Ministeren bedes redegøre for beslutningsprocessen bag ACTA-aftalen, samt for om ministeren finder denne proces tilstrækkelig demokratisk og åben. Ministeren bedes desuden redegøre for, hvorvidt den danske regering planlægger at fremlægge lovgivning, der skal harmonisere dansk lovgivning i forhold til ACTA. I samrådet bedes ministeren også om at oplyse, om regeringen kan garantere, at danske internetbrugere ikke i fremtiden risikerer, at deres personlige oplysninger udleveres til private firmaer alene på baggrund mistanke om krænkelser af ophavsret samt oplyse, om ministeren finder det rimeligt, at internetudbydere pålægges et ansvar for, hvad internetbrugere foretager sig på internettet?
Dato: 01-02-2012
Status: Ikke besvaret
Emne:
selskabsret, handel og WTO, samarbejde med 3. lande