EU-note - 2011-12 - E 18: Udkast til aftale om Finanspagten

SammenfatningFormanden for Det Europæiske Råd, Herman van Rompuy, har den 16.december fremlagt et udkast til en mellemstatslig aftale om den såkaldte”Finanspagt”, som skal gennemføre den finanspolitiske aftale, som euro-landene blev enige om på topmødet den 9. december 2011.Aftalen planlægges undertegnet senest i marts 2012 - men gerne på entidligere dato.Noten gennemgår aftaleudkastet og søger at fremhæve nogle af de ude-stående spørgsmål, som forventes at blive afklaret i den kommende tid.

Formanden for Det Europæiske Råd, Herman van Rompuy, fremlagde den16. december 2011 et udkast til en mellemstatslig aftale om en Finanspagt foreurolandene, som omsætter den finanspolitiske aftale, der blev forhandlet påplads på Det Europæiske Råds møde den 9. december 2011, til en juridisktekst.Regeringerne i Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Ungarn, Letland, Litauen, Polen,Rumænien og Sverige har oplyst, at de eventuelt vil deltage i denne procesefter høring af deres parlamenter.Storbritannien har meddelt, at man ikke ønsker at deltage.

Hvilken slags aftale er der tale om?Ifølge udkastet til aftalen om Finanspagten er der tale om en klassisk mellem-statslig overenskomst – dvs. en folkeretlig aftale – mellem de EU-lande, der ermed i eurosamarbejdet. En del af aftalen er dog også åben for de EU-lande,der står uden for eurosamarbejdet.Selv om aftalen juridisk set er en separat international retsakt (og ikke enændringstraktat til EU-traktaterne), lægger den sig tæt op af de eksisterendemekanismer i EU-traktaterne, særligt reglerne om eurosamarbejdet. Desudenudstyrer den EU-institutionerne, navnlig Kommissionen og EU-Domstolen,med nogle konkrete beføjelser.Endelig fremgår det af præamblen til aftalen, at det er hensigten, at aftalen påsigt skal skrives ind i EU’s traktatgrundlag. Det kræver dog, at samtlige EU-lande tilslutter sig dette. Aftalen kommer derfor så tæt som muligt på at væreen ændringstraktat uden at være det.Hovedelementerne i aftaleudkastetAftaleudkastet består af en indledende præambel og 14 artikler fordelt på 6afsnit.Første afsnit beskriver aftalens formål og omfang, som er en strengerebudgetdiciplin og øget økonomisk styring og samordning, der skal omfatte deeurolande, der tiltræder aftalen og kan omfatte andre EU medlemslande.Andet afsnit understreger, at aftalen skal være forenelig med EU’s traktater,og at EU-retten har forrang ift. aftalen.Tredje afsnit handler om, hvad budgetdisciplin er, og hvordan den opnås. Detskal ske ved, at de tiltrædende lande vedtager en lov af forfatningsmæssigkarakter om, at de offentlige budgetter skal balancere, og ved at de nationale

parlamenter vedtager automatiske korrektionsmekanismer på baggrund afnogle generelle retningslinjer, der skal sikre balancerede budgetter (se ud-dybning af udestående spørgsmål i dette afsnit nedenfor).I fjerde afsnit om økonomisk konvergens foreslås det, at de tiltrædende landekan gøre brug afforstærket samarbejdei sager, der er essentielle for eurozo-nens funktion uden at komme nærmere ind på, hvad det kunne være. Størreøkonomiske nationale reformer skal også drøftes og koordineres mellem detiltrædende lande, ligesom finansudvalgene i de nationale parlamenter vilblive inviteret til at mødes regelmæssigt med Europa-Parlamentet.Femte afsnit skitserer introduktionen af flere topmøder kun mellem eurolan-dene med deltagelse fra ECB.Sjette afsnit indeholder bestemmelser for, hvornår aftalen træder i kraft, ogher er det interessant at notere, at aftaleudkastet foreslår ratificering af 9 eu-rolande som tærskel herfor. Dette har bl.a. fået en del bevågenhed i irsk pres-se, da en evt. irsk folkeafstemning i givet fald ikke vil kunne forsinke aftalensikrafttrædelse, men det har også ført til spekulationer om, hvor lang tid, dermå gå, før alle eller de fleste eurolande har tiltrådt aftalen. Desuden er det idette afsnit, at det danske forbehold er nævnt (se uddybning i afsnit neden-for).Særlige problemstillinger i aftaleudkastet-EU-Domstolen skal kontrollere landenes gennemførelse af den auto-matiske korrektionsmekanisme

Aftaleteksten lægger op til, at et land skal kunne anlægge sag ved Domstolenmod et andet land, hvis det første mener, at et andet har overtrådt aftalen. Imodsætning til, hvad der i dag gælder inden for det ”almindelige” EU-samarbejde, hvor både Kommissionen og EU-landene kan anlægge traktat-krænkelsessager mod landene, er det op til de enkelte lande at anlægge sagfor Domstolen. Det er muligt, at visse lande – evt. i forening - i fravær af ensøgsmålsret for Kommissionen vil føle sig kaldet til at påtage sig denne opga-ve. Det må dog konstateres, at EU-landene historisk har været meget tilbage-holdende med at anlægger sager mod hinanden ved Domstolen.En sag kan indbringes for Domstolen, med henvisning til, at landet har und-ladt at indføre den korrektionsmekanisme, som automatisk skal udløses itilfælde af en ”væsentligafvigelse fra referenceværdien eller den tilpaningsli-

nie, der fører mod den”. Aftaleudkastet kommer dog ikke nærmere ind på,hvilke kriterier Domstolen kan lægge til grund for sin vurdering af, hvornår ensådan afvigelse er ”væsentlig”.Endvidere indeholder aftaleudkastet ikke nogen selvstændige bestemmelserom sanktioner eller lign., hvis Domstolen skulle nå frem til, at et land har til-sidesat sine forpligtelser. Det fremgår alene af aftalen, at dommen er binden-de, og at sagens parter skal træffe de foranstaltninger, der er nødvendige forat opfylde dommen. Om risikoen for at blive udstillet som dårlig betaler ertilstrækkelig for at presse landene til at overholde dommen, er uvist.Det skal dog tilføjes, at korrektionsmekanismen understøtter de sanktionsme-kanismer for eurolandene, der allerede findes i stabilitets- og vækstpagten.

Der har været lidt diskussion af om, på hvilke betingelser det er muligt i enmellemstatslig aftale, som ikke omfatter alle EU-lande, at gøre brug af de EU-institutioner, som hører til EU-samarbejdet. Ikke mindst den britiske premier-minister gav i forbindelse med topmødet udtryk for, at dette ikke skulle væremuligt uden alle 27 EU-landes accept. . Generaldirektøren for Rådets Juridi-ske Tjeneste, Hubert Legal, har tilsyneladende afgivet forskellige meldinger2om dette spørgsmål under drøftelserne i Det Europæiske Råd .Det vil dog ikke være første gang i EU’s historie, at et mellemstatsligt samar-bejde uden for EU’s traktater knyttes til EU’s institutioner (det var fx tilfældetmed Schengen-konventionen). Men det kan ikke helt udelukkes, at Storbri-tannien vil modsætte sig at finansiere det arbejde, der vedrører finanspagtensgennemførelse i EU’s institutioner.-Danmarks evt. deltagelse i Finanspagten

I forhold til Danmark indeholder aftalen en udtrykkelig henvisning til protokol-3len om euroforbeholdet , hvilket betyder, at Danmark vil kunne deltage i afta-len med respekt af forbeholdet.Spørgsmålet er herefter, hvilke dele af aftalen, Danmark evt. vil kunne tilsluttesig med respekt af euroforbeholdet. Denne vurdering forventes Justitsministe-riet snarest at tage stilling til. Uanset udfaldet af denne juridiske vurdering kanman dog vanskeligt forestille sig, at Danmark kan gennemføre regler om bud-4getdisciplin ”på forfatningsniveau eller lignende ”, som er en hovedbetingelse ikorrektionsmekanismen. Om Danmark evt. vil kunne forhandle sig frem til ensærlig ordning for deltagelse i denne del af finanspagten, som også er forene-lig med euroforbeholdet, er et åbent spørgsmål.ProcessenI erklæringen fra topmødet den 9. december 2011 fremgår det, at en mellem-statslig aftale skal undertegnes senest i marts 2012 men gerne på en tidligeredato.Derfor blev der hurtigt efter topmødet nedsat en 100 mand stor arbejdsgruppebestående af repræsentanter fra hvert medlemsland, der skal arbejde videremed aftaleteksten. I arbejdsgruppen sidder landenes finans- eller økonomimi-nister, den faste repræsentant til EU og en juridisk ekspert samt repræsentan-ter fra Kommissionen og Europa-Parlamentet. Storbritannien deltager også iarbejdsgruppen som observatør. Denne gruppe har allerede haft et førstemøde, og næste møde følger i begyndelsen af januar. Arbejdsgruppens måler helst at være færdig med hovedparten af forhandlingerne om aftaletekstenden 20. januar og i hvert fald før det næste topmøde mellem stats- og rege-ringscheferne, der finder sted den 30. januar 2012.Europa-Parlamentets rolleTil sidst kan det nævnes, at Europa-Parlamentet den 15. december udpegedetre MEP’ere, som skal følge arbejdet med aftaleudkastet. De tre er lederen afden liberale gruppe i Europa-Parlamentet, den tidligere belgiske statsministerGuy Verhofstadt, den tyske kristen-demokrat, Elmar Brok og Roberto Gualtierifra den socialdemokratiske gruppe.Europa-Parlamentet har ikke overraskende været utilfreds med, at det både iforhandlingerne af aftalen og i selve aftaleteksten ikke er synderligt involveret.