EU-note - 2011-12 - E 20: EU-kommissionens beregninger af de beskæftigelsesmæssige virkninger af forslaget om skat på finansielle transaktioner (SFT)

SammenfatningNoten gennemgår kort Kommissionens beregninger primært afbe-skæftigelseseffekteni forslaget om en skat på finansielle transaktio-ner.Ved en transaktionsskat på 0,1 pct. vil effekten ved en simulering af enkompliceret matematisk/statistisk model give et fald på 0,2 pct. i be-skæftigelsen i EU pålangt sigti forhold til beregninger (simulering),hvor skatten ikke er medtaget. Den samlede beskæftigelse i EU i dager ca. 218 mio. personer, og der er store sæsonudsving.Kommissionens beregninger indeholderikkenogen konkrete tal forbeskæftigelsesfaldet, som det har været nævnt i den offentlige debat(ca. 440.000 i jobtab for EU-27).Som også påpeget af Kommissionens danske repræsentation i Kø-benhavn er der minimal negativ effekt på jobs i Kommissionens for-slag, og det er også hvad der fremgår af Kommissionens beregninger.

Der har i den seneste tid været en række offentlige udtalelser om de beskæf-tigelsesmæssige konsekvenser af EU-kommissionens forslag om skat på fin-ansielle transaktioner (SFT). Udtalelserne er bl.a. gået på, at Kommissionenberegner, at EU vil blive lænset med yderligere op til 440.000 job, og heraf måDanmark bløde med 5.000 job. Ifølge udtalelserne skulle det være ”opsigts-vækkende tal fra EU-kommissionens selv, der indtil nu har ligget gemt væk1dybt i et teknisk notat” .Tallene har også givet anledning til en voldsom debat for og imodSFT.Kommissionens danske repræsentation har bl.a. udtalt, at der er minimal ef-fekt for job og vækst ved en indførelse afSFT,og at de høje tal (nævnt oven-for) kun er teoretiske. I virkeligheden er effekten kun på en tredjedel af de tal,2der nævnes, siger Kommissionen i Danmark .Noten gennemgår kort (med kommentarer), hvad der egentlig står i Kommis-sionens egenmeget omfattende og i øvrigt svært tilgængelige analyse.

2. En kompliceret analyse og beregning, og hvem kontrollereregentlig modellenSelve modellen, der beregner de forskellige virkninger af indførelsen afSFT,er en såkaldt dynamisk stokastisk ligevægtsmodel, der kan bruges til at be-skrive nogle af konsekvenserne af indførelsen afSFTfor samfundsøkonomi-en. Modellen er vedlagt iBilag 1i notatet. Når modellen vedlægges, er detal-enefor at læseren kan få et indtryk af, hvor komplicerede beregningerne er.Der er masser af diskuterbare forhold i modellen, og man kan da godt stillespørgsmålstegn ved, om det i det hele taget er muligt at beregne de sam-fundsøkonomiske konsekvenser for hele EU med tilstrækkelig sikkerhed. Mensådan er arbejdsmetoderne i dag.Som Kommissionen selv siger, skal resultaterne ses som tendensersnarere end som præcise værdier.

Børsen.dk/nyheder: ”EU-finansskat kan fjerne 5.000 danske job”, 20/01-2012Ec.europa.eu/Danmark: ”Minimal negativ effekt på vækst og job ved en fælles skat på finansiel-le transaktioner”, 20/01-2012

Et andet mere principielt spørgsmål, der melder sig, er, hvem der i de nationa-le parlamenter skal kontrollere modellerne og beregningerne?Det tilføjes, at modellen er en såkaldt ligevægtsmodel, der viser resultatet afSFTpålang sigt.Det står ikke klart hvor mange år det drejer sig om, mender er nok tale om mindst 20 år. Det er endvidere en forudsætning (en af demange forudsætninger), atal kapitalfremskaffelse for virksomhedernesker på aktiemarkedet, altså med ekstern finansiering.En forudsætning,der næppe holder i virkeligheden, hvilket Kommissionen selv er inde på.

3. Hvad siger beregningerneDet er vigtigt at holde sig for øje, at effekterne måles somforskellenmellemen simulering af økonomien på lang sigtuden SFTog en simulering af øko-nomienmedenSFTpå 0,1 pct. Tallene viser her, at på langt sigt vil bl.a. BNPog beskæftigelsen være lidt mindre, når man medtagerSFT.Med en skattesats på 0,1 pct. af finansielle transaktioner (som det foreslås iKommissionens udspil) fås følgende hovedresultater i forhold til en økonomiskudvikling uden indførslen af transaktionsskatten (baseline). Det forudsættesher bl.a. at alle investeringer finansieres ved værdipapirer, dvs. ved eksternfinansiering (jf. ovenfor).

Det ses afFigur 1ovenfor, at med de ovenfor opstillede forudsætninger, vilBNP være 1,76 pct. mindre pålang sigt.Investeringerne vil være 4,55 pct.mindre, primært fordi skatten påvirker finansieringsomkostningerne i opadgå-ende retning. Den meget omdiskuteredebeskæftigelsevil være 0,2 pct. min-3dre på lang sigt, idet det bemærkes, at der gradvist bygges op til de 0,2 pct. .Men kommissionen har også beregnet, at under ændrede forudsætninger, vilBNPkunfalde med ca. 0,53 pct. i stedet for de 1,76 pct. Hvor meget det vilbetyde for beskæftigelsen erikkeberegnet, men det må antages, at nedsætte4det ovenfor nævnte tal på 0,2 pct., måske endda betydeligt .

4. Hvilke tal har været nævnt i debattenDet har været nævnt, at EU-27 vil gå glip af ca. 440.000 job, og at Danmarkvil miste ca. 5.000 job.Spørgsmålet er, hvordan disse tal kan være beregnet, idet kommissionen isine beregningerikkehar konkrete tal for beskæftigelsen (de er i hvert faldikke offentliggjort).På EU-plan er beskæftigelsen ifølge den seneste opgørelse opgjort til 218mio. personer (jf.Figur 2nedenfor). Det ses, at beskæftigelsen har væretfaldende i perioden 2007-2011 (grundet finanskrisen mv.), og at der er retstore sæsonudsving på mellem 2 til 4 mio. beskæftigede.

Commission staff working paper: ”Impact assessments, vol.16” sec(2011) 1102 final,28.09.2011 (Tabel A.2)4Commission staff working paper: ”Impact assessments, vol. 1” sec(2011) 1102 final 28.5.2011(side 51.42)

Kilde: EurostatNår man tager -0,2 pct.. som beregnet fald i beskæftigelsen, af deseneste talfor beskæftigelsen i EU-27 på ca. 218 mio. personer, fås ca. 440.000 perso-ner, og det må være på den måde, at tallet er fremkommet. Men det erikketal der genfindes i Kommissionens beregninger, der alene spår en langsigteteffekt.De 5.000 job, der angiveligt mistes i Danmark, må være beregnet på tilsva-rende måde. Der er ca. 1,7 mio. i beskæftigelse i Danmark i dag, og en ned-gang på 0,2 pct. i beskæftigelsen giver ca. 5.000 personer. Hertil må dogbemærkes, for det første er det slet ikke sikkert, at gennemsnittet for EU-27kan overføres til Danmark, og for det andet består de 2,7 mio. beskæftigedeaf ca. 0,8 mio. offentligt ansatte, der næppe bliver berørt afSFT(hvis man iøvrigt skulle gå ind på beregningerne).

5. Afsluttende bemærkningerSom nævnt er Kommissionens beregninger meget svært overskuelige ogkomplicerede. Det kan være en af årsagerne til den meget omfattende debatom, hvad der egentlig står i Kommissionens oplæg.Kommissionen har imidlertid ingen konkrete angivelser af beskæftigelsesef-fekten, men alene et tal, der siger, at på langt sigt vil beskæftigelsen være

påvirket med -0,2 pct. Altså et lille tal, der bygger på et hav af forudsætninger.Ændrer man lidt i forudsætningerne, siger Kommissionen, vil den negativeeffekt blive mindre endnu.De nævnte 440.000 personer i beskæftigelsesfald i EU (heraf ca. 5.000 iDanmark) er et forsøg på at overføre et langsigtet fald på de 0.2 pct. til nuti-dens beskæftigelse, og dermed få et estimat, der er nemmere at forholde sigtil. Det er ikke et tal, der figurerer i Kommissionens beregninger. Der er somnævnt 218 mio. personer i beskæftigelsen i EU i dag. Tallet for Danmark fore-kommer endvidere noget tvivlsomt.Kommissionens danske repræsentation sendte som nævnt en meddelelse udden 20. januar 2012 med overskriften ”Minimal negativ effekt på vækst og jobved en fælles skat på finansielle transaktioner”, og den forekommer at væredækkende for Kommissionens beregninger.

Antal personer