EU-note - 2011-12 - E 31: EU-Domstolen fastslår, at pensionerede tjenestemænd har ret til økonomisk godtgørelse ved ikke afholdt ferie

SammenfatningEU-Domstolen har den 3. maj 2012 afsagt dom i en tysk præjudiciel sagom fortolkningen af EU’s arbejdstidsdirektiv.Sagen vedrørte en pensioneret tjenestemands krav om udbetaling af enøkonomisk godtgørelse som erstatning for ikke afholdt ferie, efter at hanvar blevet uarbejdsdygtig.Domstolen slår dog fast, at arbejdstagerens krav på udbetaling af godt-gørelse for ikke afholdt ferie efter EU’s arbejdstidsdirektiv ikke går udover de 4 ugers betalt ferie, der er sikret i direktivet.Danmark afgav indlæg i sagen i oktober 2011.

EU-Domstolen afsagde den 3. maj 2012 dom i en præjudiciel tysk sag, Nei-1del , som handlede om retten til udbetaling af overskydende ferie efter pensi-onering i henhold til EU’s arbejdstidsdirektiv. Danmark afgav indlæg i sagen ioktober 2011.

Hvad drejede sagen sig om?Sagen vedrørte fortolkningen af EU’s arbejdstidsdirektiv fra 2003 , særligtbestemmelsen i artikel 7 om årlig ferie.Direktivets artikel 7 bestemmer:”1.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltnin-ger for at sikre, at allearbejdstagere får en årlig betalt ferieaf mindst fire ugers varighedi overensstemmelse med dekriterier for opnåelse og tildeling heraf, som er fastsat i natio-nal lovgivning og/eller praksis.2.Den minimale årlige betalte ferieperiodekan ikke erstat-tes med en finansiel godtgørelse, medmindre arbejdsfor-holdet ophører.”(egen udhævning)Arbejdstidsdirektivet er et minimumsdirektiv, hvilket betyder, at EU-landenekan fastsætte regler, der stiller arbejdstagere gunstigere.2

Sagens omstændighederSagen angik en tysk brandmajor, Georg Neidel, som i juni 2007 blev uar-bejdsdygtig på grund af sygdom. Ved udgangen af august 2009 gik han påpension, da han nåede pensionsalderen for brandmænd.Som tjenestemand i brandvæsenet havde Neidel ret til 5 ugers ferie om åretog helligdagskompensation på 8-9 dage om året. Da han imidlertid ikke kunneafholde feriedagene pga. sin sygdom gjorde han i december 2009 krav påudbetaling for 86 ikke-afholdte feriedage.

Dom af 3. maj 2012 i sag C-337/10, Georg Neidel mod Stadt Frankfurt am Main.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter iforbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT L 299, s. 9).

Arbejdsgiveren, Stadt Frankfurt Am Main, afviste hans krav bl.a. med denbegrundelse, at arbejdstidsdirektivets artikel 7 ikke gjaldt for tjenestemænd ogat pensionering ikke faldt ind under begrebet ””arbejdsforholdets ophør”.Efter en klage over afgørelsen blev sagen indbragt for VerwaltungsgerichtFrankfurt am Main, som forelagde en række præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af arbejdstidsdirektivet.I den forbindelse blev der også stillet spørgsmål om lovligheden af en regel iden tyske ferielov, hvorefter ”Ferien som udgangspunkt skal afholdes i det år,i hvilken den er tildelt”, og hvorefter ”Tjenestemanden mister retten til ferie,som ikke er afholdt inden ni måneder efter nævnte års udløb”.

Sagens betydning for DanmarkDen danske regering vurderede, at sagen havde principiel betydning for3Danmark og har derfor afgivet indlæg for Domstolen . Baggrunden var, at derblev stillet spørgsmål om, hvorvidt direktivet også omfattede andre nationaleferierettigheder end de 4 uger ifølge direktivet.I den forbindelse bemærker regeringen, at både den danske ferielov og enrække kollektive overenskomster indrømmer arbejdstagerne i Danmark yder-ligere rettigheder, herunder en 5. ferieuge. Herudover har arbejdstageren ofteen række andre overenskomstmæssigt fastsatte fridage, som fx juleaftensdagog nytårsaftensdag.Ifølge regeringen ville den danske ferielov og muligvis også en række over-enskomster derfor vil være strid med direktivet, hvis Domstolen nåede frem til,at retten til den årlige ferie rakte udover de 4 uger ifølge direktivet.

Hvad fastslår Domstolen?I sin dom af 3. maj 2012 fastslår Domstolen, at direktivets artikel 7 også gæl-der for tjenestemænd, og at begrebet ”arbejdsforholdet ophør” også omfatterpensionering. Derfor har en tjenestemand ved pensionering ret til en finansiel

godtgørelse for årlig betalt ferie, der ikke er afholdt som følge af, at han på4grund af sygdom ikke har udført tjeneste .Hvad angår spørgsmålet om EU-landenes indrømmelse af yderligere ret tilferie – udover direktivets 4 uger – også giver ret til at få dem udbetalt efterarbejdsforholdets ophør, svarer Domstolen dog benægtende.Ifølge Domstolen er direktivet således ikke til hinder for:” … nationale bestemmelser, hvorefter en tjenestemand ind-rømmesret til yderligere betalt ferieud over retten til en år-lig betalt ferie på mindst fire uger,uden at der er fastsat be-taling af en finansiel godtgørelse,når den tjenestemand,som går på pension, ikke har kunnet udnytte disse yderligererettigheder som følge af, at han på grund af sygdom ikke har5kunnet udføre tjeneste.” (egen udhævning)

Med andre ord er det op til EU-landene selv at afgøre, om de vil udbetaleøkonomisk godtgørelse for ferieperioder, der overstiger de 4 ugers betalt ferieifølge direktivet.Endelig fastslår Domstolen, at forældelsesreglen for udbetaling af ikke afholdtferie i den tyske ferielov er i strid med direktivet. Domstolen henviser til, at dentyske forældelsesfrist (på 9 måneder) ikke må være kortere end optjeningspe-6rioden for ferien (1 år) .Dommen kan læses her:http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=122390&pageIndex=0&doclang=DA&mode=req&dir=&occ=first&part=1&cid=200811