre øger presset på udgifter til blandt andet sundhed,ældrepleje og folkepension. Derimod indebærer færre elever i grundskolen, at udgiftspressetpå folkeskoleområdet reduceres.
6.2
Bedre udgiftsstyring
Det har over en længere periode været vanskeligt at styre de offentlige udgifter. Siden startenaf 1990’erne er udgifterne vokset betydeligt mere end planlagt. Det gælder ikke mindst det of-fentlige forbrug. I 1993-2001 var det planen, at det offentlige forbrug kunne vokse med 1 pct.
48
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
Kapitel 6
Offentlige finanser og institutionelle rammer
om året i gennemsnit, men den faktiske forbrugsvækst blev på 2½ pct. I 2002-2010 var måleten vækst på 0,9 pct. om året i gennemsnit, mens den faktiske udvikling indebar en stigning idet offentlige forbrug på 1,7 pct. om året,jf. figur 6.1.
Figur 6.1Gennemsnitlig realvækst i det offentligeforbrug
Figur 6.2Realvækst i det offentlige forbrug
Pct.
Mia. kr. (2012-priser)6,9
Pct.3,02,52,01,51,00,50,01993-2001Planlagt2002-2010Realiseret
Pct.3,02,52,01,51,00,50,0
3,53,02,52,01,51,00,50,0-0,5-1,01,7
764,2
543
0,8
210
-0,41980-2009-2,02010-112012-13
-1-2
Årlig realvækst (pct.)
Årlig realvækst (mia. kr.) h.akse
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
De nye styringsmekanismer i kommunerne med mulighed for sanktioner, der blev indført i2010, har bidraget til en klar opbremsning i realvæksten i det offentlige forbrug i 2010 og2011 efter det markante udgiftsskred i navnlig 2009,jf. figur 6.2.Styringsmekanismerne ernærmere beskrevet i Danmarks Nationale Reformprogram 2012, kapitel 3.I lyset af udfordringerne for de offentlige finanser i de kommende år og den internationalestatsgældskrise er det nødvendigt med en strammere styring af de offentlige udgifter. Rege-ringen har derfor indgået aftale om en budgetlov, der indeholder regler om et nyt udgiftssty-ringssystem for den offentlige sektor,jf. Aftale om Budgetlov.Budgetloven skal understøtte,at de offentlige udgifter udvikler sig i overensstemmelse med målsætningerne og prioriterin-gerne i en ny mellemfristet 2020-plan, herunder Finanspagtens krav til den strukturelle offent-lige saldo,jf. kapitel 3.Budgetloven indebærer, at Folketinget skal fastsætte tre bindende udgiftslofter for henholds-vis stat, kommuner og regioner, der hver for sig udgør en nominel overgrænse for de faktiskeudgifter, der må afholdes under loftet. Det sikrer, at der placeres et klart ansvar for udgiftssty-ringen hos hver af de tre sektorer, og at udgiftsloftet er direkte koblet til budgetterne og regn-skaberne i den pågældende sektor. Finansloven og økonomiaftalerne med kommuner og re-gioner skal hvert år holde sig inden for de fastsatte lofter. I tilknytning til de årlige økonomiaf-taler kan der foretages en udgiftsneutral omfordeling af de fastsatte lofter for henholdsvisstat, kommuner og regioner.
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
49
Kapitel 6
Offentlige finanser og institutionelle rammer
Udgiftslofterne skal være afstemt med det centrale mål om strukturel balance på den offentli-ge saldo i 2020. Lofterne dækker en 4-årig periode og sikrer dermed et længere perspektiv ide udgiftspolitiske rammer. Det er centralt for at understøtte de mellemfristede målsætningerfor de offentlige finanser. Med afsæt i regeringens forsigtighedsprincip skal udgiftslofternesniveau fastsættes med udgangspunkt i et makroøkonomisk forløb, som udelukkende indreg-ner reformer mv., der er flertal for i Folketinget. Ved efterfølgende beslutning om yderligerereformtiltag kan konsekvenserne indarbejdes i de mellemfristede fremskrivninger og give mu-lighed for højere udgiftslofter. I boks 6.1 er hovedelementerne i budgetloven beskrevet.
Boks 6.1Hovedelementer i budgetlovenNyt styringssystem med udgiftslofter:•Tre udgiftslofter skal sætte bindende årlige rammer for udgifterne i hhv. stat, kommuner og regi-oner. Lofterne udgør en nominel overgrænse (defineret i mia. kr.) for de faktiske udgifter.•Udgiftslofterne skal vedtages i Folketinget ved lov.•Lofterne skal understøtte, at det overordnede finanspolitiske mål om strukturel balance på de of-fentlige finanser indfries.•Lofterne skal gælde for en rullende 4-årig periode. Der skal løbende fastlægges et loft for detnye fjerde år på baggrund af en opdateret samfundsøkonomisk fremskrivning.•Lofterne omfatter størstedelen af de offentlige udgifter. Det statslige loft omfatter bl.a. driftsudgif-ter, udgifter til ikke-ledighedsrelaterede indkomstoverførsler, tilskud og betalinger til udlandet.De kommunale og regionale lofter omfatter driftsudgifterne til service.•De ledighedsrelaterede - og stærkt konjunkturafhængige – udgifter som arbejdsløshedsdagpen-ge og kontanthjælp holdes uden for det bindende loft, så de automatiske stabilisatorer kan virkefrit.•Tiltag til bedre økonomistyring og økonomiske sanktioner skal understøtte overholdelse af ud-giftslofterne i staten, kommunerne og regionerne.•Det Økonomiske Råd skal løbende vurdere, om den økonomiske politik overholder målet for denstrukturelle saldo, samt om udgiftslofterne overholdes og er afstemt med de mellemfristedefremtidsudsigter.Implementering af Finanspagten i dansk lovgivning:•Krav om at de offentlige finanser skal være i balance eller udvise overskud. Der sigtes efter om-trent strukturel balance i årene frem mod 2020, og det årlige strukturelle underskud på de offent-lige finanser må ikke overstige ½ pct. af BNP, hvis ikke der er ekstraordinære omstændigheder.•Forpligtende korrektionsmekanisme, hvis der ikke er udsigt til balance.
Budgetloven styrker det nuværende udgiftspolitiske system på en række punkter, herunderved at:•udgiftsmål omsættes til bindende lofter for de enkelte år,•der sættes fokus på udviklingen i de samlede offentlige udgifter mod tidligere pri-mært det offentlige forbrug,•udgiftsmål omsættes til eksplicitte rammer for de offentlige udgifter, som disse op-gøres i de offentlige budgetter og regnskaber.Systemet med udgiftslofter træder i kraft i 2014. Lofterne for de første fire år, 2014-2017, vilblive fastlagt i foråret 2013. Koblingen mellem den mellemfristede makroøkonomiske frem-skrivning af udgiftsudviklingen frem mod 2020 og udgiftslofterne for 2014-2017 sker overord-
50
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
Kapitel 6
Offentlige finanser og institutionelle rammer
net ved at fremskrive de loftsbelagte udgifter i 2013 med den mellemfristede reale udgiftsud-vikling frem mod 2017. Når systemet er etableret, skal der i de efterfølgende år løbende fast-sættes et loft for det nye fjerde år. I 2014 vil der således ske en fastlæggelse af de tre udgifts-lofter for 2018,jf. figur 6.3.
Figur 6.3Fastlæggelse af 4-årige udgiftslofter for stat, kommuner og regionerPeriode for udgiftslofter20142013Tidspunkt forFastlæggelse2014201520162017Fastlæggelse af nye udgiftslofterUdgiftslofter er fastlagt2015201620172018201920202021
Frem til 2013 er der med EU-henstillingen de facto lagt lofter over de offentlige udgifter, her-under loft over de kommunale og regionale økonomiske rammer.
6.3
Institutionelle rammer
De centrale pejlemærker i forbindelse med planlægningen af de offentlige finanser og finans-politikken er følgende:•Finanspolitik:Skal bidrage til en stabil økonomisk udvikling, mindst strukturel balan-ce på den offentlige saldo i 2020, en holdbar udvikling i de offentlige finanser i etlangsigtet perspektiv (holdbarhedsindikatoren HBI skal altid være positiv) og en of-fentlig gæld, der holder en bred sikkerhedsafstand til kravene i EU’s Stabilitets- ogVækstpagt. Finanspolitikken er underlagt et forsigtighedsprincip om, at ingen nyeudgifter afholdes før, der er parlamentarisk flertal for konkrete initiativer, som medhøj sikkerhed sikrer den nødvendige finansiering.•Udgiftspolitik:De planlagte offentlige udgifter frem til 2013 afspejler fortrinsvis gen-opretningsaftalen, der dog med Finansloven for 2012 er revideret på en rækkepunkter. Det forudsatte forløb for de offentlige udgifter i 2014-2020 sikrer, at deropnås strukturel balance i 2020. Budgetloven understøtter, at de offentlige udgifterudvikler sig i overensstemmelse med målsætninger og prioriteringer i de mellemfri-stede planer, herunder ved kun at indregne virkningen af de reformer og tiltag, derer fundet flertal for i Folketinget.•Skattepolitik:Skattepolitikken er i 2012 baseret på initiativerne i Finansloven for2012, genopretningsaftalen samt Forårspakke 2.0. Regeringen vil gennemføre enfuldt finansieret og social afbalanceret skattereform, der sænker skatten på arbejdemarkant.
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
51
Kapitel 6
Offentlige finanser og institutionelle rammer
•
Penge- og valutakurspolitik:Valutakursen er stabil i kraft af den faste kronekursover for euroen, hvilket samtidig sikrer lave og stabile inflationsforventninger. Enansvarlig og stabilitetsorienteret økonomisk politik bidrager til at sikre troværdighedom fastkurspolitikken, så der kan fastholdes lave renter.
I Danmarks Konvergensprogram 2011 er de institutionelle rammer nærmere beskrevet, her-under budgetprocessen i staten og aftalerne om den kommunale økonomi. Det nye styrings-system med udgiftslofter vil styrke det nuværende system, jf. ovenfor.
6.4
Effektivisering og offentlig fornyelse
For at fremtidssikre den offentlige sektor ønsker regeringen at modernisere og nytænke denoffentlige sektors rolle. Samtidig skaber den økonomiske situation behov for at omstille ogprioritere de offentlige kerneydelser.Regeringen vil i samarbejde med kommuner og regioner iværksætte en moderniseringsre-form med fokus på tillid, ledelse, faglighed og afbureaukratisering. Der skal skabes friererammer for ledere og medarbejdere i den offentlige sektor. Det skal blandt andet ske gennembedre regulering og økonomistyring samt ved at udnytte de teknologiske muligheder fuldt ud.Der er igangsat en række initiativer, der skal være med til at fremtidssikre den offentlige sek-tor.Regeringen vil udvikle nye former for styringsdialog med kommuner, blandt andet gennempartnerskaber. Der er igangsat et partnerskab om løsningen af konkrete problemstillinger pådet specialiserede børne- og ungeområde, og der gennemføres drøftelser af den fremadret-tede retning for folkeskoleområdet med kommuner og andre centrale interessenter.Med reformen ønsker regeringen at øge fokus på resultater frem for opfyldelse af proces- ogdetailkrav. Der er igangsat et frikommuneforsøg, hvor ni kommuner i en firårig periode får fri-ere rammer til at afprøve alternative løsningsmodeller på de borgernære serviceområder. De89 øvrige kommuner og regionerne har desuden ret til at udfordre de statslige regler medhenblik på at gennemføre forsøg.Som opfølgning på kommunalreformen fra 2007 har regeringen igangsat en evaluering afopgavevaretagelsen i den offentlige sektor med henblik på at vurdere og eventuelt justereden nuværende opgavefordeling, samarbejdsstrukturer samt redskaber til koordination ogstyring mv. I evalueringen lægges der vægt på at understøtte en høj kvalitet i de offentligeydelser, effektivitet, styring og tværgående prioritering, en klar ansvarsfordeling mellem myn-digheder og nærhed for borgerne.Den offentlige sektor skal udnytte potentialet ved velfærdsteknologi til at øge den offentligesektors produktivitet og effektivitet, øge kvaliteten af offentlige velfærdsydelser og styrke ind-dragelsen af borgerne. Endvidere implementerer regeringen den fællesoffentlige digitalise-ringsstrategi 2011-2015, der blandt andet indebærer en målsætning om, at kommunikation
52
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
Kapitel 6
Offentlige finanser og institutionelle rammer
mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal foregå fuldt digitalt inden udgangen af2015.Den øgede brug af digitalisering og velfærdsteknologi skal bidrage til at frigøre ressourcer in-ternt i den offentlige sektor, samtidig med at borgere og virksomheder modtager en merefleksibel og effektiv service.
Danmarks Konvergensprogram 2012¶April 2012
53
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
54
Danmark konvergensprogram 2012¶April 2012
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Bilagstabeller i henhold tilEU’s ”Code of Conduct”
Tabel 1aMakroøkonomiske nøgletal
2011Mia. kr.Realt BNPNominelt BNP1.551,31)
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2020
Årlig ændring i pct.-5,8-4,91,35,21,01,81,23,11,53,01,83,82,24,31,53,5
1.786,5
VækstkomponenterPrivat forbrugOffentligt forbrugFaste bruttoinveste-ringerLagerændringerEksportImport2)
769,21)434,81)279,61)
-4,22,5-13,4-2,3
1,90,3-3,71,03,23,5
-0,5-1,00,40,46,85,2
0,81,33,90,01,92,5
2,00,32,00,03,33,4
2,30,64,90,05,06,2
2,40,64,90,05,76,2
2,10,63,10,03,94,8
871,21)801,01)
-9,8-11,6
Bidrag til BNP-vækstIndenlandsk efter-spørgselLagerændringer2)Nettoeksport-4,2-2,30,70,31,00,0-0,50,41,1
Pct.-point1,40,0-0,21,40,00,12,20,0-0,42,30,00,01,80,0-0,4
1)Opgjort i kædede 2005-værdier. Vækstrater er ligeledes opgjort via kædeindeks.2)Bidrag til BNP-vækst.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmark konvergensprogram 2012¶April 2012
55
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 1bPriser2011NiveauBNP-deflatorPrivat forbrugs-deflatorForbrugerprisindeksHICP-indeksNettoprisindeksOffentlig forbrugs-deflatorInvesteringspriserEksportpriserImportpriser115,2112,8125,8124,7127,9117,6111,6109,9107,71,01,31,31,12,14,1-2,9-8,3-8,53,92,52,32,22,02,41,07,84,520092010201120122013201420152020
Årlig ændring i pct.0,82,52,82,72,61,31,01,53,71,92,62,52,62,21,91,01,11,41,51,71,61,51,41,62,00,50,92,01,92,02,01,81,82,11,41,12,02,01,92,01,62,01,91,21,02,01,71,71,71,52,71,71,81,7
Anm.: For alle prisindeks gælder, at 2005=100.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
56
Danmark konvergensprogram 2012¶April 2012
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 1cArbejdsmarked2011NiveauBeskæftigelse(1.000 personer)Udførte arbejdstimer(mio. timer)Ledighed (pct.),harmoniseret EU-definition1)Mandeproduktivitet(1.000 kr.)2)Timeproduktivitet(kr.)3)Aflønning af ansatte(mia. kr.)4)Aflønning pr.beskæftiget5)565,9362,1986,9383,82.741,24.283,6-3,1-3,9-2,3-2,220092010201120122013201420152020
Årlig ændring i pct.-0,4-0,2-0,10,00,10,30,70,40,70,60,30,5
6,1-2,8-2,0-0,72,7
7,63,63,60,22,6
7,71,41,21,31,6
7,61,31,22,02,1
7,41,41,22,32,1
7,01,11,42,92,2
6,61,61,63,22,5
5,21,21,03,83,5
1)
Tallet svarer til den EU-harmoniserede ledighed i pct. af arbejdsstyrken, som bygger på DanmarksStatistiks arbejdskraftundersøgelse (AKU). Den (strukturelle) ledighed er 3,3 pct. i 2015 baseret påden nationale ledighedsdefinition. Der er i de senere år øget usikkerhed om relationen mellem dennationale og den harmoniserede ledighedsdefinition.2)Beregnet som realt BNP pr. beskæftiget, hvor BNP er opgjort i kædede værdier.3)Beregnet som realt BNP pr. udført arbejdstime, hvor BNP er opgjort i kædede værdier.4)Opgjort i årets priser, dvs. der er tale om nominelle vækstrater i lønsummen.5)Opgjort som aflønning af ansatte per beskæftiget lønmodtager.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmark konvergensprogram 2012¶April 2012
57
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 1dSektorbalancer20092010201120122013201420152020
Pct. af BNPBetalingsbalancenHeraf:- Vare- ogtjenestebalance- Løbende overførslerog formueindkomster- KapitalposterPrivat finansielopsparingOffentlig finansielopsparing1)Statistisk diskrepans3,8-0,40,06,0-2,70,05,30,20,08,2-2,70,05,31,00,28,4-1,90,04,90,20,29,3-4,10,04,60,20,26,9-1,90,04,3-0,60,25,8-1,90,04,3-0,80,25,3-1,70,03,8-1,10,22,90,00,03,35,56,55,35,03,93,72,9
Den offentlige saldo er opgjort ifølge nationalregnskabet. Den offentlige saldo i 2012 er påvirket afden forudsatte engangsudbetaling af efterlønsbidrag, som skønnes at øge det offentlige underskudmed godt 1 pct. af BNP.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1)
58
Danmark konvergensprogram 2012¶April 2012
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 2aOffentlige finanser (EDP-form)2011Mia. kr.Nettofordrings-erhvervelse idelsektorerSamlet offentlig sektor(EDP-form)Statslig sektorKommunal sektorSociale kasser ogfonde-32,8-34,50,70,9-2,7-1,9-0,7-0,1-2,5-2,3-0,20,0-1,8-1,90,00,1-4,0-4,00,00,0-1,8-1,80,00,0-1,9-1,90,00,0-1,7-1,70,00,00,00,00,00,020092010201120122013201420152020
Pct. af BNP
Offentlige finanser(S13)Samlede indtægter1)Samlede udgifter2)
977,71.010,5-32,831,4-1,4
54,056,6-2,71,8-0,9-1,2
53,756,2-2,51,7-0,80,3
54,756,6-1,81,8-0,10,2
53,457,4-4,01,5-2,4-1,4
53,655,4-1,81,5-0,3-0,3
52,654,5-1,91,6-0,3-0,4
52,153,7-1,71,70,0-0,5
51,951,80,02,12,10,0
Samlet offentlig saldoRenteudgifterPrimær saldo, EU-definition3)Ekstraordinære po-ster/one-off4)
Offentlige indtægterSamlede skatter ogafgifter5)Produktions- ogimportskatterLøbende indkomst- ogformueskatterKapitalskatterObligatoriske socialebidrag6)Renteindtægter mv.Øvrige (residual)8)7)
844,3304,9534,84,718,238,277,0977,7862,5
46,917,029,70,21,02,23,954,047,8
46,716,929,60,21,02,13,953,747,7
47,317,129,90,31,02,14,354,748,3
46,717,229,30,21,02,03,853,447,7
47,217,429,60,20,91,83,853,648,0
46,517,329,00,20,81,63,852,647,3
46,117,328,60,20,81,53,752,146,9
46,217,428,60,20,81,43,451,947,0
Samlede indtægter2)p.m.: Skattetryk9)
Danmark konvergensprogram 2012¶April 2012
59
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 2a (fortsat)Offentlige finanser (EDP-form)2011Mia. kr.Offentlige udgifterLønsum og forbrug iproduktionen- Lønsum- Forbrug i produktio-nenSamlede socialeoverførsler- Sociale overførsler inaturalier8)- IndkomstoverførslerRenteudgifterSubsidierBrutto kapital-akkumulationKapitaloverførslerØvrige (residual)8)
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2020
Pct. af BNP
507,5330,7176,8339,127,5311,631,446,538,123,224,61.010,5511,3
29,519,310,218,61,617,01,82,62,00,51,656,629,8
29,019,010,018,91,617,31,72,62,10,71,356,229,1
28,418,59,919,01,517,41,82,62,11,31,456,628,6
28,418,410,019,31,617,81,52,72,41,71,457,428,6
28,118,29,919,21,617,71,52,61,90,71,355,428,3
27,818,09,819,01,517,51,62,41,90,61,354,527,9
27,417,79,718,71,517,21,72,31,90,61,253,727,5
27,017,19,917,61,416,12,12,21,80,40,751,826,6
Samlede udgifter2)p.m.: Offentligt forbrug
Anm.: Tallene er baseret på en opgørelse af de offentlige finanser på EDP-form. Den offentlige saldo i2012 er påvirket af den forudsatte engangsudbetaling af efterlønsbidrag, som skønnes at øge det of-fentlige underskud med godt 1 pct. af BNP.1)Ekskl. statslige indtægter i tilknytning til bortauktionering af UMTS-licenser.2)Korrigeret for virkningen på rentestrømmene som følge af swap-arrangementer og nettoudgifter tilinfrastrukturinvesteringer.3)Defineret som EDP-definition af offentlig saldo plus EDP-definition af renteudgifter.4)De ekstraordinære poster er baseret på beregningen af den strukturelle saldo og inkluderer midlerti-dige udsving i provenuerne fra pensionsafkastskatten, Nordsøen, nettorenter, selskabsskatter og an-dre særlige poster. Der foreligger ikke beregninger af den strukturelle saldo, der tager afsæt i de of-fentlige finanser opgjort på EDP-form. Beregningerne af den strukturelle saldo tager således ud-gangspunkt i de offentlige finanser opgjort ifølge nationalregnskabet.5)Defineret som summen af produktions- og importskatter, løbende indkomst- og formueskatter samtkapitalskatter. Indeholder med andre ord ikke obligatoriske sociale bidrag, der traditionelt indgår iskattetrykket.6)Indeholder ikke frivillige og imputerede sociale bidrag, idet disse ikke indgår i skattetrykket.7)Indeholder renteindtægter samt udbytter og jordrente mv.8)Danmarks Statistik offentliggør ikke tal for alle undergrupperne(P.11+P.12+P.131+D.39+D.7+D.9(ekskl. D.91), D.6311, D.63121, D.63131, D.29+D.4 (ekskl.D.41)+D.5+D.7+D.9+P.52+P.53+K.2+D.8), og der udarbejdes ikke skøn i fremskrivningerne fordisse enkeltkomponenter.9)Defineret som summen af produktions- og importskatter (inkl. EU-ordninger), løbende indkomst-og formueskatter, kapitalskatter og obligatoriske sociale bidrag.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
60
Danmark konvergensprogram 2012¶April 2012
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 2bFordeling af indtægter2011Mia. Kr.Samlede indtægter ved uændret politikDiskretionære indtægtsforanstaltninger995,96,255,70,354,10,420112012201320142015
Pct. af BNP53,60,652,7-0,152,20,0
Tabel 2cFordeling af indtægter2011Mia. Kr.Udgifter til EU-programmer fuldt modsvaret af indtægter fraEU-midlerUdgifter fuldt modsvaret af en forøgelse af pålagte indtæg-terIkke-diskretionære ændringer i udgifter til arbejdsløsheds-understøttelse0,06,2-0,40,00,30,020112012201320142015
Pct. af BNP0,00,40,10,00,60,00,0-0,1-0,10,00,0-0,1
Danmark konvergensprogram 2012¶April 2012
61
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 3Funktionel fordeling af offentlige udgifterCOFOG2010Pct. af BNPGenerelle offentlige tjenesterForsvarOffentlig orden og sikkerhedØkonomiske anliggenderMiljøbeskyttelseBoliger og offentlige faciliteterSundhedsvæsenFritid, kultur og religionUndervisningSocial beskyttelseSamlede offentlige udgifter1)12345678910TE7,51,41,13,30,50,48,31,68,025,357,48,01,41,13,40,50,48,31,67,825,257,62011
Anm.: Der udarbejdes ikke prognoser og fremskrivninger af den funktionelle fordeling af de offentlige ud-gifter. Prognoserne og fremskrivningerne fokuserer på den realøkonomiske fordeling af de offentligeudgifter.1)Korrigeret for virkningen på rentestrømmene som følge af swap-arrangementer og nettoudgifternetil infrastrukturinvesteringer. Tallene er dermed sammenlignelige med udgifterne i tabel 2a.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
62
Danmark konvergensprogram 2012¶April 2012
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 4Dekomponering af offentlig ØMU-gæld20092010201120122013201420152020
Pct. af BNPOffentlig gældÆndring i offentliggældskvote1)Ændring i offentliggæld2)40,67,25,542,92,34,346,53,64,440,5-6,0-4,641,40,92,141,2-0,21,342,10,92,639,7-0,80,5
Bidrag til ændring ioffentlig gældPrimær balance3)Renteudgifter4)Øvrige forhold(residual)5)p.m. Implicit rente afgæld6)-0,91,84,75,0-0,81,73,54,3-0,11,82,74,2-2,41,5-3,73,4-0,31,50,83,9-0,31,60,13,90,01,70,94,32,12,1-3,65,3
Andre relevantegældsbegreberStatens konto iNationalbankenOffentlig nettogældNettogæld i stat ogkommuner7)7)
12,6-4,5-4,5
10,1-1,7-1,7
12,53,53,5
5,77,57,5
-9,19,1
-10,810,7
-12,011,9
-10,510,5
Anm.: Den offentlige saldo i 2012 og gælden fra 2012 og frem er påvirket af den forudsatte engangsudbeta-ling af efterlønsbidrag på godt 1 pct. af BNP.1)Ændringen i gældskvoten er defineret som Gt/BNPt – Gt-1/BNPt-1, hvor G angiver den offentligegæld målt i kroner.2)Ændringen i gælden er defineret som Gt/BNPt– Gt-1/BNPt, hvor G angiver den offentlige gældmålt i kroner.3)Som defineret i tabel 2a.4)Som defineret i tabel 2a.5)Der foreligger pt. ikke oplysninger, der muliggør en opdeling på undergrupper.6)Approksimeret ved renteudgifter divideret med den offentlige gæld i det foregående år.7)I opgørelsen af den offentlige nettogæld og nettogælden i stat og kommuner fratrækkes ud over sta-tens indestående likvider i Nationalbanken også statens øvrige aktiver.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmark konvergensprogram 2012¶April 2012
63
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 5Konjunkturrensning af offentlig saldo2009201020112012Pct.Real BNP-vækst-5,81,31,01,2Pct. af BNPOffentlig saldoRenteudgifter1)Ekstraordinæreposter/one-off2)-2,71,8-1,2-2,71,70,3-1,91,80,2-4,11,5-1,4Pct.Potentiel BNP-vækst3)
2013
2014
2015
2020
1,5
1,8
2,2
1,5
-1,91,5-0,3
-1,91,6-0,4
-1,71,7-0,5
0,02,10,0
-0,1
-0,3
0,8
1,1Pct.-point
1,1
1,4
1,8
1,8
Heraf bidrag fra:- Beskæftigelse- Heraf arbejdsstyrke- Kapitalapparat- Totalfaktor-produktivitet-0,2-0,20,10,20,20,00,1-0,50,10,00,30,40,00,00,30,7Pct. af BNPOutput gabKonjunkturbidrag4)Strukturel saldo5)Primær strukturelsaldo5)-3,0-1,1-0,5-0,1-2,1-1,5-1,5-1,2-2,1-1,8-0,4-0,1-2,1-1,8-0,9-0,6-1,7-1,50,00,2-1,1-1,3-0,20,1-0,8-1,0-0,20,20,00,00,00,8-0,1-0,10,30,90,00,00,70,60,10,10,60,90,20,20,60,8
Anm.: Den faktiske offentlige saldo i 2012 er påvirket af den forudsatte engangsudbetaling af efterlønsbi-drag, som skønnes at øge det offentlige underskud med godt 1 pct. af BNP.1)Som defineret i tabel 2.2)De ekstraordinære poster er baseret på beregningen af den strukturelle saldo og inkluderer midlerti-dige udsving i provenuerne fra pensionsafkastskatten, Nordsøen, nettorenter, selskabsskatter og an-dre særlige poster.3)Inkl. et bidrag fra reale indirekte afgifter, der fx i 2009 isoleret set reducerede BNP-væksten med 0,6pct.-point i forhold til BVT-væksten.4)Konjunkturbidraget er beregnet på baggrund af et konjunkturgab der er sammenvejet af outputgabog beskæftigelsesgab.5)Der foreligger ikke beregninger af den strukturelle saldo, der tager afsæt i de offentlige finanser op-gjort på EDP-form. Beregningerne af den strukturelle saldo tager således udgangspunkt i de offentli-ge finanser opgjort ifølge nationalregnskabet. Den primære strukturelle saldo tager endvidere ud-gangspunkt i en faktisk primær saldo defineret ud fra nettorenteudgifterne og ikke bruttorenteudgif-terne.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
64
Danmark konvergensprogram 2012¶April 2012
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 6Ændringer i forhold til Konvergensprogram 201120092010201120122013201420152020
Ærlig ændring i pct.Real BNP-vækstKP11KP12Ændring-5,2-5,8-0,62,11,3-0,81,81,0-0,81,81,2-0,62,11,5-0,61,81,80,02,42,2-0,12,01,5-0,5
Pct. af BNPOutputgab(pct. af BVT)KP11KP12Ændring-3,4-3,00,4-2,1-2,10,0-1,8-2,1-0,3-1,7-2,1-0,4-1,2-1,7-0,5-0,6-1,1-0,50,0-0,8-0,80,00,00,0
Offentlig saldo1)KP11KP12Ændring-2,8-2,70,1-2,9-2,70,2-4,0-1,92,1-4,6-4,10,6-1,8-1,9-0,1-1,2-1,9-0,8-0,5-1,7-1,10,00,00,0
Offentlig ØMU-gældKP11KP12Ændring41,840,6-1,243,642,9-0,743,046,53,547,440,5-6,948,041,4-6,646,441,2-5,246,142,1-4,044,039,7-4,2
Anm.: Den offentlige saldo i 2012 og gælden fra 2012 og frem er påvirket af den forudsatte engangsudbeta-ling af efterlønsbidrag, som skønnes at øge det offentlige underskud med godt 1 pct. af BNP.1)Danmarks Statistiks seneste EDP-indberetning fra april viste et underskud på 1,8 pct. af BNP påEDP-basis i 2011.Kilde: Egne beregninger.
Danmark konvergensprogram 2012¶April 2012
65
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 7Offentlige finansers langsigtede holdbarhed20002005201020202030205020602070
Pct. af BNPSamlede udgifterHeraf:- Alders-relateredeudgifter- Udgifter til pension- Offentlige pensioner- Efterløn, folke- og tje-nestemandspension- Førtidspension- Offentligt betalte ar-bejdsmarkedspensioner- Udgifter til sundheds-væsen- Udgifter til ældrepleje- Udgifter til uddannelse- Øvrige alders-relaterede udgifter- RenteudgifterSamlede indtægterHeraf:- Renteindtægter1)- Provenu fra nettopen-sionsudbetalingerPensionsformue i alt- Sociale kasser ogfondes formue2,2-0,6105,21,12,2-1,1128,80,02,1-0,7145,20,01,50,1146,40,01,60,1161,10,01,50,6170,90,01,50,4170,20,01,50,7171,20,05,80,86,05,24,355,36,50,86,15,42,656,97,61,06,76,42,153,77,21,06,25,32,251,97,71,26,15,32,352,08,21,56,25,33,152,08,01,45,95,23,051,57,91,45,95,12,651,627,29,49,47,02,428,39,49,47,32,231,910,210,27,92,329,49,99,97,52,430,09,69,67,02,629,78,68,65,82,828,58,08,05,02,928,27,97,94,93,053,151,956,451,953,153,752,151,4
66
Danmark konvergensprogram 2012¶April 2012
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 7 (fortsat)Offentlige finansers langsigtede holdbarhed2000200520102020Pct.AntagelserVækst i arbejds-produktivitetReal BNP-vækst2)Erhvervsfrekvens,mænd (20-64 år)Erhvervsfrekvens,kvinder (20-64 år)Erhvervsfrekvens, i alt(20-64 år)Ledighed(national definition)Strukturel ledighed(national definition)Befolkningen over 65 år(1.000 pers.)3,73,584,774,879,84,85,7791,00,42,483,274,378,84,94,5817,73,31,380,573,076,84,03,5918,31,21,583,476,580,03,33,31.1511,21,984,177,180,63,33,31..3421,22,184,577,881,13,33,31.4601,21,884,777,881,33,33,31.4941,21,884,878,181,43,33,31.5862030205020602070
Anm.: Opgjort efter nationalregnskabets principper, dvs. ikke på EDP-basis.1)Indeholder offentlige indtægter fra renter og udbytter.2)BNP-væksten er i nogle år efter 2025 påvirket af reguleringen af efterløns- og folkepensionsalderen itakt med levetiden.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmark konvergensprogram 2012¶April 2012
67
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 7aEventualforpligtelser2011Pct. af BNPOffentlige garantier- af hvilke: tilknyttet den finansielle sektor23,49,1--2012
Note: Indeholder ikke indskydergaranti. Offentlige garantier består af statsforskrivninger, garantier vedrø-rende lån samt andre garantier. Garantier tilknyttet den finansielle sektor er Finansiel Stabilitet A/S.Kilde: Statsregnskab for finansåret 2011.
Tabel 8Grundlæggende forudsætninger2009Kort rente(årsgennemsnit)Lang rente(årsgennemsnit)Valutakurs USD/EUR(årsgennemsnit)Effektiv kronekurs(1980=100)BNP-vækst, verdenekskl. EUBNP-vækst, EUEksportmarkedsvækstImportvækst, verdenekskl. EUOliepris (Brent,USD/tønde)2,23,61391080,4-4,2-11,1-10,961,520101,12,91321045,82,07,816,379,320111,42,71391044,21,66,17,510820121,12,21321024,20,63,36,212120131,72,61321024,21,54,96,812020142,23,11321024,62,112,08,811920152,63,61341024,62,112,48,811720204,05,01381024,01,65,97,7139
Kilde: ADAM, EU-Kommissionen: ‘Common external assumptions April 2012’ og egne beregninger.
68
Danmark konvergensprogram 2012¶April 2012
KonvergensprogramDanmark 20122011/2012 : 9I tabeller kan afrunding medføre,at tallene ikke summer til totalen.Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske til
Økonomi- og IndenrigsministerietSlotsholmsgade 10-121216 København KE-mail: [email protected]Tlf. : 72 28 24 00Elektronisk publikation
978-87-92727-57-2Design af omslag
e-Types & IndiaWeb
Publikationen kan hentes påwww.oim.dk
