PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del EU-note E 9
Offentligt

Europaudvalget, Kulturudvalget

EU-Konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

Den 28. oktober 2011

Grønbog om onlinedistribution af audiovisuelle værker i EU

Sammenfatning

EU er en region med stor produktion af audiovisuelle værker. Den tekno-

logiske udvikling med mange nye platforme og nye digitale enheder gør

det muligt at udvikle nye forretningsmodeller for salg af audiovisuelle

værker til gavn for både kunstnere, medieproducenter og -udbydere samt

forbrugere. Kommissionen ønsker med grønbogen at undersøge og dis-

kutere, om der i de gældende nationale regler og EU-regler er forhindrin-

ger for udnyttelsen af det indre digitale marked, og om gældende regler i

tilstrækkeligt omfang dækker nye teknologier.

Kommissionens høringsfrist er den 18. november 2011.

Grønbogens formål og sigte

Kommissionens formål med grønbogen

er at starte en debat om, hvornår og

hvordan audiovisuelle værker

kan blive distribueret digitalt i EU, så det er en

fordel både for kunstnere, medieudbydere og -distributører og forbrugere.

Grønbogen er sendt i bred høring hos interessenter og i medlemslandene.

KOM (2011) 427

Audiovisuelle værker er fællesbetegnelse for alle levende billeder med og uden lyd, dvs. spille-

film, dokumentarfilm, tv-produktioner, animationsfilm, filmklip på nettet.

1/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønbogen beskriver effekten af den teknologiske udvikling, som ifølge

Kommissionen gør det nødvendigt at undersøge, om det er politisk muligt på

EU-plan at udvikle en ramme, der kan give både industri og forbrugere større

glæde af de nye teknologiske muligheder for onlinedistribution af audiovisuel-

le værker. Det skal være enklere og lettere at forvalte ophavsrettigheder og

formidle kulturelle værker i EU.

Grønbogen stiller en lang række spørgsmål med det formål at få berørte hø-

ringsparter til at identificere muligheder og forhindringer og omfanget af disse

for udviklingen af et digitalt indre marked.

Baggrund

Grønbogen offentliggøres som et led i Europa 2020-strategien om fremme af

intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst

, og meddelelserne

En digital dags-

orden for Europa

Et indre marked for intellektuelle ejendomsrettigheder

også kaldet IPR-strategien.

Kommissionen mener, at der er et uudnyttet potentiale i markedet for audiovi-

suelle værker. Det europæiske tv-marked er f.eks. i dag det næststørste regi-

onale marked i verden efter USA, og udgjorde i 2010 29 % af verdensmarke-

det med en årlig omsætning på ca. 633 mia. kr. Samtidig har den teknologiske

udvikling ændret forbrugermønstret, så forbrugerne efterhånden forventer at

se f.eks. film o.lign. på det tidspunkt, der passer dem og på en enhed (smart-

phone, spillekonsol, tavlepc etc.), de vælger. Men Kommissionen vurderer, at

bl.a. klarering af ophavsrettigheder kan være meget omkostningstungt i tid og

penge på tværs af grænserne, og at audiovisuelle værker derfor ikke bliver

solgt og set i det omfang, de kunne i EU. Desuden kommenterer Kommissio-

nen f.eks. det eksisterende system med territorial salg af tv-rettigheder, der

giver et meget forskelligt kvalitetsmæssigt udbud af film og tv og en begræn-

set konkurrence i medlemslandene

Kommissionen mener også, der kan være behov for at se på gældende EU-

regler vedrørende audiovisuelle værker. De dækker f.eks. udsendelser via

KOM (2010) 2020

KOM (2010) 245

KOM (2011) 287

Den nylige dom i sagen om en engelsk pubejer, der viste Premier League kampe i Storbritanni-

en vha. et dekoderkort importeret fra Grækenland viste, at EU-Domstolen mener dette system

er i strid med EU-konkurrenceretten. Samtidig udgør salg af tv-licenser ca. 1/3 af tv-

selskabernes indtægter

. Dommen blev afsagt den 4. oktober 2011 i sagerne C-403/08 og C-

429/08 Football Association Premier League m.fl. mod QC Leisure m.fl. Karen Murphy mod

Media Protection Services Ltd.

2/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

satellit og kabel-tv, men ikke on-demand service (VoD), som bl.a. mange tv-

stationer har i dag. Der mangler regler for klarering for værker, der udbydes

VoD, dvs. til individuel brug gentagne gange og på tværs af grænser via inter-

nettet. Det er heller ikke klart, om (samtidig) transmission af udsendelser gen-

nem forskellige teknologier til mange forskellige enheder er dækket af gæl-

dende lovgivning.

Kommissionens høringsfrist er den 18. november 2011.

Grønbogens spørgsmål

Grønbogens spørgsmål er inddelt i tre dele. Den første del fokuserer på ret-

tighedsklarering m.m., den anden del handler om rettighedshaveres vederlag

og den sidste del handler om særlige anvendelser af audiovisuelle værker.

Klarering af rettigheder af onlinetransmission, retransmission og

VoD

Da tv-selskaber oftere og oftere stiller deres programmer til rådighed som

VoD, skal der klareres en række forskellige rettigheder udover dem, som

kræves ved den oprindelige udsendelse, nemlig genudsendelsesretten og

retten til at gøre den tilgængelig (på tværs af territorier), hvilket kan være en

tung proces.

Rettigheder i forbindelse med retransmission – dvs. samtidig transmission af

f.eks. af en fodboldkamp – er reguleret af satellit- og kabeldirektivet

, men

dette direktiv fra 1993 tager ikke højde for, at det i dag er muligt at retransmit-

tere udsendelser samtidig over forskellige netværk. Dette samt den kollektive

licensering i direktivet skaber uklarhed om, hvorvidt direktivet dækker virke-

ligheden i dag, og hvem der har mandat til at licensere hvilke rettigheder.

Særligt for spillefilm gælder det, at europæiske filmproducenter og distributø-

rer hidtil har maksimeret deres indtjening ved at tidsforskyde den medieplat-

form, hvor en film markedsføres på, f.eks. først biografpremiere, så dvd/Blu

Ray, herefter VoD, så betalings-tv og til sidst almindeligt tv. Men bl.a. pga.

piratkopiering ser producenter og distributører nu på, hvordan film fremover

kan købes på VoD (næsten) samtidig med biografpremieren på en film. Fi-

nansieringen af spillefilm sker dog ofte ved salg af rettigheder til producen-

ter/distributører, der så har kunnet styre, hvornår en film skal frigives på for-

skellige medieplatforme på forskellige territorier, og derfor mangler der en

Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 om samordning af visse bestemmelser vedrø-

rende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-

udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel.

3/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forretningsmodel og en juridisk ramme, der tager højde for, hvordan rettighe-

der til VoD-tjenester kan gøres billigere og mindre arbejdskrævende og sam-

tidig tjene penge til producenter/distributører, så de fortsat vil investere i film.

Grønbogen stiller 14 spørgsmål om løsninger på rettighedsproblematikkerne,

hvoraf nogle lyder:

Hvad er de største juridiske og praktiske forhindringer, som van-

skeliggør udviklingen af et digitalt indre marked?

Skal ”oprindelsesprincippet” fra kabel- og satellitdirektivet udvi-

des? Dvs. princippet om, at lovgivningen i det land, hvor trans-

missionen har sin oprindelse, gælder.

Skal der skabes et europæisk enhedskodeks for ophavsret?

Skal EU indføre en frivillig enhedsopretshavsbetegnelse, der kan

gælde i hele EU ved siden af nationale betegnelser?

Hvordan kan teknologi fremme klarering af rettigheder?

Er den nuværende model for filmfinansiering og –distribution

holdbar?

Rettighedshavers vederlag for onlineudnyttelse af audiovisuelle

værker

Af grønbogen fremgår det, at der i EU’s medlemslande er stor forskel på,

hvem der juridisk anses for at være oprindelige ophavsrettighedshavere ift.

audiovisuelle værker. I Danmark er det bl.a. instruktøren, manuskriptforfatte-

ren og komponisten. Desuden afviger reglerne i medlemslandene vedrørende

overdragelse og tildeling af rettigheder samt juridisk arvefølge fra hinanden.

Tilsammen udgør det en stor udfordring for licensudstedelse på tværs af EU,

og gør den kompleks og tidsrøvende.

Den mest almindelige måde for disse oprindelige ophavsrettighedshavere at

få betaling for deres værker er, at de sælger ophavsrettighederne til en pro-

ducer eller lign. for et engangsbeløb. Det betyder så, at de ikke modtager et

beløb pr. brug af deres værk. Den samme situation gør sig i vid udstrækning

gældende for udøvende kunstnere.

Grønbogen stiller 6 spørgsmål, hvor af nogle lyder:

4/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Er en harmonisering i EU af begrebet ophavsrettighedshaver

nødvendig for at fremme licensudstedelse over grænserne?

Er en uigenkaldelig ret til vederlag for ophavsrettighedshavere på

EU-plan nødvendig? Og ville en sådan ret skulle administreres af

opkrævningsselskaber? Og hvad vil fordele og ulemper være ved

at indføre en sådan ekstra ret?

Skal udøvende kunstnere have en uigenkaldelig ret på EU-plan?

Særlig brug af audiovisuelle værker

Til sidst i grønbogen nævnes to tilfælde, hvor Kommissionen mener, der skal

gælde særlige regler for brug af audiovisuelle værker. Det er biblioteker og

andre kulturelle institutioners digitalisering af værker, der så gøres offentlige

tilgængelige på nettet. Og det er handicappedes adgang til audiovisuelle vær-

ker. Her spørger Kommissionen bl.a.:

Er ændringer i lovgivningen nødvendig for, at europæiske kulturinsti-

tutioner kan gøre filmisk kulturarv offentlig tilgængelig?

Hvilke praktiske og juridiske problemer støder personer med handi-

cap på, når de vil have adgang til audiovisuelle værker?

Regeringens holdning

Regeringen er positiv over for målet om at styrke det digitale indre marked, så

der kan skabes nye innovative forretningsmodeller med kreativt indhold, der

respekterer ophavsrettigheder. Regeringen støtter også Kommissionens hen-

sigt om at forenkle klarering, forvaltning og licensering af ophavsrettigheder

på tværs af grænserne i EU samt hensigten om at gøre det lettere at digitali-

sere og formidle kulturelle værker. Derudover lægger regeringen vægt på at

balancere hensyn til ophavsrettighedshavere, udbydere og distributører samt

forbrugere. Regeringen har sendt grønbogen i høring hos danske interessen-

ter med frist den 21. oktober 2011

Med venlig hilsen

Iben Tybjærg Schacke

(3694)

Regeringens grund- og nærhedsnotat er omdelt på KUU alm. del. bilag 4

5/5