EU-note - 2011-12 - E 21: Uformelt møde i Det Europæiske Råd den 30. januar 2012

Uformelt møde i Det Europæiske Råd den 30. januar 2012På dette første møde i Det Europæiske Råd under det danske EU-formandskab fik stats- og regeringscheferne lejlighed til at drøfte umiddelbaretiltag til at fremme vækst og beskæftigelse samt opnå enighed om denendelige juridiske udformning af finanspagten. Den reviderede udgave aftraktaten bag den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) blev endvideregodkendt af stats- og regeringscheferne. Endelig blev situationen iGrækenland også behandlet af stats- og regeringscheferne.

Vækst og beskæftigelseStats- og regeringschefernes drøftelser umiddelbare tiltag til fremme af vækstog beskæftigelse med fokus på begrænsning af ungdomsarbejdsløsheden,udnyttelse af det indre marked samt bedre vilkår for små og mellemstorevirksomheder (SMV’er).For at fremme beskæftigelsen, herunder i grønne jobs, skal medlemslandeneudarbejde nationale beskæftigelsesplaner med konkrete foranstaltninger, somskal indgå i de nationale reformprogrammer, hvor gennemførelsen vil bliveovervåget som led i det europæiske semester.Stats- og regeringscheferne opfordrede til, at der på nationalt planumiddelbart blev gennemført en række tiltag for at begrænseungdomsarbejdsløsheden – herunder et mål om, at der inden for nogle fåmåneder efter endt skolegang skal være et tilbud om et job, fortsatuddannelse, eller en lære- eller praktikplads. På EU-niveau vil tiltagende bl.a.blive støttet ved reallokering af tilgængelige EU-midler til de hårdest ramtemedlemslande samt revision af reglerne om gensidig anerkendelse af fagligekvalifikationer.Stats- og regeringscheferne understregede det indre markeds betydning forden europæiske vækst, hvor Akten for det indre marked, det digitale indremarked samt reduktionen af administrative byrder for SMV’er ogmikrovirksomheder udgør prioriterede områder.

Stats- og regeringscheferne opfordrede derfor til, at der hurtigt blev opnåetenighed om en række fremsatte forslag - herunder bl.a. forslagene om12standardisering , energieffektivitetsamt forenkling af reglerne om3regnskabskrav inden udgangen af juni 2012 – og altså under det danske EU-formandskab.Samtidig blev der opfordret til enighed blandt deltagerlandene om det fælleseuropæiske patent inden udgangen af juni 2012 samt forslagene til forenkling4af reglerne om offentlige udbud inden udgangen af 2012.For det digitale indre markeds vedkommende, blev der opfordret til hurtiggennemførelse af Kommissionens handlingsplan for e-handel, fremlæggelseaf et nyt forslag om e-signaturer inden juni 2012 og indgåelse af en aftale omregler for onlinetvistbilæggelse og roaming senest i juni 2012.Europa-Kommissionen vil til juni rapportere om eventuelle tiltag, der kanfremme implementeringen af lovgivningen inden for det indre marked samtgøre den nemmere at håndhæve. Rådet vil forud for Det Europæiske Rådsmøde til juni 2012 vurdere de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen aflovgivningen for det indre marked.Stats- og regeringscheferne påpegede SMV’ernes bidrag til den europæiskevækst og beskæftigelse. På denne baggrund var de enige om at gennemføreen række foranstaltninger inden udgangen af juni:Bedre udnyttelse af strukturfondsmidler til vækstfremmende ogjobskabende tiltag.Styrkelse af Den Europæiske Investeringsbanks støtte til SMV’er oginfrastrukturer.Hurtig behandling af Kommissionens forslag til en testfase for brugenaf projektobligationer, hvor private midler anvendes til infrastruktur-projekter.Sikring af bedre adgang til venturekapital ved at nå til enighed om et5europæisk markedsføringspas for venturekapitalfonde senest i juni.Fremme af den rolle som mikrofinansieringsfaciliteten Progress spillertil støtte for mikrovirksomheder.Bedre rammerne for SMV’erne – herunder reduktion af uberettigedeadministrative og reguleringsmæssige byrder.

FinanspagtenDet lykkedes for stats- og regeringscheferne at blive enige om den endeligejuridiske udformning af den mellemstatslige traktat om stabilitet, koordineringog styring i Den Økonomiske og Monetære Union – også kaldet finanspagten.Foruden de 17 eurolande valgte otte ikke-eurolande at tilslutte sig traktaten.Storbritannien fik følgeskab af Tjekkiet, der også valgte at stå uden fortraktaten. Traktaten skal formelt undertegnes på Det Europæiske Råds mødeden 1.-2. marts 2012, og den vil træde i kraft, når 12 eurolande har ratificeretden – sandsynligvis den 1. januar 2013. Traktaten vil fortsat være åben fordeltagelse fra de to resterende medlemslande.Det er ambitionen, at den mellemstatslige traktat skal indføres i EU’sgenerelle traktatgrundlag inden for fem år efter ikrafttrædelsen.BudgetreglenPagten indfører en overordnet bestemmelse om, at de deltagende medlems-landes offentlige budgetstilling skal være i balance eller overskud.Denne bestemmelse er opfyldt, hvis den årlige offentlige strukturelle saldo6svarer til den såkaldte landespecifikke mellemfristede budgetmålsætning ,hvor den nedre grænse er fastsat til et strukturelt budgetunderskud på 0,57procent af bruttonationalproduktet (BNP) .Deltagerlandene skal sikre, at de hurtigt bevæger sig hen mod deresmellemfristede budgetmålsætninger, hvor Europa-Kommissionen vil foreslåen passende tidsramme under hensyntagen til de enkelte medlemslandesudfordringer mht. holdbarheden af de offentlige finanser.Fremskridtene mod og overholdelse af den mellemfristede budgetmålsætningevalueres på baggrund af en overordnet vurdering, der har den strukturellebalance som udgangspunkt, herunder en analyse af udgifterne eksklusive8diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden.

I stabilitets- og vækstpagtens forordning 1466/97 artikel 2a opereres derallerede med begrebet mellemfristede budgetmålsætninger, som varierer fraland til land, men som for eurolandene og ERM II-landene skal ligge iintervallet -1 % af BNP og balance eller overskud målt på den strukturellebudgetsaldo. De mellemfristede budgetmålsætninger (og tilpasningen i retningmod målsætningen) indgår i medlemslandenes stabilitets- ogkonvergensprogrammer, der indrapporteres som led i det europæiskesemester.7Den årlige strukturelle saldo defineres som den årlige konjunkturkorrigeredesaldo uden engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger.8Metoden er beskrevet i artikel 9, stk. 1 i forordning 1466/97 under stabilitets- ogvækstpagten.

UndtagelserDeltagerlandene må midlertidigt afvige fra deres mellemfristede budget-målsætninger, eller tilpasningen imod dem, hvis der er tale om exceptionelle9omstændigheder.De deltagerlande, der har en offentlig bruttogæld betydeligt under 60 procentaf BNP og en lav risiko for den langsigtede holdbarhed af de offentligefinanser, kan anvende en nedre grænse for det strukturelle underskud på 1procent af BNP.KorrektionsmekanismeHvis et deltagerland afviger betydeligt fra den mellemfristede budgetmål-sætning, eller tilpasningen mod den, skal en korrektionsmekanismeautomatisk blive aktiveret. Korrektionsmekanismen skal være udformet på ensådan måde, at det berørte deltagerland bliver pålagt at gennemføre tiltag tilat rette op på afvigelsen inden for en given tidsperiode.Gennemførelse i national lovgivningDeltagerlandene skal senest inden for et år efter traktatens ikrafttrædelsehave gennemført budgetreglen og korrektionsmekanismen i den nationalelovgivning på en bindende og permanent måde, der respekteres under dennationale budgetprocedure. Korrektionsmekanismen skal gennemføres på10baggrund af fælles principper foreslået af Europa-Kommissionen .GældsnedbringelseFinanspagten indfører også et krav til reduktion af den offentlige bruttogældfor de deltagerlande, hvor gældsniveauet overstiger kriteriet om et maksimaltgældsniveau på 60 procent af BNP. I sådanne tilfælde skal gælden årligtnedbringes med gennemsnitligt 1/20 af forskellen mellem det aktuelle11gældsniveau og kriteriet på de 60 procent .Budgetmæssigt og økonomisk partnerskabsprogramDe deltagerlande der er under proceduren for uforholdsmæssigt store12underskud,skal udarbejde et såkaldt budgetmæssigt og økonomisk9

Exceptionelle omstændigheder defineres som en usædvanlig begivenhed, somligger uden for det pågældende deltagerlands kontrol, og som har enafgørende virkning på de samlede offentlige finanser, eller perioder med etalvorligt økonomisk tilbageslag, forudsat at dette ikke bringer denfinanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare.10Det drejer sig bl.a. om formen, omfanget og tidsrammen for korrektionerne.11Gældsnedbringelseskravet optræder også i stabilitets- og vækstpagtensforordning 1467/97 artikel 2, hvor den årlige reduktion opgøres som etgennemsnit over tre år.12Artikel 126 TEUF og stabilitets- og vækstpagtens forordning 1467/97.

partnerskabsprogram, som indeholder en detaljeret beskrivelse af destrukturreformer, som skal gennemføres for at sikre en effektiv og holdbarafhjælpning af det uforholdsmæssigt store underskud. Programmerne skaltilsluttes og overvåges af Europa-Kommissionen og Rådet, hvilket vil skeunder den gældende overvågningsprocedure under stabilitets- ogvækstpagten. Samtidig vil selve gennemførelsen af programmerne, og deårlige budgetplaner i forbindelse med programmerne, blive overvåget afKommissionen og Rådet.Deltagerlandene vil endvidere på forhånd orientere Kommissionen og Rådetom planer for udstedelse af offentlig gæld.Omvendt kvalificeret flertal under stabilitets- og vækstpagtenFinanspagten indeholder også en forpligtigelse for eurolandene til at anvendereglen om omvendt kvalificeret flertal på forslag og henstillinger fraKommissionen, når det omhandler et eurolands brud på underskudskriterietunder proceduren for uforholdsmæssigt store underskud.SanktionerDeltagerlandene skal som nævnt senest et år efter traktatens ikrafttrædelsehave indført budgetreglen i den nationale lovgivning. Europa-Kommissionenvil udarbejde en rapport om deltagerlandenes gennemførelse af budgetregleni den nationale lovgivning. Påpegning af manglende gennemførelse irapporten vil kunne bruges af én eller flere af deltagerlandene til at bringe13sagen for EU-Domstolen . EU-Domstolens afgørelse vil være bindende, ogdet pågældende deltagerland vil af Domstolen få en frist til at gennemføre denødvendige tiltag.Hvis et deltagerland herefter er af den opfattelse (på baggrund af egne ellerKommissions vurderinger) at det berørte deltagerland ikke har levet op tilDomstolens afgørelse, så kan sagen bringes for Domstolen endnu engangmed krav om økonomiske sanktioner. Finder EU-Domstolen, at deltagerlandetikke har efterkommet Domstolens afgørelse, kan der pålægges en passendebøde, der dog ikke må overstige 0,1 procent af det pågældende deltagerlands14BNP .Bøderne skal for eurolandenes vedkommende tilfalde den europæiskestabilitetsmekanisme (ESM), mens de for de øvrige deltagerlandes ved-kommende går til EU’s generelle budget.

Økonomisk koordineringFinanspagten indeholder også et tilsagn fra deltagerlandenes side om atforetage de nødvendige tiltag for at fremme konkurrenceevnen,beskæftigelsen, holdbarheden af de offentlige finanser samt den finansielle15stabilitet . Deltagerlandene er derfor også parate til, hvis påkrævet, at16anvende de muligheder der er i EU’s traktatgrundlag på spørgsmål afafgørende betydning for euroområdets funktion – uden dog at underminereder indre marked.Deltagerlandene vil også arbejde hen i mod en tættere koordinering af denøkonomiske politik, hvor større økonomiske reformer skal drøftes på forhånd.EurotopmøderDer vil blive afholdt mindst to årlige uformelle eurotopmøder med deltagelseaf stats- og regeringscheferne fra eurolandene samt formanden for Europa-Kommissionen. Eurolandenes stats- og regeringschefer udnævner en1718formand for eurotopmøderne, som skal sikre forberedelsen af møderne .Formanden for Den Europæiske Centralbank vil blive inviteret til at deltage imøderne, mens eurogruppens formand kan blive inviteret. Europa-Parlamentets formand kan blive inviteret til at tale på møderne.Formanden for eurotopmøderne vil efter hvert møde udarbejde en rapport tilEuropa-Parlamentet samt holde de øvrige medlemslande grundigt informeretom forberedelsen og udfaldet af eurotopmødet.Deltagerlandene, der ikke er en del af euroområdet, vil have mulighed for atdeltage i mindst ét af eurolandenes årlige topmøder, hvor spørgsmål iforbindelse med implementeringen af traktaten drøftes. De vil endvidere havemulighed for at deltage i møderne, hvis:Der behandles spørgsmål, der har betydning for deltagerlandeneskonkurrenceevne.Der behandles spørgsmål om ændring af den samlede arkitektur bageuroområdet og afgørende regler for euroområdets funktion ifremtiden.

Som svarer til de fire overordnede mål under europluspagten.For eurolandenes vedkommende specielt artikel 136 i TEUF og for alledeltagerlandene bestemmelserne om forstærket samarbejde i artikel 20 i TEUog artikel 326-334 i TEUF.17Udnævnelsen vil ske med simpelt flertal for en periode på 2½ år og på sammetidspunkt, som formanden for Det Europæiske Råd vælges.18Det vil være eurogruppen, der vil stå for den egentlige forberedelse ogopfølgning af eurotopmøderne.

Nationale parlamenter og Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet og deltagerlandenes nationale parlamenter vil ifællesskab fastlægge organiseringen af en konference med repræsentanterfra de relevante udvalg i de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet.Formålet med konferencen er at drøfte budgetmæssige spørgsmål samtandre emner omfatter af finanspagten.DeltagelseFor deltagerlandene uden for euroområdet, der har ratificeret traktaten, vilbestemmelserne gælde fra det tidspunkt deltagerlandene bliver optaget ieuroområdet, medmindre deltagerlandene tilkendegiver, at de ønsker at værebundet af alle eller dele af bestemmelserne i afsnit III og IV (budgetregel m.m.og økonomisk koordinering) på et tidligere tidspunkt.

Den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM)Som led i den samlede indsats mod gældskrisen blev det på Det EuropæiskeRåds møde den 9. december 2011 vedtaget at ændre på visse bestemmelseri eurolandenes mellemstatslige traktat bag den permanente europæiskestabilitetsmekanisme (ESM). Ændringerne omfatter bl.a. fremrykningen afikrafttrædelsen for ESM til juli 2012 samt muligheden for at anvende enhasteprocedure med kvalificeret flertal i forbindelse med tildeling af finansiel19bistand .Ændringerne omfatter foruden den fremrykkede ikrafttrædelse og den nyehasteprocedure:Nye finansieringsredskaber.En mere fleksibel prisfastsættelse på lån.20Forbindelse til finanspagten.Tilpasning til IMF’s praksis mht. involvering af den private sektor.21Tidsrammen for indbetaling af kapital.

GrækenlandSpørgsmålet om Grækenland blev også behandlet af stats- og regerings-cheferne, hvor de græske myndigheder og trojkaen (bestående af EU, IMF ogECB) blev opfordret til at opnå enighed om tiltag, der kunne bringe detnuværende reformprogram tilbage på sporet. Samtidig blev finansministrenetilskyndet til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at gennemføreaftale fra oktober 2011 om den private sektors gældsafskrivning.