Indberetning nr. 2 / 2012Emner:•Siden lagmanden løste Jákup Mikkelsen fra embedet som landsstyremedlem for fiskerian-liggender, har de to store partiet i landsstyret, Sambandspartiet og Folkeflokken, markeretsig med divergerende holdninger til fiskeripolitikken.•Ny meningsmåling viser tilbagegang for landsstyret, der ifølge målingen dog vil bevareflertallet i Lagtinget. Sambandspartiet, der har været under kritik for at lade Folkeflokkenstyre politikken og ikke kunne leve op til valgløftet om en forhøjelse af bloktilskuddet på150-200 mio. kr., står til uændret vælgertilslutning, mens Folkeflokken, der bl.a. har fåetsit ønske om skattelettelser igennem, står til tilbagegang.•Finansloven for 2012 er vedtaget med et underskud på 365 mio. kr., svarende til mindreend 3 pct. af bruttonationalproduktet. Underskuddet skal være væk senest i 2015.•PL-reguleringen af bloktilskuddet til Færøerne er genoptaget fra 2012 og tilskuddet her-med forhøjet med 8,6 mio. kr. – fra 615,5 mio. kr. årligt i perioden 2002-2011 til 624,1mio. kr. i 2012. Lagmanden er tilfreds med, at han har fået genindført princippet om PL-reguleringen af bloktilskuddet, men vil fortsat arbejde for en markant forhøjelse af blok-tilskuddet for 2013. Behandlingen af bloktilskudsloven i Lagtinget tyder på manglendeopbakning til lagmandens ønske.•Landsbankens nye økonomiske redegørelse nedjusterer forventningerne til den økonomi-ske vækst. Landsbanken forventer stort set ikke nogen realvækst i perioden 2011-2013,bl.a. fordi husholdningerne er tilbageholdende med forbruget. Nye oplysninger vedr.landskassens indtægter for året første to måneder tyder dog på, at der er ved at kommegang i forbruget. Handelsbalancen viser for andet år i træk et overskud efter syv år medunderskud. Den samlede eksport satte rekord med 5,4 mia. kr. i 2011, hvilket især skyldesøget eksport af den for tiden meget omdiskuterede makrel.•Antallet af lønmodtagere faldt med knap 700 personer i 2011, og stor fraflytning og lavefødselstal har ført til faldende befolkningstal.•BankNordik har stoppet samarbejdet med ratingfirmaet Moody’s Investors.•Landsstyret har indgået ny aftale om helikoptertjenesten ved Færøerne. Den nye aftalemedfører øgede ressourcer til eftersøgning og bjærgning.•Både Bakkafrost og Atlantic Airways kom ud af 2011 med overskud.•FøroyaTele har indgået aftale med Maersk Oil og Hess Danmark om telekapacitet til tilolie- og gasplatforme i den danske del af Nordsøen.

Udskiftning af landsstyremedlem for fiskerianliggender og uenighed om fiskeripolitikkenUdskiftningen på posten som landsstyremedlem for fiskerianliggenderSom redegjort for i en særlig indberetning fra 16. februar 2012 løste lagmand Kaj Leo Holm Johan-nesen (Sambandspartiet) Jákup Mikkelsen (Folkeflokken) fra sit embede som landsstyremedlem forfiskerianliggender, efter at der flere gange var stillet spørgsmålstegn ved Jákup Mikkelsens habili-tet/inhabiliet, da hans svoger er en af de største aktører i fiskerierhvervet. Jacob Vestergaard (Folke-flokken) blev efterfølgende udnævnt til nyt landsstyremedlem for fiskerianliggender.Reaktionerne umiddelbart efter udskiftningen på landsstyreposten, og siden en verserende debat omfiskeripolitikken, viser manglende enighed mellem Sambandspartiet og Folkeflokken, jf. bl.a. ne-denfor om ressourceafgift på makrelfiskeriet og fornyelsen af fiskeritilladelser.Jákup Mikkelsen angav den reelle grund til sin opsigelse til at være en bekendtgørelse fra hans side,der åbnede op for erhvervsmæssig fiskeri med line i de indre farvande, men det benægter lagman-den, der til avisen Dimmalætting den 16. februar 2012 udtalte, at det for 99 pct.’s vedkommendevar habilitetsproblemet, der havde ført til hans beslutning om udskiftning på landsstyreposten.Lagmanden nævnte, at alle sager efterhånden endte på hans bord; herunder forhandlinger med Rus-land om fiskeriaftaler, forhandlinger om blåhvilling og makrelforhandlingerne, og at det skabte uroi systemet.Lagmanden blev spurgt, om man overhoved burde være endt i den situation. Burde Folkeflokkeneller lagmanden ikke have set Jákup Mikkelsens habilitetsproblem, allerede da landsstyret blev be-mandet? Dertil svarede lagmanden, at Folkeflokken naturligvis selv burde have set det, men at demåske hellere ville have ham til at tage afgørelsen.Jákup Mikkelsen har til avisen Sosialurin den 22. februar 2012 udtalt, at han ikke var inhabil i rela-tion til sin svoger, og at det i øvrigt vil være vanskeligt for nogen som helst at være landsstyremed-lem i et så lille samfund, hvor alle har noget med alle at gøre, hvis loven skal tolkes så snævert.Jákup Mikkelsen mener selv, at lagmanden var under stort pres i sit eget parti og fra medierne, ogderudover mente han, at lagmanden udadtil havde brug for at markere sig i forhold til Folkeflokken,der havde fået flere store sager igennem, bl.a. skattelettelserne, mens lagmanden og Sambandspar-tiet ikke havde fået noget. Jákup Mikkelsen betegner det i avisen som en ydmygelse af lagmandenog Sambandspartiet, at forhandlingerne med den danske regering kun havde ført til en forhøjelse afbloktilskuddet med 8,6 mio. kr., og dermed slet ikke de 150-200 mio. kr., Sambandspartiet havdesat sig for at få. For mere om bloktilskuddet henvises til afsnittet senere i Indberetningen.Makrelkvoten og ressourceafgift eller ejLandsstyremand Jacob Vestergaard fastsatte, efter at Færøerne ikke nåede til enighed med EU,Norge og Island om en fordeling af makrellen for 2012, Færøernes egen makrelkvote til 148.375tons Færøernes makrelkvote for 2011 var 150.000 tons.Af koalitionsgrundlaget fremgår det, at der skal ske en ekstra beskatning af store gevinster i fiskeri-et, og at der skal være en afgift på pelagisk fisk, der ikke landes på Færøerne. Det fremgår såledesikke af koalitionsgrundlaget, at der skal være nogen ressourceafgift på makrelfiskeriet i 2012, eller

at dele af kvoten skal omsættes via auktion, som det var tilfældet i 2011, hvor landskassen fik enindtægt på godt 89 mio. kr. fra afgifter og auktioner - og det var heller ikke på tale ind til for nylig.Efter at det kom frem, at en udenlandsk reder tilbød at betale 100 mio. kr. for 40.000 tons makrel,opstod der en debat om en ressourceafgift, hvor Folkeflokken og Sambandspartiet indtager forskel-lige holdninger. Folkeflokken henholder sig til koalitionsgrundlaget, mens Sambandspartiet taler foren ressourceafgift. Lagmanden har meldt ud, at en ressourceafgift skal indbringe landskassen ienindtægt på 50-100 mio. kr., mens landsstyremanden for erhvervsanliggender, Jóhan Dahl fra Sam-bandspartiet, taler om mindst 150 mio. kr. Den 7. marts 2012 sagde lagmanden til Færøernes Radio,at en ressourceafgift er ”et must”, og han sagde desuden, at ”ressourceafgiften kommer helt sikkert iår og jeg håber så, at det er den koalition, vi kender i dag, som gennemfører det”. Lagmanden håberdog, at Folkeflokken vil være med til at indføre en ressourceafgift.Fornyelse af fiskeritilladelserOgså når det gælder fornyelsen af de nuværende fiskeritilladelser, er der ikke fælles fodslag i lands-styret. De nuværende fiskeritilladelser er 10-årige tilladelser, der udløber med udgangen af 2017, ogder er bred enighed om, at der i god tid skal findes en løsning for fremtiden – med der er ikke enig-hed om hvordan.Folkeflokken ønsker at lave nye 12-årige ”rullende tilladelser” gældende fra 2018. Sådan en ord-ning medfører, at retten til fiskeritilladelser tildeles for 12 år ad gangen gældende fra fiskeårets be-gyndelse. Året efter gives en ny tilladelse gældende for de næste 12 år osv. Skal en tilladelse opsi-ges, skal det ske med en 12 års frist. Folkeflokken ønsker med ordningen at sikre stabile rammer forfiskerierhvervet.Sambandspartiet og Selvstyrepartiet ønsker ikke en ordning med 12-årige rullende tilladelser, menønsker en mere fleksibel ordning. Man er bekymret for, at man med de 12-årige tilladelser mereeller mindre for evigt afgiver rettighederne til havets ressourcer til nogle få udvalgte. Landsstyre-medlem Jóhan Dahl har udtalt, at Folkeflokken må være helt forvirret, hvis de tror, de kan få gen-nemført en ordning med 12-årige rullende tilladelser. Ifølge Johan Dahl bør man revurdere helefiskerilovgivningen, og det bør man bruge det næste års tid på.Ny meningsmåling viser tilbagegang for landsstyretDen 7. marts 2012 blev en ny meningsmåling offentliggjort. Det er den første meningsmåling sidenvedtagelsen den 23. december 2011 af de omdiskuterede skattelettelser og beskatning af pensionved indbetaling. I forhold til lagtingsvalget i oktober 2011 står landsstyret i den nye måling til entilbagegang 6,2 pct., men bevarer alligevel sit flertal med 51,6 pct. af stemmerne - og 17 af 33 man-dater bag sig i forhold til de nuværende 19 af 33 mandater.Sambandspartiet holder nogenlunde tørn og bevarer ifølge Gallup-målingen sine otte mandater,mens især Folkeflokken står til tilbagegang. Folkeflokken står ifølge målingen til at miste to manda-ter, hvis der skulle være valg til Lagtinget i dag. Både Centerpartiet og Selvstyrepartiet står til enprocentvis tilbagegang, men bevarer trods alt mandaterne opnået ved lagtingsvalget. Selvstyreparti-et, der ved den forrige måling stod til at komme under spærregrænsen, er kun 0,24 procentpointover spærregrænsen ved den seneste måling.

Det er for flere overraskende ved målingen, at Folkeflokken står til tilbagegang, mens Sam-bandspartiet stort set har uændret tilslutning, Det har været opfattelsen, at især Folkeflokken har satsit præg på arbejdet i landsstyret og har fået sin politik gennemført, især skattelettelserne, mensSambandspartiet ikke har fået den ønskede forhøjelse af bloktilskuddet med op imod 200 mio. kr.Selv om Sambandspartiet stort set fastholder sin tilslutning i meningsmålingen - trods stor samlettilbagegang for landsstyret - er der mindre tilfredshed med lagmand Kaj Leo Johannesens indsats.Lagmandens indsats bedømmes til 5,0 på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er dårligst og 10 er bedst. Deter den næstlaveste karakter til lagmanden siden april 2010, og en klar tilbagegang siden undersøgel-sen i december 2011, der var lige efter lagtingsvalget.Hvor godt mener du, at lagmanden klarer sig på en skala fra 1 til 10?Apr.10Sept. 10Feb. 11Apr. 11Aug. 11Sep. 115,14,95,55,75,95,5

Underskuddet på den vedtagne finanslov blev dermed 96 mio. kr. mindre end underskuddet på fi-nanslovsforslaget fremsat i starten af december 2012. Underskuddet på finansloven er dermed min-dre end 3 pct. af Færøernes BNP. Et enigt finansudvalg har i udvalgsbetænkningen lagt vægt på, atunderskuddet på finansloven skal være væk senest i 2015.Lagtingets behandling af bloktilskudslovenBloktilskudsloven (Lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2012) blev endelig vedtaget iFolketinget den 1. marts 2012. Med vedtagelsen genoptog man PL-reguleringen af bloktilskuddet,og tilskuddet for 2012 blev hermed fastsat til 624,1 mio. kr., efter at det siden 2002 havde væretfastfrosset på 615,5 mio. kr. Forud for vedtagelsen i Folketinget behandlede Lagtinget forslaget.Ved 3. behandlingen den 21. februar 2012 stemte 24 for forslaget og 7 stemte imod.Da lagmanden efter et møde med statsministeren den 16. januar 2012 meddelte, at der ville blivetale om en PL-regulering af bloktilskuddet fra 2011 til 2012, svarende til en forhøjelse på 8,6 mio.kr., blev der på Færøerne stillet spørgsmål ved, om der i det hele taget skulle være nogen forhøjelsefra 2011 til 2012. Ifølge koalitionsgrundlaget skal 15 pct. af stigningen i landskassen indtægternemlig modregnes i forhøjelse af bloktilskuddet, og med en stigning i landskassens indtægter påforventet 100 mio. kr., ville bloktilskuddet således ikke skulle forhøjes. Det bemærkede bl.a. for-manden for et af koalitionspartierne, Jenis av Rana fra Centerpartiet, der til avisen Sosialurin den18. januar 2012 bl.a. sagde, at ”vi kan glædes over, at regeringen fejede lagmanden af bordet” og at”det nu er meget sandsynligt, at bloktilskuddet slet ikke forhøjes, og det kan vi kun glæde os over”.En forhøjelse af bloktilskuddet for 2012 blev dog vedtaget, men flertallet i Lagtingets Finansudvalghar i betænkningen til lovforslaget redegjort for, ”at forhandlingerne om bloktilskuddet for 2013skal ske med udgangspunkt i koalitionsgrundlaget, hvor det er aftalt, at 15 pct. af indtægtsstignin-gen i 2011 skal modregnes”, men også at bloktilskuddet aldrig kan blive mindre end 615,5 mio. kr. ikoalitionsperioden.Lagmand Kaj Leo Holm Johannesen har erklæret sig tilfreds med, at man nu har fået genindførtprincippet om PL-regulering af bloktilskuddet, men at han fortsat ville kæmpe for at få 150-200mio. kr., som han i den færøske TV-avis den 17. januar 2012 sagde, at man har ret til. Det blev såikke i år, men det bliver om to, tre eller fire år, ifølge lagmanden. Han nævnte derefter, at man vil fånye, reelle forhandlinger om bloktilskuddet for 2013, hvor der ikke som hidtil bare vil blive tale ombrevudveksling og telefonsamtaler.Socialdemokratiets formand, Aksel V. Johannesen, var også i studiet og redegjorde for, at lagman-den med landsstyrets politik har accepteret ”fladskat”, pensionsbeskatning og opgivet fiskeripolitik-ken til Folkeflokken, men at han selv står tilbage med ingenting efter bloktilskudsforhandlingerne.Lagmanden kritiserede herefter Socialdemokratiets repræsentant i Folketinget, Sjúrður Skaale. HvisSocialdemokratiets repræsentant i Folketinget virkelig havde gjort en indsats, ville man have opnåetet bedre resultat, udtalte lagmanden, der tilføjede, at Socialdemokratiets repræsentant med sit arbej-de i Folketinget direkte havde modarbejdet landsstyrets ønske om et forhøjet bloktilskud.

Hertil svarede Aksel V. Johannesen, at Sjúrður Skaale under valgkampen havde sagt, at han ikkegik ind for en forhøjelse af bloktilskuddet, som også var Socialdemokratiets politik under valgkam-pen, men at han ville respektere landsstyrets politik og ønsker. Det havde han så også både sagt oggjort i Folketinget, ifølge Aksel V. Johannesen.Siden har Rodmundur Nielsen, der sidder i Lagtingets Finansudvalg for Folkeflokken, udtalt, atman fra Folkeflokkens side ikke vil støtte lagmandens ønske om en forhøjelse af bloktilskuddetmed 130-150 mio. kr., som er lagmandens seneste udspil. Det er Folkeflokkens formand JørgenNiclasen, der som landsstyremedlem for finansanliggender skal stå for forhandlingerne med rege-ringen om bloktilskuddet for 2013.Den økonomiske situationLandsbanken (Landsbanki Føroya) kom sidst i februar 2012 med deres vurdering af den færøskeøkonomi for 2011 og 2012. Den økonomiske redegørelse forefindes foreløbig kun på færøsk påLandsbankens hjemmesidewww.landsbank.fo,men en engelsk udgave vil foreligge inden længe.Landsbanken skønner, at BNP i årets priser steg med knap 2,5 pct. i 2011, og der derfor stort setikke har været nogen realvækst i økonomien det seneste år, da forbrugerpristallet i samme periodeer steget med 2,3 pct. Landsbanken forventer, at BNP i årets priser vil stige med 2 pct. i 2012 og 3pct. i 2013, hvilket er en nedjustering i forhold til tidligere vurderinger.Husholdningerne er fortsat tilbageholdende med forbruget og fiskeriet efter bundfisk (torsk, kullerog sej) ved Færøerne er dårligere end forventet, men Landsbanken forventer dog, at husholdninger-ne vil øge forbruget i løbet af 2012 og 2013, bl.a. som følge af de gennemførte skattelettelser.Nye tal for indtægter fra skatter og afgifter tyder på en aktuel positiv udvikling for den færøskeøkonomi. Landsstyreområdet for finansanliggender oplyser, at lønudbetalingerne for februar i årligger 7,7 pct. højere end i februar 2011. Samtidig synes der at være kommer gang i den hjemligeefterspørgsel, idet landskassens indtægter fra afgifter (moms, registreringsafgift, olieafgift, punktaf-gifter mv.) for årets to første måneder ligger 15,3 pct. højere end i samme periode året før.Hagstova Føroya (Færøernes Statistik) har opgjort overskuddet på handelsbalancen for 2011 til 171mio.kr. i forhold til 275 mio.kr. året før. Der har således været overskud på handelsbalancen to år itræk efter syv år med underskud.

Den samlede import steg med 20 pct., mens importen ekskl. skibe og fly steg med 10 pct. Stigendeoliepriser forklarer en del af stigningen, men også øget import at foder til den voksende fiskeop-drætsindustri bidrager til den øgede import.Den samlede eksport satte rekord i 2011 med 5,4 mia. kr. Det er godt 700 mio. kr. mere end i 2010og svarer til en stigning på 16 pct. Ekskl. skibe var stigningen på 322 mio. kr. svarende til 8 pct. Deter værd at bemærke, at eksporten af de pelagiske fiskearter udgjorde over 1,1 mia. kr. i 2011 og stegmed 416 mio. kr. i forhold til året før. Det er især eksporten af makrel, der har givet den store stig-ning, idet eksportværdien af makrel er steget fra 310 mio. kr. i 2010 til 710 mio. kr. i 2011. Fiske-opdrætserhvervet eksporterede for 213 mio. kr. mere i 2011 end i 2010, og eksportværdien af op-drætsfisken, som for 99,5 pct.’s vedkommende er laks, er nu oppe på over 1,6 mia. kr., hvilket erknap 400 mio. kr. mere end eksportværdien af de traditionelt vigtige bundfiskearter som torsk, kul-ler og sej.En opgørelse over Færøernes samhandel med udlandet viser, at der er stor forskel på, hvilke landeman eksporterer til og importerer fra, jf. figuren nedenfor. Således eksporterede Færøerne for sam-let 600 mio. kr. til Danmark og Norge i 2011, mens man samlet importerede for 2,8 mia. kr. fra desamme to lande. Omvendt er Storbritannien færøske største eksportmarked, mens det samtidig er etaf de lande, man importerer mindst fra.Det er værd at bemærke, at USA og Nigeria nu er Færøernes 2. og 3. største eksportmarkeder. USAimporterer især opdrætslaks og Nigeria makrel (260 mio. kr.) og tørrede fiskeprodukter (80mio.kr.). De traditionelt store markeder for færøske fisk og fiskeprodukter som Italien og Spanien,der især har importeret saltfisk, fylder til gengæld mindre i eksportstatistikken.

For erhvervssektoren fiskeri, opdræt og råstoffer har beskæftigelsen i en årrække ligget stabilt om-kring 4.200 lønmodtagere, men i 2011 faldt det til 3.649 lønmodtagere. Faldet kan især henføres tilfiskeindustrien på land, bl.a. som en konsekvens af Faroe Seafoods konkurs, og kun i mindre gradtil selve fiskerierhvervet.Stor fraflytning og rekordlavt fødselstalBefolkningen på Færøerne udgjorde 48.372 personer pr. 1. januar 2012, hvilket er 145 færre end 1.januar 2011.Med 575 fødte og 363 døde i 2011 var der sidste år et fødselsoverskud på 212. Samtidig flyttede1.642 personer fra Færøerne, mens 1.285 flyttede til Færøerne, hvilket gav en nettofraflytning på357 personer.

Fødselstallet på 575 i 2011 er det laveste siden 1930’erne, hvor befolkningstallet kun var omkring25.000, godt halvdelen at det nuværende befolkningstal. Hvis man ser på antallet af kvinder i denfødedygtige alder (15-49 år), er der ikke udsigt til, at antallet af nyfødte vil stige de kommende år.Antallet af kvinder i aldersgruppen 20-29 år er nemlig faldet med over 33 pct. i løbet af de seneste10 år.Hvis man ser nærmere på nettofraflytningen, så viser det sig, at 2011 var det tredje år i træk medstor fraflytning. For perioden 200-2011 var den samlede nettofraflytning på 1.014 personer.BankNordik stoppet samarbejdet med Moody’sBankNordik har, som flere danske pengeinstitutter også har gjort, besluttet at opsige samarbejdetmed det internationale ratingfirma Moodys’s Investors, som banken har samarbejdet med siden2007.Med overtagelsen af de sunde dele af Amagerbanken i 2011 og aktiviteter fra Sparbank i2010 opnåede BankNordik et indlånsoverskud på 2 mia. kr. pr. 30. september 2011. På denne bag-grund har BankNordik besluttet at spare de direkte og indirekte omkostninger forbundet med kredit-ratingen, nu hvor bankens likviditet er blevet mere robust og likviditetsmarkederne funderer bedre.

Ny aftale om helikoptertjenesten på Færøerne underskrevet

Landsstyret og Atlantic Airways har indgået en ny aftale om helikoptertjenesten på Færøerne forperioden 2012-2015. Den nye aftale, som koster landsstyret 36,1 mio. kr. årligt i forhold til 20,6mio. kr. under den gamle aftale, omfatter tjenester, der kan sammenfattes i følgende to hovedgrup-per:- Eftersøgning og bjærgning, samt sygetransport- Flyvning med passagerer og fragtDen nye aftale omfatter to redningshelikoptere – en primær helikopter og en reservehelikopter – derså at sige er på samme tekniske niveau. Der er i den nye aftale afsat 250 timer årligt til eftersøgning

og bjærgning. Den gamle aftale omfattede en redningshelikopter og en almindelig passagerhelikop-ter samt 170 timer årligt til eftersøgning og bjærgning. Den nye aftale skal således sikre, at der ihøjere grad altid vil være en redningshelikopter til rådighed ved Færøerne, uanset om den primærehelikopter er til rådighed eller ej.Årsregnskaber for Bakkafrost og Atlantic AirwaysBakkafrosthar præsenteret årsregnskabet for 2001, der viser et overskud før skat på 370 mio. kr.(323 mio. kr. efter skat). Der er 63 mio. kr. mere end i 2010. 127 mio. kr. af overskuddet kan doghenføres til opskrivning af værdierne i fiskefoderfabrikken Havsbrún, som Bakkafrost overtog i juli2011. Omsætningen var i 2011 på 1,321 mia. kr. mod 820 mio. kr. i 2010. Omsætningen for densuccesrige færøske virksomhed er således mere end femdoblet siden 2007, hvor omsætningen varpå 230 mio. kr.Siden noteringen på Oslo Børs i marts 2010 har den udenlandske ejerandel i Bakkafrost været sti-gende. Ifølge avisen Dimmalætting fra den 6. marts 2012 var der i efteråret 2011 kun 19 (2,8 pct.)af de 679 aktionærer, der havde bopæl på Færøerne, mens 555 (81,7 pct.) havde bopæl i Norge. De19 færøske aktionærer ejer 35,52 pct. af aktiekapitalen, mens de norske investorer ejer 36,28 pct. afaktiekapitalen. Den danske ejerandel er i øvrigt den 3. største med 7,11 pct. af aktiekapitalen.Atlantic Airwayskom ud af 2011 med et overskud på 22,5 mio.kr. efter skat i forhold til 12,3 mio.kr. i 2010. Det øgede overskud skyldes en mere effektiv drift siden selskaber i 2009 begyndte attilpasse aktiviteterne med færre fly og færre ansatte (166 årsværk i 2011). Omsætningen er øget fra401 mio.kr. i 2010 til 435 mio. kr. i 2011. Selskabet havde 193.450 passagerer i 2011.Føroya Tele leverer telekapacitet til olieselskaber i den danske del af NordsøenFøroyaTele har indgået aftale med Maersk Oil og Hess Denmark om ydelse af telekapacitet til olie-og gasplatforme i den danske del af Nordsøen for de næste 15 år.Højhastighedsforbindelsen ydes via Cantat-3 kablet, der oprindelig blev taget i brug i 1994 og harsammenknyttet Canada, Island, Færøerne, England, Danmark og Tyskland i et net. Føroya Tele harovertaget den del af kablet, som går mellem Island, Færøerne, Danmark og Tyskland med henblikpå at sikre Færøerne en ekstra forbindelse til omverdenen, men også med henblik på, at den over-skydende kapacitet kunne sælges og bidrage til at finansiere Færøernes telekommunikationsstrukturi fremtiden. Aftalen gør det muligt for olieselskaberne at overvåge og kontrollere platformene fraland, hvormed man begrænse antallet af eksperter, der opholder sig på platformene. Samtidig fårmandskabet stort set samme kommunikationsmuligheder som folk på landjorden har.