FÆU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 33: Indberetning 3/2012 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Indberetning nr. 3 / 2012Emner:•Beslutningsforslag om bevillingsrammen for finansåret 2013 er vedtaget. Beslutningsfor-slaget opererer med et landskasseunderskud på 250 mio. kr. for 2013. I forbindelse medbeslutningsforslaget har der bl.a. været fokus på indførelsen af en ressourceafgift, derskal indbringe landskassen 120 mio. kr. i nye indtægter, samt en mulig forhøjelse af pen-sionsalderen til 68 år.•Hverken Lagmanden eller Høgni Hoydal er tilfreds med, at Danmark vil undlade atstemme, når EU-Kommissionens generelle sanktionsinstrument til brug over for tredje-lande, der efter EU’s opfattelse ikke fisker bæredygtigt, kommer til afstemning.•Norges statsminister Jens Stoltenberg har besøgt Færøerne. Makrelsagen blev drøftet medlagmanden.•Under en tredjedel stemte ved en vejledende folkeafstemning om kommunesammenlæg-ning. Resultatet af afstemningen blev et nej til kommunesammenlægninger.•Årsregnskaberne for flere store virksomheder og koncerner er fremlagt.•Rigsombuddets tjenesteskib ”Thorshavn” er solgt og skal fremover have hjemsted i Tvø-royri på Suderø.Bevillingsrammen for finansloven 2013 vedtagetIfølge de færøske bevillingsregler skal landsstyret inden den 1. april hvert år fremsætte et forslag tillagtingsbeslutning, der indeholder en samlet bevillingsramme for det kommende års finanslov samtbudgettal for de fire efterfølgende år. Landsstyremanden for finansanliggender, Jørgen Niclasen fraFolkeflokken, fremsatte den 30. marts 2012 et beslutningsforslag vedr. bevillingsrammen for 2013,der viste et DAU-underskud på 250 mio. kr. For 2012 er der budgetteret med et underskud på 365mio. kr.Lagtinget behandlede siden forslaget og vedtog den 3. maj med 15 stemmer for og 11 imod de ne-denstående rammer for de kommende fem år.I forbindelse med at forslaget til bevillingsrammen blev fremsat, var der bl.a. fokus på, at fiskerier-hvervet skal bidrage med nye indkomster i form af 120 mio. kr. i ressourceafgift. Folkeflokken erdermed gået Sambandspartiet i møde omkring indførelsen af en ressourceafgift, jf. Indberetning nr.2/2012 fra 21. marts 2012, hvor lagmanden lagde pres på Folkeflokken ved at sige, at en ressource-afgift bliver gennemført i år med eller uden Folkeflokken.

Lagmanden har efterfølgende kaldt indførelsen af ressourceafgiften ”det største socialpolitiske tiltagi Sambandspartiets historie” ud fra den betragtning, at indtægterne fra ressourceafgiften tilfalderlandskassen, og at størstedelen af landskassens udgifter anvendes til skole-, social- og sundhedsom-rådet.Arbejdsgiverforeningen har i en pressemeddelelse den 23. april 2012 advaret imod, at ressourceaf-giften løbende skal indgå i landskassens indtægter til finansiering af den almindelige offentligedrift. Arbejdsgiverforeningen gør opmærksom på, at der kan være store udsving i fiskeriet år efterår, og man kan derfor frygte, at hensynet til landskassens indtægter kan spille en større rolle endbæredygtigt fiskeri. Det er Arbejdsgiverforeningens opfattelse, at en eventuel ressourceafgift børplaceres i en særlig økonomifond, der kan medvirke til at stabilisere den færøske økonomi.Da bevillingsrammen blev præsenteret at landsstyremand Jørgen Niclasen (Folkeflokken), blev detnævnt, at pensionsalderen skal forhøjes med ét år – fra de nuværende 67 år til 68 år - med virkningfra 2013. Den tidligere formand for Færøernes Økonomiske Råd, og nuværende direktør for Færø-ernes Statistik, Hermann Oskarsson, var i avisen Sosialurin den 4. april 2012 meget kritisk overforforslaget om at forhøje pensionsalderen med så kort varsel. Han kalder det tåbeligt at ændre pensi-onsalderen ud fra den økonomiske situation på Færøerne, og at det ikke er noget man bør gøre fraden ene dag til den anden. Hvis man skal forhøje pensionsalderen, bør det overvejes nøje og forbe-redes, og det bør være noget, man indgår et bredt forlig om, siger han til avisen.Både Lagmand Kaj Leo Johannesen (Sambandspartiet) og Annika Olsen (Folkeflokken), landssty-remedlem for sociale anliggender, var efterfølgende ude og sige, at der ikke var planer om at ændrepensionsalderen her og nu. Lagmanden udelukker dog ikke, at der kan blive tale om en forhøjelse afpensionsalderen i nærmeste fremtid, men det vil arbejdsgruppen/ensionsudvalget, der arbejder meden pensionsreform, se nærmere på. Arbejdsgruppen/pensionsudvalget, der består af repræsentanterfra alle partier i Lagtinget, arbejder med at forberede en pensionsreform, der bl.a. vil indebæretvungen pensionsindbetaling til færøske pensionsinstitutter for alle lønmodtagere på Færøerne, her-under også for ansatte ved de statslige institutioner på Færøerne, der er omfattet af danske overens-komster. Pensionsreformen har været undervejs nogle år, og skulle i første omgang have været gæl-dende fra 2012, men siden kom et lagtingsvalg i vejen, og nu tyder meget på, at reformen vil bliveyderligere forsinket, da forslaget til pensionsreform sandsynligvis ikke fremsættes før end til efter-årssamlingen 2012.Før udskrivelsen af valg til Lagtinget i efteråret 2011 var landsstyret og oppositionen næsten nået tilenighed om indholdet af en pensionsreform, men efter valget, og ikke mindst efter det nye landssty-res beslutning om at gennemføre skattelettelser og beskatte pensioner ved indbetaling, er oppositio-

nen blevet mere kritisk over for pensionsreformen. I avisen Sosialurins leder fra den 9. maj 2012gættes der på, at pensionsudvalget er ved at gå i opløsning.Makrelsagen og EU’s sanktionsinstrument – utilfredshed med den danske stillingtagenEfter at statsministeren den 16. april 2012 havde orienteret lagmanden om, at Danmark vil stemmeblankt, når Kommissionens generelle sanktionsinstrument til brug overfor tredjelande, der efterEU’s opfattelse ikke fisker bæredygtigt, kommer til afstemning, udsendte lagmanden en presse-meddelelse med overskriften ”Lagmanden er ikke tilfreds med dem danske stillingtagen i makrelsa-gen”.Lagmanden udtalte: ”Jeg har taget til efterretning, at den danske regering har besluttet ikke atstemme for det forslag, der skal give EU-kommissionen hjemmel til at iværksætte sanktioner. Eftermin vurdering ville det dog være bedst for rigsfællesskabet, hvis den danske regering stemte imoden lovpakke, der hjemler sanktioner mod Færøerne.”Republikanerne på Færøerne, der hidtil havde været meget tilbageholdende i debatten vedrørendemakrelsagen og forholdet Danmark/EU – Færøerne, blev nu synlige i debatten. Høgni Hoydal stil-lede den 18. april 2012 lagmanden en mundtlig forespørgsel om den danske regerings stemmeaf-givning i EU I makrelsagen:1. Hvilken betydning har det for EU-systemets stillingtagen vedrørende hjemmel til sanktionermod Færøerne i makrelsagen, at Danmark agter at stemme blankt om sanktionerne mod Fæ-røerne i EU’s ministerråd?2. Ville sanktionerne kunne forhindres, såfremt Danmark stemte imod - dvs. er der tale om enafgørelse, der kræver enstemmighed, hvor alle landene i ministerrådet skal stemme for?3. Hvad har landsstyret gjort og hvad vil landsstyret gøre over for den danske regering i dennesag, ud over at tage en meddelelse ”til efterretning”?Lagmanden svarede, at Danmark stod i en vanskelig dobbeltrolle, men efter at Danmark først havdeværet tilbageholdende, bl.a. under lagmandens møder med diverse danske ministre, var det nu lyk-kedes – efter tryk fra Danmark – at få EU til at lave en juridisk vurdering af sanktionsinstrumentet,og Danmark er villig til at tage sagen op i WTO, samt at Danmark ville afgive en erklæring i for-bindelse med sin stemmeafgivelse.Lagmanden sagde senere, at han under en personlig samtale med statsministeren havde nævnt, atDanmark burde stemme nej til forslaget, for det er aldrig en god situation i politik at stemme blankt.Senere sagde han, at han havde ønsket, at Danmark stillede rigsfællesskabet øverst, men at der doger tale om et godt ægteskab, og som i alle andre ægteskaber kan man ikke være enig om alt.Høgni Hoydal fandt den danske ”ikke-stillingtagen” ynkelig. Høgni Hoydal mente, at det ville væremere værdigt for alle parter, hvis Danmark stemte, som man mente var rigtigt. Ifølge Høgni Hoydalhar Danmark et stort ønske om at udsætte afgørelsen, til Danmark ikke længere er formandsland iEU.

Høgni Hoydal gentog sin kritik i et læserbrev i avisen Dimmalætting den 27. april 2012, hvor hanbl.a. skriver, at ”det havde været mere værdigt, hvis Danmark stemte for sanktionerne mod Færøer-ne og spillede ærligt spil. For så kunne vi være sluppet ud af den barnlige opfattelse af, at Danmarkskal ”hjælpe os”, når de har helt andre og egne interesser”. I læserbrevet skriver Høgni Hoydal end-videre, at Danmark ikke gør noget for at standse sanktionsinstrumentet og sanktionerne fra EU, menat Danmark gør alt for, at der ikke tages endelig stilling i EU, før end det danske formandskab slut-ter den 1. juli i år.Der har efterfølgende ikke været udtalelser der tyder på en ændret færøsk kurs i makrelstriden. Deter fortsat udmeldingen fra de færøske politikere, at man har et berettiget krav på 15 pct. af den sam-lede makrelkvote, som ICES har anbefalet.Makrelforhandlingerne ser nu ud til at blive løftet op på politisk niveau, jf. drøftelserne nedenformellem lagmanden og den norske statsminister vedr. det nordiske fiskeriministermøde i juni. Detfærøske folketingsmedlem Edmund Joensen har ved flere lejligheder udtalt, at forhandlingerne måløftes op på politisk niveau, og efter lagmandens møde med Norges statsminister på Færøerne den18. maj 2012 nævner han i en pressemeddelelse, at det i sidste ende kan blive nødvendigt, at lag-manden mødes til forhandlinger med den norske og islandske udenrigsminister samt EU’s fiskeri-kommissær.Norges statsminister på besøgNorges statsminister Jens Stoltenberg besøgte Færøerne 17. – 18. maj 2012. Det var det første be-søg på Færøerne af en norsk statsminister siden 1966.Statsministerparret landede på Færøerne sidst på eftermiddagen den 17. maj 2012, på Norges natio-naldag. Efterfølgende var lagmanden vært ved en ”Norsk-Færøsk kulturaften” i Nordens Hus, indendagen sluttede med en festmiddag, hvor lagmanden var vært. Næste dag besøgte Stoltenberg Stat-oils kontor på Færøerne, der er ved at planlægge en prøveboring ved Færøerne, der gennemføres iløbet af sommeren/efteråret. Siden blev der afholdt et politisk møde mellem lagmanden og statsmi-nisteren i Tinganes, hvor bl.a. makrelsagen blev drøftet.I forbindelse med det efterfølgende pressemøde redegjorde lagmanden for, at de nordiske fiskerimi-nistre mødes i Island i løbet af juni måned, og at der er enighed mellem ham og Stoltenberg om, atman der skal forsøge at sætte gang i nye forhandlinger om makrellen. Stoltenberg udtalte til Færø-ernes Radio, at det er vigtigt at nå til enighed om en kvotefordeling, og at det er bedre at have lidtmindre kvoter af en stor bestand end store kvoter af en mindre bestand. Han fortalte, at Norge hargennemført en del sanktioner mod Færøerne, der består af landingsforbud for makrel i norske havneog stop for indgåelse af andre fiskeriaftaler, for det må få konsekvenser, når man fisker uden kvoter.Til avisen Dimmalætting udtalte Stoltenberg, at Norge godt ved, at makrellen har stor betydning fordet færøske samfund, men det har den også for dele af Norge, og derfor er det vigtigt at nå til enig-hed om en fordeling af bestanden. Adspurgt om, hvornår sanktionerne bliver ophævet, svarede Stol-tenberg, at det sker den dag, hvor der er indgået en aftale mellem landene.Efter pressemødet besøgte den norske statsminister og lagmanden kongsgården i Kirkjubø, hvorTórshavns borgmester var vært ved en frokost.

Vejledende folkeafstemning om kommunesammenlægning med lav valgdeltagelseIfølge landsstyrets koalitionsgrundlag skal de kommunale enheder gøres færre og større, der skalsenest i foråret 2012 afholdes en folkeafstemning om kommunesammenlægning og ansvaret forældreområdet og folkeskolen skal lægges ud til kommunerne. På den baggrund blev der den 3. maj2012 afholdt en vejledende folkeafstemning om kommunesammenlægning.Der var i 1972 51 kommuner på Færøerne, men siden har flere kommuner indgået frivillige aftalerom sammenlægning, og siden 2009 har der været 30 kommuner på Færøerne. Både i 1998 og 2009blev der afgivet betænkninger om den fremtidige kommunestruktur, der lagde op til 7-9 kommunerog yderligere udlægning af opgaver til kommunerne, herunder ældreplejen og folkeskolen. 2009-betænkningen var til generaldebat i Lagtinget i 2010, uden der blev taget nogen beslutning om denfremtidige kommunestruktur.Inden folkeafstemningen udtalte landsstyremanden med ansvar for kommunerne, Kári P. Højgaardfra Selvstyrepartiet, at han kun havde et ønske med folkeafstemningen, og det var at få en høj valg-deltagelse og et klart svar. Ifølge landsstyremanden ville et flertal for kommunesammenlægning foralvor sætte gang i sammenlægningerne, mens et nej fra vælgeren vil sætte en stopper for al snak omsammenlægning i mange år fremover. Ældreområdet og folkeskolen vil dog blive lagt ud til kom-munerne uanset resultatet, ifølge landsstyremanden, hvilket under alle omstændigheder vil forud-sætte et tæt kommunalt samarbejde, hvis opgaven fremover skal løftes af kommunerne.I forbindelse med folkeafstemningen blev borgerne i syv områder spurgt om, hvorvidt de går indfor, at kommunerne i det område, hvor de er bosiddende, bliver lagt sammen i én kommune. Resul-tatet af folkeafstemningen blev et ”nej” i seks ud af de syv områder. Kun på Vågø var der flertal foren sammenlægning af kommunerne i området. Den samlede valgdeltagelse var 32,7 pct. Valgdelta-gelsen var højest på Sandø med 55 pct. og lavest med 22 pct. omkring Tórshavn kommune påStrømø.JaNejValgdeltagelse- - - - - - - - i pct. - - - - - - - - -45,854,22636,363,74341,158,93427,872,22263,336,75247,652,45534,565,549

Koncernen TF Holding overskud på 190 mio. kr. i 2011TF Holding, der i 2011 købte 70 pct. af aktierne i Eik Banki Føroyar, kom ud af 2011 med et over-skud på 190 mio. kr. efter skat. TF Holding havde ultimo 2011 en egenkapital på 2,2 mia. kr.Året 2011 var det første år, hvor koncernens virksomhed omfatter pengeinstitutvirksomhed. EikBanki Føroya havde i perioden, hvor TF Holding havde afgørende påvirkning, et underskud på132,2 mio. kr. efter skat. Underskuddet stammer især fra store hensættelser på udlån og garantier på191,7 mio. kr., samt et underskud på 101,1 mio. kr. af kapitalandele i associerede og tilknyttedeselskaber. I forbindelse med købet af aktierne i Eik Banka blev der dog indtægtsført badwill for423,3 mio. kr. i koncernen, som medvirkede til at gøre købet af banken til en god handel i relationtil regnskabet for 2011.TF Holding ejer bl.a. forsikringsselskabet Tryggingarfelagnum Føroyum P/F, der kom ud af 2011med et lille overskud på 3,5 mio. kr. efter skat mod 99 mio. kr. året før. Resultatet for 2011 er mær-ket af, at en orkan i november 2011 medførte 3.400 skadesanmeldelser, der i alt kostede selskabet52 mio. kr. TF Holdings pensionsselskab P/F Betri Pensjón, der blev stiftet i 2007, kom derimod udaf 2011 med underskud på 7 mio. kr. efter skat mod 13 mio. kr. året før.Årsregnskabet 2011 for Eik Bank Føroya er præget af overtagelsen af aktiviteterne i dengamle Eik BankDet første regnskabsår efter overtagelsen af aktiviteterne fra den gamle Eik Bank viser et underskudpå 256 mio. kr. efter skat. Regnskabsåret dækker de 15 måneder fra overtagelsen af Eik Bank i ok-tober 2010 til december 2011. Resultatet skal først og fremmest ses i lyset af, at Eik Banka Føroyahar bogført tab og nedskrivninger på 924 mio. kr. siden overtagelsen i oktober 2010.Eik Bank Føroya har en balance på 7,9 mia. kr. og egenkapitalen udgør 1.230 mio. kr. ultimo 2011.Solvensen er 22,2 pct. Udlånene er i perioden oktober 2010 - december 2011 reduceret med 1,9mia. kr., mens indlån er steget med 900 mio. kr. Banken har før tid betalt 5 mia. kr. af på gældenmed statsgaranti. Statsgarantien er herefter kommet ned på 1 mia. kr., som ikke kan tilbagebetalesfør tid, hvilket så vil ske februar 2013.BankNordik overskud i 2011 og aflyser køb af livsforsikringsselskabet LÍVBankNordik har fremlagt et årsregnskab for 2011 med et overskud før skat på 31 mio. kr. mod 385mio. kr. i 2010. Banken har en balance på knap 17,1 mia. kr., en egenkapital på godt 2 mia. kr. ogsolvensen var ultimo 2011 på 15,6 pct. For 2011 forventer BankNordik et driftsresultat på 150-200mio. kr. i forhold til 134 mio. kr. i 2011. Der udbetales ikke udbytte til aktionærerne, således at heleårets resultat henlægges til konsolidering.BankNordik har haft to år med kraftig vækst efter købet af aktiviteter fra Sparbank i 2010 og desunde aktiviteter i Amagerbanken i 2011. Aktiviteterne er mere end fordoblet på de to år, målt påindlån, og banken er nu aktiv i Danmark, Grønland, Island og Færøerne.BankNordik annoncerede i maj 2011, at der var indgået aftale med Færøernes landsstyre om køb afhalvdelen af aktierne i det færøske forsikringsselskab LÍV for 35 mio. kr., jf. også Indberetning nr.4/2011 fra 7. juni 2011. Handelen var betinget af godkendelse fra de færøske forsikrings- og kon-

kurrencemyndigheder, en række ændringer i selskabsstrukturen og at selskabet levede op til allelovkrav. Aftalen med landsstyret fastsatte en afslutning af købet til udgangen af 2011, men imidler-tid ændredes forholdene for livsforsikring og pension markant i den mellemliggende periode medLagtingets vedtagelse af, at pensionsbidrag ved indbetaling nu skal beskattes med 40 pct. Bankenog landsstyret aflyste på den baggrund handelen.Smyril Line har vendt underskud til overskudRederiet Smyril Line, der med færgen Norröna sejler med passagerer, biler og fragt mellem Dan-mark, Færøerne og Island, har i mange år haft store vanskeligheder med at få rentabel drift og har iflere omgange fået tilført ny kapital, senest 40 mio. kr. i 2011. Årsregnskabet for 2011 viser dog etoverskud på 9 mio. kr. i forhold til et underskud 16 mio. kr. året før. Selskabet har gennemført om-fattende rationaliseringer i driften, således at driften har været 19 mio. kr. billigere i 2011 end i2010, selv om udgifterne til olie er steget med 10 mio. kr. det seneste år.Rigsombuddets tjenesteskib M/S Thorshavn solgtRigsombuddets tjenesteskib M/S Thorshavn, der oprindelig blev oprindelig bygget i Frederikssund i1940 som ”Sygetransport og tjenesteskib”, og siden 1945 har været i tjeneste for først Amtmandenpå Færøerne, og siden 1948 for Rigsombudsmanden på Færøerne, blev den 1. april overtaget af”Thorshavnsfonden”. Fonden har hjemsted i Tvøroyri på Suderø og tæt knyttet til projektet omkringSaltsiloen ved Drelnes. Fonden skal bl.a. sikre, at skibet bevares i original, sødygtig stand, at skibetforbliver på Færøerne og at skibet virker til gavn for færøsk kunst, musik og kulturliv. Formand for”Thorshavnfonden” er forhenværende lagmand Jóannes Eidesgaard.