FIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 144: Kvartalsoversigt 2012 1. kvartal del 1 og 2, fra Danmarks Nationalbank

KVARTALSOVERSIGT, 1. KVARTAL 2012Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's clock", der blev tegnet tilNationalbank-byggeriet.Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtryk-keligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet.Kvartalsoversigten er tilgængelig på Nationalbankens websted: www.nationalbanken.dkunder publikationer. Kvartalsoversigten oversættes til engelsk.Ansvarshavende redaktør: Per CallesenRedaktør: Niels Lynggård HansenRedaktionen er afsluttet den 16. marts 2012.Kvartalsoversigten kan rekvireres ved henvendelse t i l :Danmarks Nationalbank,Kommunikation,Havnegade 5,1093 København KTelefon 33 63 70 00 (direkte) eller 33 63 63 63Ekspeditionstider, mandag-fredag kl. 9.00-16.00E-mail: [email protected]www.nationalbanken.dk

Produktivitetsudviklingen i DanmarkAsger Lau Andersen og Morten Spange, Økonomisk AfdelingProduktivitetsvæksten i dansk økonomi har været svag i de senere år - både iforhold til tidligere og i forhold til væksten i andre vestlige lande. Problemstil-lingen analyseres nærmere i Kvartalsoversigtens del 2. Denne oversigtsartikel gi-ver en sammenfatning af hovedkonklusionerne. Det er vanskeligt at identificereden præcise årsag til den svage danske produktivitetsvækst. Målt på en række afde parametre, der normalt forbindes med produktivitetsvækst, såsom forskningog udvikling, uddannelse og arbejdsmarkedets indretning, ligger Danmark pæntplaceret i internationale sammenligninger. Øget konkurrence og åbenhed overfor samhandel med udlandet kan dog potentielt bidrage til en forbedret pro-duktivitetsudvikling fremover. På uddannelsesområdet kan en opprioritering afspecifikke fagområder, særligt samfundsvidenskab og naturvidenskab, medvirketil en øget produktivitet. Endelig er det vigtigt at fokusere på bevægelighedenog omstillingsevnen i dansk økonomi.

Modeller for bankers nedskrivninger i stresstest af det finansiellesystemKim Abildgren, Økonomisk Afdeling og Jannick Damgaard, Kapitalmarkeds-afdelingenArtiklen giver en ikke-teknisk sammenfatning af den artikel om modeller forbankernes nedskrivninger i makrostresstest, som bringes i Kvartalsoversigtens del2. Med de gældende regnskabsprincipper er der en betydelig konjunkturel varia-tion i pengeinstitutternes nedskrivningsprocenter. Nedskrivningerne er relativthøje i år med lavkonjunktur og pres på indtjeningen i pengeinstitutsektoren,mens de er relativt lave i år med høj vækst i økonomien og god indtjening hospengeinstitutterne. I artiklen estimeres og sammenlignes to konkrete økonome-triske modeller for institutternes nedskrivninger. Begge modeller giver en godbeskrivelse af den historiske udvikling i nedskrivningerne og er i stand til at for-klare de høje niveauer for nedskrivningsprocenterne under krisen i årene 2008og frem. Artiklen diskuterer ligeledes begrænsningen ved brug af sådanne mo-deller til makrostresstest.

Nationalbankens indtjening og risiko under krisenSøren Schrøder og Susanne Hougaard Thamsborg, KapitalmarkedsafdelingenDe seneste års finansielle krise har påvirket Nationalbankens balance, indtjeningog risiko. Valutareserven er femdoblet, og det pengepolitiske instrumentarium erudvidet. Bankens indtjening har været høj under krisen. Det skyldes ikke mindstkursgevinster på guld og obligationer, som ikke nødvendigvis vil gentage sig frem-over. Bankens løbende renteindtægter er lave på grund af lave renter, og den stør-re valutareserve kan give større udsving i indtjeningen fremover. Derfor risikererNationalbanken at få underskud. Under krisen er bankens samlede risiko steget. Pågrund af fastkurspolitikken over for euro er banken i sagens natur eksponeret overfor statsgældskrisen i euroområdet. Nationalbankens samlede finansielle risici erfortsat begrænsede.

Nationalbankens og pengeinstitutternes likviditetLars Risbjerg, Økonomisk Afdeling og Thomas Sangill, KapitalmarkedsafdelingenLikviditetsforholdene i pengeinstitutterne strammer typisk til under finansiellekriser. Det er en kerneopgave for centralbanker at sikre, at institutterne kan fåden nødvendige likviditet. Artiklen diskuterer, hvilke foranstaltninger central-banker kan indføre for at understøtte institutternes likviditet, når de har vanske-ligere ved at optage lån som følge af dysfunktionelle penge- og kapitalmarke-der. Desuden beskrives forholdet mellem pengeinstitutternes likviditet og Natio-nalbankens tiltag i form af dels 3-årige lån, dels udvidelsen af belåningsgrundla-get med institutternes udlån af god bonitet.

PensionsopsparingPaul Lassenius Kramp, Økonomisk Afdeling, Jane Lee Lohff, Handelsafdelingenog Jens Pagh Maltbæk, Statistisk AfdelingPensionssystemet har været under forandring, med stadig stigning i omfanget afopsparingsbaserede pensionsordninger. Det har betydet, at ind- og udbetalin-gerne fra disse ordninger er steget kraftigt. Endvidere er husholdningernes pen-sionsformue fordoblet i løbet af de seneste 15 år. Udviklingen har bidraget til enmarkant balanceoppustning, hvor husholdningerne har øget deres aktiver ogpassiver. De store pensionsformuer placeret i pensionsselskaberne betyder, atpensionssektoren er blevet en af de største aktører på de finansielle markederherhjemme. Den europæiske gældskrise medførte unormale finansielle markeds-forhold, der i perioder gav pres på pensionsselskabernes økonomiske buffere.Udviklingen kunne føre til en selvforstærkende spiral, hvor faldende renter førertil unormalt efterspørgselspres på danske obligationer, som igen presser renter-ne yderligere ned. En sådan udvikling kunne få negative konsekvenser for pen-slonsopsparerne. For at imødegå dette blev dele af reguleringen tilpasset, bl.a.blev den såkaldte diskonteringskurve ændret i slutningen af 2011.

Nsdlkrlvnlng af Grækenlands gæld og nyt låneprogram med EUog IMFurt« Mlkki'lvn og Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afdelingi.i.i>kt«nl«nds første låneprogram med eurolandene og IMF fra maj 2010 har vistlig uholdbart, og landet har derfor indgået en ny låneaftale. Et væsentligt ele-ment I det nye program er, at den græske gæld restruktureres. Det indebærer,At private investorers andel af gælden nedskrives. Landets offentlige gæld vildurmed fremover primært være ejet af de internationale offentlige institutioner.Ih-t nedbringer de umiddelbare økonomiske og finansielle risici ved en uordnetgræsk statsbankerot. Til gengæld er de risici, der fortsat er forbundet med pro-grammet, overført til de offentlige finanser i långiverlandene.

Betalinger ved handel på InternettetEva Wix Wagner, BetalingsformidlingskontoretInternethandlen i Danmark er steget betydeligt i de seneste år. For at opnå defulde fordele ved denne handel er det væsentligt, at der kan betales sikkert ogeffektivt. I Danmark foretages langt de fleste køb på Internettet med dankort,som er en nem og hurtig betalingsform, da der kun skal indtastes oplysninger, derfremgår af kortet. Det indebærer dog også en risiko for misbrug, der skyldes svin-del med betalers identitet. Misbrug af dankort på Internettet er i dag beskedent,men det bør løbende vurderes, om der er behov for at skærpe sikkerhedskravene.

Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomiAnders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk AfdelingDen internationale økonomiske krise har ikke påvirket den grønlandske økonomimeget, bl.a. fordi bloktilskuddet fra Danmark og fiskeriets omfang er uafhængigtaf den globale konjunktur. Byggeriet har været betydeligt, og der har været enstor aktivitet ved olie- og mineralefterforskning. Modstykket til denne efterforsk-ning er dog primært en stor import af tjenesteydelser. Underskuddene på han-delsbalancen har været meget store i de senere år som følge af en stigende im-port og en stagnerende eksport. Siden 2007 har der med undtagelse af et enkeltår været underskud på landskassens DAU-saldo, men det har endnu ikke ført til,at der er opstået en offentlig nettogæld, og bruttogælden er meget lav. I 2012 erder en betydelig risiko for, at den økonomiske aktivitet falder, da rejekvoterne ersat ned, og aktiviteten ved olieefterforskning aftager, antageligt midlertidigt.

KVARTALSOVERSIGT, 1. KVARTAL 2012, Del 2D#1 lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's clock", der blev tegnet tilN.itlcm.ilbank-byggeriet.Out «r tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtryk-keligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet.Kvartalsoversigten er tilgængelig på Nationalbankens websted: www.nationalbanken.dkunc(«r publikationer. Kvartalsoversigten oversættes til engelsk.Amwshavende redaktør: Per CallesenRedaktør: Niels Lynggård Hansenftwirtktlonen er afsluttet den 16. marts 2012.KViftillOversigten kan rekvireres ved henvendelse til:Danmarks Nationalbank,Kommunikation,

Produktivitetsudvikling i DanmarkAsger Lau Andersen og Morten Spange, Økonomisk AfdelingProduktivitetsvæksten i dansk økonomi har været svag i de senere år - både iforhold til tidligere og i forhold til væksten i andre vestlige lande. Det er imidler-tid vanskeligt at identificere den præcise årsag hertil. Målt på en række af deparametre, der normalt forbindes med produktivitetsvækst, såsom forskning ogudvikling, uddannelse og arbejdsmarkedets indretning, ligger Danmark pæntplaceret i internationale sammenligninger. Øget konkurrence og åbenhed overfor samhandel med udlandet kan dog potentielt bidrage til en forbedret pro-duktivitetsudvikling fremover. På uddannelsesområdet kan en opprioritering afspecifikke fagområder, særligt samfundsvidenskab og naturvidenskab, medvirketil en øget produktivitet. Endelig er det vigtigt at fokusere på bevægelighedenog omstillingsevnen i dansk økonomi.

Modeller for bankers nedskrivninger i stresstest af det finansiellesystemKim Abildgren, Økonomisk Afdeling og Jannick Damgaard, Kapitalmarkedsafde-lingenMed de gældende regnskabsprincipper er der en betydelig konjunkturel variati-on i pengeinstitutternes nedskrivningsprocenter. Nedskrivningerne er relativthøje i år med lavkonjunktur og pres på indtjeningen i pengeinstitutsektoren,mens de er relativt lave i år med høj vækst i økonomien og god indtjening hospengeinstitutterne. I artiklen estimeres og sammenlignes to konkrete økonome-triske modeller for pengeinstitutternes nedskrivninger. Begge modeller giver engod beskrivelse af den historiske udvikling i nedskrivningerne og er i stand til atforklare de høje niveauer for nedskrivningsprocenterne under krisen i årene 2008og frem. Artiklen diskuterer ligeledes begrænsningen ved brug af sådanne mo-deller til makrostresstest. Selv om finansielle kriser har mange lighedstræk, så erder også forskelle fra krise til krise. I det omfang et stressscenario indeholder nyerisikofaktorer, som ikke er afspejlet i de historiske sammenhænge, kan det værenødvendigt at foretage korrektioner af de resultater, som beregnes på baggrundaf nedskrivningsmodeller estimeret på basis af historiske data.